7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret

Transkript

1 7 ud af 1 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret AE har undersøgt, hvor mange virksomheder, der tager del i praktikpladsansvaret. I 21 havde 27 procent af virksomhederne inden for industrien, byggeriet og de private servicefag mindst én lærling ansat. Det betyder, at mere end 7 ud af 1 virksomheder ikke tager del i praktikpladsansvaret med at uddanne fremtidens håndværkere og kontorassistenter. Analysen viser, at især det i dag er de små virksomheder og virksomheder placeret i Jylland, der er bedst til at tage lærlinge. af Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 9. juli 212 Analysens hovedkonklusioner Knap 1. elever på landets erhvervsskoler mangler netop nu en praktikplads i en virksomhed, og 5.5 har ingen mulighed for at gøre deres uddannelse færdig fordi de heller ikke kan komme i skolepraktik. Denne analyse dokumenterer, at mere end 7 du af 1 virksomheder inden for byggeriet, industrien og privat service ikke tager del i praktikpladsansvaret. De fleste virksomheder, der tager lærlinge er små virksomheder, og det er også de små virksomheder, der har flest lærlinge pr. faglærte medarbejder. Jyske virksomheder er langt mere tilbøjelige til at tage lærlinge, og de tager også flest. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Under hver tredje virksomhed tager del i praktikpladsansvaret Siden 28 er praktikpladsmanglen vokset eksplosivt. De dugfriske tal fra sidste uge, der viser status på praktikpladserne i maj måned 212 viser, at mens der manglede godt 4. pladser i 28 er manglen nu igen oppe på 1. elever 1, der ikke har en praktikplads i en virksomhed, jf. figur 1A. Selvom halvdelen har fået en skolepraktikplads, så er der i dag mere end 5.5 elever uden en praktikplads, der altså ikke kan fuldføre deres uddannelse, jf. figur 1B. Figur 1A. Praktikpladsmangel, alle Praktikpladssøgende elever i alt (bruttosøgende) Figur 1B. Praktikpladsmangel, uden for SKP Praktikpladssøgende udenfor SKP Praktikpladssøgende elever i alt (bruttosøgende), sæsonkorr Anm.: Figuren viser alle praktikpladssøgende elever, brutto. Kilde: AE pba. Praktikpladsstatistikken fra Undervisningsministeriet, 6. juli 212. Praktikpladssøgende udenfor SKP, sæsonkorr. Anm.: Praktikpladssøgende elever uden for skolepraktik. Kilde: AE pba. Praktikpladsstatistikken fra Undervisningsministeriet, 6. juli 212. AE har ved hjælp af meget detaljerede registeroplysninger undersøgt, hvor mange virksomheder, der tager del i praktikpladsansvaret ved at have ansat en elev fra en erhvervsuddannelse. Af de 55. danske virksomheder, der er med i undersøgelsen havde kun 15. virksomheder en elev ansat i 21, jf. tabel 1. Det svarer til, at 27,2 procent af virksomhederne inden for byggeriet, industri og privat service. Dermed er det kun knap hver tredje danske virksomhed, der er med til at uddanne fremtidens håndværkere og kontorassistenter. Tabel 1. Andel virksomheder, har en lærling ansat Har ikke lærlinge Har lærlinge Alle Har ikke lærlinge Har lærlinge Pct. Alle Alle virksomheder ,8 27,2 1, Anm: Tabellen viser andelen af virksomheder, der har haft mindst 4 ansatte og ansatte med faglært uddannelse i 21, der har haft en lønmodtager på fuld tid, der var i gang med en faglært uddannelse på hovedforløbet. Der ses kun på virksomheder inden for byggeriet, privat service og industrien. Privat service dækker over "serviceydelser", "finansering og forsikring", "hoteller og restauranter", "transport" og "handel" Alt i alt var der på de 55.1 virksomheder i 21 ansat 51.4 lærlinge, hvilket svarer til,9 lærling pr. virksomhed. Tallene dækker selvsagt over, at rigtig mange virksomheder slet ikke har lærlinge jf. tabel 1, andre virksomheder har flere lærlinge. Ser man i stedet på de virksomheder, der har mindst én elev, så er det tydeligt at mange virksomheder har mere end én elev. 1 Flest mangler praktikplads inden for det merkantile område (2.846 pers), dernæst tilsammen 3.91 pers. inden for "Bygge og anlæg" og "Strøm, styring og IT", 1.22 pers. mangler plads inden for "Bil, fly og andre transport", mens 955 pers. mangler inden for "Produktion og udvikling". Stort set alle, der mangler en praktikplads vil kunne finde en plads inden for de brancher, der medtages (undtagelse er SOSU, pædagogik). 2

3 Tabel 2. Antal lærlinge i virksomhederne Gns. antal elever pr. virksomhed Gns. antal elever pr. virksomhed, der har lærlinge Alle virksomheder 51.4,9 3,4 Anm: Antal lærlinge ansat i virksomhederne i 21. På hver virksomhed er det opgjort, hvor stor en del af de ansatte, der er lærlinge. Således kan man se, hvor meget lærlingene fylder i virksomhederne - den såkaldte elevkvote. I gennemsnit for de 55. virksomheder er der 3,7 elever pr. 1 ansatte, og i forhold til faglærte ansatte, er der næsten 6 lærlinge, for hver 1 med en faglært uddannelse, jf. tabel 3. Tabel 3. Antal lærlinge pr. 1 ansatte i virksomhederne Antal lærlinge ifht. 1 ansatte Antal lærlinge ifht. 1 faglærte ansatte Alle virksomheder 3,7 5,6 Anm: Antallet af elever, der er ansat på virksomheden er sat i forhold til 1 ansatte eller 1 faglærte (eleverne indgår i nævneren). Boks 1. Sådan har vi gjort I Danmarks Statistiks E-indkomstregister har AE adgang til meget detaljerede oplysninger om lønmodtagernes beskæftigelsesforhold. Det er muligt at se lønmodtagernes ansættelsesforhold helt ned på CVR- og månedsniveau i perioden I denne undersøgelse er e-indkomstregisteret sammenholdt med Danmarks Statistiks elevregistre med det formål at undersøge om virksomhederne har haft en ansat elev. Dette er afgjort ved om en af de ansatte virksomheden har været i gang med en erhvervsuddannelse på hovedforløbet i ansættelsesperioden. Det er kun ansatte, der har været i gang med en erhvervsfaglig uddannelse på grundforløbet og været ansat på fuldtid (mindst 9 pct. af tiden), der er rubriceret som en elevansættelse. Analysen er lavet på virksomhedsniveau. Kun virksomheder, der har mindst 4 lønmodtagere ansat, er medtaget i analysen. For at tage højde for om virksomhederne kan tilbyde et uddannelsesforløb til eleverne, er der betinget på, at virksomhederne skal have mindst en ansat med erhvervsfaglig baggrund. Kun virksomheder inden for byggeri, industri og privat service er medtaget i analysen (se bilagstabel 1). AE har ikke haft adgang til oplysninger om praktikpladsaftaler eller godkendelse som praktikpladsvirksomhed på virksomhedsniveau. Små virksomheder tager det største ansvar Tabel 4 viser en opgørelse af om virksomhederne har lærlinge ansat i forhold til virksomhedens størrelse. 68 procent af de store virksomheder har lærlinge ansat, mens det kun gælder procent af de helt små virksomheder. Man burde også forvente, at de store virksomheder er gode til at tage lærlinge, da de har mange "oplæringsmestre" dvs. ansatte, der kan lære fra sig, så dette er i sig selv ikke overraskende. Af tabel 4 ses også fordelingen af de i alt 15. virksomheder, der tager lærlinge efter virksomhedens størrelse, og her ser man, at størstedelen af virksomhederne, der tager lærlinge, er små virksomheder. 3,7 procent er mindre end 1 ansatte, mens kun hver tiende af virksomhederne har mere end 1 ansatte. 3

4 Tabel 4. Andel virksomheder, der har lærlinge, efter størrelse Har ikke lærlinge Har lærlinge Alle virksomheder Andel virksomheder med lærlinge Samlet fordeling af de virksomheder, der har lærlinge Pct. Pct. 4-9 ansatte ,9 3, ansatte , 26, 2-49 ansatte ,3 24, 5-99 ansatte ,3 9,3 Mere end 1 ansatte ,3 1, Alle ,2 1, Når man skal vurdere hvor stort et praktikpladsansvar virksomhederne tager, så skal man bruge elevkvoten, da den viser forholdet mellem lærlinge og antallet af ansatte, og altså viser, hvor meget lærlingene fylder i virksomhederne. Dette er vist i figur 1. Mens de allermindste virksomheder, der har under 1 ansatte, i gennemsnit har 4 lærlinge for hver 1 ansatte, så er det kun 2 lærlinge pr. 1 ansatte i de allerstørste virksomheder. Det vidner om, at de små virksomheder tager et dobbelt så stort praktikpladsansvar, som de store. Ser man på elevkvoten i forhold til faglærte, så er der stadig samme tendens omend den der mindre udtal. De allermindste virksomheder tager næsten 6 elever pr. 1 faglærte, mens de store virksomheder tager knap 5 elever pr. 1 faglærte. Figur 1. Elevkvoter fordelt på virksomhedsstørrelse Pct ansatte 1-19 ansatte 2-49 ansatte 5-99 ansatte Mere end 1 ansatte Pct Antal lærlinge pr. 1 ansatte Antal lærlinge pr. 1 faglærte 4

5 Jyske virksomheder tager større praktikpladsansvar Figur 2 viser andelen af virksomheder i hver kommune, der har haft mindst én lærling ansat i 21. De mørke områder er der, hvor flest virksomheder tager del i praktikpladsansvaret, mens de lyse områder er der, hvor færrest tager lærlinge. Det er meget tydeligt, at de jyske virksomheder er langt bedre til at tage lærlinge end de Sjællandske virksomheder. Det er både i Sydjylland, Vestjylland og Nordjylland at mange virksomheder tager del i praktikpladsansvaret, men også på Sydfyn og i enkelte Sjællandske kommuner tager man også et relativt pænt praktikpladsansvar. Figur 2. Andel virksomheder, der har lærlinge ansat i 21 Det er undersøgt, om billedet ændrer sig, når man i stedet ser på elevkvoten for virksomhederne i kommunerne. Det gør det ikke. Eneste forskel er, at Århus og Ålborg ligger dårligere, hvilket betyder at virksomhederne i byerne tager relativt få lærlinge pr. ansatte. Dette ses i bilagsfigur 1. Praktikpladsproblemet kan løses - af virksomhederne Den rekordhøje praktikpladsmangel i disse år betyder, at flere tusinde unge ikke kan få lov at gennemføre deres uddannelse. Enten forsinkes de unge i deres uddannelse, men i værste fald kan de slet ikke færdiggøre deres uddannelse, og det medfører en risiko for, at de aldrig får en uddannelse. Denne analyse dokumenter, at det er meget få virksomheder, der i dag tager del i praktikpladsansvaret. Kun knap 3 ud af 1 virksomheder havde i 21 en elev ansat samtidig mere end 8. manglede en praktikplads (se figur 1A). 5

6 Selvom Danmark er i krise og virksomhederne måske er mere tilbageholdende inden de ansætter en lærling, så er det paradoksalt, at hovedparten af virksomhederne ikke er med til at løse praktikpladsproblematikken. Det er de selvsamme virksomheder, der er afhængig af at rekruttere den uddannede arbejdskraft. I de 4.1 virksomheder, der ikke har haft en lærling ansat i 21, var der samlet set 732. ansatte, hvoraf knap 25. er faglærte. Der er altså masser af kapacitet til at løse praktikpladsproblematikken. Det er klart, at det i en tid med økonomisk krise kan være vanskeligt for virksomhederne at tage lige så mange elever ind som før, men som analysen dokumenterer, er det i dag primært de små virksomheder, der tager praktikpladsansvaret, og som alt andet lige, bør være mindst lige så konjunkturfølsomme som de store virksomheder. Den geografiske vinkel har også været overraskende set i krisens tegn. Den økonomiske krise har især kostet arbejdspladser i provinsen, men det er her, hvor virksomhederne tager det største ansvar. Det er, at de små virksomheder tager den største tørn, er interessant idet det ofte fremføres af virksomhederne, at det er besværligt at have en lærling pga. bureaukrati og papirarbejde, men hvis de små virksomheder, der sandsynligvis har færre kontoransatte, kan have lærlinge, så bør de større virksomheder også kunne. Netop når man ser på elevkvoten i forhold til samtlige ansatte er billedet rigtig skævt. I dag er erhvervsuddannelserne bygget, så er virksomhederne, der selv skal uddanne den arbejdskraft, de skal bruge i fremtiden. Den teoretiske læring foregår i skoleperioderne, mens den praktiske læring foregår i virksomhederne. AE's fremskrivninger på arbejdsmarkedet viser, at der i fremtiden bliver behov for uddannet arbejdskraft, og selvom det måske kan være vanskeligt at se nu, så er det som at tisse i bukserne, at så mange unge går rundt uden lærepladser. Når krisen om nogle år er vendt til økonomisk fremgang, så vil virksomhederne komme til at mangle uddannet arbejdskraft, fordi man i disse år ikke har prioriteret at få uddannet de unge. Det, at flere tusinde unge siden 28 har stået uden praktikplads, er måske et tegn på, at det nuværende erhvervsuddannelsessystem ikke længere slår an. I gennem AER foregår der i dag en omfordeling ved at alle virksomheder indbetaler pr. ansat til refusionsordningen, hvorfra de virksomheder, der tager lærlinge kan få refusion under skoleperioderne. Formålet med AER var netop at skaffe flere praktikpladser, men som det har set ud siden 28, så har det nuværende system ikke kunnet skaffe de praktikpladser, der er brug for. Selvfølgelig er krisen en stor del af forklaringen, men det ændrer ikke ved at der er skruet kraftigt ned for produktionen af nye håndværkere og kontorassistenter. En af løsningerne kunne være, at man re-vurderede systemet. Hvis man fortsat vil gave en uddannelsesform, der veksler mellem praktik i en virksomhed og skoleophold, så må man sørge for, at virksomhederne får større incitament til at tage en lærling. Som denne analyse viser, er der masser af virksomheder, der i dag ikke tager del i ansvaret. En mulighed er derfor at øge bidraget til AER for alle virksomheder for tilsvarende at give et større tilskud til dem, der tager en lærling. Alternativet er, at man øger antallet af praktikpladser på skolerne. Naturligvis er det allerbedste en ordinær praktikplads i en virksomhed, men på den lange bane er det vigtigste at få uddannet de unge. Hverken de unge eller samfundet har råd til at efterlade landets unge uden en uddannelse. Derudover 6

7 har AE tidligere dokumenteret, at de erhvervsuddannede der er uddannet via skolepraktik efter få år klarer sig lige så godt på arbejdsmarkedet som dem, der er uddannet via almindelig praktik. En anden mulighed er at udvide brugen af delepraktikpladser, der lige nu kører som forsøg flere steder i landet. Ideen om en "praktikpladsbank" kan måske få flere virksomheder, der er usikre for fremtiden eller som føler sig for specialiserede til at tage en lærling ind i hele forløbet, til at udbyde en plads på måske et år ad gangen. 7

8 Bilag Bilagsfigur 1. Kommunernes elevkvote (antal lærlinge pr. 1 faglærte ansatte) Bilagstabel 1. Brancher, der indgår i analysen Kode Hovedgruppe 127-gruppering 11 Industri Slagterier 12 Industri Fiskeindustri 15 Industri Anden fødevareindustri 13 Industri Mejerier 14 Industri Bagerier, brødfabrikker mv. 11 Industri Drikkevareindustri 12 Industri Tobaksindustri 13 Industri Tekstilindustri 14 Industri Beklædningsindustri 15 Industri Læder- og fodtøjsindustri 16 Industri Træindustri 17 Industri Papirindustri 18 Industri Trykkerier mv. 8

9 19 Industri Olieraffinaderier mv. 21 Industri Fremst. af basiskemikalier 22 Industri Fremst. af maling og sæbe mv. 21 Industri Medicinalindustri 22 Industri Plast- og gummiindustri 231 Industri Glasindustri og keramisk industri 232 Industri Betonindustri og teglværker 24 Industri Fremst. af metal 25 Industri Metalvareindustri 261 Industri Fremst. af computere og kommunikationsudstyr mv. 262 Industri Fremst. af andet elektronisk udstyr 271 Industri Fremst. af elektriske motorer mv. 272 Industri Fremst. af ledninger og kabler 273 Industri Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv. 281 Industri Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 282 Industri Fremst. af andre maskiner 29 Industri Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil 3 Industri Fremst. af skibe og andre transportmidler 31 Industri Møbelindustri 322 Industri Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed 321 Industri Fremst. af medicinske instrumenter mv. 33 Industri Reparation og installation af maskiner og udstyr 41 Bygge og anlæg Byggeentreprenører 42 Bygge og anlæg Anlægsentreprenører 439 Bygge og anlæg Murere og anden specialiseret byggeog anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde 431 Bygge og anlæg Bygningsinstallation 432 Bygge og anlæg Bygningsfærdiggørelse 491 Transport Regional- og fjerntog 492 Transport Lokaltog, bus og taxi mv. 493 Transport Fragtvognmænd og rørtransport 5 Transport Skibsfart 51 Transport Luftfart 52 Transport Hjælpevirksomhed til transport 53 Transport Post og kurertjeneste 55 Hoteller og restauranter Hoteller mv. 56 Hoteller og restauranter Restauranter 9

10 641 Finansiering og forsikring Pengeinstitutter 642 Finansiering og forsikring Kreditforeninger mv. 65 Finansiering og forsikring Forsikring og pension 66 Finansiering og forsikring Finansiel service 94 Andre serviceydelser mv. Organisationer og foreninger 95 Andre serviceydelser mv. Reparation af husholdningsudstyr 96 Andre serviceydelser mv. Frisører, vaskerier og andre serviceydelser 97 Andre serviceydelser mv. Private husholdninger med ansat medhjælp 99 Internationale organisationer og ambassader 451 Handel Bilhandel 452 Handel Bilværksteder mv. 461 Handel Agenturhandel Internationale organisationer og ambassader 462 Handel Engrosh. med korn og foderstof 463 Handel Engrosh. med føde-, drikke- og tobaksvarer 464 Handel Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr 465 Handel Engrosh. med it-udstyr 466 Handel Engrosh. med andre maskiner 467 Handel Anden engroshandel 471 Handel Supermarkeder og varehuse mv. 472 Handel Specialbutikker med fødevarer 473 Handel Tankstationer 474 Handel Detailh. med forbrugerelektronik 475 Handel Detailh. med tekstiler og husholdningsudstyr mv. 476 Handel Detailh. med kultur- og fritidsprodukter 477 Handel Detailh. med beklædning og fodtøj 478 Handel Internethandel, postordre mv. Anm: Som udgangspunkt indgår alle disse virksomhedstyper i analysen. De andre betingelser for virksomheder, der er beskrevet i boks 1, skal stadig gælde før end virksomheden indgår i analysen. 1