Mødelokale 3, Mødet indledes med temadrøftelse vedr. Affaldsplan. 1. Godkendelse af dagsorden / status mål MTU...

Transkript

1 Referat Miljø- og Teknikudvalget Tid Tirsdag den 30. september kl. 14:00 Sted Mødelokale 3, Mødet indledes med temadrøftelse vedr. Affaldsplan. Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden / status mål MTU /24481 Igangsættelse af arbejdet med strategisk infrastrukturplan /19563 Ansøgning om UV-behandling på Holmehaveværket, VandCenter Syd /28889 Særlig indsats for lystfiskere og lystfiskerturisme ved Helnæs Bugt /23929 Assens Kommunes deltagelse i projekt: " Lokal grøn vækst som lokomotiv for økologisk omlægning i Danmark" /23932 Nedtagning af luftkabel og etablering af jordkabel /28479 Skovrejsning - Ejendomsmæssig forundersøgelse (Lukket sag) Orientering vedr. høringsmateriale - "Den Danske Naturfond" /18315 Befordring til friskolerne /9477 Ansøgning om genoptagelse af græsslåning ved Aaruphallen /15615 Omlægning af Næsvej /19971 Chikane på Spangevej 4 i Haarby /23912 Servicevejvisning Orientering vedr. udskiftning af byporte Orientering Eventuelt...23 Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 1 af 24

2 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 30. september 2014 Referatet blev godkendt, idet punkt 10 dog blev fremrykket til behandling efter sag / status mål MTU Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller at 2. status mål 2014 inden for Miljø- og Teknikudvalget tages til efterretning. Beslutningstema: Drøftelse af 2. status mål 2014 på Miljø- og Teknikudvalgets område. Sagsfremstilling: I henhold til tids- og procesplanen for målarbejdet i 2014 udarbejdes 2. status medio september 2014 på de 11 politisk godkendte mål for Assens Kommune. Hovedkonklusionen fra 1. status i foråret var, at mange af de planlagte indsatser var godt i gang, mens der i forhold til vurdering og måling af effekt var fokus på at få udarbejdet et udgangspunkt baseline for den fremadrettede måling. Det overordnede billede af 2. status på målene er, at stort set alle planlagte indsatser er i gang. Der arbejdes målrettet med indsatserne og en del af resultaterne har i løbet af sommeren og efteråret været eller vil blive forelagt de enkelte fagudvalg. I forhold til effekt-vurderingen er man på flere områder godt på vej. De udvalgte indikatorer og redskaber følges og kan sammenholdes med baseline. På andre områder vil effektvurderingen først kunne ske senere på året, idet måleredskaberne først lige er blevet etableret. Der er dog også fortsat områder, hvor måleredskaberne endnu ikke er helt på plads. Samlet viser 2. status 2014 således at arbejdet med de udvalgte indsatser er rigtig godt i gang, og at arbejdet med at følge og dokumentere effekten af indsatserne frem mod opfyldelse af Vision 2018 er i fremdrift i forhold til 1. status i foråret. Det forventes, at den endelige status i januar 2015 vil give et endnu bedre billede af, i hvor høj grad de iværksatte indsatser skaber effekt i forhold til de opstillede effektmål i takt med, at måleredskaberne begynder at kunne give nogle pejlinger. Idet en del af målene i 2014 fortsætter ind i 2015 vil det således kunne give et godt afsæt til det fremadrettede målarbejde. Inden for Miljø- og Teknikudvalget er der formuleret 2 mål: Havn, By og Natur Infrastruktur veje, ejendomme og energi Målbeskrivelser tilføjet 1. og 2. status 2014 er vedhæftet som bilag. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 2 af 24

3 Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: MTU - Havn, by og natur MTU - Infrastruktur Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 30. september 2014 Statusorienteringen blev taget til efterretning /24481 Igangsættelse af arbejdet med strategisk infrastrukturplan Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller på vegne af Borgmesterforum Fyn: At Miljø- og Teknikudvalget anbefaler Byrådet, at tilslutte sig arbejdet med den strategiske infrastrukturplan. At Miljø- og Teknikudvalget anbefaler Byrådet, at afsætte 2,10 kr. pr. indbygger til at gennemførelse af projektet. Beslutningstema: Med afsæt i Strategi Fyn fremlægger Borgmesterforum Fyn forslag til proces for strategisk infrastrukturplan og anbefaler politikerne i Assens Kommune at tilslutte sig arbejdets igangsættelse. Sagsfremstilling: Af Strategi Fyn fremgår det, at der i 2014 skal igangsættes arbejde med en strategisk infrastrukturplan. Borgmesterforum Fyn anbefaler at kommunalbestyrelserne tilslutter sig projektets igangsættelse. Middelfart Kommune har udtrykt ønske om, at indgå i arbejdet med infrastrukturplanen, der således kan involvere samtlige fynske kommuner. Formålsbeskrivelse for den strategiske infrastrukturplan Den strategiske infrastrukturplan skal udmønte Strategi Fyns målsætninger om at øge væksten på Fyn gennem investeringer i infrastrukturen og om at skabe et bæredygtigt transportsystem. Infrastrukturplanen skal definere de strategiske principper for, dels hvordan den fynske byregion bindes effektivt sammen af infrastruktur internt, dels hvordan den fynske byregion kobles mest effektivt op på den nationale og internationale infrastruktur. Konkret skal infrastrukturplanen skabe grundlaget for at fremtidige beslutninger på infrastrukturområdet kan: Minimere rejsetiderne på Fyn, og forbedre Fyns adgang til resten af landet Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 3 af 24

4 Udnytte de fordele optimalt, som Fyn får i forbindelse med etableringen af timemodellen Skitsere byernes potentialer for at udvikle sig i samspil med forbedret kollektiv transport. Forbedre sammenhængen mellem transportformerne. Styrke cyklen som et element i den daglige pendling Politisk prioritering af større fremtidige infrastrukturinvesteringer på Fyn Organisering Borgmesterforum Fyn er politisk ansvarlig. Kommunaldirektørforum Fyn er administrativt ansvarlig. Det faglige ansvar forankres på planchefniveau. Daglig politisk og administrativ ledelse forankres i Svendborg Kommune. Arbejdet koordineres og sammenskrives i en projektgruppe bestående af 5-6 fagfolk fra kommunerne, under ledelse af projektlederen. Tre underarbejdsgrupper, der ligeledes bemandes af fagfolk fra kommuner, Fynbus og andre relevante myndigheder/organisationer Arbejdet forventes at løbe frem til udgangen af 2015 Økonomi og personaleressourcer Borgmesterforum Fyn anbefaler at kommunerne bidrager med 2,1 kr. pr. indbygger, hvilket svarer til et samlet budget på 1 mio. kr. Projektgruppen bemandes med 4-5 kommunale medarbejdere. Derudover bidrager kommunerne med fagfolk i faggrupperne. Kommune Antal indbyggere 2,1 kr. pr. indbygger Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Middelfart Lovgrundlag: Af Strategi Fyn fremgår det, at arbejdet med en strategisk infrastrukturplan skal igangsættes i Strategi Fyn er ikke en planstrategi, efter planlovens regler. Der er tale om kommunernes fælles strategiske overligger, som skal udmøntes i den fysiske planlægning gennem kommunernes planstrategier og kommuneplaner. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 4 af 24

5 Økonomi: Forudsætningen for at gennemføre arbejdet er, at der afsættes 2,10 kr. pr. indbygger. Udgiften medtages ved 3. budgetopfølgning. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Beslutningsgrundlag for igangsættelse af arbejdet Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 30. september 2014 Miljø- og Teknikudvalget godkender nedenstående. At Miljø- og Teknikudvalget anbefaler Byrådet, at tilslutte sig arbejdet med den strategiske infrastrukturplan. At Miljø- og Teknikudvalget anbefaler Byrådet, at afsætte 2,10 kr. pr. indbygger til at gennemførelse af projektet /19563 Ansøgning om UV-behandling på Holmehaveværket, VandCenter Syd Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller at der gives tilladelse til etablering af forebyggende UV-behandling på Holmehaveværket (VandCenter Syd). Beslutningstema: Der skal tages stilling til om VandCenter Syd skal have mulighed for at benytte udvidet vandbehandling (UV behandling) som forebyggende foranstaltning ved Holmehaveværket. Sagsfremstilling: VandCenter Syd har den 4. juli 2014 ansøgt om etablering af forbyggende UV-behandling på deres vandforsyningsanlæg. I Vandforsyningsplanen fremgår det, at behandling af vandet i videst mulig omfang skal begrænses til normal vandbehandling (hvor råvandet iltes og filtreres for hovedsagelig jern og mangan). UV behandling på vandforsyningsanlæg må karakteriseres som videregående vandbehandling og da kommunen ændrer sin strategi, skal sagen behandles politisk. Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at der ønskes etableret en ekstra sikkerhedsbarriere på VandCenter Syds ledningsnet, så bakterielle forureninger med kogeanbefaling i et stort område kan undgås. Ved en forurening på hovedledningsnettet vil barrieren hindre, at forureningen spredes videre på ledningsnettet. Barrieren udformes som UV-anlæg på strategiske steder af ledningsnettet. UVanlæggene vil være aktive til alle tider, men kun ved utilsigtede hændelser med bakterielle forureninger, vil den have sin virkning. Vandkvaliteten kontrolleres inden UVanlæggene, som hidtil, og der vil derfor ikke være mindsket incitament til at fokusere på vandværkshygiejnen. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 5 af 24

6 Der er udvalgt 15 strategiske steder for placering af et UV-anlæg, heraf 13 i Odense Kommune, et i Nordfyn, Kerteminde og et i Assens Kommune ved rentvandsafgang fra Holmehaveværket. Fordelen ved UV-belysning er, at den ikke giver nogen ændring i vandkvaliteten og at vandets smag ikke ændres. UV-behandlingen indføres ikke for at løse problemer med vandkvaliteten, men for at indføre en ekstra sikkerhed hos forbrugerne. Lovgrundlag: Lov om vandforsyning m.v. jf. lovbekendtgørelse nr af 30. september 2013 med senere ændringer. Økonomi: VandCenter Syd vurderer at den samlede ekstraomkostning for køb af vand fra VandCenter Syd vil udgøre ca. 10 øre/m 3. VandCenter Syd forsyner omkring 100 forbrugere i Assens Kommune (svarer til ca m 3 /år). VandCenter Syd producerer i alt ca. 9 mio. m 3 drikkevand om året. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 30. september 2014 Miljø- og Teknikudvalget godkendte efter afstemning, at der gives tilladelse til etablering af forebyggende UV-behandling på Holmehaveværket (VandCenter Syd). For stemte 5: A, O, Rie Nielsen og Henrik Mott Frandsen (V). Imod stemte 2: B og Ole Knudsen (V) /28889 Særlig indsats for lystfiskere og lystfiskerturisme ved Helnæs Bugt Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at fase 2 og fase 3 for projekt En særlig indsats for lystfiskere og lystfiskerturisme ved Helnæs Bugt godkendes og igangsættes. Beslutningstema: Fase 2 og fase 3 for projekt En særlig indsats for lystfiskere og lystfiskerturisme ved Helnæs Bugt godkendes som beskrevet i projektplanen. Sagsfremstilling: Miljø- og Teknikudvalget godkendte den 3. december 2013, ideoplæg og køreplan for projekt En særlig indsats for lystfiskere og lystfiskerturisme ved Helnæs Bugt fase 1, 2 og 3. I forbindelse med budget 2014 blev der afsat midler til en særlig indsats for lystfiskere og lystfiskerturisme ved Helnæs Bugt. Fase 1 er afsluttet. Fase 2 og fase 3 er klar til igangsættelse. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 6 af 24

7 Fase 1: Dialogmøder, kortlægning og projektbeskrivelse Der er gennemført dialogmøder med en række udvalgte interessenter (bilag 1). Interessenterne er udvalgt på baggrund af deres interesse for lystfiskerturismen, samt deres kontakt og erfaringer med lystfiskere. Dialogmøderne har givet et grundigt indblik i lystfiskernes adfærd og behov. Derudover har flere besigtigelser i området været med til at kortlægge eksisterende faciliteter (bilag 2). De udvalgte interessenter er Gl. Brydegaard, Gl. Avernæs, Fishing Lodge, Helnæs Mølle og Naturskole, Havørred Fyn, Repræsentanter for Fiskelaget af 1970, Løgismose Strand Camping og Naturstyrelsen. Fælles for alle de involverede interessenter er et ønske om øget markedsføring af Helnæs og Helnæs Bugt, samt en forbedret informations- og formidlingsindsats af faciliteterne. Derudover viste interessenterne stor interesse for mulighederne for en kanal mellem Lillebælt, ved Åkrog Bugt og Helnæs Bugt. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 7 af 24

8 Den foreslåede kanal udgraves lige nord for Agernæs Havn i en bredde af 25 m. Broen over kanalen hæves lidt i terræn, så mindre motorbåde kan passere. Derudover var der ønsker fra én eller flere interessenter om flere adgangs- og parkeringsmuligheder langs kysterne, læskure/shelters langs kysten flere og bedre toiletfaciliteter informations- og formidlingsområde ved Agernæs Havn stenrev fælles souvenir produkt et forbud mod garnfiskeri i Helnæs Bugt på samme vis, som gennemført i Odense Fjord. Fase 2: Projekter og fundraising På baggrund af fase 1, er udarbejdet en projektplan (bilag 3). Projektplanen fokuserer på følgende 3 indsatser; formidling, faciliteter og fundraising. En del af forslagene er klar til igangsættelse i 2014, mens andre forslag kræver mere omfattende planlægning og eksterne midler. Følgende konkrete forslag foreslås igangsat i 2014/2015: Formidling; Etablering af informations/formidlingscenter ved Agernæs Havn og ved Bobakker. 3-5 guidede ture i området. Udarbejdelse af formidlingskoncept for Helnæs Bugt (fælles lay-out på skilte, kortborde etc.). Faciliteter; Parkeringsplads ved dæmningen. Offentlig parkeringsplads ved Helnæs Mølle. Forbedret adgang til Klinteskoven og Havørred Fyn fiskeplads nr. 91. Shelter og bålplads ved Nabben. Shelter og bålplads ved Skovkrogen. Shelter og bålplads ved Bobakkerne. 5-8 Kaffepletter / tænkebænke (shelter/læskur/bænk) langs kysten. Fase 3: Markedsføring og projekter Fremadrettede initiativer til markedsføring, planlægning af mere vedvarende samarbejdsmuligheder, samt gennemførelse af initiativer, som det lykkes at opnå medfinansiering til er omfattet af fase 3. Konkrete projekter som forventes igangsat i 2015: Formidling; Ensartet tekstmateriale og billeder distribueres til interessenter til brug på deres egne kommunikationsmedier og portaler. Øget samarbejde omkring markedsføring med Havørred Fyn og Udvikling Fyn. Facilitet; Etablering af stenrev Fundraising; Stenrev. Kanal. Ved udgangen af 2015 evalueres projektet og afrapporteres til udvalget. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 8 af 24

9 Lovgrundlag: Naturbeskyttelsesloven. Bekendtgørelse af Lov om Kystbeskyttelse (kystbeskyttelsesloven) Økonomi: Der er afsat kr. i 2014 og kr. i Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Bilag 1 - Afrapportering af dialogmøder Bilag 2 - Kort over eksisterende faciliteter Bilag 3 - Projektplan fase 2 Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 30. september 2014 Miljø- og Teknikudvalget godkender, at fase 2 og fase 3 for projekt En særlig indsats for lystfiskere og lystfiskerturisme ved Helnæs Bugt godkendes og igangsættes /23929 Assens Kommunes deltagelse i projekt: " Lokal grøn vækst som lokomotiv for økologisk omlægning i Danmark" Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Assens Kommune deltager i projektet Lokal grøn vækst som lokomotiv for økologisk omlægning i Danmark Beslutningstema: Beslutning om Assens Kommune skal deltage i projektet Lokal grøn vækst som lokomotiv for økologisk omlægning i Danmark. Sagsfremstilling: Assens Kommune er inviteret til at deltage i projektet: Lokal grøn vækst som lokomotiv for økologisk omlægning i Danmark (se kort præsentation af projektet i bilag 1). Invitationen er sendt på vegne af Økologisk Landsforening og Arla, Thise mejeri, Friland food og Urtekram som er større virksomheder i Danmark. En del af formålet med projektet er at understøtte kommunernes eget arbejde med at beskytte natur, miljø og drikkevand gennem oplysning til landmænd og lodsejere i de udpegede områder om mulighederne ved en omlægning til økologisk drift. Arbejdet i projektet er gratis for kommunen, og de lokale lodsejere i projektområderne vil helt uforpligtende få tilbudt et gratis økologisk omlægningstjek, der vil belyse mulighederne for at optimere bedriften ved et skift til økologisk drift og beskytte natur og drikkevand. Projektet støttes af EU og Fødevareministeriet og er for nylig blevet anbefalet af fødevareministeren i et brev til kommunerne om omlægning af de offentligt ejede arealer. Hvad indebærer projektet? Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 9 af 24

10 Alle lodsejere/landmænd i de af kommunen udpegede natur- og vandområder tilbydes et gratis økologisk omlægningstjek (uden bindinger) Projektet er fuldt finansieret Kommunen kan bruge projektet til positiv presseomtale Kommunen får en yderligere beskyttelse af natur, natura 2000 områder, vand og vandindvindingsområder gennem information om økologisk drift Projektet passer godt ind i Assens kommunes arbejde med andre projekter Blandt de fynske kommuner har følgende kommuner tilmeldt sig projektet: Odense, Svendborg, Langeland, Ærø og Nyborg. Faaborg-Midtfyn Kommune forventer at deltage, men har ikke givet en endelig tilbagemelding. De resterende fynske kommuner har endnu ikke meldt tilbage om de deltager. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Lokal Grøn Vækst som lokomotiv for økologisk omlægning i Danmark Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 30. september 2014 Miljø- og Teknikudvalget godkender, at Assens Kommune deltager i projektet Lokal grøn vækst som lokomotiv for økologisk omlægning i Danmark /23932 Nedtagning af luftkabel og etablering af jordkabel Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur orienterer om at luftledningerne mellem Abildskov og Sønderborg nedtages og lægges i jorden. Beslutningstema: Miljø og Teknikudvalget orienteres om sag vedr. nedtagning af luftkabel mellem Abildskov og Sønderborg. Sagsfremstilling: Projektet omfatter etablering af to 150 kv-kabelforbindelser mellem Jylland og Fyn. Den ene forbindelse er mellem stationerne Abildskov (Assens Kommune) og Sønderborg, og den anden er mellem stationerne Fynsværket (Odense Kommune), Graderup (Middelfart Kommune) og Ryttergården (Fredericia Kommune). I Assens Kommune berører projektet det kabel som går fra Abildskov og syd på mod Faaborg-Midtfyn Kommune. De eksisterende luftledninger har opbrugt deres levetid, og skal fjernes inden 2018, jf. Kabelhandlingsplan Projektet skal sikre forsyning af Fyn efter lukning af Fynsværket blok 3, og udgør desuden den nødvendige erstatning i forbindelse med nedtagning af luftledningerne. På strækningen gennem Assens Kommune omhandler projektet: Etablering af ca. 50 km 150kV-kabelanlæg mellem Abildskov-Sønderborg, hvoraf ca. 12 km er søkabel. Efterfulgt af bortsanering af 39 system-km luftledning mellem Abildskov og Sønderborg. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 10 af 24

11 Ombygning af eksisterende felter i 150 kv-station Abildskov og udvidelse til dobbelt samleskinne. På det vedhæftede kort ses hvilke forbindelser, der er berørt af projektet. Assens Kommune (Miljø & Natur samt Plan & Kultur) er orienteret om projektet under et informationsmøde den 9. september Kommunens primære opgave er at sikre diverse myndighedsgodkendelser til den fremtidige kabelføring samt sikre at denne ikke er i konflikt med planmæssige bindinger. EnergiNet forventer at invitere til åben-hus-arrangement i starten af oktober Arrangementet forventes afholdt ved Abildskov. Projektområde: Under mødet med EnergiNet blev det foreslået at kablet lægges i jorden via det midterste tracé, da dette er det korteste forløb, og idet natur-, råstofværdier samt planmæssige bindinger er mindst her. Beslutningskompetence: Miljø og Teknikudvalget. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 11 af 24

12 Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 30. september 2014 Miljø- og Teknikudvalget tog orientering om, at luftledningerne mellem Abildskov og Sønderborg nedtages og lægges i jorden, til efterretning /28479 Skovrejsning - Ejendomsmæssig forundersøgelse (Lukket sag) 9. Orientering vedr. høringsmateriale - "Den Danske Naturfond" Sagsfremstilling: Assens Kommune, Miljø og Natur har som de øvrige danske kommuner modtaget høringsmateriale vedr. den forestående stiftelse af Den Danske Naturfond. Fonden forventes stiftet på privatretligt grundlag og med en særskilt lovgivning, der hviler på centrale forvaltningsretlige regler og principper. Staten, Villum Fonden og Aage V. Jensens naturfond stiller sammenlagt 875 mio. til rådighed for fonden, som kan anvendes til at skabe naturarealer, der indeholder eller som kan forventes, at komme til at indeholde væsentlige naturværdier. På baggrund af høringsmaterialet får fonden mulighed for selv at købe, eje og udvikle arealer og for at indgå i samarbejdsprojekter med private, andre fonde, kommuner, staten mv. Fonden har ligeledes mulighed for at etablere nye naturområder, for at sikre, forbedre og udvide eksisterende naturområder og for at skabe bedre sammenhæng mellem naturområder mv. Administrationen vurderer, at der ikke er behov for at indgive høringssvar til det materiale, der nu er i høring, men forholder sig positivt til, at fonden formentlig stiftes i løbet af kort tid. Bilag: Høringsbrev - Den Danske Naturfond Udkast til lovforslag - Den Danske Naturfond Udkast til vedtægter - Den Danske Naturfond Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 30. september 2014 Miljø- og Teknikudvalget tog orientering om høringsmateriale til efterretning /18315 Befordring til friskolerne Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller at udvalget drøfter og bestemmer retningslinjer for kørsel til friskoler. Beslutningstema: Hvilke retningslinjer skal gælde for kørsel med lokalbusser til friskoler? Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 12 af 24

13 Sagsfremstilling: Pga. den nye skolereform, blev alle lokalruter i foråret optimeret og tilrettelagt efter folkeskolernes nye ringetider. Alle folkeskoler i Assens Kommune har skoledage på præcis 6 og 7 timer. Desuden er lokalruterne planlagt ud fra folkeregisteradresserne på de elever, der er kørselsberettigede i henhold til Folkeskoleloven. Vælger forældre af forskellige årsager, at deres barn skal gå i en anden skole end deres distriktsskole, har kommunen ingen forpligtelse til at sørge for befordring til og fra skolen, uanset afstand til denne skole og om vejen er vurderet som farlig skolevej. Den nye længde på skoledagene har desuden betydet, at lokalruterne i dag kører senere på eftermiddagen end de tidligere har gjort. Efter omlægningen er trådt i kraft efter sommerferien, har Assens Kommune modtaget flere henvendelser fra forældre og lærere på friskolerne, som er utilfredse med busbetjeningen af friskolerne. Synspunkterne fra de forskellige skoler er gennemgået nedenfor: Glamsbjerg Friskole: Utilfredshed med at rute 430, 432, og 433, som før er kørt forbi Glamsbjerg Friskole morgen og eftermiddag, ikke længere gør det, da der ikke er nogen kørselsberettigede folkeskoleelever, der skal den vej. Denne omlægning betyder ca. en besparelse på 6 minutter pr. tur. Rute 433 har fortsat stop om eftermiddagen på Glamsbjerg Friskole, idet den skal bringe kørselsberettigede elever fra Gummerup Skole til Holteområdet. Der er derfor ikke tale om en omvej i dette tilfælde. Eleverne til friskolen har mulighed for at stå af på Nørregade i Glamsbjerg eller blive i bussen og gå fra Glamsbjergskolen evt. i selskab med en lærer fra friskolen. Desuden utilfredshed med at køreplanerne ikke længere passer til skoleskemaet, hvilket kan betyde ventetid. Frøbjerg Orte Friskole: Utilfredshed med at ruten ikke længere kører omveje for at hente friskoleelever i oplandet (konkret henvendelse fra Frøbjergvænge, Frøbjergvej og Brændholtvej), samt at køreplanerne ikke længere passer til skoleskemaet, hvilket kan betyde ventetid. Køng friskole: Ingen henvendelser. Køng friskole ligger naturligt placeret på mange ruter, der bliver derfor ikke brugt ekstra minutter på omkørsel og betjening af skolen. Der har heller ikke været henvendelse om ringetider. Jordløse friskole: Utilfredshed med at bussen ikke længere kører helt ind til skolen, men holder på Landevejen (samme side som skolen både ud og hjem). Strandmølleskolen: Ingen henvendelser. Skolen har aldrig været betjent af lokalruter ud over rute 260 fra Helnæs, som holder på rutebilstationen i Assens. De øvrige lokalruter har altid kun kørt omkring Assensskolen. Efter omlægningen bliver friskolerne behandlet ens fra kommunens side. Der tilrettelægges ikke kørsel ud fra friskoleelevernes bopæl, og friskolerne bliver kun betjent såfremt lokalruterne alligevel kører forbi skolen, idet Assens Kommune ingen forpligtelse har til at sørge for befordring til friskolerne. Hvis udvalget alligevel ønsker at højne serviceniveauet overfor friskolerne, kan dette f.eks. gøres ved at: Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 13 af 24

14 1. sidestille friskolerne med folkeskolerne, og således anse friskolen som en distriktsskole i det distrikt friskolen ligger i. Dette vil kræve en stor omlægning af ruterne, og en væsentlig fordyrelse, som ikke er mulig at fastsætte, da Vej og Trafik ikke har et overblik over friskoleelevernes bopæle. Det vil også betyde en længere transport for samtlige elever på de berørte ruter. 2. acceptere en omkørsel på et bestemt maksimalt minuttal for en afgang, for at kunne nå at ligge ruten forbi en friskole. F.eks. vil det for Glamsbjerg friskole kræve en omkørsel på ca. 6 minutter pr. afgang for rute 430, 432 og 433 at betjene skolen. Konsekvensen i dette tilfælde vil blive, at de distriktsskoleelever som benytter de pågældende ruter, hver uge skal sidde 1 time længere i bussen. Dertil kommer en ekstra kørselsudgift for kommunen på 6 minutter pr. afgang. En vedtagelse på de 6 minutter, vil dog også betyde forlængelse af ruter i Glamsbjerg til Køng Friskole, af 470 og 471 til Jordløse friskole og desuden at flere ruter må udskydes et par minutter, da omløbene bliver længere, og busserne ikke kan nå tilbage til næste tur. Det vil uden tvivl give ekstra transporttid for flere elever, og vurderes årligt at koste mellem og kr. ekstra. 3. forskelsbehandle friskolerne, så der f.eks. kun køres omveje til enkelte skoler, 4. indsætte ekstra busafgange på de tidspunkter hvor friskoleeleverne får fri, hvilket typisk er tidligere på dagen end folkeskoleeleverne. I bilagsnotatet, har FynBus redegjort for økonomi samt konsekvenser for, hvad en beslutning om en omkørsel på ca. 6 minutter i forhold til en friskole, vil betyde tidsmæssigt og økonomisk. Der er kun tale om en omkørsel for at betjene en friskole, ikke om at lave omkørsler i oplandet for at betjene friskoleelevernes bopælsadresser. Der er i notatet heller ikke taget hensyn til friskolernes ringetider, disse forudsættes tilrettelagt efter køreplanerne. Lovgrundlag: Folkeskoleloven. Økonomi: Såfremt lokalruterne kan køre omveje på max 6 minutter pr. afgang for at betjene friskolerne, vurderes merforbruget at blive en ekstra årlig udgift på kr. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Notat vedr. kørsel til privatskoler i Assens - Notat kørsel til friskoler i Assens Kommune.pdf Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 14 af 24

15 Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 30. september 2014 Miljø- og Teknikudvalget drøftede sagen. Der optages dialog med Frøbjerg-Orte Friskole om mulighederne for betjening, hvis undervisningstiden koordineres med eksisterende kørsel. Det vurderes om der kan justeres på visse ruter, således at der om muligt frigives ressourcer til yderligere forbedringer. Det vurderes samtidig også om betjeningen af Glamsbjerg Friskole kan etableres som ønsket. Kørselstilrettelæggelse for skoleåret 2015/16 skal involvere dialog med såvel friskoler som folkeskoler /9477 Ansøgning om genoptagelse af græsslåning ved Aaruphallen Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at vedtaget serviceniveau fastholdes i forhold til den fremsendte ansøgning fra Aarup Kultur- og Aktivitetshus, vedr. deres ønske om at græsslåningen af græsarealet ved Kultur- og Aktivitetshuset genoptages af Assens Kommune. Beslutningstema: Miljø- og Teknikudvalget skal beslutte om Assens Kommune, skal varetage vedligeholdelsen af græsarealet der er beliggende ved siden af Aarup Kultur- og Aktivitetshus, selv om der i forbindelse med budgetforlig 2010 blev beslutning om at arealet ikke længere skulle vedligeholdes af Assens Kommune. Skal dele af budgetforliget tilbagerulles og skal Assens Kommune genoptage vedligeholdelsen af græsarealet, som er ejet af Aarup Kultur- og Aktivitetscenter. Sagsfremstilling: I forbindelse med budget 2010, blev det besluttet at der på kommunens idrætsanlæg skulle spares kr. på vedligeholdelse af boldbaner. I den forbindelse blev det bl.a. besluttet at græsarealet ved Aarup Kultur- og Aktivitetshus (7000 m²) ikke længere skulle vedligeholdes af Assens Kommune. Beslutningen blev bl.a. taget på baggrund af at arealet ikke er kommunalt ejet, samt at der i samme tidsrum var ved at blive etableret en ny boldbane til Aarup boldklub. Formanden for Aarup Kultur- og Aktivitetshus kontaktede daværende Direktør for By, Land og Kultur, som besluttede at Assens Kommune skulle varetage vedligeholdelsen af græsarealet, indtil den nye boldbane var klar til brug. Udgiften for græsklipningen mm. skulle anlægsbevillingen til den nye boldbane dække. Efter at den nye boldbane i 2014 blev taget i brug, stoppede vedligeholdelsen af græsarealet ved Aarup Kultur- og Aktivitetshus som aftalt mellem den daværende Direktør og Aarup Kultur- og Aktivitetshus. I foråret 2014 blev Vej og Trafik kontaktet af Formanden for Aarup Kultur- og Aktivitetshus, med det ønske, at Assens Kommune fortsat varetog vedligeholdelsen af græsarealet. Dette blev afvist af Vej og Trafik, da beslutningen om at græsarealet ikke længere skulle vedligeholdes af Assens Kommune, var en del af budgetforliget i Aarup Kultur- og Aktivitetshus har efterfølgende fremsendt en ansøgning til Miljø- og Teknikudvalget, hvor de ansøger Assens Kommune om at genoptage vedligeholdelsen af græsarealet. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 15 af 24

16 I henhold til skødet for Aarup Kultur- og Aktivitetshus er der i 10 beskrevet at Aarup Kultur- og Aktivitetshus ikke kan forvente bygningsmæssige eller driftsmæssige tilskud fra Aarup Kommune. Økonomi: Hvis Assens Kommune skal overtage driften af græsarealet ved Aarup Kultur- og Aktivitetshus, vil dette betyde en udgift på anslået kr. årligt. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Ansøgning fra Aarup Aarup Kultur- og Aktivitetshus pdf Uddrag af skøde.pdf Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 30. september 2014 Miljø- og Teknikudvalget besluttede, at serviceniveau fastholdes i forhold til den fremsendte ansøgning fra Aarup Kultur- og Aktivitetshus, vedr. deres ønske om at græsslåningen af græsarealet ved Kultur- og Aktivitetshuset genoptages af Assens Kommune /15615 Omlægning af Næsvej Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at ny Næsvej langs marinaen i Assens udføres efter følgende model som Assens Marina og Assens Kommune er kommet til enighed om: Som en 8 meter bred 2-sporet vej, med samlet færdsel af biler, cyklister og bådtransporter i perioden 16/6 14/9. I den øvrige periode fra 15/9-15/6 kører bådtransporterne primært på den kombinerede bådtransportvej og promenade. Således vil der i de 3 sommermåneder være mulighed for en 6,8 meter bred promenade samt et grønt opholdsareal på knap 3 meter. Beslutningstema: Genbehandling af sag vedrørende Næsvejs omlægning og promenadens disponering. Sagsfremstilling: Sagen var på Miljø- og Teknikudvalgsmødet både i maj 2014 og juni Miljø- og Teknikudvalget valgte at udsætte sagen igen, for at undersøge om det var muligt at lave en hybridmodel, der kombinerede to tidligere fremlagte modeller. Den 18. august 2014 afholdt Assens Kommune og Assens Marina et møde hvor begge parter kom til enighed om den fremtidige disponering af Næsvej. Næsvej bliver 8 meter bred med 2 kørespor, hvor der vil være samlet færdsel af biler, cyklister og bådtransporter i perioden 16/6 14/9. I denne periode vil der være et promenadeforløb med 6,8 meters bredde med mulighed for diverse aktiviteter for fodgængere. Tillige vil der blive et grønt rekreativt bælte længst mod marinaen på knap 3 meters bredde. (Bilag 1, 2, 3 og 4) Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 16 af 24

17 I perioden fra 15/9 15/6 vil 5 meter af promenaden fungere som bådtransportvej, hvorfor Næsvej hovedsalig vil være forbeholdt biler og cyklister. I tilfælde af meget store bådtransporter, der kræver følgebil, anvendes Næsvej. Dette forslag til disponering af Næsvej, betyder at en større del af haverne til de nærliggende kolonihaver inddrages til vejformålet. Forslaget til disponering af Næsvej er trafiksikkerhedsrevideret og bortset fra mindre detaljer, ses forslaget som et fornuftigt kompromisforslag. (Bilag 5) Politiets godkendelse af projektet udestår, og projektets gennemførelse afhænger af denne. Projektet bliver af hensyn til handicappede tilgængelighedsrevideret inden udførelsen. Lovgrundlag: Færdselslovens 100. Økonomi: Dette projekt forventes at blive ca kr. dyrere end det oprindelige forslag uden bådtransportvejen. Merudgiften skyldes et større forbrug af asfalt, underbygning med større bæreevne for at kunne bære bådtransporterne samt et træautoværn til adskillelse af kørebane og transportvej. Merforbruget kan dækkes af mindre forbrug på andre anlægsprojekter under Miljø- og Teknikudvalgets område. Overførslen af beløbet søges i forbindelse med 3. budgetopfølgning. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Arkitektforslag august 2014.pdf Plan.pdf NTV marina.pdf Skilteplan.pdf TSR Trin 2 Omlægning af Næsvej supplement 2.doc Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 30. september 2014 Miljø- og Teknikudvalget godkendte, at ny Næsvej langs marinaen i Assens udføres efter følgende model som Assens Marina og Assens Kommune er kommet til enighed om: Som en 8 meter bred 2-sporet vej, med samlet færdsel af biler, cyklister og bådtransporter i perioden 16/6 14/9. I den øvrige periode fra 15/9-15/6 kører bådtransporterne primært på den kombinerede bådtransportvej og promenade. Således vil der i de 3 sommermåneder være mulighed for en 6,8 meter bred promenade samt et grønt opholdsareal på knap 3 meter /19971 Chikane på Spangevej 4 i Haarby Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 17 af 24

18 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at beslutning fra Miljø- og Teknikudvalgsmødet den 13. august 2013 fastholdes. Beslutningstema: Miljø- og Teknikudvalget besluttede på udvalgsmøde den 2. september 2014, at administrationen skulle belyse evt. ændringer i trafikmønstret i området siden etablering af chikanerne på Spangevej. Administrationen har i den forbindelse fået rådgiver til at vurdere forespørgslen. Notatet er vedlagt sagen som bilag. Sagsfremstilling: I forbindelse med prioritering af mindre projekter fra Assens Kommunes Trafiksikkerhedsplan blev der i foråret 2011 udpeget et hastighedsdæmpende projekt på Spangevej og Landø i Haarby. Projektet var udarbejdet i den gamle Haarby Kommune, hvor det var indskrevet i Trafiksikkerhedsplanen, hvor man beskrev høje hastigheder i området, samt at der var politiregistreret uheld i området. Efter kommunesammenlægningen blev projekter for de gamle kommuner samlet i én plan for den nye kommune. Projektet består i, at der er etableret hastighedsdæmpning i form af 5 chikaner på Landø og 3 chikaner på Spangevej. Ved indkørsel til zonen skiltes der anbefalet hastighed 40 km/t, som ligeledes indikerer at zonen er hastighedsdæmpet. Projektet blev etableret i efteråret 2011 Bemærkninger: En fjernelse af chikanen med begrundelse i manglende parkering på offentlig vej, vil blive retningsgivende for det fremtidige administrationsgrundlag i kommunen. Administrationen rådgiver og afgør henvendelser fra borgere indenfor et spillerum, hvor vi trafikalt begrunder en afgørelse. En beslutning om at fjerne en chikane, hvor manglende parkeringsmulighed bliver gjort til praksis, vil betyde et noget mindre spillerum i lignende sager. Kommunen vil dermed ikke længere kunne afvise henvendelser, hvor parkering ikke er muligt på offentlig vej på grund af vejudstyr, da en trafikal begrundelse ikke længere er nødvendig praksis. Det vil sige, at særinteresser (fx at kunne parkere lige ud for ens hus) vægtes højere end almene interesser, som fx trafiksikkerhed på vejen. En afvigelse fra praksis vil således betyde et nyt administrationsgrundlag, således at alle borgere bliver behandlet ens i henhold til Forvaltningslovens lighedsprincip. Hvis beslutningen peger på en fjernelse af chikanen ved Spangevej 4, anbefaler administrationen at fjerne alle chikaner, som er en del af projektet på Spangevej og Landø, for ikke at forskelsbehandle beboere, som ligeledes har måttet tåle chikaner ved deres ejendom. Bemærkninger til notatet fra SE-TRAFIK: Rådgiver peger på, at en fjernelse af chikanerne vil betyde øget gennemkørende trafik med et højere hastighedsniveau. Der må derfor kunne forventes en øget risiko for uheld og dermed risiko for alvorlig personskade. Administrationen er enig med rådgiver i denne Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 18 af 24

19 vurdering, som vil betyde, at trafikintensiteten vil falde tilbage på det samme niveau, der var før etablering af chikanerne. Rådgiver foreslår vejlukning i området (Landø/Spangevej), og i den forbindelse vil administrationen pege på endnu en mulighed. Man kunne overveje at lukke Spangevej de to steder, hvor Landø og Spangevej er tilsluttet hinanden i dag. Det vil betyde, at Landø kun bliver vejbetjent via Linien og Spangevej via Akkerupvej. Gennemkørende trafik vil således ikke være muligt for motorkøretøjer mellem Landø og Spangevej. Der vil selvfølgelig stadig være mulighed for, at lette trafikanter kan krydse området. Lovgrundlag: Forvaltningsloven: Der må hverken forekomme direkte eller indirekte forskelsbehandling. Forvaltningsmyndighederne er således underlagt et krav om, at der ikke må gøres forskel på ensartede tilfælde. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Notat Spangevej.pdf Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 30. september 2014 Miljø- og Teknikudvalget besluttede, at udsætte sagen, med henblik på udarbejdelse af forslag til vejlukning og vurdering af omkostninger til høring /23912 Servicevejvisning Indstilling: Direktør for By, Land og Kultur indstiller, at de lovgivningsmæssige rammer for yderligere servicevejvisning i Assens Kommune drøftes. Beslutningstema: Der er fra erhvervsliv og organisationer et øget ønske om at forbedre skiltning. I den forbindelse har administrationen set på muligheden for yderligere servicevejvisning til seværdigheder og andre destinationer i kommunen. Administrationen har i sagsfremstillingen skitseret mulighederne inden for gældende lovgivning. Sagsfremstilling: I Danmark er der en relativ restriktiv tilgang til skiltning og reklamer i det offentlige rum. Årsagen hertil er dels, at det er trafiksikkerhedsmæssigt begrundet og dels med henvisning til regler mv. i Planloven og Naturbeskyttelsesloven. Assens Kommune ønsker at fremme erhvervs- og turismeinteresser, idet det knytter vækstforhåbninger til turismebranchen. Skiltning udgør en vigtig brik i dette arbejde, og derfor er der behov for at se på området med henblik på mulige forbedringer. I første omgang redegør vi for reglerne som baggrund for en politisk drøftelse. Dernæst vil det være naturligt at udarbejde en nærmere vurdering af, hvor vi kan gribe den kommunale skiltning anderledes an, så den endnu bedre understøtter hensynet til bl.a. turismen. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 19 af 24

20 Brune turisttavler langs motorvejene De brune turisttavler, sat op langs med motorvejene, er en del af Vejdirektoratets forsøg, hvor der skiltes til 53 seværdigheder rundt om i landet. Attraktionerne er udvalgt af Vejdirektoratet i samarbejde med Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen og VisitDenmark, og er vægtet efter tre kriterier: Verdensarv, nationalparker og nationale seværdigheder. De seværdigheder og attraktioner, som der skiltes med, er udvalgt på baggrund af indstilling fra Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og VisitDenmark. Indstillingen er forelagt et udvalg bestående af repræsentanter for det tidligere økonomi- og erhvervsministerium, Naturstyrelsen, Samvirkende danske Turistforeninger, HORESTA, Kulturarvsstyrelsen, KL, Friluftsrådet, Dansk Turismefremme og Vejdirektoratet. De udvalgte turistmål og seværdigheder skal ligge højst 10 km fra motorvejen. Kun sjældent gøres der undtagelser. Der skiltes med én turistinformationstavle pr. frakørsel og én seværdighed pr. tavle, og der må ikke på det øvrige vejnet skiltes opfølgende. Forsøget blev igangsat i 2011 efter inspiration fra Tyskland, på foranledning af transportminister Hans Christian Schmidt og det evalueres i Forsøget ændrer ikke på Vejdirektoratets generelle regler og praksis omkring begrænsning af opsætning af skiltning ved vejene. Skiltning til turistdestinationer langs de offentlige veje Generelt reguleres vejvisning til turistdestinationer og lignende ved de offentlige veje gennem Vejafmærkningsbekendtgørelserne [1]. Den konkrete anvendelse er gennemgået i Vejreglerne. Vejreglerne er en samling publikationer/håndbøger udarbejdet af Vejregelrådet under Vejdirektoratet, som gennemgår lovteksten samt opsætter en række regler for hvordan denne skal tolkes. På offentlige veje må der kun anvendes afmærkning, der er vist eller omtalt i Bekendtgørelse om vejafmærkning, eller som er godkendt af Vejdirektoratet (BEK stk. 3). Skiltning til eksempelvis turistdestinationer kan jf. bekendtgørelse laves enten som Almindelig servicevejvisning (blå/hvid) eller Særlig servicevejvisning (sort/hvid). Brugen af begge typer skiltning behandles ved vejreglen Håndbog om servicevejvisning på almindelige veje. Håndbogen behandler generelle anvisninger om vejvisning, herunder bestemmelser om typer og principper for vejvisning. Almindelig servicevejvisning Vejvisningen til destinationsmål ved almindelig servicevejvisning skal være trafikalt begrundet (BEK ). Der kan laves almindelig servicevejvisning til fritids- og turistmål. Almindelig servicevejvisning skal udføres med servicesymboler frem for tekst [2] (BEK ). Der kan vejvises med tekst til badesteder, større rekreative mål (naturområder, nationalparker, fritids- og turistanlæg ol.), samt betydende seværdigheder og turistattraktioner og kirker (BEK ). Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 20 af 24

21 Figur 1 Blå/hvid skiltning er her til lokale attraktioner og seværdigheder, mens brune skilte er til nationale seværdigheder, UNESCO verdensarv og nationalparker. I bekendtgørelserne er der fastsat en række minimumskrav, som turistdestinationerne skal opfylde, for at der kan skiltes dertil med almindelige servicevejvisning. Særlig servicevejvisning Den særlige servicevejvisning skal ikke være trafikalt begrundet (BEK ). Den kan opsættes til destinationsmål som ligger uden for byzone eller tættere bebyggede områder (BEK ). Der må kun anvendes de symboler der er godkendt hertil, og hvis der findes et symbol som dækker funktionen, skal dette anvendes uden supplerende tekst. Når der ikke kan anvendes symboler skal virksomhedens type i stedet angives. Der må ikke anvendes virksomhedsnavn eller logo (BEK ). Der er særlige regler for hvorfra og under hvilke situationer der kan opsættes særlig servicevejvisning. Skiltning til erhvervsområder Assens Kommune har vedtaget en plan for udformningen af fælles informationsskiltning til virksomheder i industriområder, for at ensrette skiltningen og tydeliggøre hvilke virksomheder der ligger i områderne bag. De fælles informationsskilte placeres ved den eller de primære indkørsler til industriområdet. Retningslinjerne blev vedtaget af MTU i august 2014 og der arbejdes nu på at få sat de første op. Anbefalinger Forvaltningen anbefaler at arbejde mod at udvikle, og få tilladelse til, at anvende en skiltetype som kan rumme erhvervslivets og organisationers ønsker til skiltning, med inspiration i de brune turistinfo skilte. I den forbindelse skal det vurderes i hvilket omfang de eksisterende regler kan udfordres. Det kan i den forbindelse være en fordel at afvente resultaterne af evalueringen af turistinfo skiltningen, som forventes afsluttet i løbet af [1] Bekendtgørelse om vejafmærkning nr. 802 af 4. juli 2012 samt Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning nr. 801 af 4. juli 2012, [2] Der er enkelte undtagelser jf. 346, 347 og 349. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 21 af 24

22 Lovgrundlag: Bekendtgørelse om vejafmærkning nr. 802 af 4. juli 2012 samt Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning nr. 801 af 4. juli Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 30. september 2014 Miljø- og Teknikudvalget tog orientering om servicevejvisning til efterretning. Ole Knudsen deltog ikke under dette punkt. 15. Orientering vedr. udskiftning af byporte Sagsfremstilling: Administrationen har set på en ny type byport, som skal afløse de gamle træporte, som Fyns Amt i sin tid startede opsætningen af. Baggrunden for behov for nye byporte er, at nye vejregler kræver, at byzonetavlen minimum skal sidde 1,5 meter over terræn ved etablering af nye byzoner og udskiftning af gamle byzonetavler. Udskiftningen af alle tavler så de overholder de nye krav skal senest ske i år Der er god tid til endelig udskiftning i år 2022, men da kommunen har mange byzoner markeret med de gamle byporte, giver det god mening at starte tidligt, når eksisterende skiltning står til udskiftning, så ikke hele omkostningen kommer på en gang. Den nye byport udemærker sig ved at være udført i aluminium, med en lakering som vindmøller også får. Byporten vil have noget længere levetid end den gamle træport og vil holde sig pæn i noget længere tid. Bilag: JBI Byporte Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 30. september 2014 Miljø- og Teknikudvalget tog orientering om udskiftning af byporte til efterretning. Ole Knudsen deltog ikke under dette punkt. 16. Orientering Sagsfremstilling: 1) Orientering vedr. forslag til forbedring af Koppenbjergsvinget se bilag. 2) Dispensation til sandfodring v. Løgismose Strand Assens Kommune, Miljø og Natur har i samarbejde med campingpladsejer, Peter Lützen, genansøgt Naturstyrelsen om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til sandfodring ved Løgismose Strand. Naturstyrelsen meddelte dispensation til den genansøgte sandfodring den 19. september Dispensationen til sandfodring vedrører strandareal delvist beliggende på kommunens areal, delvist på areal ejet af Løgismose Camping. Siden Naturstyrelsens meddelte dispensation har Assens Kommune modtaget flere henvendelser vedr. dispensationen, som umiddelbart forventes påklaget. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 22 af 24

23 3) Behandling af fjernvarmesager i Haarby og Glamsbjerg Administrationen har den 17. september 2014 afholdt møde med repræsentanter fra henholdsvis Haarby Kraft-Varme og Glamsbjerg Fjernvarme om den videre proces for genbehandling af projektforslag for fjernvarmeforsyning. Der er aftalt en stram tidsplan, som forudsætter, at der afholdes et ekstraordinært Miljø- og Teknikudvalgsmøde den 17. november 2014, således at projektforslagene kan endelig behandles på Byrådsmødet den 26. november ) Adgangsvej til genbrugspladsen i Assens I budget 2014 er der afsat 2,0 mio. kr. til anlæg af ny adgangsvej til genbrugspladsen på Torø Huse Vej 15. Fra en borgergruppe var der indkommet forslag om etablering af ny adgang via Stejlebjergvej, ca. ved Assens Fjernvarme. Assens Fjernvarme, Stejlebjergvej 4, er orienteret om planen, men da en ny adgangsvej vil opdele deres grund på uhensigtsmæssig måde, er en adgang via Sylvest Trading, Stejlebjergvej 2 undersøgt. Denne ejendom er dog bebygget på det areal hvor en adgangsvej kunne placeres og tilmed er dele af grunden V2 kortlagt. Der orienteres nærmere på mødet. Bilag: Pkt. 1 - forslag til forbedring af Koppenbjergsvinget Pkt. 4 - Adgang til genbrugspladsen i Assens Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 30. september 2014 Miljø- og Teknikudvalget tog orientering til efterretning. Der blev yderligere orienteret om: - Fjernvarmesamarbejde - Grønt Råd - Ejerskab nedrevne bygninger - Tilgængelighed orientering om regelsæt ønskes på dagsorden - Boligforeninger Ole Knudsen deltog ikke under dette punkt. 17. Eventuelt Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 30. september 2014 Høringssvar i forbindelse med lovforslag om afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse om forbedret spildevandsrensning blev taget til efterretning. Ole Knudsen deltog ikke under dette punkt. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 23 af 24

24 Underskriftsside Hans Bjergegaard Henrik Mott Frandsen Ole Knudsen Rie Nielsen Leif Rothe Rasmussen Arno Termansen Poul Poulsen Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 30. september Kl. 14:00 Assens Kommune, 24 af 24

25 Bilag: 2.1. MTU - Havn, by og natur Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

26 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Miljø- og Teknikudvalget Havn, By og Natur Flere vil bo her. Vi vil udvikle dynamiske bysamfund og levende landdistrikter, der skaber gode vilkår for byliv, kulturliv og fritidsliv. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for at se og opleve den fantastiske natur og de flotte landskaber. På lang sigt: Flere skal flytte til attraktive byer i en kommune med flotte landskaber og attraktiv natur Assens Havn skal udvikles til gavn for erhvervsliv, borgere og gæster På mellemlang sigt: Byudviklingen i Assens Kommune er styrket gennem helhedsorienterede investeringer i at gøre byerne mere attraktive Naturen i Assens er udviklet, så der er flere sammenhængende naturområder af høj kvalitet og mulighederne for friluftsliv er øget væsentligt. Assens Havn er styrket gennem helhedsorienterede investeringer På kort sigt: Byudviklingen sker på baggrund af en helhedsorienteret og sammenhængende planlægning skabt i dialog med byernes interessenter og borgere Naturen i Assens udvikles med baggrund i en sammenhængende strategi og i samarbejde med de der ønsker at forbedre natur og friluftsliv. Udviklingen af havneområdet i Assens sker på baggrund af et fælles projekt skabt i dialog og samarbejde med områdets interessenter. Fokusområder De udvalgte fokusområder er Attraktive og dynamiske bysamfund Natur og Friluftsliv Optimere havneområdets erhvervs og turismepotentialer Indsatser Der udarbejdes 6 byudviklingsplaner for byerne Aarup, Tommerup/Tommerup stationsby, Glamsbjerg, Haarby, Vissenbjerg og Assens i perioden fra Planerne fremmer en tværfaglig og helhedsorienteret byplanlægning med fokus på den enkelte bys kvaliteter, potentialer og behov. Der udarbejdes en Natur og Friluftsstrategi i De første skridt i strategien gennemføres i i samarbejde med alle, der ønsker at

27 forbedre natur og friluftsliv i kommunen. Særlige indsatsområder vil være områderne ved Brende Å, Lillebælt, Helnæs Bugt, Haarby Å samt at udvikle de bolignære friluftsaktiviteter. Der gennemføres i 2014 et projekt med fokus på at øge Assens Havns og havneområdets erhvervsmæssige og turistmæssige potentialer. Projektet gennemføres på grundlag af dialog og samarbejde med områdets interessenter. Metode til effektvurdering Befolkningstal Besøgstal målt som overnattende turister Konstatering af om de planlagte strategier og projekter afsluttes. 1. Status 2014 Status på indsatser: By: Der er truffet politisk beslutning om hvilken rækkefølge byudviklingsplanerne skal laves i. Der startes op med Haarby i Der afholdes et borgerinddragelsesarrangement d. 2. april. Byudviklingsplanen udarbejdes i 1. halvår af 2014 der peges på konkrete projekter. 2. halvår 2014 startes arbejdet mod den næste plan. De næste to i rækken er Tommerup og Aarup. Natur- og friluftsstrategi: Strategien er vedtaget. På mødet i MTU i december 2013 er projekterne fra strategien prioriteret i hhv og dialogmøde er aftalt. Facebook-side er oprettet. I forlængelse af Natur og Friluftsstrategien er der i 2014 besluttet særligt at have fokus på Brende Å området samt flere vil bo her, dvs. den bolignære natur. Der er derudover igangsat en forundersøgelse omkring skovrejsning nord for Assens, samt en særlig indsats for lystfiskere ved Helnæs Bugt. I 2014 forventes også etableret et nyt vådområde på ca. 30 ha i området nord for Haarby. Havn: Strategi for udvikling af Assens Havn er under udarbejdelse. Interessentmøde afholdt i december Der afvikles endnu et interessentmøde d. 28. april. I 1. halvår af 2014 laves strategien færdig. Herefter laves der projekter i henhold hertil. I 2. halvår af 2014 forventes den politiske prioritering at ligge klar. Facebook-side er oprettet. Status på effektvurdering: Byudvikling: Udviklingen i byernes befolkningstal følges over de næste 3-5 år. Befolkningstal for 2012 og 2013 fordelt på de 6 byer anvendes som baseline:

28 2. status 2014 Status på indsatser: Folketal i byerne pr. 1. januar i året Haarby Assens Glamsbjerg Tommerup Vissenbjerg Aarup Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Natur- og friluftsstrategi: Kommunefordelte overnatningstal fra Udvikling Fyn følges fremadrettet i forhold til Assens Kommune, hvor 2012 og 2013 anvendes som baseline. Det har ikke været muligt at rekvirere de endelige tal for 2013 til 1. status Baseline opgøres derfor i 2. status. Natur- og friluftsstrategi: Konkret arbejdes der med følgende: Forundersøgelsen for skovrejsning nord for Assens (afsluttes snart) Der er gennemført interviews og brugerrejser vedr. en særlig indsats for lystfiskere ved Helnæs Bugt. De konkrete initiativer behandles politisk i oktober Et 30 ha stort vådområde nord for Haarby er under etablering. En mountainbikerute ved Assens er under etablering Der arbejdes på flere konkrete stistrækninger v. Assens Og Helnæs Bugt. Havn: Der er nu udarbejdet en vision for havnens udvikling, som er forelagt Byrådet på temamøde ultimo august Visionsmaterialet forventes politisk behandlet senere på efteråret. By: Byudviklingsplan for Haarby er ved at blive udarbejdet. Planen forventes politisk behandlet i november eller december Effektvurdering: Natur- og friluftsstrategi: I 1. status blev det beskrevet, at der ved 2. status ville foreligge en baseline på baggrund af overnatningstal for 2012 og 2013 fra Udvikling Fyn. Rekvirering af overnatningstallene afventer dog den endelige status for året. Efterfølgende vil tallene for 2014 også blive tilgængelige. Nærværende mål fortsætter delvist i 2015, idet der fremadrettet alene

29 sættes fokus på Natur- og friluftsliv. Overnatningstal bliver et væsentligt parameter at følge i forbindelse med effektvurderingen. Havn: Projektet forventes afsluttet i 2. halvår By: Projektet forventes afsluttet i 2. halvår 2014.

30 Bilag: 2.2. MTU - Infrastruktur Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

31 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Miljø- og Teknikudvalget Infrastruktur veje, ejendomme og energi Vi vil arbejde for fremkommelighed, bæredygtige energiløsninger og investeringer i kommunens ejendoms- og vejkapital med henblik på at gavne såvel vækst som bosætning. Langt sigt: At nedbringe transporttiden og samtidig øge trafiksikkerheden. At alle kommunale bygninger er optimeret energimæssigt Mellemlangt sigt: Nye bygninger er enten energineutrale eller energiproducerende Kort sigt: Vi vil arbejde for at mindske påvirkningen af klimaet ved aktivt at minimere vores bygningers energiforbrug samt indtænke energirigtige løsninger i udbygningen af infrastrukturen Fokusområder Indsatser Metode til effektvurdering Nedbringe de kommunale bygningers co2-udledning Øge egenproduktion af energi Fokus på fremkommelighed og trafiksikkerhed kombineret med energirigtige trafikløsninger, fx ved intelligent trafikinformation, belægninger med lav rullemodstand. Energirenovering af kommunale bygninger Etablering af cykelstier Forbedring af fremkommeligheden mellem Assens og Odense og den fynske motorvej Udarbejdelse af co 2 -regnskab Måling på trafikuheld og transporttid 1. Status 2014 Status på indsatser: Energirenovering: CO2-regnskabet for egne bygninger følges løbende og indberettes 1 gang årlig. CO2 regnskabet for 2013 er under udarbejdelse. De sidste forbrugsoplysninger fra forsyningsselskaberne for 2013 er tilgængelige den 20. maj Herefter analyseres data og den opnåede CO2 besparelse udregnes. Resultatet af det endelige CO2 regnskab forventes at være tilgængeligt primo juni. Cykelstier: Der et på nuværende tidspunkt iværksat en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens borgere for at afdække borgernes transportvaner og deres tilfredshed med forholdende for cykelister. Resultatet af undersøgelsen offentliggøres senere i 2014 og vil danne grundlag for udarbejdelse af en stiplan som en del af Assens Kommunes

32 trafiksikkerhedsplan. Forbedring af fremkommelighed: Assens kommune er tæt på at indgå aftale med et rådgivningsfirme, som kan opsætte 4 til 6 målestationer på strækningen Assens-Odense. På den del af strækningen som er beliggende i Odense Kommune har Odense Kommune allerede opsat målestationer. Med målestationerne kan registreres trafik tal og rejsetider for alle målte delstrækninger mellem Assens by og Odense centrum for alle tider over døgnet. Aftalen vil blive over en 4 årig periode. Status på effektvurdering: 2. status 2014 Status på indsatser: CO2-regnskabet for 2013 foreligger endnu ikke, men i næste status i efteråret 2014 vil de seneste 3 års CO2-regnskaber foreligge. Udviklingen følges med udgangspunkt heri. Der foretages en årlig optælling af trafikuheld resultatet ligger klar i august måned. Resultatet kan holdes op imod statistikken for de seneste år. Måling af effekten på transporttiden af indsatserne på vej- og trafikområdet er vanskeligt at måle. Såfremt aftalen om opsætningen af målestationer indgås vil det være muligt at lave en før- og eftermåling. Der følges op til næste status i efteråret. Energirenovering: CO2-regnskabet for egne bygninger følges løbende og indberettes 1 gang årlig. CO2 regnskabet for 2013 er udarbejdet og viser et årligt samlet fald på 4 % for hhv. kommunale bygninger, vejbelysning og kørsel. Cykelstier: Spørgeskemaundersøgelse omkring borgernes transportvaner og tilfredshed med forholdene for cyklister er afsluttet og resultatet er forelagt Miljø- og Teknikudvalget på mødet d. 12. august. I alt 928 personer valgte at deltage. Resultaterne fra spørgeskemaet er sammenfattet i en rapport, som vil blive brugt i udarbejdelsen af en plan for cyklisme. Planen for cyklisme forventes at være færdig inden udgangen af 2014 og vil indeholde en prioriteringsliste af cykelstiprojekter. Miljø- og Teknikudvalget besluttede på samme møde at cykelstierne i Køng fra Glamsbjerg til Dolevej og cykelstien mellem Tommerup og Brylle gennemføres i Forbedring af fremkommelighed:

33 Der er nu etableret målestationer på landevejen mellem Assens og Odense. Med målestationerne registreres trafik tal og rejsetider for de målte delstrækninger mellem Assens by og Odense centrum for alle tider over døgnet. Status på effektvurdering: Målrettet investering i energirenovering af de kommunale bygninger giver et fald på 34 % i CO2-udledning for bygningerne alene, siden det første regnskab blev udarbejdet i Den samlede CO2-udledning udgør nu 25 % siden 2008 og Assens Kommune når dermed sit mål om en reduktion på 25% 2 år før målsat jf. gældende Energi- og Klimahandlingsplan. CO2-udledning, År antal ton Der foretages en årlig optælling af trafikuheld Vejdirektoratet har endnu ikke fremsendt tallene for De første resultater af målingerne af rejsetider på Assens Odensevejen forventes i efteråret.

34 Bilag: 3.1. Beslutningsgrundlag for igangsættelse af arbejdet Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

35 Borgmesterforum Fyn Byregion Fyn Sekretariatet 14. september 2014 Strategisk infrastrukturplan for Fyn, beslutningsoplæg for igangsættelse af arbejdet Oplæggets formål er at afstemme forventninger til omfang og økonomi i arbejdet, som fundament for nedsættelsen af projektgruppen, igangsættelsen af arbejdet. I efteråret 2014 udarbejdes et egentligt kommissorium for opgaven, på baggrund af beslutningsoplægget. Formålsbeskrivelse for den strategiske infrastrukturplan Den strategiske infrastrukturplan skal udmønte målsætningerne fra Strategi Fyn om at øge væksten på Fyn gennem investeringer i infrastrukturen og om at skabe et bæredygtigt transportsystem. Infrastrukturplanen skal definere de strategiske principper for, dels hvordan Fyn bindes effektivt sammen af infrastruktur internt, dels hvordan Fyn kobles mest effektivt op på den nationale og internationale infrastruktur. Formålet er med andre ord at skabe optimal bevægelighed og mobilitet til og fra Fyn og på Fyn og dermed gøre Fyn til et attraktivt og sammenhængende arbejdsmarkedsopland Konkret skal infrastrukturplanen skabe grundlaget for at fremtidige beslutninger på infrastrukturområdet kan: Minimere rejsetiderne på Fyn, og forbedre Fyns adgang til resten af landet Udnytte de fordele optimalt, som Fyn får i forbindelse med etableringen af time-modellen Skitsere byernes potentialer for at udvikle sig i samspil med forbedret kollektiv transport. Forbedre samspillet mellem transportformerne. Styrke cyklen som et element i den daglige pendling Politisk prioritering af større fremtidige infrastrukturinvesteringer på Fyn Den fælles strategiske infrastrukturplan skal sammentænke de nationale og internationale forbindelser og prioritere den overordnede infrastruktur på tværs af de fynske kommunegrænser. Hele trafiksystemet skal opleves som en sammenhængende rejse, fra man går ud af sin hoveddør, til man er ved sit mål. Den strategiske infrastrukturplan skal give kortere rejse- og transporttider. Derfor skal der fokuseres på hurtigere adgang til de vigtigste trafikale knudepunkter, både med gods, kollektiv og privat transport. (De vigtigste fynske knudepunkter er Odense Banegårdscenter, der får en særlig betydning i forbindelse med etableringen af time-modellen, Nyborg station, E20 og Odense Letbane.) 1

36 Den strategiske infrastrukturplan skal også skabe optimal sammenhæng mellem byer, egne og øsamfund. Det betyder at busser, færger, havne, tog, letbane, veje og stier skal fungere som en helhed på tværs af kommunegrænserne. Det er en vigtig del af den fælles strategiske infrastrukturplan at fremme bæredygtig transport, bl.a. ved at styrke kollektiv trafik og styrke cyklen som pendlertransportmiddel. Stinettet skal binde de fynske byer sammen og give bedre og trafiksikker forbindelse mellem trafikmålene. Den strategiske infrastrukturplan skal bruges som kommunernes fælles udgangspunkt for kommunale, regionale og statslige infrastrukturinvesteringer. Planen skal også bruges til at kvalificere prioriteringen af fremtidige mobilitets- og infrastrukturprojekter, som f.eks. en Alssundforbindelse eller en fynsk kobling til Femernforbindelsen. Der er et betydeligt overlap mellem den strategiske infrastrukturplan og andre strategiske projekter. Den digitale infrastruktur er en afgørende del af Fyns strategiske infrastrukturplanlægning og er allerede igangsat i et selvstændigt forløb. Det skyldes at en forbedret digital infrastruktur fra begyndelsen har været set som et akut behov. Den strategiske infrastrukturplan vil danne et vigtigt grundlag for det efterfølgende byrolle-projekt, idet den strategiske infrastrukturplan vil definere hvilke byer, der har det største potentiale for at udvikle sig på en måde, så den kollektive transport understøttes, udnyttes og udvikles. Byrolleprojektet skal således understøtte kommunernes planlægning for at understøtte sammenhængen mellem de fynske byer, på baggrund af resultaterne som bliver opnået i infrastrukturplanen. Ligeledes vil der være et betydeligt overlap mellem den strategiske infrastrukturplan og den fælles fynske friluftsstrategi, hvor der skal arbejdes med at skabe sammenhæng mellem de rekreative cykelruter på Fyn. Strategisk ophæng Strategi Fyn - Fyn på banen Den strategiske Infrastrukturplan vil komme til at danne grundlaget for to af de øvrige projekter, der beskrives i Strategi Fyn: Nye byroller på Fyn og Byudvikling, som understøtter kollektiv trafik. Derudover vil den strategiske infrastrukturplan få en direkte kobling til Fælles friluftsstrategi og til Stiplan rutenet, der vil komme til at beskæftige sig med de rekreative stier. Projektorganisation Projektejer - Borgmesterforum Fyn: Beslutter politiske prioriteringer. Indstiller det endelige forslag til kommunalbestyrelserne. Politisk ansvarlig borgmester: Lars Erik Hornemann - Svendborg. Indstiller politiske prioriteringer til Borgmesterforum Fyn og sikrer koordinering i borgmestergruppen. Administrativ styregruppe Kommunaldirektørforum Fyn Kobling mellem den faglige styregruppe og Borgmesterforum Fyn 2

37 Faglig styregruppe: Fynske planchefnetværk, Middelfart Kommune, o Drøfter og beslutter løbende mål og indhold i planen, efter indstilling fra ansvarlig chef. o Den faglige styregruppe har ansvaret for den faglige koordinering af projektet o I tilknyt til styregruppemøder afholdes følgegruppemøder med repræsentanter fra Transportministeriet og Fynbus. Formålet er at drøfte og koordinere faglige input i planen. Projektleder og ansvarlig chef: Svendborg Kommune forestår projektledelsen o Sikrer kobling til den faglige styregruppe og ansvarlig kommunaldirektør / borgmester. o Ansvar for koordinering og fremdrift i arbejde o Koordinering af underarbejdsgrupper o Daglig koordinering af samarbejdet med eksterne aktører, hovedsageligt Transportministeriet, Fynbus og Odense Letbane. Projektgruppe: Projektgruppen koordinerer arbejdet, udarbejder oplæg og formulerer forslag til den endelige plan. Projektgruppen skal indeholde følgende kompetencer: o Strategisk planlægning o Trafikplanlægning o Kommunikation o GIS o Grafisk bearbejdning Projektgruppen bemandes af 6 personer: o Projektleder kan evt. indgå som ansvarlig for en underarbejdsgruppe o Ansvarlig for underarbejdsgruppe 1 o Ansvarlig for underarbejdsgruppe 2 o Ansvarlig for underarbejdsgruppe 3 o 1-2 kommunale medarbejdere o 1 repræsentant fra Byregion Fyn sekretariatet Underarbejdsgrupper: o Underarbejdsgruppe 1: Kollektiv transport (Opkobling til det nationale togsystem, Det regionale togsystem, Letbanesystemet, regionale busser) Interessenter: Region Syddanmark, Fynbus, kommuner o Underarbejdsgruppe 2: Veje (motortrafikveje, E20, adgang mod strategiske knudepunkter, erhvervsmæssig infrastruktur) Interessenter: Kommuner, erhvervsliv. o Underarbejdsgruppe 3: Stier og bløde trafikanter (stier som føderuter til stationer mv., samspil mellem bløde trafikanter og kollektiv transport) Interessenter: Udvikling Fyn og lokale turistorganisationer, Fynbus, Banedanmark / DSB, Dansk Cyklistforbund, kommunerne, Odense Letbane Proces: 3

38 0 Projektforberedelse 1 Kortlægning af rejsemønstre arbejdspladser, uddannelsespladser, oplande, befolkningstætheder, pendlerstrømme. Byernes sammenhæng med kollektiv transport Ansvar: projektgruppen 2 Definere Strategiske knudepunkter Geografiske placeringer og mål for de strategiske knudepunkter på Fyn defineres. Knudepunkterne er steder, hvor trafikarterne mødes, eller på anden måde er afgørende for at skabe kortest mulige rejsetider i det samlede transportsystem. F.eks. OBC, Nyborg Station, Park nride ved letbane og regionale baner. 3 Fagpakker Underarbejdsgrupperne udarbejder delanalyser og fagindlæg 4 Prioritering af indsatser Ansvar:Faglig styregruppe 5 Oplæg til samlet infrastrukturplan Ansvar: Projektgruppe 6 Politisk godkendelse 4

39 Fase 0: Nedsættelse af projektorganisation. Projektejer, faglig styregruppe, ansvarlig chef og projektleder udpeges Medarbejdere til projektgruppen udpeges Endeligt kommissorium udarbejdes Procesplan udarbejdes Fase 1-2: Kortlægning af rejsemønstre og definering af strategiske knudepunkter Kortlægning af trafikstrømme og definering af strategiske knudepunkter på Fyn. Arbejdet er forankret og løses i arbejdsgruppen. I disse faser skabes grundlaget for det efterfølgende arbejde. De trafikale mønstre kortlægges, og det fastlægges, hvor de vigtigste knudepunkter på Fyn er lokaliseret. På baggrund af analysearbejdet opstilles der krav til indholdet i infrastrukturplanen, og der formuleres målsætninger for den samlede infrastrukturplans område. Arbejdet er forankret i den faglige styregruppe, med input fra projektgruppen. Målsætningerne drøftes i Borgmesterforum Fyn, inden det faglige arbejde i fase 4 igangsættes. Fase 3: Fagpakker På baggrund af de opstillede målsætninger, udarbejdes forslag til indhold og konsekvensvurderinger i infrastrukturplanen på tre områder. 1. Kollektiv trafik; 2. Veje/biler; 3. Stier/bløde trafikanter. Arbejdet er forankret i tre underarbejdsgrupper, og koordineres i projektgruppen. De tre Underarbejdsgrupper skal arbejde med udviklingen af infrastrukturen inden for følgende tidsperspektiver: 2020 (letbane åbnes og superlyntog i drift mod København og Esbjerg) 2025 (superlyntog mod Aarhus) 2035 (langtidsmålet) Fase 4: Prioritering af indsatser På baggrund af det faglige arbejde formuleres indsatser og drøftes prioriteringer ift. målsætningerne. Arbejdet er forankret i den faglige styregruppe. Prioriteringer drøftes i Borgmesterforum Fyn inden den endelige plan formuleres. Fase 5: Politisk behandling På baggrund af den politiske drøftelse af prioriteringer og målsætninger formuleres forslag til infrastrukturplan. Arbejdet er forankret i projektgruppen. Den faglige styregruppe har ansvaret for at indstille planen til borgmesterforum. 5

40 Underarbejdsgrupper: Det faglige input finder sted i tre underarbejdsgrupper: 1. Kollektiv transport, 2. Veje og biler, 3. Stier og bløde trafikanter. Den ansvarlige leder for hver underarbejdsgruppe rekrutteres fra arbejdsgruppen, og har ansvaret for fremdriften i undergruppearbejdet. Derudover deltager arbejdsgruppens medlemmer i de tre underarbejdsgrupper. Der hentes endvidere eksterne videnspersoner ind i de tre underarbejdsgrupper i fornødent omfang. Underarbejdsgrupperne: Underarbejdsgruppe 1: Kollektiv transport Underarbejdsgruppens arbejdsfelt omfatter sammenhæng og betjening i det overordnede kollektive transportsystem: optimering af et net af sammenhængende kollektiv trafik mellem knudepunkter og andre store rejsemål differentiering af systemet til brug for arbejdspendling, studerende og andre rejser udpegning af vigtige forbindelser for høj kvalitet og korte rejsetider Planen skal indeholde elementer som: forbindelser til timemodellen mulighed for forbedrede forhold for pendlere betjening og stationsstruktur på de regionale jernbanesystemer udpegning af vigtige trafikterminaler og behov for optimering af disse (adgang, p-forhold o.lign). principper for optimering af pendling, og andre rejser Interessenter: Kommunerne Region Syddanmark Fynbus Uddannelsesinstitutioner Underarbejdsgruppe 2: Veje Underarbejdsgruppens arbejdsfelt omfatter sammenhængen i det overordnede vejsystem at vurdere kendte projekters betydning for at nedbringe rejsetider og at komme med forslag til hvordan de fynske købstæder på lang sigt kan kobles mest effektivt på Motorvejssystemet. at vurdere de erhvervsmæssige behov for optimal infrastruktur. Planen skal indeholde elementer som: Fremtidige vejforbindelser Motortrafikvej/ udformning af eksisterende hovedlandeveje Adgang til Sjælland og Jylland 6

41 Interessenter: Udvikling Fyn og lokale turistorganisationer DI Fynsk Erhverv Kommunerne Underarbejdsgruppe 3: Stier og bløde trafikanter Underarbejdsgruppens arbejdsfelt omfatter trafikstier og rekreative stier. Formålet er at lave en plan, der sikrer et sammenhængende stinet på tværs af kommunerne på Fyn. Det overordnede sigte er: at skabe optimale muligheder for at kombinere cykel og offentlig transport (tog, bus, letbane) og bil i pendlingen at fremme cykling som et reelt pendlingsalternativ til bil og bus på Fyn at skabe sikre forhold for de bløde trafikanter på Fyn at skabe optimal stisammenhæng mellem boliger, arbejdspladser, institutioner og større kulturelle besøgsmål og turistattraktioner på Fyn Planen skal indeholde elementer som: Sammenhængende cykelstinet på Fyn, herunder supercykelstier Modalstationer i forbindelse med de store trafikale knudepunkter, der gør det nemt at skifte mellem cykel, tog, bus, letbane og bil Bløde tiltag og principper som kan styrke integrationen af cykel og kollektiv transport. Interessenter: Udvikling Fyn og lokale turistorganisationer Fynbus Vejdirektoratet Dansk Cyklistforbund Kommunerne Odense Letbane Økonomi og personaleressourcer: Arbejdet kan principielt udføres på mange forskellige niveauer i projektet. Eksempelvist villle samfundsøkonomiske vurderinger som prioriteringsredskab mellem forskellige projekter blive ganske omkostningskrævende, og vil ligge uden for de økonomiske rammer som foreslås afsat til projektet. Med den økonomi og de personaleressourcer, som foreslås afsat, vil der ikke være tale om en detaljeret planlægning af den fynske infrastruktur. Det er ambitionen, at ramme et detaljeringsniveau, hvor man kan udpege de vigtigste fælles indsatser, skabe grundlag for prioritering og komme med anbefalinger til, hvordan kommunernes fremtidige planlægning kan understøtte den fysiske sammenhæng på Fyn. Der foreslås at der afsættes en samlet ramme på 1 mio. kr. til projektet fordelt på 1. Sikre fremdrift i projektet / administrativ støtte til projektledelse kr. 2. Konsulentbistand til faglige analyser mv. herunder Data, kort, o. lign kr. 7

42 3. Administrative omkostninger som mødeaktiviteter, trykkeudgifter mv kr. Det svarer til en udgift på ca. 2,1 kr. pr. indbygger i alle kommuner. Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Middelfart Indbg ,1 kr/ indbg Ud over projektledelsen skal kommunerne bidrage med 4-5 fagpersoner i projektgruppen, samt ad hoc arbejdskraft i faggrupperne. Det bedste bud er, hver medarbejder i projektgruppen bidrager med en arbejdsindsats på gennemsnitligt 1 dag ugentlig i projektperioden. Projektgruppen får til opgave at definere forventninger til personaleressourcer, som en del af projektplanen. I arbejdsgrupperne er det bedste bud, at der udover deltagerne i projektgruppen skal bruges 2-3 personer i hver gruppe, fra kommuner og eksterne aktører. Overordnet tidsplan: Drøftelse i det fynske planchefnetværk august 2014 Godkendelse af projektoplæg i kommunaldirektørforum august 2014 Projektforberedelse september - oktober 2014 Godkendelse af projektoplæg i borgmesterforum september 2014 Godkendelse i de fynske byråd oktober november 2014 Fase 1 og 2: november 2014 januar 2015 Fase 3: februar maj 2015 Fase 5: maj juni 2015 Fase 6. august oktober Det færdige produkt: Det færdige produkt består dels af underarbejdsgruppernes afrapportering og en hovedrapport. Hovedrapport beskriver den samlede strategi: Beskriver den sammenhængende strategi sider Præsentation og prioritering af vigtige projekter Fastlægger det videre forløb og ansvar for prioriterede projekter, enten gennem: Fælles indsats for at få projektet gennemført på statsplan Fælles kommunal planlægning/udmøntning Principper for udmøntning i kommunernes egen planlægning. Præsentation af de vigtige projekter o Kollektive trafikterminaler OBC, Svendborg station, Nyborg station, Park and Ride Der kan skitseres krav/forventninger til, hvordan udviklingen kan styrke 8

43 terminalernes betydning, uden at fratage den enkelte kommune ansvaret for egen planlægning. Kobling mellem transportformer, o Kollektiv transport mellem byerne. Togdrift, sammenhæng med byudvikling Letbanens udvikling Busveje/Bus Rapid Transit/busser mellem byerne. o Rejsetider ad overordnede veje Potentiale for at nedbringe rejsetider, udpegning af projekter o Vigtige indsatser for erhvervs, godstransport 9

44 Bilag: 5.1. Bilag 1 - Afrapportering af dialogmøder Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

45 Bilag 1 Afrapportering af dialogmøder Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard Mht. formidling kan kommunen bidrage med standard tekster og billeder, til de enkelte udbyderes hjemmesider. Af faciliteter foreslås: - Informationsmateriale og markedsføringsmateriale om området skilte, infocentre m.m. bør kvalitetsmæssigt være på højde med ex. New Zealandsk naturformidling, der har et meget højt niveau Sags id: 13/28889 Kontaktpersoner: Ina Maria Hansson Dir. tlf.: 6889 Hans Ole Hansen Dir. tlf.: tænkebænke doneret af private. - Kunsttoilet i stedet for Naturstyrelsens nuværende sorte toiletbygning, der skæmmer. - forbedrede forhold for ornitologer og andre naturbrugere (fugleskjul, kyststien, mm.) - Udvikling af en lystfisker-app i samarbejde med Visit-Fyn. - En havneudvidelse/-uddybning, for større lystsejlere. Gl. Brydegaard har selv idé om at indrette shelter og udendørs bad. De har udlagt geo-caching bane. Gl. Avernæs Har tidligere gennemført kurser i fluefiskeri og haft verdensmesteren i fluebinding på besøg. Har deltaget i et promoveringsforsøg i Rusland for Fyn som lystfiskerparadis. Der er ved at komme gang i projektet. Forslag: Bilag 1 - Side 1

46 - Nøje afmærkede P-pladser, så problemer mellem lokale og gæster undgås. - en (papir)folder om Helnæs med kort og info om faciliteter. - indgangsinfo på nettet med links til og fra lystfiskeri, overnatning, Helnæs mm. - mere promovering over for fx lystfiskerblade o.lign. Generelt mener man ikke, der er behov for shelters i området. Ser meget gerne et kanalprojekt gennemført. Denmark Fishing & Outdoor Lodge For cirka et år siden etablerede vi vores unikke lystfisker lodge. Vi har fået positiv feedback fra mange forskellige lystfisker turister fra hele Europa og fra USA. Lodgen er allerede omtalt i flere forskellige europæiske fiskeblade. En lystfisker bruger generelt penge på billeje, benzin, overnatning, mad og grej. Havørredfiskerne er typisk dybt passionerede og bruger flere penge i gennemsnit end nogen andre lystfisker turister. En god bestand af havørred er er grunden til at lystfiskere kommer til Fyn. Lystfisker turisterne fortæller os, at det er for dårligt at de skal fiske mellem fiskenettene, som omgiver Helnæs Bugt. Det er ikke den naturlige sammenhæng, som turisterne forventer, og det er for dem en psykologisk komponent, som indikere at der ikke er nogen fisk i området. Det er derfor nødvendigt at opsætte nye regler, som for eksempel at forbyde net i visse kritiske områder og i bestemte perioder (Eksempelvis som i Odense Fjord). Deruover kunne man øge den minimale størrelse af havørred til 45 cm eller alternativt lave et "vindue", hvor det er tilladt at dræbe kun havørreder mellem 40 cm og 55 cm for at beskytte de store gydende fisk. Disse regler anvendes allerede på mange succesfulde fiskeri destinationer rundt om i verden. Side 2 af 6

47 Fiskeborde på fiskepladserne er ikke efterspurgt af havørredfisker og for nogle virker de direkte afskræmmende. Ønsker kort og kortborde ved parkeringspladsen ved Bobakkerne med angivelse af lokale faciliteter, overnatningsteder, spisesteder etc. Ved ankomsten til Helnæs, så stopper mange turister på denne parkeringsplads og det vil derfor være oplagt at informere om hvad man kan opleve på Helnæs, på denne plads. Det vil være fint med små kaffeshelters hvor man kan søge læ. Efterspørger lidt Helnæs-gadgets/postkort eller andet, til markedsføring af området. Konklusion - Helnæs er et unikt sted for sine naturlige omgivelser. Respekt for naturen og en garanteret population af fisk er, hvad en moderne havørred fisker vil have. Helnæs Mølle og Naturskole Ønsker øget markedsføring, gerne i Tyskland, og evt. ved at invitere tyske fiskerijournalister til området, samt at arrangere en fiskedag/-konkurrence. Infoskiltningen bør forbedres og gerne også på tysk. Generelt er der ikke behov for yderligere shelters, bænke/borde, veje, stier, fiskerenseborde o.lign. på selve Helnæs. Evt. shelters foreslås etableret på Helnæsbugtens nordside. Der kan evt. etableres dags/ugeskoler for fluefiskere, andre lystfiskere, surfere og kajakker. Og i givet fald kan/bør man benytte de allerede eksisterende faciliteter såsom fx Helnæs Mølle. Havørred Fyn Havørred Fyn arbejder p.t. med at udarbejde skilte med oplysninger om hver enkelt fiskeplads i A2/A3 format. De nye skilte forventes opsat i slutningen af vinteren 2014/2015. Der arbejdes desuden på en revideret udgave af deres Havørred Side 3 af 6

48 Guide "117 Fine Fynske Fiskepladser'', der skal informere (endnu) bedre om Havørred Fyn-konceptet og deres fiskepladser. De nuværende fikepladser bibeholdes men suppleres med bedre beskrivelser, mere relevant info + service påført. Generelt er der forskel på havørredfiskere og andre lystfiskere. Havørredfiskerne går ofte mere professionelt til fiskeriet, og det er samtidigt dem der genererer det absolut største økonomiske overskud for nærområderne. De havørredfiskende gæster besøger oftest Fyn i ydersæsonerne om foråret og efteråret. Det rekreative sportsfiskeri efter havørreder på Fyn genererer min overnatninger om året. De har ikke videre brug for diverse faciliteter på selve fiskeområderne (såsom shelters, fiskerenseborde mm.), men benytter ofte bedre overnatnings- og spisefaciliteter. Gode velassorterede grejbutikker kører de gerne langt for at besøge og købe ind i. Fiskelauget 1970 Den største og altoverskyggende anbefaling var at regulere garnfiskeri i bugten og helst også rundt om selve Helnæs. Der er stort set konstant omkring fiskende garn i bugten. Da disse typisk er opsat vinkelret på kysten, fanger de havørred på vandring op langs kysten store som små. Dermed når de gydemodne ørred ikke op til åerne, og gydepotentialet formindskes drastisk. En garnfanget havørred der (ulovligt) sælges, kan måske indbringe kr., mens en stangfanget havørred siges at være i snit kr. værd. En garnfri bugt vil være unik i dansk og europæisk sammenhæng, og vil kunne tiltrække mange havørredfiskere. Ingen umiddelbar mening om, hvor vidt markedsføringen af området bør forbedres. Side 4 af 6

49 Både kanal og stenrev vil være til fordel for fisk og fiskeri i bugten. Et intro-skilt til Helnæs vil dog være en god idé. Man mangler ikke shelters, fiskerensepladser eller trapper. Man så gerne forbedrede tilkørselsforhold og P-pladser. Løgismose Strand Camping Ser gerne en kanal ved Agernæs Havn. Lejer sit-on-top-kajakker til fiskeri ud. Det kunne være en fordel for lystfiskerne, hvis der var et sted at leje både til fiskeri men ønsker ikke selv umiddelbart at gøre det, idet der er mange omkostninger tilknyttet, og en udlejning vil nærmest kræve en decideret butik, der (næsten) udelukkende lever af at leje både ud. Løgismosestrand Camping råder i forvejen over en nedkørsel så joller og mindre både kan søsættes fra campingpladsen og af gæster der ikke bor på pladsen. Der forefindes en kort bådebro der udelukkede kan bruges af joller og i forbindelse med af - og pålæsning. Der rådes også over overdækkede fiskeborde, rygeovn og muligheder for indfrysning. For at fremme lystfiskeriet ønskes der investeret i en lang bådebro der rækker ca. 80 meter ud i vandet og hvor bådene kan ligge fortøjret. I dag ligger bådede udelukkende på svaj. Stiller gerne lokaler og areal til rådighed for eventuelle arrangementer til fremme af lystfiskeriet i Helnæs Bugten. Naturstyrelsen Havde ikke nogle umiddelbare forslag, men deltager gerne i et konstruktivt samarbejde med kommunen. Naturstyrelsen er nabolodsejer til kommunens Agernæs Havnmatrikel. De er umiddelbart positivt indstillet til etableringen af Side 5 af 6

50 en kanal, og stiller gerne dele af deres matrikel til rådighed derfor. Helnæs Camping Det har ikke været muligt at få arrangeret et møde med den tidligere ejer af Helnæs Camping pga. campingpladsens salgssituation. Udvikling Fyn Udvikling Fyn har berøring med lystfiskere, og viden indenfor lystfiskeri og samarbejde med Havørred Fyn. Den pågældende medarbejder som arbejder med dette område er på barsel. Side 6 af 6

51 Bilag: 5.2. Bilag 2 - Kort over eksisterende faciliteter Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

52 Bilag 2 Kort over eksisterende faciliteter Kortet viser hvor og hvilke faciliteter, der for nuværende eksisterer på Helnæs og rundt i Helnæs Bugt Sags id: 13/28889 Kontaktpersoner: Ina Maria Hansson Dir. tlf.: 6889 Hans Ole Hansen Dir. tlf.: 6853 Kortet er formindsket i forhold til det originale A3-format. Side 1 af 1

53 Bilag: 5.3. Bilag 3 - Projektplan fase 2 Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

54 Bilag 3 Projektplan Formål At styrke lystfiskerpotentialet i området ved at gennemføre en samlet indsats for bedre faciliteter for lystfiskere, bedre markedsføring og bedre betingelser for fisk i bugten. Konkrete mål forbedre vandkvaliteten i Helnæs Bugt, forbedre og etablere stier, p-pladser, adgangsveje etc. forbedre faciliteterne i området (bænke, shelters etc.) øge information og formidling, på og af området markedsføre Helnæs bugt overfor lystfiskere mindst fordoble det beløb Assens Kommune har afsat ved at søge eksterne midler udføre initiativerne i samarbejde med relevante aktører fastholde og udvikle områdets natur Sags id: 13/28889 Kontaktpersoner: Ina Maria Hansson Dir. tlf.: 6889 Hans Ole Hansen Dir. tlf.: 6853 Succeskriterier Øge antallet af fisk i Helnæs Bugt, samt øge antallet af lystfiskere i området Baggrund Assens Kommune byder på mange unikke fiskesteder og har potentiale til at blive blandt de absolut bedste destinationer for lystfiskerturisme på Fyn. Langs kommunens kyst er der flere fine fiskepladser, som f.eks. Aborg, Sønderby Klint, Haarby Å, Brende Å og Helnæs. Med nogle af de mest attraktive kyststrækninger i Assens Kommune er Helnæs og Helnæs Bugt et vigtigt turistområde med flere overnatningsmuligheder. Helnæs Bugt rummer naturværdier af international klasse og har et stort turistpotentiale. Området rummer også mange andre aktivitetsmuligheder, som surfing, dykning, roning, camping, vandring og cykling. I 2010 udarbejdede Udviklingsrådet (Udvikling Fyn A/S Visit Assens) og Assens Kommune en strategi for lystfiskerturisme i Assens Kommune. Strategien har til formål at Assens Kommune skal få den optimale synergi ud af det offentlige/private netværkssamarbejde Havørred Fyn. Havørred Fyn er et projekt mellem de fynske kommuner til bl.a. at sikre godt fiskeri efter havørred langs kysterne. 3 Side 1

55 Hovedformålet bag lystfiskerstrategien er at drage nytte af de udviklingsmuligheder der er indenfor lystfiskerturismen. Lystfisker strategien harmonerer godt med Assens Kommunes Naturog Friluftsstrategi. Natur og Friluftsstrategien er inddelt i fem indsatsområder og for området Helnæs Bugt står der bl.a. at; vi vil etablere attraktive forhold for lystfiskere, etablere en kanal mellem Lillebælt og Helnæs Bugt, udvikle og markedsføre udvalgte badestrande, og understøtte friluftsturismen og de unikke friluftsmuligheder. Alle sammen projektidéer, som støtter op omkring forbedring af forholdene for lystfiskere, markedsføring, lokale initiativer og samarbejder, samt øget bosætning. Projektfaser Projektet med at styrke lystfiskerpotentialet blev igangsat i begyndelsen af 2014, og er inddelt i tre faser. Fase 1: Dialogmøder, kortlægning og projektbeskrivelse Plan Der gennemføres en møderunde for at skabe afklaring. Der holdes møder med diverse turistaktører, Naturstyrelsen, Udvikling Fyn, Havørred Fyn, lystfiskere og fritidsfiskere. Derudover kan andre aktører komme på tale, som f.eks. fugleinteresserede, hundeluftere, kitesurfere, kajakroere, badegæster, vandrere, andre overnatningssteder etc., hvis de viser interesse for projektet. Inddragelse af andre aktører kan foregå ved brugerrejser, spørgeskemaer, forskningsresultater og resultater fra diverse undersøgelser (f.eks. Strategi for lystfiskerturismen (Assens Kommune og Udvikling Fyn A/S Visit Assens) og Idekatalog fra Havørred Fyn). Sideløbende med de ovenfornævnte møder foretages en kortlægning af eksisterende stier og opsatte skilte/kortborde, samt markering af områder der benyttes til friluftsaktiviteter. Kortlægningen oprettes som GIS-lag i KortInfo. Lagene skal danne baggrund for den kommende formidling af Helnæs Bugt ved brug af QR-koder, skilte etc. Bilag 3 Side 2 af 9

56 Status Der er gennemført dialogmøder med en række udvalgte interessenter. Interessenterne er udvalgt på baggrund af deres interesse for lystfiskerturismen, samt deres kontakt og erfaringer med lystfiskere. Dialogmøderne har givet et grundigt indblik i lystfiskernes adfærd og behov. Derudover har flere besigtigelser i området været med til at kortlægge eksisterende faciliteter. Kortlægningen vil danne baggrund for formidlingen af Helnæs Bugt. De udvalgte interessenter er Gl. Brydegaard, Gl. Agernæs, Fishing Lodge, Helnæs Mølle og Naturskole, Havørred Fyn, Repræsentanter for Fiskelauget af 1970, Løgismose Strand Camping og Naturstyrelsen (afrapportering af dialogmøder, bilag 1). På baggrund af dialogmøderne, kortlægning og besigtigelse af området er nedenstående idékatalog udarbejdet. Bilag 3 Side 3 af 9

57 Idékatalog I. Formidling Fælles formidlingskoncept Til glæde for alle der kommer til Helnæs og Helnæs Bugt vil vi udvikle formidlingen og tilgængeligheden af information på en moderne og effektiv måde. Formidlingskonceptet vil bl.a. indeholde retningslinjer for udformning af formidlingstavler, kortborde, plancher, foldere, piktogrammer og digital formidling. Vi vil bl.a. lave publikumsvenlig informationsmateriale i byerne og i landskabet, på internettet og på mobilen. Vi vil lave en formidlingspakke med ensartet lay-out, tekster og billeder, som skal distribueres til brug for alle interessenter på Helnæs og ved Helnæs Bugt. Formidlings- og informationstavler Al adgang til Helnæs foregår via én og samme vej. Derfor kan der med fordel etableres et formidlingsområde ved Agernæs Havn. Specielt natur og kultur bør formidles på pædagogisk vis gerne med mere utraditionelle metoder end blot et skilt. Yderligere formidlingstavler kan opsættes ved Brydegaard, Skovkrogen, Løgismose og andre steder i området. Her informeres om natur, kultur og faciliteter. Markedsføring af området kan ske i samarbejde med VisitFyn og Havørred Fyn. Markedsføringen skal som minimum ske på dansk, engelsk og tysk. Kommunen tænkes ikke at skulle reklamere for de enkelte interessenter, men mere overordnet for hele området primært lokale initiativer, som understøtter lystfiskerturismen. Guidede ture Arrangerede ture med fremvisning af lystfisker pladser, faciliteter, naturen etc. App En app vil være brugbar for alle besøgende efter download til en smartphone eller tablet og kan indeholde kort, overordnede fakta og mere specialiserede emner. Således kan den enkelte besøgende finde lige netop det, der har interesse for den pågældende, lige meget om man er lystfisker, kitesurfer, campist, fugleinteresseret, dykker etc. En app kan rumme store mængder oplysninger og en del apps kan anvendes uden adgang til internettet, hvilket er en fordel i yderområder med ringe internetopkoblinger. Bilag 3 Side 4 af 9

58 Eksempel på udvikling af en app om Helnæs. Yderligere bemærkninger Havørred Fyn opsætter skilte ved alle Havørred Fyn fiskepladser i starten af Der er 5 Havørred Fyn fiskepladser ved Helnæs og Helnæs Bugt. Skiltene placeres i kortborde ved de tilhørende parkeringspladser. II. Faciliteter Shelters/Læskure/kaffepletter Shelters kan etableres på kommunens arealer ved henholdsvis Nabben og Skovkrogen samt eventuelt ved Løgismose. Der er toiletfaciliteter på alle tre lokaliteter. Shelterne vil med fordel kunne benyttes ikke alene af lystfiskere, men også af havkajakroere på en kommende havkajakrute rundt i bugten, samt af vandrere på den kommende kyststi. Udover de foreslåede shelters kan etableres læskure langs kysten til lystfiskere. Læskurerne tænkes formidlet som en kaffeplet/tænkebænk, der indeholder et citat, et piktogram eller en anden form for synliggørelse af tanken bag produktet. Der ansøges om ekstern finansering hos relevante fonde og puljer til diverse faciliteter. Parkeringsmuligheder Der er flere gode parkeringsmuligheder på Helnæs og langs med bugten. Men der mangler en grundig formidling af mulighederne. Helnæs Mølle har accepteret, at stille deres P-plads til rådighed for lystfiskere. Bilag 3 Side 5 af 9

59 Derudover mangler der adgang til kysten på halvøens øst- og sydside. Der kan derfor arbejdes for adgang til Klinteskoven på østsiden af Helnæs. Derudover foreslås etablering af en parkeringsplads på den sydlige del af Agernæs før dæmningen. Dette er dog afhængig af dispensation fra Strandbeskyttelseslinien og ejerens tilladelse. Stenrev Etablering af stenrev i Helnæs Bugt og vest for Helnæs foreslås igangsat. Vi forestiller os at den primære finansiering hentes eksternt. Stenrev har stor betydning som gyde- og opvækstområde samt som skjulested for fisk. Også mange havplanter og alger er afhængige af sten og stenrev at gro på og i. Et stenrev vil give yderligere variation og cirkulation i vandstrømmen i bugten igen til fordel for dyr og planter. Derudover er et stenrev med dets tiltrækning af fisk og planter en meget attraktivt lokalitet at dykke på. At etablere et stenrev er traditionelt relativt dyrt blandt andet fordi man typisk importerer sten og klipper fra Norge. For at holde udgifterne nede kan det overvejes, at samle/hente marksten fra landmænd i området gennem et par år. Med den rette promovering kan det ud over tilvejebringelse af billige sten være med til at give de lokale landmænd et ejerforhold til stenrevet. Garnfiskeri Regulering af garnfiskeri i Helnæs Fjord i perioden hvor havørrederne trækker, vil være til fordel for overlevelsen af ørred og deres gydemuligheder. Når havørrederne trækker ind for at gyde i vandløbene, svømmer de langs kysten til å-mundingerne. Da det netop er langs kysten, langt hovedparten af garnene opsættes, fanges mange havørred, før de når at gyde. En regulering kan for eksempel ske som det blev indført i Odense Fjord tidligere på året. Her må der ikke længere garnfiskes i havørredernes opgangstid fra 1. december til 15. maj. Resten af året må der garnfiskes i yderfjorden, mens der i inderfjorden kun må garnfiskes med skrubbegarn. Garnfiskeri er en stor rekreativ beskæftigelse for mange, men en havørred fanget i garn er langt fra så økonomisk givende for området som en havørred fanget på stang, idet følgeomkostningerne ved garnfiskeri (kost og logi samt udstyr mm.) langt fra tilsvarer stangfiskeriets omkostninger. Vi foreslår, at udvalget orienteres og drøfter problematikken næste gang lovgrundlaget skal revideres. Bilag 3 Side 6 af 9

60 Kanal I kommunens Natur- og Friluftsstrategi indgår en forundersøgelse og eventuel gennemførsel af en kanal mellem Åkrog Bugt og Helnæs Bugt umiddelbart nord for Agernæs Havn. Kanalen skal øge vandudskiftningen i Helnæs Bugt, der i dag udelukkende foregår gennem den snævre og lavvandede åbning omkring Illum Ø. En for lille vandudskiftning resulterer jævnligt i periodiske iltsvind til stor skade for såvel fisk som andre dyr og planter. Der er jævnligt iltsvind i den nordvestlige del af Helnæs Bugt til skade for dyre- og plantelivet, for fiskeriet, samt for kommunen som turistmål. Iltsvind fører til en artsfattig bundfauna og en undervandsvegetation domineret af trådalger og søsalat. I yderste konsekvens kan hele områder på havbunden dø, og der dannes et tæppeagtigt såkaldt lig-lagen (se foto til højre (foto: Peter Bondo Christensen)), der består af hvide svovlbakterier. Bakterierne er de eneste, der kan klare de iltfrie perioder. Fisk og andre havdyr flygter eller dør. En forundersøgelse fra 2013 viste, at vandudskiftningen i Helnæs Bugt vil blive væsentligt forbedret, hvis der etableres en kanal ved Agernæs Havn. Dette vil være til stor fordel for livet i bugten, og bl.a. forbedre forholdene for ålegræs, bund- og fiskefauna. Desuden vil en kanal mellem de to bugte øge områdets rekreative værdi for sejlere og kajakroere, samt forbedre områdets æstetiske udseende, hvis iltsvind og lig-lagen og den ilde lugt det kan medføre undgås. Gennemførslen af et kanalprojekt vil kræve eksterne midler fra fonde (skønnet udgift til en kanal ligger mellem mio. kr.). Bilag 3 Side 7 af 9

61 ord for Agernæs Havn i en bredde af 25 m. n, så (mindre) motorbåde kan passere. Fase 2: Projekter og fundraising På baggrund af fase 1 er udarbejdet nærværende projektplan. Projektplanen fokusere på følgende 3 indsatser; formidling, faciliteter og fundraising. En del af forslagene er klar til igangsættelse i 2014, imens andre forslag kræver længere planlægning og eksterne midler. De konkrete forslag, som igangsættes i 2014/2015; Formidling Planlægning af formidlingskoncept for Helnæs Bugt (fælles layout på skilte, kortborde etc.). Informations/formidlingscenter ved Agernæs Havn og ved Bobakker. Planlægning og gennemførsel af guidede ture i området. Faciliteter Parkeringsplads ved dæmningen. Offentlig parkeringsplads ved Helnæs Mølle. Forbedret adgang til Klinteskoven og Havørred Fyn fiskeplads nr. 91. Shelter og bålplads ved Nabben. Shelter og bålplads ved Skovkrogen. Shelter og bålplads ved Bobakkerne. Kaffepletter / tænkebænke (shelter/læskur/bænk). Projekter og faciliteter gennemføres under forudsætning af, at alle tilladelser er indhentet fra andre myndigheder og involverede lodsejere. Bilag 3 Side 8 af 9

62 Fase 3: Markedsføring og projekter I denne fase laves diverse projektforslag og ansøgninger til puljer og fonde vedr. udgiftstunge initiativer. Det foreslås, at der med udgangspunkt i Natur og Friluftstrategien arbejdes videre med muligheden for at etablere en kanal nord for Agernæs Havn samt etablering af et stenrev. Fremadrettede initiativer til markedsføring, planlægning af mere vedvarende samarbejdsmuligheder, samt gennemførelse af initiativer, som det lykkes at hjemsøge (med)finansiering til. Konkrete projekter som igangsættes under fase 3 (2015): Der udarbejdes og distribueres tekstmateriale og billeder til interessenterne til brug på deres egne kommunikationsmedier og portaler. Fundraising: stenrev. Fundraising: kanal. Evt. samarbejde med Havørred Fyn og Udvikling Fyn. Ved udgangen af 2015 evalueres projektet og afrapporteres til udvalget. Tidsplan for det samlede projekt Overblik over andre aktuelle aktiviteter i området, igangsat af Assens Kommune NaturErhvervsstyrelsen (LAG midler til projekter til bæredygtig udvikling af fiskeriområder) har bevilliget et tilskud til projekt Faciliteter for lystfiskere ved Sandager Næs, Helnæs Fyr, Agernæs og Bobakker. Projektet omfatter et shelter, et bord/bænksæt, et rensebord og en bålplads. Projektet er et samarbejde mellem Assens Kommune og Udvikling Fyn. Bilag 3 Side 9 af 9

63 Bilag: 6.1. Lokal Grøn Vækst som lokomotiv for økologisk omlægning i Danmark Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

64

65

66 Bilag: 9.1. Høringsbrev - Den Danske Naturfond Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

67 Adressaterne på vedlagt høringsliste Land & vand J.nr Ref. majak Den 22. september 2014 Høring udkast til forslag til lov om Den Danske Naturfond./. Miljøministeriet fremsender hermed udkast til forslag til lov om Den Danske Naturfond. Lovforslaget omhandler Den Danske Naturfond, der vil blive stiftet på privatretligt grundlag af miljøministeren, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond som en privat erhvervsdrivende fond. Lovforslaget fastsætter bl.a., at Den Danske Naturfond skal være omfattet af en række centrale forvaltningsretlige regler og principper. Lovforslaget fastsætter desuden rammer for bl.a. lønniveauet for ansatte ved fonden og for vederlaget til fondens bestyrelsesmedlemmer. Med lovforslaget pålægges Den Danske Naturfond endvidere at sikre offentligheden adgang til sine skov- og naturarealer i et omfang, der svarer til den adgang, som gælder for offentligt ejede arealer, når væsentlige naturbeskyttelsesmæssige hensyn ikke taler imod. Lovforslaget fastsætter samtidig særlige regler for fondens eventuelle afhændelse af skov- og naturarealer. Eventuelle bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Miljøministeriets Departement, Børsgade 4, 1215 København K eller på mim@mim.dk, samt cc til kisda@mim.dk og majak@mim.dk med angivelse af journalnummer Bemærkninger skal være Miljøministeriets Departement i hænde senest d. 20. oktober Det bemærkes, at alle høringssvar vil blive oversendt til Folketingets Miljøudvalg inden fremsættelsen af lovforslaget. Spørgsmål kan rettes til fuldmægtig Kirstine Schelde Dahl på / kisda@mim.dk eller til chefkonsulent Mads Jakobsen / majak@mim.dk../. Til orientering er vedlagt udkast til vedtægt for Den Danske Naturfond. Med venlig hilsen Flemming Nielsen Kontorchef Miljøministeriet Børsgade København K Tlf Fax CVR EAN mim@mim.dk

68 Bilag: 9.2. Udkast til lovforslag - Den Danske Naturfond Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

69 UDKAST Forslag til Lov om Den Danske Naturfond 1. Loven finder anvendelse på Den Danske Naturfond, som stiftet på privatretligt grundlag af miljøministeren, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond, som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning. 2. Den Danske Naturfond er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Miljøministeren, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond kan udpege medlemmerne af fondens bestyrelse, herunder formanden for bestyrelsen. 3. Kapitel 2, med undtagelse af 11-14, kapitel 4 og kapitel 5, med undtagelse af 36, stk. 3 og 4, og 37-39, i lov om offentlighed i forvaltningen gælder for Den Danske Naturfond. Stk. 2. Kapitel 2, med undtagelse af 5, og kapitel 6 i forvaltningsloven gælder for Den Danske Naturfond for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af fonden. Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 gælder også for behandlingen af sager om indgåelse af kontraktforhold eller lignende privatretlige dispositioner. Bestemmelserne i forvaltningslovens 3 gælder ikke for fondens bestyrelses beslutninger om vederlag m.v. til bestyrelsesmedlemmer. Stk. 3. De almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og principper om lighed, magtfordrejning og proportionalitet gælder for Den Danske Naturfond. 4. Lønniveauet for ansatte ved Den Danske Naturfond må ikke overstige det til enhver tid gældende lønniveau for ansatte i tilsvarende stillinger i staten. Stk. 2. Vederlag til bestyrelsesmedlemmer i Den Danske Naturfond skal fastsættes efter principper og retningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten. Højere vederlag kan alene fastsættes helt undtagelsesvist og efter miljøministerens godkendelse. Stk. 3. Besættelse af stillinger ved Den Danske Naturfond skal ske efter principper og retningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler om opslag af stillinger og lønnede hverv i staten. Stk. 4. Merudgifter, der påføres ansatte og bestyrelsesmedlemmer i Den Danske Naturfond i forbindelse med rejser og ophold i fondsregi, skal godtgøres efter principper og retningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler om tjenesterejser i staten. 5. Den Danske Naturfond skal sikre offentligheden adgang til sine skov- og naturarealer i et omfang, der svarer til den adgang, som gælder for offentligt ejede arealer, når væsentlige naturbeskyttelsesmæssige hensyn ikke taler imod. 6. Afhænder Den Danske Naturfond undtagelsesvist skov- og naturarealer, skal arealernes naturtilstand m.v. sikres ved fastsættelse af vilkår om opretholdelse heraf i overdragelsesaftalen. På samme måde skal offentlighedens fortsatte adgang til disse arealer, svarende til den eksisterende adgang, jf. 5., sikres ved fastsættelse af vilkår herom i overdragelsesaftalen. Aftalen skal tinglyses 1

70 på ejendommen med fonden som påtaleberettiget. Den tinglyste aftale er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår retten er stiftet. Stk. 2. Opløses Den Danske Naturfond gælder bestemmelsen i stk. 1. tilsvarende ved boets afhændelse af skov- og naturarealer. Miljøministeren skal endvidere godkende enhver sådan overdragelsesaftale og skal angives som påtaleberettiget i henhold dertil, for så vidt angår vilkår vedr. opretholdelse af arealernes naturtilstand m.v. og offentlighedens adgang, jf. stk. 1. Stk. 3. Opløses Den Danske Naturfond indtræder miljøministeren i fondens sted som påtaleberettiget efter de i stk. 1 nævnte aftaler, for så vidt angår vilkår vedr. opretholdelse af arealernes naturtilstand m.v. og offentlighedens adgang, jf. stk Loven træder i kraft den 1. januar Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 2

71 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget Fondens karakter Lov om erhvervsdrivende fonde Forvaltningsretlige regler og principper Løn- og pensionsvilkår m.v Offentlighedens adgang Sikring af naturtilstanden på og offentlighedens adgang til fondens arealer ved afhændelse8 3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v De administrative konsekvenser for borgerne De miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten Hørte myndigheder og organisationer m.v Sammenfattende skema

72 1. Indledning Regeringen nedsatte i marts 2012 en uafhængig Natur- og Landbrugskommission, som i sine anbefalinger til regeringen fra april 2013 bl.a. pegede på behovet for nye aktører, nye måder at gennemføre naturprojekter på og nye finansieringskilder. Kommissionen anbefalede på den baggrund etablering af en national naturfond, der skulle finansieres gennem bidrag fra både staten og private donorer og som ud over eksisterende offentlige indsatser skulle gennemføre projekter, der kunne skabe ny natur og mere biologisk mangfoldighed i det åbne land og i skovene til glæde for alle danskere. Som opfølgning på anbefalingerne aftalte Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti som en del af aftalen om finansloven for 2014 at etablere Den Danske Naturfond i et samarbejde mellem staten, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond. Staten ville i den forbindelse stille 500 mio. kr. til rådighed. Parallelt med finanslovsaftalen indgik regeringen i december 2013 en principaftale om et offentligt privat partnerskab med VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond om etablering af Den Danske Naturfond. Med aftalen stiller staten, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond henholdsvis 500 mio. kr., 250 mio. kr. og 125 mio. kr. til rådighed for fonden. Det forudsættes herudover, at fonden vil skulle arbejde aktivt på at rejse yderligere kapital fra fonde, virksomheder og private. I henhold til principaftalen skal Den Danske Naturfond arbejde for at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i Danmark. Det er herunder et selvstændigt formål for fonden at styrke den folkelige forankring af og opbakning til arbejdet med naturgenopretning og -beskyttelse. Fondens aktiviteter skal ikke erstatte, men supplere og forstærke eksisterende offentlige og private indsatser for naturtilstanden og vandmiljøet. Fonden har efter aftalen både mulighed for selv at købe, eje og udvikle arealer og for at indgå i samarbejdsprojekter med private, andre fonde, kommuner, staten m.v. Fonden har ligeledes både mulighed for at etablere nye naturområder, for at sikre, forbedre og udvide eksisterende naturområder og for at skabe bedre sammenhæng mellem naturområder m.v. Vælger fonden at fokusere sine aktiviteter på køb og etablering af naturområder, skønnes det, at fonden inden for den ved oprettelsen bevilgede ramme kan etablere betydelige arealer med ny og mere natur. Disse nye naturarealer, kan bl.a. medvirke til at skabe en bedre sammenhæng mellem eksisterende naturarealer og udvide og beskytte særligt værdifulde og sårbare naturtyper. Udtagning af landbrugsarealer af drift og etablering af naturarealer vil også kunne bidrage til at nedsætte udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet og medvirke til at reducere udledningen af drivhusgasser. Fondens indsats vil således kunne bidrage til Danmarks opfyldelse af EU-retlige forpligtelser angående natur og vandmiljø. For at sikre at Den Danske Naturfond bliver en ny og uafhængig aktør, der opleves som attraktiv i forhold til private donationer og frivilligt engagement, og som har den fornødne frihed til at kunne levere nye former for løsninger, vil fonden blive stiftet på privatretligt grundlag af miljøministeren, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond, som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning. Den Danske Naturfond forventes som beskrevet at skabe naturarealer, som vil indeholde væsentlige naturværdier, sikre levesteder for sjældne og sårbare arter, forbedre vandmiljøet og have stor betyd- 4

73 ning for befolkningens mulighed for at opleve naturen. Der er således væsentlige samfundsinteresser knyttet til fondens virke. Uanset fondens private karakter foreslås det derfor, at Den Danske Naturfond skal være omfattet af en række centrale forvaltningsretlige regler og principper, som skal sikre en åben og god forvaltning af fonden. Desuden foreslås det, at niveauet for løn, vederlag og godtgørelse for merudgifter i forbindelse med tjenesterejser til fondens bestyrelse og ansatte, skal svarer til, hvad der gælder inden for den statslige forvaltning, og at stillinger i fonden skal opslås offentligt m.v. ligeledes svarende til, hvad der gælder inden for den statslige forvaltning. Endvidere foreslås det, at Den Danske Naturfond pålægges at sikre offentligheden adgang til sine skov- og naturarealer, i et omfang, der som udgangspunkt svarer til den adgang, som gælder for offentligt ejede arealer. Endelig foreslås en række tiltag, som skal sikre opretholdelsen af naturtilstanden m.v. på fondens skov- og naturarealer og offentlighedens adgang dertil, hvis disse afhændes, både hvor afhændelse sker, mens fonden er i funktion og i forbindelse med en eventuel opløsning af fonden. 2. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget 2.1. Fondens karakter Den Danske Naturfond stiftes på privatretligt grundlag af miljøministeren, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond, som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning. Hensigten med at etablere fonden på denne vis, frem for som en del af den offentlige forvaltning, er, som beskrevet i afsnit 1, ønsket om at skabe en ny type aktør, der bl.a. i kraft af sin uafhængighed i højere grad vil være i stand til at tiltrække donationer fra andre fonde, virksomheder og private m.fl. Uafhængigheden skal samtidig give fondens ledelse den fornødne frihed samt råderum til at udvikle og levere nye former for løsninger. Som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning vil fonden vil ikke være omfattet af de regler og principper, som gælder for den offentlige forvaltning, udover hvad der følger af denne lov. En konsekvens af fondens private karakter og udstrakte uafhængighed er desuden, at staten ikke har samme mulighed for at kontrollere anvendelse af de indskudte statslige midler, som hvis der havde været tale om en fond oprettet som en del af den offentlige forvaltning. Miljøministeren vil ikke have andre beføjelser i forhold til fonden, end ministeren er tillagt ved denne lov og i øvrigt måtte tillægges i fondens vedtægt. Miljøministeren har f.eks. ingen instruktionsbeføjelse over for fonden eller de enkelte bestyrelsesmedlemmer og vil ikke kunne afsætte disse. Det betyder bl.a., at miljøministeren ikke vil kunne give fonden påbud om at træffe eller ændre dispositioner - hverken af egen drift eller på baggrund af eksterne henvendelser. Fondens afgørelser og øvrige dispositioner vil ikke kunne indbringes for ministeren. Rammerne for og kontrollen med Den Danske Naturfond vil herefter som udgangspunkt i stedet svare til, hvad der gælder for almindelige erhvervsdrivende fonde: Fonden vil skulle agere inden for de rammer, der er fastsat i fondens vedtægt og i erhvervsfondslovgivningen m.v., hvilket påses af fondsmyndigheden, jf. afsnit

74 Hertil kommer de særlige ekstra rammer, der foreslås opstillet for fondens virksomhed ved denne lov, jf. afsnit Miljøministeren fører alene almindeligt ulovbestemt sektortilsyn med overholdelsen af denne, såvel som af den øvrige natur- og miljølovgivning, og vil i den forbindelse kun kunne afgive konkrete vejledende udtalelser over for fonden om lovligheden af enkeltstående dispositioner. Efter 4, stk. 1, nr. 2, i lov om revision af statens regnskaber m.m. kan rigsrevisor kræve fondens regnskaber forelagt til gennemgang. Rigsrevisor påser i den forbindelse navnlig, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at vilkårene for tilskud mv. er opfyldt, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne, jf. rigsrevisorlovens 6, stk Lov om erhvervsdrivende fonde Lov om erhvervsdrivende fonde er nyaffattet ved lov nr. 712 af 25. juni I det følgende refereres til den nye lov, som forventes at træde i kraft den 1. januar Som følge af Den Danske Naturfonds private karakter, jf. afsnit 2.1, og af dens forventede aktiviteter, vil der være tale om en erhvervsdrivende fond omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Fonden vil herefter i al væsentlighed fungere som en almindelig, privat, erhvervsdrivende fond med egen formue og under ledelse af en uafhængig bestyrelse. Grundlaget for fondens virksomhed fastættes, som for almindelige, private, erhvervsdrivende fonde, af stifterne i fondens vedtægt i overensstemmelse med erhvervsfondslovens regler herom. Vedtægten vil bl.a. beskrive fondens formål, fondens kapitalforhold, hvordan bestyrelsen skal sammensættes og udpeges, bestyrelsens arbejde, fondens direktion, hvordan fondens aktiver skal anbringes, hvordan dens driftsresultater skal anvendes, og hvordan fonden kan opløses. Fondsmyndigheden, som efter erhvervsfondsloven udøves af Erhvervsstyrelsen, fører et fondsretligt tilsyn med, at fonden ledes forsvarligt i overensstemmelse med fondslovgivningen og fondsvedtægten. Fondsmyndigheden påser ikke fondens overholdelse af denne lov. På grund af de væsentlige samfundsinteresser knyttet til fondens virke, jf. afsnit 1, foreslås det, at der ved undtagelse fra erhvervsfondslovens bestemmelser skabes mulighed for, at miljøministeren kan udpege medlemmerne af fondens bestyrelse, herunder formanden for bestyrelsen. Samme mulighed foreslås i forhold til de to øvrige stiftere, med henblik på at disse kan udpege hhv. 1 og 2 medlemmer af bestyrelsen i den første udpegningsperiode. De nærmere bestemmelser omkring udpegning af bestyrelsen fastsættes i vedtægten for fonden. Det skal understreges, at bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, ikke skal arbejde for eller repræsentere miljøministerens eller de øvrige stifteres interesser, og at miljøministeren og de øvrige stiftere ikke vil have instruktionsbeføjelse i forhold til medlemmerne og vil ikke kunne afsætte disse. Der vil således alene være tale om, at miljøministeren og de øvrige stiftere får mulighed for at sikre, at personer, der udpeges til bestyrelsen, er velegnede til at varetage hvervet i kraft af de pågældendes personlige egenskaber og kvalifikationer Forvaltningsretlige regler og principper Den Danske Naturfond stiftes som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning og vil derfor som beskrevet ikke være omfattet af de regler og principper, som gælder for den offentlige forvaltning, herunder lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven. 6

75 På grund af de væsentlige samfundsinteresser knyttet til fondens virke, jf. afsnit 1, lægges der vægt på at sikre en særlig høj grad af åbenhed omkring fondens virke samt en gennemsigtig og saglig forvaltning af dens midler. Det foreslås derfor, at en række centrale bestemmelser i offentlighedsloven og forvaltningsloven samt en række centrale forvaltningsretlige grundsætninger og principper skal gælde for fonden. Specifikt foreslås det, at offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt skal gælde for fonden. Der vil herefter være adgang til aktindsigt i fondens dokumenter. Fonden vil efter de sædvanlige bestemmelser i offentlighedsloven have mulighed for at undtage visse sager, dokumenter og oplysninger fra aktindsigt, f.eks. under hensyn til fondens forretningsvirksomhed. Desuden foreslås det, at forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet og begrundelse skal gælde for fonden. Herefter vil ansatte og bestyrelsesmedlemmer i fonden ikke kunne deltage ved behandlingen af sager, hvori de f.eks. selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse, og fonden vil skulle begrunde sine afgørelser. Det foreslås endvidere, at de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og principper om lighed, magtfordrejning og proportionalitet skal gælder for fonden. Fonden vil herefter bl.a. skulle forfølge saglige i modsætning til uvedkommende hensyn i sin sagsbehandling og må ikke handle arbitrært eller diskriminere. Lov om aktindsigt i miljøoplysninger vil ikke finde anvendelse for fonden, jf. bemærkningerne til forslagets 3, og foreslås ikke sat i kraft for fonden, idet de centrale regler i offentlighedsloven under hensyn til fondens private karakter findes i tilstrækkelig grad at kunne sikre den fornødne åbenhed omkring fondens virke. Idet fonden skal registreres hos Erhvervsstyrelsen som erhvervsdrivende fond, vil der i øvrigt være adgang til oplysninger om fondens vedtægt, ledelse og de indsendte årsrapporter. Fondsmyndigheden fører, jf. afsnit 2.2, ikke tilsyn med fondens overholdelse af de foreslåede bestemmelser Løn- og pensionsvilkår m.v. Den Danske Naturfond stiftes som beskrevet som en privat erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning og vil derfor ikke være omfattet af de statslige regler, retningslinjer og aftaler m.v. angående løn- og ansættelsesvilkår. For at sikre en fornuftig balance i anvendelsen af fondens midler findes det imidlertid hensigtsmæssigt at sikre, at niveauet for løn, vederlag og godtgørelse for merudgifter i forbindelse med tjenesterejser til fondens bestyrelse og ansatte svarer til, hvad der gælder inden for den statslige forvaltning. Sikkerhed og gennemsigtighed omkring disse forhold vil samtidig kunne understøtte fondens legitimitet samt den folkelige opbakning omkring og økonomiske støtte til fonden. Det foreslås derfor, at lønniveauet for ansatte ved fonden ikke må overstige det til enhver tid gældende lønniveau for ansatte i tilsvarende stillinger i staten, at vederlag til bestyrelsesmedlemmer ved fonden skal fastsættes efter principper og retningslinjer, der svarer til de statslige regler herfor, og at udgifter i forbindelse med tjenesterejser skal godtgøres efter principper og retningslinjer, der svarer til de statslige regler herom. 7

76 For at sikre gennemsigtighed i forhold til fondens ansættelse af personale foreslås desuden, at besættelse af stillinger ved fonden skal ske efter principper og retningslinjer, der svarer til de statslige regler vedr. opslag af stillinger mv. Fondsmyndigheden fører, jf. afsnit 2.2, ikke tilsyn med fondens overholdelse af de foreslåede bestemmelser men alene med de bestemmelser angående vederlag til fondens ledelse, som fremgår af erhvervsfondsloven Offentlighedens adgang Den Danske Naturfond stiftes som beskrevet som en privat erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning og adgangen til dens arealer vil derfor være reguleret af de regler, der gælder for privatejede arealer. På grund af de væsentlige samfundsinteresser knyttet til fondens virke, jf. afsnit 1, samt ønsket om folkelig opbakning og forankring, foreslås det imidlertid, at offentligheden sikres en videre adgang til fondens skov- og naturarealer, når væsentlige naturbeskyttelsesmæssige hensyn ikke taler imod. Specifikt foreslås det, at fonden skal sikre offentligheden adgang til fondens skov- og naturarealer i et omfang, der svarer til den adgang, der gælder for offentligt ejede arealer efter lov om naturbeskyttelse, medmindre det for at sikre væsentlige naturbeskyttelsesmæssige hensyn er nødvendigt at begrænse adgangen til et omfang, som svarer til den adgang, der generelt er pligt til at give til privatejede arealer. Fondsmyndigheden fører, jf. afsnit 2.2, ikke tilsyn med fondens overholdelse af den foreslåede bestemmelse Sikring af naturtilstanden på og offentlighedens adgang til fondens arealer ved afhændelse Det forventes som beskrevet, at Den Danske Naturfond efter en årrække vil eje naturarealer, som indeholder væsentlige naturværdier, sikrer levesteder for sjældne og sårbare arter, forbedrer vandmiljøet og dermed også bidrager til opfyldelsen af Danmarks internationale forpligtigelser angående natur og vandmiljø, jf. afsnit 1. Offentlighedens adgang til fondens arealer vil samtidig være af væsentlig betydning for befolkningens mulighed for at opleve naturen. Det foreslås derfor, at naturtilstanden m.v. på fondens skov- og naturarealer og offentlighedens adgang dertil sikres i tilfælde af, at arealerne afhændes både hvis fonden undtagelsesvist beslutter at afhænde sådanne arealer, mens fonden er i funktion, og hvis afhændelsen sker som led i fondens eventuelle opløsning. I begge disse tilfælde foreslås det, at der i overdragelsesaftalen for arealet fastsættes vilkår om opretholdelse af naturtilstanden m.v. og om offentlighedens adgang. Det foreslås endvidere, at aftalen tinglyses på ejendommen, så den også binder senere ejere. Sker afhændelsen i forbindelse med fondens opløsning, forslås det, at miljøministeren skal godkende overdragelsesaftalen for bl.a. at sikre, at de fastsatte vilkår er tilstrækkelige. Det foreslås samtidig, at miljøministeren skal angives som påtaleberettiget, så eventuelle aftalebrud vil kunne påtales af ministeren, da fonden ikke efter opløsningen vil have mulighed for dette. Fondsmyndigheden fører, jf. afsnit 2.2, ikke tilsyn med fondens overholdelse af de foreslåede bestemmelser. 8

77 3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget fastsætter alene en række rammer for Den Danske Naturfonds virke og vil derfor ikke i sig selv have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af selve oprettelsen af fonden henvises til afsnit De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget vil betyde, at Den Danske Naturfond i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed vil skulle iagttage en række centrale forvaltningsretlige regler og principper, jf. lovforslagets 3. Fonden vil også skulle sikre, at løn, vederlag og godtgørelse for merudgifter i forbindelse med tjenesterejser til fondens bestyrelse og ansatte svarer til, hvad der gælder inden for den statslige forvaltning samt at stillinger i fonden opslås offentligt m.v. ligeledes svarende til, hvad der gælder inden for den statslige forvaltning, jf. lovforslagets De administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for borgerne. 6. De miljømæssige konsekvenser Lovforslaget fastsætter alene en række rammer for Den Danske Naturfonds virke og vil derfor ikke i sig selv have miljømæssige konsekvenser. For så vidt angår de miljømæssige konsekvenser af selve oprettelsen af fonden henvises til afsnit Forholdet til EU-retten Som behandlet i bemærkningerne til 3 vil lov om aktindsigt i miljøoplysninger ikke finde anvendelse for fonden, og den foreslås ikke sat i kraft for fonden ved denne lov, jf. afsnit 2.2. Det er i den forbindelse lagt til grund, at fonden ikke er omfattet af direktiv 2003/4 om offentlig adgang til miljøoplysninger, idet det vurderes, at fonden ikke må betragtes som en offentlig myndighed efter artikel 2, nr. 2, i direktivet. Forholdet til direktivet vil dog afhænge af EU-Domstolens fremtidige praksis. 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Forslaget har været i høring hos: 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for Ingen Ingen stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser Ingen Ingen 9

78 for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser Ingen Ingen for borgerne Forholdet til EU-retten Ingen Den Danske Naturfond vil skulle iagttage en række forvaltningsretlige regler og principper m.v. 10

79 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Bestemmelsen fastsætter anvendelsesområdet for loven. Som det fremgår af bestemmelsen, oprettes Den Danske Naturfond ikke ved eller i henhold til denne lov, men stiftes på privatretligt grundlag af miljøministeren, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond. Det forudsættes samtidig, at Den Danske Naturfond derved må betragtes som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning. For så vidt angår konsekvenserne heraf, henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1. Til 2 Den Danske Naturfond stiftes som nævnt i lovforslagets 1 på privatretligt grundlag som en privat erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning. Som følge heraf og af fondens forventede aktiviteter vil der være tale om en erhvervsdrivende fond omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, hvilket præciseres i bestemmelsens stk. 1. Efter bestemmelsens stk. 2 kan miljøministeren og de to øvrige stiftere udpege medlemmerne af fondens bestyrelse, herunder formanden for bestyrelsen. De nærmere bestemmelser omkring udpegning af bestyrelsen fastsættes i vedtægten for fonden. Miljøministerens og de øvrige stifteres ret til at udpege samtlige bestyrelsens medlemmer er en fravigelse af 1, stk. 2, 5. led, i erhvervsfondsloven, men bevirker ikke, at erhvervsfondsloven ikke finder anvendelse for fonden. Bestemmelsen hjemler i øvrigt ikke en generel fravigelse af erhvervsfondslovens krav om en i forhold til stifter selvstændig ledelse. Stifterne vil således ikke kunne udpege flere medlemmer end det efter erhvervsfondsloven tilladte antal, som må betragtes som afhængige af andre årsager end selve udpegningen. Det bemærkes, at udpegningsberettigelsen ikke medfører, at bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, skal arbejde for eller repræsentere miljøministerens eller de øvrige stifteres interesser. Bestyrelsen skal i overensstemmelse med erhvervsfondslovens 38 alene varetage fondens formål og interesser. Retten til at udpege giver heller ikke miljøministeren og de øvrige stiftere instruktionsbeføjelse i forhold de udpegede medlemmer eller ret til at afsætte de udpegede medlemmer. For så vidt angår stifternes ret til at udpege formanden for bestyrelsen er der tale om en undtagelse fra 52, stk. 1, i erhvervsfondsloven, hvorefter bestyrelsen selv vælger sin formand. Til 3 Den Danske Naturfond stiftes som nævnt i lovforslagets 1 på privatretligt grundlag som en privat erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning. Lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven m.fl. vil derfor ikke gælde for fonden. Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at en række bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen desuagtet skal gælde for Den Danske Naturfond. Det følger bl.a. heraf, at der vil være adgang til aktindsigt i fondens dokumenter efter de angivne regler i offentlighedsloven. 11

80 Den Danske Naturfond vil derimod ikke være omfattet af offentlighedslovens regler om ret til sammenstilling af oplysninger i databaser, ret til indsigt i databasebeskrivelsen, notatpligt, meroffentlighedsprincippet, journalisering, postlister, aktiv information, og om klager over afgørelser om aktindsigt m.v. og over sagsbehandlingstiden, m.v. Det bemærkes, at selv om bl.a. offentlighedslovens 15 om journalisering ikke gælder for fonden, forudsættes det, at fondens dokumenthåndteringssystem skal være egnet til, at fonden kan behandle anmodninger om aktindsigt. Fonden vil med andre ord skulle opbevare dokumenter på en sådan måde, at det vil være muligt at identificere og fremfinde dokumenterne med henblik på behandling af anmodninger om aktindsigt heri. Endvidere bemærkes, at ikraftsættelsen af de nævnte bestemmelser i offentlighedsloven for Den Danske Naturfond ikke bevirker, at fonden må betragtes som omfattet af 1 i lov om offentlighed i forvaltningen af 19. december Lov om aktindsigt i miljøoplysninger vil derfor ikke finde anvendelse for fonden i kraft af henvisningen hertil i lovens 1, stk. 1. Idet det forudsættes, at fonden ikke har offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet og er underlagt offentlig kontrol, vil miljøoplysningsloven i øvrigt heller ikke finde anvendelse for fonden efter lovens 1, stk. 2. Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at en række bestemmelser i forvaltningsloven gælder for Den Danske Naturfond. Bestemmelsen fastsætter endvidere disse reglers anvendelsesområde, svarende til hvad der gælder efter forvaltningslovens 2, stk. 1 og 2. Begreberne afgørelse og privatretlige dispositioner skal i den forbindelse forstås på samme måde som efter forvaltningsloven. Det følger bl.a. heraf, at fonden ved behandling af aktindsigtsanmodninger og øvrige sager, der må anses for afgørelsesvirksomhed, vil skulle iagttage forvaltningslovens regler om inhabilitet og begrundelse. Det forudsættes i den forbindelse, at bl.a. fondens eventuelle administration af tilskudsordninger, hvorefter tilskud ydes efter ansøgning, i forbindelse med fondens varetagelse af sine opgaver vil være at anse for afgørelsesvirksomhed. Ved fondens behandling af sager om indgåelse af kontraktforhold og lignende privatretlige dispositioner, herunder ved fondens indgåelse af aftaler om erhvervelse og drift af fast ejendom og aftaler om pålæg af servitutter, som ikke må anses for afgørelsesvirksomhed, vil fonden alene skulle iagttage forvaltningslovens regler om inhabilitet. I bestemmelsens 2. pkt. præciseres, at bestemmelserne i forvaltningslovens 3 ikke gælder for fondsbestyrelsens beslutninger om vederlag m.v. til bestyrelsesmedlemmer. Præciseringen er fundet nødvendig, da forvaltningslovens 4, stk. 3, 2. pkt., alene angår de specifikke organer regionsråd og kommunalbestyrelser. Modsat forudsættes det, at f.eks. undtagelsen i forvaltningslovens 4, stk. 3, 1. pkt., som angår kollegiale forvaltningsmyndigheder generelt, finder anvendelse for fonden. Det bemærkes, at erhvervsfondslovens bestemmelser om inhabilitet ikke fraviges ved denne bestemmelse men finder anvendelse samtidig med forvaltningslovens bestemmelser herom. Personer der virker indenfor fonden, må således hverken være inhabile efter forvaltningslovens eller erhvervsfondslovens bestemmelser. Fondsmyndigheden påser alene overholdelsen af erhvervsfondslovens bestemmelser, ligesom fondsmyndighedens beføjelser efter og straffebestemmelserne m.v. i erhvervsfondsloven alene finder anvendelse i tilfælde, hvor der (også) er tale om inhabilitet i henhold til erhvervsfondsloven. Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og principper om lighed, magtfordrejning og proportionalitet gælder for Den Danske Naturfond. Det følger heraf, 12

81 at fonden vil skulle iagttage disse tre centrale grundsætninger og principper ved behandlingen af f.eks. aktindsigtsanmodninger, personalesager og eventuelle sager om ydelse af tilskud i forbindelse med fondens varetagelse af sine opgaver. Fonden vil i den forbindelse bl.a. skulle forfølge saglige i modsætning til uvedkommende hensyn i sin sagsbehandling og må ikke handle arbitrært eller diskriminere. Ved fondens eventuelle administration af tilskudsordninger hvorefter tilskud ydes efter ansøgning, vil fonden f.eks. skulle sørge for, at alle potentielle tilskudsmodtagere har lige mulighed for at blive bekendt med tilskudsmuligheden og bedømmes efter samme tildelingskriterier. Det bemærkes, at for så vidt angår de regler og principper m.v., der gælder for fonden i henhold til bestemmelsens stk. 1-3, vil fonden skulle iagttage dertil knyttede normer for god forvaltningsskik. Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens overholdelse af bestemmelserne i 3, jf. afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Miljøministeren fører almindeligt sektortilsyn hermed. Til 4 Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at lønniveauet for ansatte ved Den Danske Naturfond ikke må overstige det til enhver tid gældende lønniveau for ansatte i tilsvarende stillinger i staten. Ved lønniveauet for ansatte i staten forstås de samlede løn- og pensionsvilkår, herunder basisløn, tillæg, engangsvederlag, pensionsbidrag og godtgørelse m.v. i forbindelse med fratrædelse, som gælder for statsligt ansatte i henhold til de til enhver tid gældende overenskomster og aftaler i staten. Spørgsmålet om, hvad der kan betragtes som en tilsvarende stilling i staten, må bedømmes ud fra en konkret vurdering af bl.a. stillingens ansvarsområde og medarbejderens uddannelse, anciennitet og kvalifikationer. Efter bestemmelsen skal det for hver enkelt ansat i fonden vurderes, hvilket lønniveau, dvs. hvilke samlede løn- og pensionsvilkår, der vil gælde for en ansat i en tilsvarende stilling i staten. Den fondsansattes samlede løn- og pensionsvilkår må ikke overstige dette niveau, men vil f.eks. kunne sammensættes på anden måde efter konkret aftale. Det bemærkes, at erhvervsfondslovens bestemmelser om aflønning af ledelsesmedlemmer ikke fraviges ved denne bestemmelse men finder anvendelse samtidig. Direktørens lønniveau må således hverken overstige det til enhver tid gældende lønniveau for en ansat i en tilsvarende stillinger i staten, eller hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til fondens økonomiske stilling, jf. erhvervsfondslovens 49. Fondsmyndigheden påser alene overholdelsen af erhvervsfondslovens bestemmelser. Efter bestemmelsens stk. 2, skal vederlag til bestyrelsesmedlemmer i Den Danske Naturfond fastsættes efter principper og retningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten. De gældende regler herom er fastsat i cirkulære nr af 4. juli 2013 om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten. Heraf følger bl.a., at bestyrelsen skal fastsætte vedelaget - som udgangspunkt som et beløb pr. arbejdstime - efter en konkret vurdering under hensyn til de i cirkulæret angivne forhold og indenfor den i cirkulæret angivne ramme. Muligheden i cirkulæret for at forelægge en højere betaling for 13

82 Moderniseringsstyrelsen er erstattet med en tilsvarende mulighed for at forelægge en højere betaling for miljøministeren, jf. bestemmelsens 2. pkt. Det bemærkes, at erhvervsfondslovens bestemmelser om aflønning af ledelsesmedlemmer ikke fraviges ved denne bestemmelse men finder anvendelse samtidig. Selvom et vederlag er fastsat efter ovennævnte principper og retningslinjer, må det derfor nedsættes af bestyrelsen, hvis det f.eks. overstiger, hvad der må anses for forsvarligt i forhold til fondens økonomiske stilling, jf. erhvervsfondslovens 49. Fondsmyndigheden påser alene overholdelsen af erhvervsfondslovens bestemmelser og kan alene nedsætte et vederlag i tilfælde, hvor dette findes for højt i henhold til erhvervsfondslovens bestemmelser. Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at besættelse af stillinger ved Den Danske Naturfond skal ske efter principper og retningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler om opslag af stillinger og lønnede hverv i staten. De gældende regler herom er fastsat i cirkulære nr af 26. juni 2013 om opslag af stillinger og lønnede hverv i staten, jf. bekendtgørelse nr. 302 af 26. juni 2010 om opslag af tjenestemandsstillinger i staten. Heraf følger bl.a., at stillinger i fonden som udgangspunkt skal opslås offentligt, at opslaget skal indeholde visse i bekendtgørelsen fastsatte informationer og at ansøgningsfristen i henhold til opslaget skal være mindst 14 dage, Bestemmelsen omfatter kun besættelse af stillinger og finder således ikke anvendelse i forbindelse med udpegning af bestyrelsens medlemmer. Efter bestemmelsens stk. 4, skal merudgifter, der påføres ansatte og bestyrelsesmedlemmer i Den Danske Naturfond i forbindelse med rejser og ophold i fondsregi, godtgøres efter principper og retningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler om tjenesterejser i staten. De gældende regler herom er fastsat i cirkulære nr af 30. juni 2000 om Tjenesterejseaftalen. Heraf følger bl.a., at merudgifter til transport, måltider og overnatning, skal godgøres efter de i cirkulæret angivne retningslinjer. Merudgifter til måltider o.l. skal således f.eks. godtgøres ved refusion af rimelige merudgifter mod dokumentation, refusion af rimelige merudgifter mod dokumentation samt procentgodtgørelse til dækning af småfornødenheder mv. eller ved time- og dagpenge afhængig af tjenesterejsens karakter. Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens overholdelse af bestemmelserne i 4, jf. afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Miljøministeren fører almindeligt sektortilsyn hermed. Til 5 Den Danske Naturfond stiftes som nævnt i lovforslagets 1 på privatretligt grundlag som en privat erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvaltning. Adgangen til fondens arealer er derfor omfattet af de regler, som gælder for privatejede arealer efter kapitel 4 i lov om naturbeskyttelse og regler fastsat i henhold hertil, herunder bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Efter gældende regler i naturbeskyttelsesloven vil fonden som alle andre private ejere kunne tillade færdsel i videre omfang, end hvad der følger af disse regler, medmindre dette vil være i strid 14

83 med f.eks. reglerne i naturbeskyttelseslovens 8 om klitfredning, der eksempelvis forbyder ridning uden for veje og stier, eller i strid med en fredning efter lovens kapitel 6. Bestemmelsen fastsætter, at fonden konkret skal tillade færdsel i videre omfang, end hvad der er pligt til efter reglerne for privatejede arealer. Fonden vil specifik skulle sikre offentligheden adgang i et omfang, der svarer til den adgang, som gælder for offentligt ejede arealer efter kapitel 4 i naturbeskyttelsesloven, og regler fastsat i henhold hertil. Erhverver fonden et skovareal, vil fonden herefter bl.a. skulle tillade færdsel uden for veje og stier. Efter bestemmelsen kan adgangen til fondens skov- og naturarealer helt eller delvist begrænses til et omfang, som svarer til den adgang, der generelt er pligt til at give til privatejede arealer, hvis væsentlige naturbeskyttelsesmæssige hensyn taler imod udvidet adgang. Der skal her være tale om en konkret vurdering for de enkelte arealer eller delarealer. Det bemærkes, at fondens beslutning herom ikke vil kunne påklages til miljøministeren eller Natur- og Miljøklagenævnet. Ønsker fonden, at et eller flere af fondens skov- og naturarealer helt eller delvis lukkes for offentlighedens adgang, må fonden, som andre private lodsejere, anmode kommunalbestyrelsen herom. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt særlige forhold taler for dette, jf. naturbeskyttelseslovens 27, stk. 1. Kommunalbestyrelsen beslutning kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Bestemmelsen omfatter alene fondens skov- og naturarealer og ikke f.eks. arealer, som fonden midlertidigt har erhvervet med henblik på jordfordeling eller magelæg. For disse arealer gælder de almindelige regler om adgang til privatejede arealer. Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens overholdelse af bestemmelsen i 5, jf. afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Miljøministeren fører almindeligt sektortilsyn hermed. Til 6 Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at hvis Den Danske Naturfond undtagelsesvist afhænder skov- og naturarealer, skal arealernes naturtilstand m.v. sikres ved fastsættelse af vilkår om opretholdelse naturtilstanden m.v. i overdragelsesaftalen. Der kan f.eks. være tale om vilkår om en særlig driftsform eller særlige plejeforanstaltninger. Formuleringen arealernes naturtilstand m.v. omfatter også eventuelle tilstande, som f.eks. har særlig betydning for vandmiljøet eller tilbageholdelsen af drivhusgasser, og som herefter også skal sikres opretholdt. Det lægges til grund, at fonden kun undtagelsesvist vil afhænde skov- og naturarealer, da afhændelse vil skulle ske i overensstemmelse med fondens formål. Bestemmelsens stk. 1 fastsætter endvidere, at offentlighedens fortsatte adgang til disse skov- og naturarealer, svarende til den eksisterende adgang, som følger af 5, også skal sikres ved fastsættelse af vilkår herom i overdragelsesaftalen. Erhververne af arealerne vil herefter skulle give offentligheden adgang til arealerne i samme omfang som fonden. Overdragelsesaftalen skal efter bestemmelsen tinglyses på ejendommen med fonden som påtaleberettiget. Bestemmelsen omfatter alene fondens skov- og naturarealer. Arealer som fonden midlertidigt har erhvervet med henblik på f.eks. jordfordeling eller magelæg, vil således ikke være omfattet af bestemmelsen og vil frit kunne afhændes. 15

84 Bestemmelsens stk. 2 har til formål at sikre opretholdelsen af naturtilstanden m.v. på fondens skovog naturarealer og offentlighedens fortsatte adgang dertil i tilfælde af, at fonden opløses - hvad enten frivilligt eller i forbindelse med konkurs m.v. I dette tilfælde gælder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende. Det vil sige, at boet ved afhændelse af skov- og naturarealer skal sikre opretholdelsen af naturtilstanden m.v. derpå og offentlighedens fortsatte adgang dertil ved fastsættelse af vilkår herom i overdragelsesaftalen. Aftalen skal desuden tinglyses på ejendommen. Herudover fastsætter bestemmelsen, at miljøministeren skal godkende alle overdragelsesaftaler angående skov- og naturarealer, når overdragelse sker i forbindelse med fondens opløsning. Ministeren skal særligt sikre, at de fastsatte vilkår er tilstrækkelige til at sikre opretholdelsen af naturtilstanden m.v. på arealerne og offentlighedens fortsatte adgang dertil. Miljøministeren skal herudover angives som påtaleberettiget i henhold til overdragelsesaftalen, da fonden ikke længere selv vil kunne fungere som sådan - dog kun for så vidt angår vilkår vedr. opretholdelse af arealernes naturtilstand m.v. og offentlighedens adgang. Boet vil, som fonden selv efter stk. 1, frit kunne afhænde andre arealer end skov- og naturarealer, herunder arealer som fonden midlertidigt har erhvervet med henblik på f.eks. jordfordeling eller magelæg. Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at miljøministeren indtræder i fondens sted som påtaleberettiget efter de i stk. 1 nævnte aftaler, hvis fonden opløses og ikke længere selv vil kunne fungere som sådan. Dette gælder også kun for så vidt angår vilkår vedr. opretholdelse af arealernes naturtilstand m.v. og offentlighedens adgang. Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens overholdelse af bestemmelserne i 6, jf. afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Miljøministeren fører almindeligt sektortilsyn hermed. Til 7 Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft den 1. januar Til 8 Bestemmelsen fastsætter, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. 16

85 Bilag: 9.3. Udkast til vedtægter - Den Danske Naturfond Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

86 Udkast til VEDTÆGT for DEN DANSKE NATURFOND 1. Fondens navn, stiftere og hjemsted 1.1. Fondens navn er Den Danske Naturfond Fonden er stiftet af miljømisteren for den danske stat samt af VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond Fonden er omfattet af lov nr. [xx. af den xx.] om Den Danske Naturfond, som fastsætter væsentlige rammer for fondens virksomhed. 2. Fondens formål 2.1. Fonden har til formål at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i Danmark. Fonden skal således arbejde for 1) at styrke naturens mangfoldighed gennem forbedring af levestederne for beskyttelsesværdige dyr og planter, 2) at vandløb, søer og indre farvande bliver renere, og belastningen med næringsstoffer reduceres som et led i fondens aktiviteter, 3) at fondens aktiviteter også bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser eller forøge bindingen af disse og 4) at styrke den folkelige forankring af, opbakning til og deltagelse i arbejdet med naturgenopretning og -beskyttelse Fondens bestyrelse fastlægger projekternes nærmere formål og karakter. Fondens bestyrelse prioriterer projekter, som bidrager til at forbedre beskyttelsen af truede dyr og planter samt et renere vandmiljø, herunder reduceret udledning af næringsstoffer. Der vil i den forbindelse ofte være positive effekter på udledningen eller bindingen af drivhusgasser, som fonden kan inddrage i sine beslutninger. 1

87 Fonden skal endvidere styrke den folkelige forankring af og opbakning til naturgenopretning og - beskyttelse. Det er et selvstændigt formål for fonden, at deltagelsen fra borgere, virksomheder, private fonde og civilsamfund i naturbeskyttelsesarbejdet styrkes og målrettes og at fondens aktiviteter og projekter nyder bred folkelig tilslutning Fondens aktiviteter skal ikke erstatte men supplere og forstærke offentlige og private indsatser for naturtilstanden og vandmiljøet. 3. Fondens opgaver 3.1. Formålet skal søges realiseret gennem konkrete, arealrelaterede aktiviteter, herunder sikring, forbedring og udvidelse af eksisterende naturområder, etablering af nye naturområder og sikring af bedre sammenhæng mellem naturområder. Som et led i disse aktiviteter kan fonden også gennemføre monitorering og evaluering af effekterne for natur og miljø Fondens aktiviteter, jf. afsnit 3.1, kan gennemføres både i fondens eget regi, herunder ved fondens erhvervelse, drift og udvikling af arealer, og ved indgåelse af aftale med private eller offentlige ejere eller brugere af ejendomme om drift eller samdrift m.v. og ved ydelse af tilskud, lån eller lignende. Aktiviteterne kan endvidere gennemføres i datterselskaber Fonden skal formidle bredt om sine aktiviteter og projekter Fonden skal ved tilrettelæggelsen af sine aktiviteter lægge vægt på mulige synergieffekter, som kan opnås i forhold til andre tiltag, der gennemføres eller planlægges i statsligt, kommunalt eller privat regi, og som vil fremme realiseringen af fondens formål Fonden kan alene drive virksomhed, som er direkte knyttet til varetagelsen af fondens formål, herunder virksomhed som er knyttet til driften af fondens arealer samt fundraising og andre lignende aktiviteter, der kan forøge indtægtsgrundlaget. Ved tilrettelæggelsen heraf er det bestyrelsens ansvar, at sådan virksomhed drives på forsvarlig og betryggende vis Fonden skal arbejde aktivt for at rejse kapital fra en bred kreds af interessenter, herunder fonde, virksomheder og private, til brug for både fondens generelle virke og konkrete aktiviteter og projekter. 4. Fondens strategi 4.1. Fondens bestyrelse udarbejder hvert tredje år en strategi, som skal beskrive, hvilke indsatsområder fonden i den kommende treårige periode vil fokusere på med henblik på at realisere sine formål som angivet i afsnit 2. Bestyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for strategiens indhold i fondens forretningsorden, jf. afsnit Strategien forelægges det rådgivende udvalg, jf. afsnit 11, til udtalelse, inden den vedtages endeligt, jf. afsnit Udvalgets udtalelser om strategien er uforbindende for bestyrelsen, jf. afsnit

88 4.3. Fondens første strategi skal vedtages inden for et år fra fondens stiftelse. 5. Fondens kapital m.v Fonden er stiftet med en grundkapital på [35 mio.] kr., som indbetales kontant med 20 mio. kr. fra den danske stat, 10 mio. kr. fra VILLUM FONDEN og 5 mio. kr. fra Aage V. Jensen Naturfond Fonden overtager ikke andre værdier i forbindelse med stiftelsen Med fradrag fra bidrag i henhold til afsnit 5.1 indbetaler den danske stat, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond henholdsvis 500 mio. kr., 250 mio. kr. og 125 mio. kr. i bidrag til fonden. Hvert af disse bidrag indbetales kontant i fire ens rater senest [den ] i årene Fra første rate trækkes bidraget i henhold til afsnit Fondens forhold til stifter 6.1. Der er ikke tillagt stifterne eller andre fordele i forbindelse med stiftelsen Fondens midler kan ikke på noget tidspunkt gå tilbage til stifterne. 7. Bestyrelsen 7.1. Bestyrelsen er den øverste myndighed i fonden Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der udpeges og fungerer i deres personlige egenskab og således ikke skal arbejde for eller repræsentere de udpegnings- eller de indstillingsberettigedes interesser. De udpegnings- og indstillingsberettigede har ikke instruktionsbeføjelse i forhold til et udpeget medlem og vil ikke kunne afsætte et udpeget medlem Bestyrelsens medlemmer skal alle være uafhængige af stifterne men kan dog udpeges af disse, jf. lov om Den Danske Naturfond 2, stk. 2. Heraf følger bl.a., at bestyrelsens medlemmer ikke må være medlemmer af stifternes ledelse Bestyrelsen sammensættes, så den samlet set besidder kompetencer på et højt fagligt niveau og har erfaring indenfor ledelse, administration og bestyrelsesarbejde, naturforvaltning og naturvidenskab, økonomi, regnskab og revision samt formidling. De enkelte medlemmer skal besidde kvalifikationer, kompetencer og erfaring på et niveau, der gør bestyrelsen i stand til at fungere som en aktiv sparringspartner for fondens daglige ledelse såvel i forhold til konkrete projekter som i forhold til den strategiske planlægning af fondens arbejde. Medlemmerne udpeges herefter på følgende måde, jf. dog afsnit 8.1: - Formanden udpeges af miljøministeren uden indstilling, jf. lov om Den Danske Naturfond 2, stk. 2. Formanden skal have erfaring fra bestyrelsesarbejde på højt niveau, bred samfundsmæssig og politisk indsigt, et godt kendskab til større danske virksomheder og 3

89 fonde og andre mulige donorer samt forståelse for naturfaglige problematikker. Formanden skal desuden være en dygtig og synlig kommunikator. - 2 medlemmer udpeges af miljøministeren efter indstilling fra Rektorkollegiet for Danske Universiteter. Disse medlemmer skal samlet set have indgående kendskab til og overblik over forholdene for natur, biodiversitet og miljø i Danmark herunder lovgivning og overordnet planlægning på natur- og miljøområdet. Medlemmerne skal desuden have ledelseserfaring på højt organisatorisk niveau. - 1 medlem udpeges af miljøministeren efter indstilling fra Kommunernes Landsforening. Dette medlem skal have indgående kendskab til, overblik over og praktisk erfaring med naturplanlægning, naturressourceforvaltning og naturgenopretning. - 1 medlem udpeges af miljøministeren efter indstilling fra Dansk Industri. Dette medlem skal have indgående kendskab til og erfaring fra større danske virksomheder og/eller større danske fonde, herunder kendskab til ledelse, administration, kapitalforvaltning, økonomi og regnskab. - 1 medlem udpeges af miljøministeren efter indstilling fra Rektorkollegiet for Danske Universiteter. Dette medlem skal have indgående kendskab til ledelse, administration, kapitalforvaltning, økonomi og regnskab. - 1 medlem udpeges af miljøministeren efter indstilling fra bestyrelsen. Dette medlem skal have kompetencer, der bedst muligt understøtter sikring af den samlede kompetenceprofil for bestyrelsen set i forhold til de i øvrigt udpegede medlemmer De indstillingsberettigede, som indstiller 1 medlem, skal foreslå både 1 kvinde og 1 mand. De indstillingsberettigede, som indstiller 2 medlemmer, skal foreslå 2 kvinder og 2 mænd Medlemmer af Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser, ansatte i ministerier og tilhørende styrelser samt personer, der må forventes at ville agere ud fra partipolitiske hensyn, kan ikke udpeges til bestyrelsen Medlemmer af besluttende organer og ansatte i landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har varetagelsen af natur-, miljø-, frilufts- eller jordbrugsinteresser samt personer, der ikke kan betragtes som organisatorisk uafhængige af sådanne foreninger og organisationer, kan ikke udpeges til bestyrelsen Medlemmerne af bestyrelsen udpeges for en periode af 4 år, jf. dog afsnit 8.2, 1. pkt. Genudpegning kan finde sted én gang Et medlem af bestyrelsen skal senest fratræde bestyrelsen efter udløbet af den måned, hvor den pågældende fylder 75 år Et medlem af bestyrelsen skal senest fratræde bestyrelsen efter udløbet af den måned, hvor den pågældende indtræder i en ansættelse eller et hverv som nævnt i afsnit 7.3, 2. pkt., 7.6 eller

90 7.11. Et medlem af bestyrelsen har ikke nogen suppleant og kan ikke lade sig repræsentere ved anden person. Ved formandens forfald kan formandshvervet dog varetages af næstformanden, jf. afsnit I tilfælde af at et medlem udtræder før udløbet af valgperioden, udpeger den, der har udpeget det pågældende medlem, efter indstilling fra de(n) der måtte have indstillet det pågældende medlem, straks et nyt medlem for den resterende periode. 8. Den første bestyrelse 8.1. Ved den første udpegning til fondens bestyrelse udpeges medlemmerne på følgende måde, idet samme samlede kompetenceprofil og enkeltprofiler som beskrevet i afsnit 7.4 skal søges dækket: - Formanden udpeges af miljøministeren uden indstilling, jf. lov om Den Danske Naturfond 2, stk medlemmer udpeges af miljøministeren uden indstilling. - 2 medlemmer udpeges af VILLUM FONDEN uden indstilling. - 1 medlem udpeges af Aage V. Jensen Naturfond uden indstilling Formanden og 1 medlem udpeget af hver af de udpegningsberettigede udpeges for 6 år. De øvrige 3 medlemmer udpeges for 4 år. Ved udløbet af disse 3 medlemmers udpegningsperiode beslutter bestyrelsen hvilke af de indstillingsberettigede nævnt i afsnit 7.4, der skal indstille kandidater til disse 3 medlemsposter, idet samme samlede kompetenceprofil og enkeltprofiler som beskrevet i afsnit 7.4 skal søges dækket Bestemmelserne i afsnit 7 gælder derudover tilsvarende for den første bestyrelse. 9. Bestyrelsens arbejde 9.1. Bestyrelsen fastsætter ud over vedtægtsbestemte forhold selv sin forretningsorden Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en næstformand Bestyrelsen afholder møde, når formanden skønner, det er nødvendigt. Formanden, eller ved dennes forfald næstformanden, indkalder samtlige medlemmer til bestyrelsesmøderne Formanden, eller ved dennes forfald næstformanden, fungerer som mødeleder Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne og formanden, eller ved dennes forfald næstformanden, er til stede, jf. dog afsnit 19, 20 og 21. Bestyrelsen træffer beslutninger med simpelt stemmeflertal, jf. dog afsnit 19, 20 og 21. I tilfælde af stemmelighed er formandens, eller ved dennes forfald næstformandens, stemme afgørende. 5

91 9.6. Bestyrelsen fører en protokol over sine forhandlinger. Protokollen underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et medlem, som ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sine synspunkter indført i protokollen. 10. Direktør Bestyrelsen kan ansætte en direktør, som varetager den daglige ledelse af fonden. Direktøren skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen fastsætter Direktøren har ret til at deltage i bestyrelsesmøderne, medmindre bestyrelsen i de enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse. Direktøren har dog ikke stemmeret på bestyrelsens møder. 11. Rådgivende udvalg Bestyrelsen etablerer et rådgivende udvalg, hvis medlemmer udpeges af (i) landsdækkende foreninger og interesse- og erhvervsorganisationer, som varetager interesser angående jordbrug, natur, miljø og friluftsliv samt af (ii) universiteter Bestyrelsen fastsætter udvalgets forretningsorden, medlemmernes udpegningsperiode og for hver udpegningsperiode hvilke af de i afsnit 11.1 nævnte foreninger, organisationer og universiteter, der skal have udpegningsret. Ved valget af udpegningsberettigede foreninger, organisationer og universiteter skal bestyrelsen lægge vægt på, 1) at både benyttelses- og beskyttelsesinteresser repræsenteres i udvalget, 2) at relevant forskningsmæssig viden repræsenteres i udvalget og 3) at udvalgets størrelse og sammensætning understøtter både kvalificeret og effektiv rådgivning af bestyrelsen Bestyrelsen fastsætter i forbindelse med udvalgets etablering retningslinjer for hvilke spørgsmål, der skal forelægges for udvalget, jf. dog afsnit 11.4 og Retningslinjerne og eventuelle ændringer heri forelægges udvalget til udtalelse, inden de vedtages endeligt af bestyrelsen Fondens strategi, jf. afsnit 4, skal forelægges det rådgivende udvalg, til udtalelse, inden den vedtages endeligt Hvis bestyrelsen ønsker at begrænse offentlighedens adgang til et konkret areal for at sikre væsentlige naturbeskyttelsesmæssige hensyn, jf. 5 i lov om Den Danske Naturfond, skal bestyrelsens beslutning herom forelægges det rådgivende udvalg til udtalelse, inden den vedtages endeligt. Det samme gælder bestyrelsens beslutning om at anmode kommunalbestyrelsen om, at et areal helt eller delvist lukkes for offentlighedens adgang, jf. 27, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse Udvalgets udtalelser, herunder efter afsnit 11.4 og 11.5, er uforbindende for bestyrelsen, og bestyrelsen kan ikke delegere beslutningskompetence til udvalget Udvalgets medlemmer modtager ikke honorar eller andre former for godtgørelse for deltagelse i udvalget. 6

92 12. Anbringelse af fondens aktiver Det er bestyrelsens ansvar, at fondens aktiver til enhver tid er anbragt på forsvarlig og betryggende vis under hensyntagen til både fondens formål, til sikkerheden og til muligheden for at kunne opnå et tilfredsstillende afkast. Bestemmelsen gælder ikke aktiver i form af arealer, som fonden har erhvervet med henblik på at realisere fondens formål, jf. afsnit Bestyrelsen fastlægger med dette udgangspunkt en investeringsstrategi for disponeringen af fondens finansielle aktiver samt en investeringsinstruks til den daglige ledelse. 13. Anvendelse af overskud, reserver m.v Fondens eventuelle årlige overskud opgjort i henhold til årsregnskabsloven med tillæg af frie reserver og efter fradrag af henlæggelser i henhold til årsregnskabsloven og efter rimelig konsolidering af fonden skal anvendes til at realisere fondens formål, jf. afsnit Fonden kan anvende midler til eksterne aktiviteter, som ligger inden for rammerne af fondens formål og opgaver som nævnt i afsnit 2 og Bestyrelsen er frit stillet i sit skøn over anvendelsen af de til rådighed værende disponible beløb, herunder med hensyn til, om der et givent år skal ske anvendelse af alle fondens frie reserver eller kun en del heraf. I sidstnævnte tilfælde overføres resterende disponible beløb til det efterfølgende regnskabsår Fonden skal til enhver tid have sådanne midler til sin rådighed, at den kan afholde de fornødne udgifter til fondens drift, herunder drift og pleje af arealerne i dens besiddelse. 14. Åbenhed og inddragelse Fonden skal på sin hjemmeside offentliggøre dokumenter af relevans for offentligheden, herunder fondens vedtægt, forretningsorden, årsrapport, strategi, investeringsstrategi og legatarfortegnelse samt oplysninger om bestyrelsens honorar og direktionens samlede løn, pension og eventuelle fratrædelsesaftaler m.v. Fonden skal endvidere på sin hjemmeside informere om fondens eventuelle uddelingspolitik og ansøgningsprocedurer samt om fondens arealer og adgangen dertil Fonden skal i videst muligt omfang aktivt inddrage relevante interessenter i forbindelse med fondens aktiviteter og projekter. 15. Fondens regnskabsår Fondens regnskabsår er kalenderåret. 7

93 15.2. Fondens første regnskabsår løber fra stiftelsen til den 31. december Årsrapport Fondens årsrapport skal aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser herom. 17. Revision Fondens årsrapport skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor Revisor vælges hvert år af bestyrelsen. Genvalg kan finde sted Rigsrevisor kan i henhold til 4, stk. 1, nr. 2, i lov om revision af statens regnskaber m.m. kræve fondens regnskaber forelagt til gennemgang. 18. Tegningsregel Fonden tegnes af bestyrelsens formand i forening med 1 medlem af bestyrelsen eller af direktøren i forening med bestyrelsens formand eller 2 medlemmer af bestyrelsen. 19. Ændring af vedtægten Ændringer af fondens vedtægt kræver, at mindst 5 medlemmer af bestyrelsen stemmer for samt godkendelse i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde Ændring af vedtægtens afsnit 2, 7, 8, 13, 19, 20 og 21 kræver desuden samtykke fra miljøministeren. 20. Fusion Beslutning om fondens deltagelse i en fusion kræver, at mindst 5 medlemmer af bestyrelsen stemmer for samt godkendelse i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde Fondens deltagelse i en fusion kræver desuden samtykke fra miljøministeren. 21. Opløsning af fonden Beslutning om opløsning af fonden kræver, at mindst 5 medlemmer af bestyrelsen stemmer for samt godkendelse i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde Opløsning af fonden kræver desuden samtykke fra miljøministeren. 8

94 21.3. I tilfælde af opløsning skal fondens midler anvendes i overensstemmelse med fondens formål, jf. afsnit 2. Hvis dette ikke er muligt, skal midlerne tildeles almennyttige fonde, foreninger, organisationer eller institutioner, hvis formål svarer til fondens I tilfælde af opløsning gælder bestemmelsen i 6, stk. 2, jf. stk. 1, i lov om Den Danske Naturfond ved likvidators afhændelse af fondens arealer Ingen del af fondens formue kan nogensinde gå tilbage til stifterne Anvendelsen af likvidationsprovenuet skal godkendes af fondsmyndigheden. Som vedtaget den [dato]. 9

95 Bilag: Notat vedr. kørsel til privatskoler i Assens - Notat kørsel til friskoler i Assens Kommune.pdf Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

96 NOTAT Kørsel til fri- og privatskoler i Assens Kommune Indledning Tilrettelæggelsen af de lokale ruters køreplaner for skoleåret 2014/15, har været i et tæt samarbejde mellem FynBus og forvaltningerne Assens Kommune. Desuden har de enkelte folkeskoler været involveret, for at sikre en planlægning med en så kort transport og ventetid som muligt før og efter skoledagen, da denne er blevet væsentlig længere med skolereformen. Planlægningen er foretaget med udgangspunkt i de kørselsberettigede elever. Derfor har et af udgangspunkterne i planlægningen været, at Assens Kommune ikke sikrer kørsel til elever på privat og friskoler. Der har efter ikrafttræden af de nye køreplaner, været rettet en del kundereaktioner til FynBus og Assens Kommune, med ønske om at fri- og privatskoler også betjenes af de lokale ruter. Assens Kommune har derfor bedt FynBus beskrive de muligheder og konsekvenser, der vil være ved også at betjene kommunens fri- og privatskoler. Oplæg For hver fri- og privatskole gennemgås de ruter, der kører i distriktet. Grænsen for om der beskrives kørsel til en fri- og privatskole i notatet er, at betjeningen skal kunne lade sig gøre idenfor en forlængelse af de eksisterende ture med højst 6 minutter pr. tur. Dette vil bevirke, at nogle folkeskoleelever, som visse steder i forvejen sidder i bussen i 47 minutter hver vej, vil få forlænget deres transporttid med op til 12 minutter pr. skoledag. Beskrivelse af systemet Herunder beskrives hvilke ruter, der kører i området og som ved en forlængelse på max. 6 minutter vil kunne betjene fri- og privatskoler. Desuden beskrives øvrige forhold ved en omlægning af ruten. Der er i vurderingerne ikke taget højde for møde- og gå-hjem tider på fri- og privatskolerne. FynBus SNOE NOTAT 10. september 2014

97 Figur 1- Alle ruter i Assens Kommune Glamsbjerg Friskole: Glamsbjerg Friskole vil inden for den fastsatte ramme, kunne betjenes af ruterne 430, 431, 432, 433, der kører i Glamsbjergskolens og Gummerup Skoles distrikter. Rute 470 kører i Haarby Skoles distrikt. Ruten er forlænget for at køre de ungdomsuddannelsessøgende til Glamsbjerg. Rute 470 kan fortsætte fra Vestfyns Uddannelsescenter og til Glamsbjerg Friskole, dette vil være en yderligere forlængelse på 6 minutter. Ligeledes afhenter rute 470 studerende på Vestfyns Uddannelsescenter kl , hvor bussen vil kunne starte op på Glamsbjerg Friskole. Hvis afgangen kl fra Vestfyns Uddannelsescenter også skal betjene Side 2 / 4

98 Glamsbjerg Friskole, vil den først kunne betjene Uddannelsescentret kl her ønsker man i forvejen at der kunne være afgang kl Rute Minutter / antal ture pr. dag Bemærkninger min. / 3 ture Sidste afg. kl udskydes med ca. 7 min. da rutens omløb er så langt, at bussen ikke er retur før min. / 1 tur Ruten kører kun morgentur min. / 4 ture Sidste afg. kl. 16 udskydes med ca. 3 min. da rutens omløb er så langt, at bussen ikke er retur før min. / 1 tur Morgenturen forlænges min. / 2 ture OBS: Kun morgentur og kl. 14 Ovenstående ændringer vil medføre ca. 60 minutters ekstra køretid pr. dag, hvilket anslås til en årlig merudgift på ca kr. Friskolen i Jordløse: Friskolen i Jordløse vil kunne betjenes af ruterne 470 og 471. Rute Minutter / antal ture pr. dag Bemærkninger min. / 4 ture Sidste afg. kl fra Vestfyns Uddannelsescenter i Glamsbjerg udskydes med ca. 3 minutter. Der er i forvejen ønske om at denne afgår kl min. / 4 ture -- Ovenstående ændringer vil medføre ca. 20 minutters ekstra køretid pr. dag, anslået til en årlig merudgift på ca kr. Frøbjerg-Orte Friskole: Frøbjerg-Orte Friskole betjenes allerede af rute 751, ca. midt på ruten. Der er ikke andre ruter i Aarupskolens distrikt, som kan betjene Frøbjerg-Orte Friskole. Køng Idrætsfriskole: Køng Idrætsfriskole bliver i forvejen betjent af ruterne 431, 433, samt ruterne 470 og 472, der kører forbi på vejen fra Haarby mod Glamsbjerg med de ungdomsuddannelsessøgende. Ruterne kører ad Fåborgvej, hvor eleverne kan stå af og på (dvs. når ruterne kommer fra nord skal eleverne krydse Fåborgvej). Der er ca meter langs Fåborgvej og ind ad grusvej til skolen. Rute 430 kan evt. forlænges og fortsætte fra Glamsbjergskolen til Køng Idrætsfriskole. Dette kan lade sig gøre om morgenen og på første eftermiddagstur med afg. kl Rute Minutter / antal ture pr. dag Bemærkninger min. / 2 ture OBS: Kan kun lade sig gøre morgen og kl Side 3 / 4

99 Denne forlængelse vil medføre ca. 10 minutters ekstra køretid pr. dag, hvilket anslås til en årlig udgift på kr. Strandmølleskolen: Strandmølleskolen ligger lige overfor Assens Rutebilstation. De vil med en forlængelse af rute 264 på 8 minutter, kunne blive betjent af denne på morgenturen. Rute 263 vil kunne starte eftermiddagsturen kl. 15 op på Assens Rutebilstation med en forlængelse på 6 minutter. Det vil med det nuværende antal busser ikke kunne lade sig gøre at afhente tidligere uden, at det medfører en udskydelse på 10 minutter for eleverne på Ebberup skole ved afgangen kl Eftermiddagsfladen er bygget op, så samme bus hjælper til i flere skoledistrikter, for at mindske elevernes ventetid. Desuden kører rute 260 fra Helnæs på morgenturen til Assens Rutebilstation, samt retur kl Rute Minutter / antal ture pr. dag Bemærkninger min. / 1 tur Rute 264 kører over Assens til Glamsbjerg på morgenturen. Hvis den forlænges og kører over rutebilstationen, vil eleverne fra Barløse til Salbrovadskolen skulle hjemmefra kl om morgenen min. / 1 tur OBS: Kun kl. 15 afgang. Ovenstående ændringer vil betyde ca. 15 minutters ekstra køretid pr. dag og en årlig anslået merudgift på kr. Opsummering De beskrevne ændringer i notatet, hvor der forlænges på ture, ud fra den fastsatte grænse på 6 min. pr. tur anslås til en årlig udgift på i alt kr. Side 4 / 4

100 Bilag: Ansøgning fra Aarup Aarup Kultur- og Aktivitetshus pdf Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

101

102

103 Bilag: Uddrag af skøde.pdf Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

104

105 Bilag: Arkitektforslag august 2014.pdf Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

106 ASSENS NÆSVEJ Forslag til ny disponering august 2014 Ideskitse: Havnepromenade med areal til transport af både. Næsvej ses i baggrunden. 1 Promenade med transportvej Forslaget adskiller Næsvej fra et promenadeforløb langs havnebassinet. Det brede promenadeforløb udformes med et areal afsat til transport af både til og fra vinteropbevaringsarealerne i perioden d En gangpromenade langs havnebassinet er tilgængelig året rundt. I sommerperioden ( ) vil promenadeforløbet være inklusiv arealer til bådtransport. Dermed kan arealet blive benyttet som et stort samlet areal et mødested ved havnen, hvor fx rulleskøjteløbere, motionister, gående og ophold vil have god plads. Forslaget indeholder: Adskilt køre- og transportvej Helle mellem vej- og promenadeforløb i form af lyspullerter Bredt promendeforløb med plads til seperat transport af både i perioden Bådtransport krydser kørevej et sted - på forhøjning, der tilmed fungerer fartdæmpende. Alt befæstet areal som asfalt - opstribet på promenade og transport-del for at synliggøre området. Mulighed for pladsdannelse i sydøst Referencebilleder fra Malmø Vestra Hamnen, Københavns Havn, High Line New York, Amager Strandpark, Helsingborg Havn, Tesasloniki Harbour front, Malmø Ve

107 ASSENS NÆSVEJ Forslag til ny disponering august Oversigtsplan - Promenade med transportvej inkl. forslag til fremtidige forhold langs marina og vinteropbevaringsarealer. Mål 1:1500 Havnepromenade og transportvej løber parallelt med Næsvej frem til vinteropbevaringsarealerne. Her ledes transportvejen direkte ind på vinteropbevaringsarealerne og promenaden kobles til det eksisterende stisystem frem mod parkeringsplads ved Brugsen. Langs havnebassin er en gangpromenade tilgængelig året rundt. Denne har direkte forbindelse til eksisterende stisystem. Transportvejen benyttes kun til bådtransport i perioden I denne periode er kørearealet afmærket med kæde og stejler / pullerter. Udenfor transportperioden indgår arealet som en naturlig del af gangpromenaden i direkte forbindelse med promenaden langs marinaen og øvrig stisystem. Signatur: Transportvej for bådtransporter Kørebane, dbl.rettet Havnepromenade/ gang- og cykelsti Skel - Camp One Assens Strand Vinteropbevaringsarealer, nye Referencebilleder fra Malmø Vestra Hamnen, Københavns Havn, High Line New York, Amager Strandpark, Helsingborg Havn, Tesasloniki Harbour front, Malmø Vestra Hamnen. Billederne er eksempler på platforme, der skaber adgang til vandoverfl aden, udsigtsbænke langs en promenade, opdeling af vejarealer.

108 ASSENS NÆSVEJ Forslag til ny disponering august 2014 Havnepromenade Den nye havnepromenade foreslås befæstet med asfalt i niveaufri overgang til areal for bådtransport. Herved skabes mulighed for at benytte arealet som en samlet fl ade til fx. løbebane, rulleskøjter etc. i sommermånederne samtidigt med at bådtransporten kan forløbe enkelt udenfor sommeren. Adskillelse mellem havnepromenade (inkl. areal til bådtransport) og Næsvej foreslås udformet som en mindre helle. Hellen udføres med pullertbelysning samt foranstaltning til at afmarke bådtransportarealet i perioden Samme markering - fx i form af stejler og kæder - er integreret i belægningen i skiftet mellem gangpromenaden og arealet afsat til bådtransport. Grønne elementer langs promenaden foreslås som græsser, der som stauder er vedligeholdelsesmæssigt lette og robuste overfor det saltholdige miljø. Bænke og opholdsmulighed kan integreres i arealet ud mod havnebassinet. Bænke og græsser Markering af bådtransport d Camp One Assens Strand Rabatafstand 1.5m Stenkastning Eksisterende Havnebassin Gangpromenade 1,20 3,20 0,30 Transportvej / Helle Kørevej promenadeareal 1,20 5,00 8,00 1,50 20,20 Illustrationssnit - Promenade med transportvej. Mål 1:100 Referencebilleder: Amager Strandpark - en promenade skal også være tilgængelig om vinteren og rimelig at snerydde. Udsigtsbænke fra Helsinborg. Cykelsti langs promenade - Greenbay.

109 ASSENS NÆSVEJ Forslag til ny disponering august 2014 Assens Marina Pullerter og kæder til opdeling af vej mellem promenade / kørevej Gangpromenade Bænke, stauder og træer Fiskerby Havnepromenade / Transportvej Pladsdannelse Sti til sommerhuse Kørevej 4 Camp One Assens Strand (fremtidige forhold) Torv Planudnit - Promenade med transportvej inkl. forslag til fremtidige forhold langs marina og vinteropbevaringsarealer. Mål 1:750 Referencebilleder: Fælledparken - afbarkede træstammer til leg og rumopdeling. Adgangen tæt på vand til landkrabbe-aktivitet. Lysmaster i Ålborg.

110 Bilag: Plan.pdf Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

111 9 3 5 N 4B Vej lukkes 4A 5 5A N SVEJ 6 Signaturer: Note: "e" "e" 10 Overkłrbart areal med chaussesten Grłnt areal Rabatkant Uben vnte m l i meter Chaussesten skal v re i rłdlig/brunlig nuance. Ny sti med slotsgrus Fortovskant Vejkant 8 6 N SVEJ Sag: N svej, 5610 Assens Emne: Tegn.nr. Plan Arkiv nr. M l: 1: 1000 dato 11. sep rev. ASSENS KOMMUNE By, Land og Kultur, R dhus AllØ 5, 5610 Assens TLF

112 Bilag: NTV marina.pdf Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

113 Skelinie Rabat 1,50 CL Kłrebane Kłrebane Skillerabat Transportvej/promenade Fortov og "grłnt" opholdsareal promenade 0,30 4,00 4,00 1,20 5,00 1,50 ca. 2,90 Rabat Hvid 10 cm stribe Rłd asfalt i 1,6 meters Chaussesten Tr autov rn bredde omkring CL Steler 25 Marina Signaturer: SMA 10 cm muld GAB Stabiltgrus Relative koter Bundsikringsgrus S ttegrus Bel gningsopbygning: Brosten/chaussesten/kantsten Kłrebane: Slidlag Grusasfaltbeton Stabiltgrus Bundsikring I alt SMA870kg/m2 GAB I225 kg/m2 30 mm 110 mm 250 mm 250 mm 640 mm Fortov: Slidlag Grusasfaltbeton Stabiltgrus Bundsikring I alt SMA8 70kg/m2 GAB I 225kg/m2 100/70 mm 20/50 mm 120 mm 200 mm 440 mm Skillerabat: Chaussesten S ttegrus Stabiltgrus Bundsikring 100 mm 20 mm 120 mm ca mm Noter: Uben vnte m l er i meter. Koter er relative. Kantsten/chaussesten skal v re i brunlig/rłdlig nuance som p den oprindelige del af N svej. Ved blłdbund eller lign. udl gges fiberdug. Muligvis er det nłdvendingt i hele vejens l ngde. Filtergrus Beton S ttegrus Sag: N svej, 5610 Assens Emne: Tegn.nr. NTV ved Marina Arkiv nr. M l: 1: 75 dato 11. sep rev. ASSENS KOMMUNE By, Land og Kultur, R dhus AllØ 5, 5610 Assens TLF

114 Bilag: Skilteplan.pdf Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

115 5 Assens Bygrunde LKKEVEJ 14 6,00m 12 N KROGEN 7 10 N SVEJ Zone km 30 max 5 max 30 km 3 Zone 30 P 4B 1 I perioden 10/6-14/9 B dtransport undtaget B dtransport undtaget B dtransport B dtransport undtaget p kł rebanen B dtransport "ah" undtaget Bom rindekł rsel tilladt Bom Demonterbare stelere B dtransport p kł rebanen A 5 5A "e" "e" 10 6 N SVEJ Ny sti med slotsgrus BLEGEGYDEN "ah" 8 Sag: N svej, 5610 Assens Emne: Tegn.nr. Skilteplan Arkiv nr. M l: 1: 1200 dato 9. sep rev. ASSENS KOMMUNE By, Land og Kultur, R dhus AllØ 5, 5610 Assens TLF

116 Bilag: TSR Trin 2 Omlægning af Næsvej supplement 2.doc Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

117 Ingeniør Tlf.: 2015 Mogens 9008 Sørensen 21. september 2014 Overgade 32 B 5000 Odense C Overgade32@gmail.com Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Omlægning af Næsvej Supplement nr. 2 til trafiksikkerhedsrevision af 19. maj Forlægning af Næsvej og delvis opretholdelse af transportvej Assens Kommune har den 15. september 2014 anmodet om endnu et supplement til trafiksikkerhedsrevisionen for omlægning af Næsvej. Det reviderede forslag er et kompromisforslag i forhold til tidligere udarbejdede forslag/modeller. I forslaget lægges der op til, at bådtransporterne kan opretholdes på den nuværende transportvej i perioden 15. september til 15. juni. Udenfor nævnte tidsrum skal eventuelle bådtransporter fortages på den forlagte Næsvej. Ifølge nyhedsbrevet fra havnefogeden fra september 2014 foretages der fra 15. september maximalt 16 bådeløft om dagen primært på hverdage, men enkelte lørdage kan om nødvendigt inddrages. I perioden 15. juni til 15. september lukkes nævnte transportvej og omdannes til et promenadeareal. Langs havnefronten anlægges 1,5 m fortov/promenade. Den forlagte Næsvej bibeholdes med en bredde på 8,0 m. Omkring centerlinien udlægges rød asfalt i en bredde på 1,6 m. Den røde belægning afgrænses af 10 cm brede kantlinier. Mellem den forlagte Næsvej og transportvejen etableres en 1,2 m bred skillerabat, hvor der opsættes træautoværn. Mellem transportvejen og gangarealet mod havnefronten indrettes en smal rabat med steler. Næsvej afmærkes fortsat som havneterminal, som skiltes med en lokal hastighedsbegrænsning på 30 km/t. Bådtransporternes krydsning af Næsvej sker på en tydeligt afmærket hævet flade. Cyklister på stien fra øst ledes ud på Næsvej før gangarealet langs havnefronten. Der indrettes en større parkeringsplads ved Næsvej 4 B til brug i sommerperioden.

118 - 2 - Figur 1. Revideret plan, september 2014 Figur 2. Revideret tværprofil, september Revisionsbemærkninger til kompromisforslag, september 2014 Overordnet vurderet er der tale om et fornuftigt kompromisforslag, der tilgodeser de forskellige trafikanter på en trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig måde. I det efterfølgende fremsættes derfor kun en række mindre bemærkninger til vurdering. Der er lidt divergenser mellem arkitektfirmaets dispositionsforslag og kommunens skitseprojekt. Bemærkningerne tager udgangspunkt i kommunens skitseprojekt. 2.1 Adgang til udvidet campingplads Anbefales også i dette løsningsforslag fastlagt inden udarbejdelse af detailprojektet for så vidt trafikken til og fra campingpladsen berører Næsvej. Det mest optimale vil være en løsning, hvor vejadgangen til campingpladsen sker længst muligt mod øst på Næsvej. Det er der lagt op til i arkitektens dispositionsforslag, hvor der også er vist et torveareal på campingpladsen. Her bliver der forhåbentligt plads til de campister, som venter på indskrivning.

119 2.2 Det ændrede tværprofil Det forudsættes, at de 10 cm brede kantlinier på her side af det røde midterareal punkteres, således at overhaling af langsomme køretøjer, bl.a. bådtransporter er mulig. I detailprojektet anbefales det vurderet, om der er behov for at afmærke med 10 cm brede kantlinier langs kantstenene på Næsvej. 2.3 Træautoværnet I detailprojektet bør det vurderes, om træautoværnet skal udføres med nedføring i retning mod marinaen. Foto 1 og 2. Træautoværn uden og med nedføring. Fra Dansk Autoværns hjemmeside 2.4 Hastighedsbegrænsningen på Næsvej I retning mod marinaen er der opsat 3 stk. C55-tavler 30 km. I modsat retning er der kun opsat én. Det anbefales, at den vestligste C55-tavle i retning mod marinaen udføres dobbeltsidet. 2.5 Bådtransporternes krydsning af cykelsti og fortovsanlæg Der er næppe behov for særlig afmærkning nævnte steder. Der bør dog sikres gode oversigtsforhold parterne imellem. 2.6 Restriktioner for parkering Der er ikke foreslået parkeringsrestriktioner langs den forlagte Næsvej. Et eventuelt behov herfor må vurderes efterfølgende. 2.7 Cykelstiens tilslutning til Næsvej Det sted, hvor cyklisterne ledes ud på Næsvej, anbefales belægningen udført således, at cyklisterne ikke tilskyndes til at fortsætte ad gangstien langs havnefronten. Hvor cykelstien tilsluttes Næsvej anbefales vigepligtsafmærkning, ligesom der bør sikres gode oversigtsforhold efter vejreglernes anbefaling. 2.8 Parkeringspladsen med adgang til Næsvej Her anbefales ligeledes vigepligtsafmærkning og gode oversigtsforhold ved udkørslen.

120 - 4-3 Afsluttende bemærkninger Detailprojektet anbefales trafiksikkerhedsrevideret på trin 3. Ligeledes bør kommunen overveje en tilgængelighedsrevision af detailprojektet med henblik på en vurdering af, om projektet sikrer færdselshandicappede og alle andre størst mulig bevægelsesfrihed og sikkerhed. Mogens Sørensen Trafiksikkerhedsrevisor

121 Bilag: Notat Spangevej.pdf Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

122 SE TRAFIK NOTAT SPANGEVEJ I HAARBY EN VURDERING AF KONSEKVENSEN VED AT FJERNE HASTIGHEDSDÆMPENDE FORANSTALTNINGER. Rev. 1 af SE Trafik Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr

123 INDHOLDSFORTEGNELSE NOTAT... 3 Baggrund... 3 Vurdering af projektet... 4 Delvis fjernelse af hastighedsdæmpende foranstaltninger... 5 Konsekvenser af fjernelse af alle hastighedsdæmpende foranstaltninger... 5 Forslag til tiltag hvis alle hastighedsdæmpende foranstaltninger fjernes... 6 Forslag til supplerende tiltag ved eksisterende projekt... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Afsluttende bemærkninger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Side 2 af 6

124 NOTAT Baggrund Assens Kommune har ved møde den 10. september 2014 ønsket gennemført en vurdering af konsekvenserne af at fjerne nogle etablerede hastighedsdæmpende foranstaltninger i et mindre boligområde i Haarby. Baggrunden herfor, er en konkret klage fra en nabo til vejen, som ønsker den hastighedsdæmpende foranstaltning ud for sin ejendom fjernet. Projektet er blevet gennemført på baggrund af trafiksikkerhedsplanene fra den gamle Haarby Kommune og er etableret med Fyns Politis godkendelse. Projektet er opstået på baggrund af et ønske om dels at sænke hastigheden i boligområdet samt mindske uønsket gennemkørsel fra Linien til Akkerupvej og modsat. Det er primært strækningen på Algade og signalet i krydset Algade/Linien som forsøges undgået. Tiltagene som er anvendt er ensidige hastighedsdæmpende foranstaltninger på hhv. Spangevej og Landø i 40 km/t anbefalet zone. De hastighedsdæmpende foranstaltninger er etableret efter vejreglernes anbefaling med ca. 300m imellem, svarende til 40 km/t skiltet/anbefalet hastighed. Side 3 af 6

125 Vurdering af projektet Besigtigelse. Strækningerne på Spangevej og Landø blev besigtiget den 10. september 2014 midt på dagen, trafikmængden var beskeden og det kunne ikke vurderes om der skete uhensigtsmæssig gennemkørsel. Alle trafikanter kørte efter forholdene med et hastighedsniveau omkring eller under 40 km/t. De hastighedsdæmpende foranstaltninger vurderes at ligge med en korrekt indbyrdes afstand og korrekt placeret i forhold til behovet for at dæmpe hastigheden på strækningerne samt mindske gennemkørsel. Kvalitativ vurdering. Assens Kommune udleverede hastighedsmålinger for både Spangevej og Landø. V Gennemsnit V 85%-fraktil Spangevej 39,0 km/t 48,2 km/t Landø 39,9 km/t 48,2 km/t V85 er 85% fraktilen, svarende til den gennemsnitshastighed som 85% af køretøjerne har. Objektivt vurderet svarer hastighedsmålingerne til kravene ved etablering af en påbudt hastighedszone: Figur 1 - E 68,4 Zone med lokal hastighedsbegrænsning Til den type afmærkning er der påkrævet at der kan eftervises nedsættelse af hastigheden i zoneområdet, dette krav kan anvendes som en kvalitativ vurdering af effekten af de udførte hastighedsdæmpende foranstaltninger. Figur 2 - Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Side 4 af 6

126 Ved at sammenholde de målte hastigheder med de kvalitative krav til E68,4 Zone med lokal hastighedsbegrænsning, ses at hastighedsniveauet i projektet er meget tæt på krav - niveauet. Det vurderes derfor at projektet er en succes med hensyn til nedbringe hastighedsniveauet i zonen. Delvis fjernelse af hastighedsdæmpende foranstaltninger Forvaltningen har af hensyn til lighedsprincippet anbefalet at såfremt projektet skal ændres, så skal alle hastighedsdæmpende foranstaltninger fjernes. Dette er rådgiver enig i, ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt kan det ikke anbefales at fjerne enkelte hastighedsdæmpende foranstaltninger, da hastighedsniveauet på de forskellige delstrækninger derved bliver forskelligt. Det er vigtigt at der gennem zonen er samme hastighedsniveau, foranstaltninger som fartdæmpere og lignende i området har til formål at hjælpe trafikantens hukommelse og gøre opmærksom på, at denne kører i en zone med anbefalet lokal hastighedsbegrænsning. Uensartet hastighedsniveau igennem zonen medfører eksempelvis også at svage bløde trafikanter som børn, ældre gangbesværede mv. får mere vanskeligt ved at bedømme hastigheder, hvis hastighedsniveauet er forskelligt inden for zonen. Konsekvenser af fjernelse af alle hastighedsdæmpende foranstaltninger Konsekvensen af at fjerne alle hastighedsdæmpende foranstaltninger, vil jf. ovenstående være: - Højere hastighedsniveau - Mere gennemkørende trafik til ugunst for beboerne i området mht. eksempelvis støj - Uhensigtsmæssig traffic mangement og byplanlægning, idet boligområde ikke er beregnet til gennemkørende trafik og at den gennemkørende trafik i videst muligt omfang skal holdes på det overordnede vejnet. Også set ud fra den kvalitative vurdering af projektet, se ovenfor, virker det ikke hensigtsmæssigt at fjerne et tiltag som virker succesfuldt, idet hastighedsniveauet må forventes at stige og dermed risikoen for alvorlig personskade jf. nedenstående: Side 5 af 6

127 Figur 3 - Uddrag fra Håndbog i Trafiksikkerhedsprincipper, dec potensmodellen Af ovenstående graf ses at hastigheden har stor betydning for trafiksikkerheden og kan i forskellige sammenhænge optræde som enten ulykkes- eller skadesfaktor. Løbende opdatering af potensrelationer for forholdet mellem ulykker og hastighed på baggrund af internationale undersøgelser viser, at selv småændringer i hastigheden har en betydelig effekt på udviklingen i antallet af personskadeulykker og især dødsulykker. Forslag til tiltag hvis alle hastighedsdæmpende foranstaltninger fjernes Såfremt alle hastighedsdæmpende foranstaltninger fjernes, anbefales at der kigges overordnet på boligområdet ved Spangevej, Landø, Bakkevej, Solvej og Pilevej og at et nedenstående forslag overvejes: - Lukning af Landøs sydlige adgang til Linien overfor Toftevej nær ved signalanlægget Algade/Linien. Dette kryds er i dag udformet som et lidt uhensigtsmæssigt og skævt kryds uden tilstrækkelig forskydning imellem vejgrene på sidevejen. Det er også den adgang til Linien fra Landø, som har den dårligste oversigt ved venstresving. Ulempe: hastighedsniveauet er højere ved den nordlige adgang fra Landø til Linien og det medfører betydelig omvejskørsel for mange beboere i området. - Lukning af begge adgange fra Landø til Linien, hvilket medfører at hele boligområdet skal betjenes fra Akkerupvej. Fordelen ved dette er at det helt generelt er en fordel med færre adgange til det overordnede vejnet, specielt hvi hastigheden er højere end 50 km/t. Ulempe: betydelig omkørsel for beboerne i området, det anbefales dog fortsat adgang for bløde trafikanter fra Landøs sydlige adgang til Akkerupvej. Side 6 af 6

128 Bilag: JBI Byporte Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

129

130 Bilag: Pkt. 1 - forslag til forbedring af Koppenbjergsvinget Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

131 Til Assens Kommune 11. sept Koppenbjergsvinget Teknisk udvalg har foreslået at lave en ny vejføring over ca. 3.5 km for at bedre trafikforholdene i Koppenbjergområdet. Det er anlægsmæssigt den billigste løsning ud af tre forslag som COWI har fremlagt. Ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt og driftsøkonomisk synspunkt er det imidlertid en meget dyr løsning. Trafiksikkerheden vil øges mindst lige så meget, på følgende måde: Ved Koppenbjerggård omlægges vejforløbet mod syd (ca.500 m fra Stængelrisvej til Tylle Kro ). Ved Koppenbjerg omlægges vejforløbet til et nordligere vejsforløb med en blød kurve før- og efter Koppenbjerg (ca 500 m før- og ca. 300 m efter Kopppenbjerg ). Det nuværende vejforløb ved Kopppenbjerg Savværk fastholdes og rettes ud (ca. 200 m) og forbindes med de to nye vejforløb. De nedlagte vejforløb bibeholdes til blød trafik. Og evt. forsyningsledninger ved vejen skal heller ikke ændres Ud fra Cowi overslagspriser vil udgifterne til 1,5 km ny vej beløbe sig til Dertil kommer køb af jord og erstatninger til lodsejere (ca 2. ha jord) Da der ikke kræves nye vejtilslutninger bør øvrige udgifter kunne klares for I alt 7.5 mill. Kr 1.0 mill. kr 2.5 mill. Kr 11.0 mill. Kr Altså en anlægsudgift på en tredjedel af teknisk udvalgs anbefalede forslag. Da de største ændringer består af nye vejforløb vil trafikken i anlægsperioden kun blive berørt væsentligt når 200 m vej ved Koppenbjerg Savværk skal renoveres. Driftsøkonomisk medfører udvalget forslag, at der etableres 3.5 m ny vej som skal vedligeholdes. Den nuværende vej skal fortsat trafikbetjene beboere og virksomheder og skal derfor fortsat vedligeholdes. Ovenstående forslag vil ikke kræve øgede driftsomkostninger. Forslaget betyder endvidere, at man undgår de betragtelige gener for landbrugsdriften, som udvalgets forslag medfører. Med venlig hilsen Niels Vissing Jakobsen

132 Bilag: Pkt. 4 - Adgang til genbrugspladsen i Assens Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 30. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

133 Geodatastyrelsen og Grundkort Fyn 200m Adgangsvej til genbrugspladsen i Assens Grøn: eksisterende adgang via Torø Huse Vej. Alternative adgange fra Stejlebjergvej. Blå: over Stejlebjergvej 4, Assens Fjernvarme. Orange: over Stejlebjergvej 2, Sylvest Trading Tidspunkt: :03:46 Udskrevet af: phn Målestoksforhold: 1:5000