Borgernes Idékatalog. Randers Kommunes borgerhøring "Bæredygtig vækst - hvordan?" teknologirådet, november 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgernes Idékatalog. Randers Kommunes borgerhøring "Bæredygtig vækst - hvordan?" teknologirådet, november 2003"

Transkript

1 Borgernes Idékatalog > Randers Kommunes borgerhøring "Bæredygtig vækst - hvordan?" teknologirådet, november 2003

2 Forord Dette Borgernes Idékatalog indeholder resultaterne fra Randers Kommunes borgerhøring Strategi for bæredygtig udvikling Bæredygtig vækst i Randers hvordan?, lørdag den 22. november 2003 i Randershallen. Hvilke udfordringer har vi i Randers for at sikre en bæredygtig udvikling? Og hvilke midler skal vi bruge for at tackle disse udfordringer? Dét har en bred kreds af Randersborgere givet deres fælles bud på i dette Idékatalog til politikerne i Randers Byråd. Forslag til i alt 38 udfordringer og 55 midler er hvad borgerne videregiver til politikerne. Et tilfældigt udsnit på af Randers Kommunes borgere i alderen år er inviteret til borgerhøringen. Desuden er der annonceret i Randers Amts Avis. 61 borgere har tilmeldt sig til høringen. Se mere om deltagerne bagerst i Idékataloget. Hvorfor en borgerhøring om bæredygtig udvikling? - Fordi Folketinget har vedtaget at alle kommuner i Danmark skal lave en Agenda 21 strategi hvert fjerde år, første gang inden udgangen af Og fordi politikerne i Randers Byråd har ønsket at spørge borgerne til råds, som bidrag til at lave strategien og en handlingsplan for Randers Kommune. Hvordan gør vi noget ved forureningen og miljøbelastningen. Og hvordan kan vi spare på ressourcerne. Alt sammen som bidrag til en bæredygtig udvikling. På høringen er det borgernes tur til at bidrage med konkrete ønsker og idéer til visioner og handling, som forslag til indhold i den endelige strategi for Randers Kommune. Via brainstorm, dialog, prioriteringer og afstemninger har borgerne svaret på hvad de ser som udfordringer for at sikre en bæredygtig udvikling i Randers. Og hvad der skal til for at tackle disse udfordringer. Efter høringen vil alle politikere i byrådet i Randers modtage et eksemplar af Borgernes Idékatalog. Katalogets resultater fremlægges efterfølgende til udvalgsbehandling med henblik på at politikerne drøfter hvordan borgerhøringens resultater kan indgå i det videre arbejde med Planstrategiens Agenda 21-temaer og en efterfølgende handlingsplan for arbejdet med Agenda 21. Idékataloget vil indgå i den politiske behandling og endelige vedtagelse af Planstrategien som behandles på Økonomiudvalgets og Byrådets møde i januar Den vedtagne Planstrategi vil efterfølgende blive udsendt til alle høringens deltagere. Som opfølgning til Planstrategiens Agenda 21-temaer og borgerhøringens idéer udarbejdes Agenda 21 handlingsplanen. Her vil Borgernes Idékatalog være optrykt i sin originale version. Planstrategien og Agenda 21 vil indgå i arbejdet med at udforme Kommuneplan for Randers kommune

3 Borgerhøringen er afholdt af Randers Kommune i samarbejde med Teknologirådet, som har været ansvarlig for at planlægge, koordinere og gennemføre høringen. Den konkrete planlægning er sket i samarbejde med Agenda 21-medarbejder Lars Bo Jensen, Teknisk Forvaltning, Randers Kommune. Fra Teknologirådet medvirker projektleder Anne Funch Rohmann og projektsekretær Vivian Palm. Mette Seier Helms har været proceskonsulent. Mere om borgerhøringen debatoplæg, Idékataloget m.m. - kan ses på Randers Kommunes hjemmeside og på Teknologirådets Teknologirådet, november 2003 Borgerhøring om bæredygtig udvikling i Randers i Randershallen 22. november

4 Borgernes Idékatalog Indhold Forord.1 Borgerhøringens resultater: Fokusområder og stemmeafgivningen på dem.5 Udfordringerne for en bæredygtig udvikling i Randers..7 - de tre vigtigste områder Alle udfordringerne og om hvorfor de er vigtige 9 - og med de foreslåede midler til at tackle hver af udfordringerne Desuden mener jeg 21 Borgernes evaluering af borgerhøringen.25 To oplæg om Bæredygtig vækst hvordan?.29 Om borgerhøringen...35 Program for borgerhøringen..39 Deltagerliste og data om deltagerne - 3 -

5 - 4 -

6 Borgerhøringens resultater Fokusområder afstemningen på dem Borgerne pegede på høringen på i alt 38 udfordringer for en bæredygtig udvikling i Randers. De 38 udfordringer kan inddeles i 10 fokusområder. Borgerne fik hver fem stemmer, som de hver især satte på det/de fokusområde(r), de synes er vigtigst. Fokusområderne for en bæredygtig udvikling i Randers med borgernes stemmer - er: 1. NATUR - bevarelse, Gudenådalen, ensartede regler, beboelse/industri, turisme. [46 stemmer] 2. ERHVERVSUDVIKLING - tiltrække virksomheder og folk til byen, minus monopol (taxa), hjælpe virksomheder i gang. [35 stemmer] 3. POLITIK - troværdighed, langsigtet planlægning, gennemarbejdede løsninger, kommunikere og samarbejde på tværs i systemet. [30 stemmer] 4. BYUDVIKLING - image, bæredygtigt grundlag, grønnere bymiljø, arkitektur, Bymidten, bynære områder, kriminalitet. [29 stemmer] 5. INFRASTRUKTUR / TRAFIK - udvikling, miljørigtig, sikkerhed, afvikling, attraktive indfaldsveje, Østbro [22 stemmer] 6. UDDANNELSE - konkrete mål, sikre uddannelse, større enheder, flere muligheder. [22 stemmer] 7. KULTUR / FRITID - foreningslivet, Regnskoven, priser, samle de unge, oplysning, idræt. [20 stemmer] - 5 -

7 8. DET SOCIALE, SUNDHED OG TRIVSEL - nærmiljø, tryghed, plads til skæve eksistenser, positivt image. [18 stemmer] 9. AFFALDSHÅNDTERING [11 stemmer] 10. OFFENTLIG SERVICE - tilpasning til fremtidige behov - skole, fritid, trafik, sundhed, miljø, kommunikation og samarbejde på tværs. [5 stemmer] - 6 -

8 Borgerhøringens resultater Udfordringerne for en bæredygtig udvikling i Randers på de tre fokusområder, borgerne har stemt på som de vigtigste er: 1. NATUR - bevarelse, ensartede regler, beboelse/industri, turisme, Gudenådalen [46 stemmer] Udfordringerne er: Hvordan sikrer vi at naturarealerne bevares og øges i Randers? Livskvalitet Pænere by Trivsel Bedre grundvand Biologisk mangfoldighed Kan gøre boligområderne mere attraktive Koster ikke ret meget (sammenlignet med andre tiltag) Kan bedre få folk til at blive i byen Tiltrække turister, lystfiskere, ornitologer Friluftslivet for børn, unge og voksne Øge kendskabet til naturen Hvordan sikres natur og miljø? - Ensartede regler for miljøbeskyttelse - Fredning af Gudenådalen, da den er nærområde dejlig natur - Affaldshåndtering Hvordan skal Gudenåen bruges? Hvordan sikres og udnyttes byens to store attraktive miljøer - bykernen? - Gudenåen /Randers Fjord? Hvordan får vi flere grønne bælter i Randers? Hvordan sikrer vi en bæredygtig natur? - vi har så meget af den Hvordan får vi en bedre plan for å og fjordmiljø? Hvordan bevarer vi den bynære natur ved Gudenåen (Hvidemølleområdet)? 2. ERHVERVSUDVIKLING - tiltrække virksomheder og folk til byen, minus monopol (taxa), hjælpe virksomheder i gang - 7 -

9 [35 stemmer Udfordringerne er: Hvordan sikres tilgang af nye arbejdspladser? Hvordan sikrer vi erhvervslivet? Hvordan sikrer vi større erhvervsvenlighed? Hvordan får vi lavet et opfinderpanel i Randers? Hvordan sikrer vi etableringen af små og store virksomheder i Kronjylland? Hvordan sikrer vi at erhvervslivet støtter op om et nyt stadion? Hvordan sikrer vi nye arbejdspladser? - hjælpe virksomheder i gang - styrke kommandoveje - forkæl city/opprioritere city 3. POLITIK - troværdighed, langsigtet planlægning, gennemarbejdede løsninger, kommunikere og samarbejde på tværs i systemet [30 stemmer] Udfordringerne er: Politikere Troværdighed (politikere) Langsigtet planlægning/gennemarbejdede løsninger/- fremtidsplanlægning Kommunikation på tværs i systemet Vigtigt fordi: At skærpe borgernes kontrol med politikerne. Vi ser nødigt at Randers bliver et nyt Farum eller Greve. Opgaven til borgerne på høringen: 1) Hvilke udfordringer står vi overfor for at sikre en bæredygtig udvikling i Randers i de kommende år? Det vil sige hvad er det vigtigt at forholde sig til, gøre noget ved, undersøge eller tage stilling til osv. for at sikre en bæredygtig udvikling? Og hvorfor er netop den udfordring vigtig at forholde sig til? - 8 -

10 Alle udfordringerne med de midler, borgerne har foreslået til at tackle dem: Opgaven til borgerne på høringen: 2) For hver af udfordringerne hvilke konkrete midler skal der til her og nu for at tackle denne konkrete udfordring konkrete idéer og forslag til løsninger og tiltag? Hvilke indsatser og handlinger kan, skal eller bør iværksættes? Og hvem har ansvaret for at gøre det? Og hvorfor er det et godt middel? NATUR - bevarelse, ensartede regler, beboelse/industri, turisme, Gudenådalen Hvordan sikrer vi at naturarealerne bevares og øges i Randers? Midlerne: Livskvalitet. Pænere by. Trivsel. Bedre grundvand. Biologisk mangfoldighed. Kan gøre boligområderne mere attraktive. Koster ikke ret meget (sammenlignet med andre tiltag). Kan få folk til at blive i byen. Tiltrækker turister, lystfiskere, ornitologer m.fl. Bedre friluftsliv for børn, unge og voksne. Øge kendskabet til naturen. Forbedre image. Ingen sprøjtegifte i private haver. Det giver mindre problemer med grundvandet. Hvem: Byrådet. Krav til byggeri i naturnære områder. Ingen ødelæggelse. Hvem: Byrådet. Opdragelse af naturbrugere. Mindre affald, renere natur. Hvem: kommunen, skoler, forældre

11 Lad Gudenåparken forblive natur og rekreativt område. Dele af industrien bør flyttes, så parken åbnes op mod byen. Området tættest på jernbanen bør være et kommende areal for Randers Regnskov. Det skaber livskvalitet, trivsel, biologisk mangfoldighed, øger naturkendskab. Øger turisme, forbedre image. Forbedre rekreative muligheder for beboere i byen (og hele Randers). Billigt sammenlignet med andre tiltag. Hvorfor tage til Fussingø? Grønne områder bør som minimum bevares, skabes ved kvarterløft og nybyggerier. Godt fordi: trivsel, livskvalitet, øger det sociale liv, forskønnelse af byen. Vorup Enge Randers kommune bør stå for driften. Godt fordi: Godt image, vigtigt signal overfor amtet, fonde og borgere i Randers. Vigtigt for amtets og fondes videre interesse for naturprojekter i Randers. Hvordan sikrer vi en bæredygtig natur? - vi har så meget natur. Midlerne: For at holde naturen ren og pæn. Ingen sprøjtegifte i private haver. Derved mindre problemer med grundvandet. Ansvar: Byrådet. Krav til byggeri i natur-nære områder. Derved ingen ødelæggelse. Ansvar: Byrådet. Opdragelse af natur-brugere. Derved mindre affald, renere natur. Hvem: kommunen, skoler, forældre. Hvordan sikres natur og miljø? - ensartede regler for miljøbeskyttelse - fredning af Gudenådalen, da den er nærområde dejlig natur - affaldshåndtering Hvordan skal Gudenåen bruges? Intensivt byggeri vil ødelægge området. (Hvis man både vil grønne områder tæt på byen, Gudenå-turisme og massiv boligbebyggelse hænger det ikke sammen)

12 Hvordan sikres og udnyttes byens to store attraktive miljøer - bykernen? - Gudenåen /Randers Fjord? Hvordan får vi flere grønne bælter i Randers? For at få trivsel og forskønnelse. Hvordan får vi en bedre plan for å og fjordmiljø? For at få by og natur til at mødes i en højere enhed Hvordan bevarer vi den bynære natur ved Gudenåen (Hvidemølleområdet)? For at bevare dyre og planteliv For at sikre grønne fristeder til borgerne ERHVERVSUDVIKLING - tiltrække virksomheder og folk til byen, minus monopol (taxa), hjælpe virksomheder i gang Hvordan sikrer etableringen af små og store virksomheder i Kronjylland? Midlerne: Det er vigtigt for udviklingen i Kronjylland. Hurtige transportveje er attraktive for virksomheder. Ansvar for at det realiseres: kommunal planlægning, Teknisk forvaltning. Hurtig sagsbehandling. Så bliver vi bedre end andre kommuner. Ansvar for at det realiseres: Borgere, erhvervsskranke (= informationsbutik), kommunaldirektøren skal rydde op i systemet. Afskaf dækningsafgift. Det er et konkurrenceparameter. Ansvar: Byrådsbeslutning

13 Hvordan sikres tilgang af nye arbejdspladser? I en årrække har der været en udflytning af gamle virksomheder til Østeuropa m.v. For at sikre væksten i erhvervslivet, og dermed i befolkningen, skal nye typer af virksomheder understøttes. Det skaber vækst, sikrer beskæftigelse og er en forudsætning for byens videre vækst. Kommunen tilbyder attraktive erhvervsgrunde med hensyn til pris og beliggenhed. Kan tiltrække nye og allerede etablere virksomheder. Hurtig, kompetent offentlig sagsbehandling. Så kan virksomheder komme i gang hurtigt og kender spillereglerne. Væk med dækningsafgiften på erhvervsejendom (evt. i en startperiode). Det giver lavere etableringsomkostninger. Kommunal fødselshjælp til iværksættere m.fl. Det hjælper til at komme i gang og giver flere nye etableringer. At byen er attraktiv at bo i for virksomhedens medarbejdere. Det sikrer arbejdskraft fremover. At der er boliger, børnepasning, uddannelses- og fritidsmuligheder for ansatte og deres børn. Det fastholder medarbejdere / skatteborgere. Hvordan sikrer vi større erhvervsvenlighed? Midlerne: For at gøre det nemmere for eksisterende og nye virksomheder at fungere godt. Tættere dialog mellem erhvervsliv og kommunen. Kommunen opretter en erhvervsbutik som giver hurtig sagsbehandling og virksinheden får råd og vejledning. Erhvervsrådet skal komme med konkrete forslag til kommunen og få svar tilbage. Have nogle attraktive erhvervsgrunde afhængig af virksomhedens art. Tættere kontakt mellem kommunen, erhvervslivet og sporten. Skal have en erhvervs/sportschef som primusmotor til erhvervslivet. Hurtig sagsbehandling

14 Gode og tætte tilkørselsforhold. Lave et opfinderpanel i Randers. Det er Erhvervsrådet, der skal sætte det i gang. Et varieret kultur- og gå-i-byen-liv. Bygge en Østbro. Erhvervsmesser, også internationale. Udlægge erhvervsgrunde ved motorvejen. Virksomheds-velkomstpakke til nye virksomheder. Erhvervsrådet hjælper med praktiske problemer. Et team sammensat af kommunen, Told & Skat, Erhvervskolen, Arbejdsformidlingen. Ansvarlig: Erhvervsrådet. Hvordan sikrer vi udviklingen af erhvervslivet i Randers - nye arbejdspladser? Midlerne: Vækst er nødvendig for bæredygtig udvikling. - hjælpe virksomheder i gang - styrke kommandoveje - forkæl city/ opprioritere city Image, profilering. Gør det mere attraktivt at flytte til byen. Giver borgerne mere selvtillid og større stolthed. Fremhæve det positive fremfor at fokusere på det negative. Fleksibel erhvervspolitik. Hurtig, nem sagsbehandling sikrer vækst. Individuel sagsbehandling. Hvordan sikrer vi erhvervslivet? For at tiltrække virksomheder Hvordan får vi lavet et opfinderpanel i Randers? Det er vigtigt for at skaffe arbejdspladser i Randers

15 Hvordan sikrer vi at erhvervslivet støtter op om et nyt stadion? Her mødes erhvervslivet og skaber kontakter POLITIK - troværdighed, langsigtet planlægning, gennemarbejdede løsninger, kommunikere og samarbejde på tværs i systemet Politikere Troværdighed (politikere) Langsigtet planlægning/gennemarbejdede løsninger/- fremtidsplanlægning Kommunikation på tværs i systemet Vigtigt fordi: At skærpe borgernes kontrol med politikerne. Vi ser nødigt at Randers bliver et nyt Farum eller Greve. Midlerne: Tænketank. Borgerafstemning. Debat på internettet. Borgerforum. Godt fordi det vil stimulere borgernes engagement. Gennemsigtig forvaltning. Synlig beslutningsproces. Godt fordi: Mulighed for at drage politikere og embedsmænd til ansvar (ikke flere gyldne håndtryk og tvivlsomme afskedigelser). Webmaster til kvalitetskontrol af internettet. Godt fordi: Mulighed for en ordentlig debat og nedbrydning af Amtsavisens monopol. Bedre økonomisk styring. - Vil gøre det muligt at gennemføre bæredygtige løsninger. Godt fordi: Kommunen undgår at blive sat under administration. Sætte tæring efter næring. Kommunen bør ikke sætte nye prestigeprojekter i gang før økonomien tillader det. Langsigtet prioritet

16 BYUDVIKLING - image, bæredygtigt grundlag, grønnere bymiljø, arkitektur, Bymidten, bynære områder, kriminalitet Hvordan sikrer vi at byudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag? For at byen bliver attraktiv for både små og store virksomheder Midlerne: Borgerinddragelse. Randers er lig med borgerne. Ansvar for at gøre det: Administrationen. Havnefront på Nordhavn i forbindelse med Østervold. Det skaber liv i byen. Ansvar: Teknisk forvaltning/byrådet.. Overordnet planlægning med 50-årig horisont. Det er godt for så ved vi hvor vi vil hen. Ansvar: Byrådet. Gratis bybusser. Det vil give mindre privat trafik. Ansvar: Byrådet. Ingen tung trafik i midtbyen (Sløjfen). Derved færre trafikproblemer. Ansvar: Fragtmandshallen/omlægning. Tung trafik væk fra Rosenørnsgade. Derved færre trafikale problemer. Ansvar: Østbroen (staten) Byplanlægning: Hvordan sikrer vi at byen bliver mere attraktiv? - grønnere bymiljø, flere grønne oaser i byen, ikke byggeri på nuværende friarealer Vigtigt fordi: Østervold lukkes og der etableres vandmiljø Den vilde naturs nærhed ved bykernen bevares Baneterræn og gamle industrikvarterer inddrages og knyttes nærmere byen uden at Gudenåen berøres Bedre tilkørselsforhold ny bro Forbindelse mellem ringvej og bro Ikke tættere bebyggelse end nu Vigtigt med åndehuller Bevare naturens nærhed Skabe et summende, myldrende lystigt folkeliv i Randers Midlerne:

17 Byplanlægning Hvidemøllevej: Fornuftig anvendelse af industriarealet samtidig med at den bestående natur ikke berøres. Læg vandland på industriområdet omgivet af gæstehytter m.v., så området bliver et frilufts-fritidsaktivitetscenter. Godt fordi: vil spare Randers midtby for Vandland på en placering som bør friholdes. Styrker Randers image. Beskæftiger byens ungdom. Kan være en turistmagnet ved den sjældne placering af naturaktiviteter så tæt på midtbyen. Mulighed for at ankomme pr. båd. Etablere gangbro over baneterræn for at styrke sammenhængen med midtbyen. Hvidemøllevej omdannes til cykel og gangsti af hensyn til Gudenåparkens fredede område. Der må ikke bygges for for tæt ved Gudenåen, så naturoplevelsen bevares helt fra jernbanebroen. Alternativt kunne industriområdet bebygges med boligbyggeri, dog max 3 etagers højde og ikke tættere på Gudenåen end at den nuværende kratbevoksning bevares. Etablering af vejbro over baneterræn for at skabe sammenhæng med midtbyen. Også her er det vigtigt at Hvidemøllevej forbeholdes cykler og gående trafik. Området udnyttes. Naturen bevares. Hvilken slags by skal Randers være? Hvad for en by vil vi have? Vigtigt fordi: Byens image ikke matcher byens mål. Afstemt harmonisk by-miljø: Karakteristisk by. Hyggelig by. Ikke bygge i naturområder, men i attraktive kulturområder (fx havnen). Kultur-by: Teater, musik, museer, byporte. Turister trækkes til (indtjening). Image-skabende (markedsføring). Små specialbutikker: Unika-varer, kvalitetsvarer, design, håndværk. Godt for: Trygt bymiljø (mange mennesker). Attraktivt for turister. Kendte produkter (fx laks). Styrker også image. Udvikling af øko-turisme: udvikling af Regnskoven, af Vorup Enge evt. paraplyorganisation. Fordi: Nyt i Danmark, politisk korrekt, midler tilgængelige, økonomisk bæredygtigt, miljømæssigt bæredygtigt, nyt tiltag. Hvad er planen for midtbyen? Vigtigt fordi: Resultater kræver en målsætning. (I dag er der mange modsatrettede ideer, og ikke nok fælles fodslaw

18 Hvordan kan vi bevare bymiljøet i Randers? Vigtigt fordi: For at bevare boliger i midtbyen. Hvordan stiller vi krav til byarkitekturen? Vigtigt fordi: Nye bygninger skal tilpasses eksisterende. Hvordan sætter vi mere fokus på midtbyen? Vigtigt fordi: Bymidten er Randers hjerte. Hvordan får vi beboelse ved havnen? Vigtigt fordi: For at fremme et bedre havnemiljø for borgerne. Hvordan får vi flyttet industrien væk fra havnen? Vigtigt fordi: For at få et bedre havnemiljø INFRASTRUKTUR / TRAFIK - udvikling, miljørigtig, sikkerhed, afvikling, attraktive indfaldsveje, Østbro. Hvordan sikrer vi at trafikken afvikles mest hensigtsmæssigt og miljømæssigt i byen generelt? Bedre trafiksikkerhed Mindre tidsforbrug Bedre udvikling for byen (erhvervsfremmende) Hvordan sikrer vi udviklingen af infrastrukturen i Randers? Flaskehalsproblemer ved Randers Bro? Attraktive (smukkere, mere effektive) indfaldsveje Vi skal have et attraktivt bymiljø (grønnere, bilfrit) Vi skal have mere positiv omtale / image. Hvordan kan man fremme kollektiv trafik i Randers? For at sikre livet i midtbyen. For at få færre biler ind i byen

19 Hvordan får vi flere gågader i Randers? For at få mere ro i gaden, mere ro for de gående. Hvordan får vi en omfartsvej Ringvej Dronningborg Assentoft? For at få mindre trafik igennem havnen. UDDANNELSE - konkrete mål, sikre uddannelse, større enheder, flere muligheder Det er vigtigt at forbedre uddannelsesmulighederne i Randers Det giver mere liv i byen. Konkurrenceevnen for virksomheder forbedres. Familier og ungdom tiltrækkes til byen. Virksomhedernes mulighed for kvalificeret arbejdskraft forbedres. Det kan tiltrække virksomheder og folk til byen. Gøre omskoling attraktivt/muliggøre omskoling. Hvordan sikrer vi udviklingen af uddannelse og erhverv i Randers? Der skal være konkrete mål for de mellemlange/videregående uddannelser. Konkurrencedygtig etablerering af virksomheder. Vi skal turde markedsføre Randers som erhvervsby. Positiv image /omtale. Vækst er nødvendig for en bæredygtig udvikling Midlerne: Erhvervslivets behov skal identificeres. Derved kan uddannes efter behov. De erhvervsdrivende i Randers får den nødvendige uddannede arbejdskraft. Tiltrække dele af større fakulteter. Det vil højne uddannelsesniveauet. Give en mere nuanceret befolkningssammensætning. Kan tiltrække nye forretningsområder / virksomhedstyper

20 Erhvervslivet skal forpligte sig til ansvarlighed i forhold til uddannelser. Det kan sikre den tilstrækkeligt uddannede arbejdskraft. Sikre optimal udnyttelse af ressourcerne. Hvordan sikrer vi uddannelserne, hvordan forbedrer vi mulighederne for uddannelse? KULTUR / FRITID - foreningslivet, Regnskoven, priser, samle de unge, oplysning, idræt Hvordan sikrer vi kulturlivet, hvad skal prioriteres? Idrætten er med til at skabe kontakter mellem firmaer, erhvervsfolk og mange andre. Midlerne: Oprette gode forhold, både for de udøvende og for lederne. Det er således et krav fra FIFA og DBU at et stadion skal opfylde bestemte krav, så her er der jo noget, der skal gøres. Ved at opsøge virksomheder og få dem til at sponsere sportslivet. Forretningslivet i handelsbyen Randers midtby trænger til en bedre fremtid. Ved at styrke sporten skaffer man flere mennesker til byen og derved en større omsætning. Hvordan sikrer vi mere kultur og fritidsaktiviteter? Information/reklame for de aktiviteter der er på fritidsområdet. Der er ting for at samles om for unge. Billige aktiviteter skal være billigere, så alle ældre har mulighed for at deltage. Alle der er interesseret ved hvad der sker. For at have noget at samles om. Alle har behov for at komme ud blandt andre. DET SOCIALE, SUNDHED OG TRIVSEL - nærmiljø, tryghed, plads til skæve eksistenser, positivt image Hvordan sikrer vi en god udvikling indenfor det sociale, sundhed og trivsel?

21 Vi skal bevare nærmiljøet Vi skal have en tryg by/ et trygt miljø. Bekæmpe kriminalitet; stoffer. Hvordan får vi stoppet/dæmpet vold og narko i Randers? For at forbedre Randers image AFFALDSHÅNDTERING OFFENTLIG SERVICE - tilpasning til fremtidige behov - skole, fritid, trafik, sundhed, miljø, kommunikation og samarbejde på tværs Hvordan sikres at den offentlige service tilpasses forventet fremtidigt behov, for - Skoler - Fritid - Trafik - Sundhed - Miljø

22 Desuden mener jeg.. Personligt budskab, kommentar, idé eller andet om Agenda 21 strategi og bæredygtig udvikling i Randers kommune indleveret af borgerne på dagen i en særlig postkasse i alt 42 indlæg blev det til: at I både de folkevalgte og adminstrationen må vænne jer til at blive kigget i kortene, så Randers ikke udvikler sig til et Farum/Greve rent forvaltningsmæssigt Byrådet opfordres hermed til at få lavet nye bevillingsregler angående taxakørsel, så monopolet Randers Taxa ophæves; på denne måde kan vi få oprettet et selskab mere, og derved få en bedre service, den siger mange mennesker er elendig og utroværdig fra Randers Taxa s side Landområdet et overset område; intet for børn, ingen mødesteder; ingen mindre bolig mulig for ældre i nærområder; alt miljø fjernes fra landområderne at industri/arbejdspladser er det vigtigste, der er bærekraften for alt andet at der skal stå en medarbejder fra kommunen i døren til at gelejde en erhvervsmand fra kontor til kontor med øjeblikkeligt resultat, så man er fri for at løbe fra Herodes til Pilatus Bilfrie weekenden en gang om året Unge-, børne- og ældreområdet skal bedre prioriteres Bevarelse af det grønne området ved Gudenåen, da det giver et åndehul til byen at det er på tide at I holder op med at kævles. Gør jer klart, at I og alverdens politikere er ofre for en politikerlede som aldrig før. I bliver dømt på jeres resultater og ikke på jeres egofikserede prestige projekter, der i sidste instans skal finansieres af vores efterkommere. Og lær at prioritere. Når alt er ligegyldigt bliver det ligegyldigt at Randers skal have et badeland der svarer til behovet samt i en kvalitet hvor børn og forældre kan føle sig velkomne, fx med Romersk bad, rutschebane, spa-bad osv. at Randers har brug for bedre offentlige legepladser med gokarter, minigolf, soppebassin osv. at Randers har brug for et bedre trafiksystem at bybusser ikke kører i stjernesystem men at det er muligt f.eks. komme fra Kærsmindebadet til Glarbjergvej at Randers har brug for ferielejligheder nær gågaden/fjorden for at løfte turismen Bedre vilkår for erhvervslivet (det produktive), det er derfra midlerne til alt andet skal komme. Drop særskat på erhvervsejendomme Udvid Regnskoven

23 Sats på projekter der på en gang er økonomisk og økologisk bæredygtige: økoturisme vil også styrke byens generelle image Man skal have én administrativ leder af alle skolerne. En inspektør på hver skole med pædagogisk ansvar (men kollektivt ansvar i lærergruppen). Evt. kontorpersonale centraliseret hos admin. leder (billigere) Brug sporten som dynamo. Randers FC Randers HK 1. skaber positiv omtale om byen 2. mediebevågenhed 3. samlingspunkt for byens borgere og erhvervsliv 4. sporten er den bedste måde at gøre Randers kendt Man skal følge op på det affaldsforsøgsområdet i kvarterløftområdet så vi kan sparer på affaldsmængden i hele Randers (penge og miljø) Kun natur ved Hvidemøllevej Østerbro Ringboulevarden Dronningborg - Assentoft Dette er et udmærket projekt. Dog savner man en kvalificeret ordstyrer (tovgholder) i grupperne da vi jo alle er glade amatører Reklamer skal ikke husomdeles, men skal være noget man ser i forretninger, på biblioteket eller på sin computer Der fokuseres alt for lidt på finanseringen af alle de gode forslag - at I regelmæssigt bør afholde folkeafstemninger før I indlader jer på store (unødvendige) investeringer. Har fx Underværket indfriet jeres forventninger Lade Randers Regnskov udvide mod vest under jernbanebroen og desuden lade Gudenåparken (+nuværende industri) blive til et rekreativt område for turister og lokale Det bynære å-miljø udgør et enormt potentiale for byens turisme. Spiild ikke dette område på ordinært boligbyggeri Der mangler i udpræget grad en forbindelse ØST over Randers Fjord enten som bro eller tunnel Tænk i få store og ikke mange mindre atraktioner. Sats helhjertet på Regnskoven, lad den udvidde mod vest Stop idéerne om byggeriet på Hvidmøllevej! Gøre Bybusser gratis så vi kan få alle de biler væk fra midtbyen Man bør holde fingrene fra Gudenådalen og de omkringliggende arealer!! Bevar i stedet vor unikke naturområde intakt! Der er mange lejlighedsbeboere i byen derfor megen brug for åndehuller i naturen! Desuden bør man værne om dyreliv/fugleliv etc (Desuden en mærkelig tankegang at ødelægge på den ene side af åen og genoprette på den anden!)

24 - at der skal hænges en cykelbane på motervejsbroen for at forbedre transportmulighederne for cyklister og gående mellem N og S Stands byggeri af boligblokke på Hvidemøllevej - at vi har behov for mindst en ekstra genbrugsplads. Gerne i Nordbyen, gerne med direkte genbrug dvs. bytteplads. Desuden skal der være åbent året rundt om søndagen, og ikke kun til og med 30. oktober. Der skal også være afhentning af overfyldte containere, og nye tomme sættes i stedet. Så vi ikke oplever at alt smides hen i hjørnet. Det skal kunne nytte! Vi behøver et Vandland ikke pr. tradition, men et Vandland med indhold i tyrkisk bad, varmt vands bad for ældre og handicappede, evt. massage, fitnesscenter, ja, det skal bruges som et mødecenter, men også som en tutist attraktion á la Regnskoven, tænk på Djursland-sommerhusområderne, som kunder for vores by Brug en dag på Randers. Ingen skøjtebane eller Vandland i bykernen, da vi efteraber de store byer uden at det er ønsket af flertallet. Jeg savner en SERIØS debat blandt politikerne, knap så meget mudderkast, personlige beskyldninger etc. Hvis alle kræfterne bliver brugt på ovenstående ville Randers have det langt bedre. - at det er uværdigt at bruge skatteyderpenge på at rette op på kommunens flossede renommé al den stund at det ikke mindst er jeres (og forgængeres) administration, der er ansvarlige. - at I bør droppe det Vandland det svarer til at I pisser på Gudenåen. Flyt placeringen af et kommende vandkulturhus fra grunden bag kulturhuset til Toyotagrunden ved Randersbros sydside. I alle lande: politiker-lede. Ønsker vi det politikerne godt, må vi beskytte dem mod sig selv. Vil vi forhindre at Randers (eller andre byer) udvikler sig efter samme mønster som Farum og Greve, er der kun ét middel: at aktivere vælgerne konstant og dette forudsætter indsigt. Det er ikke nok, at vi kan møde op på Rådhuset og overvære lidt mundhuggeri for åbent tæppe. Alle ved, at beslutningerne træffes alle mulige andre steder end på de åbne byrådsmøder. Eneste middel: at vælgerne kan kontrollere dem i hele valgperioden. Normalt er vi magtesløse i de fire år, der forløber mellem de to på hinanden følgende valg. Derfor læg mere ud på nettet især alle økonomiske beslutninger og ikke blot de globale tale for de enkelte sektorer. Fx skolerne har deres regnskaber: Hvordan kan det gå til, at Nyvangsskolen bygninger har fået lov til at forfalde? Var regnskabet lagt ud på internettet, kunne interesserede måske i tide have set, at der var noget galt. Og hvordan forholder det sig med Parkforvaltningens? Kunne borgerne direkte checke regnskaberne, kunne de danne sig et indtryk af, hvad der foregår. Dette er næppe muligt nu. Kommunaldirektørem har vist selv kaldt sig koncerndirektør. Store danske virksomheder skal af hensyn til Børsen ikke blot offentliggøre deres årsregnskaber, men også halvårs- om ikke kvartalsregnskaber. Hvorfor skal borgerne nøjes med mindre? Aktier i en virksomhed er noget, borgeren køber af egne fri vilje aktier i den kommunale koncern er man tvangsindlagt til. Midler til en positiv udvikling: Mere dialog via internettet. udnævn en kommunal webmaster og tag initiativet til en intelligent og kritisk dialog. Opret en kommunal tænke

25 tank, sammensat af personer, der ikke kan mistænkes for blot at ville pleje personlige kommercielle interesser. Kommunen kunne yde sekretær-bistand. Iværksæt oplysningsarbejde, mobilisér borgerne i stedet for at spilde penge på branding. Stift en borgerforening (gamle dages borgerdyd) for borgere med overskud der er rede penge til at engagere sig i byens liv uden at forvente at blive belønnet for det. Dyrk vores venskabsforeninger (kulturelt og erhvervsmæssigt). Præmier gode idéer. Stil krav (fortove, miljø). Brundtland-kommissionen: en udvikling, der opfylder de nulevendes behov uden at bringe fremtidige generationer i fare dvs. ansvar over for eftertiden, ikke gældsætte vores samfund og, bogstaveligt talt, lade vores efterkommere klare renter og afdrag. Altså et spørgsmål om sund (gammeldags) økonomi sætte tæring efter næring. Udfordringerne: Genoprette kommunens økonomi. Uden sund økonomi ingen handlefrihed. at forebygge gentagelser at forebygge, at der udvikler sig skandaler á la Farum og Greve. De uberettigede fyringer. Randers dårlige image. Kan vi acceptere, at der bruges skatteyderpenge på at pynte på kommunens dårlige renommé, der er selvforskyldt?? Andre byer har tilsvarende problemer med rockerne men det er kun i Randers at byrådet bruger rocker-kriminalitet som påskud til at finansiere en branding-kampagne. Hvorfor kunne et ENIGT byråd ikke virke for, at Randers om et år eller to bliver kåret til årets by uden at ofe dyre konsulentpenge på det?? En udfordring: at byrødderne trækker på samme hammel og ikke strides om, hvem og hvilket parti, der kan tiltage sig æren for dette eller hint prestige-betonede projekt. Det er i allerhøjeste grad en udfordring at lære byrådet og byens ansatte at se på helheder og sammenhænge, at se på proportioner. En udfordring: at tvinge kommunen/administrationen til at lægge kortene på bordet. En udfordring: at få alle borgerne til at kigge kommunen i kortene og ikke blot, når vi selv har noget i klemme. Det er ikke umuligt at indhente oplysninger, men i praksis så besværligt at de fleste lader sig afskrække. En udfordring: at gøre Randers til en anderledes by en by, hvis borgere uanset part og erhverv tænker over tingene og på helhedens interesser. (indlægget er forkortet, red.)

26 Borgernes evaluering af borgerhøringen i Randers kommune: Borgerne der deltog i Randers kommunes og Teknologirådets borgerhøring om en Agenda 21 strategi og handlingsplan for Randers blev ved høringens afslutning bedt om skriftligt at besvare nedenstående seks spørgsmål. Der er ikke tale om en grundig evaluering, men om en umiddelbar tilkendegivelse fra borgerne af motiver for og udbytte af at deltage i høringen. 35 ud af de 45 deltagende borgere har besvaret spørgeskemaet. Alle besvarelse udtrykker positive vurderinger af borgerhøringen. Det var frivilligt om man ville skrive sit navn på besvarelsen 34 har sat sit navn på, 1 har ikke. Spørgsmål: Hvorfor har du ønsket at deltage i borgerhøringen? Hvad har dit væsentligste udbytte været af borgerhøringen? Ville du deltage i en borgerhøring en anden gang, hvis du fik mulighed for det? (hvis ja, hvorfor? - hvis nej, hvorfor ikke?) Deltager du i foreningsliv, frivilligt arbejde eller lignende i din fritid? Hvis ja, hvilke aktiviteter? Hvis du havde mulighed for det, ville du så være interesseret i at deltage i yderligere aktiviteter om bæredygtig udvikling i Randers, hvis det bliver aktuelt? Har du kommentarer i øvrigt? Borgernes svar: Hvorfor har du ønsket at deltage i borgerhøringen? Fordi det kunne være spændende at få indflydelse på Idékataloget interesse for politik generelt ønske om at søge at påvirke udviklingen i Randers har fået brev om tilmelding for at kunne øve indflydelse/sætte præg på min by at høre andres idéer og meninger at komme frem med egne idéer og meninger om hvad Randers by kan blive for at kunne medvirke i den offentlige debat og gøre brug af ens indflydelse er med i foreningen Byøkologisk Forum det lød spændende for at høre andres meninger og lufte egne blev udpeget visioner, tanker omkring udvikling i Randers for at medvirke til byens udvikling fordi emnet interesserer mig jeg er interesseret i alle aspekter i kommunens udvikling. Jeg deltog i den tidligere afholdte ældrehøring. Dette er en naturlig fortsættelse almindelig interesse for min by at opleve folkets enighed om Hvidemølle-projektet fordi jeg gerne vil vende udviklingen i en mere positiv retning jeg oplever at vi er et samfund, der forbruger for meget. Og jeg gad godt høre andre om hvad for en holdning de har til det interesse for emnet spændende at deltage komme med idéer og høre andres mening for at prøve på at få indflydelse interesse for borgernes ve og vel interesse fordi emnet interes

27 serer mig sætte mit præg på debatten søge at Randers udvikling går i en rigtig retning for om muligt at øve indflydelse på udviklingen i Randers interessen for gamle bygninger og miljø i Randers jeg synes at det kan være spændende at være med til at præge udviklingen i Randers for at se projektet jeg blev inviteret, jeg elsker at komme ud bedre mulighed for at blive hørt brev fra Teknologirådet udfyldt spændende at have indflydelse, debat fremmer udvikling fordi jeg betragter det som en borgerpligt. Hvad har dit væsentligste udbytte været af borgerhøringen? De gode diskusssioner om byudvikling en masse snak god dialog, høre andres meninger, at pejle den politiske stemning jeg har lært hvor svært det er at være politiker fået udvidet min horisont med hensyn til emner og synsvinkel fint at opleve dialogen med andre end vi er vant til (erhvervsfolk) at se og høre andres meninger om Randers og miljøpolitik at samtale med andre folk fra andre fag/interesser at blive hørt meninger jeg har fået meget indblik i alle de ting der foregår i byen positivt at erhvervsudviklingen fik en central rolle i løbet af dagen debatmødet med politikerne det sidste gruppearbejde vi lavede meningsudveksling at en del andre har samme mening og holdning til bæredygtighed at jeg kunne sige min mening mangel på nytænkning stadigvæk desværre, men mange gode idéer andre synsvinkler på tingene mødet med nye mennesker med samme interesse udbytterig dag tilfredsstillelsen ved at påvirke i en positiv retning gruppearbejdet med udvikling af idéer og forslag, fx en task force som byder nye erhvervsvirksomheder velkommen samtalen med deltagerne i gruppen. Mange forskellige meninger og gode idéer jeg har fået set problemer/forslag fra flere vinkler at se de fælles interesser fordi det er vigtigt at komme frem med forskellige meninger om udviklingen i Randers mennesker, god mad, se Randershallen fordi jeg var nysgerrig det er så broget at det næsten ikke er til at skrive om et flertal mente at byrådet var for usynligt og tog nogle beslutninger udenom borgeren tilkendegivelse af min mening omkring Randers image hvad der rører sig blandt borgerne i Randers haft en hyggelig dag. Ville du deltage i en borgerhøring en anden gang, hvis du fik mulighed for det? (hvis ja, hvorfor? - hvis nej, hvorfor ikke?)

28 32 deltagere, næsten samtlige borgere, der har svaret, svarer ja. En svarer ved ikke, en svarer måske og en svarer nej. Flere ja-sigere knytter en bemærkning til: Ja, for emnerne er spændende ja, meget gerne hvis dét vi kommer frem til bliver brugt ja, dog helst uden nogen form for manipulerende oplæg god idé, skulle bruges noget oftere, tænk på at fodfejl kunne undgås, fx skolelukninger i kommunen ja, såfremt gruppedannelse sker efter interesse ja, fordi det er givende og vigtigt at tage del i en dialog om den by vi bor i ja, for at være med til at give min mening til kende ja, jeg vil gerne fordi det kan gøre mine meninger aktuelle eller brugbare ja, for at høre mange synspunkter ja, jeg synes som borger i byen at jeg både har ret og pligt til så meget oplysning ja, fordi emnet bæredygtig udvikling interesserer mig ja, fordi det er vigtigt at borgerne inte- resserer sig for kommunal udvikling både-og, men mest ja. Jeg har manglet at det var mere konkret, fx kunne jeg godt tænke mig at man kunne vælge det område, man brænder for. Så kom man sammen med dem der brænder for det samme ja, processen er interessant ja, får sandsynligvis altid noget med hjem ja, for at prøve at få indflydelse ja, for at få nogle ting igennem, der betyder noget for bæredygtigheden (utraditionelt) ja, fordi det er et vigtigt forum for beslutnin- ger ja, fordi der var en masse ting vi ikke fik snakket om ja, men bedre for hold til gruppearbejde ja, for jeg vil gerne have indflydelse/indsigt i problemstil- linger at vide hvad der sker i Randers af udvikling samt at høre hvad andres meninger omkring hvad/hvilken udvikling der er i Randers ja, fordi jeg synes at det er en spændende opgave som borger i Randers ja, det har været en udbytte- rig dag ja, det vil være muligt, ville dog at politikerne var mere synlige, da de er konfliktsky ja, spændende at være medvirkende til udviklingen i byen ja, godt at deltage aktivt. Deltager du i foreningsliv, frivilligt arbejde eller lignende i din fritid? Hvis ja, hvilke aktiviteter? 3 har ikke svaret, to svarer nej, 30 svarer ja og angiver mange forskellige aktiviteter: Formand for brancheklub, medl. af afd.bestyrelse i fagforening, bestyrelse boligforening, skolebestyrelsesarbejde, erhvervsarrangement, foreningsarbejde, boldklub, byøkologisk forum, diabetesforening, gigtforening, fritidsundervisning, uddannelsesudvalg, forældrebestyrelse, ældresagen, Naturfredningsforeningen, politisk partiforening, politisk arbejde, fagligt arbejde, squaredance, landsindsamlinger, sejlklub, bestyrelsesmedlem i haveforening, kvartersløft, beboerforening, kunst, historisk samfund, by- og landskabskultur, håndværker og industriforening, Gudenå-natur for alle, Lions, foreningen til bevarelse af gamle bygninger i Randers kommune, sportssamarbejde, politisk bevægelse, frivilligt arbejde, kirkeligt arbejde, ejerforening, arkitektur landskabskultur, Røde Kors

29 Hvis du havde mulighed for det, ville du så være interesseret i at deltage i yderligere aktiviteter om bæredygtig udvikling i Randers, hvis det bliver aktuelt? 32 af de deltagere, der har svaret, svarer ja. 1 svarer ved ikke, 1 siger måske og 1 svarer nej. Flere af ja-sigerne knytter en kommentar til: Ja, gerne ja, deltager i forvejen ja, tak ja, det vil gerne da jeg synes at det er meget spændende ja, hvis jeg stadig bor i Randers ja, meget gerne. Har du kommentarer i øvrigt? - mere konkret, blandt andet hvor vil vi hen, bliver der noget konkret ud af det, jeg tænker på videre opfølgning - jeg oplevede ligesom politikerne at miljøet var nedprioriteret i dag. Jeg er vant til at tænke mere Agenda 21 tanken - det har været en spændende og udbytterig dag - pas på med at sætte borde sammen, som ikke passer sammen i højden - tilfreds med at det ikke blev en miljødebat - jeg havde brug for at det var mere konkret og måske I havde arbejdet sammen med politikerne - evt. lidt større grupper, vi var kun fire - for kort tid til det omfattende program - det har været et godt arrangement - spændende at følge next step - hyggelig, men lang dag - en god dag til at blive klog af - borgmester + flere fra byrådet stiller sjældent op når der er kritik. Ingen/ringe dialog ved hurtige indlæg, kan ikke svare på andre, kun når de er forberedt. - flot arrangeret. God struktur kræver aktiv deltagelse af deltagerne. - oplægget var for diffust

30 Perspektiver på bæredygtig udvikling Bæredygtig vækst i Randers hvordan? I) - Hvem, hvordan og hvornår? v. Anne-Dot Hertel, direktør, DOT Miljø i Randers - mundtligt oplæg som indledning på Randers kommunes borgerhøring Jeg har tilladt mig, at udvide overskriften til dette møde med Hvem, HVORDAN og HVORNÅR? Der er skrevet mange oplæg, lagt planer, afholdt møder om Randes i fremtiden gennem tiderne. Nogle har båret frugt, mens andre fortsat ligger i mølposen. Jeg tænker tilbage i begyndelsen af 1990 erne: Spændende planer om udnyttelse af havneområdet, trafik, om Randers som uddannelsesby, brug af naturens ressourcer, handelslivet i bymidten, boligplanlægning, erhvervsfremmende tiltag o.s.v. 1999: Seminar og Ide-udvikling i samarbejde med det Danske Erhvervsakademi. Emner som IT-udvikling og telekommunikation, Image, Alle Randersborger i job, Uddannelser, Detailhandel, Grøn by, Stærke / svage sider, Erhvervsservice og etablering, nye virksomheder. 2000: Vækstprojekter under udvikling i Randers Erhvervs- og udviklingsråd Industriens Viden - & kompetencecenter, IT Forum Kronjylland, PR / Image synliggørelse, Randers som uddannelses-by, Randers som energi og natur by. Randers Campus park, Sporten Randers, Den skandinaviske Designhøjskole, De fire årstider: event om nye aktiviteter i Jeg kan blive ved. Aktiviteterne er mange, gentagelserne ligeså. Noget lykkedes, noget lykkedes ikke. Hvad med Kommuneplan Hvad blev det samlede resultat af den? Hvilke synlige resultater gav den? Kan vi sætte alle mål på en liste og så krydse af efterhånden som det er løst? Det har vi nået og det har vi ikke nået? Hvordan stemmer det i overens med de overordnede mål? Kan vi dokumentere synlige resultater af dette arbejde, som har været med til at markere Randers som en by i vækst. Arbejdet med det - det er der. En fornøjelse at læse i Planstrategi 2003 om de opgaver, der er løst siden Eller hvad med Erhvervs- og Udviklingsråds Årsmøde 2003: 186 repræsentanter fra Randers Erhvervsliv kom med forslag på muligheder for at skabe et bæredygtigt Randers. Der blev lavet workshops. Ideerne var mangfoldige. Der laves Fokusgrupper, der skal være med til komme med ideer til vækst i Randers. Kommunen har sine ideer. I det hele taget arbejdes der på mange fronter for at skabe positiv og bæredygtig vækst i Randers. Nu skal Kommuneplanen planen revideres og Kommunens udspil er Planstrategien Jeg nikker genkendende til de fleste punkter. Jeg læser Planstrategi 2003 Avisen og nikker genkendende til de overordnede punkter. Et er sikkert, vi kan ikke sige, der ikke rører sig noget i Randers. Aktiviteterne er mange, så hvad er det, der skal gøre netop denne dag til noget særligt?

31 Jeg er heldig, idet jeg har fået lov til at være med til at give mit bud på, hvordan bæredygtig vækst kan være med til at fremme Randers på en positiv måde men det kræver hårdt arbejde af alle byens borgere. MEN vil vi det? Når jeg starter med HVEM, HVORDAN og HVORNÅR så er det som en handlingsplan. Der skal altid være nogle ANSVARLIGE (der påtager sig opgaverne), nogle OPGAVER (der skal løses), nogle TIDSRAMMER og nogle ØKONOMISKE RAMMER (der skal overholdes)! Ting tager tid. Men HUSK - TIDEN forandrer sig ikke. Det er os, der er med til at bestemme den indsats, der skaber forandringer ved at prioritere den tid og de ressourcer vi hver især kan gøre for at få Randers til at være en bæredygtig by i vækst. Derfor bliver mit udgangspunkt den ANSVARLIGE nemlig DIG. For hvem er nærmere til det? Eller er det alle de andre? Vi har alle et ansvar for at dette lykkes - hvis vi vil det? Jeg mener, vi må se det ud fra den du er, den aktivitet, den position, det job, den fritid, de holdninger o.s.v. du har. Hvis alle sagde, Det har jeg ikke lyst til, så sker der jo ikke noget og vejen bliver lang og trang. Men hvis alle har lyst til at yde hver deres indsats for i fællesskab at skabe muligheder for Randers, så vil der også ske noget positivt i udviklingen, for vi vil jo alle det bedste for Randers. Optimisme, positive tanker, samarbejde, dialog, synlige resultater, gode historier og udvikling er blot nogle nøgleord. Men hvor let er det når POLITIK, ØKONOMI, HOLDNINGER og INTERESSER skal indpasses i planen. Det er nu livets udfordringer starter. Jeg vil tage udgangspunkt i de menneskelige ressourcer og vil derfor sætte følgende spørgsmål op som jeg håber DU / I vil bruge i debatten: Hvad fik dig til at vælge Randers? Hvad vil du med Randers? Hvilken indsats har du lyst til at gøre for Randers? Hvad gør Randers til en god by? Hvilken opgave / område vil du deltage i? Se alle mulighederne, der ligger i Planstrategien Det er jo bearbejdet mange gange. Hvilken tid vil du bruge på indsatsen? Hvilket resultat vil du have ud af din indsats? Hvilke forventninger har du til dine medborgere og deres indsats? Hvad forstår du ved Bæredygtig vækst i Randers? Hvis du ikke kan forholde dig til ordene, kan det jo være svært at gøre en indsats

32 Nogle af mine konkrete bud på min indsats for at skabe en god kommune at leve og bo i nu og i fremtiden er ved at: Ved at fortælle de mange gode historier, der findes om Randers i og udenfor byen. Deltage aktivt indenfor erhvervslivet og dets muligheder. Sælge Randers til mine kunder. Jeg har dem over hele landet og i udlandet. Deltage i arrangementer der skaber glæde for mig selv og andre, f. eks. Randers som Kor-by. Der skal også være plads til mit ego. Vise respekt for de mennesker der gør en stor indsats for byen. Fortælle om alle de positive ting der dagligt sker i Randers. Ikke brokke mig over det jeg ikke syntes om uden at gøre noget ved det. Erkende at jeg har mine grænser og prioriteter. Stille krav til kommunen og politikkerne om at koordinere de mange opgaver der sættes i gang, så de menneskelige ressourcer vi alle gerne vil bruge udnyttes rigtigt. Påvirke forretningerne i midtbyen så de kan se fornuften i at have fælles ånd Komme affaldet i affaldspanden, så jeg er med til at gøre Randers kendt som en ren by Hvordan ser jeg så byen om år? Byen i konstant udvikling og forandring hvor tingene lykkes. Byen med en klar identitet og profil, hvor der siges AHA til nye tiltag, vurderes konsekvenser, samarbejdes i dialog og flyttes grænser Byen hvor solidt forankrede projekter gennemføres om politisk handlekraft og enighed samt at der formuleres klare synlige signaler. Byen som er resultatorienteret og ikke personfikseret. Byen hvor de gode historier fortælles Herligt med en begejstring og indhold i budskaberne, for det vi tror på og som smitter af på andre! Byen hvor vi samarbejder om udviklingen evnen til at bruge dialog, vise gensidig tillid og ikke kun fine ord og overskrifter. Byen hvor bæredygtig vækst handler om at sætte medmennesket i centrum, når der drøftes værdier og strides om holdninger og meninger. drømmer jeg eller er jeg vågen????? Måske en anden vinkel at se tingene ud fra, men jeg håber dette er med til at skabe øget bevidstgørelse hos den enkelte og give inspiration til debatten. Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen Anne-Dot Hertel

33 Perspektiver på bæredygtig udvikling - Bæredygtig vækst i Randers hvordan? II) v. Ulrik Husum, afdelingsleder, Handelsskolen i Randers - mundtligt oplæg som indledning på Randers kommunes borgerhøring Politisk troværdighed - fnidder skal bekæmpes med klare velunderbyggede argumenter - tværpolitisk borgfred/fælles fokus på byen!! Midtby som et forretningsmiljø og oplevelsessted - urimelige afgifter på forretningsdrivende - anstændige parkeringsfaciliteter Ren by (image) - altid rengjorte gader og stræder ved dagens begyndelse - massiv bekæmpelse af af vold og stoffer Attraktioner af høj karat (image) - få høj kvalitet drop vandland! - udbygning af regnskov og værket drop andre tanker indtil videre Fleksibilitet fra kommunens side ved nyetablering - lave etableringsomkostninger og lette vilkår i tre år - hurtig og smidig sagsbehandling Uddannelsesby - understøt etablerede institutioners udbygningstanker - invester i en tryg udvikling af folkeskolen Idræt på alle niveauer - professionelle klubber skal have bevågenhed men - ikke på bekostning af den store underskov af andre Generelt grundlag for en bæredygtig inviterende vækst : Det handler om at turde vælge og prioritere, og for en familie med børn gælder det om at være sikker på, at der både i arbejdslivet, uddannelsesforløbet og i voksenlivet er sikkerhed for: - gunstige pasningsmuligheder for børn - attraktive og trygge skolemiljøer - kvalitetsfyldte ungdomsuddannelser - muligheder for efterfølgende videreuddannelse/efteruddannelser - kulturelle oplevelser til tider af spektakulær karakter - velordnet natur - trygt aftenmiljø på gader og stræder - anstændige forhold for ældre For en virksomhed i etableringsovervejelser skal der være basis for at:

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune I de mange år jeg har beskæftiget mig med politik, har mit arbejde været præget af: Ærlighed Åbenhed Dialog Du kan læse mere om mit politiske virke

Læs mere

Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18

Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18 Fredericia Byråd Gothersgade 7000 Fredericia att.: Borgmester Jacob Bjerregaard 15. sep. 2014 Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18 Fredericia Erhvervsforening skal hermed

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00 Velkommen til Silkeborg kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Et skridt ind i fremtiden Velkommen til Et par nyttige kontaktoplysninger er en dynamisk kommune med ca. 85.000 indbyggere. Kommunen råder

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch Syddjurs Danmarks sundeste kommune V/ Pernille Brinch Agenda Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Hvordan kan Syddjurs markere sig på landkortet? 2 Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Den

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

København, den 22. August 2014. Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen

København, den 22. August 2014. Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen MOGENS WÖHLICHE ARKITEKT M.A.A. SØLVGADE 22 2.TH 1307 KØNENHAVN K 33 13 27 24 MOBIL 20 41 41 29 MAIL MW.ARK@FIRMA.TELE.DK København, den 22. August 2014 Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen 5 af Svanemøllehavnens

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Mærkesager for Liberal Alliance Vordingborg

Mærkesager for Liberal Alliance Vordingborg Indledning Liberal Alliance ønsker at udbrede partiets fire mærkesager Lavere skat Gang i væksten Mindre bureaukrati Færre forbud mest muligt i vores nærområde Vordingborg Kommune. Det er også lokalt vi

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Parkering Danmark Postboks 301 1502 København V Tlf. 31148908 Mail: info@parkeringdanmark.dk Side 1 af 18 Kontortid: Mandag - Torsdag 14-16 Indhold Tilfredshedsanalyse... 3 Analysens

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Faaborg- Midtfyn. Valgprogram: Liberal Alliance vil:

Faaborg- Midtfyn. Valgprogram: Liberal Alliance vil: Liberal Alliance er Danmarks eneste liberale parti vi vil sænke skatten for både borgere og virksomheder. Vi vil have færre forbud og regler og vi vil reformere arbejdsmarkedet, så Danmark bliver ved med

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd Resultatkontrakt version II mellem Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd 2015 (oplæg udarbejdet november 2014 af Henrik Frandsen, Henning Nielsen og Mikkel Johansen) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Arbejder for Odense. STEEN MØLLER ny borgmester ARBEJDER FOR ODENSE

Arbejder for Odense. STEEN MØLLER ny borgmester ARBEJDER FOR ODENSE Arbejder for Odense STEEN MØLLER ny borgmester ARBEJDER FOR ODENSE Den absolut største udfordring for Odense lige nu er, at vi mang ler arbejds pladser. Det er vigtigt at de kommende års byggerier giver

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Dianalund UdviklingsRåd DUR

Dianalund UdviklingsRåd DUR Dianalund UdviklingsRåd DUR Til Sorø Kommune: 14. september 2014 pbc-hrc plan@soroe.dk Borgmester Gert Jørgensen Bidrag fra Dianalund Udviklingsråd/DUR til Udviklings- og planstrategi 2014 Sorø Kommunes

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere