DANMARK PÅ SKINNER. MILJØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK PÅ SKINNER. MILJØ"

Transkript

1 Det Energipolitiske Udvalg, Erhvervsudvalget, Trafikudvalget EPU alm. del Bilag 234, ERU alm. del Bilag 188, TRU alm. del Bilag 321 Offentligt Kommentarer og forslag til transport og energi områderne. Vedhæftet, en tekst med mine kommentarer og forslag til transport og energi områderne. Fordi jeg i teksten kommer rimelig vidt omkring, er den sendt til: Trafikministeriet, Klima- og Energi-ministeriet, Region Syddanmark (regionsrådet), samt Folketingets (via dedikeret /kontakt-side) Det Energipolitiske Udvalg, Erhvervsudvalget, Trafikudvalget. Venlig hilsen Hans Jørgen Pedersen Østergade Ringkøbing DANMARK PÅ SKINNER. Miljø, trafikprop, arbejdsløshed, betalingsveje, fremtid, videnssamfund, teknologi, udvikling, Fehmern bro, Kattegat bro, Kystbanen, Gedserbanen, Vestbanen, CO2, alternative brændstoffer, uafhængighed, selvforsynende, elektrificering, vindmøller, bybane, regioner, signalanlæg, yderområder, brændselsceller... Ordene sætter tankerne igang... MILJØ Grøn fremtid på alle måder. Alle taler om det skiftet til at gøre alt mere miljørigtigt. Hver dag bruger vi alle energi på en eller anden måde. Lad os starte med vindmøller. En detalje der her skal løses, er opbevaring af vindmølleproduceret energi. Det er jo ikke sikkert at vinden blæser, når der er brug for el. Der må omdannes til noget, der kan lagres. For eksempel brint. Brintproduktionen kan foregå, når vinden blæser, og brinten kan omdannes, eksempelvis til el og varme, når behovet er der. Tog og biler kan køre på brint og spare miljøet for forurening fra nuværende brændstoffer. Andre brændstofforbrugere kan måske også skifte til brintteknologi kraftværker/fjernvarme mm. Det løser også problemet med den overskydende vindmølle-el, ubalancen mellem behov og blæsevejr kan give. Elbiler har indtil nu vist en stor ulempe i kort rækkevidde og lang genopladningstid. Forskellige bilmodeller er lavet, hvor en benzin- eller diesel-motor kombineres

2 med en elmotor. Det giver længere rækkevidde pr. liter brændstof, men løser ikke problemerne omkring fossile brændstoffer. Det synes som om, at en brintdrevet bil er løsningen hvis vel at mærke brinten er produceret miljørigtigt, feks. med vindmøller eller lignende. Et eksempel på sådanne biler er Honda FCX Clarity, eller Mercedes-Benz B-klasse F-cell. Optankning og kørsel er som vi kender fra nuværende biler, men med brændselscelle og ren udstødning. De to nævnte får iøvrigt gode kommentarer i testartikler. Togdrift synes også at have miljømæssige fordele med brintteknologi. Der køres mange kilometre hver dag, med brændstofforbrug til følge. Kan en del af biltransporten flyttes til togene, kan vejenes belastning sænkes og de daglige trafikprop-problemer mindskes. Og de rejsende kan nå miljørigtigt, bedre og hurtigere frem. Men det kræver at togdrift opprioriteres og udbygges væsentligt. For nuværende er der få brinttogsprojekter igang; i USA, i Japan og faktisk i Danmark. I et projekt arbejdes der på kørsel med brinttog på Lemvigbanen i Men en negativ detalje er projektets hjemmeside, der fortæller at status stadig er finansering en ting der efter planen skulle være afsluttet. Det er som om projektet er gået i stå. Hvorfor? Når der nu kunne være fuldt gang i fremtiden... HISTORIE Det danske jernbanenet blev bygget omkring En periode hvor snart enhver by havde en station, hvorfra togene transporterede personer og gods. I de store byer kørte man med sporvogne. Danmark var dækket af banenet indtil omkring , hvor mange banestrækninger fjernedes. Det var tiden lige efter overgangen fra damp- til dieseldrift, hvor man mange steder havde foretaget, eller stod over for store investeringer, for at være klar til fremtiden. Flere steder kørte togene med hastigheder mellem 45 og 70 km/t og med ældre materiel. Ifh til den stadig voksende mængde af biler, kunne togene ikke konkurrere og blev så at sige overhalet. Situationen var svær. For eksempel var Grindsted et bane-knudepunkt. Her mødtes mange jernbaner. Idag er kun sporet til Bramming tilbage. Det benyttes kun sjældent og har godsbanestatus. Tid for et nyt skifte fra diesel til brint. AKTUELT Drift af Kystbanen forsinkelser, politik, mange aktører. Selv transportministeren må igang for at løse et lokalt problem. Hvorfor går det så vidt? Hvorfor er det så indviklet? Hvorfor er det så svært? Nykøbing-Gedser banen man kan køre så lidt, at ingen kan bruge det til noget. Derefter kan banen lukkes med argumentet ingen passagerer. Ny baneplan (Letbane) for Århus og omegn. En slags moderne sporvogn. Et projekt med fokus på bla. bedre forbindelse til havnene omtaler ombygning af baner ved Esbjerg, Fredericia, Ålborg, Nyborg, samt genåbning af Tønder-Tinglev banen. Er det ikke for uambitiøst, kun at tale om gods-kørsel med 45 km/t på Tønder-Tinglev? I beskrivelsen om

3 genåbningen af strækningen, synes det, at det er dén model man går efter. Men hvorfor ikke både gods- og passager-kørsel, så hurtigt som muligt. I hele projektet lægges især vægt på det økonomiske i konklusionerne hvorfor egentligt? Der kan jo også være andre emner, der er vigtige, eks miljø, god adgang og hurtig transport mellem destinationerne. Stor debat omkring en evt lukning af Vestbanen mellem Varde og Nr. Nebel. Brinttog-projekt på Lemvigbanen. Synes gået i stå pga. pengemangel. Hvorfor er sådant et projekt på region-niveau? Det har almen interesse... Udskiftning af signalanlæg. Time-modellen København-Odense 1 time. Odense-Århus 1 time. Århus-Ålborg 1 time, evt. mfl. Fehmern forbindelse. Nybygning af bane mellem København-Ringsted. Vamdrup-Vojens (Padborg), delvis opgradering af strækning. Fokus på godskørsel. POLITISK Der må ske nogle forandringer og tiltag, der gør skiftet til den nye teknologi nemmere og hurtigere, men som også gør hele transport- og energi-områderne mere enkle. Nedlæg trafikselskaber og regioner. Trafikken skal styres/koordineres centralt. Teknisk og økonomisk. Gør systemet mere enkelt. Undgå hver aktørs solo-løb ; trafikselskaber/regioner, operatører, kommuner, politikere mfl. der kan ikke skabes ordentlig sammenhæng i feks køreplaner, når egne interesser først og fremmest plejes. Det ender med at gå ud over grunden til det hele brugerne. Fordel regionernes opgaver logisk mellem kommunerne (der nu har en størrelse til at magte størrere lokale opgaver) og staten (én central administration, istedet for flere, til opgaver på lands-niveau). Spar lønninger mv. og få mindre administration og mere effekt for pengene. Fjern billetsystemerne i hele landet. Det koster at administrere. Det skal være gratis at benytte offentlig transport. Det sparer også tid, samt gør systemet mere enkelt at bruge for brugerne. Den offentlige transport kan alligevel idag ikke gennemføres uden tilskud billetprisen er kunstig sat, set ifh. til de egentlige omkostninger. Betales via skatten. Er det ikke muligt at fjerne billetsystemerne, så ændrer det til 1 system, der dækker hele landet. Et skift til hjemmeproduceret brændstof (el til brint idéen), stiller Danmark frit ifh. til udenlandsk produceret brændstof. Det skaber arbejdspladser.

4 Det løfter landets vidensniveau indenfor grøn energi -området. Viden er fremtidens levebrød for Danmark. Når udlandet får større fokus på grøn energi, gælder det om at være i kompetencemæssig front på dette område. Er en eksportsucces lige om hjørnet? Og mon ikke vi allerede nu har udgangspunkterne i landet? Banenet, vindmølleproduktion, energiselskaber/el-net, togproduktion, udvikling og produktion af elektronik og IT, udvikling og produktion af brint- og andre alternative energier mv. Men har vi viljen til at gå igang? Det synes noget sløvt for nuværende...kom NU! Det må være relativt nemt og overkommeligt at gennemføre disse.., ja skal vi kalde dem forsøg og udviklingsprojekter, her i Danmark. Landet er ikke stort ifh. til den store verden omkring os. En velafprøvet idé/teknik i lille størrelse, kan forstørres og bruges i et stort land. Gør det nemt og enkelt at lave udviklingsprojekter. Fjern indviklede regler. Ændrer love. Giv tilskud. Støt pioneerene. Se muligheder fremfor udgifter og afgifter. Vær samlingspunkt ikke bremseklods. Tænk længere end næste valg lav en 20 års-plan. Det handler om et miljørigtigtrafikpropfrit-transporteffektivt-fremtidsteknologisk-energiproduktivt Danmark en fuld-skala model af et godt bud på fremtidens nye måder at gøre tingene på. Plan om elektrificering af banerne er en dårlig idé, da det vil kræve endnu større anlægs- /vedligeholdelses-omkostninger. Det vil sandsynligvis kun blive etableret på de store, gennemgående strækninger, så det vil fortsat være nødvendigt med dieseldrift på sidesporskørsel. Og det er jo ikke 100% grønt + flere togtyper skal holdes i drift. Det løser ikke helt problematikken med lagring af produceret el, da dét der normalt tænkes på, er el-produktion samtidig med forbrug. Master og ledninger er heller ikke et kønt syn; det kan være svært at få tilladelse til. Tænk på elselskabernes arbejde gennem de senere år, med at udskifte luftledninger med nedgravede kabler det pynter og fungerer bedre. Togene skal medbringe deres eget brændstof (brint olign). Det gør togene mere fritkørende og gør systemet mere enkelt. Modernisér korte yderbaner, eksempelvis Lemvigbanen, Vestbanen og Gedserbanen og brug dem for afprøvning af ny teknik. Eventuelle forsinkelser i driften deraf, vil påvirke den øvrige trafik mindst. Lær af erfaringerne og benyt/kopier dem i udviklingen af alle landets baner. Se ikke de små baner som dyre problemer, men som mulighedernes steder. Det er Trafikstyrelsen (Danmarks) og EU s mål at effektivisere, samt højne sikkerheden på Europas jernbaner, bla. ved hjælp af ny teknologi (ERTMS) og ensretning af regler og materiel. Dertil bedre samarbejde og tilrettelægning mellem parterne. Til gavn for miljøet og brugerne. Selvom der skal tænkes nyt, behøver man jo omvendt heller ikke absolut at opfinde den dybe tallerken igen og igen. Indtrykket er, at når der indkøbes nye tog, er disse speciallavet til strækningen de skal køre på, samt køberens ønsker. Hvorfor? DSB s IC4-tog ligner et godt eksempel. Kan man ikke så langt som muligt købe standard-dele? Umiddelbart synes en togvogn ikke at skal være anderledes i Danmark, som i Tyskland eller andre steder. Det gælder om at gøre den seneste teknologi standard, tilgængelig og anvendelig for alle. Så kan styk-prisen holdes nede. Busser er IKKE et alternativ. De kan kun bruges på korte afstande til og fra en station, eller til andre særlige lejligheder. Det er en sløv og ukomfortabel form for transport. Det er ikke attraktivt.

5 Folk køber en bil istedet. Man kan heller ikke medbringe noget særligt med en bus/det er bøvlet. Busserne kører derfor med få passagerer, men sviner og koster alligevel. Kun skolebørnene er med de skal jo... Drop busruterne og kør kun med en bus når det er nødvendigt, feks. skolekørsel til nærmeste station. Derudover taxakørsel til nærmeste station for de der ikke har bil. Og gør det attraktivt at skifte til, og at bruge tog og sporvogn i/ved byerne (dæmp biltrafikken i byerne). Der er taget initiativ til Parkér & Rejs projektet. Det kan der bygges videre på. Eksempelvis ved at gøre togkørslen mere attraktiv og ikke bare hænge flere skilte op og anlægge flere P-pladser. Det er ikke nok til at flytte folk. Glem betalingsveje vi lever i et frit land de der har behov for en bil, har betalt rigeligt. Flyt transport til tog. Men frivilligt, ved at gøre togkørsel meget attraktivt. Ikke ved at påtvinge folk flere afgifter. Og gør det muligt at have en bil af fornuftig størrelse og kvalitet, hvor det er nødvendigt. Eksempelvis i landområder til nærkørsel. SYSTEM OG IDÉER Vi må prøve at revidere tankerne om vore jernbaner - Se flere og nye vinkler - Komme med nye idéer...feks: A-bane; hovedstrækninger. Højhastighedstog - over 250 km/t. Kun stop på knudepunkter. B-bane; stopper på alle stationer der køres med højest mulige hastighed. C-bane; som B-bane. Dækker opland for B-bane. Kan være bybane olign. Køreplaner for alle strækningstyper tilpasses en prioritering af strækningerne, således at C-bane følger B-bane, der følger A-bane. Målet er så kort transporttid som muligt for hver passager. Der skal være tog så tit, at det ikke føles som en hæmsko at benytte systemet det vil tiltrække brugere. Også godstransport. Der er fokus på det. Men det kan måske udvikles endnu mere? Ved mange stationer ligger spor, der næsten ikke bruges mere. Ligeledes ved flere firmaer og ved havne. Der må være muligheder dér. Banenettet skal igen udgøre rygraden i godstransport. Lastbiler benyttes mellem kunde og nærmeste station. Genåbning og udbygning af havne- og firma-baner. Hvorfor kører der lastbiler på tværs af landet, ja på tværs af Europa, når godset kan samles på store togtransporter. Det vil mindske sliddet og trafikmængden på vejene. Gavne miljøet. Og mon ikke det vil gøre transportomkostningerne pr. del billigere, hvis transporten samles og koordineres godt? Skal der bruges en masse ressourcer på omlæsning af gods? Kan man ikke lave et standard system af containere i forskellige størrelser, der nemt kan benyttes af brugerne? Nem at flytte, nem at håndtere. En videreudvikling af containersystemet vi kender fra eksempelvis tog- og skibstransport. De store containere kan flyttes med tog, ja hvorfor ikke hele lastbilanhængeren inkl last?

6 Når det kommer til stykket er det jo begrænset hvor meget der kan læsses på en lastbil, når der virkelig skal flyttes noget. Et tog har større kapacitet. Tænk anderledes og nyt: Skal et tog stoppe på en station? Er det muligt at lave et brugerbestemt stop? Feks ved hjælp af baneoversigt på hjemmeside og i togene, SMS, GPS-koordinater olign. Benyt al ny teknologi udvikl evt nyt. Internetadgang i tog og på stationer er en gratis selvfølge. En station behøver ikke være en stor flot bygning, som vi kender det. Denne type er bygget på en anden tid og var sikkert standarden dengang. Revidér tanken om, hvad en station er nogle fliser og en læmur er sikkert nok i mange tilfælde. Det vil mindske etablerings- og drifts-udgifter. Skal et tog minimum bestå af 2 motorvogne? Kan man nøjes med 1 motorvogn til tidspunkter med få brugere, eller yderområder (feks C-bane)? Tog uden fører (spar personale)? Kan man indrette togvogne specielt for kontor, børn, cykler, biler osv., for at gøre rejsetiden brugbar og attraktiv for brugere? Togforbindelse til lufthavnene. Vi kører til lufthavnene og lader bilen vente på P-pladsen til vi kommer tilbage fra rejsen. Eller, som mange gør, bliver kørt i bil til lufthavnen og hentet igen efter rejsen. Tag toget i stedet. Ligeledes for fly-gods. Flere lufthavne ligger tæt på nuværende eller nedlagte baner. Kommentarer til politisk aftale En Grøn Transportpolitik : Pulje-finansiering 1 mia. ved salg af DSB-arealer ved banenettet man skal ikke save en gren over man sidder på...der kan blive brug for de arealer, når/hvis togdrift opprioriteres. (side 9) Busser skal IKKE prioriteres. Ingen gider køre med dem. (side 22) Togdrift skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer (side 28) Der står ingen steder noget om opbakning til nye togdrift-teknologier, eks brint-tog. Det nærmeste er, at tog-driften skal elektrificeres. Visionen har dog negative sider, som før nævnt... Kommentar til politisk aftale En Moderne Jernbane (ifh til havne/godsscreening projekt): Det synes som at der tales med stor engagement om grøn godstransport nu skal der virkelig gøres noget ved det.. og så bliver det kun til et par små projekter på Esbjerg og Nyborg havne... Kommentar til Fehmern Bælt projekt, beskrevet på Trafikstyrelsen.dk: Banen planlægges til 160km/t. Derudover skal konsekvenserne undersøges for 200km/t og eventuelt hurtigere. Hvorfor projekterer man ikke banen til høj hastighed fra start? Hvorfor skal man ikke hurtigst muligt køre fra Sverige via København til Tyskland?

7 BANERNES FREMTID Revidér de nuværende baner de er anlagt i en anden tid. Modernisér og udbyg. Banerne snor sig meget. Kan de rettes ud? Eventuelt beholdes til B- og C-baner, så der kan bygges nye lige til A- baner? Prøv at tænke på et nyt A-banenet mellem de største og vigtigste steder, både danske og udenlandske... Nedlagte baner kan måske åbnes igen (spare etableringsomkostninger), og eksisterende kan udbygges - her er nogle idéer: Ålborg-Nibe-Løgstør-Aars-Ålestrup-Skals-Viborg / Ålborg- Hadsund-Randers / Nykøbing Mors-Skive / Bane rundt om Limfjorden igen Thisted-Ålborg-Skive / Bramming-Grindsted-Brande-Silkeborg / Herning-Viborg-Hobro / Køre i ring Lemvig-Struer- Holstebro-Vemb-Lemvig med split til Thyborøn / Esbjerg-Hjerting-Oksbøl-split til Varde og Nr. Nebel-Nymindegab-Holmsland Klit-Ringkøbing-Tarm-Nr. Nebel (byområder (Esbjerg-Hjerting) og turistområder med meget trafik) / Randers-Grenå / Ringkøbing-Herning-Århus / Skjern-Vildbjerg- Skive / Aabenraa-Haderslev-Kolding-Vejle-Silkeborg-Viborg-Ålborg / Fyns og Sjællands gamle baner, som eksempler. Der kan sikkert findes flere idéer landet over. Gå forrest i udbygning af infrastruktur, så kommer industrien og indbyggere til landets tynde egne. Bro Sjælland-Samsø-Århus. Hurtigt med tog København-Århus-Fredericia-Odense-København og deraf videre, eks Esbjerg, Ålborg, Herning, Thisted, Sverige, Sønderjylland-Vesteuropa, Fehmern- Østeuropa. Togfærge Ystad-Bornholm. Hurtigt med tog til/fra/rundt på Bornholm. Ingen indenrigsflyvning ikke fornuftigt med højhastighedstog + dæmp forurening. Fokus på så-hurtigt som-muligt-på-tværs-af-landet strategi. Sæt farten op. IMAGE Den typiske opfattelse af, hvad togkørsel er, skal ændres. For mange snakker om bumletog der tøffer langsomt afsted. Indtryk af at materiel er gammelt og udtjent, når man i medierne hører om problemer med signalanlæg årgang 1912 mens man lægger mærke til nogle stationsområder (eks Tarm). Det giver ikke et positivt og moderne image af togbranchen. Det er især personer der ikke benytter tog der skal omvendes. Fakta er jo, at eksempelvis Arriva, med deres nye og praktiske tog, og med de rammer der er, gør det godt. Et eksempel: På regionsrådsmødet d 22 marts 2010 Region Syddanmark, fortæller formand Carl Holst om en tur med Vestbanen, som del af bemærkninger til regionsrådsmedlem Henrik Møllers argument om komforten i tog fremfor bus Nu er jeg én af de få der har kørt med toget, så... øhhh, jeg har kørt på toget på Vestbanen - sammen med mine børn. Og deres oplevelse var ikke, at formålet med at de skulle tage en tur, at det var at de skulle opleve ekstraordinær komfort. Deres oplevelse var, at de gerne ville prøve at køre i et tog, som det så ud i gamle dage (latter fra regionsrådsmedlemmerne). Øhh...det er det

8 ene element i det. Øhh...de fik lov til at få adgang til...øhh...til toiletterne hvor dørene var låst, for... fordi så kunne de se, når de gamle dage...var der toilet ned på jernbanefællerne... øhh..øhh...så det var ikke komfort...øhh... der var deres succeskriterie for at prøve at køre med toget. Men nu er komfort jo mange forskellige ting. Citatet og reaktionen kan tolkes forskelligt; Som en hån mod banen der ikke i tide er moderniseret af bla. regionsrådet selv, med det til følge, at nu fremstår banen og materiellet som noget gammeldags, der grines af. Og som noget gammeldags, man kan prøve for sjov. Eller som et billede af, hvad situationen faktisk er gammelt, umoderne, slidt, langsomt kørende materiel, der for længst skulle have været opgraderet, men kun lige blev holdt igang - for at spare. Og forresten, jeg har også kørt med Vestbanen... Og når nu vi er ved regionsrådsmødet, så udtaler regionsrådsmedlem Thyge Nielsen:...at komme fra Nymindegab til Varde, fordi vi skal jo nyde at køre i tog... Det er flere år siden toget kørte til/fra endestationen i Nymindegab. Gad vide om alle i regionsrådet er helt engageret i sagen, som mange lokale brugere jo er? Eller, mon toget bare er en irriterende tingest, man skal holde tilbage for...? Der er heller ikke store visioner fra medlemmerne. Det bliver højst til samarbejde med områdets virksomheder, så deres ansatte kan køre med. Eller, gratis kørsel for pensionister. Hvorfor anses en jernbane som værende farlig? Så snart en lille markvej har tænkt sig at krydse en bane, skal der opsættes bomme og blink eller laves bro og tunnel, ja banen helst slettes... Sammenlign med et T-kryds. Vi tager for givet at lastbilen holder tilbage ved hajtænderne mens vi drøner forbi i bilen. Eller den venstresvingende i et lyskryds holder tilbage mens vi skal lige over. Det sker bare ikke altid. Så har vi en trafikulykke. Princippet er det samme. Vi skal altid være vågne og kigge os for. Faktisk lærer man at være særlig opmærksom og kigge sig for ved passage af en bane, når man tager køretimer. Det er tragisk når der sker en ulykke. Bestemt. Men det er ikke kun banernes skyld. Vi må forsætte med at gøre banerne sikre. Og vi må alle være opmærksomme og have fokus på sikkerhed. LINKS Femern, hastigheder r.aspx Vamdrup-Vojens (Padborg), hastighed og kun delvis opgradering af strækning

9 Projekter på Esbjerg og Nyborg havne mfl., samt link til Godsscreening rapport Elektrificering af hovedstrækninger (el- og diesel-drift) Library/trafikministeriet/Publikationer/2008/B%E6redygtig%20transport/20._Elektrificering.pdf Regionsrådsmødet 22 marts 2010, Region Syddanmark 9d06b61c1137 Aftalen En Grøn Transportpolitik Library/trafikministeriet/Publikationer/2009/En_groen_%20transportpolitik.pdf Publikation Bæredygtig transport Library/trafikministeriet/Publikationer/2008/B%E6redygtig%20transport/TRM_Infrastruktur_web.pdf Publikation Mere gods på banen Library/trafikministeriet/Publikationer/2009/051009/seneste%20version/Mere%20gods%20p%E5% 20bane%20endelig%20version1.pdf Øvrige Teknik, projekter, producenter mv.

10 Bombardier højhastighedstog germany-and-netherlands?docID= d800105f9# Bombardier brinttog Bombardier (Scandia) i DK Amerikansk prototype brintlokomotiv Japansk brinttog Lemvigbanen projekt Artikel om Lemvigbanens/brinttogs perspektiver Energiforsyning/opvarming

11 Brintbiler Diverse Hvorfor er der ikke tog til lufthavnene? Flere ligger tæt på banerne. Her er nogle eksempler. Parantes ( ) angiver by/station tættest på lufthavn. Odense Lufthavn, Beldringe. Tidl Odense-(Beldringe)-Bogense banen. Lukket Ingen skinner. Roskilde Lufthavn, mellem Gadstrup og Tune. Roskilde-(Gadstrup)-Køge banen. I drift. Sønderborg Lufthavn, 7 km nordlig for Sønderborg på Als. Tog til Sønderborg. Vojens Lufthavn/Flyvestation Skrydstrup, ved Vojens/Skrydstrup. Bane næsten dertil via industriområde fra Vojens station. Skinner det meste af vejen. Også bane Ustrup-(Vojens- Skrydstrup)-Rødding indtil Esbjerg Lufthavn, 2 km nordøst Esbjerg. Varde-Esbjerg banen. Billund Lufthavn. Tidl Grindsted-(Billund)-Vejle banen. Lukket Ingen skinner. Vandel Flyveplads. Tidl Grindsted-(Vandel)-Vejle banen. Lukket Ingen skinner. Karup Lufthavn. Tidl Herning-(Karup)-Viborg banen. Lukket Ingen skinner.

12 Århus Lufthavn, ved Tirstrup. Århus-(Kolind)-Grenå banen. Ca 10 km fra Kolind. Thisted Lufthavn, Tved. Thisted-(Nors)-Ålborg banen. 7 km fra Nors. Lukket Ingen skinner. Aalborg Lufthavn. 2 tilkørsler. 1) Aalborg-(Lindholm/Voerbjerg)-Hjørring tidligere skiftespor til lufthavnen og Fjerritslev-Thisted banen. Ingen skinner. 2) Aalborg-(Vadum)-Fjerritslev-Thisted banen. Sidespor fra Vadum station til Aalborg Lufthavn. Lukket Ingen skinner.

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan

Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan Socialdemokratiet vil samle Danmark. Det kræver investeringer i veje, broer og jernbaner. Ligesom havne, lufthavne, ja selv cykelstier er en hel uundværlig

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Høringsnotat. - Idefasehøring

Høringsnotat. - Idefasehøring Høringsnotat - Idefasehøring Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Oktober 2012 OktoberDecember 2011 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-164-6

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Forslag til ny station i Fårup

Forslag til ny station i Fårup Forslag til ny station i Fårup Mellem Randers og Hobro ligger stationsbyen Fårup. I øjeblikket er det sådan at regionaltog og Intercitytog fra Århus til Aalborg og omvendt kører igennem Fårup uden at standse.

Læs mere

Ren transport - idéer og kommentarer. November 2015.

Ren transport - idéer og kommentarer. November 2015. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 59 Offentligt Ren transport - idéer og kommentarer. November 2015. Vi taler meget om den grønne omstilling. Vi vil gerne gøre alt på en god,

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Vejen mod 95% CO2 reduktion i rollen for brint & brændselsceller til transport

Vejen mod 95% CO2 reduktion i rollen for brint & brændselsceller til transport Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 80 Offentligt Vejen mod 95% CO2 reduktion i 2050....rollen for brint & brændselsceller til transport Foretræde for Det Energi Politiske Udvalg 2. Dec.

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009 Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning Region Syddanmark, 29. januar 2009 BAGGRUNDEN FOR REGIONSRÅDETS PRINCIPPER Regionen skal sikre kollektiv trafik af regional betydning og kommunerne

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland

Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland - et forslag til regional strategi Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Udvikling af jernbanen i Danmark Status 2011 160 km/t og

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den Danske Banekonference, 21. maj 2013 Dorte Wadum, Center for Kollektiv Trafik Trafikplan

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

En jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009

En jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009 En jernbane i vækst - debatoplæg om jernbanestrategien 30. oktober 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Dobbelt så mange personkilometre i 2030

Dobbelt så mange personkilometre i 2030 100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere

Læs mere

Sjælland på sporet 26. oktober Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken. Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland

Sjælland på sporet 26. oktober Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken. Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland Sjælland på sporet 26. oktober 2017 Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland Hovedopgaver Sundhed Regional udvikling Det sociale område Vores

Læs mere

8 udbudspakker til fremtidens jernbane

8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Høringssvar til Trafikplanen fra Ringkøbing-Skjern Kommune

Høringssvar til Trafikplanen fra Ringkøbing-Skjern Kommune Returadresse Viden & Strategi Politisk Administrativt Sekretariat Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen via mail: info@tbst.dk Sagsbehandler Mads Laursen Direkte telefon 99741275

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN. v. Jan Carlsson, Byregion Fyn og Erik Kjærgaard, Atkins Danmark A/S

INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN. v. Jan Carlsson, Byregion Fyn og Erik Kjærgaard, Atkins Danmark A/S INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN v. Jan Carlsson, Byregion Fyn og Erik Kjærgaard, Atkins Danmark A/S Erik Kjærgaard Atkins Danmark A/S Jan Carlsson Byregion Fyn ATKINS Multidisciplinær rådgiver Jernbane Broer

Læs mere

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune 1 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl Disposition Baggrund Screeningsanalysen

Læs mere

INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN

INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN Arbejdsproces og de resultater, der er opnået ved gennemførsel af projektet Strategisk infrastrukturplan for Fyn v. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Trafikdage d. 28. august

Læs mere

En jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009

En jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009 En jernbane i vækst - debatoplæg 23. September 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport med kunden i centrum

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger

Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger DB Schenker Scandinavia DB Schenker Scandinavia Thomas Vestergaard Head of Sales København, 13 maj 2014 DB Schenker s udvikling 2000-2014

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030

Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780333 Fax 7262 6790 rjas@tbst.dk www.tbst.dk Notat Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030 Trafik- og Byggestyrelsen udarbejder jernbanedata,

Læs mere

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien: BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

En grøn transportpolitik 2009

En grøn transportpolitik 2009 En grøn transportpolitik 2009 Bred trafikpolitisk aftale mellem V,K, S, SF, R, DF og LA af 29. januar 2009. Grøn transportvision, der både skal sikre høj mobilitet og mindske forureningen og andre negative

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt MINISTEREN Transportudvalget Folketinget Dato J. nr. 1. november 2013 2013-3720 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Telefon 41

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber

Læs mere

FORORD. I begge tilfælde er bedre kollektiv trafik en naturlig del af løsningen.

FORORD. I begge tilfælde er bedre kollektiv trafik en naturlig del af løsningen. FORORD Den kollektive trafik i Danmark har det skidt. Passagerne fravælger bus og tog til fordel for stigende privatbilisme. Det er en udfordring for os at få vendt denne udvikling. Danske Regioner har

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

Miljø, Teknik og Plan

Miljø, Teknik og Plan Miljø, Teknik og Plan Bustrafik af regional betydning Region Syddanmark Regional udvikling Damhaven 12 7100 Vejle regional.udvikling@regionsyddanmark.dk Bemærkninger til forslag om principper for bustrafik

Læs mere

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September

Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September Til: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har derfor stor fokus på

Læs mere

Til Henrik Dam Kristensen. Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station

Til Henrik Dam Kristensen. Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station Til Henrik Dam Kristensen Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station Kære Henrik Dam Kristensen! Mange tak for dit besøg den 29. april 2013 i Langå Kulturhus. Vi oplevede

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 138 Offentligt Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 7. juni 2005 004-000154 (1) Trafikudvalget har i brev

Læs mere

Er fremtidens. infrastruktur

Er fremtidens. infrastruktur Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 407 Offentligt Er fremtidens infrastruktur grænseoverskridende i Jylland? UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) foretræde for Folketingets Trafikudvalg 26. Marts 2009 1

Læs mere

Region Syddanmark Oplæg g v. Karsten Madsen. November 2011

Region Syddanmark Oplæg g v. Karsten Madsen. November 2011 Region Syddanmark Oplæg g v. Karsten Madsen November 2011 Det vil Region Syddanmark Styrkelse af timemodellen i det store H med ét stop i Trekantområdet og videreført til Esbjerg og grænsen. En hærvejsmotorvej

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Jernbanen nord for Århus

Jernbanen nord for Århus Jernbanen nord for Århus - opgradering af strækningen Hobro - Århus Præsentation for Region Nordjylland 15. december 2009 Helge Bay Region Nordjylland ønsker: Opfølgning på forliget om En Grøn Transportpolitik

Læs mere

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Preben Vilhof, COWI

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Preben Vilhof, COWI v/ Preben Vilhof, COWI 1 Baggrund Banebetjening i Esbjerg og Varde Kommuner De fem største byer i korridoren Ribe Bramming Esbjerg Varde Oksbøl > 100.000 indbyggere. Den praktiske tilgang: Jernbanen som

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur

Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur udarbejdet af Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region i 2013 og opdateret i januar 2019 Indledning Region Midtjylland

Læs mere

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29. Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige

Læs mere

På sporet af noget godt? Dagens Menu.

På sporet af noget godt? Dagens Menu. På sporet af noget godt? Dagens Menu. Præsentation af hvordan arbejder de danske pendlerklubber Hvordan foregår dialogen med DSB Hvordan arbejder Pendlerklubben Kystbanen Hvilke mål har Pendlerklubben

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Aabenraa Veteranbane April 2015 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6

Aabenraa Veteranbane April 2015 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6 Aabenraa Veteranbane Historie Aabenraa Veteranbane blev hjemmehørende i Aabenraa 16. august 1999 og opstod på resterne af Tønder-Tinglev

Læs mere