DANMARK PÅ SKINNER. MILJØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK PÅ SKINNER. MILJØ"

Transkript

1 Det Energipolitiske Udvalg, Erhvervsudvalget, Trafikudvalget EPU alm. del Bilag 234, ERU alm. del Bilag 188, TRU alm. del Bilag 321 Offentligt Kommentarer og forslag til transport og energi områderne. Vedhæftet, en tekst med mine kommentarer og forslag til transport og energi områderne. Fordi jeg i teksten kommer rimelig vidt omkring, er den sendt til: Trafikministeriet, Klima- og Energi-ministeriet, Region Syddanmark (regionsrådet), samt Folketingets (via dedikeret /kontakt-side) Det Energipolitiske Udvalg, Erhvervsudvalget, Trafikudvalget. Venlig hilsen Hans Jørgen Pedersen Østergade Ringkøbing DANMARK PÅ SKINNER. Miljø, trafikprop, arbejdsløshed, betalingsveje, fremtid, videnssamfund, teknologi, udvikling, Fehmern bro, Kattegat bro, Kystbanen, Gedserbanen, Vestbanen, CO2, alternative brændstoffer, uafhængighed, selvforsynende, elektrificering, vindmøller, bybane, regioner, signalanlæg, yderområder, brændselsceller... Ordene sætter tankerne igang... MILJØ Grøn fremtid på alle måder. Alle taler om det skiftet til at gøre alt mere miljørigtigt. Hver dag bruger vi alle energi på en eller anden måde. Lad os starte med vindmøller. En detalje der her skal løses, er opbevaring af vindmølleproduceret energi. Det er jo ikke sikkert at vinden blæser, når der er brug for el. Der må omdannes til noget, der kan lagres. For eksempel brint. Brintproduktionen kan foregå, når vinden blæser, og brinten kan omdannes, eksempelvis til el og varme, når behovet er der. Tog og biler kan køre på brint og spare miljøet for forurening fra nuværende brændstoffer. Andre brændstofforbrugere kan måske også skifte til brintteknologi kraftværker/fjernvarme mm. Det løser også problemet med den overskydende vindmølle-el, ubalancen mellem behov og blæsevejr kan give. Elbiler har indtil nu vist en stor ulempe i kort rækkevidde og lang genopladningstid. Forskellige bilmodeller er lavet, hvor en benzin- eller diesel-motor kombineres

2 med en elmotor. Det giver længere rækkevidde pr. liter brændstof, men løser ikke problemerne omkring fossile brændstoffer. Det synes som om, at en brintdrevet bil er løsningen hvis vel at mærke brinten er produceret miljørigtigt, feks. med vindmøller eller lignende. Et eksempel på sådanne biler er Honda FCX Clarity, eller Mercedes-Benz B-klasse F-cell. Optankning og kørsel er som vi kender fra nuværende biler, men med brændselscelle og ren udstødning. De to nævnte får iøvrigt gode kommentarer i testartikler. Togdrift synes også at have miljømæssige fordele med brintteknologi. Der køres mange kilometre hver dag, med brændstofforbrug til følge. Kan en del af biltransporten flyttes til togene, kan vejenes belastning sænkes og de daglige trafikprop-problemer mindskes. Og de rejsende kan nå miljørigtigt, bedre og hurtigere frem. Men det kræver at togdrift opprioriteres og udbygges væsentligt. For nuværende er der få brinttogsprojekter igang; i USA, i Japan og faktisk i Danmark. I et projekt arbejdes der på kørsel med brinttog på Lemvigbanen i Men en negativ detalje er projektets hjemmeside, der fortæller at status stadig er finansering en ting der efter planen skulle være afsluttet. Det er som om projektet er gået i stå. Hvorfor? Når der nu kunne være fuldt gang i fremtiden... HISTORIE Det danske jernbanenet blev bygget omkring En periode hvor snart enhver by havde en station, hvorfra togene transporterede personer og gods. I de store byer kørte man med sporvogne. Danmark var dækket af banenet indtil omkring , hvor mange banestrækninger fjernedes. Det var tiden lige efter overgangen fra damp- til dieseldrift, hvor man mange steder havde foretaget, eller stod over for store investeringer, for at være klar til fremtiden. Flere steder kørte togene med hastigheder mellem 45 og 70 km/t og med ældre materiel. Ifh til den stadig voksende mængde af biler, kunne togene ikke konkurrere og blev så at sige overhalet. Situationen var svær. For eksempel var Grindsted et bane-knudepunkt. Her mødtes mange jernbaner. Idag er kun sporet til Bramming tilbage. Det benyttes kun sjældent og har godsbanestatus. Tid for et nyt skifte fra diesel til brint. AKTUELT Drift af Kystbanen forsinkelser, politik, mange aktører. Selv transportministeren må igang for at løse et lokalt problem. Hvorfor går det så vidt? Hvorfor er det så indviklet? Hvorfor er det så svært? Nykøbing-Gedser banen man kan køre så lidt, at ingen kan bruge det til noget. Derefter kan banen lukkes med argumentet ingen passagerer. Ny baneplan (Letbane) for Århus og omegn. En slags moderne sporvogn. Et projekt med fokus på bla. bedre forbindelse til havnene omtaler ombygning af baner ved Esbjerg, Fredericia, Ålborg, Nyborg, samt genåbning af Tønder-Tinglev banen. Er det ikke for uambitiøst, kun at tale om gods-kørsel med 45 km/t på Tønder-Tinglev? I beskrivelsen om

3 genåbningen af strækningen, synes det, at det er dén model man går efter. Men hvorfor ikke både gods- og passager-kørsel, så hurtigt som muligt. I hele projektet lægges især vægt på det økonomiske i konklusionerne hvorfor egentligt? Der kan jo også være andre emner, der er vigtige, eks miljø, god adgang og hurtig transport mellem destinationerne. Stor debat omkring en evt lukning af Vestbanen mellem Varde og Nr. Nebel. Brinttog-projekt på Lemvigbanen. Synes gået i stå pga. pengemangel. Hvorfor er sådant et projekt på region-niveau? Det har almen interesse... Udskiftning af signalanlæg. Time-modellen København-Odense 1 time. Odense-Århus 1 time. Århus-Ålborg 1 time, evt. mfl. Fehmern forbindelse. Nybygning af bane mellem København-Ringsted. Vamdrup-Vojens (Padborg), delvis opgradering af strækning. Fokus på godskørsel. POLITISK Der må ske nogle forandringer og tiltag, der gør skiftet til den nye teknologi nemmere og hurtigere, men som også gør hele transport- og energi-områderne mere enkle. Nedlæg trafikselskaber og regioner. Trafikken skal styres/koordineres centralt. Teknisk og økonomisk. Gør systemet mere enkelt. Undgå hver aktørs solo-løb ; trafikselskaber/regioner, operatører, kommuner, politikere mfl. der kan ikke skabes ordentlig sammenhæng i feks køreplaner, når egne interesser først og fremmest plejes. Det ender med at gå ud over grunden til det hele brugerne. Fordel regionernes opgaver logisk mellem kommunerne (der nu har en størrelse til at magte størrere lokale opgaver) og staten (én central administration, istedet for flere, til opgaver på lands-niveau). Spar lønninger mv. og få mindre administration og mere effekt for pengene. Fjern billetsystemerne i hele landet. Det koster at administrere. Det skal være gratis at benytte offentlig transport. Det sparer også tid, samt gør systemet mere enkelt at bruge for brugerne. Den offentlige transport kan alligevel idag ikke gennemføres uden tilskud billetprisen er kunstig sat, set ifh. til de egentlige omkostninger. Betales via skatten. Er det ikke muligt at fjerne billetsystemerne, så ændrer det til 1 system, der dækker hele landet. Et skift til hjemmeproduceret brændstof (el til brint idéen), stiller Danmark frit ifh. til udenlandsk produceret brændstof. Det skaber arbejdspladser.

4 Det løfter landets vidensniveau indenfor grøn energi -området. Viden er fremtidens levebrød for Danmark. Når udlandet får større fokus på grøn energi, gælder det om at være i kompetencemæssig front på dette område. Er en eksportsucces lige om hjørnet? Og mon ikke vi allerede nu har udgangspunkterne i landet? Banenet, vindmølleproduktion, energiselskaber/el-net, togproduktion, udvikling og produktion af elektronik og IT, udvikling og produktion af brint- og andre alternative energier mv. Men har vi viljen til at gå igang? Det synes noget sløvt for nuværende...kom NU! Det må være relativt nemt og overkommeligt at gennemføre disse.., ja skal vi kalde dem forsøg og udviklingsprojekter, her i Danmark. Landet er ikke stort ifh. til den store verden omkring os. En velafprøvet idé/teknik i lille størrelse, kan forstørres og bruges i et stort land. Gør det nemt og enkelt at lave udviklingsprojekter. Fjern indviklede regler. Ændrer love. Giv tilskud. Støt pioneerene. Se muligheder fremfor udgifter og afgifter. Vær samlingspunkt ikke bremseklods. Tænk længere end næste valg lav en 20 års-plan. Det handler om et miljørigtigtrafikpropfrit-transporteffektivt-fremtidsteknologisk-energiproduktivt Danmark en fuld-skala model af et godt bud på fremtidens nye måder at gøre tingene på. Plan om elektrificering af banerne er en dårlig idé, da det vil kræve endnu større anlægs- /vedligeholdelses-omkostninger. Det vil sandsynligvis kun blive etableret på de store, gennemgående strækninger, så det vil fortsat være nødvendigt med dieseldrift på sidesporskørsel. Og det er jo ikke 100% grønt + flere togtyper skal holdes i drift. Det løser ikke helt problematikken med lagring af produceret el, da dét der normalt tænkes på, er el-produktion samtidig med forbrug. Master og ledninger er heller ikke et kønt syn; det kan være svært at få tilladelse til. Tænk på elselskabernes arbejde gennem de senere år, med at udskifte luftledninger med nedgravede kabler det pynter og fungerer bedre. Togene skal medbringe deres eget brændstof (brint olign). Det gør togene mere fritkørende og gør systemet mere enkelt. Modernisér korte yderbaner, eksempelvis Lemvigbanen, Vestbanen og Gedserbanen og brug dem for afprøvning af ny teknik. Eventuelle forsinkelser i driften deraf, vil påvirke den øvrige trafik mindst. Lær af erfaringerne og benyt/kopier dem i udviklingen af alle landets baner. Se ikke de små baner som dyre problemer, men som mulighedernes steder. Det er Trafikstyrelsen (Danmarks) og EU s mål at effektivisere, samt højne sikkerheden på Europas jernbaner, bla. ved hjælp af ny teknologi (ERTMS) og ensretning af regler og materiel. Dertil bedre samarbejde og tilrettelægning mellem parterne. Til gavn for miljøet og brugerne. Selvom der skal tænkes nyt, behøver man jo omvendt heller ikke absolut at opfinde den dybe tallerken igen og igen. Indtrykket er, at når der indkøbes nye tog, er disse speciallavet til strækningen de skal køre på, samt køberens ønsker. Hvorfor? DSB s IC4-tog ligner et godt eksempel. Kan man ikke så langt som muligt købe standard-dele? Umiddelbart synes en togvogn ikke at skal være anderledes i Danmark, som i Tyskland eller andre steder. Det gælder om at gøre den seneste teknologi standard, tilgængelig og anvendelig for alle. Så kan styk-prisen holdes nede. Busser er IKKE et alternativ. De kan kun bruges på korte afstande til og fra en station, eller til andre særlige lejligheder. Det er en sløv og ukomfortabel form for transport. Det er ikke attraktivt.

5 Folk køber en bil istedet. Man kan heller ikke medbringe noget særligt med en bus/det er bøvlet. Busserne kører derfor med få passagerer, men sviner og koster alligevel. Kun skolebørnene er med de skal jo... Drop busruterne og kør kun med en bus når det er nødvendigt, feks. skolekørsel til nærmeste station. Derudover taxakørsel til nærmeste station for de der ikke har bil. Og gør det attraktivt at skifte til, og at bruge tog og sporvogn i/ved byerne (dæmp biltrafikken i byerne). Der er taget initiativ til Parkér & Rejs projektet. Det kan der bygges videre på. Eksempelvis ved at gøre togkørslen mere attraktiv og ikke bare hænge flere skilte op og anlægge flere P-pladser. Det er ikke nok til at flytte folk. Glem betalingsveje vi lever i et frit land de der har behov for en bil, har betalt rigeligt. Flyt transport til tog. Men frivilligt, ved at gøre togkørsel meget attraktivt. Ikke ved at påtvinge folk flere afgifter. Og gør det muligt at have en bil af fornuftig størrelse og kvalitet, hvor det er nødvendigt. Eksempelvis i landområder til nærkørsel. SYSTEM OG IDÉER Vi må prøve at revidere tankerne om vore jernbaner - Se flere og nye vinkler - Komme med nye idéer...feks: A-bane; hovedstrækninger. Højhastighedstog - over 250 km/t. Kun stop på knudepunkter. B-bane; stopper på alle stationer der køres med højest mulige hastighed. C-bane; som B-bane. Dækker opland for B-bane. Kan være bybane olign. Køreplaner for alle strækningstyper tilpasses en prioritering af strækningerne, således at C-bane følger B-bane, der følger A-bane. Målet er så kort transporttid som muligt for hver passager. Der skal være tog så tit, at det ikke føles som en hæmsko at benytte systemet det vil tiltrække brugere. Også godstransport. Der er fokus på det. Men det kan måske udvikles endnu mere? Ved mange stationer ligger spor, der næsten ikke bruges mere. Ligeledes ved flere firmaer og ved havne. Der må være muligheder dér. Banenettet skal igen udgøre rygraden i godstransport. Lastbiler benyttes mellem kunde og nærmeste station. Genåbning og udbygning af havne- og firma-baner. Hvorfor kører der lastbiler på tværs af landet, ja på tværs af Europa, når godset kan samles på store togtransporter. Det vil mindske sliddet og trafikmængden på vejene. Gavne miljøet. Og mon ikke det vil gøre transportomkostningerne pr. del billigere, hvis transporten samles og koordineres godt? Skal der bruges en masse ressourcer på omlæsning af gods? Kan man ikke lave et standard system af containere i forskellige størrelser, der nemt kan benyttes af brugerne? Nem at flytte, nem at håndtere. En videreudvikling af containersystemet vi kender fra eksempelvis tog- og skibstransport. De store containere kan flyttes med tog, ja hvorfor ikke hele lastbilanhængeren inkl last?

6 Når det kommer til stykket er det jo begrænset hvor meget der kan læsses på en lastbil, når der virkelig skal flyttes noget. Et tog har større kapacitet. Tænk anderledes og nyt: Skal et tog stoppe på en station? Er det muligt at lave et brugerbestemt stop? Feks ved hjælp af baneoversigt på hjemmeside og i togene, SMS, GPS-koordinater olign. Benyt al ny teknologi udvikl evt nyt. Internetadgang i tog og på stationer er en gratis selvfølge. En station behøver ikke være en stor flot bygning, som vi kender det. Denne type er bygget på en anden tid og var sikkert standarden dengang. Revidér tanken om, hvad en station er nogle fliser og en læmur er sikkert nok i mange tilfælde. Det vil mindske etablerings- og drifts-udgifter. Skal et tog minimum bestå af 2 motorvogne? Kan man nøjes med 1 motorvogn til tidspunkter med få brugere, eller yderområder (feks C-bane)? Tog uden fører (spar personale)? Kan man indrette togvogne specielt for kontor, børn, cykler, biler osv., for at gøre rejsetiden brugbar og attraktiv for brugere? Togforbindelse til lufthavnene. Vi kører til lufthavnene og lader bilen vente på P-pladsen til vi kommer tilbage fra rejsen. Eller, som mange gør, bliver kørt i bil til lufthavnen og hentet igen efter rejsen. Tag toget i stedet. Ligeledes for fly-gods. Flere lufthavne ligger tæt på nuværende eller nedlagte baner. Kommentarer til politisk aftale En Grøn Transportpolitik : Pulje-finansiering 1 mia. ved salg af DSB-arealer ved banenettet man skal ikke save en gren over man sidder på...der kan blive brug for de arealer, når/hvis togdrift opprioriteres. (side 9) Busser skal IKKE prioriteres. Ingen gider køre med dem. (side 22) Togdrift skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer (side 28) Der står ingen steder noget om opbakning til nye togdrift-teknologier, eks brint-tog. Det nærmeste er, at tog-driften skal elektrificeres. Visionen har dog negative sider, som før nævnt... Kommentar til politisk aftale En Moderne Jernbane (ifh til havne/godsscreening projekt): Det synes som at der tales med stor engagement om grøn godstransport nu skal der virkelig gøres noget ved det.. og så bliver det kun til et par små projekter på Esbjerg og Nyborg havne... Kommentar til Fehmern Bælt projekt, beskrevet på Trafikstyrelsen.dk: Banen planlægges til 160km/t. Derudover skal konsekvenserne undersøges for 200km/t og eventuelt hurtigere. Hvorfor projekterer man ikke banen til høj hastighed fra start? Hvorfor skal man ikke hurtigst muligt køre fra Sverige via København til Tyskland?

7 BANERNES FREMTID Revidér de nuværende baner de er anlagt i en anden tid. Modernisér og udbyg. Banerne snor sig meget. Kan de rettes ud? Eventuelt beholdes til B- og C-baner, så der kan bygges nye lige til A- baner? Prøv at tænke på et nyt A-banenet mellem de største og vigtigste steder, både danske og udenlandske... Nedlagte baner kan måske åbnes igen (spare etableringsomkostninger), og eksisterende kan udbygges - her er nogle idéer: Ålborg-Nibe-Løgstør-Aars-Ålestrup-Skals-Viborg / Ålborg- Hadsund-Randers / Nykøbing Mors-Skive / Bane rundt om Limfjorden igen Thisted-Ålborg-Skive / Bramming-Grindsted-Brande-Silkeborg / Herning-Viborg-Hobro / Køre i ring Lemvig-Struer- Holstebro-Vemb-Lemvig med split til Thyborøn / Esbjerg-Hjerting-Oksbøl-split til Varde og Nr. Nebel-Nymindegab-Holmsland Klit-Ringkøbing-Tarm-Nr. Nebel (byområder (Esbjerg-Hjerting) og turistområder med meget trafik) / Randers-Grenå / Ringkøbing-Herning-Århus / Skjern-Vildbjerg- Skive / Aabenraa-Haderslev-Kolding-Vejle-Silkeborg-Viborg-Ålborg / Fyns og Sjællands gamle baner, som eksempler. Der kan sikkert findes flere idéer landet over. Gå forrest i udbygning af infrastruktur, så kommer industrien og indbyggere til landets tynde egne. Bro Sjælland-Samsø-Århus. Hurtigt med tog København-Århus-Fredericia-Odense-København og deraf videre, eks Esbjerg, Ålborg, Herning, Thisted, Sverige, Sønderjylland-Vesteuropa, Fehmern- Østeuropa. Togfærge Ystad-Bornholm. Hurtigt med tog til/fra/rundt på Bornholm. Ingen indenrigsflyvning ikke fornuftigt med højhastighedstog + dæmp forurening. Fokus på så-hurtigt som-muligt-på-tværs-af-landet strategi. Sæt farten op. IMAGE Den typiske opfattelse af, hvad togkørsel er, skal ændres. For mange snakker om bumletog der tøffer langsomt afsted. Indtryk af at materiel er gammelt og udtjent, når man i medierne hører om problemer med signalanlæg årgang 1912 mens man lægger mærke til nogle stationsområder (eks Tarm). Det giver ikke et positivt og moderne image af togbranchen. Det er især personer der ikke benytter tog der skal omvendes. Fakta er jo, at eksempelvis Arriva, med deres nye og praktiske tog, og med de rammer der er, gør det godt. Et eksempel: På regionsrådsmødet d 22 marts 2010 Region Syddanmark, fortæller formand Carl Holst om en tur med Vestbanen, som del af bemærkninger til regionsrådsmedlem Henrik Møllers argument om komforten i tog fremfor bus Nu er jeg én af de få der har kørt med toget, så... øhhh, jeg har kørt på toget på Vestbanen - sammen med mine børn. Og deres oplevelse var ikke, at formålet med at de skulle tage en tur, at det var at de skulle opleve ekstraordinær komfort. Deres oplevelse var, at de gerne ville prøve at køre i et tog, som det så ud i gamle dage (latter fra regionsrådsmedlemmerne). Øhh...det er det

8 ene element i det. Øhh...de fik lov til at få adgang til...øhh...til toiletterne hvor dørene var låst, for... fordi så kunne de se, når de gamle dage...var der toilet ned på jernbanefællerne... øhh..øhh...så det var ikke komfort...øhh... der var deres succeskriterie for at prøve at køre med toget. Men nu er komfort jo mange forskellige ting. Citatet og reaktionen kan tolkes forskelligt; Som en hån mod banen der ikke i tide er moderniseret af bla. regionsrådet selv, med det til følge, at nu fremstår banen og materiellet som noget gammeldags, der grines af. Og som noget gammeldags, man kan prøve for sjov. Eller som et billede af, hvad situationen faktisk er gammelt, umoderne, slidt, langsomt kørende materiel, der for længst skulle have været opgraderet, men kun lige blev holdt igang - for at spare. Og forresten, jeg har også kørt med Vestbanen... Og når nu vi er ved regionsrådsmødet, så udtaler regionsrådsmedlem Thyge Nielsen:...at komme fra Nymindegab til Varde, fordi vi skal jo nyde at køre i tog... Det er flere år siden toget kørte til/fra endestationen i Nymindegab. Gad vide om alle i regionsrådet er helt engageret i sagen, som mange lokale brugere jo er? Eller, mon toget bare er en irriterende tingest, man skal holde tilbage for...? Der er heller ikke store visioner fra medlemmerne. Det bliver højst til samarbejde med områdets virksomheder, så deres ansatte kan køre med. Eller, gratis kørsel for pensionister. Hvorfor anses en jernbane som værende farlig? Så snart en lille markvej har tænkt sig at krydse en bane, skal der opsættes bomme og blink eller laves bro og tunnel, ja banen helst slettes... Sammenlign med et T-kryds. Vi tager for givet at lastbilen holder tilbage ved hajtænderne mens vi drøner forbi i bilen. Eller den venstresvingende i et lyskryds holder tilbage mens vi skal lige over. Det sker bare ikke altid. Så har vi en trafikulykke. Princippet er det samme. Vi skal altid være vågne og kigge os for. Faktisk lærer man at være særlig opmærksom og kigge sig for ved passage af en bane, når man tager køretimer. Det er tragisk når der sker en ulykke. Bestemt. Men det er ikke kun banernes skyld. Vi må forsætte med at gøre banerne sikre. Og vi må alle være opmærksomme og have fokus på sikkerhed. LINKS Femern, hastigheder r.aspx Vamdrup-Vojens (Padborg), hastighed og kun delvis opgradering af strækning

9 Projekter på Esbjerg og Nyborg havne mfl., samt link til Godsscreening rapport Elektrificering af hovedstrækninger (el- og diesel-drift) Library/trafikministeriet/Publikationer/2008/B%E6redygtig%20transport/20._Elektrificering.pdf Regionsrådsmødet 22 marts 2010, Region Syddanmark 9d06b61c1137 Aftalen En Grøn Transportpolitik Library/trafikministeriet/Publikationer/2009/En_groen_%20transportpolitik.pdf Publikation Bæredygtig transport Library/trafikministeriet/Publikationer/2008/B%E6redygtig%20transport/TRM_Infrastruktur_web.pdf Publikation Mere gods på banen Library/trafikministeriet/Publikationer/2009/051009/seneste%20version/Mere%20gods%20p%E5% 20bane%20endelig%20version1.pdf Øvrige Teknik, projekter, producenter mv.

10 Bombardier højhastighedstog germany-and-netherlands?docID= d800105f9# Bombardier brinttog Bombardier (Scandia) i DK Amerikansk prototype brintlokomotiv Japansk brinttog Lemvigbanen projekt Artikel om Lemvigbanens/brinttogs perspektiver Energiforsyning/opvarming

11 Brintbiler Diverse Hvorfor er der ikke tog til lufthavnene? Flere ligger tæt på banerne. Her er nogle eksempler. Parantes ( ) angiver by/station tættest på lufthavn. Odense Lufthavn, Beldringe. Tidl Odense-(Beldringe)-Bogense banen. Lukket Ingen skinner. Roskilde Lufthavn, mellem Gadstrup og Tune. Roskilde-(Gadstrup)-Køge banen. I drift. Sønderborg Lufthavn, 7 km nordlig for Sønderborg på Als. Tog til Sønderborg. Vojens Lufthavn/Flyvestation Skrydstrup, ved Vojens/Skrydstrup. Bane næsten dertil via industriområde fra Vojens station. Skinner det meste af vejen. Også bane Ustrup-(Vojens- Skrydstrup)-Rødding indtil Esbjerg Lufthavn, 2 km nordøst Esbjerg. Varde-Esbjerg banen. Billund Lufthavn. Tidl Grindsted-(Billund)-Vejle banen. Lukket Ingen skinner. Vandel Flyveplads. Tidl Grindsted-(Vandel)-Vejle banen. Lukket Ingen skinner. Karup Lufthavn. Tidl Herning-(Karup)-Viborg banen. Lukket Ingen skinner.

12 Århus Lufthavn, ved Tirstrup. Århus-(Kolind)-Grenå banen. Ca 10 km fra Kolind. Thisted Lufthavn, Tved. Thisted-(Nors)-Ålborg banen. 7 km fra Nors. Lukket Ingen skinner. Aalborg Lufthavn. 2 tilkørsler. 1) Aalborg-(Lindholm/Voerbjerg)-Hjørring tidligere skiftespor til lufthavnen og Fjerritslev-Thisted banen. Ingen skinner. 2) Aalborg-(Vadum)-Fjerritslev-Thisted banen. Sidespor fra Vadum station til Aalborg Lufthavn. Lukket Ingen skinner.

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER I Nordjylland vil vi sammen med staten realisere en vision om ét sammenhængende togsystem i hele regionen en vision der understøtter Timemodellen (1 times transporttid mellem byerne Aalborg, Århus, Odense

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Fremtidens jernbane Fremtidens jernbane Workshop på 80 minutter Ved Banebran årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Jernbane skal erstatte mere flytrafik Måske vil fremtiden umuliggøre indenrigsflyvninger!

Læs mere

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer Kollektiv Trafik Konference Naturgasbusser Lidt praktik og erfaringer 06. 07. oktober 2014 Arriva Bus Arriva Tog Arriva Havnebus UC Plus Ejet af DB Bahn - Bus Største busoperatør i DK ca. 50% markedsandel

Læs mere

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 IC 4 Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 Hvad er IC4? Et 4-vogns 200 km/h diesel togsæt, Ordret hos Ansaldo Breda i år 2000 Til levering og indsættelse frem mod 2006 Sort tekst: Fakta Blå

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Elektrificering på Sjælland og i Jylland

Elektrificering på Sjælland og i Jylland Banebranchenskonference: Jernbaneni MEGA vækst? Elektrificering på Sjælland og i Jylland 11. maj 2011 Svend Poulsen Projektchef Indhold Forhistorien Fra damp til el i Europa Elektrificeringsprojektet i

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Velkommen i trafikken Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Københavns Kommunen vil gerne have mange investeringer, jvf KIK, Havnetunnel mv. Den Kollektive Trafikverdenens 3 Kategoriske Imperativer:

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund SAMMENFATNINGSNOTAT Dato J. nr. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland Baggrund Der er mellem Region Sjælland og Transportministeriet aftalt en undersøgelse af eventuelle samdriftsmuligheder

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg. Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 1kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Side 1 Brintbiler på vej til Danmark Målsætning: Mere end 500 brintbiler i 2018 op imod 50% af bilparken i 2050. Hyundai: Toyota: Honda: Andre:

Læs mere

Den danske Stat. Hovedaktionær

Den danske Stat. Hovedaktionær Jetrans den 17 maj 2010 2001 2 gamle privatbaner fusioneres Hovedaktionær Den danske Stat Skagensbanen A/S Hirtshalsbanen A/S Etableret 1890 Etableret 1925 Hovedaktionær Nordjyllands Trafikselskab Indsatsområder

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Visioner for de jyske baner

Visioner for de jyske baner Visioner for de jyske baner Banekonferencen København d. 21. maj 2013 Anders H Kaas, Afdelingschef Planlægning & Arkitektur Fortid og nutid 1929 2013 Visionsoplæg Banestrategi KKR MIDTJYLLAND Tuliplanen

Læs mere

Elbiler i Byen. Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen

Elbiler i Byen. Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Elbiler i Byen Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Hvad betyder det for infrastrukturen, når vi får flere elbiler i København? Hvordan kommer det til at ændre vores by? Hvad

Læs mere

BIOGAS-konference i DGI-byen

BIOGAS-konference i DGI-byen BIOGAS-konference i DGI-byen BUSSEN PÅ GAS Praktik og erfaringer Bud på muligheder for (bio)gas i offentlig bustrafik 16. April 2015 Naturgas - buskontrakter i Danmark Holstebro by Kommunen køber og opfører

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

1 time 1 time. 6-by samarbejdet. - om hurtigere tog mellem byerne

1 time 1 time. 6-by samarbejdet. - om hurtigere tog mellem byerne 1 time 1 time 6-by samarbejdet - om hurtigere tog mellem byerne Vision At binde Danmark sammen ved at skabe hurtig togtrafik mellem de største byer. 6-by samarbejdet - om hurtige tog mellem byerne Denne

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang

Læs mere

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Indhold Baggrund og status KFJ Erfaringer fra første kontakt med kommunen KFJ Resultater og erfaringer på tværs

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 2kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Nye brintbiler i Aalborg Kommune Juni 2015 Side 1 Officiel åbning af brint tankstation i Gladsaxe Stationen åbnede officielt i april 2015

Læs mere

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Fire aktuelle temaer Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Finansieringsreform 2007 v/ Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune Netværkspause/frokost Statslige arbejdspladser

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Siden sidst. Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr.

Siden sidst. Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr. Siden sidst Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr. Stigende indtægter i 2010 6% i forhold til 2009 Aftale om Cross border

Læs mere

Foreningen Als-Fyn Broen

Foreningen Als-Fyn Broen Opdateret April 2015 Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard

Læs mere

Letbane til Billund langt mere fremtidssikker end jernbaneløsningen

Letbane til Billund langt mere fremtidssikker end jernbaneløsningen BedreTrafik Tlf: 63450062 Hybenvænget 8 Mob: 26700788 5620 Glamsbjerg Email: Ole@bedretrafik.dk Glamsbjerg 4. april 2014 Letbane til Billund langt mere fremtidssikker end jernbaneløsningen Jeg vil hermed

Læs mere

Projektchef Kristian Bransager 6 MAY 2015 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Projektchef Kristian Bransager 6 MAY 2015 COWI POWERPOINT PRESENTATION Projektchef Kristian Bransager 1 De danske byer må bindes tættere sammen ". the analysis confirms that city productivity tends to increase with city size; doubling city size is found to be associated with

Læs mere

Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, www.sydtrafik.dk

Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, www.sydtrafik.dk Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, www.sydtrafik.dk Udgiver: Sydtrafiks sekretariat tlf: 7660 8600 www.sydtrafik.dk Ansvarshavende redaktør: Direktør H.C. Bonde redaktion: Informationsmedarbejder Karen Stoustrup

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser baggrunden er VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Priser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes. Information. Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230. pris er20 13. midttrafik.

Priser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes. Information. Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230. pris er20 13. midttrafik. Information Priser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230 pris er20 13 midttrafik.dk Indhold Side Priser Øst, Syd og Midt 3 Favrskov Hedensted Horsens

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne Midttrafik og Sydtrafiks 1. udbud af koordineret kollektiv trafik i Region Midtjylland og Region Syddanmark (minus Fyn) Tilbud med vogngrupper Der tages forbehold for eventuelle ændringer samt endelig

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Banebranchen 2011. Dansk jernbaneviden - en mulighed for vækst (?)

Banebranchen 2011. Dansk jernbaneviden - en mulighed for vækst (?) Banebranchen 2011 11. maj 11 Banebranchen 2011 Dansk jernbaneviden - en mulighed for vækst (?) Den politiske ramme -Danmark En grøn transportpolitik - januar 2009 Jernbanestrategien: debatoplæg september

Læs mere