MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN INTELLIGENTE BYER OG SAMFUND - DET EUROPÆISKE INNOVATIONSPARTNERSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN INTELLIGENTE BYER OG SAMFUND - DET EUROPÆISKE INNOVATIONSPARTNERSKAB"

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2012) 4701 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN INTELLIGENTE BYER OG SAMFUND - DET EUROPÆISKE INNOVATIONSPARTNERSKAB DA DA

2 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN INTELLIGENTE BYER OG SAMFUND - DET EUROPÆISKE INNOVATIONSPARTNERSKAB 1. INDLEDNING Med Europa 2020 er der udviklet en omfattende strategi, som skal fremme intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst i Europa, og som giver EU en ramme til at komme styrket ud af den nuværende finans- og økonomikrise. Innovation er en central del af 2020-strategien, eftersom Europas konkurrenceevne og kapacitet til at skabe nye arbejdspladser afhænger af at fremme innovation vedrørende produkter og tjenester. Det er også det bedste middel til at tackle store samfundsmæssige udfordringer som klimaændringer og energieffektivitet. Med Innovation i EU indførtes de europæiske innovationspartnerskaber (EIP'er), som har til formål at mobilisere aktører i hele innovationscyklussen og på tværs af sektorer med det overordnede mål at udvikle innovative løsninger på samfundsmæssige problemer, bl.a. de store energi- og transportmæssige udfordringer i byer og samfund. Intelligent byteknologi kan yde et vigtigt bidrag til den bæredygtige udvikling af Europas byer. 68% af EU's befolkning bor i byområder, og denne andel vokser i takt med den fortsatte urbaniseringstendens i Europa 1 og resten af verden 2. EIP'et om intelligente byer og samfund (Smart Cities and Communities, i det følgende forkortet SCC) er et partnerskab på tværs af energi, transport og information og kommunikation, som har til formål at katalysere udviklingen på de områder, hvor produktion, distribution og anvendelse af energi, mobilitet og transport samt informations- og kommunikationsteknologier (ikt) hænger tæt sammen og giver nye tværfaglige muligheder for at forbedre tjenesterne og samtidig reducere energi- og ressourceforbruget samt udledningen af drivhusgasser og anden forurening (figur 1). Det logiske næste skridt er på en omfattende og integreret måde at optrappe bestræbelserne under afsnittet om energieffektivitet i byerne i den strategiske energiteknologiplan i SCC fokuserer på industridrevet innovation som den vigtigste forudsætning for at opnå økonomiske og sociale ændringer i byområder og støtter foranstaltninger på tværs af innovationscyklussen og på tværs af forskellige sektorer. Det vil støtte eksisterende og kommende EU-initiativer for byområder inden for miljø (dvs. ressourceeffektivitet, vand, affald, forurening, grønne infrastrukturer) og klimapolitik Eurostat (2011) Regionalstatistisk årbog 2011: Europæiske byer. Byområder er områder med over indbyggere. UN Habitat (2011) State of the World's Cities 2010/2011: Bridging the urban divide. SET-planens initiativ om intelligente byer og samfund (SET Plan Smart Cities and Communities Initiative). DA 2 DA

3 Produktion og anvendelse af byenergi Bytransport og - mobilitet Informations- og kommunikationstek nologi i byerne Figur 1. SCC fokuserer på grænsefladen mellem energi, transport og ikt EU har udviklet en fælles vision om bæredygtig bymæssig og territorial udvikling. Europæiske byer skal være et sted med avanceret social udvikling og miljømæssig fornyelse samt et attraktivt sted at være og en drivkraft for økonomisk vækst, som bygger på en integreret helhedsstrategi, hvor der er taget højde for alle aspekter af bæredygtighed. 4 SCC bør yde et vigtigt bidrag til EU's overordnede politiske dagsorden. 2. KONVERGENS MELLEM ENERGI, TRANSPORT OG IKT I BYERNE Byer i hele Europa er pionerer for overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi. Deres planlægning og handlinger er allerede nu rettet mod en mere bæredygtig fremtid, der er kendetegnet ved investeringer i innovative integrerede teknologier og tjenester såsom bygninger, opvarmning/køling, mobilitet, belysning, bredbåndskommunikation og andre forsyningstjenester. Flere europæiske byer har udviklet programmer, der integrerer energi-, transport- og ikt-sektoren, for at kunne give deres indbyggere mere effektive tjenester. Men denne udvikling vil ikke ske fra den ene dag til den anden. I Europa udgør nye bygninger på årsbasis eksempelvis kun omkring 1 % af alle bygninger, og under 10 % af alle køretøjer bliver nyregistreret hvert år 5, hvilket betyder, at det vil tage tid at indføre nye teknologier i eksisterende byer. Europa har knappe ressourcer til eksperimenter og er derfor tvunget til at finde frem til og dele de mest omkostningseffektive og bæredygtige lavemissionsmetoder for at kunne realisere intelligente byer. Det betyder, at de eksisterende infrastrukturer skal genopfriskes og om muligt have flere anvendelsesområder. Samtidig vil de teknologier, som er til rådighed i dag, måske blive overgået og erstattet i løbet af de næste 10 år. De bør udvikle sig, så de kan efterkomme den nye efterspørgsel på markedet. Endvidere skal løsningerne være holdbare, men samtidig også fleksible nok til at kunne udnytte nye gennembrud og ny innovation og ikke skabe nye hindringer for markedsadgang såsom leverandørafhængighed eller ikkeinteroperable protokoller og regler "Morgendagens byer Udfordringer, visioner, løsninger", Europa-Kommissionen (2011). Eurostat (2011) Transportdata. Nye deltagere på markederne kan være organisationer, som ikke traditionelt har deltaget i energiforsyning og transporttjenester som telekommunikations- eller ikt-virksomheder eller små og innovative aktører på eksisterende markeder. DA 3 DA

4 Interoperabilitet er en klar forudsætning for intelligente teknologier. Endvidere skal de relevante data være generelt tilgængelige, hvis man vil fremme udvikling og indførelse af nye anvendelser, som har potentiale til at forbinde og opfylde borgernes behov og præferencer i realtid. Europæiske leverandører af komponenter, systemer og tjenester til intelligente bymæssige anvendelsesformål skal være klar til at tage disse udfordringer op. De kommer således til at spille en stadig vigtigere rolle. Mange af de komponentteknologier, som kan levere intelligent og ressourceeffektiv mobilitet og energiproduktion og anvendelse, er allerede udviklet. Nu må industrielle aktører fra forskellige sektorer gå sammen om at udvikle og anvende løsninger, der f.eks. imødekommer efterspørgslen efter energieffektivitet, alternative brændstoffer og ikt i energieffektive anvendelser i byerne. Samtidig er der stadig en risiko forbundet med opskalering og integration af disse løsninger. Det skyldes og hænger bl.a. sammen med lovgivningsmæssig usikkerhed, manglende risikovillighed ved offentlige indkøb, der indebærer innovative løsninger, manglende standarder og et marked, der ikke er modent til reelt integrerede energi-, transport- og iktløsninger. Den tid, der går, inden disse løsninger bliver markedsført, skal afkortes væsentligt, og synergierne med de eksisterende infrastrukturer skal udnyttes fuldt ud, hvor det er muligt, for at minimere de initiale investeringer og fremme innovative indkøb. Svarene på Kommissionens offentlige høring om initiativet om intelligente byer og samfund under SETplanen bekræftede betydningen af disse spørgsmål 7. SCC vil hjælpe med til at begrænse disse risici gennem foranstaltninger, der demonstrerer og udbreder omkostningseffektive teknologiske og innovative højteknologiske løsninger, som er på nippet til at kunne markedsføres. Nogle virksomheder omstrukturerer deres drift og går væk fra en énsektorstrategi og tilbyder i stedet samlede og integrerede systemløsninger, der omfatter en række offentlige tjenester såsom energi, transport og digital kommunikation. På europæisk plan skal SCC fremme denne dannelsesproces og dermed hjælpe med at mindske risikoen ved investeringerne og skabe muligheder for de byer og virksomheder, som endnu ikke er på vej i den retning. Det skal understøttes af udvikling af nye "løsningsmodeller", som, når deres succes er demonstreret, kan vinde generel udbredelse i EU. I dag er investeringer i innovative løsninger imidlertid forbundet med visse pionerrisici for byer såvel som virksomheder. SCC har ligeledes til formål at fastholde og endda styrke EU's industris teknologiske førerposition. SCC skal derfor samle efterspørgslen efter og udbuddet af innovative løsninger. Byerne er bekymrede over en mulig teknologi- og leverandørafhængighed, ekstraomkostninger ved ikkestandardiserede løsninger, vanskeligheder med at fremme innovation i offentlige indkøb og usikkert udbytte af investeringerne. Virksomhederne kan på den anden side ikke umiddelbart anvende innovative teknologier og systemer, som er ukendte og dyre for brugerne, til trods for de potentielle besparelser på omkostninger og forurening på langt sigt. Dette er især et problem på regulerede markeder. Kun hvis disse nye løsninger accepteres, dvs. at borgere og interessenter på et tidligt tidspunkt inddrages i udformningen af 7 Se DA 4 DA

5 dem, og der indgår ikketeknologiske elementer i den endelige "pakke", vil de hurtigt vinde generel udbredelse. Denne type markedssvigt kan afhjælpes ved hjælp af koordinerede og korrigerende foranstaltninger på EU-plan og bør sammen med andre EU-initiativer indgå i SCC, som kan hjælpe med at udvikle de første markeder for disse løsninger og sikre deling af bedste praksis. Initiativet vil blive styrket af Kommissionens forslag om, at balancen mellem den finansielle støtte til produktdemonstrationsaktiviteter, prototyper og produktvalidering i pilotlinjer bliver ændret som led i Horisont Opmærksomheden vil i særlig grad også blive rettet mod muligheden for opskalering og replikation, så SCC-projekter kan fungere som springbræt for udbredelse over hele Europa. Det er vigtigt, at denne integration understøttes ved, at alle muligheder for synergier mellem de relevante politikområder udnyttes fuldt ud. Endvidere vil det være afgørende, at SCC kan sætte borgere og byer i stand til at træffe de rigtige investeringsbeslutninger som informerede indkøbere af innovativ teknologi og løsninger, der er svaret på deres energi- og transportproblemer. SCC skal ikke blot koordinere forsknings- og innovationsprojekter, men også sætte ind på efterspørgselssiden f.eks. med nye og bedre forretningsmodeller for energi-, transport- og ikttjenester og offentlige indkøb, der fremmer initiativer, der også rummer fordele inden for ressourceeffektivitet og energibesparelser. Det skal også præge fremtidige lovrevisioner og revisioner af standarder, f.eks. de, der ligger til grund for installation og drift af intelligente elmålere. Målene for SCC vil være inden 2020 at udpege og opskalere mindst 20 større innovative løsninger, der kombinerer energi-, transport- og ikt-teknologier og sætter pionerbyer i stand til at overgå EU's mål for reduktion af CO 2 -udledninger, anvendelse af vedvarende energikilder og forøgelse af energieffektiviteten. Sådanne resultatindikatorer bør udvikles som led i gennemførelsen. 3. VIRKELIGGØRELSE AF INTELLIGENTE BYER OG SAMFUND Initiativet har til formål at demonstrere kommercielle løsninger nogle få steder og dermed hjælpe europæiske byer og samfund til at opfylde deres forpligtelser inden for f.eks. energi, transport, luftkvalitet eller begrænsning af klimaændringer. Den første fase omfatter udarbejdelsen af 2013-arbejdsprogrammet for det syvende rammeprogram (RP7), så det afspejler, at energi, transport og ikt i byerne er integreret. I det arbejdsprogram er emner vedrørende SCC blevet samlet, så projekterne får størst mulig indvirkning på de tre sektorers grænseflade. Bilag I indeholder eksempler på tværgående temaer. Selv om denne type projekter vil øge ambitions- og integrationsniveauet, skal de suppleres af foranstaltninger på efterspørgselssiden som f.eks. udvikling af nye forretningsmodeller, fremme af indkøb af innovative løsninger, udvikling af nye standarder eller bedre lovbestemmelser. Under den næste flerårige finansielle ramme vil der blive gjort brug af finansieringsmuligheder, herunder Horisont I denne senere fase vil der blive fokuseret på store EU-fyrtårnsprojekters forbindelser til andre nationale og regionale programmer samt udvikling af efterspørgselsforanstaltninger. DA 5 DA

6 3.1. Fyrtårnsprojekter Fyrtårnsprojekterne skal tackle spørgsmål i grænsefladen mellem transport, energi og ikt. Projekterne bør udløse strategiske partnerskaber mellem innovationsdrevne virksomheder fra de tre sektorer, der handler på tværs af geografiske grænser. De bør danne stærke partnerskaber med lokale ledere og kommunale myndigheder for at få den vigtige støtte og synlighed, som er nødvendig for at inddrage og styrke borgere og lokale interessenter i at reducere drivhusgasemissioner og energiforbrug og mere overordnet at forbedre bymiljøet. Igennem hele SCC vil byerne få mulighed for at fremhæve deres projektplaner, vigtige interesseområder og langsigtede ambitioner for potentielle konsortier. De foreløbige forventninger til disse projekter er uddybet i bilag II. Fyrtårnsprojekter bør tilbyde løsninger til Europas byers meget forskellige geografiske, fysiske og demografiske kendetegn. De bør indeholde en projektudviklingsfase, hvor forskellige byggesten udvælges, og en integrationsfase, hvor disse sættes sammen og i mange tilfælde også integreres med forældede infrastrukturer og systemer med henblik på demonstration og validering på et niveau, som er tilstrækkeligt til at sikre systemiske ændringer i anvendelser, som endnu ikke er blevet udnyttet erhvervsmæssigt. Dette bør efterfølges af en kontrolfase, hvor resultater og omsættelighed vurderes. Industrikonsortier ventes at være stærkt engagerede i anvendelsen af åbne standarder for at fremme interoperabilitet på tværs af systemer og gøre alle relevante data så bredt tilgængelige som muligt. Fyrtårnsprojekter kan finansieres af en række kilder, bl.a. EU-finansiering, national og regional finansiering og private investeringer. Kommissionens forslag til Horisont 2020 omfatter de forskellige mulige finansieringsinstrumenter som f.eks. tilskud til forsknings- og innovationsforanstaltninger, teknisk bistand (f.eks. efter Elena-modellen), innovative finansielle instrumenter såsom finansieringsfaciliteten for risikodeling, den europæiske fond for energieffektivitet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) samt Samhørighedsfonden og andre relevante EU-fonde. EU's samhørighedspolitik kan yde støtte til forskning og innovation på disse områder. Især vil udviklingen af forsknings- og innovationsstrategier til intelligent specialisering, som Kommissionen har foreslået som en vigtig forudsætning for at anvende EFRU i den næste programmeringsperiode, bidrage til mere målrettet EFRU-støtte og en strategisk og integreret tilgang til at udnytte mulighederne for intelligent vækst i alle regioner og byer 8. Indførelsen af innovative tjenester og nye teknologier på markedet kan også stimuleres gennem prækommercielle indkøb, som kan udløse yderligere offentlige og private midler Horisontale foranstaltninger for samarbejde om vigtige udfordringer Kommissionen vil støtte udvalgte horisontale aktiviteter for at løse bestemte problemer, fremme samarbejdet på tværs af projekter og fremme en fælles tilgang (se figur 2). Det bliver i form af arbejdsgrupperne under interessentplatformen (se kapitel 4.2) og specifikke foranstaltninger for formidling af resultaterne til interessenterne. Endvidere samles muligheder for EU-politiske initiativer, fremtidig regulering og standardisering, der fremmer udbredelsen på markedet. Det betyder, at der bliver brug for resultatdata og andre oplysninger 8 DA 6 DA

7 fra fyrtårnsprojekterne, bl.a. standarder og præstationsparametre, til at måle de miljømæssige og andre relevante konsekvenser, fælles praksis for dataindsamling og integration, finansiering og styrket borgerindflydelse og -engagement. Horisontale foranstaltninger, der skal præge SCC-initiativet, bidrage til forskningsprogrammer og håndtere markedsbarrierer Indledende demonstrationer af SCC-konceptet i bymiljøer F&U og valideringer af vigtige dele af SCCinitiativet Fuldskalademonstrationer af SCC-konceptet i bymiljøer Kommerciel udbredelse i bymiljøer Innovationsprocessen F&U-finansiering, f.eks. RP7 og Horisont 2020 Horisont 2020 og andre finansieringskilder Teknisk bistand, strukturfonde, risikodelingsfacilit eter mv. Figur 2. Stadier i SCC-innovationsprocessen Et vigtigt mål for SCC er at finde frem til brugbare forretningsmodeller, der kan tilpasses til lokale forhold, stimulere innovation, skabe lokale arbejdspladser og mobilisere iværksættere. De høje og sandsynligvis stadig stigende priser på energi og andre ressourcer betyder, at det hurtigt kan betale sig at begrænse forbruget med deraf følgende store økonomiske og miljømæssige fordele. Men der forekommer i dag en række markedssvigt, som begrænser, i hvor høj grad disse fordele kan realiseres 9. Nye forretningsmodeller kan bl.a. omfatte flere forskellige anvendelser af eksisterende infrastruktur, serviceorienterede virksomheder såsom energitjenesteselskaber samt bedre og standardiseret tilgængelighed og forvaltning af data, navnlig data fra offentlige myndigheder. Behovet for at foregribe infrastrukturens skiftende karakter i takt med, at forvaltning af oplysninger bliver lige så vigtigt som at eje fysiske 9 Se SEK(2011)0277. DA 7 DA

8 aktiver og naturlige monopoler. Hvor det er relevant, kan byerne integrere denne erfaring i deres bæredygtige byudviklingsstrategier med støtte fra EFRU Indikatorer og konsekvensanalyse SCC-indikatorer vil give kendskab til, hvordan individuelle aktiviteter gør det muligt at nå mere overordnede mål. De vejleder industrielle partnere ved at tydeliggøre de forventede resultater af teknologier og andre innovative løsninger, som de vil blive valideret i forhold til. De enkelte projektaktiviteter vil blive karakteriseret ved et begrænset antal indikatorer svarende til prioriteter på EU-plan og centrale energi-, transport- og ikt-problemer som f.eks.: miljøpræstationer, distrikters og byers energipræstationer, vedvarende energis andel af energiforbruget, delt anvendelse af infrastruktur, reduceret ikt-fodaftryk, tilgængelige data i almindelige formater, forvaltning af bytransport samt udbredelse på markedet af foreslåede løsninger. Overvågning af intervention ved hjælp af indikatorerne vil også indebære vurdering af konstaterede og ekstrapolerede forbedringers omkostningseffektivitet, i videst muligt omfang under hensyntagen til beregningsmetoderne for livscyklusomkostninger, samt foranstaltningernes konsekvenser for beskæftigelsen. SET-planens informationssystem (SETIS 10 ) giver et godt udgangspunkt for denne overvågning på EU-plan. Overvågningssystemet bør fremme brug af fælles metoder og parametre til fastsættelse af referenceniveauer og måling af præstationsforbedringer og stemme overens med eller bygge videre på eksisterende metoder, som anvendes i borgmesteraftalen, prisen som Europas miljøhovedstad, det grønne digitale charter og CIVITAS-forummet. Indikatorernes præcise ambitionsniveau skal defineres af byerne selv i samarbejde med industrikonsortierne, så man fremmer inddragelse ikke blot af de byer, som har truffet mange foranstaltninger på vejen mod bæredygtighed, men også af andre byer, som dermed får et incitament til at fremskynde og hæve deres ambitionsniveau på længere sigt. Kommissionen ønsker derfor at støtte forbedringer i alle typer byer, uanset deres udgangspunkt Internationalt samarbejde Kommissionen opfordrer til at dele erfaringer og bedste praksis-løsninger på globalt plan, navnlig med lande, som har innovative, omkostningseffektive og socialt integrerende løsninger, der forbedrer livskvaliteten i byerne og samtidig reducerer deres kulstofaftryk. Med den nuværende hastighed vil befolkningen i verdens byer fordobles hvert 40. år 11. Mens urbaniseringen taber fart mange steder, bl.a. i Europa, har den globale udfordring nået et hidtil uset niveau. I mange vækstøkonomier bygges der helt nye byer, og nogle byer bygges om helt fra grunden. Inden 2030 vil befolkningen i verdens byer være steget fra 3,3 mia. til næsten fem mia. mennesker 12. Hastigheden af denne udvikling og de konsekvenser, den har for de enkelte økonomier, betyder, at viden og udveksling af bedste praksis med byer i vækstlandene (f.eks. Kina) bliver et særligt fokusområde 13. Samarbejde mellem EU og tredjelande kan medvirke til at lede alle regioner i en mere bæredygtig retning og udvikle betydelige globale markeder for europæisk industri FN (2010) World Urbanization Prospects udgaven. UNFPA (2007) State of the World Population Unleashing the potential of urban growth. I 2011 aftalte EU og Kina f.eks. at lancere Partnerskabet mellem EU og Kina om urbanisering baseret på borgmesteraftalen. DA 8 DA

9 3.5. Forbindelse til overordnet EU-støtte til byudvikling og energieffektivitet Samhørighedspolitikken støtter integreret bæredygtig byudvikling i hele EU gennem investeringer fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden. Regionalpolitikken giver en bredere integreret ramme for bæredygtig byudvikling, som SCC med sit fokus på industridrevne byteknologiske anvendelser inden for energi, transport og ikt kan yde et vigtigt bidrag til. Projekter, som er rettet mod teknologi- og innovationsudfordringerne under det aktuelle initiativ, vil på EU-plan hovedsagelig blive finansieret gennem RP7 og senere gennem Horisont 2020, men de kan tjene som inspirationskilde og tilpasses, så de opfylder behovet hos andre byer og samfund, som søger om regionalpolitisk finansiering. Regionalpolitikken kan således støtte overførsel af vellykkede demonstrationsprojekter fra intelligente byer og samfund til mange flere byområder inden for rammerne af integrerede strategier for bæredygtig byudvikling. Der findes også en række mere fokuserede sektorinitiativer, som supplerer den mere overordnede tilgang til byudvikling, som støttes af EU's regionalpolitik. Disse omfatter, men er ikke begrænset til: borgmesteraftalen, Concerto, CIVITAS, det grønne digitale charter, det fælles programmeringsinitiativ for byer i Europa, prisen som Europas miljøhovedstad, det offentligt-private partnerskab "energieffektive bygninger", det europæiske program for grønne bygninger, det europæiske initiativ for grønne biler og den europæiske energiforskningsalliances (EERA) fælles program om intelligente byer og ETI's videns- og innovationsfællesskaber. EU's rammeprogrammer for forskning har gentagne gange specifikt investeret i forskning og innovation om transport, ikt og energi i byerne siden 1980'erne. For nylig har lanceringen af et europæisk innovationspartnerskab (EIP) om vand søgt at optimere den bymæssige dimension af vandtjenester i Europa, og den giver mulighed for yderligere samarbejde med SCC. Endvidere findes der talrige relevante initiativer vedrørende intelligente byer på nationalt og regionalt plan. Disse initiativer har meget til fælles, men har indtil videre ikke været rettet mod grænsefladen mellem energi, transport og ikt. SCC vil bygge videre på disse initiativer ved at udvikle sammenhængende, overordnede og dedikerede rammer, som skal rationalisere og konsolidere bestræbelserne på at udnytte det store potentiale for innovation Belønning af succes For at demonstrere god praksis og tilskynde byerne til at fortælle deres succeshistorier vil kommissærerne for energi, transport og den digitale dagsorden uddele en pris hvert andet år, første gang i Prisen tildeles et SCC-projektpartnerskab, som har haft en stor indvirkning (f.eks. løsninger vedrørende udbredelse på markedet). Et uafhængigt ekspertudvalg skal evaluere forslagene på grundlag af de gennemførte projekter og potentialet til at inspirere til en intelligent og effektiv overgang til større bæredygtighed. 4. VEJLEDNING OG FORVALTNING Til at styre udviklingen af SCC bliver der udviklet der en forvaltningsstruktur, hvori der indgår bidrag fra relevante interessenter. Strukturen skræddersys, så den svarer til den tilsigtede intervention i byerne og til foranstaltningernes kompleksitet i grænsefladen mellem de tre forskellige sektorer. SCC-forvaltningsstrukturen kommer til at bestå af to enheder: en gruppe på højt niveau og interessentplatformen. Platformen skal have forbindelse til SETplanens styregrupper for at sikre sammenhæng mellem de nationale bestræbelser og bestræbelserne på EU-plan. Den operationelle støtte styrkes gennem aktiviteter under den DA 9 DA

10 næste flerårige finansielle ramme og Horisont Forvaltningsstrukturen skal ikke afløse eller erstatte andre initiativer eller instrumenter og bliver én af mange vigtige bidragydere til definitionen af forskningsprioriteter i de årlige arbejdsprogrammer for EU-forskning og innovationsfinansiering. Forvaltningsrammerne træder i kraft i andet halvår af Gruppen på højt plan Gruppen på højt plan rådgiver Kommissionen og har højtstående repræsentanter for industrien, byerne, civilsamfundet, relevante EU-initiativer på området og Kommissionen som medlemmer. Gruppen på højt plan ledes af de tre kommissærer for energi, transport og den digitale dagsorden, som vælger medlemmerne af gruppen på højt plan på gennemsigtig vis. Det ventes også, at repræsentanter for myndigheder, standardiseringsorganer eller tilknyttede sektorer deltager. Gruppen skal rådgive om EIP'et for intelligente byer og samfunds strategiske retning og styre udviklingen af den strategiske gennemførelsesplan for EIP'et for intelligente byer og samfund ved at: identificere flaskehalse, som blokerer eller bremser udviklingen og anvendelsen af teknologier og deres udbredelse på markedet, med henblik på at løse presserende samfundsmæssige behov identificere de foranstaltninger, der skal træffes for at fjerne disse flaskehalse. Dette kan omfatte mere effektiv anvendelse af EU-finansering samt de nødvendige foranstaltninger vedrørende offentlige indkøb, standardisering og lovgivning. Gruppen skal også: vurdere de fremskridt, som opnås gennem SCC og gøre opmærksom på eventuel ny udvikling, som kan påvirke opnåelsen af SCC-målene være et forbillede for udvikling og fremme af initiativer, der hjælper med at realisere SCC-målene fremme SCC i fora i Europa og internationalt. Gruppen skal mødes mindst to gange om året Interessentplatform Interessentplatformen vedrørende intelligente byer og samfund udformes under hensyntagen til byer, samfund og andre offentlige myndigheder, borgere, ngo'er og relevante industrielle sektorer 14. Den er åben for deltagelse for alle interessenter og rapporterer til Kommissionen: Dens opgaver er følgende: At støtte udviklingen af den strategiske gennemførelsesplan inden 2013 og overvåge planens gennemførelsen under vejledning fra gruppen på højt plan. Den forelægger således Kommissionen forslag om konkrete typer af aktiviteter og foranstaltninger, som udarbejdes sammen med de første indkaldelser af forslag under Horisont DA 10 DA

11 At rapportere om markedets krav som f.eks. forretningsmodeller, standardisering, offentlige indkøb og lovgivning for at støtte "løsningsmodellerne" og nye teknologier og ikketeknologiske innovative løsninger på deres vej mod kommerciel udbredelse og bæredygtighed 15. At sikre udveksling af viden og fungere som katalysator for udvikling af partnerskaber på tværs af sektorer og mellem industri- og forskningsaktører og lokale aktører. At sikre europæiske vurderings-, outreach- og kontaktaktiviteter, der fremmer gennemførelsen af SCC. Platformen skal omfatte arbejdsgrupper, som skal drøfte og analysere bestemte emner, og sikre sammenhæng mellem SCC-aktiviteterne og andre relevante foranstaltninger i EU og medlemsstaterne. Interessentplatformen vil drage fordel af medlemsstaternes repræsentanters støtte og aktive deltagelse, og relevante elementer af den strategiske energiteknologiplan (SET-planen) bliver integreret deri. 5. KONKLUSION SCC har til formål at fremskynde udbredelsen af innovative teknologier, organisationsmæssige og økonomiske løsninger, som kan øge ressource- og energieffektiviteten betydeligt, forbedre bytransportens bæredygtighed og reducere udledningerne af drivhusgasser i byområder drastisk. SCC er et industriledet initiativ, som er skræddersyet, så det passer til den planlagte intervention i byer og samfund og til de komplekse foranstaltninger i grænsefladen mellem de tre sektorer ved at: katalysere indførelsen på markedet af innovative og integrerede energi- og transportteknologier og -tjenester og bane vej for ikt i bymæssige anvendelser lære af afprøvede "løsningsmodeller", som hjælper med slå bro over innovationskløfter og stimulere industrielle værdikæders konvergens i energi-, transport- og ikt-sektoren og åbner mulighed for replikation i byer over hele Europa træffe horisontale foranstaltninger og forme politikker og markedsorienterede foranstaltninger, der kan validere og fremskynde den kommercielle udbredelse udbygge, styrke, rationalisere og konsolidere den nuværende portefølje af politikker og dermed sikre sammenhæng i politikkerne for regulering og standardisering samt tilvejebringe innovations- og projektfinansiering. Første skridt er at udarbejde de relevante dele af 2013-arbejdsprogrammet under det syvende rammeprogram (RP7), så de afspejler, at energi, transport og ikt i byerne er integreret. Efterfølgende skridt omfatter udvikling af en strategisk gennemførelsesplan inden 2013 for at øge ambitionsniveauet og integrationen blandt de tre sektorer under Horisont 2010, rettidig formulering af fælles indikatorer for overvågning, evaluering og målretning samt en solid 15 Dette skaber en fælles industrikøreplan for intelligente byer som identificeret i forbindelse med den digitale dagsorden for Europa: DA 11 DA

12 støtteramme for den efterfølgende fulde udbredelse af innovative systemer og løsninger i Europas byer. I forbindelse med opnåelsen af de aktuelle partnerskabsmål vil der blive fokuseret på innovative teknologier og løsninger i grænsefladen mellem energi-, transport- og ikt-sektoren og dermed ydet et bidrag til andre vigtige områder af bæredygtig byudvikling (dvs. vand- og affaldsforvaltning, klimatilpasning). Partnerskabet skal forblive i overensstemmelse med by-, miljø- og klimapolitikkerne og søge at udnytte komplementariteter og gensidige fordele med andre EIP'er. Kommissionen opfordrer Rådet og Parlamentet til at: støtte SCC og inddrage alle interessenter i en omfattende og integrerende tilgang opfordre medlemsstaterne til at: dele oplysninger om resultaterne af EU-projekter på landsplan og på tværs af medlemsstaterne benytte erfaringerne fra SCC-projekter til at fremme udbredelsen af innovation, der støtter en omdannelse af nutidens byer og samfund til intelligente byer og samfund, ved at sikre sammenhæng og synergi mellem SCC og sådanne støtteinstrumenter som EFRU og Samhørighedsfonden fremme brug af fælles standarder for indsamling og fremlæggelse af energi- og emissionsoplysninger vedrørende projekter og byer for derved at opnå større pålidelighe og nytteværdi på EU-plan maksimere brugen af innovationskriterier i offentlige indkøb som inspiration for udbredelsen af innovative løsninger på markedet. DA 12 DA

13 Bilag I Forventninger til SCC-fyrtårnsprojekter Kommissionen forventer, at de konsortier, der deltager i SCC, har følgende kendetegn: Et kompakt, resultatorienteret konsortium med innovationsdrevne industrielle teknologipartnere og centrale leverandører af tjenester fra energi-, transport- og iktsektoren, der arbejder i partnerskab med byer og andre innovatorer. Aktiv inddragelse i konsortiet af byer og samfund fra mindst to medlemsstater eller associerede stater for at sikre, at løsningerne kan overføres og tilfører EU-merværdi. Et stærkt engagement hos konsortiemedlemmerne til åbne standarder, der fremmer interoperabilitet på tværs af systemer, forebygger leverandørafhængighed og fremmer konkurrencen. Tilsagn om at støtte opskalering, innovationsindkøb og replikation i byen, i andre byer og i andre situationer. Tilsagn om at måle, indsamle og videregive oplysninger i fælles formater, som er nødvendige for yderligere replikation og udvikling af anvendelsesområder, navnlig oplysninger om omkostninger og indvirkninger (energibesparelser, CO2-reduktion, finansielle besparelser, jobskabelse, miljøvirkninger mv.). Udvikling og gennemførelse af en forretningsmodel for generel udbredelse, som ved en løftestangsvirkning kan udløse omfattende offentlig og/eller privat medfinansering og dermed sikre en ambitiøs udbredelse og maksimal udnyttelse af EU-finansieringen. Kapacitet til at inddrage borgere og slutbrugere i et tilstrækkeligt omfang til at sikre systemiske ændringer (f.eks. en bydel eller en korridor) ved at give dem bedre oplysninger og dermed fremme en gensidig tilpasning efter de modtagne bidrag. DA 13 DA

14 Intelligente bygninger og kvarterer Bilag II Tværgående SCC-temaer Eksempler: integration og forvaltning af lokale og vedvarende energikilder; ikt-løsninger til udformning og drift af bydele eller korridorer med forskellige bygningstypologier; højeffektiv opvarmning og køling (ved hjælp af bl.a. biomasse, solvarme, varmepumper og geotermisk energi med varmelagring, kraftvarme og fjernvarme); udvikling af grøn infrastruktur til reduktion af varme- og kølebehov og reduktion af luftforurening; intelligent gadebelysning; opførelse af næsten energineutrale bygninger og energipositive bygninger og kvarterer; omfattende renovering af eksisterende bygninger og bæredygtige byggematerialer (energibesparelse på mindst 50 %). Bedre oplyste borgere via intelligente udbuds- og efterspørgselssystemer Eksempler: dækning af efterspørgsel; formidling af data og oplysninger til borgere og slutbrugere om energiforbrug/produktion og multimodale transport- og mobilitetstjenester; affaldsfrembringelse, intelligent måling og dertil knyttede tjenester vedrørende energi, vand o affald; overvågning og balancering af elnettet; energiforvaltning i realtid; energilagring (herunder virtuel energilagring) og -forsyning til stationære anvendelsesområder og køretøjer; fælles dataformater; feedbackmekanismer og adaptive systemer. Bæredygtig mobilitet i byer Eksempler: energi- og brændstofinfrastruktur og drift af flåder af køretøjer, der kører på alternative energibærere, til offentlig transport, fragtdistribution, alternative transportmuligheder og privat transport, der anvender ikt-baserede løsninger til bytrafik og transportforvaltning, der støtter reduktionen af energiforbrug og emissioner. Disse kunne være: Tilpasning af energiforsyning fra distribuerede vedvarende elektricitetsproduktion i bygninger til det forventede energiforbrug i bygninger og til transport ved hjælp af intelligente opladningssystemer til elkøretøjer og intelligente elnet, som styres af ikt. Elkøretøjer til offentlig transport (f.eks. trolleybusser, sporvogne, metrokøretøjer), som kan udveksle overskydende energi (bremse- og accelerationsenergi) med energisystemet idet ikt anvendes til at styre energistrømmene. Brug af brint som energibærer til lagring af energi og balancering af efterspørgslen i byerne efter energi og stationær kraft styret af ikt ved hjælp af prognoser for efterspørgselsmønstre baseret på vejrprognoser, planlægning af begivenheder, køretøjers kørselsmønstre mv. Intelligente og bæredygtige digitale infrastrukturer Eksempler: reduktion af internettets kulstofaftryk, navnlig hvad angår datacentre og telekommunikationsudstyr, herunder bredbånd; intelligente løsninger til opvarmning, køling og belysning; udnyttelse af synergier mellem de krav, som intelligente net og bredbåndsinfrastruktur stiller, herunder deling af ingeniørarbejde og genbrug af infrastrukturer og tjenester. Strategisk planlægning til identifikation, integration og optimering af strømme (energi, emissioner, mennesker, varer, tjenester) DA 14 DA

15 Eksempler: integration og optimering af forskellige energi-, transport- og datastrømme; trafikstyring ved hjælp af informationssystemer; logistik; udvikling af grøn infrastruktur og brug af intelligent ikt til styring deraf; optimeret affaldsindsamling og energiproduktion deraf, optimeret vandbehandling og -distribution; forretningsmodeller; åbne dataplatforme, inklusive semantik og datadeling. DA 15 DA

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Bidrag fra Lønmodtagergruppe

Bidrag fra Lønmodtagergruppe DA Bidrag fra Lønmodtagergruppe Fagforeningernes og arbejdsmarkedsparternes rolle i programmering og opfølgning på samhørighedspolitikkerne i den nye finansielle ramme for 2014-2020 Sammendrag 1. Hvad

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Hvad er forenkling? 3. Hvordan kan forenkling opnås? 4. Hvad går Kommissionens forslag ud på? 5

Hvad er forenkling? 3. Hvordan kan forenkling opnås? 4. Hvad går Kommissionens forslag ud på? 5 Europa-Kommissionen Forenkling Samhørighedspolitik for 2014-2020 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Hvad er forenkling? 3 Hvordan kan forenkling opnås? 4 Hvad går Kommissionens forslag ud på? 5 1 Harmonisering

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 7-29

ÆNDRINGSFORSLAG 7-29 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 29.6.2012 2011/0299(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 7-29 Udkast til udtalelse Marielle Gallo (PE489.674v01-00) Retningslinjer for

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk - den danske status INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk mere end det intelligente elsystem - er kun en del af systemerne. Energy og City er komplette og komplekse systemer

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.6.2013 SWD(2013) 236 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer

LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer Vedtaget på det uformelle ministermøde om byudvikling og territorial samhørighed i Leipzig den 24.-25. maj 2007 PRÆAMBEL "LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Netværksrunde og evalueringer

Netværksrunde og evalueringer Netværksrunde og evalueringer SDSD CLEANs Årsdag den 22. maj 2015 Københavns Rådhus BIG DATA MULIGHEDER BARRIERER Data nyttig viden Sammenkoble forskellige datasæt. Data som forretningsmodel energiomkostninger

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Muligheder for at ansøge midler 2014 MUDP 2014 VTU-fonden Samfundspartnerskab Vandeffektiv industriel produktion EUDP +

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde.

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde. Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde December 2014 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Den Europæiske

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 22.12.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Høring af Günther H. Oettinger, udpeget medlem af Kommissionen med ansvar for energi Vedlagt

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar. Helsingør 25. august 2011

EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar. Helsingør 25. august 2011 EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar Helsingør 25. august 2011 Hvorhen EU? Europa 2020 et fælles mantra Baggrund for Europa 2020 Europas økonomi i bund 80 mio.

Læs mere