Fig. 1. Enderslev. Ydre, set fra Sydøst. ENDERSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Enderslev. Ydre, set fra Sydøst. ENDERSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Enderslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N ENDERSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Af Kirken svaredes Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde Marts 1688 fik Otte Skeel til Vallø af Kronen overdraget Jus patronatus til Kirken Januar 1911 overgik den til Selveje. Den nu moderne Kirkegaardsmurs Forgænger repareredes og , da der hentedes Kridtsten fra Højerup og Tagsten fra Lellinge Teglovn. Den forfaldne Kirkelade vurderedes 1620 til 8 Daler (Rgsk.). Bygningen er et Langhus, med romansk Vestparti og sengotisk Østparti, samt sengotisk Vaabenhus og Taarn. Af den romanske Kridtkvaderkirke staar Skibets Flankemure og Vestgavl. Over Vaabenhusloftet viser Kvaderskifterne sig som regelmæssige og gennemgaaende smalle (7 14 cm), stundom dog med Spring, saa at to spinkle fortsættes i et enkelt, sværere Skifte. De tynde Fuger er forvitrede; af en senere, grusblandet Pudsning findes anselige Rester. Murhøjden er o. 5,50 m. Syddøren er moderniseret, men lige overfor den spores den tilmurede Norddør, som indadtil er vandret afdækket med en Egeplanke. Umiddelbart Øst for

2 346 BJEVERSKOV HERRED Fig. 2. Enderslev. Plan. 1:300. Maalt af Otto Langballe 1916 (Aage Roussell 1931). Dørene skimtes baade i Nord- og Sydmur et fuldstændigt tilmuret Vindue; fra første Færd har hver Langmur sikkert haft to Vinduer. Den under det yngre Taarn staaende Vestgavl, hvori sværere Kvaderskifter (indtil 37 cm) veksler med tyndere, og i hvis Yderside der er enkelte Bomhuller, har bevaret en usædvanlig Afdækning. I Toppen sidder to foroven rundede Kvadere, dækkede af et Buestik, som fortsætter sig ned langs Gavllinierne (Fig. 3). Mod Nord naar Afdækningen ned til den yngre Taarnmur, mod Syd smalner den nedefter, og nederst løber de vandrette Skifter her ud i Gavlkanten. At denne paafaldende Form er gammel, fremgaar deraf, at der over den romanske Gavl før Taarnets Opførelse er muret Kamtakker af Munkesten, kun 4 5 Skifter høje. Ved Foden af Gavlens Inderside findes et 12 cm udkragende, 25 cm bredt Kampestensbælte omtrent i oprindelig Bjælkehøjde. Indvendig har Skibet sikkert haft Træloft med Gesims som i Haarlev; omend der hverken ses Huller til Knægte eller til Loftsbjælkerne, der maa have ligget over Murene, fremgaar det af Vægmørtelen. Væggene, der oprindelig har haft lidet behandlede, noget udglattede Fuger, er tidlig blevet hvidtede; det ældste Hvidtelag dækkes af et ligeledes hvidkalket Mørtellag, som standser efter en bestemt Linie, 35 cm under den nuværende Tagrem. Goliske Ændringer og Tilføjelser, fra o I sengotisk Tid er det oprindelige Kor erstattet med et Langhuskor, hvis Mure overvejende er af Kridtkvadre. Østvindue har der aldrig været, men over Sydsidens nye Vindue ses en Rest af et Spidsbuestik. Korets gotiske Gesims er gennemført i hele Langhusets Længde. Den syvtakkede Taggavl, helt af Munkesten, har syv Højblændinger, hveranden spidsbuet, hveranden afsluttet med vandret Fals. Korrummet er dækket med to Krydshvælv, hvis flade Vægpiller har to skraafasede Kragbaand. Halvstensribberne mødes i en lille Toprude, Kapperne er buklede (brede Overribber med spredte Trinsten). Sikkert samtidig med det nye Kor har Skibet faaet indbygget to lignende Hvælv paa mere fremspringende, leddelte Vægpiller, hvis Kragbaand er borthuggede undtagen i Sydvesthjørnet. Mellem det moderne Sydvindue og Vaabenhuset skimtes et bredere spidsbuet. Af Tagværket er Spærfagene over Koret sentmiddelalderlige, omend noget

3 ENDERSLEV KIRKE 347 omsatte, med Dragerstol. Stoltømmeret er nummereret med vekslende Stregmærker, det andet Tømmer med simple Stregnumre. Det sentmiddelalderlige Vaabenhus er af Munkesten i Munkeskifte. Flankemurene har under Gesimsen et Savskifte, den femtakkede Taggavl seks spidsbuede Højblændinger, af hvilke de to midterste, tæt stillede og jævnhøje, svarer til den øverste Kamtak. Blændingernes vekslende Fodhøjde skyldes sikkert de moderne Ommuringer af Sydmurens Aabninger. Det ligeledes sengotiske Taarn, som i flere Henseender er ret afvigende fra Egnens gængse Typer, er bygget af Kridtkvadre og Munkesten i vekslende Skifter. Den spidse Taarnbue har Kridtstens-Vanger og skraakantede Kragbaand. I Taarnrummets Sydvæg spores et tilmuret, lille, fladbuet Vindue. Taarnrummets Hvælv har Kvartstensribber (lette Overribber) anskaffedes»en ny Trappe at gaa op i Taarnet paa«(rgsk.), og det nuværende Trappehus, med ligeløbende Trappe, er yngre, af smaa, gule Sten; den i Taarnets Murtykkelse stigende Overdør er gennemhugget langs Vestsiden af Fig. 3. Enderslev. Toppen af den romanske Vestgavl. Skitse af Otto Langballe den romanske Gavlmur. Sandsynligvis har Adgangen tidligere været ad en Stige fra Vest op til Mellemstokværket, under hvis moderne Vestglug der ses dybtgaaende lodrette Karme. Mellemstokværkets Vægge er forneden af anselige Kridtkvadre, men omtrent i halv Højde findes en svær Afsats, og over denne er Væggene af Munkesten. Af samme Materiale er Klokkestokværket, hvis Glamhuller er forskelligt formede, de to østre ligesom de vestre smalle og smaa, fladbuede i spidsbuede Spejl, det nordre enkelt og bredere, men spidsbuet tvillingdelt med retkantet Helstenspille og Cirkelhul i Spejlfeltet. Hertil svarer det søndre, hvis Underdeling nu dog er ødelagt. De i Nord og Syd vendte Gavle, murede helt af Munkesten i Munkeskifte, har ganske glatte Flader under ni Trappekamme. Taarntagværket er sengotisk, med Dragerstol. Hele Bygningen staar hvidkalket; alle aabne Døre og Vinduer er moderne spidsbuede med linealgotiske Støbejernsrammer fra Tiden ved Tagene er hængte med røde Vingetegl, Kammene med Munkesten. Det Indre er moderne glatpudset. I en Kridtsten i Korets Nordmur er indskaaret:» Aug vare Engelskmænd her«. Sml. ogsaa Gravminder.

4 348 BJEVERSKOV HERRED INVENTAR Altertavlen, paa nyt Bord, er et rundbuet Maleri, Kristus prædikende fra Baaden, usigneret, af Adam Müller, anskaffet (Kaldsbog) 3. Det indfattes af en Ramme, tildannet af en Renaissancetavte, der anskaffedes 1596; Snedkeren, som agedes til og fra Køge, fik 30 Dlr., Maler Erhardt 40 Dlr. (Rgsk.) siges den næppe at kunne istandsættes (Kaldsbog). Brugt er Postamentet med to af dets Volutkonsoller, to tynde Storsøjler, i hvis Ornamentbælter der er Englehoved over Frugtklaser, Storgesimsen og hele Topstykket med Arkade, toskanske Halvsøjler og kasettesmykkede Topvinger, samt to Spir. Topgesimsen krones af en lille Trekantgavl. Arbejdet minder noget om Hinrick Reinekes Maner. Topfeltets Maleri, en svævende Due og derover Englehoveder, er sikkert ogsaa af Adam Müller blev Rammeværket broget overmalet. Altersølv. Kalk, 20,5 cm høj, med sekstunget Fod, paa hvis Underside er graveret med Versaler:»Lavrirdtz (!) Jacobsøn Sognneprest till Endisløu oc Vraaby Sohnner 28 Julii 1658«, og Knop med seks Rudetoppe mellem drevne Bladflige. Kummen er af kbh. Prøvesølv 1842 med Bladhylster af Empire- Akantus; Mestermærke for P. R. Eggersen (Olrik 429). Disk med indridset Kirkenavn og stemplet Sygekalk, 12,5 cm høj, stærkt omdannet, med sekstunget Fod, flad Knop, rundt Skaft og ny Kumme. Foden og det ældre Etui tyder paa, at Kalken oprindelig har haft Vinbeholder og stammer fra o Oblatæske, anskaffet 1863 (Kirkesynsprot.) af Galvano, med Nadverrelief, mærket: Putinati f Alterstager, gotiske, cm høje, med treringet Cylinderskaft og tre plumpe Fødder. Under Foden findes paa begge Stager et Støbermærke, en 4 cm lang Streg med to skraa Tværstreger. (Se Oversigt. Metalarbejder). Tinflasker, en paa 3 Potter, og en paa 1 Pægl til de syge, anskaffedes (Rgsk.). Messehagel af sort Fløjl med Guldkniplinger købtes i København 1656, men en lignende sort med brede Guld- og Sølvkniplinger anskaffedes (efter Svenskekrigene) paany fra Borgmester Caspar Eggers i Køge (Rgsk.). Røgelsekar, nævnt Font af norsk Marmor, anskaffet (Kaldsbog). Fad af Tin, glat, stemplet med Kbhvns. Krontin Mærke 1823 (ulæselige Mesterbogstaver). Tinkande med dobbeltsnoet Slangehank og under Bunden indridset Kirkenavn. Fontekedel, anskaffet 1588 (Rgsk.). Krucifiks, sikkert fra Korbuen, blev 1630 opsat over Prædikestolen og stafferet af Peder Maler i Køge. Prædikestol i Højrenaissancestil, af Tryggevældetype (Fig. 4), ifg. Regnskabet gjort 1604 af Hans Snedker i Enderslev for 160 Dlr. og malet af Peder

5 ENDERSLEV KIRKE 349 Maler i Helsingør, hvis Svende hentedes fra Strøby. Opbygningen svarer i det hele til Himlingøje-Stolen; Hjørnefigurerne, de fire Evangelister paa Karnispostamenter med skaarne Navne, ligner mere Gjørslev-Stolen. Den samtidige Himmel, hvorunder der hænger en Due, har fem Topkartoucher, den ene noget grovere og sikkert lidt senere skaaret med C 4, de andre elegantere, med Englehoveder. Træværket, der er nystafferet 1922, stod før egetræsaadret og forgyldt; Indskrifterne er helt moderne, undtagen Aarstallet 1605 i sidste Postamentfelt, der var malet over oprindelig Staffering; af denne skimtedes desuden Friseindskriften: Verbum domini etc., som nu er gentaget med moderne Bogstaver. Stoleværk, sikkert fra 1824 (Kaldsbog) gjorde en Snedker fra Næstved Stole og Pulpitur (Rgsk.). Paa nogle af Stolene nede i Taarnet stod Præstens Navn Hr. Niels Olsen, og at de var gjorte i hans Tid Til Skriftestolen gjorde Hans Snedker Panel 1604 (Rgsk.). Degnestol fra 1553 med Indskrift: Hr Jeppe (den daværende Præst) 4. Pulpitur under vestre Hvælv, rimeligvis fra 1633, blev 1657 stafferet af Maler Hans Reinholdssøn P. N af Køge sammen med et Skab til Fig. 4. Enderslev. Prædikestol fra Kirkens Klæder (Rgsk.). Klokker. 1) mellem Baandakantusbælter:»Soli deo gloria me fecit Iohan Barthold Holtzman Hafnie Anno 1747«. Tvm. 87 cm. 2) med ganske lignende Indskrift 1749, omgivet af Akantusbladrækker. Tvm. 90 cm. En Klokke afgaves blev den gamle Klokke omstøbt i København til to nye. Klokkestolen er bygget af svært, tidligere brugt Egetømmer. GRAVMINDER Epitafium, paa Skibets Nordvæg, af Fyrretræ i Profilramme. Foruden et Par Engle, der tjener som Vinger paa den gavlformede Afslutning, er der i denne malet et vinget Timeglas paa Kranie og en lang, versificeret Indskrift, med gyldne Frakturbogstaver paa sort Grund, over to Sognepræster: Fridric Christian Birch, kaldet»da Sytten Hundrede Syv og Tyve Aar man skrev«,

6 350 BJEVERSKOV HERRED død syv Fjerdingaar derefter, 32 Aar gammel, og Lavritz Lend»af gammel gejstlig Stamme / hvis Olde-Fader her i Endersløf var Præst / i treogtyve Aar Gud gav ham at op-amme / den Menighed, hvori hand selv var Daabens Gæst«; død 50 Aar gl. Tavlen er opsat 25. April 1753 af deres Hustru Elisabeth Schrøder, 59 Aar gammel. Gravsten. 1) over»erlige Mand Jørgen Lavrsøn som bode i Endisløf«, død 1. Oktbr og Hustru Gyrrild Peders Dater, død 16.»Denne Sten [hø]r Peder Jørgens [og hans] Syskind oc deris Arfvinger til«. Ølandskalksten, cm, med forslidte Versaler, nu Øst for Vaabenhuset. 2) over Sognepræst Frantz Dorph, død Bornholmsk Sandsten, cm, med forvitrede Versaler, nu Øst for Vaabenhuset. 3) over Sognepræst Johan Ditlev Brandt, født i Kbhvn. 6. Januar 1741, Sognepræst for Roholte og siden for Snesere, død 25. Maj 1824, her begravet hos sin Hustru Johanne Kirstine født Lange, død i Enderslev 12 Aar før ham. Neksø Sandsten med Skriveskrift og to Marmorrosetter. I Korets Sydmur. I Skibets Nordmur er indskaaret en Gravskrift over Jacob Nielssøn, som boede her i E., død 17. Aug. 1637»oc ligger her ud for begrafvet«. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (Vallø A), (RA). Præstekalds Protokol (LA). Kaldsbog (ved Embedet). Synsprotokol (ved Embedet). Præsteindberetninger 1755 (NM), 1759 (LA), 1808 (NM). Museumsindberetninger af Sophus Müller 1875, Poul Nørlund 1914, C. A. Jensen Revideret af C. A. J. og V. H A. Petersen: Vallø S Tryggevælde Lensregnskab (RA). 2 Kronens Skøder II, G. Reitzel: Charlottenborg-Udstillingerne S Østsjæll. Aarb. VIII, 7. Efter Series Pastorum. Fig. 5. Enderslev 1804.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED

Fig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Fig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Af Kirken ydedes Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev den bortskødet til Otte Skeel

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. St. Taarnby. Ydre, set fra Sydøst. ST. TAARNBY KIRKE BJEVERSKOV HERRED

Fig. 1. St. Taarnby. Ydre, set fra Sydøst. ST. TAARNBY KIRKE BJEVERSKOV HERRED Fig. 1. St. Taarnby. Ydre, set fra Sydøst. C. A. J. 1916 ST. TAARNBY KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken, der er Anneks til Valløby og i Middelalderens senere Del maaske hørte til Vallø 1, svarede 1595 96 Gæsteri

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

SÆDDER KIRKE BJEVERSKOV HERRED

SÆDDER KIRKE BJEVERSKOV HERRED Fig. 1. Sædder. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 SÆDDER KIRKE BJEVERSKOV HERRED K irken, der nu er Hovedsogn, var indtil 1892 Anneks til Herfølge. Striden om Patronatsretten 1587 er omtalt under Herfølge.

Læs mere

Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1937 BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken blev af Peder Sunesøn, Biskop i Roskilde 1192 1214, skænket til Ringsted Kloster 1. I Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED

Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks

Læs mere

BJEVERSKOV KIRKE BJEVERSKOV HERRED

BJEVERSKOV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Fig. 1. Bjeverskov. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1932 BJEVERSKOV KIRKE BJEVERSKOV HERRED I Landebogen 1567 nævnes, at Roskilde Kapitel havde Jus patronatus, og det maa da være som Kannik ved Kapitlet,

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Gyrstinge, er i Følge Klokkeindskriften (S. 400) indviet til Jomfru Maria. I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 1. Haarlev. Ydre, set fra Sydøst. HAARLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED

Fig. 1. Haarlev. Ydre, set fra Sydøst. HAARLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Fig. 1. Haarlev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1914 HAARLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED K irken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 961. Fra Kronen bortskødedes Jus patronatus til Otte Skeel til

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Fig. 1. Øster Egesborg. Ydre, set fra Sydøst. ØSTER EGESBORG KIRKE BAARSE HERRED

Fig. 1. Øster Egesborg. Ydre, set fra Sydøst. ØSTER EGESBORG KIRKE BAARSE HERRED Fig. 1. Øster Egesborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 ØSTER EGESBORG KIRKE BAARSE HERRED Roskildebispens Jordebog fra o. 1370 nævner i Øster Egesborg Jordegods og Tiende hørende under den i Sognet liggende

Læs mere

V. H Fig. 1. Frøslev. Ydre. set fra Nordvest. FRØSLEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H Fig. 1. Frøslev. Ydre. set fra Nordvest. FRØSLEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Frøslev. Ydre. set fra Nordvest. FRØSLEV KIRKE STEVNS HERRED Sognet er Anneks til Lyderslev. Ved Skøde af 5. Februar 1673 fik Baron Jens Juel til Juellinge overdraget Jus patronatus

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Arup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 193 8 ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED irken, der ifølge Indskriften paa Alterkalken fra 1505 (S. 212) var indviet til S. Morten, er Anneks til Østløs. 0.1630 og 1666

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, der er Anneks til Brøndby-Vester, kom efter Reformationen under Kongen 1. Den blev senere Domænekirke under Staten

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Fig. 1. Ørslev. Ydre, set fra Nord. ØRSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Ørslev. Ydre, set fra Nord. ØRSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Ørslev. Ydre, set fra Nord. M. M. 1934 ØRSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Terslev, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 (Øtherslev) under»wrabbetoftæ«len (»exactio«) med

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Fig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Korsør 1, skal iflg. en Notits i Annales Esromenses under 1287 være afbrændt af Marsk Stig

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED H. M. 1930 Fig. 1. Ø.-Jølby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men Tienden blev ved kgl. Skøde af 29.

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

V. H Fig, 1. Varpelev. Ydre, set fra Sydøst. VARPELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H Fig, 1. Varpelev. Ydre, set fra Sydøst. VARPELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig, 1. Varpelev. Ydre, set fra Sydøst. VARPELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der er Anneks til Strøby, blev ved Skøde af 21. Oktober 1682 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som henlagde

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. M. M. 1905 NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken hørte under kronen 1532, da Rasmus Olsen (sml. epitafium nr. 1, s. 1184) fik kongelig præsentats på kirken

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Hammer. Ydre, set fra Sydøst. HAMMER KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Hammer. Ydre, set fra Sydøst. HAMMER KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Hammer. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 HAMMER KIRKE HAMMER HERRED Kirken er Herredets Navnekirke. Ved Skøde af 3. Maj 1684 overdrog Kongen Jus patronatus til Gaunøs Ejer, Knud Thott, men den tilbagekøbtes

Læs mere

P. N Fig. 1. Rislev Ydre, set fra Sydøst. RISLEV KIRKE TYBJERG HERRED

P. N Fig. 1. Rislev Ydre, set fra Sydøst. RISLEV KIRKE TYBJERG HERRED P. N. 1916 Fig. 1. Rislev Ydre, set fra Sydøst. RISLEV KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der 1472 nævnes som Vor Frue Kirke i Rislev 1, er Anneks til Fensmark og har været forenet med dette Sogn allerede før

Læs mere

Fig. 1. Vallensved. Ydre, set fra Sydøst. VALLENSVED KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Vallensved. Ydre, set fra Sydøst. VALLENSVED KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Vallensved. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 VALLENSVED KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med tre Ploves Land og svarede da 2 Mark 1. 12. September

Læs mere

Fig. 1. Hyllested. Ydre, set fra Nordvest. HYLLESTED KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Hyllested. Ydre, set fra Nordvest. HYLLESTED KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Hyllested. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 HYLLESTED KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 (»Hildestadhæ«) med Jorder næsten til een Plov (»terras

Læs mere

Fig. 1. Flakkebjerg. Ydre, set fra Sydøst. FLAKKEBJERG KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Flakkebjerg. Ydre, set fra Sydøst. FLAKKEBJERG KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Flakkebjerg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 FLAKKEBJERG KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Høve, havde i Følge Roskildebispens Jordebog o. 1370 en halv Plovs Land og svarede

Læs mere

Fig. 1. Lild. Ydre, set fra Sydøst. LILD KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Lild. Ydre, set fra Sydøst. LILD KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Lild. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1929 LILD KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der første Gang nævnes 1363 1 som»lillækyrky«, var allerede 1455, ligesom nu, annekteret til Tømmerby. Skønt Præstegaarden

Læs mere

Fig. 1. Sorterup. Ydre, set fra Sydøst. SORTERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sorterup. Ydre, set fra Sydøst. SORTERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sorterup. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 SORTERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Til Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og da svarede 12 Øre 1, fik Justits-

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE

Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere

Fig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med to Ploves Land og svarede da en Afgift paa 2 Mark 1. Margrethe

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Nordøst. Tegning af J. Kornerup. MAGLEBY KIRKE STEVNS HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Nordøst. Tegning af J. Kornerup. MAGLEBY KIRKE STEVNS HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Nordøst. Tegning af J. Kornerup. MAGLEBY KIRKE STEVNS HERRED Kirken var viet til S. Andreas, og i Sognet findes to Helligkilder: S. Hans Kilde og Andrese Kilden. Kirkens

Læs mere