- kontakthypotesen og holdningen til immigration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- kontakthypotesen og holdningen til immigration"

Transkript

1 Jo flere vi er sammen? Jo flere vi er sammen? Speciale skrevet af: Lise Birk Danielsen & Randi Jacobsen # # Vejleder: Peter Nannestad Institut for Statskundskab Afleveret d. 5. august 2009 Århus Universitet Indeholder ord 1 af 95

2 Jo flere vi er sammen? Indholdsfortegnelse Abstract (LD+RJ) Indledning (LD+RJ) Tidligere studier af holdninger til immigration og effekten af kontakt (RJ) Tværnationale studier af immigration (RJ) Mayda (LD) O Rourke og Sinnott (RJ) Øvrige tværnationale studier (LD) Malchow-Møller, Munch og Skaksen (LD) Danske studier af effekten af kontakt (LD) Gaasholt og Togeby (LD) Frølund Thomsen (LD) De danske studier og selvselektionsproblematikken (RJ) Opsamling på den eksisterende litteratur (RJ) Problemstilling (LD+RJ) Teori (RJ) Allport og kontakthypotesen (RJ) Pettigrew og Tropp (LD) Kontakthypotesens problemer (LD) Forskningsdesign og metode (RJ) Faktoranalyse (RJ) Flerniveau lineærregressionsanalyser (LD) Flerniveau regressionsanalyserne i specialet (LD) Valg af data (RJ) Operationalisering (RJ) Den afhængige variabel (RJ) Den uafhængige variabel (RJ) Kontrolvariable på individniveau (RJ) Nativisme (LD) Racisme (LD) Sikkerhedsbekymringer (LD) Præferencer for etnisk sammensætning i ideelt boligområde (LD) Kontrolvariable på landeniveau (LD) Velfærdstater (RJ) Religion (LD) Immigrationshistorie (RJ) Landedummier (LD) Analyse (LD) Faktoranalyse (RJ) Indeks over den afhængige variabel (RJ) Indeks over kontrolvariablen nativisme (LD) Indeks over kontrolvariablen Racisme (LD) Flerniveauanalyse uden kontrol for selvselektion (RJ) Effekten af velfærdsstatstype (RJ) Effekten af religion (LD) Effekten af immigrationshistorie og tidsdimension (RJ) Landespecifikke effekter (LD) af 95

3 Jo flere vi er sammen? Kontrolvariablene (LD) Opsamling (RJ) Flerniveauanalyse med kontrol for selvselektion (LD) Effekten af velfærdsstatstype med kontrol for selvselektion (RJ) Effekten af Religion (LD) Effekten af immigrationshistorie og tidsdimension (RJ) Landespecifikke effekter med kontrol for selvselektion (LD) Opsamling (RJ) Analysernes resultater set i relation til eksisterende viden og teori (LD) Sammenligning af resultater (LD) Mayda og O Rourke & Sinnott (RJ) Citrin et al., Dustmann og Preston samt Malchow-Møller et al (LD) Ikke-økonomiske determinanter (LD) Økonomiske determinanter (LD) Opsamling (RJ) Konteksteffekterne (LD) Velfærdsstatstype (RJ) Religion (LD) Immigrationshistorie og tidsdimension (RJ) Landespecifikke effekter (LD) Kontakthypotesen og selvselektion (LD) Effekten af kontakt (LD) Kritik af de tidligere danske studier af effekten af kontakt (RJ) Perspektivering (LD+RJ) Konklusion (LD+RJ) Litteraturliste af 95

4 Jo flere vi er sammen? Abstract This thesis conducts a quantitative study of the effect of residential contact on the attitudes of natives towards immigration politics in 19 European countries based on the hypotheses developed by Gordon W. Allport in 1959/74. Allports theory states that residential contact gives the natives a more positive attitude although he also states, that it is not just living together that is decisive, but the resulting communication that matter. Previous cross-country studies of attitudes towards immigration found that both economic and non-economic variables influence attitudes towards immigration. These studies, however, didn t investigate the effect of contact on attitudes towards immigration. Previous Danish studies investigating the effect of contact, however, failed to address the issue of self selection. Self selection refers to the fact that living in an area with many or few immigrants is an active choice. This issue is extremely important in addressing the effect of contact on attitudes towards immigration, because it makes sure that there is not a spurious connection between contact and attitudes, so that it is in fact contact that determines attitudes and not the other way around. The Thesis therefore aims at combining both sets of studies by supplementing the cross-country studies of attitudes towards immigration with contact, and by adding the lacking control for self selection in the previous Danish studies of contact to the thesis. The thesis is also inspired by Robert D. Putnams idea of a process of adaption, in which contact through a natural process of adaption on the side of the natives to the new inhabitants in their countries, leads to a positive attitude towards immigration. This idea is tested in the thesis by looking at the effect of contact on attitudes towards immigration when controlling for self selection, but it also inspires to a test based on Gary P. Freemans groups of countries based on immigration history. This test will further challenge Putnams idea by testing whether contact over time, as part of Putnams process of adaption, will in fact lead to a positive attitude. Furthermore will the thesis apart from immigration history also control for other country level contexts, to see whether welfare state, religion, or country specific effects will influence the attitudes towards immigration. The thesis conducts 8 separate analyses to independently test the effect of contact on attitudes to immigration when controlling for the four different context variables, and to test whether the context effects have an influence on attitudes to immigration, with and without control for self selection. The first set of analyses without control for self selection show, that there is a statistically significant effect of the variable many immigrants in living area on a positive attitude towards a policy of open immigration. The variable for some immigrants in living area is insignifikant in all four analyses, so there have to be many immigrants in the respondents living area to get a positive 4 af 95

5 Jo flere vi er sammen? effect of contact. This is in line with Allports theory. The three context effects have no influence on the attitudes towards immigration but the analysis with country dummies shows, that there are large country specific effects that, however, can not be explained by either welfare state, religion or immigration history. The next set of analyses which include control for self selection also show a significantly positive correlation between the variable many immigrants in living area and attitudes towards immigration. The significant level for this variable rise, however, compared to the analysis without control for self selection, and self selection thus has an important effect on the contact variables. Self selection also has an important independent effect on attitudes as the variables are highly significant in all four analyses. Welfare state, religion or immigration history, however, still have no significant effect on attitudes when the analysis includes control for self selection. Although Allports theory can be confirmed by the thesis, the effect of contact is weakened when controlling for self selection. This is an important find that challenges the conclusions of the previous Danish studies, which find a positive effect of contact but lack this essential control. The results also weaken Putnams idea of a process of adaption. Putnams theory is further weakened by the insignificant results for immigration history which shows no effect of contact as part of a process of adaption over time. 5 af 95

6 Jo flere vi er sammen? 1. Indledning Før i tiden handlede politik først og fremmest om fordelingsmæssige spørgsmål. De politiske partier placerede sig på en endimensionel akse fra højre til venstre, og placeringen var bestemt af økonomiske interesser. Siden har dette billede dog ændret sig, og der er kommet nye issues på den politiske agenda. Issues som er blevet relevante i og med, at verden i højere og højere grad globaliseres. At verden er blevet ét samfund. Disse issues inkluderer blandt andet miljøet, retspolitik og holdningen til immigration. I kraft af globalisering, liberalisering af verdenshandelen samt åbne grænser er indvandring blevet mere og mere almindeligt og har samtidig fået en stor betydning i europæernes bevidsthed. Årsagen kan være, at især de europæiske lande har måttet konstatere, at de er blevet ufrivillige indvandringslande. Denne indvandring er ikke forløbet gnidningsløst, hvilket opkomsten af partier med klare anti-immigrationsprogrammer i en række lande vidner om. Diverse tværnationale studier har vist, at negative holdninger til immigration er ganske udbredte (Mayda, 2005: O Rourke og Sinnott, 2006). Det kan undre, fordi holdningen til frihandel i de fleste lande er betydelig mere positiv end holdningen til immigration, selv om handel og immigration i en række henseender er ækvivalente. Robert D. Putnam argumenterer dog i artiklen E Pluribus Unum for, at der blot er tale om et øjebliksbillede. Det kortsigtede resultat af immigrationen er negativt, men ved fælles hjælp og diverse politiske og sociale tiltag vil der på længere sigt opstå større grad af tolerance, og der vil i henhold til titlen E Pluribus Unum skabes et ud af mange. Dette skyldes, at der med tiden vil opstå mere kontakt som led i en naturlig tilvænningsproces. Der er dermed kun et kort skridt fra tilvænning til kontakt (Putnam, 2007: , 165). Med udgangspunkt i Putnams teori kan vi dermed forestille os, at holdningen til immigration på sigt kun vil bedre sig i og med, at tilvænningsprocessen finder sted, og nye sociale netværk bliver skabt og dermed, at skepsissen på området viser sig at være ubegrundet. Den omtalte tilvænningsproces har fundet sted på forskellige tidspunkter i forskellige lande, fordi landenes immigrationshistorie er forskellig. Gary P. Freeman opstiller i artiklen Modes of immigration policy tre landegrupper baseret på netop denne tidsdimension og inddeler landene i grupperne primære indvandringslande, tidligere kolonimagter og gæstearbejderlande samt nye immigrantlande (Freeman, 1995: 881). Det er derfor centralt at inddrage forskellige lande i undersøgelsen, da der gennem en tværnational undersøgelse således tilføjes et tidsperspektiv, idet immigrationslandende på dette punkt er forskellige. Det kan altså via denne tværnationale undersøgelse belyses, om 6 af 95

7 Jo flere vi er sammen? tidsperspektivet har en effekt på holdningen til immigration, og om man dermed kan tale om et langsigtet positivt outcome på grund af opståede sociale netværk, sådan som Putnam argumenterer for. Immigration er altså i dag et vigtigt emne, som fylder meget og også medfører megen debat, hvilket gør emnet interessant. Holdninger til immigration har også været genstand for en del forskning. Den eksisterende forskning har peget på, at holdningen til immigration kan forventes at være påvirket af såvel politiske som økonomiske strukturer i immigrantlandene. Heraf følger en forventning om, at der vil være landespecifikke forskelle, når det gælder holdningen til immigration. Disse forskelle kunne umiddelbart forventes at have en sammenhæng med landenes velfærdsstatstype, og dette indikerer, at økonomiske faktorer kan være vigtige determinanter for holdningen. Økonomiske faktorer vil dog påvirke holdningen til immigration forskelligt, alt efter hvilken velfærdsstatstype der er tale om. I liberale velfærdsstater, som USA og England, kan man forvente, at en negativ holdning skyldes frygten for, at immigranterne tager de indfødtes job og gør dem arbejdsløse, og dermed sætter dem i en svær situation rent økonomisk. I universelle velfærdsstater, som den danske, er det et andet økonomisk aspekt, der forventes at spille ind. Her er det ikke frygten for at komme i økonomiske vanskeligheder, der kan tænkes at påvirke holdningen, men snarere det faktum, at indvandrere er netto-modtagere af velfærdsydelser, som de ikke selv har bidraget til. De har med Rawls ord dermed ikke været med til indgåelsen af den sociale kontrakt om opbyggelsen af velfærdsstaten eller bidraget hertil. Herudover har forskningen peget på, at ikke-økonomiske determinanter ligeledes forventes at spille en rolle i forbindelse med negative holdninger til immigration. I Danmark har Dansk Folkeparti for eksempel formået at inddrage immigranternes påvirkning på dansk kultur og danske værdier i diskursen. Som tværnationale studier viser, gør disse ikke-økonomiske determinanter for holdningen sig også gældende i andre lande, og især religion kan også tænkes at have en effekt. Holdningen til immigrationspolitik er altså et noget komplekst fænomen, som er påvirket af såvel økonomiske som ikke-økonomiske faktorer. For at undersøge Putnams tese om at negative holdninger til immigration vil aftage gradvist på grund af en tilvænningsproces, hvor kontakten mellem indfødte og immigranter øges, er det relevant at tilføje kontakt som variabel i forhold til de eksisterende tværnationale studier af holdninger til immigration. Dette er netop fokus for nærværende speciale, hvor effekten af kontakt mellem indfødte og immigranter på holdningen til immigrationspolitik sættes under lup. 7 af 95

8 Jo flere vi er sammen? Specialets centrale teoretiske element er kontakthypotesen, som er udviklet af Gordon W. Allport i bogen The Nature of Prejudice fra 1954(1979). Allport skelner her mellem tre forskellige typer af kontakt mellem indvandrere og indfødte og finder, at kontakt kan have både en positiv og en negativ effekt på holdningen til immigration, alt efter hvilken type af kontakt der er tale om (Allport, 1954/79: ). Specialet vil fokusere på typen bopælskontakt, som er Allports anden kontaktform. Denne kontaktform er valgt, idet Allport finder, at effekterne heraf kan være såvel positive som negative, og det er derfor en meget interessant kontaktform. Kontakthypotesen er interessant, dels fordi kontakt som sagt er underbelyst som forklaringsfaktor i forhold til immigration i den eksisterende litteratur omkring holdningen til immigration. Dels fordi Allport finder, at kontakt både kan have en negativ og en positiv effekt på holdningen til immigration. Hvor de eksisterende tværnationale studier af holdningen til immigrationspolitik ikke behandler kontakt, så gøres dette i en række danske studier af danskernes velvilje og tolerance overfor immigranter. Disse eksisterende danske studier af effekten af kontakt har dog den åbenlyse svaghed, at der ikke kontrolleres for selvselektion, altså om kontakten er valgt frivilligt til eller fra. Uden denne kontrol kan man ikke bestemme effekten af kontakt. Præferencer omkring kontakt med immigranter må forventes at være korreleret med såvel holdningen til immigration som med grad af kontakt med immigranter. Man kan både forvente, at kontakt med immigranter påvirker holdningen til immigration, men også at holdningen til immigration påvirker graden af kontakt med immigranter. Dermed kan der være tale om et omvendt kausalitetsforhold, som er nødvendigt at tage højde for. Præferencer omkring kontakt med immigranter er altså en meget interessant kontrolvariabel, når effekten af kontakt med immigranter på holdningen til immigration skal estimeres. Specialets bidrag vil således bestå af to faktorer. For det første vil specialet supplere de eksisterende tværnationale studier med kontakt og dermed tilføje en ny determinant for holdningen til immigration i forhold til disse studier. For det andet vil specialet supplere de eksisterende danske studier af effekten af kontakt med kontrol for selvselektion. Specialets problemstilling kan herefter specificeres på følgende måde: specialet skal undersøge, hvilken betydning henholdsvis økonomiske faktorer og her især velfærdsstatstypen, ikkeøkonomiske faktorer samt kontakten med indvandrere har for de indfødtes holdning til immigration. Hvis kontakten mellem indfødte og immigranter påvirker holdningen til immigration positivt, vil man kunne forvente, at de indfødte med tiden vil blive mere positive over for immigration i takt 8 af 95

9 Jo flere vi er sammen? med, at antallet af immigranter i de europæiske lande og dermed sandsynligheden for kontakt - vokser. Hvis kontakten påvirker holdningen til immigration negativt eller ikke påvirker den, så kan det ikke forventes, at der vil ske en tilvænningsproces, hvor man via kontakt mellem indfødte og immigranter oplever en gradvist mere positiv holdning overfor immigration. Specialet er struktureret på følgende måde. Kapitel 2 præsenterer tidligere studier omkring holdningen til immigration og effekten af kontakt i forhold til holdningen overfor immigranter. Kapitel 2 er altså det vidensgrundlag, som specialet bygger videre på. På dette grundlag præsenterer kapitel 3 specialets problemstilling. I kapitel 4 gennemgås specialets teoretiske udgangspunkt, som er kontaktteorien formuleret af Gordon W. Allport, ligesom der redegøres for videreudviklingen af denne teori og det selvselektionsproblem, som er knyttet til den. Kapitel 5 præsenterer specialets forskningsdesign og data, mens operationaliseringer af centrale begreber fremgår af kapitel 6. Specialets empiriske analyser findes i kapitel 7, mens kapitel 8 samler op på specialets resultater i forhold til den eksisterende litteratur og teori. I kapitel 9 tegnes der perspektiver på baggrund af analysernes resultater, og i kapitel 10 opsummeres der i specialets konklusion. 2. Tidligere studier af holdninger til immigration og effekten af kontakt I forhold til at undersøge effekten af kontakt på holdningen til immigrationspolitik er det relevant at kigge på de eksisterende tværnationale studier for at finde frem til kontrolvariable. Dertil kommer det nyeste danske studie af holdningen til immigration. Desuden er det relevant at se nærmere på de danske studier af effekten af kontakt for at få et indblik i disse studiers konklusioner. Disse studier er det, som dette speciale bygger videre på. Via en gennemgang af studierne gøres det klart, hvilke variable der tidligere er fundet relevante, og samtidig identificeres den eksisterende litteraturs mangler. Mangler som nærværende speciale vil søge at udbedre. 2.1 Tværnationale studier af immigration Tværnationale studier af holdningen til immigration viser, at såvel økonomiske som ikkeøkonomiske determinanter påvirker holdningen til en åben immigrationspolitik. Der er dog uenighed i litteraturen om, hvad der har størst forklaringskraft. Ingen af de foreliggende tværnationale studier forholder sig til effekten af kontakt på holdningen til immigrationspolitik. Afsnittet indeholder ligeledes en gennemgang af det nyeste danske studie af holdningen til immigration, som dog ikke er tværnationalt. Heller ikke dette studie behandler kontakthypotesen. 9 af 95

10 Jo flere vi er sammen? Mayda Anna Maria Mayda undersøger i artiklen Who is Against Immigration? A Cross-Country Investigation of Individual Attitudes toward Immigrants fra 2005, hvem der er imod immigration, hvorfor og i hvilke lande. Mayda finder i sin artikel, at både økonomiske og ikke økonomiske determinanter er vigtige forklaringsfaktorer for holdningen til immigration i og mellem lande. Holdningen til immigration synes i mange lande at være relateret til dens betydning for arbejdsmarkedet, sikkerhed og kulturelle overvejelser såvel som individuelle følelser overfor politiske flygtninge og illegale immigranter. Maydas analyse viser, at ved kontrol for ikkeøkonomiske faktorer spiller de økonomiske variable en nøglerolle og er robuste, når det gælder holdningen til immigration. Disse resultater er i overensstemmelse med forudsigelserne i de økonomiske standard-modeller: Heckscher-Ohlin og faktor-proportions-analyse-modellerne (Mayda, 2005: ). Mere specifikt finder Mayda, at holdningen til immigration er positivt korreleret med den enkeltes uddannelse, og at der i denne korrelation findes en betydelig variation mellem landene. Denne variation er relateret til forskellene i de enkelte landes uddannelsesmiks mellem de indfødte og indvandrerne, idet højt uddannede indfødte i lande med højere uddannelsesniveau hos de indfødte end immigranterne har tilbøjelighed til at være positive overfor en åben immigrationspolitik og omvendt. Uddannelsesmikset måles også indirekte af Mayda via BNP pr. indbygger, og hun finder her en positiv korrelation mellem BNP pr. indbygger og uddannelsesmikset mellem indfødte og indvandrere således, at indfødte i lande med højt BNP pr. indbygger er mere positive over for en åben immigrationspolitik, jo mere uddannelse de har, mens indbyggerne i lande med lavt BNP pr. indbygger er mere negative overfor en åben immigrationspolitik, jo mere uddannelse de har. Resultaterne er robuste og i overensstemmelse med forudsigelser i Heckscher-Ohlin og faktor-proportions-analyse-modellerne. Resultaterne støttes af data om respondenternes job på individniveau, idet det viser sig, at respondenter på arbejdspladser med flere indvandrere end indfødte har større tilbøjelighed til at være modstandere af immigration. Mayda finder også, at ikke-økonomiske determinanter er signifikant korreleret med holdningen til immigrationspolitik. Holdningen til spørgsmål som immigranters andel i kriminalitet og påvirkning på national og kulturel identitet i modtagerlandet varierer med holdningen til immigration, mens racisme har en stærk negativ og signifikant effekt på holdningen. Disse ikke-økonomiske 10 af 95

11 Jo flere vi er sammen? determinanter ændrer dog ikke signifikant ved resultaterne af de økonomiske forklaringer, så arbejdsmarkedsforklaringen på holdningen til immigranter består. Mayda undersøger dernæst vigtigheden af de økonomiske variable i forhold til de ikkeøkonomiske ved at inkludere alle variable i modellen. Hun finder derved, at de ikke-økonomiske determinanter forklarer en større del af variansen end de økonomiske, og at de dermed har større forklaringskraft. Endelig ser hun på, hvad der kan forklare forskellene i den gennemsnitlige holdning mellem landene, og hun finder, at landedummier og dermed landespecifikke effekter forklarer en afgørende del af variansen. Dummyvariable bliver derfor fokus i at finde forklaringen på, hvad variationen i holdninger mellem lande så skyldes. Mayda finder, at lande med højt BNP pr. indbygger gennemsnitligt er mindre åbne overfor immigration, idet rigere lande har tendens til større tilstrømning af immigranter med et lavere uddannelsesniveau end de indfødte (Mayda, 2005: ) O Rourke og Sinnott O Rourke og Sinnotts artikel The determinants of individual attitudes towards immigration fra 2006 er en empirisk undersøgelse af økonomiske og ikke-økonomiske determinanters effekt på holdningen til immigration. De undersøger således grundlæggende det samme som Mayda. De benytter samme data og metode og finder for de økonomiske determinanters vedkommende frem til de samme resultater, nemlig at forudsigelserne i Heckscher-Ohlin og faktor-proportionsmodellerne holder. De bruger derfor Maydas resultater som en test af robustheden af deres egne resultater. Forskellen mellem de to studier ligger i undersøgelsen af de ikke-økonomiske determinanter. Hvor Mayda kontrollerer for racisme og finder en stærk positiv sammenhæng mellem dette og en negativ holdning til immigration, kontrollerer O Rourke og Sinnott i stedet for patriotisme og chauvinisme. Patriotisme defineres som præference for og følelse af, at ens hjemland er bedre end andres. Chauvinisme defineres ved en kombination af et snævert nationalitetsbegreb og en ide om, at ens land går forud for alle andre, hvad enten det har retten på sin side eller ej. Disse to dimensioner danner tilsammen O Rourke og Sinnotts nationalismebegreb. O Rourke og Sinnott finder, at disse to dimensioner har en stærkt positiv sammenhæng med en negativ holdning til immigration. Dog er resultatet for nationalisme mindre robust end resultaterne for de økonomiske determinanter. De kan endvidere ikke udelukke, at der kan være tale om et omvendt 11 af 95

12 Jo flere vi er sammen? kausalitetsproblem således, at en negativ holdning til åben immigrationspolitik medfører nationalisme i stedet for omvendt. De øvrige ikke-økonomiske determinanter der kontrolleres for i O Rourke og Sinnotts analyse er alder, religion, køn, national og international mobilitet, protektionisme og holdningen til flygtninge. De inkluderer ligeledes landedummier i analysen, idet de finder, at landespecifikke effekter med stor sandsynlighed har indflydelse på holdningen. Alder er interessant, fordi den indgår som et forsøg på at tage højde for effekten af velfærdsstater og pension på holdningen til immigrationspolitik. Denne betragtning indgår ikke hos Mayda. O Rourke og Sinnott finder, at ældre er mere imod immigration end de unge, hvilket er i tråd med teori om, at pensionen er relateret til lønningerne, men ikke med teori der siger, at pension er relateret til skattegrundlaget. De ældres negative holdning kan dog også skyldes kulturelle overvejelser, idet de ældre antages at tillægge traditionelle sociale normer større værdi end de unge, og at de ældre dermed på denne baggrund er mere negative overfor immigration. Religion inkluderes som katolicisme, fordi tidligere studier har vist, at religiøs overbevisning kan have en effekt på holdningen til globalisering. O Rourke og Sinnott har også tidligere fundet, at katolicisme var positivt korreleret med protektionisme i forbindelse med handelspolitik. Variablen inkluderes her for at undersøge, om denne holdning kan overføres til internatonale faktormarkeder. Katolicisme viser sig dog ikke at have nogen effekt på holdningen. Koefficienten er negativ, men insignifikant i modsætning til den tidligere fundne stærke effekt på protektionisme. Der viser sig desuden at være stor forskel på holdningen til flygtninge og holdningen til immigration mere generelt, idet de finder en mere positiv holdning til flygtninge end indvandrere. Hvor det har vist sig, at uddannelsesniveau har stor indflydelse på holdningen til immigration, har det til gengæld ingen indflydelse på holdningen til flygtninge (O Rourke og Sinnott, 2006: ). O Rourke og Sinnott finder altså, at de økonomiske determinanter er vigtigst i forklaringen af holdningen til immigration, og at disse resultater er robuste ved kontrol for ikke-økonomiske determinanter. Mayda finder ligeledes, at resultaterne for de økonomiske determinanter er robuste ved kontrol for de ikke-økonomiske, men hun finder til gengæld også, at de ikke-økonomiske determinanter har større forklaringskraft end de økonomiske. Denne test foretager O Rourke og Sinnott ikke. 12 af 95

13 Jo flere vi er sammen? Den vigtigste ikke-økonomiske determinant hos Mayda er racisme, som har en stærk negativ påvirkning på holdningen, mens O Rourke og Sinnott finder, at nationalisme, specificeret ved patriotisme og chauvinisme har en lignende effekt. Dette resultat er dog mindre robust end deres resultater for de økonomiske determinanter Øvrige tværnationale studier Af øvrige studier på området skal nævnes Citrin, Green, Muste og Wongs Public Opinion toward Immigration Reform: The Role of Economic Motivation fra 1997 og Dustmann og Prestons Racial and Economic Factors in Attitudes to Immigration fra Citrin m.fl. finder, at resultaterne af personlige økonomiske omstændigheder kun i ringe grad har betydning for holdningen til immigration i USA, mens Dustmann og Preston finder, at økonomiske determinanter har en betydning for holdningen i Storbritannien. Begge studier konkluderer, at racebaserede fordomme klart har den største betydning for holdningen til immigration (Citrin et al., 1997: , Dustmann and Preston, 2001) Den empiriske litteratur om holdninger til immigration når således forskellige konklusioner angående den relative betydning af økonomiske og ikke-økonomiske determinanter for individers holdning til immigration. Ingen af de tværnationale studier behandler effekten af kontakt mellem immigranter og indfødte på sidstnævntes holdning til immigration Malchow-Møller, Munch og Skaksen De tre forfattere behandler i det helt nye studie fra 2009 Det danske arbejdsmarked og EUudvidelsen mod øst blandt andet holdningen til indvandring. De tester ikke kontakthypotesen, men studiet indeholder interessante baggrundsvariable. I bogens kapitel 9: Holdninger til indvandring gennemgås således forskellige baggrundsvariable og forklaringer, og der fokuseres især på de økonomiske determinanter. Det er dog, som bogens titel antyder, især danskernes holdning der undersøges, og denne sammenholdes i mindre grad med resten af EU-15-landene. Alt i alt finder Malchow-Møller et al., at danskerne generelt set ikke er mere skeptiske over for indvandring end resten af Europa. Forfatterne har udviklet en ny test af betydningen af personlige økonomiske konsekvenser for holdningen til indvandring. Det de konkret vil undersøge er, om folks holdning til indvandring bliver påvirket af, om de personligt vil blive ramt økonomisk. Dette baseres på de forventninger til 13 af 95

14 Jo flere vi er sammen? de økonomiske konsekvenser, som der er blevet givet udtryk for gennem European Social Surveydatasættet, som danner grundlaget for undersøgelsen. Dernæst opstiller Malchow-Møller et al. 5 hypoteser. Et eksempel er: 1. Blandt de personer, der mener, at gennemsnitslønnen falder som følge af indvandring, vil de, der indgår i arbejdsstyrken, være mere imod indvandring end de personer, som ikke indgår i arbejdsstyrken (Malchow-Møller et al., 2009: 147). Hypoteserne testes en for en og til sidst samlet. I alle tilfælde bliver hypoteserne bekræftet, og konklusionen bliver dermed, at folks holdninger til indvandring er delvist bestemt af personlige økonomiske overvejelser. Det der gør denne undersøgelse interessant er kombinationen af forskellige variable. For hypotese 1 s vedkommende inddrages variablen I arbejdsstyrken (hvorvidt man er del af arbejdsstyrken) og kombineres med variablen Lavere lønninger (som er defineret ud fra dem, der er i arbejdsstyrken og mener, at indvandring giver lavere lønninger). Resultatet af denne kombination bliver, at man kan udtale sig mere specifikt om de personlige økonomiske konsekvensers betydning, nemlig i hypotese 1 s tilfælde: blandt dem der mener, at indvandring sænker lønnen, er folk i arbejdsstyrken signifikant mindre positive over for indvandring end andre. Altså er hypotesen bekræftet, og det samme gentages for de næste hypoteser, hvor konklusionen som nævnt bliver, at personlige økonomiske overvejelser delvist bestemmer folks holdning til indvandring (Malchow-Møller, Munch og Skaksen, 2009: ). 2.2 Danske studier af effekten af kontakt Der findes to danske studier af holdningen til immigration, som omhandler det, de tværnationale studier ikke behandler, nemlig effekten af kontakt. De forholder sig til betydningen af flere forskellige typer af kontakt mellem indvandrere og indfødte på holdningen til en åben immigrationspolitik baseret på Allports teori. Begge studier indeholder dog en åbenlys svaghed, idet de ikke kontrollerer for selvselektion Gaasholt og Togeby Gaasholt og Togeby undersøger i 1995 primært sammenhængen mellem kontakt og tolerance. Det er således ikke sammenhængen mellem kontakt og holdning til immigration, der er deres primære 14 af 95

15 Jo flere vi er sammen? emne, om end det dog berøres overfladisk. Det forekommer imidlertid ret nærliggende, at der må være en sammenhæng mellem holdningen til (tolerancen over for) immigranter og holdningen til immigration. Det er næppe sandsynligt, at en respondent, der har negative holdninger til immigranter, skulle have positive holdninger til immigration. I deres undersøgelse fra 1995 når de frem til, at der ikke findes tegn på, at kontakt mellem indvandrere og danskere fører til øget tolerance hos danskerne, og deres resultater giver derfor grund til at tro, at det samme gør sig gældende for så vidt angår holdningen til immigration. Gaasholt og Togeby berører emnet selvselektion, idet de er inde på, at det i mange tilfælde er svært at bedømme, om det er holdningen, der bestemmer kontakten, eller kontakten der bestemmer holdningen (Frølund Thomsen, 2006: 35) Frølund Thomsen Frølund Thomsen forholder sig i bogen Konflikten om de nye danskere fra 2006 gennemgående til Gaasholt og Togebys undersøgelse, om end han undersøger kontakthypotesen mere direkte. Hans afhængige variabel er etnisk velvilje, men som i forbindelse med Gaasholt og Togeby kan der argumenteres for, at etnisk velvilje og holdning til immigration må være nært forbundne. Han mener, at kontakten på arbejdspladsen er den, der opfylder Allports betingelser for personlig kontakt bedst, så derfor er det først og fremmest sammenhængen mellem kontakt på arbejdspladsen og velvilje, som han undersøger (Frølund Thomsen, 2006: 97). Dog forholder han sig ligeledes til sammenhængen mellem bopælskontakt og etnisk velvilje. Når det drejer sig om effekten af bopælskontakt på etnisk velvilje finder Frølund Thomsen, at bopælskontakt har en vis betydning. Han finder, at velviljen er størst i hovedstaden, og han forklarer det med, at der er relativt flere indvandrere dér i forhold til i resten af landet. Årsagen til denne større velvilje skal således findes i, at beboerne i hovedstaden med tiden har vænnet sig til den kulturelle forskellighed, der er i en storby. De er derfor mere velvillige overfor indvandrerne end landbefolkningen, som kun har ringe eller ingen kontakt med indvandrere (Frølund Thomsen, 2006: 94) De danske studier og selvselektionsproblematikken De to danske studier har dog et åbenlyst problem, nemlig den manglende kontrol for selvselektion. Gaasholt og Togeby er som nævnt inde på problemet, og det er Frølund Thomsen også, idet han sammenligner og forholder sin analyse med deres. 15 af 95

16 Jo flere vi er sammen? Selvselektionsproblemet består i, at de indfødte vælger kontakten til, fordi de i forvejen har en positiv holdning til de etniske minoriteter, eller vælger kontakten fra af modsatte årsag. Det bliver således ikke kontakten der bestemmer holdningen, men holdningen der bestemmer kontakten. Frølund Thomsen har i sin undersøgelse kun kontrolleret for alder og uddannelse og ikke for selvselektion. Det kan være forklaringen på, at han finder, at bopælskontakt medfører en større grad af velvilje overfor indvandrere. At han ikke vælger at benytte sig af muligheden for at gøre dette medfører altså, at hans undersøgelse kan indeholde en selektionsbias. Sammenhængen kan ved kontrol vise sig at være spuriøs, og der kan ligeledes blive tale om et endogenitetsproblem. Alt sammen problemer der kunne have været undgået ved at kontrollere for selvselektion. Man kan dernæst stille spørgsmålstegn ved, hvorfor han ikke vælger at foretage denne kontrol. Han påpeger, som nævnt, selv med udgangspunkt i Gaasholt og Togeby, at sammenhængen kan dække over en selektionsmekanisme (Frølund Thomsen, 2006, p. 35). Efter at have konkluderet at den større velvilje i hovedstaden skyldes en større koncentration af indvandrere og en deraf større velvilje, bringer han igen den selv samme indvending på banen denne gang med henvisning til Nannestad. Nannestad påpeger, som Gaasholt og Togeby, at forklaringen kan være, at de beboere i hovedstaden, der var negative overfor etniske minoriteter, simpelthen er flyttet væk (Frølund Thomsen, 2006, pp ). Der er således kun dem med en positiv holdning tilbage, og det er på denne baggrund, at Frølund Thomsen kan komme frem til det resultat han gør, når han ikke kontrollerer for selvselektion. Hvorfor han ikke gør det vides ikke. De relevante data fra European Social Survey, som indeholder det essentielle spørgsmål om præferencer for etnisk sammensætning i ideelt boligområde, blev indsamlet allerede i 2002, og har dermed været tilgængelige længe. Der er altså tale om en mulighed, som har været til stede, men som ikke er blevet udnyttet, hvilket kan have store konsekvenser for analysens resultater. Selvom begge studier således er bekendt med selvselektionsproblematikken, forsøger de ikke at minimere problemet. Endvidere er det kun Gaasholt og Togeby, der indser og erkender problemet fuldt ud, mens Frølund Thomsen vælger at overse det. På grund af den manglende kontrol for selvselektion er der dog i høj grad grund til at tvivle på de fremlagte resultater. 2.3 Opsamling på den eksisterende litteratur Specialet tager dermed udgangspunkt i følgende vidensgrundlag: De eksisterende tværnationale studier af holdninger til immigration er uenige om den relative betydning af økonomiske og ikkeøkonomiske faktorer for holdningen til immigrationspolitik. Arbejdsmarkedstilknytning og 16 af 95

17 Jo flere vi er sammen? uddannelse synes dog som de vigtigste økonomiske determinanter at have en afgørende effekt på holdningen. Der er også enighed om, at den vigtigste ikke-økonomiske determinant for holdningen til immigration er relateret til racisme og nationalisme, som har en signifikant negativ effekt på holdningen til immigration. Sikkerhedsbekymringer synes også at spille en vigtig rolle i holdningsdannelsen. Specialet vil derfor inddrage disse kontrolvariable for at tilnærme sig de tidligere tværnationale studier. Disse studier tester dog ikke kontakthypotesen. Det gør til gengæld de danske studier af Gaasholt og Togeby og Frølund Thomsen, som tester effekten af kontakt på henholdsvis tolerance og etnisk velvilje. De to studier når dog frem til modstridende konklusioner. Gaasholt og Togeby finder, at kontakt ikke medfører øget tolerance, mens Frølund Thomsen finder, kontakt medfører øget etnisk velvilje hos danskerne. De to studier kontrollerer dog ikke for selvselektion. 3. Problemstilling Specialets hovedvægt vil ligge på betydningen af kontakt mellem indfødte og immigranter som determinant for holdningen til immigration. Specialet vil ligeledes undersøge, hvilken betydning henholdsvis økonomiske faktorer, og her især velfærdsstatstypen, og ikke-økonomiske faktorer, som religion og immigrationshistorie, har for de indfødtes holdning til immigration i forskellige lande. Specialet vil derfor gennem en tværnational analyse undersøge effekten af kontakt på holdningen til en åben immigrationspolitik, og om denne effekt er kontekstafhængig. Specialet vil på denne måde supplere eksisterende tværnationale undersøgelser med kontakt. Specialet vil ligeledes gå et skridt videre i forhold til de danske undersøgelser af effekten af kontakt, idet der vil blive kontrolleret for selvselektion. Denne mangel er en åbenlys svaghed hos de eksisterende danske studier. Specialet vil således kombinere de tværnationale studier af holdningen til immigration med de danske studier af effekten af kontakt og tilføje kontrol for selvselektion. Specialet vil derigennem udbedre mangler i såvel den tværnationale som den danske litteratur. Dette leder frem til følgende problemstilling: Har kontakt mellem indvandrere og indfødte en effekt på de indfødtes holdning til immigration, og er en evt. effekt kontekstafhængig? 17 af 95

18 Jo flere vi er sammen? 4. Teori Dette kapitel vil indeholde en gennemgang af den originale teori om effekten af kontakt, som fremstillet af Gordon W. Allport i bogen The Nature of Prejudice fra 1954(79). Derudover gennemgås et studie fra 2005 af Pettigrew og Tropp, hvor der foretages en meta-analyse af de analyser, der er foretaget med udgangspunkt i Allports betingelser siden Til slut gennemgås forskellige problematikker i forbindelse med kontakthypotesen, herunder selvselektionsproblemet Allport og kontakthypotesen Gordon W. Allport er kontaktteoriens fader. Han opstiller i sin bog The Nature of Prejudice en række betingelser for, at kontakt kan få et positivt outcome. Allport sondrer mellem tre forskellige former for kontakt; casual, residential og occupational contact. Den første form findes, ifølge Allport, især i segregerede samfund, hvor de etniske minoriteter lever separeret fra de indfødte i ghettoer. Kontakten er derfor overfladisk og præget af fordomme, som den endog kan være med til at forstærke. De forskellige grupper har ofte bestemte stereotype opfattelser af hinanden, og vil derfor fokusere på de sider af den anden, der bekræfter disse fordomme. Denne overfladiske form for kontakt kan derfor nemt skabe problemer, hvis den mindste misforståelse opstår. Casual kontakt risikerer altså at skabe problemer frem for at fremme positive holdninger grupperne imellem. Allport går endda så langt som til at sige, at jo mere casual kontakt, jo større problemer. Dette skyldes, at der på dette kontaktstadie ikke kommunikeres effektivt mellem grupperne, og derfor vil holdningen, som nævnt. basere sig på fordomme. (Allport, 1954, pp ). Dette kan sammenholdes med det resultat Hansen og Nannestad fandt, da de første gang testede hypotesen i Danmark nemlig, at uden kontakt ingen konflikt (Hansen og Nannestad, 1975). Et mere indgående kendskab til hinanden grupperne imellem kan være første skridt på vejen mod et positivt resultat af kontakten. Øget viden om de etniske minoriteter vil nemlig, ifølge Allport, med stor sandsynlighed medføre, at de indfødtes opfattelse af indvandrerne i højere grad kommer til at være baseret på virkeligheden frem for på fordomme. Dette vil dog ikke i sig selv ændre de indfødtes holdning til indvandrerne. Her skal der tættere kontaktforhold til (Allport, 1954, p. 268). Om bopælskontakts muligheder for at skabe en sådan kontakt siger Allport, at bopælskontakt mellem etniske minoriteter og indfødte generelt gør de indfødte mere venligt stemte, mindre angstfyldte og mindsker de indfødtes stereotype forestillinger om de etniske minoriteter i forhold til 18 af 95

19 Jo flere vi er sammen? de indfødte, der ikke bor blandt indvandrere. Han pointerer dog også følgende; It is not the mere fact of living together that is decisive. It is the form of resulting communication that matter (Allport, 1954, p. 272). Det er altså heller ikke nok blot at bo sammen med indvandrere. Et mere indgående kendskab til hinanden grupperne imellem er nødvendigt (Allport, 1954, p ). Et sådant kendskab finder Allport i sin sidste kontaktform, kontakt på arbejdspladsen. Her anfører han, at lige status blandt kolleger fra forskellige grupper tenderer til færre fordomme blandt indfødte om de etniske minoriteter. Forskellig status blandt kolleger fra forskellige grupper kan til gengæld medvirke til at styrke og opretholde fordommene. For at have en effekt skal kontakten desuden være af en sådan karakter, at den får grupperne til at foretage sig ting sammen. Kun på denne måde kan attituden ændres. Her fremhæves fælles interesser og samarbejde om at opnå fælles mål, som de mest effektive kontaktformer (Allport, 1954, pp ). Allport har et andet kontaktbegreb, som han kalder for acquaintance, altså bekendtskab. Studier viser, at modsat overfladisk kontakt mindsker ægte bekendtskab fordomme. Et eksempel herpå er den såkaldte social travel metode, hvor oplevelsen af at rejse eller bo sammen i en periode resulterer i betydelig mindre social afstand mellem de deltagende. Dog er der en vigtig indvending fra Allports side. Allport har en sondring mellem beliefs og attitudes, som begge reflekterer fordomme. Ved øget kendskab vil fordommene mindskes, og altså beliefs i højere grad afspejle virkeligheden. Dette betyder dog ikke, at ens attitude vil ændre sig proportionalt hermed. Bare fordi man nu har et mere ægte billede af minoriteten, betyder det ikke, at ens holdning er blevet positiv (Allport, 1954: ). Allport finder altså at kontakt, alt efter hvilken type det er, kan have både positive og negative konsekvenser. Han opstiller derfor fire betingelser også kaldet positive factors, som han mener skal være til stede for, at kontakt vil reducere fordomme. De sammenfattes i følgende sætning; Prejudice (unless deeply rooted in the character structure of the individual) may be reduced by equal status contact between majority and minority groups in pursuit of common goals. The effect is greatly enhanced if this contact is sanctioned by institutional support (i.e. by law, custom, or local atmosphere), and provided it is of a sort that leads to the perception of common interests and common humanity between members of the two groups (Allport, 1954, p. 281). 19 af 95

20 Jo flere vi er sammen? 4.2. Pettigrew og Tropp Pettigrew og Tropp foretager i bogen On the Nature of Prejudice: Fifty Years after Allport fra 2005 en meta-analyse af de analyser, der er foretaget med udgangspunkt i Allports betingelser siden Deres overordnede resultater støtter Allports betingelser. De afslører nemlig, at jo større graden af kontakt mellem grupperne er, jo lavere er graden af fordomme grupperne imellem. De konkluderer desuden, at dette næppe skyldes en selvselektions bias. Desuden finder de, at en positiv effekt af kontakt mellem enkelte individer ofte medfører, at den positive holdning generaliseres fra det enkelte individ til hele individets gruppe (Pettigrew og Tropp, 2005, p. 267). Samlet set ser de dog nogle problemer med Allports originale hypotese. Det drejer sig især om hans fire betingelser for optimal kontakt. Betingelser han opstillede, fordi han ikke mente, at kontakt generelt ville reducere fordomme. Disse betingelser gør, at teorien bliver for åben, og den inviterer dermed til, at der tilføjes så mange ekstra betingelser, at de til sidst bliver umulige at opfylde. Ved hjælp af resultaterne af deres meta-analyse foreslår Pettigrew og Tropp en omformuleret tilgang til kontaktteorien, som bygger på Allports originale teori. De finder, at kontakt typisk leder til et positivt outcome, selv når Allports betingelser ikke er opfyldt. Deres resultater tyder derfor på, at Allports betingelser ikke er en nødvendig betingelse for, at kontakt reducerer fordomme. De kan derimod betragtes som faciliterende faktorer i skabelsen af positiv kontakt. Pettigrew og Tropp ser fremtidens udfordring for kontakthypotesen som en dybere undersøgelse af, hvilke forhold der gør, at kontakt i nogle tilfælde kan medføre en negativ holdning og øgede fordomme. Endvidere foreslår de, at der i fremtidige undersøgelser kigges nærmere på de specifikke grupper der undersøges for at udvide forståelsen af kontakts effekt. Resultatet af kontakt varierer i deres metaanalyse betydeligt på tværs af forskellige intergroup sammenhænge. Den begyndende forskning på området viser, at folk reagerer forskelligt på outgroups afhængig af deres tidligere opfattelser af og erfaringer med disse. Altså skal fremtidig kontaktforskning consider the ways in which contact situations might best be tailored to accommodate the diverse concerns that are likely to be relevant when different groups come into contact (Pettigrew og Tropp, 2005, pp ) Kontakthypotesens problemer Kontakthypotesen er ikke længere en entydig teoretisk konstruktion. Det skyldes de mange restriktioner og lappeløsninger som Allports originale teori er blevet udsat for gennem tiden for at 20 af 95

21 Jo flere vi er sammen? få den til at give det ønskede resultat, nemlig at kontakt skal medføre et positivt outcome. De mange led der tilføjes til teorien gør, at Allports betingelser for kontakt ikke kan opfyldes. Teorien er dermed ikke længere teoretisk falsificerbar og derfor uinteressant. Specialet vil netop derfor beskæftige sig med Allports originale kontaktteori, som den fremstilles i bogen The Nature of Prejudice fra 1954/79. Der er tale om en teori, som til trods for at virke intuitivt plausibel er utrolig ledeløs og dermed svær at arbejde med. Den er på en gang både overpræcis og upræcis i kraft af de mange led, som gør, at alle betingelser ikke kan opfyldes, og det gør den svær at teste teoretisk. Den er ligeledes empirisk svær at teste, fordi den ikke tager højde for selvselektionsproblemet. Det består i, at de indfødte vælger kontakten til, fordi de i forvejen har en positiv holdning til de etniske minoriteter, eller vælger kontakten fra af modsatte årsag. Det bliver således ikke kontakten der bestemmer holdningen, men holdningen der bestemmer kontakten. I så fald er der tale om en selvselektionsbias. Problemet forværres jo mindre grad af tvang, der er involveret i kontakten. Bopælskontakt er derfor en oplagt mulighed for at undersøge, om denne bias er medvirkende til, at denne form for kontakt ifølge Allport medfører en mere positiv holdning til de etniske minoriteter. Dette kan undersøges statistisk ved at kontrollere for selvselektion. 5. Forskningsdesign og metode Specialet er at betegne som en tværnational kvantitativ undersøgelse, hvor analyserne vil være baseret på data fra European Social Survey. Fordelene herved er blandt andet, at der opnås et højt N, hvilket igen giver en høj ekstern validitet. Der er god grund til at stole på, at resultater fra analyser baseret på et så stort N, som er tilgængeligt i European Social Survey, også er gældende i hele populationen. Det følgende kapitel vil indeholde argumentation for det valgte forskningsdesign og data samt de analysemetoder, som vil ligge til grund for specialets analyser. 5.1 Faktoranalyse Idet der i analyserne indgår en lang række lande, er det vigtigt, at man måler det samme i alle lande. Risikoen kan være, at respondenterne i de forskellige lande opfatter survey-spørgsmålene forskelligt, så spørgsmålene reelt set ikke måler det samme i de forskellige lande. For at eliminere denne risiko indledes der med en række faktoranalyser. En faktoranalyse er et redskab til at 21 af 95

22 Jo flere vi er sammen? identificere grupper af variable, som udtrykker en fælles latent variabel. En høj indbyrdes korrelation mellem variablene er tegn på, at de tilsammen udtrykker et fælles fænomen. En faktoranalyse kan også bruges til at undersøge, om variablene er en- eller flerdimensionale. I denne undersøgelse skal faktoranalyserne altså bruges til at undersøge, om de seks empiriske indikatorer i indekset, som udgør den afhængige variabel, opfattes ens i alle de lande, som indgår i undersøgelsen. Det er nemlig en forudsætning for undersøgelsen, at de seks indikatorer opfattes ens i alle lande, således at vi får en en-faktor løsning i alle lande. Det betyder nemlig, at spørgsmålene tolkes eller opfattes ens i alle landene, og at man dermed måler det samme fra land til land (Bollen, 1989: ). Faktoranalysen bliver således en forudsætningstest, som er helt nødvendig, men som de tidligere nævnte tværnationale studier ikke foretager. Det svækker de pågældende studiers troværdighed, idet landene bliver usammenlignelige, hvis spørgsmålene ikke fortolkes ens fra land til land. Uden denne test ved man reelt ikke, hvad det er, der sammenlignes. Det er især vigtigt i forhold til den afhængige variabel, at det er klart, hvad der sammenlignes, inden analysen foretages. Der vil blive lavet faktoranalyser på alle indeks i undersøgelsen. Vigtigst er dog indekset over den afhængige variabel, holdningen til immigrationspolitik. De øvrige indeks er kontrolvariable og derfor ikke af substantiel interesse. Det er derfor ikke af essentiel betydning hvilke og hvor mange latente variable, der fremkommer ved faktoranalysen på disse indeks, selvom det i så fald betyder, at spørgsmålene tolkes forskelligt i de forskellige lande. 5.2 Flerniveau lineærregressionsanalyser Undersøgelsen vil basere sig på flerniveau lineærregressionsanalyser. Dette skyldes, at undersøgelsen indeholder data på flere niveauer. Det laveste niveau er individniveau, og den centrale uafhængige og den afhængige variabel samt kontrolvariablene alder, køn, beskæftigelse indenfor de sidste syv dage, placering på højre-venstre skala, uddannelsens længde, sikkerhedsbekymringer, nativisme, racisme og præferencer for etnisk sammensætning måles alle på individniveau. Næste niveau er landeniveau. Dette niveau indeholder i denne analyse både selve landevariablen, men også variablene velfærdsstat, kultur/religion samt immigrationshistorie/tidsdimension er landespecifikke variable og måles derfor på landeniveau. Der kunne dog argumenteres for, at de tre sidstnævnte variable repræsenterer et højere niveau end landeniveau. Der kan således blive tale om både en tre- og en fireniveausstruktur. Velfærdsstatsvariablene, religionsvariablen samt tidsdimensionen kan siges at repræsentere et 22 af 95

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Truer indvandring den sociale tillid i Danmark?

Truer indvandring den sociale tillid i Danmark? Institut for Statskundskab Truer indvandring den sociale tillid i Danmark? Oplæg for Akademiet for talentfulde unge, 27. april 2017 Peter Thisted Dinesen Institut for Statskundskab Københavns Universitet

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Af Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses

Af Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses ANALYSE Hvordan går det med 'flere og bedre' job i Europa? Fredag den 19. januar 2018 I år 2000 vedtog EU-landene med Lissabon-traktaten et mål om at skabe 'flere og bedre job'. Men her 17 år efter Lissabontraktaten

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN

ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Centre for Economic and Business Research. ÿkonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervs- konomisk forskning og analyse

Centre for Economic and Business Research. ÿkonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervs- konomisk forskning og analyse Centre for Economic and Business Research ÿkonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervs- konomisk forskning og analyse Arbejdspapir 2006-01 Holdninger til Immigration. Er Danskere Specielle? Jan

Læs mere

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Advanced beam element with distorting cross sections Kandidatprojekt Michael Teilmann Nielsen, s062508 Foråret 2012 Under vejledning af Jeppe Jönsson,

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Longitudinale undersøgelser:

Longitudinale undersøgelser: Longitudinale undersøgelser: - tiden som variabel Lektor Sanne Lund Clement, Institut for Statskundskab, AAU E-mail: clement@dps.aau.dk Selskab for Surveyforskning, 2. marts 2017 A A L B O R G U N I V

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.

Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND

DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning +45 33 13 07 30 kontakt@thinkeuropa.dk RESUME Både økonomiske og kulturelle faktorer kan have betydning for folks

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Indkomstforskelle og vækst

Indkomstforskelle og vækst Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske

Læs mere

Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$

Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$ Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$! Gruppenummer:!6! Fag!og!semester:!Journalistik$F2015! Vejleder:!Mikkel$Prytz! Et!projekt!udarbejdet!af:! Maria$Bülow$Bach,$Pernille$Germansen,$$

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet

Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Linear Programming ١ C H A P T E R 2

Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Problem Formulation Problem formulation or modeling is the process of translating a verbal statement of a problem into a mathematical statement. The Guidelines of formulation

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Hurtigt i job som dimittend

Hurtigt i job som dimittend Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Survey om industriinvolvering I Interregprojektet FoodNexus Nordic

Survey om industriinvolvering I Interregprojektet FoodNexus Nordic Survey om industriinvolvering I Interregprojektet FoodNexus Nordic Metode: Spørgeskema med kvalitative og kvantitative spørgsmål udarbejdet som anonymiseret online spørgeskema (SurveyMonkey) med udgangspunkt

Læs mere

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser Omkring 30 % af de studerende, der starter på en videregående uddannelse, stopper igen uden at gennemføre, og hovedparten af dem,

Læs mere

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Abstract Inequality in health

Abstract Inequality in health Abstract Inequality in health The paper examines how Bourdieu s theory of capitals, habitus and social reproduction and environment, and how the Danish governments health regulation KRAM can explain why

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

De variable, som er inkluderet i de forskellige modeller, er følgende:

De variable, som er inkluderet i de forskellige modeller, er følgende: DUL II. Undersøgelse af hvilke faktorer, der er væsentlige for at understøtte, at der er klare og veltilrettelagte mål tilstede i arbejdet med elevernes læring Følgende er en statistisk analyse af ovenstående

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET

DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET . april 0 DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning + 0 0 ksk@thinkeuropa.dk RESUME: At være skeptisk over for EU-samarbejdet er ikke ensbetydende

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Nationaløkonomisk Forening 5. maj 2011 Økonomi og lykke nogle resultater

Nationaløkonomisk Forening 5. maj 2011 Økonomi og lykke nogle resultater Nationaløkonomisk Forening 5. maj 2011 Økonomi og lykke nogle resultater For aught I see, they are as sick that surfeit with too much as they that starve with nothing (The merchant of Venice, Act 1, Scene

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

SAS Corporate Program Website

SAS Corporate Program Website SAS Corporate Program Website Dear user We have developed SAS Corporate Program Website to make the administration of your company's travel activities easier. You can read about it in this booklet, which

Læs mere

HVAD ER INTERNATIONALISERING OG HVORFOR INTERNATIONALISERE PÅ DPU?

HVAD ER INTERNATIONALISERING OG HVORFOR INTERNATIONALISERE PÅ DPU? HVAD ER INTERNATIONALISERING OG HVORFOR INTERNATIONALISERE PÅ DPU? HISTORIEN Internationalisering er ikke nyt: At rejse for viden, er ikke nyt Den teknologiske viden gjorde det muligt for viden at rejse

Læs mere

Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018

Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018 Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed September 2018 Opsummering OPSUMMERING 7 Opsummering Globalt vil én ud af fire personer i løbet af deres liv opleve alvorlige psykiske problemer såsom depressioner

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

F o r t o l k n i n g e r a f m a n d a l a e r i G I M - t e r a p i

F o r t o l k n i n g e r a f m a n d a l a e r i G I M - t e r a p i F o r t o l k n i n g e r a f m a n d a l a e r i G I M - t e r a p i - To fortolkningsmodeller undersøgt og sammenlignet ifm. et casestudium S i g r i d H a l l b e r g Institut for kommunikation Aalborg

Læs mere

Af Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI

Af Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI ANALYSE På vej mod fuld beskæftigelse? Tirsdag den 8. maj 2018 Der er stor glæde over stigende beskæftigelse i EU, og at krisen er ved at være lagt bag os. Men under overskrifterne gemmer sig blandt andet,

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit

Læs mere

SURVEYS BLANDT INDVANDRERE OG ETNISKE MINORITETER

SURVEYS BLANDT INDVANDRERE OG ETNISKE MINORITETER Troels Fage Hedegaard Postdoc, Aalborg Universitet Institut for Statskundskab SURVEYS BLANDT INDVANDRERE OG ETNISKE MINORITETER 1 Oversigt Hvem er jeg og hvorfor taler jeg i dag? Hvad vil jeg sige noget

Læs mere

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere