Brandforvaltning af tørbundsgræsland - gravhøje som objekt Projektansøgning til Det Kommunale Momsfond

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brandforvaltning af tørbundsgræsland - gravhøje som objekt Projektansøgning til Det Kommunale Momsfond"

Transkript

1 Brandforvaltning af tørbundsgræsland - gravhøje som objekt Projektansøgning til Det Kommunale Momsfond Af Seniorforsker cand. scient. Anna Bodil Hald Naturkonsulent i Natlan samt Frivillig naturplejer mail: tlf ; Naturen forarmes. Det skader befolkningens naturoplevelser, bosætning og turisme i Danmark En hurtig og billig forvaltningsmetode betyder, at mere natur kan plejes for de samme penge Foto 1. Mange gravhøje har artsfattig og kedelig natur. Om kort tid er de sidste individer af karakteristiske arter forsvundet. Foto Jernhatten. Forårs afbrænding gennem godt 50 år har sikret en blomstrende gravhøj. Foto Maglehøj. Projekt ideen er anvendelig i alle kommuner. Jeg har fået respons fra mange kommuner på grundlag af artikler om emnet. Jeg har aftaler om forsøgshøje på plads. Projektet har derfor en god fremkommelighed. Sammendrag Naturen kvæles i dag af biomasse fra få, hurtigt voksende og næringskrævende arter, hvorfor naturen bliver mere forarmet og kedelig, og 2010-målene for kommunerne om at standse tilbagegangen i biologisk mangfoldighed bliver vanskeligt at nå. Naturen mangler forvaltning. Men der mangler viden om og dokumentation af gode, billige og effektive metoder til at forvalte sådanne naturområder. Der er behov for flerstrengede forvaltningsmetoder inkl. hurtig afbrænding. Hvor kommunerne i dag forvalter gravhøje, sker det med en bekostelig metode: Slåning med le eller buskrydder, sammenrivning af biomasse til fjernelse eller afbrænding på naboareal. Derfor er det kun få af de mange gravhøje, der forvaltes. Afbrænding (brandforvaltning) er en hurtig og billig metode, som med god begrundelse forventes at give gode naturmæssige 1

2 resultater for tør græsland, dvs. overdrev og overdrevslignende vegetationstyper som på gravhøje. Afbrænding benyttes i dag til forvaltning af hede, hvorfra der foreligger en grundig dokumentation og erfaring. Naturmæssige effekter af afbrænding af tør græsland i tempereret klima er derimod udokumenteret. Nærværende projekt har til formål at bidrage til dokumentation af botaniske effekter af en brandforvaltning af tør græsland. Brandforvaltningen vil foregå som en hurtig afbrænding i foråret. Projektet anvender overdrevsvegetation på gravhøje som forsøgsobjekt. Projektets resultater vil blive formidlet til aktører, der forvalter gravhøje og anden tør græsland, nemlig kommuner, skovdistrikter, Forsvaret og vejmyndigheder gennem artikler og via forskellige hjemmesider (deltagende kommuner, Danmarks Naturfredningsforenings naturplejenetværk, SNS s naturportal, NatLan hjemmeside). Projektet løber over 3 år og dets budget er i alt på 438 tkr, heraf søges om 400 tkr. Foto 2. Gravhøj, der plejes med sen høslæt er overvokset med græs (draphavre) og rummer stort set ikke længere de ønskede karakter arter. Foto: sommer 2006 Gravhøj, der er nyplejet med buskrydder, har en del overflade, der er fysisk beskadiget. Det er etableringssted for uønsket art som Gold Hejre i massive mængder. Foto: august 2006 Relevans Forvaltning af gravhøje og tør græsland inkl. Natura 2000 områder foregår i dag hovedsagelig i regi af kommunerne, statsskovenhederne, Forsvaret og Vejdirektoratet ud over den forvaltning, som udføres af private. Roskilde og Frederikssund kommuner har givet støtteerklæring (bilag 3). Henrik Jørgensen og Erling Krabbe (Skov- og Naturstyrelsen) har givet støtte til projektet og mener at det er af stor relevans for skovdistrikterne og Forsvarets arealer. Hans Erik Svart (Skov- og Naturstyrelsen) og Tine Skafte Nielsen (By- og Landskabsstyrelsen) har været konsulteret og har udtalt, at projektet er af stor relevans. Lektorerne Linda Bruun Jørgensen og Anne-Kristine Lauridsen, Skovskolen i Nøddebo, er interesseret i et samarbejde. På Skovskolen indgår brandforvaltning af naturen i undervisningen. Efter publiceringen af en artikel i URT (Hald & Gøtghen 2008 vedlagt som bilag 4) har vi fået flere positive respons på relevansen af projektet, bl.a. fra flere kommuner og forskningsverdenen (professor Carsten Rahbek og lektor Hans Henrik Bruun, Københavns Universitet). En artikel om emnet er publiceret i 2009 i Stads- og Havneingeniøren Teknik og Miljø. Artiklerne har været omtalt i Grønt Miljø (Gravhøjens vilde blomsterbuket. Grønt Miljø 4/2009). 2

3 Projektbeskrivelse Indledning Botaniske og ofte også kulturhistoriske overdrevsrester forekommer på mange gravhøje, der ligger hen som små refugier og trædesten i landskabet. Overdrev (tør græsland inkl. gravhøje) er et vigtigt voksested for mange plantearter fra tørre samfund og levested for sommerfugle og andre insekter f.eks. cikader, græshopper samt mus og markfirben. Overdrev er også kulturhistorie med en lang landbrugsmæssig græsningstradition, men i dag helt uden produktionsmæssig betydning på linje med heden. Overdrev og gravhøje vokser derfor i dag til - ikke bare med træer, men den artsrige vegetation af lave urter, lav, mos og græsser bliver stadig mere artsfattig på grund af akkumuleret vissent løv og de få arter, der begunstiges af næringsbelastning fra omgivelserne og gennem nedbøren (se Foto 1). Næringspåvirkning i kombination med manglende pleje øger mængden af vissent græs og konkurrencestærke arters biomasse. Nogle områder invaderes endda med invasive arter som kæmpe bjørneklo og havearter af gyldenris samt markukrudt. Den manglende forvaltning og invasive arter er ikke bare et problem for gravhøje, 3-overdrev, men også for tørbundsgræsland i Natura områder. Overdrev har også rekreativ værdi, men oplevelsen af blomster og summende insekter forsvinder i disse år. De uplejede og i græsbiomasse kvalte gravhøje er meget synlige i befolkningens hverdagslandskab. Reference lokaliteten 4. juni 17. juni 10. juli 19. september Foto 3. Referencelokalitet på forskellige tidspunkter i 2005 og 2006 efter forudgående hurtig afbrænding hvert forår i ca. 50 år. 3

4 Da overdrev i dag ikke længere har nogen landbrugsmæssig betydning, de forekommer ofte som små og isolerede enheder ligesom gravhøje og ligger i stadig større afstand fra aktive kvægbrug, er det nødvendigt at finde alternative og supplerende plejemetoder. Den nye landbrugslov indeholder plejepligt, men den sikrer kun overdrev mod nyopvækst af træer og kun hvor terrænet er egnet til en traktor, og sikrer ikke en kontinuert pleje, der fjerner vissent græs. Desuden er gravhøje ikke omfattet. Slåning af gravhøje og overdrev vil derfor i fremtiden blive eneste alternativ til afgræsning, men det er en bekostelig og besværlig metode, som heller ikke er kulturhistorisk korrekt. Slåning er tilmed farligt at udføre, hvor terrænet er stejlt som på gravhøje. Slåning er ikke uden naturmæssige problemer. Det kan ses af den pleje, der udføres på gravhøje. Ved bl.a. personlig besøg hos flere gravhøje, er det observeret, at slåningen, der i praksis udføres med buskrydder sent på sommeren/efterår, ikke nødvendigvis giver et godt resultat naturmæssigt. Uønskede arter som draphavre, bjergrørhvene og markukrudt som gold hejre trives desværre godt ved denne pleje, se Foto 2. Derimod er der noget, der tyder på, at en hurtig afbrænding i det tidlige forår er gunstig for plantelivet, se Foto 3. I dag forvaltes hedeområder med afbrænding. Herfra foreligger god dokumentation og erfaring. Afbrænding er også en mulig kommende forvaltningsmetode af tør græsland, men her mangler dokumentation. En sådan afbrænding er tilmed en hurtig og billig metode til forvaltning af tørbundsnatur. Det må med god begrundelse forventes, at de nye kommuner i deres tekniske forvaltning har medarbejdere, der har forstand på afbrænding, eller let kan få den viden, da styring af afbrænding indgår i interesserede skov- og landskabsingeniørernes uddannelse. Desuden har flere skovdistrikter og virksomheder medarbejdere, som kan give kursus. I dag afprøver Skov- og Naturstyrelsen afbrænding i forbindelse med reduktion af problemarter som bjerg-rørhvene (Vestamager), stiv kvik (Rømø), invasive havearter af gyldenris på f.eks. Vestamagers enge og på ufremkommelige vådbundområder f.eks. ved Silkeborg, men der er ikke dokumentation for afbrændingens effekt på de tørbundsarter, man gerne vil fremme med en pleje. Nærværende projektforslag har derfor til formål at afprøve brandforvaltnings-metoden med en hurtig forårsafbrænding og at vurdere effekterne på vegetationen. Målet er at beskrive en god, hurtig og billig forvaltningsmetode for tørbundsvegetation til kommunerne. Afbrænding kan også tænkes ind som en forvaltningsmetode i kombination med afgræsning især som et førstegangsindgreb til at fjerne vissent løv samt stive og grove græs-arter. Sådanne problemer forekommer bl.a. på mange strandenge med for ringe græsning i en periode. Formål med brandforvaltningsprojektet At afprøve afbrænding (hurtig afbrænding i tidligt forår) som en alternativ pleje/genopretnings-metode til at skabe gunstig bevaringstilstand på overdrev, gravhøje og anden tørbundsvegetation, hvor der dannes vissent græs, som hæmmer de fååriges og andre stationære plantearters etablering og foryngelse. At afprøve en billig metode, som også kan anvendes i naturforvaltning, hvor det af forskellige årsager er vanskeligt at pleje tørbundsvegetation med afgræsning og maskinel slåning. Som forsøgsobjekt er valgt gravhøje, fordi gravhøje er målet for plejen, forsøgsafbrænding her er let at udføre, da gravhøje mange steder er omgivet af brandbælter i form af mark med sort jord eller frisk vækst. Gravhøje huser inden for et begrænset areal flere aspekter af overdrevsvegetation på grund af deres eksponering til alle verdenshjørner. Endelig huser 4

5 gravhøje de livsstrategier (enårige, toårige og andre stationære arter), som kendertegner de arter, der har problemer med at overleve i uplejet tørbundsvegetation. Metode Som referencelokalitet vælges gravhøjen Maglehøj, Lyngerup i Hornsherred, Frederikssund Kommune. Den har været afbrændt gennem de seneste godt 50 år om foråret med et botanisk meget godt resultat, se Foto 3. Som forsøgslokaliteter udvælges mindst fire-seks forsøgshøje (f.eks. Spraglehøj i Gundsø; Højen ved gården hvor Enestehøj ligger; Tvillingehøjene ved Oppe Sundby). Disse høje huser nogle af de samme overdrevsarter, som findes og trives på referencelokaliteten, men i meget små og døende populationer. Andre og flere lokaliteter kan indgå i stedet, hvis det ønskes. Lokaliteterne og tilhørende tilladelser er gennemgået i Bilag 3. Der udvælges fælles (mest stationære) overdrevsarter, hvis fænologi og vækst følges. Der gennemføres en analyse på enkeltarters populationsdynamik som en før- og efter-metode. Forsøgslokaliteter fastlægges forsommer Forsommeren 2010 analyseres lokaliteternes vegetation rent artsmæssigt ved et par besøg i løbet af sommeren, hvor også den afbrændte referencelokalitet gennemgås. Der udvælges et antal relativt stationære, flerårige arter, hvis populationsstruktur beskrives og fotodokumenteres i permanente felter på ca. 1 m 2. For hver art opgøres ved første besøg antallet af planter, deres lokalisering i feltet og størrelse. Ved andet besøg opgøres blomstringen kvantitativt. Felterne afmærkes med korte metalstykker som højest går 10 cm ned i jorden af hensyn til kulturlagene. Felternes lokalisering måles ud i forhold til fixpunkter rundt om lokaliteterne. Fixpunkterne er fysisk lokaliserede og indmåles med GPS. Felter genfindes med metaldetektor. I foråret 2011 og 2012 dokumenteres afbrændingsforløbet af referencelokaliteten. I foråret 2011 og 2012 afbrændes reference- og forsøgslokaliteterne som beskrevet. Temperaturen under branden måles i 15 cm s dybde. Forsommeren 2011 og 2012 genanalyseres planterne i de udlagte permanente felter på sammen måde som i Krat Fladbælg Tjære Nellike Lav Scorzoner Knoldet Mjødurt Foto 4. Plantearter, der er stationære og som udvikler senile (døende) bestande, hvis der ikke er mulighed for nyetablering på åben bund. Foto biopix.dk. Med hensyn til valg af arter, huser de udvalgte lokaliteter tilsammen mindst ti karakteristiske arter (krat faldbælg, tjære-nellike, knoldet mjødurt, skov-kløver, smalbladet høgeurt, alm. gyldenris, alm. pimpinelle, due skabiose, stor knopurt, alm. knopurt, lav skorzoner, eng havre, kornet stenbræk), som også forekommer på den afbrændte referencelokalitet, se Foto 4. Det skal nok vise sig, at der er flere, da inspektionen af lokaliteterne foregik meget hurtigt og ultimo oktober Eksisterende floralister fra højene er tilsendt fra Roskilde Amt og tilsvarende lister fås fra Frederikssund Kommune. 5

6 Brandforvaltningens succes opgøres i form at de valgte arters populationsdynamiske respons, herunder især blomstring/frøsætning og nyetablering. Resultaterne generaliseres til andre overdrevsarter ud fra arternes strategier. Resultaterne vil blive publiceret i en rapport samt i formidlingsartikeler og på hjemmesider. Relevans Forvaltning af tør græsland inkl. Natura 2000 områder foregår i dag hovedsagelig i regi af kommunerne, statsskovdistrikterne, Forsvaret og Vejdirektoratet ud over den forvaltning, som udføres af private. Frederikssund og Roskilde kommuner har givet støtteerklæring og tilsagn om medvirken. Henrik Jørgensen (Skov- og Naturstyrelsen) og Erling Krabbe (Skov- og Naturstyrelsen) har givet fuld støtte til projektet og mener at det er af stor relevans for skovdistrikterne og Forsvarets arealer. Flere skovdistrikter har i øvrigt opbygget en stor praktisk ekspertise mht. forvaltning af heder med brand og vil kunne give kursus i afbrænding. Hans Erik Svart (Skov- og Naturstyrelsen) og Tine Skafte Nielsen (By- og Landskabsstyrelsen) har været konsulteret og har udtalt, at projektet er af stor relevans. Lektor, Linda Bruun Jørgensen og lektor Anne-Kristine Lauridsen, begge Skovskolen i Nøddebo, er interesseret i et samarbejde. På Skovskolen indgår brandforvaltning af naturen i undervisningen, så det må forventes, at de nye kommuner har/får medarbejdere med denne ekspertise. Efter publiceringen af en artikel i URT i december 2008 (Hald & Gøtghen 2008 vedlagt som bilag 4) har vi fået flere positive respons på relevansen af en sådan undersøgelse, bl.a. fra flere kommuner og forskningsverdenen (professor Carsten Rahbek og lektor Hans Henrik Bruun, Københavns Universitet). En artikel om emnet er publiceret i Stads- og Havneingeniøren Teknik og Miljø (Hald, A.B Brandforvaltning en kommende metode i kommunernes værktøjskasse? Teknik & Miljø 2/09). Publiceringen har været omtalt i Grønt Miljø (Gravhøjens vilde blomsterbuket. Grønt Miljø 4/2009). Gennemførlighed Alle relevante myndigheder er kontaktet og er positive over for projektet. Kulturarvstyrelsen har givet en foreløbig dispensation til projektet, Roskilde og Frederikssund kommuner har givet tilsagn om at deltage med medarbejdere til det praktiske arbejde, private lodsejere har givet tilsagn om at stille gravhøje til rådighed for forsøg. NatLan Aps., der har til huse i Forskerparken AgroParken i Tjele med Afdeling Øst på Sjælland, forventes at stå for projektledelse, projektgennemførelse og regnskab, men vi indgår gerne i en aftale med en kommune. Seniorforsker og Naturkonsulent cand. scient. Anna Bodil Hald har stor erfaring i feltforsøg med forvaltning via sit mangeårige forskningsarbejde i Danmarks Miljøundersøgelser. Hun er desuden en erfaren formidler både via arbejdet i Danmarks Miljøundersøgelser og som naturkonsulent i Natlan. ABH s publikationer, profil og populærfaglig formidling kan ses på Bilag Bilag 1. Afbrænding som naturplejemetode. Bilag 2. Gravhøje som relevant objekt. Bilag 3. Indhentede tilladelser til forsøg med gravhøje og tilsagn om kommunal medvirken Bilag 4. Artikler: URT december 2008, Teknik&Miljø 2009 og Grønt Miljø Bilag 5. Finansieringsplan Bilag 6. CV for Anna Bodil Hald 6

7 Afbrænding som naturplejemetode BILAG 1. Afbrænding i det tidlige forår som en hurtig afbrænding har visse fordele og ulemper i forhold til slåning, der normalt foregår sent på sæsonen, eller i forhold til afbrænding på andre tidspunkter. Pleje med forårsafbrænding kan foretages i én proces. Ved høslæt skal man tilbage senere for at hente høet, hvis frøene skal falde af og blive på stedet. Afbrænding fjerner vissent løv i stor udstrækning, hvilket er vanskeligt med slåning med mindre, der slås tæt på jordoverfladen og rives bagefter. Høslæt er en god vedligeholdende metode til at forhindre vissent løv, men kan ikke rydde op i dette lag. Høslæt dur heller ikke (bliver meget besværlig) på et tidspunkt hvor vegetationen har lagt sig ned. Frøene er kastet på tidspunktet for afbrænding og en let opvarmning af jordoverfladen kan trigge frøene til spiring netop på et tidspunkt, hvor der er åbnet op på bunden og vækstsæsonen starter. Afbrænding skaber de åbninger i vegetationen, som er nødvendige for at de stationære arter kan etablere sig uden dog at skade jorden fysisk med risiko for erosion, som det sker, når der anvendes buskrydder. Afbrændingen er hurtig og skader derfor ikke græstørven ilden er kun overfladisk i modsætning til et bål, der vil brænde igennem evt. underliggende græstørv. Afbrænding i det tidlige forår sker på et tidspunkt, hvor den underliggende græstørv er mest fugtig efter en vinter med regn og sne. Det er erfaret, at man umiddelbart efter at ilden har passeret kan lægge en hånd på jordoverfladen. Forårsafbrænding sker på et tidspunkt, hvor den lavere fauna er i vinterdvale og således ikke påvirkes (de får til gengæld dejlige solpladser om foråret, når de kommer frem). Entomolog dr. Henrik Enghoff, Zoologisk Museum, er blevet kontaktet, og han mente ikke, at insektverdenen vil have større problemer med en sådan forvaltning, da kun få insekter om nogen - forekommer på det tidspunkt som æg eller larver i vegetationen. Det forventes, at en afbrænding vil skabe et øget udbud af blomster til insekterne blomster, som er der hele sæsonen uden at det går ud over plejeeffekter på overdrevet. Dette i modsætning til slåning, hvis denne på længere sigt skal have en effekt. Afbrændingen foregår på et tidspunkt, hvor næringsindholdet i plantebiomassen er mindst. Metoden fjerner derfor ikke så mange næringsstoffer. De evt. frigivne næringsstoffer, som ikke sendes op med røgen, vil vaske af med regnvandet den ofte stejle hældning på gravhøje vil bevirke hurtigt afløb af vandet. Sen slæt fjerner også kun næringsstoffer i begrænset omfang og da kun hvis materialet fjernes. Jo tidligere høslæt udføres, jo mere næring fjernes der, men jo færre frø lades tilbage til de stationære plantearters etablering. Vinterafbrænding vil fjerne mere vissent løv end afbrænding på andre tidspunkter, idet vissent løv må være pakket mere end det er om efteråret/sensommer. Evt. afbrænding om sommeren er givetvis et problem ikke bare for insekter men også for planterne. Som jeg så det på et par gravhøje i sensommeren 2005, var en del af planterne (f.eks. kornet stenbræk, knoldet mjødurt, alm. knopurt) vågnet op og påbegyndt deres nyvækst efter en sommerafbrænding. Det er ikke den rette årstid for afbrænding. Pleje med afbrænding kan have sikkerhedsmæssige problemer, selv om der er tale om en kontrolleret afbrænding. En hvilken som helst landmand brænder dog marker af, når det er tørt om sommeren, så hvilke problemer kan der evt. være i naturpleje med afbrænding på et tidspunkt, hvor marken omkring er grøn? Det vil blive afklaret sammen med brandstationerne. Jeg har været forbi Gundsø Brandstation, hvor den pågældende medarbejder, jeg talt med, var positiv over for ideen. Afbrænding forventes derfor udført efter aftale med Gundsø Brandstation/Frederikssund Brandstation, der er brandmyndighed i de områder, hvor der er udvalgt forsøgslokaliteter. Endelig vil erfaringerne fra brandmesteren for referencelokaliteten Maglehøj (se nedenfor) blive inddraget. På Skovskolen indgår brandforvaltning af naturen i undervisningen, så det må forventes, at de nye kommuner har/får medarbejdere med denne ekspertise. 7

8 Gravhøje som relevant objekt Før: BILAG 2. Bilag II - Foto 1. Gravhøjene indgik som en bestanddel af overdrevene. Gravhøje ligger på toppen af bakker eller ved skrænter. Det betyder, at de ligger allerøverst i det hydrologiske system. Mange har fra gammel tid ligget i græsningslandskabet, dvs. de lå tidligere midt i overdrev (Bilag II Foto 1). Den høje beliggenhed i landskabet betyder også, at de ligger der, hvor udvaskningen af næringsstoffer har været stor, der hvor der har været sandaflejringer etc. De vilde dyr, som har gået i området, og senere husdyrene - har søgt til gravhøje for den fri udluftning her og det gode udsyn. Dyrene har i forbindelse med omkringliggende overdrev afgræsset højene. Nu og da må lynnedslag have sat det hele i brand. Spontane brande slukkes i dag med lynets hast og får ikke lov at udvikle sig. Overdrevsfloraen på gravhøje har haft alle gode muligheder: Ligget midt i et hav af de arter, der kan trives på en gravhøj, stor udvaskning fra en gravhøj - vandet løber sideværts, bortset fra de tilfælde, hvor der er en lavning på toppen efter gravrøvere. En sådan lavning kan i dag ofte erkendes gennem tilstedeværelsen af stor nælde, hindbær etc. Dyrene har bragt diasporer (formeringsorganer som frø mm.) med til gravhøjen og til dens omgivelser. Dyrene har skabt etableringssteder. Mange af de arter, der er karakteristiske for overdrev og gravhøje, er stationære flerårige overdrevsarter, der etablerer sig ved spiring. En sådan population er dynamisk, idet planter dør og nye planter kommer til. Når de er etableret, kan de overleve mange år, og ender til sidst op som en senil population. Hvis der i en lang periode ikke kommer nye planter til, vil populationen ganske langsomt dø ud. Derfor kan man over en lang årrække konstatere overdrevsarternes tilstedeværelse: Artslisten er uændret, men populationen består af gamle individer en uheldig demografi. De mangler den foryngelse, som en pleje kan give biotopen. 8

9 I dag: Bilag II - Foto 2. Dagens gravhøje er langhårede med meget vissent løv og huser kun få arter. I dag ligger mange gravhøje ligesom mindre arealer af tør græslands naturtyper - med en relikt overdrevsflora isoleret i den dyrkede mark, hvor der ikke er gunstige interaktioner længere i form gode diasporer. Kun de færreste steder afgræsses der, så højene bliver ikke længere plejet med mindre plejemyndighederne rykker ud. Tværtimod, de påvirkes af dårlige diasporer fra marken f.eks. grå bynke, gold hejre, vild kørvel og af gødning og pesticider. Gravhøj, der plejes med sen høslæt er overvokset med draphavre og rummer stort set ikke længere de karakteristiske arter. Foto: sommer 2006 Gravhøj, der er nyplejet med buskrydder, har en del overflade, der er fysisk beskadiget. God etableringssted for markukrudt som Gold Hejre. Foto: august 2006 Bilag II - Foto 3. Pleje med slåning. Få græs-arter dominerer i en uplejet stand på gravhøje (Bilag II- Foto 2 og 3). De danner vissent græs og kun de arter, der holder stand med korte udløbere, som f.eks. græs-arter, vil overleve. Populationer af stationære planter kan finde spiresteder på sydsiden, hvor tørken holder de mere konkurrencestærke arter væk og hæmmer deres vækst. Det danner åbne steder med blottet jord. 9

10 Pleje af gravhøje foregår i dag mest med slåning, da afgræsning i de fleste tilfælde ikke kan lade sig gøre. Høslæt udføres imidlertid ofte med buskrydder, og da er der tilbøjelighed til at jordlaget påvirkes fysisk (Bilag II Foto 3). Det øger risikoen for erosion af kulturdæklaget. Desuden har jeg set, at en sådan plejemetode giver gode betingelser for etablering af en problemart som gold hejre. Er der kulturhistoriske problemer ved hurtig forsøgsafbrænding af en gravhøj? De kulturhistoriske problemer drejer sig om temperaturen i ca. 15 cm s dybde på syd og østsiden, hvor der kan være urnegrave. Afbrændingen foregår imidlertid meget hurtigt. Jorden varmes ikke mere op end af en flad hånd kan lægges på jorden umiddelbart efter at ilden har passeret. Det bør om muligt dog undersøges, hvor dybt en kritisk opvarmning går. Undersøgelser på heder viser, at temperaturen i den brændende lyng godt kan være 600 grader, mens temperaturen i 2 cm s dybde er 45 grader og i 4 cm s dybde er der ingen målbar temperaturforskel som følge af den hurtige brand (kilde: S. Haaland, Lyngheden gennem årtusinder. Det europæiske hedelandskab. Syddansk Universitetsforlag). 10

11 BILAG 3. Indhentede tilladelser til forsøg med gravhøje Ejerne blev kontaktet i efteråret 2005 og er alle positive: Roskilde Kommune. Spraglehøj, Spraglehøjvej 1 tilhører Ellen Marie Olsen, Rosenhaven 17, Jyllinge plejehjem, der ejer marken tilhørende Spraglehøjgård. Hendes nevø Jørgen Knudsen, Lindebjergvej 39, 4040 Jyllinge, / er med på ideen. Knud Vest, Frederiksborgvej 541, forpagter Spraglehøjgårds jorder. Spraglehøj har en rig flora. Frederikssund Kommune. Unavngiven høj ved gården og nabo til Enestehøj, Bonderup. Henning Jensen (85 år, bor på gården). Sønnen Chr. Jensen Storhammergården, nr. 10 på samme vej, ejer de to gårde og marken med højene. Chr. Jensens er positiv. Unavngiven høj ved gården. Megen fin flora på høj og tilhørende skrænt fra gl. grusgrav, dog meget bevokset med brombær mod nordøst. Enestehøj er bevokset med træer, er gødningspåvirket og har et jagtskjul på toppen. Nogle af karakterarterne er dog til stede. Tvillingehøjene på marken tilhørende Ernst Nielsen, Maglehøj, Sundbylille, Oppe Sundbyvej nr. 6, Den største af højene er den sydligste høj. Begge høje var brændt halvvejs af ved en fejl i sommeren 2005 (sydlige halvdel). Begge høje havde nogle af de relevante karakterarter. Daværende amter: Biologerne i Roskilde Amt er med på ideen med at afprøve metoden. Frederiksborg Amt blev ikke kontaktet officielt. Kommuner: Tilsagn om medvirken fra Roskilde Kommune og Frederikssund Kommune (Bilag III). Kulturarvstyrelsen: Jeg har haft et møde den 18. april 2006 med kontorchef Erik Johansen, Fortidsmindekontoret. Tlf E. Johansen påpegede, at de er interesseret i data vedr. temperaturen i ca. 15 cm dybde på syd- og østsiden pga. evt. urnegrave. Konservatorskolen kontaktes vedr. påvirkning af evt. sten. Var enig om, at bål og den påtænkte afbrænding er to forskellige ting. Tilsyn med gravhøjes som kultur er en opgave for Kulturarvstyrelsen. Plejen er en kommunal opgave. Kulturarvstyrelsen har ved brev af 7. oktober 2006 givet en principgodkendelse til forsøget (Bilag III) Geodætisk Institut: Geodætisk Institut kontaktes vedr. evt. GI-fixpunkter på de udvalgte høje. 11

12 12

13 13

14 14

Afbrænding til pleje af tørgræsland - med gravhøje som forsøgsobjekt

Afbrænding til pleje af tørgræsland - med gravhøje som forsøgsobjekt Afbrænding til pleje af tørgræsland - med gravhøje som forsøgsobjekt Projektansøgning til Aage V. Jensens Naturfond Ansøgere: Hans Henrik Bruun, ph.d. lektor, Center for makroøkologi, Evolution og Klima,

Læs mere

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Kort notat om resultater 212 Naturkonsulent Anna Bodil Hald og lektor Hans Henrik Bruun. Der indgår i alt 7 lokaliteter i projektet. Lokaliteterne tvillingehøjene

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Afbrænding til pleje af tørgræsland med gravhøje som forsøgsobjekter. Støtte af Aage V. Jensens Naturfond. Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS,

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen Borgermøde 29. oktober 2009 19.30 21.30 Plejeplan for Storebjergfredningen 1 Dagsorden 1. Velkommen + introduktion til aftenens indhold 2. Fredningsbestemmelserne 3. Vidensindsamling 4. Områdeinddeling

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

5. Indhold og aktiviteter

5. Indhold og aktiviteter I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Overdrev på Sølvbjerghøj Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Projektet er finansieret med tilskud fra EU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Læs mere

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter

ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter side 1 Godkendt af Miljø- og Teknikudvalget 24-6- 2014 Dokument nr. : 2014-71464 Indhold Indledning... 3 Fokus på grøftekanter... 3 Planens indhold...

Læs mere

Oversigt over projektet

Oversigt over projektet Hvem er ansøger Oversigt over projektet Navn på organisation: Favrskov Kommune, Natur og Miljø Adresse: Torvegade 7, 8450 Hammel Tlf: 8964 1010 Evt. web-adresse: www.favrskov.dk : Rikke Milbak Mortensen

Læs mere

Forsøg: Gravhøjspleje med medvindsafbrænding

Forsøg: Gravhøjspleje med medvindsafbrænding Forsøg: Gravhøjspleje med medvindsafbrænding Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS og Hans Henrik Bruun, Københavns Universitet Januar 2015 Støttet af Aage V. Jensen Naturfond Gravhøje: Små og isolerede

Læs mere

Kortet angiver søens placering og udstrækning på arealet (ca. 40m x 25m). Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev. 12. oktober 2016

Kortet angiver søens placering og udstrækning på arealet (ca. 40m x 25m). Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev. 12. oktober 2016 Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev 12. oktober 2016 Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af sø Skive Kommune har d. 4. oktober 2016 modtaget ansøgning fra Bent

Læs mere

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde , Parkovsminde Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Sagsnr. 01.05.08-K08-19-15

Sagsnr. 01.05.08-K08-19-15 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Arsenalvej 55 9800 Hjørring Dato 15. januar 2016 Sagsnr. 01.05.08-K08-19-15 BY OG LANDSKAB Torvet 2 3600 Frederikssund Dispensation fra 3 i naturbeskyttelsesloven

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Græsslåningselementer

Græsslåningselementer Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 5 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Langs kørebanen Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Græsarmering Oversigter

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Plejeplan for Høje Lindebjerg

Plejeplan for Høje Lindebjerg Natur og Udvikling 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold 2.1 Beliggenhed

Læs mere

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift. Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2015 Glostrup Kommune Udgivet af: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Udgivelsesdata: 14. september 2011 Forside foto: Forekomst af kæmpebjørneklo

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR Berit Boserup Nakkedamsvej 83 4070 Kirke Hyllinge Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars 019370-2013 BYGGERI OG NATUR Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af 2 mindre vandingsvandhuller

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR RUDBÆKS BAKKE

MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR RUDBÆKS BAKKE MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR RUDBÆKS BAKKE ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR

Læs mere

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Pleje af førnbelastede rigkær med afbrænding: Dokumentation af et nyt redskab til naturpleje

Pleje af førnbelastede rigkær med afbrænding: Dokumentation af et nyt redskab til naturpleje Pleje af førnbelastede rigkær med afbrænding: Dokumentation af et nyt redskab til naturpleje Af Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS og Anders N. Michaelsen, Biomedia. Marts 2015. Formål At dokumentere

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af beskyttet mose og eng

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af beskyttet mose og eng Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af beskyttet mose og eng Et større naturområde øst for Bøvl By ønskes afgræsset. Området er ca. 11 ha. og registreret som eng og mose, med fugtige

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 3 til afgræsning af eng

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 3 til afgræsning af eng Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 3 til afgræsning af eng Et engareal på ca. 3,7 ha vest fra Grindsted by ønskes afgræsset af heste. Engen, som ønskes afgræsset, er en del af et større sammenhængende

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan Holbæk Byråd har på mødet den 18.06.2008 vedtaget nærværende indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Indsatsområdet

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...

Læs mere

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Oplæg på Økologi på tværs i kommunen,9 november 2016. Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Bo Levesen, Vejle Kommune Historien om engene Ingen bonde har nogensinde afgræsset enge og

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven TDC A/S Teglholmsgade 1-3 2450 København SV Sendt til e-mail: evn@tdc.dk og Lars.Arildslund@dk.issworld.com Den 12. maj 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Dispensation til pensling af Kæmpe-bjørneklo

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig.

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Den 1. september 2014 Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen

Læs mere

Forsvaret. naturforvalter -

Forsvaret. naturforvalter - Forsvaret som naturforvalter - Feltarbejde mellem nedslag af lysraketter og bombekratere lørdag den 5. marts 2016 v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Bioscience Kalø Oversigt over forsvarets arealer

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af 2 søer på hhv. matr. nr. 894 Stubbæk, Ensted, 680 og 41 Sdr. Hostrup Ensted.

Landzonetilladelse til etablering af 2 søer på hhv. matr. nr. 894 Stubbæk, Ensted, 680 og 41 Sdr. Hostrup Ensted. Erik Faudel Sdr Hostr Østergade 34 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 19-11-2015 Sagsnr.: 15/31597 Dok.løbenr.: 317083/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Jordløse byboere Naturkød Arbejdskraft Naturplejeforening / Græsningslaug Slagtning Dyreholder

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 Nedenfor finder du de kurser, som AGLAJA tilbyder i foråret og sommeren 2013. I år er der flere nye kurser bl.a. til Småland (sommerfugle- og sphagnumkurser) samt kursus i udarbejdelse

Læs mere

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen LandboMidtØst den 27. oktober 2011 www.natlan.dk 1 Hvorfor naturpleje? Vild natur? Grå pil Stor nælde

Læs mere

Naturpleje og Invasive planter på Anholt:

Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere