MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN INTELLIGENTE BYER OG SAMFUND - DET EUROPÆISKE INNOVATIONSPARTNERSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN INTELLIGENTE BYER OG SAMFUND - DET EUROPÆISKE INNOVATIONSPARTNERSKAB"

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2012) 4701 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN INTELLIGENTE BYER OG SAMFUND - DET EUROPÆISKE INNOVATIONSPARTNERSKAB DA DA

2 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN INTELLIGENTE BYER OG SAMFUND - DET EUROPÆISKE INNOVATIONSPARTNERSKAB 1. INDLEDNING Med Europa 2020 er der udviklet en omfattende strategi, som skal fremme intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst i Europa, og som giver EU en ramme til at komme styrket ud af den nuværende finans- og økonomikrise. Innovation er en central del af 2020-strategien, eftersom Europas konkurrenceevne og kapacitet til at skabe nye arbejdspladser afhænger af at fremme innovation vedrørende produkter og tjenester. Det er også det bedste middel til at tackle store samfundsmæssige udfordringer som klimaændringer og energieffektivitet. Med Innovation i EU indførtes de europæiske innovationspartnerskaber (EIP'er), som har til formål at mobilisere aktører i hele innovationscyklussen og på tværs af sektorer med det overordnede mål at udvikle innovative løsninger på samfundsmæssige problemer, bl.a. de store energi- og transportmæssige udfordringer i byer og samfund. Intelligent byteknologi kan yde et vigtigt bidrag til den bæredygtige udvikling af Europas byer. 68% af EU's befolkning bor i byområder, og denne andel vokser i takt med den fortsatte urbaniseringstendens i Europa 1 og resten af verden 2. EIP'et om intelligente byer og samfund (Smart Cities and Communities, i det følgende forkortet SCC) er et partnerskab på tværs af energi, transport og information og kommunikation, som har til formål at katalysere udviklingen på de områder, hvor produktion, distribution og anvendelse af energi, mobilitet og transport samt informations- og kommunikationsteknologier (ikt) hænger tæt sammen og giver nye tværfaglige muligheder for at forbedre tjenesterne og samtidig reducere energi- og ressourceforbruget samt udledningen af drivhusgasser og anden forurening (figur 1). Det logiske næste skridt er på en omfattende og integreret måde at optrappe bestræbelserne under afsnittet om energieffektivitet i byerne i den strategiske energiteknologiplan i SCC fokuserer på industridrevet innovation som den vigtigste forudsætning for at opnå økonomiske og sociale ændringer i byområder og støtter foranstaltninger på tværs af innovationscyklussen og på tværs af forskellige sektorer. Det vil støtte eksisterende og kommende EU-initiativer for byområder inden for miljø (dvs. ressourceeffektivitet, vand, affald, forurening, grønne infrastrukturer) og klimapolitik Eurostat (2011) Regionalstatistisk årbog 2011: Europæiske byer. Byområder er områder med over indbyggere. UN Habitat (2011) State of the World's Cities 2010/2011: Bridging the urban divide. SET-planens initiativ om intelligente byer og samfund (SET Plan Smart Cities and Communities Initiative). DA 2 DA

3 Produktion og anvendelse af byenergi Bytransport og - mobilitet Informations- og kommunikationstek nologi i byerne Figur 1. SCC fokuserer på grænsefladen mellem energi, transport og ikt EU har udviklet en fælles vision om bæredygtig bymæssig og territorial udvikling. Europæiske byer skal være et sted med avanceret social udvikling og miljømæssig fornyelse samt et attraktivt sted at være og en drivkraft for økonomisk vækst, som bygger på en integreret helhedsstrategi, hvor der er taget højde for alle aspekter af bæredygtighed. 4 SCC bør yde et vigtigt bidrag til EU's overordnede politiske dagsorden. 2. KONVERGENS MELLEM ENERGI, TRANSPORT OG IKT I BYERNE Byer i hele Europa er pionerer for overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi. Deres planlægning og handlinger er allerede nu rettet mod en mere bæredygtig fremtid, der er kendetegnet ved investeringer i innovative integrerede teknologier og tjenester såsom bygninger, opvarmning/køling, mobilitet, belysning, bredbåndskommunikation og andre forsyningstjenester. Flere europæiske byer har udviklet programmer, der integrerer energi-, transport- og ikt-sektoren, for at kunne give deres indbyggere mere effektive tjenester. Men denne udvikling vil ikke ske fra den ene dag til den anden. I Europa udgør nye bygninger på årsbasis eksempelvis kun omkring 1 % af alle bygninger, og under 10 % af alle køretøjer bliver nyregistreret hvert år 5, hvilket betyder, at det vil tage tid at indføre nye teknologier i eksisterende byer. Europa har knappe ressourcer til eksperimenter og er derfor tvunget til at finde frem til og dele de mest omkostningseffektive og bæredygtige lavemissionsmetoder for at kunne realisere intelligente byer. Det betyder, at de eksisterende infrastrukturer skal genopfriskes og om muligt have flere anvendelsesområder. Samtidig vil de teknologier, som er til rådighed i dag, måske blive overgået og erstattet i løbet af de næste 10 år. De bør udvikle sig, så de kan efterkomme den nye efterspørgsel på markedet. Endvidere skal løsningerne være holdbare, men samtidig også fleksible nok til at kunne udnytte nye gennembrud og ny innovation og ikke skabe nye hindringer for markedsadgang såsom leverandørafhængighed eller ikkeinteroperable protokoller og regler "Morgendagens byer Udfordringer, visioner, løsninger", Europa-Kommissionen (2011). Eurostat (2011) Transportdata. Nye deltagere på markederne kan være organisationer, som ikke traditionelt har deltaget i energiforsyning og transporttjenester som telekommunikations- eller ikt-virksomheder eller små og innovative aktører på eksisterende markeder. DA 3 DA

4 Interoperabilitet er en klar forudsætning for intelligente teknologier. Endvidere skal de relevante data være generelt tilgængelige, hvis man vil fremme udvikling og indførelse af nye anvendelser, som har potentiale til at forbinde og opfylde borgernes behov og præferencer i realtid. Europæiske leverandører af komponenter, systemer og tjenester til intelligente bymæssige anvendelsesformål skal være klar til at tage disse udfordringer op. De kommer således til at spille en stadig vigtigere rolle. Mange af de komponentteknologier, som kan levere intelligent og ressourceeffektiv mobilitet og energiproduktion og anvendelse, er allerede udviklet. Nu må industrielle aktører fra forskellige sektorer gå sammen om at udvikle og anvende løsninger, der f.eks. imødekommer efterspørgslen efter energieffektivitet, alternative brændstoffer og ikt i energieffektive anvendelser i byerne. Samtidig er der stadig en risiko forbundet med opskalering og integration af disse løsninger. Det skyldes og hænger bl.a. sammen med lovgivningsmæssig usikkerhed, manglende risikovillighed ved offentlige indkøb, der indebærer innovative løsninger, manglende standarder og et marked, der ikke er modent til reelt integrerede energi-, transport- og iktløsninger. Den tid, der går, inden disse løsninger bliver markedsført, skal afkortes væsentligt, og synergierne med de eksisterende infrastrukturer skal udnyttes fuldt ud, hvor det er muligt, for at minimere de initiale investeringer og fremme innovative indkøb. Svarene på Kommissionens offentlige høring om initiativet om intelligente byer og samfund under SETplanen bekræftede betydningen af disse spørgsmål 7. SCC vil hjælpe med til at begrænse disse risici gennem foranstaltninger, der demonstrerer og udbreder omkostningseffektive teknologiske og innovative højteknologiske løsninger, som er på nippet til at kunne markedsføres. Nogle virksomheder omstrukturerer deres drift og går væk fra en énsektorstrategi og tilbyder i stedet samlede og integrerede systemløsninger, der omfatter en række offentlige tjenester såsom energi, transport og digital kommunikation. På europæisk plan skal SCC fremme denne dannelsesproces og dermed hjælpe med at mindske risikoen ved investeringerne og skabe muligheder for de byer og virksomheder, som endnu ikke er på vej i den retning. Det skal understøttes af udvikling af nye "løsningsmodeller", som, når deres succes er demonstreret, kan vinde generel udbredelse i EU. I dag er investeringer i innovative løsninger imidlertid forbundet med visse pionerrisici for byer såvel som virksomheder. SCC har ligeledes til formål at fastholde og endda styrke EU's industris teknologiske førerposition. SCC skal derfor samle efterspørgslen efter og udbuddet af innovative løsninger. Byerne er bekymrede over en mulig teknologi- og leverandørafhængighed, ekstraomkostninger ved ikkestandardiserede løsninger, vanskeligheder med at fremme innovation i offentlige indkøb og usikkert udbytte af investeringerne. Virksomhederne kan på den anden side ikke umiddelbart anvende innovative teknologier og systemer, som er ukendte og dyre for brugerne, til trods for de potentielle besparelser på omkostninger og forurening på langt sigt. Dette er især et problem på regulerede markeder. Kun hvis disse nye løsninger accepteres, dvs. at borgere og interessenter på et tidligt tidspunkt inddrages i udformningen af 7 Se DA 4 DA

5 dem, og der indgår ikketeknologiske elementer i den endelige "pakke", vil de hurtigt vinde generel udbredelse. Denne type markedssvigt kan afhjælpes ved hjælp af koordinerede og korrigerende foranstaltninger på EU-plan og bør sammen med andre EU-initiativer indgå i SCC, som kan hjælpe med at udvikle de første markeder for disse løsninger og sikre deling af bedste praksis. Initiativet vil blive styrket af Kommissionens forslag om, at balancen mellem den finansielle støtte til produktdemonstrationsaktiviteter, prototyper og produktvalidering i pilotlinjer bliver ændret som led i Horisont Opmærksomheden vil i særlig grad også blive rettet mod muligheden for opskalering og replikation, så SCC-projekter kan fungere som springbræt for udbredelse over hele Europa. Det er vigtigt, at denne integration understøttes ved, at alle muligheder for synergier mellem de relevante politikområder udnyttes fuldt ud. Endvidere vil det være afgørende, at SCC kan sætte borgere og byer i stand til at træffe de rigtige investeringsbeslutninger som informerede indkøbere af innovativ teknologi og løsninger, der er svaret på deres energi- og transportproblemer. SCC skal ikke blot koordinere forsknings- og innovationsprojekter, men også sætte ind på efterspørgselssiden f.eks. med nye og bedre forretningsmodeller for energi-, transport- og ikttjenester og offentlige indkøb, der fremmer initiativer, der også rummer fordele inden for ressourceeffektivitet og energibesparelser. Det skal også præge fremtidige lovrevisioner og revisioner af standarder, f.eks. de, der ligger til grund for installation og drift af intelligente elmålere. Målene for SCC vil være inden 2020 at udpege og opskalere mindst 20 større innovative løsninger, der kombinerer energi-, transport- og ikt-teknologier og sætter pionerbyer i stand til at overgå EU's mål for reduktion af CO 2 -udledninger, anvendelse af vedvarende energikilder og forøgelse af energieffektiviteten. Sådanne resultatindikatorer bør udvikles som led i gennemførelsen. 3. VIRKELIGGØRELSE AF INTELLIGENTE BYER OG SAMFUND Initiativet har til formål at demonstrere kommercielle løsninger nogle få steder og dermed hjælpe europæiske byer og samfund til at opfylde deres forpligtelser inden for f.eks. energi, transport, luftkvalitet eller begrænsning af klimaændringer. Den første fase omfatter udarbejdelsen af 2013-arbejdsprogrammet for det syvende rammeprogram (RP7), så det afspejler, at energi, transport og ikt i byerne er integreret. I det arbejdsprogram er emner vedrørende SCC blevet samlet, så projekterne får størst mulig indvirkning på de tre sektorers grænseflade. Bilag I indeholder eksempler på tværgående temaer. Selv om denne type projekter vil øge ambitions- og integrationsniveauet, skal de suppleres af foranstaltninger på efterspørgselssiden som f.eks. udvikling af nye forretningsmodeller, fremme af indkøb af innovative løsninger, udvikling af nye standarder eller bedre lovbestemmelser. Under den næste flerårige finansielle ramme vil der blive gjort brug af finansieringsmuligheder, herunder Horisont I denne senere fase vil der blive fokuseret på store EU-fyrtårnsprojekters forbindelser til andre nationale og regionale programmer samt udvikling af efterspørgselsforanstaltninger. DA 5 DA

6 3.1. Fyrtårnsprojekter Fyrtårnsprojekterne skal tackle spørgsmål i grænsefladen mellem transport, energi og ikt. Projekterne bør udløse strategiske partnerskaber mellem innovationsdrevne virksomheder fra de tre sektorer, der handler på tværs af geografiske grænser. De bør danne stærke partnerskaber med lokale ledere og kommunale myndigheder for at få den vigtige støtte og synlighed, som er nødvendig for at inddrage og styrke borgere og lokale interessenter i at reducere drivhusgasemissioner og energiforbrug og mere overordnet at forbedre bymiljøet. Igennem hele SCC vil byerne få mulighed for at fremhæve deres projektplaner, vigtige interesseområder og langsigtede ambitioner for potentielle konsortier. De foreløbige forventninger til disse projekter er uddybet i bilag II. Fyrtårnsprojekter bør tilbyde løsninger til Europas byers meget forskellige geografiske, fysiske og demografiske kendetegn. De bør indeholde en projektudviklingsfase, hvor forskellige byggesten udvælges, og en integrationsfase, hvor disse sættes sammen og i mange tilfælde også integreres med forældede infrastrukturer og systemer med henblik på demonstration og validering på et niveau, som er tilstrækkeligt til at sikre systemiske ændringer i anvendelser, som endnu ikke er blevet udnyttet erhvervsmæssigt. Dette bør efterfølges af en kontrolfase, hvor resultater og omsættelighed vurderes. Industrikonsortier ventes at være stærkt engagerede i anvendelsen af åbne standarder for at fremme interoperabilitet på tværs af systemer og gøre alle relevante data så bredt tilgængelige som muligt. Fyrtårnsprojekter kan finansieres af en række kilder, bl.a. EU-finansiering, national og regional finansiering og private investeringer. Kommissionens forslag til Horisont 2020 omfatter de forskellige mulige finansieringsinstrumenter som f.eks. tilskud til forsknings- og innovationsforanstaltninger, teknisk bistand (f.eks. efter Elena-modellen), innovative finansielle instrumenter såsom finansieringsfaciliteten for risikodeling, den europæiske fond for energieffektivitet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) samt Samhørighedsfonden og andre relevante EU-fonde. EU's samhørighedspolitik kan yde støtte til forskning og innovation på disse områder. Især vil udviklingen af forsknings- og innovationsstrategier til intelligent specialisering, som Kommissionen har foreslået som en vigtig forudsætning for at anvende EFRU i den næste programmeringsperiode, bidrage til mere målrettet EFRU-støtte og en strategisk og integreret tilgang til at udnytte mulighederne for intelligent vækst i alle regioner og byer 8. Indførelsen af innovative tjenester og nye teknologier på markedet kan også stimuleres gennem prækommercielle indkøb, som kan udløse yderligere offentlige og private midler Horisontale foranstaltninger for samarbejde om vigtige udfordringer Kommissionen vil støtte udvalgte horisontale aktiviteter for at løse bestemte problemer, fremme samarbejdet på tværs af projekter og fremme en fælles tilgang (se figur 2). Det bliver i form af arbejdsgrupperne under interessentplatformen (se kapitel 4.2) og specifikke foranstaltninger for formidling af resultaterne til interessenterne. Endvidere samles muligheder for EU-politiske initiativer, fremtidig regulering og standardisering, der fremmer udbredelsen på markedet. Det betyder, at der bliver brug for resultatdata og andre oplysninger 8 DA 6 DA

7 fra fyrtårnsprojekterne, bl.a. standarder og præstationsparametre, til at måle de miljømæssige og andre relevante konsekvenser, fælles praksis for dataindsamling og integration, finansiering og styrket borgerindflydelse og -engagement. Horisontale foranstaltninger, der skal præge SCC-initiativet, bidrage til forskningsprogrammer og håndtere markedsbarrierer Indledende demonstrationer af SCC-konceptet i bymiljøer F&U og valideringer af vigtige dele af SCCinitiativet Fuldskalademonstrationer af SCC-konceptet i bymiljøer Kommerciel udbredelse i bymiljøer Innovationsprocessen F&U-finansiering, f.eks. RP7 og Horisont 2020 Horisont 2020 og andre finansieringskilder Teknisk bistand, strukturfonde, risikodelingsfacilit eter mv. Figur 2. Stadier i SCC-innovationsprocessen Et vigtigt mål for SCC er at finde frem til brugbare forretningsmodeller, der kan tilpasses til lokale forhold, stimulere innovation, skabe lokale arbejdspladser og mobilisere iværksættere. De høje og sandsynligvis stadig stigende priser på energi og andre ressourcer betyder, at det hurtigt kan betale sig at begrænse forbruget med deraf følgende store økonomiske og miljømæssige fordele. Men der forekommer i dag en række markedssvigt, som begrænser, i hvor høj grad disse fordele kan realiseres 9. Nye forretningsmodeller kan bl.a. omfatte flere forskellige anvendelser af eksisterende infrastruktur, serviceorienterede virksomheder såsom energitjenesteselskaber samt bedre og standardiseret tilgængelighed og forvaltning af data, navnlig data fra offentlige myndigheder. Behovet for at foregribe infrastrukturens skiftende karakter i takt med, at forvaltning af oplysninger bliver lige så vigtigt som at eje fysiske 9 Se SEK(2011)0277. DA 7 DA

8 aktiver og naturlige monopoler. Hvor det er relevant, kan byerne integrere denne erfaring i deres bæredygtige byudviklingsstrategier med støtte fra EFRU Indikatorer og konsekvensanalyse SCC-indikatorer vil give kendskab til, hvordan individuelle aktiviteter gør det muligt at nå mere overordnede mål. De vejleder industrielle partnere ved at tydeliggøre de forventede resultater af teknologier og andre innovative løsninger, som de vil blive valideret i forhold til. De enkelte projektaktiviteter vil blive karakteriseret ved et begrænset antal indikatorer svarende til prioriteter på EU-plan og centrale energi-, transport- og ikt-problemer som f.eks.: miljøpræstationer, distrikters og byers energipræstationer, vedvarende energis andel af energiforbruget, delt anvendelse af infrastruktur, reduceret ikt-fodaftryk, tilgængelige data i almindelige formater, forvaltning af bytransport samt udbredelse på markedet af foreslåede løsninger. Overvågning af intervention ved hjælp af indikatorerne vil også indebære vurdering af konstaterede og ekstrapolerede forbedringers omkostningseffektivitet, i videst muligt omfang under hensyntagen til beregningsmetoderne for livscyklusomkostninger, samt foranstaltningernes konsekvenser for beskæftigelsen. SET-planens informationssystem (SETIS 10 ) giver et godt udgangspunkt for denne overvågning på EU-plan. Overvågningssystemet bør fremme brug af fælles metoder og parametre til fastsættelse af referenceniveauer og måling af præstationsforbedringer og stemme overens med eller bygge videre på eksisterende metoder, som anvendes i borgmesteraftalen, prisen som Europas miljøhovedstad, det grønne digitale charter og CIVITAS-forummet. Indikatorernes præcise ambitionsniveau skal defineres af byerne selv i samarbejde med industrikonsortierne, så man fremmer inddragelse ikke blot af de byer, som har truffet mange foranstaltninger på vejen mod bæredygtighed, men også af andre byer, som dermed får et incitament til at fremskynde og hæve deres ambitionsniveau på længere sigt. Kommissionen ønsker derfor at støtte forbedringer i alle typer byer, uanset deres udgangspunkt Internationalt samarbejde Kommissionen opfordrer til at dele erfaringer og bedste praksis-løsninger på globalt plan, navnlig med lande, som har innovative, omkostningseffektive og socialt integrerende løsninger, der forbedrer livskvaliteten i byerne og samtidig reducerer deres kulstofaftryk. Med den nuværende hastighed vil befolkningen i verdens byer fordobles hvert 40. år 11. Mens urbaniseringen taber fart mange steder, bl.a. i Europa, har den globale udfordring nået et hidtil uset niveau. I mange vækstøkonomier bygges der helt nye byer, og nogle byer bygges om helt fra grunden. Inden 2030 vil befolkningen i verdens byer være steget fra 3,3 mia. til næsten fem mia. mennesker 12. Hastigheden af denne udvikling og de konsekvenser, den har for de enkelte økonomier, betyder, at viden og udveksling af bedste praksis med byer i vækstlandene (f.eks. Kina) bliver et særligt fokusområde 13. Samarbejde mellem EU og tredjelande kan medvirke til at lede alle regioner i en mere bæredygtig retning og udvikle betydelige globale markeder for europæisk industri FN (2010) World Urbanization Prospects udgaven. UNFPA (2007) State of the World Population Unleashing the potential of urban growth. I 2011 aftalte EU og Kina f.eks. at lancere Partnerskabet mellem EU og Kina om urbanisering baseret på borgmesteraftalen. DA 8 DA

9 3.5. Forbindelse til overordnet EU-støtte til byudvikling og energieffektivitet Samhørighedspolitikken støtter integreret bæredygtig byudvikling i hele EU gennem investeringer fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden. Regionalpolitikken giver en bredere integreret ramme for bæredygtig byudvikling, som SCC med sit fokus på industridrevne byteknologiske anvendelser inden for energi, transport og ikt kan yde et vigtigt bidrag til. Projekter, som er rettet mod teknologi- og innovationsudfordringerne under det aktuelle initiativ, vil på EU-plan hovedsagelig blive finansieret gennem RP7 og senere gennem Horisont 2020, men de kan tjene som inspirationskilde og tilpasses, så de opfylder behovet hos andre byer og samfund, som søger om regionalpolitisk finansiering. Regionalpolitikken kan således støtte overførsel af vellykkede demonstrationsprojekter fra intelligente byer og samfund til mange flere byområder inden for rammerne af integrerede strategier for bæredygtig byudvikling. Der findes også en række mere fokuserede sektorinitiativer, som supplerer den mere overordnede tilgang til byudvikling, som støttes af EU's regionalpolitik. Disse omfatter, men er ikke begrænset til: borgmesteraftalen, Concerto, CIVITAS, det grønne digitale charter, det fælles programmeringsinitiativ for byer i Europa, prisen som Europas miljøhovedstad, det offentligt-private partnerskab "energieffektive bygninger", det europæiske program for grønne bygninger, det europæiske initiativ for grønne biler og den europæiske energiforskningsalliances (EERA) fælles program om intelligente byer og ETI's videns- og innovationsfællesskaber. EU's rammeprogrammer for forskning har gentagne gange specifikt investeret i forskning og innovation om transport, ikt og energi i byerne siden 1980'erne. For nylig har lanceringen af et europæisk innovationspartnerskab (EIP) om vand søgt at optimere den bymæssige dimension af vandtjenester i Europa, og den giver mulighed for yderligere samarbejde med SCC. Endvidere findes der talrige relevante initiativer vedrørende intelligente byer på nationalt og regionalt plan. Disse initiativer har meget til fælles, men har indtil videre ikke været rettet mod grænsefladen mellem energi, transport og ikt. SCC vil bygge videre på disse initiativer ved at udvikle sammenhængende, overordnede og dedikerede rammer, som skal rationalisere og konsolidere bestræbelserne på at udnytte det store potentiale for innovation Belønning af succes For at demonstrere god praksis og tilskynde byerne til at fortælle deres succeshistorier vil kommissærerne for energi, transport og den digitale dagsorden uddele en pris hvert andet år, første gang i Prisen tildeles et SCC-projektpartnerskab, som har haft en stor indvirkning (f.eks. løsninger vedrørende udbredelse på markedet). Et uafhængigt ekspertudvalg skal evaluere forslagene på grundlag af de gennemførte projekter og potentialet til at inspirere til en intelligent og effektiv overgang til større bæredygtighed. 4. VEJLEDNING OG FORVALTNING Til at styre udviklingen af SCC bliver der udviklet der en forvaltningsstruktur, hvori der indgår bidrag fra relevante interessenter. Strukturen skræddersys, så den svarer til den tilsigtede intervention i byerne og til foranstaltningernes kompleksitet i grænsefladen mellem de tre forskellige sektorer. SCC-forvaltningsstrukturen kommer til at bestå af to enheder: en gruppe på højt niveau og interessentplatformen. Platformen skal have forbindelse til SETplanens styregrupper for at sikre sammenhæng mellem de nationale bestræbelser og bestræbelserne på EU-plan. Den operationelle støtte styrkes gennem aktiviteter under den DA 9 DA

10 næste flerårige finansielle ramme og Horisont Forvaltningsstrukturen skal ikke afløse eller erstatte andre initiativer eller instrumenter og bliver én af mange vigtige bidragydere til definitionen af forskningsprioriteter i de årlige arbejdsprogrammer for EU-forskning og innovationsfinansiering. Forvaltningsrammerne træder i kraft i andet halvår af Gruppen på højt plan Gruppen på højt plan rådgiver Kommissionen og har højtstående repræsentanter for industrien, byerne, civilsamfundet, relevante EU-initiativer på området og Kommissionen som medlemmer. Gruppen på højt plan ledes af de tre kommissærer for energi, transport og den digitale dagsorden, som vælger medlemmerne af gruppen på højt plan på gennemsigtig vis. Det ventes også, at repræsentanter for myndigheder, standardiseringsorganer eller tilknyttede sektorer deltager. Gruppen skal rådgive om EIP'et for intelligente byer og samfunds strategiske retning og styre udviklingen af den strategiske gennemførelsesplan for EIP'et for intelligente byer og samfund ved at: identificere flaskehalse, som blokerer eller bremser udviklingen og anvendelsen af teknologier og deres udbredelse på markedet, med henblik på at løse presserende samfundsmæssige behov identificere de foranstaltninger, der skal træffes for at fjerne disse flaskehalse. Dette kan omfatte mere effektiv anvendelse af EU-finansering samt de nødvendige foranstaltninger vedrørende offentlige indkøb, standardisering og lovgivning. Gruppen skal også: vurdere de fremskridt, som opnås gennem SCC og gøre opmærksom på eventuel ny udvikling, som kan påvirke opnåelsen af SCC-målene være et forbillede for udvikling og fremme af initiativer, der hjælper med at realisere SCC-målene fremme SCC i fora i Europa og internationalt. Gruppen skal mødes mindst to gange om året Interessentplatform Interessentplatformen vedrørende intelligente byer og samfund udformes under hensyntagen til byer, samfund og andre offentlige myndigheder, borgere, ngo'er og relevante industrielle sektorer 14. Den er åben for deltagelse for alle interessenter og rapporterer til Kommissionen: Dens opgaver er følgende: At støtte udviklingen af den strategiske gennemførelsesplan inden 2013 og overvåge planens gennemførelsen under vejledning fra gruppen på højt plan. Den forelægger således Kommissionen forslag om konkrete typer af aktiviteter og foranstaltninger, som udarbejdes sammen med de første indkaldelser af forslag under Horisont DA 10 DA

11 At rapportere om markedets krav som f.eks. forretningsmodeller, standardisering, offentlige indkøb og lovgivning for at støtte "løsningsmodellerne" og nye teknologier og ikketeknologiske innovative løsninger på deres vej mod kommerciel udbredelse og bæredygtighed 15. At sikre udveksling af viden og fungere som katalysator for udvikling af partnerskaber på tværs af sektorer og mellem industri- og forskningsaktører og lokale aktører. At sikre europæiske vurderings-, outreach- og kontaktaktiviteter, der fremmer gennemførelsen af SCC. Platformen skal omfatte arbejdsgrupper, som skal drøfte og analysere bestemte emner, og sikre sammenhæng mellem SCC-aktiviteterne og andre relevante foranstaltninger i EU og medlemsstaterne. Interessentplatformen vil drage fordel af medlemsstaternes repræsentanters støtte og aktive deltagelse, og relevante elementer af den strategiske energiteknologiplan (SET-planen) bliver integreret deri. 5. KONKLUSION SCC har til formål at fremskynde udbredelsen af innovative teknologier, organisationsmæssige og økonomiske løsninger, som kan øge ressource- og energieffektiviteten betydeligt, forbedre bytransportens bæredygtighed og reducere udledningerne af drivhusgasser i byområder drastisk. SCC er et industriledet initiativ, som er skræddersyet, så det passer til den planlagte intervention i byer og samfund og til de komplekse foranstaltninger i grænsefladen mellem de tre sektorer ved at: katalysere indførelsen på markedet af innovative og integrerede energi- og transportteknologier og -tjenester og bane vej for ikt i bymæssige anvendelser lære af afprøvede "løsningsmodeller", som hjælper med slå bro over innovationskløfter og stimulere industrielle værdikæders konvergens i energi-, transport- og ikt-sektoren og åbner mulighed for replikation i byer over hele Europa træffe horisontale foranstaltninger og forme politikker og markedsorienterede foranstaltninger, der kan validere og fremskynde den kommercielle udbredelse udbygge, styrke, rationalisere og konsolidere den nuværende portefølje af politikker og dermed sikre sammenhæng i politikkerne for regulering og standardisering samt tilvejebringe innovations- og projektfinansiering. Første skridt er at udarbejde de relevante dele af 2013-arbejdsprogrammet under det syvende rammeprogram (RP7), så de afspejler, at energi, transport og ikt i byerne er integreret. Efterfølgende skridt omfatter udvikling af en strategisk gennemførelsesplan inden 2013 for at øge ambitionsniveauet og integrationen blandt de tre sektorer under Horisont 2010, rettidig formulering af fælles indikatorer for overvågning, evaluering og målretning samt en solid 15 Dette skaber en fælles industrikøreplan for intelligente byer som identificeret i forbindelse med den digitale dagsorden for Europa: DA 11 DA

12 støtteramme for den efterfølgende fulde udbredelse af innovative systemer og løsninger i Europas byer. I forbindelse med opnåelsen af de aktuelle partnerskabsmål vil der blive fokuseret på innovative teknologier og løsninger i grænsefladen mellem energi-, transport- og ikt-sektoren og dermed ydet et bidrag til andre vigtige områder af bæredygtig byudvikling (dvs. vand- og affaldsforvaltning, klimatilpasning). Partnerskabet skal forblive i overensstemmelse med by-, miljø- og klimapolitikkerne og søge at udnytte komplementariteter og gensidige fordele med andre EIP'er. Kommissionen opfordrer Rådet og Parlamentet til at: støtte SCC og inddrage alle interessenter i en omfattende og integrerende tilgang opfordre medlemsstaterne til at: dele oplysninger om resultaterne af EU-projekter på landsplan og på tværs af medlemsstaterne benytte erfaringerne fra SCC-projekter til at fremme udbredelsen af innovation, der støtter en omdannelse af nutidens byer og samfund til intelligente byer og samfund, ved at sikre sammenhæng og synergi mellem SCC og sådanne støtteinstrumenter som EFRU og Samhørighedsfonden fremme brug af fælles standarder for indsamling og fremlæggelse af energi- og emissionsoplysninger vedrørende projekter og byer for derved at opnå større pålidelighe og nytteværdi på EU-plan maksimere brugen af innovationskriterier i offentlige indkøb som inspiration for udbredelsen af innovative løsninger på markedet. DA 12 DA

13 Bilag I Forventninger til SCC-fyrtårnsprojekter Kommissionen forventer, at de konsortier, der deltager i SCC, har følgende kendetegn: Et kompakt, resultatorienteret konsortium med innovationsdrevne industrielle teknologipartnere og centrale leverandører af tjenester fra energi-, transport- og iktsektoren, der arbejder i partnerskab med byer og andre innovatorer. Aktiv inddragelse i konsortiet af byer og samfund fra mindst to medlemsstater eller associerede stater for at sikre, at løsningerne kan overføres og tilfører EU-merværdi. Et stærkt engagement hos konsortiemedlemmerne til åbne standarder, der fremmer interoperabilitet på tværs af systemer, forebygger leverandørafhængighed og fremmer konkurrencen. Tilsagn om at støtte opskalering, innovationsindkøb og replikation i byen, i andre byer og i andre situationer. Tilsagn om at måle, indsamle og videregive oplysninger i fælles formater, som er nødvendige for yderligere replikation og udvikling af anvendelsesområder, navnlig oplysninger om omkostninger og indvirkninger (energibesparelser, CO2-reduktion, finansielle besparelser, jobskabelse, miljøvirkninger mv.). Udvikling og gennemførelse af en forretningsmodel for generel udbredelse, som ved en løftestangsvirkning kan udløse omfattende offentlig og/eller privat medfinansering og dermed sikre en ambitiøs udbredelse og maksimal udnyttelse af EU-finansieringen. Kapacitet til at inddrage borgere og slutbrugere i et tilstrækkeligt omfang til at sikre systemiske ændringer (f.eks. en bydel eller en korridor) ved at give dem bedre oplysninger og dermed fremme en gensidig tilpasning efter de modtagne bidrag. DA 13 DA

14 Intelligente bygninger og kvarterer Bilag II Tværgående SCC-temaer Eksempler: integration og forvaltning af lokale og vedvarende energikilder; ikt-løsninger til udformning og drift af bydele eller korridorer med forskellige bygningstypologier; højeffektiv opvarmning og køling (ved hjælp af bl.a. biomasse, solvarme, varmepumper og geotermisk energi med varmelagring, kraftvarme og fjernvarme); udvikling af grøn infrastruktur til reduktion af varme- og kølebehov og reduktion af luftforurening; intelligent gadebelysning; opførelse af næsten energineutrale bygninger og energipositive bygninger og kvarterer; omfattende renovering af eksisterende bygninger og bæredygtige byggematerialer (energibesparelse på mindst 50 %). Bedre oplyste borgere via intelligente udbuds- og efterspørgselssystemer Eksempler: dækning af efterspørgsel; formidling af data og oplysninger til borgere og slutbrugere om energiforbrug/produktion og multimodale transport- og mobilitetstjenester; affaldsfrembringelse, intelligent måling og dertil knyttede tjenester vedrørende energi, vand o affald; overvågning og balancering af elnettet; energiforvaltning i realtid; energilagring (herunder virtuel energilagring) og -forsyning til stationære anvendelsesområder og køretøjer; fælles dataformater; feedbackmekanismer og adaptive systemer. Bæredygtig mobilitet i byer Eksempler: energi- og brændstofinfrastruktur og drift af flåder af køretøjer, der kører på alternative energibærere, til offentlig transport, fragtdistribution, alternative transportmuligheder og privat transport, der anvender ikt-baserede løsninger til bytrafik og transportforvaltning, der støtter reduktionen af energiforbrug og emissioner. Disse kunne være: Tilpasning af energiforsyning fra distribuerede vedvarende elektricitetsproduktion i bygninger til det forventede energiforbrug i bygninger og til transport ved hjælp af intelligente opladningssystemer til elkøretøjer og intelligente elnet, som styres af ikt. Elkøretøjer til offentlig transport (f.eks. trolleybusser, sporvogne, metrokøretøjer), som kan udveksle overskydende energi (bremse- og accelerationsenergi) med energisystemet idet ikt anvendes til at styre energistrømmene. Brug af brint som energibærer til lagring af energi og balancering af efterspørgslen i byerne efter energi og stationær kraft styret af ikt ved hjælp af prognoser for efterspørgselsmønstre baseret på vejrprognoser, planlægning af begivenheder, køretøjers kørselsmønstre mv. Intelligente og bæredygtige digitale infrastrukturer Eksempler: reduktion af internettets kulstofaftryk, navnlig hvad angår datacentre og telekommunikationsudstyr, herunder bredbånd; intelligente løsninger til opvarmning, køling og belysning; udnyttelse af synergier mellem de krav, som intelligente net og bredbåndsinfrastruktur stiller, herunder deling af ingeniørarbejde og genbrug af infrastrukturer og tjenester. Strategisk planlægning til identifikation, integration og optimering af strømme (energi, emissioner, mennesker, varer, tjenester) DA 14 DA

15 Eksempler: integration og optimering af forskellige energi-, transport- og datastrømme; trafikstyring ved hjælp af informationssystemer; logistik; udvikling af grøn infrastruktur og brug af intelligent ikt til styring deraf; optimeret affaldsindsamling og energiproduktion deraf, optimeret vandbehandling og -distribution; forretningsmodeller; åbne dataplatforme, inklusive semantik og datadeling. DA 15 DA

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

8735/16 pfw/nd/ipj 1 DG G 3 C

8735/16 pfw/nd/ipj 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. maj 2016 (OR. en) 8735/16 IND 91 RECH 130 TELECOM 73 MI 304 COMPET 213 EDUC 135 EMPL 137 A-PUNKTSNOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt

Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 9. oktober 2008 (10.10) (OR. en) 13266/2/08 REV 2 ECOFIN 348 UEM 169 ENER 269 NOTE fra:

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetkontroludvalget 15.10.2014 2014/...(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0338 (CNS) 13732/16 ADD 3 FISC 172 IA 100 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 SWD(2014) 208 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 Notat Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 EU kan fortsat drage stor konkurrencemæssig fordel af at opretholde en digital førerposition på globalt plan, men det

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO)

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. maj 2016 9273/16 SOC 336 EMPL 232 ECOFIN 477 SAN 206 EDUC 207 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til RÅDETS FORORDNING

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 261 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til RÅDETS FORORDNING om fællesforetagendet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.8.2014 COM(2014) 527 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG om EU's strategi og handlingsplan

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0121 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0121 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0121 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 20. maj 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 31.10.2012 AP101.251/AA1-57 ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 Udkast til betænkning Manuel Jímenez (Den Dominikanske Republik)

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - SEK(2009) 972 endelig.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - SEK(2009) 972 endelig. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 20. juli 2009 (22.07) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2009/0106 (CNS) 12235/09 ADD 2 ENER 257 FØLGESKRIVELSE fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.10.2014 COM(2014) 643 final EU-UDENRIGSTJENESTENS OG KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2012/0340(COD) 6.9.2013 ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 Udkast til udtalelse Zoltán Bagó (PE513.263v01-00) Tilgængeligheden af offentlige organers websteder

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

14121/15 aan/aan/ef 1 DGC 2B

14121/15 aan/aan/ef 1 DGC 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2015 (OR. en) 14121/15 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 17. november 2015 til: delegationerne CSDP/PSDC 617

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

10668/16 ef 1 DGG 2B

10668/16 ef 1 DGG 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. juni 2016 (OR. en) 10668/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne FSTR 36 FC 30 REGIO 43 SOC 435 AGRISTR 37

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) 7949/16 ADD 2 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 12. april 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: DRS 6 COMPET 156 ECOFIN 289 FISC 53 CODEC 461

Læs mere

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE Ved den seneste reform af den fælles landbrugspolitik blev strukturen med denne politiks to søjler bevaret, og udvikling

Læs mere

10381/17 ef 1 DGB 2C

10381/17 ef 1 DGB 2C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. juni 2017 (OR. en) 10381/17 SAN 254 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 16. juni 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

Region Hovedstaden. ReVUS handlingsplan for

Region Hovedstaden. ReVUS handlingsplan for ReVUS handlingsplan for 2017-2018 1 ReVUS er blevet til i et tæt samarbejde Siden august 2014 har vi været i dialog med kommunerne om mål, ambitionsniveau og forslag til initiativer i ReVUS Politisk niveau:

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere