Der findes ingen tamme løsninger på vilde problemer

Transkript

1 Bachelor, 01/15 Der findes ingen tamme løsninger på vilde problemer - Borgeres forudsætninger for fastholdelse af stoffrihed THERE ARE NO EASY SOLUTIONS FOR CRAZY PROBLEMS CITIZENS PREREQUISITES TO MAINTAIN BEING DRUG-FREE. Gr. 3: Linette Johansen Vejleder: Mette Højte Jensen Denne bachelorrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved University College Syddanmark som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra UC Syddanmarks side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med UC Syddanmark i øvrigt. Bachelorrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

2 Resumé I dette bachelorprojekt på socialrådgiveruddannelsen ved University College Syddanmark er der fokus på borgere med et tidligere misbrug. Projektet har til hensigt, at undersøge det sociale netværk, det tværfaglige samarbejde og medinddragelsens betydning, for borgerens fastholdelse af stoffrihed. Undersøgelsen i projektet foregår på Dagcenter for Misbrug i Esbjerg Kommune, hvor behandlingen sigter mod stoffrihed. Projektet er funderet på fænomenologiske kvalitative forskningsinterview og en hermeneutisk analyse og meningsfortolkning. Der er foretaget interview med to borgere, en socialrådgiver og lederen for stoffri afdeling i Esbjerg Kommune. For at kvalificere projektet er der ligeledes indsamlet andet empiri i form af blandt andet forskningsrapporter udarbejdet af henholdsvis SFI og Sundhedsstyrelsen, vidensnotater fra Socialstyrelsen og Rådet for Socialt Udsatte, samt litteratur fra Servicestyrelsen og Socialstyrelsen. I analysen har jeg benyttet Patrick Biernackis teori om omstillingen fra et liv som misbruger til en tilværelse uden misbrug, Axel Honneths teori om anerkendelse og Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng. Den teoretiske forankring skal sikre en forståelse af de processer borgere med et tidligere misbrug gennemgår i forbindelse med behandlingen. Det er vigtigt, at det er borgeren der er i fokus i behandlingen således, at det er hans eller hendes behov og ønske der er tilgodeses for, at forandringen og udviklingen skal lykkedes. Behandlingen skal støtte op om og motivere borgeren i processen mod, at kunne opnå fastholdelse af stoffrihed, men det er borgeren der skal gøre det væsentligste af arbejdet. Jeg kan konstarere, at inddragelse af det sociale netværk, effektivisering af det tværfaglige samarbejde og større fokus på medinddragelsen er helt klare forudsætninger for arbejdet med borgere med et tidligere stofmisbrug. Side 1 of 124

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Indledning... 5 Problemstilling... 6 Problemformulering... 7 Undersøgelsesspørgsmål... 7 Begrebsafklaring... 7 Socialt netværk... 7 Medinddragelse... 8 Tilbagefald... 8 Stofmisbrug... 9 Tværfagligt samarbejde Afgrænsning af genstandsfelt Målgruppe Det sociale problem Det sociale arbejde Metodeafsnit Videnskabteoretisk tilgang Fænomenologi Hermeneutik Metodevalg Tematisering Design Interview Transskription Analyse Verifikation Side 2 of 124

4 Rapportering Etiske overvejelser Udvælgelse af interviewpersoner Ændret tilgang Præsentation af interviewpersoner Borger 1: Borger 2: Lederen for stoffri afdeling, Esbjerg Kommune Socialrådgiver på Dagcenter for Misbrug Teoriafsnit Patrick Biernacki Axel Honneth Aaron Antonovsky Analyse og meningsfortolkning Undersøgelsesspørgsmål Analyse af undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion undersøgelsesspørgsmål Undersøgelsesspørgsmål Analyse af undersøgelsesspørgmål Delkonklusion undersøgelsesspørgsmål Undersøgelsesspørgsmål Analyse af undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion undersøgelsesspørgsmål Konklusion Verifikation Reliabilitet Validitet Side 3 of 124

5 Generaliserbarhed Metodisk- og teoretisk refleksioner Perspektivering I behandlingen Efter behandlingen Litteraturliste Bilag 1: Interview med lederen for stoffri afdeling, Esbjerg Kommune Bilag 2: Computerstøttende interview med lederen for stoffri afdeling, Esbjerg Kommune Bilag 3: Computerstøttende interview med Socialrådgiver, Dagcenter for Misbrug Bilag 4: Ekstra computerstøttende besvarelse fra socialrådgiver Bilag 5: Interview Borger Bilag 6: Interview med Borger Bilag 7: Computerstøttende interview med Borger Bilag 8: Organisationsplan for Center for Misbrug Bilag 9: Tro- og love erklæring Bilag 10: Dokumentation for anslag Bilag 11: Pjece om Opgangsvenner, Røde Kors Side 4 of 124

6 Indledning For mange socialt udsatte er stofmisbrug en årsag til marginalisering. Et misbrug af stoffer har omfattende negative konsekvenser i forhold til blandt andet den enkeltes økonomi, sundhed og helbred, boligforhold, sociale relationer og grad af kriminalitet (Rådet for socialt udsatte (a)). I følge Knud Aarup, direktør for Socialstyrelsen, bruger vi som samfund, mange ressourcer på indsatser for borgere med et stofmisbrug og det kan virke nedslående, når de langsigtede resultater viser, at op mod 50% af borgere med et tidligere stofmisbrug, oplever tilbagefald indenfor de første 2-3 måneder efter afsluttet behandling, og at der blot er tale om 20-30% der fortsat er stoffri 12 måneder efter behandlingens afslutning. (Grünberger & Lauridsen, 2013). Dertil kommer, at borgere med et stofmisbrug anses som værende en belastet gruppe, med flere komplekse problemstillinger (Benjaminsen, Andersen & Sørensen, 2009). Behandlingen af borgere med et stofmisbrug, kræver således en helhedsorienteret indsats, der rækker ud over behandlingen af misbruget. Regeringen har på baggrund af resultaterne for stofmisbrugsbehandlingen fremsat 2020-mål, som skal sikre, at alle borgere med et stofmisbrug, skal have en effektiv og virkningsfuld misbrugsbehandling. Deres målsætning er, at man frem mod 2020 skal opnå, at mindst halvdelen af de stofmisbrugere, der afslutter et stoffrit-behandlingsforløb skal være stoffri. Derudover er det tiltænkt at borgerens handleplan fremadrettet skal sikre, at der er en langsigtet rettesnor for den hjælp og støtte, den enkelte borger får før, under og efter behandlingen (Social-, Børne- og Integrationsministeriet, 2013). I dette bachelorprojekt vil fokus primært ligge på betydningen af tre forskellige aspekter i behandlingen i forbindelse med forebyggelse af tilbagefald herunder det sociale netværks betydning, i forhold til borgerens selvopfattelse, betydningen af medinddragelse. i forhold til borgerens ansvarsfølelse i eget liv og det tværfaglige samarbejdes betydning, i forhold til borgerens oplevelse af sammenhæng i sagsbehandlingen. Side 5 of 124

7 Problemstilling Gennem de senere år er antallet af borgere med et stofmisbrug steget. De nyeste tal er fra 2010, hvor Sundhedsstyrelsen skønnede omkring borgere med et stofmisbrug, mod i Opgjorte tal viser, at knap var i stofmisbrugsbehandling i Danmark i 2011, hvilket er det næsthøjeste antal registrerede borgere i stofmisbrugsbehandling, siden registreringens start (Sundhedsstyrelsen, 2013). Selvom behandlingsinstitutionerne oplever, at flere søger i behandling for deres stofmisbrug, var andelen af personer, der ikke tidligere har været i behandling (...) på 32% i (Sundhedsstyrelsen, 2013, s ). Dette synliggør andelen, ca. 68%, der enten ikke har fuldført deres behandling og/eller har oplevet tilbagefald, som resulterede i, at behandlingen måtte genoptages. De samme resultater ses i artiklen Effekten af den sociale stofmisbrugsbehandling, hvor både danske og internationale undersøgelser viser, at det blot er 20-30% af borgere med et tidligere stofmisbrug, der er helt stoffri 6-12 måneder efter afsluttet behandling (Pedersen & Hesse, 2012). Undersøgelsen Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark viser, at borgere med et tidligere stofmisbrug, der oplever, at have fået hjælp til at danne et bedre socialt netværk i forbindelse med deres misbrugsbehandling, således i højere grad er stoffri. Dette understreger vigtigheden af, at der ydes en helhedsorienteret indsats over for brugernes problemer, og at der ikke alene fokuseres på brugernes misbrugsproblemer (Benjaminsen, Andersen & Sørensen, 2009, s. 257). For at lave indsatser, der kan række ud over misbrugsproblematikken, opfordrer man til, at man i praksis har et større fokus på det tværfaglige samarbejde (Benjaminsen et al., 2009). Det er en forudsætning, at man inddrager borgeren i behandlingen, hvis man ønsker at få kortlagt hans eller hendes komplekse problemstillinger. Brugerne er dem der i udgangspunktet har den største viden om hvilken hjælp de har brug for (Lauridsen, Kronbæk & Lundsberg, 2010, s. 78). Dog kan inddragelsen af borgere med et stofmisbrug, udfordres ved, at behandlingen ofte er præget af en vis grad af kontrol. Inddragelsen kan bremses af, at de enkelte borgere kan have svært ved at angive hvad behandlingen egentlig Side 6 of 124

8 består i og kan på den måde også have svært ved at overskue om de har en reel indvirkning på den (Lauridsen et al., 2010). Problemformulering Hvilken betydning har det sociale netværk, det tværfaglige samarbejde og medinddragelse i forhold til, at formindske risikoen for tilbagefald, for borgere med et tidligere stofmisbrug? Undersøgelsesspørgsmål 1. Hvilken betydning har socialrådgiverens arbejde med det sociale netværk, for borgerens selvopfattelse? 2. Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde, for borgerens oplevelse af sammenhæng i behandlingen? 3. Hvilken betydning har socialrådgiverens medinddragelse af borgeren for, at borgeren tager ansvar for eget liv? Begrebsafklaring Jeg vil i det følgende forsøge, at redegøre for forståelsen af de væsentligste begreber, der er anvedt i problemformuleringen og som derved også danner grundlag for projektet. Socialt netværk I dette bachelorprojekt tager jeg udgangspunkt i nedenstående definitioner af det sociale netværk. Disse formuleringer er særlig interessante, i forhold til forståelsen af det sociale netværks betydning af borgerens selvopfattelse. Begrebet socialt netværk anvendes som en betegnelse for en persons samlede sociale relationer, men er også et begreb, der kan bruges til at karakterisere det enkelte menneskes forhold til omgivelserne (Niklasson, 2006, s. 264). Et socialt netværk består af en persons samlede sociale relationer, den forbindelse vi har til omverdenen. Vi er aktive i sociale samspil hele livet, ligesom vi er afhængige af, hvordan vi bliver mødt af andre. I praksis tyder meget imidlertid på, at vores selvoplevelse og måde at være til stede på både afhænger af vores individualitet og af, hvordan vi konkret bliver mødt i den aktuelle situation (Lihme, 2012, s. 123). Side 7 of 124

9 Medinddragelse Begrebet medinddragelse, også kaldet for brugerinddragelse, kan i følge en rapport fra Servicestyrelsen uddifferentieres i fire underkategorier; selvbestemmelse, medbestemmelse, brugerindflydelse og brugerinddragelse. Kort kan man skitsere selvbestemmelse og medbestemmelse som fundamentale borgerrettigheder, altså rettigheder, som alle i samfundet besidder. Derimod er brugerindflydelse og brugerinddragelse begreber, der er opstået indenfor den offentlige sektor, det finder sted, idet et individ bliver bruger af en offentlig ydelse (Holmskov & Skov, 2007, s. 19). Retssikkerhedsloven handler om, at skabe retssikkerhed for borgerne. Dette kommer blandt andet til udtryk ved bestemmelser, der direkte sigter mod at øge borgerens retssikkerhed gennem brugerinddragelse, medbestemmelse, helhedsvurderinger m.m. I Retssikkerhedslovens 4, er det anført, at borgeren skal have mulighed for, at medvirke ved behandling af egen sag (Lauridsen et al., 2010). Jeg vil i dette bachelorprojekt tage udgangspunkt i ovennævnte definition af brugerinddragelse. Jeg er opmærksom på, at jeg opgaven igennem vil benytte mig af ordet medinddragelse, men grundsubstansen for definitionerne, er det samme. Jf. ovenstående definition, er der en betydelig forskel på medinddragelse og brugerinddragelse. Brugerinddragelse hentyder til et individ, der er bruger af en offentlig ydelse, hvorimod medinddragelse henviser til en fundamental rettighed alle borgere har. Derudover indeholder begrebet medinddragelse også nogle andre aspekter, såsom delagtiggørelse i sagens forløb, respekt for borgerens ekspertviden i eget liv, borgerens medindflydelse i egen sag, et samarbejde mellem borger og system, og ikke mindst en anerkendelse af borgerens ressourcer. Tilbagefald Lederen for stoffri afdeling i Esbjerg Kommune, definere tilbagefald på følgende måde: Og så arbejder vi under to begreber, tilbagefald og slip. Og forskellen på det er, at slip, det kan være at (...) en weekend falder Side 8 of 124

10 du i og tager stoffer, men du griber faklen og så kommer du op på hesten igen og forholder dig stoffri (...) Tilbagefald, det der hvor du simpelthen falder i hullet og du bliver dernede og er massivt misbrugende. Et tilbagefald betegnes altså, som genoptagelse af et misbrug, efter borgeren har været stoffri. Et tilbagefald karakteriseres ved en vedvarende indtagelse af stoffer. En definition af tilbagefald er nødvendig for, at man forstår grundsubstansen i dette projekt. Projektets sigte er, at finde faktorer der er af betydningen for fastholdelsen af stoffrihed, og ligeledes forebyggelse af tilbagefald. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Dagcenter for Misbrugs definition af tilbagefald, da denne opfattelse stemmer overens med det jeg har tænkt i udarbejdelsen af problemformuleringen. Derudover er det behandlingsstederne der er med til, at definere hvornår der er tale om tilbagefald, idet der skal iværksættes en indsats herefter. Stofmisbrug Bogen Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv beskriver blandt andet misbrug på følgende måde: Misbrug handler ikke kun om den enkelte borgers fysiske og psykiske reaktioner. Tværtimod er misbrug først og fremmest kulturelt og socialt betinget. Det at blive betragtet som stofmisbruger er betinget af det omgivende samfunds sociale og kulturelle strukturer, og betydningen af betegnelsen misbruger varierer fra land til land, bl.a. som det kommer til udtryk i landenes lovgivning (Lauridsen et al., 2010, s. 18). Det er altså ikke alene den fysiske og psykiske reaktion, der beskriver et misbrug. Man taler om det normative perspektiv, det er samfundet og lovgivningen som fastsætter, hvad der anses som værende socialt acceptabelt. I Danmark har man udarbejdet en definition af, hvornår et misbrug bliver et socialt og/eller samfundsmæssigt problem. Definitionen er blevet fastsat som en Side 9 of 124

11 generel anskuelse på området og er beskrevet i vejledningen om særlig støtte til voksne: En stofmisbruger er fysisk og/eller psykisk afhængig af et eller flere bevidsthedsændrende stoffer (rusmidler) i en sådan grad, at det medfører skader eller problemer for vedkommende selv og/eller nærtstående samt samfundet (Vejledning om særlig støtte til voksne, kap. 38, pkt. 157.) I dette projekt bruger jeg begrebet stofmisbrug, med udgangspunkt i overstående definition og fokuserer derfor kun på misbrug af stoffer. Tværfagligt samarbejde Andy Højholdt beskriver begrebet tværfagligt samarbejde, som et begreb der anvendes om samarbejdet på tværs af faggrupper og vidensområder. Han beskriver begrebet således: Tværfagligt samarbejde er betegnelsen for fags samarbejde. Et fag er en samling af metoder, viden, redskaber og færdigheder inden for et særligt område med eget vidensniveau, egen metode og egen praktisk mestring (Højholdt, 2013, s. 55). Man arbejder på tværs af fag, det vil sige, at man kan inddrage andre professioner i samarbejdet, mens der også kan foregå tværfagligt samarbejde inden for et fag så længe det er inden for forskellige vidensområder. Et samarbejde er det vi gør i fællesskab for, at nå et mål, vi ikke kan nå alene. I ordet samarbejde ligger den betydning, at vi gør noget sammen, vi skaber en eller anden form for bevægelse i verden sammen (Højholdt, 2013, s. 21). Afgrænsning af genstandsfelt Jeg har i det foreliggende bachelorprojekt valgt, at have fokus på borgere med et tidligere misbrug af hash og/eller centralstimulerende stoffer, i alderen år. Målgruppen har tilknytning til Dagcenter for Misbrug i Esbjerg Kommune. Mit valg faldt meget naturligt, da Dagcenter for Misbrug er et af de største stoffribehandlingstilbud i Danmark og den eneste dagbehandlingsafdeling i Esbjerg. Derudover lægger Dagcenter for Misbrug i Esbjerg stor vægt på det sociale netværks betydning, hvilket afspejles i deres samarbejde med Røde Kors (pjece vedlagt), hvor man har oprettet et frivilligt tilbud til borgere med et tidligere stofmisbrug. Tilbuddet som sigter mod forebyggelse af ensomhed og Side 10 of 124

12 tilbagefald, gennem netværksrettede aktiviteter, er en frivillige indsats, der kører sideløbende behandlingen og/eller efter afsluttet behandling. Målgruppe Min målgruppe er borgere med et tidligere stofmisbrug. Borgerne deltager i et behandlingsforløb på Dagcenter for Misbrug i Esbjerg, et dagbehandlingstilbud, der har stoffrihed som målsætning. Kendetegnende for målgruppen for dette projekt er, at: - borgerne har behov for en tværfaglig indsats (der er flere problemstillinger i deres liv, der skal tages hånd om) - borgerne har haft et misbrug af hash og/eller centralstimulerende stoffer - borgerne er i aldersgruppen 18-30år Det sociale problem Et socialt problem defineres Peter Bundesen som; Det er en iagttaget, uønsket social (livs)situation, som der er en udbredt opfattelse af, at offentlige institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet gennem en hjælpeindsats. Denne kan udføres alene eller i samarbejde med andre institutioner (Bundesen, 2011, s. 15). Jeg har valgt, at tage udgangspunkt i borgere med et tidligere misbrug af hash og/eller centralstimulerende stoffer, i aldersgruppen år. Udover et tidligere misbrug har borgerne ligeledes andre sociale problemstillinger, som kræver en indsats, men jeg skelner ikke mellem karakteren af disse. Man må antage at borgere, uanset kompleksiteten af deres problemstillinger, alle har krav på den retsmæssige behandling. Det sociale arbejde Det sociale arbejde jeg belyser i dette projekt, vil være dagbehandlingen af tidligere stofmisbrugere. Borgere der påbegynder behandling på Dagcenter for Misbrug er stoffri, inden behandlingen optages. De har som regel forud for behandlingen været i afgiftning for deres stofmisbrug. Jeg ønsker, at fremhæve dagbehandlingens fokus på det sociale netværk, medinddragelse og tværfagligt samarbejde, som en del af den forebyggende indsats for tilbagefald. Side 11 of 124

13 Dagcenter for Misbrug er organisatorisk placeret som en underafdeling i Center for Misbrug. Center for Misbrug er placeret under, det Esbjerg Kommune kalder for Social & Tilbud, som yderligere er placeret under Borger & Arbejdsmarked (For organisationsplan for Center for Misbrug, se bilag nr. 7). Metodeafsnit Jeg vil i det følgende gøre rede for min videnskabsteoretiske tilgang, samt det metodevalg jeg har foretaget, for at få belyst min problemformulering. Det følgende indeholder dermed en beskrivelse af den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang, det kvalitative interview og en gennemgang af Kvales syv faser af en interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann, 2009). Videnskabteoretisk tilgang Jeg har i projektet taget et videnskabsteoretisk udgangspunkt i både et fænomenologisk og hermeneutisk perspektiv. Det er væsentlig for forståelsen af min tilgang, at jeg får klarlagt hvornår jeg har gjort brug af henholdvis det ene og det andet. Fænomenologi Jeg har i mine interviews benyttet mig af en fænomenologisk tilgang, da fænomenologien er optaget af og undersøger fænomener, som de umiddelbart opfattes af, i dette tilfælde, interviewpersonen. Lidt groft sagt, kan man sige, at fænomenologien fokuserer på, hvad der er inden i hovedet på mennesket eller på, hvorledes vi konstruerer det, vi opfatter som virkeligt og som vores sociale orden (Hutchinson & Oltedal, 2006, s. 95). Fænomenologien tager udgangspunkt i den person, der skaber mening. Jeg forsøger igennem interviewene, at få borgerenes og de profesionelles opfattelser belyst til videre brug for min analyse. Hermeneutik Jeg har i min meningsfortolkning, valgt at tage udgangspunkt i det hermeneutiske perspektiv. Hermeneutikken, eller fortolkningslæren, forudsætter en frem- og tilbagegående proces mellem dele og helhed, som følge af den hermeneutiske cirkel (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 233). Denne vekselvirkning man foretager kaldes også for den hermeneutiske spiral og/eller cirkel. Det er Side 12 of 124

14 en måde, at gribe fortolkningen an på, som åbner muligheder for en dybere forståelse af meningen med det fortalte (Kvale & Brinkmann, 2009). Metodevalg Jeg har i bachelorprojektet valgt, at belyse min problemformulering med udgangspunkt i det kvalitative forskningsinterview. Den kvalitative tilgang er en interaktiv interviewfase, som opsamler viden til videre brug for projektet. Den kvalitative interviewform giver mig indsigt i og mulighed for, at fortolke og analysere den nye viden gennem interviewet, således at jeg opnår en mere nuanceret beskrivelse, omkring de på forhånd beskrevet temaer. Om kvalitative forskningsinterviews, skriver Kvale: Det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter, udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser, afdække deres livsverden forud for videnskabelige forklaringer (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 17). Jeg valgte, at operationalisere undersøgelsesspørgsmålene i delspørgsmål således, at jeg kunne forme en interviewguide, der kunne danne grundlag for interviewene. Denne fremgangsmetode er kaldet for et semistruktureret interview, som udspringer fra et fænomenologisk inspireret perspektiv. Kvale skriver om det semistrukturerede livsverdeninterview: Det nærmer sig en hverdagssamtale, men har som professionelt interview et formål og indebærer en særlig tilgang og teknik; det er semistruktureret (...) Det udføres i overensstemmelse med en interviewguide, der fokuserer på bestemte emner, og som kan rumme forslag til spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 45). Udover den kvalitative tilgang udarbejdede jeg spørgeskemaer, som jeg ønskede besvaret af borgerne på Dagcenter for Misbrug. Jeg blev oplyst, at der var omkring 80 borgere tilknyttet centeret, men kun 9 ud af de 80 valgte, at besvare spørgeskemaerne. Dette tegner et billede af, at borgerne på Dagcenter for Misbrug enten ikke var interesseret i, at besvare spørgsmålene eller på daværende tidspunkt ikke kunne overskue det. Da der ikke var flere besvarelser i den kvantitative del, fandt jeg det ikke tilstrækkeligt, at gøre brug af det. Side 13 of 124

15 Jeg har i udarbejdelsen af det aktuelle projekt valgt, at tage udgangspunkt i Kvales syv faser af en interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann, 2009). De syv faser har været medvirkende til, at få struktureret projektet således, at mine beslutninger om metodevalg har været velovervejede. Tematisering Formålet med undersøgelsen er, at finde ud af, hvorledes medarbejdere indenfor behandlingssystemet anser det sociale netværk, medinddragelsen og det tværfaglige samarbejde som værende medvirkende til, at forøge borgeres forudsætninger for, at forholde sig stoffri. Derudover er det interessant, at undersøge hvilken indflydelse borgerne selv oplever, at de ovennævnte tre punkter har for fastholdelse af stoffrihed. Jeg er opmærksom på, at det er en forudsætning, at indhente relevant viden, da det vil være af betydning for valget af emnet, samt udformningen af spørgsmålene. Forud for interviewene, havde jeg induktivt indsamlet min viden og empiri gennem andre forskningsrapporter, blandt andet fra SFI, vidensnotater fra Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Rådet for Socialt Udsatte og diverse hjemmesider. Denne viden er blevet brugt i udarbejdelsen af min problemformulering og efterfølgende blevet operationaliseret ud i undersøgelsesspørgsmål. Jeg har forsøgt at kombinere den induktive tilgang, som er nævnt ovenfor, med den deduktive tilgang, idet jeg har kombineret den nye viden med teoretiske perspektiver. Design Jeg valgte, at kontakte Dagcenter for Misbrug, da denne er det eneste dagbehandlingstilbud i Esbjerg Kommune. Derudover har Dagcenter for Misbrug på forsøgsbasis forsøgt, at implementere et tilbud om deltagelse i en aktivitet, der er drevet af Røde Kors, hvor man forsøger, at bekæmpe ensomhed og forebygge tilbagefald gennem udnyttelse af det sociale netværk. Interviewene blev afholdt på Dagcenter for Misbrug og Center for Misbrug. Lederen havde arrangeret, at jeg kunne låne et aflukket lokale på Dagcenter for Misbrug, således at interviewene kunne foregå uden forstyrrelser. Interviewene blev foretaget én for én således, at det kun var interviewpersonen og interviewer der var tilstede under interviewet, hvilket kan have indflydelse på Side 14 of 124

16 åbenheden og tilliden i det korte samspil, på trods af det magtforhold der er til stede i situationen. Forud for interviewene præsenterede vi os hver især for hinanden således, at præsentationerne ikke blev optaget på diktafon. Denne fremgangsmetode var et led i forlængelse af den fulde anonymisering, som jeg havde garanteret interviewpersonerne. Derudover startede alle interviews med en kort briefing af projektets formål, hensigten med interviewene og intentionen med diktafonen. Alle interviewpersoner fik mulighed for, at stille spørgsmål til projektet og interviewet, inden diktafonen blev tændt. Samtlige interviewpersoner gav mundtligt samtykke til, at optage interviewene på diktafon, til efterfølgende bearbejdelse i form af transskribering, dog med anonymiseringen som garanti. Alle implicerede har fået muligheden for at modtage projektet, når denne er færdig udarbejdet. Interview I forbindelse med interviewene er der blevet udformet interviewguides til henholdsvis borgere, medarbejder og leder. Interviewene varede gennemsnitlig ca. 30 min pr. interviewperson. Jeg har, som tidligere nævnt, valgt en semistruktureret kvalitativ interviewform, da jeg ønskerm at få afdækket nogle færdigformulerede spørgsmål. Det semistrukturerede interview giver ligeledes en mulighed for, at få en mere nuanceret beskrivelse, idet jeg kan følge op på besvarelserne og på denne måde få udvidet min forståelse. Interviewguiden, som blev udformet i forlængelse af den semistrukturerede tilgang, fungerede i praksis som en guideline til, at holde samtalen på emnet, men samtidig også som en opsamler, hvis samtalen skulle gå i stå. Jeg er opmærksom på, at uanset hvor meget man forsøger, at undgå det, så vil der altid være et asymmetrisk magtforhold i kvalitative forskningsinterviews. Jeg vil være den der igangsætter og afslutter interviewene, jeg bestemmer emnet i interviewet og ligeledes hvilke svar jeg vil følge op på. Derudover er rollerne allerede fordelt ved interviewets start, idet jeg vil fungere som den, der spørger og interviewpersonen som den, der svarer. Som interviewer har jeg ydermere Side 15 of 124

17 det privilegium, at fortolke og rapportere, hvad den interviewede mente og ikke nødvendigvis sagde. Efter den nye problemformulering, som bliver blev udarbejdet i forlængelse af min ændrede tilgang (kommer i et punkt for sig selv), udformede jeg direkte spørgsmål til heholdsvis borgere og professionelle, som blev fremsendt på mail pga. tidspres. Denne interviewform åbner muligheden for, at få et direkte svar på det adspurgte, men udfordres samtidig af, at svarene foreligger som de gør, uden mulighed for uddybelse. Dette udfordrer mig, som interviewer, i selve analyse- og fortolkningsbearbejdelsen, da jeg kan opleve korte og upræcise besvarelser. Transskription I forbindelse registreringen af mine interviews valgte jeg, at optage disse på en diktafon. Denne metode til at registrere, gav mig mulighed for, at koncenterere mig om selve interviewet og interviewpersonen. Om optagelse af interview, skriver Kvale: Den almindelige måde at registrere interview på i dag er ved hjælp af en båndoptager, der giver intervieweren frihed til at koncentrere sig om interviewets emne og dynamik (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 201). Udover muligheden for, at koncentrere mig om selve interviewet, er denne registreringmetode ligeledes brugbar med henblik på analyse og transskribering. Selve transskriberingen valgte jeg, på trods af, at det er en ret omfattende proces, fordi transskriptionen af interview fra mundtlig til skriftlig form strukturerer interviewsamtalerne i en form, der egner sig til nærmere analyse, og udgør i sig selv en første analytisk proces (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 202). Jeg har ligeledes foretaget et valg om, at jeg ikke transskriberer interviewene ordret, ord for ord. Dvs. at jeg har udeladt alle øh er og lignende, samt alle gentagelser. Disse fravalg har ikke en større betydning for meningen i det fortalte og ved tilvalg af disse, kan man risikere, at komplicere forståelsen af det fortalte for læseren. Selve transskriptionerne vil være vedlagt som bilag til rapporten (se bilag nr. 1-6), mens lydfilerne kan rekvireres ved ønske. Et ønske herom forudsætter, at Side 16 of 124

18 lydfilerne leveres tilbage til opretshaveren, efter endt afprøvning. Ved rekvirering, kontakt da forfatteren. Analyse Jeg har valgt, at gøre brug af det, som Kvale beskriver som meningskondensering. Dette indebærer, at jeg en i kort formulering beskriver det, som interviewpersonerne mener og ikke nødvendigvis det, de siger. Jeg har gjort brug af meningskondensering, i forlængelse af lange udsagn, for at gøre det lettere for læseren, at se meningen med det fortalte og med den efterfølgende fortolkning og analyse. Kvale skriver blandt andet om meningskondensering:...meningskondensering kan bruges til at analysere omfattende og ofte komplekse interviewtekster ved at se efter naturlige meningsenheder og udlægge deres hovedtemaer. Disse temaer kan derefter gøres til genstand for mere omfattende fortolkninger og teoretiske analyser (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 228). Kvale fremhæver i sin bog tre analytiske tilgange til meningsfortolkninger: Selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og en teoretisk forståelse. Selvforståelse: Denne tilgang tager udgangspunkt i en meningskondensering udfra interviewpersonens egen forståelse. Det vil sige, at man i selvforståelsen fremhæver interviewpersonens egen opfattelse af den mening, de har haft med deres udsagn. Kritisk commonsense-forståelse: Commonsense tilgangen rækker ud over selvforståelsen. Analysen kan på denne måde komme til at omfatte en større forståelsesramme og kan være kritisk over for, både hvad der bliver sagt, men også personen, som fremsætter det. Teoretisk forståelse: Ved denne forståelse anlægges der en teoretisk ramme til meningsfortolkningen. Fortolkningerne rækker således ofte udover interviewpersonens selvforståelse og commonsense-forståelsen, idet man inddrager en teori, som forklaring på meningen. Alle implicerede interviewpersoner, har givet mundtlig samtykke til fri fortolkning af deres udsagn, med den forudsætning, at anonymisering til stadighed overholdes. Side 17 of 124

19 Verifikation I følge Kvale indgår verifikation, ligeledes som en del af de syv faser, for en interviewundersøgelse. Jeg har dog for, at skabe en form for sammenhæng i opgaven valgt, at udforme dette som et selvstændigt afsnit, der kan findes i slutningen af opgaven, efter afsnittet med projektets konklusion. Rapportering Kvale skriver om selve rapporteringsfasen; At arbejde hen imod den endelige rapport fra begyndelsen af en interviewundersøgelse bør medvirke til en læseværdig rapport om metodologisk veldokumenterede, interessante resultater. Jeg har fra begyndelse af projektet haft for øje, at besvare min problemformulering, med udgangspunkt i den valgte metodiske- og teoretiske tilgang, som bygger på en hermeneutisk analyse og fortolkning. Af analysen vil jeg udarbejde en konklusion, som sammenfatter resultaterne af analysen. Jeg er bevidst omkring, at konklusionen ikke fremsætter klare svar, men derimod fremmer muligheden for efterfølgende refleksioner og en eventuel anledning til udarbejdelse af en ny problemformulering. Jeg er igennem projektets udarbejdelse opmærksom på, at anonymiseringen overholdes, da en offentliggørelse interviewene, kan få konsekvenser for interviewpersonerne. Etiske overvejelser Forud for interviewene informerede jeg interviewpersonerne om, at deres besvarelser vil danne grundlag for mit bachelorprojekt, som vil blive offentliggjort, i den forstand, at projektet bliver tilgængelig på internettet efter min afprøvning. Jeg informerede dem ligeledes omkring min tavshedspligt og garanterede dem fuld anonymisering. Jeg forklarede, at interviewene ville blive optaget på diktafon således, at jeg på forlangende kan udlevere optagelserne som bevismateriale på interviewene. De blev informeret om, at det kun er underviser og censor, som også har tavshedspligt, der på forlangende kan få lydfilerne udleveret og i så fald, er det mit ansvar, at få dem tilbage igen således, at jeg sikre, at de ikke bliver brugt til andet end projektet. I denne information til interviewpersonerne, var jeg styret af min omsorgs- pligt- og sindelagsetik, som foreskriver, at man skal handle ud fra udelukkende gode Side 18 of 124

20 hensigter, i tillid til og omsorg for interviewpersonen. Derudover forudsætter det, at man handler i overensstemmelse med de regler og principper der gælder i situationen. Jeg forsøgte i interviewene, at være anerkendende og nysgerrig på det interviewpersonerne fortalte således, at de opnåede en følelse af en interesse for deres fortællinger. Jeg forsøgte, at handle ud fra de særlige normer der trådte i kraft i interviewsituationerne, hvilket også afspejles i interviewene, idet jeg tilpassede mig interviewpersonen jeg sad overfor. Udvælgelse af interviewpersoner I forbindelse med udvælgelsesprocessen af interviewpersonerne opstillede jeg nogle kriterier; 1. Borger: Mellem år, tidligere misbruger af hash og/eller centralstimulerende stoffer. Borger(e) der er i førstegangsbehandling. Borger(e) der har oplevet tilbagefald og er tilbagevendt til behandling. 2. Professionelle: Medarbejder(e) på Center for Misbrug, der har daglig kontakt med borgere der er i behandling og/eller søger behandling. Medarbejder(e) på Dagcenter for Misbrug, der har daglig kontakt med borgere i behandling. Efter kriterierne var blevet fastlagt, kontaktede jeg lederen for stoffri afdeling i Esbjerg Kommune, som jeg havde indgået en aftale med, i forhold til, at udpege relevante interviewpersoner. Forinden havde jeg gjort mig nogle overvejelser om, både fordele og ulemper ved, at lade andre udvælge interviewpersonerne, da dette kan få indflydelse på besvarelsen; 1. Fordele: Lederen har kendskab til målgruppen og vil derfor have lettere ved, at udpege borgerne ud fra mine kriterier, eller finde medarbejdere der kan udvælge de konkrete borgere. Han har kendskab til de ansatte og han har lettere ved finde frem til de rette medarbejdere ud fra mine kriterier. Lederen har større indsigt i, om interviewpersonerne vil være i stand til, at svare på spørgsmål, som er udarbejdet ud fra emnet i projektet. Side 19 of 124

21 2. Ulemper: Lederen kan udvælge interviewpersoner, som han ved, vil svare korrekt på mine spørgsmål således, at svarene måske ikke kommer til, at blive helt så virkelighedsnære, som jeg ønsker. Derudover kan det være en ulempe, hvis man ikke opstiller konkrete kriterier i forhold til interviewpersonerne. Der kan ligeledes forekomme misforståelser således, at interviewpersonerne bliver nogle andre, end det man havde tiltænkt. Lederen fandt frem til seks interviewpersoner, en misbrugsbehandler på Dagcenter for Misbrug, fire borgere, hvoraf to havde været i behandling før og to var i førstegangsbehandling, og to myndighedsrådgivere på Center for Misbrug. Sidst, men ikke mindst, foretog jeg et interview med lederen. Adspurgt om han har gjort sig nogle overvejelser i forbindelse med udvælgelsesprocessen af interviewpersonerne, svarer han: (...) hvad angår borgere har jeg som sådan ikke gjort det, den eneste ting jeg måske kunne have skrevet mig bag øret, når jeg udvælger nogen, det er om det er en borger der er sådan villig til og fortælle om sig selv, fordi der er nogle borgere der holder kortene meget tæt på hånden og det må man respektere. (...) Så det er selvfølgelig et issue jeg har haft, når jeg har udvalgt. Og fortsætter: I forhold til behandlere og rådgivere, der tror jeg faktisk ikke... det eneste jeg har måske har lige lidt in mente, det er, at jeg vil ikke have en alt for nyansat, fordi så er der ikke så meget erfaring og relatere til. Jeg spurgte ligeledes ind hans tilgang og til dette svarer han: Jeg tror min fremgang har været, at jeg har... jeg kan ikke huske om jeg har skrevet en mail eller om jeg har haft det oppe på et personalemøde... hvor jeg har fortalt om, at der er en socialrådgiverstuderende der er ved og lave bachelor, og i forbindelse med det er der en opgave der omhandler vores område Side 20 of 124

22 og har brug for interviews. Så mener jeg faktisk folk selv har meldt ind på det. Og fortsætter: Og hvad borgerne angår, så har jeg, som jeg sagde, de kriterier jeg ligesom har valgt ud for, dem har jeg nævnt for de ansatte og så har de valgt ud fra det... Fordi de har den daglige omgang med borgerne. Så er det bedst at gøre det sådan her. Så jeg tror det er de tanker der ligger bagved. I forbindelse med udvælgelsens ulemper, blev jeg bekræftet i, at jeg skulle have været mere konkret i mine kriterier. I mine kriterier havde jeg skrevet medarbejdere, som resulterede i, at jeg skulle interviewe både rådgivere og en misbrugsbehandler. Mine oprindelige kriterier var, at jeg udelukkende ønskede at interviewe socialrådgivere, en fra myndighed og en fra tilbuds/behandlingsdelen. Som et ordsprog siger, så er intet så skidt, at det ikke er godt for noget jeg havde en samtale med misbrugsbehandleren, efter interviewet, som blandt andet var en medvirkende faktor til, at jeg udarbejdede en ny problemformulering. Ændret tilgang Som nævnt ovenfor, blev jeg gennem en uformel samtale og sparring med misbrugsbehandleren, opmærksom på nogle andre aspekter og samtidig også usikker på, om jeg i virkeligheden undersøgte det, jeg ønskede med min problemformulering og undersøgelsesspørgsmål. Derfor valgte jeg, at udforme en ny problemformulering og nye undersøgelsesspørgmål og blev efterfølgende opmærksom på, at de interviews jeg havde foretaget, måske ikke længere var fyldestgørende i forhold til besvarelsen af den nye problemformulering. I den forbindelse valgte jeg, at formulere nye spørgsmål, som jeg denne gang tilsendte interviewpersonerne på mail, pga. tidspres, i forhold til tidsrammen for udarbejdelse af projektet. Jeg er opmærksom på, at denne computerstøttende tilgang også har sine begrænsninger og udfordringer men kan ligeledes indeholde fordele. Ulempen er, at jeg i selve besvarelsen af spørgsmålene ikke har mulighed for, at foretage opfølgende spørgsmål, hvilket kan betyde, at jeg kan opleve problemstillinger ved, at opnå righoldige Side 21 of 124

23 og detaljerede beskrivelser. Man mister ligeledes ansigt til ansigt-interview, der indebærer kropslig tilstedeværelse med adgang til ikke-sproglig information i form af gestus og ansigtsudtryk (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 169). Man kan på den anden side formode, at de computerstøttende interviews kan fremme mere konkrete svar, da der er mulighed for, som respondent, at reflektere over spørgsmålene inden man svarer. Derudover transkiberer et sådant interview sig selv...i den forstand, at den skrevne tekst er det medium, hvorigennem forsker og respondenter udtrykker sig, og teksten er dermed i princippet klar til at blive analyseret... (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 169). I forbindelse med besvarelse af de nye spørgsmål, måtte myndighedsrådgiverne på Center for Misbrug, beklageligvis takke nej til, at svare på yderligere spørgsmål. Misbrugsbehandleren på Dagcenter for Misbrug vendte ikke tilbage og besvarede derved heller ikke på de nye spørgsmål. Lederen for stoffri afdeling i Esbjerg Kommune besvarede mine spørgsmål pr. mail og tilbagesendte disse. Da medarbejderne var under tidspres og ikke havde mulighed for, at besvare mine nye spørgsmål, måtte jeg forhøre mig hos lederen, om der var mulighed for, at kontakte en anden denne gang en socialrådgiver. Til mit held, kom jeg i kontakt med en socialrådgiver på Dagcenter for Misbrug, som var villig til, at besvare mine spørgsmål. Da nogle af de ovennævnte medarbejdere ikke havde mulighed for, at besvare mine nye spørgsmål, blev antallet af interviews med medarbejdere således reduceret til kun, at omfatte socialrådgiveren på Dagcenter for Misbrug og lederen for stoffri afdeling i Esbjerg. Derudover tog jeg en beslutning om kun, at sende de nye spørgsmål til én af borgerne. Borgeren jeg valgte, berørte selv, i det første interview, nogle af de aspekter som danner grundlag for den nye problemformulering, og det faldt mig derfor naturligt, at udvælge ham. Efter noget tid, besluttede jeg mig yderligere for, at bibeholde et interview af en anden borger, men pga. tidsmangel har denne borger ikke fået mulighed for, at besvare de nye spørgsmål. Dette tilvalg tog jeg, da jeg igen gennemlæste transkriptionen af interviewet. Borgeren fremsiger nogle helt centrale pointer, der er væsentlige at medbringe i forhold til besvarelsen af den nye problemformulering. Jeg er opmærksom på, at nedskæringen af interviews betyder, at jeg har Side 22 of 124

24 fravalgt nogle af interviewpersonernes besvarelser, men årsagen til fravalgene er legitim, da interviewene ikke længere er fyldestgørende til besvarelse af den nye problemformulering. Jeg formoder, at det er nødvendigt, at få klarlagt hvilke interviewpersoner, der udgør en del af besvarelsen i projektet. Præsentation af interviewpersoner Når jeg fremadrettet i projektet benævner interviewpersoner, vil jeg udelukkende tage udgangspunkt i dem, som er beskrevet herunder. Borger 1: Den første interviewperson er en ung mand midt i 20 erne. Han har før været i behandling, men oplevede et tilbagefald og er derfor påbegyndt behandling på Dagcenter for Misbrug igen. Han har haft et misbrug af centralstimulerende stoffer og alkohol. Borgeren indvilligede i, at blive interviewet i forbindelse med den gamle problemformulering, men har ikke besvaret spørgsmålene til den nye problemformulering. Han fremsiger nogle pointer i interviewet, som kan viderebringes til besvarelse af de nye undersøgelsesspørgsmål. Borger 2: Den anden interviewperson er en ung mand på omkring 20 år. Han er i førstegangsbehandling på Dagcenter for Misbrug, for et misbrug af primært hash, som han supplerede med centralstimulerende stoffer. Borgeren indvilligede i, at blive interviewet i forbindelse med den gamle problemformulering og dernæst, at besvare de nye spørgsmål pr. mail. Lederen for stoffri afdeling, Esbjerg Kommune Den tredje interviewperson er lederen for stoffri afdeling i Esbjerg Kommune. Han indvilligede i, at blive interviewet i forbindelse med den gamle problemformulering og har ligeledes besvaret de nye spørgsmål pr. mail. Socialrådgiver på Dagcenter for Misbrug Den fjerde og sidste interviewperson, er en mandlig socialrådgiver, med fast stilling på Dagcenter for Misbrug. Han indvilligede i, at besvare spørgsmål pr. mail, i forbindelse med den nye problemformulering. Side 23 of 124

25 Teoriafsnit Da projektet blandt andet er teoretisk funderet, er det væsentligt, at jeg redegør for de udvalgte teoretiske forståelser. Jeg har i udarbejdelsen af min problemformulering udformet undersøgelsesspørgsmål således, at de alle bygger på en teoretisk forståelse. Jeg vil derfor i det følgende gøre rede for Patrick Biernackis teori om omstillingen fra et liv som misbruger til et liv uden misbrug, Axel Honneths teori om anerkendelse og Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng. Disse tre teorier vil, blandt andet, danne grundlag for fortolkningen af meningen i interviewene. Patrick Biernacki Patrick Biernacki, sociolog, er en væsentlig teoretikker, at inddrage i forsøget på, at besvare spørgsmålet om det sociale netværks betydning, for borgerens selvopfattelse. Biernacki er optaget af omstillingsprocessen fra et liv som misbruger til en tilværelse uden misbrug (fra: Hecksher, 2006). Han deler omstillingsprocessen op i tre centrale strategier: (Fra: Hecksher, 2006) 1. Skabelse af en ny identitet: En proces som både kan opstå af tilfældige omstændigheder, og ligeledes af mere målrettede anstrengelser. Han peger på sociale relationer, uddannelsesinstitutioner, beskæftigelse m.m. som vigtige faktorer i forbindelse med det, at skabe en ny identitet. 2. At vende tilbage til en tidligere identitet: En forudsætning er, at den sociale verden, hvori identiteten eksisterede stadig findes og er tilgængelig for vedkommende. 3. At udvide en eksisterende identitet: Dette forudsætter, at en anden identitet end identiteten som misbruger, bliver den primære. Biernacki mener, at tidligere stofmisbrugere skal skabe nye identiteter, perspektiver og relationer, hvor misbrugsidentiteten fjernes eller kraftigt nedvurderes for, at opnå succes med, at forandre sit liv. Dette kan blandt andet gøres gennem en fremmelse og udvikling af sociale relationer, uden for Side 24 of 124

26 misbrugsmiljøet og gennem en etablering af en ny selvopfattelse, hvor borgeren ikke længere identificerer sig som misbruger. Axel Honneth Axel Honneth, sociolog, er relevant at inddrage i forsøget på, at besvare både spørgsmålet om det sociale netværks betydning for borgerens selvopfattelse, samt spørgsmålet om betydningen af medinddragelse for borgerens ansvarstagen i eget liv. Honneth har udviklet anerkendelsesteorien, som han differentiere i tre forskellige anerkendelsessfærer; privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. Privatsfæren handler om kærlighed, da Honneth anser dette som værende en forudsætning for, at kunne træde ind i et intersubjektivt forhold. De relationer individet indgår i, er medvirkende til, at individet kan opnå en fortrolighed med sine ressourcer, indstillinger og værdier og ligeledes opleve, at de bliver modtaget og anerkendt. Honneth mener, at denne anerkendelsessfære sætter individet i stand til, at udtrykke sig og se sig selv som en, der kan deltage i nære fællesskaber og samfundsmæssige forhold, hvilket udløser forudsætningen for, at borgeren opnår selvtillid. Den retslige sfære omhandler anerkendelse af indvidets rettigheder, som udløser forudsætningen for dets fundamentale selvrespekt eller agtelse. Anerkendelse giver her igennem de lovmæssige relationer, der foreskriver de rettigheder, som subjektet har positiv adgang til, såsom velfærdsstatens goder (Honneth, 2003, s. 16). Den retslige sfære sikrer individet de grundlæggende muligheder for, at realisere sin autonomi. Den solidariske sfære indeholder den anerkendelse individet opnår gennem relationen til fællesskabet eller samfundet, hvor individet bliver anerkendt for sin deltagelse og engagement i det situerede fællesskab. Gennem den solidariske sfære, opnår individet selvværdsættelse, fordi det bliver anerkendt for dets særlige kvaliteter og specielle evner, der er med til, at reproducere samfundet. Honneth postulerer, at anerkendelse i de tre ovennævnte faser, er afgørende for individets udvikling,...da det må erfare alle former for anerkendelse for at kunne blive fuldt individueret (Honneth, 2003, s. 14). Han forklarer, at individet Side 25 of 124

27 skal gennemleve hver enkel anerkendelsesform for, at opnå de tre grundlæggende former for forholden sig til sig selv; selvtillid, selvrespekt og agtelse og selvværdsættelse. Aaron Antonovsky Antonovsky, sociolog, er aktuel at inddrage, i forsøget på, at besvare spørgsmålet om det tværfaglige samarbejdes betydning, for borgerens oplevelse af sammenhæng. Antonovsky har udviklet begrebet Oplevelse af sammenhæng (OAS). Hans teori består af tre kernekomponenter; Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed: I følge Antonovsky handler det om, hvorvidt borgeren oplever de stressfaktorer vedkommende konfronteres med, som forståelige. Individet, der har en stærk oplevelse af begribelighed, vil i fremtiden kunne forvente, at de udfordringer vedkommende møder er forudsigelige, eller kan passes ind i en sammenhæng og kan forklares. Det vil sige, at verden bliver mere forståelig for individet. Håndterbarhed handler om individets håndteren af de forskellige stressfaktorer. Det handler om hvorvidt man opfatter, at der står ressourcer til rådighed således, at individet oplever, at kunne klare de krav, det bliver stillet over for. Man bliver bevidst om, at uheldige ting kan ske, men man formår at håndtere dem, når de sker. Meningsfuldhed afhænger af i hvilken grad individet føler, at livet er forståeligt rent følelsesmæssigt. Individet ser meningen med, at investere energi og engagement i de problemer og krav tilværelsen fører med sig. Antonovsky formulerer denne komponent som værende motivationselementet i begrebet OAS. De, der blev kategoriseret som havende en stærk OAS, talte altid om områder i deres liv, som betød meget for dem, som de var meget engagerede i, som gav mening i følelsesmæssig og ikke kun kognitiv forstand (Antonovsky, 2000, s. 36). Side 26 of 124

28 Analyse og meningsfortolkning Undersøgelsesspørgsmål 1 Hvilken betydning har socialrådgiverens arbejde med det sociale netværk, for borgerens selvopfattelse? Til at belyse ovennævnte spørgsmål, vil jeg anvende sociolog Patrick Biernacki s teori, som omhandler omstillingen fra et liv som misbruger af stoffer, til et liv uden misbrug. Derudover gør jeg brug af sociolog Axel Honneths teori om anerkendelse. Ved hjælp af den indsamlede empiri og den teoretiske forståelsesramme, vil jeg i det nedenstående forsøge, at besvare undersøgelsesspørgsmål 1. Analyse af undersøgelsesspørgsmål 1 I forbindelse med borgere der forsøger, at omstille sig fra et liv med misbrug til et liv uden, stilles der i følge Biernacki krav til, at individet forsøger, at opbygge en ny identitet, frembringe en tidligere identitet eller udvide en eksisterende identitet. Det centrale i Biernacki s teori er, at borgere med et tidligere stofmisbrug på den ene eller anden måde, skal forsøge, at skabe sig en ny identitet, nye perspektiver og ikke mindst relationer, hvor man eliminerer eller formindsker misbrugsidentitetens rolle for, at borgeren kan opnå succes med forandringen. Han fremhæver betydningen af det sociale netværk og de sociale sammenhænge man indgår i, fordi disse støtter op om og bekræfter den nye identitet og giver dermed en mulighed for, at åbne op for udviklingen af en ny selvopfattelse (fra: Hecksher, 2006). Jeg erindrer en samtale jeg havde i en anden forbindelse, med en borger med et tidligere stofmisbrug, som fortalte, at det ikke var et problem at være stoffri, så længe han var i behandling. I behandlingen oplevede han en stærk følelse af samhørighed og anerkendelse fra de øvrige borgere, der ligeledes var i behandling. Dette blev et naturligt emne, at debattere og være sammen om, men han oplevede også, at det hurtigt blev en fastholdelse af misbrugsidentiteten. Da hans behandling afsluttede oplevede han problemer ved, at se sig selv i andre sammenhænge, hvor misbrugsidentiteten ikke var i centrum. I tiden efter behandlingen, hvor det primære fokus havde været på omstillingen fra stofmisbruger til tidligere stofmisbruger, oplevede han Side 27 of 124

29 problemer med, at finde sig selv, han var ikke længere misbruger, men heller ikke tidligere misbruger han skulle nu ud i samfundet og agere på lige fod med alle andre. Han fremhævede derfor betydningen af det sociale netværk for hans selvopfattelse og identitet. Samtalen med borgeren gjorde mig nysgerrig på, hvorvidt borgerens selvopfattelse er af betydning for fastholdelsen af et stoffrit liv, og ligeledes vigtigheden af det sociale netværk i forhold til selvopfattelse og identitet. I den forbindelse finder jeg det anvendeligt, at gøre brug af sociolog Axel Honneth s teori om anerkendelse. Honneth opdeler anerkendelsesbegrebet i tre forskellige sfærer; privatssfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. Han fremhæver de tre sfærer, som værende af betydning for individets udvikling og selvopfattelse. Han pointerer, at ethvert individ har behov for anerkendelse fra alle tre sfærer for, at individet opnår succes med en selvvirkeliggørelse, en udvikling og at man således ikke opnår et realiseret liv gennem hver enkel anerkendelsessfære (Honneth, 2003). De fleste individer indgår dagligt i en eller anden form for relation, om det er i parforholdet, på uddannelse eller arbejde, i behandlingen eller i interessefællesskaber. Menneskers trivsel og udvikling omhandler både individet, det aktuelle samspil og relationen (Lihme, 2012). Det kan også ses i nedenstående model: Individ Ydre virkelighed Individ Initiativer og reaktioner Initiativer og reaktioner Indre verden Mødet - Samspil Mellemmenneskelige relationer Indre verden Gøres indre: subjektiv bearbejdning Inspireret af (Lihme, 2012, s. 126) Side 28 of 124

30 Modellen illustrerer sammenhængen mellem indre processer og samspillet med andre i den ydre virkelighed. De afbrudte cirkler i modellen antyder, at individet ikke alene er et afgrænset menneske, men også skal ses som en del af samspillet og de mellemmenneskelige relationer. Tanken er, at individet konstant er under påvirkning, både af det der foregår i samspillet, af egen indre verden og af relationen individerne har til hinanden. Man kan på denne måde også sige, at vi i relationen til et andet menneske, har et medansvar for, hvordan det andet individ har det, og hvilke handleressourcer de har. Vi kan med vores måde at være til stede på mindske eller forøge andres trivsel og handlemuligheder og set i et længere perspektiv deres udviklingsmuligheder (Lihme, 2012, s. 127). Denne model illustrerer, som begrebsafklaringen af det sociale netværk, ligeledes betydningen af netværket i forhold til individets selvopfattelse og udvikling. Særligt individets selvopfattelse og det sociale netværks indflydelse herpå er væsentlig i forhold til dette bachelorprojekt. Både professionelle og borgere i dette projekt fremhæver flere former for netværk og relationer netværket på Dagcenter for Misbrug, bestående af andre borgere med et tidligere misbrug, de professionelle i behandlingen, familien og yderligere netværk udenfor selve behandlingen og misbrugsmiljøet. Hvert interview startede ud med spørgsmålet hvad betyder begrebet socialt netværk for dig? blot for, at sikre, at forståelsen heraf var den samme. Om det sociale netværk udtalte borger 2: Jamen det forstår jeg ved, at man har nogle mennesker omkring én, som man kan bruge noget tid sammen med, som man kan trække på i svære situationer og som man kan opleve nogle gode situationer, med at skabe nogen gode venner med, hvor man kan finde noget tryghed, noget tillid, noget omsorg, noget forståelse også selvom der måske er uenigheder, så at man kan accepterer hinanden på trods af det. Socialrådgiver udtaler ligeledes i den forbindelse: Det sociale netværk er for mig med udgangspunkt i et netværkskort, nogle primære personer såsom kæreste, børn, familie og nære venner, til et sekundært netværk at gode bekendte, venner og måske nogle andre Side 29 of 124

31 betydningsfulde voksne eksempelvis st. kt. Personer eller behandlere til tertiære netværk med læge, bekendte, off. Myndigheder o.l. Der er således overensstemmelse mellem min begrebsafklaring og forståelse af begrebet, borgerens oplevelse af betydningen af det socialt netværk og socialrådgiverens opfattelse. De tre forklaringer er dog forskellige i deres udtryk, men grundsubstansen er den samme. I den forbindelse spurgte jeg borgerne om, hvilken betydning netværket havde for dem. Borger 1 svarer således: Jamen det har en stor betydning for mig, det sociale netværk. Det er et sted hvor jeg kan udvikle mig sammen med andre. For mig er det vigtigt, at det sociale sammenhæng jeg er i, er sund for mig at jeg kan lære noget. Og borger 2 siger: Et socialt netværk er vigtigt for mig. Jeg er overbevist om at hvis jeg blev i mit gamle netværk uden at etablere kontakt med gamle venner eller nye mennesker, som ikke er i stofmiljøet, ville jeg ryger tilbage i gamle vaner. Netværket er af stor betydning for begge interviewpersoner. I følge borger 1 kan de sociale sammenhænge han er i, være lærerige og være fremmende for hans udvikling mod et liv uden stoffer. Borger 2 kan ligeledes bekræfte, at netværket er af betydning for fastholdelsen af stoffrihed, men beskriver ligeledes vigtigheden af etableringen af nye relationer. Selve omstillingsprocessen, som Biernacki villle kalde den, er således muliggjort, som følge af netværkets støtte og opbakning. Borger 1 forklarer vigtigheden af, at han har et netværk af mennesker, der har en gennemgående forståelse for hans situation relationer, der er i samme situation som han selv er:...har socialt sammen med nogen som også har haft misbrug, ligesom jeg har. Dem ville jeg aldrig nogensinde kunne undvære. Fordi jeg kan ikke dele omkring mine problematikker, hvordan det er for mig, at leve et liv uden stoffer og alkohol jamen der har vi jo en fælles forståelse. Side 30 of 124

32 Men han udpeger også nogle helt centrale faktorer ved et netværk, som ikke er en del af det misbrugende miljø: Jamen altså, det er noget glæde og hvor jeg føler mig egentlig at jeg også er en del af det, uden at folk de ved at jeg har haft et misbrug. Det er noget varme og kærlighed for eksempel. Eksempelvis det her med og møde fremmede mennesker og så lave noget sammen med dem og sige pænt farvel til hinanden. Borger 1 har her påtaget sig to sociale identiteter én som tidligere stofmisbruger, hvor han i fællesskab med andre tidligere stofmisbrugere i behandlingen, lægger afstand til selve misbrugsidentiteten, men fastholder sig i rollen som tidligere misbruger. De to sociale identiteter borgeren her påtager sig, fordrer en form for et socialt samspil mellem borgeren og andre aktører, forskellen er blot, at det netværk borgeren får i denne sammenhæng, er en naturlig del af selve behandlingsforløbet. Meget af behandlingen er gruppebaseret og der arbejdes målrettet på, at borgerne skaber relationer til hinanden. I den sammenhæng, der bliver beskrevet nedenfor, skal borgeren på egen opfordring ud og danne relationer til det øvrige samfund, hvilket i høj grad sætter krav til, at borgeren har selvtillid og tro på egne evner. I følge Honneth kræver det, at man indgår i nogle symmetriske relationer, som eksempelvis kan være nære venskaber eller funktionelle familieforhold. I følge borgeren har han opnået nogle værdifulde venskaber i behandlingen, som han ikke vil være foruden. Og netop disse relationer kan, i følge Honneth, være medvirkende til, at borgeren opnår en fortrolighed med sine evner og indstillinger, fordi han oplever, at de bliver anerkendt i de nære relationer;...bliver venskabet og familien en forlængelse og en udvidelse af anerkendelsesforhold, der vedligeholder den fundamentale selvtillid (Honneth, 2003, s. 15). Borgeren bliver i stand til at se sig selv, som en, der kan deltage på lige fod med andre i nære fællesskaber. Den anden identitet, eller rolle som borgeren beskriver, at han påtager sig, er rollen som almindelig borger, en identitet som i følge ham selv, totalt eliminerer både rollen som misbruger og rollen som tidligere misbruger. Det er i følge Biernacki i sådanne sammenhænge, at borgeren har størst mulighed for, at opnå succes med en ændring af hans selvopfattelse og succes med den Side 31 of 124

33 forandring han gennemgår. I følge Honneth er det også i denne sfære, at borgeren opnår en vis form for selvværdsættelse, idet, at han bliver anerkendt for sine særlige kvaliteter som et unikt individ. Dette kommer også til udtryk i interviewet med borger 1, som følger udsagnet, om betydningen af netværket udenfor misbrugmiljøet, op på følgende måde: Og jeg får en følelse af og forstærke min selvværd for eksempel på det punkt at jeg ikke bare kun er misbruger og har haft det liv, men også sådan prøver og komme over på den anden side også. Denne strategi går i god spænd med Biernackis oversigt over strategier for, at kunne lægge afstand til livet som misbruger og selve misbrugsidentiteten, idet borgeren forsøger, at danne nye relationer uden for misbrugsmiljøet og således arbejder hen mod en udvikling af en ny selvforståelse, som fremmer borgerens udvikling mod et liv uden misbrug. Et helt centralt fokus i behandlingen er, som tidligere nævnt, netværksdannelse. Dagcenter for Misbrug forsøger, at facilitere dette ved blandt andet, at afholde netværksfremmende aktiviteter, som borger 2 her beskriver;...sådan nogen arrangementer her i behandlingen, som caféaften og mandeaften og også bare fredagsspas, som der er hver fredag, hvor man ligesom kom herud, og bare være.... Adspurgt, siger lederen for stoffri afdeling, Esbjerg om betydningen af indsatsen med det sociale netværk i forhold til borgerens selvopfattelse...hjælpen giver borgeren det ekstra skub i trygge rammer som han/hun oftest ikke vil evne selv og derved være medvirkende til at opbygge ny identitet. Adspurgt om hvor meget fokus der er på det sociale netværk på Dagcenter for Misbrug, fortæller socialrådgiveren: Det meste handler netop om dette, da de fleste der går herude har meget svært ved at danne netværk. Misbruget er en måde at løse eksempelvis problemer med ensomhed, at føle sig forkert og have svært ved at være sammen med andre mennesker. Og netop ensomheden fylder meget hos borgerne, som ofte har måtte opgive store dele af sit netværk, som et led i omstillingsprocessen fra et liv som stofmisbruger, til et liv uden misbrug. Om ensomheden siger borger 2: Side 32 of 124

34 ...ved ensomhed og kedsomhed, det er de to faktorer jeg vil mene er store fjender, fordi hvis du ikke har nogen, jamen så kan et stof hurtigt blive din bedste ven i stedet for, i hvert fald hvis du er misbruger. Og man kan også som misbruger have tilbøjelighed til og lukke af udadtil og så bliver du sådan set ensom og så tager du det mere, det er i hvert fald hvad jeg har oplevet selv. Og det med og føle sig alene og forladt, den følelse den er også svær og være i, det tror jeg gælder alle mennesker, men som misbruger, der bruger du stofferne i stedet for til og kunne lægge låg på den, til at kunne være i dig selv, til at kunne holde ud og være i dig selv. Borgeren forklarer her de udfordringer han selv har oplevet, i forbindelse med at blive stoffri. Han peger på, at man som misbruger isolerer sig fra omverdenen, fordi det er problematisk, at være i sig selv og en sideeffekt af denne isolation er en følelse af ensomhed, som ligeledes er svært at være i. Han fremhæver det sociale netværk, som værende en af de væsentligste faktorer, i forbindelse med fastholdelse af et stoffrit liv;...jeg synes det er vigtigt og have nogle sunde relationer man også kan trække på, hvor du kan skabe nogen, altså, for og få nogen nye værdier ind i livet, skabe nogen nye ting der er mere væsentlige for dig hvor du står nu som menneske, end hvor du stod som menneske. Udover, at citatet fremhæver betydningen af det sociale netværk for fastholdelse af et stoffrit liv, siger citatet ligeledes noget om netværkets betydning i forhold til processen fra et liv som misbruger til et liv uden stoffer. Han beskriver nødvendigheden af, at inddrage nye værdier i livet at opnå en anden selvforståelse. Borgeren forklarer i det følgende, hvordan han så sig selv, da han søgte behandling for hans stofmisbrug kontra hvordan han ser sig selv i dag. Han siger om hans selvopfattelse inden behandlingen; Jeg havde et meget lavt selvværd, jeg var meget over i andre og havde svært ved at vide hvem jeg selv var og ved at have tillid til mig selv. Adspurgt om behandlingen har været medvirkende til, at skabe en ny selvopfattelse svarer han; Ja jeg føler jeg har fået mere selvværd. Dog har jeg mange ting at kæmpe med endnu. Jeg har stadig svært ved at sætte grænser og tro på min mavefornemmelse, samt at lade mig selv være sårbar. Borgerens selvopfattelse inden behandlingens start er en generel selvanskuelse, som Side 33 of 124

35 mange borgere oplever at have, når de søger i behandling for deres misbrug. Adspurgt om hans oplevelse af borgernes selvopfattelse, når de søger behandling, fortæller lederen for stoffri afdeling, Esbjerg: Som oftest har vi borgere der ikke har meget selvværd eller selvtillid det er med tiden blevet nedbrudt og deraf har grundlæggende mistillid til andre mennesker. Et paradoksalt problem er at stofferne kan være behjælpelig til at begå sig bare lidt i sociale sammenhænge for borgeren har aldrig fået hjælp til sine grundlæggende problemer. Dermed kan man sige at det ikke er misbruget der er problemet i sig selv men at misbruget er et udtryk for de egentlige problemer mennesket har fx manglende netværk/ensomhed. Lederen beskriver her, ligesom borger 2 gjorde i et ovenstående citat, at misbruget i mange tilfælde er et udtryk for mere dybtegående problemstillinger i borgerens liv. Mange af de borgere, der kommer i behandling på Dagcenter for Misbrug, oplever ofte nedbrudt selvtillid og selvværd og oplever store vanskeligheder ved, at indgå i sociale sammenhænge, som følge af blandt andet manglende netværk. Adspurgt om betydningen af borgerens selvopfattelse i forbindelse med fastholdelse af et stoffrit liv, svarer lederen Altafgørende har du et lorteliv og ser dig selv på samme måde er stoffer i manges tilfælde et eneste alternativ. Og socialrådgiveren fortæller: Det at kunne skabe en ny identitet gennem en anderledes selvopfattelse er grundstenen i stoffri behandling. men det er ofte begivenheder udenfor personen, der rykker dem helt væk fra misbruget. Her kunne nævnes en kæreste, et arbejde, en uddannelse, børn og stærke livs oplevelser, hvilket kan give et afsæt til et nyt liv. Og fortsætter: 4-6 måneder her kan være et frø der er plantet til forandring, men selve processen med forandring tager flere år og noget borgeren først begynder på mens de er her, men som de ikke kommer i mål med på den korte tid. Side 34 of 124

36 Disse citater illustrerer, at man i behandlingen fokuserer på en ændring af borgerens selvopfattelse, da man anser det som værende af betydning for fastholdelse af stoffrihed. Men samtidig forudsætter en sådan forandring også, at borgeren deltager i aktiviteter, der kan fremme denne forandring. Det være sig aktiviteter som et arbejde, en uddannelse og lignende, altså livsbegivenheder der indeholder dannelse af nye relationer og netværk. Socialrådgiveren gør ligeledes opmærksom på, at selvom behandlingen arbejder hen mod en ændret selvopfattelse og større inddragelse af netværk, så er det en længerevarende forandringsproces borgeren gennemgår, som han eller hun langt fra kommer i mål med, i selve behandlingen. Man kan således antage, at behandlingens længde, kan være af betydning for i hvor høj grad borgeren forbliver stoffri efter afsluttet behandling. Til dette siger lederen for stoffri afdeling, Esbjerg; Men altså, jo længere tid du har været i en behandling, jo større chance er der også for, at du forholder dig stoffri længere tid efterfølgende. Mangel på sociale relationer kan virke som en begrænsning i borgernes trivsel og udvikling, og kan udgøre en væsentlig risiko for tilbagefald, efter borgerne er blevet stoffri. Undersøgelsen Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark viser, at de borgere som i meget høj grad har fået hjælp til, at få et bedre netværk i højere grad er stoffri. Dog viser undersøgelsen ikke nogen signifikant sammenhæng mellem graden af hjælp til et bedre netværk og borgerens følelse af ensomhed (Benjaminsen et al., 2009). Delkonklusion undersøgelsesspørgsmål 1 Det kan af ovenstående analyse konkluderes, at det sociale netværk spiller en helt central rolle i forhold til borgerens selvopfattelse. Det er gennem relationerne i netværkene, at borgeren opnår succes med forandringsprocessen fra et liv med misbrug til et liv uden stoffer. Borgeren opnår i følge Honneth selvtillid og selvværdsættelse gennem netværket, som anerkender borgeren for sin særegenhed. Derudover, har borgeren en bedre forudsætning for, at opnå en udvikling og forandring, når han eller hun formår, at tage afstand fra misbrugsidentiteten. Side 35 of 124

37 Gennem anstrengelser, kan borgeren opnå, at skabe en ny identitet, hvilket blandt andet kan gøres gennem dannelse af nye, såkaldte sunde relationer, som kan støtte op om og anerkende borgerens nye identitetet. Både en forandret selvopfattelse og et nyt, udvidet netværk er af stor betydning for fastholdelsen af stoffrihed, og forskning viser ligeledes, at selve hjælpen til genoprettelse af gammelt eller dannelse af nyt hensigtsmæssigt netværk, er af betydning i forhold til borgerens stoffrihed. Dog er der ingen sammenhæng mellem denne hjælp og borgerens følelse af ensomhed. Medarbejdere påpeger, at et forholdsvist kort behandlingsforløb kan have indflydelse på varigheden af fastholdelse af stoffrihed for borgeren. Dette stiller således spørgsmålstegn ved, om man burde tænke mere efterbehandling ind. Undersøgelsesspørgsmål 2 Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde for borgerens oplevelse af sammenhæng i sagsbehandlingen? Til at belyse dette, vil jeg anvende sociolog Aaron Antonovsky s teori om oplevelse af sammenhæng (OAS), der henviser til, at borgeren skal opleve behandlingen som begribelig, håndterbar og meningsfuld. Ved hjælp af den indsamlede empiri og den teoretiske forståelsesramme, vil jeg i det nedenstående forsøge, at besvare undersøgelsesspørgsmål 2. Analyse af undersøgelsesspørgmål 2 Man kan ikke alene gennem et tværfagligt samarbejde løse borgerens problemer og sikre en sammenhængende indsats. For at opnå succes med indsatsen, forudsætter det, at man inddrager borgeren som en del af behandlingen ved, at skabe en dialog der er præget af respekt for borgerens integritet og oplevelse af egen livssituation. Det er borgeren, der er ekspert i eget liv og derfor virker det også naturligt, at han eller hun indgår i processen (Lauridsen et al., 2010). Inddragelsen af og respekten for borgeren kan være medvirkende til, at vedkommende oplever større sammenhæng i behandlingen, fordi han eller hun oplever, at få mere indflydelse i egen sag. Hvis man ser på Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, handler det i høj grad om, at man involverer borgeren i den proces vedkommende er en del af. En involvering af borgeren i behandlingen, kan være en motiverende faktor i Side 36 of 124

38 forhold til borgerens investering af energi og engagement, og man kan derved fremme, at borgeren oplever indsatserne som meningsfulde (Antonovsky, 2000). En god behandling forudsætter blandt andet, at den professionelle aktør er opmærksom på, at der ikke findes en enkeltstående behandlingstilgang, der passer på alle. Det er en forudsætning for en effektiv behandling, at den tilrettelægges efter borgerens egne behov og ønsker, og at man yder en helhedsorienteret indsats, hvor man retter behandlingen mod de ofte mangeartede komplekse problemstillinger og multiple behov (Lauridsen et al., 2010). En sådan tilgang vil som regel fordre en indsats der går på tværs af forskellige tilbud og sektorer, hvilket igen stiller krav til et tværgående og tværfagligt samarbejde (Lauridsen et al., 2010, s. 27). Man kan gennem det tværfaglige samarbejde fremme, at borgeren får en oplevelse af sammenhæng gennem de tre komponenter; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. I følge Antonovsky er disse tre komponenter vigtige for borgerens evne til, at mestre egen situation. At mestre egen situation, betyder i følge Antonovsky, at borgeren først og fremmest finder mening i tilværelsen, både i følelsesmæssig og kognitiv forstand. Det er væsentligt, at vedkommende forstår de krav der bliver stillet og de udfordringer han eller hun møder for, at kunne håndtere og klare dem. Og netop denne mestring af kravene og udfordringerne, forudsætter, at borgeren er bevidst omkring, hvilke ressourcer han eller hun har til rådighed (Antonovsky, 2000). For at borgeren skal opnå en følelse af sammenhæng, er der altså tale om et samspil mellem de tre komponenter, som i følge Antonovsky hænger uløseligt sammen. I et spørgsmål i interviewene af de professionelle, spurgte jeg ind til det tværfaglige samarbejdes betydning borgerens fastholdelse af stoffrihed. Socialrådgiveren skriver i den forbindelse: Det væsentligste er i mine øjne den udvikling borgeren er i. Processen hen i mod fastholdelse af stoffrihed kan hjælpes/støttes, men det væsentlige arbejde skal borgeren gøre. Uanset hvad vi sætter foran borgeren, er det i sidste ende et valg, der skal træffes. Og uddyber det nærmere: Side 37 of 124

39 Jeg synes det er væsentligt, at tilbyde behandling for mennesker med et stofmisbrug og mener at tværfagligt samarbejde eksempelvis med psykiatrien er helt væsentligt for succes for nogle brugere, hvor de er dobbelt belastede. Vejen ud af misbrug er en proces, som for de fleste varer mange år og noget de skal forholde sig til, længe efter de er stoppet her... Socialrådgiveren antyder her, at det tværfaglige samarbejde kan være en tilgang der kan hjælpe og støtte borgeren i processen, men samtidig, at det er borgeren der skal gøre det grundlæggende arbejde i udviklingen. Han pointerer ligeledes, at målet om at blive stoffri er en længerevarende proces, som borgeren skal forstå og forholde sig til. I følge Antonovsky er det væsentligt, at borgeren oplever, at være en del af de processer, der rykker vedkommende tættere på målet om stoffrihed Jeg omtalte vigtigheden af at være involveret,,som deltager i de processer, der former ens skæbne såvel som ens daglige erfaringer (Antonovsky, 2000, s. 36). Selve involveringen styrker borgeren i, at blive investeret og engageret i indsatsen, hvilket fordrer, at behandlingen opleves mere meningsfuld for borgeren. For at borgeren skal blive investeret og opleve meningsfuldhed i behandlingen, kræver det, at vedkommende kan forstå og forholde sig til den proces han eller hun er en del af. Socialrådgiveren fortæller videre: Jeg tror dagbehandling kan være med til at få brugeren udredt behandlingsmæssigt, skabe bevidsthed for den enkelte bruger om sig selv og de udfordringer og ressourcer, som de har og måske i sidste ende være med til at afklare den enkelte. Socialrådgiveren påpeger således, at selve behandlingen kan være medvirkende til, at borgeren bliver bevidst omkring egne ressourcer og udfordringer, der fremmer, at den enkelte bliver afklaret i forhold til sin livssituation. I følge Antonovsky er det helt essentielt, at borgeren opnår en oplevelse af begribelighed i behandlingen. Begribelighed indebærer, at borgeren bliver bevidst omkring de udfordringer vedkommende konfronteres med, samt de krav han eller hun bliver stillet overfor således, at borgeren opnår en form for forudsigelighed i behandlingen. Det tværfaglige samarbejde kan være med til at skabe forudsigelighed gennem den helhedsorienterede indsats, Side 38 of 124

40 hvilket gør, at borgeren i højere grad kan forklare og sætte udfordringerne i en sammenhæng. I følge Antonovsky er det først, når udfordringerne bliver forudsigelige, at borgeren har mulighed for, at håndtere og klare dem. Denne håndterbarhed indebærer, at borgeren har ressourcer til, at klare de krav og udfordringer vedkommende bliver stillet over for. Antonovsky henviser til, at disse ressourcer både kan bestå af iboende ressourcer, som borgeren selv har kontrol over, men også ressourcer der kontrolleres af andre, som borgeren har tillid til. Derfor er det også meget nærliggende, at socialrådgiveren pointerer vigtigheden af, at borgeren får identificeret de ressourcer han eller hun besidder. Lederen siger om det tværfaglige samarbejde:...så det her med det liv der kommer efter behandlingen, altså uddannelse, arbejde er ekstremt vigtigt. Du skal simpelthen have et fundament og nogle udsigter til noget efter behandlingen. Lederen påpeger her vigtigheden af det tværfaglige samarbejde for borgeren. Han hentyder til et samarbejde, der sikrer, at borgeren opnår forudsigelighed i forløbet efter behandlingen, således at fastholdelsen af stoffriheden styrkes. Han beskriver ligeledes betydning af det tværfaglige samarbejde: Og så tænker jeg også et bredere samarbejde i kommunen simpelthen, og andre instanser er rigtig vigtig fordi, at en måde at danne netværk er for eksempel også via arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Og hvis der ikke er en mulighed for at komme ud på de områder, når det er man er færdig med behandlingen, så er man rigtig dårligt stillet... Lederen antyder i dette citat, at samarbejdet eksisterer, men at det til fordel for borgeren, kan gøres mere effektivt og målrettet. Selvom citatet omhandler måder, hvorpå man kan danne nyt netværk, siger det også en del om betydningen af et knapt så omfattende samarbejde. Lederen angiver den manglende tværfaglige indsats, som værende af betydning for borgerens muligheder efter afsluttet behandling. Han hentyder til, at jo mindre samarbejde der er omkring en borger jo dårligere stillet er borgeren, når vedkommende afslutter sin behandling. Dette tegner et klart billede af, at et tværfagligt samarbejde i behandlingen, kan være af stor betydning for borgerens sunde Side 39 of 124

41 udvikling og omvendt, kan det manglende samarbejde begrænse borgerens håndteringsevne efter afsluttet behandling. I forlængelse af dette er det nærliggende, at inddrage borger 2 s oplevelse af det tværfaglige samarbejde. Han fortæller, at han oplever, at der arbejdes tværfagligt i hans sag og at han...oplever at samarbejdet er velfungerende.... Derudover siger han om betydningen af samarbejdet, at; Det er vigtigt at der er samarbejdsbånd mellem disse for at jeg bliver styrket i at komme videre. Det tyder på, at borgerens oplevelse af samarbejdet er gennemgående positiv, og at samarbejdet er af stor betydning for hans mål om stoffrihed. Adspurgt, fortæller han om hans oplevelse af sammenhæng i behandlingen; Nu har jeg kun været tyve dage i afgiftning og er så kommet direkte på dagcenteret og mellem disse oplever jeg da at der er aspekter der går igen. Borgeren giver her udtryk for, at han oplever en vis grad af sammenhæng i behandlingen, idet selve overgangen fra afgiftningsbehandling til dagbehandlingen har gennemgående aspekter. Man kan derfor antage, at borgeren kan se meningen med behandlingen, han forstår hvad der foregår og han kan håndtere de krav han bliver stillet overfor. Jeg spurgte ligeledes både lederen for stoffri afdeling, Esbjerg og socialrådgiveren på Dagcenter for Misbrug, om de oplevede at der er sammenhæng i sagsbehandlingen. Socialrådgiveren fortæller: Der er helt sikkert hjælp at hente i systemet. (...) Igen om der er sammenhæng i behandlingen, må være noget borgerne må svare på. Jeg tror jeg selv ville tænke at det er et ret ufleksibelt system, hvor individuelle løsninger ikke altid bliver foretrukket, da der ikke eksisterer alle former for tilbud. Ovenstående citat udstråler en vis grad af utilfredshed med det nuværende samarbejde, og ligeledes en usikkerhed på, om borgerne oplever de tværfaglige indsatser som sammenhængende. Socialrådgiveren gør i citatet opmærksom på, at systemet i nogen grad hjælper borgerne, men at det til tider også er ret ufleksibelt. Man udfordres af, at systemet ikke indeholder alle former for tilbud, som kan afdække borgerens behov for hjælp. Han hentyder i det følgende citat Side 40 of 124

42 til, at man bør tænke mere kreativt i forhold til opgaveløsninger, hvis man skal imødekomme borgernes mangeartede problemstillinger; Jeg forestiller mig, at jeg, i fremtiden, er primær kontakt til en borger og følger denne rundt i systemet og trækker på de ressourcer, som jeg kender i systemet. Og fortsætter: At vi tænker mere kreativt i forhold til løsning af opgaver, at kompetencen havner hos den gennemgående primær person, således at de rigtige løsninger frem for de løsninger som kommunen mener er økonomisk passende, bliver valgt. I Holland har man forsøgt med en sum penge til den primære rådgiver, som kan bruges på alt fra telefon, frisør, indskud til lejlighed, briller til den man skal hjælpe. og med rigtigt gode resultater. Socialrådgiveren peger her på et udviklingspotentiale, i forbindelse med borgerens oplevelse af sammenhæng i behandlingen. Han fremhæver rollen som en primær kontaktperson, der kan følge borgeren i systemet, således at borgeren kun har kontakt med én gennemgående primær person. Som socialrådgiveren skriver i den forbindelse; Hvem gider at fortælle sig historie gang på gang til nye mennesker. Dette citat antyder, at der i forbindelse med det tværfaglige samarbejde, ofte er mange professionelle aktører, som den enkelte borger må og skal forholde sig til. Borgeren har ofte nok i, at skulle forholde sig til sin egen livssituation og udvikling, og man kan derfor antage, at denne forholden sig til så mange andre aspekter, kan forekomme så uoverskueligt for borgeren, at han falder tilbage til gammel adfærd og muligvis oplever tilbagefald. Lederen svarer i forbindelse med spørgsmålet, om han oplevede sammenhæng i behandlingen; Både/og. Myndighedsrådgivere kan til tider have virkelighedsfjerne målsætninger som ikke er lig med virkeligheden pga fejlfortolkninger eller slet og ret at borgeren har været for påvirket. Lederen påpeger her myndighedsrådgivernes ansvar for sammenhæng i behandlingen. Hvis en borger skal opleve behandlingen som sammenhængende, er det en forudsætning, at de målsætninger der bliver udarbejdet, stemmer overens med virkeligheden. Dette stiller store krav til myndighedsrådgiverens rolle og forudsætter, at man i samarbejde med borgeren, udarbejder en behandlingsplan for det fremtidige forløb. Dertil kommer, at man i praksis kan blive udfordret på, at borgerne, når de søger Side 41 of 124

43 behandling, kan være så påvirket af stoffer, at deres egne målsætninger langt fra er realistiske og derved kan det være svært, at udforme en virkelighedsnær behandlingsplan. Jf. Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv lever misbrugere ofte et kaotisk liv, hvor deres beslutninger om hvad de har behov for, kan ændre sig fra dag til dag (Lauridsen et al., 2010). Man kan derfor antage, at de tiltag der iværksættes på baggrund af den udarbejdede behandlingsplan, kan blive udfordret af, at borgeren i selve udformningsprocessen, har været for påvirket til, at komme med realistiske bud på, hvad han eller hun har et reelt behov for i behandlingen. Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark angiver, at en stor del af borgere med et misbrug ofte oplever, at de ikke modtager den tilstrækkelige hjælp til, at bearbejde deres komplekse problemstillinger. Dette betyder, at der stadig i høj grad, er behov for at intensivere den helhedsorienterede indsats for borgere med stofmisbrug. På trods af dette, viser undersøgelsen dog, at samarbejdet mellem de forskellige instanser generelt opleves positivt. Dog viser undersøgelsen, at samarbejdet mellem behandlingsstederne og jobcentrene udfordres af, at jobcentrene ikke altid har mulighed for, at tage et tilstrækkeligt hensyn til borgernes livssituation. Der er særligt behov for en tilstrækkelig opmærksomhed på, at misbrugernes situation kan svinge kraftigt fra uge til uge og fra dag til dag (Benjaminsen et al., 2009, s. 16). Delkonklusion undersøgelsesspørgsmål 2 Det kan af ovenstående analyse konkluderes, at det tværfaglige samarbejde kan være af betydning, for borgerens oplevelse af sammenhæng og fastholdelse af stoffrihed, efter afsluttet behandling. Et samarbejde kan bevirke, at borgeren oplever en sammenhæng mellem de forskellige indsatser, der iværksættes i forbindelse med de ofte mangeartede problemstillinger, fordi indsatserne er meningsfulde og skaber en form for forudsigelighed i forløbet. En forudsætning er dog, at borgeren bliver inddraget og involveret i beslutningerne for indsatserne således, at han eller hun opnår ansvar for selve behandlingen. Side 42 of 124

44 Derudover kan samarbejdet mellem de forskellige instanser fremme, at borgeren bliver styrket i det liv, der kommer efter behandlingen, hvorfor de professionelle ligger stor vægt på det tværfaglige samarbejde mellem behandlingsinstitutionerne og jobcentre. Tanken er, at man iværksætter en beskæftigelsesindsats, når borgeren har afsluttet sin behandling for, at fremme borgerens fastholdelse af stoffrihed. De professionelle påpeger nogle relevante udfordringer i sammenhængen af behandlingen. De belyser blandt andet det forhold, at det kan være besværligt, at foretage individuelle løsninger til gavn for borgeren. Der opfordres derfor til, at man fremadrettet tænker alternativer ind, i forhold til det tværfaglige samarbejde. Et forslag er, at man med fordel kan udforme indsatsen således, at borgeren kun har én primær kontaktperson, som følger borgeren rundt i systemet. Undersøgelsesspørgsmål 3 Hvilken betydning har socialrådgiverens medinddragelse af borgeren for, at borgeren tager ansvar for eget liv? I det følgende vil jeg forsøge, at belyse medinddragelsens betydning for borgerens ansvarstagen i eget liv. Jeg vil igen anvende Axel Honneths teori om anerkendelse og forsøge, at sammenholde denne med begrebet empowerment. Ved hjælp af den indsamlede empiri og den teoretiske forståelsesramme, vil jeg i det nedenstående forsøge, at besvare undersøgelsesspørgsmål 3. Analyse af undersøgelsesspørgsmål 3 Empowerment sætter som begreb fokus på borgerens opnåelse af kontrol over eget liv. Det sigter mod, at individet opnår en fornemmelse af kontrol og meningsfuldhed, som sætter individet i stand til at handle for, at opnå forandringer. Empowerment kan også udtrykkes mere kompliceret: Empowerment er en proces, hvor magt bliver udviklet, faciliteret eller stadfæstet med det formål, at underpriviligerede individer og grupper kan øge deres ressourcer, styrke deres selvbillede og opbygge evne til at handle på egne vegne i psykologiske, Side 43 of 124

45 sociokulturelle, politiske og økonomiske områder (Andersen, Brok & Mathiasen, 2000, s. 13). Empowerment er en strategi, der omfatter hele befolkningen i en eller anden udstrækning. Endelig kan empowerment anvendes som en generel demokratisk tilgang, hvor engagement og involvering fremmes, fordi empowerment bygger på involvering og selvbestemmelse (Andersen et al., 2000, s. 19). I forlængelse af dette er det aktuelt, at nævne medinddragelsen. Et tæt samspil mellem empowerment og medinddragelse kan fremme, at borgeren bliver i stand til, at kunne tage kontrol og dermed også øge muligheden for, at borgeren i sidste ende, opnår en ansvarsfølelse for eget liv. Man kan ligeledes antage, at empowerment i sig selv forudsætter borgerens indflydelse, fordi det bygger på en form for samarbejde og partnerskaber, hvor de professionelle i alle processer arbejder sammen med brugerne og ikke for brugerne (Andersen, 2000, s. 22). Dette fremmer ligeledes en anerkendelse af borgerens integritet og danner grundlag for, at borgerens mulighed for forandring øges. Både empowerment og medinddragelse går i god spænd med anerkendelsesteorien, idet alle tre tilgange indeholder aspekter, der udviser respekt for individers forskellighed, særegne ressourcer og handlekraft: Anerkendelse henviser til en erkendelse af det alment menneskelige i den anden og dermed den fulde accept af, at den anden er ligeværdig; empowerment udtrykker en forståelse af og respekt for menneskers forskellige livsmåder og deres evner til at træffe valg i overensstemmelse hermed, mens brugerinddragelse betyder, at mennesket har ret til at blive inddraget i egen sag samt have indflydelse på forløbet (Hansen, 2013, s. 159). Adspurgt om, hvordan borger 2 forstår begrebet medinddragelse svarer han; At man er med i en process, så som med til at skabe et arrangement eller en situation, som at skabe et bedre netværk. Borgeren angiver i ovenstående citat, at medinddragelse forudsætter en mulighed for aktiv deltagelse i forskellige processer. Adspurgt om, hvorvidt han føler sig inddraget i behandlingen, fortæller han: Ja meget. I min behandling er Side 44 of 124

46 det jo mig der er i centrum og jeg oplever at der er fokus på at det jeg har brug for bliver tilgodeset. Borgeren giver her udtryk for, at han oplever en inddragelse i egen sag i form af, at hans behov og ønsker bliver anerkendt og imødekommet. Netop denne form for anerkendelse, som findes i den retslige sfære, sikrer i følge Honneth, borgerens mulighed for, at realisere sin autonomi. Inddragelsen som borgeren hentyder til, giver ham en forudsætning for, at sætte sit præg på behandlingen gennem hans selvbestemmelse og øger på denne måde borgerens selvrespekt, som er en af forudsætningerne for borgerens engagement i behandlingen. Borgerens engagement i behandlingen, er af betydning for vedkommendes oplevelse af meningsfuldhed, der kan øge borgerens ressourcer, styrke vedkommendes selvopfattelse og evnen til, at handle autonomt i forskellige sammenhænge. Denne betragtning går i god spænd med empowermentbegrebets fokus. Netop meningsfuldheden, styrkelse af borgerens selvbillede og vedkommendes evne til at kunne handle, er alle forudsætninger for, at borgeren kan opnå kontrol over eget liv. Udfra borgerens udtalelse, kan man antage, at behandlingen er medvirkende til, at borgeren opnår en vis form for kontrol og derved også en følelse af ansvar for egen sag og livssituation. Dette afspejles i borgerens udtalelse omkring betydningen af inddragelsen; det er vigtigt for mig at være inddraget i min egen behandling for at føle at jeg er en del af den og ligeledes i forbindelse med spørgsmålet om betydningen af borgerens ejerskab i forhold til fastholdelse af stoffrihed; det er vigtigt at jeg hele tiden bliver bedre til selv at have kontrollen, for at kunne forblive stoffri. I forlængelse af spørgsmålet omkring betydningen af borgerens ejerskab, som nævnt ovenfor, fortæller socialrådgiveren: Det er så vigtigt og egentligt er det ofte ligegyldigt, hvad vi som system, siger eller gør. Borgeren handler ofte autonomt, altså uden andres hjælp og det er ofte her forandringen sker. De kommer også kun her i x antal timer og har så mange flere timer ude i deres eget liv, hvor de kæmper, beslutter sig, lever på en bestemt måde, hvilket er det der rykker dem til et nyt sted i deres liv. Socialrådgiveren angiver i ovenstående citat, at borgerens ejerskab over eget liv, er centralt for vedkommendes mulighed for forandring. Behandlingen udgør Side 45 of 124

47 kun et lille udsnit af borgerens hverdag, og derfor er det væsentlig, at borgeren støttes i, at handle autonomt og selvstændigt. Denne autonomi støttes ofte gennem, at man i behandlingen inddrager borgeren og anerkender hans eller hendes ansvarstagen i eget liv. Adspurgt om, hvordan socialrådgiveren inddrager borgeren i behandlingsforløbet, fortæller han; Det tænker jeg at jeg gør ved som det første at spørge dem, hvorfor de er kommet og hvad de ønsker at arbejde sammen med mig om. Her forsøger vi at afstemme forventninger og arbejde i samme retning, og fortsætter: Jeg afstemmer de arbejdspunkter, der er udstykket fra rådgivers side med borgeren. Efter hver samtale giver jeg borgeren to spørgsmål, nemlig hvordan har det været at være sammen med mig i den sidste time og hvad tager du med fra samtalen, hvis overhovedet noget. Socialrådgiveren forklarer, at man blandt andet sikre en medinddragelse ved, at forventningsafstemme hvad der skal ske i det kommende behandlingsforløb. Derudover gennemgår man sammen, de arbejdspunkter der er angivet i behandlingsplanen således, at disse stemmer overens med borgerens behov og ønsker for hjælp og støtte. Denne tilgang anerkender borgerens engagement og deltagelse i egen sag, hvilket, i følge Honneth, kan fremme borgerens selvværdsættelse, fordi han eller hun...bliver anerkendt for sin egen unikke partikularitet som særegent individ (Honneth, 2003, s. 16). Denne form for anerkendelse, findes i det Honneth kalder for den solidariske sfære. De to ovennævnte sfærer (den retslige og den solidariske) udgør, i følge Honneth, nogle af forudsætningerne for, at borgerne opnår succes med forandring i sit liv. Han postulerer dog, at borgeren ikke kan opnå et fuldt realiseret liv, uden at der ligeledes er fokus på den anerkendelse borgeren oplever i privatssfæren (Honneth, 2003). Behandlingen kan således være medvirkende til, at borgeren får en mulighed for, at skabe forandring i sit liv, men det forudsætter, at borgeren har kontakt til og fungerer i de nære relationer udenfor behandlingen. Med udgangspunkt i dette, kan man antage, at man med fordel kunne inddrage pårørende, som en del af behandlingen således, at man fremmer borgerens etablering af en fortrolighed med sine ressourcer, indstillinger og værdier (Honneth, 2003, s. 15) og ligeledes, at han eller hun Side 46 of 124

48 oplever, at disse bliver modtaget og anerkendt. Om selve inddragelse af pårørende i behandlingen i dag, fortæller lederen for stoffri afdeling: Jeg tænker også man kunne inddrage familien, som vi var inde på lidt tidligere og andet netværk mere i behandlingen. Inde på alkoholområdet der gør man det rigtig meget der er det faktisk, altså, en del af behandlingsgarantien, at man kan inddrage familien. Og det kunne man sagtens forestille sig man skulle gøre indenfor vores område også. Det pårørende-tilbud, vi har på Dagcenteret, det er for eksempel frivilligt, det er ikke en del af behandlingstilbuddet, som sådan. Det sådan nogen tiltag man kunne tage fat i, i fremtiden tænker jeg. Man kan antage, at de pårørendes deltagelse i behandlingsforløbet, kan udgøre en form for anerkendelse af borgerens forandringsproces, som indirekte kan motivere borgeren til, at tage ansvar for sin situation og opnå kontrol over eget liv. Jeg spurgte i forlængelse af medinddragelsen af borgeren, om man i praksis kunne udpege udviklingspotentialer i forhold til selve medinddragelsesaspektet. Om dette skriver lederen; Masser borgere kan medinddrages på mange flere plan. Fx i ansættelsessamtaler, udvikling af nye behandlingstiltag mm. Socialrådgiveren foreslår, at...man kunne lave et system, hvor de selv kunne vælge deres egen behandlingsplan, sammensætte deres behandling, hvilket helt sikkert bliver fremtiden. Hermed kan de også bedre tage ansvaret for deres valg. Lederen henviser til en inddragelse af borgeren med henblik på, at udvikle og forbedre praksis. Han peger på en inddragelse i fx ansættelsessamtaler og udvikling af behandlingstilbud. Dette går i god spænd med de anførte argumenter for medinddragelse; effektivitet, demokrati og udnyttelse af tilgængelig viden, som fremføres i Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv. Her peger man på, at en inddragelse kan optimere resourceforbruget, fordi tiltagene således udarbejdes udfra borgerens ønsker og behov. Inddragelsen kan ligeledes understøtte...princippet om at alle mennesker skal have indflydelse på tiltag der påvirker deres eget liv (Lauridsen et al., 2010, s. 78) og derudover kan inddragelsen bevirke, at borgerne kan deltage aktivt i udviklingen af kvaliteten i behandlingen. Side 47 of 124

49 Ved at indfører disse argumenter i praksis, kan man formode, at borgerens engagement og deltagelse i behandlingen, bliver intensiveret og således danner grobund for, at borgeren formår og ligeledes opnår en lyst til, at tage kontrol over og ansvar fór eget liv således, at fastholdelse af stoffrihed efter afsluttet behandling bliver et realistisk mål. Socialrådgiveren påpeger en evt. ændring af strukturen for behandlingen således, at det på sigt bliver borgeren, der sammensætter sin egen behandlingsplan. Han angiver ligeledes, at denne tilgang giver borgeren en bedre forudsætning for, at kunne tage ansvar for deres valg. Delkonklusion undersøgelsesspørgsmål 3 Det kan ud af ovenstående analyse konkluderes, at medinddragelse kan fremme, at borgeren opnår en vis grad af kontrol og derved også oplever, at tage ansvar for sit liv. Gennem behandlingen og medinddragelsen kan borgeren opnå en vis grad af selvværdsættelse og selvrespekt, som begge er forudsætninger for, at borgeren kan tage ansvar for forandring, han eller hun gennemgår. Derudover er borgerens engagement i behandlingen af betydning for vedkommendes oplevelse af meningsfuldhed. Såfremt, at borgeren for en oplevelse af kontrol og meningsfuldhed, bliver vedkommende i stand til, at handle for, at opnå den ønskede forandring, altså målet om stoffrihed. Kontrollen og ansvaret borgeren opnår er helt central for borgerens mulighed for forandring og udvikling, og dermed også for borgerens fastholdelse af stoffrihed efter afsluttet behandling. Dog kan det være af betydning, at man inddrager pårørende mere i behandlingen, da kontakten til nære relationer kan være af afgørende betydning for borgerens håndtering af livet, især efter afsluttet behandling. Selve inddragelsen af borgeren og de pårørende, kan udgøre en indirekte motivation for, at borgeren tager ansvar, opnår kontrol over eget liv og ligeledes fastholder stoffrihed. Side 48 of 124

50 Konklusion Igennem dette bachelorprojekt har jeg forsøgt, at opnå viden omkring det sociale netværk, det tværfaglige samarbejde og medinddragelse, som alle er socialfaglige metoder, der kan få betydning for borgerens mulighed for, at opnå succes med fastholdelsen af et stoffrit liv. Jeg vil i det følgende forsøge, at sammenholde de resultater undersøgelsen har vist. På baggrund af ovenstående analyse, kan det konkluderes, at Dagcenter for Misbrug i Esbjerg målretter behandlingen, med særligt fokus på medinddragelse af borgeren, et tværfagligt samarbejde og med et centralt fokus på det sociale netværk. De professionelle i projektet peger dog på et bredere tværfagligt samarbejde og en større inddragelse af borgeren i behandlingen, som et udviklingspotentiale der kan gavne borgeren. Det sociale netværk kan være af stor betydning for borgerens fastholdelse af stoffrihed også efter afsluttet behandling. Det er gennem relationerne i omverdenen, at borgeren opnår en anerkendelse for sin særegenhed og derved også opnår større selvtillid, selvrespekt og selvværdsættelse. Disse tre aspekter giver borgeren en bedre forudsætning for, at opnå succes i sin udvikling, hvor vedkommende forsøger, at lægge afstand til misbrugsidentiteten. Det handler i høj grad om, at borgeren spejler sig i sine omgivelser og derfor er det væsentligt, at borgeren formår, at opbygge et nyt, udvide et eksisterende eller genoptage et gammelt sundt netværk, som kan understøtte borgeren i forandringen. Man kan ligeledes forestille sig, at et større fokus på det liv der kommer efter behandlingen, kan forebygge tilbagefald. Dette kan blandt andet sikres gennem en tværfaglig indsats, hvor man eksempelvis har fokus på, at borgeren opstarter i et uddannelsesforløb for, at sikre, at borgeren er beskæftiget efter afsluttet behandling. Derudover kan det tværfaglige samarbejde føre til en sammenhængende indsats, idet man skaber en form for forudsigelighed i borgerens liv, man gør forløbet forståeligt. Dette betyder, at borgeren oplever behandlingen som meningsfuld, som er en af de faktorer, der udgør en forudsætning for, at vedkommende kan håndtere og mestre sin egen Side 49 of 124

51 livssituation. Man kan således sige, at jo mere samarbejde jo bedre stillet er borgeren også efter afsluttet behandling. Projektet viser også, at på trods af det allerede eksisterende samarbejde, oplever man i praksis store udfordringer, i afdækningen af de mangeartede problemstillinger. En helt central problemstilling er, at man i praksis har svært ved, at foretage individuelle løsninger, som vil være til gavn for borgerne. En anden udfordring er, at borgeren i det tværfaglige samarbejde, ofte møder mange forskellige professionelle aktører, hvilket betyder, at borgeren kan have svært ved, at overskue de forskellige indsatser og derfor i yderste konsekvens, kan søge tilbage til den virkelighed vedkommende kommer fra, fordi denne fremstår mere tryg og overskuelig. En tværfaglig indsats fordrer en inddragelse af borgeren, som udgør en helt central forudsætning for succes med de forskellige indsatser. Behandlingens inddragelse af borgeren, giver vedkommende mulighed for, at arbejde med egne problemstillinger, at lære gennem viden og erfaringer med håndteringen af problemstillingerne og at udnytte disse erfaringer til, at håndtere fremtidige udfordringer. Dette kan være medvirkende til, at borgeren bliver mere investeret og engageret i behandlingen, hvilket fremmer, at vedkommende bliver i stand til, at tage ansvar for eget liv. Borgerens ansvartagen kan virke præventivt i forhold til tilbagefald, fordi borgeren er i stand til, at håndtere de eventuelle problemstillinger vedkommende møder, på en mere hensigtsmæssige måde. Praksis peger dog på, at man med fordel kan inddrage pårørende og andre nære relationer mere i behandlingen, da disse kan udgøre en indirekte motivation for, at borgeren opnår kontrol, tager ansvar og ligeledes fastholder stoffrihed. Inddragelsen af borgeren er ikke kun til gavn for vedkommende, men også behandlingsinstitutionerne kan profitere af den tilgængelige viden, som borgeren besidder, hvilket kan være med til, at kvalitetsudvikle behandlingstilbuddene og ligeledes minimere ressourceforbruget. Side 50 of 124

52 Verifikation Jeg vil i det følgende forsøge, at redegøre for reliabiliteten, validiteten og generaliserbarheden i projektet. Dette er væsentligt i forhold til, at sikre både troværdighed og gyldighed, og for at finde ud af, hvorvidt resultateterne kan bruges som en generalisering på det undersøgte område. Reliabilitet Reliabiliteten henviser til de data, der er indhentet i forbindelse med projektets udarbejdelse. Det angiver, om dataene for undersøgelsen er troværdige og konsistente. Jeg har igennem opgaven benyttet mig af interviews med fire forskellige interviewpersoner, som hver især besidder hver sit perspektiv, hvilket skaber en vis form for reliabilitet i projektet. Man kan dog antage, at det faktum, at borgerne gennemgår en udviklingsproces, mens de er i behandling, kan have betydning for deres besvarelser, fordi disse således afhænger af, hvornår i forløbet de bliver spurgt. De professionelles besvarelser bygger på deres faglige og praktiske erfaringer, hvilket man kan antage har en positiv betydning for reliabiliteten. Jeg er bevidst omkring, at de fire interviewede kun udgør et udsnit af stofmisbrugsområdet og at besvarelsen således kunne have set anderledes ud, hvis man havde inddraget andre eller flere interviewpersoner og/eller havde foretaget undersøgelsen i en anden kommune. Jeg har desuden valgt, at inddrage data og empiri fra blandt andet forskningsrapporter, vidensnotater og andre litterære kilder. Jeg har dermed valgt, at gøre brug af den forskning og viden, der allerede foreligger på området, hvilket også fremmer reliabiliteten i projektet. Validitet Validitet hentyder til projektets gyldighed, det være sig, om projektet belyser og besvarer det problemformuleringen søger. Mine kriterier for valg af interviewpersoner, blev udformet i forbindelse med den gamle problemformulering og undersøgelsesspørgsmål. Dog omhandler Side 51 of 124

53 projektet stadig det samme emne, hvorfor jeg finder interviewpersonerne relevante for besvarelsen heraf, på trods af en ændret problemformulering. Den interviewede socialrådgiver, arbejder til dagligt i behandlingen af målgruppen, som danner grundlag for undersøgelsen. Den interviewede leder er ansvarlig på stoffri området i Esbjerg Kommune, hvilket betyder, at han ligeledes har en indsigt i målgruppen. Jeg vurderer deres besvarelser, som relevante for, at kunne belyse problemformuleringen. Borgerne der er blevet interviewet i forbindelse med projektet, er i behandling for stofmisbrug. Den ene af borgerne er i behandling igen, efter et tilbagefald og den anden er i førstegangsbehandling. De to borgere kan hver især bidrage med et nuanceret borgerperspektiv, hvilket er helt centralt for besvarelsen af problemformuleringen. Alle fire interviewpersoner har hver især bidraget til en høj validitet i projektet. Generaliserbarhed Jeg har til udarbejdelse af interviews valgt en kvalitativ tilgang, hvor jeg tager udgangspunkt i få interviewpersoners oplevelser. Jeg vurderer derfor, at undersøgelsen indeholder en forholdsvis lav generaliserbarhed. Man kan dog antage, at interviewene af de professionelle, som dagligt er i kontakt med målgruppen, kan sikre vis grad af generaliserbarhed. Ud fra en positivistisk tilgang, vil man konstatere, at projektet ikke er generaliserbar, da den ikke sigter mod, at producere lovmæssigheder om menneskelig adfærd, som kunne generaliseres universelt (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 287). Metodisk- og teoretisk refleksioner De kvalitative interviews i projektet kan være relevante for, at redegøre og forstå sammenhænge i interviewpersonernes livsverden. Derudover kan de være brugbare i forhold til, at få en nuanceret og detaljeret beskrivelse, som give en større helhedsforståelse. Jeg er opmærksom på, at kvalitative interviews ikke nødvendigvis er repræsentative i forhold til målgruppen. Ved at inddrage flere perspektiver og dermed flere interviews, kunne jeg have sikret, et mere nuanceret billede, som kunne have haft betydning for besvarelsen af problemformuleringen. Side 52 of 124

54 Jeg kunne i forbindelse med inddragelsen af flere perspektiver, have valgt en kvantitativ tilgang, der sikrer en mulighed for, at måle tendenser og mønstre for borgere på stofmisbrugsområdet. En kvantitativ tilgang, kunne have kvalificeret projektet således, at jeg i besvarelsen kunne have opnået, et bredere perspektiv på den generelle oplevelse af undersøgelsesområdet. Inddragelse af andre aktører, fx jobcenter, psykiatri, botilbud og lignende, kunne have medført et bredere perspektiv og ligeledes have kvalificeret besvarelsen af problemformuleringen. Jeg er bevidst om, at udfaldet på besvarelsen kunne have set anderledes ud, hvis jeg havde valgt en anden målgruppe; eksempel heroinmisbrugere, misbrugere med hjemløshed og lignende. Projektets teoretiske forankring har været medvirkende til, at belyse problemformuleringen, men jeg er bevidst omkring, at udfaldet af analysen kunne have set anderledes ud, hvis jeg har benyttet andre teorier, som kunne have givet et andet perspektiv på målgruppen. I projektet har jeg haft et borgerperspektiv, hvor jeg har koncentreret mig om betydningen af forskellige aspekter, for borgerens mestringsevne i forhold til fastholdelse af stoffrihed. Jeg kunne alternativt have anlagt et systemperspektiv, hvor jeg eksempelvis kunne have haft fokus på, socialrådgiverens rolle i arbejdet med borgere med et tidligere stofmisbrug, hvilket sandsynligvis også havde resulteret i et andet udfald. Perspektivering På ethvert kompliceret problem findes der en løsning der er enkel, ligetil og forkert (Schouenborg & Colding, 1992). Dette citat fortæller lidt om, hvordan man i praksis oplever behandlingen af borgere med et misbrug. Der findes ingen behandlingstilgange der passer på alle og man vægter derfor, at alle indsatser skal være individuelle og helhedsorienterede. Selv de løsningsforslag man ser som den naturlige løsning af problemerne, kan vise sig for at være forkert. Som socialrådgiveren skrev i Side 53 of 124

55 forbindelse med spørgsmålet om det tværfaglige samabejdes betydning for fastholdelse af stoffrihed; så er der ikke tamme løsninger til vilde problemer. Rapporten Narkotikasituationen i Danmark 2013 viser en løbende stigning i antallet af stofmisbrugere i Danmark. Artiklen Effekten af den sociale stofmisbrugsbehandling viser, at der kun er tale om 20-30% af borgere med et tidligere stofmisbrug, der oplever, at være helt stoffri 6-12 måneder efter afsluttet behandling. Dette tegner et billede af, at der er et behov for nytænkning i forhold til alternative og kreative tilgange i indsatsen over for borgere med et stofmisbrug. I behandlingen Man kunne forestille sig, at en inddragelse af borgerens netværk uden for behandlingen, kunne være til gavn for borgeren. Man kunne oprette netværksaftener, hvor man inddrager det øvrige netværk, det være sig nærmeste familiemedlemmer, nærmeste venner eller andre vigtige relationer. En inddragelse af pårørende i selve behandlingen kan betyde en større forståelse af borgerens livssituation. Derudover kan de pårørende ofte også profitere af inddragelsen, idet de ofte, i forbindelse med borgerens misbrug har haft en følelse af skyld, skam og magtesløshed, som de kan have et behov for, at få afhjulpet. En inddragelse af de pårørende kan være en rigtig god idé, men man skal ligeledes have for øje, at nogle relationer er så dysfunktionelle, at det kan være ødelæggende, at inddrage dem. Det kræver derfor, at man som professionel må foretage en vurdering af, om det vil være en faktisk ressource og om det er i overensstemmelse med borgerens egne ønsker og behov (Lauridsen et al., 2010). Den helhedsorienterede og tværfaglige indsats forudsætter, at borgeren inddrages i sin behandling. Men dette betyder i mange tilfælde også, at borgeren skal forholde sig til rigtig mange aktører i sin sag, hvilket kan virke uoverskuligt og uoverkommeligt, at skulle håndtere. Man kunne derfor forestille sig, at borgeren kunne profitere af, at vedkommende fik tilknyttet én primær kontaktperson, som kunne agere tovholder og brobygger for borgeren og Side 54 of 124

56 således følge ham eller hende i systemet. Dette kunne skabe en bedre sammenhæng i behandlingen både for borgeren og de professionelle. Efter behandlingen Fra politisk hold fokuserer man på, at man i praksis, i højere grad bør indtænke efterbehandling af borgere med et tidligere misbrug. Man opfordrer til, at man inddrager frivillige organisationer mere i efterbehandlingsfasen, hvor man arbejder for en etablering af netværk. Dette har Dagcenter for Misbrug forsøgt, at imødekomme, idet de har indgået et samarbejde med Røde Kors, hvor borgerne får et tilbud om, at få en frivillig ven. Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at man på forsøgsbasis, kunne iværksætte et tilbud, hvor borgerne har ret til tilbud om efterbehandling i op til 2 år efter selve behandlingen. Dog skal man her være opmærksom på, at man ikke fastholder borgeren i systemet. Det er efter behandlingen, at borgeren skal ud og afprøve de nye erfaringer i samfundet, og vedkommende kan blive bremset, hvis han eller hun stadig løbende har kontakt til systemet. Rådet opfordrer ligeledes til, at man kunne brug af de ressourcer der allerede ligger i, eksempel værestederne rundt om i Danmark. Man kunne forestille sig, at et tættere samarbejde med disse kunne virke præventivt i forhold til, at borgerne fastholdes i stoffrihed, men ligeledes som en opsamlingsmetode i forhold til både borgere der oplever tilbagefald, men også borgere, som systemet ikke er i kontakt med. Der sker rigtig mange ting i misbrugsbehandlingen, som er i løbende udvikling, og det er derfor væsentligt, at man konstant videns- og erfaringsudveksler, både internt i kommunen, men også med andre behandlingsinstitutioner, hvis man ønsker, at indsatserne skal være til gavn for borgerne. Side 55 of 124

57 Litteraturliste Antonovsky, A. (2000). Helbredets mysterium. København K: Hans Reitzels Forlag. Andersen, H. (2011). Sociologi en grundbog til et fag. 4. udgave. København K: Hans Reitzels Forlag. Andersen, M., Brok, P. & Mathiasen, H. (2000). Empowerment på dansk. Frederikshavn: Dafolo Forlag. Benjaminsen, L., Andersen, D. og Sørensen, M. (2009). Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. København: SFI det nationale forskningscenter for velfærd. Bundesen, P. (2011). Social problemer og socialpolitik. 4. udgave. Odense M: Syddansk Universitetsforlag. Ejrnæs, M., Guldager, J., Hansen, F. K., Hansen, H., Jørgensen, C. & Kruse, F. (2004). Sociologi og socialt arbejde. Udgave 3. Frederiksberg C: Forlaget Metropol. Grünberger, P. & Lauridsen, M. (2013). Mennesker med stofmisbrug sociale indsatser der virker. Odense C: Socialstyrelsen. Hansen, S. J. (2013). Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde. København K: Hans Reitzels Forlag. Hecksher, D. (2006). Tidligere misbrugeres fortællinger identitet, forandring og strategier. Århus N: Aarhus Universitetsforlag. Holmskov, H. & Skov, Anne. (2007). Veje til reelt medborgerskab. Ringsted: Servicestylelsen. Honneth, A. (2003). Behovet for anerkendelse. København K: Hans Reitzels Forlag. Hutchinson, G. S & Oltedal, S. (2006). Modeller I socialt arbejde. København K: Hans Reitzels Forlag. Højholdt, A. (2013). Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. København K: Hans Reitzels Forlag. Side 56 of 124

58 Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). Interview introduktion til et håndværk. København K: Hans Reitzels Forlag. Lauridsen, M. L., Kronbæk, M. & Lundsberg, P. S.. (2010). Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv. Odense C: Servicestyrelsen. Lihme, B. (2012). Invitation til socialpsykiatri. København: Akademisk Forlag. Niklasson, G. (2006) Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. København K: Bogforlaget Frydenlund. Pedersen, M.U. & Hesse, M. (2012). Effekten af den sociale stofmisbrugsbehandling. Lokaliseret d. 26. november 2014 på: ale_stofmisbrugsbehandling_-_servicestyrelsen-udkast1.pdf Rådet for socialt udsatte(a) lokaliseret 26. november 2014 på Rådet for Socialt Udsatte(b). (2009). Socialpolitisk grundlag. Silkeborg: Silkeborg Bogtryk. Schouenborg & Colding. (1992). Lægen som leder. København N: Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag. Social-, Børne- og Integrationsministeriet. (2013). Alle skal med målsætninger for de mest udsatte frem mod København: Regeringen. Sundhedsstyrelsen. (2013). Narkotikasituationen i Danmark København S: Sundhedsstyrelsen. Vejledning om særlig støtte til voksne lokaliseret 26. november 2014 på Side 57 of 124

59 Bilag 1: Interview med lederen for stoffri afdeling, Esbjerg Kommune Jeg vil gøre opmærksom på, at dette interview blev udarbejdet inden jeg udformede min nye problemformulering, og derfor er spørgsmålene altså lavet på baggrund af den gamle problemformulering. Interview-varighed: 32minutter og 54 sekunder. Interviewer: Linette Interviewperson: Leder for stoffri afdeling, Esbjerg Kommune. Interviewet starter Interviewer: Jamen først så vil jeg høre, hvad et socialt netværk har af betydning for fastholdelse af et stoffrit liv, efter endt behandling? Interviewperson: Efter endt behandling? Interviewer: Ja. Interviewperson: Ja. Der er ingen tvivl om, at det har en kæmpe stor indflydelse på den enkelte borger fordi, at det de ser det er jo, at når man er i en stoffri misbrugsbehandling, så er det tit, at man mister eller at man står uden netværk i hvert fald, man har mistet sit netværk i løbet af sit misbrug. Og derfor er det ret vigtigt, at man i løbet af sin behandling får opbygget et nyt netværk, fordi det ligesom er det der skal være grobund for, det liv de skal leve videre efter din endte behandling. Så den er ret afgørende, det er jo her det professionelle system slipper og at det netværk man har omkring sig, gerne skal tage over, derfor er det så vigtigt som det er. Interviewer: Og hvad betyder det i forhold til fastholdelsen? Interviewperson: Af stoffriheden? Side 58 of 124

60 Interviewperson: Jamen, jeg vil gerne sige, at det betyder alt, fordi ligesom du og jeg vi har, hvis vi har nogle problemer i, det kan være et parforhold, eller man oplever sorg fordi man har mistet nogen allesammen er aspekter i livet som gør, at man bliver sårbar der bruger vi vores netværk eller søger professionel hjælp i sidste ende, hvis det går helt galt og det er det der gør, at de overlever hverdagen. De mennesker vi taler om her, de har søgt tilbage i stofferne, når de ikke har formået at gøre det, derfor er det altafgørende for fastholdelsen, at de har netværket, det er der de kan søge hjælp, når det er at de falder på røven, så at sige. Interviewperson: Og derfor er det altafgørende for dem i deres fastholdelse. Og i det øjeblik, de ikke har netværket så er det jo der, at de så oplever, at de så søger tilbage til os eller, at de måske søger tilbage til stofferne. Interviewperson: Så det er sådan lidt de tre udfald der faktisk kan være i det det er det vi oplever meget i hvert fald. Interviewer: Kan du beskrive nogen episoder, hvor netværket har haft betydning i forhold til og forblive stoffri? Interviewperson: Mm. Altså, der er sådan ret tydelige eksempler på borgere, der i forbindelse med deres behandling, har fået oprettet kontakt til familie, dele af familie, eller dele af deres tidligere netværk, hvor de i deres behandling er kommet til en erkendelse af, at de bliver nødt til at gøre et eller andet for at stå stærkere fremadrettet, men at de har ikke haft modet, vil jeg kalde det ikke evnerne, modet, til at tage fat og få genetableret denne her kontakt. Og det har man så måske lavet en indsats på i behandlingen, hjælpe med og tage kontakten og det kan også være man i nogle tilfælde måske endda har været bisidder i en kontakt, der skal oprettes igen til et familiemedlem eller noget netværk. Det kan også være det bare er at man spejler borgeren eller at man måske giver sparring på hvordan kan du håndtere det der. Og så viser det sig faktisk rigtig ofte, at det her netværk relativt nemt faktisk, kan genopbygges igen og så er grobund, i de tilfælde jeg tænker på her, for at det virker og så kommer Side 59 of 124

61 man ud på den anden side, og har lige pludselig det gamle netværk igen, det sunde netværk. Interviewperson: Og det er her, så begynder den søde musik den opstår. Det er her de finder ud af, at nu har de faktisk det her fundament, som de har behov for, for at leve et stoffrit liv. Det er den gode hístorie, hvor det viser sig, at det faktisk virker og hvor vigtigt netværket er, ikke mindst. Interviewer: Nu nævner du, det sunde netværk... Interviewperson: Ja. Interviewer:...og det er der også flere af dine medarbejdere der har gjort. Interviewperson: Ja. Interviewer: Hvordan beskriver man et sundt netværk? Interviewperson: Ja. Godt spørgsmål. Hvis man skal beskrive et sundt netværk, så er det nok også vigtigt at beskrive, hvad et usundt netværk er. Interviewer: Ja. Interviewperson: Og et usundt netværk det er først og fremmest alt det der, hvad skal man sige, der er en del af misbruget. Det er de mennesker man tager stoffer med, begår kriminalitet med hvad ved jeg. Alt det der hører under et misbrugsliv, hvis man kan kalde det det. Før den karriere er indtrådt, der har man typisk haft nogle familierelationer og nogle relationer til venner, som måske er startet i folkeskole osv. og så er der nogen der har trukket sig på sigt simpelthen, fordi man har, måske blevet en del af en subkultur og har taget stoffer og der er nogle af de her sunde netværks-relationer der så trækker sig. Og det et tit og oftest dem der faktisk skal genopbygges igen. Så et sundt netværk, det er nogen der er nogen gode venner først og fremmest, som tør sige fra, men også og sige til, når jeg siger til, så mener jeg og være der når der opstår nogle problemer. Og det er jo her, hvor misbrugskarrieren den er sat i gang, at de på et eller andet tidspunkt har sagt fra, fordi det er blevet for meget. (Utydeligt). Så hvis jeg skal definere det sådan nærmere, det sunde netværk, så er det jo det her fundament jeg taler om, som kan danne grobund for og leve et Side 60 of 124

62 liv, ude i samfundet, ude i de vilkår, som der er for alle mulige andre normale mennesker, hvis man kan sige der findes det. Det er så lige det. Interviewperson: Ja. Interviewer: Hvordan tænker du, at I inddrager netværksarbejdet i behandlingen oppe på Dagcenter for Misbrug? Interviewperson: Mm. Ja, altså det første eksempel jeg var inde på tidligere, det der med at man helt konkret nogen gange går ind i et arbejde, hvor man tager familie med ind, det er ikke så tit man gør det, at man simpelthen tager familiemedlemmer eller gammel netværk med ind. Vi arbejder nok mere med det, på en måde hvor man spejler og sparer med borgeren om, hvordan kan du håndtere den her situation, hvordan kan du gå ud og prøve og agere så går de ud og prøver af og og kommer tilbage måske. Noget af det vi har gjort på det seneste, de sidste år, det er blandt andet og lave det her samarbejde med Dansk Røde Kors og Opgangsvenner, hvor man os fokuserer på ensomheden og oprettelse af netværk det er sådan meget konkret eksempel. Udover det, så har vi nogle tiltag som går udover gruppeterapi og individuel terapi, som omhandler simpelthen, at man bare er sammen i behandlingen, det kan være sådan noget vi kalder caféaftener, netværksdage hvor de simpelthen danner netværk med hinanden i forsøget på at forholde sig stoffri. Og det er rigtig godt, men ulempen ved det, det er oftest så er det netværk du danner med andre mennesker, der også har været i et misbrug og det kan være rigtig godt for en periode, men på sigt, så er det bedre, at du også danner netværk udover, med det jeg kalder normale mennesker, som også har en anden baggrund end bare misbrug, for ellers bliver du sårbar. Interviewperson: Så man skal gerne tilbage til scratch fra der hvor man startede, dengang hvor man havde gode, sunde venner, gode familierelationer osv. og det er der selvfølgelig ikke alle der har, de skal selvfølgelig have nogle ekstra hjælpeforanstaltninger. Ja. Side 61 of 124

63 Interviewer: Nu sådan i forlængelse af det her med et sundt og et usundt netværk og hvordan I inddrager det, så var der faktisk én af borgerne der sagde, at han oplevede, at der var rigtig meget fokus på netværket i behandlingen, men det var på den negative del af netværket. Interviewperson. Ja. Ja. Interviewer: Han kunne godt tænke sig fremadrettet, at der blev mere fokus på det sunde netværk... Interviewperson: Ja. Interviewer:...og hvordan de kommer ud og får dannet det nye netværk, fremfor hvordan de ikke skal gøre. Interviewperson: Ja. Interviewer: Hvad tænker du i forhold til det? Interviewperson: Jamen det kan jeg til dels være meget enig i. Altså man kan sige, behandlingsdelen omhandler rigtig meget, at man som menneske bliver bevidst om, hvad det er for nogen svagheder man har, hvad det er for nogen, det vi kalder for højrisiko situationer, som kan fører til et evt. misbrug. Og det er rigtig tit et dårligt netværk. Det er de her dårlige venner, som har en eller anden negativ indflydelse på dig som menneske og derfor omhandler behandlingen rigtig meget, hvad skal man sige, grundsubstansen i behandlingen, og handler rigtig meget om og blive bevidst om det. Og det er selvfølgelig det negative netværk han omtaler, eller hun omtaler her, det kan jeg godt forstå. Kan man sige, den afsluttende fase af behandlingen, vil sigte lidt mere mod fremtiden, det sunde netværk, men der er ikke nogen tvivl om, at man kunne sagtens sætte meget mere massivt ind der, det er der slet ikke nogen tvivl om. Og det er måske i virkeligheden også svagheden ved det behandlingstilbud vi har i dag, det er, der er ikke nok fokus på det der kommer efter. Så det vil jeg give pågældende ret i. Interviewer: Via din erfaring på området, hvor ser du så udviklingspotentiale i forhold til at forbedre netværksarbejdet? Side 62 of 124

64 Interviewperson: Ja og lige netop noget af det vi lige talte om ik os? Det kunne være at man så mere langsigtet på et forløb eller man tænker mere efterværn ind. Dilemmaet i det, det er at man skal passe på, at man ikke bliver for indgribende i en behandlingsindsats og med det der mener jeg, at man skal være meget fokuseret på, at borgeren kommer ud hurtigst muligt og kan agere på egen hånd, så man ikke bliver afhængige af systemet. Interviewperson: Man skal gerne på arbejdsmarkedet, man skal gerne ud og kan danne sine egne relationer, men man kunne godt fokusere mere på den gråzone, der er imellem det og så afslutningen af behandlingen. Uden tvivl. Jeg tænker også man kunne inddrage familien, som vi var inde på lidt tidligere og andet netværk mere i behandlingen. Inde på alkoholområdet der gør man det rigtig meget... Interviewperson:...der er det faktisk, altså, en del af behandlingsgarantien, at man kan inddrage familien. Interviewer: Okay. Interviewperson: Og det kunne man sagtens forestille sig man skulle gøre indenfor vores område også. Det pårørende-tilbud, vi har på Dagcenteret, det er for eksempel frivilligt, det er ikke en del af behandlingstilbuddet, som sådan. Det sådan nogen tiltag man kunne tage fat i, i fremtiden tænker jeg. Og så tænker jeg også et bredere samarbejde i kommunen simpelthen, og andre instanser er rigtig vigtig fordi, at en måde at danne netværk er for eksempel også via arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Og hvis der ikke er en mulighed for at komme ud på de områder, når det er man er færdig med behandlingen, så er man rigtig dårligt stillet, så kan det være man sidder hjemme og bliver sofasurfer. Interviewperson: Og det er der ikke ret mange der ser noget positivt i på sigt. Så det er rigtig vigtigt, at jobcentre og uddannelsessteder har et tæt samarbejde med os, så vi kan lave en helhedsorienteret indsats, så vi ikke kun fokuserer om Side 63 of 124

65 vores lille niche, som hedder misbrug og så at det bare er det, så det der ude på den anden det er sådan, det er bare borgerens eget lille problem der skal vi gerne have den her, ja, helhedsorienteret indsats, tænker jeg. Interviewer: Hvordan er samarbejdet i dag mellem jobcenteret og misbrugsbehandlingen? Interviewperson: Det er der i hvert fald. Altså, vi har samarbejde, vi har også formelle aftaler, men vi kan blive meget bedre. Interviewperson: Et godt eksempel på det kunne være, at traditionelt, så det jeg mente, med vores lille niche, det er, så har man lavet et behandlingstiltag og så har det været det og så når man har været i den afsluttende fase, så har man inddraget jobcenteret for eksempel. Her kunne man godt sådan mere tidligere i forløbet inddrage jobcenteret, så man måske var i behandling, lad os sige 2-3 dage i ugen og de sidste 2 dage i ugen kunne man måske være i et aktivitetstilbud, jobprøvning, jobtræning, hvad ved jeg en praktik, så man har en uge der også er mere fyld på. Og at man simpelthen har to forløb kørende sideløbende. Det tænker jeg kunne være rigtig godt. Der er også nogen der har behov for, det kun er behandlingen der er fokus på, fordi at man måske er så ramt psykisk, og man er meget sårbar, så man har brug for ro. Og det er sådann noget man skal vurdere individuelt, tænker jeg. Der er helt klart nogen der vil have gavn af et bredere samarbejde med for eksempel jobcenteret, det er der slet ikke nogen tvivl om eller uddannelsessteder for den sags skyld. Interviewperson: Det kunne også være en tømrer-lærling, hvor en mester måske indgår i samarbejde og accepterer, at man har en lærling i praktik, eller i behandling sideløbende praktikken. Det kunne man sagtens forestille sig også, fordi at så opretholder man stadigvæk lidt eksistensgrundlaget, der gerne skal være der bagefter også altså arbejde eller uddannelse. Så det er helt klart et område jeg vil pege på, hvor man kunne fokusere lidt mere. Mm. Interviewer: Nu nævner du meget det her, også fordi det vi snakker om, med socialt netværk... Side 64 of 124

66 Interviewperson: Ja. Interviewer:...hvor alkoholbehandlingen har inddraget det, som en del af behandlingarantien, hvad tænker du socialt netværk har af betydning for livskvaliteten for borgerne? Interviewperson: Mm. Den har en kæmpe stor indflydelse på det, fordi at mange af de borgere vi har, der ikke har noget netværk overhovedet, de er ekstremt sårbare. De er ekstremt sårbare, de har kun sig selv og så kommer de ind i vores system, og så bliver vi faktisk deres primære netværk. Interviewperson: Og det er meget godt i det perspektiv, at vi skal lave en behandling og tillid, og tillid til os som behandlere er rigtig vigtig, men på længere sigt, så er det rigtig rigtig usundt. Interviewperson: Og det her jeg tænker på, at man skal have et fundament, som er holdbart i længden, når du skal ud og leve dit eget liv, der skal du helst ikke være afhængig af et system. Og lige netop de mennesker her, der intet har udover de få mennesker de har som behandlere, som deres primære relationer, det er simpelthen for sårbart og det er rigtig mange af de mennesker der også, når de kommer ud på den anden side, falder i ret hurtigt igen. Interviewperson: Fordi de oplever simpelthen ensomheden som væren for voldsom. Man kan måske endda forestille sig, nogen de simpelthen tager tilbagefald for og komme tilbage i systemet igen, det ville ikke være mig helt fjernt og tænk det. Interviewer: Nej. Grunden til, at jeg stilte spørgsmålet, det var fordi at hvis du læser formålsparagraffen i serviceloven, så står der blandt andet der er at fremme livskvaliteten hos borgerne. Interviewperson: Ja. Side 65 of 124

67 Interviewer: Ja. Og så i den forbindelse, så vil jeg høre, hvordan du vil beskrive hvad livskvalitet er? Interviewperson: Ja. Ja, altså først og fremmest så er det jo individuelt hvad livskvalitet er. Men for mig, så er en af de grundlæggende ting, det vil helt klart være og have et sundt netværk, som du kan falde tilbage på ikke kun, når det er at du har behov for hjælp... Interviewperson:...men os dele de glæder der er, det synes jeg faktisk er ret vigtigt og fokusere på også. At man skal sku også have nogen man kan gå ud og leve et liv sammen med og dele sine glæder med. Og så er det jo liv på nogle præmisser, som er ens egne tænker jeg. Og det er selvfølgelig inden for nogle rammer der er gældende for samfundet, man kan ikke bare gå ud og fyre den af og lave kriminalitet og sådan noget, men det er faktisk også de færreste der faktisk ønsker og gøre det. Så det er sådan nogle ret grundlæggende ting ved livskvalitet for mig, det er at du har de mennesker omkring dig som du holder af og som holder af dig. Og det er også her vi ser skaden fordi der er nogle mennesker der er ektremt omsorgssvigtet. Interviewperson: Og det er også dem vi skal hjælpe, til at komme ud på den anden side, så måske finde nogle mennesker man kan få omsorg fra og kan give omsorg til. Det er en grundlæggende ting omkring livskvalitet tænker jeg. Interviewer: Ja. Hvordan oplever du at dine medarbejderes arbejde støtter og fremmer livskvalitet i borgernes liv? Interviewperson: Altså, der hvor jeg tænker jeg ser det tydeligst, det er faktisk den tillid jeg ser vores borgere ligger i hænderne på de ansatte. Det er virkelig en kæmpe kæmpe tillidserklæring, at de kommer ind af vores dør og fortæller alt der har foregået i deres liv, lige fra de største omsorgssvigt til de værste overgreb, kommer de faktisk ind og ligger i hænderne på behandlerne. Og det er jo en tillidserklæring der er kæmpe stor og også en meget stor opgave. Så det er i hvert fald for mig et billede af, at der kommer nogen ind og stoler 100% Side 66 of 124

68 på de mennesker der går og arbejder med det her. Og det er også det der gør, at der nogen gange sker rigtig gode resultater. Interviewperson: Det er, at der er denne her tillidsbaseret relation imellem dem, på trods af, at der er et forhold der hedder borger og professionel. Og det er en meget svær, hvad skal man sige, sondring der er der simpelthen... Interviewperson:...men det lykkedes rent faktisk nogen gange. Nu har jeg faktisk glemt hvad det var du spurgte om. Interviewer: Hvordan oplever du at dine medarbejderes arbejde støtter og fremmer livskvalitet i borgernes liv? Interviewperson: Ja. Der vil jeg sige, den der tillid, som jeg sådan lige var inde på, det er jo så fundamentet for, at det egentlige arbejde kan gå i gang, fordi er tilliden der ikke, så sker der ikke noget. Interviewperson: Hvis du går ind I en behandling med mistro til alt, så er det rigtig svært og få nogle resultater med det. Men har du tilliden, det kan godt være at det tager tid, men det er jo noget man kan opbygge igennem relationen, så er det at jeg kan se der sker nogle resultater lige pludselig. Så kan man faktisk se en borger, der måske kommer ind fuldstændig forhutlet, ikke har noget netværk, ingen ønsker om fremtiden, ingen planer om fremtiden til lige pludselig så har du netværk bygget op igen, der ønsker og planer om familie, om uddannelse, arbejde og de begynder rent faktisk på uddannelse. Og tit og ofte ser vi faktisk også borgere der kommer tilbage igen, for ligesom lige og vifte med flaget og sige her er jeg og jeg klarer det faktisk skide godt og det er helt fantastisk og se og så ved man, så er opgaven løst. Interviewperson: Og det vil være et klassisk eksempel, og dem har vi faktisk mange af der kommer. Vi har også mange af dem der kommer, fordi at røven den hænger lige i vandskorpen... Side 67 of 124

69 Interviewperson:...men det er jo et råb om hjælp og så kommer de selvfølgelig ind igen. Interviewer: Sådan ca. hvor stor tilbagefaldsrate oplever I på Dagcenter for Misbrug? Interviewperson: Åh, det er svært at sige og helt konkrete tal har jeg ikke. Men jeg ved at gennemførelses-procenten af behandling ude på Dagcenter for Misbrug ligger omkring 50%, og når man gennemfører en behandling, så kommer du ud og er stoffri. Interviewer: Ja. Interviewperson: Hvordan tallene så er for tilbagefald, det er en anden sag. Men altså, jo længere tid du har været i en behandling, jo større chance er der også for, at du forholder dig stoffri længere tid efterfølgende. Interviewer: Okay. Interviewperson: Og så arbejder vi under to begreber, tilbagefald og slip. Og forskellen på det er, at slip, det kan være, lad os sige at du færdiggør din behandling, du kommer ud på en uddannelse og så en weekend falder du i og tager stoffer, men du griber faklen og så kommer du op på hesten igen og forholder dig stoffri igen det er et slip, det er faktisk noget man kan bruge meget konstruktivt, så det ser vi ikke på, som værende et tilbagefald. Her kan du faktisk drage nogle rigtig gode erfaringer, hvad var det de gav, hvorfor gjorde jeg det og hvilke konsekvenser har det for og så bruger du den erfaring og kommer videre. Tilbagefald, det der hvor du simpelthen falder i hullet og du bliver dernede og er massivt misbrugende. Vi har rigtig mange der oplever slip efter en endt behandling, men vi har selvfølgelig også nogen der oplever tilbagefald. Og de er dem, der som regel bliver gengangere. Men helt konkrete tal, det kan jeg ikke lige give dig her og nu, men du kan selvfølgelig, jeg vil tro du kan finde nogle inde på Center for Rusmiddelsforskning på landsplan, kunne jeg forestille mig. Men den er jo, den er relativ høj. Jeg tør ikke komme med et bud. Side 68 of 124

70 Interviewer: Det er også okay. Hvilke socialfaglige metoder bruges i forbindelse med fremme af livskvalitet i borgernes liv? Interviewperson: Jeg vil sige én af de grundlæggende ting det er relationsarbejde. Relationsarbejde er afgørende for alt hvad vi laver ude i behandlingen. Interviewperson: Fordi der er mange behandlingstilbud, der er mange retninger indenfor behandlingen kognitiv terapi, gestalt terapi, hvad ved jeg men du kan ikke lave nogle af de ting her, hvis ikke du har dannet en relation til borgeren. Så det er faktisk, det er essensen af det hele, det er at du kan oprette relation og tillid, som jeg var inde på før os, så det er måske vores vigtigste værktøjer i virkeligheden. Interviewperson: Det er og danne en relation og det kan man gøre på rigtig mange måder og det bliver også meget individuelt. Når folk ude fra ser på, hvad behandlere laver, så kan de godt tænke, det er rent hygge det der, men oftest, ikke oftest altid så er der en tanke bag det og når jeg siger det, så et eksempel kunne for eksempel være, at når vi får en borger, så kan det godt være at man ikke taler om misbrug og behandling som sådan, de første 3 uger, så kan det være man bare går og hyggesnakker, det kan være man tager et spil pool med en borger og det er simpelthen fordi der er en hel klar og bevidst tanke fra behandleren om, at nu skal man oprette den her relation, borgeren skal få tillid så lige pludselig begynder han at åbne op, så er det du kan begynde det grundlæggende behandlingsarbejde terapien. Så ja, relationsarbejde er en socialfaglig indsats, som overskygger det hele vil jeg næsten sige. Interviewperson: Uden tvivl. Interviewer: Jeg synes det er interessant, fordi jeg har spurgt dine medarbejdere om det samme... Side 69 of 124

71 Interviewperson: Ja. Interviewer: Og begge gange har det første svar været kognitiv terapi. Interviewperson: Ja, ja. Det kan jeg godt forstå de svarer. Interviewer: Og det er egentlig også det der står på nettet, hvis du går ind og kigger... Interviewperson: Ja. Interviewer: Så synes jeg det er interessant, fordi hvis jeg spurgte sådan lidt mere ind til hvad de ellers havde og sådan, og jeg synes lidt det med relationen, det blev sådan lidt overflødiggjort og du fremhæver det lidt som noget af det vigtigste... Interviewperson: Ja, rigtigt, rigtigt. Interviewer:...af det i laver. Interviewperson: Man kan sige den kognitive terapi er jo vores referenceramme. Interviewperson: Det er den vi sådan grundlæggende arbejder ud fra og så har vi de andre retninger, alt efter hvad borgerne har behov for. Men det er rigtigt, hvis man taler relationsarbejde eller relationspædagogik for den sags skyld, så bliver det måske lidt fluffy på en eller anden måde og det kan være det er derfor man ikke ligger vægt på det så meget. Interviewperson: Måske er det også fordi man tænker, at der i det kognitive arbejde ligger relationsarbejde det tør jeg ikke sige. Interviewer: Nej. Interviewperson: Men det er interesant. Interviewer: Men det kognitive, det er jeres referenceramme, som du siger.. Interviewperson: Ja. Side 70 of 124

72 Interviewer: Arbejder I ud fra nogle andre perspektiver? Interviewperson: Ja, et eksempel kunne for eksempel være gestalt terapeutisk. Interviewer: Ja. Interviewperson: Som er en tilgang man har brugt på mange døgninstitutioner år tilbage også, man har så... det gør man ikke så meget længere, fordi at den gestalte terapeutiske tilgang kan være meget indgribende i et menneskes liv, det kan også åbne op for nogen ting i et menneske, som kan være ret omfattende i den forstand, at de mennesker vi har med og gøre, ofte har oplevet massive omsorgssvigt for eksempel. Og hvis man rent terapeutisk går ind og arbejder med det og kigger meget på fortiden, så skal man være meget sikker på, at man kan lukke det ned igen og sende borgeren ud af døren, på en ordentlig måde, så man ikke sender et menneske der er mere sårbar ud af døren. Interviewperson: Og det har vi et kæmpe ansvar fordi at vi er et dagbehandlingstilbud, så vi sender folk ud af døren, efter kl. 15 hver dag og så skal vi simpelthen være sikre på, at vi gør det på en ordentlig måde. Derfor er den kognitive måde, en meget ordentlig måde og gøre det på, fordi den sigter meget fremadrettet, vi åbner ikke for meget op i fortiden, vi fokuserer på fremtiden og hvilke muligheder du har derude. Men der er nogle borgere der har behov for den her, for eksempel, gestalt terapeutiske tilgang. Nogle andre retninger det kunne være det narrative, det arbejder vi også rigtig meget med livshistorier. Interviewperson: Psykodynamisk, vi har også nogen ansatte der er uddannet inden for det. Og det er noget vi tilpasser, alt efter hvad det er, det enkelte menneske har behov for. Så vi har faktisk mange retninger. Interviewer: Ja. Side 71 of 124

73 Interviewperson: Vi ligger os ikke 100% på én retning og siger det er det vi gør. Interviewer: Nej. Interviewperson: Vi prøver og tage lidt af det hele, alt efter hvad borgeren har behov for. Men vores referenceramme er kognitiv og den kognitive tilgang handler faktisk rigtig meget om og stjæle fra andre retninger. Interviewer: Nå, okay. Interviewperson: Og bruge det bedste af det, tænker jeg. Interviewer: Ja. Interviewperson: Ja. Der er i hvert fald mange elementer af andre retninger i det. Interviewer: Har I erfaringer med andre socialfaglige metoder i forbindelse med... det har du lige svaret på... Qua din erfaring på området, hvor ser du så udviklingspotentiale i forhold til at fremme livskvaliteten... Interviewperson: Mm. Interviewer:...for borgeres liv, så de på sigt forbliver stoffri? Interviewperson: Mm. Ja, jeg har været inde på nogen af tingene ik os, men noget af altså... netværk, som vi har været inde på, som din opgave vidst også handler om, ja, så er det helt klart et sted, man kán og bør sætte ind. Som jeg også har været inde på tidligere, så det her med det liv der kommer efter behandlingen, altså uddannelse, arbejde er ekstremt vigtigt. Du skal simpelthen have et fundament og nogle udsigter til noget efter behandlingen. Altså vi har allesammen drømme og det har de her borgere også og de skal ud og efterleves og de fleste af dem, de ønsker faktisk bare et helt almindeligt liv med arbejde og familie og det skal vi gerne hjælpe med til og skabe grundlaget for, at de kan gøre. Side 72 of 124

74 Interviewperson: Utydeligt. Så det er to ret vigtige indsatser. Ja, måske endda de vigtigste indsatser. Så har vi også en helt anden gruppe, som er de dobbelt diagnosticerede... Interviewperson:...De har ekstrem behov for hjælp til at forholde sig til deres lidelser, via samtaler eller måske medicinering også, ik os? men der har vi altså også et kæmpe ansvar og det er måske også et eksempel på et samarbejde, fordi vi har et rigtig godt samarbejde med psykiatrien også. Interviewperson: Det nævnte jeg ikke før, men det er også et ret væsentligt samarbejde vi har med dem. Ja. Interviewer: Nu du nævner det, så én af dine medarbejdere, fortalte, at han var en del af udviklingen af samarbejdet... Interviewperson: Ja, screeningsprojekt. Interviewer: Ja.. Og han sagde, at det var nået rigtig langt over de sidste mange år... Interviewperson: Ja. Interviewer: Men der var rigtig lang vej endnu. Interviewperson: Ja. Interviewer: Kan du fortælle lidt mere om det? Interviewperson: Mm. Altså først og fremmest kan man sige, at i gamle dage, der var det sådan, at misbrugsbehandlingen og psykiatrien modarbejdede lidt hinanden, kan man godt kalde det... Interviewperson:...fordi at psykiatrien ønskede ikke at behandle folk der var i misbrug, fordi det havde man en tilgang til... det var ikke muligt og omvendt kan man sige, vi som misbrugsbehandlere har ikke været gode nok til og kunne Side 73 of 124

75 behandle de mennesker der har været syge. Og så står man lidt, hvem kom først hønen eller ægget... Interviewer: Ja. Interviewperson: Hele essensen af det her samarbejde, det er og nedbryde de her barriere, så vi rent faktisk kan samarbejde om det, fordi man kan godt lave behandling på mennesker som har psykiatriske problemstillinger og de kan også behandle folk der er i misbrug i psykiatrien, det er der slet ikke nogen tvivl om, det viser undersøgelser. Og man kan sige, kan vi hjælpe til, at stabilisere et menneske i deres misbrug, så skaber vi bare en endnu bedre grobund for at de kan arbejde med de her mennesker. Men det handler i bund og grund om også og være bedre til og åbne døre for hinanden, og det er det screeningsprojektet er en del af, det er simpelthen, at, har vi nogle borgere, hvor vi har mistanke om, at der er problematikker rent psykiatrisk, jamen så kan vi screene dem og så kan vi ret relativt hurtigt sætte dem ind i deres system og så har vi et samarbejde der. Og det er ekstremt vigtigt, fordi man hører jo hver dag i medierne, snakker om dobbelt diagnoseproblemtikker ik os?... Interviewperson:...hvor psykotiske mennesker kan blive af misbrug og så videre. Så det er noget der vil være meget fokus på de næste år. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Interviewer: Det er meget interessant. Interviewperson: Det er rigtig meget interessant, det der ja. Interviewer: Vi er faktisk igennem min interviewguide... Interviewperson: Ja. Interviewer: Men jeg har lige.. sådan et enkelt spørgsmål, det er sådan mere interesse... Interviewperson: Ja. Interviewer:... og nu tabte jeg den lige. Jo, i forbindelse med udvælgelsesprocessen af de interviewpersoner jeg har haft... Side 74 of 124

76 Interviewperson: Ja. Interviewer: Der har jeg jo fået hjælp fra dig til og finde dem... Interviewperson: Mm. Interviewer:...hvad har du gjort dig af overvejelser i forbindelse med og udvælge.. altså har du gjort dig nogle overvejelser, nogle bestemte medarbejdere du har udvalgt til det, eller bestemte borgere, eller... Interviewperson: Mm. Nej, jeg har ikke.. hvad angår borgere har jeg som sådan ikke gjort det, den eneste ting jeg måske kunne have skrevet mig bag øret, når jeg udvælger nogen, det er om det er en borger der er sådan villig til og fortælle om sig selv, fordi der er nogle borgere der holder kortene meget tæt på hånden, og det må man respektere. Interviewer: Ja. Interviewperson: De siger som regel også fra, når man spørger om sådan noget. Så det er selvfølgelig et issue jeg har haft, når jeg har udvalgt. I forhold til behandlere og rådgivere, der tror jeg faktisk ikke... det eneste jeg har måske har lige lidt in mente, det er, at jeg vil ikke have en alt for nyansat... Interviewperson:...fordi så er der ikke så meget erfaring og relatere til. Interviewer: Nej. Interviewperson: Ellers så har jeg ikke, nej. Interviewer: Hvordan har din tilgang været, er det noget du bare har lagt frem og så har de selv kunne melde sig til eller? Interviewperson: Jeg tror min fremgang har været, at jeg har... jeg kan ikke huske om jeg har skrevet en mail eller om jeg har haft det oppe på et personalemøde... hvor jeg har fortalt om, at der er en socialrådgiverstuderende der er ved og lave bachelor, og i forbindelse med det er der en opgave der omhandler vores område og har brug for nogle interviews. Så mener jeg faktisk folk selv har meldt ind på det. Det er jeg ret sikker på ja. Interviewer: Ja. Side 75 of 124

77 Interviewperson: Og hvad borgerne angår, så har jeg, som jeg sagde, de kriterier jeg ligesom har valgt ud for, dem har jeg nævnt for de ansatte og så har de valgt ud fra det. Interviewer: Okay. Interviewperson: Fordi de har den daglige omgang med borgerne. Så er det bedst at gøre det sådan her. Så jeg tror det er de tanker der ligger bagved. Interviewer: Det er rigtig fint. Har du nogle spørgsmål? Interviewperson: Nej det tror jeg ikke. Interviewer: Nej. Interviewperson: Men gode spørgsmål. Interviewer: Tak. Side 76 of 124

78 Bilag 2: Computerstøttende interview med lederen for stoffri afdeling, Esbjerg Kommune Problemformulering Hvilken betydning har netværksarbejde, medinddragelse og tværfagligt samarbejde i forhold til, at formindske risikoen for tilbagefald, for borgere med et tidligere misbrug? Undersøgelsesspørgsmål 1: Interviewer: Hvor stor vægt bliver der lagt på netværksarbejdet på Dagcenter for Misbrug/Center for Misbrug? Interviewperson: Relativ stor vægt, der arbejdes meget med at opbygge netværk i behandlingen som et led i et stoffrit liv. Der arbejdes med det i teorien/behandlingen hvorefter borgeren skal ud og afprøve i praksis. Interviewer: Hvilken netværks-model tager du udgangspunkt i? Interviewperson: Vi arbejder ikke ud fra nogen bestemt model, men arbejder ud fra den tro at alle mennesker har behov for menneskelig kontakt og støtte for at klare sig igennem livets kriser. Ydermere at vi som mennesker har brug for medmennesker at spejle os i for at danne en identitet. Interviewer: Hvilken betydning oplever du, at det sociale netværk har for borgerens fastholdelse af stoffrihed? Interviewperson: Netværket har en ret afgørende betydning for fastholdelse af stoffrihed og i virkeligheden kan man anskue det omvendt og se hvor stor en påvirkning et negativt netværk kan have på et individ. Interviewer: Hvilken identitet/selvopfattelse oplever du, at borgeren kommer med når de træder ind af døren? Uddyb gerne svaret. Interviewperson: Som oftest har vi borgere der ikke har meget selvværd eller selvtillid det er med tiden blevet nedbrudt og deraf har grundlæggende mistillid til andre mennesker. Et paradoksalt problem er at stofferne kan være behjælpelig til at begå sig bare lidt i sociale sammenhænge for borgeren har aldrig fået hjælp til sine grundlæggende problemer. Dermed kan man sige at det Side 77 of 124

79 ikke er misbruget der er problemet i sig selv men at misbruget er et udtryk for de egentlige problemer mennesket har fx manglende netværk/ensomhed Interviewer: Når borgeren er færdigbehandlet, forlader de så behandlingen med en anden identitet/selvopfattelse? a. Hvis ja fortæl lidt mere om dette. Interviewperson: Som oftest har borgeren får genopbygget noget netværk og ikke mindst identitet i et behandlingsforløb. Nogen er så velfungerende at de kan begå sig i samfundet på lige vilkår som den normale borger andre vil aldrig helt komme sig over de svigt de har oplevet i deres liv eller de skader et misbrug har påført dem. b. Hvis nej fortæl lidt mere om dette Interviewer: Tænker du, at dit arbejde med netværk kan være af betydning for borgerens selvopfattelse/identitet? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor ikke?. Interviewperson: Ja hjælpen giver borgeren det ekstra skub i trygge rammer som han/hun oftest ikke vil evne selv og derved være medvirkende til at opbygge ny identitet. Interviewer: Hvilken betydning tænker du, at borgerens selvopfattelse/identitet har for fastholdelse af et stoffrit liv? Interviewperson: Altafgørende har du et lorteliv og ser dig selv på samme måde er stoffer i manges tilfælde et eneste alternativ. Interviewer: Hvordan kan netværksarbejdet forbedres? Er der udviklingspotentiale? Interviewperson: Fastholdelse det er en fin balance idet vi ikke må gøre vores borgere afhængige af et professionelt system. Gør vi det hjælper vi ikke borgeren men skaber et yderlig problem. Det handler om at se et udviklingspotentiale i ALLE mennesker! Selvhjælpsgruppper kan være et udmærket værktøj og ellers opfølgning fra behandlingssystemet Undersøgelsesspørgsmål 2: Side 78 of 124

80 Interviewer: Hvordan forstår du begrebet medinddragelse? Interviewperson: Borgeren får en tydelig og betydelig indflydelse på behandlingsplanen Interviewer: Inddrager du borgeren i behandlingsforløbet? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor ikke? Interviewperson: Kan ikke svare ud fra egen praksis Interviewer: Hvordan sikrer du, at borgeren bliver inddraget i forløbet? Interviewperson: Kan ikke svare ud fra egen praksis Interviewer: Hvilken betydning tænker du, at medinddragelse har for borgerens oplevelse af forløbet? Interviewperson: Medinddragelse betyder at borgeren tager ansvar på en anden måde i det planen er borgerens egen og ikke en myndighedsrådgiver eller behandler Interviewer: Hvordan tænker du, at borgerens ejerskab over eget liv har betydning for fastholdelsen af stoffrihed? Interviewperson: Mit bud er at gennemførselsprocenten stiger Interviewer: Hvordan kan medinddragelsen af borgeren forbedres? Er der udviklingspotentiale? Interviewperson: Masser borgere kan medinddrages på mange flere plan. Fx i ansættelsessamtaler, udvikling nye behandlingstiltag mm Undersøgelsesspørgsmål 3: Interviewer: Hvilke samarbejdspartere har du som rådgiver på Dagcenter for Misbrug/Center for misbrug? Interviewperson: Kan ikke svare ud fra egen praksis Interviewer: Hvordan oplever du samarbejdet med dine samarbejdspartere? Interviewperson: Kan ikke svare ud fra egen praksis Side 79 of 124

81 Interviewer: Hvordan sikrer det samarbejde der er nu, kontinuitet i sagsbehandlingen/behandlingen? Interviewperson: Formelle samarbejdsaftaler med fx jobcentre og psykiatri kan være med til at skabe bedre behandling Interviewer: Hvilken betydning tænker du, at det tværfaglige samarbejde har for borgeren? Interviewperson: En bedre indsats til gavn for borgeren Interviewer: Oplever du sammenhæng i sagsbehandlingen/behandlingen? a. Hvis ja, hvordan? b. Hvis nej, hvad går så galt? Interviewperson: Både/og. Myndighedsrådgivere kan til tider have virkelighedsfjerne målsætninger som ikke er lig med virkeligheden pga fejlfortolkninger eller slet og ret at borgeren har været for påvirket. Interviewer: Tænker du, at der er udviklingspotentiale indenfor det tværfaglige samarbejde? c. Hvad kan samarbejdspartere gøre bedre i samarbejdet? d. Hvad kan I gøre bedre i samarbejdet? e. Hvordan tænker du, at I kan forbedre samarbejdet? Hvad skal der til? Interviewperson: Kommunikation og samarbejdsaftaler er vejen frem! Interviewer: Hvordan tænker du, at det tværfaglige samarbejde er af betydning for borgerens fastholdelse af stoffrihed? Interviewperson: Igen er jeg sikker på at gennemførselsprocenten er højere alt efter om hvor inddraget borgeren er! Side 80 of 124

82 Bilag 3: Computerstøttende interview med Socialrådgiver, Dagcenter for Misbrug Problemformulering Hvilken betydning har netværksarbejde, medinddragelse og tværfagligt samarbejde i forhold til, at formindske risikoen for tilbagefald, for borgere med et tidligere misbrug? Undersøgelsesspørgsmål 1: Interviewer: Hvad betyder socialt netværk for dig? (Hvis jeg har interviewet dig engang, se så gerne bort fra dette spørgsmål) Interviewperson: Det sociale netværk er for mig med udgangspunkt i et netværkskort, nogle primære personer såsom kæreste, børn, familie og nære venner, til et sekundært netværk at gode bekendte, venner og måske nogle andre betydningsfulde voksne eksempelvis st. kt. Personer eller behandlere til tertiære netværk med læge, bekendte, off. Myndigheder o.l. Interviewer: Hvor stor vægt bliver der lagt på netværksarbejdet på Dagcenter for Misbrug/Center for Misbrug? Interviewperson: Det meste handler netop om dette, da de fleste der går herude har meget svært ved at danne netværk. Misbruget er en måde at løse eksempelvis problemer med ensomhed, at føle sig forkert og have svært ved at være sammen med andre mennesker. De sociale aktiviteter på gruppe og i huset har stor vægt i behandlingsplanlægningen. Interviewer: Hvilken netværks-model tager du udgangspunkt i? Interviewperson: Tidligere beskrevet. Interviewer: Hvilken betydning oplever du, at det sociale netværk har for borgerens fastholdelse af stoffrihed? Interviewperson: Vigtigheden af et nyt socialt netværk og det at sige farvel til et tidligere aktivt stofbrugende netværk har stor betydning for borgerens succes hen til et sundt netværk og liv. Side 81 of 124

83 Interviewer: Hvilken identitet/selvopfattelse oplever du, at borgeren kommer med når de træder ind af døren? Uddyb gerne svaret. Interviewperson: Borgeren har ofte dårlige social træning, altså dårlig træning i helt almindelige situationer såsom det at spise sammen, tale sammen. De tager i starten en del af misbrugsadfærden, altså hvor det at have en funktion i misbrugsmiljøet har en stor vægt. Det kunne være det at være den stærke, det at være den underkuede, der pleaser de andre, ham der kan skaffe ting osv. måske også en forståelse af, at behandlingen skal hjælpe dem, hvor mit bud er at behandlingen skal støtte op om de forandringer borgeren skal foretage, hvilket er den svære del. Interviewer: Når borgeren er færdigbehandlet, forlader de så behandlingen med en anden identitet/selvopfattelse? c. Hvis ja fortæl lidt mere om dette Interviewperson: De er i hvert fald blevet i stand til at sætte ord på hvad de tænker og føler. Om de er blevet bedre til at være undersøgende på sig selv og andre i deres liv er nok tvivlsomt, men det er for mig at se her de skal rykke sig, at turde tage ansvaret for deres eget liv, hvilket er rigtigt svært for de fleste. d. Hvis nej fortæl lidt mere om dette Interviewperson: 4-6 måneder her kan være et frø der er plantet til forandring, men selve processen med forandring tager flere år og noget borgeren først begynder på mens de er her, men som de ikke kommer i mål med på den korte tid. Interviewer: Tænker du, at dit arbejde med netværk kan være af betydning for borgerens selvopfattelse/identitet? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor ikke? Interviewperson: Netværk er en blandt flere punkter der skal komme på plads ift. borgeren. Her skal samtidig nævnes, bolig, helbred, økonomi, kriminalitet, familieforhold, psykiatri osv. For nogle betyder det at få et nyt netværk rigtigt meget, for andre er det nogle af de andre punkter jeg nævnte der virkelig rykker folk ud af misbrug. men ja det kan også være netværket der har stor betydning for borgerens udvikling. Side 82 of 124

84 Interviewer: Hvilken betydning tænker du, at borgerens selvopfattelse/identitet har for fastholdelse af et stoffrit liv? Interviewperson: Det at kunne skabe en ny identitet gennem en anderledes selvopfattelse er grundstenen i stoffri behandling. men det er ofte begivenheder udenfor personen, der rykker dem helt væk fra misbruget. Her kunne nævnes en kæreste, et arbejde, en uddannelse, børn og stærke livs oplevelser, hvilket kan give et afsæt til et nyt liv. Der skal ligesom noget mere spændende eller udfordrende til for at det giver mening for mennesker at rykke væk fra deres nuværende løsning stoffer er en løsning på et problem. Senere bliver stofferne problemet, men det stofferne skulle løse eller kompensere for, skal så løses på en ny måde nu. har man svært ved at være sammen med andre mennesker vil det jo stadig være sådan, uanset om man tager stoffer eller ej. Interviewer: Hvordan kan netværksarbejdet forbedres? Er der udviklingspotentiale? Interviewperson: Netværk er vigtigt, men forudsætter en personlig proces med en accept af ens problem, erkendelse af de skader det har medført og villigheden til at forandre sig og tage nogle svære beslutninger; gode som dårlige, hvilket et stoffrit liv kræver. Jeg tror en indsigt i sig selv, stofferne, trang, tilbagefaldsforebyggende arbejde, selvindsigt og bevidsthed skal være tilstede før netværket kan blive større. Undersøgelsesspørgsmål 2: Interviewer: Hvordan forstår du begrebet medinddragelse? Interviewperson: Handler for mig om at give andre en mulighed for at vælge til og fra i deres liv. Interviewer: Inddrager du borgeren i behandlingsforløbet? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor ikke? Interviewperson: Det tænker jeg at jeg gør ved som det første at spørge dem, hvorfor de er kommet og hvad de ønsker at arbejde sammen med mig om. Her forsøger vi at afstemme forventninger og arbejde i samme retning. Der er ofte Side 83 of 124

85 langt fra det jeg forestiller mig er et godt liv og det borgeren forestiller sig er et godt liv. Interviewer: Hvordan sikrer du, at borgeren bliver inddraget i forløbet? Interviewperson: Jeg afstemmer de arbejdspunkter, der er udstykket fra rådgivers side med borgeren. Efter hver samtale giver jeg altid borgeren to spørgsmål, nemlig hvordan har det været at være sammen med mig i den sidste time og hvad tager du med fra samtalen, hvis overhovedet noget. Interviewer: Hvilken betydning tænker du, at medinddragelse har for borgerens oplevelse af forløbet? Interviewperson: Jeg tror vi alle genkender en aftale med en læge eller andet off. Personale, hvor vi ikke har mærket den person vi sidder overfor, fordi han eller hun ikke har været tilstede mentalt. Vi skal kunne rumme os selv for at kunne rumme en anden. Interviewer: Hvordan tænker du, at borgerens ejerskab over eget liv har betydning for fastholdelsen af stoffrihed? Interviewperson: Det er så vigtigt og egentligt er det ofte ligegyldigt, hvad vi som system, siger eller gør. Borgeren handler ofte autonomt, altså uden andres hjælp og det er ofte her forandringen sker. De kommer også kun her i x antal timer og har så mange flere timer ude i deres eget liv, hvor de kæmper, beslutter sig, lever på en bestemt måde, hvilket er det der rykker dem til et nyt sted i deres liv. Interviewer: Hvordan kan medinddragelsen af borgeren forbedres? Er der udviklingspotentiale? Interviewperson: Vi kunne lave et system, hvor de selv kunne vælge deres egen behandlingsplan, sammensætte deres egen behandling, hvilket helt sikkert bliver fremtiden. Hermed kan de også bedre tage ansvaret for deres valg. Lige nu giver vi dem ofte en plan med som de så skal følge. Mandag fra kl er der gruppe, torsdag fra kl er der gruppe, en individuel samtale pr. uge. 1 statusmøde hver 3. måned osv. osv. Vi planlægger deres behandling. Undersøgelsesspørgsmål 3: Side 84 of 124

86 Interviewer: Hvilke samarbejdspartere har du som rådgiver på Dagcenter for Misbrug/Center for misbrug? Interviewperson: Jobcenter, Kriminalforsorg, børne og unge psykiatrien, distriktspsykiatrien, Interviewer: Hvordan oplever du samarbejdet med dine samarbejdspartere? Interviewperson: Godt, men ofte også spild af ressourcer. De burde indkaldes, når det er nødvendigt og ikke helt automatisk, hvis det stod til mig. Interviewer: Hvordan sikrer det samarbejde der er nu, kontinuitet i sagsbehandlingen/behandlingen? Interviewperson: At vi hver 3. måned sætter os ned sammen med borgeren og ser på de behov borgeren har og sammen laver en plan for forløbet fremadrettet sikrer en form for kontinuitet. Tidligere kunne man være indskrevet i flere år på forskellige institutioner, da møderne ikke blev afholdt efter en skabelon. Set i det lys fungerer det vi nu gør bedre en tidligere. Interviewer: Hvilken betydning tænker du, at det tværfaglige samarbejde har for borgeren? Interviewperson: At borgeren bliver hjulpet videre til andre der kan hjælpe med andet, eksempelvis psykiatri, st.kt. person, mentor, off. Bolig eller andet. Interviewer: Oplever du sammenhæng i sagsbehandlingen/behandlingen? f. Hvis ja, hvordan? Interviewperson: Der er helt sikkert hjælp at hente i systemet. men om borgeren oplever det som hjælp eller kontrol kunne være spændende at undersøge. Igen om der er sammenhæng i behandlingen, må være noget borgerne må svare på. Jeg tror jeg selv ville tænke at det er et ret ufleksibelt system, hvor individuelle løsninger ikke altid bliver foretrukket, da der ikke eksisterer alle former for tilbud. g. Hvis nej, hvad går så galt? Interviewer: Tænker du, at der er udviklingspotentiale indenfor det tværfaglige samarbejde? Side 85 of 124

87 Interviewperson: Jeg forestiller mig, at jeg, i fremtiden, er primær kontakt til en borger og følger denne rundt i systemet og trækker på de ressourcer, som jeg kender i systemet. Herved skal borgeren kun have kontakt til en person, som oven i købet kunne matches i forhold til interesser osv. og herved modtage nogle ydelser fra forskellige steder, men med en gennemgående person, som primær kontakt. Hvem gider fortælle sig historie gang på gang til nye mennesker?? h. Hvad kan samarbejdspartere gøre bedre i samarbejdet? i. Hvad kan I gøre bedre i samarbejdet? j. Hvordan tænker du, at I kan forbedre samarbejdet? Hvad skal der til? Interviewperson: At vi tænker mere kreativt i forhold til løsning af opgaver, at kompetencen havner hos den gennemgående primær person, således at de rigtige løsninger frem for de løsninger som kommunen mener er økonomisk er passende, bliver valgt. I Holland har man forsøgt med en sum penge til den primære rådgiver, som kan bruges på alt fra telefon, frisør, tøj, indskud til lejlighed, briller til den man skal hjælpe. og med rigtigt gode resultater. Interviewer: Hvordan sikrer du, at borgeren oplever sammenhæng i sagsarbejdet/behandlingen? Interviewperson: Bruger tid sammen med borgeren. Interviewer: Hvordan tænker du, at det tværfaglige samarbejde er af betydning for borgerens fastholdelse af stoffrihed? Interviewperson: Det væsentligste er i mine øjne den udvikling borgeren er i. Processen hen i mod fastholdelse af stoffrihed kan hjælpes/støttes, men det væsentlige arbejde skal borgeren gøre. Uanset hvad vi sætter foran borgeren, er det i sidste ende et valg, der skal træffes. For nogle er stoffrihed heller ikke det bedste liv. Nogle skal have hjælp i form af psykofarmika, nogle i form af social støtte, andre i form af metadon eller heroinprojektet. Side 86 of 124

88 Bilag 4: Ekstra computerstøttende besvarelse fra socialrådgiver Hej igen ******. Jeg sidder nu og er i gang med udarbejdelsen af analysen i forhold til min bachelor. Jeg er blevet usikker på en af dine besvarelser og vedhæfter derfor spørgsmålet, samt din besvarelse. Derudover sætter jeg det lille stykke ind, som jeg har skrevet til det - det giver dig måske en forståelse af, hvorfor jeg er forvirret. Jeg vil meget gerne, hvis du kan uddybe dit svar eller omformulere det - hvis du har tid selvfølgelig. Spørgsmål:Hvordan tænker du, at det tværfaglige samarbejde er af betydning for borgerens fastholdelse af stoffrihed? Besvarelse: Det væsentligste er i mine øjne den udvikling borgeren er i. Processen hen i mod fastholdelse af stoffrihed kan hjælpes/støttes, men det væsentlige arbejde skal borgeren gøre. Uanset hvad vi sætter foran borgeren, er det i sidste ende et valg, der skal træffes. For nogle er stoffrihed heller ikke det bedste liv. Nogle skal have hjælp i form af psykofarmika, nogle i form af social støtte, andre i form af metadon eller heroinprojektet. Tanker og reflektioner analysedel: Socialrådgiveren er svarer knapt så konkret på spørgsmålet. Han læner sig op af, at behandlingen er en foranstaltning, der skal skabe rammerne for hjælpen og støtten til borgeren, og at det derfor er borgeren der skal gøre arbejdet. Dette læner sig op af, at man i bogen Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv anbefaler, at inddrage borgeren som en del af indsatsen, idet det er ham eller hende der er mester i eget liv (Lauridsen et al., 2010). Sigtet i en tværfaglig indsats er, at man opnår at iværksætte de rette indsatser for de problemstillinger, men er fundet frem til i samarbejde med borgeren. En helhedsorienteret indsats er oftest et udgangspunkt for det tværfaglige samarbejde og jeg må derfor antage, at han mener, at den tværfaglige indsats, som udgangspunkt, er et godt tiltag i vejen mod et stoffrit liv. Jeg kan dog stille mig undrende overfor, at han i citatet henviser til en helt anden målgruppe, end målgruppen for projektet. Målet for målgruppen, både i Side 87 of 124

89 det nærværende projekt, men også for behandlingen på Dagcenter for Misbrug ér stoffrihed. Han henviser til målgruppen, hvor stoffrihed ikke nødvendigvis er målsætningen og jeg kan stille mig undrende overfor, at inddrage denne målgruppen i besvarelsen, når spørgsmålet netop sigter mod stoffrihed. Mvh Linette Hej Linette. Stoffri behandling er udmærket for nogle mennesker, mens andre skal finde en anden vej, som måske indebærer brug af stoffer i en vis grad, uanset om målet i første omgang var stoffrihed. For nogle er stoffrihed lig med mange psykiske problemer, som måske er mere skadende/invaliderende end det at bruge suboxone, metadon eller måske det, at ryge hash for at opnå søvn modvirke sin PTSD eller den svære angst, der gør, at man isolerer sig. Opgørelser fra andre projekter viser, at op imod 70 % (i retning af) af de indskrevne i dagbehandling, har personlighedsforstyrrelser eller egentlige psykiatriske diagnoser (Steen Guldager, screeningsprojektet Århus kommune), så en ting er, at få stoppet sit misbrug en anden ting er, at få taget sig af sin angst/kriminalitet/psykiatri/. Vi er på Dagcenteret også et sted, hvor mennesker gang på gang kommer tilbage for at modtage behandling, men samtidig ser jeg også vores tidligere brugere i substitution, på værestedet rundt omkring, da det ikke er lykkes dem af opnå stoffrihed, som vi håbede ville være vejen, hvilket åbner hele spørgsmålet om hvad dagbehandling kan. Jeg tror dagbehandling kan være med til at få brugeren udredt behandlingsmæssigt, skabe bevidsthed for den enkelte bruger om sig selv og de udfordringer og ressourcer, som de har og måske i sidste ende være med til at afklare den enkelte. Tværfagligt samarbejde og indsats er helt sikkert vigtigt, for at nå hele vejen rundt om brugeren, men nok så vigtigt er det, at møde mennesker, lige der hvor de er. I nogle perioder vil mennesker klare sig godt og vælge gode løsninger, eksempelvis en stoffri periode, mens de i perioder, hvor det ikke går så godt, vil vælge knapt så gode løsninger (tage stoffer, mere kriminalitet, mere alkohol osv.). Vi ved også, at for en del af gruppen på Dagcenteret, gælder, at Side 88 of 124

90 behandling virker så at sige, så længe vi gør det. Når de bliver udskrevet herfra, falder lysten til forandring, motivationen for deres projekt herunder stoffrihed falder ligeledes. Jeg synes det er væsentligt, at tilbyde behandling for mennesker med et stofmisbrug og mener at tværfagligt samarbejde eksempelvis med psykiatrien er helt væsentligt for succes for nogle brugere, hvor de er dobbelt belastede. Vejen ud af misbrug er en proces, som for de fleste varer mange år og noget de skal forholde sig til, længe efter de er stoppet her, med opture, nedture, tilbagefald og alt det der følger med. Det er bare for at sige at stoffri behandling i mine øjne bør favne mere bredt end til dem, der i første omgang lykkes med at blive stoffri. Jeg ved ikke om det bliver mere konkret for dig. men som en klog mand engang sagde til mig, så er der ikke tamme løsninger til vilde problemer. Vi kan ikke løse komplekse problemer med simple løsninger. Det er et meget sammensat problem at arbejde med stofmisbrug og der skal nogle gange sammensatte og komplekse løsninger til, hvorfor både vores behandlingstilbud samt vores samarbejde skal bero på disse komplekse og dermed individuelle løsninger. Ring eller skriv endelig. Det er gode og relevante betragtninger, som du kommer op med. Mvh ****** Side 89 of 124

91 Bilag 5: Interview Borger 1 Jeg vil gøre opmærksom på, at dette interview blev udarbejdet inden jeg udformede min nye problemformulering, og derfor er spørgsmålene altså lavet på baggrund af den gamle problemformulering. Interview-varighed: 25 minutter og 55 sekunder Interviewer: Linette Interviewperson: Borger, som før har været i behandling Interviewet starter Interviewer: Det første spørgsmål jeg har, det går på, hvordan du forstår begrebet socialt netværk hvad betyder det for dig? Interviewperson: Jamen det kan betyde nogen, altså for mig socialt netværk, altså det kan blandt andet være, at hvis jeg går til noget bestemt, enten om det er danseundervisning... Interviewperson:...det kan være socialt samvær for mig. At gå til enten AA eller NA møde, det er også en form for socialt samvær. Interviewperson: Relationer, folk jeg har der er tæt på mig, det er også en form for socialt samvær for mig. Interviewperson: Sådan generelt det er, at være social for mig, de har mange sammenhænge, det kan også være familien, det er også en form for en social sammenhæng. Interviewperson: Men sådan generelt grundlæggende, der er det nok sådan også noget blanding af nogen aktiviteter jeg laver sammen med andre mennesker, som jeg får noget ud af. Side 90 of 124

92 Interviewperson: Som kan være med til min udvikling. Det er sådan noget socialt samvær. Interviewer: Så generelt alle de kontakter du har, i din hverdag? Interviewperson: Ja, det er nogle relationer og bekendte, nok specielt om aftenen. Interviewer: Ja. Interviewperson: Men selvfølgelig altså, socialt, der kan jeg også godt tænke nogle andre baner. Altså med nogen grupper ude i samfundet. Interviewperson: Og det sociale og forskellige samfundslag og alt sådan noget. Altså, omkring det sociale... Interviewer: Ja. Interviewperson: Sådan nogen tanker kan jeg selvfølgelig også godt have omkring det. Interviewer: Hvad tænker du når du siger sådan? Interviewperson: Jamen der tænker jeg bare på, at det er jo ikke alle der er sociale med hinanden, og der er også nogen flere forskellige former og være social på. Interviewer: Ja. Interviewperson: Og det er ikke sikkert, det der er socialt for mig, er det samme som og være social for nogen andre... Interviewer: Nej. Interviewperson:...der er sammen på en anden måde, end den måde jeg er sammen med mine relationer på. Interviewperson: eller med de mennesker jeg er sammen med. Side 91 of 124

93 Interviewer: Og det er også lige præcis derfor jeg spørger dig, hvad du forstår ved begrebet socialt netværk, for det er ikke sikkert at min oplevelse af det er det samme som din. Interviewperson: Nej. Interviewer: Det er det, for det er lige nøjagtigt derhen jeg gerne vil med socialt netværk. Altså det er også det jeg forstår ved socialt netværk. Interviewperson: Okay, Interviewer: Det som du siger. Og det vigtigt, at vi lige får penslet det ud, fordi at de næste par spørgsmål kommer til og omhandle socialt netværk. Så det er vigtigt vi har den samme forståelse af det. Interviewperson: Ja. Interviewer: Hvad betyder et socialt netværk for dig, i din dagligdag? Interviewperson: Betydningen af det? Interviewer: Ja. Interviewperson: Jamen det har en stor betydning for mig, det sociale netværk. Det er et sted hvor jeg kan udvikle mig sammen med andre. Interviewperson: For mig er det vigtigt, at det sociale sammenhæng jeg er i, er sund for mig at jeg kan lære noget. Interviewperson: At jeg er tryg ved det, ja, at jeg også får noget glæde ved og være i det sociale sammenhæng, som jeg er i. Interviewperson: Ja. Interviewer: Ja. Hvilken betydning, tror du, at det sociale netværk har, for at du kan forblive stoffri, når du er færdig med din behandling? Interviewperson: Nå, men har en kæmpe stor betydning. Side 92 of 124

94 Interviewer: Ja. Interviewperson: Det har det. Interviewer: Kan du fortælle lidt mere om det? Interviewperson: Jamen altså, nu er jeg... har socialt sammen med nogen som også har haft misbrug, ligesom jeg har. Dem ville jeg aldrig nogensinde kunne undvære. Fordi jeg kan ikke dele omkring mine problematikker, hvordan det er for mig, at leve et liv uden stoffer og alkohol jamen der har vi jo en fælles forståelse. Interviewer: Tænker du så på det netværk du har fået her på Dagcenteret? Interviewperson: Nej nej, jeg har også, jeg har både noget, jeg taler selvfølgelig med folk herovre, men jeg har også noget uden for dagbehandlingen. Jeg går eksempelvis til AA-møde. Interviewperson: Jeg kender nogen mennesker fra NA. Dem i NA, der hedder det jo, at det er både stoffer og det medicin og det alkohol... Interviewperson:...der er intet, der tager man ikke noget som helst, altså... Interviewer: Nej. Interviewperson:...det gælder også smertestillende, med mindre der er højst nødvendigt og det er receptpligtigt. Interviewperson: Men det er ikke sikker, at én ude fra samfundet, kan ikke forstå hvor jeg ikke vil tage en øl, de ved ikke hvad det vil sige.. Interviewperson:...at vi som eks-misbrugere ikke har en stopklods i forhold til det, for det er det hele vores liv drejet sig om. Taget mere og mere og mere. Så på det punkt har jeg selvfølgelig nogle sociale relationer, som jeg er nødt til og have, hvis jeg skal holde mig clean og alkoholfri. Side 93 of 124

95 Interviewer: Altså det jeg, sådan som jeg forstår det du siger, det er, at det sociale netværk giver dig en forståelse, altså dit eget sociale netværk, giver dig en forståelse overfor din situation? Interviewperson: Ja, blandt andet. Interviewer: Ja. Interviewperson: Ja. Interviewer: Så du kan være i og være stoffri, hvis man kan sige det på den måde? Interviewperson: Ja også det blandt andet. Interviewer: Ja. Havde du både et misbrug af stoffer og et misbrug af alkohol? Interviewperson: Ja, det havde jeg. Interviewer: Okay. Interviewperson: Det andet der, altså for eksempel til og gå til dans om aftenen, eller et eller andet andet socialt arrangement, samvær, jamen det giver så også noget helt andet. Der snakker jeg ikke med folk om mit misbrug. Interviewer: Nej. Interviewperson: Der er det egentlig bare for og gøre noget andet, uden og være påvirket. Interviewer: Prøv og fortæl lidt mere om, hvad det er det giver det netværk du har, som ikke er en del af dit liv som misbruger. Interviewperson: Jamen altså, det er noget glæde og hvor jeg føler mig egentlig at jeg også er en del af det, uden at folk de ved at jeg har haft et misbrug. Det er noget varme og kærlighed for eksempel. Eksempelvis det her med og møde fremmede mennesker og så lave noget sammen med dem og sige pænt farvel til hinanden. Side 94 of 124

96 Interviewperson: Og jeg får en følelse af og forstærke min selvværd for eksempel på det punkt at jeg ikke bare kun er misbruger og har haft det liv, men også sådan prøver og komme over på den anden side også. Interviewer: Så det her med, at du bliver mødt som et menneske, fremfor en misbruger? Interviewperson: Ja, eksempelvis. Interviewperson: At man også får den bekræftelse, at man kan faktisk stadigvæk gøre nogen ting, altså uden og være påvirket. Det ikke hele bare er lidelse, som var i gamle dage for eksempel. Interviewperson: Når man bliver hærdet og man mister selvtilliden og selvværdet. Så det rart... Interviewer: Det er noget af det der kommer i forbindelse med et misbrug? Eller, det er det kommet for dig? Interviewperson: Ja, det er det i hvert fald kommet for mig. Interviewer: Ja. Interviewperson: Ja. Interviewer: Kan du prøve og beskrive en eller flere episoder, hvor det sociale netværk har været af stor betydning for dig, i forhold til det her med og forblive stoffri? Interviewperson: Jamen det er hvis jeg får stoftrang eller har lyst til og drikke, hvis jeg har en problematik, sådan noget der er gået mig på, jamen så kan jeg til enhver tid ringe til de her mennesker jeg kender og sige højt, og det hjælper selvfølgelig på det. Interviewer: Har det haft nogen betydning for dig, om du har haft et netværk som du eksempelvis får i netværksgrupper, både herpå dagcenteret, men også når du går til AA-møder og så det netværk du har som ikke har været en del af det misbrugende? Side 95 of 124

97 Interviewperson: Tænker du på hvad forskellen det er? Interviewer: Jeg tænker, ja... og også om du kan komme med nogle eksempler på, hvor forskellen ligger. Interviewperson: Jamen det er mere trygt og snakke med folk der har haft et misbrug, omkring følelser, åbenhed og ærlighed. Ikke dermed sagt, at jeg ikke kan gøre det med andre, som ikke har haft et misbrug, men fordi vi er nogle mennesker der har været igennem den samme proces, altså på det terapeutiske plan. Interviewer: Ja. Interviewperson: Der føler jeg i hvert fald at det er meget lettere for mig og være åben og ærlig, og jeg kan få noget feedback tilbage. Interviewperson: Folk er ligeså meget åben og ærlige omkring deres liv. Jeg tror ikke på at der er så mange tabu-emner, når det er med relationer der selv har været det sted jeg har været, altså omkring misbrug og deres fortid, der også blandt andet har været i behandling. Interviewperson: Ja. Og det er ligesom en kontrast jeg mærker, når det ikke er folk der har været i behandling, der føler jeg, at der er sådan lidt mere noget indelukket og der er enorm mange facader. Interviewer: Men hvad kan de så gøre, den del af netværket, som ikke har været en del af det misbrugende, hvad kan det være med til og gøre i forhold til at du forbliver stoffri? Interviewperson: Altså, uden at de ved at jeg har haft et misbrug? Interviewer: Ja, det er jo ikke ensbetydende med at de ikke ved det, men de har bare ikke været en del af... man kan sige dit nye netværk.. Interviewperson: Jamen det giver mig selvfølgelig også noget tro og håb på, at jeg kan nå det sted hen som jeg gerne vil opnå i mit liv og jeg kan være tilfreds, altså med det jeg gør. Det er nok sådan hovedsageligt og føle sig en del af det. Side 96 of 124

98 Interviewperson: Ja. Interviewer: Blive en del af noget større, eller i hvert fald en del af et fællesskab? Interviewperson: Ja, en del af samfundet. Ja.. Interviewer: Ja. Hvordan oplever du at behandlingen her på Dagcenteret har inddraget netværket som en del af behandlingen? Altså ikke, at de har inddraget dit netværk og taget dem med herind, men mere det her med man taler om netværk og netværkets betydning for livet efter behandlingen? Interviewperson: Jamen altså, der bliver da talt rigtig meget, nu er jeg i tilbagefaldsgruppen og der snakker jeg jo tit og ofte om mine netværk der er nogen mennesker der, ikke at de tager stoffer, men hvis der er nogen sider ved dem der er usunde for mig. Der er det rart at have et rum, hvor jeg endelig kan snakke om mine tanker... Interviewperson:...jeg gør mig på daglig basis og får noget feedback tilbage, af en behandler som har været stoffri 15-20år, og høre på hans erfaringer. Det er blandt andet også med til at jeg sådan kan være opvågen, du ved. Interviewer: Så det holder dig sådan lidt i gang, med og have fokus på det rigtige? Interviewperson: Ja, blandt andet. Ja. Interviewer: Ja. Kan du beskrive en episode i behandlingen hvor du følte, at der var fokus på dit netværk? Altså en konkret episode... Interviewperson: Altså, der tænker jeg bare, at jeg deler jo egentlig om hvem jeg er sammen med, hvad det er for nogle venner og relationer jeg har. Jeg bliver faktisk lidt usikker på det her spørgsmål her... Interviewperson: Kan du lige prøve og gentage det igen? Side 97 of 124

99 Interviewer: Ja. Kan du beskrive en episode i behandlingen, hvor du føler at der har været fokus på dit netværk? Altså hvis du tager en konkret dag, hvor du tænkte, ej hvor har der bare være enormt meget fokus på netværket i dag og så, hvordan var det der var så meget fokus? Interviewperson: Altså i den gruppe jeg i hvert fald er i, nu kan jeg ikke snakke ud fra andre grupper, men der er det faktisk tit og ofte, vi i hvert fald kommer rigtig rigtigt meget ind på vores netværk egentlig, altså hvem jeg er sammen med og hvad vi laver og hvad vi skal lave og sådan noget. Interviewer: Ja. Interviewperson: Og der synes jeg i hvert fald at der kommer vi sådan tit og ofte ind på det her med... Jo, altså, jeg kan da godt nævne en bestemt episode, hvor jeg egentlig sådan fortalte om de relationer jeg har, hvor det egentlig sådan gik op for mig, at selvom at det har en stor betydning, men at der er bare nogen ting ved det, som jeg er nødt til og holde på afstand. Interviewer: Og så tænker du, når du siger det, er det så i forhold til det netværk du havde da du var misbrugende? Interviewperson: Nej, ikke sådan lige ligefrem. Altså nu går jeg ikke rundt sammen med nogen der tager stoffer eller der i misbrug. Jeg har overhovedet ikke noget netværk eller relationer eller bekendte... Interviewer: Det har du ikke? Interviewperson:...overhovedet ikke. Interviewer: Nej. Interviewperson: Ikke det mindste. Interviewer: Og det havde du heller ikke da du var misbrugende? Interviewperson: Selvfølgelig havde jeg det da jeg var... men det har jeg ikke længere. I dag der er det sådan mere, der er det ikke fordi de ikke tager stoffer, men det er eksempelvis at hvis der er en relation der er ludoman, jamen så skal jeg ikke have det så meget inde i mit netværk, en der er ludoman, for det kan godt være forstyrrende for mig. Side 98 of 124

100 Interviewperson: Men jeg ved ikke om du kan følge mig, altså omkring netværket? Interviewer: Altså, det eneste jeg sådan tænker i hvert fald, det er det her med, at du har ikke behov for nogen i dit netværk, som har noget de er afhængige af, altså det behøver ikke nødvendigvis at være stoffer... Interviewperson: Nej, eller hvis ikke det er udvikling, som jeg er i, jamen så er det bare lidt øv. Interviewer: Ja. Interviewperson: Så er jeg nødt til og være sammen med dem én gang i ugen, i stedet for 3 gange i ugen, fordi det ikke godt for mig, det ikke sundt for mig. Interviewer: Så du har behov for nogen i dit netværk, som kan bidrage positivt til din udvikling? Interviewperson: Ja, det hele tiden kan være med til og være i udvikling og have nogen af de samme princi... Interviewer: Hvordan adskiller du det? Interviewperson: Hvad tænker du på sådan? Interviewer: Hvordan ser du, hvis du har en gruppe af netværk og du kigger på de mennesker der i dit netværk, på selve relationerne... Interviewperson: Mm. Interviewer: Hvordan kan du sige, dur dur ikke, dur dur ikke? Interviewperson: Jamen det kan jeg hvis, altså jeg har nogle holdninger og meninger omkring hvordan jeg kan være med til og holde mig stoffri... Interviewperson:...og der er også nogen mennesker som, deres holdninger og meninger, kan godt minde lidt om mine vi har sådan lidt de samme principper. Altså jeg kan godt give dig et hurtigt eksempel, hvis der er nogen der er alt for meget fordømmende og der er noget galt med deres sprog, deres Side 99 of 124

101 adfærd, jamen så ved jeg i hvert fald, at så kan jeg lave den her adskillelse, at det er ikke de her mennesker jeg skal bruge mest tid sammen med. Interviewperson: Fordi så bliver jeg utryg, det... ja. Interviewer: Du er bange for at det påvirker dig også... Interviewperson: Ja. Interviewer:...i den forkerte retning? Interviewperson: Ja. Og det gør det også, altså, det kan jeg også godt selv mærke på daglig basis. Interviewer: Det er jo enormt flot, hvis du har den selvindsigt og hvad hedder sådan noget, overskud til og kan sige, dur-dur ikke. Interviewperson: Ja. Interviewer: Ja. Interviewperson: Det er selvfølgelig også noget med også og være åben og ærlig omkring det, det ikke noget man bare lige sådan gør, altså. Men hen ad vejen jo mere jeg selv har udviklet mig på nogen punkter, så vil jeg os gerne have noget der er bedre og bedre hele tiden. Fastholde det gode i dit liv... Interviewperson: Ja. Interviewer: Og apropos det her med det gode i dit liv, hvordan vil du så beskrive hvad livskvalitet er for dig? Interviewperson: Altså, livskvalitet, det kan være mange ting for mig. Altså først og fremmest, livskvalitet, for mig, det er, at jeg kan i hvert fald mærke en form for velvære... Interviewperson:...inde i mig selv, sådan på daglig basis. Og jeg tænker ikke så meget på at du motionerer, eller spiser sundt, det kommer egentlig sådan, Side 100 of 124

102 det er også vigtigt, men det er først og fremmest, at jeg har noget mentalt og noget åndelig ro, faktisk. Interviewperson: Det sådan meget, det er en stor livskvalitet for mig. Fordi når jeg har det på det rette spor, så har jeg også meget mere overskud til det alt andet og ydre. Interviewer: Så når du tænker, du siger alt det andet og ydre? Interviewperson: Jamen det er, at jeg har mere overskud, når jeg er sammen med mine venner og relationer og familie. Livskvalitet det er også blandt andet, for mig, at jeg tager mig af mig selv. At jeg gør hvad jeg har brug for. Interviewperson: Så det er egentlig sådan mig selv det lyder måske lidt egoistisk, men... altså jeg plejer altid sådan og sige støj. Når jeg prøver at gøre det så godt som jeg kan, at der ikke er noget støj omkring mig og det er... det kan være fra relationer, det kan være at du bruger meget tid på facebook, det kan være at du... eller i hvert fald jeg, spiller for eksempel... når jeg ikke gør de her ting, jamen så har jeg noget livskvalitet inde i mig selv og alt andet, det med og træne og motionere og spise sundt osv. det kommer sådan lidt i anden række. Interviewer: Men er det også en del af din livskvalitet, at du har overskuddet til og kan være sammen med dine nærmeste venner og din nærmeste familie og dine... altså.. Interviewperson: Ja, det er det. Interviewer: Ja. Hvordan? Interviewperson: Altså, hvis jeg eksempelvis, ikke er i udvikling, på det her punkt jeg sagde med, at hvis jeg i støj alt for meget, med nogen forskellige former for afhængighed, det er ikke noget der gør mig glad tvært imod, det er noget der giver mig nederlag, det er noget der kan gøre mig enormt meget ked af det, selvtab det kan påvirke mit selvværd, min selvtillid, så er jeg i underskud det er det jeg mener med sådan hele tiden og holde den kørende, Side 101 of 124

103 at jeg ikke lader mig påvirke så meget af de her afhængigheder, så jeg kan have mere overskud med de ting jeg foretager mig. Interviewer: Er der andet du tænker der kan give dig livskvalitet, udover det her med og... Interviewperson: Det kan der selvfølgelig også godt være, som jeg også nævnte tidligere det her med og komme ud og være sammen med andre mennesker om aftenen, som ikke er misbruger det enten at komme ud og danse, eller træne, eller komme ud og gå en tur, spise noget god mad have nogen forskellige former for hobbyer, om det er interesse for mad eller.. det kan også være uddannelse, det kan også være et arbejde. Det er sådan en blanding af mange ting. Interviewer: Hvordan oplever du at behandlingen har været med til og forbedre din livskvalitet, i livet uden stoffer? Og her tænker jeg foruden det, at man bliver stoffri. Interviewperson: Altså, nu er jeg i den gruppe der hedder tilbagefaldsforebyggende og der arbejder jeg med en benægtelses bog. Det er ligesom og lære min egen benægtelsesmønster og kende. Jeg har lært nogen af mine forsvarsmekanismer at kende, som kan være opmærksom på dem, det er sådan grundlæggende egentlig det. Interviewer: Det er det der er med til og forøge din livskvalitet, for dig? Interviewperson: Det er det også, blandt andet. Det er også en del af det. Interviewer: Ja. Er der andet ved behandlingen, hvor du tænker det er med til og... Interviewperson: Jamen altså, sådan generelt set dagbehandling, der har du jo også noget socialt samvær engang i ugen om tirsdagen, eller undskyld engang om måneden, hvor man enten ser noget film, eller spiser noget aftensmad sammen og folk lærer hinanden og kende om det enten er nogen nye der er kommet, der er måske nogen gamle nogen... og hvis dem der har været her i noget tid, de tager godt imod dem der lige er kommet ind af døren, det tror jeg også det har en stor betydning for, at andre kan føle sig velkommen. Side 102 of 124

104 Interviewer: Men det er noget af det som du vil udpege, som en del af det behandlingen gør for at forøge din livskvalitet det er det sociale samvær, det er en selverkendelse... Interviewperson: Altså, så tror jeg også det er meget afhængig af, hvad du selv tager imod. Fordi som dagbehandling, er det jo og sætte nogen plakater op rundt omkring, om det er caféaften, eller der er noget træning, der er noget svømmetur det er selvfølgelig et forslag, altså der er jo rammerne til det, kan man sige. Men hvis ikke jeg vælger og være en del af alt det her, så kan man jo ikke sige, at det er dagbehandlingen, der ikke har været med til og gøre mig stoffri eller at jeg ikke har fået noget socialt netværk. Der bliver jo selvfølgelig sagt, at det er godt at tage til møder... Interviewperson:...og, ja noget omkring socialt samvær og der har forskellige steder, det bliver der reklameret for jo. Så... Interviewer: Så det mener du, behandlingen de har fokus på... Interviewperson: Ja. Interviewer: Altså de er gode til og have fokus på... Interviewperson: Ja, det synes jeg de er ja. Også blandt andet, altså der er, hvor de laver nogen ture med og komme ud og træne og så bagefter lave noget god mad og få og spise sammen og sådan noget, ik? ja. Interviewer: Ja. Jeg har lige et sidste spørgsmål, det går på om du kan give nogle konkrete episoder på, hvor du specielt føler, de har været med til og forbedre din livskvalitet og det har du faktisk lige besvaret lidt på også. Interviewperson: Jo. Det er nok det her med at jeg har et sted, jeg kommer i en gruppe og en... giver udtryk for de besværligheder jeg kan have og ved og være opmærksom på dem, sådan i samarbejde. Jeg går jo ikke ud og gør det modsatte, så jo det er det her, tænker jeg. At være i gruppe og snakke og være ærlig og åben omkring, de ting, som man har det svært med. Og prøve og handle anderledes. Interviewer: Det er noget af det behandlingen giver dig? Side 103 of 124

105 Interviewperson: Ja. Interviewer: Ja. Interviewperson: Ja. Det er det og lære mig selv lidt bedre og kende. Interviewer: Nu er jeg faktisk færdig med selve interview-guiden. Interviewperson: Ja. Interviewer: Lige inden vi afslutter helt, så vil jeg høre om du har noget du vil tilføje udover det du allerede har sagt? Interviewperson: Nej, egentlig ikke. Interviewer: Nej. Og ikke nogen spørgsmål eller? Interviewperson: Nej. Ikke udover, at jeg bare er nysgerrig på om du kan plukke noget af det ud og bruge det til noget? Interviewer: Det er jeg helt sikker på at jeg kan. Interviewperson: Okay. Interviewer: Ja. Side 104 of 124

106 Bilag 6: Interview med Borger 2 Jeg vil gøre opmærksom på, at dette interview blev udarbejdet inden jeg udformede min nye problemformulering, og derfor er spørgsmålene altså lavet på baggrund af den gamle problemformulering. Interview-varighed: 21 minutter og 52 sekunder Interviewer: Linette Interviewperson: Borger, som er i behandling for første gang Interviewet starter Interviewer: Først så vil jeg meget gerne have, hvis du kan fortælle lidt omkring, hvordan du forstår begrebet socialt netværk. Interviewperson: Jamen det forstår jeg ved, at man har nogle mennesker omkring én, som man kan bruge noget tid sammen med, som man kan trække på i svære situationer og som man kan opleve nogle gode situationer, med at skabe nogen gode venner med, hvor man kan finde noget tryghed, noget tillid, noget omsorg, noget forståelse også selvom der måske er uenigheder, så at man kan accepterer hinanden på trods af det. Og så føler jeg at det også er en vigtig kerne, for et menneskes liv simpelthen, at der er et netværk omkring én, som man kan, ja, have nogen gode stunder med, fordi i forhold til, hvert fald stoffer, der er ensomheden en rigtig stor fjende og det kan være svært bare og skule være med sig selv og i sig selv. Så derfor tænker jeg, at det er noget af det vigtigste for mit vedkommende i hvert fald og have mulighed for og have nogen og kunne trække på og kunne bruge og som forhåbentlig også kan have gavn af mig. Interviewer: Nu siger du ensomheden som en stor fjende, kan du uddybe det lidt mere? Interviewperson: Jamen altså, ved ensomhed og kedsomhed, det er de to faktorer jeg vil mene er store fjender, fordi hvis du ikke har nogen, jamen så kan et stof hurtigt blive din bedste ven i stedet for, i hvert fald hvis du er misbruger. Og man kan også som misbruger have tilbøjelighed til og lukke af udadtil og så bliver du sådan set ensom og så tager du det mere, det er i hvert fald hvad jeg Side 105 of 124

107 har oplevet selv. Og det med og føle sig alene og forladt, den følelse den er også svær og være i, det tror jeg gælder alle mennesker, men som misbruger, der bruger du stofferne i stedet for til og kunne lægge låg på den, til at kunne være i dig selv, til at kunne holde ud og være i dig selv. Det er ligesom vel som kedsomhed, altså det er også... hvis ikke du ved hvad du skal fordrive tiden med, jamen så kan du ryge dig skæv eller et eller andet, og så se en film, så bliver filmen lige pludselig sjovere. Interviewperson: Så de to faktorer er rigtig store problematikker i forhold til et misbrug i hvert fald. Derfor synes jeg det er vigtigt der er nogen mennesker man kan bruge tiden sammen med og skabe nogen gode situationer, i stedet for og havne i den situation hvor du bare kun har dig selv og skal føle dig forladt. Hvis du så igen tænker på det sociale netværk, hvad betyder det for dig i din hverdag? Interviewperson: Det betyder meget for mig, at jeg har nogen mennesker jeg kan trække på og, hvad hedder det, komme til og bruge tid sammen med, fordi, at det er også en del af det at have noget at stå op til for mig, det er at der er nogle mennesker, som gerne vil mig og som jeg gerne vil. Og jeg føler, at hvis jeg bare skulle sidde derhjemme og ikke havde nogen og kunne bruge min tid sammen med eller lave nogle dejlige ting med, jamen så tror jeg sku min verden ville falde fra hinanden, fordi så ville der være at ensomhed kommer igen, så det betyder meget i min hverdag, at jeg har nogen mennesker jeg kan trække på, jeg kan bruge noget tid med. Interviewer: Så det jeg egentlig hører dig sige, hvis jeg sådan lige skal summere det lidt sammen... Interviewperson: Mm. Interviewer: Så siger du at ensomheden faktisk kan være skyld i, eller ikke skyld i, men medvirkende til, at man vælger at ryge tilbage til stofferne igen? Interviewperson: Det vil jeg mene ja. Interviewer: For at dulme ensomheden? Side 106 of 124

108 Interviewperson: Ja. Interviewer: Men at det sociale netværk er med til at bekæmpe ensomheden? Interviewperson: Lige præcis. Jeg vil mene, at det at have nogen sociale relationer, som du kan være i og være sammen med, det er nok en af de væsentligste faktorer, og det er nogle sunde relationer og have, fordi, jo jeg har da stadigvæk venner, der er i misbrug, men det er kun nogle få jeg kan bruge længere tid sammen med der, fordi at de ikke synker hen, selvom de ryger en joint og når det kun er mig og for eksempel min kammerat, der ryger en joint, så generer det ikke mig. Hvis der er flere folk så kommer den der fællesskabsfølelse omkring det at ryge, ind over, og så føler jeg mig udenfor og så bliver jeg nødt til simpelthen og forlade stedet, fordi det har jeg svært ved og være i. Interviewer: Er det situationer du har stået i... Interviewperson: Det er situationer... Interviewer:...som stoffri? Interviewperson:...ja, det har jeg oplevet. Interviewer: Ja. Interviewperson: Det har jeg oplevet. Så jeg synes det er vigtigt og have nogle sunde relationer man også kan trække på, hvor du kan skabe nogen, altså, for og få nogen nye værdier ind i livet, skabe nogen nye ting der er mere væsentlige for dig hvor du står nu som menneske, end hvor du stod som menneske. Interviewperson: Altså, det.. man skal finde nogen ting også og sætte i stedet for sit misbrug. Interviewer: Ja. Interviewperson: Der kan det være rigtig godt og skabe sig et godt og sundt netværk. Side 107 of 124

109 Interviewer: Ja. Kan du give et konkret eksempel eller en konkret episode på hvornår netværket har været af stor betydning for dig, i forhold til det her med og forblive stoffri? Interviewperson: Jeg tror det må have været for... ikke den her weekend, men weekenden inden, der var jeg ude for en episode, hvor jeg fik en utrolig stor trang til amfetamin, fordi jeg var til en fest, hvor der var folk der var påvirket. Interviewperson: Og der, en af mine kammerater, trods han også tager noget af og til, så... jeg var simpelthen så trængende og prøvede på at skaffe noget og ville gerne have noget utydeligt, og det endte med at jeg brød sammen til sidst og sad og græd, hvor han sad og snakkede med mig om det og snak med mig om, om det var det værd det har han gjort før, hvor vi har siddet og snakket om det. Interviewperson: Og jeg får en meget tom følelse indeni bagefter, fordi jeg har den trang og den mangel af noget det var, hvor jeg ikke formår og sige fra overfor mig selv i tide og gå evt. og forlade det her men og blive ved med og være i det og det er også derfor jeg bryder sammen til sidst i den her situation. Men der sidder jeg så og snakker med ham om det, hvor jeg kan trække på ham, hvor han også får sat nogle ting i hovedet på mig om, at det er ikke det værd og tage det skridt tilbage, at nu er jeg ligesom godt på vej videre og jeg er i gang med at opbygge et ordentligt og et sundt liv... Interviewperson:...om jeg ville smide det på jorden igen og også ryge ud af den bolig hvor jeg bor, fordi jeg bor i et opgangsfællesskab. Interviewperson: Så er var det vigtigt for mig og have ham og trække på i hvert fald. Interviewer: Hvad så hvis du tænker på netværket, udenfor misbrugsmiljøet har det haft nogen indvirkning på, at du forbliver stoffri? Side 108 of 124

110 Interviewperson: Jamen det har det da, fordi jeg har... blandt andet nede i opgangen, hvor jeg bor, der har jeg nogen.. hvad hedder det, en god sambo, hvor vi rigtig kan trække på hinanden. Der var også en af de dage hvor jeg havde en stor trang, kom jeg hjem og snakkede med ham om det og vi havde en rigtig god snak om, at han også kendt den følelse og han synes det var flot, at jeg havde præsteret og lade være med og tage noget, fordi det havde været lige foran næsen på mig. Interviewer: Ja. Interviewperson: Og det gav også mig en styrke, for jeg kunne ikke se hvor flot det var selv, til og starte med, så det gav mig en stor styrke han ligesom kunne hjælpe mig og så styrke mig alligevel. Og så har jeg, jamen, rigtig mange mennesker som.. en del mennesker som jeg har taget kontakt til efter, at jeg er blevet clean igen, som har været clean lang tid, eller som aldrig har taget noget som støtter mig utrolig meget og er der, igen, nu hvor jeg er kommet ud på den anden side, hvilket har en stor betydning for mig, at de mennesker de kan sige, jamen det er sku flot du er kommet ud, vi vil gerne være der for dig, vi vil gerne støtte dig i det her. Interviewer: Hvad betyder det for dig? Interviewperson: Det betyder meget for mig. Det har jeg en stor betydning for mig, at de gamle venner, der, hvad kan man sige, de sunde relationer fra før i tiden, at de stadigvæk er der, eller vi er ved at opbygge igen eller genfinde. Det rører mig. Interviewer: Hvordan har det en stor betydning for dig, er det, kan du sådan prøve og give nogle eksempler på hvordan... Interviewperson: Jamen jeg føler jo en glæde ved, at jeg kan tilbringe tid med dem her, altså jeg har en veninde, som jeg har snakket med i al den tid jeg også var misbruger og sådan noget.. vi er bare gledet længere fra hinanden. Vi havde en super fed dag sammen, hvor.. da jeg var blevet clean, hvor vi bare kunne snakke om alt stadigvæk, det var rigtig rar at opleve, ligesom jeg har haft besøg af en kammerat oppe hvor jeg bor, som.. hvad hedder det.. som jeg ikke har set i lang tid, pga. jeg har været så langt væk og han har egentlig ikke haft Side 109 of 124

111 lyst til at tilbringe tid med mig. Men han kom så op og vi havde også bare en hyggelig aften, hvor vi bare kunne sidde og snakke og sådan noget. Og det har stor betydning for mig og se at man sagtens kan tilbringe tid med folk og lave nogen, hvad kan man sige, fornuftige, i gåseøjne, ting, i stedet for bare og sidde og ryge hash og snakke om de samme ting. Så det mest det med at det også nogen værdier for mig... Interviewperson:...at livet kan sagtens fungere uden og det ser jeg tydeligt til tider og det styrker mig helt vildt i min beslutning. Oplever du at der er fokus på netværket i din behandling? Interviewperson: Jeg har oplevet at der en temadag omkring det, jeg ikke var deltagende, inde på netværk, jeg var på et andet tema. Men ja, jeg oplever det i form af, at der bliver skabt nogen... sådan nogen arrangementer her i behandlingen, som caféaften og mandeaften og også bare fredagsspas, som der er hver fredag, hvor man ligesom kom herud, og bare være, det er ikke på samme måde som, at der skal laves opgaver eller der er temadag, eller noget.. altså det.. den der frihed til bare og være blandt andre mennesker der har samme ploblematik, altså fælles problematik, men gerne vil videre i deres liv.. og det synes jeg er en rigtig god måde og være sammen med folk, der ligesom har samme last, men er på vej videre. Interviewperson: Det er en god måde og lære hinanden og kende på tværs, også på tværs af misbrug, altså et misbrug er jo ting, det kan jo være af mange ting.. men herude der har vi allesammen det tilfælles, at vi har været misbrugere og er på vej videre. Interviewer: Ja. Interviewperson: Og det oplever jeg, at den vej igennem er der fokus på det, når der bliver skabt nogle arrangementer, som er rigtig gode og som ligesom styrker båndene imellem herude. Side 110 of 124

112 Hvis du så tænker udover relationerne og netværket du får i behandlingen... Interviewperson: Mm. Interviewer:...tænker du så, eller oplever du så, at de inddrager det i behandlingen dit sociale netværk udover behandlingen? Interviewperson: Jamen det har jeg også, hvor vi blandt andet har diskussioner omkring med dem som jeg stadig har, som er i misbrug i mit sociale netværk, har jeg haft oppe og vende flere gange. At det er nogen jeg har svært ved og give slip på af flere årsager, den ene laver jeg meget musik med... Interviewperson:...så ham har jeg rigtig svært ved at slippe og det tror jeg heller ikke jeg kommer til. Men der er fokus på det, i hvert fald på det negative side af de sociale netværker, af de gamle netværker, som måske kan have en negativ indflydelse på misbruget eller på det misbrug man engang har haft. Interviewer: Hvad så med det positive? Interviewperson: Jeg ved ikke om jeg har.. jeg synes ikke jeg har oplevet ligeså meget fokus på det, altså på om man har nogle sunde relationer uden... Interviewer: Nej. Interviewperson: Jeg synes da, jo, vi har snakket om det... jeg synes mere der er fokus på hvad man skal undgå end hvad man skal opnå. Interviewer: Og hvad tænker du om det? Interviewperson: Altså, der kunne jeg nok godt tænke mig der også var lidt mere fokus på hvad man skal opnå. Interviewperson: Altså også bare i egen vennekreds eller... ja, nyskabende vennekreds, eller hvad man kan sige, altså der er nok nogen der vil have rigtig svært ved og skulle få nogen nye sunde relationer, hvis de har siddet i de samme dårligere relationer i mange år... altså jeg har haft nemt ved det, fordi Side 111 of 124

113 jeg har stadig haft mange clean mennesker, som jeg har haft noget kontakt med, ikke på så højt plan, men stadigvæk har haft noget kontakt med, som så står her, den dag jeg er blevet clean og som jeg stadigvæk kan have kontakt med på en anden måde. Interviewperson: Så vil jeg sige jeg også har været lidt heldig, men jeg tror også hvis man tager initiativet og tager kontakten til nogen af de gamle, sunde relationer, hvis man kan finde helt tilbage til dem, altså det kommer også meget an på hvor længe man har været i misbrug, vil jeg mene. Så tror jeg at man sagtens kan opbygge noget mere, det kan jeg da godt forestille mig, der burde være lidt mere fokus på herude også. Hvad med din familie... Interviewperson: Mm. Interviewer: Har du kontakt til din familie i dag? Interviewperson: Ja. Jeg snakker med begge mine forældre. Interviewer: Okay. Interviewperson: De er skilt. Men jeg har et meget bedre forhold til dem, end jeg har haft i mange år, altså.. Jeg havde det sådan, når jeg var sammen med min far eller mor, når jeg var hjemme hos én af dem og spise, så kunne jeg max være der en time, så skulle jeg videre igen, så skulle jeg ud og have noget, enten amfetamin eller noget hash.. jeg kunne ikke holde ud og være der længere, det var svært for mig. Interviewperson: Men, for ikke så lang tid siden, der var jeg hjemme ved min far og spise sammen med ham og min faster og min onkel, i gåseøjne, min farfar da han levede s bedste ven... så var der gået tre timer lige pludselig, uden at jeg havde bemærket det, altså... og det kan jeg mærke, det er en hel ny værdi for mig også, eller en værdi på en større og anden måde nu, og have de her relationer i min familie og have de her episoder, og have de her bånd med dem igen. Side 112 of 124

114 Interviewer: Så det er også en af motivationsfaktorerne bag og holde sig stoffri? Interviewperson: Det er det. Interviewer: Ja. Interviewperson: Uden tvivl, uden tvivl. Altså, min familie har også virkelig gjort meget for mig i min periode her efterfølgende, hvor at for, at jeg skulle have det godt og have nogen gode oplevelser og at vi skulle have det godt sammen som familie. Interviewperson: Hvilket har haft stor betydning for mig og rigtigt vigtigt for mig, at de kan mærke, at jeg er der nu og jeg kan mærke, at.. jamen de vil mig så gerne, ik os? Fordi nu kan vi have noget sammen på en ordentlig måde, hvor jeg har været mere fjern og været mere fraværende og haft mindre lyst til og være noget sammen med dem, så de er en rigtig stor motivationsfaktor for mig. Jeg skal lige høre dig ad, hvordan vil du beskrive hvad livskvalitet det er for dig? Interviewperson: Jamen altså, livskvalitet, kan vi starte med og lave omvendt ordstilling og det er jo kvaliteten af livet, det er de ting som man finder værdier i, vil jeg mene, i livet, altså, det kan være, jamen som sagt, et godt sundt netværk, det kan være og gå en tur uden for i det gode vejr og bare nyde naturen, det kan være, altså... jeg vil sige livskvalitet det er noget man opnår gennem de værdier man har i livet. Det er meget konkret for... Interviewer: Ja. Interviewperson:...hvis jeg skal være meget konkretiseret omkring det. Interviewer: Hvordan oplever du så, at behandlingen har været med til og forbedre din livskvalitet? Altså i livet uden stoffer, og her tænker jeg foruden det, at du er blevet stoffri. Interviewperson: Mm. Det oplever jeg, at jeg har fået fokus på nogen af mine værdier, nogle andre værdier end jeg ellers ville have oplevet. Altså, da jeg var i afgiftning ude på Filsø, der fandt jeg ud af, at jeg godt kan lide og male, det Side 113 of 124

115 betød lige pludselig rigtig meget for mig og det fordybede jeg mig meget i og nød rigtig godt af og male og fik malet rigtig meget derude. Det havde jeg ikke vidst om inden jeg var i afgiftning, at det var noget for mig. Og jeg kom også i tanke om, eller hvad man skal sige, at naturen faktisk også betød meget for mig, for der lå en rigtig dejlig natur ved det behandlingssted og det nød jeg meget og komme ud og opleve det og når vi var ude og gå en tur bare og komme til stranden og sådan noget. Det var ting, der fik en rigtig stor betydning for mig lige pludselig og komme ud og bare være og nyde, tage imod indtryk. Det synes jeg, det er nogle af de ting som behandlingen virkelig har været med til og forøge min livskvalitet med i hvert fald det er og genfinde og finde nogen nye værdier i mit liv. Interviewer: Hvad tænker du det er for nogle værdier der er blevet genfundet? Interviewperson: Det er jo sådann noget som naturen. Jeg har været spejder engang, der var jeg også glad for at komme ud i naturen og det synes jeg, at jeg har genfundet. Interviewperson: Jeg synes jeg har fundet, jamen også vigtigheden i, det og have et sundt forhold til min familie, det er noget af det jeg har genfundet og glæden ved og spille guitar, eksempel også, altså og synge, det var jeg kommet længere og længere fra, da jeg var i mit misbrug til sidst. Interviewer: Så du er enorm kreativ? Interviewperson: Ja, jeg elsker og være kreativ. Interviewer: Ja. Og kreativitet giver dig livskvalitet? Interviewperson: Det giver mig stor livskvalitet. Interviewer: Ja. Interviewperson: Det gør det. Det giver mig ro og jeg føler det er en måde og sætte mit sind fri på og være kreativ. Interviewer: Så du slipper lidt det hele når du får lov til at fordybe dig... Side 114 of 124

116 Interviewperson: Ja, fordi jeg har stor brug struktur i mit liv, har jeg fundet ud af. Og det har jeg været rigtig dårlig til selv og sætte. Men det er noget jeg arbejder meget på, men jeg føler ligeså snart jeg altså, kan være kreativ føler jeg kan, hva kan man sige, slippe kontrollen, føler jeg at der er ikke nogen grænser... Interviewperson: Det behøver ikke være noget der er firkantet, der er struktureret, så det er frit. Interviewer: Det er frit for dig? Interviewperson: Det er frit for mig, ja. Interviewer: Ja. Kan du give et konkret eksempel på hvornår du specielt har følt behandlingen har været med til og forbedre din livskvalitet? Interviewperson: Det har jeg specielt følt, når jeg har haft nogen farezoner, altså, hvor jeg har overvejet tilbagefald og sådan noget, der har samtaler omkring det og samtaler omkring nogen ting i min fortid, mine forældres skilsmisse, det og have en udviklingshæmmet lillesøster og sådan noget, det har gjort meget, at jeg har kunne se, hvad hedder det, nogen af de andre kvaliteter i livet igen og nogen af de ting der betyder noget for mig og hvorfor jeg skal holde mig clean og forholde mig til mig selv, være i mig selv. Også meget det med, at begynde og turde mærke sine følelser igen og turde være sårbar, det synes jeg også er med til og forøge min livskvalitet. Og det har jeg haft rigtig svært ved i rigtig mange år. Så det er en stor forandring for mig og det er med små skridt, men det har behandlingen haft stor indflydelse på, at jeg er blevet bedre til og hele tiden bliver bedre til. Du bliver bedre til og mærke dig selv også? Interviewperson: Ja. Interviewer: Ja. Interviewperson: Og mærke efter, hvad vil jeg og hvad vil jeg ikke, sætte grænser, kunne acceptere det at fejle, kunne acceptere det at være vred, være Side 115 of 124

117 ked af det hvilket er følelser jeg egentlig, helst ikke har ville røre ved i en årrække. Det har du pakket lidt væk med din... Interviewperson: Ja, med min misbrug. Interviewer: Ja. Interviewperson: Ja. Interviewer: Ja. Ved du hvad, vi er faktisk ved at være ved vejs ende. Men lige inden vi slutter, så vil jeg høre om der er noget du ønsker og tilføje, som du tænker at det har du ikke lige fået med eller nogle spørgsmål? Interviewperson: Nej, ikke umiddelbart. Jeg kan da nævne, at det der har været motivationsfaktoreren i første omgang til at jeg kom ud i behandlingen... Interviewperson: Det var at jeg fik det sammenbrud der den psykose der, jeg har fået... som jeg så heldigvis er kommet ud af, både ved hjælp af noget medicin, men også har smidt det igen. Og det var nok den største motivationsfaktor i første omgang, men efterfølgende gennem behandlingen, der har jeg fundet langt flere. Interviewer: Ja. Fedt. Side 116 of 124

118 Bilag 7: Computerstøttende interview med Borger 2 Interviewer: Hvad betyder et socialt netværk for dig? Interviewperson: Et socialt netværk er vigtigt for mig. Jeg er overbevist om at hvis jeg blev i mit gamle netværk uden at etablere kontakt med gamle venner eller nye mennesker, som ikke er i stofmiljøet, ville jeg ryger tilbage i gamle vaner. Interviewer: Hvor stor vægt oplever du, at der er blevet lagt på dit netværk i behandlingen? Interviewperson: Jeg oplever at der er vægt på at skabe nogle positive sociale oplevelser, med folk der også har været misbruger, i form af cafe aftener, mande/kvinde aftner og fredagsspas gennem dagcenteret. Oven i er der temadage hvor netværket har været i fokus. Dog oplever jeg ikke der er meget fokus på det uden for dagcenteret. Der er da et tilbud der hedder X-house! men det er meget op til en selv at få sig hevet afsted. Interviewer: Hvordan oplever du, at behandlingen inddrager dit sociale netværk? Både i forhold til det netværk du havde inden behandlingens start, netværket du får i behandlingen, netværk du ønsker at genoptage og oprettelse af nyt netværk (uden for behandlingen). Interviewperson: Jeg syntes der har været en god opmærksomhed omkring tidligere netværk og hvor svært det kan være at skabe en nyt. Dog ligger meget af ansvaret hos en selv, da dagcenteret ikke kan gøre meget mere end at hjælpe en med fokus på det og at afholde de forskellige arrangementer, som de nu en gang gør. Interviewer: Hvilken betydning oplever du, at det sociale netværk har for din fastholdelse af stoffrihed? Interviewperson: Dette har en stor betydning. Hvis jeg kun brugte tid med de mennesker jeg var sammen med før i tiden var jeg højst sandsynligt endt i misbrug igen. Interviewer: Da du besluttede dig for at gå i behandling, hvordan så du dig selv så? Hvordan var din selvopfattelse/identitet? Side 117 of 124

119 Interviewperson: Jeg havde et meget lavt selvværd, jeg var meget over i andre og havde svært ved at vide hvem jeg selv var og ved at have tillid til mig selv. Interviewer: Oplever du, at du gennem behandlingen ser anderledes på dig selv har fået en anden selvopfattelse/identitet? (uddyb gerne dit svar) Interviewperson: Ja jeg føler jeg har fået mere selvværd. Dog har jeg mange ting at kæmpe med endnu. Jeg har stadig svært ved at sætte grænser og tro på min mavefornemmelse, samt at lade mig selv være sårbar. Interviewer: Har arbejdet med dit netværk og evt. oprettelse af nyt netværk haft betydning for måden du ser dig selv på? Hvis ja hvordan? Hvis nej hvad har så haft effekt? Interviewperson: Det har det uden tvivl. Jeg har fået en kæreste, hvilket giver mig en tryghed og en styrke i mig selv. Jeg har fundet stor støtte i hende. Udover det har jeg oplevet stor støtte fra gammelt netværk, fra inden jeg var misbruger. Det har også styrket troen på mig selv og troen på at jeg kan forblive clean Interviewer: Hvilken betydning tror du, at din måde at se dig selv på, har for fastholdelse af stoffrihed? Interviewperson: Det er meget vigtigt at jeg bliver bedre til at tro på mig selv og til at sætte grænser. Også at kunne være vred og ked af det og at dette er iorden. Ellers kan det få den konsekvens at jeg igen søger måder at ligge låg på mine følelser. Interviewer: Hvordan tænker du, at netværksarbejdet i behandlingen kan forbedres/udvikles? Og hvis ikke, at du oplever at det kan forbedres hvad er det så der virker? Interviewperson: Der må jeg være svar skyldig og siger at jeg ikke ved hvordan dette kunne forbedres, måske et større fokus på inddragelse af tilbud uden for dagcenterets åbningstid. Interviewer: Hvordan forstår du begrebet medinddragelse? Interviewperson: At man er med i en process, så som med til at skabe et arrangement eller en situation, som at skabe et bedre netværk. Side 118 of 124

120 Interviewer: Oplever du, at du er blevet inddraget i din behandling? Interviewperson: Ja meget. I min behandling er det jo mig der er i centrum og jeg oplever at der er fokus på at det jeg har brug for bliver tilgodeset. Interviewer: Hvordan har medarbejderne på Center for Misbrug og Dagcentret inddraget dig i sagsbehandlingen? Interviewperson: På dagcenteret oplever jeg at der både i individuelle samtaler og i gruppen bliver lyttet til hvad jeg har brug for at sige, samt på statusmødet jeg havde med både centeret for misbrug og dagcenteret. Centeret for misbrug reagerede også utrolig hurtigt da jeg klargjorde at jeg havde brug for hjælp nu og brug for at komme væk.,jeg fik bevilget afgiftning på Filsø behandlingscenter samme dag. Interviewer: Hvilken betydning har inddragelsen for dig? Interviewperson: Det er vigtigt for mig at være inddraget i min egen behandling for at føle at jeg er en del af den. Interviewer: Oplever du, at have fået mere ejerskab over eget liv? Interviewperson: Ja det føler jeg, dog har jeg stadig brug for støtte til en del ting. Interviewer: Hvilken betydning tænker du, at dit ejerskab over eget liv har i forbindelse med fastholdelse af stoffrihed? Interviewperson: Det er vigtigt at jeg hele tiden bliver bedre til selv at have kontrollen, for at kunne forblive stoffri. Interviewer: Hvordan kan medinddragelsen forbedres? Kan der gøres mere for at inddrage dig og hvordan? Interviewperson: Jeg syntes jeg bliver godt inddraget i tingene, der angår min behandling. Interviewer: Hvilke samarbejdspartnere har Dagcenteret/Center for Misbrug inddraget i din behandling? Interviewperson: Min jobkonsulent, samt opgangens venner. Side 119 of 124

121 Interviewer: Hvordan oplevede du samarbejdet? Interviewperson: Jeg oplever at samarbejdet er velfungerende og i forhold til jobkonsulenten blev velinformeret omkring min sag inden statusmødet. Interviewer: Hvilken betydning har samarbejdet for dig? Interviewperson: Det er vigtigt at der er samarbejdsbånd mellem disse for at jeg bliver styrket i at komme videre. Interviewer: Oplevede du sammenhæng i din behandling? Hvordan? Eller hvorfor ikke? Interviewperson: Nu har jeg kun været tyve dage i afgiftning og er så kommet direkte på dagcenteret og mellem disse oplever jeg da at der er aspekter der går igen. Interviewer: Hvordan oplever du, at medarbejderne på Dagcenter for Misbrug/Center for Misbrug gør, for at skabe sammenhæng i dit sagsforløb? Både i selve behandlingen og efter behandlingen? Gøres der nok i forhold til at understøtte, at du skal forblive stoffri, når behandlingen afslutter? Interviewperson: Jeg har ikke haft meget med centeret for misbrug at gøre udover at de har sørget for at sende mig i motivationshuset, på Filsø og på dagcenteret Interviewer: Når behandlingen afslutter, hvad bliver så din største udfordring i forbindelse fastholdelse af stoffrihed? Interviewperson: At stå ved mig selv og at sætte grænser for folk omkring mig. Interviewer: Hvor stærkt er dit sociale netværk? Har du kontakt til familie, venner udenfor behandlingen osv? Interviewperson: Jeg har rigtig godt kontakt til både mine forældre og venner, samt min kæreste. Side 120 of 124

122 Bilag 8: Organisationsplan for Center for Misbrug Side 121 of 124

123 Bilag 9: Tro- og love erklæring Side 122 of 124

124 Bilag 10: Dokumentation for anslag Side 123 of 124