TRAFIK & BYRUMSPLAN KØBENHAVNS KOMMUNE SJÆLLANDSGADEKVARTERET. November 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRAFIK & BYRUMSPLAN KØBENHAVNS KOMMUNE SJÆLLANDSGADEKVARTERET. November 2006"

Transkript

1 TRAFIK & BYRUMSPLAN SJÆLLANDSGADEKVARTERET November 2006 KØBENHAVNS KOMMUNE

2 Indhold Forord side 3 Resumé side 4 Projektsammenhæng side 5 Indledning side 6 Proces side 7 Vision side 8 Sund by side 9 Grøn by side 10 Tryg by side 11 Forudsætninger og begrænsninger side 13 Eksisterende trafikplaner side 13 Pladser og grønne rum i dag side 14 Gade og forbindelser side 15 Biltrafikken i dag side 16 Cykeltrafiken i dag side 17 Uheldsanalyse side 18 Koncept.. side 19 Livsnerven side 20 Forslag til byrumsplan side 22 Forslag til vejplan side 24 Forslag til cykelstiplan side 26 Projektoversigt side 27 Projekter side 29 Reduktion af parkeringspladser side 37 Prioritering & Handlingsplan side 38 Revideres Klient SBS Ved Ulla Eikard Københavns Kommune Vej & Park, Byrumskontoret Ved Henrik Lyng Konsulent Rambøll Nyvig Ved Filip Zibrandtsen Ved Anne Sophie Hjermind Ved Maria Wass-Danielsen Projektgruppe A Mette Jokumsen (Formand) Jesper Due Nielsen Peter Krüger Erik Jørgensen (Agenda 21) Harry Mortensen 2

3 Forord Da dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk sfkjsda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldvhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk da dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk sfkjsda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldvhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk da dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk sfkjsda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldvhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk da dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk sfkjsda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldvhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk da dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk sfkjsda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldvhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalkda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk sfkjsda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldvhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalkda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk sfkjsda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldvhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk Med venlig hilsen Mette Jokumsen Formand for Styregruppen Mangler Styregruppen i Sjællandsgadekvarteret 3

4 Løb til skole Guldbergsgade 4

5 Indledning Forhistorie Efter mange års diskussion om trafikken i området, blev det i maj 2006 besluttet at udarbejde en samlet plan for området, som inddrager alle bykvarterer, afgrænset af Sortedamsdosseringen, Nørrebrogade, Jagtvej og Tagensvej. Forud for denne plan, har flere lokale interessenter og organisationer udarbejdet deres egne planer, bl.a. Trafiksanering i Ravnsborggadekvarteret og Forslag til trafiksanering i Guldbergsgade-området, men disse planer tager primært udgangspunkt i enkeltområder, og ikke i helheden. De lokale trafikplaner har alle været et godt grundlag for en samlet plan, hvori flere overvejelser optræder i denne rapport. Formål Formålet med Trafik- og byrumsplan - Sikre skoleveje er at udvikle en samlet plan igennem en proces, som består af interessenter, beboere og institutioner i bydelen. Trafik- og byrumsplanen kan således danne grundlaget for det fremtidige arbejde med trafik og byrum i bydelen og dermed sikre, at de øknomiske midler anvendes bedst muligt. Planen skal som en naturlig ting, understøtte de mange projekter, som sættes i gang. I denne plan er der sat fokus på byrummenes indhold og placering, på sikkerhed, tryghed og fremkommelighed for trafikken. Det er ofte svært at tilgodese alle elementer på én gang, hvorfor det er nødvendigt at indgå en række kompromisser, hvilket også er sket i denne plan. De projekter som er beskrevet i ord og tegning er vejledende, og skal gennemarbejdes i en eventuel detailprojektering. 5

6 Projektsammenhæng Enklaven Identiteter for de fors Den samlede Trafik- byrumsplan for området er et lokalt bud på, hvordan kvarteret skal udformes i fremtiden. For at opnå dette mål og se projekterne i sammenhæng, er der nedenfor tegnet en model, som viser forholdet mellem vision og konkrete projekter. Øverst ligger projektets visioner og målsætninger, som er diskuteret i Projektgruppen. For at udmønte visionen er der opstillet en række indsatsområder, som er kategoriseret efter tema. Et indsatsområde er bl.a. udvikling af pladser og tilgængelighed. Under indsatsområder ligger en række konkrete projekter, som filtreres op gennem indsatsområdet, og er et redskab til at nå visionen. Formålet med denne model er, at den skal sikre at der en en tilpas ligevægt mellem de forskellige indsatsområder, således at midlerne ikke kun bruges ét sted. Af den grund foreslås det, at modellen benyttes i den videre proces af Områdefornyelsen, da den giver et overblik over prioritering af de fysiske projekter. Sjællandsgadekvarteret - Det legende kvarter Guldbergsgadekvarteret Det grønne boligområde Produkt: Trafik- og byrumsplan Vision & Målsætninger Indsatsområder Byrum Trafik Pladser Parker Parkering Beplantning Tilgængelighed Inventar Projekter Eks. hævet flade i Guldbergsgade Eks. krydset ved Skt. Hans Torv Eks. 10 træer i Poppelgade 6

7 Proces Processen blev indledt i juni 2006 med afholdelse af borgermøde. På borgermødet blev der nedsat to projektgrupper: Projektgruppe B, som behandler byrummet ved Simeonsgade og Sjællandsgades skole og projektgruppe A, som behandler Trafik- og byrum, samt sikre skoleveje. Der har været afholdt 3 projektmøder i Projektgruppe A med deltagelse af fagkonsulenterne (Rambøll Nyvig). Formålet med disse møder har været at samstemme kommunens tanker for området med de ideer, som projektgruppen har foreslået, for at sikre planens gennemførelse. Desuden er trafik- og byrumsplanen blevet forelagt Projektforum i Københavns Kommune med deltagelse af kommunens byrumsekspert Jean-Pierre Charbonneau. Ved første møde præsenterede fagkonsulenterne en række forslag til visioner, projektmålsætninger og koncepter, samt potentialer, som gav gruppen et billede af, hvordan opgaven kunne gribes an. Efter diskussion i projektgruppen blev det besluttet, at næste møde skulle disponeres med en gå-tur i området med efterfølgende workshop. Ved dette møde drøftede man de visioner og målsætninger m.m., som var blevet præsenteret ved det foregående møde, og desuden var der en konkretisering af, hvilke projekter gruppen ønskede at gå videre med. På baggrund af disse ønsker, udarbejde Nyvig en samlet trafikplan, samt et idékatalog med økonomi på hvert projekt. Desuden præsenterede rådgiverne to strategier for gennemførelse af planen: en langstrakt model og en punktvis model. Sideløbende i processen har der været en række møder med Trafikkontoret hos Vej & Park, hvor Nyvig har præsenteret forslag til trafikplanen og fysiske tiltag, som er udviklet sammen med Projektgruppen. Forslag til proces 1. Projektmøde d er afholdt 2. Projektmøde d Præsentation af forslag til vision og koncepter (materiale omdeles) - Præsentation af foreløbig analyse af eksisterende forhold - Præsentation af potentialer og muligheder - Præsentation af forslag til proces Alternativ 1 - Aftenmøde 3. Projektmøde - XX Drøftelse af strategiske målsætninger og potentialer med konkretisering - Diskussion af vision - Prioritering af foranstaltninger - Konkretisering af Helhedsplan 4. Projektmøde ultimo oktober 2006 dato ikke fastlagt - Afslutning og opsamling - Udarbejdelse af samlet plan med økonomi og videre arbejde SBS og Rambøll Nyvig styrer processen Trafik- og byrumsplan Til 3. Projektmøde bedes du: - Have læst og vurderet det udleverede materiale - Talt med dit bagland om planerne - Forberede et kort oplæg med dine kommentarer Husk: At alt er til diskussion undtagen forudsætningerne og begrænsningerne. Alternativ 2 - Workshop 3. Projektmøde 23. september Drøftelse af strategiske målsætninger og potentialer med konkretisering - Diskussion af vision - Prioritering af foranstaltninger - Konkretisering af Helhedsplan - Indeholder forsk. aktiviteter 7

8 Vision Formål For at igangsætte en diskussion om i hvilken retning, som bydelen skulle udvikles, blev der præsenteret tre visioner, formidlet gennem tekst og tegninger. Visionerne var valgt ud fra, at de skulle give forskellige indgangsvinkler til området, og samtidig sætte dagsordenen for indsatsområder og strategier, som planen skulle indeholde. Forslag til navngivning af bydelen: - Oasen på Stenbroen - Den lokale landsby - Hjerterum i byen - Bolig/Byrum/Bevægelse - Tryghed for alle Formålet med at diskutere visioner er deuden, at fremsætte vilde ideer og drømme, som ved første øjekast virker urealistiske, men ved en konkretisering, kan indarbejdes i en helhed. Bydelen Diagrammet nedenfor viser, at bydelen er opdelt i flere kvarterer med hver deres identitet og selvforståelse. Formålet med visionen er derfor at skabe en helhedsplan, - et billede - hvor rammen udgøres af Nørrebrogade, Jagtvej, Tagensvej og Søerne. På sigt vil det derfor være meningen, at bydelen fremstår som en stærk helhed, der kan sættes på Københavnerkortet. Planens indsatsområder skal derfor bidrage til at skabe en levende og inspirerende bydel, hvor udearealerne går hånd i hånd med målene for trafikken og omvendt. Visioner I den forbindelse har projektgruppen diskuteret tre visioner for bydelen med hver deres tema: 1. Sund by, handler om kroppens møde med byen. 2. Grøn by, handler om at skabe et grønt miljø ud fra forskønnelse og velbefindende. og endelig 3. Tryg by, som primært er en trafikvision. På baggrund af visionsforslagene, var der en bred diskussion af indholdet, og konklusionen var, at der ikke kunne peges ensidigt på en vision, men derimod inddrage temaer fra dem alle. Der skal således skabes rammer for nytænkning, som animerer borgerne til at forlade deres lejligheder og besøge de offentlige rum og møde nye mennekser i lang højere grad end det er tilfældet i dag. Det er vigtigt at bydelen bliver et sted, hvor beboerne og kvarterets gæster, har fornemmelsen af et socialt fællesskab. Et nyt billede i København En helhed Mange kvarterer i bydelen Diagrammet viser den overordnede vision for bydelen 8

9 Vision - Sund by Kan byen betragtes som et stort motionscenter? Forslag til mål - Skabe mere liv i gaderne - Mere fysisk aktivitet - Højere middellevealderen - Ned med overvægten - Bedre kondital Sund by visionen bygger på at koble bevægelse og sundhed med udformningen af de offentlige rum, da bydelens gader og pladser kan tage aftryk af sundhedstiltag. Et faktum er, at den danske befolkning bliver tungere og tungere, og mange mennesker - børn og voksne - ikke bevæger sig tilstrækkeligt, hvilket ses ud fra flere undersøgelser om motion og overvægt. Visionen om at skabe en by i bevægelse handler om, at etablere de rigtige rammer for at borgerne får lyst til fysisk aktivitet i nærområdet, og eventuelt bevæge sig dagligt. Denne vision - Sund by - skal endvidere ses i sammenhæng med, at Københavns Kommunen har udarbejdet en motionsstrategi, som bl.a. konkluderer at 40% borgerne i København ikke lever op til minimumsanbefalingen om: Forslag til indsatsområder - Flere offentlige arealer til fysisk aktivitet og leg. Målrettet til især børn og unge - Redskaber og inventar til fysisk aktivitet - Løbebaner integreret i fortov - Optegning af legefelter (hinkeruder mm.) i gårdrum og i mindre gader Forslag til evaluering - Opgørelse af samlede arealer til fysisk aktivitet og leg - Optælling af brugerne - Interview- og/eller spørgeskemaundersøgelse af brugerne - Sundhedsprofil for bydelen - ½ times motion for voksne - 1 times motion for børn Udover at visionen inddrager fysiske aspekter, rummer den også et vigtigt socialt aspekt, idet omgivelserne kan fremme samvær på tværs af alder, og dermed skabe grobund for nye møder mellem mennesker. Tanken er at gode udfoldelsesmuligheder, kan skabe et interessant bymiljø, som både konkret og mentalt gør, at stedet er i bevægelse og forandring. 9

10 Vision - Grøn by Formål Den grønne vision er skabt ud fra en tanke om at lave varieret beplantning i de offentlige rum, således at bydelen på sigt vil kunne blive kendt som den grønne bydel i København. Som nabo til bydelen ligger Assistens kirkegård, Fælledparken og Søerne som store rekreative arealer, men da adgangen til dem er præget af befærdede vejforbindelser, ligger der en barriere i at besøge dem, særligt for kvarterets yngre beboere. Ideen med den grønne plan er derfor at se bydelen som ét grønt sted med så mange elementer og oaser så mulig, at det er unødvendigt at gå andetsteds, hvis man vil have fornemmelsen af at opholde sig i et rekreativt område. Kan asfalten erstattes med bløde belægninger? Forslag til mål - At skabe mere liv i gaderne - Aktiviteter fra gårdrummene skal rykkes ud i gaderummene - At forskønne eksisterende gaderum - At skabe tryghed i gaderummene - At forøge de rekreative arealer i bydelen - At udnytte bydelens grønne byrum - At skabe en fleksibel anvendelse af pladserne - At skabe små kvalitetssteder i bydelen Nogle af de vigtigste bevæggrunde til at lave en grøn bydel, er bl.a. at grønne byrum er godt for det fysiske velbefindende, hvilket på sigt giver færre sygdomme og mindre stress. For de fleste mennesker har grønne rum stor tiltrækningskraft og kan invitere til ophold og aktivitet, specielt for de mange børnefamilier i bydelen. En grøn bydel vil derfor kunne gavne mange og virke attraktivt på nuværende og kommende beboere. Forslag til indsatsområder - Allebeplantning - Træer i kummer - Grønne opholdssteder på hvert gadehjørne - Grønne arealer mellem bygninger Forslag til evalueringer - Opgørelse over antal nyplantede træer indenfor 3 år - Opgørelse over nye pladsdannelser - Undersøgelse af brug af de offentlige parker og pladsrum 10

11 Vision - Tryg by Kan bydelen gøres til et trygt sted at være? Forslag til mål - Forbedre trygheden og sikkerheden i trafikken - især for skolebørnerne - Lav hastighed for bilerne - Ingen unødvendig gennemkørende bil trafik - Området skal kunne benyttes af alle også handicappede Forslag til indsatsområder - Skabe en sammenhængende og opprioriteret cykelstirutenet i gennem området - Sikre vigtige stiovergange, hvor der er meget biltrafik - Forbedre oversigtforholdene i kryds med mange cyklister og fodgængere - Reducere antallet af parkeringspladser - Skabe mere plads til fodgængere og cyklister på bekostning af parkerede biler - Mere belysning på udsatte steder - Fjerne/beskære skjulesteder som hække - Benytte dynamiske virkemidler f.eks. steler og skilte i forbindelse med sikring af skolevejene Forslag til evaluering - De ombyggede strækninger og kryds evalueres mht. til sikkerhed, tryghed og afvikling - Interview- og/eller spørgeskemaundersøgelse af skoleeleverne Formål Trafik er noget, der påvirker os alle - ung som gammel. Vi skal alle transportere os fra et sted til et andet, og det skal helst ske så hurtigst som muligt og så sikkert og trygt som muligt. Formålet med Visionen Tryg by er primært at forbedre de trafikale forhold i bydelen med fokus på at gøre trafikken mere tryg og trafiksikker - især i forhold til cyklister og fodgængerne. Trafikken skal fungere på cyklisternes og fodgængernes præmisser, selvom det nogle steder betyder en forringelse af fremkommeligheden for bilerne. Der skal skabes mere plads til fodgængerne med bredere fortove, samt bedre forhold for cyklisterne både på strækningerne og i krydsene. Den ekstra plads skal bl.a. opnås ved en reduktion af antallet af parkerede biler i de gader, hvor der færdes mange cyklister. Udover at se på tryghed relateret til trafik, kan man arbejde med tryghed udfra at færdes i bydelen. Hvis man ser på udvikling af kvarteret, er der flere beboere som har klaget over, at det føles mere utrygt at opholde sig i bydelen, og graden af kriminalitet er blevet mere hård. Bl.a. er der sket flere voldlige overfald, hvilket bevirker at særligt ældre ikke har lyst til at færdes efter mørkets frembrud. En måde at løse det problem er bl.a. at lave kriminalpræventive foranstaltninger, herunder ekstra belysning på utrygge steder. Desuden bør man også lave en undersøgelse af, hvor der står hække og buskads, som kan virke som skjulesteder. For at invitere beboerne til at bruge gaderummet, og dermed få flere øjne på gaden som skaber tryghed, kan man benytte intelligente trafikløsninger som gør, at byrummet bliver fleksibelt. Fra at være en vej, kan det omdannes til et plads- og opholdsrum. Flere steder i udlandet er intelligente trafikløsninger brugte, da de rummer en lang række fordele. Eksemplet til venstre viser et bolig- og shoppeområde i Madrid, hvor man har opstillet en pullert centralt i gaden. Princippet er, at beboere og butiksejere har et personligt kort, som aktiverer pullerten fra en automat, så den går ned i jorden ved ankomst til området. Fordelen ved denne løsning er, at gaden får to funktioner, nemlig lokalstrøg og vejforbindelse, og folk får lyst til at opholde sig udendørs. En tryg by handler således om: - at etablere trygge forbindelser for gående og cyklister - at føle sig tryg - at lave fleksible trafikløsninger 11

12 Forudsætninger & begrænsninger Arbejdet med trafik- og byrumsplanen er sket på baggrund af en række fælles forudsætninger og begrænsninger, som er vigtige i forhold til gennemførelse af planen. Økonomi Der er i første omgang afsat i alt 5.2 mio. kr. til at gennemføre første etape af planen. Pengene skal i første etape primært benyttes til at sikre skolevejen for børnene i området, samtidig med at planens idéer om byrummene skal igangsættes. gskældre Forslaget til vej- og -stiplanen eksempler for bydelen skal gennemføres uden væsentlig forringelse af fremkommeligheden på de omkransende trafikveje. Desuden skal de primære adgangsveje til området bibeholdes. empler I Københavns Kommunes parkeringsstrategi har man besluttet at etablere automatiske p-anlæg i området, samt indførelse af parkeringsafgifter. Det første p-anlæg på Nørre Allé med plads til ca. 110 pladser er allerede politisk vedtaget. Yderligere anlæg med plads til ca. 400 pladser er endnu ikke placeret og vedtaget. Det er vigtig, at de resterende automatiske p-anlæg skal planlægges og indpasses i denne plan. Der er tidligere udarbejdet planer for delområder i bydelen. Bl.a. Trafiksanering i Ravnsborggade-kvarteret og Forslag til trafiksanering i Guldbergsgade-området. Indholdet af disse planer indgår som supplerende grundlag for udarbejdelse af denne plan. Københavns Kommune har udarbejdet en langsigtet Byrumshandlingsplan for København. Udpegning af potentialer for bedre byrum for vores område er i overensstemmelse med de overordnede indsatsområder og mål. Københavns Kommune påtænker ombygning af Nørrebrogade med fokus på forbedring af bl.a. fremkommelighed for cyklister og busser. Der vil i denne forbindelse kunne ske ændringer mht. vejgange og trafikafvikling til og fra Sjællandsgade-kvarteret. Disse forhold skal løbende vurderes i forhold til denne plan. Endelig planlægges en ny Metrostation på Nørrebros Runddel. Adgangsforhold med sikring af fodgængerne skal også planlægges i forhold til denne plan. 12

13 Analyse- Pladser & grønne rum i dag Mange gårdrum Indenfor de sidste 10 år er der foretaget flere gårdsaneringer i bydelen, som har skabt rammer for rekreative arealer. Disse gårdmiljøer fremstår ofte meget velholdte og designede, og tilbyder små opholdssteder og grillfaciliteter, hvilket har gjort dem meget populære, særligt for børnefamlier. Der er således mange private opholdsarealer i bydelen, som benyttes af beboerne. Velholdte pladser Hvis man derimod laver en gennemgang af de offentlige pladser og parkrum i bydelen viser det sig, at de er forholdsvis varierede i deres funktion, men fremstår temmelig nedslidte. De senest renoverede pladser er Skt. Hans Torv og forpladsen til Skt. Johannes kirken, samt basketpladsen i Ravnsborggade, som alle har et velholdt præg. Sankt Hans Torv fungerer som bydelens fornemste plads, og benyttes ikke kun af de lokale, men også af folk fra andre bydele. Pladsen fungerer som et attraktivt mødested, særligt om sommeren, hvor udeservering sker langs facaden og skaber et rigt byliv. Basketpladsen blev åbnet for ca. et år siden, og er den eneste plads, som tilbyder aktivitet for de unge i bydelen. Idag er den meget velbesøgt af de lokale, og et eksempel på et privat initieret projekt, som efter realisering er blevet en stor succes. Ligeledes rummer parken i De Gamles by mulighed for rekreation i smukke arkitektoniske omgivelser, hvilket ikke er umiddelbart synligt - selv for naboer -, da plejehjemmet ligger som en isoleret ø i bystrukturen omkrandset af trådhegn. Når man bevæger sig ind i området, møder man fine parkoplevelser og sågar får, som græsser ved foden af et kapel. På sigt bør man lave åbninger ind til det område i form af en cykelrute og gangforbindelser, som knytter sig til eksisterende netværk. Af andre steder i bydelen, hvor pladserne ikke er udnyttet, er i krydset mellem Guldbergsgade/Sjællandsgade, samt græsplænen i Stevnsgade, beliggende mellem to karrer. Begge steder er klart defineret af facader, og rummene har en skala, som gør dem egnede til ophold og aktivitet. Endelig udgør byrummene ved Simeons Kirken og Sjællandsgadeskole et stort aktiv, som skal behandles i en forestående arkitektkonkurrence. Generelt er der mange offentlige rum i bydelen, men de er enten nedslidt eller ikke rummer kvaliteter, som inviterer folk til at opholde sig. Desuden mangler der små opholdssteder i form af bænke på solfyldte gadehjørner, hvilket der bør etableres, hvis man ønsker at folk kommer ud i gaderummet. Nedslidte og potentielle pladser De øvrige pladser i bydelen, herunder Guldbergsplads er meget nedslidt, skønt der ligger et stort potentiale p.g.a. det store boliggrundlag af unge, børnefamilier og ældre, som vil kunne tilføre aktivitet over hele dagen. Velholdt pladser Pladser og områder med potentiale 13

14 Analyse - Gader & forbindelser i dag Bydelen er omgivet af nogle meget trafikerede veje, som forbinder Nørrebro med andre bydele. Særligt har Tagensvej meget gennemkørende trafik, som virker som en barriere, mens Nørrebrogade har en strøgkarakter med butikker og cafeer, som tiltrækker fodgængere. I kvarteret fungerer Nørre allé, Blegdamsvej og Fælledvej som vigtige bydelsgader, der forbinder det overordnede vejnet med lokalgaderne. Endelig er Sjællandsgade, Guldbergsgade, Fensmarksgade og Ravnsborg større boliggader, som binder lokalgaderne sammen. De øvrige gader kan stort set klassificeres som lokalgader med adgang til boligejendomme. Bydelen har således et hierarki af gadetyper, som spænder fra meget trafikerede forbindelser til smalle boliggader. Disponeringen af gadearealerne er traditionelt opbygget med et køreareal centralt og fortov langs facaderne. Ved enkelte gadehjørner er der træbeplantning, som giver rummet et grønt præg, hvilket bl.a. ses i Peter Fabersgade. I de fleste gader, er der ikke disponeret med bænke som inviterer til kortvarig ophold, men derimod er opholdsmulighederne primært koncentreret i forbindelse med de større pladser. Nedensfor er en kort beskrivelse af bydelens gaderum og deres særkende. 1. Guldbergsgadekvarteret. Klassisk karréstruktur med brede gaderum. Ensartet udtryk. Grønne kanter langs bygningerne. 2. Sjællandsgadekvarteret. Klassiske gaderum, som afgrænses af boliger og institutioner. Forholdsvis smalle gaderum, som virker lidt mørke. 3. Guldbergsgade. Langt kroget gadeforløb, som går gennem bydelen. Gade med varieret præg og karakteriseret af forskellige funktioner og institutioner. 4. Elmegadekvarteret. Helstøbt gadenet med korte, knækkede forløb. Afsluttede gaderum ingen tomme grunde. Elmegade er kvarterets vigtigste gade med fint byliv. 5. Fælledvej. Vigtig strøggade med varieret byliv, dog meget trafikeret. 6. Ravnsborggadekvarteret. Klassiske gaderum, der indgår som en del af et samlet stræk langs søerne. Boliggader ligger vinkelret på Søerne og skaber en fysisk og visuel forbindelse. 7. Nørre Allé. Vigtig bydelsgade, som forbinder Nørrebro med den overordnede vejforbindelse mellem centrum og Lyngbyvejen. Varieret karakter, dog præget af megen trafik og parkering. 8. Blegdamsvej. Vigtig bydelsgade, som forbinder Østerbro med Nørrebro og Frederiksberg. Meget trafikeret. Regional gader Bydelsgader Lokalgader/boliggader 14

15 Biltrafikken i dag Alle de omkransende veje omkring bydelen er vigtige trafikveje med høj trafikbelasning og det er vigtig at forslaget til trafikken intern i bydelen ikke vil forringe trafikafviklingen væsentlig på især adgangsvejene til bydelen. I dag fremstår stort set hele vejnettet i bydelen som trafiksanereret med et stort antal fartdæmpende foranstaltninger i form af bump, hævede flader og indsnævringer. Fælledvej, Blegdamsvej og Nørre Allé er de eneste trafikveje i gennem bydelen med en stor grad af gennemkørende trafik. Alle andre veje i bydelen er udpeget som lokalveje med et minimum af gennemkørende trafik og generelt lavt hasighedsniveau (30km/t og 40 km/t) I dag er der placeret vejlukninger centralt i området på Guldbergsgade/Sjællandsgade og Fensmarksgade, hvilket effektivt har fjernet den gennemkørende trafik gennem bydelen, men vejlukningerne har også opdelt bydelen i forskellige trafikzoner. Trafikken til/fra Sjællandsgadekvarteret foregår i dag primært fra Nørrebrogade til Sjællandsgade og Peder Fabers Gade og Jagtvej til Stevnsgade og Fensmarkgade. Der er yderligere fem andre sekundære trafikadgange til området. Områdeinddeling 15

16 Biltrafikken i dag Guldbergsgade-kvarteret trafikbetjenes primært fra Jagtvej til Guldbergsgade og fra Tagensvej til Sjællandsgade, hvorfra trafikken fordeler sig i området. Vejlukningerne på Guldbergsgade og Refnæsgade udtil Tagensvej er vigtige i forhold til at fastholde en fornuftig trafikafviikling i krydset Jagtvej/Tagensvej. Trafikken til/fra Ravnsborggadekvarteret foregår i dag fra Nørrebrogade via Sortdamsdosseringen eller Ravnsborggade eller fra Blegdamsvej via Læssøgade og Skt. Hans Gade. I dag er det muligt at benytte Skt. Hans Gade fra bl.a Sortedamsdosseringen som mulig smutvej gennem Ravnsborggade-kvarteret. Dette skyldes bl.a venstresvingforbudet i krydset Nørrebroggade/Fælledvej. Skt. Hans Gade kvarteret trafikbetjenes i dag fra Fælledvej til Guldbergsgade og fra Nørrebrogade og Nørre Allé til Møllegade. Især trafikken på Møllegade fra øst har i dag en mulig smutvej til Nørrebrogade via Guldbergsgade og Peder Fabersgade/Meinungsgade. Bydelen er desuden karakteriseret ved en meget høj parkeringstæthed overalt på vejnettet. De parkerede biler fylder meget i byrummet. Parkering særligt omkring vejkrydsene giver meget dårlige oversigtforhold, hvilket især giver utrygge forhold for krydsende cyklister og fodgængere. 16

17 Institutioner i området Stevnsgade Skole Sjællandsgade Skole Eksisterende skoler og institutioner 17

18 Cykeltrafikken i dag Skoledistriktet omfatter i fremtiden hele bydelen og der er derfor behov for bl.a. at skolelever fra Ravnsborggade kvarteret skal kunne færdes sikkert og trygt til Sjællandsgade Skole og Stevnsgade Skole. Af den grund er der et behov for at udarbejde en sammenhængende cykelstiplan, især i forhold til at sikre skolevejene. Mange elever til Sjællandsgades Skole/Stevnsgades Skole fra Ravnsborggade-kvarteret krydser Fælledvej/Blegdamsvej og forsætter op ad Guldbergsgade. Dette sted opleves i dag som utrygt af mange lette trafikanter. En anden problematik er den cykelstrøm, der kører ad Blegdamsvej og forsætter videre ad Elmegade. I krydset Guldbergsgade/Elmegade skal cyklisterne holde tilbage for biltrafik, der fortsætter ligeud ad Guldbergsgade. Dette krydsningspunkt ligger tæt på det signalregulerede kryds Guldbergsgade/Fælledvej, og cyklisterne kan derfor have svært ved at nå at se biler, der svinger op ad Guldbergsgade før de kører ud i krydset. Skt. Hans Gade er i dag ensrettet mod Skt. Hans Torv, og cykling mod ensretning er principielt ikke tilladt. Mange cyklister cykler alligevel mod ensretningen, da Skt. Hansgade er en vigtig forbindelse mellem Skt. Hans Torv/Guldberggade-kvarteret og henholdsvis Ravnsborggadekvarteret og Søerne. Parkeringen tager en del af gadearealet og det resterende vejareal opleves derfor som meget snævert, når der både kører cyklister (i begge retninger) og biler. Hele området er karakteriseret ved at der er parkereret mange biler i gadern, som fylder meget i gadebilledet. Oversigtforholdene for krydsende fodgængere og cyklister er generel meget dårlig fra sideveje pga. parkererede biler op til krydsene. 18

19 Uheldsanalyse Hvordan undgår vi, at der sker trafikuheld på vejene i Sjællandsgadekvarteret? Det er svært helt at undgå, at der sker trafikuheld på vores veje, da mennesker begår fejl og disse fejl kan føre til ulykker. Men på den måde vejene er udformet, kan man dels reducere antal fejl, der begås i trafikken og dels undgå, at disse fejl har alvorlige konsekvenser. For at kunne målrette løsningerne er det vigtigt at vide, hvilke typer uheld der sker i dag, og hvorfor de sker. For at få indblik i dette, er der lavet en analyse af de politiregistrerede ulykker i Sjællandsgadekvarteret for de sidste 5 år dvs. i perioden Undersøgelser fra skadestuer peger på, at politiet kun får kendskab til 1/5 af alle ulykker, der sker på vejene. Registreringerne på skadestuerne er endnu ikke landsdækkende, og de politiregistrerede ulykker er derfor det bedste grundlag til analysen. I perioden har politiet i alt registreret 100 trafikuheld i Sjællandsgadekvarteret. 20 % af uheldene har været med personskade dvs. hvor en eller flere af de involverede trafikanter er kommet til skade. Resten af uheldene har udelukkende været med materielskade. Fakta om uheld i Sjællandsgadekvarteret 100 uheld på 5 år 20 % af uheld har været med personskade Halvdelen af uheldene er sket i kryds 1/3 af uheldene har der været lette trafikanter involveret (dvs. fodgængere, cyklister og knallertførere) 38 % af alle uheld er parkeringsuheld Knap halvdelen af alle uheld har der været en kriminel handling i forbindelse med uheldet f.eks. den skyldige part er flygtet fra uheldsstedet, brugsstjålet bil etc. Udvalgte vejstrækninger Fensmarksgade: 4 uheld med lette trafikanter involveret der er ikke en gennemgående uheldsfaktor for disse uheld, der relaterer sig til vejens udformning. Sjællandsgade: 7 ud af de 11 uheld der er registreret er parkeringsuheld Guldbergsgade: 8 ud af 14 uheld er krydsuheld, 4 uheld er parkeringsuheld Skt. Hans Gade: 8 uheld heraf 4 sket i kryds og 4 uheld med personskade. Der er ikke en gennemgående uheldsfaktor der relaterer sig til vejens udformning. 19

20 Uheldsanalyse I en 1/3 af alle uheldene har der været lette trafikanter involveret dvs. cyklister fodgængere eller knallertførere (knallert 30). Af de lette trafikanter er cyklister den trafikantgruppe der har været involveret i flest uheld. Der har været en cyklist involveret i 27 % af alle uheld. 38 af de 100 uheld er parkeringsuheld. 4 af disse uheld har været med personskade og årsagen til disse ulykker har primært været cyklist, der blev ramt af en bildør. På kortene fremgår det, hvor uheldene er sket. Uheldsanalysen har vist at der sker mange parkeringsuheld i Sjællandsgadekvarteret, men at disse kun sjældent føre til personskade. Derudover er der sket mange uheld i kryds, især hvor vigepligten ikke overholdes. Uheldsanalysen sætter derfor fokus på parkeringsforhold og indretning af kryds. Det har ikke været muligt at relaterer uheldsårsagen til vejenes indretning i øvrigt. Halvdelen af de registrerede uheld er sket i kryds. Den gennemgående årsag til disse uheld er at den ene part ikke overholder vigepligten, men der er også sket flere uheld med bilister, der kører mod ensretningen. 20

21 Byrumskvaliteter i området Illustrationen viser kvaliteter i bydelen, og dermed understøtter ideen om at tydeliggøre Guldbergsgade, som en samlet forbindelse Promenade langs vand 2. Strøggade med rigt butiksliv 3. Livlig ungdomsplads 4. Velbesøgt bydelsplads 5. Latinerkvarter med butikker og cafeer 6. Mosaisk kirkegård - grøn oase 7. Bio og Café - aftenaktivitet 8. Park med geder, pavillon, allé 9. Legeplads og bunkersanlæg 10. Simeons Kirken 11. Grønne forhaver 12. Lokalplads 21

22 Byrums-koncepter Med henblik på at skabe en ligevægt mellem trafikforanstaltninger og byrumsprojekter, blev der foreslået to koncepter, som viser, hvordan bydelen kan udformes med byarkitektoniske virkemidler. Det første koncept inddeler bydelen i enklaver udfra en registrering og analyse af, at der er nogle eksisterende minisamfund med hver deres identitet og særkende. Ideen var at udnytte disse særkender i form af forskellige løsningsmodeller for hvert sted. Det andet koncept havde det formål at lave et gennemgående element i bydelen - en livsnerve -, som binder de forskellige enklaver sammen og dermed arbejder ud fra en helhedstanke. Efter diskussion i Projektgruppen om fordele og ulemper ved de to koncepter, blev livsnervemodellen valgt som det koncept, som planen skulle gå videre med. Livsnerven Livsnervekonceptet bygger på tanken om at udnytte Guldbergsgades centrale placering, og omdanne den til et varieret aktivitetsstrøg med mulighed for ophold, beplantning og belysning. Enklaven Lersøparken Livsnerven Konceptet understøtter endvidere Københavns kommunens tanke om en grøn forbindelse, som knytter bydele sammen. Ved at optimere dette strøg, kan man ligeledes etablere en bevægelsesåre, som går fra Søerne igennem Sjællandsgadekvarteret til Mimersgade, for derefter at fortsætte til DSB-arealet i Nordvest og slutte i Lersøparken. Livsnerven rummer således potentiale for dels at knytte andre bydele sammen og dels fungere som attraktivt gadeforløb lokalt i kvarteret. DSB-arealet Mimersgade Guldbergsgade Søerne 22

23 Fortov Cykelsti Kørebane - ensrettet Parkeringsbånd Udvidelse af eksis. fortov - ca. 7. m. i alt Livsnerven Principskitse - Énsretning af Guldbergsgade Principskitse - Énsretning af Guldbergsgade (gennemarbejdes) Hævet trafikplads Udvidelse af fortov med ophold, belysning og beplantning 23

24 Byrum ved kirken Som en del af Områdefornyelsen ligger en opgave i at udforme en ny plads ved Simeons kirken og arealerne ved Sjællandsgadeskole. For at understrege den serie byrum som ligger på strækningen fra Nørrebrogade til Guldbergsgade, bør man også lave en samlet pladsstrategi, hvor man angiver en karakter og funktion for hvert byrum. Ved at starte forbindelsen ved Nørrebrogade, kan man dels trække bylivet ind i kvarteret, og dels tydeliggøre aksen til kirken. Børnepladsen år Legeplads år Passagen Stiforbindelse Den fornemme kirkeplads Nye aktivitetsarealer Indgangsrummet Assistens kirkegård 24

25 Grøn plan Beplantningsstategi Hvis man vil prioritere det grønne miljø i bydelen, bør man lave flere træplantninger i det lokale gadenet. Området er i dag præget af gennemgående grønne forløb på især de større gader som Nørre Allé, Blegdamsvej og den nordvestlige del af Guldbergsgade. På udvalgte gadestræk, foreslås derfor, at man etablerer gennemgående trærækker, som dels strammer rummet op, og dels kan knytte sig til eksisterende pladsdannelser. Desuden kan man på udvalgte steder, såsom gadehjørner, indhak og forpladser, lave en punktvis beplantning i form af klynger, som kan fungere som små grønne pusterum. En idé er endvidere at lave en beplantningsstrategi med afsæt i gadenavnene for derved at knytte en god historie til et fysisk element. Dette kunne bl.a. være 5 ahorntræer i Ahorngade og 1 Rødeg i Egegade. Eksis. grønne forbindelser Nye grønne forbindelser Forslag til punktvis beplantning Forslag til tematisk beplantning 25

26 Forslag til vejplan Projektgruppen har diskuteret flere modeller for det fremtidige vejnet i området. De vigtigste elementer i vejplanen er, at sikre skolebørnenes vej til skolerne og skabe smukke velfungerende byrum i sammenhæng med de opsatte målsætninger. Den valgte vejplan skal endelig vurderes og godkendes af Vej og Park og der kan derfor komme justeringer af planen. Generelle forhold Forslaget til vejplanen vil ikke forringe trafikafviklingen væsentlig på det omkringliggende vejnet eller adgangsforholdene til bydelen. Eksisterende fartdæmpende foranstaltninnger i området bevares i vid udstrækning, således at hastighederne fortsat skal være lav. Alle veje, som fungerer som primærer cykelruteforbindelser, får en referencehastighed på 30 km/t. Alle de øvrige veje får en referencehastighed 40 km/t - også Fælledvej og Blegdamsvej, som er de eneste trafikvej gennem bydelen. Der fjernes især parkeringspladser langs den primære cykelstirute på Skt. Hans Gade og Guldbjergsgade. Hermed kan der skabes mere plads til et breddere fortov og bedre oversigtsforhold ved alle vejtilslutninger. Vejlukningerne intern i området har været den store diskussion i projektgruppen og der lægges optil at vejlukninger omkring Guldbergsgade/Sjællandsgade bibeholdes i første omgang og suppleres med to andre vejlukninger således at området fredes for biltrafik. Hvis det imidlertid viser sig at dette skaber uhensigtsmæssige trafikafvikling andre steder i bydelen, skal vejlukningerne revurderes. På vejplanen er anvist med mørkegrønt, hvilke ændringer der foreslås i forhold til i dag. 1 - Fælledvej/Guldbergsgade & Fælledvej/Skt. Hans Gade/Nørre Allé Disse kryds forslås ombygget primært af hensyn til at sikre de krydsende lette trafikanter fra Skt. Hans Gade og Guldbergsgade. Der tillades fremover kun højre ind- og ud fra Nørre Allé. Tilsvarende tillades kun højre ud fra Skt. Hans Gade. Hermed fjernes den gennemkørende biltrafik primært på Nørre Allé, som hermed flyttes ud på Blegdamsvej og Tagensvej. Nørre allé ændrer status fra trafikvej til lokalvej. Afviklingen af den øgede trafik som flyttes fra Nørre allé til Blegdamsvej/Tagensvej, skal vurderes. Desuden reduceres muligheden for at benytte Skt. Hans Gade videre til Nørre Allé som smutvej fra Nørrebrogade via Sortedamsdosseringen. 2 - Møllegade ensrettes fra Guldbergsgade til Poppelgade Af hensyn til bilister fra Fælledvej som har et ærinde i Nørre Allé, tillades en vejmulighed via Guldbergsgade og Møllegade og Poppelgade. Ved at ensrette Møllegade på dette vejstykke reduceres også muligheden for at benytte Møllegade som gennemkørselsvej fra Nørre Allé til Nørrebrogade via Peder Fabersgade. Samtidig med at Guldbergsgade ensrettes mod nord reduceres desuden muligheden for varetransporter på Møllegade til alle aktiviteterne omkring Skt. Hans Torv. 3A - Guldbergsgade/Sjællandsgade Der skabes en samlet fredeliggjort plads uden trafik. Eksisterende vejlukninger bibeholdes og suppleres med ny vejlukning på Guldsbergsgade nord for legepladsen, således at trafikken kan køre ensrettet langs legepladsen over til Udbygade. 3B - Alternativ til Guldbergsgade/Sjællandsgade Hvis det imidlertid viser sig at forslag 3A skaber uhensigtsmæssige trafikafvikling andre steder i bydelen, fjernes vejlukningerne således at der tillades ensrettet trafik fra Guldbergsgade i østlig retning mod Sjællandsgade. 4 - Pr. Charlottes Gade mv. Strækningen foreslåes ensrettet for at give bedre pladsforhold primært omkring skolen med nye afsætningsmuligheder mv. Sjællandsgade udtil Nørrebrogade foreslåes også ensrettet, hvilket kan skabe plads til sikring af de lette trafikanter. Alternativt kan Sjællandsgade og nordlig del af Pr. Charlottesgade bibeholdes dobbeltrettet. 5 - Sjællandsgade Skole Projektet som skal udføres i forbindelse med en arkitektkonkurrence skal resultere i en smuk sammenhængende plads uden gennemkørende trafik, ingen parkering og ingen afsætningspladser til skolen. Pladsen er lukket fra begge sider med mulighed for at dynamisk åbning ud mod Prinsesse Charlottes Gade for renovation, flyttebiler, adgang til kirken, mv Fensmarksgade Vejlukning på Fensmarksgade flyttes til nord for Stevnsgade. Således vil området hænge trafikalt sammen med Guldbergsgade. Vejlukningen vil fastholde, at det ikke er muligt at benytte Fenmarksgade til gennemkøresel. 7 - Guldbergsgade fra Elmegade til Meinungsgade samt fra Fenmarksgade til nord for Sjællandsgade Disse delstrækninger foreslås énsrettet, således kan der skabes et bredt fortov på ca. 7 meter i gadens ene side. 26

27 Forslag til vejplan Hermed skabes plads til at gennemføre 1. etape af livsnerven. Man skal imidlertid være opmærksom på at ensretninger kan give anledning til ulovlig kørsel. Ombygningen af anlæggene skal derfor udformes så ulovlig kørsel besværliggøres mest mulig. 8A - Guldbergsgade fra Meinungsgade til Sjællandsgade Vejlukning ved Sjællandsgade nødvendiggører at denne delstrækning fortsat skal være dobbeltrettet. Hvis det brede fortov på 7 meterskal føres igennem, skal al parkering på delstrækningen fjernes. 8B - Guldbergsgade fra Meinungsgade til Sjællandsgade Tillades der trafik fra Guldbergsgade til Sjællandsgade kan denne delstrækning ensrettes, således at både det brede fortov kan føres igennem og en del af parkeringen kan bibeholdes A 8A B 8B Alternativ trafikløsning ved Guldbergsgade/Sjællandsgade 27

28 Forslag til cykelstiplan Projektgruppen har diskuteret flere modeller for det fremtidige cykelstinet i området. Skoledistriktet omfatter i fremtiden hele bydelen og der er derfor behov for bl.a. at skolelever fra Ravnsborggade kvarteret skal færdes sikkert og trygt til Sjællandsgade skolen og Stevnsgadeskolen. Den valgte cykelstiplan skal endelig vurderes og godkendes af Vej og Park og der kan derfor komme justeringer af planen. Generelle forhold Eksisterende fartdæmpende foranstaltninnger i området bevares i vid udstrækning, således at hastighederne fortsat skal være lav. Alle veje, som fungerer som primærer cykelruteforbindelser, får en referencehastighed på 30 km/t. Alle de øvrige veje får en referencehastighed 40 km/t - også Fælledvej og Blegdamsvej, som er den eneste trafikvej gennem bydelen. Der fjernes især parkeringspladser langs den primære cykelstirute på Skt. Hans Gade og Guldbjergsgade. Hermed kan der skabes mere plads til et breddere fortov og bedre oversigtsforhold ved alle vejtilslutninger. Cykelstiplan bygger i hovedprincippet videre på eksisterende net med en udbygning af cykelstinettet vha. nye cykelruteforbindelser gennem området. Der lægges op til at det tillades at cyklisterne må køre mod ensretningerne. I første omgang som forsøg. Cyklisterne vil hermed spare transportafstand og cykling vil blive mere attraktiv på især de kortere ture. Man skal dog holde øje med om der skabes nogle nye ulykkestyper. På cykelstiplanen er anvist med mørkegrønt, hvilke ændringer der foreslås i forhold til i dag. 1 - Skt. Hans Gade - Guldbergsgade Den vigtigste cykelrute gennem bydelen er den syd-nordgående cykelrute fra Søerne til Skt. Hans Gade og videre af Guldbergsgade. Denne cykelrute indgår i kommunens strategi om en sammenhængende grøn cykelrute med forbindelser til resten af byen. Cykelruten er derfor også vigtig i forhold til at tiltrække gennemkørende cyklister fra bl.a. Nørrebrogade. Cykelruten skal derfor have god komfort, større fremkommelighed, være tryggere og mere trafiksikker at færdes på end f.eks. Nørrebroggade. 2 - Fælledvej/Guldbergsgade/ Skt. Hans Gade Disse kryds forslås ombygget primært af hensyn til at sikre de krydsende lette trafikanter fra Skt. Hans Gade og Guldbergsgade. 3 - Peder Fabers Gade - Møllegade - Sjællandsgade. Sekundære cykelruter foreslås etableret i øst-vestgående retning på Sjællandsgade, Peder Fabers Gade og Møllegade (øst). 4 - De Gamles By Nye separate stier foreslås etableret gennem De Gamles By. Den ene sti etableres i forlængelse af Peder Fabers Gade ved Guldbergsgade bagom genbrugsstationen gennem området og videre til Nørre Allé og kan erstatte den viste cykelrute på Møllegade. Den anden sti etabkeres fra Sjællandsgade ved Nøddebogade og kobles direkte til krydset Tagensvej/Nørre Allé. 5 - Blegdamsvej Den lokale parkeringsgade langs Blegdamsvej foreslås omdannet til ren cykelsti. 6 - Sortedams Dosseringen Københavns Kommune er i gang med at udarbejde et forslag til både at cykle og gå langs søerne. 28

29 Forslag til cykelstiplan

30 Projektoversigt Forslag til byrumsplanen og trafikplanen har resulteret i en lang række projekter, som skal give et samlet billede af Sjællandsgadekvarteret. I projektforløbet er der desuden afholdt workshops, hvor borgerne har suppleret med andre vigtige byrums- og trafikprojekter for bydelen. I det omfang det er muligt, er der beregnet eller skønnet et groft anlægsoverslag for konkrete projekter lokaliseret i området. Projekterne kan groft inddeles i 3 grupper: 1. Projekter, som har en geografisk placering og som kan katagoriseres til rene byrumsprojekter eller trafikprojekter eller begge dele. 2. Puljeprojekter, som generelle projekter for området, der enten kan gives som et enkelt beløb eller over en årrække. 3. Projekter, som har et langsigtet perspektiv og som er afhængig af andre større anlæg. Anlægsoverslagene er desuden forsøgt opdelt i en billig ombygning og en dyr ombygning for hvert projekt. Anlægsoverslaget forudsætter desuden at der udarbejdes en samlet entreprise for første etape. Projektering og tilsyn er inkluderet i overslaget. Priserne er prisniveau primo november 2006 og ekskl. moms. I forbindelse med gennemførelse af nogle af projekterne kan det overvejes om der kan indgås partnerskabsaftaler mellem kommunen og f.eks. boligselskaber om medfinanscering. Hvert projekt i oversigten er iøvrig beskrevet på de efterfølgende sider 30

31 Projektoversigt Nr. Projekttype Sted og Beskrivelse Overslag 0 Trafik og byrum Sjællandsgade ved skolen og kirken Pladsdannelse Afholdelse af konkurrence 1 Trafik Fælledvej/Skt. Hans Gade/Nørre Allé Sikring af lette trafikanter kr. 2 Trafik og byrum Nørre Allé/Fælledvej Vejlukning (skilt & fjernelse af signal/større ombygning) kr. 3 Byrum Birkegade/Egevej - Pladsdannelse Selvstændigt projekt 4 Trafik Forlægning af Bus 3A fra Elmegade til Fælledvej - 5 Trafik og byrum Elmegade Gågade eller strøggade kr. 6 Trafik Skt. Hans Gade fra Ravnsborggade til Fælledvej - (cykelbane/cykelsti) kr. 7 Trafik Skt. Hans Gade fra Ravnsborggade til Søerne - (cykelbane/cykelsti) kr. 8 Trafik og byrum Guldbergsgade fra Elmegade til Møllegade - Ensretning kr. 9 Trafik og byrum Guldbergsgade fra Møllegade til Meinungsgade kr. 10 Trafik og byrum Guldbergsgade fra Meinungsgade til Sjællandsgade (dobbeltrettet eller ensrettet) kr. 11 Trafik og byrum Guldbergsgade fra Sjællandsgade til Fensmarkgade - Ensretning kr. 12 Trafik og byrum Guldbergsgade fra Fensmarksgade til Jagtvej - Sivegade kr. 13 Trafik og byrum Guldbergsgade/Sjællandsgade - Pladsdannelse (uden eller med trafik) Billig model kr. 14 Trafik Blegdamsvej fra Skt. Hans Gade til Tagensvej kr. 15 Trafik Pr. Charlottes Gade Ensretning, afsætning til skolen mv kr. 16 Trafik Sjællandsgade ml. Nørrebrogade og Pr. Charlottes Gade (cykelbane - cykelsti) kr. 17 Byrum Stevnsgade m. skolerne Idrætsgade kr. 18 Byrum Grønt anlæg ml. Stevnsgade og Udbygade Idrætsplads kr. 19 Byrum Fenmarksgade/Refnæsgade mv. Træplantning og pladsdannelser (4 kryds) kr. 20 Trafik Fensmarksgade nord for Stevnsgade Vejlukning kr. 21 Trafik og byrum Fensmarksgade/Jagtvej Pladsdannelse ved Posthuset kr. 22 Byrum Guldbergsgade ved kolonihaverne Åbning kr. 23 Byrum De Gamles By ved Tagensvej/Nørre Allé - By-bondegård Selvstændigt projekt 24 Trafik De Gamles By ved Tagensvej/Nørre Allé Automatisk p-anlæg Selvstændigt projekt 25 Byrum Guldbergsplads Renovering kr. 26 Trafik Guldbergsplads Automatisk p-anlæg Selvstændigt projekt 27 Trafik Peder Fabers Gade Sikring af cyklisterne - (cykelbane - cykelsti) kr. 28 Trafik Møllegade fra Guldbergsgade til Nørre Allé (cykelbane - cykelsti) kr. 29 Trafik og byrum De Gamles By ved Peder Fabers Gade Stiforbindelse kr. 30 Trafik og byrum De Gamles By ved Sjællandsgade Stiforbindelse kr. 31a Trafik og byrum Nørre Allé ved Møllegade Sikret stikryds og pladsdannelse kr. 31b Trafik og byrum Nørre Allé ved indkørsel til De Gamles By Sikret stikryds og pladsdannelse kr. 32 Trafik og byrum Fælledvej Strøggade kr. 33 Trafik og byrum Ravnsborggade Strøggade kr. 34 Byrum Nørre sideallé - Plads Selvstændigt projekt 35 Byrum Møllegade - Naturlegeplads Selvstændigt projekt 36 Trafik og byrum Sortedams Dosseringen Cykelrute Selvstændigt projekt 37 Pulje Supplerende inventar (Bænke, affaldsbeholdere mv.) - 38 Pulje Supplerende belysning - 39 Pulje Supplerende aktivitetsskabende elementer - 40 Pulje Byporte - 41 Pulje Supplerende træplantning med støttemulighed - 42 Pulje Tilgængelighed Rollatorruter - drift - 43 Pulje Dynamiske virkemidler (steler, skilte, mv.) - 44 Pulje Tilladelse til af cykle mod ensretninger (40 til 60 skilte) evt over drift - 31

32 Projekter kun højre ud. Vejadgang i krydset til den lokale parkeringsgade på Blegdamsvej flyttes væk fra krydset. Der vil dermed ikke være konflikt mellem bil og cykeltrafik i dette punkt. Projektet skal endelig vurderes og godkendes af Vej og Park og forholdene omkring afvikling af bustrafikken skal endelig afklares med HUR. Et billigere alternativ er at benytte mindre midterheller og benytte afstribning af kørebanen i stedet for. 2. Lukning af Nørre Alle ud til Fælledvej (Trafik og Byrum) Model af området ved Sjællands Skole og kirke 0 Sjællandsgade ved Skolen og Kirken (Trafik og Byrum) I dag fungerer området som afsætningsområde til primært skolen. Desuden benyttes området til parkering for de omkringliggende boliger. Projektet som skal udføres i forbindelse med en arkitektkonkurrence skal resultere i en smuk sammenhængende plads uden gennemkørende trafik, ingen parkering og ingen afsætningspladser til skolen. Der fjernes i alt ca. 20 parkeringspladser fra området. Afsætningsmuligheder til skolen skal fremover placeres langs Prinsesse Charlottes Gade (se projekt 15), Meinungsgade og evt. ved ny stiadgang fra Guldbergsgade. Pladsen skal være lukket fra begge sider med mulighed for at dynamisk åbning ud mod Prinsesse Charlottes Gade for renovation, flyttebiler, adgang til kirken, mv.. (2002 tal) og ca cykler/døgn (2002 tal). Indenfor eksisterende kantsten etableres en sammenhængende midterhelle fra Skt. Hans Gade til Guldbergsgade. Antallet af kørespor reduceres til et spor i hver retning. Etablering af separat signal med lang grøntid for krydsende lette trafikanter til og fra Skt. Hans Gade og Guldbergsgade. Vejadgangen til Nørre Allé kan evt. begrænses til kun højre ind og ud. Dermed fjernes en gennemkørselsmulighed gennem Nørre Allé. Tilsvarende afvikles trafikken fra Skt. Hans Gade I dag fungerer krydset Fælledvej/ Skt. Hansgade/Nørre Allé som et uoverskueligt 4-benet kryds med mange krydsende lette trafikanter i alle retninger. På Nørre Allé kører der ca biler/døgn (2002 tal) og cykler/døgn (2002 tal). For at gøre krydset mere simpel lukkes Nørre Allé ud til Fælledvej/Blegdamsvej. Dette vil samtidig give mulighed for at udvide Skt. Hans Torv helt hen til kirken. Det er desuden besluttet at der skal etableres et automatisk parkeringsanlæg på Nørre Allé på parkeringspladsen ved kirken og Ahornsgade. Vejadgangen til dette anlæg vil således kun ske fra Tagensvej. Dette forslag 1 Krydset Fælledvej/Skt. Hans Gade/Guldbergsgade (Trafik) Mange elever til Sjællandsgades Skole/Stevnsgades Skole fra Ravnsborggade-kvarteret krydser Fælledvej/Blegdamsvej og forsætter op ad Guldbergsgade/Elmegade. Dette sted opleves i dag som utrygt af mange lette trafikanter. På Fælledvej kører der ca biler/døgn Krydset Fælledvej/Skt. Hans Gade til Krydset Fælledvej/Guldbergsgade 32

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Lokalisering af P-Anlæg

Lokalisering af P-Anlæg Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

STRATEGI. Prioriterede indsatser. Bedre forbindelser for bløde trafikanter

STRATEGI. Prioriterede indsatser. Bedre forbindelser for bløde trafikanter Prioriterede indsatser STRATEGI Bedre forbindelser for bløde trafikanter NORDREFASANVEJ.FREDERIKSBERG.DK FACEBOOK.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET INSTAGRAM.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET 1 2 Strategi - Bedre

Læs mere

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG

GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG INDHOLD INTRO 2 Indhold / Intro 3 Vision: Trygge rammer for handel og hverdagsliv 4 Eksisterende forhold 5 Udfordringer i Glesborg 6 Hovedgreb:

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Charlottenlund bydelscenter

Charlottenlund bydelscenter Borgermøde i rådhushallen om forskønnelse af Charlottenlund bydelscenter Dato: 26. marts 2014 Mødet var det andet offentlige borgermøde om forskønnelsesprojektet. Ca. 60 borgere deltog i mødet. Borgmester

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

NØRRESUNDBY. Trafik & miljø

NØRRESUNDBY. Trafik & miljø NØRRESUNDBY Trafik & miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord Aalborg Kommune har en

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Udmyntning af midler under handlingsplanen for fodgængere og cyklister prioritering mellem fire strækninger

Udmyntning af midler under handlingsplanen for fodgængere og cyklister prioritering mellem fire strækninger Udmyntning af midler under handlingsplanen for fodgængere og cyklister prioritering mellem fire strækninger 15. april 2016 Teknik og Miljø Vej Tlf. 46 11 23 04 KITK@rudersdal.dk Sagsnr.: 2016-686 På Miljø-

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Sivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade. Forslag - Januar 2015

Sivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade. Forslag - Januar 2015 Sivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade Forslag - Januar 2015 Wiedeveltsvej Fredensborg Bymidte - Jernbanegade Slotsgade Jernbanegade Rådhushaven Kronprinsessevej Østrupvej Jernbanegade Rosingsvej

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé 14-02-2012 Sagsbeh: MK Sagsnr.: 2012-0000069-9 Notat By- og Miljøområdet Teknisk notat for cykelbaner på Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 INDLEDNING OG PRÆSENTATION 2 3 KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE FORHOLD

Læs mere

UDKAST. Fredensborg og Hørsholm kommuner. Lågegyde Projektbeskrivelse. 25. marts 2010 mkk/jvl

UDKAST. Fredensborg og Hørsholm kommuner. Lågegyde Projektbeskrivelse. 25. marts 2010 mkk/jvl UDKAST Fredensborg og Hørsholm kommuner Lågegyde Projektbeskrivelse 25. marts 2010 mkk/jvl Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Analyser... 4 2.1 Trafiktællinger... 4 2.2 Uheld... 5 2.3 Tilfredshed...

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

Universitetssygehus Køge Skolesti - Bellingestien Forfatter

Universitetssygehus Køge Skolesti - Bellingestien Forfatter Notat C.F. MØLLER DANMARK A/S ALECTIA A/S RAMBØLL DANMARK A/S CUBO ARKITEKTER A/S SØREN JENSEN RÅDG. INGENIØRFIRMA A/S GEHL ARCHITECTS ApS Emne Universitetssygehus Køge Skolesti - Bellingestien Forfatter

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Januar 2015 Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: Januar 2015 2 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2 NUVÆRENDE

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

Generelle kommentarer:

Generelle kommentarer: Opsamling fra møde om omdannelse af 300 p-pladser ifm. køb af parkeringsanlæg i Indre By mellem arbejdsgruppe i Indre By Lokaludvalg og Mobilitet & Byrum, Teknik- og Miljøudvalget, 08.12.2015 Generelle

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum.

KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum. KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september 2011 By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Målsætning for indsatsområdet: at få

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ

UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ Til Dokumenttype Dokumentation Dato September 2011 HØRSHOLM KOMMUNE UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ HØRSHOLM KOMMUNE UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ Revision 1 Dato 2011-09-16 Udarbejdet af MCN, RAHH, HDJ Kontrolleret

Læs mere

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015 OTIMERINGSLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA LATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015 HØRT I KORRIDOREN Hensyn til de erhvervsdrivende er vigtig, men det skaber problemer, når handlende krydser

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Vejdirektoratet Vejplan- og miljøafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Placering af motorvejen Motorvejen går tværs igennem vores lokalområde

Læs mere

Trafiksikkerhedsprojekter 2015

Trafiksikkerhedsprojekter 2015 Trafiksikkerhedsprojekter 2015 Vej og park har i nærværende notat nærmere beskrevet projekterne til forbedring af trafikforholdene på de kommunale veje. Der er medtaget projekter fra Vej- og Trafikplan

Læs mere

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane.

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Allerød - faglig sparring Trafikanalyse i Horsemosen 8. juni 2010 Projekt: 21.8344.01

Læs mere

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober 2015. Henrik Grell og Lárus Ágústsson 11-11-2015 TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober 2015. Henrik Grell og Lárus Ágústsson 11-11-2015 TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP Trafikplan for Brinken Kystvejen Workshop 27. oktober 2015 Henrik Grell og Lárus Ágústsson 1 Dagsorden Tid Indhold 18:30 18:45 Velkomst ved Stevns Kommune og introduktion til workshop ved COWI 18:45 19:10

Læs mere

Krydsningspunkt for elever som skal til idrætsområde syd for Juelsbovej.

Krydsningspunkt for elever som skal til idrætsområde syd for Juelsbovej. Løsning Elevtal: ca. 500. Klassetrin: 0. til 9. Lavet registreringer 6 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Krydsningspunkt for elever som skal til idrætsområde

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby

Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby 1. Baggrund Som følge af Budgetaftalen 2013 er der over tre år afsat 4 mio. kr. til fornyelse og renoveringer af Galten Bymidte. På baggrund af denne bevilling

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE Til Kalundborg kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplanen for Kalundborg Kommune FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

Læs mere

Trafikplan Indre Nørrebro 23.9.2015

Trafikplan Indre Nørrebro 23.9.2015 Trafikplan Indre Nørrebro 23.9.2015 Trafikplan Indre Nørrebro Udarbejdet af Grontmij + GHB landskabsarkitekter for Områdefornyelsen Nørrebro, Teknikog Miljøforvaltningen, Københavns Kommune. Version 1,

Læs mere

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.

Læs mere

Notat. Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A:

Notat. Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A: Notat Til: Kopi til: Fra: Vej og Trafik Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A: Der etableres en separat kørevej for bådtransporter, samt ny Næsvej med dobbeltrettet cykelsti og fortov/havnepromenade med

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Kommentarer fra borgermødet i Viby, den 3. maj 2016, til Trafik og mobilitetsplan for Roskilde Syd.

Kommentarer fra borgermødet i Viby, den 3. maj 2016, til Trafik og mobilitetsplan for Roskilde Syd. Kommentarer fra borgermødet i Viby, den 3. maj 2016, til Trafik og mobilitetsplan for Roskilde Syd. Dette notat indeholder et billede af alle indleverede kommentarer. I de tilfælde, hvor der tilføres nyt

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Trafikplan - Toftlund

Trafikplan - Toftlund Trafikplan - Toftlund April 2013 TRAFIKPLAN FOR TOFTLUND 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg og Trafik

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Notat. Idéforslag til ombygning af Banevang og Frederiksborgvej i Lillerød by. 10. August 2004. Opdateret version August 2012.

Notat. Idéforslag til ombygning af Banevang og Frederiksborgvej i Lillerød by. 10. August 2004. Opdateret version August 2012. Allerød Kommune Idéforslag til ombygning af Banevang og i Lillerød by. August 4 Notat Opdateret version August Side Kirkeltevej Boruphus Gydevang Borupgård Mågevang Solvang Fuglevang Ørnevang Gydevang

Læs mere

Hvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer

Hvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer Hvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer Hvide Sande Trafikplan 1 Indhold Indledning 2 Trafikale udfordringer i Hvide Sande

Læs mere

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Projektforslag for 9 lokaliteter... 3 1.1 Rampe i stedet

Læs mere