Vejledning i krisehjælp og opfølgende tiltag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i krisehjælp og opfølgende tiltag"

Transkript

1 Vejledning i krisehjælp og opfølgende tiltag

2 INDHOLD 1 Hvad er en krise? Akut krisehjælp Akut selvhjælp Akut kollegial psykisk førstehjælp Ledelsens akutte opgaver Orientering Opfølgning Selvhjælp Kollegial opfølgning Lederens opfølgning Psykologisk assistance SDU s personalepsykolog Vejledningscentret i Studieservice Ekstern psykologhjælp Psykiatrisk assistance og krisehjælp Henvisninger...12 Denne vejledning er udarbejdet til medarbejdere og ledere på Syddansk Universitet af cand.psych.aut. Henrik Lyng, Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med HR-service, Arbejdsmiljøkontoret ved SDU. Formålet med vejledningen er at give indsigt i hvad det er for en situation en kriseramt står i, hvilke behov for støtte den kriseramte kan have, samt en række bud på hvorledes SDU kan understøtte disse behov. Der kan være behov for krisehjælp, når en person f.eks. har været udsat for vold eller trusler om vold, alvorlige belastninger (f.eks. chikane, mobning o.l.) eller alvorlige ulykker. Personlige kriser eller kriser i nærmeste omgangskreds kan også udløse behov, ligesom man som vidne til én af ovenstående hændelser kan reagere mere eller mindre kraftigt. Denne vejledning beskriver, hvad en krise er, samt hvad der generelt er behov for i den akutte krisehjælp og i den efterfølgende tid. Vejledningen oplyser endvidere om, hvordan og hvorfra man kan få psykologisk assistance fra den professionelle verden. 2

3 1. HVAD ER EN KRISE? En krise opstår, når man bliver udsat for en oplevelse, man ikke umiddelbart kan håndtere på egen hånd. En sådan oplevelse kaldes også et traume. Der findes både små og store traumer, og de bliver skabt på baggrund af situationer, der handler om trussel, tab og/ eller ansvar. Det betyder, at man er blevet truet på sit liv, sit helbred, sin sikkerhed, sine rettigheder, sin anstændighed eller på en anden måde, som føles ubehagelig. Det kan også handle om, at man mister noget vigtigt, f.eks. et andet menneske, en kropsfunktion eller andet, der har stor betydning i ens liv. Endelig kan traumer opstå, fordi man har befundet sig i en ansvarsposition, hvor noget har udviklet sig negativt og fået alvorlige konsekvenser. Traumet skaber samtidig en del forvirring, forbi man typisk ikke kan trække på sine erfaringer og løse problemet. Endvidere indeholder traumer en masse samtidige, voldsomme og måske endda ukendte følelser, f.eks. angst, vrede, sorg, skyld og skam. Alle elementer fra traumet sætter personen i en krisetilstand, hvor der er behov for hjælp til at få situationen bearbejdet. Det første døgns tid er man som regel præget af chokreaktioner. De har til formål at sikre vores overlevelse og den akutte problemløsning, der er forbundet hermed. Derfor kan man føle sig rolig og fattet og reagere med meget få eller ingen følelser. Det kan virke meget underligt, men er en helt almindelig del af menneskets evne til at overleve farlige situationer. Når chokreaktionerne falder til ro typisk efter nogle timer eller op til et døgns tid kommer de mere forståelige krisereaktioner til udtryk: gråd, frygt og vredesudbrud. Der er aldrig to mennesker, der reagerer ens. Vores oplevelser er lige så forskellige som vo res fingeraftryk. Alligevel kan man sige, at langt de fleste reaktioner må betragtes som normale uanset om der kommer mange eller få reaktioner. Nogle reagerer ret hurtigt, mens andre først reagerer efter noget tid. Der findes ingen rigtige og forkerte reaktioner. Det er kun den, der har haft oplevelsen, der er i stand til at vurdere, hvor voldsom den var, og hvordan den udvikler sig. Det er helt normalt at tænke meget på oplevelsen, og tankerne kan være svære at kontrollere og stoppe. Måske bliver man holdt vågen af sine tanker, selv om man føler sig udmattet og træt. Det er også meget almindeligt, at følelserne svinger op og ned. De svære følelser er en del af en normal reaktion, og de er ofte værst de første par døgn. Efter en voldsom oplevelse har man som regel behov for hjælp og støtte fra sine omgivelser. Men det er vigtigt at huske på, at vi i den forbindelse har forskellige behov. Nogle har brug for at være lidt alene, og det skal de have lov til. Al erfaring tyder dog på, at det er en god ide at tale med mennesker, som man har tillid til i tiden efter traumet. Der er blot forskel på, hvor hurtigt det skal ske for den enkelte. Mennesker, der forbliver helt alene med deres voldsomme oplevelser og vanskelige tanker og følelser, trives ofte dårligere end mennesker, der deler deres historier med andre. Normalt varer krisereaktionerne også længere for dem, der isolerer sig. 3

4 2. AKUT KRISEHJÆLP De fleste, der har været udsat for noget voldsomt og ubehageligt, har således brug for hjælp fra omgivelserne. Den bedste hjælp her og nu er den, der kommer fra familie, venner, kollegaer og andre, som man føler sig tryg ved. Det er dem, der kender personen bedst og derfor kan give den bedste og mest personlige støtte. Det afgørende er, at de vil lytte og bakke personen op i, at oplevelsen har været voldsom og ubehagelig. Indimellem sker det, at mennesker i omgivelserne har svært ved at lytte. De synes måske ikke, at oplevelsen virker så voldsom, og derfor kan de ikke rigtigt rumme den kriseramtes reaktioner. Hvis det er tilfældet, må personen søge hjælp andre steder. Man kan tale med sin leder eller en god kollega og finde ud af, hvilke muligheder, der findes på arbejdspladsen. Man kan også altid kontakte sin læge. I den første tid efter en voldsom oplevelse skal man være opmærksom på, om man får det bedre. Måske oplever man kun en lille bedring, men det er stadig et sikkert tegn på, at man er ved at blive sig selv igen. Og så skal man huske at lytte til sine nærmeste. Måske ser de en bedring, man ikke selv bemærker. Endelig er det godt at huske på, at langt de fleste mennesker kommer sig fuldstændigt efter voldsomme oplevelser. Også selv om det tager lidt tid. Som kollega kan man godt komme i tvivl om, hvor meget man skal involvere sig og stille spørgsmål til den kriseramte. Men som udgangspunkt skal man ikke have berøringsangst. De fleste kriseramte mennesker kommer hurtigt til at føle sig alene med deres oplevelser, tanker og følelser, så det kan godt betale sig at vise lidt ekstra omsorg i tiden efter hændelsen. Og så er det vigtigt at huske på, at behovet ikke kun er der i begyndelsen. Nyhedens interesse forsvinder hurtigt hos omgivelserne, så det er vigtigt at følge op på kollegaen også længe efter hændelsen. Der kan være forskellige behov for at tale om hændelsen efter 1 måned, 3 måneder og et halvt år. Som leder har man både et kollegalt ansvar og et personaleansvar. Så her er det ekstra vig tigt, at man viser sig som en synlig, omsorgsfuld og handlekraftig leder. En kombination af disse egenskaber giver nemlig den kriseramte en klar fornemmelse af, både hvad arbejdspladsen kan tilbyde, og hvad arbejdspladsen forventer af den nære fremtid. Og denne klarhed giver ro hos den kriseramte. Måske skal personen tilbydes andre opgaver i en periode, arbejde på nedsat tid eller noget helt tredje. 2.1 AKUT SELVHJÆLP Hvis du kommer ud for en voldsom oplevelse eller hvis verden bryder sammen omkring dig, kan du have brug for krisehjælp. Det er vigtigt, at du gør brug af gode relationer i dit netværk både familie, venner og kolleger: Sørg for, at du ikke er alene det første døgn efter hændelsen 4

5 Hvis du har haft en chokkerende oplevelse, bør du holde dig vågen de efterfølgende 6 timer, så de værste chokreaktioner klinger af i vågen tilstand Undgå alkohol det første døgns tid Undgå brug af sovemedicin, med mindre en læge udtrykkeligt anbefaler det Lad andre klare praktiske problemer Fortæl, hvad du har brug for Tag imod eventuelt tilbud om psykologhjælp 2.2 AKUT KOLLEGIAL PSYKISK FØRSTEHJÆLP Når et menneske er chokeret, kan det være nødvendigt, at andre træder til med praktisk assistance. Der findes ikke et krav om, at man som kollega skal træde til. Som arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant har man heller ingen særskilt forpligtelse. Men har man mulighed for og overskud til at være tilstede og nærværende over for den kriseramte, er den menneskelige støtte prisværdig. Vær i sådanne situationer opmærksom på følgende: Skab ro og tryghed Lyt til den kriseramte lad vedkommende fortælle (igen og igen), hvad der er sket Undgå at bagatellisere Undgå at kritisere den kriseramtes handlinger Sørg for at den kriseramte ikke er alene det første døgn. Hjælp med at orientere pårørende efter behov. Følg evt. den kriseramte hjem Ledsag den kriseramte til skadestuen, hvis det er påkrævet Den kriseramte kan muligvis undervurdere situationens alvor eller ikke bryde sig om at være til ulejlighed. Derfor kan det i nogle situationer være virksomt at gentage sit tilbud om assistance. 2.3 LEDELSENS AKUTTE OPGAVER Som nærmeste leder til den ramte er det vigtigt, at du udviser medmenneskelig omsorg for din medarbejder i samme omfang som beskrevet under akut kollegial psykisk førstehjælp. Derudover indebærer den ledelsesmæssige relation, at den kriseramte kan have nogle særlige forventninger til dig som leder, og at du som leder har særlige handlemuligheder. Vis din deltagelse Spørg, hvad kriseramte eventuelt ønsker af dig Giv fri i nødvendigt omfang, og sørg for eventuel hjemtransport og eventuel ledsagelse 5

6 Overvej, om du vil stille psykologisk krisehjælp til rådighed. Er du i tvivl, så er der sikkert behov for det Overtag det ledelsesmæssige ansvar for den kriseramtes arbejdsopgaver og meddel den kriseramte, hvad der gøres i vedkommendes fravær Fortæl, hvordan den kriseramte kan få fat på dig Fortæl om muligt, hvornår og hvordan du vil kontakte vedkommende for opfølgning Diskuter ikke den kriseramtes tilstand eller handlemåde med andre medarbejdere Før en krisestyringslog En krisestyringslog er en skriftlig oversigt over alt vedrørende en voldsom hændelse. Ansvaret for føring af loggen ligger hos den leder, der udpeges til det eller som naturligt påtager sig opgaven. Hvis hændelsen udspiller sig over længere tid, kan det blive relevant at uddelegere opgaven og lade flere personer føre loggen. Loggen indeholder dato og tidspunkt for hændelser, beslutninger, handlinger, personaletilgang, personaleafgang, kommunikation og alt andet, er udspiller sig i tiden under og efter hændelsen. Loggen gør det muligt for SDU at dokumentere krisehåndteringen og på et hvilket som helst tidspunkt finde frem til de enkelte detaljer i håndteringen. Det afhænger af den enkelte hændelse, hvor længe loggen skal føres, men det er vigtigt, at man fortsætter så længe, der sker nyt i sagen. Der findes en log-skabelon som bilag til denne vejledning. Vurdér endvidere, om der er særlige fagområder, der skal informeres eller involveres i den videre personalemæssige relation, herunder IT-services, personalesagsbehandling og arbejdsskadesagsbehandling. 2.4 ORIENTERING Nærmeste leder skal orienteres hurtigst muligt efter at hændelsen har fundet sted. 6

7 3. OPFØLGNING Vær opmærksom på, at der i den umiddelbare tid efter hændelsen kan opstå et forsinket behov for krisehjælp. Ligeledes har hændelsen sat sig spor hos den kriseramte eller haft direkte påvirkning på den kriseramte f.eks. som begrænsning i fysisk og psykisk formåen og andre forhold, der påvirker den ramtes hverdag. 3.1 SELVHJÆLP Som offer for en traumatisk hændelse er det vigtigt, at du er opmærksom på din egen tilstand og passer på dig selv: Sørg for at få motion, mad og drikke, selvom du måske ikke føler trang til det Vær beskæftiget med aktiviteter, som du godt kan lide, og som kan aflede dine tanker Tal med din familie, nære venner og andre pårørende om din oplevelse Vær ikke tilbageholdende med at bede om hjælp Du skal dog ikke føle dig forpligtet til at vise åbenhed over for andre Vær opmærksom på, at der efter stresspåvirkning er større risiko for uheld. Pas på dig selv vær forsigtig i trafikken, ved betjening af maskiner og lignende. Hvis du er henvist til psykolog, kan genoptagelse af arbejdet evt. drøftes med ham/hende Vær opmærksom på, at du som vidne til en episode eller som hjælper, der bistår den kriseramte, også kan være dybt berørt af det hændte og også have brug for aflastning og kollegial støtte. 3.2 KOLLEGIAL OPFØLGNING Man kan som udgangspunkt godt blande sig, når man er kollega. Hvis du er bekymret for en kollega, så sig det til den pågældende. Gør dig klart i hvilken grad, I er fortrolige, hvilke menneskelige ressourcer du vil kunne stille til rådighed, og hvor meget den kriseramte ønsker fra din side. Som kollega har du ikke ansvar for at yde kollegial psykisk førstehjælp, men du har et medansvar for at problemstillinger ikke forties, herunder at orientere vedkommendes nærmeste leder om eventuel mistanke om, at den kriseramte har brug for hjælp fra arbejdspladsen. På SDU anses det for kollegialt at medvirke til, at hjælpeforanstaltninger sættes i værk. 7

8 Den kollegiale opfølgende støtte kan f.eks. bestå i at: tilbyde at stå til rådighed for en snak - undersøg f.eks. om den kriseramte ønsker opringning med mellemrum eller korte besøg, hvis der er sygefravær tale åbent og direkte om det, der er sket være imødekommende, men ikke omklamrende hvis der er henvist til psykolog, at overlade enhver form for terapi til ham/hende giv en realistisk beretning til eventuelle nysgerrige at undgå dramatik 3.3 LEDERENS OPFØLGNING Som nærmeste leder til den kriseramte skal du have fokus på at sikre tilbagevenden til normal drift så hurtigt som mulig. Arbejdets udførelse Skab overblik over kriseramtes opgaveportefølje, møder og aftaler med henblik på aflysning, udsættelse eller omplacering. Vurdér, om det kan være til nytte for kriseramte at blive informeret om, hvordan opgaverne håndteres, eller om det kan virke forstyrrende eller direkte negativt på kriseramte. Husk at sikre dig, at tekniske forhold er håndteret, så som oprettelse af autosvar på mail og omstilling af telefon. Arbejdsklima kolleger Underret kollegerne kollektivt om hændelsen, og om, hvad der er iværksat. Undlad at diskutere den kriseramtes tilstand, eventuel psykologisk behandling eller handlemåde. Følg op på, om kollegerne føler sig usikre. Frabed rygtedannelse. Orientér løbende om processen. Såfremt kriseramte er indforstået, orienteres om pågældendes tilstand. Hvis hændelsen har skabt negativ presseomtale, kan det påvirke medarbejdere, studerende og eksterne samarbejdspartnere. Orientér disse om, at SDU er opmærksomme på den negative omtale, og at man arbejder på at håndtere den. Bemærk i øvrigt, at pressekontakt enten sker via ledelsen, Kommunikation eller efter eventuel anden nærmere aftale, i forbindelse med hændelser som kunne have offentlighedens og mediernes bevågenhed. Kriseramte Hold jævnlig kontakt med den kriseramte i perioden efter det hændte. Hvis den kriseramte sygemeldes, er kontakten ekstra vigtig. Aftal med den kriseramte, hvad der skal ske. F.eks. hvilken information, der må gives til kolleger, hvilken kontakt den kriseramte ønsker at have til lederen og kolleger, samt om den kriseramte har særlige ønsker fra arbejdspladsen. Vær opmærksom på, at det er den medmenneskelige relation, der har betydning. Det er ikke sik kert, at kontakten til arbejdspladsen skal ske via den faglige kollega, der organisatorisk er tættest på, men i stedet via den kollega, som den kriseramte føler sig tættest knyttet til. Vis din deltagelse, og spørg diskret til, hvordan det går Aftal, hvor og hvornår du møder den kriseramte igen. Hold gerne jævnlig kontakt med den kriseramte i perioden efter 8

9 Giv den kriseramte mulighed for at kontakte dig Giv mulighed for møde mellem kriseramte og evt. andre involverede i episoden Hold møde med kriseramte cirka tre måneder efter hændelsen for at afklare, om der fortsat resterer vanskeligheder og/eller behov for yderligere hjælp og støtte Der gælder følgende særlige regler for sygefraværssamtaler på SDU: Ved længerevarende sygefravær er lederen forpligtet til senest i 4. uge efter første sygedag pr. brev eller mail at indkalde medarbejderen til og afholde en syge-fraværssamtale i arbejdstiden med et rimeligt varsel. Samtalen skal afdække mulighederne for, hvordan og hvornår den sygemeldte medarbejder helt eller delvist kan vende tilbage til arbejdspladsen. Sygesamtalen skal derfor betragtes som en omsorgssamtale. Få mere information om reglerne for sygefraværssamtaler i Internt cirkulære om retningslinjer for håndtering af sygefravær på sdunet.dk. Støt kriseramtes tilbagevenden til arbejdet. Afklar behovet for evt. gradvis tilbagevenden til arbejdet, aflastning i arbejdssituationen eller evt. overgang til anden type arbejde. Husk at fokusere på muligheder fremfor begrænsninger. Tag udgangspunk i, hvilke typer opgaver den kriseramte kan varetage, fremfor hvad den kriseramte ikke kan. Underretning Vurdér i det enkelte tilfælde, om der er enheder på SDU, der bør underrettes om den indtrufne hændelse, eller som kan bistå med håndtering heraf. Anmeldelse Såfremt behov for krisehjælp er udløst af en arbejdsrelateret situation, foretages intern anmeldelse af episoden som arbejdsskade til Arbejdsmiljøkontoret. Arbejdsmiljøkontoret forestår herefter om nødvendigt ekstern anmeldelse af episoden til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Ved dødsfald orienteres Arbejdsmiljøkontoret straks herom. Pårørende skal underrettes af politiet ikke af SDU. Kriminelle årsager anmeldes til politiet i samarbejde med Teknisk service. Forebyggende tiltag Overvej altid forebyggende foranstaltninger. Hvis hændelsen er arbejds relateret, gennemgås hændelsen i samråd med arbejdsmiljøgruppen med henblik på at undgå gentagelse og forebygge fremadrettet. Evaluér også gerne håndtering af krisehjælpen og de opfølgende aktiviteter. 9

10 4. PSYKOLOGISK ASSISTANCE Leder/ledelsen tager i samråd med f.eks. HR-service, arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant stilling til om lægelig eller professionel krisehjælp skal tilbydes. 4.1 SDU S PERSONALEPSYKOLOG SDU har en personalepsykologordning, som står til rådighed for medarbejdere på SDU der har mere end 15 timers ansættelse pr. uge. Personalepsykologen har til opgave at tilbyde psy kologisk rådgivning og relevant behandling til medarbejdere på SDU, der har problemer i arbejdslivet. Medarbejderen tager normalt selv kontakt til personalepsykologen. Den kriseramte kan af tale, at nærmeste leder tager kontakt på dennes vegne. Personalepsykologen, kan tilbyde egentlige krisepsykologiske ydelser indenfor 2 timer. Hvis personalepsykologen er overbooket, og ventetiden er for lang, kan hovedområdechefen bevilge ekstern psykologhjælp, som beskrevet nedenfor. Læse mere om SDU s personalepsykologordningen her: 4.2 VEJLEDNINGSCENTRET I STUDIESERVICE I Vejledningscentret i Studieservice er der ansat 3 studievejledere, der på baggrund af (terapeutisk) uddannelse og erfaring har forudsætninger for at håndtere individuelle, akutte personlige kriser blandt de studerende. Der er med ordningen ikke tale om et kriseberedskab, men opstår der f.eks. en af nedenstående situationer, vil det være relevant at kontakte Vejledningscentret for at høre om muligheden for at få hjælp. Vejledningscentret dækker alle campusbyer, men er ikke altid fysisk til stede. I disse tilfælde kan der ydes assistance over telefonen. Vejledningscentret kender desuden de lokale krisecentre og akutbehandlingstilbud. Kontakt Vejledningscentret, når du som medarbejder ikke ved, hvordan du skal håndtere en akut og svær situation med en studerende og derfor ønsker sparring eller hjælp. Det kunne f.eks. være når en studerende: får et angstanfald eller et psykisk sammenbrud mister besindelsen eller bryder grædende sammen fortæller om alvorlige livskriser, f.eks. selvmordstanker er særlig vanskelig at få videre ved studieskrankerne Vejledningscentret kontaktes på i åbningstiden. Uden for åbningstid kan vejlederne kontaktes på direkte telefonnr. Navne og numre findes på sdu.dk/vejledning. 10

11 4.3 EKSTERN PSYKOLOGHJÆLP Hovedområdechefen kan bevilge ekstern psykologhjælp betalt af hovedområdet. Den kriseramte tager selv kontakt til psykolog eller kan aftale, at den nærmeste leder tager kontakt på dennes vegne. Har lederen ikke kendskab til mulige psykologer, kan HR-service kontaktes for rådgivning. Regningen konteres af HR-service. Vær opmærksom på at aftale antal behandlinger. Lad også psykologens faglige vurdering medvirke til at beslutte et passende antal konsultationer. 4.4 PSYKIATRISK ASSISTANCE OG KRISEHJÆLP Egen læge. I dagtimerne på hverdage kontaktes den praktiserende læge. Lægen kan henvise til en psykiatrisk afdeling med henblik på en samtale og evt. indlæggelse. Lægevagten. Alle hverdage fra kl og lørdag, søn- og helligdage hele døgnet kan Lægevagten kontaktes. Lægevagten har også mulighed for at henvise til psykiatrisk af deling. Lægevagten i Region Syddanmark kan træffes på tlf Psykiatrisk akutmodtagelse. Uden for lægens åbningstid kan der også søges hjælp på psykiatriske akutmodtagelser i Kolding, Esbjerg, Odense, Slagelse, Roskilde og København samt flere andre steder. Akutmodtagelserne er et tilbud til både børn, unge og voksne. De har åbent hele døgnet, og man kan henvende sig uden henvisning fra lægen. Det anbefales at ringe først. Information om kontakt til Region Syddanmarks akuthjælp kan findes på regionens hjemmeside. Krisecentre. Krisecentre er et tilbud til personer, der f.eks. er udsat for vold eller trusler om vold, eller som ikke har et sted at tage hen. Der findes krisecentre i Kolding, Esbjerg, Sønderborg og Odense. Tættest på Slagelse ligger krisecentrene i Næstved og Ringsted. Læs mere om krisecentre på 11

12 5. HENVISNINGER Vejledning om vold og kriseberedskab - for kontorer i det offentlige, Branchearbejdsmiljø rådet Finans/Offentligt Kontor & Administration, 2008 Hjælp til selvhjælp og pjece om psykisk førstehjælp Dansk Krisekorps psykologisk beredskab, 2012 Psykisk førstehjælp, Henrik Lyng, Beredskabsstyrelsen,

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Beredskabsplan for sorg og krise

Beredskabsplan for sorg og krise Beredskabsplan for sorg og krise Katalog til håndtering af dødsfald, alvorlig sygdom, kriser og alvorlige hændelser Vedtaget på skolemødet den 14. April 2011. Kan løbende justeres af arbejdsmiljøudvalget.

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold INDHOLD Indledning...3 Forebyggende foranstaltninger...4 Low arousal konflikt uden konfrontation...5 Håndtering af aggressive personer...6

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER Scan QR koden med din smartphone og sæt fokus på elsikkerhed. helsikker fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Brande Åcenter KOLLEGIAL OMSORGS-MAPPE

Brande Åcenter KOLLEGIAL OMSORGS-MAPPE Brande Åcenter KOLLEGIAL OMSORGS-MAPPE SAMTALEVEJLEDNING FOR PERSONALE AT TAGE HÅND OM KOLLEGER, DER HAR VÆRET UDSAT FOR GRÆNSEOVERSKRIDENDE OPLEVELSER. BEREDSKABSPLAN - trin for trin DEBRIEFING GUIDE

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat.

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat. OmSorg - handleplan Indledning Når en elev mister en forældre/søskende Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat Ulykker i skolen Alvorlig sygdom hos elev Alvorlig sygdom hos elevs forældre/søskende

Læs mere

Personalemøde med MED-status

Personalemøde med MED-status Cafémøder er for alle beboere, familiemedlemmer og medarbejdere og afholdes hver 4.onsdag kl. 14.00 16.00 Dagsordenspunkter kan sættes på under mødet. Personalemøde med MED-status Dato: 22. april 2015

Læs mere

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed Kære kollegaer! Brøndagerskolens Arbejdsmiljøgruppe har udarbejdet denne mappe Den Røde Mappe for at sikre sig, at alle ansatte har eller får kendskab til, hvordan man handler, når man har været udsat

Læs mere

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen Omsorgsplan Dagtilbud Broen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Som udgangspunkt kan vi ikke tage sorgen fra et menneske, men vi kan dele sorgen med

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER og hvad man kan gøre ved det Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne vejledning støtte virksomheden

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Voldspolitik. Politik om forebyggelse af krænkende handlinger

Voldspolitik. Politik om forebyggelse af krænkende handlinger Voldspolitik Politik om forebyggelse af krænkende handlinger Forebyggelse af krænkende handlinger Krænkende handlinger i enhver form mod kommunens medarbejdere tolereres ikke. Det gælder, uanset om der

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn.

Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn. Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn. Udbuddets omfang Udbuddet omfatter psykologisk rådgivning

Læs mere

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted 2011 For at tage del i en omsorgsplan kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske Indhold: Side 2: Hvis et af vore børn rammes af skilsmisse, og / eller kaossituationer

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune

Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Indhold Forord. s. 2 Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Voldspolitikken i Center for Mental Sundhed. s. 5 Hvad er vold og trusler? Hvorfor skal vi have en voldspolitik hvad vil vi

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder

Læs mere

Omsorgsplan og kriseplan. For. Christianshavns Gymnasium

Omsorgsplan og kriseplan. For. Christianshavns Gymnasium Omsorgsplan og kriseplan For Christianshavns Gymnasium Udarbejdet af sikkerhedsgruppen marts 2006 og godkendt på SU-mødet maj 2006 1 Omsorgsplan En elevs dødsfald A) Lige efter dødsfaldet 1. - Lærerne

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

O M S O R G S P L A N

O M S O R G S P L A N O M S O R G S P L A N Er du i tvivl skal du gøre noget! Denne plan sættes i værk, når det, der ikke må ske, sker. - Skilsmisse - Alvorlig sygdom - Kaossituationer i barnets nærmiljø - Ulykker og lignende

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O

Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O Odense Universitetshospital Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O Ortopædkirurgisk afdeling O s retningslinier for Voldspolitik - med tillæg til

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Retningslinjer for udførende November 2013 En sikker arbejdsplads - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere