Gentofte-Plan Gentofte Kommune Rådhuset Bernstorffsvej Charlottenlund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gentofte-Plan 2008. Gentofte Kommune Rådhuset Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund www.gentofte.dk"

Transkript

1 Gentofte-Plan 2008 Gentofte Kommune Rådhuset Bernstorffsvej Charlottenlund

2

3 Gentofte-Plan 2008 INDLEDNING... 5 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER... 8 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Indledning, 26 Kommunens økonomi, 27 Budgetforudsætninger, 36 Befolkningsprognose for , 39 Planlægningsforudsætninger, 41 Styring i Gentofte Kommune, 49 MÅL OG ØKONOMI Om mål og økonomi, 51 Forsyning, 52 Park og vej, 55 Natur og miljø, 58 Idræt og fritid, 61 Kultur og bibliotek, 66 Skole og fritid, 69 Dagtilbud for småbørn, 75 Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge, 79 Sociale institutioner for børn og unge, 82 Arbejdsmarked og overførselsindkomster, 85 Borgere med handicap, 88 Pleje og omsorg for ældre, 91 Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, 94 Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme, 97 Brand, 101 INVESTERINGSOVERSIGT BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGTEN...113

4 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summerer til totalen.

5 GENTOFTE-PLAN 2008 INDLEDNING 5 Indledning Målområder Kommuneplanlægning Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængende grupper. Målområderne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi der findes 15 målområder. Budget Servicestrategi Gentofte- Plan Gentofte-Planen samler kommunens budget, servicestrategi og kommuneplanlægning i et dokument. Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj, og er en samling af Budget, Servicestrategi og Kommuneplanstrategi/Kommuneplan. Formålet med Gentofte-Plan er at angive retningen for kommunens samlede udvikling og at fastlægge de økonomiske rammer. Det giver sammenhæng, helhed og synlighed af strategien for Kommunalbestyrelse, borgere og administration, når Kommunalbestyrelsens strategi og indsatser er tilgængelige ét sted. Derudover understøtter den fælles proces med Gentofte-Plan Kommunalbestyrelsens ønske om effektiv opgaveløsning i høj kvalitet, idet processen om Gentofte-Plan integrerer og samordner arbejdet med Budget, Kommuneplanstrategi/ Kommuneplan og Servicestrategi i en enstrenget proces. Herved opnås synergi, effektivitet og kvalitet til glæde og gavn for borgere, brugere og samarbejdspartnere. Desuden er det væsentligt med fl eksibilitet i strategiarbejdet, ikke mindst i lyset af kvalitetsreformen og stigende krav om demokratisering, udbud etc. eller i forhold til borgerne og brugernes forventninger til kommunens service og til lovændringer. Gentofte-Plan 2008 indeholder Kommunalbestyrelsens overordnede indsatser og prioriteringer. Indsatsområder kan gælde på tværs af hele organisationen eller være målrettet i forhold til et målområde. Forsyning Park og vej Natur og miljø Idræt og fritid Kultur og bibliotek Skole og fritid Dagtilbud for småbørn Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Sociale institutioner for børn og unge Arbejdsmarked og overførselsindkomster Borgere med handicap Pleje og omsorg for ældre Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Brand

6 6 INDLEDNING GENTOFTE-PLAN 2008 Lovkrav Om servicestrategi I følge Lov om Servicestrategien skal Kommunalbestyrelsen inden udgangen af valgperiodens første år vurdere, hvordan kvaliteten og effektiviteten i opgaverne kan udvikles og desuden udpege særlige indsatsområder for den resterende del af valgperioden. Servicestrategien skal desuden indeholde en udbudspolitik og en plan for udbud samt en ramme for, hvordan kommunen håndterer udfordringsret. Servicestrategien skal være offentlig tilgængelig for kommunens borgere. I forbindelse med aftalen mellem kommunerne og regeringen om kommunernes økonomi for 2008 understreges kommunernes mål for eksternt samarbejde. Om kommuneplan Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af deres valgperiode offentliggøre en kommuneplanstrategi. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens vurdering og strategi for udviklingen i kommunen samt en beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Kommuneplanstrategien skal offentliggøres. Dette er gjort i forbindelse med Gentofte-Plan Efter den offentlige høring kan Kommunalbestyrelsen udarbejde et forslag til kommuneplan, som er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforholdene i kommunen. Forslag til Kommuneplan 2009 indgår som del af Gentofte-Plan Om Budget Kommunalbestyrelsen skal hvert år senest 15. oktober vedtage en samlet prioritering af kommunens økonomi for det kommende år samt en økonomisk ramme for den efterfølgende tre-års-periode. Budgettet skal offentliggøres. Gentofte-Plan vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen. Det sker i oktober måned. Lovkrav Gentofte-Plan 2008 lever op til de lovkrav, der er for henholdsvis budget, servicestrategi og kommuneplanlægning. Ifølge Planloven og lov om servicestrategi skal Kommunalbestyrelsen i den første del af valgperioden udarbejde en strategi og pege på indsatsområder for kommunen. Hvert år skal Kommunalbestyrelsen også vedtage et budget, der prioriterer kommunens økonomi.

7 GENTOFTE-PLAN 2008 INDLEDNING 7 Gentofte-Plan samler kommunens kommuneplanlægning, budget og servicestrategi i et dokument. Læsevejledning Gentofte-Plan 2008 består af tre hæfter: Hoveddokumentet Gentofte- Plan 2008, Økonomioversigter og Forslag til Kommuneplan Gentofte-Plan 2008 indeholder Kommunalbestyrelsens vision og tværgående indsatsområder for Gentofte Kommune. I afsnittet Tværgående politikker og strategier er der en kort beskrivelse af Kommunalbestyrelsens politikker og strategier på en række tværgående områder. Kommunalbestyrelsens mål for de forskellige målområder er beskrevet i afsnittene under Mål og økonomi. De indeholder visioner, mål og beskrivelse af service og aktiviteter for målområdet, sammen med den økonomiske ramme og budgetgrundlaget for det pågældende område. Formuleringen af fremadrettede strategier og mål tager udgangspunkt i et fælles grundlag om forudsætninger og rammer, som gælder for hele kommunen. Fælles forudsætninger og rammer er bl.a. befolkningsprognose, udvikling i priser, økonomiaftalen og andre overordnede økonomiske, styrings- og planlægningsmæssige forudsætninger. Afsnittet Generelle forudsætninger og rammer indeholder derfor et samlet overblik over kommunens økonomi, ligesom man kan læse om de overordnede budget og planlægningsforudsætninger for Gentofte-Plan Endelig kan kommunens samlede investeringsprogram ses sidst i Gentofte-Plan I hæftet Økonomioversigter er samlet en række økonomiske oversigter med specifikation af kommunens budget samt oversigter over takster. I hæftet Forslag til Kommuneplan 2009 fremgår forslaget til Kommuneplan 2009 med hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen samt særlig redegørelse for forslaget.

8 Gentofte er godt sted at bo, leve og arbejde. Vision og tværgående indsatsområder Vision for Gentofte Kommune Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde. Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: Det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses. At borgerne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser. At være den grønne kommune med skove, parker, mange grønne anlæg og udsigt til Øresund med strande og aktive, hyggelige havnemiljøer. At gode fysiske rammer og højt fagligt niveau er omdrejningspunkter for kommunens service. At være en attraktiv arbejdsplads med dygtige ledere og ansatte, der har gode betingelser for at udføre deres arbejde.

9 GENTOFTE-PLAN 2008 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER 9 Perspektiv og baggrund for Kommunalbestyrelsens tværgående indsatsområder Gentofte Kommune er en effektiv og veldreven kommune med et højt serviceniveau. Gentofte Kommune lægger vægt på en professionel opgaveløsning og på at kunne tilbyde valgfrihed for den enkelte. Gentofte Kommune er en del af Hovedstadsområdet, og det har betydning for den kommunale opgaveløsning og for borgere og virksomheder i kommunen. En stor udfordring er, at Gentofte Kommune på grund af kommunalreformen skal samarbejde med de øvrige kommuner i regionen på en helt ny måde. Det er ikke længere nok, at den enkelte kommune kun har fokus på egne anliggender. Den regionale synsvinkel på opgaveløsningen er nu bydende nødvendig. For at udvikle den kommunale opgaveløsning samarbejder kommunen med eksterne parter, såvel private som offentlige myndigheder. For borgere og virksomheder giver Gentofte Kommunes centrale beliggenhed mange muligheder, f.eks. infrastrukturmæssigt og kulturelt. Kommunens attraktion er nærheden til by, skov, strand og vand samt fritidsmulighederne, det rige kulturliv, de gode indkøbsstrøg og de sociale forhold. Det er en ramme, som Kommunalbestyrelsen fortsat vil sikre er til stede. Kommunens erhvervsstruktur er overordnet præget af mange mindre virksomheder og en række store arbejdspladser, og netop den centrale beliggenhed har stor betydning herfor, særligt i det udbyggede Tuborg-område, hvor flere store virksomheder har opført deres domiciler. Gentofte Kommunalbestyrelse har fokus på, at der fortsat sker en effektivisering af den måde, hvorpå opgaverne løses i kommunen både for så vidt angår de nuværende kommunale opgaver og de nye opgaver. Målet er at opnå den samme eller bedre service for færre penge. Det sker ved at ændre arbejdsgangenes organisering og ved at anvende ny teknologi til at understøtte omlægninger.

10 10 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER GENTOFTE-PLAN 2008 Kommunalbestyrelsens tværgående indsatsområder Kommunalbestyrelsen har i Gentofte-Plan 2008 prioriteret 7 tværgående indsatsområder for Gentofte Kommune. Sundhedsområdet Handicapområdet Trafi kområdet Borger- og brugerinddragelse Eksternt samarbejde Indgangen til det offentlige digitalisering af borgerbetjening Kvalitetsreformen Indsatsområderne er dels nye indsatsområder og dels en fortsættelse af eksisterende tiltag, som til sammen understøtter kommunens vision. Sundhedsområdet Med kommunalreformen og den nye opgavefordeling indtager kommunerne en ny og mere central rolle i det danske sundhedsvæsen. Gentofte Kommune har sammen med Region Hovedstaden og de praktiserende læger i området ansvaret for det samlede sundhedstilbud til kommunens borgere. Det fordrer samarbejde på tværs, og Gentofte Kommune har særligt fokus der, hvor borgeren oplever skift fra det ene system til det næste ved indlæggelse eller udskrivelse fra sygehus m.v. Samarbejdet med Regionen om sammenhængende patientforløb og indsatser for særlige patientgrupper er integreret i den bilaterale sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Gentofte Kommune. Aftalen som blev indgået i 2007 skal på baggrund af parternes hidtidige erfaringer justeres i begyndelsen af Gentofte Kommune arbejder ud fra en sundhedspolitik. Varetagelsen af de nye kommunale opgaver på sundhedsområdet skal fortsat kvalitetsudvikles i Det drejer sig om opgaverne i forbindelse med genoptræning efter endt sygehusbehandling, opgaver i forbindelse med den borger og patientrettede forebyggelse, samt opgaver i forbindelse med alle hjælpemiddeltyper der ikke benyttes som en del af behandlingen i hospitalsregi. Det drejer sig også om alkohol- og stofmisbrugsbehandling, specialtandpleje og medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. Gentofte Kommune arbejder aktivt med sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af kommunens opgaveområder. Rammen om arbejdet bliver den nye sundhedspolitik, som forventes vedtaget og påbegyndt implementeret i starten af Sundhedspolitikken indeholder visioner, målsætninger og indsatser, som Gentofte Kommunen arbejder med på sundhedsområdet.

11 GENTOFTE-PLAN 2008 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER 11 Handicapområdet For at styrke den sammenhængende indsats på handicapområdet på tværs af kommunens opgaveområder har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes en samlet handicappolitik for Gentofte Kommune. Handicappolitikken skal udgøre rammen for det videre arbejde på handicapområdet ligesom den vil danne udgangspunkt for dialog og samarbejde på handicapområdet. Der er lagt vægt på, at handicappolitikken sætter fokus på alle aspekter af handicapområdet og for livsbetingelserne for alle borgere med handicap uanset alder. Det betyder fokus på centrale emner som bolig, fritid, beskæftigelse, mobilitet og samfundsdeltagelse. Handicappolitikken er udgangspunktet for formulering af visioner og målsætninger samt for prioriteringer af kommende aktiviteter på området. Trafikområdet Forudsætningerne indenfor trafi kområdet har udviklet sig væsentligt de seneste år, der er kommet nye fokusområder ind i billedet og trafikdataene skal opdateres. På den baggrund har Kommunalbestyrelsen igangsat en proces med at formulere en trafi kpolitik, der giver retningen for det videre arbejde indenfor trafi kområdet i Gentofte Kommune. Visionen for kommunen er, at det skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken. Målet er at øge trafi ksikkerheden og samtidig sikre en god fremkommelighed. Uanset om man færdes i bil, på cykel, til fods eller i kørestol, skal man kunne færdes sikkert og med færrest mulige gener i trafikken. Kommunalbestyrelsen har fastlagt trafi kale mål for fire indsatsområder. Kommunalbestyrelsens mål for trafi kken er: 1. Hastighed Andelen af trafi kanter, som kører for stærkt, skal være faldende. Antallet af tilskadekomne i trafi kken skal reduceres. Det skal være muligt at komme frem, og trafi kken skal kunne afvikles på en fornuftig måde. Især de veje, som børnene benytter til og fra skole, skal være sikre. Målet for den kommende trafikpolitik er at øge trafiksikkerheden og samtidig sikre en god fremkommelighed. 2. Parkering Der skal være gode parkeringsforhold i kommunen. 3. Bløde trafikanter Når de offentlige arealer indrettes, skal det gøres på en måde, som især tilgodeser de bløde trafi kanter (gående og cyklister) og handicappede.

12 12 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER GENTOFTE-PLAN Bredt samarbejde med andre om at sikre en god trafikadfærd Der ydes aktiv støtte til projekter, der fremmer en god adfærd i trafikken. Trafi kpolitikken skal give en større værdi for trafikanter og borgerne i Gentofte Kommune. Det er derfor vigtigt at alle bidrag, idéer og holdninger til trafi kale spørgsmål kommer på bordet. På den baggrund udarbejdes trafikpolitikken i en proces, hvor dialogen med borgere og andre involverede parter, herunder interesseorganisationer har høj prioritet. Når trafi kpolitikken er politisk behandlet og vedtaget ved årsskiftet 2007/2008, skal der udarbejdes konkrete handlingsplaner, der sikrer at visionen om at øge trafiksikkerheden og samtidig sikre en god fremkommelighed udmøntes. Borger- og brugerinddragelse Gentofte Kommunalbestyrelse har i en årrække haft fokus på at udvikle og styrke samspillet og dialogen med borgere og brugere. Det har været tilfældet i forbindelse med disponeringen af Nesa-pengene, i forbindelse med udbygningen af skolerne og senest i forbindelse med udarbejdelsen af en handicappolitik, en sundhedspolitik og en trafikpolitik. Ved at fastholde borger- og brugerdialog vil kommunalbestyrelsen styrke lokaldemokratiet. Kommunalbestyrelsen vil med borger- og brugerdialog som indsatsområde i 2008 fortsat have fokus på inddragelsen af borgere og brugere i kommunens opgaveløsning. Det gælder både i formuleringen af politikker og i den konkrete daglige opgaveløsning. Den daglige inddragelse kan omfatte borgeren som enkeltperson eller gennem inddragelse af netværk. Inddragelsen kan være af længere varighed fx i et ungeråd eller af kortere varighed i en konkret anledning eksempelvis etableringen af en legeplads. Ved at fastholde borger- og brugerdialog som et tværgående indsatsområde vil Kommunalbestyrelsen styrke lokaldemokratiet. Inddragelsen skal sikre, at forskellige vinkler og perspektiver indgår i beslutningsprocessen. På denne måde ønsker Kommunalbestyrelsen at sikre de bedste og mest hensigtsmæssige løsninger for kommunen som helhed og for den enkelte borger. I aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2008 indgår aktiv inddragelse af medarbejdere og borgere som ét af en række principper for god decentral styring. I Regeringens oplæg til kvalitetsreform indgår temaet Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar. Ved at fastholde borger- og brugerinddragelse som tværgående indsats forholder Gentofte Kommunalbestyrelse sig aktivt hertil.

13 GENTOFTE-PLAN 2008 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER 13 Eksternt samarbejde med andre offentlige organisationer og med private leverandører Det er et mål for Gentofte Kommunalbestyrelse, at der løbende sker effektivisering i den kommunale opgaveløsning. Et af midlerne hertil er anvendelse og udvikling af det eksterne samarbejde. Det er Gentofte Kommunalbestyrelses ønske, at Gentofte Kommune samarbejder med andre offentlige myndigheder og private leverandører om at udvikle opgaveløsningen for både drifts- og anlægsopgaver. Det eksterne samarbejde kan fremme effektiviteten ved at kommunen indhøster gode eksterne erfaringer og ved at kommunen konkurrenceudsætter opgaver. Konkurrenceudsættelse via udbud kan føre til forskellige typer af samarbejde mellem Gentofte Kommune og den private samarbejdspartner. Gentofte Kommune arbejder aktivt med at sikre, at nye samarbejdsformer med private aktører anvendes på en hensigtsmæssig måde, herunder partnering og offentlig- private partnerskaber. Gentofte Kommunes udbudspolitik indeholder Kommunalbestyrelsens overordnede holdninger til brug af udbud og i hvilket omfang udbud anvendes. Desuden indeholder udbudspolitikken principper for, hvordan udbud gribes an i kommunen. Formålet med konkurrenceudsættelse og eksternt samarbejde er at skabe merværdi for borgerne. Offentlige samarbejder anvendes allerede. Med kommunalreformen får Gentofte Kommune en række opgaver, hvis karakter indbyder til løsning i samarbejde med andre offentlige myndigheder, det kan f.eks. være specialundervisning, sundheds- og trafi kområdet. Gentofte Kommune vil derfor udbygge og styrke samarbejdet med andre kommuner i årene fremover. Som en del af aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2008 indgår fokus på indkøb og øget konkurrenceudsættelse. I aftalen fastholder Regeringen og KL målsætningen om at øge andelen af konkurrenceudsatte opgaver til 25% af opgaverne i 2010 opgjort med udgangspunkt i privatleverandør-indikatoren (PLI). Det er Kommunalbestyrelsens hensigt, at Gentofte Kommunes PLI i 2010 ligger på minimum 25. I aftalen for 2008 er der enighed mellem Regeringen og KL om at arbejde med en indikator for konkurrenceudsættelse, der tager højde for situationer, hvor et område har været konkurrenceudsat, og hvor kommunen vinder opgaven. Kommunalbestyrelsen bakker op om dette initiativ.

14 14 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER GENTOFTE-PLAN 2008 Indgangen til det offentlige digitalisering af borgerbetjeningen Kommunalreformen har givet kommunerne en central rolle som borgernes indgang til den offentlige sektor. Den politiske og administrative organisering og styring af borgerbetjeningen i kommunerne bliver en af de vigtigste opgaver. Gentofte Kommune skal være borgernes hovedindgang til den offentlige sektor, og det skal bl.a. foregå ved fortsat fokus på digitalisering af borgerbetjeningen. Kommunen vil i 2008 videreudvikle Genvej som samler al relevant kommunikation til og fra kommunen i ét personligt og sikkert digitalt rum. Digitalt understøttet borgerservice Der fokuseres i de kommende år på 3 indsatsområder indenfor den del af den digitale strategi , der omhandler den digitalt understøttede borgerservice: 1. Offensiv prioritering og udvikling af digitale kanaler og løsninger, der sikrer borgerne reel nytteværdi Borgernes berettigede forventninger til selvbetjeningsløsninger er at kunne blive serviceret digitalt fra start til slut af en given proces. Der skal i den kommende periode sættes fokus på at skabe reelle selvbetjeningsløsninger, der giver borgerne reel nytteværdi, og som tilbyder mere og andet end de nuværende blanketløsninger. 2. Udbygning og videreudvikling af Genvej ( Borgerens digitale rum ) Kommunen har i starten af 2007 lanceret 1. version af Genvej, som er et tilbud til den enkelte borger i kommunen om i et personligt og sikkert digitalt rum at kunne få et samlet overblik over al relevant information og kommunikation til og fra kommunen. Hver enkelt borger i Gentofte skal her kunne samle informationer indenfor egne interesseområder og kunne følge udviklingen i alle sine mellemværender med kommunen. Genvej skal i den kommende periode videreudvikles med nye kommunale faciliteter, ligesom den skal udvikles til at være en indgang til hele det offentlige rum, så den enkelte borger kan nøjes med at modtage og afgive alle oplysninger til det offentlige ét enkelt sted. 3. Inddragelse af borgere, brugere og samarbejdsparter både som individer og som netværk understøttet af digitale værktøjer. Bedre borgerservice forudsætter, at vi inddrager borgere, brugere og samarbejdsparter i designet og løsningen af opgavevaretagelsen, jf. Kommunalbestyrelsens indsatsområde om borger og brugerinddragelse. Digital understøttelse af brugerinddragelse udvider, forenkler og forbedrer kommunens kommunikationskanaler, og den digitale understøttelse kan være både elektronisk dialog med den enkelte borger, oprettelse af fælles elektroniske arbejdsrum og nye andre elektroniske kommunikationsformer.

15 GENTOFTE-PLAN 2008 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER 15 Kvalitetsreformen Den næste store udfordring for det danske samfund udspringer af den virkelighed vi oplever i dag. Den offentlige sektor stilles overfor krav om velfærdsydelser fra stadig mere krævende borgere. Presset stiger i takt med, at samfundet generelt bliver rigere, og borgerne forventer mere af ydelserne. Langt fl ere vil kræve velfærdsydelser i takt med, at de store årgange bliver ældre og de nye generationer bliver større. Udfordringerne bliver ikke mindre af, at der er færre og færre hænder til at levere den nødvendige velfærd. Kvalitetsreformens budskab er, at kvalitet opnås gennem samarbejde og nytænkning, dels for at udnytte alle forhåndenværende ressourcer og udnytte dem optimalt, og dels for at sætte fokus på det vigtige nemlig borgerens møde med det offentlige. Ressourcerne er ikke alene offentlige, men kan være både fra den private sektor og den frivillige sektor. Samarbejdet mellem sektorerne skal sikre den nødvendige sammenhæng, der kræves for at levere god kvalitet med borgerne i centrum. Med Kvalitetsreformen vil Kommunalbestyrelsen sætte yderligere og fælles fokus på, hvad der skal til, for at skabe den bedste velfærd for borgerne. Kvalitetsreformen koncentrerer sig om omsorgssektoren, forstået som børneområdet, social og ældreområdet samt sundhedsområdet, men aktualiserer i virkeligheden hele den offentlige sektor. Reformen omhandler således hele den offentlige sektor, og derfor er det væsentligt for Kommunalbestyrelsen, at kommunen har fælles fokus på de generelle elementer, samt de mere konkrete elementer og krav som udspringer af selve reformen. Ideen om at skabe mest og bedst velfærd er naturligvis ikke ny. Kommunalbestyrelsen har allerede fokus på metoder og organiseringer, som drøftes i forbindelse med kvalitetsreformen, og der arbejdes allerede med dem mange steder i kommunen i dag. Reformen bidrager yderligere med fokus på de ting der kan gøres, og lægger vægt på videndeling, brugerdreven velfærd, fleksibel velfærd og optimal service. Det kalder bl.a. på uddannelse af både ledere og medarbejdere, nye samarbejder, netværk og driftspartnerskaber på tværs af sektorer, fleksibel lovgivning og rummelige mål der sikrer det lokale ledelsesrum og meget mere. Med Kvalitetsreformen vil Kommunalbestyrelsen sætte yderligere og fælles fokus på, hvad der skal til, for at skabe den bedste velfærd for vores borgere.

16 Idræts- og bevægelsespolitikken indgår også i Gentofte-Plan Fokus er blandt andet på at give borgerne, uanset alder, mulighed for aktivt at deltage i et sundt og aktivt liv med motion og bevægelse. Tværgående politikker og strategier Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af tværgående politikker og strategier, som tidligere er vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Afsnittet skal give overblik gennem et kort resumé af politikkerne. De tværgående politikker og strategier er rammesættende for målformuleringen i afsnittene om Mål og økonomi. Afsnittet indeholder kun de tværgående politikker, dvs. de politikker som omhandler mere end et målområde, som f.eks. Børne- og Ungepolitikken. Sektorpolitikker mv. er ikke medtaget. Idræts og bevægelsespolitik Overordnet vision Visionen beskriver vores fremtidsplaner, hvor vi gerne vil hen og i hvilken retning vi arbejder. Visionen følger kommuneplanens 12 årlige rytme og løber derfor indtil år 2016, hvor den vil blive taget op til revision. Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som fi ndes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter. Gentofte Kommune vil udmærke sig ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret eliteidræt. Borgerne skal, uanset alder, have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med idræt, motion og bevægelse. Eliteidræt Eliteidræt er defineret som ikke-kommerciel topidræt organiseret i lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 15 foreninger og anslået 300 aktive, hvor ca. 100 er under 18 år. Målsætninger Faciliteter til foreningsbaseret eliteidræt skal forbedres i dialog med de aktive udøvere, idrætsorganisationer og nabokommuner.

17 GENTOFTE-PLAN 2008 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 17 Gentofte Kommune vil indgå i et samarbejde om at udvikle rammerne for eliteklubber og -udøvere, så de mindst kan fastholde deres nuværende nationale niveau (2005). Talentudvikling for eliteudøvere under 18 år i kommunen skal styrkes. Foreningsidræt Foreningsidræt er defi neret som breddeidræt, hvor idræt og motion er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 70 foreninger og aktive, heraf ca under 18 år. Omkring 40 forskellige foreningsorganiserede idrætsgrene er repræsenteret. Målsætninger Forøge og forbedre faciliteter for foreningsidræt i kommunen. Styrke rådgivning om og udvikling af aktiviteter og partnerskaber mellem kommunale institutioner og foreninger. Forbedre vilkårene for foreningernes administrative opgaver. Styrke information og vejledning særligt til børn og seniorer (+ 60 år) om eksisterende og nye idrætstilbud i foreninger. Iværksætte en kvalitetsudvikling, som kan medvirke til udbredelse af sundere mad- og drikketilbud til børn og unge i idrætsforeningerne. Formidle og vejlede foreningerne om nye aktiviteter og projekter, der udbydes af idrætsorganisationer og ministerier. Bevægelse og motionsidræt Bevægelse og motionsidræt er defineret som borgeres idræts- og motionsaktiviteter uden for organiserede foreninger og omfatter både bevægelsesaktiviteter i institutioner, selvorganiseret motion og markedsbestemte tilbud i f.eks. oplysningsforbund og fitnesscentre. På landsplan anslås omkring 40 procent af befolkningen at dyrke regelmæssig selvorganiseret motion. Gentofte Kommunes borgere vurderes som minimum at være lige så aktive. Målsætninger Sikre mere motion og bevægelse for børn og unge i daginstitutioner, GFO er, fritidscentre og dagcentre. Udarbejde en strategi for og information om BevægelsesKlareOmråder (BKO) i kommunen. Kortlægge og udbygge eksisterende udendørs-arealer, hvor der er selvorganiseret motion. Styrke information om motionstilbud i kommunen i samarbejde med blandt andet oplysningsforbund. Idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper Særlige målgrupper er defineret som projektforløb eller kommunale initiativer, hvor idræt og motion bliver en central aktivitet, men hvor indsatsen anvendes i forebyggende øjemed. Det kan være en indsats rettet mod særlige aldersgrupper, generel sundhedsfremme og/eller social integration. Målsætninger Styrke viden om småbørns (0-3 år) motoriske forudsætninger for et fysisk aktivt børneliv. Fremme forebyggende projekters adgang til idrætsfaciliteter. Fortsætte udvikling af senior/ ældreidræt i samarbejde med eksisterende udbydere. Styrke partnerskaber mellem motionstilbud og idrætsprojekter, foreningsidræt og folkeoplysning i de enkelte bydele. Idræts- og bevægelsespolitikken skal evalueres primo 2008 og derefter skal målsætninger for den næste 4årige periode defineres. Disse indgår i kontraktudviklingen for området.

18 18 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2008 Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitikken skal: skabe en vedvarende dialog om værdier og idéer til det gode børne- og ungeliv i Gentofte Kommune medvirke til at sikre og højne kvaliteten i børn og unges dagligdag være en fælles indsats hvor alle involverede får mulighed for at bidrage med idéer, værdier og holdninger Børne- og Ungepolitikken blev, efter en proces med bl.a. dialog og høringsfase, vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 21. juni Børneog Ungepolitikkens fundament består af 5 værdier, som er fælles pejlemærker for arbejdet med børn og unge i Gentofte Kommune. Politikken er evalueret i 2006, og med udgangspunkt i evalueringen igangsættes der under de enkelte værdier forskellige aktiviteter og projekter. Ansvar og medbestemmelse Børn og unge er hovedpersoner i deres egen dagligdag. Børn og unge skal inddrages, og de har ret til medindfl ydelse og medansvar. Dette kommer bl.a. til udtryk via Ungerådet og Ungerådspuljen, i arbejdet med GUNG det elektroniske magasin for unge, og når børn daginstitutioner tages med på råd ved etablering af nye legepladser. Alsidig udvikling Børn og unge skal gives de bedste muligheder for at udtrykke og udvikle sig såvel intellektuelt, kulturelt som kropsligt. De mangeartede tilbud støtter børns møde med kunst og kultur, skal medvirke til at stimulere og udvikle børn og unges mange intelligenser og potentialer. Det sker ved at tilbyde kulturpakker til alle daginstitutioner og skoler, og i forbindelse med etablering af Kulturskolerne D8 samt kulturcaféen på Ungdomsskolen. Synlige og tydelige voksne Børns og unges opdragelse og udvikling er et fælles ansvar for alle voksne, der omgiver dem. Tydelige voksne betyder en anerkendelse af, at også konflikter og modsætninger giver udvikling. Der udarbejdes en startpakke til nyansatte og bestyrelser i dagsinstitutioner og skoler, der skal medvirke til, at værdierne er del af det fælles grundlag for arbejdet med børnene. Desuden igangsættes aktiviteter målrettet særlige grupper f.eks. sårbare børn og unge. Mangfoldighed Børn og unge udfordres i deres dagligdag, både intellektuelt, kulturelt og menneskeligt. Børn og unge skal opleve forskellighed som en styrke. Børn og unge skal opnå forståelse for menneskers forskellige levevilkår, både herhjemme og i andre dele af verden. Mangfoldigheden kommer til udtryk i de mange aktiviteter der igangsættes gennem Børnekulturpuljen. Sunde børn og unge Børn og unge skal tilbydes sund daglig kost, mulighed for fysisk udfoldelse samt inspirerende og udfordrende fysiske rammer. For at gøre den fysiske udfoldelse for børn og unge lettere tilgængelig, opstilles forskellige mobile legeredskaber rundt omkring i kommunen. Med projekt Legebanden sætter større børn sætter mindre børn i gang med leg og bevægelse f.eks. i skolernes frikvarter. Overalt i kommunen kan børn, unge, institutioner, skoler og foreninger fortsat benytte sig af muligheden for at komme med idéer og forslag og dermed være med til at forme Børneog Ungepolitikken. Børne- og Ungepolitikken udmøntes på skoler, i institutioner og i foreninger, hvilket bl.a. sker ved indarbejdelse af de 5 værdier i institutionernes virksomhedsplaner. Yderligere oplysninger Børne- og Ungepolitikkens Hjemmeside indeholder seneste nyt om aktiviteter og projekter.

19 GENTOFTE-PLAN 2008 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 19 Arkitekturpolitik Det er Kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal bevares og udvikles som en smuk kommune til glæde for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Bolig-, erhvervs- og centerområder skal udgøre et bymiljø af høj kvalitet hvad angår arkitektonisk udformning, indpasning og funktion. Der skal ved planlægning af ny bebyggelse tages hensyn til kommunens mange karakteristiske og bevaringsværdige bygninger og anlæg. Arkitektur skal formidles og debatteres til inspiration for både borgere og politikere. Målet er at fremme interessen for at prioritere værdiskabende arkitektonisk kvalitet. Kommunen som planmyndighed Det er et mål, med præcise men samtidig fl eksible rammer, at fastlægge de overordnede arkitektoniske retningslinier for kommunens udvikling. Arkitekturen skal derfor tilgodeses ved kommune- og lokalplanlægning. Kommunen som bygningsmyndighed Det er et mål, at arkitektonisk vurdering indgår i myndighedsbehandlingen. Rådgivning og vejledning af bygherrer og borgere medvirker til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Kommunen som bygherre Det er et mål, at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses i bygge- og anlægssager fra programoplæg til udførelse. Dette skal ske gennem faglig dialog med projekternes medvirkende og i valget af, og samarbejde med, fagligt højt kvalificerede rådgivere, entreprenører og håndværkere. Kommunen som forvalter Det er et mål at sikre de arkitektoniske kvaliteter ved drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og anlæg samt sikre at det visuelle indtryk af gadebilledet er af høj kvalitet Kommunen som støttegiver I forbindelse med bl.a. byfornyelse er det et mål at vurdere bygningens arkitektoniske udtryk og indpasning i helheden. Yderligere oplysninger Arkitekturpolitikken kan læses på kommunens hjemmeside Arkitekturpolitik Atlas over bygninger og bymiljøer med en oversigt over bevarings-værdierne i kommunen kan læses på kommunens hjemmeside Kommuneatlas Det kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal udvikles som en smuk kommune til glæde for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Dette sker både gennem bevaring af kulturarv og ved at fremme visionær og moderne arkitektur.

20 20 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2008 Strategi for lokal Agenda 21 Ifølge planloven skal Kommunalbestyrelsen inden udgangen af første halvdel af valgperioden (dvs. 2007) offentliggøre en redegørelse for sin strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. Målet med strategien er at fremme en bæredygtig udvikling i kommunen, dvs. en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. Strategien sætter fokus på fi re indsatsområder, hvis mål skal udmøntes i konkrete handlinger. De fi re indsatsområder er: Miljøbelastning og ressourceforbrug Gennem en mindsket miljøbelastning og en begrænsning af ressourceforbruget skal vi skabe en bedre miljø-tilstand for os selv og for fremtiden. En mindskelse af ressourceforbruget vil medføre en nedbringelse af forureningen, bl.a. på grund af en reduktion i affaldsmængderne. Udfordringen i fremtiden er fortsat, hvordan kommune og borgere i praksis kan mindske ressourceforbruget. Kvalitet i miljøtilsynsarbejdet skal fortsat højnes, og miljøbevidstheden blandt børn og unge skal øges. Bæredygtig byudvikling og byomdannelse En bæredygtig byudvikling og byomdannelse vil påvirke nærmiljøet og få positiv indflydelse på hverdagen. Dette er muligt ved at mindske de ulemper, der er forbundet med at bo i en by, som f.eks. forurening fra trafi k. Gentofte Kommune vil fortsat arbejde for en bæredygtig byudvikling, herunder ved at tænke bæredygtighed ind i byplanlægningen. Helhedsorienteret byplanlægning skal fremmes og opmærksomheden på tilgængeligheden for alle typer trafi kanter skal øges. Energi- og ressourcebesparende tiltag vil blive indpasset i byfornyelsesprojekter. Grønne områder og rekreative værdier Varierende grønne områder i form af parker, skove, søer og havet, bidrager til at gøre kommunen attraktiv. Ved at beskytte de grønne områder bevares også dyrenes levesteder. Den biologiske mangfoldighed forøges ved at skabe og bevare miljøer, hvor et rigt og varieret dyre- og planteliv kan trives. Driften af de grønne anlæg skal derfor stadig ske med størst mulig hensyntagen til naturen, og jord og grundvand skal beskyttes mod forurening. Inddragelse af borgere og erhvervsliv En bæredygtig udvikling fordrer, at både kommune og borgere tænker miljøet ind i dagligdagen og arbejder hen mod et bæredygtigt samfund. Agenda 21 arbejdet skal udvikles sammen med borgerne for at sikre opbakning og engagement til kommunens arbejde med at forbedre det lokale miljø. Kendskabet til Agenda 21-arbejdet blandt borgere og erhvervsliv skal fortsat øges, og disse skal inddrages aktivt i indsatsen for en bæredygtig udvikling. Strategien kan læses på Gentofte Kommunes hjemmeside (www. gentofte.dk), hvor der også fi ndes information om konkrete Agenda 21-projekter. Strategien kan desuden fås i Kommuneservice på Rådhuset. Yderligere oplysninger Strategi for lokal Agenda 21 kan læses på kommunens hjemmeside Gentofte Kommune inddrager aktivt borgere og virksomheder i en bæredygtig udvikling.

21 GENTOFTE-PLAN 2008 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 21 Digital strategi Det digitale samfund Digital Strategi angiver udviklingsretning, rammer og principper for digitalt understøttede indsatsområder i Gentofte Kommune i årene og sætter rammerne for: organisationens og de politiske beslutningstageres anvendelse og udvikling af digitale værktøjer i opgaveløsningen, og kommunens digitale samspil med kommunens borgere og samarbejdsparter. Gentofte Kommune vil med sin digitale strategi udnytte de digitale muligheder til at sikre en optimal og effektiv service og en aktiv inddragelse af borgere og brugere. Gentofte Kommunes digitale strategi har derfor følgende mål: 1. at bruge IT til at skabe integrerede og effektive ydelser og processer med udgangspunkt i borgernes og brugernes behov 2. at bruge de digitale muligheder til at gøre kommunen til borgerens foretrukne indgang til den offentlige service 3. at anvende de digitale interaktive muligheder til at styrke samarbejdet og dialogen med borgere, brugere og samarbejdspartnere 4. at anvende IT til at udvikle, effektivisere og smidiggøre vores opgaveløsning og beslutningsprocesser 5. at anvende IT til videndeling, kvalitetssikring og Best Practice For at opfylde disse mål vil forvaltningen: a. Fokusere på systematisk og løbende at nyttiggøre og forbedre de digitale muligheder b. Arbejde systematisk med at smidiggøre IT- og informationsarkitektur med fokus på integration og genanvendelse af data c. Indgå i og påvirke fællesoffentlige digitale samarbejder d. Anvende digitale dialog- og evalueringsprocesser e. Fokusere på bred forankring og ejerskab til de digitale initiativer i kommunen Gentofte Kommunes digitale indsatsområder skifter over tid i takt med politiske udviklingsønsker og udviklingstendenser i samfundet generelt. Derfor er det nødvendigt på én gang at have et langsigtet fokus, som vision, mål og midler angiver, og samtidig kunne være fleksibel i forhold til de konkrete initiativer, der igangsættes. Den digitale strategi konkretiseres derfor af en række projekter, der iværksættes inden for de kommende år med udgangspunkt i ovenstående rammer. Administrationen udarbejder konkrete projektbeskrivelser for alle projekter, der igangsættes under den digitale strategi. I dem kommende fase af den digitale strategi det vil sige det næste 1-2 år, sættes der primært fokus på følgende grupper af projekter: IT-infrastrukturprojekter Borgerrettede projekter Projekter forbundet med ledelsesinformation Nyttiggørelsesprojekter Grupperne imellem er prioriteret således, at udefrakommende forhold, som kommunen skal understøtte digitalt, prioriteres først. Til denne kategori hører nogle af de borgerrettede projekter og nogle af IT-infrastrukturprojekter. Herefter prioriteres borgerrettede projekter og endeligt prioriteres de mere indadrettede projekter, nemlig projekter forbundet med ledelsesinformation og nyttiggørelsesprojekter.

22 22 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2008 Udbudspolitik Hensigten med Gentofte Kommunes udbudspolitik er at give borgere, potentielle leverandører og medarbejdere et overblik over Kommunalbestyrelsens holdninger til og beslutninger om, hvordan udbud gribes an i kommunen. Udbudspolitikken er en generelt gældende politik, der ikke kun knytter sig til kravet i lov om servicestrategi og udfordringsret. Politikken udmønter Gentofte Kommunalbestyrelses overordnede målsætning om, at udbud (og som følge heraf udlicitering) anvendes som middel til udvikling af opgaveløsningen mhb. på at sikre eller forbedre kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen. Kriterier for udbud Politikken indebærer, at der gennemføres udbud, når En opgave vil kunne udføres af eksterne leverandører, og der er et marked som sikrer reel konkurrence om kontrakten, Der skal fi nde egnede leverandører til opgaver, kommunen ikke selv kan udføre Opgaven allerede udføres af eksterne leverandører, men ønskes konkurrenceudsat Kommunen udfordres af en privat leverandør med påstand om, at leverandøren kan udføre opgaven bedre og billigere end kommunen kan. Opgaven efter sin natur er udbudsegnet hvilket bl.a. betyder, at der ikke sker udbud af myndighedsudøvelse. Tilrettelæggelse af kommunens udbudsforretninger Med henblik på at tilsikre kvaliteten i kommunens udbudsforretninger og aftaleportefølje vedtager udbudspolitikken desuden procedurer for gennemførelsen af udbuddets forskellige faser lige fra afdækning af behovet på et konkret område til løbende kontraktopfølgning. Personalets inddragelse Udbudspolitikken fastslår desuden, at det forud for enhver udlicitering skal afklares, hvilken betydning udliciteringen får for de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver udliciteres. I disse situationer skal Kommunen i samarbejde med de berørte medarbejdere vurdere, hvorvidt der er grundlag for en overdragelse af medarbejderne til den private leverandør, eller om de i givet fald skal omplaceres i kommunen. Yderligere oplysninger Udbudspolitikken kan læses på kommunens hjemmeside

23 GENTOFTE-PLAN 2008 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 23 Integrationspolitik Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. De skal gøres selvhjulpne og selvforsørgende, så de med udgangspunkt i samfundets rettigheder og pligter kan yde deres bidrag som nye borgere i Gentofte Kommune. Integrationen skal tilrettelægges, så nye fl ygtninge/ indvandrere kan føle sig velkomne i Gentofte Kommune. Modtagelse i Gentofte Kommune Nye fl ygtninge og indvandrere skal modtages, således at de kan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. af fl ygtninge og indvandrere allerede ved optagelse i skolen har de samme sproglige forudsætninger som danske børn for at kunne deltage i klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter. Undervisning af tosprogede elever Undervisningen af tosprogede elever skal organiseres med henblik på en målbevidst integration i det danske samfund og undervisningssystem. Sundhed Flygtninge/indvandrere, der kommer hertil, skal have orientering om det danske sundhedssystem, samt tilbud om relevante forebyggende tiltag og behandling for fysiske og psykiske sygdomme på lige fod med kommunens øvrige borgere. øvrige borgere adgang til information om det danske samfund og mulighed for frit at deltage aktivt i kultur- og fritidslivet. Yderligere oplysninger Integrationspolitikken kan læses på Gentofte Kommunes hjemmeside Modtagelsen skal tilrettelægges således, at integrationen fra starten sigter mod at bibringe den enkelte flygtning og indvandrer viden om og forståelse for rettigheder og pligter i det danske samfund. Bolig til flygtninge Flygtninge skal bo i passende boliger fordelt over hele kommunen. Lovgivning: Nyankomne fl ygtninge kan midlertidigt boligplaceres, men skal have tilbudt en permanent bolig snarest muligt efter ankomsten til kommunen. Danskundervisning Flygtninge og indvandrere skal lære dansk, så de kan indgå i det almindelige samfunds- og arbejdsliv, idet gode danskkundskaber er en forudsætning for integration. Sprogstimuleringstilbud til tosprogede småbørn 3-6 årige Gentofte Kommunes mål er, at børn Arbejdsmarkedet Det er Gentofte Kommunes mål, at alle fl ygtninge og indvandrere i Gentofte Kommune i den erhvervsaktive alder har en tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til den, der er normal for den erhvervsaktive del af Gentofte Kommunes befolkning. Ældre Ældre fl ygtninge/indvandrere skal på lige fod med andre ældre borgere i Gentofte Kommune sikres en tryg og værdig alderdom. Det frivillige arbejde Lokale frivillige kræfter inddrages i størst muligt omfang i integrationsarbejdet som et supplement til det professionelle arbejde. Kultur- og fritidstilbud I erkendelse af, at integration er en gensidig og aktiv proces, hvor flygtninge og indvandrere har et medansvar for egen integration, tilbydes disse sammen med kommunens

24 24 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2008 Gentofte ønsker at udarbejde en Grøn Strukturplan for at skabe sammenhænge imellem byrum og grønne områder. Grøn struktur Gentofte Kommunes grønne struktur nær store skoveområder samt beliggenheden ved Øresund indgår som et væsentligt element i kommunens overordnede strategi for den fysiske plan, fordi adgangen og nærheden til grønne omgivelser har stor betydning for vores trivsel og sundhed Grøn strukturplan Gentofte ønsker at udarbejde en Grøn Strukturplan, for derved at tydeliggøre kommunens rekreative værdier og skabe fysiske sammenhænge imellem byrum og grønne områder. Planen skal beskrive rammerne for den overordnede grønne planlægning og samtidig pege på potentielle udviklingsmuligheder. En sammenhængende grøn struktur vil forbedre mulighederne for friluftsliv, naturkontakt og motion i hverdagen. Den grønne struktur i Gentofte består foruden de mange kommunale og statslige grønne arealer, de private haver også af stier og veje med vejtræer. Her er beplantningen langs vejene af stor betydning for, at kommunen opfattes som en grøn og frodig kommune. Nærheden til værdifulde landskaber og smuk natur er af stor betydning. De mange søer samt beliggenheden ved Øresund understreger kommunens varierede og naturgivne herlighedsværdier. Karakterfulde alléer som Jægersborg Allé samt plantninger på villavejene udvider og sammenbinder på en gang de grønne og rekreative enkeltområder i en overordnet sammenhængende grøn struktur. Kommuneplanen tager første skridt i retning af, at styrke den grønne planlægning ved fremover at indtænke udvikling af den grønne struktur på det strategiske niveau i kommunens fysiske planlægning for at sikre en bæredygtig udviklingen af de grønne rekreative muligheder i Gentofte. Mål Den fremtidige byudvikling vil fortrinsvis ske ved omdannelse af eksisterende gamle byområder. For at denne byudvikling ikke skal ske på bekostning af, men i samklang med de grønne kvaliteter kræves der et godt overblik over kommunens samlede grønne struktur. Det strategiske mål er, at væsentlige grønne arealer og sammenhænge bliver bevaret, markeret og udbygget. Det overordnede mål for kommunens grønne områder er at sikre og videreudvikle områdernes kvaliteter, såvel de havekunstneriske som de natur- og miljømæssige. De nye opgaver vedr. beskyttelse af fredede områder og naturtyper prioriteres højt, herunder bidrag til genopretning af natur og forbedring af kvaliteten af vandet i kommunens søer, vandløb og kystnære vande. Den øgede interesse for kvalitet i omgivelserne indebærer et stigende pres på de attraktive og markant beliggende arealer i Gentofte med tilgrænsende landskaber. En grøn strukturplan vil være en vigtig forudsætning for en rationel, økonomisk og bæredygtig udvikling af det almene grønne og blå rekreative potentiale i og ved kommunen. Målet er, at Gentoftes borgere sikres og har god adgang til grønne områder med stor variation og høj kvalitet.

25 GENTOFTE-PLAN 2008 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 25 Nesa-strategi Strategien for anvendelsen af midlerne fra salget af aktierne i NESA består af 12 fokusområder. Fokusområderne indeholder en lang række tiltag til forbedringer af den kommunale service og investeringer i fremtiden, som vil give kommunen tidssvarende faciliteter, bygninger og infrastruktur og som er grundlaget for en fremtidig effektiv drift af høj kvalitet og lav skat. Fokusområderne er vist i faktaboksen. Fokusområderne blev valgt efter indgående drøftelser i 2004 i Kommunalbestyrelsen om en langsigtet og ansvarlig strategi for, hvordan NESA-pengene skal anvendes. Drøftelserne i Kommunalbestyrelsen blev i 2005 fulgt op af en række borgerdialogmøder om oplægget til strategi for anvendelse af NESA-midlerne. For at sikre en forsat god og fornuftig anvendelse af Nesa-midlerne bliver fokusområderne løbende tilpasset på baggrund af nye behov og udviklinger samt den fortsatte dialog med brugere og borgere. Strategien for anvendelsen bygger på følgende principper: Anvendelsen skal være til gavn og glæde for kommunens nuværende og fremtidige borgere Anvendelsen skal bruges på aktiviteter, som er med til at sikre en effektiv drevet kommune med højt serviceniveau også i fremtiden, og som ikke resulterer i væsentlige stigninger i de årlige driftsudgifter Gentofte Kommune optager ikke lån til finansiering af store anlægsaktiviteter konkret betyder det, at en del af NESA-pengene er anvendt på ekstraordinær indfrielse af lån, og at der som udgangspunkt ikke optages nye lån Der skal være en restkapital på 300 mio. kr. i 2016 Fokusområder Idræts- og fritidsfaciliteter Gader, veje og fortove m.m. Kommunens bygninger Byens rum Kloakker og vand Skoler m.v. Ældre Bedre tilværelse for svage grup- per i samfundet Børn og Unge Kultur Digitale Samfund Nedsættelse af skatten Strategien for anvendelsen af midlerne fra salget af aktierne i NESA skal være til gavn og glæde både for kommunens nuværende og fremtidige borgere.

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Titel: Gentofte-Plan 2013 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2012 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 375 stk Forsidefoto: Hellerup Strandpark

Titel: Gentofte-Plan 2013 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2012 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 375 stk Forsidefoto: Hellerup Strandpark GENTOFTE-PLAN 213 Titel: Gentofte-Plan 213 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 212 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 375 stk Forsidefoto: Hellerup Strandpark I tabeller kan afrunding medføre, at

Læs mere

Titel: Gentofte-Plan 2014 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2013 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 150 stk

Titel: Gentofte-Plan 2014 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2013 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 150 stk GENTOFTE-PLAN 214 Titel: Gentofte-Plan 214 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 213 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 15 stk I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summerer til totalen.

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forslag til Gentofte-Plan 2015. 1. behandling KB 15. september

Forslag til Gentofte-Plan 2015. 1. behandling KB 15. september Forslag til Gentofte-Plan 2015 1. behandling KB 15. september Indledning 3 Vision, tværgående politikker og strategier 8 Generelle forudsætninger og rammer 28 Kommunens økonomi, 30 Budgetforudsætninger,

Læs mere

Titel: Gentofte-Plan 2015. Gentofte Kommune er udpeget til Årets Ungdomskommune 2015 Foto: Gentofte Sportspark

Titel: Gentofte-Plan 2015. Gentofte Kommune er udpeget til Årets Ungdomskommune 2015 Foto: Gentofte Sportspark GENTOFTE-PLAN 215 Titel: Gentofte-Plan 215 Gentofte Kommune er udpeget til Årets Ungdomskommune 215 Foto: Gentofte Sportspark Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 214 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag:

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune Det hele menneske Integrationspolitik Gentofte Kommune Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 I nedenstående skema er det illustreret hvilke opgaveområder, der er flyttet fra

Læs mere

FORSLAG TIL GENTOFTE-PLAN 2016

FORSLAG TIL GENTOFTE-PLAN 2016 FORSLAG TIL GENTOFTE-PLAN 2016 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER VISION FOR GENTOFTE KOMMUNE Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: Dette afsnit

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Ungdomsskolen

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Ungdomsskolen Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Ungdomsskolen 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...3 3.0 Den faglige ramme...4 4.0 Institutionsrammen...5 5.0 Den administrative

Læs mere

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere