MODELPROGRAM TÆT-LAV OG HELHEDSPLAN GRÆSE BAKKEBY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MODELPROGRAM TÆT-LAV OG HELHEDSPLAN GRÆSE BAKKEBY"

Transkript

1 71345 MODELPROGRAM TÆT-LAV OG HELHEDSPLAN GRÆSE BAKKEBY

2 2 KAN MAN SKABE ET LOKALSAMFUND?

3 71345 INDHOLD Indledning 03 Der er brug for et analyseværktøj, der er baseret på en gængs bæredygtighedsmodel, eks. DGNB, men med fokus på TÆT-LAV og den almene sektors særlige kvaliteter og udfordringer - konkurrencegruppen Analyse SOCIAL BÆREDYGTIGHED MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED - Arkitektoniske visioner Diagnoseværktøjet 21 spørgsmål Byggesten Modelprogrammet 23 MOTIVATION Vi er i projektgruppen optaget af, hvad der skal til for at renovere de almene boligbebyggelser, så de bliver tidssvarende og fremtidssikrede, attraktive og bæredygtige både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Vi har fokus på en kompetent ledet beboerdemokratisk proces med den rette balance mellem bygherre, beboere, relevante aktører og rådgivere med kompetencer inden for både arkitektfaglighed og bæredygtighed. Samtidig ser vi tæt-lav boligbebyggelserne som et godt eksempel på, hvordan man i 70 erne radikalt forandrede boligmarkedet og gav inspiration til en hel generation af bolig-arkitekter. Vi ser det derfor som en meget velkommen udfordring, at Domea har valgt vores team til at komme med et bud på et modelprogram, som skal gentænke form, funktion og identitet via bæredygtig forandring af tæt-lav typologien. BÆREDYGTIGHED I overensstemmelse med konkurrenceprogrammet tager vi afsæt i den klassiske, helhedsorienterede forståelse af bæredygtighed, som blev introduceret med Brundtland-rapporten i 1987 og slået fast ved Rio-erklæringen i 1992, og siden har dannet afsæt for den nuværende fælles forståelse af de tre dimensioner: social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. I dag er certificeringsordninger for bæredygtigt byggeri omsider udbredt i en sådan grad, at de anviser en række kriterier og vægtninger af bæredygtighed i byggeriet. Det gør det muligt at arbejde konkret og helhedsorienteret med bæredygtighed. Vi tager i denne besvarelse udgangspunkt i DGNB, som er den danske standard for certificering af bæredygtigt byggeri. Vi finder, at arbejdet med DGNB-kriterierne i direkte form, eller som her gennem indarbejdelse af kriterierne i en bredere model, giver et solidt fundament for at arbejde nuanceret, konkret og inkluderende med bæredygtighed. DIAGNOSEVÆRKTØJET Vi ønsker i vores modelprogram at rykke grænserne for måden at tænke bæredygtighed, bl.a. ved at indtænke arkitektonisk kvalitet og beboerinddragelse som en bæredygtighedsparameter. Som en del af vores modelprogram har vi udarbejdet et værktøj til at diagnosticerer tæt-lav bebyggelser, for at kunne vurdere, hvor der skal sættes ind, for at skabe mest mulig merværdi. Værktøjet indeholder et spørgeskema, baseret på spørgsmål der tager afsæt i DGNB, og formuleret så de er målrettet interessenterne, herunder beboerne, i tæt-lav bebyggelser. Derved bliver det muligt for en traditionel projektorganisation, med repræsentation af beboere, boligselskab og rådgivere, at arbejde med bæredygtighedsemnerne, sideløbende med bæredygtighedsspecialisterne - og i dialog med disse - og få sammenlignelige resultater. Det kan ske at de forskellige interessenters diagnose peger i forskellige retninger, uden i første omgang at give et entydigt svar. Dette er helt OK, da diagnoseværktøjet ikke bruges til at give det endelige svar, men i stedet, via dialog, gøre beboerne bevidste om de valg de træffer og om valgenes effekt. Resultatet af spørgeskemaet og dialogen leder til, at der kan udvælges de byggesten, som bedst muligt kan fremtidssikre tæt-lav bebyggelserne. Nogle byggesten vil være arkitektoniske eller byggetekniske ændringer/optimeringer, andre vil være i form af mere socialt orienterede værktøjer. Det hele opsummeres til et modelprogram for tæt-lav, som har fokus på bæredygtighed, beboerproces og arkitektonisk kvalitet. Case: Græse Bakkeby 25 3

4 Skurene ved hver bolig har en skulpturel karakter med deres markante formsprog Græse Bakkeby / Frederikssund GRÆSE BAKKEBY Bebyggelsen består af 405 boliger fordelt på tre områder: Byhøjen mod nord, Bybakken mod vest og Dalskrænten mod sydvest. Der er ankomst for bilister flere steder fra de omkringliggende veje, til parkeringsarealer i bebyggelsens randområder. Der er yderligere mange alternative ankomstmuligheder for cyklister og fodgængere. Byhøjen Der er adgang til boligerne fra 4 primære asfaltbelagte stiforløb, der spænder ud mellem parkeringsarealerne i bebyggelsens randområde, samt fra enkelt tværgående stier. I midten af området er der et grønt areal formet som en stor høj i hele arealets størrelse, samt et lille legeareal. Bybakken Der er adgang til boligerne fra 5 grønne gårdrum samt fra mellemliggende stier. Skurene ved hver bolig har en skulpturel karakter med deres markante formsprog. Gårdrummene er veldefinerede og varierede med forskellige opholdsarealer og legepladser. Det store grønne rum i den nordlige del af bebyggelsen rummer en indhegnet sø, samt et legeareal. Dalskrænten Bebyggelsen ligger langs 2 asfaltbelagte fodgængergader med små tværgående stier og trapper, der forbinder gaderne med parkeringsarealet. Bebyggelsen ligger på et skrånende terræn med udsigt til det omkringliggende landskab, forhaverne til de øverste boliger optager niveauspringet i trapper og terrasser. Kommentarer til den samlede bebyggelse i Græse Bakkeby Dalskrænten og Bybakken er de bebyggelser i Græse Bakkeby, der fungerer bedst landskabeligt. Dalskrænten med placeringen på skrænten, med deraf følgende interessante haverum og fine kig til landskabet syd for, og Bybakken med sine veldefinerede gårdrum med hver sin identitet, samt anslag til udnyttelse af randområderne og slyngede stier mellem bygningskroppene. Det store grønne rum centralt i Bybakken har potentiale til at blive et rodigt og varieret grønt areal, der vil kunne henvende sig til hele områdets beboere. Byhøjen mangler interessante fællesarealer og grønne arealer i det hele taget. Den centrale grønne høj i midten mangler opholdsmuligheder, og adskiller de omkringliggende gader, mere end den samler dem. Parkeringens placeringen i randområderne især i Bybakken giver mulighed for større grønne arealer mellem husene Konklusion Den samlede planløsning for de 3 bebyggelser og ankomstforhold for både bilister, cyklister og fodgængere integrerer Græse Bakkeby i den tilstødende bebyggelse. Parkeringsarealerne opleves i alle 3 områder som veldefinerede og velafgrænsede. Den manglende tilgang til offentlig transport kan dog være med til at forhindre en varieret beboersammensætning. Med undtagelse af Byhøjen, er der gennemtænkte og velproportionerede udearealer og god kontakt til de omkringliggende områder fra Græse Bakkeby. 4

5 Torvet, grønningen og det vildere naturområde præges primært af slidte skure og lukkede hække Analyse af tre tidstypiske eksempelbebyggelser INDLEDNING Analysen skal lede frem til, hvad essensen af tæt-lav typologien er, og give mulighed for at se typologien ud fra nye perspektiver. - Konkurrenceprogram Hesselbæk Park/ Farum HARAGERGÅRD/ Helsinge FÆLLES KARAKTERISTIKA De udvalgte bebyggelser udgør 3 tidstypiske eksempler på tæt-lav - eller snarere 5 - idet Græse Bakkeby består af 3 forskellige bebyggelser i én. HESSELBÆK PARK Bebyggelsen består af 130 boliger. Der er ankomst til området fra vest, samt yderligere ankomst for cyklister og fodgængere fra syd og nord. Kommentarer Det at området kun har den ene ankomstvej, adskiller Hesselbæk Park fra det omkringliggende boligområde. De to bilfri gader opleves som harmoniske i skala, og det er nemt at orientere sig i området, da langt de fleste boliger har indgange fra de samme to gader. Der er meget få opholdsarealer, og en meget lille legeplads. Området appellerer derfor ikke til socialt ophold og interaktion mellem beboerne. De smalle gyder med hække på begge sider ud mod grønningen og enkelte andre steder i bebyggelsen er fine som kontrast til de bredere befæstede stiarealer. Konklusion Bebyggelsen rummer skalamæssigt nogle gode byrum, og har nogle letgenkendelige elementer som torvet, grønningen og det vildere naturområde.fællesarealerne er dog ikke udnyttet hensigtsmæssigt. Der mangler beplantning samt opholds- og aktivitetsmuligheder for både børn og voksne, og den centrale bilvej deler uhensigtsmæssigt bebyggelsen op i to områder. HARAGERGÅRD består af 199 boliger. Der er ankomst til området fra både øst og vest. Kommentarer I kraft af de to adgangsveje til området, integreres området mere i den øvrige by end tilfældet er i Hesselbæk Park. Stierne mellem husene har indgange til boligerne på den ene side og haver på den anden side. Disse stiforløb fremstår monotone og præges primært af slidte skure og lukkede hække. Fælleshuset har en kedelig placering i hjørnet af bebyggelsen. Områdets ene legeplads er slidt og ligger lige ud til et stort parkeringsareal. De grønne arealer virker primært som tiloversblevne områder og indbyder ikke til ophold leg eller aktivitet. Bebyggelsens udearealer præges generelt af meget store p-arealer. Det gælder for flere af dem, at de mangler beplantning, og at de forekommer store i skalaen i forhold til bebyggelsen. Konklusion Overordnet set mangler området opholds-, lege- og aktivitetsområder. Parkeringsarealerne virker overdimensionerede og for fremtrædende i bebyggelsen. Skraldeområderne ligger for tæt på private haver, og de nedslidte skure, kombineret med lukkede hække mod haver, gør stiforløbene triste og monotone. Grønne områder, der kunne være en kvalitet for bebyggelsen, ligger ubrugte hen og er placeret dårligt i forhold til at samle bebyggelsen. Bebyggelserne er kendetegnet ved at være placeret som satelitter uden for byområderne, med forskellig mulighed for adgang til offentlig trafik. De ligger som selvstændige enheder i forhold til nærmiljøet, og har mere eller mindre åbenhed og infrastruktur overfor nabobebyggelserne. Alle har et stort antal parkeringspladser, med stor variation i forhold til placering og udformning. Bebyggelsernes boligsammensætning spænder fra 1-rums til 5-rums boliger, fordelt på bygninger i et eller to plan. Husene er gennemgående organiseret som rækkehuse, af varierende længde. Generelt har boligerne både en for- og en baghave, men et gennemgående træk er dog 1. sals boliger, uden direkte udgang til private haver. Alle bebyggelserne er også kendetegnet ved, at der er etableret fællesarealer og fælleshuse. Her er der igen tale om meget varierende kvalitet og udnyttelsesgrad. Bygningerne er alle opført i tegl, udført som skalmur på fortrinsvis betonbagmure. Derudover har de fleste af bygningerne enkelte eller flere flader beklædt med andre materialer, fortrinsvis malet træ. Alle er karakteriseret af en vinduessætning, der er præget af reaktionen på 1970 ernes energikrise, med tilknappede facader - mest udpræget i de tidligere bebyggelser. SÆRLIGE KARAKTERISTIKA Haragergård er den eneste bebyggelse, der indeholder en blanding af både andelsboliger og lejeboliger, plejeboliger, ungdomsboliger og et bofællesskab for sent udviklede. Overordnet er der tale om byggerier, som er i forholdsvis god stand, og uden særlige synlige byggeskader. Men pardoksalt nok er det Haragergård - den yngste bebyggelse - der vise de fleste træthedstegn, i form af udfordrede fællesarealer og slidte bygningsdele. Facaderne fremstår generelt lettere monotone, på trods af sammensætningen af 1-og 2 etagers huse. I enkelte tilfælde er der arbejdet med særlige facadeaktiverende tiltag, som f. eks. kviste (Byhøjen), højt placerede vinduer (Dalskrænten) eller særlige volumen udformning (Hesselbæk Park). Bebyggelsernes beboerdemokratier, og disses positive indflydelse, er mest udpræget i Græse Bakkeby samt i andelsforeningen i Haragergård. TYPOLOGIER Under et kan tæt-lav bebyggelserne betegnes som det demokratiske, det kendte og det nære. Dette er repræsenteret ved enkle byggerier, udført i kendte konstruktioner og materialer og uden anvendelse af ekstravagante løsninger. Dette opfatter vi som stærke og positive kendetegn, som det er værd at videreføre. Sat på spidsen, kan tæt lav bebyggelserne også beskrives som en lettere bagudskuende boligform, med et anstrøg af selvtilstrækkeligehed i forhold til omgivelserne, og med et arealforbrug pr. beboer, der er ude af trit med fremtidens samfundsmæssige udfordringer. Vi ser det dog som en kvalitet at beholde tæt-lav bebyggelsernes eksisterende værdisæt, hvis det suppleres med det innovative, det udfordrende og det inkluderende. Dette kan sikre etableringen af alsidige bolig- og anvendelsesformer, eksperimentel og legelysten arkitektur i samklang med nærområdet og et globalt perspektiv, udført som bæredygtige byggerier, opnået via fortætning, fornyelser og fremtidssikring. 5

6 Diagrammerne illustrerer både generelle og specifikke emner for tæt-lav byggerier og de tre udvalgte bebyggelser. Nummereringen er ikke nødvendigvis en henvisning til et specifikt sted, men kan også repræsentere at tilstanden er generel for bebyggelsen. Fællesrum / grønne ørkener 01 Fællesrum / uderum udeliv 02 Zonering / hvem er hvor Privat Offentlig Zonering / tilvalgt fællesskab Privat Offentlig Privat Enkelte emner er udviklingsmuligheder for typologien. Store, udifferentierede fællesrum fungerer dårligt socialt. Bård Isdahl, På taket, i gården, i parken Ved at forbinde boligerne med udearealerne og tildele beboerne brugsret til enkeltdele, bliver arealerne aktive, så boværdien og trygheden i området øges. Uklar zonering med eks.private og offentlige zoner op ad hinanden mindsker brugen af begge områder og skaber utryghed. En klar zonering med et aflæseligt hieraki af private, semiprivate, semioffentlige og offentlige zone skaber bedre fællesskaber. Bybakken Byhøjen HVORNÅR ER EN BOLIG ET HJEM? 12 Byskrænten Græse Bakkeby Facadeforløb / oplevelsesfattig Facadeforløb / genvejen Facadeforløb / forskydning Facadeforløb / skala Monotone og lange facadeforløb skaber ensartet bevægelsesforløb og hindre orientering i bebyggelsen Korte facadeforløb skaber variation og sikre differentierede bevægelsesmønstre i bebyggelsen Forskydninger i volumenerne sikre bolignære opholdsmuligheder af varieret oplevelse og skaber variation i bebyggelsen. Varieret skala i bebyggelsen sikre aflæsningen af forskelligartede bomønstre-og værdier. 6

7 Ejerskab / store enheder 05 Ejerskab / mindre enheder 06 Kantzone / mere ejerskab 07 Analyse af tre tidstypiske eksempelbebyggelser SOCIAL BÆREDYGTIGHED Et socialt bæredygtigt byområde er kendetegnet ved, at det udvikler sig positivt med de mennesker, der bor der. Området skal opleves trygt og attraktivt og invitere til, at forskellige mennesker har lyst til både at besøge det og bosætte sig i det. Den sociale bæredygtighed handler også om, hvilke boværdier og adfærdsmuligheder beboere tilbydes af deres boligområde og deres bolig. - Konkurrenceprogram For store fællesskaber skaber risiko for tab af engagement hos den enkelte. Det er nemmere at føle sig hjemme og danne fællesskaber i et boligområde, som er inddelt i mindre enheder En god kantzone opfylder praktiske og sociale formål. Små indgreb som opsætning af en bænk på facaden kan, de rette steder, have stor social gevinst Facade / oplevelsesrig identitet Hesselbæk park Indeklima / hvad med dagslys Haragergård Indeklima / giv lidt hjælp SOCIAL BÆREDYGTIGHED - Der skal være plads til at være anderledes. - Grænserne går ikke længere kun ved hækken. Fællesskaber dyrkes i dag på andre platforme på tværs af fysiske grænser. Det handler altså i høj grad om, at give plads til hinanden og om at være i kontakt med hinanden. Det kan understøttes ved at beboerne kan identificere sig med bebyggelsen, og dermed tager ejerskab. For at understøtte beboernes lyst til at deltage i fællesskabet, er der stadig stort behov for bæredygtig videreudvikling og forbedring af de grønne udearealer og af rammerne for fysiske mødesteder og samvær. Ud over at forholde sig til de fysiske omgivelser, har vi fokus på den stigende brug af digitale platforme, som har betydning for måden vi forstår os selv på, og hvordan vi agerer i forhold til både vores nære omgivelser og globalt. Grundlaget for fællesskabsdannelse og beboerengagement er ikke nødvendigvis det samme som tidligere, og der er derfor i dag behov for at supplere med nye platforme og mødesteder. Derfor har vi i vores analyse af bebyggelserne også vurderet muligheden for at opgradere den sociale kvalitet ud fra brugen af fx. social medier. KONKLUSION Mange af de oprindelige sociale kvaliteter ved tæt-lav bebyggelserne holder stadig i dag, og typologien har grundlæggende meget positive træk inden for den sociale bæredygtighed. Skalaen i bebyggelserne samt variationen i bygningshøjde og længde, er med til at skabe attraktive boværdier. Nærheden til grønne udearealer giver god mulighed for beboerindragelse og den udvikling af ejerskab, der er nøgleordet i forhold til at udvikle socialt bæredygtige bebyggelser. Der er dog tendenser, i de nyeste bebyggelser, som udvasker dele af de gode tiltag. Både i Hesselbæk park, Haragergård samt Byhøjen, er der etablerede store udifferntierede uderum, som tydeligt ikke benyttes af beboerne. I Haragergård er de nære uderum primært brugt til parkering, hvorved den sociale interaktion synes formindsket. Hesselbæk park og Haragergård mangler generelt også nære fællesområder, og en generel underdeling af fællesskaberne i mindre enheder. Generelt skæmmes den fine variation i bygningshøjde og forløb af fraværet af arkitektonisk kvalitet og nogle forholdsvist monotone facader. Velproportionerede facader udført med gode stoflige materialer, højner menneskers trivsel. I alle tre bebyggelser mangler der i høj grad arkitektonisk kvalitet, og der er i vores optik behov for en opgradering. Variation i facadeudformningen øger orienteringsmulighederne og medvirker til identitetsskabende tiltag. Små vinduer sparer måske på varmeudgifterne, men øger forbruget af kunstlys og mindsker boværdien Byggetiltag der øger dagslys, mindsker brugen af kunstlys og øger boværdien 7

8 Diagrammerne illustrerer både generelle og specifikke emner for tæt-lav byggerier og de tre udvalgte bebyggelser. Nummereringen er ikke nødvendigvis en henvisning til et specifikt sted, men kan også repræsentere at tilstanden er generel for bebyggelsen. Enkelte emner er udviklingsmuligheder for typologien. Transport / 1:1? Transport / 1:5? Afstand til storbyen medfører store miljømæssige udgifter til persontransport og til parkering Ved at arbejde med dele(el)bilsordninger eller samkørsel, kan man markant nedsætte miljøbelastningen ved både transport og befæstede arealer BRUGERADFÆRD ER ALTAFGØRENDE FOR EN MILJØMÆSSIGT BÆREDYGTIG FREMTID! Brugeradfærd / usynligt forbrug Undersøgelser viser at identiske husstande kan have en forskel i energiforbrug på 300%! Bybakken 11 Byhøjen KAN EN BOLIG PRODUCERE ENERGI? Byskrænten Græse Bakkeby Energi / mange overflader Energi / mange overflader Solceller Solfangere Jordvarme anlæg Energi / isolering Energi / orientering Tæt-lav byggerier har til sammenligning med etagebyggerier en større overflade og derved et større energitab Mange overflader giver gode arealer for at indarbejde energigenererende tiltag på bygning og i terræn Bebyggelserne er tidstypiske hvilket bl.a. kommer til udtryk i utilstrækkelig isolering af facade og tag. Flere af bygningerne i bebyggelsen har en ugunstig orientering i forhold til at udnytte passive solenergi. 8

9 Brugeradfærd / synligt forbrug Biodiversitet / ensartet Biodiversitet / flerartet Analyse af tre tidstypiske eksempelbebyggelser MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED Miljømæssigt bæredygtige bebyggelser er, når den enkelte bygning såvel som den samlede bebyggelse udvikler sig positivt i forhold til miljøet og opfylder menneskets behov uden at belaste det eksterne miljø. - Konkurrenceprogram Synliggørelse af energiforbrug og -effektivitet er den mest effektive måde til at påvirke brugeradfærd! Ensartede grønne arealer mindsker muligehden for udbredelse af en varieret flora og fanua, og mindsker værdien af uderummene Biodiversitet gavnes gennem beskyttelse af eksisterende, og etablering af nye lokaliteter for hjemmehørende planter og dyr. Energi / tæthed Hesselbæk park Haragergård Vand / et problem? Vand / en herlighedsværdi MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED - Beboeradfærden er afgørende for en grøn fremtid Der har i mange år været arbejdet med miljøspørgsmål. Dog i en mere isoleret tilgang, end hvad det nuværende bæredygtighedsbegreb lægger op til. Der ligger forsat en opgave i at få hævet niveauet fra isoleret fokus på f.eks. energiforbrug og materialers ydeevne i forhold til isolering, til at tænke helhedsorienteret og få engageret beboerne i denne helhedstænkning og inspireret til bæredygtig adfærd. Adfærdsændringer besidder et af de største potentialer i forhold til at skabe miljømæssig bæredygtighed. Det stiller en række udfordringer i forhold til den almene boligbebyggelse. Hvor går grænserne for den individuelle frihed til at bestemme over rammerne for eget liv, i forhold til respekt og ansvar for sameksistens? Helt jordnært kan det gribes an med at gøre beboerne bevidste om deres adfærd fx via monitorering af energiforbrug. KONKLUSION Bebyggelserne er år gamle med dertilhørende slitage. Bygningerne er forholdsvis dårligt isolerede og har samtidig store overflader, hvilket medfører stort energitab. I forhold til passive energioptimeringer er særligt de ældre bebyggelser udformet uden fokus på solorientering. Derudover er særligt de ældre bebyggelser præget af en post-energikrise-vinduessætning, hvilket har resulteret i et forholdsvis beskedent dagslys i boligerne. Enkelte har løst dette ved påbygning af glaskarnapper og lignende og forskellen er markant bedre. Bygningernes enkelte bygningsdele har også væsentlige træthedstegn, og her er tydeligvis god mulighed for optimering. Bebyggelserne ligger alle forholdsvist langt fra urbane kontekster, hvilket afspejles i antal parkeringspladser og biler. Nye tiltag som fx delebiler og ladestationer for elbiler, kunne hjælpe her. Enkelte af udearealerne har en stor overvægt af belagte overflader, der forhindre nedsivning af regnvand, hvilket kan medføre problemer i fremtiden, hvor der forventes større regnvandsmængder. Der ud over er der heller ikke den store biodiversitet at finde. Er klimaskærmen utæt, skaber det varmetab og et ubehageligt indeklima For mange belagte flader, hindrer nedsivning og sætte større pres på kloakeringen. Grønne overflader hjælper nedsivning og grønne tage kan forsinke regnvand. Opsamling af regnvand kan benyttes til at skabe herlighedsværdi i området. Bybakken skal dog fremhæves for sin meget grønne struktur og forskelligartede fauna. Her er også en sø (dog afspærret), som kunne blive en del af en overordnet vandstrategi. 9

10 Diagrammerne illustrerer både generelle og specifikke emner for tæt-lav byggerier og de tre udvalgte bebyggelser. Udvendig drift / pyha! Udvendig drift / all or nothing Ingen vedligehold (vilde bede, belægning) Udvendig vedligehold / slitage Gavle og skure er udført i vedligeholdelseskrævende materialer Udvendig vedligehold / patina Facade og tag er udført i vedligeholdesesvenlige materialer Nummereringen er ikke nødvendigvis en henvisning til et specifikt sted, men kan også repræsentere at tilstanden er generel for bebyggelsen. Enkelte emner er udviklingsmuligheder for typologien. Udendørsarealer med stort driftsbehov kan skabe en unødig økonomisk belastning for bebyggelsens samlede økonomi Enkelt vedligehold (græsflader) Overflader med lavt driftsniveau frigiver ressourcer til andre tiltag i bebyggelsen Overflader der kræver vedligehold kan trække hele bebyggelsens oplevelsesværdi ned hvis de ikke vedligeholdes rettidigt Overflader der har en høj patineringsgrad, kan bringe merværdi til bebyggelsen over tid og spare ca. halvdelen af udgiften til vedligehold BYBAKKEN BYHØJEN KAN EN BEBYGGELSE STIGE I VÆRDI? BYSKRÆNTEN GRÆSE BAKKEBY Fleksibilitet/ bærende vægge Bærende skillevægge besværliggøre ændringer af boligen Foranderlighed / bærende vægge Godt placerede bærende konstruktioner, kan man bygge videre på Fleksibilitet/ tunge dæk Tunge etagedæk besværliggøre ændringer af boligen Foranderlighed / tunge dæk Gode bærende konstruktioner kan man bygge videre på Bygninger med mange bærende skillevægge mindsker fleksibiliteten, og kan mindske bebyggelsens attraktion over tid. En stabil bærende konstruktion og ikke-bærende klimaskærm, kan give mulighed for at udvide bygningen over tid Bygninger med tunge etage-og tagdæk mindsker fleksibiliteten i at sammenlægge lejligheder vertikalt og kan mindske bebyggelsens attraktion over tid. Et stabilt bærende system med fx bærende lejlighedsskel og en let tagkonstruktion muliggøre en vertikal udvidelse af bygningen over tid

11 Indvendig vedligehold / slitage Laminatgulve slides hurtigt 05 Indvendig vedligehold / patina Plankegulve holder og kan let slibes ned ved fraflytning Bolig drift / 0-energi=0-udgift Vandopsamling kan bruges til tøjvask eller toiletskyl Solceller kan laveenergi til husholdningen Analyse af tre tidstypiske eksempelbebyggelser ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED Solfangere kan opvarme brugsvand Den økonomiske bæredygtighed har fokus på optimering af en bygning og et byområdes totalværdi og totaløkonomi, og det omfatter blandt andet en minimering af driftsomkostninger, bedre mulighed for udlejning og værdistabilitet. - Konkurrenceprogram Billige og sarte indvendige flader vil hurtigt fremstå slidte og sænke boværdien og -glæden Solide indvendige flader vil fremstå ordentlige over tid, og kan nemt vedligeholdes uden at udfordre beboernes kunnen eller økonomi Energigenererende tiltag kan optimere driftsudgifterne til boligen samtidig med at det har en miljømæssig effekt! ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED HESSELBÆK PARK SMUKKE MATERIALER MISTER ALDRIG VÆRDI! Værdibevarelse / godt lige nu! For ens boligsammensætning kan miste værdi over tid, når ønsker til boligers størrelse og udformning ændre sig HARAGERGÅRD Værdibevarelse / altid godt! Varieret boligsammensætning kan rumme ændrede bomønstre og bevare attraktionen og værdien over tid - Mest bæredygtighed for pengene? Eller et bæredygtigt byggeri helt igennem? Traditionel opdeling i anlæg og drift må adresseres. - Det kræver mod at investere med et langt sigte. Økonomisk bæredygtighed bliver aktuelt domineret af totaløkonomiske betragtninger, hvor anlægsudgifter holdes op i mod drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Der kan ligge strukturelle bindinger mellem anlægsmidler og driftsmidler, der nødvendigvis må adresseres for at skabe de ønskede bæredygtighedseffekter. Økonomisk bæredygtighed kræver mod og villighed til at investere med et langt sigte. Anlægsudgifterne repræsenterer en så omfattende investering, at rentabiliteten og holdbarhed ofte vurderes i et 50-0 års perspektiv. Det gør det relevant at sætte ambitionsniveauet for bæredygtighed højt og tænke i genbrug og livscyklus. KONKLUSION Bebyggelserne er alle i forholdsvis god stand, og generelt udført i materialer, der kræver minimalt vedligeholdelse. Materialerne har dog ikke nødvendigvis en høj patineringsgrad, hvorved de ikke fremstår mere ædle i dag, end da de blev bygget. Desværre er de bygningsdele der er vedligeholdelseskrævende ikke altid lige godt vedligeholdt, hvilket gør at dele af bebyggelserne fremstår mindre attraktive. Enkle steder kan det ses, at beboerne selv har forsøgt at vedligeholde udvendige bygningsdele - med varieret succes. Driftsmæssigt er alle bebyggelsernes uderum enkle at drifte, med græsarealer eller belagte arealer som gennemgående materialitet. Beboernes private haver varierede dog stærkt i hvor meget eller hvor lidt de er passet, og enkelte fremstår direkte forsømte. Boligsammensætningen er generelt varieret med mange forskellige størrelser og udformning af boliger. Dog mangler der generelt en fleksibilitet, så boligsammensætningen altid forbliver attraktiv. Eks. er der generelt en undervægt af større boliger til eks. børnefamilier - og i nogen tilfælde en overvægt af den samme størrelse bolig, der måske ikke på sigt forbliver attraktiv. Mindre erhverv eller institutioner findes slet ikke i de fleste tætlav bebyggelser, en ændring af dette, ville kunne skabe merværdi i bebyggelserne. Generelt er bygningerne udført med betondæk, der ligger af på bærende gavle og lejlighedsskel, hvorfor facacaderne vil kunne ændres med simple tiltag, hvilket giver fleksibilitet i forhold til ændringer i facadearkitekturen og i bygningsvolumenerne. Installationsmæssigt er hovedføringsveje og radiotorer placeret hensigtsmæssigt i forhold til at udvide med ny teknologi. 11

12 Miljømæssig bæredygtighed ARKITEKTONISK VISION / FRA FORBRUG TIL PRODUKTION At arbejde imod at gøre bebyggelsen energineutral og på sigt til en energiproducerende enhed, med øje for at påvirke beboernes energiforbug postitivt igennem synliggørelse, samt at opdatere bygningsmassen med de mest hensigtsmæssige tiltag. Social bæredygtighed ARKITEKTONISK VISION / FRA BOLIGOMRÅDE TIL LOKALSAMFUND At sikre inde- og uderum optimerer muligheden for en social interaktion i området på beboernes præmisser At sikrer, at bebyggelsens fremtoning påvirker beboernes glæde og ejerskab ved bebyggelsen positivt. 12

13 Arkitektonisk Vision Et socialt bæredygtigt byområde er kendetegnet ved, at det udvikler sig positivt med de mennesker, der bor der. Området skal opleves trygt og attraktivt og invitere til, at forskellige mennesker har lyst til både at besøge det og bosætte sig i det. Den sociale bæredygtighed handler også om, hvilke boværdier og adfærdsmuligheder beboere tilbydes af deres boligområde og deres bolig. - Konkurrenceprogram Økonomisk bæredygtighed ARKITEKTONISK VISION / FRA VÆRDI TIL MERVÆRDI At muliggøre ændring af boligstørrelser og -indretning på en enkel vis i takt med efterspørgslen, samt sikre at nye tiltag tilføre mest mulig merværdi til bebyggelsen. At sikre langtidsholdbare løsninger med høj kvalitet i materialevalg og lav vedligeholdelsesgrad Kan et byggeri kategoriseres som bæredygtigt, uden at det indeholder en væsentligt grad af arkitektonisk kvalitet? - Ja, det kan det godt, hvis bæredygtighed defineres i gængs forstand. Det vil naturligvis have visse mangler, særligt i forhold til de kriterier der defineres som social bæredygtighed, men det vil stadigt kunne kategoriseres som bæredygtigt byggeri. Domea efterspørger tæt-lav bebyggelse, udført som bæredygtigt byggeri, med høj arkitektonisk kvalitet. Vi spurgte derfor os selv, hvad grunden så egentlig er til, at det - trods mange bestræbelser - stadigt ikke er lykkedes at inddrage arkitektonisk kvalitet fuldbyrdet, i alle de hidtidige definitioner af bæredygtighed, inklusive internationale certificeringsordninger og nationale systemer? Vi mener at forklaringen skyldes, at bæredygtighedskriterier kan defineres som målbare, som kvantitet eller kvalitet, hvor arkitekturen kan illustreres, beskrives, føles eller fornemmes, men ikke kan måles. At opstille arkitektoniske kvalitetsdefinitioner for bebyggelser med begreber som velproportionerede, smukke, oplevelsesrige (fortsæt selv), forekommer frugtesløst, og vil ikke kunne indfange arkitekturens væsen. Vi mener derfor, at den arkitektoniske kvalitet til enhver tid, må sikres igennem tilknytningen af arkitekter, som kan forløse arkitekturen. Vi mener derimod at det giver god mening, at beskrive overordnede arkitektoniske visioner, i form af paroler for de forskellige aspekter af bæredygtighed. Vores bud på parolerne lyder: Fra boligområde til lokalsamfund - for social bæredygtighed. Fra forbrug til produktion - for miljømæssig bæredygtighed. Fra værdi til merværdi - for økonomisk bæredygtighed. 13

14 Diagnoseværktøj /Hvordan har din bebyggelse det? Input Vægtning Vurdering Bæredygtighed på formel På baggrund af analyse defineres en række kategorier Hver kategori vægtes i forhold til hinanden Det vurderes hvor godt bygningen præsterer inden for hver kategori MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED SOCIAL BÆREDYGTIGHED Kat.20 Kat.21 Kat.01 Kat.02 Kat.03 Kat.04 Kat.05 Kat.06 Meget relevant Utroligt dårligt Over middel Kat.19 Kat.07 Samlet resultat Kat.18 Kat.08 Kat.17 Kat.09 ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED Kat.16 Kat15 Kat.14 Kat.13 Kat.12 Kat.11 Kat. Lidt relevant Rigtig godt Overordnet/ hvad er bæredygtighed Kategori/ hvad er vigtigt? Relevans / hvor vigtigt er det? Præstation / hvor godt går det? På samme måde som bæredygtighed er defineret igennem de tre hovedområder: miljømæssig- økonomisk og social bæredygtighed - er vores diagnoseværktøj opbygget omkring disse tre ligeværdige områder. Kategorierne til inputtene af diagnoseværktøjet kan som udgangspunkt være hvad som helst. Vi bruger resultatet af analysen til at definerer en række kategorier, vi mener er relevante og dækkende og kan implementeres af både beboere, domea, rådgivere samt bæredygtighedsspecialister. Relevansfaktoren beskriver hvor vigtigt kategorien er vægtet op imod de resterende kategorier inden for samme bæredygtighedsemne. For at vælge de bedste løsninger er det vigtigt, at man kan afkode hvor en indsats vil betyde mest muligt - relevansfaktoren hjælper med at skabe fokus på, hvor der kan skabes mest mulig merværdi for investeringen. Ved input i diagnoseværktøjet vil højt vægtede områder stå grafisk frem som brede kolonner, imens svagt vægtede områder vil stå frem som smalle kolonner. Herved skabes et enkelt overblik over, hvor det er mest vigtigt at fokusere tiltagene. Præstationsværdien viser - på et gældende tidspunkt - hvor godt det går for bebyggelsen inden for en enkel kategori. Hermed kan man se, hvor bebyggelsen har kvaliteter - og hvor den har udfordringer. Sammen med relevansfaktoren får man et overblik over, hvor man vil få mest merværdi ved at sætte ind. At addere kvalitet til en kategori, vil altid give mest mening, hvis den er vægtet højt og vise versa. Diagnoseværktøjet giver et øjebliksbillede over nutidige og mulige fremtidige forhold, således man altid kan vælge de tiltag der frembringer det bedste resultat 14

15 Eksempel på en diagnose /hvad fejler bebyggelsen? Dette eksempel fortælle os for eksempel, at dem der har besvaret spørgeskemaet, mener der er ringe biodiversitet i bebyggelsen. Men da de samtidig mener, at biodiversitet ikke er så vigtigt, skulle man måske vælge at gøre sin indsats på et andet område. DIAGNOSEVÆRKTØJ Diagnoseværktøjet er et grafisk overblik over en bebyggelse, der på en enkel måde kan illustrere de vigtigste emner og deres tilstand DIAGNOSE 52% HVAD ER DIAGNOSEVÆRKTØJET? Diagnoseværktøjet er et inputsbaseret værktøj, der på en enkel måde kan give et overblik over en given situation udfra en række kriterier og disses vægtning i forhold til hinanden. Det er udarbejdet til at kunne håndtere komplekse emner på enkel vis, og kan bruges på tværs af faglighed og ekspertise. Værktøjet gør det muligt for en traditionel projektorganisation, med repræsentation af beboere, boligselskab og rådgivere, at arbejde med bæredygtighedsemnerne, sideløbende med bæredygtighedsspecialisterne - og i dialog med disse - og få sammenlignelige resultater. Formålet er at få et øjebliksbillede over en bebyggelses samlede tilstand, samt den totalværdi forskelligartede tiltag kan bibringe bebyggelsen. HVORDAN BRUGES VÆRKTØJET? Værktøjet fungerer i praksis som en platform der håndterer input. Input fungere i alt sin enkelthed som svar på spørgsmål. Spørgsmålene stilles i kategorier, som er formuleret udfra analysen af, hvad den særlige DNA for tæt-lav byggeri er. Kategorierne kan genfindes inden for DGNB kriterierne. Ved besvarelse af spørgsmål vægter man først vigtigheden af den enkelte kategori, hvorefter man vurderer, hvor godt bebyggelsen klare sig inde for den kategori. Matrixen vægter de indtastede vurderinger mod hinanden, og resultatet slå grafisk igennem som en bæredygtighedsrose. BÆREDYGTIGHEDSROSEN er den grafiske repræsentation af bebyggelsens bæredygtighedsmæssige tilstand. Her har man overblikket over bebyggelsens højest vægtede områder (de bredeste felter) samt et generelt overblik over, hvordan bebyggelsen klare sig: Hvor er der mangler, og hvor er der styrker? Formålet med bæredygtighedsrosen er, at man allerede i de tidlige faser kan klarlægge, hvor man bør rette fokus og derved være i stand til at bringe de rigtige rådgivere og eksperter ind, på de rigtige tidspunkter. HVEM STILLER DIAGNOSEN? I diagnosen af bebyggelsen skelner vi imellem den subjektive diagnose (som primært er beboerdrevet) og den tekniske analyse (der primært er rådgiverdrevet). Men værktøjet er det samme. Dette medfører at eventuelle differencer imellem de to diagnoser enkelt kan overskues og analyseres, før egentlige tiltag udvælges. I gennemgangen af selve modelprogrammet kommer vi ind på, hvordan værktøjet kan benyttes i en proces. 15

16 Vand 1 Biodiversitet 2 Energiforbrug 3 Brugeradfærd 4 I hvor høj grad er det vigtigt, at regnvand er en aktiv medspiller i udformningen af de grønne udearealer i bebyggelsen? (fx regnvandsopsamling til blomstervanding, en sø eller et vandløb) I hvor høj grad er det vigtigt, at der er variation i vegetationen i bebyggelsens grønne områder? ( fx planter, græsser, blomster og træer) I hvor høj grad er det vigtigt for dig, at du har lave udgifter til opvarmning af din bolig? I hvor høj grad er det vigtigt, at der er en synliggørelse af husholdningens energiforbrug? (fx. et panel, en digital platform, en app?) MILJØ I hvor høj grad er regnvand en aktiv medspiller i bebyggelsen i dag? I hvor høj grad er der variation i vegetationen i bebyggelsen i dag? I hvor høj grad er du villig til, at betale mere i husleje, mod at din varmeregning blev tilsvarende mindre? I hvor høj grad oplever du, der er en synliggørelse af energiforbruget? Formål med spørgsmålet: Selv om vand traditionelt hører under miljø, er spørgsmålet formuleret, så beboerne tager stilling til regnvand som et arkitektonisk og socialt element. Hvis beboerne ser vandelementet som positivt, og når bæredygtighedseksperten ved, at regnvandsopsamling giver en miljømæssig fordel ved bedre Lokal Vand Afledning (LAR), og da det samtidig er en økonomisk fordel ikke at skulle opgradere kloakering til regnvand, er der balance i arkitektonisk, social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Formål med spørgsmålet: Biodiversitet er en miljømæssig kvalitet. Spørgsmålet er formuleret, så beboerne tager stilling til biodiversitet som et arkitektonisk og socialt element. Økonomisk kan biodiversitet lette drift og vedligehold i fællesarealerne, da flere vækster vil være tilladte, og der derfor ikke skal luges i så høj grad. Formål med spørgsmålet: Da tæt/lav-byggeri fra 80 erne ofte er dårligt isoleret, og har en stor overflade, er det en stor miljømæssigt gevinst, med en velisoleret og tæt bolig, da energiforbrug øger CO2-afledningen. Socialt kan komforten i boligen forbedres med stabil temperatur og minimering af træk. Og økonomisk er det en fordel, at energiforbruget minimeres. Formål med spørgsmålet: Brugeradfærd er den største forskel i energiforbrug i husholdninger. Forskning har vist at en synliggørelse af energiforbrug kan lede til sænket forbrug, samt skabe sociale sammenhold igennem interne målsætninger om sænket forbrug. Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der ændrer områdets regnvandshåndtering. Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der ændrer bebyggelsens beplantningsstrategi Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der ændrer boligens facadeudformning og/eller efterisolering. Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der synliggøre energiforbruget for boliger og bebyggelser. Fællesområder 1 Zonering Indeklima 3 Variation i arkitekturen 4 I hvor høj grad er det vigtigt, at der er varierede udendørs fællesarealer, nær din bolig til ophold og rekreation? I hvor høj grad er det vigtigt, at der er veldefinerede arealer i bebyggelsen? (at der er klar forskel mellem private zoner, halvprivate zoner, halvoffentlige zoner og offentlige zoner?) I hvor høj grad er det vigtigt, at din bolig har den rette mængde dagslys? I hvor høj grad er det vigtigt, at der er variation i bebyggelsens arkitektur? (Variation i vinduesstørrelse og -placering, fremspring i facader og tage mv.?) SOCIAL I hvor høj er der varierede udendørs fællesarealer, nær din bolig? I hvor høj grad er der veldefinerede arealer i bebyggelsen? I hvor høj grad er du tilfreds med mængden af dagslys i din bolig? I hvor høj grad er der variation i bebyggelsens arkitektur? Formål med spørgsmålet: Socialt er det en kvalitet, hvis de nære fællesarealer opfordrer til ophold og hvis fællesarealerne understøtter forskellige aktiviteter, da de understøtter beboernes brug af udearealerne.. Hvis beboerne benytter de fælles udearealer, vil det ofte nedsætte hærværk i området, hvilket er en økonomisk kvalitet, og beboerne vil i højere grad tage del i drift de grønne områder og derved give bedre grobund for biodiversitet(miljø) i området. Formål med spørgsmålet: Socialt er det en kvalitet, hvis fællesarealer er zoneinddelte, da de understøtter beboernes brug af udearealerne. Hvis beboerne benytter de fælles udearealer, vil det ofte nedsætte hærværk i området, hvilket er en økonomisk kvalitet, og beboerne vil i højere grad tage del i drift de grønne områder og derved give bedre grobund for biodiversitet (miljø) i området. Formål med spørgsmålet: Socialt kan komforten i boligen kan forbedres med dagslys, og ændring af vinduesudformningen kan højne den arkitektoniske kvalitet. Økonomisk er det en fordel, at energiforbruget minimeres. Formål med spørgsmålet: I tæt-lav byggeri fra 80 erne er det ikke usædvanligt, at der er stereotype facadeudformninger. Spørgsmålet er formuleret, så beboerne tager stilling til arkitekturen. Variation i arkitekturen giver mulighed for ombygninger der understøtter miljø (fx efterisolering) økonomi (fx tilbygninger) social (fx mulighed for ændringer af boligstørrelser) Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten, der underbygger ophold i udearealerne og beplantningsstrategi og som ændrer størrelsen af uderum. Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten, der underbygger zonering i udearealerne. Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der ændrer boligens vinduesudformning. Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der ændrer vinduesudformninger, bygningsudformning samt tilbygning og nybygning. Udvendigt vedligehold 1 Vedligehold af boliger 2 Fleksibilitet 3 $ Værdibevarelse 4 I hvor høj grad er det vigtigt, at bebyggelsens udearealer og facader kræver minimalt vedligehold? I hvor høj grad er det vigtigt, at din bolig kræver minimalt vedligehold? I hvor høj grad er det vigtigt for dig, at det er muligt at ændre ruminddelingen i din bolig? I hvor høj grad er det vigtigt for dig, at bebyggelsen har et arkitektonisk, holdbart udtryk? (Bebyggelsens bevaringsværdi) ØKONOMI I hvor høj grad oplever du bebyggelsens udearealer kræver minimalt vedligehold? I hvor høj grad oplever du at din bolig kræver minimalt vedligehold? I hvor høj grad mener du det er muligt, at ændre rumindretningen i din bolig? I hvor høj grad oplever du bebyggelsen som arkitektonisk holdbar Formål med spørgsmålet: Vedligeholdelseslette materialer er en økonomisk kvalitet. So- Formål med spørgsmålet: Vedligeholdelseslette materialer er en økonomisk kvalitet. Formål med spørgsmålet: Økonomisk er det en kvalitet, at boligen kan ændres uden Formål med spørgsmålet: Tæt-lav byggeri fra 80 erne er ofte arkitektonisk udformet, så cialt kan materialer som fremstår velholdte understøtte brug af udearealerne. Miljømæs- Økonomisk kan materialer som fremstår velholdte understøtte søgningen på boliger i store omkostninger, i takt med at krav til boligindretning ændres. Socialt kan fleksibel det ikke gør nogen sure. Men det gør på den anden side sjældent nogen rigtig glade. sigt minimerer vedligeholdelseslette materialer brugen af maskiner og ozonlagsødelæg- foreningen. Miljømæssigt minimerer vedligeholdelseslette materialer brugen af maskiner boligindretning understøtte en varieret beboersammensætning. Der er dermed mulighed for, at hæve den arkitektoniske kvalitet. Økonomisk er det en gende materialer (fx visse typer maling mv.) og ozonlagsødelæggende materialer (fx visse typer maling mv.) kvalitet, at byggeriet har arkitektonisk kvalitet, og derfor er værd at bevare. Socialt kan det være en kvalitet, at bo i et byggeri beboerne synes om. Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der underbygger udearealer og facader der kræver minimalt vedligehold. Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der underbygger byggematerialer der kræver minimalt vedligehold. Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der med nye bygningsdele skaber en bolig, med lette, fleksible indervægge. Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der med nye bygningsdele der understøtter og forbedrer arkitekturen. 16

17 VEDLIGEHOLD Solorientering 5 I hvor høj grad er det vigtigt, at der er direkte sollys på opholdsarealerne i din bolig og på boligens private udearealer? Transport 6 I hvor høj grad er det vigtigt, at der er gode fælles transportmuligheder i forbindelse med bebyggelsen? (bus, tog, delebiler mv.) Ressourcehåndtering 7 I hvor høj grad er det vigtigt, at der er rent og ryddeligt i bebyggelsen og at der er en plan for ressourcehåndtering? (affaldssortering, storskrald, kompostbeholdere mv.) 21 spørgsmål Input til Diagnoseværktøjet I hvor høj grad er der direkte sollys i din bolig og på boligens private udearealer? Hvor gode er de fælles transportmulighederne fra bebyggelsen? Er der rent og ryddeligt i bebyggelsen, og er der en plan for affaldshåndtering? FÆLLESHUSE FÆ F LLESHUSE V RIAT VA Formål med spørgsmålet: For at tilgodese det sociale liv mellem husene, er tæt-lav byggeri ofte orienteret forkert i forhold til solen. Socialt kan det også være positivt, at der er direkte sollys i boligen og på boligens private udearealer. Miljømæssigt og økonomisk bidrager sollys som varmetilskud i boligen. Omvendt kan man også få en indikation af, om beboerne foretrækker skyggefulde udearealer frem for direkte sollys. Formål med spørgsmålet: Socialt er det en fordel, at beboerne har adgang til fælles transport til og fra bebyggelsen. Økonomisk og miljømæssigt er det en kvalitet, at privatbilismen mindskes. Formål med spørgsmålet. Miljømæssigt er det en fordel, at beboerne vil smide deres affald i affaldsbeholdere, som er placeret rigtigt i bebyggelsen, samt at de vil sortere deres affald. Socialt giver en ren og ryddelig bebyggelse bedre sammenhold og understøtter ophold på de fælles udearealer. Økonomisk er det en samfundsgevinst, at affald kan genanvendes. BIODIVERSITET FÆLLESOMRÅDER VARIATION I BYGNING A ION I BYG Y NING SOCIAL E ERSKA EJ EJERSKAB K B SAM.SÆTNING SAM.SÆ BEBOER S TNING Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der ændrer boligens vinduesudformning eller ved nedrivning og nyopførelse. Beboersammensætning 5 Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten, der fx via Facebook eller andre sociale medier, giver mulighed for at dele biler, eller til at der opstilles ladestation for el-biler. Beboerinddragelse 6 Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der ændrer områdets affaldsshåndtering: Byggesten #1, 2 og 3 Identitet 7 ENERGIFORBRUG VAND / LAR BOLIG SAM.SÆTNING BOLIG ZONERING I hvor høj grad er det vigtigt, at beboersammensætningen i bebyggelsen er varieret? (Fordeling af børnefamilier, singler med/uden børn, unge, ældre, indvandrere, handicappede mv.) I hvor høj grad er det vigtigt, at du som beboer inddrages i beslutninger, som påvirker de fælles arealer? I hvor høj grad er det vigtigt, at du som beboer kan identificere dig med de nære omgivelser omkring din bolig (fx ved genkendelighed i farve, arkitektur mv.?)? MILJØ INDEKLIMA FLEKSIBILITET I hvor høj grad oplever du, at beboersammensætningen i bebyggelsen er varieret? I hvor høj grad oplever du, at du som beboer inddrages i beslutninger, som påvirker de fælles arealer?? I hvor høj grad oplever du, at du som beboer kan identificere dig med de nære omgivelser omkring din bolig? ORIENTERING FORANDERLIGHED Formål med spørgsmålet: Socialt kan det være en kvalitet, at man både kan spejle sig i sine naboer, men også at der er variation. Økonomisk er det også en fordel, hvis der er balance i beboerfordelingen, da balancen kan skabe søgning til foreningen, og derved sikre den økonomiske kvalitet i bebyggelsen. Formål med spørgsmålet: Hvis beboerne har indflydelse på de fælles arealer, benytter de dem ofte i højere grad. Det vil ofte nedsætte hærværk i området, hvilket er en økonomisk kvalitet, og beboerne vil i højere grad tage del i drift de grønne områder og derved give bedre grobund for biodiversitet (miljø) i området. Formål med spørgsmålet: Hvis beboerne føler at der er en fælles identitet i nærmiljøet, skaber det en fælles forståelses for, hvem man er i det større fællesskab. En fælles identitet leder mod at tage ejerskab over nærmiljøet, og giver grobund til større beboerindragelse og ansvar for eks. udeområderne og boligerne. Man skaber også en fælles historie som nye beboerer mødes med og kan tage del i. TRANSPORT VÆRDIBEVARELSE ØKONOMI DRIFT Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der ændrer boligstørrelserne i bebyggelsen. Markedsføring 5 I hvor høj grad er det vigtigt for dig, at bebyggelsen har et godt renommé. Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der tilbyder kommunikations-platforme (Facebook mv.). Husleje 6 I hvor høj grad er det vigtigt for dig, at huslejen er lav i bebyggelsen? Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der kan forstærke eller ændrer områdets egenopfattelse samt introducerer identitets fællesskaber Byggesten #1, 2 og 3 Foranderlighed 7 I hvor høj grad er det vigtigt, at afdelingen kan tilbyde forskellige boligstørrelser? (fx boliger i forskellige størrelser og med flere eller færre rum) På baggrund af analysen af tæt-lav typologiens særlige karakteristika, kan vi specialrette spørgsmålene i diagnoseværktøjet, således at det retter fokus mod de problemstillinger, der er i det almene tæt-lav byggeri. fravalg der fortages. Resultatet fra den indledende spørgeskemarunde bliver den gennemgående rettesnor rådgiverne benytter sig af gennem projektet. Hvordan oplever du bebyggelsens renommé? Formål med spørgsmålet: I almene boligafdelinger kan et dårlige renommé føre til mindsket søgning på boliger i afdelingen, hvilket leder til mindsket økonomisk og social kvalitet. Derudover kan det også føre til mytedannelse om bebyggelsen i lokalområdet og gøre bebyggelsen til et sted man helst undgår. Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der via sociale medier skaber et bedre ry og rygte om beboelsen eller medføre positive identitets skabende tiltag. Er du villig til at stige i husleje, hvis det samtidig fører til forbedring af boliger og fælles faciliteter i bebyggelsen? Formål med spørgsmålet: Finansering af tiltag der ikke er dækket af landsbyggefondenskal givetvis finanseres af bebyggelsen selv, eks. igennem stigende huslejer. Derfor er det vigtigt at afsøge, om der er en velvillighed til at øge boligudgiften, hvis man til gengæld får øget kvaliteter tilbage. Det rigtige huslejeniveau kan føre til en forbedret økonomi for foreningen. Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der afsøger nye måder for bebyggelsen at øge indkomsten. I hvor høj grad kan afdelingen tilbyde forskellige boligtyper og størrelser? Formål med spørgsmålet: At afklare hvorvidt en mulig foranderlighed i bygningsmassens sammensætning vil være efterspurgt i sådan grad, at det kan retfærdiggøre den udgift det medfører. Variation i boligstørrelser og typer giver i højere mulighed for, at ændre en bebyggelses KÅS-tal. Svar på spørgsmålet kan lede til byggesten der ændrer områdets bygningsmasse. Spørgsmålene er rettet mod brugerne, men er udformet i kategorier, der svarer til DGNB kriterierne. På den måde kan diagnosen fra beboere og fra rådgivere sammenlignes direkte, da de taler samme sprog. De mest relevante kategorier, som samtidig præsterer højst, kan udvælges som fokusområder, når der afholdes workshops mv. Synliggørelsen af de forskelle, der kunne være imellem Domeas, beboernes og rådgivernes fokusområder vil styrke dialog og proces, og sikre øget kvalitet af de valg og Svarene har til formål, at lede til andre/nye spørgsmål, således at behov og ønsker dækkes bredt. De 21 spørgsmål er derfor ikke i sig selv dækkende for alle tænkelige behov, men et afsæt, der dækker spændvidden i DGNB-kriterierne, samt spørgsmål til brug for rådgiverne i deres afdækning af behov. 17

18 Vand BYGGESTEN 01 KLIMASKÆRM&ARKITEKTUR BYGGESTEN 02 KLIMASKÆRM&ARKITEKTUR BYGGESTEN 03 KLIMASKÆRM&ARKITEKTUR BYGGESTEN 04 KLIMASKÆRM&ARKITEKTUR Biodiversitet Energiforbrug Brugeradfærd Transport FORANDRET KLIMASKÆRM Har en bolig udfordringer med indeklimaet, eksempelvis visuelt eller termisk, kan en ændring af klimaskærmen tilføre ny kvalitet. En fjernelse af brystninger under vinduer, giver mulighed for etableringen af en fransk altan. Tiltaget påvirker dagslysindfald positivt, og øger den arktektoniske variation. Den øgede herlighedsværdi adderer til bebyggelsens totalværdi. UDVIDET KLIMASKÆRM Er en bolig blevet uattraktiv grundet fastlåst boligstørrelse, kan man udvide den ved at påsætte nye arkitektoniske elementer. De nye rumligheder kan ændre boligens planløsning, og bibringe nye demografier, der ud over skaber de variation i bebyggelsen, og kan give mulighed for nye udeophold i form af terrasser oven på de nye bygningsdele. NY KLIMASKÆRM Er en bollig udfordret på hele sin klimaskærm og sit indeklima og har en utilsvarende størrelse kan man med fordel overveje at udskifte hele klimaskærmen (facade + tag) og samtidig udvide boligen til en mere tidssvarende størrelse. Ved at udføre de nye bygningsdele som lette elementer kan man med fordel genbruge det eksisterende konstruktive system. Den nye struktur vil kunne skabe ny identitet og løfte det arkitektoniske udtryk. GRØN KLIMASKÆRM Er en bolig udfordret på biodiversitet og regnvandshåndtering samt på indeklima, kan man med fordel udskifte dele af klimaskærmen med grønne tiltag såsom sedumtage, der forsinker regnvand, og begrønnede facader der mindsker UV påvirkningen på facaden, og derved forlænger dens levetid. Derudover tilføre det boligen en ny identitet og skaber en synlig positiv fortælling om stedet Orientering Kategorier som byggestenen tilfører værdi Kategorier som byggestenen tilfører værdi Kategorier som byggestenen tilfører værdi Kategorier som byggestenen tilfører værdi Ressource håndtering Fællesrum Zoneinddeling Indeklima Variation i arkitektur Beboer sammensætning Bruger Inddragelse Identitet Bæredygtighedspotentiale Bæredygtighedspotentiale Bæredygtighedspotentiale Bæredygtighedspotentiale Udvendig vedligehold Indvendig vedligehold ALTERNATIVER I forbindelse med at ændre klimaskærmen for at øge eks. lysindfald, er det også en god idé at efterisolere bebyggelserne, samt øge kvaliteten ved de særlige 1.sals lejligehder. ALTERNATIVER Udvidelsen af klimaskærmen kan både være mindre og større tiltag, de kan forøge husets volumen ved jordniveau eller måske i højden. Fælles er at de sikre nye bomuligeheder. ALTERNATIVER En ny klimaskærm kan forandre bygningsvolumenerne, og skabe mulighed for udnyttelse af tagetagen ALTERNATIVER En kombination af udvidelsen af boligen og grønne facader kan skabe en byhave - i højden. $ Fleksibilitet Værdibevarelse A1. Velsioleret - med nye tiltag Udover at etablere nye og bedre vinduespartier, vil en efterisolering af den eksisterende facade også medhjælpe et lavere energiforbrug. A1. Udvidelse stue- Indgang Er boligens indgang uhensigtsmæssig iforhold til opdeling af private/offentlige zoner, kan en tilbygning vende indgangspartiet så det optimere zoneringen og naboskabet. A1. Tagbolig En ny tagprofil kan udnytte potentialet i at åbne boligen op til kip, eller etablere en delvis 2.sal A1. Byhave - i 1.sal Kombinationen af at udbygge en stuelejlighed, og etablerer intensive grønne tage på udbygningen. Herved skabes der et privat, grønt udeområde for 1.sals lejlighederne Markedsføring Husleje Foranderlighed A2. Gavllejligheder - udeophold En ændring af gavlfacaderne vil øge kvaliteterne ved 1. sals lejlighederne, og muliggøre etableringen af private uderum i form af eks. altaner A2. Udvidelse - 2. sal En påbygning oven på eksisterende strukturer kan være en metode at udevide boligen, uden at forøge fodaftrykket. 18

19 BYGGESTEN 05 BOLIG&ARKITEKTUR INTELLIGENT BOLIG Er en bolig velisoleret men har stadig store udfordringer på energiforbruget, kan man med fordel overveje at påføre boligen intelligente tiltag. Den intelligente bolig er udstyret med elektriske anlæg såsom: Intelligent styring og LED-armaturer. Den måler og synliggøre energiforbruget for beboerne løbende, og mindsker energiforbruget på brugernes præmisser. BYGGESTEN 06 BOLIG&ARKITEKTUR PASSIV BOLIG Er en bolig udfordret i forhold til sin solorientering, kan man med fordel arbejde med passive tiltag. Den passive bolig udnytter en ugunstig solorientering til at skabe favorabelt indeklima, ved at etablere en mellem zone der enten kan fungerer som en varmebuffer, i forhold til for meget solpåvirkning (sydvendte facader), eller for meget kuldepåvirkning (nordvendte facader) BYGGESTEN 07 BOLIG&ARKITEKTUR BLÅ BOLIG Er en bolig udfordret ifht. skybrud og utilstrækkelige nedsivningsmuligheder, kan man med fordel lade regnvandet arbejde for boligen. Genanvendelse af regnvand aktivt til bl.a toiletskyl, tøjvask og i afvandingen af de grønne arealer, er en metode at give boligen en blå profil. Regnvandet opsamles og benyttes lokalt, hvilket reducerer afledningen til det offentlige system og afledningsudgiften. BYGGESTEN BOLIG&BYGNING Arkitektoniske output fra Diagnoseværktøjet Med udgangspunkt i analysen af det eksisterende og forslagsstillerens arkitektoniske vision ønskes der bud på hvad der skal tilføjes af nyt altså nye byggesten - Konkurrenceprogram Herved mindskes driftudgiften til boligen samtidig med at boværdien højnes. Kategorier som byggestenen tilfører værdi Kategorier som byggestenen tilfører værdi Kategorier som byggestenen tilfører værdi $ $ Byggesten 06 Passiv bolig / orangeri Bæredygtighedspotentiale Bæredygtighedspotentiale Bæredygtighedspotentiale ALTERNATIVER En intelligent bolig der spare på forbruget kan med fordel suppleres af yderligere tiltag, således at den ikke bare spare på energien men faktisk generer energi. A1. Solceller - grøn energi! En boligs tagflader kan, med den rette orientering, benyttes til at generere energi for husstanden. Sammenkoblet med et intelligent styresystem kan den sælge overskuds-energi, når det er mest fordelagtigt. ALTERNATIVER En bufferzone kan også bruges som en produktionshave i form af eks. et orangeri. Herved bringes der nye kvaliteter ind i boligen og skabes et særligt rum imellem ude og inde A1. Orangeri - egenproduktion Etableringen af en ny klimaskærm kan med fordel udnytte sydvendte orienteringer til etableringen af væksthuse, der skaber herlighedsværdi, biodiversitet samt ny arkitektonisk identitet. BYGGESTENENE er virkemidler til at opfylde den arkitektoniske vision. De er til dels svarene på de spørgsmål, der stilles i diagnosticeringen af en tæt-lav bebyggelses tilstand. I vores besvarelse skelner vi imellem de bolignære byggesten og bebyggelses-byggesten. De bolignære byggesten forandrer den enkelte bolig/bygning via transformation eller addition. Bebyggelses-byggestenene forandre hele bebyggelsen, enten via fysisk transformation eller via omstrukturering. Byggestenene skal ses som et idékatalog, der hele tiden er i udvikling. Byggestenene adderer altid mest værdi i en kategori, men aldrig kun i den kategori alene. I beskrivelsen af byggestenene kan man se hvad deres formål er, og hvilke kategorier de adderer værdi til. Derudover er der også en illustration over byggestenens effekt inden for de overordnede bæredygtighedsparadigmer. Slutteligt er der beskrevet alternative byggesten inden for samme kategori og nogen gange som krydsninger imellem flere kategorier. BOLIGNÆRE BYGGESTEN De bolignære byggesten omhandler transformationen af enheden udfra en række tiltag. Det kan være additioner, omstruktureringer eller sammenlægninger. 19

20 Vand BYGGESTEN 08 BEBYGGELSE&ARKITEKTUR BYGGESTEN 09 BEBYGGELSE&ARKITEKTUR BYGGESTEN BEBYGGELSE&ARKITEKTUR BYGGESTEN 11 Biodiversitet Energiforbrug Brugeradfærd Transport Orientering Ressource håndtering TRANSFORMATIONSRUM En bebyggelse kan være for tætpakket, uhensigtsmæssigt orienteret og mangle nære fællesrum eller forbindelser til omverdenen. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne dele af den eksisterende struktur, for at bringe en højere kvalitet til det resterende. En bebyggelse kan også have for stor afstand imellem bygningerne, og mangle intimitet og fællesskaber. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at fortætte arealer med mere bygningsmasse, for at skabe fornuftige størrelser på fællesskab Kategorier som byggestenen tilfører værdi Kategorier som byggestenen tilfører værdi Kategorier som byggestenen tilfører værdi Kategorier som byggestenen tilfører værdi $ FORBINDELSESRUM Bebyggelserne der ligger afskåret fra omkringliggende strukturer kan forhindre social interaktion og skabe utryghed. Etableringen af forbindelsesrum kan redefinere bevægelsesmønstrene, og revitaliserer døde områder. Forbindelserne kan modvirke mytedannelse om områder, samt medvirke til at øge biodiversiteten. Derudover kan det øge brugen af uderummene og hindre vandalisme og derved spare på vedligehold. ENERGIRUM Bebyggelser kan være uhensigtsmæssigt forbundet op på lokale forsyningsnet, og i nogle tilfælde giver det mening at etablere et lokalt grønt tiltag, særligt ved store bebyggelser der ligger fjernt fra forsyningsstederne. Etableringen af energirum kan ske som solceller på bebyggelsens mange flader såsom tage, facader eller jordvameanlæg eller vindturbiner i de åbne landskabsrum. Egenproduktion af energi kan mindske boomkostninger for beboerne, samt brande bebyggelsen udadtil. Derudover kan det øge beboernes ejerskab over udearealerne og øge den positive identificering med området. DIGITALE RUM En stor del af vores interaktion foregår idag uden for det fysiske rum. Og nærmiljøet er ikke nødvendigvis det, der er fysisk tættest på. En del af en bebyggelses egenidentitet og sociale værdi kan realiseres igennem en velfungerende webportal eller en tilstedeværelse på sociale medier. Her kan man supplere det fysiske fællesskab og skabe forbindelser på tværs af naboskab og gårdrum. En velfungerende digital strategi kan øge fællesskabsfølelesen og tilknytningen til det fysiske sted. Derudover kan det være et sted at synliggøre energiforbrug, delebilsordninger, ressourcehåndtering og markedsføre bebyggelsen. Fællesrum Zonering Indeklima Variation i arkitektur Beboer sammensætning Bruger Inddragelse Identitet Bæredygtighedspotentiale Bæredygtighedspotentiale Bæredygtighedspotentiale Bæredygtighedspotentiale Udvendig vedligehold Indvendig vedligehold ALTERNATIVER En ændring i bebyggelsesstrukturen kan ændre bebyggelsens sociale identitet og sammenbinde de forskellige områder i bebyggelsen mere fordelagtigt. ALTERNATIVER Etableringen af forbindelsesrum kan også betyde en udnyttelse af døde ydrezoner imellem to bebyggelser og en mulighed for at skabe grønne biozoner ALTERNATIVER Energitilskud kan også ske i form af mindre tiltag, hvor man primært tilføre varme til bebyggelserne. ALTERNATIVER Sociale medier er en enkel måde at integrere bebyggelsen digitalt i hverdagen, men andre platforme kan også være med til at udvikle bebyggelsens selvforståelse og indsats. $ Fleksibilitet Værdibevarelse A1. Værksteder - skure i terræn En addering af f.eks skure i terræn til eks. værksteder kan fortætte eksisterende fællesområder og skabe nye fællesskaber A1. Interaktion - deling af ydrezoner Et velfungerende stisystem kan aktivere zoner, der før lå som en buffer imellem bebyggelser A1. Solfangere - varmt brugsvand Etableringen af solfangere kan sænke energiforbruget til eks. varmt brugsvand A1. Energi platform Måling af energi og synliggørelse for den enkelte samt muligheden for at sammenligne sit forbrug med naboen er en enkel måde at positivt påvirke brugeradfærd. Markedsføring Husleje Foranderlighed A2. Knudepunkt torv i stræde En fjernelse af volumener i et gadeforløb kan skabe et mindre torv, der kan styrke det sociale aspekt ved at skabe et mødepunkt og styrke naboskab A2. Grønt bælte - landskabstræk Et grønt bevægelsesforløb kan øge biodiversiteten væsentligt og bringe nye landskabstræk ind i bebyggelsen 20

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 DOMEA: TINGVEJ (AFD. 3512) S. 3-4 AAB: VOGNMANDSMARKEN (AFD. 103) S. 5-6 LEJERBO: LÆRKEVEJ (AFD. 107-0) S. 7-8 1 RENOVERING

Læs mere

ANALYSE AF 80 ERNES TÆT-LAV BEBYGGELSER

ANALYSE AF 80 ERNES TÆT-LAV BEBYGGELSER PAR ANALYSE AF 80 ERNES TÆT-LAV BEBYGGELSER ZONERING AF FÆLLESSKAB Hvad skal der til for at jeg bliver boende mange år frem? Hvem der mon bor på den anden side? Der er en bakke imellem os! PRIVAT HALVPRIVAT

Læs mere

PÅ SYDLEJREN Flyvestation Værløse, Sydlejren BOLIGER AUGUST 2015

PÅ SYDLEJREN Flyvestation Værløse, Sydlejren BOLIGER AUGUST 2015 PÅ SYDLEJREN Flyvestation Værløse, Sydlejren BOLIGER AUGUST 2015 Beliggenhed NORDLEJREN FLYVESTATION VÆRLØSE SLETTEN SYDLEJREN KILDEDAL ST. 2 MÅLØV Sydlejren er placeret naturskønt på kanten af Måløvs

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Bygherrestrategi STRATEGI FOR NYBYGGERI OG RENOVERINGER, LEJERBO KØBENHAVN, 2014 SIDE 1

Bygherrestrategi STRATEGI FOR NYBYGGERI OG RENOVERINGER, LEJERBO KØBENHAVN, 2014 SIDE 1 AF T Bygherrestrategi 20 14 0- -1 FI 03 NA L DR STRATEGI FOR NYBYGGERI OG RENOVERINGER, LEJERBO KØBENHAVN, 2014 SIDE 1 Lejerbo vil bygge rum for liv Rum for liv Flere flytter til København i disse år,

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov ENERGI-O BOLIGEN Det visionære svar på fremtidens behov 1 Forord ved Lejerbo 2 Den arkitektoniske hovedidé 3 Boligen- 4 grundmodeller 4 Energiforbrug 5 Placeringen i landskabet 6 Kontakter side 3 1. IDEEN

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse FLADSTRANDSPARKEN - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse Fladstrandsparken De 84 miljø- og energirigtige familieboliger er opført i en arkitektur, der i sin stilrene enkelthed spiller flot sammen med

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse I forlængelse af opførelsen af etape 3 og 4, Falhøj, er behovet for opdatering og opgradering af de eksisterende uderum i både Anhøj og Jershøj

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus

i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus Der findes ca. 710 boligorganisationer på landsplan. De har bygget godt Almene boliger har eksisteret i godt 100 år. Der er

Læs mere

Hørsh lm Lille Skole. Visionsplan 2013. Indhold. 2 Hørsholm Lille Skole. 4 Lilleskolen beder om hjælp. 5 Energioptimering

Hørsh lm Lille Skole. Visionsplan 2013. Indhold. 2 Hørsholm Lille Skole. 4 Lilleskolen beder om hjælp. 5 Energioptimering Hørsh lm Lille Skole Visionsplan 2013 Indhold 2 Hørsholm Lille Skole 4 Lilleskolen beder om hjælp 5 Energioptimering 9 Opgradering af undervisningsmiljøer 11 Visionsplaner 15 Konkrete renoveringsopgaver

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

JANUAR 2012 FJORDBAKKERNE NYE, ATTRAKTIVE BOLIGER PÅ STEGHOLT I AABENRAA BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 1

JANUAR 2012 FJORDBAKKERNE NYE, ATTRAKTIVE BOLIGER PÅ STEGHOLT I AABENRAA BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 1 JANUAR 2012 NYE, ATTRAKTIVE BOLIGER PÅ STEGHOLT I AABENRAA BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 1 AABENRAA NÆROMRÅDET VISION PROJEKTBESKRIVELSE SITUATIONSPLAN SNIT SIDE 3 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Damgårdstoften 59-97 20 Lavenergi boliger i Mårslet

Damgårdstoften 59-97 20 Lavenergi boliger i Mårslet Damgårdstoften 59-97 20 Lavenergi boliger i Mårslet 20 NYE LAVENERGI-BOLIGER I MÅRSLET En ny energirigtig boligafdeling er ved at skyde i vejret i form af 20 rækkehuse på Damgårdstoften i Mårslet. Projektet

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Output Idegenerering & løsningsforslag FBBB - Via University College Pris Design Behov D & V 2. nov. 2011 Total økono mi » Ideer

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Jeg vil som jeg plejer aflægge beretning, der dækker tidsrummet fra sidste generalforsamling til dato. Administrationen. FA09 har for nylig fået nye lokaler

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri.

OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri. OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri. Skitseforslag til Skema A maj 2015 Situationsplan OVER BÆKKEN, STØVRING /DISPOSITIONSPLAN FOR GRUNDEN OVER BÆKKEN,

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 5 6 4 3 7 Boliger Mikroklima Kontorer 2 1 Koncept - bygningen som varmepumpe Den bærende idé i konceptet er at det varmeoverskud som produceres

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til alle rum Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Nye vandrør Ny ventilation

Læs mere

Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014

Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014 Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014 19.00 Velkomst Dagsorden Hovedtidsplan 19.05 CASE 19.10 Forrige møde / siden sidst 19.20 Sivegade Trafikløsning 19.35 Servicehus 19.50 Lejlighedsplaner - 2 eksempler

Læs mere

Notat vedr. Bygningstilstand for bygningerne, Østergade 36-42 Damgårdsvænget 2-6, Damgårdsvænget 8-14 samt Kirkegade 34A-34B.

Notat vedr. Bygningstilstand for bygningerne, Østergade 36-42 Damgårdsvænget 2-6, Damgårdsvænget 8-14 samt Kirkegade 34A-34B. Dato Sagsbehandler J.nr. 31. januar 2013 jkwit 002610-2013 Notat vedr. Bygningstilstand for bygningerne, Østergade 36-42 Damgårdsvænget 2-6, Damgårdsvænget 8-14 samt Kirkegade 34A-34B. Kirkegade 34A-B,

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER 1 VALGTE DEMONSTRATIONSPROJEKTER PROJEKT 10 (FSB): TINGBJERG EFTERISO- LERING VED NEDTAGNING OG GENETABLERING AF MURSTENSGAVL

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

HVEM ER RUBOW? EN ERFAREN TEGNESTUE, DER SKABER NY OG BÆREDYGTIG ARKITEKTUR

HVEM ER RUBOW? EN ERFAREN TEGNESTUE, DER SKABER NY OG BÆREDYGTIG ARKITEKTUR TO sc sk d Je e p h te til HEM ER RUBOW? EN ERFAREN TEGNESTUE, DER SKABER NY OG BÆREDYGTIG ARKITEKTUR www.rubowarkitekter.dk RUBOW arkitekter skaber smuk og funktionel arkitektur, som er bæredygtig og

Læs mere

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS Nyt kreaturslagteri i Holsted Koncept Det arkitektoniske hovedgreb i bygningsanlægget er en adskillelse mellem produktion og infrastruktur. På 1. sal, over produktionen,

Læs mere

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 Projekttemamøde vedrørende facader, vinduer, altaner og tag Lyngby Almennyttige Boligselskab. 2013-02-26 TEMAAVIS for bæredygtig renovering af Sorgenfrivang II HELHEDSPLANEN

Læs mere

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP OMBYGNING + RENOVERING GPP ARKITEKTER OKTOBER 2009 KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP Kirsebærhaven er kollegieboliger fra 1988 i en bebyggelse som

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

ORTFOLIO. skitsering. energiberegning VISITKORT. bæredygtig arkitektur. visualisering. lav-energiklasse. ventilationstrategi. Cam-Li Phan.

ORTFOLIO. skitsering. energiberegning VISITKORT. bæredygtig arkitektur. visualisering. lav-energiklasse. ventilationstrategi. Cam-Li Phan. [ lim ] bæredygtig arkitektur skitsering energiberegning visualisering lav-energiklasse ventilationstrategi ORTFOLIO VISITKORT KLIP - FOLD - GEM - HUSK Konceptudvikling Bæredygtig arkitektur Skitseringsstærk

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer

Læs mere

Rødtjørnen II i Horsens

Rødtjørnen II i Horsens Rødtjørnen II i Horsens Midtjysk Boligselskab Midtjysk Boligselskab opfører 60 nye lejeboliger på Rødtjørnen i Torsted ved Horsens. De 60 nye lejeboliger kommer til at bestå af fritliggende huse på hhv.

Læs mere

Havnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav

Havnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav Havnehusene Familieboliger på på Aarhus Ø Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav Placeringen Aarhus Ø Aarhus bliver i disse år beriget med en nyanlagt og storstilet

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Sara Terp Uhre byder velkommen, og præsenterer sig selv og boligselskabets øvrige medarbejdere ved mødet: Morten Hove Andersen og Lene Merrild.

Sara Terp Uhre byder velkommen, og præsenterer sig selv og boligselskabets øvrige medarbejdere ved mødet: Morten Hove Andersen og Lene Merrild. REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Torsdag den Klokken 19.00 21.10 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 7 beboere fra 7 husstande Sara Terp Uhre,

Læs mere