TRAFIK & BYRUMSPLAN KØBENHAVNS KOMMUNE SJÆLLANDSGADEKVARTERET. November 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRAFIK & BYRUMSPLAN KØBENHAVNS KOMMUNE SJÆLLANDSGADEKVARTERET. November 2006"

Transkript

1 TRAFIK & BYRUMSPLAN SJÆLLANDSGADEKVARTERET November 2006 KØBENHAVNS KOMMUNE

2 Indhold Forord side 3 Resumé side 4 Projektsammenhæng side 5 Indledning side 6 Proces side 7 Vision side 8 Sund by side 9 Grøn by side 10 Tryg by side 11 Forudsætninger og begrænsninger side 13 Eksisterende trafikplaner side 13 Pladser og grønne rum i dag side 14 Gade og forbindelser side 15 Biltrafikken i dag side 16 Cykeltrafiken i dag side 17 Uheldsanalyse side 18 Koncept.. side 19 Livsnerven side 20 Forslag til byrumsplan side 22 Forslag til vejplan side 24 Forslag til cykelstiplan side 26 Projektoversigt side 27 Projekter side 29 Reduktion af parkeringspladser side 37 Prioritering & Handlingsplan side 38 Revideres Klient SBS Ved Ulla Eikard Københavns Kommune Vej & Park, Byrumskontoret Ved Henrik Lyng Konsulent Rambøll Nyvig Ved Filip Zibrandtsen Ved Anne Sophie Hjermind Ved Maria Wass-Danielsen Projektgruppe A Mette Jokumsen (Formand) Jesper Due Nielsen Peter Krüger Erik Jørgensen (Agenda 21) Harry Mortensen 2

3 Forord Da dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk sfkjsda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldvhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk da dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk sfkjsda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldvhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk da dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk sfkjsda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldvhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk da dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk sfkjsda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldvhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk da dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk sfkjsda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldvhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalkda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk sfkjsda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldvhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalkda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk sfkjsda dsalkjf flksjf lsd fklædjf f lkj sdfjsal læk lsdafldvhjlkfd slkaf skj lfsalækj sadkjsad ælfjsdalk Med venlig hilsen Mette Jokumsen Formand for Styregruppen Mangler Styregruppen i Sjællandsgadekvarteret 3

4 Løb til skole Guldbergsgade 4

5 Indledning Forhistorie Efter mange års diskussion om trafikken i området, blev det i maj 2006 besluttet at udarbejde en samlet plan for området, som inddrager alle bykvarterer, afgrænset af Sortedamsdosseringen, Nørrebrogade, Jagtvej og Tagensvej. Forud for denne plan, har flere lokale interessenter og organisationer udarbejdet deres egne planer, bl.a. Trafiksanering i Ravnsborggadekvarteret og Forslag til trafiksanering i Guldbergsgade-området, men disse planer tager primært udgangspunkt i enkeltområder, og ikke i helheden. De lokale trafikplaner har alle været et godt grundlag for en samlet plan, hvori flere overvejelser optræder i denne rapport. Formål Formålet med Trafik- og byrumsplan - Sikre skoleveje er at udvikle en samlet plan igennem en proces, som består af interessenter, beboere og institutioner i bydelen. Trafik- og byrumsplanen kan således danne grundlaget for det fremtidige arbejde med trafik og byrum i bydelen og dermed sikre, at de øknomiske midler anvendes bedst muligt. Planen skal som en naturlig ting, understøtte de mange projekter, som sættes i gang. I denne plan er der sat fokus på byrummenes indhold og placering, på sikkerhed, tryghed og fremkommelighed for trafikken. Det er ofte svært at tilgodese alle elementer på én gang, hvorfor det er nødvendigt at indgå en række kompromisser, hvilket også er sket i denne plan. De projekter som er beskrevet i ord og tegning er vejledende, og skal gennemarbejdes i en eventuel detailprojektering. 5

6 Projektsammenhæng Enklaven Identiteter for de fors Den samlede Trafik- byrumsplan for området er et lokalt bud på, hvordan kvarteret skal udformes i fremtiden. For at opnå dette mål og se projekterne i sammenhæng, er der nedenfor tegnet en model, som viser forholdet mellem vision og konkrete projekter. Øverst ligger projektets visioner og målsætninger, som er diskuteret i Projektgruppen. For at udmønte visionen er der opstillet en række indsatsområder, som er kategoriseret efter tema. Et indsatsområde er bl.a. udvikling af pladser og tilgængelighed. Under indsatsområder ligger en række konkrete projekter, som filtreres op gennem indsatsområdet, og er et redskab til at nå visionen. Formålet med denne model er, at den skal sikre at der en en tilpas ligevægt mellem de forskellige indsatsområder, således at midlerne ikke kun bruges ét sted. Af den grund foreslås det, at modellen benyttes i den videre proces af Områdefornyelsen, da den giver et overblik over prioritering af de fysiske projekter. Sjællandsgadekvarteret - Det legende kvarter Guldbergsgadekvarteret Det grønne boligområde Produkt: Trafik- og byrumsplan Vision & Målsætninger Indsatsområder Byrum Trafik Pladser Parker Parkering Beplantning Tilgængelighed Inventar Projekter Eks. hævet flade i Guldbergsgade Eks. krydset ved Skt. Hans Torv Eks. 10 træer i Poppelgade 6

7 Proces Processen blev indledt i juni 2006 med afholdelse af borgermøde. På borgermødet blev der nedsat to projektgrupper: Projektgruppe B, som behandler byrummet ved Simeonsgade og Sjællandsgades skole og projektgruppe A, som behandler Trafik- og byrum, samt sikre skoleveje. Der har været afholdt 3 projektmøder i Projektgruppe A med deltagelse af fagkonsulenterne (Rambøll Nyvig). Formålet med disse møder har været at samstemme kommunens tanker for området med de ideer, som projektgruppen har foreslået, for at sikre planens gennemførelse. Desuden er trafik- og byrumsplanen blevet forelagt Projektforum i Københavns Kommune med deltagelse af kommunens byrumsekspert Jean-Pierre Charbonneau. Ved første møde præsenterede fagkonsulenterne en række forslag til visioner, projektmålsætninger og koncepter, samt potentialer, som gav gruppen et billede af, hvordan opgaven kunne gribes an. Efter diskussion i projektgruppen blev det besluttet, at næste møde skulle disponeres med en gå-tur i området med efterfølgende workshop. Ved dette møde drøftede man de visioner og målsætninger m.m., som var blevet præsenteret ved det foregående møde, og desuden var der en konkretisering af, hvilke projekter gruppen ønskede at gå videre med. På baggrund af disse ønsker, udarbejde Nyvig en samlet trafikplan, samt et idékatalog med økonomi på hvert projekt. Desuden præsenterede rådgiverne to strategier for gennemførelse af planen: en langstrakt model og en punktvis model. Sideløbende i processen har der været en række møder med Trafikkontoret hos Vej & Park, hvor Nyvig har præsenteret forslag til trafikplanen og fysiske tiltag, som er udviklet sammen med Projektgruppen. Forslag til proces 1. Projektmøde d er afholdt 2. Projektmøde d Præsentation af forslag til vision og koncepter (materiale omdeles) - Præsentation af foreløbig analyse af eksisterende forhold - Præsentation af potentialer og muligheder - Præsentation af forslag til proces Alternativ 1 - Aftenmøde 3. Projektmøde - XX Drøftelse af strategiske målsætninger og potentialer med konkretisering - Diskussion af vision - Prioritering af foranstaltninger - Konkretisering af Helhedsplan 4. Projektmøde ultimo oktober 2006 dato ikke fastlagt - Afslutning og opsamling - Udarbejdelse af samlet plan med økonomi og videre arbejde SBS og Rambøll Nyvig styrer processen Trafik- og byrumsplan Til 3. Projektmøde bedes du: - Have læst og vurderet det udleverede materiale - Talt med dit bagland om planerne - Forberede et kort oplæg med dine kommentarer Husk: At alt er til diskussion undtagen forudsætningerne og begrænsningerne. Alternativ 2 - Workshop 3. Projektmøde 23. september Drøftelse af strategiske målsætninger og potentialer med konkretisering - Diskussion af vision - Prioritering af foranstaltninger - Konkretisering af Helhedsplan - Indeholder forsk. aktiviteter 7

8 Vision Formål For at igangsætte en diskussion om i hvilken retning, som bydelen skulle udvikles, blev der præsenteret tre visioner, formidlet gennem tekst og tegninger. Visionerne var valgt ud fra, at de skulle give forskellige indgangsvinkler til området, og samtidig sætte dagsordenen for indsatsområder og strategier, som planen skulle indeholde. Forslag til navngivning af bydelen: - Oasen på Stenbroen - Den lokale landsby - Hjerterum i byen - Bolig/Byrum/Bevægelse - Tryghed for alle Formålet med at diskutere visioner er deuden, at fremsætte vilde ideer og drømme, som ved første øjekast virker urealistiske, men ved en konkretisering, kan indarbejdes i en helhed. Bydelen Diagrammet nedenfor viser, at bydelen er opdelt i flere kvarterer med hver deres identitet og selvforståelse. Formålet med visionen er derfor at skabe en helhedsplan, - et billede - hvor rammen udgøres af Nørrebrogade, Jagtvej, Tagensvej og Søerne. På sigt vil det derfor være meningen, at bydelen fremstår som en stærk helhed, der kan sættes på Københavnerkortet. Planens indsatsområder skal derfor bidrage til at skabe en levende og inspirerende bydel, hvor udearealerne går hånd i hånd med målene for trafikken og omvendt. Visioner I den forbindelse har projektgruppen diskuteret tre visioner for bydelen med hver deres tema: 1. Sund by, handler om kroppens møde med byen. 2. Grøn by, handler om at skabe et grønt miljø ud fra forskønnelse og velbefindende. og endelig 3. Tryg by, som primært er en trafikvision. På baggrund af visionsforslagene, var der en bred diskussion af indholdet, og konklusionen var, at der ikke kunne peges ensidigt på en vision, men derimod inddrage temaer fra dem alle. Der skal således skabes rammer for nytænkning, som animerer borgerne til at forlade deres lejligheder og besøge de offentlige rum og møde nye mennekser i lang højere grad end det er tilfældet i dag. Det er vigtigt at bydelen bliver et sted, hvor beboerne og kvarterets gæster, har fornemmelsen af et socialt fællesskab. Et nyt billede i København En helhed Mange kvarterer i bydelen Diagrammet viser den overordnede vision for bydelen 8

9 Vision - Sund by Kan byen betragtes som et stort motionscenter? Forslag til mål - Skabe mere liv i gaderne - Mere fysisk aktivitet - Højere middellevealderen - Ned med overvægten - Bedre kondital Sund by visionen bygger på at koble bevægelse og sundhed med udformningen af de offentlige rum, da bydelens gader og pladser kan tage aftryk af sundhedstiltag. Et faktum er, at den danske befolkning bliver tungere og tungere, og mange mennesker - børn og voksne - ikke bevæger sig tilstrækkeligt, hvilket ses ud fra flere undersøgelser om motion og overvægt. Visionen om at skabe en by i bevægelse handler om, at etablere de rigtige rammer for at borgerne får lyst til fysisk aktivitet i nærområdet, og eventuelt bevæge sig dagligt. Denne vision - Sund by - skal endvidere ses i sammenhæng med, at Københavns Kommunen har udarbejdet en motionsstrategi, som bl.a. konkluderer at 40% borgerne i København ikke lever op til minimumsanbefalingen om: Forslag til indsatsområder - Flere offentlige arealer til fysisk aktivitet og leg. Målrettet til især børn og unge - Redskaber og inventar til fysisk aktivitet - Løbebaner integreret i fortov - Optegning af legefelter (hinkeruder mm.) i gårdrum og i mindre gader Forslag til evaluering - Opgørelse af samlede arealer til fysisk aktivitet og leg - Optælling af brugerne - Interview- og/eller spørgeskemaundersøgelse af brugerne - Sundhedsprofil for bydelen - ½ times motion for voksne - 1 times motion for børn Udover at visionen inddrager fysiske aspekter, rummer den også et vigtigt socialt aspekt, idet omgivelserne kan fremme samvær på tværs af alder, og dermed skabe grobund for nye møder mellem mennesker. Tanken er at gode udfoldelsesmuligheder, kan skabe et interessant bymiljø, som både konkret og mentalt gør, at stedet er i bevægelse og forandring. 9

10 Vision - Grøn by Formål Den grønne vision er skabt ud fra en tanke om at lave varieret beplantning i de offentlige rum, således at bydelen på sigt vil kunne blive kendt som den grønne bydel i København. Som nabo til bydelen ligger Assistens kirkegård, Fælledparken og Søerne som store rekreative arealer, men da adgangen til dem er præget af befærdede vejforbindelser, ligger der en barriere i at besøge dem, særligt for kvarterets yngre beboere. Ideen med den grønne plan er derfor at se bydelen som ét grønt sted med så mange elementer og oaser så mulig, at det er unødvendigt at gå andetsteds, hvis man vil have fornemmelsen af at opholde sig i et rekreativt område. Kan asfalten erstattes med bløde belægninger? Forslag til mål - At skabe mere liv i gaderne - Aktiviteter fra gårdrummene skal rykkes ud i gaderummene - At forskønne eksisterende gaderum - At skabe tryghed i gaderummene - At forøge de rekreative arealer i bydelen - At udnytte bydelens grønne byrum - At skabe en fleksibel anvendelse af pladserne - At skabe små kvalitetssteder i bydelen Nogle af de vigtigste bevæggrunde til at lave en grøn bydel, er bl.a. at grønne byrum er godt for det fysiske velbefindende, hvilket på sigt giver færre sygdomme og mindre stress. For de fleste mennesker har grønne rum stor tiltrækningskraft og kan invitere til ophold og aktivitet, specielt for de mange børnefamilier i bydelen. En grøn bydel vil derfor kunne gavne mange og virke attraktivt på nuværende og kommende beboere. Forslag til indsatsområder - Allebeplantning - Træer i kummer - Grønne opholdssteder på hvert gadehjørne - Grønne arealer mellem bygninger Forslag til evalueringer - Opgørelse over antal nyplantede træer indenfor 3 år - Opgørelse over nye pladsdannelser - Undersøgelse af brug af de offentlige parker og pladsrum 10

11 Vision - Tryg by Kan bydelen gøres til et trygt sted at være? Forslag til mål - Forbedre trygheden og sikkerheden i trafikken - især for skolebørnerne - Lav hastighed for bilerne - Ingen unødvendig gennemkørende bil trafik - Området skal kunne benyttes af alle også handicappede Forslag til indsatsområder - Skabe en sammenhængende og opprioriteret cykelstirutenet i gennem området - Sikre vigtige stiovergange, hvor der er meget biltrafik - Forbedre oversigtforholdene i kryds med mange cyklister og fodgængere - Reducere antallet af parkeringspladser - Skabe mere plads til fodgængere og cyklister på bekostning af parkerede biler - Mere belysning på udsatte steder - Fjerne/beskære skjulesteder som hække - Benytte dynamiske virkemidler f.eks. steler og skilte i forbindelse med sikring af skolevejene Forslag til evaluering - De ombyggede strækninger og kryds evalueres mht. til sikkerhed, tryghed og afvikling - Interview- og/eller spørgeskemaundersøgelse af skoleeleverne Formål Trafik er noget, der påvirker os alle - ung som gammel. Vi skal alle transportere os fra et sted til et andet, og det skal helst ske så hurtigst som muligt og så sikkert og trygt som muligt. Formålet med Visionen Tryg by er primært at forbedre de trafikale forhold i bydelen med fokus på at gøre trafikken mere tryg og trafiksikker - især i forhold til cyklister og fodgængerne. Trafikken skal fungere på cyklisternes og fodgængernes præmisser, selvom det nogle steder betyder en forringelse af fremkommeligheden for bilerne. Der skal skabes mere plads til fodgængerne med bredere fortove, samt bedre forhold for cyklisterne både på strækningerne og i krydsene. Den ekstra plads skal bl.a. opnås ved en reduktion af antallet af parkerede biler i de gader, hvor der færdes mange cyklister. Udover at se på tryghed relateret til trafik, kan man arbejde med tryghed udfra at færdes i bydelen. Hvis man ser på udvikling af kvarteret, er der flere beboere som har klaget over, at det føles mere utrygt at opholde sig i bydelen, og graden af kriminalitet er blevet mere hård. Bl.a. er der sket flere voldlige overfald, hvilket bevirker at særligt ældre ikke har lyst til at færdes efter mørkets frembrud. En måde at løse det problem er bl.a. at lave kriminalpræventive foranstaltninger, herunder ekstra belysning på utrygge steder. Desuden bør man også lave en undersøgelse af, hvor der står hække og buskads, som kan virke som skjulesteder. For at invitere beboerne til at bruge gaderummet, og dermed få flere øjne på gaden som skaber tryghed, kan man benytte intelligente trafikløsninger som gør, at byrummet bliver fleksibelt. Fra at være en vej, kan det omdannes til et plads- og opholdsrum. Flere steder i udlandet er intelligente trafikløsninger brugte, da de rummer en lang række fordele. Eksemplet til venstre viser et bolig- og shoppeområde i Madrid, hvor man har opstillet en pullert centralt i gaden. Princippet er, at beboere og butiksejere har et personligt kort, som aktiverer pullerten fra en automat, så den går ned i jorden ved ankomst til området. Fordelen ved denne løsning er, at gaden får to funktioner, nemlig lokalstrøg og vejforbindelse, og folk får lyst til at opholde sig udendørs. En tryg by handler således om: - at etablere trygge forbindelser for gående og cyklister - at føle sig tryg - at lave fleksible trafikløsninger 11

12 Forudsætninger & begrænsninger Arbejdet med trafik- og byrumsplanen er sket på baggrund af en række fælles forudsætninger og begrænsninger, som er vigtige i forhold til gennemførelse af planen. Økonomi Der er i første omgang afsat i alt 5.2 mio. kr. til at gennemføre første etape af planen. Pengene skal i første etape primært benyttes til at sikre skolevejen for børnene i området, samtidig med at planens idéer om byrummene skal igangsættes. gskældre Forslaget til vej- og -stiplanen eksempler for bydelen skal gennemføres uden væsentlig forringelse af fremkommeligheden på de omkransende trafikveje. Desuden skal de primære adgangsveje til området bibeholdes. empler I Københavns Kommunes parkeringsstrategi har man besluttet at etablere automatiske p-anlæg i området, samt indførelse af parkeringsafgifter. Det første p-anlæg på Nørre Allé med plads til ca. 110 pladser er allerede politisk vedtaget. Yderligere anlæg med plads til ca. 400 pladser er endnu ikke placeret og vedtaget. Det er vigtig, at de resterende automatiske p-anlæg skal planlægges og indpasses i denne plan. Der er tidligere udarbejdet planer for delområder i bydelen. Bl.a. Trafiksanering i Ravnsborggade-kvarteret og Forslag til trafiksanering i Guldbergsgade-området. Indholdet af disse planer indgår som supplerende grundlag for udarbejdelse af denne plan. Københavns Kommune har udarbejdet en langsigtet Byrumshandlingsplan for København. Udpegning af potentialer for bedre byrum for vores område er i overensstemmelse med de overordnede indsatsområder og mål. Københavns Kommune påtænker ombygning af Nørrebrogade med fokus på forbedring af bl.a. fremkommelighed for cyklister og busser. Der vil i denne forbindelse kunne ske ændringer mht. vejgange og trafikafvikling til og fra Sjællandsgade-kvarteret. Disse forhold skal løbende vurderes i forhold til denne plan. Endelig planlægges en ny Metrostation på Nørrebros Runddel. Adgangsforhold med sikring af fodgængerne skal også planlægges i forhold til denne plan. 12

13 Analyse- Pladser & grønne rum i dag Mange gårdrum Indenfor de sidste 10 år er der foretaget flere gårdsaneringer i bydelen, som har skabt rammer for rekreative arealer. Disse gårdmiljøer fremstår ofte meget velholdte og designede, og tilbyder små opholdssteder og grillfaciliteter, hvilket har gjort dem meget populære, særligt for børnefamlier. Der er således mange private opholdsarealer i bydelen, som benyttes af beboerne. Velholdte pladser Hvis man derimod laver en gennemgang af de offentlige pladser og parkrum i bydelen viser det sig, at de er forholdsvis varierede i deres funktion, men fremstår temmelig nedslidte. De senest renoverede pladser er Skt. Hans Torv og forpladsen til Skt. Johannes kirken, samt basketpladsen i Ravnsborggade, som alle har et velholdt præg. Sankt Hans Torv fungerer som bydelens fornemste plads, og benyttes ikke kun af de lokale, men også af folk fra andre bydele. Pladsen fungerer som et attraktivt mødested, særligt om sommeren, hvor udeservering sker langs facaden og skaber et rigt byliv. Basketpladsen blev åbnet for ca. et år siden, og er den eneste plads, som tilbyder aktivitet for de unge i bydelen. Idag er den meget velbesøgt af de lokale, og et eksempel på et privat initieret projekt, som efter realisering er blevet en stor succes. Ligeledes rummer parken i De Gamles by mulighed for rekreation i smukke arkitektoniske omgivelser, hvilket ikke er umiddelbart synligt - selv for naboer -, da plejehjemmet ligger som en isoleret ø i bystrukturen omkrandset af trådhegn. Når man bevæger sig ind i området, møder man fine parkoplevelser og sågar får, som græsser ved foden af et kapel. På sigt bør man lave åbninger ind til det område i form af en cykelrute og gangforbindelser, som knytter sig til eksisterende netværk. Af andre steder i bydelen, hvor pladserne ikke er udnyttet, er i krydset mellem Guldbergsgade/Sjællandsgade, samt græsplænen i Stevnsgade, beliggende mellem to karrer. Begge steder er klart defineret af facader, og rummene har en skala, som gør dem egnede til ophold og aktivitet. Endelig udgør byrummene ved Simeons Kirken og Sjællandsgadeskole et stort aktiv, som skal behandles i en forestående arkitektkonkurrence. Generelt er der mange offentlige rum i bydelen, men de er enten nedslidt eller ikke rummer kvaliteter, som inviterer folk til at opholde sig. Desuden mangler der små opholdssteder i form af bænke på solfyldte gadehjørner, hvilket der bør etableres, hvis man ønsker at folk kommer ud i gaderummet. Nedslidte og potentielle pladser De øvrige pladser i bydelen, herunder Guldbergsplads er meget nedslidt, skønt der ligger et stort potentiale p.g.a. det store boliggrundlag af unge, børnefamilier og ældre, som vil kunne tilføre aktivitet over hele dagen. Velholdt pladser Pladser og områder med potentiale 13

14 Analyse - Gader & forbindelser i dag Bydelen er omgivet af nogle meget trafikerede veje, som forbinder Nørrebro med andre bydele. Særligt har Tagensvej meget gennemkørende trafik, som virker som en barriere, mens Nørrebrogade har en strøgkarakter med butikker og cafeer, som tiltrækker fodgængere. I kvarteret fungerer Nørre allé, Blegdamsvej og Fælledvej som vigtige bydelsgader, der forbinder det overordnede vejnet med lokalgaderne. Endelig er Sjællandsgade, Guldbergsgade, Fensmarksgade og Ravnsborg større boliggader, som binder lokalgaderne sammen. De øvrige gader kan stort set klassificeres som lokalgader med adgang til boligejendomme. Bydelen har således et hierarki af gadetyper, som spænder fra meget trafikerede forbindelser til smalle boliggader. Disponeringen af gadearealerne er traditionelt opbygget med et køreareal centralt og fortov langs facaderne. Ved enkelte gadehjørner er der træbeplantning, som giver rummet et grønt præg, hvilket bl.a. ses i Peter Fabersgade. I de fleste gader, er der ikke disponeret med bænke som inviterer til kortvarig ophold, men derimod er opholdsmulighederne primært koncentreret i forbindelse med de større pladser. Nedensfor er en kort beskrivelse af bydelens gaderum og deres særkende. 1. Guldbergsgadekvarteret. Klassisk karréstruktur med brede gaderum. Ensartet udtryk. Grønne kanter langs bygningerne. 2. Sjællandsgadekvarteret. Klassiske gaderum, som afgrænses af boliger og institutioner. Forholdsvis smalle gaderum, som virker lidt mørke. 3. Guldbergsgade. Langt kroget gadeforløb, som går gennem bydelen. Gade med varieret præg og karakteriseret af forskellige funktioner og institutioner. 4. Elmegadekvarteret. Helstøbt gadenet med korte, knækkede forløb. Afsluttede gaderum ingen tomme grunde. Elmegade er kvarterets vigtigste gade med fint byliv. 5. Fælledvej. Vigtig strøggade med varieret byliv, dog meget trafikeret. 6. Ravnsborggadekvarteret. Klassiske gaderum, der indgår som en del af et samlet stræk langs søerne. Boliggader ligger vinkelret på Søerne og skaber en fysisk og visuel forbindelse. 7. Nørre Allé. Vigtig bydelsgade, som forbinder Nørrebro med den overordnede vejforbindelse mellem centrum og Lyngbyvejen. Varieret karakter, dog præget af megen trafik og parkering. 8. Blegdamsvej. Vigtig bydelsgade, som forbinder Østerbro med Nørrebro og Frederiksberg. Meget trafikeret. Regional gader Bydelsgader Lokalgader/boliggader 14

15 Biltrafikken i dag Alle de omkransende veje omkring bydelen er vigtige trafikveje med høj trafikbelasning og det er vigtig at forslaget til trafikken intern i bydelen ikke vil forringe trafikafviklingen væsentlig på især adgangsvejene til bydelen. I dag fremstår stort set hele vejnettet i bydelen som trafiksanereret med et stort antal fartdæmpende foranstaltninger i form af bump, hævede flader og indsnævringer. Fælledvej, Blegdamsvej og Nørre Allé er de eneste trafikveje i gennem bydelen med en stor grad af gennemkørende trafik. Alle andre veje i bydelen er udpeget som lokalveje med et minimum af gennemkørende trafik og generelt lavt hasighedsniveau (30km/t og 40 km/t) I dag er der placeret vejlukninger centralt i området på Guldbergsgade/Sjællandsgade og Fensmarksgade, hvilket effektivt har fjernet den gennemkørende trafik gennem bydelen, men vejlukningerne har også opdelt bydelen i forskellige trafikzoner. Trafikken til/fra Sjællandsgadekvarteret foregår i dag primært fra Nørrebrogade til Sjællandsgade og Peder Fabers Gade og Jagtvej til Stevnsgade og Fensmarkgade. Der er yderligere fem andre sekundære trafikadgange til området. Områdeinddeling 15

16 Biltrafikken i dag Guldbergsgade-kvarteret trafikbetjenes primært fra Jagtvej til Guldbergsgade og fra Tagensvej til Sjællandsgade, hvorfra trafikken fordeler sig i området. Vejlukningerne på Guldbergsgade og Refnæsgade udtil Tagensvej er vigtige i forhold til at fastholde en fornuftig trafikafviikling i krydset Jagtvej/Tagensvej. Trafikken til/fra Ravnsborggadekvarteret foregår i dag fra Nørrebrogade via Sortdamsdosseringen eller Ravnsborggade eller fra Blegdamsvej via Læssøgade og Skt. Hans Gade. I dag er det muligt at benytte Skt. Hans Gade fra bl.a Sortedamsdosseringen som mulig smutvej gennem Ravnsborggade-kvarteret. Dette skyldes bl.a venstresvingforbudet i krydset Nørrebroggade/Fælledvej. Skt. Hans Gade kvarteret trafikbetjenes i dag fra Fælledvej til Guldbergsgade og fra Nørrebrogade og Nørre Allé til Møllegade. Især trafikken på Møllegade fra øst har i dag en mulig smutvej til Nørrebrogade via Guldbergsgade og Peder Fabersgade/Meinungsgade. Bydelen er desuden karakteriseret ved en meget høj parkeringstæthed overalt på vejnettet. De parkerede biler fylder meget i byrummet. Parkering særligt omkring vejkrydsene giver meget dårlige oversigtforhold, hvilket især giver utrygge forhold for krydsende cyklister og fodgængere. 16

17 Institutioner i området Stevnsgade Skole Sjællandsgade Skole Eksisterende skoler og institutioner 17

18 Cykeltrafikken i dag Skoledistriktet omfatter i fremtiden hele bydelen og der er derfor behov for bl.a. at skolelever fra Ravnsborggade kvarteret skal kunne færdes sikkert og trygt til Sjællandsgade Skole og Stevnsgade Skole. Af den grund er der et behov for at udarbejde en sammenhængende cykelstiplan, især i forhold til at sikre skolevejene. Mange elever til Sjællandsgades Skole/Stevnsgades Skole fra Ravnsborggade-kvarteret krydser Fælledvej/Blegdamsvej og forsætter op ad Guldbergsgade. Dette sted opleves i dag som utrygt af mange lette trafikanter. En anden problematik er den cykelstrøm, der kører ad Blegdamsvej og forsætter videre ad Elmegade. I krydset Guldbergsgade/Elmegade skal cyklisterne holde tilbage for biltrafik, der fortsætter ligeud ad Guldbergsgade. Dette krydsningspunkt ligger tæt på det signalregulerede kryds Guldbergsgade/Fælledvej, og cyklisterne kan derfor have svært ved at nå at se biler, der svinger op ad Guldbergsgade før de kører ud i krydset. Skt. Hans Gade er i dag ensrettet mod Skt. Hans Torv, og cykling mod ensretning er principielt ikke tilladt. Mange cyklister cykler alligevel mod ensretningen, da Skt. Hansgade er en vigtig forbindelse mellem Skt. Hans Torv/Guldberggade-kvarteret og henholdsvis Ravnsborggadekvarteret og Søerne. Parkeringen tager en del af gadearealet og det resterende vejareal opleves derfor som meget snævert, når der både kører cyklister (i begge retninger) og biler. Hele området er karakteriseret ved at der er parkereret mange biler i gadern, som fylder meget i gadebilledet. Oversigtforholdene for krydsende fodgængere og cyklister er generel meget dårlig fra sideveje pga. parkererede biler op til krydsene. 18

19 Uheldsanalyse Hvordan undgår vi, at der sker trafikuheld på vejene i Sjællandsgadekvarteret? Det er svært helt at undgå, at der sker trafikuheld på vores veje, da mennesker begår fejl og disse fejl kan føre til ulykker. Men på den måde vejene er udformet, kan man dels reducere antal fejl, der begås i trafikken og dels undgå, at disse fejl har alvorlige konsekvenser. For at kunne målrette løsningerne er det vigtigt at vide, hvilke typer uheld der sker i dag, og hvorfor de sker. For at få indblik i dette, er der lavet en analyse af de politiregistrerede ulykker i Sjællandsgadekvarteret for de sidste 5 år dvs. i perioden Undersøgelser fra skadestuer peger på, at politiet kun får kendskab til 1/5 af alle ulykker, der sker på vejene. Registreringerne på skadestuerne er endnu ikke landsdækkende, og de politiregistrerede ulykker er derfor det bedste grundlag til analysen. I perioden har politiet i alt registreret 100 trafikuheld i Sjællandsgadekvarteret. 20 % af uheldene har været med personskade dvs. hvor en eller flere af de involverede trafikanter er kommet til skade. Resten af uheldene har udelukkende været med materielskade. Fakta om uheld i Sjællandsgadekvarteret 100 uheld på 5 år 20 % af uheld har været med personskade Halvdelen af uheldene er sket i kryds 1/3 af uheldene har der været lette trafikanter involveret (dvs. fodgængere, cyklister og knallertførere) 38 % af alle uheld er parkeringsuheld Knap halvdelen af alle uheld har der været en kriminel handling i forbindelse med uheldet f.eks. den skyldige part er flygtet fra uheldsstedet, brugsstjålet bil etc. Udvalgte vejstrækninger Fensmarksgade: 4 uheld med lette trafikanter involveret der er ikke en gennemgående uheldsfaktor for disse uheld, der relaterer sig til vejens udformning. Sjællandsgade: 7 ud af de 11 uheld der er registreret er parkeringsuheld Guldbergsgade: 8 ud af 14 uheld er krydsuheld, 4 uheld er parkeringsuheld Skt. Hans Gade: 8 uheld heraf 4 sket i kryds og 4 uheld med personskade. Der er ikke en gennemgående uheldsfaktor der relaterer sig til vejens udformning. 19

20 Uheldsanalyse I en 1/3 af alle uheldene har der været lette trafikanter involveret dvs. cyklister fodgængere eller knallertførere (knallert 30). Af de lette trafikanter er cyklister den trafikantgruppe der har været involveret i flest uheld. Der har været en cyklist involveret i 27 % af alle uheld. 38 af de 100 uheld er parkeringsuheld. 4 af disse uheld har været med personskade og årsagen til disse ulykker har primært været cyklist, der blev ramt af en bildør. På kortene fremgår det, hvor uheldene er sket. Uheldsanalysen har vist at der sker mange parkeringsuheld i Sjællandsgadekvarteret, men at disse kun sjældent føre til personskade. Derudover er der sket mange uheld i kryds, især hvor vigepligten ikke overholdes. Uheldsanalysen sætter derfor fokus på parkeringsforhold og indretning af kryds. Det har ikke været muligt at relaterer uheldsårsagen til vejenes indretning i øvrigt. Halvdelen af de registrerede uheld er sket i kryds. Den gennemgående årsag til disse uheld er at den ene part ikke overholder vigepligten, men der er også sket flere uheld med bilister, der kører mod ensretningen. 20

21 Byrumskvaliteter i området Illustrationen viser kvaliteter i bydelen, og dermed understøtter ideen om at tydeliggøre Guldbergsgade, som en samlet forbindelse Promenade langs vand 2. Strøggade med rigt butiksliv 3. Livlig ungdomsplads 4. Velbesøgt bydelsplads 5. Latinerkvarter med butikker og cafeer 6. Mosaisk kirkegård - grøn oase 7. Bio og Café - aftenaktivitet 8. Park med geder, pavillon, allé 9. Legeplads og bunkersanlæg 10. Simeons Kirken 11. Grønne forhaver 12. Lokalplads 21

22 Byrums-koncepter Med henblik på at skabe en ligevægt mellem trafikforanstaltninger og byrumsprojekter, blev der foreslået to koncepter, som viser, hvordan bydelen kan udformes med byarkitektoniske virkemidler. Det første koncept inddeler bydelen i enklaver udfra en registrering og analyse af, at der er nogle eksisterende minisamfund med hver deres identitet og særkende. Ideen var at udnytte disse særkender i form af forskellige løsningsmodeller for hvert sted. Det andet koncept havde det formål at lave et gennemgående element i bydelen - en livsnerve -, som binder de forskellige enklaver sammen og dermed arbejder ud fra en helhedstanke. Efter diskussion i Projektgruppen om fordele og ulemper ved de to koncepter, blev livsnervemodellen valgt som det koncept, som planen skulle gå videre med. Livsnerven Livsnervekonceptet bygger på tanken om at udnytte Guldbergsgades centrale placering, og omdanne den til et varieret aktivitetsstrøg med mulighed for ophold, beplantning og belysning. Enklaven Lersøparken Livsnerven Konceptet understøtter endvidere Københavns kommunens tanke om en grøn forbindelse, som knytter bydele sammen. Ved at optimere dette strøg, kan man ligeledes etablere en bevægelsesåre, som går fra Søerne igennem Sjællandsgadekvarteret til Mimersgade, for derefter at fortsætte til DSB-arealet i Nordvest og slutte i Lersøparken. Livsnerven rummer således potentiale for dels at knytte andre bydele sammen og dels fungere som attraktivt gadeforløb lokalt i kvarteret. DSB-arealet Mimersgade Guldbergsgade Søerne 22

23 Fortov Cykelsti Kørebane - ensrettet Parkeringsbånd Udvidelse af eksis. fortov - ca. 7. m. i alt Livsnerven Principskitse - Énsretning af Guldbergsgade Principskitse - Énsretning af Guldbergsgade (gennemarbejdes) Hævet trafikplads Udvidelse af fortov med ophold, belysning og beplantning 23

24 Byrum ved kirken Som en del af Områdefornyelsen ligger en opgave i at udforme en ny plads ved Simeons kirken og arealerne ved Sjællandsgadeskole. For at understrege den serie byrum som ligger på strækningen fra Nørrebrogade til Guldbergsgade, bør man også lave en samlet pladsstrategi, hvor man angiver en karakter og funktion for hvert byrum. Ved at starte forbindelsen ved Nørrebrogade, kan man dels trække bylivet ind i kvarteret, og dels tydeliggøre aksen til kirken. Børnepladsen år Legeplads år Passagen Stiforbindelse Den fornemme kirkeplads Nye aktivitetsarealer Indgangsrummet Assistens kirkegård 24

25 Grøn plan Beplantningsstategi Hvis man vil prioritere det grønne miljø i bydelen, bør man lave flere træplantninger i det lokale gadenet. Området er i dag præget af gennemgående grønne forløb på især de større gader som Nørre Allé, Blegdamsvej og den nordvestlige del af Guldbergsgade. På udvalgte gadestræk, foreslås derfor, at man etablerer gennemgående trærækker, som dels strammer rummet op, og dels kan knytte sig til eksisterende pladsdannelser. Desuden kan man på udvalgte steder, såsom gadehjørner, indhak og forpladser, lave en punktvis beplantning i form af klynger, som kan fungere som små grønne pusterum. En idé er endvidere at lave en beplantningsstrategi med afsæt i gadenavnene for derved at knytte en god historie til et fysisk element. Dette kunne bl.a. være 5 ahorntræer i Ahorngade og 1 Rødeg i Egegade. Eksis. grønne forbindelser Nye grønne forbindelser Forslag til punktvis beplantning Forslag til tematisk beplantning 25

26 Forslag til vejplan Projektgruppen har diskuteret flere modeller for det fremtidige vejnet i området. De vigtigste elementer i vejplanen er, at sikre skolebørnenes vej til skolerne og skabe smukke velfungerende byrum i sammenhæng med de opsatte målsætninger. Den valgte vejplan skal endelig vurderes og godkendes af Vej og Park og der kan derfor komme justeringer af planen. Generelle forhold Forslaget til vejplanen vil ikke forringe trafikafviklingen væsentlig på det omkringliggende vejnet eller adgangsforholdene til bydelen. Eksisterende fartdæmpende foranstaltninnger i området bevares i vid udstrækning, således at hastighederne fortsat skal være lav. Alle veje, som fungerer som primærer cykelruteforbindelser, får en referencehastighed på 30 km/t. Alle de øvrige veje får en referencehastighed 40 km/t - også Fælledvej og Blegdamsvej, som er de eneste trafikvej gennem bydelen. Der fjernes især parkeringspladser langs den primære cykelstirute på Skt. Hans Gade og Guldbjergsgade. Hermed kan der skabes mere plads til et breddere fortov og bedre oversigtsforhold ved alle vejtilslutninger. Vejlukningerne intern i området har været den store diskussion i projektgruppen og der lægges optil at vejlukninger omkring Guldbergsgade/Sjællandsgade bibeholdes i første omgang og suppleres med to andre vejlukninger således at området fredes for biltrafik. Hvis det imidlertid viser sig at dette skaber uhensigtsmæssige trafikafvikling andre steder i bydelen, skal vejlukningerne revurderes. På vejplanen er anvist med mørkegrønt, hvilke ændringer der foreslås i forhold til i dag. 1 - Fælledvej/Guldbergsgade & Fælledvej/Skt. Hans Gade/Nørre Allé Disse kryds forslås ombygget primært af hensyn til at sikre de krydsende lette trafikanter fra Skt. Hans Gade og Guldbergsgade. Der tillades fremover kun højre ind- og ud fra Nørre Allé. Tilsvarende tillades kun højre ud fra Skt. Hans Gade. Hermed fjernes den gennemkørende biltrafik primært på Nørre Allé, som hermed flyttes ud på Blegdamsvej og Tagensvej. Nørre allé ændrer status fra trafikvej til lokalvej. Afviklingen af den øgede trafik som flyttes fra Nørre allé til Blegdamsvej/Tagensvej, skal vurderes. Desuden reduceres muligheden for at benytte Skt. Hans Gade videre til Nørre Allé som smutvej fra Nørrebrogade via Sortedamsdosseringen. 2 - Møllegade ensrettes fra Guldbergsgade til Poppelgade Af hensyn til bilister fra Fælledvej som har et ærinde i Nørre Allé, tillades en vejmulighed via Guldbergsgade og Møllegade og Poppelgade. Ved at ensrette Møllegade på dette vejstykke reduceres også muligheden for at benytte Møllegade som gennemkørselsvej fra Nørre Allé til Nørrebrogade via Peder Fabersgade. Samtidig med at Guldbergsgade ensrettes mod nord reduceres desuden muligheden for varetransporter på Møllegade til alle aktiviteterne omkring Skt. Hans Torv. 3A - Guldbergsgade/Sjællandsgade Der skabes en samlet fredeliggjort plads uden trafik. Eksisterende vejlukninger bibeholdes og suppleres med ny vejlukning på Guldsbergsgade nord for legepladsen, således at trafikken kan køre ensrettet langs legepladsen over til Udbygade. 3B - Alternativ til Guldbergsgade/Sjællandsgade Hvis det imidlertid viser sig at forslag 3A skaber uhensigtsmæssige trafikafvikling andre steder i bydelen, fjernes vejlukningerne således at der tillades ensrettet trafik fra Guldbergsgade i østlig retning mod Sjællandsgade. 4 - Pr. Charlottes Gade mv. Strækningen foreslåes ensrettet for at give bedre pladsforhold primært omkring skolen med nye afsætningsmuligheder mv. Sjællandsgade udtil Nørrebrogade foreslåes også ensrettet, hvilket kan skabe plads til sikring af de lette trafikanter. Alternativt kan Sjællandsgade og nordlig del af Pr. Charlottesgade bibeholdes dobbeltrettet. 5 - Sjællandsgade Skole Projektet som skal udføres i forbindelse med en arkitektkonkurrence skal resultere i en smuk sammenhængende plads uden gennemkørende trafik, ingen parkering og ingen afsætningspladser til skolen. Pladsen er lukket fra begge sider med mulighed for at dynamisk åbning ud mod Prinsesse Charlottes Gade for renovation, flyttebiler, adgang til kirken, mv Fensmarksgade Vejlukning på Fensmarksgade flyttes til nord for Stevnsgade. Således vil området hænge trafikalt sammen med Guldbergsgade. Vejlukningen vil fastholde, at det ikke er muligt at benytte Fenmarksgade til gennemkøresel. 7 - Guldbergsgade fra Elmegade til Meinungsgade samt fra Fenmarksgade til nord for Sjællandsgade Disse delstrækninger foreslås énsrettet, således kan der skabes et bredt fortov på ca. 7 meter i gadens ene side. 26

27 Forslag til vejplan Hermed skabes plads til at gennemføre 1. etape af livsnerven. Man skal imidlertid være opmærksom på at ensretninger kan give anledning til ulovlig kørsel. Ombygningen af anlæggene skal derfor udformes så ulovlig kørsel besværliggøres mest mulig. 8A - Guldbergsgade fra Meinungsgade til Sjællandsgade Vejlukning ved Sjællandsgade nødvendiggører at denne delstrækning fortsat skal være dobbeltrettet. Hvis det brede fortov på 7 meterskal føres igennem, skal al parkering på delstrækningen fjernes. 8B - Guldbergsgade fra Meinungsgade til Sjællandsgade Tillades der trafik fra Guldbergsgade til Sjællandsgade kan denne delstrækning ensrettes, således at både det brede fortov kan føres igennem og en del af parkeringen kan bibeholdes A 8A B 8B Alternativ trafikløsning ved Guldbergsgade/Sjællandsgade 27

28 Forslag til cykelstiplan Projektgruppen har diskuteret flere modeller for det fremtidige cykelstinet i området. Skoledistriktet omfatter i fremtiden hele bydelen og der er derfor behov for bl.a. at skolelever fra Ravnsborggade kvarteret skal færdes sikkert og trygt til Sjællandsgade skolen og Stevnsgadeskolen. Den valgte cykelstiplan skal endelig vurderes og godkendes af Vej og Park og der kan derfor komme justeringer af planen. Generelle forhold Eksisterende fartdæmpende foranstaltninnger i området bevares i vid udstrækning, således at hastighederne fortsat skal være lav. Alle veje, som fungerer som primærer cykelruteforbindelser, får en referencehastighed på 30 km/t. Alle de øvrige veje får en referencehastighed 40 km/t - også Fælledvej og Blegdamsvej, som er den eneste trafikvej gennem bydelen. Der fjernes især parkeringspladser langs den primære cykelstirute på Skt. Hans Gade og Guldbjergsgade. Hermed kan der skabes mere plads til et breddere fortov og bedre oversigtsforhold ved alle vejtilslutninger. Cykelstiplan bygger i hovedprincippet videre på eksisterende net med en udbygning af cykelstinettet vha. nye cykelruteforbindelser gennem området. Der lægges op til at det tillades at cyklisterne må køre mod ensretningerne. I første omgang som forsøg. Cyklisterne vil hermed spare transportafstand og cykling vil blive mere attraktiv på især de kortere ture. Man skal dog holde øje med om der skabes nogle nye ulykkestyper. På cykelstiplanen er anvist med mørkegrønt, hvilke ændringer der foreslås i forhold til i dag. 1 - Skt. Hans Gade - Guldbergsgade Den vigtigste cykelrute gennem bydelen er den syd-nordgående cykelrute fra Søerne til Skt. Hans Gade og videre af Guldbergsgade. Denne cykelrute indgår i kommunens strategi om en sammenhængende grøn cykelrute med forbindelser til resten af byen. Cykelruten er derfor også vigtig i forhold til at tiltrække gennemkørende cyklister fra bl.a. Nørrebrogade. Cykelruten skal derfor have god komfort, større fremkommelighed, være tryggere og mere trafiksikker at færdes på end f.eks. Nørrebroggade. 2 - Fælledvej/Guldbergsgade/ Skt. Hans Gade Disse kryds forslås ombygget primært af hensyn til at sikre de krydsende lette trafikanter fra Skt. Hans Gade og Guldbergsgade. 3 - Peder Fabers Gade - Møllegade - Sjællandsgade. Sekundære cykelruter foreslås etableret i øst-vestgående retning på Sjællandsgade, Peder Fabers Gade og Møllegade (øst). 4 - De Gamles By Nye separate stier foreslås etableret gennem De Gamles By. Den ene sti etableres i forlængelse af Peder Fabers Gade ved Guldbergsgade bagom genbrugsstationen gennem området og videre til Nørre Allé og kan erstatte den viste cykelrute på Møllegade. Den anden sti etabkeres fra Sjællandsgade ved Nøddebogade og kobles direkte til krydset Tagensvej/Nørre Allé. 5 - Blegdamsvej Den lokale parkeringsgade langs Blegdamsvej foreslås omdannet til ren cykelsti. 6 - Sortedams Dosseringen Københavns Kommune er i gang med at udarbejde et forslag til både at cykle og gå langs søerne. 28

29 Forslag til cykelstiplan

30 Projektoversigt Forslag til byrumsplanen og trafikplanen har resulteret i en lang række projekter, som skal give et samlet billede af Sjællandsgadekvarteret. I projektforløbet er der desuden afholdt workshops, hvor borgerne har suppleret med andre vigtige byrums- og trafikprojekter for bydelen. I det omfang det er muligt, er der beregnet eller skønnet et groft anlægsoverslag for konkrete projekter lokaliseret i området. Projekterne kan groft inddeles i 3 grupper: 1. Projekter, som har en geografisk placering og som kan katagoriseres til rene byrumsprojekter eller trafikprojekter eller begge dele. 2. Puljeprojekter, som generelle projekter for området, der enten kan gives som et enkelt beløb eller over en årrække. 3. Projekter, som har et langsigtet perspektiv og som er afhængig af andre større anlæg. Anlægsoverslagene er desuden forsøgt opdelt i en billig ombygning og en dyr ombygning for hvert projekt. Anlægsoverslaget forudsætter desuden at der udarbejdes en samlet entreprise for første etape. Projektering og tilsyn er inkluderet i overslaget. Priserne er prisniveau primo november 2006 og ekskl. moms. I forbindelse med gennemførelse af nogle af projekterne kan det overvejes om der kan indgås partnerskabsaftaler mellem kommunen og f.eks. boligselskaber om medfinanscering. Hvert projekt i oversigten er iøvrig beskrevet på de efterfølgende sider 30

31 Projektoversigt Nr. Projekttype Sted og Beskrivelse Overslag 0 Trafik og byrum Sjællandsgade ved skolen og kirken Pladsdannelse Afholdelse af konkurrence 1 Trafik Fælledvej/Skt. Hans Gade/Nørre Allé Sikring af lette trafikanter kr. 2 Trafik og byrum Nørre Allé/Fælledvej Vejlukning (skilt & fjernelse af signal/større ombygning) kr. 3 Byrum Birkegade/Egevej - Pladsdannelse Selvstændigt projekt 4 Trafik Forlægning af Bus 3A fra Elmegade til Fælledvej - 5 Trafik og byrum Elmegade Gågade eller strøggade kr. 6 Trafik Skt. Hans Gade fra Ravnsborggade til Fælledvej - (cykelbane/cykelsti) kr. 7 Trafik Skt. Hans Gade fra Ravnsborggade til Søerne - (cykelbane/cykelsti) kr. 8 Trafik og byrum Guldbergsgade fra Elmegade til Møllegade - Ensretning kr. 9 Trafik og byrum Guldbergsgade fra Møllegade til Meinungsgade kr. 10 Trafik og byrum Guldbergsgade fra Meinungsgade til Sjællandsgade (dobbeltrettet eller ensrettet) kr. 11 Trafik og byrum Guldbergsgade fra Sjællandsgade til Fensmarkgade - Ensretning kr. 12 Trafik og byrum Guldbergsgade fra Fensmarksgade til Jagtvej - Sivegade kr. 13 Trafik og byrum Guldbergsgade/Sjællandsgade - Pladsdannelse (uden eller med trafik) Billig model kr. 14 Trafik Blegdamsvej fra Skt. Hans Gade til Tagensvej kr. 15 Trafik Pr. Charlottes Gade Ensretning, afsætning til skolen mv kr. 16 Trafik Sjællandsgade ml. Nørrebrogade og Pr. Charlottes Gade (cykelbane - cykelsti) kr. 17 Byrum Stevnsgade m. skolerne Idrætsgade kr. 18 Byrum Grønt anlæg ml. Stevnsgade og Udbygade Idrætsplads kr. 19 Byrum Fenmarksgade/Refnæsgade mv. Træplantning og pladsdannelser (4 kryds) kr. 20 Trafik Fensmarksgade nord for Stevnsgade Vejlukning kr. 21 Trafik og byrum Fensmarksgade/Jagtvej Pladsdannelse ved Posthuset kr. 22 Byrum Guldbergsgade ved kolonihaverne Åbning kr. 23 Byrum De Gamles By ved Tagensvej/Nørre Allé - By-bondegård Selvstændigt projekt 24 Trafik De Gamles By ved Tagensvej/Nørre Allé Automatisk p-anlæg Selvstændigt projekt 25 Byrum Guldbergsplads Renovering kr. 26 Trafik Guldbergsplads Automatisk p-anlæg Selvstændigt projekt 27 Trafik Peder Fabers Gade Sikring af cyklisterne - (cykelbane - cykelsti) kr. 28 Trafik Møllegade fra Guldbergsgade til Nørre Allé (cykelbane - cykelsti) kr. 29 Trafik og byrum De Gamles By ved Peder Fabers Gade Stiforbindelse kr. 30 Trafik og byrum De Gamles By ved Sjællandsgade Stiforbindelse kr. 31a Trafik og byrum Nørre Allé ved Møllegade Sikret stikryds og pladsdannelse kr. 31b Trafik og byrum Nørre Allé ved indkørsel til De Gamles By Sikret stikryds og pladsdannelse kr. 32 Trafik og byrum Fælledvej Strøggade kr. 33 Trafik og byrum Ravnsborggade Strøggade kr. 34 Byrum Nørre sideallé - Plads Selvstændigt projekt 35 Byrum Møllegade - Naturlegeplads Selvstændigt projekt 36 Trafik og byrum Sortedams Dosseringen Cykelrute Selvstændigt projekt 37 Pulje Supplerende inventar (Bænke, affaldsbeholdere mv.) - 38 Pulje Supplerende belysning - 39 Pulje Supplerende aktivitetsskabende elementer - 40 Pulje Byporte - 41 Pulje Supplerende træplantning med støttemulighed - 42 Pulje Tilgængelighed Rollatorruter - drift - 43 Pulje Dynamiske virkemidler (steler, skilte, mv.) - 44 Pulje Tilladelse til af cykle mod ensretninger (40 til 60 skilte) evt over drift - 31

32 Projekter kun højre ud. Vejadgang i krydset til den lokale parkeringsgade på Blegdamsvej flyttes væk fra krydset. Der vil dermed ikke være konflikt mellem bil og cykeltrafik i dette punkt. Projektet skal endelig vurderes og godkendes af Vej og Park og forholdene omkring afvikling af bustrafikken skal endelig afklares med HUR. Et billigere alternativ er at benytte mindre midterheller og benytte afstribning af kørebanen i stedet for. 2. Lukning af Nørre Alle ud til Fælledvej (Trafik og Byrum) Model af området ved Sjællands Skole og kirke 0 Sjællandsgade ved Skolen og Kirken (Trafik og Byrum) I dag fungerer området som afsætningsområde til primært skolen. Desuden benyttes området til parkering for de omkringliggende boliger. Projektet som skal udføres i forbindelse med en arkitektkonkurrence skal resultere i en smuk sammenhængende plads uden gennemkørende trafik, ingen parkering og ingen afsætningspladser til skolen. Der fjernes i alt ca. 20 parkeringspladser fra området. Afsætningsmuligheder til skolen skal fremover placeres langs Prinsesse Charlottes Gade (se projekt 15), Meinungsgade og evt. ved ny stiadgang fra Guldbergsgade. Pladsen skal være lukket fra begge sider med mulighed for at dynamisk åbning ud mod Prinsesse Charlottes Gade for renovation, flyttebiler, adgang til kirken, mv.. (2002 tal) og ca cykler/døgn (2002 tal). Indenfor eksisterende kantsten etableres en sammenhængende midterhelle fra Skt. Hans Gade til Guldbergsgade. Antallet af kørespor reduceres til et spor i hver retning. Etablering af separat signal med lang grøntid for krydsende lette trafikanter til og fra Skt. Hans Gade og Guldbergsgade. Vejadgangen til Nørre Allé kan evt. begrænses til kun højre ind og ud. Dermed fjernes en gennemkørselsmulighed gennem Nørre Allé. Tilsvarende afvikles trafikken fra Skt. Hans Gade I dag fungerer krydset Fælledvej/ Skt. Hansgade/Nørre Allé som et uoverskueligt 4-benet kryds med mange krydsende lette trafikanter i alle retninger. På Nørre Allé kører der ca biler/døgn (2002 tal) og cykler/døgn (2002 tal). For at gøre krydset mere simpel lukkes Nørre Allé ud til Fælledvej/Blegdamsvej. Dette vil samtidig give mulighed for at udvide Skt. Hans Torv helt hen til kirken. Det er desuden besluttet at der skal etableres et automatisk parkeringsanlæg på Nørre Allé på parkeringspladsen ved kirken og Ahornsgade. Vejadgangen til dette anlæg vil således kun ske fra Tagensvej. Dette forslag 1 Krydset Fælledvej/Skt. Hans Gade/Guldbergsgade (Trafik) Mange elever til Sjællandsgades Skole/Stevnsgades Skole fra Ravnsborggade-kvarteret krydser Fælledvej/Blegdamsvej og forsætter op ad Guldbergsgade/Elmegade. Dette sted opleves i dag som utrygt af mange lette trafikanter. På Fælledvej kører der ca biler/døgn Krydset Fælledvej/Skt. Hans Gade til Krydset Fælledvej/Guldbergsgade 32

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse NOTAT 29. marts 2012 Rev3. 16. maj 2012 RAR/LBP/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 2 2 Trafiktællinger... 3 2.1

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

evaluering af nørrebrogadeprojektets Januar 2013

evaluering af nørrebrogadeprojektets Januar 2013 evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1 Januar 2013 2 Dronning Louises Bro - januar 2013 indhold evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1...4 nørrebrogade skal fredeliggøres trafikalt... 6 antallet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf.

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf. Grundejerforeningen Teglbakken Skåde Skole Katterhøjvej Grf. Askehøjen Moesgårdvej Grundejerforeningen Københavnergården Grundejerforeningen Bækkelund Aarhus Efterskole Grf. Skådehøjen Restaurant Unico

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet.

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet. Referat dialogmøde 1 - Marsk Stigs Alle, Peder Hesselsvej, Abelsvej og Erik Grippings Alle Rådgiver Rambøll Mødedato: 28/8 Deltagere: Rådgiver Rambøll: Thomas Siggaard og Rikke Hedegaard Jeppesen Sag-202998

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Debatmøde. Projektgruppen arbejder på at afholde et offentligt debatmøde om forløbet af Bilfri Dag.

Debatmøde. Projektgruppen arbejder på at afholde et offentligt debatmøde om forløbet af Bilfri Dag. Bilag 3 Oversigt over aktiviteter under Miljøtrafikugen 2004 Bilfri Dag fysiske foranstaltninger Bilfri Dag afholdes den onsdag 22. september mellem kl. 6.00 20.00, under forudsætning af Justitsministeriets

Læs mere

Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013

Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013 Til Borgermøde om Sankt Annæ Projektet 18. januar 2013 Fra Kvæsthusselskabet ddd Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013 Kvæsthusselskabet havde inviteret naboer og interessenter til borgermøde

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Ravnsborggade Kvarteret

Ravnsborggade Kvarteret Trafiksanering i Ravnsborggade Kvarteret Indsigelse til trafiksanering 01.12.2004 Luftfoto af Ravnsborggade kvarter N Indsigelse Hermed fremsendes uddybelse af den indsigelse, der er udarbejdet i et samarbejde

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 By- og Teknikforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Per Jensen

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

1. Etape. Vi vil gerne skabe

1. Etape. Vi vil gerne skabe Projektbeskrivelse Askov lokalråd ønsker at skabe et attraktivt område omkring Torvet, Brugsen og Dammen. Formålet er en byfornyelsen som skal skabe et fælles holdepunkt for befolkningen i Askov. Et sted,

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

Nyt byliv i byrummet omkring Guldberg skole i Sjællandsgade. Ansøgning til Lokale- og Anlægsfonden december 2007

Nyt byliv i byrummet omkring Guldberg skole i Sjællandsgade. Ansøgning til Lokale- og Anlægsfonden december 2007 Ansøgning til Lokale- og Anlægsfonden december 2007 INDHOLD Guldberg Skole i Sjællandsgade Indledning s. 5 Leg, idræt og bevægelse s. 7 Baggrund og formål s. 9 Projektudvikling i dialog s. 11 Dispositionsforslaget

Læs mere

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Resumé Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har igennem et stykket tid arbejdet med at opgradere Aalborg Busterminal

Læs mere

LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen. LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S

LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen. LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S ODENSE LETBANE LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S TRAFIK OG PARKERING v/ Stig Langsager, By- og kulturforvaltningen

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Evaluering af Trafikforsøg på Nørrebrogade Udarbejdet af Catinét November 2008

Evaluering af Trafikforsøg på Nørrebrogade Udarbejdet af Catinét November 2008 Evaluering af Trafikforsøg på Nørrebrogade Udarbejdet af Catinét November 2008 1 Indhold Undersøgelsens formål Side 3 Metode og gennemførelse Side 4 Anbefalinger Side 8 Hovedkonklusioner Side 11 Hovedresultater

Læs mere

Borgermøde om lokalplanforslag Bispebjerg Hospital med kommuneplantillæg og miljøvurderinger.

Borgermøde om lokalplanforslag Bispebjerg Hospital med kommuneplantillæg og miljøvurderinger. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 9 Referat af borgermøde og evaluering Borgermøde om lokalplanforslag Bispebjerg Hospital med kommuneplantillæg og miljøvurderinger.

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

REFERAT Dato: 26. marts 2008

REFERAT Dato: 26. marts 2008 VORES BY REFERAT Dato: 26. marts 2008 Dialogmøde (4) med beboere og andre interesserede Deltagere: 20-25 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Inviterede var Beboere Vesterfælledvej 66, Beboere

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Grønne Cykelruter i København

Grønne Cykelruter i København Grønne Cykelruter i København Byplanlægger Lotte Bech, Vej & Park, Københavns Kommune, Njalsgade 13, 4.sal, 2300 København S, Tlf. 33 66 34 62, e-post lobec@btf.kk.dk Ingeniør M.IDA Thomas Gätke, Carl

Læs mere

Trafik og Grøn Plan NV PROJEKTKATALOG - UDVALGTE KONKRETE PROJEKTER

Trafik og Grøn Plan NV PROJEKTKATALOG - UDVALGTE KONKRETE PROJEKTER Trafik og Grøn Plan NV PROJEKTKATALOG - UDVALGTE KONKRETE PROJEKTER GLUD & MARSTRAND-GRUNDEN BAGGRUND Søtoftegård A/S, som har forkøbsret til Glud og Marstrand-grunden, har i nogen tid haft planer om at

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Gammel Holte ruten Nuværende forhold Gammel Holte ruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Gammel

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

29-05-2014. Projektgruppemøde Allerødruten 19.05.2014

29-05-2014. Projektgruppemøde Allerødruten 19.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Allerødruten 19.05.2014 Til stede Thomas Gerulff, Gentofte Kommune Lars Tolboe, Gentofte Kommune Maria Ulrikke Pedersen, Allerød Kommune Jeppe Schmidt, Allerød Kommune Ulrik

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Skolevejsundersøgelsen 2014

Skolevejsundersøgelsen 2014 Skolevejsundersøgelsen 2014 Roskilde Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014-2017, at På flere skoler er der forhold omkring ankomstforhold og parkering, som giver udfordringer i

Læs mere

NIELS BOHR RAMBLA. NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest

NIELS BOHR RAMBLA. NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest NIELS BOHR RAMBLA NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest 1 Indholdsfortegnelse Vision 5 Niels Bohr Rambla - en grøn forbindelse 11 Niels Bohr Rambla - et nyt koncept 19 Vidensbydelsruten 27 Samarbejde

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune 1. Indledning Vesthimmerlands Kommune har i 2015 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan gældende frem til 2018. Nærværende handlingsplan indeholder

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen

FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen Nøddebogade 1-5, Sjællandsgade 33-55, Refnæsgade 28-34 og Fensmarksgade 23-27. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 24.2.2014 at sende dette forslag om fælles

Læs mere