Og forinden vi går over til den, så skal jeg lige vende tilbage til redegørelse for dagsordenen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Og forinden vi går over til den, så skal jeg lige vende tilbage til redegørelse for dagsordenen."

Transkript

1 6. mødedag, tirsdag den 2. oktober 2007 kl Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) (1. behandling) Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, 1. næstformand, Inuit Ataqatigiit. Mødet er åbnet. I dag er det den 6. mødedag, tirsdag den 2. oktober Og vi har kun ét dagsordenspunkt til behandling, og det er punkt 31. Det er Forslag til landstingsfinanslov for Og forinden vi går over til den, så skal jeg lige vende tilbage til redegørelse for dagsordenen. Landstingsmedlem Johan Lund Olsen vil være fraværende i perioden oktober 2007 på grund af deltagelse i et informationsmøde i København om selvstyreprocessen. Landstingsmedlem Juliane Henningsen har meddelt fravær i dagene 4. og 5. oktober grundet del-tagelse i et Sorlak arrangement i Sisimiut. Der indkaldes suppleant fra Inuit Ataqatigiit til Landstingets møde fra den 4. oktober frem til den 11. oktober Landstingsmedlem Augusta Salling har orlov i perioden 8. til 22. oktober 2007.

2 Dagsordenens punkt 31. Forslag til landstingsfinanslov for (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling) Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, 1. næstformand, Inuit Ataqatigiit. Og nu er vi så nået til dagsordenens punkt 31. Det er Forslag til landstingsfinanslov for 2008, og det er Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender der skal fremlægge. Værs'go. Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Siumut. På landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til Landstingsfinanslov for Landstinget har siden 2005 foretaget en betydelig omprioritering af Landskassens midler. Tilskud til erhverv og infrastruktur er blevet reduceret, samtidig med at der er sket en styrkelse af uddannelsesområdet. Landsstyret vil i finanslovsforslaget for 2008 fortsat fokusere på at højne uddannelsesniveauet. Behovet for arbejdskraft med mange forskellige uddannelser er allerede stort, og der er udsigt til at efterspørgselen vil blive forøget i de kommende år. Der er allerede nu mangel på arbejdskraft indenfor sundheds-, social- og uddannelsesområdet, i anlægssektoren, indenfor minedrift og indenfor turismen. I de kommende år vil der sandsynligvis opstå behov for arbejdskraft til aluminiumsproduktion, og der er udsigt til at der åbner flere miner. De nye erhvervsmuligheder giver mulighed for mange nye arbejdspladser og dermed også mulighed for at mange familier kan øge deres levestandard. Hvis mulighederne skal udnyttes, forudsætter det imidlertid en bedre uddannet arbejdsstyrke. Den økonomiske situation

3 Grønland har siden 2004 oplevet en høj økonomisk vækst. Landskassens skatteindtægter er de seneste tre år i gennemsnit steget med 5% om året. Fra sidste halvår af 2006 er der imidlertid tegn på, at væksten er aftagende. Landskassens regnskab har vist et overskud siden 1999 og Landsstyret kunne derfor i 2006 afdrage sin sidste udlandsgæld. Den økonomiske vækst i de seneste år har ikke ført til en tilsvarende forbedring af Landskassens økonomi. Hjemmestyrets driftsudgifter er steget mere end indtægterne. Det skyldes øgede udgifter til uddannelsesindsatsen og og øgede overførsler til børnefamilier og alderspensionister. Finanslovsforslagets hovedtal Landsstyret budgetterer i Forslag til Finanslov 2008 med et DAU-underskud på 295 mio. kr. og et overskud på gennemsnitligt 134 mio. kr. i overslagsårene Underskuddet i 2008 skyldes først og fremmest en høj anlægsramme til bl.a. vandkraft, boliger og byggeri af kollegier og uddannelsesinstitutioner. Landsstyret foreslår, at Nukissiorfiit omdannes til et aktieselskab, og at virksomheden fra 2009 optager sine lån udenfor Landskassen. Landskassens likviditet og dermed DAUresultatet forbedres midlertidigt i den periode, hvor Landskassens tilgodehavender i Nukissiorfiit nedbringes. Forbedringen er på 323 mio. kr. i 2009, men falder gradvist til 0 i Men samtidig bliver Landskassens tilgodehavender formindsket, og dermed bliver Landskassen ikke rigere af omlægningen. Som sagt stiger driftsudgifterne i disse år hurtigere end indtægterne, og dermed sker der en indsnævring af vores økonomiske råderum. Driftsudgifterne bliver kun 446 mio. kr. større end driftsudgifterne i det sidste budgetoverslagsår Der skal derfor gennemføres driftsbesparelser eller skaffes flere indtægter, hvis der skal være råderum til nødvendige investeringer i skoler, boliger, institutioner og infrastruktur i årene fremover. Stigende ældrebefolkning Det er vigtigt, at vi allerede nu har fokus på de stigende udgifter til ældreområdet. I perioden frem til 2032 forventes ældrebefolkningen at blive fordoblet. Samtidig blev alderspensionen

4 forhøjet på forårssamlingen Flere ældre vil medføre stigende udgifter til sundhedsvæsenet og til pensioner. Landstinget kan gennem tilskyndelse til private pensionsopsparinger og tilskyndelse til senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, forsøge at reducere stigningen i de offentlige udgifter. Disse tiltag kan imidlertid ikke stå alene. Landsstyret vil i de kommende år være nødsaget til at gennemføre en stram udgiftsstyring. Arbejdsmarkedet Forudsætningen for flere indtægter er udvikling af nye erhverv. Mulighederne indenfor råstofsektoren og turisme er lovende. Derfor foreslår Landsstyret en række tiltag for erhvervsudvikling, som i samspil med den øgede uddannelsesindsats skal medvirke til at udvikle en mere alsidig erhvervsstruktur. Landsstyrets samarbejdsaftale med Alcoa giver muligheder for udnyttelse af vandkraft til aluminiumsproduktion. Det kan bidrage med mange nye arbejdspladser i de kommende år. Derfor foreslås landsstyret, at der afsættes midler til blandt andet en strategisk miljøvurdering, diverse økonomiske analyser og udgifter til et projektsekretariat i perioden Stigende mineral- og oliepriser gør Grønland eftertragtet, og stigende efterforskningsaktivitet kan føre til åbning af nye miner indenfor de næste år. For at støtte og styre udviklingen søger Landsstyret midler til en styrkelse af Råstofdirektoratets administration. Uddannelse Landsstyrets øgede satsning på uddannelse har ført til igangsættelse af en lang række initiativer. Stigningen i aktiviteten fortsætter i 2008, hvor der er afsat ca. 270 mio. kr. til den ekstraordinære uddannelsesindsats. I 2008 forlader to årgange folkeskolen på samme tid på grund af afskaffelsen af det 11. klassetrin. Det vil medføre en stigning i søgningen til gymnasierne og andre ungdomsuddannelser. Landsstyret foreslår derfor en udvidelse af kapaciteten på flere ungdomsuddannelser i Desuden foreslås flere efterskolepladser i Danmark og etablering af en grønlandsk efterskole.

5 I forslaget til finanslov er der i 2008 afsat anlægsmidler til en ny entreprenør- og bjergværksskole i Sisimiut, til udvidelse af gymnasiet i Nuuk og til en grønlandsk efterskole i Qasigiannguit. Den fortsatte udmøntning af uddannelsesreserven frem mod 2012 vil foregå i et tæt samarbejde med alle relevante samarbejdspartnere, det vil sige uddannelsesinstitutioner, diverse råd, arbejdsmarkedets parter samt erhvervslivet. Landsstyret vil i de kommende år supplere uddannelsesindsatsen med en øget fokus på at sikre alle børn en tryg opvækst og god uddannelse. For nogle unge kan problemer i hjemmet medvirke til en utilstrækkelig skolegang og virke som en barriere for den nødvendige fokus på skolegang og uddannelsen. Sundhed Livsstilssygdomme, længere levetid og generelle rekrutteringsproblemer medfører et stadigt stigende udgiftspres i sundhedsvæsenet. Landsstyret søger i finanslovsforslaget bevilling til anskaffelse, drift og uddannelse til telemedicin. Introduktion af telemedicin forventes at dæmpe udgiftsstigningerne, og kan samtidig medvirke til at forbedre servicen i sundhedssektoren. På sundhedsområdet foreslår Landsstyret desuden, at der afsættes midler til bekæmpelse af tuberkulose og til en særlig social indsats i Qaanaap kommunea. Trafikområdet Et centralt element i den nye trafikstruktur er, at der kun gives tilskud til en transportform pr. lokalitet. Tidligere kunne man opleve, at flere hjemmestyrestøttede selskaber konkurrerede om trafikken på den same rute. De første år med den nye trafikstruktur har vist et behov for at rette op på en række uhensigtsmæssigheder. Landsstyret foreslår derfor, at der afsættes yderligere 11 mio. kr. til at forbedre passagertransporten i de regioner, der har været særligt berørt af trafikbesparelser. Landsstyret foreslår, at forbedringerne sker indenfor rammerne af den enstrengede trafikstruktur.

6 Til gengæld er der ikke afsat midler til større trafikinvesteringer. Landsstyret er i gang med at udarbejde forretningsplaner for en udvidelse af Nuuk Havn. Senere skal tilsvarende planer udarbejdes for lufthavnene i Nuuk og Ilulissat. Forretningsplanerne tager afsæt i brugerbetaling som det bærende princip for finansiering af nye trafikanlæg. Det indebærer, at der skal være et forretningsmæssigt grundlag for investeringerne, og at private gennem aktiekapital og lånoptagelse skaffer kapital til investeringerne.. Budgetforbedringer m.m. For at øge Landskassens indtægter har landsstyret i Forslag til Finanslov 2008 indarbejdet en reserve til merindtægter på skatte- og afgiftsområdet på 100 mio. kr. Reserven forudsættes udmøntet under denne efterårssamling. Landstinget skal derfor beslutte, om der skal ske afgiftsforhøjelser, skatteforhøjelser eller eventuelt besparelser. Landsstyret har allerede haft dialog med oppositionspartierne om udmøntning af reserven til merindtægter. Landsstyret planlægger efter førstebehandlingen af finanslovsforslaget at invitere til nye møder. I forslaget til finanslov har landsstyret desuden fundet det nødvendigt at foreslå en række besparelser og merindtægter. Der foreslås besparelser på udgifter til administration, på tilskuddene til Lufthavnsvæsenet og Nukissiorfiit samt på tilskuddet til produktionsanlæg. Desuden foreslår landsstyret at en del af fiskerilicenskontrollen betales af fiskerierhvervet. Afrunding Den høje økonomiske vækst og den lave arbejdsløshed har skabt grundlag for at reducere de offentlige udgifter. I perioden er Landskassens udgifter imidlertid steget mere end hjemmestyrets indtægter. Selv om en del af udgiftsstigningen stammer fra fremadrettede udgifter til uddannelse, er det oplagt, at udgiftsvæksten må bremses. Forslag til nye udgiftskrævende initiativer i Finanslov 2008 må derfor suppleres med forslag til kompenserende besparelser. Samtidig vil jeg afslutningsvist sige, at vi i forslag til finanslov for 2008 fokuserer på betydelige fremtidssikrede investeringer i såvel menneskelig som fysisk kapital. Betingelserne for erhvervsudvikling er de bedste vi har haft i mange år. Vi skal sikre, at mulighederne bliver

7 udnyttet. Det skal vi gøre for at sikre velstanden, og skabe bedre jobs - målet er på sigt en selvbærende økonomi, og uddannelsesindsatsen er et væsentligt skridt. Ane Hansen, 1. næstformand, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Og vi går over til partiernes ordførere. Først Ruth Heilmann, Siumut. Ruth Heilmann, Siumuts ordfører. Efter minutiøs vurdering af Landsstyrets forslaget til Landstingsfinanslov for 2008, fremført af Landsstyremedlem for finanser, vil vi komme med disse kommentarer her under 1. behandlingen. Kultur. Én af Siumuts vigtige mærkesager er, at kunne tage ansvar og høre på befolkningens tilkendegivelser om deres udviklingstrin og hjertesuk. Vi i Siumut er glade for, at befolkningen er begyndt at vise, at de vil være med i den måde, befolkningen bliver ledet på. Dette er nødvendigt, for på den måde gøres der kraftigt opmærksom på, hvad vi er fælles om, godt gået. I Nuuk var der ar-rangeret et første optog, hvor nogle kulturinteresserede på smukkeste vis stod for arrangementet. Det var medrivende for os politikere, da unge kom med det vigtige budskab om vigtigheden af bevaringen af den grønlandske kultur. Klare meninger fra befolkningen om kulturarbejdet blev givet til Landstinget med krav om at gøre noget ved dem, og på den måde fik vi også nye kræfter til vores arbejde. Vi i Siumut er klar i tæt samarbejde med kulturrådet at udstikke målene og være med til tilvirke en klar kulturpolitik, men vi skal alle være med. Det er rigtigt som Landsstyreformanden i sin åbningstale sagde; vi har lys fremtid. Kommissionens arbejde om selvstyre nærmer sig afslutningen, og ventes med spænding, der snakkes meget om de nye storkommuner, den globale opvarmning har åbnet vore øjne for hvad der kan vente os i fremtiden og ønsket om forskningen følges tæt udefra. Udlandet har kikkerten vendt mod os og flere og flere ønsker og kommer hertil, hvad der er godt for turismeudviklingen. Vi har aldrig før oplevet så megen interesse for efterforskning af vore mineraler, vi hilsen aluminiumsfabrikationen velkommen, torsken er vendt tilbage til vore farvande, og vi hører at olien siver ud nogle steder i landet. Jo, vi har noget at se frem til i

8 tiden, der kommer, og spørgsmålet er kun, hvordan vi alle reagerer klogest, og Siumut mener at det er aldeles vigtigt, at vi samarbejder. Økonomien Forslaget til finansloven kalkulerer med et på 100 millioner kroner, som endnu ikke er på plads, men det er op til Landstinget om de vil godkende det som det foreligger, eller om planen om underskuddet minimeres ved besparelser, barberet andre steder fra i forslaget eller ved kig på andre indtægtskilder at dække det forventede underskud. Siumut synes det er vigtigt at finde andre indtægtskilder og mener, at det kan lade sig gøre, og derfor mener vi, at vi absolut ikke behøver at sætte skatte op. Økonomien her i landet er stabil og vi opremsede tidligere vort lands store rigdomme i undergrunden og store muligheder for indtjening. Det går godt for vort land som Siumus ordfører sagde i sit indlæg i forbindelse med debatten om Landsstyreformandens åbningstale. Vi har i forbindelse med vore mål masser at lave, og det er sådan, det skal være, for vi har tunge og vigtige sager at behandle; men det er også spændende at være med til at løse, for vore gode muligheder er med til at gøre det spændende. I vort land er der mange familier det går godt for, men der er også familier, for hvem det kan gå bedre. Dette kom frem efter MIPI s undersøgelser om børns vilkår. Siumut mener det er neslående, idet der er noget rigtigt i det især når man tænker på enlige med børn hvor vi er nødsaget til at komme frem hjælpeforanstaltninger. Derfor opfordrer vi Landsstyret at gøre noget på dette område. Fiskeri, fangst og landbrug Fiskeriloven, hvor mange berørte meget gerne vil snakke og arbejde med, bliver færdigbehandlet til foråret. Det er aldeles vigtigt at samarbejde, og dette ønske om samarbejde, håber jeg også næres af udvalgsmedlemmerne og Landsstyret. Fiskeriet er endnu det vigtigste erhverv, og det ser ud til at ressourcerne ikke bliver færre. Vores ønske og mål om at bruge alt fra fisken til forarbejdning skal der fokuseres på og gøres noget ved. Hele samfundet ejer vore fiskeriressour-cer og vi skal fortsætte vore bestræbelser på, at befolkningen og landskassen får så meget som muligt ud af dem, og Siumut vil fortsætte bestræbelserne for at nå dette mål.

9 Det er vigtigt at vores ønske om økonomiske vækst fortsætter. Siumut mener, at vi skal finde de bedste indtjeningsmuligheder ved torskens tilbagekomst. Vi skal især fokusere på at højne de kystnære fiskeres indtjeningsmuligheder ved torskefiskeriet. Vi kan bruge noget af de penge vi får ind i landskassen til forbedringer og fornyelser af de ældre fiskefartøjer, til glæde for fiskerne. Fiskere med mindre og ældre fartøjer har det hårdt i hverdagen. Deres fartøjer trænger til ophaling og de har problemer med at rekruttere fiskere. Siumut opfordrer Landsstyret til at gøre det mere attraktivt at lade sig hyre som fisker i disse fartøjer. Siumut mener at det er meget vigtigt, at indhandlingsstederne er anbragt, der hvor fisken er og endnu vigtigere, hvor arbejdskraften er. Flere steder langs kysten og i Østgrønland, hvor der er problemer med eller manglende indhandlingssteder er det nødvendigt med nye ordninger, så de kan finde indtjening og højne deres erhverv, og på den måde få penge til at ordne deres forplig-telser og få orden i familieøkonomien. Der findes i byerne næsten ubrugte fabrikker, der ellers er tilpasset stederne. Det er Siumuts inderligste ønske der laves gennemtænkte planer for at fabrik-kerne kan bruges optimalt. Systemet med bæredygtighed indebærer at fangerne rammes af forskellige restriktioner. Det ram-mer fangernes indtjeningsmulighederne i yderdistrikterne, især er mulighed for fangst af hvid- og narhvaler reduceret kraftigt, og den globale opvarmning gør, at isen er blevet usikker at fange fra. Det er især synligt i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit at økonomien har det dårligt disse steder. Det er nødvendigt at stramme op i bestræbelserne i at finde andre indtjeningsmuligheder i Nord- og Østgrønland. Der er flere muligheder for at skifte erhverv især til turisterhvervet og mineraludvindingen. Det er glædeligt at konstatere arbejdet med turisterhvervet er vokset de seneste år, og især at konstatere at der er kommet flere end 60 % flere turister i år. Salg af sælskind i hele året har altid været noget af fangernes indtægtskilder. Det er vigtigt, at vi ikke spænder ben for fangernes indhandlingsmuligheder, og at vi finder muligheder for at både fangerne og deres koner så de ikke slides op for at fange og sælge skindene. Det er derfor vigtigt, at der er gode indhandlingssteder alle steder. Der hvor der ikke er mulighed for indhandling er det tit besværligt for fangerne at fragte skindene til indhandlingsstedet, og det kan til tider være farligt. Der er spørgsmål om kvalitet når skindene når prisen skal sættes ved videresalg af skindene til udlandet, så det er vigtigt at priserne forhandles ved et godt samarbejde mellem Great Green-land og KNAPK og oplysningsarbejdet om kvalitet gøres kontinuerligt.

10 Vi har en stort tak til fåreholderne i Sydgrønland og forsøgsarbejdet ved Nuuk, at de gives os mulighed for at købe lammekød. Det er også glædeligt, at landbrugerne dyrker flere og flere grøn-sager og især kartoffel. Det er et synligt resultat, vi skal glæde os over, der også giver os håb for fremtiden. At vi også for fremtiden skal støtte landbruget og husdyravlen er ikke til at komme uden om. At Grønland for fremtiden bliver mere selvforsynende med kød- og landbrugsvarer er vores opgave ved at udfærdige fremadsøgende landbrugspolitik, og derved også udvikle en klar politik om mere selvforsyning. Disse kan endda bevirke at gøre udenrigshandelen bedre for fremtiden. Siumut støtter disse initiativer og opfordrer Landsstyret om at tage problematikken synlig frem. Erhvervslivet, erhvervsuddannelserne, mineralefterforskning og turisme Grønland er et af de rigeste lande i verden, hvad angår mineraler, det kan der ikke diskuteres om, for minutiøse efterforskninger bliver flere og flere. Og der er flere udvindinger i gang, såsom guld i Nalunaq, olivin i Seqinnersuusaaq, rubin ved Qeqertarsuatsiaat, Marmorilik er ved at genåbne og efterforskning med kommende stor udvinding som resultat er godt i gang i østkysten. Vi henter flere og flere penge af mineraludvinding og vil få bedre resultater, hvis vi giver den hjemmehørende del af befolkningen mulighed for at blive instrueret og tillært til at arbejde med mineralefterforskning og udvinding, og vi skal højne befolkningens lyst til at arbejde med det i tæt samarbejde med kommunerne. Vi mener at vi sideløbende med forberedelserne til olieudvinding og aluminiumproduktion skal tage skridt til at få ungdommen og befolkningen til konstruktiv at forberede sig til at deltage i at arbejdet. Så Siumut mener det er vigtigt med at sikre uddannelse og endnu bedre uddannelse, og det er vigtigt at udvikle nuværende arbejde med at opstarte Piareer-sarfiit i kommunerne. Vi har brug for al arbejdskraft i Grønland. På nuværende tidspunkt taler man om 2000 nye arbejdspladser indtjeningsmuligheder, hvad der er vigtigt for ungdommens fremtid. Derfor er det vigtigt at vi konkretiserer disse mange tilbud det vigtigt og nødvendigt. Siumut har altid ønsket at få befolkningen med i turistbranchen og samtidig ønsket at vi fremviser vores kultur mere frem for turisterne. Ved at følge med turistindustrien land kysten er det tydeligt at der kan findes forbedringen inden for de nævnte. Vores kultur er vores egen identitet, vi er folk med egen kultur, egen måde at leve på og egen styrke. Vores kultur vil styrke os som folk, det kan få os til at være stolte og få os til at fremstå som folk. Siumut mener at kulturen giver og vigtig mulighed til at tjene flere penge, et redskab, der kan bruges

11 til at fangerne, kunstnerne, musikerne, forfatterne, skuespillerne og andre næringsdrivende foreninger. Derfor er det tvingende nødven-digt med at vi alle føler, at det er nødvendigt at være med i turistbranchen. Hvor langt er man nået med planerne om vandproduktion og eksport? Vi ønsker et svar fra landsstyremedlemmet for erhverv. Der jo efterhånden gået flere år uden konkrete resultater. Vi er trætte af at vente. Er vore forhåbninger gået gjort til skamme? Byggeri, boligsituationen og trafik Når vi betragter den nuværende situation omkring trafiksituationen i hele Grønland med Nord- og Østgrønland, går det ikke godt. Siumut har god grund til at erkende dette. Befolkningen langs kysten ønsker en snarlig løsning. Det er også Siumuts ønske, hvilket også ses, da vi i foråret forlangte til Landsstyret om at gøre noget konkret. Det er ikke på sin plads at nogle byer og bygder ikke serviceres af skibe eller fly, og det forståeligt at befolkningen er utilfreds, da især byer uden landingsbane rammes hårdt. Det er vigtigt for Siumut, at rejsende når deres bestemmelsessted inden for overskuelig tid. Derfor henstiller vi at ved bedre planlægning at få varer frem til bestemmelsesstederne, samt planlægning af nye landingsbaner, udvidelse af bestående landingsbaner og udbygning af havne skal ses i lyset af bedre trafikale forhold. Klimaændringer ser ud til at være hjælp til at opnå bedre forhold og især mulighederne for forbedring af besejlingen af Nord- og østgrønland. Derfor mener Siumut at Landsstyremedlemmet for trafik skal forklare os om, hvordan man vil gøre det bedre for fremtiden. Inden for byggeriet mener vi, at man i projekteringer og konkrete byggerier for fremtiden bør se mere på vore gode og menneskelige måde at gøre tingene på. Det er vigtigt at gøre brug af det ved byggeri af lejligheder og huse, ved at folk er med til at bestemme hvordan deres boliger skal se ud. Siumut er glad for at det også er landsstyrets intention. Vi i Siumut er ked af, at alt for ofte bliver de bevilgede penge til byggeriet ikke brugt. En af forklaringerne er, at der er mangel på udlærte håndværkere, og derved forsinker og fordyrer planerne for byggeri. Siumut mener at man burde forhandle sig til grænsen af hvad kvadratmeter-prisen må komme op på. Dertil skal man konkret forlange, at byggebranchen optager oplærer unge i alle former for byggeri. De høje kvadratmeterpriser gør, at man ikke har råd til vedligeholdelse af boligblokke i den grad, at man konkluderer at det ikke kan betale

12 sig at vedligeholde mange boliger, med det resultat at man må bygge nye. Dette er i sig selv godt nok, men ikke for dem i årevis venter på boliger. Folk, der må vente i lang tid bliver frustrerede, så forfaldne boligblokke bør renoveres så hurtigt som muligt. Siumut mener det er vigtigt og fortrøstningsfuld ved vandkraftværker, og henstiller til, at disse bygges med udenlandsk kapital. Vi har set, at det er muligt. Vi kan for eksempel bare henvise til vandkraftværket i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat, der har betalt sig selv. Uddannelse, Atuarfitsialak, meeqqerivitsialak, efterskoler, forskning og menigheder Der bliver bevilget specielt mange penge til uddannelse, og vi mener at overgangsuddannelser, udvidelse af uddannelser og efteruddannelse af dem, vi kalder for uudannet arbejdskraft kan få deres levestandart op. De har vist, at det er godt og stabil arbejdskraft, og ved særligt planlagte efteruddannelser og kurser kan vi gøre noget for dem. Mange af de områder, vi mangler at få oplært unge i er, læger, tandlæger, psykologer, sygeplejesker og andre inden for sundhedssektoren samt lærere og pædagoger. Det er vigtigt at studerende og folk på efteruddannelse i Danmark kommer tilbage til Grønland, og det er vigtigt for Siumut at dette gode, opstartede projekt videreføres. Siumut mener, at det er yderst vigtigt, at man har kontakt med og tager ned og snakker med de studerende. Da efterskoleophold er meget populær hos de unge, støtter vi Landsstyret fuldt ud i deres bestræbelser på, at så mange som muligt får denne mulighed. Der skal gøres noget ved lærermanglen ved Atuarfitsialak, da det er et vigtig prik i at det får succes. Veltilrettelagte kurser af timelærere er af vigtig karakter, og ekstern undervisning er en af vejene til at kan man komme over manglen af pædagoger også til gavn for bygdernes muligheder for fremtiden. Ilimmarfik starter om ikke så længe, og lovgrundlaget er under opbygning. I disse tider, hvor vi mangler veluddannede unge, mener Siumut, at ved fleksible ordninger i Ilimmarfik, kan man få uddannet de kvalificerede unge, vi har brug for. Siumut mener, at man bør undersøge forholdene for folk, der arbejder for menigheden. Mange kirker og præsteboliger trænger til renovering, der er mangel på præster og kateketer og der er også mangel på organister. Selv med disse mangler er menighedsarbejdernes arbejde prisværdig. De arbejder året rundt ved befolkningens svære situationer, og gør højtiderne

13 mindeværdige. Landsstyret fremkommer med rapport om menighederne, og da vi mener det bliver spændende forhandlinger, glæder vi os til dem. Familien, børn og unge. Forebyggende arbejde. Sundhed Noget af Siumuts målsætninger er, at folk der har for det får hjælp. At vi værner om vore børn og unge er særdeles vigtigt, hvor forældrenes ansvar er vigtigst og uomtvisteligt. At støtte nye forældre er en nødvendighed, og især enlige, der ved dødsfald i familien bliver enlige forsørgere er de vigtigste personer, der skal hjælpes. Derfor er MIPI s rapport om mindrebemidlede familier med børns forhold vigtig, og vi støtter Landsstyret i deres arbejde for at forbedre tingenes tilstand. Omsorg og oplæring af kommende forældre skal videreføres. Kontinuerlig oplæring af unge i at danne familie og få børn bør om man tage hånd om Der bør bygges flere familierådgivningssteder og nuværende steders muligheder bør maksimeres. Vi henstiller at dette arbejde følges nøje og åbent. Det er vigtigt, at vi som mennesker er raske, og vi har som enkelte personer ansvar for det, og for at enkelte personer er raske på legeme og sjæl er også et arbejde for hele befolkningen, noget vi kan hjælpes ad med. Der er skabt gode resultater i det forbyggende arbejde, så at arbejde på tæt hold med familier bør fortsætte. Det er også vigtigt, vi tager kulturen med. Sport og skuespil kan være vejen til enkelte personer kan betragte sig som raske. Derfor mener Siumut, at foreninger, der arbejder med børn og unde, såsom Sorlak m.fl. bør være mere med i det forebyggende og vejledende arbejde. Vi er glade for at Landsstyret har planlagt et idrætsseminar oktober i Nuuk, derudover er vi glade for at det er blevet foreslået at forhøje idrætstilskuddet med 1,9 mio. kr. Vi har brug for velfungerende sundhedssektor, idet en hurtig behandling af syge mennesker skal fremmes. Der er endnu mange folk på ventelister. Den danske måde at arbejde på sundhedssek-toren har afsmittende virkning for arbejdet her. For eksempel er der i Danmark mange kræftsyge, der venter på behandling og det diskuteres kraftigt om det, idet man kan være for sendt ude med behandling, når folk venter for længe på behandling. Da det også er tilfældet her, er det vigtigt vi alle er med til at løse problemet. Siumut mener, at vi bør kikke efter hos vore naboer, og se om vi kan indføre deres metoder og deres muligheder for behandling af vore syge. Det er yderst vigtigt, at psykisk syge får hurtig behandling. Vi skal undgå forhaling af behandling, for det kan være med til forværre situationen, og kan endda

14 ende med døden. Vi skal fra Siumut opfordre Landsstyret om at realisere konsultationer ved brug af tele-medicin snarest. Endvidere at realisere at alle offentligt ejede virksomheder etablerer en medarbejderforsikringsordning mod behandlings-krævende sygdomme. Siumut mener det er vigtigt, at man bestræber sig på, at ældre får en god alderdom her i Grønland. Dette gælder ikke kun forholdene på alderdomshjemmene men også i høj grad om hvordan de ældre kan få meningsfuld tilværelse i hverdagen. Siumut støtter nuværende arbejde for at ældre kan dyrke nogle former for idræt. Vi han i år forbedret de ældres levevilkår, og næste tiltag bliver forholdene for førtidspensionister. Landsstyret er i gang med arbejdet, og Siumut ønsker arbejdet færdiggjort hurtigst, og mener at de nye tiltag kommer i gang i Vi skal fra Siumut ved denne lejlighed opfordre Landsstyret om snarest at bringe orden i forholdene, hvis alderspensionens tilpasning har medført at boligtilskudsordningen er blevet taget fra nogen. Afslutning. Vi gør det klart, at Siumut støtter intentionerne og arbejdet om finansloven. Vi skal her nævnte, hvad vi synes de vigtigste er. At der afsattes midler for at afhjælpe de af ændringen af ensprissystemet utilsigtede forhold i bygder og yderdistrikter. At afhjælpe førtidspensionister Siumut finder det vigtigt at arbejdet for at gøre grønlandske råvarer billigere initieres, dette skal gøres ved samarbejde med det handlende, på den måde så det ikke går udover fangernes indtjening At ordne de trafikale forhold At starte arbejdet med opstart af egen bank med forsikringsenhed i Grønland At der bevilges flere penge til kulturarbejdet At Grønland garanteres mindst 12,5% s ejerskab ved olie- og mineraludvinding. Uddannelse og det at have arbejde er meget vigtige for Siumut, og det er glædeligt at der bevilges flere penge til uddannelse. Uddannelse munder ofte i arbejde og optjening. Vi opfordrer Landsstyret til synligt at indføre bedre betaling for offentlig ansatte. Med disse ord henstiller Siumut at forslaget behandles i Finansudvalget og ønsker udvalget godt arbejde.

15 Ane Hansen, 1. næstformand, Inuit Ataqatigiit. Det var Ruth Heilmann, Siumut. Forinden vi fortsætter, så skal jeg lige frem med at vi har taletider i forbindelse med fremlæggelse. Og den næste er Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit. Og efterfølgende Palle Christiansen, Demokraterne. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører. I det fremlagte forslag til finanslov og forelæggelsen heraf siges det, at der har fundet en betydelig omprioritering af Landskassens midler sted i de foregående år samtidig med, at der er sket en styrkelse på uddannelsesområdet. Ligeledes siges det, at Landsstyret fortsat agter at fokusere på en højnelse af uddannelsesniveauet. Vi lægger i Inuit Ataqatigiit stor vægt på at højne uddannelsesniveauet. Et selvstyrende land - og befolkningen - har brug for de veluddannede. Det er vejen til samfundets selvforsyning, eftersom uddannelse er vejen til en styrkelse af det enkelte menneskes selvstændighed - eftersom det er vejen til et fuldt medlemsskab af verdenssamfundet, og eftersom det er vejen til succes i den internationale konkurrence. Imidlertid skal det ikke alene være de højere uddannelser, der er tale om. Det drejer sig om alle, der har en eller anden form for uddannelse, ligesom det gælder dem, der gennem videreuddannelse og deltagelse i kurser har uddannet sig - og dem, der har uddannet sig i livets skole. Det drejer sig om dem, der gennem indvundne erfaringer og lærdommen herfra med tanke på udviklingen af et bæredygtigt samfund deltager i arbejdet på alle områder. Hvis vi ønsker at udnytte de meget gode muligheder inden for erhvervslivet vi har stillet i øjeblikket og hvis vi ønsker at opnå det bedste for vort land, må vi tænke os godt om. Det er i Inuit Ataqatigiit vores overbevisning, at vi nøje bør være opmærksomme på, at vore venner i verdenssamfundet omkring os udelukkende fokuserer på de økonomiske fordele ved vore eftertragtede råstoffer her i landet. Alle erfaringer viser, at fordelene for landets

16 fastboende befolkning minimeres, selv om vi kunne have en høstet en større fordel. Det viser vore erfaringer. Råstofudviklingen er inde i en rivende udvikling, og i den forbindelse har vi gang i diskussioner med Alcoa om en mulig opførelse af et aluminiumssmelteværk. Sådanne initiativer kræver alle megen arbejdskraft, og vi er samtidig alle klar over, at vi ikke har den nødvendige arbejdskraft i fuldt omfang til rådighed her i landet. Vi må i Landstinget allerede i dag begynde at overveje den mulighed, at vi vil være nødt til at importere arbejdskraft udefra - og i den forbindelse de forpligtelser og rettigheder, der vil være forbundne hermed. Vi er som bekendt ikke så mange mennesker her i landet, hvorfor vi allerede nu må overveje de krav, der hører til nødvendigheden af at hente en stor mængde arbejdskraft udefra. I forelæggelsesnotatet er det nævnt, at Grønland siden 2004 har oplevet en høj økonomisk vækst. Skatteindtægterne er steget. Til trods herfor er Landskassens situation ikke forbedret, ligesom de løbende driftsomkostninger har været stigende, så vi ikke kan følge med. Det vil med andre ord sige - hvis vi sammenligner med en families daglige husholdningsbudget - at selv om lønindkomsten er steget har vi samtidig skruet op for vore daglige omkostninger med det resultat, at vores økonomiske situation ikke er blevet forbedret. Landstingets beslutning om at forhøje alderspensionen har betydet stigende udgifter for Lands-kassen, og at det kan medføre en risiko for vores økonomi i en tid, hvor vi har set positive tegn. Der gives således udtryk i forelæggelsesnotatet for en frygt for, at det i de kommende år kan være nødvendigt med en stram løn- og priskontrol. Man udtrykker frygt for mangel på uddannet personale til anlægsarbejder og mangel på specialuddannede i denne sektor, ligesom det siges at Landsstyret agter at føre kontrol med, at der ikke sker ukontrollable udgiftsstigninger på anlægsområdet. Landsstyret agter derfor på den baggrund at sikre en øget satsning på uddannelse og i den forbindelse iværksættelse af en lang række uddannelsesinitiativer. Vi kan med rette stille spørgsmålet om disse initiativer er tilstrækkelige til en målrettet styring af udgifterne.

17 Vi er jo alle klar over, at når anlægsaktiviteterne i én af byerne bliver skruet op, og der derfor bliver mangel på arbejdskraft til disse anlægsopgaver er resultatet altid stigende udgifter. Vi skal derfor fra Inuit Ataqatigiit opfordre Landstinget til netop på den baggrund at sikre en prioritering samt en holdbar godkendelsesprocedure i forbindelse med nye anlægsopgaver. Indtægterne på afgiftsområdet er stigende. Vi må sige, at indtægterne fra afgiften på cigaretter heldigvis er dalende, fordi dette viser, at de initiativer der politisk er taget for at fremme sundheden har haft positive konsekvenser. Disse tiltag må fortsættes, eftersom udgifterne til sundhedsvæsenet herigennem kan bremses. I forelæggelsesnotatet nævnes det, at levealderen er stigende og at udgifterne i den forbindelse vokser samtidig med, at det nævnes at de stigende omkostninger kan dækkes gennem afgiftsforhøjelser. Landsstyret gør ligeledes opmærksom på, at dersom Landstinget ønsker øvrige udgiftskrævende forslag vedtaget må disse dækkes ind gennem skatter eller afgifter. Vi ønsker fra Inuit Ataqatigiit i den forbindelse at gøre det klart, at vi udmærket ved, at både sundhedsvæsenet og Familiedirektoratet stadig sidder inde med store udgiftskrævende initiativer samt at landstyret s har lovet øget tilskud til trafik og kultur I forbindelse med de planlagte uddannelsesinitiativer redegør Landsstyret for, at de fleste arbejdsløse her i samfundet er mennesker uden en uddannelse. Som vi tidligere fra Inuit Ataqatigiit har givet udtryk for lægger vi på alle måder vægt på uddannelsesområdet, og har gennem en lang række forslag været med til at forbedre området Vi ønsker derfor i den forbindelse at vide, hvor langt man er kommet med planerne om en fiskeri- og fangstuddannelse, og hvorfor den ikke er medtaget i de foreliggende planer. Vi er vidende om, at en arbejdsgruppe gennem længere tid har arbejdet med planerne. Ligeledes er vi vidende om, at arbejdsgruppen gennem en lang periode har arbejdet med dette projekt, herunder foretaget rejser til Danmark og forskellige steder på kysten. Og vi er endvidere vidende om, at arbejdsgruppen faktisk har et færdigt forslag liggende. Vi kan ikke fra Inuit Ataqatigiit acceptere Landsstyrets prioritering på uddannelsesområdet.

18 Vi kan fra Inuit Ataqatigiit ikke acceptere, at Landsstyret i det foreliggende finanslovsforslag har nedprioriteret den i Sisimiut planlagte Designskole, hvor de studerende skulle beskæftige sig med udviklingsprojekter med skind, tøj og kunst. Vi ønsker tillige at vide, hvor langt man er nået med planerne om en Designskole. Det blev se-nest oplyst over for Finansudvalget, at uddannelsen ville starte i august Kvindehøjskolen i Sisimiut er blevet tømt for inventar, ligesom der er foretaget ændringer på selve skolen såsom nedtagning af vægge m.v. Netop på baggrund af, at Designskolen skulle starte op. Vi ønske derfor at høre fra Landsstyret, hvorfor skolen ikke som oplyst er blevet startet op i august Dette initiativ blev også omtalt under den kulturdemonstration, der blev lavet forleden. Skolen burde starte samtidig med oprettelsen af Entreprenør- og Bjergsværksskolen i lyset af de mange, der allerede har ansøgt om at komme ind på uddannelsen. Ikke mindst er det vigtigt på uddannelsesområdet også at udvikle fag på det kunstnerisk udviklende plan. Et af de områder, som en sådan skole skal udvirke og sikre er videreudvikling og anvendelse af den kulturelle arv fra vore forfædre. Efter vores mening vil en standsning af det store arbejde, som er blevet lagt i projektet af en lang række mennesker og som helhed for hele Grønland være ærgerligt, eftersom idéen bag var videreudvikling af vore evner inden for kunsthåndværk og bevarelse heraf. Sidst, men ikke mindst fordi grundlaget for en sådan skole skulle være den oprindelige viden, som er ved at forsvinde og risikerer at gå tabt. Vi fra Inuit Ataqatigiit s side vurderer derfor, at en politisk støtte til et sådant projekt er helt nødvendig. Ønsker vi en stadig udvikling af et åndeligt stærkt samfund må vi sikre de områder, hvorfra vi kan sikre det nødvendige miljø, hvor kunstneriske udfoldelser kan folde sig ud og blive realise-ret, og hvorfra vi alle kan hente inspiration til vores dagligdag. Vores egenart som et folk kommer også op til overfladen gennem vores kunst, gennem vore digte, gennem vores musik, gennem vore film og gennem det skrevne ord. Inuit Ataqatigiit prøver til stadighed at sikre den vigtige brug af vore inspiratorer i vort arbejde. På dette grundlag fremlægger vi under denne samling et forslag til en merbevilling til kulturmidlerne på 2 mio. kr.

19 Endelig genfremsætter vi et forslag om en bevilling på 2 mio. kr. til filmproduktion et forslag, som blev nedstemt af Landstinget sidste år og vi gør det igen gennem en anden udformning af forslaget. Vi kan jo ikke komme uden om, at vi omkring produktion af film i forhold til vores omverden totalt er ved at tabe terræn. Vi må derfor gøre noget aktivt. Og det skal være nu! Det glæder os i Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret fremkommer med løfter om at finde flere midler til kulturen. Situationen har jo været den, at det ansvarlige Landsstyremedlem for kulturen har peget på dette område som et oplagt område for besparelser, ligesom alle vore fremlagte forslag på det område er blevet afvist. Et af vore mærkesager i Inuit Ataqatigiit er velfungerende familier. Der eksisterer stadig den dag i dag store forskelle i borgernes indkomster trods det, at der dog forekommer en langsom udligning. Det skal vi efter vores opfattelse i Inuit Ataqatigiit ikke lade os stille tilfreds med, og vi skal ikke lade dette forlede os til ikke vedvarende at gøre noget ved problemet. Vi må bestræbe os på at skabe større lighed i samfundet gennem forbedringer af børnetilskuddet og gennem en bedre anvendelse af boligsikringen. Efter Inuit Ataqatigiit s opfattelse er skattelovgivningen ligeledes et velegnet redskab. Vi mener derfor, at vi gennem skattelettelser for børnefamilierne kan vise vores støtte til familierne. Vi ser i de fleste tilfælde, hvor udgiftskrævende forslag bliver fremsat her i Landstinget, at der ikke følger kompenserende forslag til dækning af udgifterne ved forslagene. Vi har fra Inuit Ataqatigiit i forbindelse med arbejdet med finanslovsforslaget fremsat forslag om dækning af en del af det manglende finansieringsbehov gennem indtægter fra modtagerne af de højeste indkomster. Efter vores opfattelse kan dette realiseres gennem en højere beskatning af de mest velstillede uden dermed at forringe vilkårene for borgerne generelt.

20 Den nyligt udgivne rapport fra MIPI om forholdene for de fattigste familier påpeger tydeligt behovet for nødvendige initiativer. Undersøgelsen omfattende forældre og børn viser med al tydelighed omfanget af nogle af vore borgeres situation under meget vanskelige økonomiske omstændigheder. Undersøgelsen viser, at der i vores dagligdag lever sultne børn, med mangel på tøj. I undersøgelsen fortæller børn hvorledes de i forskellige sammenhænge, hvor man skal betale for at være med i fælles aktiviteter, umiddelbart bliver sat uden for. Vi ved alle, at det styrker os at deltage i fællesskaber, og vi ved at fællesskabet baner vejen for éns muligheder i lighed med andre. Vi mener derfor at de budskaber, som undersøgelsen formidler til os her i Landstinget, er vigti-ge: om mennesker, der forsøger at leve et hårdt liv med evige økonomiske problemer, og som bliver apatiske - mister interessen og gnisten til at være med i samfundet, Apati hos mennesker afstedkommer farlige tendenser. Uanset hvad deres børn måtte bedrive eller ikke bedrive, uanset hvad deres omgivelser måtte fremkomme med eller ikke fremkomme med af reaktioner - det er de mennesker ligeglade med. De er også ligeglade med hvad sam-fundet finder på. I betragtning af vort fremtidige behov for arbejdsduelige mennesker er dette en ganske uholdbar situation. Vi har jo reelt brug for disse mennesker, som i dag befinder sig i en sådan situation, og vi vil have brug for deres børn. Vi er nødsaget til at støtte disse mennesker både økonomisk og på andre måder. Når talen falder på denne gruppe mennesker er der sikkert nogen, der vil tænke: det er de jo selv ude om, de er brugere af alkohol og euforiserende stoffer, de bruger deres penge på bingospil og lign., og de bruger dermed deres penge på sådan noget i stedet for at bruge dem til deres børn. Ja, vi kan helt sikkert også finde sådan nogle blandt disse mennesker. I Inuit Ataqatigiit er vi af den opfattelse set ud fra et samlet synspunkt, at vi bør bestræbe os på at realisere tilstrækkeligt med steder med tilbud om afvænningsmuligheder for misbrugere af enhver art. Og gennem en eller anden opfattelse af, at misbrugere selv er ude om det, skal vi ikke

21 udelukke de menne-sker, som har problemer uden at være misbrugere, fra at få adgang til hjælp og behandling. Vi må være med til at hjælpe alle familier på vej, uanset de bor i byerne eller i bygderne. Vi må give tilbud om børnehavepladser eller lignende til de mindre børn for derigennem at være i stand til på alle måder at kunne realisere alle nødvendige tiltag. Med hensyn til sundhedsområdet er initiativer omkring befolkningens sundhed et af de vitale områder i Inuit Ataqatigiit s politik. Vi ved alle hvilke stærke kræfter sundhedsvæsenet kæmper imod. Lægemangel i yderdistrikterne samt en udtalt mangel på sundhedsmedarbejdere og andet nødvendigt sundhedspersonale overalt. Som en følge af den voksende specialisering blandt lægerne er der en voksende mangel på almenfaglige læger. Dette problem er ikke specielt for Grønland vi ved, at det samme er tilfældet et sted som i det vestlige Jylland. Noget som at for eksempel sundhedspersonale i de nordiske lande rejser rundt på udvekslingsprogrammer har også negative konsekvenser for os og vort sundhedspersonale. Globaliseringen har også de konsekvenser, at unge mennesker ønsker og har mulighed for at bruge deres uddannelse til at søge ny inspiration i andre lande og således er meget mere internationalt orienterede i dag. På baggrund af den viden, vi i dag besidder omkring disse forhold ser vi med forventning frem til de af Landsstyret bebudede initiativer på baggrund af rapporten om sundhedsvæsenets omstrukturering, som vi forventer til behandling på forårssamlingen næste år. Landsstyrets tanker omkring anvendelse af telemedicin falder godt i tråd med Inuit Ataqatigiit s holdning, hvorfor vi kun kan byde det velkomment. En række bestemte sygdomme vinder desværre mere og mere indpas. Kræftsygdomme forekommer i et voksende antal tilfælde, selv om der heldigvis er flere og flere, der får stillet en tidlig diagnose og således kan tilbydes en behandling i et tidligt stade.

22 Vi ønsker derfor med den hensigt at forbedre mulighederne herfor i dag at foreslå, at der indføres obligatorisk vaccine mod livmoderkræft Vi regner naturligvis med, at alle partier vil støtte et sådant forslag. Et kardinalpunkt i Inuit Ataqatigiit s politiske målsætninger er et rent miljø. Ønsker vi at betegne Grønland som vores rene og delvist uberørte hjemland er det af stor vigtighed, at vi gøre vores yderste for at beskytte vort miljø. Vi skal henvise til vore bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen af forslaget til fiskerilov. Imidlertid ønsker vi med hensyn til finanslovsforslaget i samme forbindelse at sige, at eftersom de midler, der kunne fremskaffes herigennem ikke er eksisterende som en konsekvens af en vedtagelse af fiskeriloven, regner vi helt bestemt med, at Landsstyret vil fremkomme med forslag til kompenserende indtægter under behandlingen af dette punkt. Ligesom vi regner med, at Landsstyremedlemmet for fiskeri allerede i forgårs har begyndt sit arbejde med nedsættelse af en kommission. I tilknytning til etableringen af de nye storkommuner regner vi i Inuit Ataqatigiit med, at de i finanslovsforslaget indregnede anlægsudgifter vil blive overdraget til de nye kommuner. Ligesom vi regner med, at de nye kommuner vil påtage sig ansvaret for prioriteringen af anlægsarbejderne. Ligeledes regner vi med, at de kommunale udligningsordninger bliver bibeholdt også efter etableringen af de nye storkommuner. Selv efter etableringen af de nye storkommuner må vi regne med, at der imellem de nye kommuner vil være store divergenser i det økonomiske råderum. Et af de afgørende punkter i herværende forslag til finansloven er spørgsmålet om en eventuel privatisering af Nukissiorfiit A/S. Vi er ikke på nuværende tidspunkt enige i en realisering af dette spørgsmål. Som situationen er nu ønsker vi på baggrund af den kommende etablering af de nye storkommuner ikke på nuværende tidspunkt at afskære muligheden for en lokal overtagelse af de forskellige anlæg og kommunernes overtagelse af de lokale kraftværker m.v. Dette

23 fremfører vi på baggrund af, at det i aftalen mellem Landsstyreformanden og KANUKOKA er nedfældet, at dette spørgsmål skal være genstand for en tilbundsgående vurdering. Det forelagte forslag til finanslov opererer med et underskud på 295 mio. kr. Under åbningsdebatten udtrykte vi vor tvivl om, hvorvidt dette er det reelle beløb. Som tidligere sagt i dette indlæg forventer vi, at Sundhedsvæsenet, Familiedirektoratet samt løfter fra Landstyret til øget tilskud til trafik og kultur vil fremvise et behov for tildeling af større midler. Vi stiller fra Inuit Ataqatigiit forslag om lettelser for børnefamilierne gennem en forøgelse af personfradragene samtidig med, at disse udgifter modsvares af en højere beskatning af de højeste indkomster. Forslaget til finansloven for 2008 og de deri indeholdte hensigtserklæringer er naturligvis for størstedelens vedkommende genkendelige for Inuit Ataqatigiit. Her tænker vi på den udformning, som lovforslaget havde indtil det tidspunkt, hvor vi forlod landsstyresamarbejdet, hvor de fleste forberedende øvelser var afsluttet. Men naturligvis er der flere områder, som Landsstyret ikke har fulgt til dørs, og som vi i dag har grund til at kritisere. For det første skubber Landsstyret sit ikke-færdiggjorte arbejde og problemerne med at finde dækning for det ufinansierede underskud på 100 mio. kr. foran sig og sparker den ubehagelige bold videre til Landstinget. Dette til trods for, at Landsstyret helt efter bogen har krævet, at Landstinget skal sørge for, at forslag til kompenserende besparelser eller indtægter er medtaget, ifald man ønsker at fremsætte udgiftskrævende forslag. På den baggrund må vi igen understrege, at Landsstyret ikke har levet op til sine egne forpligtelser og har således i dag fremlagt et ikke færdiggjort forslag. Vi føler os nødsaget til at påpege, at Landsstyret ikke har formået at udarbejde sine prioriteringer. Landsstyret er forpligtet til i samarbejde med samtlige direktorater at fremlægge sine prioriteringer og ikke nøjes med at fremføre: at Landstinget skal beslutte, om der skal ske afgiftsforhøjelser, skatteforhøjelser eller eventuelt besparelser.

24 Landsstyret er til for at for at fremlægge sine prioriterede forslag samt den tilhørende finansiering. Arbejdet med forslag til finansloven er i forvejen altid et tidskrævende forehavende. Derfor er der vores mening i Inuit Ataqatigiit ingen grund til yderligere at besværliggøre arbejdet gennem et så ufleksibelt forslag som det foreliggende. Vi føler os nødsaget til at fremføre disse kritikpunkter, eftersom Landsstyret i et svar til Finansudvalget omkring spørgsmål og ændringsforslag til forslaget har meddelt, at der ikke er belæg for at forholde sig til Finansudvalgets bemærkninger før 1. behandlingen af forslaget til finansloven havde fundet sted, og før man havde noteret sig de faldne bemærkninger herunder. Finansudvalget består af medlemmer fra alle Landstingets partier undtagen Kattusseqatigiit Partiiat. Udvalget må siges at spille en helt central og afgørende rolle i Landstingets arbejde og må udføre sit hverv ikke på grundlag af de individuelle medlemmers synspunkter, men på grundlag af de synspunkter, de repræsenterer på vegne af deres enkelte partier. Vi forstår derfor, at de ændringsforslag som Finansudvalget i enighed har udarbejdet og fremsat af Landsstyret vurderes som det rene spild af tid. Vi skal derfor fra Inuit Ataqatgiit herved henstille til, at denne procedure finder en anden form med henblik på iværksættelse af en ny forretningsorden gældende fra næste år. Det var således Inuit Ataqatigiit s bemærkninger til det foreliggende forslag til Landstingets finanslov for Ane Hansen, 1. næstformand, Inuit Ataqatigiit. Det var således Inuit Ataqatigiits bemærkninger til det forelagte forslag til Landstingets Finanslov for Og det var så Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Den næste er Palle Christiansen, Demokraterne. Og den næste bliver Augusta Salling, Atassut.

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN 2. oktober 2007 EM 2007/31 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) 1.behandling Efter minutiøs vurdering af Landsstyrets forslaget til Landstingsfinanslov

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 19. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende EM 2006/88: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilsafgiften således,

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 8.mødedag, tirsdag den 7. oktober 2008. Dagsordenens punkt 137 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at bane vejen for vandforsyning gennem vandvinding af grundvand. (Landstingsmedlem

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 16. mødedag, onsdag den 5. november 2008. Dagsordenens punkt 82 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at nedsætte en arbejdsgruppe, der har til opgave, inden forårssamlingen 2009,

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

ATASSUT EM 2008/65-1 Augusta Salling 26.09.2008

ATASSUT EM 2008/65-1 Augusta Salling 26.09.2008 ATASSUT INATSISARTUNI ATASSUT I LANDSTINGET ATASSUT EM 2008/65-1 Augusta Salling 26.09.2008 Forslag til landstingsfinanslov for 2009. (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Vort lands

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

1 mia. kroner er mange penge, men det er det resultat man kan opnå, ved fuldt ud at vedtage og følge Demokraternes prioriteringskatalog 2007.

1 mia. kroner er mange penge, men det er det resultat man kan opnå, ved fuldt ud at vedtage og følge Demokraternes prioriteringskatalog 2007. 2. oktober 2007 EM 2007/31 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling) Indledning Landsstyret har fremlagt et forslag til Finanslov

Læs mere

Punkt 34. 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009

Punkt 34. 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009 Punkt 34 Forslag til Inatsisartutlov om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering. (Medlem af Inatsisartut, Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit) Mødeleder:

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Punkt 42. 12. mødedag, tirsdag den 20. oktober 2009

Punkt 42. 12. mødedag, tirsdag den 20. oktober 2009 12. mødedag, tirsdag den 20. oktober 2009 Punkt 42 Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at fastsætte en dato på en national ligestillingsdag i Grønland. (Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen,

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende 1. nov. 2012 EM20121156 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut, at der på FL 2013 og fremover afsættes 2,3 mio. kr. årligt

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg vedrørende Forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling Landstingets Infrastruktur-

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 27. maj 2014 FM 2014/176 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at præcisere og sikre, at børn og unge mellem 16

Læs mere

11. mødedag, fredag den 10. marts 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for Dagsordenen (Landstingets Formandskab)

11. mødedag, fredag den 10. marts 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for Dagsordenen (Landstingets Formandskab) 11. mødedag, fredag den 10. marts 2006, kl. 13:00 Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for Dagsordenen (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

ATASSUT EM 2008/1. Emilie Olsen 22.09.2008

ATASSUT EM 2008/1. Emilie Olsen 22.09.2008 ATASSUT INATSISARTUNI ATASSUT I LANDSTINGET ATASSUT EM 2008/1 Emilie Olsen 22.09.2008 Åbningsdebat. (Landsstyreformanden) Vi skal, med henvisning til Landssyreformandens åbningstale i forbindelse med begyndelsen

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

5. maj 2008 FM2008/43 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. vedrørende

5. maj 2008 FM2008/43 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. vedrørende 5. maj 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx 2008 om andelsboliger Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, forelægger sagen, vær så god.

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, forelægger sagen, vær så god. 24. mødedag, mandag den 24. november 2008. Dagsordenens punkt 131 Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at udarbejde for, at der tilrettelægges en ordning à la sygesikring, for at

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. 19. mødedag tirsdag den 10. november 2009 kl. 13.00 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Josef

Læs mere

13. mødedag, tirsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 6

13. mødedag, tirsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 6 13. mødedag, tirsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 6 Forslag til Landstingslov om Grønlands Råstoffond. (Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) (2. behandling) Mødeleder: Nu

Læs mere

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE Koalitionsaftale om implementering Siumut - Inuit Ataqatigiit - Atassut har i forbindelse med koalitionsaftalen aftalt følgende implementeringsplan for tiltag i de enkelte landsstyreområder.

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni 1. oktober 2007 EM 2007/59.1 Esmar Bergstrøm Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til EM 2008 at fremsætte forslag til landstingsforordning om omdannelse

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. 15. mødedag, onsdag den 18. april 2007, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab)

17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab) 17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts 2011 Forord Naalakkersuisut nedsatte i september 2009 en Skatte og velfærdskommission. Kommissionens hovedopgave

Læs mere

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2.

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. Jens B. Frederiksen Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. behandling) Perioden mellem 1. og 2. behandlingen af dette forslag til Finanslov har desværre

Læs mere

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. 11. mødedag, torsdag den 29. marts 2007, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

2. behandlingen af punkterne 18 og 26, er rykket til behandling fra den 17. oktober til den 26. november.

2. behandlingen af punkterne 18 og 26, er rykket til behandling fra den 17. oktober til den 26. november. 1 10. mødedag, torsdag den 9. oktober 2008, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Dagsordensredegørelse (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Tiende mødedag, torsdag den 9. oktober, er åben. I dag er der kun

Læs mere

Administrativ oversigt over taletider 2015. Revideret marts 2015

Administrativ oversigt over taletider 2015. Revideret marts 2015 Administrativ oversigt over taletider 2015 Revideret marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 5 2. Forslag til Inatsisartutlov....6 2.1. Lovforslag fra Naalakkersuisut... 6 2.2. Lovforslag fra Medlem

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. 21. mødedag fredag den 13. november 2009 kl. 13.00 Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Inatsisartuts Formandskab) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Budgetopfølgning September 2014

Budgetopfølgning September 2014 Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg /her. Formand Agathe Fontain. Kære Agathe Fontain,

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg /her. Formand Agathe Fontain. Kære Agathe Fontain, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg /her Formand Agathe Fontain Landstingets Infrastruktur-

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. 17. mødedag, onsdag den 4. november 2009 kl. 11:00 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Mødet

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Box 1160 3900 Nuuk E-mail:Peqqip@gh.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2007

Læs mere

Punkt 65. 15. mødedag, fredag den 23. oktober 2009

Punkt 65. 15. mødedag, fredag den 23. oktober 2009 15. mødedag, fredag den 23. oktober 2009 Punkt 65 Forslag til beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for at etablere en misbrugsbehandleruddannelse i Grønland. (Atassut s medlemmer af Inatsisartut:

Læs mere

Svar til spørgsmål vedrørende vedr. Nukissiorfiit

Svar til spørgsmål vedrørende vedr. Nukissiorfiit NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Sulisoqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) 13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Budget 2015. Bispedømmet København. Oplæg på Pastoralrådsmøde 91 Magleås 16-11-2014. Ansgarstiftelsens budget 2015 Bemærkninger

Budget 2015. Bispedømmet København. Oplæg på Pastoralrådsmøde 91 Magleås 16-11-2014. Ansgarstiftelsens budget 2015 Bemærkninger Budget 2015 Bispedømmet København Oplæg på Pastoralrådsmøde 91 Magleås 16-11-2014 Bemærkninger Budgettet for 2015 er udarbejdet på baggrund af den fremlagte økonomiske politik og forudsætter implementeringen

Læs mere

Efter anmodning fra Finansudvalget foreslås 2.behandlingen af tillægsbevillingsloven under punkt 10 fremrykket fra den 16. maj til den 9. maj 2006.

Efter anmodning fra Finansudvalget foreslås 2.behandlingen af tillægsbevillingsloven under punkt 10 fremrykket fra den 16. maj til den 9. maj 2006. 6. mødedag, tirsdag den 02. maj 2006, kl. 13:00 Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Siumut Tryghed - Udvikling

Siumut Tryghed - Udvikling Siumut Tryghed - Udvikling Folketingsvalget 2015 Forord 18. juni 2015 skal vi sætte vores kryds til Folketinget. Siumut vil på vanlig vis stille 4 kandidater op til Folketingsvalget, selvfølgelig med et

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere

Landsstyreområdet for Finanser og Udenrigsanliggender

Landsstyreområdet for Finanser og Udenrigsanliggender Landsstyreområdet for Finanser og Udenrigsanliggender Politisk økonomisk beretning 2008 Landsstyreområdet for Finanser og Udenrigsanliggender Politisk økonomisk Beretning 2008 FM 2008 / 54 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling)

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Side 1 Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Indledende bemærkninger * Vi skal i dag endeligt vedtage budgettet for 2013. * I forhold til førstebehandlingen er der kun sket

Læs mere

22. maj 2015 FM2015/42 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende

22. maj 2015 FM2015/42 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Udvalget for Forretningsordenen vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af landstingslov nr. 22 af 18. december

Læs mere

en rejse, der kræver god rådgivning

en rejse, der kræver god rådgivning Ejerskifte en rejse, der kræver god rådgivning På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvem skal overtage efter dig? 2. Hvad kan virksomheden tilbyde en køber? 3. Hvad er din virksomhed værd?

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

Mødeleder: Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Mødeleder: Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut. 17. mødedag, fredag den 10. maj 2002, kl. 10.00 Mødets åbning. (Landstingets Formandsskab) Mødeleder: Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut. Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62 1. Baggrunden for forordningsforslaget Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Forslaget lægger vægt på at skabe mulighed for i videre

Læs mere

Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015. Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13.

Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015. Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13. Referat Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015 Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13.00 Deltagere: Delegerede Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A - vi vil være verdens bedste skole for børn Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A Generationsskiftet Vi har i årets løb brugt megen tid i FB, på at sikre at generationsskiftet

Læs mere