Brandforvaltning af tørbundsgræsland - gravhøje som objekt Projektansøgning til Det Kommunale Momsfond

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brandforvaltning af tørbundsgræsland - gravhøje som objekt Projektansøgning til Det Kommunale Momsfond"

Transkript

1 Brandforvaltning af tørbundsgræsland - gravhøje som objekt Projektansøgning til Det Kommunale Momsfond Af Seniorforsker cand. scient. Anna Bodil Hald Naturkonsulent i Natlan samt Frivillig naturplejer mail: tlf ; Naturen forarmes. Det skader befolkningens naturoplevelser, bosætning og turisme i Danmark En hurtig og billig forvaltningsmetode betyder, at mere natur kan plejes for de samme penge Foto 1. Mange gravhøje har artsfattig og kedelig natur. Om kort tid er de sidste individer af karakteristiske arter forsvundet. Foto Jernhatten. Forårs afbrænding gennem godt 50 år har sikret en blomstrende gravhøj. Foto Maglehøj. Projekt ideen er anvendelig i alle kommuner. Jeg har fået respons fra mange kommuner på grundlag af artikler om emnet. Jeg har aftaler om forsøgshøje på plads. Projektet har derfor en god fremkommelighed. Sammendrag Naturen kvæles i dag af biomasse fra få, hurtigt voksende og næringskrævende arter, hvorfor naturen bliver mere forarmet og kedelig, og 2010-målene for kommunerne om at standse tilbagegangen i biologisk mangfoldighed bliver vanskeligt at nå. Naturen mangler forvaltning. Men der mangler viden om og dokumentation af gode, billige og effektive metoder til at forvalte sådanne naturområder. Der er behov for flerstrengede forvaltningsmetoder inkl. hurtig afbrænding. Hvor kommunerne i dag forvalter gravhøje, sker det med en bekostelig metode: Slåning med le eller buskrydder, sammenrivning af biomasse til fjernelse eller afbrænding på naboareal. Derfor er det kun få af de mange gravhøje, der forvaltes. Afbrænding (brandforvaltning) er en hurtig og billig metode, som med god begrundelse forventes at give gode naturmæssige 1

2 resultater for tør græsland, dvs. overdrev og overdrevslignende vegetationstyper som på gravhøje. Afbrænding benyttes i dag til forvaltning af hede, hvorfra der foreligger en grundig dokumentation og erfaring. Naturmæssige effekter af afbrænding af tør græsland i tempereret klima er derimod udokumenteret. Nærværende projekt har til formål at bidrage til dokumentation af botaniske effekter af en brandforvaltning af tør græsland. Brandforvaltningen vil foregå som en hurtig afbrænding i foråret. Projektet anvender overdrevsvegetation på gravhøje som forsøgsobjekt. Projektets resultater vil blive formidlet til aktører, der forvalter gravhøje og anden tør græsland, nemlig kommuner, skovdistrikter, Forsvaret og vejmyndigheder gennem artikler og via forskellige hjemmesider (deltagende kommuner, Danmarks Naturfredningsforenings naturplejenetværk, SNS s naturportal, NatLan hjemmeside). Projektet løber over 3 år og dets budget er i alt på 438 tkr, heraf søges om 400 tkr. Foto 2. Gravhøj, der plejes med sen høslæt er overvokset med græs (draphavre) og rummer stort set ikke længere de ønskede karakter arter. Foto: sommer 2006 Gravhøj, der er nyplejet med buskrydder, har en del overflade, der er fysisk beskadiget. Det er etableringssted for uønsket art som Gold Hejre i massive mængder. Foto: august 2006 Relevans Forvaltning af gravhøje og tør græsland inkl. Natura 2000 områder foregår i dag hovedsagelig i regi af kommunerne, statsskovenhederne, Forsvaret og Vejdirektoratet ud over den forvaltning, som udføres af private. Roskilde og Frederikssund kommuner har givet støtteerklæring (bilag 3). Henrik Jørgensen og Erling Krabbe (Skov- og Naturstyrelsen) har givet støtte til projektet og mener at det er af stor relevans for skovdistrikterne og Forsvarets arealer. Hans Erik Svart (Skov- og Naturstyrelsen) og Tine Skafte Nielsen (By- og Landskabsstyrelsen) har været konsulteret og har udtalt, at projektet er af stor relevans. Lektorerne Linda Bruun Jørgensen og Anne-Kristine Lauridsen, Skovskolen i Nøddebo, er interesseret i et samarbejde. På Skovskolen indgår brandforvaltning af naturen i undervisningen. Efter publiceringen af en artikel i URT (Hald & Gøtghen 2008 vedlagt som bilag 4) har vi fået flere positive respons på relevansen af projektet, bl.a. fra flere kommuner og forskningsverdenen (professor Carsten Rahbek og lektor Hans Henrik Bruun, Københavns Universitet). En artikel om emnet er publiceret i 2009 i Stads- og Havneingeniøren Teknik og Miljø. Artiklerne har været omtalt i Grønt Miljø (Gravhøjens vilde blomsterbuket. Grønt Miljø 4/2009). 2

3 Projektbeskrivelse Indledning Botaniske og ofte også kulturhistoriske overdrevsrester forekommer på mange gravhøje, der ligger hen som små refugier og trædesten i landskabet. Overdrev (tør græsland inkl. gravhøje) er et vigtigt voksested for mange plantearter fra tørre samfund og levested for sommerfugle og andre insekter f.eks. cikader, græshopper samt mus og markfirben. Overdrev er også kulturhistorie med en lang landbrugsmæssig græsningstradition, men i dag helt uden produktionsmæssig betydning på linje med heden. Overdrev og gravhøje vokser derfor i dag til - ikke bare med træer, men den artsrige vegetation af lave urter, lav, mos og græsser bliver stadig mere artsfattig på grund af akkumuleret vissent løv og de få arter, der begunstiges af næringsbelastning fra omgivelserne og gennem nedbøren (se Foto 1). Næringspåvirkning i kombination med manglende pleje øger mængden af vissent græs og konkurrencestærke arters biomasse. Nogle områder invaderes endda med invasive arter som kæmpe bjørneklo og havearter af gyldenris samt markukrudt. Den manglende forvaltning og invasive arter er ikke bare et problem for gravhøje, 3-overdrev, men også for tørbundsgræsland i Natura områder. Overdrev har også rekreativ værdi, men oplevelsen af blomster og summende insekter forsvinder i disse år. De uplejede og i græsbiomasse kvalte gravhøje er meget synlige i befolkningens hverdagslandskab. Reference lokaliteten 4. juni 17. juni 10. juli 19. september Foto 3. Referencelokalitet på forskellige tidspunkter i 2005 og 2006 efter forudgående hurtig afbrænding hvert forår i ca. 50 år. 3

4 Da overdrev i dag ikke længere har nogen landbrugsmæssig betydning, de forekommer ofte som små og isolerede enheder ligesom gravhøje og ligger i stadig større afstand fra aktive kvægbrug, er det nødvendigt at finde alternative og supplerende plejemetoder. Den nye landbrugslov indeholder plejepligt, men den sikrer kun overdrev mod nyopvækst af træer og kun hvor terrænet er egnet til en traktor, og sikrer ikke en kontinuert pleje, der fjerner vissent græs. Desuden er gravhøje ikke omfattet. Slåning af gravhøje og overdrev vil derfor i fremtiden blive eneste alternativ til afgræsning, men det er en bekostelig og besværlig metode, som heller ikke er kulturhistorisk korrekt. Slåning er tilmed farligt at udføre, hvor terrænet er stejlt som på gravhøje. Slåning er ikke uden naturmæssige problemer. Det kan ses af den pleje, der udføres på gravhøje. Ved bl.a. personlig besøg hos flere gravhøje, er det observeret, at slåningen, der i praksis udføres med buskrydder sent på sommeren/efterår, ikke nødvendigvis giver et godt resultat naturmæssigt. Uønskede arter som draphavre, bjergrørhvene og markukrudt som gold hejre trives desværre godt ved denne pleje, se Foto 2. Derimod er der noget, der tyder på, at en hurtig afbrænding i det tidlige forår er gunstig for plantelivet, se Foto 3. I dag forvaltes hedeområder med afbrænding. Herfra foreligger god dokumentation og erfaring. Afbrænding er også en mulig kommende forvaltningsmetode af tør græsland, men her mangler dokumentation. En sådan afbrænding er tilmed en hurtig og billig metode til forvaltning af tørbundsnatur. Det må med god begrundelse forventes, at de nye kommuner i deres tekniske forvaltning har medarbejdere, der har forstand på afbrænding, eller let kan få den viden, da styring af afbrænding indgår i interesserede skov- og landskabsingeniørernes uddannelse. Desuden har flere skovdistrikter og virksomheder medarbejdere, som kan give kursus. I dag afprøver Skov- og Naturstyrelsen afbrænding i forbindelse med reduktion af problemarter som bjerg-rørhvene (Vestamager), stiv kvik (Rømø), invasive havearter af gyldenris på f.eks. Vestamagers enge og på ufremkommelige vådbundområder f.eks. ved Silkeborg, men der er ikke dokumentation for afbrændingens effekt på de tørbundsarter, man gerne vil fremme med en pleje. Nærværende projektforslag har derfor til formål at afprøve brandforvaltnings-metoden med en hurtig forårsafbrænding og at vurdere effekterne på vegetationen. Målet er at beskrive en god, hurtig og billig forvaltningsmetode for tørbundsvegetation til kommunerne. Afbrænding kan også tænkes ind som en forvaltningsmetode i kombination med afgræsning især som et førstegangsindgreb til at fjerne vissent løv samt stive og grove græs-arter. Sådanne problemer forekommer bl.a. på mange strandenge med for ringe græsning i en periode. Formål med brandforvaltningsprojektet At afprøve afbrænding (hurtig afbrænding i tidligt forår) som en alternativ pleje/genopretnings-metode til at skabe gunstig bevaringstilstand på overdrev, gravhøje og anden tørbundsvegetation, hvor der dannes vissent græs, som hæmmer de fååriges og andre stationære plantearters etablering og foryngelse. At afprøve en billig metode, som også kan anvendes i naturforvaltning, hvor det af forskellige årsager er vanskeligt at pleje tørbundsvegetation med afgræsning og maskinel slåning. Som forsøgsobjekt er valgt gravhøje, fordi gravhøje er målet for plejen, forsøgsafbrænding her er let at udføre, da gravhøje mange steder er omgivet af brandbælter i form af mark med sort jord eller frisk vækst. Gravhøje huser inden for et begrænset areal flere aspekter af overdrevsvegetation på grund af deres eksponering til alle verdenshjørner. Endelig huser 4

5 gravhøje de livsstrategier (enårige, toårige og andre stationære arter), som kendertegner de arter, der har problemer med at overleve i uplejet tørbundsvegetation. Metode Som referencelokalitet vælges gravhøjen Maglehøj, Lyngerup i Hornsherred, Frederikssund Kommune. Den har været afbrændt gennem de seneste godt 50 år om foråret med et botanisk meget godt resultat, se Foto 3. Som forsøgslokaliteter udvælges mindst fire-seks forsøgshøje (f.eks. Spraglehøj i Gundsø; Højen ved gården hvor Enestehøj ligger; Tvillingehøjene ved Oppe Sundby). Disse høje huser nogle af de samme overdrevsarter, som findes og trives på referencelokaliteten, men i meget små og døende populationer. Andre og flere lokaliteter kan indgå i stedet, hvis det ønskes. Lokaliteterne og tilhørende tilladelser er gennemgået i Bilag 3. Der udvælges fælles (mest stationære) overdrevsarter, hvis fænologi og vækst følges. Der gennemføres en analyse på enkeltarters populationsdynamik som en før- og efter-metode. Forsøgslokaliteter fastlægges forsommer Forsommeren 2010 analyseres lokaliteternes vegetation rent artsmæssigt ved et par besøg i løbet af sommeren, hvor også den afbrændte referencelokalitet gennemgås. Der udvælges et antal relativt stationære, flerårige arter, hvis populationsstruktur beskrives og fotodokumenteres i permanente felter på ca. 1 m 2. For hver art opgøres ved første besøg antallet af planter, deres lokalisering i feltet og størrelse. Ved andet besøg opgøres blomstringen kvantitativt. Felterne afmærkes med korte metalstykker som højest går 10 cm ned i jorden af hensyn til kulturlagene. Felternes lokalisering måles ud i forhold til fixpunkter rundt om lokaliteterne. Fixpunkterne er fysisk lokaliserede og indmåles med GPS. Felter genfindes med metaldetektor. I foråret 2011 og 2012 dokumenteres afbrændingsforløbet af referencelokaliteten. I foråret 2011 og 2012 afbrændes reference- og forsøgslokaliteterne som beskrevet. Temperaturen under branden måles i 15 cm s dybde. Forsommeren 2011 og 2012 genanalyseres planterne i de udlagte permanente felter på sammen måde som i Krat Fladbælg Tjære Nellike Lav Scorzoner Knoldet Mjødurt Foto 4. Plantearter, der er stationære og som udvikler senile (døende) bestande, hvis der ikke er mulighed for nyetablering på åben bund. Foto biopix.dk. Med hensyn til valg af arter, huser de udvalgte lokaliteter tilsammen mindst ti karakteristiske arter (krat faldbælg, tjære-nellike, knoldet mjødurt, skov-kløver, smalbladet høgeurt, alm. gyldenris, alm. pimpinelle, due skabiose, stor knopurt, alm. knopurt, lav skorzoner, eng havre, kornet stenbræk), som også forekommer på den afbrændte referencelokalitet, se Foto 4. Det skal nok vise sig, at der er flere, da inspektionen af lokaliteterne foregik meget hurtigt og ultimo oktober Eksisterende floralister fra højene er tilsendt fra Roskilde Amt og tilsvarende lister fås fra Frederikssund Kommune. 5

6 Brandforvaltningens succes opgøres i form at de valgte arters populationsdynamiske respons, herunder især blomstring/frøsætning og nyetablering. Resultaterne generaliseres til andre overdrevsarter ud fra arternes strategier. Resultaterne vil blive publiceret i en rapport samt i formidlingsartikeler og på hjemmesider. Relevans Forvaltning af tør græsland inkl. Natura 2000 områder foregår i dag hovedsagelig i regi af kommunerne, statsskovdistrikterne, Forsvaret og Vejdirektoratet ud over den forvaltning, som udføres af private. Frederikssund og Roskilde kommuner har givet støtteerklæring og tilsagn om medvirken. Henrik Jørgensen (Skov- og Naturstyrelsen) og Erling Krabbe (Skov- og Naturstyrelsen) har givet fuld støtte til projektet og mener at det er af stor relevans for skovdistrikterne og Forsvarets arealer. Flere skovdistrikter har i øvrigt opbygget en stor praktisk ekspertise mht. forvaltning af heder med brand og vil kunne give kursus i afbrænding. Hans Erik Svart (Skov- og Naturstyrelsen) og Tine Skafte Nielsen (By- og Landskabsstyrelsen) har været konsulteret og har udtalt, at projektet er af stor relevans. Lektor, Linda Bruun Jørgensen og lektor Anne-Kristine Lauridsen, begge Skovskolen i Nøddebo, er interesseret i et samarbejde. På Skovskolen indgår brandforvaltning af naturen i undervisningen, så det må forventes, at de nye kommuner har/får medarbejdere med denne ekspertise. Efter publiceringen af en artikel i URT i december 2008 (Hald & Gøtghen 2008 vedlagt som bilag 4) har vi fået flere positive respons på relevansen af en sådan undersøgelse, bl.a. fra flere kommuner og forskningsverdenen (professor Carsten Rahbek og lektor Hans Henrik Bruun, Københavns Universitet). En artikel om emnet er publiceret i Stads- og Havneingeniøren Teknik og Miljø (Hald, A.B Brandforvaltning en kommende metode i kommunernes værktøjskasse? Teknik & Miljø 2/09). Publiceringen har været omtalt i Grønt Miljø (Gravhøjens vilde blomsterbuket. Grønt Miljø 4/2009). Gennemførlighed Alle relevante myndigheder er kontaktet og er positive over for projektet. Kulturarvstyrelsen har givet en foreløbig dispensation til projektet, Roskilde og Frederikssund kommuner har givet tilsagn om at deltage med medarbejdere til det praktiske arbejde, private lodsejere har givet tilsagn om at stille gravhøje til rådighed for forsøg. NatLan Aps., der har til huse i Forskerparken AgroParken i Tjele med Afdeling Øst på Sjælland, forventes at stå for projektledelse, projektgennemførelse og regnskab, men vi indgår gerne i en aftale med en kommune. Seniorforsker og Naturkonsulent cand. scient. Anna Bodil Hald har stor erfaring i feltforsøg med forvaltning via sit mangeårige forskningsarbejde i Danmarks Miljøundersøgelser. Hun er desuden en erfaren formidler både via arbejdet i Danmarks Miljøundersøgelser og som naturkonsulent i Natlan. ABH s publikationer, profil og populærfaglig formidling kan ses på Bilag Bilag 1. Afbrænding som naturplejemetode. Bilag 2. Gravhøje som relevant objekt. Bilag 3. Indhentede tilladelser til forsøg med gravhøje og tilsagn om kommunal medvirken Bilag 4. Artikler: URT december 2008, Teknik&Miljø 2009 og Grønt Miljø Bilag 5. Finansieringsplan Bilag 6. CV for Anna Bodil Hald 6

7 Afbrænding som naturplejemetode BILAG 1. Afbrænding i det tidlige forår som en hurtig afbrænding har visse fordele og ulemper i forhold til slåning, der normalt foregår sent på sæsonen, eller i forhold til afbrænding på andre tidspunkter. Pleje med forårsafbrænding kan foretages i én proces. Ved høslæt skal man tilbage senere for at hente høet, hvis frøene skal falde af og blive på stedet. Afbrænding fjerner vissent løv i stor udstrækning, hvilket er vanskeligt med slåning med mindre, der slås tæt på jordoverfladen og rives bagefter. Høslæt er en god vedligeholdende metode til at forhindre vissent løv, men kan ikke rydde op i dette lag. Høslæt dur heller ikke (bliver meget besværlig) på et tidspunkt hvor vegetationen har lagt sig ned. Frøene er kastet på tidspunktet for afbrænding og en let opvarmning af jordoverfladen kan trigge frøene til spiring netop på et tidspunkt, hvor der er åbnet op på bunden og vækstsæsonen starter. Afbrænding skaber de åbninger i vegetationen, som er nødvendige for at de stationære arter kan etablere sig uden dog at skade jorden fysisk med risiko for erosion, som det sker, når der anvendes buskrydder. Afbrændingen er hurtig og skader derfor ikke græstørven ilden er kun overfladisk i modsætning til et bål, der vil brænde igennem evt. underliggende græstørv. Afbrænding i det tidlige forår sker på et tidspunkt, hvor den underliggende græstørv er mest fugtig efter en vinter med regn og sne. Det er erfaret, at man umiddelbart efter at ilden har passeret kan lægge en hånd på jordoverfladen. Forårsafbrænding sker på et tidspunkt, hvor den lavere fauna er i vinterdvale og således ikke påvirkes (de får til gengæld dejlige solpladser om foråret, når de kommer frem). Entomolog dr. Henrik Enghoff, Zoologisk Museum, er blevet kontaktet, og han mente ikke, at insektverdenen vil have større problemer med en sådan forvaltning, da kun få insekter om nogen - forekommer på det tidspunkt som æg eller larver i vegetationen. Det forventes, at en afbrænding vil skabe et øget udbud af blomster til insekterne blomster, som er der hele sæsonen uden at det går ud over plejeeffekter på overdrevet. Dette i modsætning til slåning, hvis denne på længere sigt skal have en effekt. Afbrændingen foregår på et tidspunkt, hvor næringsindholdet i plantebiomassen er mindst. Metoden fjerner derfor ikke så mange næringsstoffer. De evt. frigivne næringsstoffer, som ikke sendes op med røgen, vil vaske af med regnvandet den ofte stejle hældning på gravhøje vil bevirke hurtigt afløb af vandet. Sen slæt fjerner også kun næringsstoffer i begrænset omfang og da kun hvis materialet fjernes. Jo tidligere høslæt udføres, jo mere næring fjernes der, men jo færre frø lades tilbage til de stationære plantearters etablering. Vinterafbrænding vil fjerne mere vissent løv end afbrænding på andre tidspunkter, idet vissent løv må være pakket mere end det er om efteråret/sensommer. Evt. afbrænding om sommeren er givetvis et problem ikke bare for insekter men også for planterne. Som jeg så det på et par gravhøje i sensommeren 2005, var en del af planterne (f.eks. kornet stenbræk, knoldet mjødurt, alm. knopurt) vågnet op og påbegyndt deres nyvækst efter en sommerafbrænding. Det er ikke den rette årstid for afbrænding. Pleje med afbrænding kan have sikkerhedsmæssige problemer, selv om der er tale om en kontrolleret afbrænding. En hvilken som helst landmand brænder dog marker af, når det er tørt om sommeren, så hvilke problemer kan der evt. være i naturpleje med afbrænding på et tidspunkt, hvor marken omkring er grøn? Det vil blive afklaret sammen med brandstationerne. Jeg har været forbi Gundsø Brandstation, hvor den pågældende medarbejder, jeg talt med, var positiv over for ideen. Afbrænding forventes derfor udført efter aftale med Gundsø Brandstation/Frederikssund Brandstation, der er brandmyndighed i de områder, hvor der er udvalgt forsøgslokaliteter. Endelig vil erfaringerne fra brandmesteren for referencelokaliteten Maglehøj (se nedenfor) blive inddraget. På Skovskolen indgår brandforvaltning af naturen i undervisningen, så det må forventes, at de nye kommuner har/får medarbejdere med denne ekspertise. 7

8 Gravhøje som relevant objekt Før: BILAG 2. Bilag II - Foto 1. Gravhøjene indgik som en bestanddel af overdrevene. Gravhøje ligger på toppen af bakker eller ved skrænter. Det betyder, at de ligger allerøverst i det hydrologiske system. Mange har fra gammel tid ligget i græsningslandskabet, dvs. de lå tidligere midt i overdrev (Bilag II Foto 1). Den høje beliggenhed i landskabet betyder også, at de ligger der, hvor udvaskningen af næringsstoffer har været stor, der hvor der har været sandaflejringer etc. De vilde dyr, som har gået i området, og senere husdyrene - har søgt til gravhøje for den fri udluftning her og det gode udsyn. Dyrene har i forbindelse med omkringliggende overdrev afgræsset højene. Nu og da må lynnedslag have sat det hele i brand. Spontane brande slukkes i dag med lynets hast og får ikke lov at udvikle sig. Overdrevsfloraen på gravhøje har haft alle gode muligheder: Ligget midt i et hav af de arter, der kan trives på en gravhøj, stor udvaskning fra en gravhøj - vandet løber sideværts, bortset fra de tilfælde, hvor der er en lavning på toppen efter gravrøvere. En sådan lavning kan i dag ofte erkendes gennem tilstedeværelsen af stor nælde, hindbær etc. Dyrene har bragt diasporer (formeringsorganer som frø mm.) med til gravhøjen og til dens omgivelser. Dyrene har skabt etableringssteder. Mange af de arter, der er karakteristiske for overdrev og gravhøje, er stationære flerårige overdrevsarter, der etablerer sig ved spiring. En sådan population er dynamisk, idet planter dør og nye planter kommer til. Når de er etableret, kan de overleve mange år, og ender til sidst op som en senil population. Hvis der i en lang periode ikke kommer nye planter til, vil populationen ganske langsomt dø ud. Derfor kan man over en lang årrække konstatere overdrevsarternes tilstedeværelse: Artslisten er uændret, men populationen består af gamle individer en uheldig demografi. De mangler den foryngelse, som en pleje kan give biotopen. 8

9 I dag: Bilag II - Foto 2. Dagens gravhøje er langhårede med meget vissent løv og huser kun få arter. I dag ligger mange gravhøje ligesom mindre arealer af tør græslands naturtyper - med en relikt overdrevsflora isoleret i den dyrkede mark, hvor der ikke er gunstige interaktioner længere i form gode diasporer. Kun de færreste steder afgræsses der, så højene bliver ikke længere plejet med mindre plejemyndighederne rykker ud. Tværtimod, de påvirkes af dårlige diasporer fra marken f.eks. grå bynke, gold hejre, vild kørvel og af gødning og pesticider. Gravhøj, der plejes med sen høslæt er overvokset med draphavre og rummer stort set ikke længere de karakteristiske arter. Foto: sommer 2006 Gravhøj, der er nyplejet med buskrydder, har en del overflade, der er fysisk beskadiget. God etableringssted for markukrudt som Gold Hejre. Foto: august 2006 Bilag II - Foto 3. Pleje med slåning. Få græs-arter dominerer i en uplejet stand på gravhøje (Bilag II- Foto 2 og 3). De danner vissent græs og kun de arter, der holder stand med korte udløbere, som f.eks. græs-arter, vil overleve. Populationer af stationære planter kan finde spiresteder på sydsiden, hvor tørken holder de mere konkurrencestærke arter væk og hæmmer deres vækst. Det danner åbne steder med blottet jord. 9

10 Pleje af gravhøje foregår i dag mest med slåning, da afgræsning i de fleste tilfælde ikke kan lade sig gøre. Høslæt udføres imidlertid ofte med buskrydder, og da er der tilbøjelighed til at jordlaget påvirkes fysisk (Bilag II Foto 3). Det øger risikoen for erosion af kulturdæklaget. Desuden har jeg set, at en sådan plejemetode giver gode betingelser for etablering af en problemart som gold hejre. Er der kulturhistoriske problemer ved hurtig forsøgsafbrænding af en gravhøj? De kulturhistoriske problemer drejer sig om temperaturen i ca. 15 cm s dybde på syd og østsiden, hvor der kan være urnegrave. Afbrændingen foregår imidlertid meget hurtigt. Jorden varmes ikke mere op end af en flad hånd kan lægges på jorden umiddelbart efter at ilden har passeret. Det bør om muligt dog undersøges, hvor dybt en kritisk opvarmning går. Undersøgelser på heder viser, at temperaturen i den brændende lyng godt kan være 600 grader, mens temperaturen i 2 cm s dybde er 45 grader og i 4 cm s dybde er der ingen målbar temperaturforskel som følge af den hurtige brand (kilde: S. Haaland, Lyngheden gennem årtusinder. Det europæiske hedelandskab. Syddansk Universitetsforlag). 10

11 BILAG 3. Indhentede tilladelser til forsøg med gravhøje Ejerne blev kontaktet i efteråret 2005 og er alle positive: Roskilde Kommune. Spraglehøj, Spraglehøjvej 1 tilhører Ellen Marie Olsen, Rosenhaven 17, Jyllinge plejehjem, der ejer marken tilhørende Spraglehøjgård. Hendes nevø Jørgen Knudsen, Lindebjergvej 39, 4040 Jyllinge, / er med på ideen. Knud Vest, Frederiksborgvej 541, forpagter Spraglehøjgårds jorder. Spraglehøj har en rig flora. Frederikssund Kommune. Unavngiven høj ved gården og nabo til Enestehøj, Bonderup. Henning Jensen (85 år, bor på gården). Sønnen Chr. Jensen Storhammergården, nr. 10 på samme vej, ejer de to gårde og marken med højene. Chr. Jensens er positiv. Unavngiven høj ved gården. Megen fin flora på høj og tilhørende skrænt fra gl. grusgrav, dog meget bevokset med brombær mod nordøst. Enestehøj er bevokset med træer, er gødningspåvirket og har et jagtskjul på toppen. Nogle af karakterarterne er dog til stede. Tvillingehøjene på marken tilhørende Ernst Nielsen, Maglehøj, Sundbylille, Oppe Sundbyvej nr. 6, Den største af højene er den sydligste høj. Begge høje var brændt halvvejs af ved en fejl i sommeren 2005 (sydlige halvdel). Begge høje havde nogle af de relevante karakterarter. Daværende amter: Biologerne i Roskilde Amt er med på ideen med at afprøve metoden. Frederiksborg Amt blev ikke kontaktet officielt. Kommuner: Tilsagn om medvirken fra Roskilde Kommune og Frederikssund Kommune (Bilag III). Kulturarvstyrelsen: Jeg har haft et møde den 18. april 2006 med kontorchef Erik Johansen, Fortidsmindekontoret. Tlf E. Johansen påpegede, at de er interesseret i data vedr. temperaturen i ca. 15 cm dybde på syd- og østsiden pga. evt. urnegrave. Konservatorskolen kontaktes vedr. påvirkning af evt. sten. Var enig om, at bål og den påtænkte afbrænding er to forskellige ting. Tilsyn med gravhøjes som kultur er en opgave for Kulturarvstyrelsen. Plejen er en kommunal opgave. Kulturarvstyrelsen har ved brev af 7. oktober 2006 givet en principgodkendelse til forsøget (Bilag III) Geodætisk Institut: Geodætisk Institut kontaktes vedr. evt. GI-fixpunkter på de udvalgte høje. 11

12 12

13 13

14 14

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Jordløse byboere Naturkød Arbejdskraft Naturplejeforening / Græsningslaug Slagtning Dyreholder

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Regler for afbrænding

Regler for afbrænding Regler for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Gældende for erhverv og private 3. udgave juni 2013 HAR DU TILLADELSEN I HUS? Miljøhensyn Enhver afbrænding af affald udenfor dertil godkendte

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. NaturErhvervstyrelsen Koordinationskontoret for landdistrikter og erhvervsudvikling Nyropsgade 30 1780 København K koordination@naturerhverv.dk Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011 Vedr. Høringsudtalelse

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. I har søgt om tilladelse til vægge til afskærmning i forhold til flugtskydning samt

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk Regulativ for afbrænding i Slagelse Kommune August 2009 Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk 1 1. GENERELT...3 Brandhensyn...3 Miljøhensyn...3 Hvad

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Hjortespring Naturplejeforening Jordløse byboere Naturkød Arbejdskraft Naturplejeforening / Græsningslaug/ dyreholder Slagtning

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer Lars Bisgaard Simonsen Voer Gade 11 8950 Ørsted TEKNIK OG MILJØ Dato: 2. juni 2015 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pcr@norddjurs.dk Journalnr.: 15/2809 Dispensation

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

TIPPEN SYDER II baggrund, formål, indsatsområder og målsætninger et arbejdspapir.

TIPPEN SYDER II baggrund, formål, indsatsområder og målsætninger et arbejdspapir. TIPPEN SYDER II baggrund, formål, indsatsområder og målsætninger et arbejdspapir. Partnerskabet Tippen Syder har i 2009-2013 gennemført projektet Tippen Syder. Vi ser det som en første projektperiode i

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5 Indholdsfortegnelse 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4 1.2 Forveksling med andre planter... 5 2. Forholdsregler i forhold til plantesaften... 5 3. Vejledning i bekæmpelse

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. 545 af 12/07 1991 ; Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Indholdsfortegnelse: Miljømin. Bek. nr. 545 af 12. juli 1991 Ændringer

Læs mere

Dispensationsafgørelse

Dispensationsafgørelse Dispensationsafgørelse Vejdirektoratet Dato 6. februar 2015 Sagsbehandler KAJAK Matr.nr. Flere matrikler BYGGERI OG NATUR Postadresse: Torvet 2 3600 Frederikssund Gennembrud af diger i forbindelse med

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION

NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION Generelt om sommerfugle og naturplaner Af Allan Bornø Clausen Dagsommerfugle er smukke og forholdsvise lette at observere i naturen.

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Helsingør kommune, april 2013 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fredningens formål... 3 Baggrund og beskrivelse af fredningsområdet... 3 Fredningsområdets

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

TM 44 Seminar om Hedepleje

TM 44 Seminar om Hedepleje TM 44 Seminar om Hedepleje Formål: Formålet er at udveksle erfaringer om forvaltning af indlandsheder - Dels de erfaringer der er gjort omkring metoder til genopretning i forbindelse med LIFE Hedeprojektet

Læs mere

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene Den 20. august 2014 NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder Vejdirektoratet Guldalderen 12 2640 Hedehusene Natur, Miljø og Trafik Ref.: JRA Sag: 306-2014-51222 Dok.: 306-2014-174559 Vedr. ejd.nr.: Kontakt Natur,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Dispensation til biloplag på beskyttet natur

Dispensation til biloplag på beskyttet natur Frank Nielsen Højby Autoophug A/S Nygårdsvej 54 B Tinghulevej 5 B Nygård Tinghulerne 4500 Nykøbing Sj. 4573 Højby Sendt til: hoejby@autoophug.org og hojbyautogen@mail.tele.dk Den 12. februar 2015 Dispensation

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Naturkvalitetsplan 2013-2030 www.naturogmiljoe.dk 2 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Indholdsfortegnelse Kap. 1 Indledning... 4 1.1 Naturens aktuelle tilstand

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo Bekæmpelse af kæmpebjørneklo kræver, at man vælger de rigtige bekæmpelsesmetoder, og at man gennemfører en systematisk indsats gennem flere år. Dette hæfte fortæller, hvordan du i praksis kan komme kæmpebjørneklo

Læs mere

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 30-12-2014 Sagsnr.: 13/45122 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Kendelse Søndermarken

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne.

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V Landsplanområdet J.nr. SNS-7322-00443/-00444/- 00445 Ref. pen Den 8. marts 2007 Ansøgninger om indvindingstilladelse i tidligere

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager. Sendt pr. mail: KM.regnogbyg@gmail.com

Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager. Sendt pr. mail: KM.regnogbyg@gmail.com Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Sendt pr. mail:

Læs mere