De ældres boligforhold 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De ældres boligforhold 2015"

Transkript

1 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken eller udtræk fra et indkomstregister, der bygger på en 30 % stikprøve af befolkningen, som Ældre Sagen har adgang til under forskerordningen. Det tilstræbes, at hvert års Ældre i Tal indeholder de nyeste tal om et emne. Der anvendes oplysninger for forskellige år, afhængig af hvornår statistikker om de enkelte emner offentliggøres. Det tilstræbes, at figurer og tabeller med samme indhold har samme nummer fra år til år. Figurer og tabeller står derfor ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de refereres i teksten.

2 De ældres boligforhold De ældres boligforhold adskiller sig i det store og hele ikke fra den yngre del af befolkningen. Det gælder både, når man ser på andelen af ejere og lejere, og når man ser på boligtyper, dvs. parcelhus, etagebolig etc. For de 80+årige ses der dog en tydelig ændring i boligmønstret. Ældre flytter relativt mindre end den yngre del af befolkningen. Ejere og lejere Omkring 60 % af den danske befolkning, der er fyldt 25 år, bor i ejerbolig 1, mens omkring 40 % bor i lejerbolig, jf. tabel 1. Fordelingen mellem ejere og lejere er dog ikke konstant på tværs af aldersgrupperne. Omkring 55 % af de årige bor i lejerbolig i , mens det blot gælder for 32,5 % af de årige og ca. 35 % af de årige. Blandt de 80+årige findes den højeste andel af lejere i 2015 på hele 58,5 %, jf. tabel 2. Ser man bort fra den del af de 80+årige, der bor i plejebolig 3, udgør lejere kun 53% af de 80+årige, der bor i eget hjem. Andelen, der bor i ejerbolig, har været stort set konstant for de 25+årige fra 2010 til 2015, men for de årige har andelen været faldene, mens den har været uændret for de årige og er stigende for de 65+årige, jf. tabel 2. Der er langt større geografisk forskel i andelen af ejere og lejere end mellem aldersgrupperne. Andelen af 65+årige, der bor i ejerbolig, afspejler andelen af ejere blandt de yngre, jf. kort 1 og kort 2. Kommunerne omkring København er de eneste 4, hvor der er færre ejere end lejere blandt de 65+årige. Det samme gælder for de årige bortset fra Århus, hvor 44,4 % af de årige bor i ejerbolig. I København, der har den laveste andel i ejerbolig, bor blot 22,3 % af de 65+årige i ejerbolig, og den tilsvarende andel for de årige er 20,6 %. På Læsø, der har højest ejerandel, er ejerandelen for de 65+årige 82,8 %, mens den er 79,5 % for de årige, jf. kort 1 og kort 2. 1 Opdelt efter udlejningsforhold. Ikke alle, der bor i en bolig beboet af ejeren, er ejere eller i familie med ejeren (Efamilie). Specielt blandt yngre, er der en del, der bor i en bolig, beboet af ejeren, der bor til leje eller evt. er hjemmeboende voksne børn. Bemærk at andelsboliger, beboet af andelshaveren, indgår i Danmarks Statistiks opgørelse som boliger beboet af lejer. Når opgørelsen foretages efter ejerforhold, kan beboere i en ejendom ejet af en andelsboligforening opgøres, men opgørelsen omfatter både beboere, der er andelshavere, og de der er i familie med en andelshaver, og beboere, der er lejere uden at være andelshavere eller i familie med en beboer, der er andelshaver. 2 Opgjort pr. 1. januar Plejehjem, plejebolig eller beskyttet bolig. 4 Århus har en andel af ejere på 51,8% for de 65+årige og 44,4% for de årige, og i Odense er andelen af ejere 55,7% hhv. 51,3%. 1

3 Boks 1. Boligopgørelsen Danskernes boligforhold opgøres ved sammenkørsel af to registre; Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og det Centrale Personregister (CPR). Omkring 99,5 % af CPR-registeret matches én til én med adresser i BBR, hvilket betyder, at der mangler oplysninger om boligforhold for omkring 0,5 % af befolkningen. Dette kan skyldes, at boligen, som disse personer bor i, er registreret som tom, eller at der er fejl i adresseopgørelsen, typisk i etageejendomme. Derudover kan personer på hemmelige adresser eller med ikke fysiske adresser som fx hjemløse eller folk i husbåde ikke matches. Dette er grunden til, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem antallet af personer i boligopgørelsen BOL201 og folketallet fra FOLK1. Boligtyper de fleste bor i parcelhus Over halvdelen af de 25+årige bor i parcel- eller stuehuse, mens omkring en tredjedel bor i etagebolig. Omkring 14 % bor i række-, kæde- og dobbelthuse, mens relativt små andele bor på kollegier, i fritidshuse eller på døgninstitutioner, jf. tabel 3. En aldersinddeling af de 25+årige viser, at det især er de årige og de 80+årige, der bog i etageboliger, med andele på henholdsvis 47,2 % og 38,3 % i 2015, mens de årige i højere grad bor i parcel- og stuehuse med andele på 60,9 % og 55,2 % i 2015, jf. tabel 4.a. En yderligere aldersopdeling af de 65+årige viser, at andelen i parcel og stuehuse er faldende med alderen. Således boede 58,6 % af de årige i parcel og stuehuse i 2015, mens dette blot gjorde sig gældende for 23,1 % af de 90+årige. Modsat ses med alderen en stigende andel i etageboliger og i række-, kæde- og dobbelthuse. I 2015 boede 22,8 % af de årige i etageboliger og 15,9 % i række-, kæde- og dobbelthuse mens 47,7 % og 26,7 % af de 90+årige boede i henholdsvis etageboliger og række, kæde- og dobbelthuse, jf. tabel 4.b. Der er betydelig grad af sammenfald mellem boligtype og ejerforhold. Omkring 91% af de 25+årige, der bor i parcel- eller stuehus, er ejere, og 82 % af ejerne bor i parcel- eller stuehus. For etageboliger er andelen af lejere ca. 85 %, og ca. 66 % af de, der bor i etagebolig, er lejere, jf. tabel 10.a og 10.b. Der er dog enkelte kommuner, der ikke følger mønstret. Fx bor flertallet af ejerne på Frederiksberg og i København i etagebolig, og halvdelen af ejerne i Albertslund bor i række-, kæde- eller dobbelthus. Selvom flertallet af lejerne bor i etagebolig, er der også her undtagelser. Fx bor 64,1 % af de 25+årige lejere i Egedal i række-, kæde- eller dobbelthus, og på Fanø er andelen 60,9 %. Andelsboliger især i bykommunerne Antallet af 25+årige, der bor i en andelsboligforening 5, har været svagt stigende siden I forhold til det samlede antal af 25+årige 6, er andelen dog ikke steget, men ligger stabilt omkring 7 %. Andelen af beboere i andelsboliger, der er over 65 år, er steget fra godt 27 % til knap 29 %, jf. tabel Beboerne kan både være andelshavere og ikke-andelshavere, jf. note 1. 6 Antal, der er fordelt på en bolig, jf. boks 1. 2

4 Stigningen i andelen af 65+årige, der bor i andelsbolig, er dog relativt mindre end stigningen i den samlede andel af 25+årige, der er over 65. Der er store forskelle i andelen af 25+årige, der bor i en andelsbolig fordelt på kommunetype. I bykommunerne bor i gennemsnit 11,5 % af de 25+årige i en andelsboligforening i Denne andel er markant mindre for mellem-, land- og yderkommuner, hvor henholdsvis 3,6 %, 2,9 og 2,1 % af de 25+årige bor i en andelsboligforening, jf. tabel 12. Andelene for de forskellige kommunetyper har været nogenlunde konstant siden Ældre- og plejeboliger især for de 80+årige Det er kun en mindre del af de ældre, der bor i plejebolig/plejehjem 7. Blandt de årige, udgør plejehjemsbeboere under 2 pct. Det er først i gruppen over 80 år, at plejehjemsbeboerne udgør en større del af aldersgruppen. I 2015 boede knap 13 % af de 80+årige på plejehjem, mens andelen var knap 14 % i 2010, jf. tabel 6. De 80+årige udgør ca. ¾ af de godt årige, der bor i plejebolig, jf. tabel 5. Udover plejehjem kan kommunen anvise ældre en ældrebolig, jf. boks 2. Antallet af beboere i ældrebolig er lavere end antallet i plejebolig, men i modsætning til plejeboligerne er en relativt stor del af beboerne i ældreboliger godt 40 % - under 80 år. Der er store geografiske forskelle i andelen af 80+årige i plejebolig/plejehjem, jf. kort 3 8. I 2015 bor 19,2 % af de 80+årige i København i plejebolig, mens den tilsvarende andel kun er 5,4 % i Vallensbæk. Det er dog ikke de samme kommuner, der har højest hhv. lavest andel 80+årige i plejebolig over tid, jf. tabel 8. Opdelt på by-, mellem-, land- og yderkommuner, synes der at være en tendens til, at en lidt større andel af de 80+årige i yderkommunerne end i mellemkommunerne bor i plejebolig, jf. tabel 7. 7 Jf. boks 2 anvendes betegnelsen plejebolig og plejehjem i analysen synonymt. 8 Holstebro kommune er taget ud af opgørelsen af andelen af 80+årige i plejebolig, beskyttet bolig og på plejehjem, da indberetningen til RESI01 fra Holstebro vedrørende 2014 afviger kraftigt fra tidligere år. 3

5 Boks 2. Antal beboere og antal pladser i pleje- og ældreboliger Antallet af pladser og antallet af beboere svarer ikke præcis til hinanden. Tallene bygger på indberetninger fra kommunerne. I denne analyse benyttes antallet af indskrevne personer, opgjort i RESI01, frem for antallet af pladser, opgjort i RESP01. Antallet af beboere på et givet tidspunkt vil typisk være lavere end antallet af pladser, fordi ikke alle pladser kan være besat hele tiden. Betegnelsen plejehjem eller plejeboliger anvendes i analysen både om egentlige plejehjem, der er en ældre boligform, beskyttede boliger og plejeboliger, der er selvstændige lejligheder, hvortil der er knytte fælles servicearealer og personale. Plejeboliger er typisk opført af et alment boligselskab. Der opføres ikke nye plejehjem eller beskyttede boliger. Antallet af ældre, der bor på plejehjem og i beskyttede boliger falder derfor, men antallet af beboere i plejeboliger stiger, jf. tabel 6. I relation til hjemmehjælp, er beboerne i plejeboliger og på plejehjem ikke omfattet af ret til frit leverandørvalg, dvs. de ikke modtager hjemmehjælp i eget hjem, selv om plejeboligen er pensionistens eget hjem med egen lejekontrakt mv. Udover plejeboliger er der ældreboliger, der er selvstændige lejligheder, som er indrettet, så de er egnede som boliger for ældre og handicappede, men der er ikke tilknyttet fast personale og serviceareal. I relation til hjemmehjælp er ældreboliger eget hjem. Flytninger de årige flytter mindst Der er stor aldersmæssig forskel på hvor mange, der flytter i løbet af et år. I løbet af 2013, er ca. 20,9% af de årige flyttet 9, mens det kun gælder for 3,6 % af de årige, der er den aldersgruppe, hvor der er færrest, der flytter. Der er en vis geografisk forskel, idet der er relativt flere årige i bykommunerne, der er flyttet i løbet af året, mens den geografiske forskel er mindre for de ældre, jf. tabel 9. Set over en 5-års periode har mere end halvdelen af de årige skiftet adresse, mens de ældre flytter mindre igen med de årige som den gruppe, hvor der er færrest, der har skiftet adresse. 9 Flytning er opgjort som antallet i en kommune ultimo året, der har skiftet adresse i løbet af året, dvs. der både kan være tale om personer, der er flyttet inden for kommunen og personer, der er flyttet til kommunen. 4

6 Tabeller og figurer Tabel 1. Befolkningen 25+ fordelt efter boligens udlejningsforhold Alle 25+årige Ejer 59,9% 60,7% 60,4% 60,0% 59,5% 59,0% Lejer 37,1% 38,5% 38,9% 39,4% 39,9% 40,4% Andet 3,0% 0,7% 0,7% 0,6% 0,6% 0,6% 65+årige Ejer 54,4% 56,4% 57,3% 58,2% 58,9% 59,2% Lejer 43,2% 43,0% 42,1% 41,2% 40,6% 40,3% Andet 2,3% 0,6% 0,5% 0,5% 0,5% 0,4% Kilde: BOL201 Anm.: Befolkningen er her opgjort som det antal personer, der ifølge Danmarks Statistik kan placeres i boliger, se Boks 1. Tabel 2. Befolkningen 25+ fordelt efter boligforhold og aldersgrupper årige Ejer 50,4% 50,3% 48,7% 46,9% 45,2% 43,8% Lejer 45,3% 48,6% 50,3% 52,2% 53,9% 55,3% Andet 4,3% 1,1% 1,1% 1,0% 0,9% 0,9% årige Ejer 67,7% 68,6% 68,4% 68,0% 67,5% 67,1% Lejer 29,7% 30,8% 31,1% 31,5% 32,0% 32,5% Andet 2,6% 0,6% 0,6% 0,5% 0,5% 0,5% årige Ejer 60,3% 62,2% 63,2% 63,9% 64,4% 64,7% Lejer 37,6% 37,3% 36,4% 35,6% 35,2% 34,9% Andet 2,1% 0,5% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 80+årige Ejer 37,0% 38,1% 38,6% 39,5% 40,2% 40,7% Lejer 59,9% 60,9% 60,5% 59,6% 59,0% 58,5% Andet 3,1% 1,0% 0,9% 0,9% 0,8% 0,8% Kilde: BOL201 Anm.: se tabel 1 5

7 Tabel 3. Befolkning 25+ fordelt efter anvendelse af bolig Alle 25+årige Parcel/Stuehuse 54,0% 53,8% 53,6% 53,4% 53,2% 52,9% Etageboliger 30,2% 30,4% 30,6% 30,8% 31,1% 31,4% Række-, kæde- og dobbelthuse 13,6% 13,7% 13,7% 13,8% 13,8% 13,9% Kollegier 0,3% 0,3% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% Fritidshuse 0,7% 0,7% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% Døgninstitutioner 0,4% 0,3% 0,3% 0,3% 0,2% 0,2% Andet 0,7% 0,6% 0,6% 0,5% 0,5% 0,5% årige Parcel/Stuehuse 55,8% 55,4% 55,0% 54,6% 54,1% 53,7% Etageboliger 30,3% 30,7% 31,2% 31,6% 32,2% 32,7% Række-, kæde- og dobbelthuse 12,0% 12,0% 11,9% 12,0% 12,0% 12,0% Kollegier 0,4% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% Fritidshuse 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,4% Døgninstitutioner 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% Andet 0,7% 0,7% 0,7% 0,6% 0,6% 0,5% 65+årige Parcel/Stuehuse 48,1% 48,8% 49,4% 50,0% 50,4% 50,7% Etageboliger 30,1% 29,6% 29,0% 28,5% 28,2% 28,0% Række-, kæde- og dobbelthuse 19,0% 19,1% 19,1% 19,0% 18,9% 18,9% Kollegier 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Fritidshuse 1,4% 1,5% 1,6% 1,7% 1,8% 1,8% Døgninstitutioner 0,9% 0,6% 0,5% 0,4% 0,4% 0,3% Andet 0,5% 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% 0,3% Kilde: BOL201 Anm.: se tabel 1 6

8 Tabel 4.a. Befolkningen 25+ fordelt efter anvendelse af bolig og aldersgrupper årige Parcel/Stuehuse 44,9% 44,1% 43,0% 42,0% 41,0% 40,2% Etageboliger 42,5% 43,4% 44,4% 45,4% 46,5% 47,2% Række-, kæde- og dobbelthuse 10,2% 10,2% 10,2% 10,2% 10,2% 10,3% Kollegier 1,1% 1,2% 1,3% 1,3% 1,3% 1,4% Fritidshuse 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,1% 0,2% Døgninstitutioner 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% Andet 0,8% 0,8% 0,8% 0,7% 0,7% 0,7% årige Parcel/Stuehuse 61,9% 61,7% 61,6% 61,4% 61,2% 60,9% Etageboliger 23,5% 23,8% 24,0% 24,2% 24,5% 24,8% Række-, kæde- og dobbelthuse 13,0% 12,9% 12,9% 12,9% 13,0% 13,0% Kollegier 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Fritidshuse 0,7% 0,7% 0,7% 0,6% 0,6% 0,6% Døgninstitutioner 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% Andet 0,7% 0,6% 0,6% 0,5% 0,5% 0,5% årige Parcel/Stuehuse 53,2% 53,8% 54,3% 54,8% 55,0% 55,2% Etageboliger 26,6% 26,1% 25,6% 25,3% 25,1% 24,9% Række-, kæde- og dobbelthuse 17,6% 17,6% 17,5% 17,4% 17,3% 17,3% Kollegier 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Fritidshuse 1,7% 1,8% 1,9% 2,0% 2,0% 2,1% Døgninstitutioner 0,4% 0,3% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% Andet 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% 0,3% 80+årige Parcel/Stuehuse 32,8% 33,2% 33,6% 34,3% 35,0% 35,5% Etageboliger 40,6% 40,3% 39,8% 39,2% 38,7% 38,3% Række-, kæde- og dobbelthuse 23,2% 23,7% 24,1% 24,3% 24,3% 24,3% Kollegier 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Fritidshuse 0,5% 0,6% 0,6% 0,7% 0,8% 0,8% Døgninstitutioner 2,4% 1,7% 1,4% 1,2% 1,0% 0,9% Andet 0,5% 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% 0,3% Kilde: BOL201 Anm.: se tabel 1 7

9 Tabel 4.b. Befolkningen 65+ fordelt efter anvendelse af bolig og aldersgrupper årige Parcel/Stuehuse 57,7% 58,1% 58,3% 58,5% 58,6% 58,6% Etageboliger 23,8% 23,5% 23,2% 23,0% 22,8% 22,8% Række-, kæde- og dobbelthuse 15,7% 15,7% 15,8% 15,8% 15,8% 15,9% Kollegier 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Fritidshuse 2,1% 2,1% 2,1% 2,2% 2,2% 2,2% Døgninstitutioner 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,1% Andet 0,5% 0,5% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% årige Parcel/Stuehuse 49,7% 50,3% 51,0% 51,7% 52,1% 52,5% Etageboliger 28,8% 28,3% 27,7% 27,2% 26,9% 26,5% Række-, kæde- og dobbelthuse 19,1% 19,1% 19,0% 18,7% 18,6% 18,4% Kollegier 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Fritidshuse 1,5% 1,6% 1,7% 1,8% 1,9% 2,0% Døgninstitutioner 0,5% 0,4% 0,3% 0,3% 0,2% 0,2% Andet 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% 0,3% 0,3% årige Parcel/Stuehuse 34,9% 35,5% 36,1% 36,8% 37,6% 38,1% Etageboliger 39,2% 38,7% 38,0% 37,3% 36,8% 36,3% Række-, kæde- og dobbelthuse 23,0% 23,4% 23,8% 23,9% 23,8% 23,7% Kollegier 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Fritidshuse 0,6% 0,7% 0,7% 0,8% 0,8% 0,9% Døgninstitutioner 1,8% 1,3% 1,1% 0,9% 0,7% 0,7% Andet 0,5% 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% 0,2% 90+årige Parcel/Stuehuse 21,6% 21,8% 22,0% 22,3% 22,7% 23,1% Etageboliger 47,6% 48,0% 48,4% 48,1% 47,9% 47,7% Række-, kæde- og dobbelthuse 24,3% 25,5% 25,8% 26,2% 26,8% 26,7% Kollegier 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Fritidshuse 0,3% 0,2% 0,3% 0,3% 0,3% 0,4% Døgninstitutioner 5,3% 3,8% 3,1% 2,6% 2,0% 1,8% Andet 0,9% 0,6% 0,5% 0,5% 0,3% 0,3% Kilde: BOL201 Anm.: se tabel 1 8

10 Tabel 5. Antal beboere i plejebolig, beskyttet bolig eller på plejehjem årige Plejehjem Plejeboliger fortrinsvis til ældre Plejeboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede Friplejeboliger Beskyttede boliger årige Plejehjem Plejeboliger fortrinsvis til ældre Plejeboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede Friplejeboliger Beskyttede boliger Kilde: RESI01 Anm.: plejehjem og plejebolig dækker over plejehjem, friplejeboliger, plejeboliger fortrinsvist ældre og plejeboliger fortrinsvist fysisk/psykisk handicappede. Tabel 6. Antal personer og andel af befolkningen, der er beboere i pleje- eller ældrebolig årige Plejebolig Ældrebolig årige Plejebolig Ældrebolig årige 7,7% 7,5% 7,2% 6,8% 6,6% 6,5% Plejebolig 4,7% 4,5% 4,3% 4,1% 4,1% 4,0% Ældrebolig 3,1% 3,0% 2,9% 2,7% 2,6% 2,5% årige 3,3% 3,2% 3,0% 3,0% 2,9% 2,8% Plejebolig 1,6% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% Ældrebolig 1,7% 1,6% 1,5% 1,5% 1,4% 1,4% 80+årige 21,0% 20,9% 20,4% 19,7% 19,3% 19,0% Plejebolig 13,8% 13,5% 13,3% 12,9% 12,8% 12,8% Ældrebolig 7,2% 7,4% 7,1% 6,8% 6,5% 6,2% Kilde: RESI01 FOLK1 Anm.: plejebolig dækker over plejehjem, friplejeboliger, plejeboliger fortrinsvist ældre, plejeboliger fortrinsvist fysisk/psykisk handicappede og beskyttede boliger, mens ældrebolig dækker over almene ældreboliger fortrinsvist til ældre og almene ældreboliger fortrinsvist til fysisk/psykisk handicappede. 9

11 Tabel 7. Andel af befolkningen, der er beboere i plejebolig, beskyttet bolig eller på plejehjem fordelt på kommunetype Bykommuner årige 1,7% 1,6% 1,6% 1,5% 1,6% 1,6% 80+årige 14,2% 13,6% 13,6% 13,2% 13,3% 13,5% Mellemkommuner årige 1,4% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 80+årige 12,6% 12,6% 11,9% 11,8% 11,9% 11,8% Landkommuner årige 1,6% 1,5% 1,5% 1,5% 1,3% 1,4% 80+årige 13,6% 13,1% 13,1% 12,6% 12,2% 12,2% Yderkommuner årige 1,5% 1,6% 1,6% 1,5% 1,5% 1,5% 80+årige 14,6% 15,3% 14,6% 14,1% 14,1% 13,1% Kilde: RESI01 FOLK1 Anm.: plejehjem og plejebolig dækker over plejehjem, friplejeboliger, plejeboliger fortrinsvist ældre og plejeboliger fortrinsvist fysisk/psykisk handicappede. Tabel 8. Kommuner med den højeste hhv. laveste andel af 80+årige i plejebolig i 2010 hhv Kommune Højeste andel i plejebolig Laveste andel i plejebolig Andel af 80+ i plejebolig Kommune Andel af 80+ i plejebolig Kommune Andel af 80+ i plejebolig Kommune Andel af 80+ i plejebolig Glostrup 20,7% København 19,2% Ballerup 8,7% Herlev 7,5% Randers 20,1% Randers 17,9% Hørsholm 8,1% Hørsholm 7,2% Svendborg 19,7% Vesthimmerlands 17,9% Herlev 7,5% Egedal 7,1% Læsø 19,6% Svendborg 16,9% Egedal 7,2% Furesø 6,6% Thisted 19,3% Læsø 16,7% Dragør 6,8% Vallensbæk 5,4% Kilde: RESI01 FOLK1 Anm.: plejebolig dækker over; plejehjem, friplejeboliger, plejeboliger fortrinsvist ældre, plejeboliger fortrinsvist fysisk/psykisk handicappede og beskyttede boliger. 10

12 Tabel 9. Andelen af personer, der er flyttet inden inddelt efter alder og land/by Bykommuner Andel, der er flyttet i 2013 Andel, der er flyttet fra årige 22,6% 68,8% årige 7,3% 26,9% årige 3,6% 14,4% 80+årige 6,9% 22,0% Mellemkommuner årige 18,8% 58,0% årige 7,0% 24,2% årige 4,0% 15,5% 80+årige 5,9% 21,8% Landkommuner årige 19,1% 57,5% årige 6,4% 22,7% årige 3,6% 14,8% 80+årige 6,4% 22,4% Yderkommuner årige 18,0% 54,5% årige 6,1% 21,8% årige 3,4% 14,3% 80+årige 6,4% 23,9% Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks befolkningsregister og egne beregninger. Tabel 10.a. Sammenhæng mellem udlejningsforhold og boligtype for 25+årige, 2015 Udlejningsforhold Boligtype Ejer Lejer Andet Parcel/Stuehuse 81,8% 11,2% 12,3% Række-, kæde- og dobbelthuse 9,3% 20,6% 7,6% Etageboliger 7,5% 66,3% 36,0% Øvrige 1,5% 1,9% 44,2% Sum af udlejningsforhold 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: BOL201 Tabel 10.b. Sammenhæng mellem boligtype og udlejningsforhold for 25+årige, 2015 Udlejningsforhold Parcel/Stuehuse Boligtype Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige Ejer 91,3% 39,5% 14,0% 46,0% Lejer 8,6% 60,1% 85,4% 40,9% Andet 0,1% 0,3% 0,6% 13,0% Sum af boligtype 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: BOL201 11

13 Tabel 11. Fordelingen af 25+årige, der bor i andelsboligforening (andelshavere og ikke-andelshavere) Antal 25+årige, der bor i andelsboligforening 25+årige årige årige Andel af 25+ årige, der bor i andelsboligforening, der er over årige 27,4% 28,1% 28,3% 28,5% 28,6% 28,7% Kilde: BOL201 Tabel 12. Andelen af 25+årige, der bor i andelsboligforening fordelt på kommunetype Hele landet 6,9% 7,0% 7,0% 7,0% 7,1% 7,0% Bykommune 11,4% 11,4% 11,4% 11,4% 11,5% 11,5% Landkommune 3,0% 3,0% 2,9% 2,9% 3,0% 2,9% Mellemkommune 3,7% 3,7% 3,7% 3,6% 3,6% 3,6% Yderkommune 2,0% 2,2% 2,1% 2,1% 2,1% 2,1% Kilde: BOL201 12

14 Figur 1. Antal pladser på ældreområdet fordelt på foranstaltning Friplejeboliger Almene ældreboliger Almene plejeboliger Plejehjem og beskyttede boliger Heraf demensboliger Kilde: RESP01 Anm.: Demensboliger er en pladstype, og er derfor en undergruppe på tværs af foranstaltninger. 13

15 Kort 1. Andelen af 65+årige, der bor i ejerbolig i 2015 Kilde: BOL201 FOLK1 Anm.: Kommuner markeret med grøn ligger omkring andelen af 65+årige i ejerbolig på landsbasis på 59,2%. 14

16 Kort 2. Andelen af årige, der bor i ejerbolig i 2015 Kilde: BOL201 FOLK1 Anm: Farveinddelingen svarer til inddelingen på Kort 1, kommuner markeret med grønt ligger omkring andelen af årige i ejerbolig på landsbasis på 58,7%. 15

17 Kort 3. Andelen af 80+årige, der bor i plejebolig, beskyttet bolig eller på plejehjem i 2015 Kilde: RESI01 FOLK1 Anm.: Kommuner markeret med grøn har en andel af 80+årige i plejebolig, beskyttet bolig eller på plejehjem omkring andelen på landsbasis på 12,8%. 16

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 15. maj 2012 Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 I løbet af 1. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 549.050 til 551.580. I løbet af 1. kvartal 2012 blev der født 2.181 børn

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 21. august 2012 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 I løbet af 2. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.580 til 551.900. I løbet af 2. kvartal 2012 blev der født 2.178 børn

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2004 var der 2.561.306 helårsboliger i Danmark. 41 pct. af boligerne er parcelhuse, 40

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

BOLIGER OG BYGGERI, M.M.

BOLIGER OG BYGGERI, M.M. BOLIGER OG BYGGERI, M.M. I Odense Kommune findes der godt 9.00 boliger. Knap / af boligerne er parcelhuse, mens ca. procent er flerfamiliehuse og ca. procent er række, kæde eller dobbelthuse. Lidt over

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Flytninger i Danmark

Flytninger i Danmark Flytninger i Danmark Hvert år flytter ca. 2½ pct. af befolkningen til en anden del af landet. Det svarer til omkring 150.000 personer. Det kan blandt andet være, fordi man skal begynde på en uddannelse,

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Ministeren Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 25. oktober 2016 stillet følgende

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet Nr. 13. 2. juni 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Levendefødte børn i 1997 opgjort efter moderens alder i kommunerne i Hovedstadsregionen... 1 Martha M. Kristiansen... 33 66 28

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr.

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr. April 2009 Boligudbuddet øget i april Udbuddet af ejerboliger til salg på internettet fortsatte i april stigningen gennem de seneste måneder. Parcel- og rækkehuse og fritidsboliger trækker fortsat stigningen,

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Nøgletal. Udsatte børn og unge Nøgletal Udsatte børn og unge Målsætninger UDSATTE BØRN OG UNGE 2020Mål 2011 (baseline) 2012 2013 1. Flere udsatte børn og unge skal gennemføre en uddannelse 2020mål: Mindst 50 procent af udsatte børn

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er

Læs mere

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8. NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009.

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009. August 2010 Boligudbuddet stadigt større end sidste år 61.767 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af august 2010. Udbuddet fordelte sig med 40.978 parcel- og rækkehuse, 10.061

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere