Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig

Transkript

1 05-03 Side 01 Tillaeg FlA 04/03/ Side 1 FLENSBORG AVIS Lørdag 5. marts FOTO: THOMAS J. WILTRUP FOTO: KLAUS NIELSEN Dansk Skoleforening for Sydslesvig Gribe for at begribe Fjer, frynser og fest Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig SLESVIG. Femårige Franka går i børnehave i Slesvig, og dér er erfaringspædagogikken i højsædet. - Man skal kunne gribe for at begribe. Det er en af parolerne, siger lederen Lars Jeß. Fokus tegner et portræt af Bustrupdam Børnehave. Mere side 8 SLESVIG. Som afslutning på børnehavens indianerprojekt havde Hiort Lorenzen-Skolens Børnehave forleden inviteret forældrene til indianerfest. Forældrene medbragte maden og børnene kvitterede med indianer-underholdning af den fineste slags. Mere side 4 Delstatsrevision foreslår fælles udredning FOTO: MARTINA METZGER TILSKUD Projektstøtte fra Sydslesvigudvalget Sydslesvigudvalget har netop besluttet, hvilke oplysningsprojekter der i år modtager projektstøtte. Skoleforeningen modtager, i samarbejde med Grænseforeningen og den tyske skoleforening i Danmark, støtte til i alt fire projekter. Mere side 3 SPROGINDLÆRING Et redskab - ikke en diagnose Børnehaven i Drage er en af de børnehaver, der benytter tidlig registrering af sprogudvikling (TRAS). - Jeg tænkte først, at det var uoverskueligt. Men det viste sig at være meget let at komme i gang med, siger børnehavelederen. Mere side 5 Den slesvig-holstenske delstatsrevision har foreslået Skoleforeningen sammen at lave en fælles udredning, der skal synliggøre Skoleforeningens forskellige udgiftsområder for at kunne sammenligne dem med de tilsvarende udgifter for de offentlige tyske skoler. Christian Paulsen-Skolen AFGØRELSE Christian Paulsen- Skolen lukker Fællesrådet besluttede på det seneste møde at lukke Christian Paulsen- Skolen i Flensborg ved udgangen af dette skoleår. Lukningen vil betyde en årlig besparelse på euro. Mere side 3 LIGESTILLING Den slesvig-holstenske delstatsrevision afviser, at den skulle stå bag idéen om forskelsbehandlingen af de danske skoler i Sydslesvig, og foreslår nu et samarbejde med Skoleforeningen. FLENSBORG. Det var ikke den slesvig-holstenske delstatsrevision (Landesrechnungshof), der stod bag idéen om at skære 15 procent af tilskuddet til eleverne på de danske skoler. Det oplyste Skoleforeningens formand, Per Gildberg, på det seneste samrådsmøde i mandags. Hidtil er ansvaret for forslaget om den diskriminerende mindretalspolitik nemlig blevet placeret netop hos delstatsrevisionen. Vilkårlig sparepolitik I en samtale med repræsentanter fra Skoleforeningen forleden oplyste ledelsen af revisionen, at de 85 procent er et helt tilfældigt tal, som heller ikke har noget med de 80 procent i elevtilskud til de tyske privatskoler at gøre, som regeringspolitikerne i Kiel ellers påstår. - Revisionen mener, at den ud fra skoleloven var nødt til at sammenligne de danske skolers økonomi med de tyske privatskolers, sagde Per Gildberg. En fælles udredning Under mødet med Skoleforeningen foreslog delstatsrevisionen - sammen med Skoleforeningen - at lave en fælles udredning, der skal synliggøre Skoleforeningens forskellige udgiftsområder for at kunne sammenligne dem med de tilsvarende udgifter for de offentlige tyske skoler. Direktør Anders Molt Ipsen tilføjede, at man fra revisionens side havde udtalt, at der ved parametrene til den fremtidige beregning af udgifter og tilskud til Skoleforeningen ikke kun bør tages udgangspunkt i de offentlige skolers gennemsnitsudgifter, men at der oveni bør tages hensyn til anlægs- og kørselsudgifter. Alle relevante skoleudgifter tages i betragtning Delstatsrevisionen gav derudover udtryk for, at den ønsker at tilsikre, at alle relevante udgifter i forbindelse med driften af et mindretals-skolevæsen bliver belyst - herunder at få defineret hvilke specifikke mindretalsforhold, der skal tages i betragtning. Det er forhold som dobbelt modersmålundervisning, små skoler som kulturcentre og dermed væsentlige faktorer indenfor mindretallet samt Skoleforeningens forbindelser til Danmark. Ser frem til et konstruktivt samarbejde - Vi er ikke kede af at få gjort vore udgifter mere transparente og dermed give politikerne et sagligt grundlag at beslutte udfra, og ser derfor frem til frem til et konstruktivt samarbejde med delstatsrevisionen, siger Per Gildberg. OPLÆSNING Videre til semifinalen I sidste uge blev det afgjort, hvem der skal repræsentere Sydslesvig, når semifinalen i de danske mesterskaber i oplæsning løber af stablen. Vinderen blev kåret ved den lokale sydslesvigske finale, der fandt sted på Centralbiblioteket i Flensborg.tur til Flensborg. Mere side 5 Tilskudsfordeling på plads ENIGHED Det sydslesvigske Samråd er enig om fordelingen af anlægsbevillingerne i 2013, 14 og 15, som vil blive delt mellem Soleforeningen og SdU. FLENSBORG. På det seneste samrådsmøde, som blev holdt på Centralbiblioteket i Flensborg i mandags, var der blandt Samrådets medlemmer enighed om fordelingen af de kommende års anlægsbevillinger, som senere vil blive opfulgt af ansøgninger fra de enkelte foreninger. Prioriteringen ser således ud: I 2012 og 2013 vil Skoleforeningen modtage anlægsbevillingerne til en renovering og udbygning af Jaruplund Højskole. Restbeløbet i 2013 vil gå til SdU. I 2014 og 2015 deles SdU og Skoleforeningen om bevillingerne bortset fra et mindre beløb til Flensborg Avis i Anlægsbevillingerne for 2014 og 2015 vil de to foreninger henholdsvis bruge på et nyt fritidshjem i Slesvig og på at realisere en helhedsløsning for børnehave- og skoleområdet på Sild.

2 05-03 Side 02 Tillaeg FlA 04/03/ Side 2 FLENSBORG AVIS Lørdag 5. marts LEDER Prioritering At prioritere gør ofte ondt. At måtte prioritere en skolelukning gør dobbelt så ondt - specielt når det er en veletableret, godt kørende institution med engagerede elever, forældre og personale. Det blev alligevel konsekvensen efter drøftelserne på det seneste fællesrådsmøde den 24. februar. Christian Paulsen-Skolen i Flensborg lukker efter dette skoleår, fordi Skoleforeningen fra og med finansåret 2011 og for de kommende år skal spare mange penge. Som alle andre har Skoleforeningen et budget at forholde sig til. Vi kunne godt, som de fleste andre, have ønsket os et meget større budget, men det er ikke realiteten. På indtægtsiden er vi afhængige af bevillinger fra tysk og dansk side, og vi er afhængige af indtægter fra vore forældre. Udgiftssiden kan groft sagt reduceres gennem besparelser på lønninger og aktiviteter. Det er hvert år et knoklearbejde at opnå en acceptabel balance. Skoleforeningen er i første række en pædagogisk virksomhed. Løndelen i det samlede budget er godt og vel 80 procent. Det er der ikke noget odiøst i. Vuggestuer, børnehaver og skoler kan kvalitativt kun holdes i gang med en stor personaleindsats. Tekniske fremskridt kan hjælpe, men ikke erstatte den menneskelige faktor. Og vi har brug for godt personale, som koster meget. Samtidig vil der altid være en relation mellem kvalitet og kvantitet. Relationen er tillige stærkt afhængig af variabler som børns alder, intelligens og modenhed og af pædagogens og lærerens dygtighed. Omvendt gælder det, at hvis vi ikke i økonomisk hårde tider udnytter vore pladsmuligheder optimalt, vil vi skulle reducere på undervisningskvaliteten og skære ned på deletimer, frivillig musikundervisning, udflugter osv. Vi kan ikke andet end at prioritere! Vi prioriterer også på områder som efterskoleophold i Danmark. Styrelsen er positivt indstillet over for PER GILDBERG, formand efterskoleophold, ingen tvivl om det. I samarbejde med Sydslesvigudvalget og Grænseforeningen er der frigivet flere midler til efterskoleophold end nogensinde, men også her er det spørgsmål om ressourcefordeling. Vi ved, at vore unge fra Sydslesvig, gennem et efterskoleophold i Danmark, profiterer med hensyn til det danske sprog og dansk kultur. Begge dele hører utvivlsomt med til Skoleforeningens fornemste formidlingsopgaver. Vi ved, at de fleste gennemgår en modningsproces og får vigtige kontakter i Danmark og til befolkningen. Men Skoleforeningen skal også finde en balance mellem oprettelse af pladser i vuggestuer og børnehaver og en finansering af efterskoleophold. Vi kan ikke alt, og det skal vi heller ikke. Men vi arbejder hårdt for at holde kvaliteten i vore institutioner på et højt niveau og samtidig skabe gode og interessante børnehaver og skoler for vore børn. At prioritering så gør ondt, og af og til til ekstra ondt, må vi leve med. Ud over 12 medlemmer fra Grænseforeningen i Ringkøbing Amt var det (fra venstre) Carsten Dalgaard, Eberhard von Oettingen, Tine Andresen og Claus Jørn Jensen, publikum kunne møde på den fælles stand. Sydslesvig på rejsemesse HERNING. Sidste weekend var Sydslesvig repræsenteret på Nordeuropas største rejsemesse»ferie for alle«i Herning. Et samarbejde mellem Feriekontoret, Grænseforeningen og SSF havde resulteret i en fælles stand på messen. Målet med fællesstanden var at gøre opmærksom på Sydslesvig som rejsemål og som hjemsted for det danske mindretal og dets institutioner - men også at gøre danskerne interesserede i at blive værtsfamilier for sydslesvigske feriebørn. Stor interesse - Selv om mange ikke vidste, hvad Sydslesvig er, oplevede vi, at alle synes, det var spændende at høre om området, siger leder af Feriekontoret, Eberhard von Oettingen. Han glæder sig over, at der også var stor interesse for feriebørnsarbejdet. - Alene om søndagen meldte tre familier sig som Hjælpere søges ferieværter. Derudover har vi delt en stor mængde oplysningsmateriale ud til interesserede, som vi håber at høre fra senere, siger han. Det var anden gang, Sydslesvig var repræsenteret på feriemessen, og det er allerede nu besluttet, at det skal gentages næste år. Messen havde i år et rekordstort antal besøgende. Knap fra fredag til søndag. Har du tid og lyst til at hjælpe med feriebørnstransporten 2011? - så kontakt Mona Krause på Cornelius Hansen-Skolen (tlf.: ) og kom til infomødet onsdag d. 16. marts kl på Jørgensby-Skolen. Lønnen er glade børn og deltagelse i en hjælpermiddag. Arbejdsbetingelse er, at du er god til bens og har et gyldigt pas. De nu 86-årige Arlette Andersens historie gjorde dybt indtryk på eleverne. Tidligere Auschwitz-fange besøgte A. P. Møller Skolen Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: kn@fla.de Thomas Wiltrup Tlf.: tw@fla.de SLESVIG. Torsdag, den 17. februar, fik alle elever på årgang på A. P. Møller Skolen lejlighed til at møde Arlette Andersen, der i halvanden time fortalte om, hvordan hun overlevede holocaust og opholdet i tilintetgørelseslejren Auschwitz. Arlette Andersen er født og opvokset i en jødisk familie i Frankrig. I 1943 blev hun hentet af tyske soldater og i første omgang sammen med andre franske jøder holdt fange på en tysk kaserne. Siden blev hun deporteret til Auschwitz, hvor hun overlevede opholdet og siden dødsmarchen i januar-februar Viste jødestjerne og tatovering De flere end 300 elever, der deltog i foredragsarrangement, sad dybt bevægede og lyttede til hendes fortælling. I denne forbindelse viste hun blandt andet jødestjernen, som alle jøder blev tvunget til at bære, og det fangenummer, som blev tatoveret ind i hendes arm ved ankomsten til Auschwitzlejren. På et spørgsmål fra eleverne fortalte hun, at hun var kommet til Danmark efter krigen på grund af kærlighed og ægteskab. Det var først 45 år efter de grusomme oplevelser i tyske koncentrationslejre, at hun begyndte at fortælle sin historie som øjenvidne, for at bidrage til, at viden om folkedrabet, holocaust og shoa ikke vil blive glemt, fortrængt eller benægtet. Siden har hun holdt flere hundrede foredrag for over unge i Danmark, Frankrig og Schweiz. Eleverne takkede Arlette Andersen for den rystende fortælling, som gjorde dybt indtryk på alle tilstedeværende, med et langvarigt stående bifald. KN

3 05-03 Side 03 Tillaeg FlA 04/03/ Side 3 FLENSBORG AVIS Lørdag 5. marts Projektstøtte fra Sydslesvigudvalget TILSKUD Sydslesvigudvalget har netop besluttet, hvilke oplysningsprojekter der i år modtager projektstøtte. Skoleforeningen modtager, i samarbejde med Grænseforeningen og den tyske skoleforening i Danmark, støtte til i alt fire projekter. KØBENHAVN. Sydslesvigudvalget har nu truffet beslutning om fordelingen af midlerne til projektstøtte i Udvalget har valgt at støtte ti projekter med i alt 5,2 millioner kroner (knap euro). Vægt på kulturmødet - De projekter, vi har valgt at støtte, er overordnet kendetegnet ved, at alle på forskellig vis videreudvikler og fremmer kulturmødet mellem Danmark og Sydslesvig og søger at inddrage den yngre generation, ligesom de sætter fokus på eksistensen af et dansk mindretal i grænselandet og de forhold, det danske mindretal lever under. Det er emner, som der er et stort behov for nu og i fremtiden, siger Sydslesvigudvalgets formand Kim Andersen. Fristen for indsendelse af ansøgninger var den 13. januar. Ved fristens udløb havde udvalget modtaget 13 ansøgninger fra foreninger både nord og syd for grænsen. Tilskud til fire projekter Blandt de ti projekter, der i år modtager tilskud, er Skoleforeningen involveret i fire. Sammen med Grænseforeningen modtager Skoleforeningen 3,6 millioner kroner i tilskud til tre projekter. Det drejer sig om»13. årgangs informationsbesøg i København«, for eleverne på Duborg-Skolen og A. P. Møller Skolens ældste årgang. Også projektet»elevudveksling - Sydslesvigske Børns Ferierejser«, som søger at nytænke og revitalisere traditionen med ferierejser, modtager tilskud. Endelig modtager Skoleforeningen og Grænseforeningen støtte til projektet»grænselandet og ungdomsuddannelserne«, som er en videreførelse af»sydslesvigs elevambassadører«. Sammen med»deutscher Schul- und Sprachverein«i Sønderjylland modtager Skoleforeningen desuden kroner til gennemførelse af kurset»mindretalspædagogik for pædagog- og lærerstuderende«. Gang i projekterne Sydslesvigudvalget har altså nu bestemt, hvilke projekter der i år vil modtage tilskud. Kim Andersen oplyser, at udvalget har prioriteret projekter, der videreudvikler og fremmer kulturmødet mellem Danmark og Sydslesvig og som inddrager den yngre generation. - Nu ser vi i udvalget frem til at få sat gang i de nye projekter i løbet f foråret, siger Kim Andersen. FOTO: LARS SALOMONSEN Sydslesvigudvalget har samlet modtaget projektansøgninger for ca. 11,5 millioner kroner. FOTO: LARS SALOMONSEN Ændring af vedtægter - Vi har ingen vindere i denne sag. Men jeg håber samtidig på, at vi heller ikke har nogle tabere, sagde Per Gildberg efter at det var blevet besluttet at lukke Christian Paulsen-Skolen. Christian Paulsen-Skolen lukker til sommer AFGØRELSE Fællesrådet besluttede på det seneste møde at lukke Christian Paulsen-Skolen. Lukningen vil betyde en årlig besparelse på omkring euro. FLENSBORG. Med 47 stemmer for, 22 imod og fem, der undlod at stemme, besluttede Fællesrådet på mødet den 24. februar at lukke Christian Paulsen-Skolen i Flensborg ved udgangen af dette skoleår. Inden den skriftlige afstemning om Styrelsens forslag om en skolelukning havde formand for Skoleforeningen, Per Gildberg, gjort rede for argumenterne for at lukke skolen. Alternativt forslag Herefter orienterede formanden for samarbejdsrådet på Christian Paulsen-Skolen, Søren Harnow Klausen, Fællesrådet om et alternativt forslag. - Forslaget vil ikke komme til at koste ekstra. Og jeg synes, det kunne være sjovt, hvis alternative forslag også havde en gang på jorden, sagde samarbejdsrådsformanden. Samarbejdsrådet på Christian Paulsen-Skolen accepterede en lukning af skolen, men ønskede, at Christian Paulsen-Skolen hjælpeskoleelever skulle blive på skolen indtil de, efter nødvendige udvidelser på Gustav Johannsen-Skolen, allesammen kunne flytte dertil - og ikke fordele dem på to skoler, som Styrelsen havde foreslået. Behandles som alle andre Det mente Styrelsens næstformand, Udo Jessen, dog ikke var en god idé. - Hjælpeskoleeleverne skal behandles på lige fod med alle andre. Deres eneste problem er, at de har indlæringsvanskeligheder. Det er efter min mening ikke et argument, at hjælpeskoleeleverne skal forblive alene tilbage på Christian Paulsen- Skolen, sagde Udo Jessen. Forslaget fra samarbejdsrådet på Christian Paulsen-Skolen kom dog ikke til afstemning, idet Fællesrådet valgte at følge Styrelsens argumenter for skolelukningen. Samtidig afviste Fællesrådet også et forslag fra flere fællesrådsmedlemmer om at udskyde afgørelsen til det ekstraordinære fællesrådsmøde i marts. Ingen vindere Efter resultatet af afstemningen gik Per Gildberg på talerstolen. Han glædede sig over, at ingen havde klappet over resultatet. - Vi har ingen vindere i denne sag. Men jeg håber samtidig på, at vi heller ikke har nogle tabere, sagde formanden. FÆLLESRÅDSMØDE Bortset fra forslaget om at indføre et årligt foreningskontingent vedtog Fællesrådet Styrelsens forslag til vedtægtsændringer. FLENSBORG. For halvandet år siden blev der nedsat et udvalg, som siden har arbejdet med forslag til opdatering af Skoleforeingens vedtægter. På det seneste fællesrådsmøde var det blevet tid for rådets medlemmer til at give deres mening til kende i forbindelse med forslagene til vedtægtsændringer. Det blev til en to timers debat, som begyndte med, at styrelsesmedlem Dorthe Larsen gennemgik de forskellige ændringsforslag, og som endte med, at forslagene blev vedtaget med mindre ændringer - pånær et. Forslaget om et årligt foreningskontingent på 20 euro pr. forældrepar, der ville betyde en øget årlig indtægt på euro, blev ikke vedtaget. Et maksimumbeløb Dorthe Larsen understregede i sin argumentation for kontingentet, at det ikke var udtryk for et fast skolegebyr, men at beløbet var tænkt som et maksimumbeløb - uanset hvor mange børn et forældre har i en dansk børnehave eller skole. Skoleforeningens formand Per Gildberg så ikke pengene som det primære. - Medlemskontingentet skal ses som en bekendelse til den forening, man er blevet medlem af ved at sende sit barn i en af vore institutioner, sagde han. Advarsel fra Harms SWWs landdagsmedlem Lars Harms, som faktisk ikke havde taleret, men som ved en fejl fra mødeleder Martin Lorenzens side alligevel fik ordet, udtrykte betænkelighed ved at indføre et medlemskontingent, fordi han mener, at det kan opfattes som et signal om, at mindretalsskolerne i Sydslesvig er privatskoler. - Det kan blive et problem, når vore repræsentanter rundt om i kommunerådene skal søge om tilskud, advarede han. Om det skyldtes Lars Harms advarsel eller om der var andre grunde er svært at sige. Men forslaget om kontingent blev ikke vedtaget. Flere styrelsesmedlemmer Blandt de forslag, der blev vedtaget, kan nævnes en ændring af valgområderne, så de i fremtiden svarer til de ni skoledistrikter. Det betyder også, at der i fremtiden vælges ét styrelsesmedlem i hvert af de ni nye valgområder. Samtidig øges antallet af styrelsesmedlemmer, idet der i valgområderne vælges et ekstra medlem, hvis skolerne og børnehaverne i et et valgområde tilsammen har mere end 1000 børn. Dette er i øjeblikket i tilfældet Duborg-Skolens og A. P. Møller Skolens valgdistrikter. Med det frisiske styrelsesmedlem, som Friisk Foriining udpeger, betyder det, at den fremtidige styrelse kommer til at tælle 12 medlemmer. Fællesrådets godkendelse af Styrelsesns ændringsforslag betyder blandt andet, at den fremtidige styrelse vil bestå af 12 og ikke - som nu - ni medlemmer. (Foto: Lars Salomonsen)

4 05-03 Side 04 Tillaeg FlA 04/03/ Side 4 FLENSBORG AVIS Lørdag 5. marts Fjer, frynser og fest FOTO: KLAUS NIELSEN Alle forældre fik til opgave at lave et pandebånd af bølgepap, inden turen gik til gymnastiksalen. Mange havde gjort lidt ekstra ud af den medbragte mad. Her har en plade muffins fået noget af en make-over. Overalt i børnehaven var der tegn på, at et indianer-projekt var i fuld gang. INDIANER-PROJEKT Hiort Lorenzen-Skolens Børnehave fejrede forleden afslutningen på en måned i indianernes tegn. SLESVIG.»Manjau, manjau, manjau. Muffe, muffe, muffe. Priviranka rakatju.«sådan lød det i drengenes gymnastiksal på Hiort Lorenzen- Skolen fredag den 25. februar. Den dag havde de 89 børn og 11 voksne i skolens børnehave nemlig invitreret forældrene til fest, og på programmet stod blandt andet indianersang. Fællesskab og samarbejde Anledningen var afslutningen på børnehavens seneste projekt. Hver tirsdag og torsdag i februar har de 89 børn og 11 voksne i Hiort Lorenzen-Skolens Børnehave i grupper arbejdet med emnet»indianere«. Målet har blandt andet været at inddrage og opmuntre børnene til at være aktive deltagere i fællesskabet og samarbejde med andre børn og voksne på tværs af grupperne. Derfor er der på projektet sidste dag nok at se på rundt om i børnehavens lokaler: Tomahawks, drømmefangere, pandebånd med fjer, tøj med frynser, tegninger og meget mere. Alt sammen noget børnene selv har lavet. Der blev sunget og danset i drengenes gymnastiksal. Bølgepap og fjer For at give forældrene et indtryk af, hvad tiden er gået med, havde børnehaven inviteret dem til afslutningsfest kl. 10 fredag formiddag. Allerede før kl. 10 var mange forældre og mindre søskende dukket op. De fik til opgave hver at lave et pandebånd af et stykke bølgepap og påklipse det en fjer. På den måde var de klar, når alle skulle mødes i gymnastiksalen. Forældrene var blevet bedt om at tage mad med til et tag selv-bord, hvilket skulle vise sig at blive noget af bord. Ikke færre end fem borde måtte der stilles op i gymnastiksalen, for at der var plads nok til den megen mad. Der var kager pyntet som indianerbørn, brunkage med tipier og bål, hjemmebagte boller og frugt og grønt - bare for at nævne en mikroskopisk del af udvalget. Et utroligt godt projekt Da alle var endelig var samlet i salen, bød børnehaveleder Jytte Bürke velkommen. - Vi har haft et utroligt godt projekt, som vi nu vil afslutte med at vise jer, hvad vi har lavet, sagde børnehavelederen, og samlede børnene i to rundkredse midt salen. Med hjælp fra en cd-afspiller, der spillede indiansk musik, satte børnene sig i bevægelse.»manjau, manjau, manjau. Muffe, muffe, muffe.«masser af mad Der blev danset og sunget, og de mange forældre og søskende forsøgte, så godt de kunne, at følge med på sidelinjen - iført pandebånd og med krigsmaling. Efter godt en halv times sang og dans var det tid til at tage for sig af de ubeskriveligt store mængder mad. Mellem bidderne blev der snakket, leet og mange forældre fik taget de sidste billeder af poderne i fuldt indianerudstyr. Da de fleste så ud til ikke at kunne få en bid mere ned, samlede Jytte Bürke igen børnene. Denne til en gang afslapning til tonerne af blid musik fra cd-afspilleren. Herefter var indianerprojektet officielt slut. - Jeg synes, I skal tage noget af den mad hjem, der er blevet tilovers. Den kan alligevel ikke holde sig weekenden over, sagde børnehavelederen. Børn og voksne begav sig mod udgangen - mange af dem stadig med krigsmaling og pandebånd. Alle forældre fik mulighed for at få det helt rigtige indianer-look. En brunkage pyntet som en indianer-lejr. Festmad i lange baner. FOTO: THOMAS J. WILTRUP Kærlighed og krimier ANDERLEDES SKOLEDAGE Der blev læst adskillige tusind sider, da hele Jens Jessen-Skolen suspenderede den almindelige undervisning i to dage. MØRVIG. Kærlighed. Det var det populæreste emne, i al fald blandt pigerne i 6. klasse, da Jens Jessen-Skolen 17. og 18. februar hev det normale skema fra opslagstavlen og i stedet læste og læste og læste. For de gjorde det i alt i 12 timer. Seks den ene dag, seks den anden. Initiativet kom fra skolens to bibliotekarer, Inger Margrethe Schulz og Lis Marxen, og overalt på skolen var der indrettet hyggehjørner og huler. Sjette klasses piger havde soveposer med, og dem krøb de langt ned i, for i formningslokalet, hvor de havde valg at opholde sig, var der småkoldt, da en radiator strejkede. Armene omkring hinanden Men skidt. Stearinlys, huer og armene omkring hinanden hjælper, og roen sænkede sig hurtigt over skolen med knap 300 elever som aldrig før. Var pigernes foretrukne emne kærlighed, var krimierne mere det, drengene gik ombord i. Da de to dage var til ende, havde skolens samlede elever i alt læst sider, og bibliotekarerne lægger op til, at læsedagene ikke bliver en enlig svale. Thomas J. Wiltrup Eleverne på Jens Jessen-Skolen var i to dage dybt koncentreret om læsning.

5 05-03 Side 05 Tillaeg FlA 04/03/ Side 5 FLENSBORG AVIS Lørdag 5. marts TRAS: Et redskab - ikke en diagnose FOTOS: KLAUS NIELSEN SPROGINDLÆRING For at være i stand til at hjælpe flere børn med sproglige vanskeligheder ønsker Skoleforeningen at indføre tidlig registrering af sprogudvikling i alle vuggestuer og børnehaver. FLENSBORG/DRAGE. I Sydslesvig arbejder en del børnehaver med tidlig registrering af sprogudvikling, forkortet TRAS, som er et pædagogisk observationsmateriale, som benyttes til børn i to til fem års-alderen. Det sker for at finde ud af, hvor det enkelte barn er i sin personlige sproglige udvikling og sprogforståelse, og hvor der eventuelt skal sættes ind. Fokus på sproget Både i Danmark og i Tyskland er der i de senere år blevet sat fokus på sprogudvikling. - Børn benytter sproget mindre end tidligere, og det er der mange årsager til. For eksempel er der i hjemmene ikke længere så meget snak over måltiderne. Og efter at computeren er rykket ind i de fleste hjem, bruger børnene meget tid foran skærmen, siger børne- og skolefritidschef Birgit Messerschmidt. Skoleforeningen ønsker derfor at implementere TRAS i alle vuggestuer og børnehaver i Sydslesvig. - Det er vigtigt, at børnene har det fornødne sprog, idet sprogforståelse er en forudsætning for senere at kunne tilegne sig læsefærdigheder, siger hun. Siden 2009 har børnehaveleder Torge Petersen benyttet TRAS til at vurdere børnenes sproglige udvikling. En af de børnehaver, der registrerer børnenes sprogudvikling, er Drage Børnehave. Her har personalet siden 2009 benyttet TRAS. To til en vurdering - Vi bruger det, når vi mener, at et barn har sproglige vanskeligheder. Det kan være, hvis barnet oftest holder sig for sig selv og ikke leger eller på anden måde kommunikerer med andre børn, fortæller børnehaveleder Torge Petersen. Når et barn barn skal vurderes, sætter to af børnehavens ansatte sig sammen for at lave den sproglige vurdering. - Det er vigtigt, at vi er to om det, da én person ikke nødvendigvis får alle detaljer med i en travl hverdag, siger Torge Petersen. Herefter udfyldes det specielle TRAS-skema. Ved at plotte sine observationer ind i et cirkel-skema kan man få et godt indtryk af barnets udvikling TRAS-skemaet består af en cirkel, inddelt i tre cirkler, hvoraf den inderste cirkel repræsenterer udviklingen i alderen 2-3 år, den midterste cirkel repræsenterer udviklingen i alderen 3-4 år, mens den yderste cirkel repræsenterer udviklingen i alderen 4-5 år. Man starter indefra og fortsætter ud, alt efter hvor langt barnets sprogudvikling er. Samtidig er skemaet opdelt i tre forskellige farver med dertilhørende forskellige områder, som har betydning for barnets sproglige udvikling. Det er blandt andet sprogforståelse, ordudvikling og kommunikation. Efter endt vurdering har personalet et temmelig godt indtryk af, hvor der skal sættes ind, hvis barnet har problemer. Det kan måske lyde en smule besværligt, men for Torge Petersen var det et spørgsmål om tilvænning. - Jeg tænkte først, at det var uoverskueligt. Men det viste sig, at det var meget let at komme i gang med, og at det er et godt redskab til at finde vanskeligheder i hverdagen, siger Torge Petersen. Ikke en diagnose Hvis der efter endt vurdering er tegn på, at barnet har problemer, bliver forældrene kontaktet. - Vore forældre har været meget positive, når vi har kontaktet dem og sammen sat os ned for at tale om, hvad vi kan gøre for at hjælpe barnet, siger Torge Petersen. Han understreger, at at TRAS-testen ikke skal ses som en måde at diagnostisere barnet på, men et redskab til at se en udvikling. - Hvis testen indikerer, at barnet har et problem, er det vores opgave - sammen med forældrene - at hjælpe barnet videre. Det kan forsempel ske ved at give barnet en høretest eller ved at kontakte en talepædagog eller skolepsykologen, siger Torge Petersen. Kurser i løbet af 2011 Børnehavelederen synes godt om idéen om at indføre TRAS i alle vuggestuer og børnehaver i Sydslesvig. - Det ville absolut være en fordel, hvis alle institutioner brugte den samme test. På den måde ville alle have de samme værktøjer til at hjælpe de børn, der har brug for ekstra hjælp, siger Torge Petersen. I løbet af 2011 vil Skoleforeningen tilbyde TRAS-kurser, som alle børnehaver kan deltage i. Christopher videre til semifinalen FOTO: KLAUS NIELSEN OPLÆSNING I sidste uge blev årets sydslesvigske repræsentant til DM i oplæsning fundet. FLENSBORG. Årets lokale sydslesvigske finale i»dm i oplæsning«foregik på Centalbiblioteket i Flensborg, hvor otte skoler havde tilmeldt sig konkurrencen, der er for elever i 6. klasse. Det betød, at otte elever var klar til at læse tekster fra bøger, de selv havde valgt. De havde hver i alt tre minutter til at præsentere sig selv, bogen og til at læse op. Efter at alle deltagere havde læst deres tekster op for dommerpanelet, der bestod af præst Jacob Ørsted, bibliotekschef Alice Feddersen og lærer på Duborg-Skolen Niels-Ole Lindgaard, var det tid for panelet at vurdere deltagerne ud fra tekstforståelse, stemmebrug, udtale, tempo og kontakt med publikum. I pausen blev der serveret en lille snack for de mange tilskuere, der bestod af klassekammerater og lærere fra de deltagende klasser. Flot I tør det Efter voteringen blev deltagerne samlet på scenen. - Det har været fantastisk at høre jer læse op. Det er flot, I tør det - og gør det, sagde Jacob Ørsted, og nævnte de seks elever, der delte tredjepladsen. De modtog hver en gave samt et diplom. TIlbage var Mai fra Hiort Lorenzen-Skolen og Christopher fra Oksevejens Skole. Om vinderen sagde juryen:»vi fik en fornemmelse af, at du godt kan lide det her«og afslørede, at vinderen var 11-årige Christopher Lohnert fra Oksevejens Skole, der med sin oplæsning af bogen»narnia«havde imponeret dommerne med sin stemmeføring og sin kontakt med publikum. Videre til Vejle Christopher har dermed kvalificeret sig til semifinalen i»dm i oplæsning«, der finder sted på Vejle Bibliotek onsdag den 23. marts. I Vejle skal Christopher op mod elever fra Sønderborg, Vejen, Varde, Esbjerg, Kolding og Vejle. Vinder han her, har han kvalificeret sig til den store finale, der finder sted i Musikhuset i Århus onsdag den 18. maj. Det blev 11-årige Christopher Lohnert, der skal repræsentere Sydslesvig ved årets danmarksmesterskab i oplæsning.

6 05-03 Side 06 Tillaeg FlA 04/03/ Side 6 FLENSBORG AVIS Lørdag 5. marts Begrænset tilbagegang hos Voksenundervisningen REPRÆSENTANTSKABSMØDE Reduceret tilbagegang, ændring af deltagerantallet og et nyt nævnsmedlem var blandt emnerne på Voksenundervisningens repræsentantskabsmøde forleden. BREDSTED. Den voldsomme tilbagegang på 20 procent i kurser, som Voksenundervisningen oplevede i kalenderåret 2009 parallelt med den økonomiske krise, er nu aftagende. På Voksenundervisningens repræsentantsskabsmøde på Bredsted Danske Skole forleden kunne sekretær Anne Winkelströter i sin beretning afsløre, at tilbagegangen i antallet af kurser i kalenderåret 2010 har været på fem procent. I alt har der i 2010 været 11 kurser færre end i Som i 2009 var der også i 2010 færre, der valgte»dansk for begyndere«. I 2010 var der 85 kurser i begynder-dansk forhold til 94 kurser året før. Til gengæld har der i 2010 været en stigning i antallet af kurser i»dansk for viderekomne«. I 2009 var der 170 kurser - i 2010 var det antal steget til 175 kurser. - Derudover har der været en mindre stigning i antallet af kurser, der omhandler gymnastik, dans og bevægelse og husflid, oplyste Anne Winkelströter. Hæver deltagerantallet I sin beretning meddelte Voksenundervisningens formand, Erik Jensen, at det på nævnsmødet den 24. februar blev besluttet at hæve deltagerantallet for kurser i Flensborg by fra 12 til 14 fra sæsonen Denne ændring foretages i solidaritet med Skoleforeningens aktuelle økonomiske situation. - Der vil dog fortsat blive taget hensyn til særlige situationer, sagde formanden. Uændret gebyr Til gengæld godkendte repræsentantskabet anbefalingen fra formanden om et uændret deltagergebyr i den kommende sæson på 2,50 euro. I sin beretning meddelte formanden desuden, at Anette Sørensen er trådt ud af nævnet, da hun er flyttet til Danmark. - Tak til Anette for en helstøbt indsats, lød det fra Erik Jensen. På repræsentantskabsmødet blev de nuværende seks nævnsmedlemmer Erik Andresen, Charlotte Bassler, Blide Borg, Anna- Louise Holste, Erik Jensen og Jørn Aagesen enstemmigt genvalgt. Desuden blev Erika Jentzen fra DSH - Foreningen af Aktive Kvinder enstemmigt valgt som nyt nævnsmedlem i stedet for Anette Sørensen. Samtidig fortsætter Erik Jensen og Erik Andresen som henholdvis formand og næstformand. Voksenundervisningen afholder i år sit afslutningsarrangement onsdag den 22. juni 2011 i Sønder Brarup. Vigtigt at være feriebarn PRISUDDELING Sønderborg Grænseforening fokuserede ved overrækkelsen af årets Jens Jessen-pris på modtagerens engagement i skolen. Fagligt såvel som socialt. Modtageren valgte at fokusere på noget helt andet. SLESVIG. Da modtageren af årets Jens Jessen-pris, Jan Ole Nielsen fra A.P. Møller Skolens 10. klasse, den 8. februar gik på talerstolen og takkede for modtagelsen, valgte han efterfølgende ganske ydmygt at føre fokus væk fra sig selv og over på begrebet plejeforældre: - Det er utrolig vigtigt at være feriebarn i Danmark, sagde han. Og han opfordrede følgende til, at man, når man har haft det privilegium, også plejer sine plejeforældre. Dette ikke kun i taknemmelighed, men også, fordi det fortsat giver én noget, socialt og menneskeligt, i hverdagen. Netop det sociale er et af argumenterne, der skal tages i anvendelse, når skolerne i Sydslesvig hvert år skal indstille kandidater til årets Jens Jessen-pris, som - ud over en medalje - er på kroner. En ansvarsfuld kammerat - Den 16-årige Jan Ole Nielsen har på A.P. Møller Skolen vist sig som en god kammerat, der påtager sig ansvar, og som blandt andet er medlem af skolens Samarbejdsråd. Han er endvidere optaget af det danske ungdomsarbejde syd for grænsen, idet han er hjælpeleder i sin spejdertrop, sagde formanden for Grænseforeningen i Sønderborg, Svend Aage Clausen, i sin tale i festsalen, hvor en stor del af skolens elever var samlet til den festlige overrækkelse. Men kandidaten skal ikke blot have udmærket sig socialt, men også fagligt, og det har Jan Ole Nielsen, kunne taleren meddele. FOTOS: THOMAS J. WILTRUP - Det er utrolig vigtigt at være feriebarn i Danmark, sagde Jan Ole Nielsen og opfordrede til, at man, når man har haft det privilegium, også plejer sine plejeforældre. Det var formanden for Grænseforeningen i Sønderborg, Svend Aage Clausen, der holdt talen for 16-årige Jan Ole. Feriebarn som seksårig Modsat sædvane har Jan Ole Nielsen været feriebarn lige siden, han var seks år. Han var dengang børnehavebarn, og det er normen, at man først kan være feriebarn fra 1. klasse, men Hiort Lorenzen-Skolens børnehave havde indstillet ham til et ophold. Turen gik til familien Jensen i Jørlunde på Sjælland. I de efterfølgende ti år har Jan Ole Nielsen været afsted hver sommer. - Denne trofasthed over for plejefamilien vil vi ligeledes fremhæve, for den peger på noget værdifuldt, der rækker langt ud over skolens hverdag, sagde Svend Aage Clausen. Thomas J. Wiltrup»Goodbye & farvel«på A. P. Møller Skolen TEATER I midten af marts besøger Nørregaards Teater Sydslesvig. SLESVIG.»Det var altid dig og mig og Nikolaj. Vi talte aldrig om, at han skulle dø. Vi var pissebange. Mere bange end dengang Lone Thomsens far opdagede, at vi havde set hende uden tøj på. Han var vores bedste ven, men vi fik aldrig sagt farvel.«i marts byder SSFs teater- og koncertudvalg på teater for elever fra 12 år og opefter, når Nørregaards Teater gæster A. P. Møller Skolen og opfører stykket»goodbye & farvel«. Livtag med døden Teatret skriver selv om stykket:»goodbye & farvel handler om at tage livtag med døden. Det handler om karaoke og striptease, om drømme og håb. Om den som fisen lugte kan og den allersidste tur i en stor Mercedes E270 med langt bagagerum og høje vinduer. Man skal da sige ordentligt farvel - Farvel! Skuespillere er Lars Dammark og Anders Valentinus Dam, som også er idémændene bag stykket. Instruktør er Kamilla Wargo Brekling, scenografer er Claus Helbo og Anders Valentinus Dam og lysdesigner er Antonio Rodrigues-Andersen. Stykket opføres torsdag og fredag den 17. og 17. marts - begge dage kl og KN De er idémændene bag»goodbye & farvel«claus Helbo og Anders Valentinus Dam, der også står på scenen på A. P. Møller Skolen. FOTO: NØRREGAARDS TEATER fakta Jens Jessen Prisen går hvert år til en elev i de sydslesvigske skoler, som har udmærket sig fagligt og socialt. Prisen er på 1000 kroner og en medalje. Prisen har sit navn efter Jens Jessen, der var læreruddannet og arbejdede på Haderslev Realskole. I 1881 blev skolen lukket, og året efter tiltrådte Jens Jessen som redaktør på Flensborg Avis. Som redaktør for Flensborg Avis førte han avisen fra et oplag på cirka 800 i 1882 til 9350 i 1906, da han døde. Hans skarpe pen medførte, at han ialt tilbragte fire år i fængsel. Jens Jessen har tillige givet navn til den danske skole i Mørvig, Jens Jessen-Skolen.

7 05-03 Side 07 Tillaeg FlA 04/03/ Side 7 FLENSBORG AVIS Lørdag 5. marts Danseshow tog de unge med storm OPLEVELSE Frøslevlejrens efterskole inviterede kammeraterne syd for grænsen til en god oplevelse, da de viste, hvad de kunne i Flensborg. FLENSBORG. De har nogenlunde samme alder som publikum. Publikum er eleverne i 8. til 10. klasse på Duborg-Skolen og Jens Jessen-Skolen, og aktørerne er samme årgang fra Frøslevlejrens Efterskole. Forskellen er, at efterskolen, ud over de almindelige fag, beskæftiger sig med dans, og det på topprofessionelt plan. Såvidt vurderingen fra flere af tilhørerne, der sad med åben mund, da eleverne kastede hinanden rundt på gulvet i Idrætshallen den 2. februar. Det skete i et danseshow, der var sammensat som et skuespil med både gode, onde og grusomme, og som der var sat musik til, som kom ud af højttalere så kraftige, at lyden var i klasse med bedre koncerter. Forestillingen er et eventyr, der handler om en pige, som ikke kan finde sin elskede klovn, som hun sover med om natten. Derefter tager legetøjet over, bliver levende, og det gode kæmper mod det onde. Social bund giver god indlæring Frøslev Efterskole optager naturligvis også elever fra Sydslesvig, og i en del af rollerne sås elever, der tidligere har gjort sig bemærket i Skoleforeningens opsætninger af»peter Pan«og»Snedronningen«. Danselinien på efterskolen tæller hen ved 45 elever. Og dansen giver en social bund, som gør, at indlæringen fremmes. - Eleverne er tæt på hinanden, de kender hinanden ud og ind, og de ved, hvornår de kan presse lidt på, og hvornår de skal lade være. Det betyder, de kan yde deres ypperste, udtrykker Oliver Silkjær, der er manden, der har bundet musik og koreografi sammen. Thomas J. Wiltrup Eleverne fra Frøslevlejrens Efterskole viste dans på højt plan. FOTO: THOMAS J. WILTRUP FOTO: THOMAS J. WILTRUP Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond Union Bank BLZ: Kontonummer: eller Sydbank Reg.nr.: 8060 Kontonummer: indbetalingen bedes mærket»støttefonden«basix-drengene under koncerten i Flensborghus. Pigerne vendte tommelen opad - drengene nedad KONCERT Når seks herrer optræder med vokalsang overfor teenagere, reagerer de forskelligt. Alt efter køn. SLESVIG, FLENSBORG, LADE- LUND. Vi er et godt stykke oppe i falcetten. Så langt, at man må kigge efter en ekstra gang: Er det virkelig en mand, der synger? Men jo, det er det. De seks herrer i den danske vokalgruppe, Basix, kan nemlig lidt af hvert. Og det har de kunnet i de ti år, de har»spillet«sammen. For det foretrækker de selv at kalde det. - Vi bruger vores stemmer som instrument, siger de til Fokus. Og det kan de. Man må nemlig også tjekke efter: Er der en rytmeboks? Men det er der ikke. Al lyd laves med stemmerne og mikrofonerne. Sidstnævnte slår de af og til mod hinanden, og på den måde fremkommer de gode rytmer i de hits, vi kender fra de sidste par årtier. Forskellige opfattelser Men det er også tydeligt, når man kigger sig omkring: Pigerne kan lide Basix og synes, de er dygtige. Og drengene har deres meninger, der går i den anden retning. De har svært ved at forholde sig til, at voksne mænd synger med sopranstemmer og laver dansetrin, der til tider er temmelig feminine. Men det, man ikke kan diskutere, er, at Basix har vundet en international konkurrence i vokalsang. Og altså kan kalde sig verdensmestre. De har fået hele fire internationale CARA-awards, her i blandt for»bedste Europæiske Album«i 2010 i vokalsang. Ud over at give offentlig koncert i Flensborghus 9. februar om aftenen vankede der ikke mindre end seks skolekoncerter i Flensborg, Slesvig og Ladelund i den samme uge. I Flensborghus var publikum enige: Her tog begejstringen ingen ende. Thomas Wiltrup HUSK det ekstraordinære fællesrådsmøde mandag d. 14. marts kl mødet afholdes på Oksevejens Skole

8 05-03 Side 08 Tillaeg FlA 04/03/ Side 8 FLENSBORG AVIS Lørdag 5. marts Hvad begynder popcorn med? BØRNEHAVEPORTRÆT FOTOS: THOMAS. J. WILTRUP Der skal være bål i børnehaven en gang imellem. Og er børnene heldige, kommer popcornjernet frem. Sådan har de det i Bustrupdam Børnehave i Slesvig-forstaden Frederiksberg. Der går de ind for erfaringspædagogik, og det betyder en oplevelsesrig hverdag for børnene. SLESVIG. De har en aftale med naboerne i Bustrupdam Børnehave: De skal finde sig i hinandens lejrbål. For der skal være lejrbål af og til. Og der skal være plads til spontanitet. Så da en af børnene, mens vi er samlet på legepladsen, spørger børnehaveleder Lars Jeß: Skal vi lave bål? lyder svaret prompte: Det kan vi godt. Jeg henter tændstikker og en gammel Flensborg Avis. Og da bålet er tændt, er det tid til at synge»vi har lejrbål her«. Den kan ungerne. For den har de lejlighed til at synge så tit. Førskolegruppe fælles med anden børnehave Det med lejrbål gælder for grupperne»bamserne«og»kyllingerne«. Men ikke så ofte for førskolegruppen, som man - lige som i Danmark - kalder for»børnehaveklassen«. Den er nemlig efter strukturændringen i Slesvigs børnehaver for et års tid siden ikke at finde på Husumer Baum, men på Erdbeerenberg, klos op af Gottorp-Skolen. Der har man en fælles førskolegruppe sammen med Gottorp-Skolens Børnehave. Og der kommer vi lige fra og er blevet hjerteligt beværtet med kaffe af pædagog Sonja Nelius og medhjælper Jette Jacobsen. Og børnene har vist os flotte tegninger, de har lavet, som er blevet plastfolieret. og som Lars har sagt, var så flotte, at de burde udstilles på A.P. Møller Skolen. Og netop A.P. Møller Skole-effekten har børnehavelederen fortalt, man tydeligt har kunnet mærke i Slesvig, for søgningen til de danske børnehaver har været stigende de sidste år. Og på første sal i den tidligere kontorbygning til Gottorp- Skolen har børnene været i fuld sving med drama, de selv skaber i øjeblikket, og senere har de været i gang med førskolearbejde: - Hvad begynder kanin med? Og børnene har sagt k-lyde i kor, og de har ledt efter K er i bunken af bogstaver på gulvet, og de har fået ros for det. Og Sonja har fortalt om, hvor godt det er at være her lige op af skolen: - De kigger over på skolen, og de glæder sig til at skulle der over efter sommerferien. Og efter påske lærer de deres kommende lærere at kende, og de får hver en skoleven i 1. til 4. klasse, har hun fortalt. - Det gør, de føler sig trygge på skolen. Og Jette har tilføjet: - Det giver fortrolighed, og det tager toppen af stresset for børnene og deres lærere. Nu glæder man sig i børnehaveklassen til at kunne få nogle egnede udendørsarealer. Siden åbningen i maj 2010 har man taget til takke med den offentlige legeplads i byen og skolens grønne område, men det ændres i sommerens løb. - Området ud mod vejen skal jo indhegnes, og der skal etableres en terrasse, har Lars fortalt i bilen på vej tilbage til Husumer Baum. Der skal være plads til spontanitet midt i de fastlagte planer, synes børnehaveleder Lars Jeß (til venstre), Bustrupdam Børnehave. Gribe før man kan begribe Her har han været leder et par år, siger han, da vi står oppe ved bålet. Og her er han glad for at være: - Vi har et godt samarbejde med forældrene. Og de er gode til at hjælpe til, når vi har arbejdsdage. En far har en motorsav, og andre bager boller, bruger han som eksempel. - Og vi har en fornuftig pædagogisk linie, der bygger på erfaringspædagogik, siger han uden at ville ind på den større psykologi der i. - Men man skal kunne gribe, før man kan begribe, siger han, og derfor skal man have mulighed for at eksperimentere, lege og føle siger han og eksemplificerer: - Vi lærte hurtigt sidste vinter, at når børnene kælkede, så skulle gyngestativet for foden af bakken have et par gamle madrasser pakket om. Så året efter flyttede vi kælkebakken her om... så kørte de ind i legehuset i stedet, griner han. I øvrigt kælker børnene altid på gamle plasticposer og lignende, fortæller Lars Jeß. - Ligesom i gamle dage, hvor man ikke havde penge, og hvor der ikke var brug for penge. Det må børnene gerne opleve stadigvæk: Man kan klare sig med de små midler. Egne grøntsager Et par unger står og kigger på et bed. Det ser lidt sørgeligt ud her i begyndelsen af marts, hvor der stadig ligger spredt sne, men om få måneder vil bedet bugne af jordbær, ærter, squash og andre gode frugter, ligesom træerne vil bugne af æbler og pærer i sensommeren. Inde i børnehavebygningen, der er fra 1972, glæder man sig over et nyrenoveret badeværelse, der virker indbydende. WC-et er afskærmet med vægge og ikke som i gamle dage, hvor de stod på rad og række. Der er brugt farvede fliser i alle regnbuens farver, og der er ikke noget bedre end at få lov at skrubbe dem med en svamp, synes børnene. Det at lege med vand er i det hele taget noget, de elsker. - Badeværelset fik vi i stand for få penge, siger børnehavelederen, før han gennemgår børnehavens månedplan for marts. Fastelavn er naturligvis i højsædet, men ellers står der massage og afspænding på programmet hver anden mandag, mens de andre mandage er i gymnastikkens tegn. Der er indkøbsture og følgende maddage, udedage og legetøjsdage. Og så den månedlige forældrekaffe-dag. Tæt på forældrene - Den er vigtig, for vi vil jo i det danske system, at forældrene kommer tæt på og»er dus«med pædagoger, medhjælpere og også lederen. Vi skal have en autentisk og troværdig kontakt med forældrene. Det er typisk dansk. Vi er ikke så stive! smiler Lars. Og i samme åndedrag forklarer han, at der oven i den fastlagte plan skal være plads til spontanitet. - Når et barn kommer og fortæller om vulkaner og dinosaurer, skal vi kunne»gribe«den, hvis det er noget, der fanger de andre børn - og så beskæftige os med det måske i flere dage! - Vi skal have gentagne rutiner - men med fleksibilitet, fastslår Lars Jeß. I Bustrupdam Børnehave, der er normeret til 60 børn nu, imod tidligere 40 før strukturomlægningen, er der også»plads«til handicappede børn. Og det er lederen glad for: - Det er vigtigt med denne integration, og vi håber, vi kan fortsætte, for det koster. Men det er mit indtryk, at der fremover ikke tilflyder så mange økonomiske midler til børn med særlige behov, siger Lars, mens han hjælper et barn ud af vintertøjet. For nu er det spisetid. Det er et af dagens mange faste holdepunkter. Thomas J. Wiltrup Friske farver er den perfekte ramme om den gode leg. Førskolebørnene har siden maj 2010 været på Erdbeerenberg. Lisa (til venstre), Connor og Annika har lavet små kunstværker. Førskolebørnene træner bogstaver. Til sommer skal de i skole.