CYKELHANDLINGSPLAN. Syddanmarks mest cyklende Kommune Sønderborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CYKELHANDLINGSPLAN. Syddanmarks mest cyklende Kommune 2028. Sønderborg Kommune"

Transkript

1 CYKELHANDLINGSPLAN Syddanmarks mest cyklende Kommune 2028 Sønderborg Kommune

2 FORORD Sønderborg Kommune har gennem de sidste år haft større og større fokus på cyklisterne og har nu det ambitiøse mål, at blive Syddanmarks mest cyklende kommune. Sådan et ambitiøst mål kræver en målrettet indsats fra kommunens side og denne cykelhandlingsplan er et bud på en systematiseret og sammenhængende indsats for fremme af cyklismen i kommunen. Ifølge Sønderborg Kommunes sundhedspolitik skal kommunen medvirke til, at borgerne bliver mere bevidste om konsekvenserne af forskellige livsstilsfaktorers indvirkning på sundheden. Med baggrund heri skal de motiveres til at træffe et sundere valg. Cyklen er et klimavenligt transportmiddel, der spiller fint sammen med kommunens visison for CO2 neutralitet i kommunen - samtidig med, at det både er dejligt og sundt at cykle. Et øget fokus på cyklisterne og fysiske forbedringer vil derfor også kunne øge antallet af fysisk aktive i kommunen. Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet har en sundhedsfremmende virkning og nedsætter risikoen for en lang række sygdomme. Gennem cykling kan fysisk aktivitet blive en naturlig del af hverdagen for kommunens borgere. Cyklen er fremtiden. For at få flere til at cykle er det vigtigt, at der er gode fysiske forhold for cyklisterne så det er nemt og komfortabelt at komme rundt på cykel. Fordelene ved at tage cyklen skal være tydelige og mulighederne let tilgængelige. Populært sagt: Det skal være fedt at være cyklist. Under udarbejdelse af cykelhandlingsplanen, har der været afholdt flere møder, både med interne og eksterne parter. Således er der taget højde for de forskellige synspunkter og interesser, der kunne være relevante i forbindelse med planens udarbejdelse. De borgerønsker der er medtaget i rapporten, er udpeget i forbindelse med baggrundsrapporten for trafiksikkerhedsplanen, skolevejsanalysen og løbende henvendelser fra borgerne.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 BAGGRUND FOR CYKELHANDLINGS-PLANEN... 3 FACTS OM CYKELTRAFIKKEN... 4 SAMMENHÆNGENDE CYKELSTINET INDSATSOMRÅDE Status og indsatser... 8 TRAFIKSIKKERHED INDSATSOMRÅDE Status og indsatser Udbygning med stianlæg Forbedret datagrundlag Skoleveje FREMKOMMELIGHED INDSATSOMRÅDE Status og indsatser CYKELPARKERING INDSATSOMRÅDE Status og indsatser Udbygning med cykelparkering Normer for cykelparkering Renovering af eksisterende cykelparkering CYKELTURISME INDSATSOMRÅDE Status og indsatser Udvikling af cykelruteplanlægger Cykelværksteder Bedre skiltning Udbygning af de cykelstinet KAMPAGNER INDSATSOMRÅDE Status og indsatser GRØNSTRUKTUR INDSATSOMRÅDER Status og indsatser DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE INDSATSOMRÅDE Status og mål HANDLINGSPLAN

4 Bilag A Inddragede parter i processen Bilag B Oversigt over cykelstier BILAG C Resultat af cykeltælling Bilag D Klassificering af cykelstier Bilag E - Tidsplan og budget

5 BAGGRUND FOR CYKELHANDLINGS- PLANEN I 2009 blev der i Sønderborg Kommune godkendt en Trafiksikkerhedsplan og en Cykelruteplan og det er herfra cykelhandlingsplanen tager sit udspring. I 2010 blev Sønderborg Kommune BYPAD-certificeret som europæisk cykelkommune, hvilket har været med til at illustrere, hvor der er behov for at gøre en indsats på det administrative niveau. Dette har været startskuddet til et intensivt cykelarbejde. BYPAD rapporten vil dog ikke blive inddraget i nærværende plan, da cykelhandlingsplanen primært har fokus på et mere konkret niveau. Cykelhandlingsplanen er udarbejdet gennem et tværfagligt samarbejde i kommunen med eksterne interessenter. Der har været nedsat en styregruppe bestående af direktører og projektleder for planen, en projektgruppe med medarbejdere fra forskellige afdelinger i kommunen samt et medlem fra Dansk Cyklist Forbund og en konsulent fra Celis Consult. Derudover har der været nedsat en følgegruppe bestående af eksterne interessenter. Inddragede parter i processen fremgår af Bilag A. Cykelhandlingsplanen skal være med til at koordinere det fremadrettede arbejde med at få flere til at cykle i Sønderborg Kommune, og derved gøre Sønderborg Kommune til Syddanmarks mest cyklende Kommune. Der er mange fordele ved at cykle samt penge at spare for såvel den enkelte borger, som for det offentlige. Ved at få flere til at cykle udledes der mindre CO2, borgerne får mere motion og dermed færre sygedage. Det kan være med til at reducere stres og andre former for sygdomme. Cykelhandlingsplanen spiller dermed godt sammen med kommunens sundhedspolitik. 3

6 FACTS OM CYKELTRAFIKKEN Sønderborg Kommune har et mål om, at blive Syddanmarks mest Målsætning: cyklende kommune. Syddanmarks mest cyklende kommune. Med dette menes, at Sønderborg Kommune, skal være den kommune, hvor borgerne cykler flest ture pr. indbygger. For at dette kan blive en realitet skal cyklen bruges som et transportmiddel på lige fod som bil, bus og knallert. Det vil sige, at borgerne skal ændre deres transportvaner fra en passiv til en mere aktiv form. En sidegevinst ved dette er, at Sønderborg Kommune kan blive en mere sund og aktiv kommune. Det kræver strukturel forebyggelse at få flere over på cyklen, hvilket spiller godt sammen med sundhedspolitikken omkring forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Der er et stort potentiale for at fremme cykeltrafikken i Sønderborg Kommune. Kun godt 12 % af alle turene foregår på cykel, mens knap 66 % af turene i kommunen foretages i bil. Til sammenligning udgør cykelandelen i Odense Kommune godt 25 %. Km/person/dag på cykel Bolig Arbejde 0,50 km Fritid 0,57 km Øvrig 0,23 km Total 1,30 km Sønderborg Kommune, Fordelingen af cykeltrafikken for Sønderborg Kommune 23% 52% 25% Bol-arb Fritid Øvrig Det er særligt til og fra arbejde cyklen benyttes, her foregår 52 % af cykelturene, hvorimod 25 % foregår i fritiden. Det er værd at bemærke, at der bliver cyklet flest km i fritiden, selvom der foretages dobbelt så mange ture til og fra 4

7 arbejde. Det må derfor formodes, at borgerne værdsætter den rekreative del som cyklist. Ligesom på landsplan har cykeltrafikken generelt i Sønderborg Kommune været nedadgående de seneste år. I efteråret 2009 udførte Sønderborg Kommune cykeltællinger for første gang og der blev talt på 18 stationer fordelt i kommunen jf. Figur 1. Formålet med tællingerne er at opnå et bedre kendskab til hvor mange cyklister, der bruger kommunens cykelstier og se hvor der er størst koncentration af cyklister. Det samlede resultat af tællingerne fremgår af Bilag C. Figur 1 Kort over tællestationer. Nummereringen er tilfældig, tallene med grøn viser lokaliteterne som er i top 5. De fem strækninger, hvor der er flest cyklister har gennemsnitlig mellem antal cyklister pr. døgn pr. år. Flest cyklister pr. døgn pr. år på tællestationerne Kongevej, (station 12) Nordborgvej, (station 1) Skolesti, (station 2) Løngang, (station 11) Dybbøl-Sønderborg 258 (station 9) Sønderborg Kommune,

8 Der vil løbende blive foretaget målinger på udvalgte strækninger, til brug for den fremtidige planlægning og prioritering af cykelfaciliteter. Figur 2 viser andelen af cyklister i Region Syddanmark fordelt på kommuner, så vi kan se hvor langt vi er fra målet om at blive Syddanmarks mest cyklende kommune. 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Andel på cykel Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faarborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Kommune Figur 2 Grafen illustrer fordelingen af den procentvise andel af cyklister i Region Syddanmark. 6

9 Sønderborg Kommune ligger på en 13. plads iforhold til hvor stor en andel der cykler i kommunerne i Region Syddanmark, så der er nok at tage fat på. Der skal ske en stigning på 20,4 % før vi har samme andel af cyklister som Fanø. På Figur 3 fremgår en mere detaljeret oversigt, hvor det fremgår hvad cyklen bruges til. I Sønderborg Kommune bruges cyklen stort set lige meget om det er til arbejde, i fritiden aller øvrige formål. Det skal derfor sættes ind med fokus på et bredt fokusområde. Ture 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Ture/person/dag på cykel Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faarborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Bol-arb Fritid Øvrig Figur 3 Oversigt over fordeling af formålet med cykelturen. En målsætning om at blive Syddanmarks mest cyklende kommune, kræver en langsigtet og koordineret indsats med konkrete tiltag for at opnå målet. Der er derfor 8 indsatsområder, som alle vurderes at have stor betydning for fremme af cyklismen i Sønderborg Kommune. Målgruppen for alle indsatsområder er både arbejds- og fritidstrafik, skoletrafik samt turisme. Der er nedsat følgende 8 indsatsområder Sammenhængende cykelstinet Trafiksikkerhed Fremkommelighed Parkeringsforhold Cykelturisme Kampagner Grøn struktur Drift og vedligeholdelse Indsatsområderne vil blive beskrevet i de efterfølgende kapitler. 7

10 SAMMENHÆNGENDE CYKELSTINET INDSATSOMRÅDE 1 Et sammenhængende cykelrutenet 1 er en vigtig forudsætning for fremme af cyklismen og dette har der været fokus på gennem flere år i Sønderborg Kommune. I handlingsplanen er der derfor fokus på, at få et sammenhængende cykelstinet 2, der vil komme kommunens borgere tilgode i hverdagen. Det er som oftest også dette, der efterlyses af borgerne. Grunden til at det er vigtigt med et sammenhængende cykelstinet skyldes, at det er lettere og mere tiltrækkende for borgerne at komme fra A til B på tværs af kommunen på cykel. Målsætning: Sammenhængende cykelstinet i hele Sønderborg Kommune. Indsats: Udbygge stianlæg. Status og indsatser Overordnet set er der et sammenhængende cykelstinet i Sønderborg Kommune, men lokalt er der på kortere strækninger en række huller i stinettet med manglende stifaciliteter såkaldte Missing Links. I Bilag B ses et kort, der illustrerer alle de stier der må cykles på i Sønderborg Kommune i dag. Ligeledes ses forslag til fremtidige cykelstier, der mangler for at få et sammenhængende cykelstinet i kommunen. Realiseringen af cykelstierne i Tabel 1 vil medføre et bedre sammenhængende cykelstinet i Sønderborg Kommune. Det vil dermed være mere indbydende for borgerne at tage cyklen fremfor bilen. Tabel 1 Cykelstiønsker vedr. sammenhængende cykelstinet. Indsats - Cykelstier Beskrivelse Overslag Hundslev Guderup Strækningen vil binde 4,4 mio. (Tandsletvej) cykelstinettet sammen med det øvrige i nord og derved give de bløde trafikkanter en mere sikker Elstrup Fynshav (Fynshavvej) Broager Nybøl (Nybøl Landevej) vej til arbejde og fritidsaktiviteter. Cykelsti langs Fynshavvej vil være med til at give et sammenhængende stinet mellem Fynshav og Guderup og det vil både gavne skole- og fritidstrafikken og turismen, da det er meget utrygt at færdes på strækningen. Cykelsti på Nybøl Landevej vil binde det tværgående cykelstinet 14 mio. 7 mio. 1 Cykelrutenet er cykelruter, hvor der ikke nødvendigvis er cykelsti. 2 Cykelstinet er et stinet bestående af sammenhængende stier. 8

11 Gråsten - Snurom - Kværs (Feldstedvej) Sønderborg (Kongevej) Snurom - Kommunegrænse (Feldstedvej) Adsbøl - Avnbøl (Avnbølvej Truenbrovej) Høruphav - Skovby (Skovbyvej) Vollerup - Høruphav (Mommarkbanen) Høruphav (Søndre Landevej ) sammen. Cykelstien ud til Avntoftvej vil være med til at binde Gråsten Snurom og Kværs bedre sammen for cyklister. Det vil gavne både arbejds-, skole- og fritidstrafikken. I den gældende trafikplan er cykelsti på Kongevej medtaget. Dette vil give mulighed for bedre forhold for cyklister. Cykelsti fra Avntoftvej og ud til kommunegrænsen vil medføre et sammenhængende stisystem. Denne strækning ville binde cykelstinettet sammen på tværs. Der mangler et stykke cykelsti fra Søndrelandevej til Mommarkvej for at stisystemet er sammenhængende. Er løbende under opbygning og den løber fra Vollerup til Høruphav via den gamle Mommarkbane. Det er en lille strækning, der mangler cykelsti og så der et sammenhængende stisystem i Høruphav. 5 mio. 0,9 mio. 5,6 mio. 5,6 mio. 1,6 mio. 0,3 mio. 9

12 TRAFIKSIKKERHED INDSATSOMRÅDE 2 Sønderborg Kommune vil gøre en målrettet indsats for at forbedre trafiksikkerheden for cyklister. Kommunens indsats for at forbedre trafiksikkerheden er allerede fastlagt i kommunens Trafiksikkerhedsplan, der danner rammerne for det overordnede arbejde med trafiksikkerhed. Cykelhandlingsplanen tager udgangspunkt i denne indsats og udpeger en række supplerende tiltag. Målsætning: Ingen må blive dræbt eller komme alvorligt tilskade i trafikuheld på kommunens veje. Alle kommunens borgere skal kunne færdes sikkert og trygt på kommunens veje og stier. Indsats: Være opmærksom på de lokaliteter, hvor der sker uheld og forebygge før der sker uheld. Status og indsatser Ifølge Trafiksikkerhedsplanen skal antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i perioden frem til 2017 reduceres med 50 % på de kommunale veje og stier. Dette måles i forhold til gennemsnittet af antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i perioden , hvor der var 2,3 dræbte og 38 alvorligt tilskadekomne pr. år. Rigtig mange ulykker kommer ikke til Politiets kendskab, og især eneuheld er tydeligt underrepræsenteret i uheldsstatikken. Undersøgelser fra bl.a. Odense Universitets Hospital viser, at politiets registreringer ofte kun indeholder 10 % af det samlede antal tilskadekomne cyklister. Uheldsstastistikken i denne plan bygger alene på politiets registreringer, da der i Sønderborg Kommune ikke findes detaljeret viden omkring trafikulykker fra skadestuen. Uheld med cyklister har været faldende fra jf. Tabel 2. Tabel 2 Statistik over cykeluheld Dræbte Alvorligt tilskadekommende Lettere tilskadekommende Samlet Cykeluheldene sker hovedsageligt med en personbil som modpart. Derudover optræder varebiler og knallert 30 dog også ofte som modpart i cyklistuheldene. 10

13 Det er vigtigt at cyklisterne føler sig trygge i trafikken, især børn og ældre. For at opnå en halvering af de dræbte og tilskadekomne, bliver der løbende gennemført kampagner og lavet tiltag for at øge trafiksikkerheden. Udbygning med stianlæg Tabel 3 viser en oversigt over farlige strækninger, der bør udbygges med stianlæg. Tabel 3 Cykelstiønsker i forbindelse med trafiksikkerhed. Indsats - Cykelstier Beskrivelse Overslag Kirke Hørup-Tandslet 2 sporet vej med 7 mio. (Mommarkvej) landbrugskøretøjer, hvor der køres meget stærkt. Der er både skolebørn, arbejds- og fritidstrafik Kværs - Gråsten (Buskmosevej - Ravnsbjergvej) Stevning - Nordborg (Oksbølvej) V. Sottrup - Ø. Snogbæk (Snogbækvej) Skovby Lysabild (Kegnæsvej) Sønderborg (Løngang) Sønderborg (Helgolandsgade - Verdens Ende) Sønderborg (Sundquistsgade) samt turisme på strækningen. Kværs skole går til 6. klasse og derefter skal de fortsætte overbygningen i Gråsten. Cykelstien vil sikre at de ældre elever får en tryg og sikker vej til skole og dermed et alternativ til bus og bil. Cykelsti på Oksbølvej vil give et bedre sammenhængende stinet på Nordals og gavne arbejds- og fritidstrafikken samt turismen. Dette er en strækning der forbinder Øster Snogbæk med det øvrige cykelstinet. Det vil give en mere tryg og sikker vej til skole og fritidsaktiviteter for de børn og unge der er bosiddende i området. 2 sporet vej uden foranstaltninger til cyklister. Det vil skabe bedre forhold for cykelturismen samt for skolebørnene og fritidstrafikken. Cykelsti på Løngang vil gavne alle cyklister. Det er en meget smal trafikeret strækning, både med cykler, biler og busser. Dette evt. i kombination med en ensretning af Løngang. Dette er en bagvej ud til Kær halvø. Der er i dag en cykelsti på noget af strækningen i den østlige side, så det vil give en bedre sammenhæng i stinettet samt det vil gavne fritids- og arbejdstrafikken samt turismen. Boliggade med mange parkerede biler. Cykelstien vil skabe en større tryghed for såvel for fritids-, arbejds- og skoletrafikken samt 12 mio. 15,4 mio. 5 mio. 3,5 mio. 0,8 mio. 3,3 mio 1,2 mio. 11

14 Sønderborg Dybbølgade Sønderborg (Grundtvigs Allé) Dyndved Stolbro (Dyndvedgade) Sønderborg (Østergade) Sønderborg (Løkken) Asserballe Tandslet (Asseballevej) Kettingskov - Lysabild (Østkystvejen - Kegnæsvej) Avnbøl (Sti langs med jernbane) Huholt (Huholt) Madehusvej Borgmester Andersens Vej Augustenborg Landevej turismen. Der er cykelbane der i dag, men problemer med biler på kørebanen. Etablering af en cykelsti vil forbedre trafiksikkerheden for alle cyklister. Strækningen fra Stenager Ulkebøldam er meget trafikeret og det vil gavne arbejdstrafikken med en cykelsti. Det er en meget smal vej med mange store køretøjer og høj hastighed. En 2-1 vej vil umiddelbart skabe større tryghed for skolebørnene og fritidstrafikken. Det vil forbedre trafiksikkerheden med en cykelsti, idet det er en meget smal vej med meget trafik, herunder også tung trafik. Der er både arbejds-, skole-, fritidscyklister på strækningen samt cykelturister. Det er en meget trafikeret vej med mange cyklister. Det vil forbedre trafiksikkerheden for skole, arbejds- og fritidscyklister samt for cykelturismen med en cykelsti. Dette skyldes at den nuværende cykelbane bliver brugt af bilerne. Der bliver kørt meget stærkt på strækningen og cyklisterne er tvunget til at køre på kørebanen ved bilerne uden kantafmærkning. Vil være med til at fuldføre det sammenhængende stinet og forbedre trafiksikkerheden for fritidscyklisterne og cykelturismen. Stien vil medføre, at børn ikke skal krydse Truenbrovej to gange for at komme i skole. Den vil ligeledes gavne børnehavebørnene, når de skal ud. Stien vil medføre, at skoleeleverne kan komme sikkert frem til Huholt skole. Lave cykelstien dobbeltrettet på vej ud af byen mellem Madehusvej og Borgmester Andersens Vej. 2 mio. 1,22 mio mio. 0,65 10 mio. 12 mio. 1 mio. 4 mio. 1 mio. 12

15 Forbedret datagrundlag For at forbedre trafiksikkerheden for cyklister er et godt datagrundlag et vigtigt udgangspunkt. Da størstedelen af de uheld der sker på vejnettet med bløde trafikanter ikke bliver registreret i Politiets officielle uheldsregister, er det ikke altid de rigtige lokaliteter, der bliver udpeget i forbindelse med en sortplet analyse 3. Sønderborg Kommune vil arbejde på at få igangsat et projekt for systematisk registrering af ulykker via skadestuen. Skoleveje I det fremtidige arbejde vil der fortsat være fokus på kommunens skoleveje. De børn der cykler i dag, skal kommunen forsøge at fastholde samtidig med, at antallet af cyklende skolebørn skal øges gennem målrettede kampagner og fortsat udbygning af sikre skoleveje. Tabel 4 viser en oversigt over projekter der skal laves for at afdække de utrygge lokaliteter i skolevejsanalysen. Tabel 4 Projekter i forbindelse med skolevejsanalysen. Skole Projekt Indsats Overslag Augustenborg Forbedring af kryds Sænkning af hastighed og Midtkobbel - opsætning af elektronisk Nørregade advarelsestavle A22 (skolebørn). Gråsten og Forbedre Opsætning af autoværn Egernsund strækningen på Egernsundbroen for cyklister. Guderup Forbedre kryds ved Etablering af hævet flade Nygade Skolegade Rinkenæs Sejrsvej - Årsbjerg Skolepatrulje og opsætning af elektronisk A22 tavle (skolebørn). Evt. lokal 40 km/t hastighedsbegrænsning i bestemt tidsrum. Vester Sottrup Skolevej - Etablering af hævede flader Kirkeagervej Overveje etablering af Kiss and Ride på p-plads ved skolen. 3 Sortplet analyse er en analyse af vejnettet der lokaliserer de steder, hvor der sker flest uheld i forhold til trafikmængden. 13

16 FREMKOMMELIGHED INDSATSOMRÅDE 3 God fremkommelighed er vigtig for at få flere til at cykle i Sønderborg Kommune. Er det nemt, hurtig og komfortabelt at komme frem på cykel, er det mere oplagt at anvende cyklen som et alternativ til bilen. Målsætning: Det skal være nemt, hurtigt og komfortablet at komme frem på cykel. Indsats: Fremkommelighed skal indtænkes i alle indsatsområder og øvrige projekter i Sønderborg Kommune. Status og indsatser I Tabel 5 er opstillet en række indsatser som skal være med til at sikre god fremkommelighed for cyklisterne i Sønderborg Kommune. Tabel 5 Forskellige indsatser for at forbedre fremkommeligheden. Indsats Formål Overslag Niveaufrie cykelstier og Der skal ikke være kanter, / krydsninger brosten eller andre hindringer på cykelstierne. Der skal anlægges niveaufrie krydsninger for cykeltrafikken og være nedsænket kantsten ved cykelstier. Vedligeholdelsesregulativ God vedligeholdelse indbyder Arbejdstid til at bruge cyklen som transportmiddel i dagligdagen, både til og fra arbejde, samt i Mulighed for cyklister at svinge til højre for rødt Før grønt for cyklister på hovedrutenettet Kombinationsrejser Cykle i gågaden i udvalgte tidsrum fritiden. Etablering af tiltag til at tillade højresving for cyklister ved rødt lys Før grønt signaler og grønbølge på hovedruterne igennem byerne, vil give cyklister en fordel for at komme hurtig og sikkert igennem krydset samtidig med, at de kan komme før af sted end bilerne. Fleksibilitet og større muligheder for at komme rundt for cyklisterne. Det skal f.eks. være muligt at få cyklen med på bussen. Fleksibilitet / / / Lånecykler Fleksibilitet og mulighed for 14

17 at få flere til at cykle, både borgere og turister. Cykling mod ensretning Cyklister skal have mulighed for at cykle mod ensretningen, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Støtte/bøjler i kryds Støtte/bøjler i kryds, hvor cyklister kan læne sig op af, således er de fri for at stå af cyklen. Pr. skilt kr. / Ved nyanlæg af cykelstier og renovering af gamle, skal de udformes handicapvenlige. Det vil sige, at der skal være en bredde på stierne således, at handicapcykler kan passere, dette gælder også ved divverse chikaner. Der er i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanen kommet et ønske omkring etablering af læskuer og handicaptoiletter langs med cykelstier. 15

18 CYKELPARKERING INDSATSOMRÅDE 4 Der skal være attraktive parkeringsforhold for cyklister og det skal være nemt for cyklisterne at parkere deres cykler. Cyklerne skal samtidig stå sikkert, således at de ikke bliver beskadiget. Målsætning: At sikre attraktive parkeringspladser, der er i overenstemmelse med efterspørgslen. Indsats: At renovere og udbygge cykelparkeringen i Sønderborg Kommune Status og indsatser I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen er alle større cykelparkeringsanlæg blevet registreret og kommunen har nu fået et overblik over antallet og kvaliteten af de eksisterende faciliteter. Derudover er der blevet registreret en del lokaliteter, hvor der i dag parkeres mange cykler, men hvor der ikke tilbydes stativer. Udbygning med cykelparkering Tilstanden af de eksisterende cykelparkeringsanlæg er dårlig og mange steder er der brug for nye stativer. I Sønderborg vurderes det at mere end 75 % af de eksisterende stativer bør udskiftes. Der blev registreret 837 parkeringspladser i alt. I Tabel 6 ses en samlet oversigt over cykelparkeringsanlæggene. Efterfølgende kommer der nogle kort, hvor det er muligt at se den mere konkrete placering af parkeringen. Tabel 6 Status for cykelparkering i Sønderborg Kommune Placering Nr. Antal Antal Tilstand Belægningsprocent stativer cykler Busstation Broager Ok 37% Rådhuset Sønderborg Bør udskiftes 250% Alsion DSB Ok 14% Kvickly langs Bør 46% husmur udskiftes Alsion Universitet Ok 39% Kvickly foran Bør 13% hovedindgang udskiftes Gågade ved Bør 81% posthuset udskiftes Løveapotek Bør 36% udskiftes Gågade ved

19 jernbanegade Gågade ved % busstation Busstation Sønderborg Busstation Bør 80% Sønderborg udskiftes Busstation Bør 30% Sønderborg udskiftes Rønhaveplads Ok 27% Busstation Ok 21% Nordborg Gågade Føtex Ok 76% Togstation Gråsten Bør udskiftes 54% Sønderborg Nordborg Gråsten 17

20 Ved en lang række lokaliteter er cykelparkeringsstativerne af så dårlig kvalitet, at de bør udskiftes, jf. Tabel 6. Kun få steder i kommunen holder der flere cykler end der er stativer. Manglen er især udpræget i Sønderborg by. Lokaliteterne udgør naturlige rejsemål i forhold til adgangsvejene og der bør udbygges med cykelparkering svarende til efterspørgslen. Der arbejdes p.t. på en cykelparkeringkælder under det nye bycenter Borgen. Figur 4: Gågaden i Sønderborg er et attraktivt mål for mange cyklister - men der er ingen cykelparkering. Det skal sikres, at der ved alle større relevante rejsemål etableres et tilstrækkeligt antal hensigtsmæssigt placerede og udformede cykelparkeringsanlæg. Normer for cykelparkering Som en del af kommunens parkeringspolitik skal der indarbejdes en række normer for anlæg af cykelparkering ved ethvert nybyggeri i kommunen. Normerne skal sikre, at cykelparkeringen kommer på dagsordenen, og dermed danner et naturligt udgangspunkt for at fastlægge parkeringsbehovene i ethvert projekt. Endvidere skal parkering tænkes ind, når der udarbejdes lokalplaner. Udover de konkrete parkeringsnormer opstillet i Tabel 7, foreslås retningslinierne for cykelparkering i kommunen udarbejdet med baggrund i anbefalingerne fra Cykelparkeringshåndbogen udgivet af Dansk Cyklist Forbund i

21 Tabel 7 Cykelparkeringsnormer Parkeringsnormer i Sønderborg Kommune Boliger og etageejendomme Børneinstitutioner Skoler Uddannelsessteder Detailhandel/butikker Øvrige byerhverv Busstoppesteder Biografer, teater mv. 2-2,5 pladser pr. 100 m2 etageareal 1 plads pr beboer på kollegier 0,4 parkeringsplads pr. ansat + areal til anhængere 1 plads pr. elev fra 4. klasse og 0,4 plads pr. ansat. 0,4-0,8 plads pr. elev og 0,4 plads pr. ansat. 1 plads pr 100 m2 0,3-0,4 plads pr. 100 m2 + 0,4 plads pr. ansat. 1 plads pr. 10. passagerer. 0,25 plads pr nomineret plads + 0,4 plads pr. ansat. Idrætsanlæg og sportshaller 0,6 plads pr. idrætsudøver dagligt + 0,4 plads pr. tilskuer. Kontor og industri 0,4 plads pr. ansat Hotel og restaurant 1 plads pr. 15 gæster + 0,4 plads pr. ansat. Rekreative områder 1-4 pladser pr. 10 gæster 19

22 Renovering af eksisterende cykelparkering I kommunen har der været tradition for at bruge den vandrette forhjulsholder samt klostativet, jf. Figur 5. Begge stativer fikserer ikke cyklen tilstrækkeligt med risiko for beskadigelse af cyklen. Alle disse typer stativer bør snarest udskiftes med nogle traditionelle lodrette forhjulsholdere eller lænestativer. Figur 5 Den vandrette forhjulsholder bliver brugt mange steder i Sønderborg Kommune. Stativet ødelægger nemt hjulet og bør derfor udskiftes de steder hvor stativerne findes. 20

23 CYKELTURISME INDSATSOMRÅDE 5 Sønderborg Kommune har et enormt potentiale for at udvikle cykelturismen. Kommunen er beliggende i grænselandet og har en storsålet natur med mange gode cykelruter. Dette skal der være fokus på. Målsætning: At øge antallet af cykelturister. Indsats: Udbygge infrastrukturen for de rekreative udflugtsmål og øge information omkring tilbudene i kommunen, både til turister og kommunens borgere. Der skal udvikles en ruteplanlægger, gode cykelruter, gode overnatnings-muligheder, lånecykler, skilteplan Status og indsatser Det formodes, at der er sket en stigning i cykelturismen gennem de seneste år og det er hovedsageligt tyske og danske cyklister i Sønderborg Kommune. Udvikling af cykelruteplanlægger Der er et kort under udvikling med relevante informationer såsom overnatningssteder, ruter, cykelværkssteder, seværdigheder osv. Kortet forventes at være færdigt i 2011 og vil både være at finde i digitalform og på papirsform. Det digitale kort skal fungere som en ruteplanlægger, hvor det er muligt at planlægge sin rute hjemmefra alt efter hvad man er til. Der vil være mountainbikeruter, naturruter, familieruter, cityturer osv. Kortet udarbejdes som et interregprojekt, der finanseres af EU. Efterfølgende vil Sønderborg Kommune overtage kortet og data for at videre udbygge det, således at det vil være under løbende udvikling og opdatering. Cykelværksteder Der skal være god mulighed for at få sin cykel repareret i kommunen også efter cykelhandlerne har lukket, når man er på cykeltur. Derfor skal muligheden for at få private til at stå tilrådighed med cykelværksteder undersøges. Hos disse lokale værksteder skal det være muligt, at låne værktøj for at kunne få det mest nødvendige ordnet såsom en punktering. Disse steder skal ligeledes fremgå af informationskortet/ruteplanlægger. 21

24 Figur 6 Tysk cykelturist der skal tværs igennem Sønderborg Kommune. Bedre skiltning På nuværende tidspunkt er skiltningen ikke optimal for cykelturismen og andre borgere der tager på cykeltur i Sønderborg Kommune. For at forbedre dette skal der udarbejdes en skilteplan for de forskellige cykelruter, både nationale, regionale og kommunale ruter. Mange af tiltagene kommer både cykelturismen og borgerne i Sønderborg kommune tilgode. Der skal desuden fokuseres på små tiltag såsom automater, hvor der kan trækkes slanger, vandautomater og luftpumper. Der skal ligeledes stilles en cykeltæller op ved Kong Chr. X s bro, da det er en af de strækninger i kommunen, hvor der er flest cyklister. Udbygning af de cykelstinet En række områder i kommunen er yndede feriemål for cyklister. Nogle steder mangler der deciderede stianlæg for at skabe en god og sikker forbindelse og af Tabel 8 fremgår en oversigt over de vigtigste strækninger med manglende stianlæg. 22

25 Tabel 8 Udbygning med stianlæg til fremme af cykelturismen. Indsats Formål Overslag Skovby Drejet (Kegnæsvej) 2 sporet vej uden foranstaltninger for cyklister. Det vil forbedre forholdene for hovedsageligt de mange turister. 4,8 mio. Dyvig Holm (Dyvigvej) Der er mange cykelturister i Dyvig, da der her er lånecykler. Dette gør at der er mange cyklister på vejen mellem Dyvig og Holm, som er det stykke der mangler en cykelsti. 2 mio. 23

26 KAMPAGNER INDSATSOMRÅDE 6 Kampagner er et vigtigt element i bestræbelserne på at få flere til at cykle. Set i forhold til fysiske tiltag kan der opnås langt flere nye cyklister pr. investeret krone ved at gennemføre cykelfremmende kampagner. Målsætning: Sønderborg Kommune vil gøre en særlig indsats for at markedsføre cykeltrafik og øge borgernes kendskab til de gode cykelforhold i kommunen. Indsats: Gode badefaciliteter, omklædning, mulighed for at få repareret sin cykel, gode parkeringsmuligheder. Status og indsatser I Tabel 9 er opstillet en række kampagner, der kører i løbet af året, hvor Sønderborg Kommune har mulighed for at deltage. Tabel 9 Oversigt over mulige kampagner for Sønderborg Kommune. Indsats Formål Overslag Vi cykler til Kampagnen Vi cykler til arbejde sætter fokus på 0,08 mio. arbejde cyklen som transportmiddel til og fra arbejde og er én af Danmarks største og mest populære motionskampagner. Flere end medarbejdere fra virksomheder over hele landet cyklede sidste år med i kampagnen. Både kommunen og medarbejdere fra private og offentlige virksomheder, har stor glæde af kampagnen. Udover glæden ved den daglige motion til og fra arbejde, er det sociale element også en vigtig faktor for at være med. Cykelvenlig arbejdsplads Gennem Cykelvenlig Arbejdsplads hjælper Dansk Cyklist Forbund virksomheder til skabe cyklistvenlige arbejdspladser og motivere medarbejderne til at tage cyklen til og fra arbejde. 0,1 mio. Cykelvenlig Arbejdsplads er Dansk Cyklist Forbunds tilbud til alle private og offentlige arbejdspladser, der ønsker at få flere medarbejdere op på cyklen. Pas sidevejene på Sunde og glade medarbejdere er en gave til enhver arbejdsplads - og vejen til at få flere af den slags medarbejdere er ikke nødvendigvis lang. Kampagnen Pas på sidevejen er en opfordring til cyklister om, at holde øje med små sideveje og større vejkryds uden lysregulering. For selvom 0,04 mio. 24

27 det ofte er bilisterne, der glemmer deres vigepligt, så er det cyklisten det går værst ud over i sidevejsulykkerne. Omkring 40 % af alle cyklistulykker sker i kryds uden lysregulering den slags kryds der typisk findes ved sideveje i villakvarterer eller små stikveje ud fra indkøbscentre eller tankstationer. Ulykkerne sker ofte, når cyklisten mindst venter det, fordi der ikke plejer at være andre trafikanter på strækningen eller i det pågældende kryds. Det får både bilist og cyklist til at orientere sig mindre grundigt, fordi de oplever, at "der jo aldrig kommer nogen derfra". I løbet af kampagnen bliver der malet store, gule cykelikoner i udvalgte kryds og strækninger. ABC Kampagnen Alle børn cykler er en tilbagevendende cykelkampagne for skolebørn i alle aldre. Alle Børn Cykler har til formål at få flere børn til at cykle til og fra skole og i det hele taget cykle mere i fritiden. Arbejdstid Spænd hjelmen Store cykeldag Alle Børn Cykler er en børnemotionskampagne, der sidste år fik knap skoleelever i hele landet op på cyklerne. Det gælder om at cykle til skole så mange dage som muligt i de to uger kampagnen varer. Husker eleverne at cykle med hjelm, tæller det ekstra i en lodtrækning om sjove og lækre cykelpræmier bl.a. cykler fra Kildemoes til en hel klasse inklusiv klasselæreren. Kampagnen Spænd hjelmen handler om at det kan være svært at huske hjelmen - særligt for unge i folkekolens 5. og 6. klasser. En kampagne i samarbejde med Rådet for Større Trafiksikkerhed skal bringe sikkerheden i top på toppen af cyklisten. Kampagne Store cykeldag arrangeres af Dansk Cyklist Forbund som inviterer hele Danmark ud på cykeltur. På Store Cykeldag arrangeres der cykelture for enhver smag i hele Danmark. Fra racerture på landevej, over mountainbiketure i skoven til familieture med madkurv og ternet tæppe. Turene arrangeres af kommuner, cykelklubber, naturvejledere, Dansk Cyklist Forbunds lokale afdelinger og af andre organisationer, der har en interesse i at få danskerne op på cyklerne. 0,07 0,1 mio. 0,07 0,1 mio. Cyklistprøve Hvert år afholdes cyklistprøve for skolernes 6. klasse, hvor deres færdigheder som cyklist testes. Der er både en praktisk og teoretisk del. Prøven Arbejdstid 25

28 afholdes i samarbejde med politiet. Cykeltursime Lave en kampagne der vil være med til at øge antallet af cykelturister i Sønderborg Kommune. Sønderborg Kommune har deltaget /deltager i de ovenstående kampagner på nær spænd hjelmen. Det er vigtigt, at forsætte dette positive arbejde for at få flere til at cykle i kommunen samt undersøge muligheden for løbende, at deltage i flere kampagner med lignende indhold - herunder især kampagner for cykelturisme i kommunen. 26

29 GRØNSTRUKTUR INDSATSOMRÅDER 7 En grøn struktur, træer og beplatning langs veje m.m., er et vigtig element for bybilledet samt for borgernes velfærd og livskvalitet. Sikring af en grøn struktur bidrager ligeledes til miljøet, da træer og buske kan absorbere og lagre CO2 og dermed reducere den mængde CO2, der ledes ud i atmosfæren. Desuden kan beplantning langs med cykelstierne give læ for cyklister på dage med megen sidevind. Målsætning: Der skal etableres en sammenhængende grøn struktur i Sønderborg Kommune. Indsats: Grøn struktur skal indtænkes i alle projekter i Sønderborg Kommune. Status og indsatser Sønderborg Kommune har en vision om, at kommunen skal være præget af en grøn struktur med kreative løsninger til borgerne. Der skal derfor i forbindelse med etablering af cykelstier tænkes grøn struktur ind som en del af det samlede projekt og anlægsbudget. Fremover skal den grønne struktur være en del af cykelstiernes arkitektur. Eksempler herfor ses på Figur 7. Figur 7 Eksempler på grøn struktur i Sønderborg Kommune. 27

30 DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE INDSATSOMRÅDE 8 Drift og vedligeholdelse af cykelstierne er af stor betydning for omfanget af, hvor meget de bliver benyttet. Dårlig standard af stierne medfører problemer for cyklisterne og dårlig fremkommelighed, hvilket medfører at lysten til at cykle forsvinder. Målsætning: Effektivisere drift og vedligeholdelse. Indsats: Fastsættelse af normer for forbedret drift og vedligeholdelse. Status og mål I Sønderborg Kommune er der omkring 390 km sti at cykle på, hvor nogle af dem er nedslidte pga. slitage og manglende vedligeholdelse. For at få en bedre vedligeholdelse for flest 3 typer for klassificering mulige cyklister, Klasse 1- Primære cykelstier og skolestier klassificeres cykelstierne i Klasse 2 Sekundærer cykelstier 3 klasser. Sønderborg Klasse 3 Rekreative stier/grusstier Kommune vil arbejde for at få afstemt vedligeholdelsen af cykelstinettet med de fire udpegede klasser og generelt, at få forbedret såvel tilsyn som drift og vedligeholdelse. En god drift og vedligeholdelse af kommunens cykelstier, kræver en strukturel forebyggelse, hvilket vil være i fokus i fremtiden. De primære cykelstier, skal opfattes som cyklisternes motorveje samt skoleveje. Her stilles der krav til en høj grad af fremkommelighed og sikkerhed. Udbygninger og forbedringer af de primære cykelstier, skal som det væsentligste være medvirkende til, at minimere rejsetidsforskellen mellem cykel og bil på de kortere turer (Under 5 km). Endvidere skal de gennem en meget høj komfort og serviceniveau gøre lidt længere cykelture attraktive. Figur 8 er et eksempel på en primær cykelsti. 28

31 Figur 8 Primære cykelstier forbinder de vigtigste erhvervs- og boligområder i kommunen, hvor der er en forholdsvis stor koncentration af cyklister. Det er skolestier, hovedårene i byerne og pendlerruter. 29

32 Sekundære cykelstier er de cykelruter der er i byerne og binder det lokale stinetværk sammen, jf. Figur 9. Figur 9 Sekundære cykelstier binder det lokale stinet sammen. De rekreative stier forefindes oftest nær vandet, i skovene og særlige natur- og kulturområder. Der er udarbejdet en driftsplan for klasse 4 stier med titlen Driftsplaner for naturstier i Sønderborg Kommune. Figur 10 er et eksempel på en rekreativ sti. Komforten og det direkte forløb er for de rekreative stiers vedkommende underordnet. Den vigtigste parameter er her, at ruterne har et sammenhængende og overskueligt forløb. Det stiller især krav til god skiltning. 30

33 Figur 10 Rekreative stier er de stier, der byder på rekreative oplevelser. I Billag D, fremgår en oversigt over hvilken klasse de forskellige stier hører til. Tilstanden af stierne vil blive undersøgt og registreret næste år, ved at måle ujævnhederne i belægningen. Udarbejdelse af et vedligeholdelsesregulativ påbegyndes vinter

34 HANDLINGSPLAN Initiativerne og projekterne foreslået i denne cykelhandlingsplan skal udgøre den overordnede køreplan for fremtidige prioriteringer af cykelprojekter i kommunen. Den identificerer de vigtigste indsatsområder og problemstillinger. Den øvrige planlægning i kommunen, der berører cykelhandlingsplanen, skal koordineres med initiativerne heri. Herunder især lokalplaner, hvor lokale hensyn til etablering af stianlæg og cykelparkering bør sammentænkes. Af Tabel 10 fremgår en oversigt over de projekter der har været gennemgået i handlingsplanen. I Bilag E er der opstillet en tidsplan for realisering af projekterne samt et økonomisk overblik over de forskellige anlægsprojekter. En specificering af projekterne fremgår af Bilag E. Bilag B Oversigt over cykelstier og Bilag D Klassificering af cykelstier, skal løbende forbedres, således evt. mangler udbredres i kortene. De overslag der er fastsat i handlingsplanen er ekscl. evt. ekspropriationsomkostninger. Tabel 10 Samlet oversigt over tiltag til at fremme cyklismen i Sønderborg Kommune. Indsats Projekter Realisering Overslag Sammenhængende 9 cykelstier Løbende 44,5 mio. cykelstinet Trafiksikkerhed 18 cykelstier Løbende 81,2 mio. 5 øvrige tiltag Fremkommelighed Indarbejdes i nye projekter samt i reparationer. Parkeringsforhold Nye parkeringsforhold Løbende i tilknytning til gader og torve. Cykelturisme 2 cykelstier 2020 / ,8 mio. Øvrige tiltag Kampagner 6 kampagner Løbende 0,3 0,4 mio. Grøn struktur Drift og vedligeholdelse Løbende Regulativ Vinter ,015 mio. 32

35 BILAG A INDDRAGEDE PARTER I PROCESSEN Styregruppen Sonja Miltersen Direktør Sundhed og Handicap Inge Olsen Direktør Teknik og Miljø Nanna Thorøe - Projektleder Projektgruppe Brian Christensen Sundhed Niels Thede S. Hansen Udvikling Susanne Gyldenhof Sundhed og Handicap Stine Jørgensen Kultur og Fritid Marie Lyster Nielsen Plan Lene Damsø Pedersen - Uddannelse Jane Frellesen Natur Birgit Thinggaard Veje & Trafik Maria Lundstrøm Holm Veje & Trafik Nanna Thorøe Projektleder Arne Simonsen Dansk Cyklist Forbund Følgegruppe Turistbureaet Karsten Justensen DSB Niels Wellendorf Sydtrafik - Tina Aagaard Mørkeberg, Veje & Trafik Trafiksikkerhed Grethe Karlsen Politi Karsten Iversen Linak cykelklub Martin Kahr Knudsen Danfoss cykelklub Andreas Andersen 33

36 Maria Lundstrøm Holm - Veje & Trafik Nanna Thorøe - Projektleder 34

37 BILAG B OVERSIGT OVER CYKELSTIER 35

38 BILAG C RESULTAT AF CYKELTÆLLING ÅDT Ø/S ÅDT V/N ÅDT Station 18 Station 17 Station 16 Station 15 Station 14 Station 13 Station 12 Station 11 Station 10 Station 9 Station 8 Station 7 Station 6 Station 5 Station 4 Station 3 Station 2 Station 1 1.Ketting-Guderup 10. Augustenborglandevej 2. Augustenborg 11. Løngang 3. Nordborgvej 12. Kongevej 4. Høruphav-Sønderborg 13. Sundquistgade 5. Ragebøl-Sønderborg 14. Nørrehavnegade 6. Egernsund-Gråsten 15. Arnkilgade 7. Broager-Dybbøl 16. Grundtvigsalle 8. Dybbøl-Sønderborg 17. Søndrelandevej 9. Dybbøl-Sønderborg 18. Slotsbakken 36

39 BILAG D KLASSIFICERING AF CYKELSTIER 37

40 BILAG E - TIDSPLAN OG BUDGET Tids-horisont Cykelstier Overslag Årlige driftsomkostninger 2011 Projektering og ekspropriering af cykelstierne i 2012/ Skovby Lysabild 3,5 mio (Kegnæsvej) 2012 Kirke Hørup - Tandslet (Mommarkvej) 7 mio Hundslev Guderup 4,4 mio. (Tandsletvej) Kværs - Gråsten 12 mio (Buskmosevej, Ravnsbjergvej) Elstrup Helved 9 mio (Fynshavvej) 2016 Helved Fynshav 5 mio (Fynshavvej) 2016 Borgmester Andersens Vej 1 mio Høruphav 1,6 mio (Skovbyvej) 2017 V. Sottrup - Ø. Snogbæk 5 mio (Snogbækvej) 2017 Sønderborg 0,8 mio (Løngang) 2017 Avnbøl 1 mio (sti langs jernebane) 2018 Broager Nybøl 7 mio. (Nybøllandevej) Asserballe Tandslet 10 mio (Asserballevej) 2020 Dyvig Holm 2 mio (Dyvigvej) 2021 Høruphav 0,3 mio (Søndre Landevej) 2021 Sønderborg 1,22 mio (Grundtvigs Allé) 2021 Sønderborg 1,2 mio (Sundquistsgade) 2021 Sønderborg 2 mio (Dybbølgade) 2021 Sønderborg 2 mio (Østergade) 2021 Sønderborg 0,65 mio (Løkken) Nørre Kettingskov - Lysabild 7,6 mio (Østkystvejen Kegnæsvej) 2023 Sønderborg 3,3 mio (Helgolandsgade - Verdens Ende) 2024 Stevning - Nordborg 15,4 mio (Oksbølvej) 2025 Adsbøl - Avnbøl 5,6 mio (Avnbølvej Truenbrovej) Gråsten, Snurom, Kværs 5 mio

41 (Feldstedvej) 2026 Skovby Drejet 4,8 mio (Kegnæsvej) 2027 Snurom - Kommunegrænse 5,6 mio (Feldstedvej) Løbende Vollerup Høruphav (Mommarkbanen) 2028 Huholt 4 mio Tids-horisont Øvrige projekter Overslag Vedligeholdelsesregulativ Arbejdstid 2011 Cykle i gågaden i udvalgte tidsrum vej på Dyndved Stolbro Nye og flere cykelstativer 2011 Opstilling af cykeltæller ved Kong Chr. X s bro Registrere stiernes tilstand 2012 Forbedring af kryds Midtkobbel - Nørregade Forbedre strækningen på Egernsundbroen Forbedre kryds ved Nygade Skolegade Sejrsvej - Årsbjerg Registrering af ulykker via skadestuen 2014 Skolevej - Kirkeagervej Krydset Egebjergvej / Oksbølvej Kombinationsrejser Løbende Cykelparkering med i lokalplaner Løbende Skilteplan for cykelruter Løbende Opstilling af automater med dæk, vand og luft Løbende Niveaufrie cykelstier Løbende Sammenhængende cykelrutenet Løbende Før grønt for cyklister på hovedrutenettet Løbende Grøn struktur som en del af cykelstiens arkitektur Løbende Opstilling af støtte/bøjler i kryds Løbende Kvalitetssikre kort i Bilag B og D Lånecykler Cykelpuljemidler Cykle mod ensretning Pr. skilt Kampagne - Vi cykler til arbejde Kampagne - Cykelvenlig arbejdsplads Kampagne - Pas på sidevejene Kamapgne - ABC Kampagne - Spænd hjelmen Kampagne - Store cykeldag 0,07 0,1 mio. Kampagne - Cyklistprøve Arbejdstid 39

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Legepladser i Sønderborg kommune

Legepladser i Sønderborg kommune Legepladser i Sønderborg kommune Del 1 Veje og Trafik 2009 (revideret 2013) Indledning Sønderborg kommune administrerer i dag 24 legepladser. Lokaliteterne er dog meget ujævnt fordelt ud over kommunen

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

Sønderborg Kommune. Borgeranalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Borgeranalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Borgeranalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26) Til Viborg Kommune Teknik og Miljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg (Høringssvar ang debat vedr. Trafikplan Lokalitet: Broen ved Fiskbæk Å, Rute 20, Skivevej) 14-10-2016 Viborg Kommune har gennem de seneste

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Sønderborg Kommune. Cykelruteplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Cykelruteplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Cykelruteplan Sønderborg Kommune Cykelruteplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Cykelpolitik 2 Cykling, sundhed og miljø 3 Målsætninger for cykelrutenettet

Læs mere

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg. CYKELREGNSKAB 2012 INDLEDNING I 2012 har der været stor fokus på cykelfremme. Der er anlagt cykelstier, opsat 300 cykelstativer og gennemført en række kampagner for at få flere til at cykle. I dette cykelregnskab

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Forord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling.

Forord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling. HØRSHOLM KOMMUNE Cykelhandlingsplan 2008 Forord Folk, der cykler, er generelt sundere og lever længere end folk, der ikke cykler. Undersøgelser har vist, at dødeligheden blandt folk, der cykler til og

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej Cykelstiplan 2015 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FORORD INDLEDNING BAGGRUND 3.1 Skive

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2010 UDKAST Stiplan 2010 - Høringsudgave Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 7. maj 2010 2 Indhold

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere

Læs mere

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej [Modtager firma] cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej CYKELFORBINDELSE SIMMERBØLLE VIA MØLLEMOSEVEJ TIL SPODSBJERGVEJ BILAG 1-5 Rekvirent Langeland Kommune Rådgiver Orbicon A/S Rolundvej 23 5260

Læs mere

NOTAT. Cykelparkering i Hvidovre Kommune. - anbefalinger ved nyetablering og renovering, revision dec. 2012

NOTAT. Cykelparkering i Hvidovre Kommune. - anbefalinger ved nyetablering og renovering, revision dec. 2012 Cykelparkering i Hvidovre Kommune - anbefalinger ved nyetablering og renovering, revision dec. 2012 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning 01-02-2013 Sag: 11/12070 Disse anbefalinger er vedtaget af

Læs mere

Krydsningspunkt for elever som skal til idrætsområde syd for Juelsbovej.

Krydsningspunkt for elever som skal til idrætsområde syd for Juelsbovej. Løsning Elevtal: ca. 500. Klassetrin: 0. til 9. Lavet registreringer 6 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Krydsningspunkt for elever som skal til idrætsområde

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2010-2012

Cykelhandlingsplan 2010-2012 Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Dato 22. maj 2015 Sagsbehandler Zofia Anna Jagielska. Telefon Dokument 15/05025-6 Side 1/6. Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.

Dato 22. maj 2015 Sagsbehandler Zofia Anna Jagielska. Telefon Dokument 15/05025-6 Side 1/6. Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet. Dato 22. maj 2015 Sagsbehandler Zofia Anna Jagielska Mail zaj@vd.dk Telefon Dokument 15/05025-6 Side 1/6 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere