Bilagskompendium for rapport: Undersøgelse af organisationen i AaB Kvindefodbold Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Bilagskompendium for rapport: Undersøgelse af organisationen i AaB Kvindefodbold Indholdsfortegnelse 1. Transkribering af fokusgruppeinterview 15/ Transkribering af interview af Anna Larsen 16/ Transkribering af interview af Kurt Larsen 19/ Mail Fra Formand Interviewguide til fokusinterview Interviewguide Anna Larsen Interviewguide Kurt Anonymisering af navne

2 1. Transkribering af fokusgruppeinterview 15/03-12 RG: Det første spørgsmål og så starter vi bare hos dig Lea sådan generelt, og det skal vi lige igennem Jer alle sammen på - En hel generel følelse af at spille AaB Kvindefoldbold? Du får lov til at sige, lige hvad du har lyst til. Og hvordan er det, når du tager til træning, hvorfor gør du så det? LM: Altså, jeg er glad for at spille herude. Jeg startede først herude i august, da jeg flyttede til Aalborg, og jeg synes, jeg er blevet taget rigtig godt imod herude. Så jeg tager til træning, fordi jeg synes, det er sjovt, og så længe jeg synes, det er sjovt, så bliver jeg ved med at spille herude og når jeg ikke synes, det er sjovt mere, så holder jeg. RG: Og hvad er det, der er sjovt ved at spille her i denne klub? LM: Jamen det har også meget med menneskerne at gøre og jeg synes, jeg er blevet taget godt imod og at, folk er søde herude. RG: Jamen, det er fint. Anna? AJ: Jamen, jeg tager også herud, fordi jeg synes, det er sjovt at spille fodbold. Egentlig så havde jeg det godt i Aalborg Studenterne, men det var bare sådan lidt hyggebold, og så da jeg fik muligheden for at prøve at starte herude og prøve noget på sådan lidt højere niveau, så tog jeg chancen og prøvede det. Men fordi det er sjovt, og fordi jeg synes, vi har det godt socialt på holdet også. RG: Men du tog herud også for den sportslige udfordring, eller var det kun på grund af, at det var nogle, du kendte i forvejen, så af sociale årsager? AJ: Det var kun sportslig udfordring. Jeg havde det rigtig godt på mit gamle hold, det var bare i den dårligste række, det var bare lidt hyggebold. Det var nemt, fordi det var ude på universitetet, og så fik jeg muligheden for at prøve det her. Jeg mødte nogle tilfældigt, som mente at jeg skulle tage herud, nogle af spillerne og så endte jeg herude. RG: Okay. Og Mette, du har jo været i et par klubber og er endt her. Hvorfor? MM: Jeg tror nok, at den primære grund til, at jeg tog fra Freja (Aalborg Freja, red.) til AaB var nok også lidt at jeg ikke synes, at Aalborg Freja var et godt hold. Det var en rigtig god social klub, men spillemæssigt var det ikke så godt, synes jeg ikke. Så kom jeg til AaB, og det er nogle rigtig søde mennesker, der er herude, og man bliver - jeg er også startet i august sidste år - man bliver taget rigtig godt imod. En rigtig god klub at spille i med de mennesker, der er her. Men jeg er måske ikke en af dem, man har set allermest træne herude, især ikke i det nye år, fordi jeg synes, at sidste år, der fik vi rimelig mange bank, så jeg synes, det har været sådan lidt op af bakke, og at jeg ikke rigtig har motivationen til det, og faktisk ikke helt vidste, om jeg skulle spille det her, men jeg savner det også, hvis jeg ikke er her. Motivationen for at komme, når jeg kommer, det er fordi jeg elsker at spille fodbold. 2

3 RG: Okay. Og Merle? MF: Jamen det er også langt hen af vejen, fordi jeg elsker at spille fodbold, men grunden til, at jeg er herude, det er nok meget sådan at, jeg har en AaB ånd, jeg kan ikke se mig selv spille i andre Aalborg klubber i hvert fald og jeg var da lige i Fortuna, men det var for sportslige udfordringer, lige sådan da jeg havde det sidste år som junior og så de første som senior, men så snart AaB havde et vist niveau igen, så kom jeg tilbage. Så der er bare noget i forhold til hele klubben, men jeg synes også, særligt som det er lige nu, synes jeg, at vi har det rigtig godt socialt sammen. Der har været andre perioder - nu har jeg været her i mange år, hvor der har været mere klikker og sådan - det synes jeg faktisk ikke, præger holdet nu. Når der holdes fester er alle inviteret og, ja, når der er det ene eller det andet, så er det er faktisk en mere homogen gruppe, selvom der er stor aldersspredning. Så jeg synes, det er rigtig rart. Jeg har også førhen været træt af det, også fordi vi netop har tabt rigtig meget og også i perioder har man været skadet eller siddet på bænken, men lige nu, der er det helt klart fordi man har lyst til at komme her, fordi det er sjovt og vi har god træning synes jeg generelt. God træner. Så både sportsligt men også socialt er der noget ved at komme herude nu. RG: Er der en af Jer, der ligesom kan tage os igennem historien her de seneste år? Vi ved blandt andet, at der var noget 3F-liga, men vi kan ikke lige huske, hvornår det var, så er der en af Jer, der kan lige tage os igennem historien, hvis det er? MF: Altså vi har, fra jeg kom herud, der var vi rykket op i Jyllandsserien, og så rykkede vi efterfølgende op i Danmarksserien og var der vel i to sæsoner. Så rykkede vi op i 1. division og var i to sæsoner og så rykkede vi op i 3F, var der en sæson, rykkede ned igen og er så nu i 1. division og mangler så at spille nedrykningsspil eller hvad det hedder, for at blive - vi vil jo forsøge at blive i 1. division. RG: Hvordan fungerer det så den næste halvsæson? Hvordan fungerer den sådan rent sportsligt? Hvem spiller man imod og hvordan? MF: Så vidt jeg kan forstå, så er der et par kampe tilbage af selve turneringen. Fem kampe og så til sidst er der så et slutspil med dem som også ligger og er truet med at rykke ned. Så får man så halveret pointene, af det man har samlet sammen fra resten af kampene, og så skal man så forsøge at klare sig bedst muligt mod de, som er jævnbyrdige. RG: Okay. Så hvis jeg sådan lige spørge bredt her, hvor I selv byder ind. Hvordan kommer det så til at gå? MM: Jeg tror, vi bliver oppe. Vi har fået en god målmand til. Og så synes jeg bare, at det virker som om, at i hvert fald i træningen fra sidste halvår, der er også kommet nogle junior op, som styrker vores spil og det virker bare som om, at folk er hooked på, at denne her, den skal vi nok redde. Det bliver nok lige på vippen, men jeg tror, vi redder den. 3

4 AJ: Altså, jeg synes også, at jeg kan mærke, at vi har forbedret os siden efteråret, og vi har fået nogle nye spillere op, og vi spiller bedre sammen, vi er mere et hold, end vi var før. Men jeg tror, det bliver svært, fordi vi ligger rigtigt, rigtigt dårligt lige nu. Så hvis det lykkes, så bliver det på vippen. RG: Okay. Så tager vi lige et emne op, som hedder træning generelt, så må I selv om, hvem der byder ind. Men vi kunne godt tænke os at høre, om hvad der inspirerer Jer, hvad motiverer Jer? Nu snakker de fleste af Jer om, at der er et godt sammenhold og I har det sjovt hernede osv. og træningen er god, men hvad indebærer det ligesom? Hvad motiverer og inspirerer Jer ved Jeres træning? MF: Altså for mig, der er det også, at jeg kan mærke, at jeg har været her, at man har fået pulsen op. Og så typisk, hvis der er lidt forskellige øvelser i træningen, at det ikke er det samme alt for længe. Så man måske både har noget interval, men hvor der måske også er noget, hvor man laver noget for at øve en helt specifik situation. Altså, det kan være noget med et bestemt opspil eller andet, men sådan så man har lidt variation i træningen, at det ikke bliver for meget af det samme. Men gerne også, at man kan mærke, at når man går fra træningen, at man har løbet og man har brugt sin fysik. LM: Jeg synes også, det er godt, når man får, ligesom sådan guidance på "sådan her skal du gøre" og sådan noget. Bliver rettet på og sådan noget, hvor måske min gamle klub, en meget lille klub, hvor man bare sådan fik lov at spille så det er rart nok, at man engang i mellem for lov at udvikle sig lidt. På den måde. AJ: Altså jeg er sådan en forholdsvis ny spiller på sådan lidt højere niveau, hvor det er lidt mere seriøst, så jeg er også glad for, når vi har sådan noget taktisk, hvor man får lidt mere idé om, hvordan spillet skal fungere for, at det bliver rigtigt godt. Men ellers ja, at det er varieret, og at man kan mærke, at man har været til træning, når man går hjem. MM: Nu er jeg en af de ældste, og jeg kan godt mærke, at det der med at - jeg elsker at spille fodbold - men det der med at løbe, det er sgu ikke lige mig. Jeg tror bare, jeg er blevet lidt mere rutineret og stiller mig de rigtige steder og tror på, at jeg laver der rigtige løb, når jeg laver dem. Men det der med at lave alt for meget fysisk uden bold, f.eks. det der opvarmning, vi er begyndt at køre, jeg hader det. RG: Er der flere, tror du, uden at nævne navne, der har den opfattelse, som du har Mette? MM: Ja, det ved jeg. Det er der. Jeg kan godt lide, når vi laver noget taktisk eller laver noget med bold, noget vi kan bruge fremadrettet i kamp. Det kan man selvfølgelig med alt, men når der er bold med og der er lidt taktik med i det, og laver nogle angrebssituationer og nogle forsvarssituationer, så er det. Det er det, jeg godt kan lide. Det er mig. Og så har vi for lidt skudtræning. RG: Lad os så gå videre, husk I må også stille spørgsmål til hinanden, hvis man vil uddybe det, en anden siger. Lad os tage den anden vej. Hvad kan så demotivere Jer ved træningen? Er der nogle ting, hvor I ved, at "jeg ved, når jeg kommer til træning, så skal jeg lave der her," eller når en 4

5 bestemt øvelse bliver kaldt frem eller når vi skal gøre noget bestemt, så falder motivationen til et low. MM: Jeg hader at komme til træning, og Kurt ikke er her, og det er en af spillerne, der tager over. Så laver man bare noget, man ikke gider. Det ved man bare. RG: Det må du meget gerne selvfølgelig uddybe: "Når Kurt ikke er her?" MM: Når Kurt ikke er til træning, det har jeg oplevet to gange, så er der en spiller, der har taget over. Og altså spilleren har jo gjort det bedste, de kunne, og det er slet ikke det, jeg rakker ned på, men jeg siger bare, så falder min motivation helt ned i kulkælderen. For så laver vi lige pludselig noget, vi ikke er vant til at lave, og det er røvsyge øvelser. MF: Jeg vil også sige, at den opvarmning, vi lige - Det er lidt den der med, at hvis det bliver for meget det samme hver gang, det kan jeg i hvert fald godt - jeg kan godt lide afveksling. Det er fint nok til en kamp, hvor man skal fokusere på kampen, at man har det samme, men til træning for mig, der er det - nu kører vi det også lidt varieret, sådan fra dag til dag i ugen, men hvis det er den samme opvarmning tre gange om ugen, så synes jeg også, det er røvsygt at skulle. Så der vil jeg også sige at, der vil jeg i hvert fald give Mette ret i, at den opvarmning behøver man i hvert fald ikke at gøre hver gang. LM: Jamen, det synes jeg også, er lidt det sammen, men det der nok er værst ved mig til at demotivere mig, det er min egen præstation, hvis jeg selv gør det dårligt. Så gider jeg ikke. Så det har ikke sådan så meget med andre at gøre, måske ikke så meget træningen, men ja, mere min egen præstation. RG: Hvis jeg lige må gå tilbage til dig Mette, og "Kurt ikke er her," den fik vi ikke gjort helt færdig nemlig. Er det tit, at Kurt ikke er her? MM: Nej, absolut ikke! Hold da op, det er yderst sjældent da! Det hører virkelig mere til sjældenhederne end det gør til hverdagene. RG: Men hvis det er en periode, han ikke er her. Var det tilfældigvis det? Var det flere træninger? MM: Nej, han var syg og skulle vist opereres. Stakkels mand. RG: Okay. Er der så ikke nogen træner, der tager over, det er altid, der tager træningen? MM: Ja. AJ: Det tror jeg så er fordi, at Kurt ikke har haft nogen assistent, altså det har kun været Kurt. Nu har vi så fået en 2. holdstræner, som så - jeg går ud fra - vil tage over, men det ved jeg ikke, det har vi ikke oplevet endnu, men det vil jeg da tro. Så det har været fordi, at Kurt har været meget alene om det. RG: Okay. Er det en generel opfattelse, at Kurt står meget alene? 5

6 MF: Ja, altså han har været helt alene i efteråret, der har ikke været sådan målmandstræner eller andre, der sådan har været inde og tage over, altså, de har måske lige haft deres målmand eller lige sådan men, vi har netop ikke - Ham, vi havde som assistent i foråret valgte at stoppe, og vores 2. hold blev nedlagt, så der blev ikke lavet nogen ny ordning med 2. holdstræner, så han har egentlig stået og skulle prøve at samle tropperne i efteråret med det, der så var tilbage. Så han har været alene om det. RG: Hvordan oplever I som spillere det? Synes I der mangler, eller kan han løse alle opgaverne? Mangler der nogle mennesker, eller manglede der nogle mennesker, hvis det er blevet godt nu? MM: Jeg synes, han gør det rigtig godt faktisk med det, at han er alene, men nogle gange kunne man godt bruge en ekstra træner eller assistent træner, som - Hvor Kurt måske kunne tage sig af forsvaret og assistenttræneren lave noget med angrebet eller midtbanen, altså han kan jo ikke være to steder på en gang. Så det bliver ofte, at hvis man skal lave noget med forsvaret, så er angriberne statister og omvendt. Der kunne vi godt bruge en mere som, hvor man kunne dele det lidt op måske og øve noget forskelligt. Spare noget tid, kunne vi. RG: Hvordan så Lea, når man kommer fra en lidt mindre klub og så komme her til, har du oplevet nogle af de problematikker hos nogle af dem, som har været her længere tid? LM: Nej, det synes jeg ikke, jeg har ikke tænkt så meget over, at han har været alene, fordi sådan har jeg altså, der har altid bare været en træner, der hvor jeg har spillet, så det er ikke noget, jeg sådan har tænkt over. AJ: Altså, jeg kom jo fra Aalborg Studenterne, hvor nogle gange havde vi en træner, nogle gange havde vi ikke, så det var bare sådan lidt frem og tilbage, men jeg nåede at være herude, mens vi havde Michael som assistent, bare lige en kort periode, hvor jeg synes også godt - Jeg tænkte over, at jeg savnede egentlig at have ham også til lige at komme og give et input, hvis Kurt lige snakkede med nogle andre eller bare det, at der altid var to. Jeg savnede i hvert fald Michael, dengang han stoppede her i efteråret. MF: Jeg vil også sige, at det at der er to trænere, altså - Der er også nogle gange forskellige måder at sige tingene på og nogle, der kommunikerer bedre med andre, nogle gange så er det bare godt, at der er to også til, at er der nu nogle, der har en dårlig dag eller nogle, der lige sådan skal peppes lidt ekstra og sådan lidt, og som ene mand kan man ikke tage vare på, hvis vi er stykker der vil have lige meget opmærksomhed på alle, vil jeg sige og så, så der, det er det gode ved det, at man mærker der er en assistent, der også sådan nogen gange lige kan enten løb eller gøre noget andet og lige kan stå og peppe en lidt mere op. Det var i hvert fald noget af det Michael han havde som funktion så. MM: jeg synes også, det er vigtigt. Altså jeg synes, det er vigtigt, at der er to trænere omkring et kvindehold for kvinder er bare sådan mere end mænd er. Mænd de siger bare tingene lige ud, har jeg på fornemmelsen. vi kvinder, vi kan jo godt sådan lidt, tror jeg, går og er lidt småsure i hjørnerne over trænerne måske, og så er der ikke lige en anden en at gå ud til 6

7 RG: Og hvordan, bare lige for at få afklaring her, i forhold til situationen nu, altså hvordan det ser ud nu, hvor der er kommet en målmandstræner og der er kommet en andenholdstræner som jeg hører, hvordan er situationen så nu, lige nu her de sidste træninger i har haft og så videre, er der nok mennesker lige nu? MF: Ja, der har været rigtig fint, og der er også været, nu har Kurt jo været skadet med sit knæ og så har det været rigtig godt at Thomas, der er 2. holdstræner har været inde og, det at han er der til at sparke bolde ind, så vi ikke står selv eller skal løbe efter dem selv, det gør faktisk, at det bliver sådan mere intenst spillet og også at en målmandstræner og sådan noget, som også involverer sig i vores og sådan guider os inde på banen og sådan, jeg synes faktisk lige nu der er det optimalt ligesom vi har haft det andre gange herude, hvor vi har haft flere trænere og assistent, så det tegner godt for foråret. RG: Men det er godt. Lad os blive sådan i træninger og så videre. Nu, her er jo dejligt at være herude og det er jo altid dejligt at være herude i det område. Hvordan oplever i sådan jeres træningsfaciliteter generelt. Alt hvad i har til rådighed og så videre? MM: Jeg synes vi har for lidt plads at træne på og irriterende trælse tidspunkter. Vi får de trælse tidspunkter klokken halv otte og det er mandag, tirsdag eller torsdag, og det er virkelig bare træls tidspunkt og sådan har jeg forstået, sådan er det bare været hos os, damerne har bare ikke været prioriteret ordentlig nok, og så har vi bare en kvart bane at spille på, det er også, det er altså også begrænset, hvad man kan øve på sådan en kvart bane. RG: Bare lige for at få helt afklaring: er det så tidligt eller sent? MM: Det er sent. RG: Ja okay MM: Vi er først færdige klokken ni og så skal vi i bad og så skal vi hjem og man kan heller ikke spise særlig meget lige op til og man kan heller ikke spise en kæmpe portion lige når man kommer hjem, så det er. RG: Hvis nu jeg spørger dig Anne, tror du det er, den opfattelse som Mette kom med, tror du den er generel for hele truppen? AJ: Ja, jeg er i hvert fald fuldstændig enig, for jeg har også været rigtig træt af, at det er halv otte, for jeg kan ikke rigtig nå noget når jeg kommer hjem fra universitetet før træning, og jeg kan ikke rigtig nå noget efter, så det er bare tre aftner som forsvinder, og hvis vi så havde trænet tidligere så ville man have noget mere tid, føler jeg, efter træning, eller hvis vi trænede lidt senere. Det har jeg før oplevet med Aalborg Studenterne, så havde man rigtig sen træningstid, så kan man nå en masse før. Nu ligger det bare sådan midt i det hele og ødelægger hele aftenen eller tager hele aftenen i hvert fald. Det er ikke sådan, at fodbold ødelægger hele aftenen. 7

8 RG: Så tiden er et problem? Og pladsen hører jeg også dig sige Mette, er et problem. I forhold til faciliteterne derudover, når nu I kommer fra kunstgræs og over på rigtig græs, hvordan er det så herude? MF: Der har vi god nok plads og jeg synes også, at der er nogle dage oppe på kunstgræs, hvor der er bedre plads skal det lige siges, og vi havde også i lørdags en hel bane, men normalt har vi egentlig gode baner og vi bliver også prioriteret ret højt i forhold til træningsfaciliteter nede på de almindelige baner, men i perioder er de forholdsvis dårlige, særligt i opstarten og slutningen af året, så kan de godt være meget sådan med huller og alt så noget, men på den anden side, hvis det også er det, vi skal spille kamp på. så er det nok godt nok, at det også er det, vi øver på. Men der kan man da mærke forskellen, når man lige kommer fra kunstgræs, som er helt plan og så ned på en knoldet bane. RG: Spiller I kampe herude? MM: Ja RG: Alle kampe? MM: Ja RG: Bruger I noget af det andet her? Nu ved jeg, at der er noget styrketræningsfaciliteter og alt muligt nede i hallen og så videre. Bruger I andet end græs og kunstgræs? AJ: Ja, vi har brugt styrketræning en gang om ugen her i foråret. Hver torsdag. Men ellers så har vi vel ikke? MF: Altså vi har ikke adgang til det her ovenpå, hvor Superligaen må være. Så det eneste, vi har, det er det lokale nede og så har vi haft hallen til at træne indendørs. Så det er sådan lidt begrænset, hvad vi kan gøre. Det er en cykel, så hvis man er skadet, så er det sådan, det er måske ikke herude, der er de optimale forhold i forhold til det, og det skal man i hvert fald tænke over i forhold til skadede spillere. Det er faktisk nogle, der er blevet skræmt lidt væk af ikke at have faciliteterne herude. Førhen måtte vi gerne, det er faktisk helt nyt her fra i år, at vi ikke må bruge det heroppe ved Superligaen, vi er simpelthen adgang, men tidligere, der havde vi det sådan, at vi kunne bruge cyklerne og sådan lidt af det plads, der er deroppe til at lave gulvøvelser og sådan noget. RG: Okay. Sådan i forhold til den generelle træningssammensætning en daglig træning. Er det godt nok? Er der det, der skal være og det, der ikke skal være, både af det sure og det søde? LM: Ja, det synes jeg. Jeg er meget godt tilfreds med det. Jeg kommer stort set hver gang, og det er fordi, jeg synes, at det er sjovt altså. Så på den måde synes jeg at det afspejler, at der er en god træning. MM: Altså, jeg kan godt mærke, at når man har spillet i andre 1. divisionsklubber også, altså hvor der har været flere trænere, så har det altså, det har, der mangler igen det med, at man kan bliver 8

9 delt op, og der kan bliver kørt noget individuelt. Eller for eksempel, hvis vi har skud træning, så er det alle, der har skud træning. Altså det forstår jeg ikke helt pointen i. RG: Så det er opdelingen i træningen, differentieringen mellem positioner for eksempel? MM: Ja, det er det. MF: Der ved jeg, at Kurt har snakket om, at han gerne ville gøre det nogle gange, nogen gange har han også haft det planlagt, men så nogen gange har vi ikke været nok. Så der har det været lidt, at der blev nødt til at være, sådan at der en nogle der skal stand-in for en angriber fordi vedkommende ikke er der, eller så lige pludselig en forsvarer der må op og være kant eller altså sådan så. Så det har været lidt i mangel nogen gange på spillere, at vi ikke har kunne gøre det her. Det plejer næsten at være, at når græsset er grønt og det er lyst og alting, så plejer der at komme lidt flere. RG: Så nogen gange er det ikke nogle gange på træningerne og på antal trænere, det kan også være på antal spillere. MM & MF sammen: Ja RG: Godt, lad os springe lidt her og så lad os tage lidt, kan være lidt ømt emne, og snakke om Kurt. Velvidende Kurt selvfølgelig også må høre det her, så bare sig det I ønsker, skal frem eller ikke skal frem. Sådan umiddelbare tanker om Kurt? Hvis I bare skal prøve at sætte nogle ord på det, der er blevet sagt lidt forskelligt, men lad os prøve at sætte det lidt i en kasse? Det kan være i forhold til andre trænere, det kan også være i forhold til ens personlige forhold til ham. MF: Han er en af de bedste trænere, jeg har haft. En af dem, som jeg synes er god til både at og have et smil på læben og være lidt humoristisk samtidig med man også har respekt for ham og tager det seriøst, når han siger noget. Så jeg synes faktisk, at han er rigtig god til at håndtere piger. Jeg har haft andre, hvor, så har der måske været to, hvor ham den ene var en sjov klovn og den anden var ham, der var den sure banan hele tiden. Hvor at man vidste hvem man, hvem man gik til, når man sådan lige havde noget, der var lidt svært og sådan, hvor jeg synes faktisk, at Kurt rummer lidt. Nu har han jo også vænnet sig til at være alene, men jeg synes, at han rummer rigtig godt os piger og forstår os ret godt. Han har også to piger selv, så jeg ved ikke om det hjælper, men han er hvert fald en, der kan finde ud af at håndtere vores aldersgruppe, synes jeg. LM: Jeg synes også, altså han er god til sådan at både altså presse en og sige når det ikke er godt nok, men også til så komme og sige, hvis man gør noget godt, og det synes jeg er en god ting, at han ligesom kan begge dele. AJ: Jeg har også været rigtig glad for Kurt. Nu har jeg ikke så mange trænere på det niveau at sammenligne med, jeg har kun prøvet at have Kurt, men jeg har været glad for det. Men som spiller der kommer fra et lidt mindre højt niveau så har det måske, i starten i hvert fald, var det svært for mig sådan helt at forstå, hvad han mente. RG: Var det sådan fodboldfagligt? 9

10 AJ: Ja, præcist. Men der var de andre spillere så gode til sådan at komme til og forklare lidt mere. Men det var lidt svært at følge med til at starte med, synes jeg. MM: Jeg synes også, at Kurt er en rigtig god træner. Det eneste, jeg lille bitte minus er, at han nogle gange godt kan være lidt bedre til at formidle ting sådan, det der skal ske udenfor banen. Hvis der er ændringer eller noget, eller lige huske at svare på en SMS eller. Det er det eneste, jeg sådan lige, han godt kunne blive lidt bedre til, men ellers synes jeg også, han er en rigtig godt træner. RG: Så det er mere på det administrative eller praktiske plan? MM: Ja RG: Ja, men det skal også være på plads. MF: Det er også netop der, jeg tror, at hvis man havde en holdleder eller assistent, der kunne gå ind og hjælpe, for det er også sådan nogle funktioner, de har. Jeg synes måske egentlig bare, at det skulle være holdlederen, der skulle mere ind over og så få givet besked, hvis der er nogle ændringer, for det ved jeg, på andre hold herude, der er det en holdlederfunktion. Så at han netop kan fokusere på det spilmæssige, og så kan der være en, der skal sige træning på lørdag er klokken det og det, eller sørge for det, lige nu bruger vi meget facebook, så sørge for, at det ligger derude, så man kan gå ind og kigge, så man ved, også i god tid, at man ikke skal lave andre aftaler. RG: Har I en holdleder? MM: Ja AJ: Jamen, jeg vil også sige, at Kurt har nok haft nok at se til her denne her halvsæson, så det kan være, at det er derfor, han måske ikke lige har haft så meget overskud til det administrative, der. RG: Han har haft nok at se til? AJ: Han har været alene om træning og ja. Alene om holdet på den måde. RG: Har han følt sig presset, tror I? MM: Ja, jeg tror. RG: På hvilke punkter? MM: Jamen, på mange punkter, tror jeg. Både med træning og med at formidle tingene videre også med klubben tror jeg. Med ledelsen. Uden jeg ved det helt præcist, så tror jeg, at der har været, altså vi har været meget tæt på at lukke holdet, her i sidste år og utrolig tæt på at lukke holdet. Der var ikke nok opbakning, folk gad ikke spille her, og nogle ville have Kurt og nogle ville ikke have Kurt. Så jeg tror, han har været lidt en presset mand. RG: I må gerne byde ind, hvis I sidder med nogle tanker? 10

11 Ellers, kender I noget til Kurt i forvejen? Der er nogle af Jer, der er kommet til. Er det på grund af ham? Deler han ud af sig selv til Jer, der har været her lidt længere tid? MF: Altså jeg har spillet med hans datter, eller begge døtre, har spillet, så jeg kendte dem, før jeg mødte ham. Der er nogle af de andre spillere, der er ikke så mange tilbage, men der er et par andre spillere herude, som har haft ham i B52, så hvis I kommer til at snakke med dem på et tidspunkt, så vil de nok kunne sige, de har haft som junior spillere. Men jeg synes da, at han er forholdsvis privat, han fortæller da sådan, jeg synes da, man kender lidt til, hvad han går og laver, familie og hans kone er da også nogle gange ude og se, og så noget, så på den måde er han da sådan. Og jeg synes da også, han spørger ind til, hvordan det nu lige går. Ellers er det mere sådan på busture, så jeg synes da, han er sådan, uden at man føler, at det er for meget. RG: Det kan jo være en balancegang. Hvordan så omvendt? I kender nok til ham privat, hvad så med omvendt, engagerer han sig så I jeres privatliv? For meget, for lidt, tilpas til den måde, som I, det er jo meget individuelt, så det kan jo godt være forskelligt? MM: Altså, det er ikke sådan, han spørger, hvordan det går med kæresten, men det er ikke lige noget, jeg har bidt mærke i, men jeg synes, han er meget social træner, han vil gerne med til fest og sådan noget, men jeg synes også, der skal være den balance, han skal heller ikke blive for privat altså. Han skal ikke spørge mig lige pludselig, hvordan det går med kæresten eller. Det synes jeg nok, det vil gerne have mig for mig selv, så tror jeg, så kommer han for tæt på, til at jeg kan respektere ham på den rigtige måde i forhold til fodbolden. MF: Jeg tror bare, det er fordi, at han kender min kæreste og han er træner herude og derfor spørger han jo, og siger jeg skal hilse, så det bliver på sådan lidt andet plan, men ikke noget hvor man føler, at det er snagende. Det eneste tidspunkt, han blander sig vores i privatliv på den måde, det er mere, at vi jo ikke skal drikke inden vi skal, vi skal i seng til tiden og sådan noget, inden vi spiller kamp. Og at han forventer, at vi møder til træning, og at vi har en aftale om, at vi vil det herude. Men ikke i forhold til, hvad man så ellers man bruger sin fritid, der ikke har med kamp og træninger at gøre. Der synes jeg ikke, at han overskrider nogle grænser for mig i hvert fald. RG: Og det er okay, det han siger, det er okay at sige, at du skal gå i seng i ordentlig tid og så videre. MF: Ja, altså nu har jeg spillet fodbold ligesom Mette på rimelig højt plan i rimelig mange år og har været vant til den kultur, så det er en selvfølge, at man ikke skal ud og drikke og være i byen, før man spiller kamp. Og selvfølgelig har der altid været nogen, der har gjort det alligevel, men ja. For mig har det altid været logisk, at man ikke, så det er meget nemt. RG: Hvad så når man kommer fra Aalborg Studenterne, Anne? AJ: Jamen, så er det lidt en anden træningskultur, kan man sige, men jeg har haft det alligevel sådan, at jeg ikke synes, det har været godt at gå i byen, dagen før en kamp. Så seriøs har jeg alligevel altid taget det. Jeg vil gerne gøre det godt, så men selvfølgelig var der lidt mere afslappet. 11

12 Der var mange fester før kamp, men selvfølgelig skal det ikke være sådan på det her niveau, det er jeg også helt enig med Kurt i. MM: Det har ikke så meget med, at Kurt siger, at vi ikke må, jeg synes ikke, at man kan være det bekendt overfor sine holdkammerater. Altså, hvis man vælger at spille på det her niveau, så vælger man også at sige, okay, så er man ikke ude og buldre til klokken fire om natten, når man skal stille til kamp klokken halv syv, når man skal til kamp i København. RG: Ligger den følelse i, som sådan en uskreven regel på holdet i forvejen? MM: Ja, det håber jeg. Det gør den i hvert fald for mig. Sådan håber jeg, alle min holdkammerater har det. MF: Der ved jeg, på et tidspunkt herude, var det sådan lige, vaklet det lidt, og det smitter, hvis først der er nogle, der synes, de må have lov at gå i byen, så bliver de andre også sådan lidt, og så spreder det lidt, at hvis de kan gøre det, så. Så den der fælles holdånd om, at vi nu er enige om, hvordan det lige er, vi gør. Det krakelerer lidt, hvis der først er nogle, der begynder, og der ikke bliver gjort noget ved det fra trænerens side, men lige nu synes jeg, jeg har ikke indtryk af, at folk, de bare sådan. En ting, hvis vi har en lørdagstræning, vi ikke vidste, vi var der, og der så var nogen, der havde planlagt, de skulle i byen. Det smiler vi jo bare lidt af, og så er det, hvad det er, men gør man det nu til første turneringskamp, så tror jeg ikke, der bliver smilt af det. Sådan tror, vi er ret enige om. RG: Godt, lad os springe lidt drastisk fra Kurt og træner til sådan ambitionerne, der kommer vi lidt rundt på lidt forskelligt. Hvis vi nu starter med at spørge, ambitionerne for jeres hold, hvad er de? Og når jeg siger ambitioner for jeres hold, så kan det både være til nuværende, hvis man gerne vil snakke om det, men det kan også være ambitionerne, som der bliver snakket om i klubben og omkring AaB Kvindefodbold. MM: Jeg tror, at ledelsen og vi selv, jeg tror vi er ret enige om, at vi bare lige nu skal prøve at redde os i 1. division og blive i 1. division, det tror jeg er ambitionen. Jeg tror, at ambitionen er, at de gerne vil have, at vi skal op i 3F, når vi har holdet til det og ja, dem omkring holdet til det. AJ: Jeg tror også, der er ret store ambitioner for holdet lige nu. Men selvfølgelig så er fokus først på at blive i 1. division. RG: Nu spørger jeg dig Lea, nu siger Anna, at der er ambitioner for holdet, er det også Jer, der har de ambitioner? LM: Altså, jeg har ikke nogle ambitioner overhovedet. Jeg regnede med, at jeg skulle ud og spille serie 1 herude, men fandt så ud af, at det var så lige lukket, så altså for mig, så er det kun for sjov at spille fodbold og altså nu gør jeg, hvad jeg kan for at gøre noget godt for det hold, som der er nu, og jeg regner også med, at jeg skal ned og spille serie 2, når det kommer, for jeg er ikke godt nok til at spiller her, men nu gør jeg, hvad jeg kan og så, ja, jeg har ikke ambitioner om at spille højt niveau. 12

13 MM: Der må jeg lige byde ind med, at ja, vi er jo forskellige spiller. Jeg vil ikke rigtig give Lea ret i, at hun ikke er god nok. Altså, der er nogle, der er gode teknisk, nogle er gode til at løbe og nogle kæmper da også røven ud af bukserne. Så er der sådan en som mig, som måske synes jeg selv, er god teknisk, men jeg kæmper ikke røven ud af bukserne. Og så er det ofte, man mere har brug for sådan en som Lea, som kæmper røven ud af bukserne, end en som mig, som bare står og feder den oppe på toppen. Jamen, det er sandt. MF: Der er brug for dem alle sammen. God blanding. RG: Så ambitionerne lige pt., de ligger altså kun på det næste halve år? Eller på overlevelse, det er det, det handler om lige nu. MM: Ja. MF: Jeg tror også, at jeg har da tidligere, at der har været de her ambitioner, om at man rigtig gerne vil op i 3F og prøve det, og vi var også en bredere trup, vi havde et 2. hold og et 7-mands på et tidspunkt, vi var rigtig mange spillere, og der havde man sådan mere tanker om, at det her, det kunne godt være, men efter vi stod, bare for et halvt år siden og muligvis ikke havde et hold, så ville jeg ikke begynde at have ambitioner om, at vi skal i 3F, så vil jeg hellere, at vi overlever i 1. division, måske er der et par år og får bygget noget op med 2. hold og noget, der rent faktisk holder, og når vi så skal op i 3F igen, så skal vi ikke ryge ned igen med det samme. Og jeg tvivler så på, altså jeg er ikke sikker på, at jeg selv kommer til at være en del af det, i hvert fald som aktiv spillene fordi jeg også går at tænke sådan på at skulle have familie, så ved man ikke, om man måske mere sådan vil noget andet eller serie 2. Men i hvert fald lige nu, så tænker jeg klart den her, at blive i 1. division, som de andre er inde på. Det må være det, der er mest realistisk, hvis vi sådan skal. RG: Så spørger jeg selvfølgelig, er niveauet på holdet for nu til at opfylde de ambitioner, I har lige nu? Er jeres niveau til det? MF: Jeg tror, at vi kommer til, men der kommer noget forstærkning, der skulle gerne komme spillere og der er en Malene og Rikke, som er nogle, der er i hvert fald også spillede på niveauet før, så bare sådan med lidt forstærkning, så er vi sikre på at vi har en god bænk, når vi er af sted og sådan noget, så er vi et 1. divisions hold. Begynder der at komme mange skader, nogen der alligevel ikke vælger at komme, så tænker jeg, så kan det godt være svært. RG: Hvis vi nu tager udgangspunkt i dem, der er der nu, dem der er på plænen nu, som I ved, nogenlunde er der, hvordan ser det så ud? Er Jeres ambitioner indenfor det niveau, som I også har på holdet? AJ: Hvis vi ikke for forstærkninger, så tror jeg ikke, vi holder. Jeg tror ikke, vi er en bred nok trup, så lige så snart, der kommer nogle skader, lige så snart der bliver lidt problemer, så tror jeg ikke, vi ville kunne klare det uden at få lidt flere spillere, lidt flere stærke spillere. RG: Er det spillere til toppen eller til bredden? 13

14 MF: Begge dele vil jeg sige, for vi har også brug for der er et 2. hold. Brug for at kunne få selvtillid på 2. holdet, hvis man har siddet på bænken et stykke tid, eller hvis der er skader, så har vi brug for man altid kan tage den bedste fra 2. holdet og for eksempel tage med til København. Det er også vigtigt at der er et sammenhold så 2. holdet vil hjælpe 1. holdet, for der var et tidspunkt hvor 2. holdet ikke ville hjælpe 1. holdet herude. Hvis vi kan bevare den ånd, der er her lige nu, så vil man også som 2. holds spiller kunne tage med og hjælpe 1. holdet, hvilket kunne være fint. RG: For at få afklaring, der er ikke et 2. hold lige nu? Er det lige ved der er et? AJ: Ja, jeg tror der er tilmeldt et 2. hold, så vidt jeg har forstået. De regner med at samle et hold og en træner også. RG: Hvis vi tager en runde her, egne ambitioner for fodbolden? LM: Det har jeg været inde på, ingen ambitioner, spiller kun for sjov. AJ: Har ikke ambitioner om at nå længere end det her, jeg tager det lidt som det kommer i AaB, men jeg har ikke ambitioner om at drive det længere end, hvad jeg kan komme til her i AaB. MM: Min ambition er helt sikkert, at vi skal forblive i 1. division, og nu er jeg topscorer med to mål, jeg vil gerne beholde topscorerpladsen lige foran MF, men tror det bliver svært. Men har ingen ambitioner om at spille højere, jeg tror jeg er ved at synge på sidste vers. MF: Jeg har også ambitioner om 1. division, men det er ikke sådan jeg nødvendigvis vil tænke på at stoppe, hvis vi rykker ned i danmarksserien. Jeg vil nok tænke, at hvis vi kom længere ned, så skulle det være fordi man frivilligt valgte ikke spille på højt plan. Hvis det ligesom skal spille herude, vil jeg gerne have minimum danmarksserien, men helst 1. division. Det synes jeg også, er det vi skal kæmpe for, for klubben er gearet til det nu, både med sponsorer og vi har Anna som kæmper rigtig hårdt for os, som den sportslige chef. Så jeg synes rammerne er til, vi kan være i 1. division. RG: Er rammerne der til at I kan spille 3F-liga, det er der nogen af jer der har prøvet før? MM: Nej. Det syntes jeg virkelig ikke. RG: Hvad mangler der så? MM: Bedre organisation omkring holdet. Jeg syntes vi holdte et krisemøde, hvor vi besluttede at køre holdet videre, hvor der var en masse ting i gang, en masse fine ting, hvor der blev lovet. Det kan godt være det bare er fordi, jeg er her for lidt, men jeg har bare ikke hørt om nogle af de ting er blevet ført ud i livet. Det blev lovet, at der blev sponsoreret noget mad til os på turene, det er også fint nok og en start, men jeg tror der skal noget Anna gør et godt stykke arbejde for os, hun knokler virkelig, men der skal en lidt bedre organisation til tror jeg, hvis vi skal op i 3F. Så er de også nødt til at betale sig for nogle af spillerne. 14

15 MF: Jeg tror også der skal være penge til at nogle kan få lidt, så de har penge til ikke at skulle have studiearbejde. Det ved jeg, at i Fortuna Hjørring, er det de spillere, der er lidt på vippen, måske spiller lidt på 2. holdet, de vælger det deroppe, for de får lidt lommepenge, for eksempel kørselsudgifter dækket. Så der er nogle ting her der gør at man er nødt til at have studiearbejde, for at tjene sine penge. Det kan gøre at man ikke kan komme til træning tre gange om ugen, fordi man skal tjene de penge til sin SU. Så for dem der stadig er studerende er det nødvendigt, så for at få dem her, der kan være med til at højne niveauet tror jeg, der skal kunne være en eller anden form for ordning, men får da lidt i forhold til støvler, tøj, trøjevask, så der er da nogle ting herude der ikke har været der altid, når nu man har været her i lang tid så nogle ting er blevet bedre. RG: Hvis man skal pege på én ting i det store kompleks, der hedder AaB Kvindefodbold, som siger denne her del skal optimeres, den skal i hvert fald optimeres før det hedder 3F-liga niveau, hvad er det så? MM: Jeg vil nok sige organisationen. RG: Og der mener du? MM: Ledelsen RG: På hvilke punkter, hvis du vil prøve at uddybe lidt? MM: Jamen altså, det ved jeg ikke om jeg kan, for de gør, hvad de kan for at få sponsorer og sådan noget ind, det kan også godt være svært i sådan nogle tider her, men det er jo det der skal forbedre sig, der skal flere sponsorer ind og nogle flere penge i kassen. MF: Der har der været, er ikke helt sikker på, hvor meget det nu lige var, men det er meldt ud at vi har fået nogle sponsorer, hvor der er noget økonomi i hvert fald. Nogle hvor der er lagt en plan og nogle, der vil støtte os i nogle år frem. Så der er helt klart sket nogle tiltag, og de har også snakket om et par biler mener jeg, så folk kunne samle sammen og køre, fordi AaB ligger lidt dumt og sådan noget. Men jeg har i hvert fald tidligere tænkt meget økonomien, der var det største problem, at der ikke var nogen økonomi, og at vi ikke kunne få hjælp til støvler og sådan som, det er i mange andre klubber. MM: Altså jeg mener bare, at hvis det er sådan nogle studerende, der også skal have lejlighed og kunne leve, så kan man ikke træne tre gange om ugen, måske får tilskud til sine støvler, oven i købet skal betale 900 kroner hver halvår bare for at måtte spille, altså så berøver vi deres fritid. Og vi forlanger de betaler kontingent og giver tilskud til støvler, hvis man bare forbedrer det. Jeg spillede 1. division i Skjold, der rykkede op samtidig med AaB, vi betalte ikke kontingent eller for støvler, vi betalte ingenting. Der var en virkelig god organisation bagved. Skjold er også Danmarks største boldklub, men der blev kæmpet ligeså hårdt som der gør her. Men der kunne de gode unge talenter komme, fordi de ikke skulle tænke på at have job. AJ: Nu er jeg en af de studerende, så vil give Mette ret i det kan være svært at få til at køre rundt. Jeg har ikke et arbejde ved siden af, så jeg skal klare det hele på SU en, men det er da svært, men 15

16 jeg har valgt at prioritere sådan, men jeg kan godt se det er svært, det er det helt sikkert. Det ville være nemmere, hvis jeg ikke skulle købe støvler, jeg har sponsor støvler, men det er fra bestemte steder og måske ikke lige de støvler jeg vil have, så der er bare sådan nogle små ting der kunne få det hele til at være nemmere og få det til at køre rundt. RG: Bare for afklaring, lige nu er der ingenting, der er lidt hjælp til støvler men alle betaler kontingent? MF: Studerende kan få rabat. 500, 100 eller 300 kroner. AJ: Mener kun jeg fik 100 kroner rabat. RG: Fint, men ellers er der ingen kompensation til kørsel og den stil? MF: Hvis man kører til for eksempel træningskamp, så får man det betalt, og vi havde også en ordning hvor jeg på et tidspunkt kørte og samlede folk op inde i byen, og der fik jeg så lidt kørsel, men hvis man bare kørte alene eller to sammen fik man intet. Der er rent faktisk lavet sådan, at hvis man kører organiseret sammen så kunne man få penge. RG: En runde igen, anden form for hobby eller sport ved siden af, er det noget I dyrker? MF: Jeg har tænkt på mange forskellige ting, men jeg har ikke tid til det. Jeg syntes både sang, tegne og dans er sjovt, jeg har snakket med mange andre veninder, men når man har fodbold, og det er ny sæson, så vil man bare gerne det og så går der 3-4 dage om ugen med det, så går de andre aftener med familie og venner og måske et arbejde, så jeg synes simpelthen ikke, der er tid til det. MM: Jeg vil give Merle ret. Jeg går i fitness, prøver så vidt som muligt to gange i ugen og svømmehal samtidig med, men altså hvis man skal være bare nogenlunde socialt menneske, er der ikke tid til andet. Lige præcis på grund af det tidspunkt, det ligger på. Hvis træning var færdig halv otte, så kunne man være færdig med bad klokken otte, så kunne man lige nå ind til nogle venner eller noget, men når man er færdig med træning klokken ni, færdig med bad klokken halv ti, så kan det ikke nåes længere. AJ: Jamen, jeg bruger rigtig lang tid på freestyle fodbold, så det træner jeg alle de aftener jeg ikke er til fodboldtræning, og det er svært at forene, nogle gange vil jeg ligeså gerne det, nogle gange hellere det. Så det er en stor interesse for mig, og nu er der DM her den 31. marts i København, der har vi en træningskamp dagen efter, der skal jeg så vælge, hvor jeg vælger træningskampen, fordi det kan jeg bare ikke melde afbud til. RG: Så prioritering er alligevel? AJ: Fodbold højest LM: Fodbold er sådan set min eneste interesse, udover jeg løber en turen engang imellem for samvittighedens skyld, men ellers er det fodbold som jeg altid er vendt tilbage til. 16

17 RG: I forhold til klubben, vi har set på rammerne for økonomien og organisationen. Hvis vi kigger på træningstider og snakker træningslejre? MF: Vi var i et par overnatninger i et sommerhus i Hals, og havde inden lavet nogle ønsker om hvad vi gerne ville i det nye år til Anna (formand) og der var træningslejr noget af det de fleste ønskede. Selvom det ikke var noget helt vildt fint og dyrt, så fungerede det bare rigtig godt, hvor vi havde det rigtig sjovt, havde en træningskamp og fik noget løb. Men særligt socialt synes jeg, det var en fin tur. MM: Altså det valgte jeg helt bevidst at vælge fra, fordi jeg syntes en træningslejr i en hytte midt i en skov, kan jeg ikke se noget træningslejr over det. Det har ikke en skid med en træningslejr at gøre. RG: Hvorfor syntes du ikke det? MM: Altså oppe i en hytte. Vi kunne ligeså godt tage i en hytte i denne weekend og spille lidt fodbold, løbe en tur og synge ved et lejrbål. Det kunne vi da gøre privat også. Sådan har jeg aldrig været vant til træningslejre fungerer. AJ: Hvordan er træningslejre så? MM: Den bedste jeg har været på var i Prag, hvor vi havde lejet hele hotellet og der var hjemmefra struktureret på sedler det her er træningslejren, her spiser vi morgenmad, her træner vi, her har I fritid, her gør vi det. Der er styr på det, der er organisation bagved, der er nogle der har tænkt over hvad skal vi? Og det koster ikke en krone. Har desuden mange gange været i Vildbjerg centret, da jeg spillede i en københavner klub, og der er også organisation bagved. Her gør vi det, her gør vi det. Der er faciliteter der kan bruges i fritiden, for eksempel spil, bordtennis osv. Det er det jeg forbinder med træningslejre og ikke at sidde oppe i en eller anden hytte. RG: Hvordan var så jeres opfattelse af den træningslejr i var på? AJ: Altså nu har jeg ikke så mange fine træningslejre at sammenligne med, men jeg syntes det var en rigtig god weekend. Vi fik trænet fredag aften, vi fik spillet en kamp om lørdagen og ellers havde vi en masse socialt hvor vi lærte hinanden bedre at kende, på en anden måde end bare fra fodboldbanen. Så jeg syntes det var en god oplevelse. MM: Altså bevares, det er da også fint nok man får noget socialt sammen, det er også en stor del af fodbolden, men hvis vi skal være helt ærlige, så var der ikke skide meget fodbold indblandet udover en enkelt træning og en kamp. AJ: Det er også begrænset hvor meget mere fodbold, man kan holde til på to dage. MM: Nej, for man kan træne flere gange på en dag. Man kan blande det, så kan man træne det ene og så det andet. Der er ingen der siger det skal være fysisk hårdt tre trænings pas hver dag. 17

18 MF: Nej, altså vi kunne godt have haft noget mere taktik og sådan noget, men så var der alligevel også en del der ikke var med, og hvis man skal lave noget taktisk for sæsonen, vil man gerne have at stort set alle er der. Men jeg har da også været på træningslejre, hvor det var meget mere struktureret med spisninger og så videre med flere dage end bare de her par overnatninger. Man var jo allerede hjemme søndag formiddag og var taget afsted fredag aften, så det var ikke så lang tid. Men som min hverdag er lige nu, så syntes jeg det er rigtig fint med en weekend, for jeg har ikke tid til at tage en uge ud for eksempel. Jeg har da været med et hold en uge i Alicante og i Miami med Fortuna Hjørring, og det var da klart federe. Men det kræver tit, at man har økonomi til det og også personligt ligger noget i det og prioriterer at bruge sine ferier på det, og når man nu arbejder har man altså ikke så meget ferie, som da man var studerende, så derfor syntes jeg det var rigtig fint med en weekend. MM: Det jeg også tror, er fra min side er at op til det krisemøde måtte vi skrive en eller tre ting som vi helst ville og det flest folk ville, det ville de opfylde. Når flest så har skrevet træningslejr, tror jeg ikke folk helt seriøst havde regnet med at sidde i en hytte i en skov. Da jeg skrev træningslejr, var det ikke det jeg forbandt med det, så kunne jeg godt have fundet på ti andre ønsker jeg hellere ville have. Altså en assistenttræner for eksempel. Det vil jeg da meget hellere have end at sidde i en hytte et eller andet sted i halvanden døgn. Altså jeg syntes virkelig, det var at spise os af med, at nu har vi givet jer det her ønske. RG: Okay, lad os prøve at blive i det her krisemøde. Vi har jo ikke rigtig spurgt så meget ind til det, men nu er det blevet nævnt tilstrækkelig mange gange til, at det er kommet på blokken også. Er der nogen, der vil ind på, hvad for noget det var, hvornår var det og hvad indebar det og så videre? AJ: Det var i efteråret, ikke så lang tid efter jeg var startet. RG: Hvornår var det cirka i forhold til sæsonen, tænker på hvor lang der var spillet? MF: Sidst i august RG: Og hvor langt er det inde i sæsonen? MF: Det var lige inden vi faktisk skulle spille første turneringskamp for 2. holdet, for vi endte med at trække det, eller ikke møde op eller et eller andet. Der var i hvert fald noget, hvor jeg mener vi fik en bøde også. AJ: Var det før eller efter Vi meldte afbud til Damsø kampen? MF: Så meldte vi afbud og så kom Damsø kampen efter. Det var weekenden før Damsø kampen. En torsdag før vi skulle spille lørdag og så stod Kurt og skulle finde ud af, om der var spillere nok til lørdag og så var der pludselig en masse afbud og nogle spillere, der ikke ville spille, for de vidste ikke om de ville være i klubben, for hvis de spillede var de bundet til klubben. RG: Så lige før første kamp. Alle: Ja 18

19 RG: Hvad skete der så, hvem var tilstede? MM: Vi sad i omklædningsrummet, der var Kurt vores træner og Michael vores assistenttræner. Kurt, der er lidt af en AaB-mand, han mente vi skulle fortsætte men Michael, han havde ikke rigtig hjertet med i det, han syntes ikke vi skulle fortsætte. AJ: Vi sad da nede i cafeteriet? MM: Nej det var da vi sad i omklædningsrummet, det er noget andet du tænker på. AJ: Så tror jeg ikke jeg var der. MM: Nej, du var vist på arbejde der, for det var også der, vi var nødt til at trække os fra en pokal cup kamp, for hvis vi spillede den så var vi også låst. MF: Ja, det er rigtig. For der var nogle som ikke ville spille den, for hvis de gjorde var de låst i klubben. Vi skulle have spillet om onsdagen, men vi meldte afbud og der var flere, der ikke kunne forstå, hvorfor vi ikke skulle spille den. Derfor ville Kurt ikke binde dem hvis de bagefter fortrød. Det blev lidt socialt, for han ville have dem, der skulle spille, det var nogen, der rent faktisk ville blive i klubben. Så endte vi med at lade være med at spille. Vi blev så enige om et møde, hvor alle skulle melde, om de havde lyst til at spille, hvor vi tog en runde om, hvad man havde af tanker med det her. Om vi skulle vælge at trække det hele og så starte i serie 2, som det ville blive eller. Vi kunne vist knapt nok nå at spille, så vi skulle vente med at starte i serie 2 til foråret, fordi det vist var for sent idet man får noget straf eller et eller andet. Der ville i hvert fald være en stor konsekvens for holdet, hvis ikke 2. holdsspillerne rykkede op og valgte at sige. Nu vil vi gerne hjælpe jer, og vi laver et hold, så vi er nok til 1. holdet i hvert fald. Det endte vi at blive enige om til mødet. RG: Var det sådan lidt tilfældigt som blev til sådan et krisemøde? MM: Nej, det var absolut ikke tilfældigt. RG: Det var planlagt eller hvad? MM: Som jeg forstod det, skulle vi have snakken inden vi gik ud og trænede. RG: Og hvem var tilstede? MF: Altså der var de spillere, der nu havde trænet op til, Kurt og Michael, og eventuelt Solveig. MF: Lene Ring var der og Mette Jørgensen, som er en, der har siddet med de administrative opgaver. Folk blev kede af det og der var en mærkelig stemning. Nogle valgte at gå ud og træne, jeg personligt kunne ikke lige, da jeg var meget berørt af det og kunne ikke lige overskue at træne når, man ikke vidste, om man havde et hold, og jeg syntes folk var lidt dårlige til at melde ud om de ville spille eller ej, hvor jeg havde det sådan enten, så vil man eller, også vil man ikke. Det var åbenbart ikke så nemt for alle, men det var ikke det sjoveste. 19

20 RG: Og der kom I frem med nogen ting som I gav tilbage til Kurt eller hvordan? MM: Jamen jeg tror det var svært at sige for os tre, for der var vi helt nye i klubben, jeg kom bare og tænkte okay? AJ: Jeg var heller ikke til det møde, men der blev holdt et møde efterfølgende, hvor alle var der, inklusive alle de spillere, der var inde omkring, der skulle melde ud om de ville hjælpe eller ej. Så det var lidt mere organiseret på en måde. Det blev holdt i cafeteriet og alle vidste på forhånd, at vi kom for vi skulle melde ud, om vi ville eller ej. RG: Hvem var så tilstede der, altså lederen og? Alle: Kurt, Anna, Solveig og Mette Jørgensen. RG: Hvem er Mette Jørgensen? MF: Lene Ring er kasser og Mette Jørgensen står for, hvis vi skal ud og hjælpe folk og diverse opgaver, hjælper Solveig også. MF: Jeg kan ikke huske, om det var det første sådan uorganiserede møde, hvor vi fik af vide Michael ikke havde lyst til at fortsætte. Vi fik i hvert fald at vide efterfølgende, at han ikke havde lyst til at fortsætte med det hold, han havde ikke lyst til at være med et hold, hvor vi tabte det hele. Han kunne ikke se sig selv i det, han havde forventet, det var et højere niveau med flere hold. RG: Hvem fik I den udmelding fra? MF: Det sagde han selv. Og så er der noget i forhold til, hvor meget vi kunne tillade at trække på noget, der hedder Aalborg Q, som er B52 og AaB som er slået sammen, hvor Kurt havde meget, at det var dem der skulle være vores fremtid, så han syntes ikke vi skulle trække alle dem op og spille for os så vi havde nok til også et 2. hold. Så der var noget i forhold til, hvor meget vi kunne tillade os at splitte deres hold af. Der var derfor flere ting, hvor vi skulle sige, om der var nok, der ville sige de ville spille 1. division og få tæsk hele efteråret. Der var mange af os, der havde tabt et helt år i træk, så kunne vi klare et halvt år mere. RG: Nu sidder i fire her jo og I valgte at spille, hvad var den generelle holdning til dem der valgte at sige: jeg skal ikke spille her? Hvorfor valgte man at sige jeg skal ikke spille her? MM: Det jeg havde indtryk af, og jeg kom jo ude fra, var at nogle gerne ville have man skulle komme og sige nej, vil du ikke nok spille, du er bare så god og vi har brug for dig. Det var lidt den der, de ville på en måde gerne være eftertragtet, tror jeg. RG: Hvor er de så blevet af nu? MM: Nogle spillede og nogle stoppede. RG: Og de stoppede bare med at spille? De spiller ikke længere? 20