#SMART ENERGI. Målerdata vil styre elforbruget i fremtiden NR SIDE 08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "#SMART ENERGI. Målerdata vil styre elforbruget i fremtiden NR. 2 2014 SIDE 08"

Transkript

1 MAGASIN UDSENDT AF ENERGINET.DK OG DANSK ENERGI NR #SMART ENERGI Målerdata vil styre elforbruget i fremtiden SIDE Ny leasingmodel for varmepumper tilgodeser kunden og skaber optimale rammer for et smart energisystem. 10 Hvis du troede, at Danmark lå forrest i arbejdet med den grønne omstilling, så tager du fejl. Færøerne sætter standarden ved at være skridtet foran. 15 Hacking er et stigende problem. Energisektoren er et potentielt mål. Vi spørger to danske eksperter, hvor galt det egentlig står til.

2 2 OKTOBER LEDER 01. årgang 2014 #Smart Energi Energinet.dk og Dansk Energi Redaktion Kaspar Wederkinck Olesen (ansvarshavende) Telefon: Redaktionens adresse Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Telefon: (+45) Layout og opsætning GREGORIUS DESIGNTHINKING ApS Telefon: Tryk: KLS Grafisk Hus A/S, Trykproduktionen er klimaneutral og miljøcertificeret efter ISO 14001, Svanemærket, FSC-mærket og Klimaneutralmærket. Kontrolleret oplag eks. i perioden ISSN Udgiver Energinet.dk og Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets artikler afspejler ikke nødvendigvis Energinet.dk og Dansk Energis holdninger. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse. Forsideillustration: Troels Marstrand. No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Peter Meibom, analysechef i Dansk Energi Klaus Thostrup, markedschef i Markedsudvikling og Internationalt samarbejde, Energinet.dk Et vindue af muligheder Danmark er et af de lande i verden, der er længst med at lykkes med en grøn omstilling af energisektoren samtidig med at vi opretholder en af verdens allerhøjeste forsyningsniveauer. Med 33 procent vindenergi i det danske elsystem i 2013, er vi ikke langt fra målet om 50 procent i Men med voksende mængder fleksibel energi i nettet og lav vækst i elforbruget pga. den økonomiske krise, er de danske kraftværker i dag udfordret. Overordnet set er de danske kraftværker effektive i en international sammenhæng, men kraftværkerne er presset af lave elpriser. Det ses i at efterspørgslen på elektricitet fra både centrale eller decentrale kraftvarmeværker falder blandt andet på grund af væksten i vindkraft og solceller. Udbygningen med vind og sol skal gå hånd i hånd med elektrificeringen af energisystemet. Vi skal bruge mere el i transportsektoren og til rumopvarmning. Endvidere skal det sikres, at elforbruget bliver smart, så vi forbruger mere når vinden blæser, og mindre når vindmøllerne står stille. Danmark er på vej til at realisere et fleksibelt energisystem baseret på smartgrid, og energiselskaberne har allerede taget et vigtigt første skridt ved at dække store områder af Danmark med fjernaflæste målere, men de politiske rammer og strategien for udviklingen i det danske energisystem skal være helt på plads, hvis vi skal videre. Forsyningssikkerheden skal sikres, hvad enten det er kraftværker, fleksibelt elforbrug eller importeret el, der bidrager hertil. En af de store udfordringer er manglende incitamenter til både re- og ny investeringer, der fremadrettet skal sikre en fleksible kapacitet. Det er nødvendigt, at overveje spandet af muligheder for alle aktører i energiforsyningskæden - både i en dansk og en international kontekst. For energisektoren er det derfor vigtigt at få afdækket, hvad det er for en fremtid, vi kigger ind i. Det er det, Dansk Energi og Energinet. dk og en kreds af interessenter kigger på i Markedsmodel 2.0, som skal vise, hvordan et fremtidigt energimarked skal se ud. En afklaring er vigtig. Hvis vi ikke kender rammerne for fremtidens energimarked, så vil investorer tøve og investeringerne i bl.a. smartgrid svinde ind. Det ville sætte Danmark af, og det ville være uheldigt netop nu, for ifølge eksperter er momentum rundt om hjørnet. Interessen for investeringerne i smartgrid øger i USA og store virksomheder som bl.a. Google investerer hundrede af millioner i smartgrid-projekter. Inden for få år vil vi også se ventureinvestorer og pensionsfonde investere i smartgrid i Europa med vores naboer i syd, Tyskland som epicentrum. Derfor bør Danmark og energisektoren sikre den nødvendige vished om retningen, så vi ikke ender bagerst i køen, når der skal tiltrækkes investorer til smart energi-projekter. Løsninger skal findes, og vi bør lade os inspirere af nye tendenser og forretningsmodeller i såvel indland som i vores nabolande, så vi kan løse de udfordringer, vi står overfor. Danmark har et vindue af muligheder, men vi skal selv bidrage til at indhente den nødvendige viden og skabe rammerne, før vi kan hente gevinsterne af det smarte, fleksible energisystem.

3 OKTOBER 3 Fokus på fremtidens energisystem i byer Fremtidens intelligente energisystem vil basere sig på store mængder fluktuerende elproduktion i form af vindkraft og solceller. El, fjernvarme, naturgas og transport vil samtidig blive mere sammenkoblet i energisystemet, hvilket kræver udvikling af de eksisterende styrings- og planlægningsværktøjer. Det er opgaver og metoder som disse, det strategiske forskningscenter CITIES forsker i. Vi har taget temperaturen på det internationale projekt hos leder af CITIES, professor Henrik Madsen fra DTU. Af Kaspar Wederkinck Olesen / Foto: Søren Zeuth og Colourbox 44 mio. kroner har fem-seks år. Løsningerne består Strategisk Forskningsråd - nu mellem energisystemer under af en smart sammenkobling innovationsfonden anvendelse af it-teknologi og - sat af til det højprofilerede projekt CITIES, som med aktører fra understreger, at en succesfuld data, siger Henrik Madsen. Han ind- og udland er sat i verden for implementering af løsningen forudsætter en justering af de rette at skabe it-løsninger til analyse, drift og udvikling af integrerede tarif- og afgiftsmæssige rammebetingelser. energisystemer (el, gas, fjernvarme og biomasse) i byer. Centeret Han pointerer, at det mest har siden opstarten den 1. januar afgørende resultat, folkene bag 2014 fokuseret på udviklingen i CITIES har opnået til nu, er, at urbane miljøer samt muligheden de har formået at flytte fokus fra for at afsøge synergier med mange allerede eksisterende green/ Integration i såvel EU som Smartgrids til Energy Systems smart cities-projekter. Henrik international sammenhæng. Af Madsen, professor ved DTU og leder af CITIES-projektet er tilfreds projektet kan bl.a. nævnes nye andre resultater man har nået i med, at projektet allerede i et metoder til pris-baseret styring tidligt stadie har kastet de første af varmepumper, metoder til at resultater af sig. håndtere lav-temperatur fjernvarme, metoder til reduktion af - Vi har foreløbig konkluderet, at vi i Danmark kan nå i mål varmetab i fjernvarmesystemer med vore politiske energi- og og metoder til karakterisering af klimamål, og at de tekniske løsninger hertil i høj grad vil kunne udelukkende på grundlag af bygningernes isoleringstilstand udarbejdes under CITIES, dvs. smart meters eller blot hyppige være tilgængelig inden for ca. målinger. - Vi vil, når projektet løber ud i 2020, have udviklet løsninger til intelligent integration af store mængder af vedvarende energi gennem intelligente løsninger. Vi vil være nået langt i forhold at have skabt det videnskabelige grundlag for at kunne implementere fremtidens energisystemer, hvor bl.a. lagringen opnås gennem virtuel og tabsfri lagring implementeret som en intelligent sammenkobling mellem systemer, siger Henrik Madsen. Han henviser til, at der er en række byprojekter under CITIES, som er nået ret langt i bestræbelserne allerede. København, Projekt Zero i Sønderborg, Tjæreborg-projektet ved Esbjerg og Brædstrup er alle eksempler på projekter i Danmark, der er nået langt. Konsortiet bag CITIES består af ca. 40 danske og internationale forskningsinstitutioner, virksomheder, og interesseorganisationer. Henrik Madsen, født 1955, er professor i stokastiske dynamiske systemer på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, sektionen for Dynamiske Systemer på Institut for Matematik og Computer Science. Fra 1992 har han været leder af en af de mest aktive forskergrupper i Europa i forhold til prognoser inden for vind- og solenergi samt metoder til integration af vedvarende energi i elsystemet. Siden januar 2014 har han været i spidsen for CITIES. Et nationalt strategisk forskningscenter under DSF. Centeret har til formål at være det førende forskningscenter inden for smart cities og grønne it-aktiviteter. Henrik Madsen har ud over sit forfatterskab af faglitteratur forelæst på en lang række universiteter, såsom Lunds Universitet, Fourier University i Grenoble, Københavns Universitet og Iowa State University i Ames.

4 4 OKTOBER Leasing sætter gang i varmepumperne En stribe virksomheder er ved at drage de første gode og dårlige erfaringer med at lease varmepumper til husejere. Det skal bringe nye forretningsmodeller ind i markedet og sætte gang i udskiftningen af oliefyr. Af Eskil Mann Sørensen / Foto: Nils Rosenvold Varmepumper er egentlig en god ide som afløsning af oliefyr i områder uden fjernvarme. De sparer CO 2, og varmeudgiften er mindre for husejeren. Men der er et problem: Det koster omkring kroner at investere i en varmepumpe. Det har været en væsentlig hindring for mange husejere. Hvad gør man så? Ja, Energistyrelsen har sat et projekt Udfasning af oliefyr i gang. Det startede i sommeren Her forsøger flere partnere at finde modeller til at lease varmepumper ud til husejerne, i stedet for at de selv skal investere i en varmepumpe. Nogle leaser ud i samarbejde med fjernvarmeværker. Andre ikke. Nogle satser på at udnytte forskelle i elpriser. Andre gør ikke. Alt sammen skal det give energivirksomheder i Danmark inspiration til, hvordan man kan få husejerne til at tage varmepumper til sig. - Vi har lavet en model, hvor vi ejer og installerer varmepumpen. Husejeren skal bare betale for varmen. Vi prøver på forskellige måder at tage risikoen og den store engangsinvestering bort fra husejeren, siger Steen Kramer Jensen. Han er chefspecialist i Insero Energy, Horsens, der fungerer som projektleder for hele projekt Udfasning af oliefyr. Insero Energy har allerede fået omkring 10 husstande til gå ind og lease varmepumper. 20 andre husstande er ved at indgå aftale. Insero Energy har gjort sine første gode og dårlige erfaringer. - Det virker som om, kunderne synes det er attraktivt. Det mest attraktive er, at man ikke selv skal stå for den store investering, og varmeprisen ligger under det, de normalt betaler for olie eller gas. Så de kan mærke en besparelse, siger han. På den anden side er der nogle vanskeligheder ved modellen. - Det er ikke let at forklare folk, at de kan leje noget, som egentlig er spændt op på huset. Der er noget kommunikation i det, som vi skal øve os på. Vi har været i en by, hvor vi ikke fik forklaret det ordentligt, og dér fik vi ikke solgt ideen. Men jeg tror, at der er en gruppe kunder, der gerne vil det her. Der er også en anden gruppe, der hellere vil eje selv, siger Steen Kramer Jensen. Under alle omstændigheder er husejerne ikke bundet til varmepumperne. De kan træde ud af aftalen med et års varsel. Det er Steen Kramer Jensens erfaring, at et velfungerende eksisterende oliefyr også kan stå i vejen for et skifte. - Folk er interesserede i varmepumper. Men hvis deres olie- eller gasfyr egentlig er ok, så venter de, til det går i stykker, siger han. Timepriser Rådgivningsfirmaet Exergi Partners arbejder blandt andre med Hillerød Forsyning om at tilbyde opvarmning ved varmepumper. - Vi arbejder i øjeblikket med, hvordan tilslutningsafgift og tarif skal være, siger Göran Wilke fra Exergi. - Vi kommer med et smart online overvågnings- og styresystem, der sikrer, at varmepumperne kører med høj effektivitet. Samtidig undgår vi at køre med varmepumpen i de timer, hvor timeprisen er høj. Hvis man har et murstenshus, så kan huset sagtens gemme varmen i et halvt døgn, siger han. Han forventer, at priserne på varmepumper vil falde, når fjernvarmeværkerne begynder at købe stort ind. Fast ydelse OK Energi er også med i projektet. OK Energi sælger i forvejen varmepumper og har solgt mere end 500 anlæg. Men firmaet vil gerne afprøve leasing-modellen. - Vi regner med, at der bliver en indgangsydelse og så en fast månedlig ydelse. Man kan kalde det fjernvarmemodellen, for man betaler en fast pris efter sit varmeforbrug, siger Klaus Kjær, markedschef i OK Energi. OK Energi er i lige nu i færd med at aftale et pilotprojekt med en kunde, for at firmaet kan gå ud med et samlet koncept. - Kunderne vil få en besparelse fra dag 1 i forhold til oliefyr. Efter 10 år vil prisen blive væsentligt lavere. Vi tror, at vi kan få nogle kunder med, som ikke lige har kroner på bankbogen til at købe en varmepumpe, siger Klaus Kjær. Han kan ikke sige endnu, om OK Energi vil købe el til varmepumperne på elspotmarkedet. Projekt Udfasning af oliefyr løber frem til udgangen af Da skal parterne rapportere om erfaringerne med de forskellige forretningsmodeller, så energivirksomheder i hele landet kan tage konceptet op.

5 OKTOBER 5 Danmark har et mål om, at alle oliefyr skal være skrottet i Men det kniber med at få de gamle oliefyr ud. Der bliver kun udskiftet omkring om året. Varmepumper i Danmark Der er anslået varmepumper af luft til vand og væske- til vand-typen i Danmark. Tilsvarende er der anslået luft til luft-varmepumper, som primært sættes op i sommerhuse, feriecentre og enfamiliehuse. Der sælges ca af luft til vand- og væske til vand-varmepumper og cirka luft til luft-varmepumper om året i Danmark.

6 6 OKTOBER TENDENSER Overvåg dit energiforbrug med Smappee Smappee gør det muligt for danske husholdninger at overvåge deres energiforbrug i realtid og reducere elforbuget. Systemet fungerer med en gratis app til smartphones og tablets og registrerer og måler individuelt strømforbrug på de forskellige enheder og apparater i hjemmet. Smappee gør det også muligt at se, hvis du lader noget stå tændt, når du forlader hjemmet, og slå det fra på afstand med Smappee Comfort PlugTM. UK: Sparer 387 millioner dollar ved intelligent styring af netoverbelastning Der er ræson i, at smartgrid indholder software. Således forudser de britiske energiselskaber Scottish and Southern Energy og U.K. Power Networks, at de kan spare 387 millioner dollar i distributionssystemopgraderinger i de kommende år, hvis de får lov til at bruge software og sensorer fra General Electric til intelligent styring af nettet. Nye samarbejder giver energigevinst Amerikanske tv-distributører, elektronikproducenter og energisparerådgivere har lavet en frivillig aftale om at reducere energiforbruget i tv-bokse til brug for betalings-tv. Dette utraditionelle samarbejde har allerede givet 168 mio. dollar i besparelser på energi hos tv-glade amerikanere, svarende til tons CO2.

7 OKTOBER 7 Vejle skal styrke sin modstandskraft mod klimaforandringer Forebyggelse af strømsvigt, datanedbrud og oversvømmelser som følge af klimaforandringer er nogle af de emner, Vejle Kommune sammen med en række partnere skal arbejde intenst med i løbet af de kommende år. Vejle Kommune, der har indbyggere, er sammen med bl.a. New York City, New Orleans, Bangkok og Rio de Janeiro udnævnt til at styrke sin modstandskraft som Resilient City af The Rockefeller Foundation. Foreløbig er der udpeget 32 af 100 byer. Ny EU-persondataforordning skaber behov for øget fokus på persondata Europa-Parlamentet og Ministerrådet forhandler i øjeblikket om en ny persondataforordning, der vil komme til at erstatte bl.a. den danske persondatalov. Brugen af smartgrid herunder særligt registreringen af energiforbrugsdata - nødvendiggør overholdelse af regler om persondata og it-sikkerhed. Det forventes, at persondataforordningens øgede bødeniveau vil øge fokus på persondata. Overtrædelse af de nye regler vil nemlig kunne sanktioneres med bøder på op til 100 mio. euro eller 5 procent af virksomhedens årlige globale omsætning, hvilket er langt fra det maksimum på kr., som Datatilsynet i praksis hidtil har anvendt. Herudover forventes det, at persondataforordningen kommer til at indeholde nye regler, som gør princippet data protection by design and by default obligatorisk, ligesom mange virksomheder bliver forpligtede til at udpege en Data Protection Officer og får pligt til at rapportere om eventuelle brud på datasikkerheden. Persondataforordningen forventes vedtaget med ikrafttræden i 2017 eller Projekt READY - prisstyring af varmepumper I READY-projektet er der udviklet prisstyring af varmepumper. Projektet afsluttes i Hovedfokus har været at udvikle en løsning, en såkaldt VPP-controller (Virtuel Power Plant) til fjernstyring af varmepumper. Styringen er demonstreret i omkring 80 huse i Danmark. Varmepumperne fjernstyres efter spotpriser og behovet for regulerkraft for at vise den størst mulige besparelse og indtjening for varmepumpeejerne, samtidig med at komforten i husene opretholdes. Der styres inden for et komfortbånd i husene, således at temperaturerene skal holde sig inden for en nedre og en øvre grænse, som er fastsat i samarbejde med beboerne. Udfordringen med at udvikle en husmodel der kan forudsige behovet time for time er bl.a., at der bor virkelige mennesker i husene og at temperaturerne udvikler sig uforudsigeligt af forskellige årsager som ikke måles. Projektet har bl.a. fundet frem til, at det er mest hensigtsmæssigt at puljestyre i en aggregeret model. Udover selve styringen indeholder projektet: Modellering af husenes termiske egenskaber, vurdering af behovet og forslag til at håndtere netbelastninger, anbefalinger til fremtidige installationer og brugerinvolvering og brugeracceptundersøgelser. Partnere i projektet er Neas Energy (projektleder), Neogrid Technologies, Aros Teknik, Ea Energianalyse, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Projektet er støttet af ForskEL-programmet. Se mere på

8 8 OKTOBER Målerdata vil styre elforbrug I fremtiden kan du følge dit energiforbrug løbende via intelligente elmålere. Data fra målerne skal være med til, at du får besked om, hvornår det er billigst at tænde for vaskemaskine og tørretumbler. Af Torben Svane Christensen / Illustration: Troels Marstrand Der er sket meget fra dengang en mand fra elselskabet kom ud og aflæste elmåleren. I dag er målerne små computere, der opsamler data og sender det videre til gavn for energiselskaberne. På sigt vil det betyde, at prisen på el vil variere hen over døgnet til gavn for kunderne, når alt bliver koblet sammen i et smartgrid. Udnyttelsen af data fra de fjernaflæste målere bliver allerede brugt i forskellige sammenhænge. - Udover afregning og kundens profil på en hjemmeside, kan data fra målerne bruges i forbindelse med netudbygning. Der kan sættes alarm på over- og underspænding, så elnetselskabet kan bruge det i forbindelse med en bedre priotering af netforstærkning, siger Arne Kobbernagel, customer application manager hos Landis+Gyr, der laver løsninger til måling af el, varme/køling, vand og gas til forsyningsselskaber De intelligente målere sender løbende data til energiselskaberne. - Fordelen ved løbende data i forhold til kunderne er, at det giver et præcist billede af forbruget. I dag kan vi aflæse ned til hvert 5. minut. Det er tæt på online og kan anvendes til driftskontrol. Der er sket en udvikling, hvor man tidligere fik data fra forbruget dagen før, siger han. I dag er data og målerfunktion integreret i målerne, og ifølge Arne Kobbernagel vil vi se en endnu større grad af dataopsamling, end vi gør i dag. - Der er jo interesse for smartgrid fra politisk side, og når først intelligente målere er ude i alle hustande, så er det oplagt at inddrage dataindsamling i forbindelse med at flytte forbrug af blandt andet el til tidspunkter, hvor kunderne kan spare penge, når der er overskud af el, siger han. Målere får egen adresse Hos SEAS-NVE er man færdig med opsætningen af fjernaflæste målere, og Bo Danielsen, afdelingschef fra SEAS-NVE, forudser en endnu større integration med internettet. Det kan så give en udfordring med sikkerheden. - Målerne og data fra disse vil i stigende grad blive integreret med internettet. Man kan forestille sig, at hver måler får en IP-adresse. I den forbindelse kommer der fokus på sikkerhed. Kunderne skal have tillid til målingerne, og de skal være sikre på, at der ikke kan hackes ind på målerne. Den problemstilling har været lidt overset, men den er på dagsordenen nu. SEAS-NVE har lavet et forsøg med 300 kunder. Forsøget skulle vise, om kunderne var interesseret i at agere på baggrund af differentierede priser og tariffer. - Der var sat en høj pris i spidsbelastningsperioden mellem kl. 17 og 20. Til gengæld var det gratis at bruge el om natten. Forsøget viste, at vi kunne rykke kundernes forbrugsmønster, hvis incitamentet er stort nok. Forsøget var positivt, men studier viser også, at resultaterne kan blive endnu bedre, hvis der implementeres automatik, der gør det nemt for kunderne at styre deres elforbrug, siger Bo Danielsen. På hjemmesiden kan selskabets kunder følge med i deres elforbrug, og de kan hurtigt se, hvad der sker med forbruget, hvis de sparer eller investerer i et nyt køleskab, der bruger mindre strøm. Kunderne skal overbevises Anders Nystrup, salgschef for systemløsninger hos Kamstrup, mener, at det også handler om at få kunderne til at se de mange muligheder, der findes. - Den bekendtgørelse for målere, der kom i december sidste år, gør, at der nu er fokus på fjernaflæsning, differentiering af priser og adgang til, at man som kunde kan følge sit eget forbrug. Meget er allerede implementeret, men der mangler for eksempel stadig, at kunderne kan få her-og-nu-information om forbrug på deres tablet, PC eller smartphone, siger han. Ifølge Anders Nystrup er produkterne allerede tilgængelige på markedet, men kunderne skal også ville dem. Forsøg har faktisk vist, at kunder gerne tager imod tiltag, som kan gøre smartgrid til en realitet, men der mangler egentlige forretnings- og incitamentsmodeller. Som et eksempel på en incitamentsmodel har man i Finland eksempelvis brugt fjernaflæsningsnettet og de intelligente elmålere til også at styre kundens el-vandvarmer. - Med automatisk styring har man kunnet flytte spidsbelastningen uden gene for kunden, der til gengæld har opnået en økonomisk besparelse og derigennem understøttet smartgrid-tanken, siger Anders Nystrup.

9 OKTOBER 9

10 10 OKTOBER FÆRØERNE GÅR FORREST I DEN GRØNNE OMSTILLING På Færøerne er man i fuld gang med at foretage en markant omlægning af energisystemet. Kernen i omlægningen er fleksibilitet og lagring. Erfaringerne fra øgruppen midt i Atlanterhavet er værdifuld viden for Danmark i omstillingen til en grøn energisektor. Af Kaspar Wederkinck Olesen / Foto: DONG Energy Danmark er på flere områder pionerer i omstillingen til en grøn energisektor. Men vi skal ikke kigge mere end godt 760 sømil vestpå ud i Atlanterhavet for at erfare, at Færøernes udvikling ligger foran Danmarks. Allerede næste år er der 20 procent vind i det færøske energimiks, og vedvarende energi vil i 2015 være den primære kilde. Færingerne er afskåret fra at kunne hente strøm fra andre lande, når vindmøllerne står stille. Det betyder, at der skal tages andre virkemidler i brug for at sikre balance, når det ikke blæser. En sådan omvæltning er en stor opgave, som kræver innovation og nytænkning. - Med så stor indfasning af vindkraft har vi været nødt til at tænke i helheder. Det betyder, at vi har opgraderet vores eksisterende produktionsanlæg på vandkraft og olie, udrullet fjernaflæste målere til kunderne, (en opgave som vi afslutter i 2015) og ikke mindst opgraderet hele vores system, så de forskellige elementer kan tale sammen. Det har været en stor opgave, som kun har været mulig, fordi vi har haft rammerne til at gøre det, siger Finn Jakobsen, COO i SEV, det færøske, fælleskommunale elselskab. Men et så stort projekt har også krævet samarbejdspartnere. Derfor har SEV bl.a. arbejdet sammen med DONG Energy om at udvikle den såkaldte PowerHub, hvor energitunge processer i industrien kan kobles ud med helt kort varsel, hvis der er overbelastning. For et kølehus betyder det mindre, at være uden strøm i minutter, men for elnettet er der økonomi i at tage toppen af den såkaldte spidslast, hvor trækket på nettet er maksimalt. Den fleksibilitet i energisystemet er essentielt i arbejdet med grøn omstilling. Værktøjskasse med fleksible instrumenter For at styrke fleksibiliteten i systemet arbejdes der både med kortsigtede initiativer som lagring i batterier og elopvarmet vand til fjernvarme. Flere varmepumper er også et uomgængeligt element, da det kan koble VE med varmesystemet og er geografisk fleksibelt. SEV og Dansk Energis Forsknings- og Udviklingsafdeling (DEFU) har arbejdet tæt sammen om at finde nye veje til et fleksibelt elforbrug. -Fokus på lagring er et stykke arbejde, der er nødvendigt, især fordi andelen af vedvarende energi på Færørene fortsat har vokseværk de kommende år. Samtidig trækker vi vigtig viden fra de erfaringer man gør på Færøerne, siger Jørgen S. Christensen, forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi. På lidt længere sigt fokuseres der på pumped storage, hvor overskuddet af el

11 OKTOBER 11 på blæsende dage bruges til at pumpe vand op i højt beliggende vandmagasiner. Det bruges senere som vandkraft, når vinden ikke er til at lave strøm. Danmark trækker på erfaringerne Selv om Danmark ikke er i ø-drift og kan trække energi fra vores nabolande, når vi mangler energi i det danske elnet, så kan de færøske erfaringer i høj grad bruges i Danmark. Derfor kan Danmark kigge til erfaringerne fra Nordatlanten, når den grønne omstilling skal endnu et gear op. -Vores erfaringer på Færørene indikerer allerede, at der er veje til lagring og fleksibelt forbrug, som kan understøtte en ambitiøs energipolitik også i Danmark. Men det kræver kontinuerlig udvikling, og det kræver, at rammerne trækker i den rigtige retning, siger Jørgen S. Christensen.

12 12 OKTOBER De tjener penge på at slukke elforbrug Der er et stort marked for Demand Response i Storbritannien. Firmaet Kiwi Power ser et potentiale på 3000 MW eller mere. Yoav Zingher og hans virksomhed Kiwi Power kan med kort varsel aflaste det britiske elsystem med et forbrug svarende til et helt kraftværk. Af Eskil Mann Sørensen / Foto: Eskil Mann Sørensen. Budskabet breder sig i Storbritannien. Der er penge at tjene på at skrue ned for strømmen, når elsystemet har brug for det. Kiwi Power er et af flere firmaer, som laver forretning på det. Kiwi tilbyder det britiske National Grid at kunne smide flere hundrede megawatt hurtigt, såkaldt Demand Response. - Vi har, hvad der svarer til et helt kraftværk, siger Yoav Zingher, adm. direktør for firmaet. Kiwi har skaffet sig op mod 700 adresser som kunder, blandt andet hoteller, rensningsanlæg, hospitaler og virksomheder. Eksempler er Colshester Hospital, Sainsbury s supermarkeder og Marriott hoteller. De kan alle sammen begrænse elforbruget i korte perioder ved for eksempel at slukke for aircondition, lys på gangarealer eller andet. Charmen ved det er, at kunderne ikke skal betale noget. Tværtimod får de betaling for, at de stiller sig til rådighed. Kiwi Power sætter gratis udstyr op, som registrerer virksomhedernes elforbrug, og som automatisk kan koble bestemte forbrugsgrupper fra. Det udstyr giver også virksomhederne god mulighed for at få et overblik over deres elforbrug. National Grid betaler Kiwi for at levere. - De første 60 procent af elektriciteten i Storbritannien er billig. De næste 20 procent er dyrere, og de sidste 20 procent er meget dyre. Når vi fjerner noget af de sidste 20 procent, så sparer vi systemet for mange penge. Vi kan træde i stedet for dyre kraftværker, siger Yoav Zingher. Denmark should be doing this, siger den veltalende englænder. Kiwi Power søger at udvide sin forretning til flere lande end Storbritannien og Singapore. Vi vil gerne være en international leverandør af de tjenester. Typisk bliver Kiwi Power bedt om at træde til gange om året. Det er kun korte perioder. Så alt i alt vil kunderne kun være berørt timer på et år. Men det er altså en ydelse, som National Grid, den britiske systemoperatør, kan bruge. Kunderne har en mulighed for at sige nej, når de bliver anmodet om at reducere deres forbrug. Men hvis de gør det, mister de betaling for ydelsen. Kiwi Power på sin side har overbooket virksomhederne, så Kiwi altid kan være sikker på at kunne levere den reduktion, som er lovet. Kiwi Power blev startet i 2009 og har i dag 30 ansatte, heraf 25 teknikere. Behovet for at kunne reducere elforbruget hurtigt er i høj grad til stede i Storbritannien. Elsystemet er presset, fordi omkring 25 procent af kapaciteten i form af kraftværker vil blive lukket de næste syv år. - I forhold til det maksimale forbrug så har vi hidtil haft 15 procent i overskud. Men i den kommende vinter falder det tal til bare tre procent i overskud, så vi er tæt på nødstilstand. Der skal ikke gå meget galt, før elproduktionen ikke kan følge med efterspørgslen. Det tager tid at skabe ny elkapacitet på markedet. Men Demand Response kan gøre det meget hurtigere, siger Yoav Zingher. Stort potentiale Han ser store muligheder i udvikling af Demand Response-konceptet. Storbritannien har et potentiale på 3000 MW i Demand Response. Det er endda en ret konservativ vurdering. Måske kan man finde 9000 MW. Indtil nu har vi kun lige skrabet i overfladen. Yoav Zingher tror, at flere og flere virksomheder vil kunne gå ind i Demand Response. Det er lettest at starte med de store virksomheder. Men efterhånden vil det også blive gennemført i mindre virksomheder og komme ned til de enkelte forbrugere, siger han. Aircondition, pumper Kiwi Power gennemanalyserer elforbruget i de virksomheder, som de arbejder med. Ingeniørerne finder ofte muligheder inden for belysning, aircondition og pumper. Noget forbrug kan ikke skæres ned, fordi det vedrører firmaernes kerneydelser. -De fleste kan godt klare, at aircondition slukker eller kører på nedsat kraft i kortere tid. Kunne virksomhederne ikke selv finde de muligheder? -Mange ved ikke, at de muligheder eksisterer. Desuden er der hele dataaspektet. Vi har udviklet

13 OKTOBER 13 hardware og software, som overvåger elforbruget fra minut til minut. Det ville være besværligt for den enkelte virksomhed at skulle opfinde hele det koncept fra grunden. Vi kan finde mere forbrug, der kan slukkes, end de selv kan. Finde løsninger Yoav Zingher talte ved Energinet.dk s workshop fornyligt om en Markedsmodel 2.0. Energinet.dk søgte på workshoppen at få interessenternes syn på, hvordan et fremtidigt marked med større andel af forbrugsfleksibilitet kan komme til at se ud. -Vi er godt i gang med den grønne omstilling. Vi er allerede oppe på 33 procent vindenergi i det danske elsystem i 2013, og målsætningen er, at det er 50 procent af forbruget der kommer fra vindmøllestrøm i Vi kan se, at kraftværkerne lukker. Vi foreslår på den korte bane fra 2016 til 2020 at indføre en strategisk reserve på Sjælland på omkring 300 MW. På langt sigt vil vi gerne finde nogle markedsbaserede løsninger, som kan opretholde forsyningssikkerheden, siger cheføkonom Morten Sommer, Energinet. dk, der er projektchef for Markedsmodel 2.0. Vi ser på, hvordan forsyningssikkerheden kan sikres billigst muligt, og et element kunne være mere fleksibelt forbrug i Danmark. Det giver god mening. Hidtil har der været flere initiativer, men vi har ikke set det slå igennem i stort format. Med workshoppen inviterer vi aktørerne ind, så vi Energinet.dk kan få en forståelse af deres forretningsmodeller, før vi sætter os til tegnebrættet og designer fremtidens markedsmodel, siger Morten Sommer. Markedsmodel-projektet blev startet 23. maj bliver brugt til at kortlægge udfordringer og krav til fremtiden. I 2015 vil projektet gå mere i detaljer med forslag, og derefter vil der blive udarbejdet et forslag til ændringer i markedsmodellen. -Vi vil gerne forstå aktørernes forretningsmodeller, så vi kan designe fremtidens markedsmodel, siger cheføkonom Morten Sommer, Energinet.dk.

14 14 OKTOBER Trend: Smart energi bliver en milliardindustri Fremtidens energisystem er en milliardindustri, som tiltrækker stadig flere investorer. USA er på forkant, men også Europa er ved at komme med i kapløbet, viser en analyse af den voksende vilje til at investere i smartgrid-teknologi. Silas Harbo er konsulent i Dansk Energis analyseafdeling. Han er cand.polit fra Københavns Universitet. Han har tidligere arbejdet i Klima- og Energiministeriet og afsluttede i 2011 en Energy MBA fra Columbia University i New York med speciale i forretningsmodeller for nye energiteknologier. Af Silas Harbo, konsulent i Dansk Energis analyseenhed For 10 siden var pensionskassers investeringer i vedvarende energi utænkeligt. Det billede har ændret sig og pensionskasser og investorer investerer i dag millioner i vedvarende energiprojekter. Men også på andre områder er der grøde i vandet. Smarte energiløsninger oplever en stigende interesse fra investorer i de lande, hvor man har lagt de rette rammer tilrette. Det er positivt for sektoren omkring det smarte energisystem, fordi det skaber efterspørgsel og et momentum for teknologiudvikling i de lande, hvor man satser på smart energi. Fremtidens energisystem vil uundgåeligt bygge på langt mere intelligens i elnettet, i de services der tilbydes via energisystemet og i den interaktion, der forekommer mellem forbruger og elsystem. Det er en milliardindustri, der sikrer omkostningseffektive, intelligente og decentrale energiløsninger til gavn for forbrugerne. Hvis det skal kunne fungere på en holdbar måde, er der behov for løsninger, der kan øge anvendelsen af vedvarende energi, sikre stabilitet mellem forbrug og produktion og optimere investeringer i elnettets infrastruktur. Investeringer for 380 milliarder dollar i energilagring EIA estimerede i marts 2014, at der i Kina, Indien, Europa og USA tilsammen skal investeres 380 milliarder dollar i energilag- ring frem mod kan virke som en fjern milepæl, men man behøver ikke at kigge frem men blot til siden for at indse, at smarte energiløsninger er på fremmarch. USA, Tyskland og Storbritannien er langt fremme med deres programmer. Det er særligt interessant, at programmerne ikke fokuserer på udvikling og demonstration, men på reel kommercialisering, markedskobling og storskala implementering. Guruer køber op Store investeringsguruer som Bill Gates, Warren Buffets og Vinod Khosla har alle investeret venture kapital i virksomheder, der udvikler ellagring og smarte teknologier, der vil redefinere den måde elsystemet drives på fremover. Google opkøbte Home Automation-virksomheden Nets for 3,2 milliarder dollar tidligere i år. Endvidere er der blot denne sommer investeret ca. 800 millioner dollar i home automation-virksomheder. Investorerne står klar, og det er vel sagtens den 2. eller 3. generation af venture kapital, der skylder ind over lagerteknologierne. Den første generation, der kom i kølvandet på den vedvarende energibølge gik hurtigt fallit. Lige nu er der skabt et momentum i USA, hvor prisen, reguleringen, indtægterne fra systemydelser og villigheden til at investere fører til, at man tror på et decideret gennembrud. Forskellige drivkræfter bag investeringer Det vil formentlig tage tre til fem år før noget lignende vil ramme Europa, og epicentret spås til at være Tyskland. Erfarne kræfter, som den markedsledende amerikanske aggregator EnerNOC har vist, at de er opmærksomme på potentialet i Europa og har opkøbt irske Activation Energy og tyske Entelios. Der er forskellige drivkræfter bag investorernes appetit for smarte energiløsninger. For investeringsguruernes venture kapital er der tale om et bet på, hvilken teknologi der på sigt vil vinde kapløbet om at dominere markedet. Devisen er, at hvis en ud af ti investeringer bliver succesfuld, så betaler det tabene på de andre mange gange. Når Google investerer, er det synergi til eksisterende teknologier og platforme samt adgang til netværk og data, der driver de til tider enorme investeringer. For Activation Energy var det tydeligt, at EnerNOC var mest optagede af, om de rette ramme var til stede i det irske energisystem. Det var sekundært, om Activation Energys eksisterende teknologi og forretningsmodel var overbevisende. Det store spørgsmål er så, om der kan skabes et stabilt cashflow for smart energi- og lagerteknologierne, så finansieringen kan bygges sammen, som man har gjort med vind- og solkraft. Hvis det lykkes, kan det komme til at gå rigtig stærkt.

15 OKTOBER 15 Når sikkerheden i systemet trues I takt med at elmålere bliver mere intelligente og i stigende grad vil bero på dataoverførsler, vil elselskaber stå over for helt nye sikkerhedsudfordringer og snyd med målerne. Hackere er den store trussel i fremtiden, og truslen kommer nærmere senest så man det i Norge, hvor dele af oliesektoren blev ramt af hackerangreb. To af producenterne af fjernaflæste målere giver her deres bud på, hvor truet sikkerheden reelt er og hvordan man imødegår problemet. Af Kaspar Wederkinck Olesen Sikkerhed er ikke et mål, men en proces Carsten Nielsen Product Manager Smartgrid Solutions Kamstrup A/S 1. Har I oplevet, at jeres fjernaflæste elmålere er blevet hacket. -Nej, vi er ikke bekendt med, at systemet er blevet hacket. Kamstrups OMNIA systemløsning er designet med henblik på let udrulning, uovertruffen performance, lave driftsomkostninger og et højt sikkerhedsniveau. Vi har endnu ikke oplevet, at OMNIA ikke lever op til disse designkriterier. 2. Hvordan arbejder I med at sikre, at der ikke opstår sikkerhedshuller i jeres fjernaflæste målere? -Med indførelsen af fjernaflæste målere er sikkerhedskravene til hele indsamlingssystemet af data steget markant, fordi det nu indgår i den nationale infrastruktur og i de fleste lande betragtes som et potentielt terrormål. Et højt sikkerhedsniveau er ikke noget, man kan tilføje bagefter som de fleste andre funktioner. For at opnå, at sikkerhed bliver en integreret del af systemet, må det også være en integreret del af udviklingsprocessen. Derfor har Kamstrup tænkt sikkerhed ind i designet fra start. Det gør vi bl.a. ved, at vi løbende vurderer sikkerheden i hele OMNIA-systemet dvs. fra produktionen til bortskaffelse af målere. Desuden tager vi sikkerhed meget seriøst, og vi følger udviklingen tæt. 3. Hvad er dit bedste råd om it-sikkerhed til energiselskaberne, når de installerer fjernaflæste målersystemer? -Det må være, at de skal forholde sig til, at IT-sikkerhed dybest set ikke handler om systemer, men om mennesker og hvordan disse mennesker anvender systemerne. Ingen kæde er som bekendt stærkere end det svageste led, og det udsagn er især gældende for it-sikkerhed. Derfor er det vigtigt ikke kun at have fokus på den systemmæssige sikkerhed, men også på procedurer og beredskab; det seneste koordinerede angreb i Norge er et godt eksempel. Samtidig bør man som energiselskab spørge sig selv: Hvor længe kan vi leve uden adgang til forretningskritiske data? og efterfølgende lægge sit sikkerhedsniveau ud fra svaret. Det handler ikke kun om at få målerdata sikkert frem til energiselskabets datacenter, men også om at behandle og opbevare disse data sikkert efterfølgende. Sikkerhed er ikke et mål, det er en løbende proces. Der skal fokus på sikkerhed hele vejen Arne Kobbernagel Customer Application Manager Landis+Gyr A/S 1. Har I oplevet, at jeres fjernaflæste elmålere er blevet hacket. -Vi har ingen tilbagemeldinger fra energiselskaber, der anvender Landis+Gyr elmålere, som tyder på, at det skulle have fundet sted. Ligeledes er der heller ikke set indikationer i idriftsatte systemer på, at det skulle være tilfældet. Alarmer fra de fjernaflæste målere har indtil videre kun afsløret traditionelt snyd, hvor der fysisk forsøges at påvirke målingen for eksempel ved indbrud i måleren. 2. Hvordan arbejder I med at sikre, at der ikke opstår sikkerhedshuller i jeres fjernaflæste målere? -Vi har gennem lang tid arbejdet med sikkerhedsaspektet i alle niveauer fra måler til system. Dette afspejles i systemarkitekturen, håndtering af individuelle krypteringsnøgler fra produktion og på selve måleren med konfiguration af sikkerhedssystemet for rollebaseret adgang. Muligheder som firmwareopdatering og afbryder i måleren skærper selvfølgelig sikkerhedskravet markant. Gennem deltagelse i IDIS-samarbejdet (The Interoperable Device Interface Specifications) er der tillige sikret en standardiseret løsning med interoperabilitet på tværs af de største målerleverandørers løsninger, så energiselskaberne i fremtiden ikke låses på en enkelt leverandør. 3. Hvad er dit bedste råd om it-sikkerhed til energiselskaberne, når de installerer fjernaflæste målersystemer? Det er afgørende, at der er fokus på sikkerhed helt fra design- og beslutningsfasen og uddannelse af involverede medarbejdere både i forhold til beslutning og daglig brug. Der er her også en gensidig afhængighed af, at der er styr på dette. Baseret på de stigende antal sager fra USA vil tidligere medarbejdere have stor risiko for at komme i søgelyset i tilfælde af en sikkerhedsbrist. Hvis man kigger udenfor energibranchen, behøver man jo blot at sige Nets og Se & Hør.

16 16 OKTOBER Stort potentiale i smartgrid-løsninger BLOG Torkil Bentzen er født i 1946 og er uddannet civilingeniør Formand for EUDPs bestyrelse siden Han er formand for bestyrelsen for BWSC, der bygger kraftværker i hele verden. Næstformand for bestyrelsen i FL Smidth & Co. A/S Bestyrelsesmedlem for Siemens danske selskab Formand for State of Green s bestyrelse. Deltog som administrerende direktør for Sjællandske Kraftværker i fusionen mellem de energiselskaber, som i 2000 blev til Energi E2, og som senere blev en del af DONG Energy. Det intelligente elnet er en helt afgørende forudsætning for at kunne håndtere den grønne omstillings flukturerende el-produktion og samtidigt kunne opretholde balancen i systemet på en økonomisk effektiv måde. Men det er også en mulighed for at skabe en ny dansk eksportsucces. Derfor er det vigtigt, at vi allerede i dag investerer den fornødne tid og ressourcer i at fremdyrke de rette løsninger på området. Det gælder både de energiteknologiske enkeltkomponenter samt de helhedsorienterede systemløsninger, som skal få det hele til at spille sammen. I Danmark er den grønne omstilling godt på vej. Virksomheder og videncentre er ved at opbygge en solid base af erfaringer, som åbner for et betydeligt kommercielt potentiale. For at udnytte Danmarks styrkeposition inden for smartgrid er der behov for at igangsætte store demonstrationsprojekter, hvor løsningerne kan blive testet og tilrettet ude i den virkelige verden. Her kan den finansielle støtte fra EUDP være afgørende for projekternes realisering. EUDP har allerede ydet støtte til et antal projekter på smartgrid-området. Flere er lovende, men ikke alt går, som man kunne håbe. Indstillingen af det 100 mio. kr. store Smart City Kalundborg -projekt er et eksempel på det sidste. Når det gælder udvikling af ny teknologi, kan selv dygtige aktører møde mere modvind end forudset. Det bør ikke føre til, at man giver op, men til at man prøver at finde bedre veje frem. Det intelligente elnet skal udvikles. EUDP vil derfor fortsat yde støtte til smartgrid-projekter, som kan fremvise ideer, der flugter med Danmarks energipolitiske målsætninger, og som indeholder klare kommercielle perspektiver. Danmark er blandt de første lande i verden til at møde udfordringerne ved at etablere et intelligent elnet. Det kan man vælge at se som en ulempe. Men man kan også gøre det til en god mulighed for at få adgang til et voksende verdensmarked mange år frem. Derfor opfordrer jeg virksomheder og videncentre til nøje at vurdere mulighederne i smartgrid og gerne benytte sig af de gode danske støttemuligheder. OKTOBER oktober Energipolitisk åbningsdebat 2014, Christiansborg. EUDP, ELFORSK og ForskEL i fællesskab. NOVEMBER 25. november Generalforsamling og årsmøde i Dansk Elbil Alliance, Mogens Dahl koncertsal, København. KALENDER 21. oktober Informationssikkerhed i detailmarkedet (DataHub), Kolding, uddannelse 27. oktober Uddannelsesforløb om Engrosmodellen - fem separate kursusdage, uddannelse 31. oktober Offentliggørelse af Smart Grid vurdering af FUDbehov. Et arbejde igangsat af energiforskningsprogrammerne: Innovationsfonden, 3. november Offentliggørelse af Markedsmodel 2.0 fase november Et elnet i verdensklasse også i morgen?, Christiansborg, 18. november Præsentation af World Energy Outlook 2014, 21. november Årsmøde for Branchefællesskabet Intelligent Energi kl på Hotel Radisson Blue, København. DECEMBER Løbende offentliggørelse af prioriterede projekter under udbud 2015 fra ForskEL, ELFORSK og EUDP. JANUAR januar Smart Energy UK & Europe 2015, UK.

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Seminar for netvirksomheder 3. oktober 2011 1 Baggrund Bredt ønske om mere fleksibelt elforbrug - Markedets prissignaler kan sikre en effektiv

Læs mere

Mulighederne, intentionerne og resultaterne bag SDVP2 Steen Kramer Jensen, Insero Energy

Mulighederne, intentionerne og resultaterne bag SDVP2 Steen Kramer Jensen, Insero Energy Mulighederne, intentionerne og resultaterne bag SDVP2 Steen Kramer Jensen, Insero Energy 1 En gennemgang af mulighederne, intentionerne og resultaterne bag den åbne og standardiserede IT-platform udviklet

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med

Dette projekt handler om at installere elektronik i forbindelse med Elsystemet Fremtidens energisystem vil se meget anderledes ud end det system, vi kender i dag. Hele energisystemet vil være mere intelligent og dynamisk. Efterhånden som vindmøller leverer en større andel

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper

Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper Direktør Steen Kramer Jensen skj@insero.dk mobil 41770142 Insero Energy en del af

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

ET INNOVATIONSSAMARBEJDE FOR FORSYNINGSRESILIENCE I FREMTIDENS STORBYER

ET INNOVATIONSSAMARBEJDE FOR FORSYNINGSRESILIENCE I FREMTIDENS STORBYER ET INNOVATIONSSAMARBEJDE FOR FORSYNINGSRESILIENCE I FREMTIDENS STORBYER PIONEERED BY: ENERGI DATA BRUGER VAND RESILIENCE LAB DENMARK ER ET QUATTRO HELIX SAMARBEJDE MELLEM FORSKNINGS- OG UDDANNELSESINSITUTIONER,

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Intelligent Energistyring AmbA

Intelligent Energistyring AmbA Intelligent Energistyring AmbA Ordinær Generalforsamling den 30. april 2013 1 Andelshavere ArosTeknik 2 Hvorfor et andelsselskab omkring Smart Grid? Danmark har brug for en åben IT-platform, der kan kommunikere

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat 10. februar 2010 SUB/SUB Indhold og formål Dette baggrundsnotat gør rede for de langsigtede muligheder i et elsystem baseret på store mængder

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Hvad mener elforbrugerne?

Hvad mener elforbrugerne? Hvad mener elforbrugerne? v/göran Wilke, Exergi Udfordringen? - Set fra energisystemet Vindkraft gør det nødvendigt at flytte elforbrug over tid ifm. varme(inkl. vask/tørring), kuldeog batterier(elbiler)

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk - den danske status INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk mere end det intelligente elsystem - er kun en del af systemerne. Energy og City er komplette og komplekse systemer

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Velkommen til Energi Nord

Velkommen til Energi Nord Velkommen til Energi Nord Velkommen )l Energi Nord Om Energi Nord Energi Nord som forhandler af solcelleanlæg Ne7oafregningsordningen ENCOURAGE Energi Nords deltagelse i et EU- projekt Fakta om Energi

Læs mere

Torben Waage www.kromannreumert.com/insights. Partner

Torben Waage www.kromannreumert.com/insights. Partner Torben Waage IT-SIKKERHEDEN SKAL OP PÅ LEDELSESNIVEAU Hvert år bliver der brugt milliarder af kroner på at beskytte digitale aktiver, så fortrolige informationer undgår at finde vej til offentligheden.

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere