Og forinden vi går over til den, så skal jeg lige vende tilbage til redegørelse for dagsordenen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Og forinden vi går over til den, så skal jeg lige vende tilbage til redegørelse for dagsordenen."

Transkript

1 6. mødedag, tirsdag den 2. oktober 2007 kl Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) (1. behandling) Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, 1. næstformand, Inuit Ataqatigiit. Mødet er åbnet. I dag er det den 6. mødedag, tirsdag den 2. oktober Og vi har kun ét dagsordenspunkt til behandling, og det er punkt 31. Det er Forslag til landstingsfinanslov for Og forinden vi går over til den, så skal jeg lige vende tilbage til redegørelse for dagsordenen. Landstingsmedlem Johan Lund Olsen vil være fraværende i perioden oktober 2007 på grund af deltagelse i et informationsmøde i København om selvstyreprocessen. Landstingsmedlem Juliane Henningsen har meddelt fravær i dagene 4. og 5. oktober grundet del-tagelse i et Sorlak arrangement i Sisimiut. Der indkaldes suppleant fra Inuit Ataqatigiit til Landstingets møde fra den 4. oktober frem til den 11. oktober Landstingsmedlem Augusta Salling har orlov i perioden 8. til 22. oktober 2007.

2 Dagsordenens punkt 31. Forslag til landstingsfinanslov for (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling) Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, 1. næstformand, Inuit Ataqatigiit. Og nu er vi så nået til dagsordenens punkt 31. Det er Forslag til landstingsfinanslov for 2008, og det er Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender der skal fremlægge. Værs'go. Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Siumut. På landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til Landstingsfinanslov for Landstinget har siden 2005 foretaget en betydelig omprioritering af Landskassens midler. Tilskud til erhverv og infrastruktur er blevet reduceret, samtidig med at der er sket en styrkelse af uddannelsesområdet. Landsstyret vil i finanslovsforslaget for 2008 fortsat fokusere på at højne uddannelsesniveauet. Behovet for arbejdskraft med mange forskellige uddannelser er allerede stort, og der er udsigt til at efterspørgselen vil blive forøget i de kommende år. Der er allerede nu mangel på arbejdskraft indenfor sundheds-, social- og uddannelsesområdet, i anlægssektoren, indenfor minedrift og indenfor turismen. I de kommende år vil der sandsynligvis opstå behov for arbejdskraft til aluminiumsproduktion, og der er udsigt til at der åbner flere miner. De nye erhvervsmuligheder giver mulighed for mange nye arbejdspladser og dermed også mulighed for at mange familier kan øge deres levestandard. Hvis mulighederne skal udnyttes, forudsætter det imidlertid en bedre uddannet arbejdsstyrke. Den økonomiske situation

3 Grønland har siden 2004 oplevet en høj økonomisk vækst. Landskassens skatteindtægter er de seneste tre år i gennemsnit steget med 5% om året. Fra sidste halvår af 2006 er der imidlertid tegn på, at væksten er aftagende. Landskassens regnskab har vist et overskud siden 1999 og Landsstyret kunne derfor i 2006 afdrage sin sidste udlandsgæld. Den økonomiske vækst i de seneste år har ikke ført til en tilsvarende forbedring af Landskassens økonomi. Hjemmestyrets driftsudgifter er steget mere end indtægterne. Det skyldes øgede udgifter til uddannelsesindsatsen og og øgede overførsler til børnefamilier og alderspensionister. Finanslovsforslagets hovedtal Landsstyret budgetterer i Forslag til Finanslov 2008 med et DAU-underskud på 295 mio. kr. og et overskud på gennemsnitligt 134 mio. kr. i overslagsårene Underskuddet i 2008 skyldes først og fremmest en høj anlægsramme til bl.a. vandkraft, boliger og byggeri af kollegier og uddannelsesinstitutioner. Landsstyret foreslår, at Nukissiorfiit omdannes til et aktieselskab, og at virksomheden fra 2009 optager sine lån udenfor Landskassen. Landskassens likviditet og dermed DAUresultatet forbedres midlertidigt i den periode, hvor Landskassens tilgodehavender i Nukissiorfiit nedbringes. Forbedringen er på 323 mio. kr. i 2009, men falder gradvist til 0 i Men samtidig bliver Landskassens tilgodehavender formindsket, og dermed bliver Landskassen ikke rigere af omlægningen. Som sagt stiger driftsudgifterne i disse år hurtigere end indtægterne, og dermed sker der en indsnævring af vores økonomiske råderum. Driftsudgifterne bliver kun 446 mio. kr. større end driftsudgifterne i det sidste budgetoverslagsår Der skal derfor gennemføres driftsbesparelser eller skaffes flere indtægter, hvis der skal være råderum til nødvendige investeringer i skoler, boliger, institutioner og infrastruktur i årene fremover. Stigende ældrebefolkning Det er vigtigt, at vi allerede nu har fokus på de stigende udgifter til ældreområdet. I perioden frem til 2032 forventes ældrebefolkningen at blive fordoblet. Samtidig blev alderspensionen

4 forhøjet på forårssamlingen Flere ældre vil medføre stigende udgifter til sundhedsvæsenet og til pensioner. Landstinget kan gennem tilskyndelse til private pensionsopsparinger og tilskyndelse til senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, forsøge at reducere stigningen i de offentlige udgifter. Disse tiltag kan imidlertid ikke stå alene. Landsstyret vil i de kommende år være nødsaget til at gennemføre en stram udgiftsstyring. Arbejdsmarkedet Forudsætningen for flere indtægter er udvikling af nye erhverv. Mulighederne indenfor råstofsektoren og turisme er lovende. Derfor foreslår Landsstyret en række tiltag for erhvervsudvikling, som i samspil med den øgede uddannelsesindsats skal medvirke til at udvikle en mere alsidig erhvervsstruktur. Landsstyrets samarbejdsaftale med Alcoa giver muligheder for udnyttelse af vandkraft til aluminiumsproduktion. Det kan bidrage med mange nye arbejdspladser i de kommende år. Derfor foreslås landsstyret, at der afsættes midler til blandt andet en strategisk miljøvurdering, diverse økonomiske analyser og udgifter til et projektsekretariat i perioden Stigende mineral- og oliepriser gør Grønland eftertragtet, og stigende efterforskningsaktivitet kan føre til åbning af nye miner indenfor de næste år. For at støtte og styre udviklingen søger Landsstyret midler til en styrkelse af Råstofdirektoratets administration. Uddannelse Landsstyrets øgede satsning på uddannelse har ført til igangsættelse af en lang række initiativer. Stigningen i aktiviteten fortsætter i 2008, hvor der er afsat ca. 270 mio. kr. til den ekstraordinære uddannelsesindsats. I 2008 forlader to årgange folkeskolen på samme tid på grund af afskaffelsen af det 11. klassetrin. Det vil medføre en stigning i søgningen til gymnasierne og andre ungdomsuddannelser. Landsstyret foreslår derfor en udvidelse af kapaciteten på flere ungdomsuddannelser i Desuden foreslås flere efterskolepladser i Danmark og etablering af en grønlandsk efterskole.

5 I forslaget til finanslov er der i 2008 afsat anlægsmidler til en ny entreprenør- og bjergværksskole i Sisimiut, til udvidelse af gymnasiet i Nuuk og til en grønlandsk efterskole i Qasigiannguit. Den fortsatte udmøntning af uddannelsesreserven frem mod 2012 vil foregå i et tæt samarbejde med alle relevante samarbejdspartnere, det vil sige uddannelsesinstitutioner, diverse råd, arbejdsmarkedets parter samt erhvervslivet. Landsstyret vil i de kommende år supplere uddannelsesindsatsen med en øget fokus på at sikre alle børn en tryg opvækst og god uddannelse. For nogle unge kan problemer i hjemmet medvirke til en utilstrækkelig skolegang og virke som en barriere for den nødvendige fokus på skolegang og uddannelsen. Sundhed Livsstilssygdomme, længere levetid og generelle rekrutteringsproblemer medfører et stadigt stigende udgiftspres i sundhedsvæsenet. Landsstyret søger i finanslovsforslaget bevilling til anskaffelse, drift og uddannelse til telemedicin. Introduktion af telemedicin forventes at dæmpe udgiftsstigningerne, og kan samtidig medvirke til at forbedre servicen i sundhedssektoren. På sundhedsområdet foreslår Landsstyret desuden, at der afsættes midler til bekæmpelse af tuberkulose og til en særlig social indsats i Qaanaap kommunea. Trafikområdet Et centralt element i den nye trafikstruktur er, at der kun gives tilskud til en transportform pr. lokalitet. Tidligere kunne man opleve, at flere hjemmestyrestøttede selskaber konkurrerede om trafikken på den same rute. De første år med den nye trafikstruktur har vist et behov for at rette op på en række uhensigtsmæssigheder. Landsstyret foreslår derfor, at der afsættes yderligere 11 mio. kr. til at forbedre passagertransporten i de regioner, der har været særligt berørt af trafikbesparelser. Landsstyret foreslår, at forbedringerne sker indenfor rammerne af den enstrengede trafikstruktur.

6 Til gengæld er der ikke afsat midler til større trafikinvesteringer. Landsstyret er i gang med at udarbejde forretningsplaner for en udvidelse af Nuuk Havn. Senere skal tilsvarende planer udarbejdes for lufthavnene i Nuuk og Ilulissat. Forretningsplanerne tager afsæt i brugerbetaling som det bærende princip for finansiering af nye trafikanlæg. Det indebærer, at der skal være et forretningsmæssigt grundlag for investeringerne, og at private gennem aktiekapital og lånoptagelse skaffer kapital til investeringerne.. Budgetforbedringer m.m. For at øge Landskassens indtægter har landsstyret i Forslag til Finanslov 2008 indarbejdet en reserve til merindtægter på skatte- og afgiftsområdet på 100 mio. kr. Reserven forudsættes udmøntet under denne efterårssamling. Landstinget skal derfor beslutte, om der skal ske afgiftsforhøjelser, skatteforhøjelser eller eventuelt besparelser. Landsstyret har allerede haft dialog med oppositionspartierne om udmøntning af reserven til merindtægter. Landsstyret planlægger efter førstebehandlingen af finanslovsforslaget at invitere til nye møder. I forslaget til finanslov har landsstyret desuden fundet det nødvendigt at foreslå en række besparelser og merindtægter. Der foreslås besparelser på udgifter til administration, på tilskuddene til Lufthavnsvæsenet og Nukissiorfiit samt på tilskuddet til produktionsanlæg. Desuden foreslår landsstyret at en del af fiskerilicenskontrollen betales af fiskerierhvervet. Afrunding Den høje økonomiske vækst og den lave arbejdsløshed har skabt grundlag for at reducere de offentlige udgifter. I perioden er Landskassens udgifter imidlertid steget mere end hjemmestyrets indtægter. Selv om en del af udgiftsstigningen stammer fra fremadrettede udgifter til uddannelse, er det oplagt, at udgiftsvæksten må bremses. Forslag til nye udgiftskrævende initiativer i Finanslov 2008 må derfor suppleres med forslag til kompenserende besparelser. Samtidig vil jeg afslutningsvist sige, at vi i forslag til finanslov for 2008 fokuserer på betydelige fremtidssikrede investeringer i såvel menneskelig som fysisk kapital. Betingelserne for erhvervsudvikling er de bedste vi har haft i mange år. Vi skal sikre, at mulighederne bliver

7 udnyttet. Det skal vi gøre for at sikre velstanden, og skabe bedre jobs - målet er på sigt en selvbærende økonomi, og uddannelsesindsatsen er et væsentligt skridt. Ane Hansen, 1. næstformand, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Og vi går over til partiernes ordførere. Først Ruth Heilmann, Siumut. Ruth Heilmann, Siumuts ordfører. Efter minutiøs vurdering af Landsstyrets forslaget til Landstingsfinanslov for 2008, fremført af Landsstyremedlem for finanser, vil vi komme med disse kommentarer her under 1. behandlingen. Kultur. Én af Siumuts vigtige mærkesager er, at kunne tage ansvar og høre på befolkningens tilkendegivelser om deres udviklingstrin og hjertesuk. Vi i Siumut er glade for, at befolkningen er begyndt at vise, at de vil være med i den måde, befolkningen bliver ledet på. Dette er nødvendigt, for på den måde gøres der kraftigt opmærksom på, hvad vi er fælles om, godt gået. I Nuuk var der ar-rangeret et første optog, hvor nogle kulturinteresserede på smukkeste vis stod for arrangementet. Det var medrivende for os politikere, da unge kom med det vigtige budskab om vigtigheden af bevaringen af den grønlandske kultur. Klare meninger fra befolkningen om kulturarbejdet blev givet til Landstinget med krav om at gøre noget ved dem, og på den måde fik vi også nye kræfter til vores arbejde. Vi i Siumut er klar i tæt samarbejde med kulturrådet at udstikke målene og være med til tilvirke en klar kulturpolitik, men vi skal alle være med. Det er rigtigt som Landsstyreformanden i sin åbningstale sagde; vi har lys fremtid. Kommissionens arbejde om selvstyre nærmer sig afslutningen, og ventes med spænding, der snakkes meget om de nye storkommuner, den globale opvarmning har åbnet vore øjne for hvad der kan vente os i fremtiden og ønsket om forskningen følges tæt udefra. Udlandet har kikkerten vendt mod os og flere og flere ønsker og kommer hertil, hvad der er godt for turismeudviklingen. Vi har aldrig før oplevet så megen interesse for efterforskning af vore mineraler, vi hilsen aluminiumsfabrikationen velkommen, torsken er vendt tilbage til vore farvande, og vi hører at olien siver ud nogle steder i landet. Jo, vi har noget at se frem til i

8 tiden, der kommer, og spørgsmålet er kun, hvordan vi alle reagerer klogest, og Siumut mener at det er aldeles vigtigt, at vi samarbejder. Økonomien Forslaget til finansloven kalkulerer med et på 100 millioner kroner, som endnu ikke er på plads, men det er op til Landstinget om de vil godkende det som det foreligger, eller om planen om underskuddet minimeres ved besparelser, barberet andre steder fra i forslaget eller ved kig på andre indtægtskilder at dække det forventede underskud. Siumut synes det er vigtigt at finde andre indtægtskilder og mener, at det kan lade sig gøre, og derfor mener vi, at vi absolut ikke behøver at sætte skatte op. Økonomien her i landet er stabil og vi opremsede tidligere vort lands store rigdomme i undergrunden og store muligheder for indtjening. Det går godt for vort land som Siumus ordfører sagde i sit indlæg i forbindelse med debatten om Landsstyreformandens åbningstale. Vi har i forbindelse med vore mål masser at lave, og det er sådan, det skal være, for vi har tunge og vigtige sager at behandle; men det er også spændende at være med til at løse, for vore gode muligheder er med til at gøre det spændende. I vort land er der mange familier det går godt for, men der er også familier, for hvem det kan gå bedre. Dette kom frem efter MIPI s undersøgelser om børns vilkår. Siumut mener det er neslående, idet der er noget rigtigt i det især når man tænker på enlige med børn hvor vi er nødsaget til at komme frem hjælpeforanstaltninger. Derfor opfordrer vi Landsstyret at gøre noget på dette område. Fiskeri, fangst og landbrug Fiskeriloven, hvor mange berørte meget gerne vil snakke og arbejde med, bliver færdigbehandlet til foråret. Det er aldeles vigtigt at samarbejde, og dette ønske om samarbejde, håber jeg også næres af udvalgsmedlemmerne og Landsstyret. Fiskeriet er endnu det vigtigste erhverv, og det ser ud til at ressourcerne ikke bliver færre. Vores ønske og mål om at bruge alt fra fisken til forarbejdning skal der fokuseres på og gøres noget ved. Hele samfundet ejer vore fiskeriressour-cer og vi skal fortsætte vore bestræbelser på, at befolkningen og landskassen får så meget som muligt ud af dem, og Siumut vil fortsætte bestræbelserne for at nå dette mål.

9 Det er vigtigt at vores ønske om økonomiske vækst fortsætter. Siumut mener, at vi skal finde de bedste indtjeningsmuligheder ved torskens tilbagekomst. Vi skal især fokusere på at højne de kystnære fiskeres indtjeningsmuligheder ved torskefiskeriet. Vi kan bruge noget af de penge vi får ind i landskassen til forbedringer og fornyelser af de ældre fiskefartøjer, til glæde for fiskerne. Fiskere med mindre og ældre fartøjer har det hårdt i hverdagen. Deres fartøjer trænger til ophaling og de har problemer med at rekruttere fiskere. Siumut opfordrer Landsstyret til at gøre det mere attraktivt at lade sig hyre som fisker i disse fartøjer. Siumut mener at det er meget vigtigt, at indhandlingsstederne er anbragt, der hvor fisken er og endnu vigtigere, hvor arbejdskraften er. Flere steder langs kysten og i Østgrønland, hvor der er problemer med eller manglende indhandlingssteder er det nødvendigt med nye ordninger, så de kan finde indtjening og højne deres erhverv, og på den måde få penge til at ordne deres forplig-telser og få orden i familieøkonomien. Der findes i byerne næsten ubrugte fabrikker, der ellers er tilpasset stederne. Det er Siumuts inderligste ønske der laves gennemtænkte planer for at fabrik-kerne kan bruges optimalt. Systemet med bæredygtighed indebærer at fangerne rammes af forskellige restriktioner. Det ram-mer fangernes indtjeningsmulighederne i yderdistrikterne, især er mulighed for fangst af hvid- og narhvaler reduceret kraftigt, og den globale opvarmning gør, at isen er blevet usikker at fange fra. Det er især synligt i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit at økonomien har det dårligt disse steder. Det er nødvendigt at stramme op i bestræbelserne i at finde andre indtjeningsmuligheder i Nord- og Østgrønland. Der er flere muligheder for at skifte erhverv især til turisterhvervet og mineraludvindingen. Det er glædeligt at konstatere arbejdet med turisterhvervet er vokset de seneste år, og især at konstatere at der er kommet flere end 60 % flere turister i år. Salg af sælskind i hele året har altid været noget af fangernes indtægtskilder. Det er vigtigt, at vi ikke spænder ben for fangernes indhandlingsmuligheder, og at vi finder muligheder for at både fangerne og deres koner så de ikke slides op for at fange og sælge skindene. Det er derfor vigtigt, at der er gode indhandlingssteder alle steder. Der hvor der ikke er mulighed for indhandling er det tit besværligt for fangerne at fragte skindene til indhandlingsstedet, og det kan til tider være farligt. Der er spørgsmål om kvalitet når skindene når prisen skal sættes ved videresalg af skindene til udlandet, så det er vigtigt at priserne forhandles ved et godt samarbejde mellem Great Green-land og KNAPK og oplysningsarbejdet om kvalitet gøres kontinuerligt.

10 Vi har en stort tak til fåreholderne i Sydgrønland og forsøgsarbejdet ved Nuuk, at de gives os mulighed for at købe lammekød. Det er også glædeligt, at landbrugerne dyrker flere og flere grøn-sager og især kartoffel. Det er et synligt resultat, vi skal glæde os over, der også giver os håb for fremtiden. At vi også for fremtiden skal støtte landbruget og husdyravlen er ikke til at komme uden om. At Grønland for fremtiden bliver mere selvforsynende med kød- og landbrugsvarer er vores opgave ved at udfærdige fremadsøgende landbrugspolitik, og derved også udvikle en klar politik om mere selvforsyning. Disse kan endda bevirke at gøre udenrigshandelen bedre for fremtiden. Siumut støtter disse initiativer og opfordrer Landsstyret om at tage problematikken synlig frem. Erhvervslivet, erhvervsuddannelserne, mineralefterforskning og turisme Grønland er et af de rigeste lande i verden, hvad angår mineraler, det kan der ikke diskuteres om, for minutiøse efterforskninger bliver flere og flere. Og der er flere udvindinger i gang, såsom guld i Nalunaq, olivin i Seqinnersuusaaq, rubin ved Qeqertarsuatsiaat, Marmorilik er ved at genåbne og efterforskning med kommende stor udvinding som resultat er godt i gang i østkysten. Vi henter flere og flere penge af mineraludvinding og vil få bedre resultater, hvis vi giver den hjemmehørende del af befolkningen mulighed for at blive instrueret og tillært til at arbejde med mineralefterforskning og udvinding, og vi skal højne befolkningens lyst til at arbejde med det i tæt samarbejde med kommunerne. Vi mener at vi sideløbende med forberedelserne til olieudvinding og aluminiumproduktion skal tage skridt til at få ungdommen og befolkningen til konstruktiv at forberede sig til at deltage i at arbejdet. Så Siumut mener det er vigtigt med at sikre uddannelse og endnu bedre uddannelse, og det er vigtigt at udvikle nuværende arbejde med at opstarte Piareer-sarfiit i kommunerne. Vi har brug for al arbejdskraft i Grønland. På nuværende tidspunkt taler man om 2000 nye arbejdspladser indtjeningsmuligheder, hvad der er vigtigt for ungdommens fremtid. Derfor er det vigtigt at vi konkretiserer disse mange tilbud det vigtigt og nødvendigt. Siumut har altid ønsket at få befolkningen med i turistbranchen og samtidig ønsket at vi fremviser vores kultur mere frem for turisterne. Ved at følge med turistindustrien land kysten er det tydeligt at der kan findes forbedringen inden for de nævnte. Vores kultur er vores egen identitet, vi er folk med egen kultur, egen måde at leve på og egen styrke. Vores kultur vil styrke os som folk, det kan få os til at være stolte og få os til at fremstå som folk. Siumut mener at kulturen giver og vigtig mulighed til at tjene flere penge, et redskab, der kan bruges

11 til at fangerne, kunstnerne, musikerne, forfatterne, skuespillerne og andre næringsdrivende foreninger. Derfor er det tvingende nødven-digt med at vi alle føler, at det er nødvendigt at være med i turistbranchen. Hvor langt er man nået med planerne om vandproduktion og eksport? Vi ønsker et svar fra landsstyremedlemmet for erhverv. Der jo efterhånden gået flere år uden konkrete resultater. Vi er trætte af at vente. Er vore forhåbninger gået gjort til skamme? Byggeri, boligsituationen og trafik Når vi betragter den nuværende situation omkring trafiksituationen i hele Grønland med Nord- og Østgrønland, går det ikke godt. Siumut har god grund til at erkende dette. Befolkningen langs kysten ønsker en snarlig løsning. Det er også Siumuts ønske, hvilket også ses, da vi i foråret forlangte til Landsstyret om at gøre noget konkret. Det er ikke på sin plads at nogle byer og bygder ikke serviceres af skibe eller fly, og det forståeligt at befolkningen er utilfreds, da især byer uden landingsbane rammes hårdt. Det er vigtigt for Siumut, at rejsende når deres bestemmelsessted inden for overskuelig tid. Derfor henstiller vi at ved bedre planlægning at få varer frem til bestemmelsesstederne, samt planlægning af nye landingsbaner, udvidelse af bestående landingsbaner og udbygning af havne skal ses i lyset af bedre trafikale forhold. Klimaændringer ser ud til at være hjælp til at opnå bedre forhold og især mulighederne for forbedring af besejlingen af Nord- og østgrønland. Derfor mener Siumut at Landsstyremedlemmet for trafik skal forklare os om, hvordan man vil gøre det bedre for fremtiden. Inden for byggeriet mener vi, at man i projekteringer og konkrete byggerier for fremtiden bør se mere på vore gode og menneskelige måde at gøre tingene på. Det er vigtigt at gøre brug af det ved byggeri af lejligheder og huse, ved at folk er med til at bestemme hvordan deres boliger skal se ud. Siumut er glad for at det også er landsstyrets intention. Vi i Siumut er ked af, at alt for ofte bliver de bevilgede penge til byggeriet ikke brugt. En af forklaringerne er, at der er mangel på udlærte håndværkere, og derved forsinker og fordyrer planerne for byggeri. Siumut mener at man burde forhandle sig til grænsen af hvad kvadratmeter-prisen må komme op på. Dertil skal man konkret forlange, at byggebranchen optager oplærer unge i alle former for byggeri. De høje kvadratmeterpriser gør, at man ikke har råd til vedligeholdelse af boligblokke i den grad, at man konkluderer at det ikke kan betale

12 sig at vedligeholde mange boliger, med det resultat at man må bygge nye. Dette er i sig selv godt nok, men ikke for dem i årevis venter på boliger. Folk, der må vente i lang tid bliver frustrerede, så forfaldne boligblokke bør renoveres så hurtigt som muligt. Siumut mener det er vigtigt og fortrøstningsfuld ved vandkraftværker, og henstiller til, at disse bygges med udenlandsk kapital. Vi har set, at det er muligt. Vi kan for eksempel bare henvise til vandkraftværket i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat, der har betalt sig selv. Uddannelse, Atuarfitsialak, meeqqerivitsialak, efterskoler, forskning og menigheder Der bliver bevilget specielt mange penge til uddannelse, og vi mener at overgangsuddannelser, udvidelse af uddannelser og efteruddannelse af dem, vi kalder for uudannet arbejdskraft kan få deres levestandart op. De har vist, at det er godt og stabil arbejdskraft, og ved særligt planlagte efteruddannelser og kurser kan vi gøre noget for dem. Mange af de områder, vi mangler at få oplært unge i er, læger, tandlæger, psykologer, sygeplejesker og andre inden for sundhedssektoren samt lærere og pædagoger. Det er vigtigt at studerende og folk på efteruddannelse i Danmark kommer tilbage til Grønland, og det er vigtigt for Siumut at dette gode, opstartede projekt videreføres. Siumut mener, at det er yderst vigtigt, at man har kontakt med og tager ned og snakker med de studerende. Da efterskoleophold er meget populær hos de unge, støtter vi Landsstyret fuldt ud i deres bestræbelser på, at så mange som muligt får denne mulighed. Der skal gøres noget ved lærermanglen ved Atuarfitsialak, da det er et vigtig prik i at det får succes. Veltilrettelagte kurser af timelærere er af vigtig karakter, og ekstern undervisning er en af vejene til at kan man komme over manglen af pædagoger også til gavn for bygdernes muligheder for fremtiden. Ilimmarfik starter om ikke så længe, og lovgrundlaget er under opbygning. I disse tider, hvor vi mangler veluddannede unge, mener Siumut, at ved fleksible ordninger i Ilimmarfik, kan man få uddannet de kvalificerede unge, vi har brug for. Siumut mener, at man bør undersøge forholdene for folk, der arbejder for menigheden. Mange kirker og præsteboliger trænger til renovering, der er mangel på præster og kateketer og der er også mangel på organister. Selv med disse mangler er menighedsarbejdernes arbejde prisværdig. De arbejder året rundt ved befolkningens svære situationer, og gør højtiderne

13 mindeværdige. Landsstyret fremkommer med rapport om menighederne, og da vi mener det bliver spændende forhandlinger, glæder vi os til dem. Familien, børn og unge. Forebyggende arbejde. Sundhed Noget af Siumuts målsætninger er, at folk der har for det får hjælp. At vi værner om vore børn og unge er særdeles vigtigt, hvor forældrenes ansvar er vigtigst og uomtvisteligt. At støtte nye forældre er en nødvendighed, og især enlige, der ved dødsfald i familien bliver enlige forsørgere er de vigtigste personer, der skal hjælpes. Derfor er MIPI s rapport om mindrebemidlede familier med børns forhold vigtig, og vi støtter Landsstyret i deres arbejde for at forbedre tingenes tilstand. Omsorg og oplæring af kommende forældre skal videreføres. Kontinuerlig oplæring af unge i at danne familie og få børn bør om man tage hånd om Der bør bygges flere familierådgivningssteder og nuværende steders muligheder bør maksimeres. Vi henstiller at dette arbejde følges nøje og åbent. Det er vigtigt, at vi som mennesker er raske, og vi har som enkelte personer ansvar for det, og for at enkelte personer er raske på legeme og sjæl er også et arbejde for hele befolkningen, noget vi kan hjælpes ad med. Der er skabt gode resultater i det forbyggende arbejde, så at arbejde på tæt hold med familier bør fortsætte. Det er også vigtigt, vi tager kulturen med. Sport og skuespil kan være vejen til enkelte personer kan betragte sig som raske. Derfor mener Siumut, at foreninger, der arbejder med børn og unde, såsom Sorlak m.fl. bør være mere med i det forebyggende og vejledende arbejde. Vi er glade for at Landsstyret har planlagt et idrætsseminar oktober i Nuuk, derudover er vi glade for at det er blevet foreslået at forhøje idrætstilskuddet med 1,9 mio. kr. Vi har brug for velfungerende sundhedssektor, idet en hurtig behandling af syge mennesker skal fremmes. Der er endnu mange folk på ventelister. Den danske måde at arbejde på sundhedssek-toren har afsmittende virkning for arbejdet her. For eksempel er der i Danmark mange kræftsyge, der venter på behandling og det diskuteres kraftigt om det, idet man kan være for sendt ude med behandling, når folk venter for længe på behandling. Da det også er tilfældet her, er det vigtigt vi alle er med til at løse problemet. Siumut mener, at vi bør kikke efter hos vore naboer, og se om vi kan indføre deres metoder og deres muligheder for behandling af vore syge. Det er yderst vigtigt, at psykisk syge får hurtig behandling. Vi skal undgå forhaling af behandling, for det kan være med til forværre situationen, og kan endda

14 ende med døden. Vi skal fra Siumut opfordre Landsstyret om at realisere konsultationer ved brug af tele-medicin snarest. Endvidere at realisere at alle offentligt ejede virksomheder etablerer en medarbejderforsikringsordning mod behandlings-krævende sygdomme. Siumut mener det er vigtigt, at man bestræber sig på, at ældre får en god alderdom her i Grønland. Dette gælder ikke kun forholdene på alderdomshjemmene men også i høj grad om hvordan de ældre kan få meningsfuld tilværelse i hverdagen. Siumut støtter nuværende arbejde for at ældre kan dyrke nogle former for idræt. Vi han i år forbedret de ældres levevilkår, og næste tiltag bliver forholdene for førtidspensionister. Landsstyret er i gang med arbejdet, og Siumut ønsker arbejdet færdiggjort hurtigst, og mener at de nye tiltag kommer i gang i Vi skal fra Siumut ved denne lejlighed opfordre Landsstyret om snarest at bringe orden i forholdene, hvis alderspensionens tilpasning har medført at boligtilskudsordningen er blevet taget fra nogen. Afslutning. Vi gør det klart, at Siumut støtter intentionerne og arbejdet om finansloven. Vi skal her nævnte, hvad vi synes de vigtigste er. At der afsattes midler for at afhjælpe de af ændringen af ensprissystemet utilsigtede forhold i bygder og yderdistrikter. At afhjælpe førtidspensionister Siumut finder det vigtigt at arbejdet for at gøre grønlandske råvarer billigere initieres, dette skal gøres ved samarbejde med det handlende, på den måde så det ikke går udover fangernes indtjening At ordne de trafikale forhold At starte arbejdet med opstart af egen bank med forsikringsenhed i Grønland At der bevilges flere penge til kulturarbejdet At Grønland garanteres mindst 12,5% s ejerskab ved olie- og mineraludvinding. Uddannelse og det at have arbejde er meget vigtige for Siumut, og det er glædeligt at der bevilges flere penge til uddannelse. Uddannelse munder ofte i arbejde og optjening. Vi opfordrer Landsstyret til synligt at indføre bedre betaling for offentlig ansatte. Med disse ord henstiller Siumut at forslaget behandles i Finansudvalget og ønsker udvalget godt arbejde.

15 Ane Hansen, 1. næstformand, Inuit Ataqatigiit. Det var Ruth Heilmann, Siumut. Forinden vi fortsætter, så skal jeg lige frem med at vi har taletider i forbindelse med fremlæggelse. Og den næste er Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit. Og efterfølgende Palle Christiansen, Demokraterne. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører. I det fremlagte forslag til finanslov og forelæggelsen heraf siges det, at der har fundet en betydelig omprioritering af Landskassens midler sted i de foregående år samtidig med, at der er sket en styrkelse på uddannelsesområdet. Ligeledes siges det, at Landsstyret fortsat agter at fokusere på en højnelse af uddannelsesniveauet. Vi lægger i Inuit Ataqatigiit stor vægt på at højne uddannelsesniveauet. Et selvstyrende land - og befolkningen - har brug for de veluddannede. Det er vejen til samfundets selvforsyning, eftersom uddannelse er vejen til en styrkelse af det enkelte menneskes selvstændighed - eftersom det er vejen til et fuldt medlemsskab af verdenssamfundet, og eftersom det er vejen til succes i den internationale konkurrence. Imidlertid skal det ikke alene være de højere uddannelser, der er tale om. Det drejer sig om alle, der har en eller anden form for uddannelse, ligesom det gælder dem, der gennem videreuddannelse og deltagelse i kurser har uddannet sig - og dem, der har uddannet sig i livets skole. Det drejer sig om dem, der gennem indvundne erfaringer og lærdommen herfra med tanke på udviklingen af et bæredygtigt samfund deltager i arbejdet på alle områder. Hvis vi ønsker at udnytte de meget gode muligheder inden for erhvervslivet vi har stillet i øjeblikket og hvis vi ønsker at opnå det bedste for vort land, må vi tænke os godt om. Det er i Inuit Ataqatigiit vores overbevisning, at vi nøje bør være opmærksomme på, at vore venner i verdenssamfundet omkring os udelukkende fokuserer på de økonomiske fordele ved vore eftertragtede råstoffer her i landet. Alle erfaringer viser, at fordelene for landets

16 fastboende befolkning minimeres, selv om vi kunne have en høstet en større fordel. Det viser vore erfaringer. Råstofudviklingen er inde i en rivende udvikling, og i den forbindelse har vi gang i diskussioner med Alcoa om en mulig opførelse af et aluminiumssmelteværk. Sådanne initiativer kræver alle megen arbejdskraft, og vi er samtidig alle klar over, at vi ikke har den nødvendige arbejdskraft i fuldt omfang til rådighed her i landet. Vi må i Landstinget allerede i dag begynde at overveje den mulighed, at vi vil være nødt til at importere arbejdskraft udefra - og i den forbindelse de forpligtelser og rettigheder, der vil være forbundne hermed. Vi er som bekendt ikke så mange mennesker her i landet, hvorfor vi allerede nu må overveje de krav, der hører til nødvendigheden af at hente en stor mængde arbejdskraft udefra. I forelæggelsesnotatet er det nævnt, at Grønland siden 2004 har oplevet en høj økonomisk vækst. Skatteindtægterne er steget. Til trods herfor er Landskassens situation ikke forbedret, ligesom de løbende driftsomkostninger har været stigende, så vi ikke kan følge med. Det vil med andre ord sige - hvis vi sammenligner med en families daglige husholdningsbudget - at selv om lønindkomsten er steget har vi samtidig skruet op for vore daglige omkostninger med det resultat, at vores økonomiske situation ikke er blevet forbedret. Landstingets beslutning om at forhøje alderspensionen har betydet stigende udgifter for Lands-kassen, og at det kan medføre en risiko for vores økonomi i en tid, hvor vi har set positive tegn. Der gives således udtryk i forelæggelsesnotatet for en frygt for, at det i de kommende år kan være nødvendigt med en stram løn- og priskontrol. Man udtrykker frygt for mangel på uddannet personale til anlægsarbejder og mangel på specialuddannede i denne sektor, ligesom det siges at Landsstyret agter at føre kontrol med, at der ikke sker ukontrollable udgiftsstigninger på anlægsområdet. Landsstyret agter derfor på den baggrund at sikre en øget satsning på uddannelse og i den forbindelse iværksættelse af en lang række uddannelsesinitiativer. Vi kan med rette stille spørgsmålet om disse initiativer er tilstrækkelige til en målrettet styring af udgifterne.

17 Vi er jo alle klar over, at når anlægsaktiviteterne i én af byerne bliver skruet op, og der derfor bliver mangel på arbejdskraft til disse anlægsopgaver er resultatet altid stigende udgifter. Vi skal derfor fra Inuit Ataqatigiit opfordre Landstinget til netop på den baggrund at sikre en prioritering samt en holdbar godkendelsesprocedure i forbindelse med nye anlægsopgaver. Indtægterne på afgiftsområdet er stigende. Vi må sige, at indtægterne fra afgiften på cigaretter heldigvis er dalende, fordi dette viser, at de initiativer der politisk er taget for at fremme sundheden har haft positive konsekvenser. Disse tiltag må fortsættes, eftersom udgifterne til sundhedsvæsenet herigennem kan bremses. I forelæggelsesnotatet nævnes det, at levealderen er stigende og at udgifterne i den forbindelse vokser samtidig med, at det nævnes at de stigende omkostninger kan dækkes gennem afgiftsforhøjelser. Landsstyret gør ligeledes opmærksom på, at dersom Landstinget ønsker øvrige udgiftskrævende forslag vedtaget må disse dækkes ind gennem skatter eller afgifter. Vi ønsker fra Inuit Ataqatigiit i den forbindelse at gøre det klart, at vi udmærket ved, at både sundhedsvæsenet og Familiedirektoratet stadig sidder inde med store udgiftskrævende initiativer samt at landstyret s har lovet øget tilskud til trafik og kultur I forbindelse med de planlagte uddannelsesinitiativer redegør Landsstyret for, at de fleste arbejdsløse her i samfundet er mennesker uden en uddannelse. Som vi tidligere fra Inuit Ataqatigiit har givet udtryk for lægger vi på alle måder vægt på uddannelsesområdet, og har gennem en lang række forslag været med til at forbedre området Vi ønsker derfor i den forbindelse at vide, hvor langt man er kommet med planerne om en fiskeri- og fangstuddannelse, og hvorfor den ikke er medtaget i de foreliggende planer. Vi er vidende om, at en arbejdsgruppe gennem længere tid har arbejdet med planerne. Ligeledes er vi vidende om, at arbejdsgruppen gennem en lang periode har arbejdet med dette projekt, herunder foretaget rejser til Danmark og forskellige steder på kysten. Og vi er endvidere vidende om, at arbejdsgruppen faktisk har et færdigt forslag liggende. Vi kan ikke fra Inuit Ataqatigiit acceptere Landsstyrets prioritering på uddannelsesområdet.

18 Vi kan fra Inuit Ataqatigiit ikke acceptere, at Landsstyret i det foreliggende finanslovsforslag har nedprioriteret den i Sisimiut planlagte Designskole, hvor de studerende skulle beskæftige sig med udviklingsprojekter med skind, tøj og kunst. Vi ønsker tillige at vide, hvor langt man er nået med planerne om en Designskole. Det blev se-nest oplyst over for Finansudvalget, at uddannelsen ville starte i august Kvindehøjskolen i Sisimiut er blevet tømt for inventar, ligesom der er foretaget ændringer på selve skolen såsom nedtagning af vægge m.v. Netop på baggrund af, at Designskolen skulle starte op. Vi ønske derfor at høre fra Landsstyret, hvorfor skolen ikke som oplyst er blevet startet op i august Dette initiativ blev også omtalt under den kulturdemonstration, der blev lavet forleden. Skolen burde starte samtidig med oprettelsen af Entreprenør- og Bjergsværksskolen i lyset af de mange, der allerede har ansøgt om at komme ind på uddannelsen. Ikke mindst er det vigtigt på uddannelsesområdet også at udvikle fag på det kunstnerisk udviklende plan. Et af de områder, som en sådan skole skal udvirke og sikre er videreudvikling og anvendelse af den kulturelle arv fra vore forfædre. Efter vores mening vil en standsning af det store arbejde, som er blevet lagt i projektet af en lang række mennesker og som helhed for hele Grønland være ærgerligt, eftersom idéen bag var videreudvikling af vore evner inden for kunsthåndværk og bevarelse heraf. Sidst, men ikke mindst fordi grundlaget for en sådan skole skulle være den oprindelige viden, som er ved at forsvinde og risikerer at gå tabt. Vi fra Inuit Ataqatigiit s side vurderer derfor, at en politisk støtte til et sådant projekt er helt nødvendig. Ønsker vi en stadig udvikling af et åndeligt stærkt samfund må vi sikre de områder, hvorfra vi kan sikre det nødvendige miljø, hvor kunstneriske udfoldelser kan folde sig ud og blive realise-ret, og hvorfra vi alle kan hente inspiration til vores dagligdag. Vores egenart som et folk kommer også op til overfladen gennem vores kunst, gennem vore digte, gennem vores musik, gennem vore film og gennem det skrevne ord. Inuit Ataqatigiit prøver til stadighed at sikre den vigtige brug af vore inspiratorer i vort arbejde. På dette grundlag fremlægger vi under denne samling et forslag til en merbevilling til kulturmidlerne på 2 mio. kr.

19 Endelig genfremsætter vi et forslag om en bevilling på 2 mio. kr. til filmproduktion et forslag, som blev nedstemt af Landstinget sidste år og vi gør det igen gennem en anden udformning af forslaget. Vi kan jo ikke komme uden om, at vi omkring produktion af film i forhold til vores omverden totalt er ved at tabe terræn. Vi må derfor gøre noget aktivt. Og det skal være nu! Det glæder os i Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret fremkommer med løfter om at finde flere midler til kulturen. Situationen har jo været den, at det ansvarlige Landsstyremedlem for kulturen har peget på dette område som et oplagt område for besparelser, ligesom alle vore fremlagte forslag på det område er blevet afvist. Et af vore mærkesager i Inuit Ataqatigiit er velfungerende familier. Der eksisterer stadig den dag i dag store forskelle i borgernes indkomster trods det, at der dog forekommer en langsom udligning. Det skal vi efter vores opfattelse i Inuit Ataqatigiit ikke lade os stille tilfreds med, og vi skal ikke lade dette forlede os til ikke vedvarende at gøre noget ved problemet. Vi må bestræbe os på at skabe større lighed i samfundet gennem forbedringer af børnetilskuddet og gennem en bedre anvendelse af boligsikringen. Efter Inuit Ataqatigiit s opfattelse er skattelovgivningen ligeledes et velegnet redskab. Vi mener derfor, at vi gennem skattelettelser for børnefamilierne kan vise vores støtte til familierne. Vi ser i de fleste tilfælde, hvor udgiftskrævende forslag bliver fremsat her i Landstinget, at der ikke følger kompenserende forslag til dækning af udgifterne ved forslagene. Vi har fra Inuit Ataqatigiit i forbindelse med arbejdet med finanslovsforslaget fremsat forslag om dækning af en del af det manglende finansieringsbehov gennem indtægter fra modtagerne af de højeste indkomster. Efter vores opfattelse kan dette realiseres gennem en højere beskatning af de mest velstillede uden dermed at forringe vilkårene for borgerne generelt.

20 Den nyligt udgivne rapport fra MIPI om forholdene for de fattigste familier påpeger tydeligt behovet for nødvendige initiativer. Undersøgelsen omfattende forældre og børn viser med al tydelighed omfanget af nogle af vore borgeres situation under meget vanskelige økonomiske omstændigheder. Undersøgelsen viser, at der i vores dagligdag lever sultne børn, med mangel på tøj. I undersøgelsen fortæller børn hvorledes de i forskellige sammenhænge, hvor man skal betale for at være med i fælles aktiviteter, umiddelbart bliver sat uden for. Vi ved alle, at det styrker os at deltage i fællesskaber, og vi ved at fællesskabet baner vejen for éns muligheder i lighed med andre. Vi mener derfor at de budskaber, som undersøgelsen formidler til os her i Landstinget, er vigti-ge: om mennesker, der forsøger at leve et hårdt liv med evige økonomiske problemer, og som bliver apatiske - mister interessen og gnisten til at være med i samfundet, Apati hos mennesker afstedkommer farlige tendenser. Uanset hvad deres børn måtte bedrive eller ikke bedrive, uanset hvad deres omgivelser måtte fremkomme med eller ikke fremkomme med af reaktioner - det er de mennesker ligeglade med. De er også ligeglade med hvad sam-fundet finder på. I betragtning af vort fremtidige behov for arbejdsduelige mennesker er dette en ganske uholdbar situation. Vi har jo reelt brug for disse mennesker, som i dag befinder sig i en sådan situation, og vi vil have brug for deres børn. Vi er nødsaget til at støtte disse mennesker både økonomisk og på andre måder. Når talen falder på denne gruppe mennesker er der sikkert nogen, der vil tænke: det er de jo selv ude om, de er brugere af alkohol og euforiserende stoffer, de bruger deres penge på bingospil og lign., og de bruger dermed deres penge på sådan noget i stedet for at bruge dem til deres børn. Ja, vi kan helt sikkert også finde sådan nogle blandt disse mennesker. I Inuit Ataqatigiit er vi af den opfattelse set ud fra et samlet synspunkt, at vi bør bestræbe os på at realisere tilstrækkeligt med steder med tilbud om afvænningsmuligheder for misbrugere af enhver art. Og gennem en eller anden opfattelse af, at misbrugere selv er ude om det, skal vi ikke

21 udelukke de menne-sker, som har problemer uden at være misbrugere, fra at få adgang til hjælp og behandling. Vi må være med til at hjælpe alle familier på vej, uanset de bor i byerne eller i bygderne. Vi må give tilbud om børnehavepladser eller lignende til de mindre børn for derigennem at være i stand til på alle måder at kunne realisere alle nødvendige tiltag. Med hensyn til sundhedsområdet er initiativer omkring befolkningens sundhed et af de vitale områder i Inuit Ataqatigiit s politik. Vi ved alle hvilke stærke kræfter sundhedsvæsenet kæmper imod. Lægemangel i yderdistrikterne samt en udtalt mangel på sundhedsmedarbejdere og andet nødvendigt sundhedspersonale overalt. Som en følge af den voksende specialisering blandt lægerne er der en voksende mangel på almenfaglige læger. Dette problem er ikke specielt for Grønland vi ved, at det samme er tilfældet et sted som i det vestlige Jylland. Noget som at for eksempel sundhedspersonale i de nordiske lande rejser rundt på udvekslingsprogrammer har også negative konsekvenser for os og vort sundhedspersonale. Globaliseringen har også de konsekvenser, at unge mennesker ønsker og har mulighed for at bruge deres uddannelse til at søge ny inspiration i andre lande og således er meget mere internationalt orienterede i dag. På baggrund af den viden, vi i dag besidder omkring disse forhold ser vi med forventning frem til de af Landsstyret bebudede initiativer på baggrund af rapporten om sundhedsvæsenets omstrukturering, som vi forventer til behandling på forårssamlingen næste år. Landsstyrets tanker omkring anvendelse af telemedicin falder godt i tråd med Inuit Ataqatigiit s holdning, hvorfor vi kun kan byde det velkomment. En række bestemte sygdomme vinder desværre mere og mere indpas. Kræftsygdomme forekommer i et voksende antal tilfælde, selv om der heldigvis er flere og flere, der får stillet en tidlig diagnose og således kan tilbydes en behandling i et tidligt stade.

22 Vi ønsker derfor med den hensigt at forbedre mulighederne herfor i dag at foreslå, at der indføres obligatorisk vaccine mod livmoderkræft Vi regner naturligvis med, at alle partier vil støtte et sådant forslag. Et kardinalpunkt i Inuit Ataqatigiit s politiske målsætninger er et rent miljø. Ønsker vi at betegne Grønland som vores rene og delvist uberørte hjemland er det af stor vigtighed, at vi gøre vores yderste for at beskytte vort miljø. Vi skal henvise til vore bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen af forslaget til fiskerilov. Imidlertid ønsker vi med hensyn til finanslovsforslaget i samme forbindelse at sige, at eftersom de midler, der kunne fremskaffes herigennem ikke er eksisterende som en konsekvens af en vedtagelse af fiskeriloven, regner vi helt bestemt med, at Landsstyret vil fremkomme med forslag til kompenserende indtægter under behandlingen af dette punkt. Ligesom vi regner med, at Landsstyremedlemmet for fiskeri allerede i forgårs har begyndt sit arbejde med nedsættelse af en kommission. I tilknytning til etableringen af de nye storkommuner regner vi i Inuit Ataqatigiit med, at de i finanslovsforslaget indregnede anlægsudgifter vil blive overdraget til de nye kommuner. Ligesom vi regner med, at de nye kommuner vil påtage sig ansvaret for prioriteringen af anlægsarbejderne. Ligeledes regner vi med, at de kommunale udligningsordninger bliver bibeholdt også efter etableringen af de nye storkommuner. Selv efter etableringen af de nye storkommuner må vi regne med, at der imellem de nye kommuner vil være store divergenser i det økonomiske råderum. Et af de afgørende punkter i herværende forslag til finansloven er spørgsmålet om en eventuel privatisering af Nukissiorfiit A/S. Vi er ikke på nuværende tidspunkt enige i en realisering af dette spørgsmål. Som situationen er nu ønsker vi på baggrund af den kommende etablering af de nye storkommuner ikke på nuværende tidspunkt at afskære muligheden for en lokal overtagelse af de forskellige anlæg og kommunernes overtagelse af de lokale kraftværker m.v. Dette

23 fremfører vi på baggrund af, at det i aftalen mellem Landsstyreformanden og KANUKOKA er nedfældet, at dette spørgsmål skal være genstand for en tilbundsgående vurdering. Det forelagte forslag til finanslov opererer med et underskud på 295 mio. kr. Under åbningsdebatten udtrykte vi vor tvivl om, hvorvidt dette er det reelle beløb. Som tidligere sagt i dette indlæg forventer vi, at Sundhedsvæsenet, Familiedirektoratet samt løfter fra Landstyret til øget tilskud til trafik og kultur vil fremvise et behov for tildeling af større midler. Vi stiller fra Inuit Ataqatigiit forslag om lettelser for børnefamilierne gennem en forøgelse af personfradragene samtidig med, at disse udgifter modsvares af en højere beskatning af de højeste indkomster. Forslaget til finansloven for 2008 og de deri indeholdte hensigtserklæringer er naturligvis for størstedelens vedkommende genkendelige for Inuit Ataqatigiit. Her tænker vi på den udformning, som lovforslaget havde indtil det tidspunkt, hvor vi forlod landsstyresamarbejdet, hvor de fleste forberedende øvelser var afsluttet. Men naturligvis er der flere områder, som Landsstyret ikke har fulgt til dørs, og som vi i dag har grund til at kritisere. For det første skubber Landsstyret sit ikke-færdiggjorte arbejde og problemerne med at finde dækning for det ufinansierede underskud på 100 mio. kr. foran sig og sparker den ubehagelige bold videre til Landstinget. Dette til trods for, at Landsstyret helt efter bogen har krævet, at Landstinget skal sørge for, at forslag til kompenserende besparelser eller indtægter er medtaget, ifald man ønsker at fremsætte udgiftskrævende forslag. På den baggrund må vi igen understrege, at Landsstyret ikke har levet op til sine egne forpligtelser og har således i dag fremlagt et ikke færdiggjort forslag. Vi føler os nødsaget til at påpege, at Landsstyret ikke har formået at udarbejde sine prioriteringer. Landsstyret er forpligtet til i samarbejde med samtlige direktorater at fremlægge sine prioriteringer og ikke nøjes med at fremføre: at Landstinget skal beslutte, om der skal ske afgiftsforhøjelser, skatteforhøjelser eller eventuelt besparelser.

24 Landsstyret er til for at for at fremlægge sine prioriterede forslag samt den tilhørende finansiering. Arbejdet med forslag til finansloven er i forvejen altid et tidskrævende forehavende. Derfor er der vores mening i Inuit Ataqatigiit ingen grund til yderligere at besværliggøre arbejdet gennem et så ufleksibelt forslag som det foreliggende. Vi føler os nødsaget til at fremføre disse kritikpunkter, eftersom Landsstyret i et svar til Finansudvalget omkring spørgsmål og ændringsforslag til forslaget har meddelt, at der ikke er belæg for at forholde sig til Finansudvalgets bemærkninger før 1. behandlingen af forslaget til finansloven havde fundet sted, og før man havde noteret sig de faldne bemærkninger herunder. Finansudvalget består af medlemmer fra alle Landstingets partier undtagen Kattusseqatigiit Partiiat. Udvalget må siges at spille en helt central og afgørende rolle i Landstingets arbejde og må udføre sit hverv ikke på grundlag af de individuelle medlemmers synspunkter, men på grundlag af de synspunkter, de repræsenterer på vegne af deres enkelte partier. Vi forstår derfor, at de ændringsforslag som Finansudvalget i enighed har udarbejdet og fremsat af Landsstyret vurderes som det rene spild af tid. Vi skal derfor fra Inuit Ataqatgiit herved henstille til, at denne procedure finder en anden form med henblik på iværksættelse af en ny forretningsorden gældende fra næste år. Det var således Inuit Ataqatigiit s bemærkninger til det foreliggende forslag til Landstingets finanslov for Ane Hansen, 1. næstformand, Inuit Ataqatigiit. Det var således Inuit Ataqatigiits bemærkninger til det forelagte forslag til Landstingets Finanslov for Og det var så Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Den næste er Palle Christiansen, Demokraterne. Og den næste bliver Augusta Salling, Atassut.

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN 2. oktober 2007 EM 2007/31 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) 1.behandling Efter minutiøs vurdering af Landsstyrets forslaget til Landstingsfinanslov

Læs mere

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1.

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. 4. mødedag, fredag den 26. september 2008. Dagsordenens punkt 67 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling)

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Landstingets Finansudvalg. vedrørende

BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Landstingets Finansudvalg. vedrørende 19. oktober 2007 EM 2007/60,61 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg og Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter

Læs mere

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske Landbrug (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)

Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske Landbrug (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk +299323366 Fax: +299325840 Atassut@greennet.gl www.atassut.gl ATASSUT FM2007/38 Augusta Salling 24.04.2007 Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske

Læs mere

27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende 27. april 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at sikre, at udviklingshæmmede unge skal kunne tildeles

Læs mere

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge.

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge. 2. mødedag, onsdag den 5. marts 2008. Dagsordenens punkt 42. Forslag til Landstingsbeslutning jævnfør forretningsorden 32 stk. 6, 2 om at de skattemæssige fradrag med mere for 2009 fastsættes således,

Læs mere

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 47. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om statsautoriserede og

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000

Læs mere

7. maj 2008 FM 2008/54

7. maj 2008 FM 2008/54 7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og

Læs mere

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 19. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende EM 2006/88: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilsafgiften således,

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 MERE ENSARTET LEVEVILKÅR SKAL OPNÅS: Ved at fremme borgernes engagement, således at alle under medansvar og fællesskab, er med til

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 62.

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 62. 19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 62. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges om at tage initiativ til at gøre noget ved de grønlandske studerendes kollegieforhold

Læs mere

Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013

Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013 ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk +299323366 Fax: +299325840 Atassut@greennet.gl www.atassut.gl Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013 Nytårsudtalelse fra ATASSUT Først og fremmest skal vi fra ATASSUT ønske

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN 21. sep. 2010 UKA2010/01 Mødets åbning (Naalakkersuisut Siulittaasuat) Den anden efterårssamling er startet efter valget. Os medlemmer af Inatsisartut, er valgt for at lette vælgernes tilværelse, fordi

Læs mere

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan udjævne leveomkostningerne mellem større og mindre beboede steder samt i forhold til yderdistriksområderne, eksempelvis

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 2009. Kære alle mine medborgere i Grønland

Landsstyreformandens nytårstale 2009. Kære alle mine medborgere i Grønland Landsstyreformandens nytårstale 2009 Kære alle mine medborgere i Grønland Året, hvor den vigtigste historiske begivenhed i Grønland har fundet sted, er gået, og i dag kommer vi ind i det nye år, som giver

Læs mere

10. marts 2011 FM 2011/19 (EM 2010/48) BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende

10. marts 2011 FM 2011/19 (EM 2010/48) BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2011 om ændring af landstingslov om vederlag til medlemmer af landstinget og landsstyret m.v.

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende 24. november 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner

Læs mere

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik 21. oktober 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling 9. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Kultur-, Uddannelse-, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en redegørelse om

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

17. oktober 2011 EM2011/41 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

17. oktober 2011 EM2011/41 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke 17. oktober 2011 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende forslag til Inatsisartutlov om fordeling af midler fra visse spil. (Medlem af Naalakkersuisut for Familie,

Læs mere

22. maj 2015 FM 2015/20 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende

22. maj 2015 FM 2015/20 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende 22. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for, at alderspensionister i tilfælde af nære pårørendes

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 126 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 19. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

18. oktober 2007 EM 2007/44 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg

18. oktober 2007 EM 2007/44 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets

Læs mere

Forslaget beskriver detaljeret mulighederne for andelsboliger og fungerer som et væsentligt supplement på boligmarkedet.

Forslaget beskriver detaljeret mulighederne for andelsboliger og fungerer som et væsentligt supplement på boligmarkedet. 10. mødedag, fredag den 25. april 2008. Dagsordens punkt 43 Forslag til landstingsforordning om andelsboliger. (Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) (1. behandling) Mødeleder: Vittus

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01.

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.: 16. januar 2005 01.31.06/05-00095 Landsstyret FORTROLIG Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning

Læs mere

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt

Læs mere

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden

Læs mere

24. april 2007 FM 2007/61 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

24. april 2007 FM 2007/61 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan, der skal sikre vore unge - der flytter

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE Landsstyrekoalitionsaftale Siumut - Inuit Ataqatigiit - Atassut har indgået aftale om dannelse af en landsstyrekoalition for valgperioden 2005 2009. Koalitionsparterne har tolket

Læs mere

11. mødedag, fredag den 10. oktober 2008. Dagsordenens punkt 101

11. mødedag, fredag den 10. oktober 2008. Dagsordenens punkt 101 11. mødedag, fredag den 10. oktober 2008. Dagsordenens punkt 101 Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejder for at forhøje underholdsbidraget til børn (alimentationsbidraget).

Læs mere

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat RETTELSE 8. april 2007 Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse.

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 14. marts 2007 J.nr.: 415-0001 Indberetning vedr. Grønlands Landstings forårssamling, onsdag den 14. marts 2007.

Læs mere

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 25. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

19. mødedag, onsdag den 25. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) 19. mødedag, onsdag den 25. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Mødet er åbnet. Først redegørelse for dagsordenen. Demokraterne

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

4. maj 2012 FM2012/58 og FM 2012/91 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

4. maj 2012 FM2012/58 og FM 2012/91 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 4. maj 2012 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende FM2012/58 Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut senest til foråret 2013 fremlægger en landsdækkende strategi-

Læs mere

20. mødedag, torsdag den 15. maj 2008, kl. 10:00. Dagsordens punkt 87.

20. mødedag, torsdag den 15. maj 2008, kl. 10:00. Dagsordens punkt 87. 20. mødedag, torsdag den 15. maj 2008, kl. 10:00 Dagsordens punkt 87. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ind-føre lovgivning, der giver alle under 18 år ret til at have en

Læs mere

Budgetopfølgning April 2013

Budgetopfølgning April 2013 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april

Læs mere

Dernæst behandles punkterne 112, 72, 76, 80, 108, 109, 125 og 33.

Dernæst behandles punkterne 112, 72, 76, 80, 108, 109, 125 og 33. 19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand,

Læs mere

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 10. Mødedag, onsdag den 4. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Læs mere

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 26. marts 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. (Anvendelse

Læs mere

Ungdomsparlament 2009

Ungdomsparlament 2009 Ungdomsparlament 2009 Globaliseringens udfordringer for Grønland, et beslutningsforslag En undervisningsvejledning Udarbejdet af Landstingets Bureau 2008 Når eleverne skal til at udarbejde forslag til

Læs mere

ATASSUT EM 2008/65-1 Augusta Salling 26.09.2008

ATASSUT EM 2008/65-1 Augusta Salling 26.09.2008 ATASSUT INATSISARTUNI ATASSUT I LANDSTINGET ATASSUT EM 2008/65-1 Augusta Salling 26.09.2008 Forslag til landstingsfinanslov for 2009. (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Vort lands

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 8.mødedag, tirsdag den 7. oktober 2008. Dagsordenens punkt 137 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at bane vejen for vandforsyning gennem vandvinding af grundvand. (Landstingsmedlem

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

31. oktober 2008 EM2008/23 (FM2008/68) BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

31. oktober 2008 EM2008/23 (FM2008/68) BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende () BETÆNKNING afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges til at arbejde for at få indarbejdet nye retningslinjer for at

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg vedrørende Forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling Landstingets Infrastruktur-

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden vedr. Fanger- og fiskeruddannelsen.

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden vedr. Fanger- og fiskeruddannelsen. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 85 Beslutningsforslag til, at landsstyret pålægges at undersøge mulighederne for sammen med Danmark at oprette et center for international forskning

Læs mere

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Budgetopfølgning og ansøgning om tillægsbevilling indenfor KIIIP s område

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Budgetopfølgning og ansøgning om tillægsbevilling indenfor KIIIP s område Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 20. december 2004 01.31.06/04-00088 Orientering

Læs mere

TILLÆGSBETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Finansudvalg. vedrørende. Forslag til Landstingsfinanslov for 2006

TILLÆGSBETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Finansudvalg. vedrørende. Forslag til Landstingsfinanslov for 2006 TILLÆGSBETÆNKNING afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til Landstingsfinanslov for 2006 Afgivet til lovforslagets 3. behandling Landstingets Finansudvalg har under behandlingen bestået

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 16. mødedag, onsdag den 5. november 2008. Dagsordenens punkt 82 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at nedsætte en arbejdsgruppe, der har til opgave, inden forårssamlingen 2009,

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2006

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2006 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2006 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2006 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2006 på 775.431.000

Læs mere

13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende

13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende 13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre tilbagebetalingspligten af de

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Selv om der er forskel på vores sprog har vi forstået hinanden, idet landet vi betræder, er det samme.

Selv om der er forskel på vores sprog har vi forstået hinanden, idet landet vi betræder, er det samme. Arbejdsgruppernes begrundelser Indlæg fra Tunu og Avanersuaq De skal fremlægge på deres eget sprog. Vi ønsker, der skal være mere lighed i udviklingen. Forholdene i Avanersuaq og Tunu er forskellige, også

Læs mere

Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat,

Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, 14-3-2012 De nødvendige forandringer er fælles ansvar. Grønland står over for en lang række økonomiske

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte 11-10-2004 EM 2004/39 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag

Læs mere

8. marts 2008 EM2008/XX

8. marts 2008 EM2008/XX 8. marts 2008 EM2008/XX Forslag til: Landstingsforordning nr. x af xx 2008 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger (Øget tidsfrist for rettidig betaling. Mulighed for at indgå afdragsordning

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN 21. april 2006 FM 2006/ 12 Landsstyrets politisk/økonomiske redegørelse (Landstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Landsstyrets pol/øk

Læs mere

24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 24. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at kontakte kommunerne med henblik på at vurdere antallet af,

Læs mere

30. april 2012 FM 2012/86 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

30. april 2012 FM 2012/86 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut senest til FM 2013 pålægges at fremlægge en redegørelse for Inatsisartut om de offentlige

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002.

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002. Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002. Kære landsmænd. Jeg vil gerne takke alle borgere i dette land for året, der er gået. Jeg vil takke jer for den indsats, I hver især har ydet, for jeres familie,

Læs mere

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 20. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets fortsatte arbejde med Folkesundhedsprogrammet

Læs mere

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit og Emilie Olsen, Atassut.

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit og Emilie Olsen, Atassut. 5. mødedag, onsdag den 12. marts 2008. Dagsordens punkt 10. Forslag til forespørgselsdebat om hvilke initiativer Landsstyret agter at igangsætte for at afhjælpe den massive lærermangel parallelt med den

Læs mere

04-11-2011 EM2011/20 FM2011/39 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

04-11-2011 EM2011/20 FM2011/39 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut i samarbejde med de ansvarlige myndigheder i Nunavut og Nunavik opretter et Nuna Job udvekslingsophold

Læs mere

26. februar 2008 FM 2008/83

26. februar 2008 FM 2008/83 26. februar 2008 FM 2008/83 Forslag til Landstingsbeslutning om placering af aluminiumssmelteværk samt principbeslutning om ejerskabs- og finansieringsmodel, hvis det på et senere tidspunkt endeligt besluttes

Læs mere

25. mødedag, onsdag den 26. november 2008.

25. mødedag, onsdag den 26. november 2008. 25. mødedag, onsdag den 26. november 2008. Dagsordenens punkt 134 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre gældende boligsikringsregler således, at beregningsrundlaget fremover

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 45.

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 45. 19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 45. Redegørelse for Anlægs- og renoveringsfonden 2007. (Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) (1. behandling) Mødeleder:

Læs mere