Sten. Naturekspeditionen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sten. Naturekspeditionen"

Transkript

1 Stenene i landskabet/strandsten ved hav og fjord De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet størrelse, form, farver, overflade og glans. Hvad hedder stenene, hvordan er de dannet, stenenes alder, geologiske perioder, ja der er nok at gå i gang med. Der er ingen skarpe skel mellem stenene (bjergarterne). Der er alle mulige glidende overgange. Hvad er en sten? Alle sten har været del af noget større, en klippe eller et fjeld. Sten er altså løsrevne brudstykker af klipper og fjelde og består af de samme bjergarter som disse. I daglig tale er sten brudstykker, der er større end 20 mm og mindre end 200 mm. (2-20 cm), altså lige præcis det, som vi normalt kalder sten. Hvad indeholder sten? Bjergarter, og dermed sten, er opbygget af mineralkorn. Man skal blot kunne skelne mellem lyse og mørke mineraler. Et avisbillede består af lyse og mørke punkter, som tilsammen danner billedet. Bjergarter består af lyse og mørke mineralkorn, som danner et mønster. Mønstrets udseende er afhængigt af, hvordan bjergarten er dannet. Lær mønstret, og du ved, hvordan stenen er dannet. Der er tre hovedgrupper af bjergarter og mønstre. Tre hovedtyper af bjergarter (sten): Magmatiske bjergarter (vulkanske). Puslespilsmønster f.eks. granit og basalt. Kan være grovkornet eller finkornet. Mangler lagdeling og stribning. Sedimentære bjergarter (aflejrede). Rullestensmønster f.eks. sandsten, lersten, kalksten, konglomerat. Ofte ses lagdeling. Metamorfe bjergarter (omdannede). Skifermønster f.eks. gnejs. De mørke mineraler ligger i striber/bånd/årer. Skifermønster Rullestensmønster Puslespilsmønster

2 Hvor kommer stenene fra? Sten, der er fundet i Danmark, kommer fra Sydnorge, Mellem- og Sydsverige, Ålandsøerne, Østersøens bund, Bornholm og fra det øvrige Danmark. Hvordan fik stenene deres form? Klippen går i stykker, og der dannes kantede brudstykker. Under senere transport med gletschere slides de noget og bliver butkantede. Under senere transport i smeltevandsfloder bliver de slidt mere runde. På en strand vil bølgerne efterhånden afrunde dem endnu mere ved sammenstød med nabostenene. Sten med puslespilsmønster og rullestensmønster bliver i reglen kugleformede, sten med skifermønster bliver flade med afrundet spids. Hvor gamle er stenene? Gnejs og granit, der findes i det danske område, er dannet ved flere hændelser gennem perioden 2100 millioner år 900 mio. år før nu. Sandsten og kalksten er dannet gennem de sidste 600 mio. år. Skrivekridt samt den hårde flint er dannet for ca. 70 mio. år siden. En strandstens mulige historie Skal man kort fortælle om en strandstens historie, kunne det lyde som følgende. Stenen er revet løs fra en klippe i f. eks. Norge af én af istidens gletchere, derefter transporteret sydpå af gletcheren, aflejret sammen med en masse andre brudstykker, flyttet lidt rundt af smeltevandet, dækket af andre lag, eroderet frem af bølgerne f.eks. i en klint, styrtet ned på stranden, skyllet ren for endelig at blive fri, slidt mere eller mindre runde på stranden. Det er sådan, vi finder dem. Nogle sten fortæller endda, hvor de kommer (og isen) fra, de såkaldte ledeblokke. De skal være lette at kende fra andre sten og komme fra et kendt område. Den mest kendte ledeblok er rhombeporfyr, stenen stammer fra et lille område omkring Oslo i Norge..

3 Vore indfødte og en enkelt tilflytter De fleste af stenene på vore strande er ført hertil fra de nordiske fjelde under istiderne. Lad os kalde dem for de indførte. Langs vore kyster finder vi imidlertid også sten, som er af dansk oprindelse. Lad os kalde dem for de indfødte. Limsten er det gamle danske navn for den mere videnskabelige benævnelse bryozokalk. Bryozokalk er en gullig-hvid, grov- til mellemkornet kalkbjergart. Stenen har en vid udbredelse i Danmarks undergrund. Bryozokalk består hovedsagelig af kalkholdige, buskformede skeletter af små, hvirvelløse dyr bryozoer, også kaldet mosdyr. Mange af disse skeletter har en størrelse, så de er synlige med det blotte øje. Bryozokalken blev dannet i begyndelsen af Tertiær-tiden for millioner år siden, kaldet Danien, som har navn efter Danmark. I bryozokalken findes der, ud over selve mosdyrskeletterne, mange andre fossiler (forsteninger), hvoraf de hyppigste er muslinger, søliljer, brachiopoder/armfødder, og mest kendt af dem alle søpindsvin. Når man finder et forstenet søpindsvin, er det som regel ikke selve søpindsvinets skelet, man har fundet. I de fleste tilfælde er det derimod en flintkerne, der har udfyldt søpindsvinets kropshule og dannet et negativt aftryk af skelettets indre. Flint er en anden af de indfødte stenarter, som det er svært at komme uden om, når man færdes i det danske landskab. Flint er dannet i Danmarks undergrund. Det er dannet ved mineraludfældning i vore forskellige kalkaflejringer såsom skrivekridt og ovenfor nævnte bryozokalk. Flint kan have de særeste former, der kan ligne de mest utrolige ting, f.eks. dyr eller ting. Flint kan indeholde forsteninger som vættelys og søpindsvin. Flint var et af de råstoffer, mennesket først fandt anvendelse for, da det, der senere kom til at hedde Danmark, blev koloniseret efter istiden. Her fandt stenalderfolket råmaterialet til deres flinteøkser og øvrige redskaber, ja man ligefrem eksporterede flint. Senere blev flint en uundværlig del af våbenindustrien, idet krudtladningen i datidens skydevåben blev antændt ved hjælp af en flintelås. Datidens svar på nutidens lighter var flint+ildstål+tønder fra fyrresvamp=fyrtøj. I nyere tid har man taget flint i anvendelse til fremstilling af sandpapir (bl.a. af mærket Flintstone).

4 Vore indfødte og en enkelt tilflytter Moler er en tredje af de indfødte sten. Findes kun i Limfjordsområdet. Moler er dannet for cirka 60 millioner år siden. Molerklinter findes bl.a. ved Ertebølle, på Fur og Mors (Hanklit) og Silstrup Hoved ved Thisted. Moler består af uhyre mængder af skaller fra mikroskopiske kiselalger (diatoméer), der levede i et særligt produktivt havafsnit i Ældre Tertiærtid. Moler er kendt for sine usædvanlige fine fossiler (bl.a. af fisk, insekter, snegle og planter) og sine over hundrede lag af vulkansk aske, som man mener stammer fra vulkaner, der lå i havet ud for det sydlige Norge. Man kan mange steder langs kysten i den vestlige del af Limfjorden være heldig at finde et stykke vulkansk aske eller en cementsten (hærdet moler), som er ført hertil af isen eller fjordens bølger. Salt er alderspræsidenten blandt de her omtalte af vore indfødte sten. Stensalt udvindes fra store saltforekomster i vores undergrund. Stensalt blev aflejret i et hav, hvor fordampningen var så stor, at saltet udkrystalliserede. Senere blev der aflejret meget tykke lag andre sedimenter ovenpå. Har du tænkt over, at når du drysser salt på et æg, bruger du et over 250 millioner år gammelt mineral. Det er noget af en antikvitet at sætte til livs. Rav er ikke en af vore indfødte sten. Det er derimod indført, men ikke fra de nordiske fjelde. Man mener, at rav er dannet i store skove, der havde sin beliggenhed i Østersøområdet. Det er af organisk oprindelse, idet det er fossilt harpiks, der er millioner år gammelt. Ved mange lokaliteter langs de danske kyster er der mulighed for at finde rav. Er man meget heldig, kan man finde et stykke rav, der indeholder et insekt. På tysk hedder rav bernstein. Det betyder brandsten, og rav kan faktisk antændes ved at holde det ind i en flamme. Det brænder med en sodende velduftende flamme, og det har da også fundet anvendelse som røgelse. På engelsk hedder rav amber. Amber er en olieholdig masse fra kaskelothvalens tarm, som finder anvendelse i parfumeindustrien. Grækerne kalder rav for elektron, og herfra har elektriciteten sit navn, idet rav bliver elektrisk, når man gnider på det med en klud.

5 Stenbingo En gåtur på stranden kan udvikle sig til en spændende jagt på sten, hvor den, der først får pladen fuld, eller alle sten på én række har vundet retten til at kalde sig dagens stenbingohelt. Gnejs Granitter Kalksten med huller fra boremuslingen Kinnediabas Kvartsitter Sandsten Rhombeporfyrer Flint Basalter

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Danmark fik en naturkanon

Danmark fik en naturkanon Danmark fik en naturkanon - med tydelige geo-aftryk Den danske naturkanon skal inspirere danskere til at lære de navne, der beskriver den danske natur. Sand, klit og klint bør være lige så velkendte ord

Læs mere

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret 2010 1 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Hvad kan jeg lave med sten og skaller?

Hvad kan jeg lave med sten og skaller? Hvad kan jeg lave med sten og skaller? - Idékatalog til aktiviteter med materialer fra stranden Nationalpark Thy 2012. Tekst og billeder er udarbejdet af frivilligmedarbejder Sinne Harbo og Lærke Erika

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

EN BID AF NATUREN. God fornøjelse. Naturudvalget

EN BID AF NATUREN. God fornøjelse. Naturudvalget Stranden EN BID AF NATUREN Sagte bølge skvulp er noget af det først vi oplever når vi nærmer os stranden.. En tur på stranden kan give mulighed for mange sjove og udfordrende aktiviteter og oplevelser

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011 Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup

Læs mere

Contents. ADVARSEL! Til børn over 5 år. Anvend under voksent opsyn.

Contents. ADVARSEL! Til børn over 5 år. Anvend under voksent opsyn. Kan en sten flyde? Hvordan får du en sten til at boble? Ville noget kunne spise en sten? Med Mit første geologisæt vil du lære alt dette og mere til når du begynder din egen stensamling og udfører eksperimenter

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus?

Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus? Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus? Blokkene med fossiler i denne første lille artikel kommer fra stranden ved Aarhus og stammer fra tidsperioderne Kambrium, Ordovicium og Silur. BLOKKE

Læs mere

GEOTOPEN BULBJERG ERTEBØLLE HOVED

GEOTOPEN BULBJERG ERTEBØLLE HOVED 1 GEOTOPEN BULBJERG ERTEBØLLE HOVED John Warcelmann, Nørresundby Gymnasium og HF-Kursus. Denne geotopbeskrivelse omhandler kystklinterne Bulbjerg og Ertebølle Hoved i Nordvestjylland. Beskrivelsen er primært

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Udvalgte mineraler fra de danske jordlag

Udvalgte mineraler fra de danske jordlag Udvalgte mineraler fra de danske jordlag af Bo Pagh Schultz Cementsten med kalsit krystaller. Disse er de største danske krystaller, og på verdensplan er de indenfor kalsit pseudomorfer, absolut de største.

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster

Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint i det østlige Danmark er netop blevet erklæret for UNESCO Verdensarv. Det er den blevet fordi den midt i mellem sine karakteristiske lag

Læs mere

Geografi Landskaber efter opståen, erosion og sedimentering

Geografi Landskaber efter opståen, erosion og sedimentering Vanderosion: Der ses en typisk V-formet dal, som er kendetegnet af, at en flod har slidt sig gennem landskabet. Fra de omkringliggende bjerge ser man også V-formede dale der skærer sig ned ad skrænterne.

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

Bypetrografisk projekt

Bypetrografisk projekt Bypetrografisk projekt Af: Michael, Kaare, Mick, Aja, Thue Indholdsfortegenlse Indledning: side 3 Byggematerialernes geologiske opståen: side 4 Plutoniske bjergarter: side 4 Metamorfe bjergarter: side

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011 Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Bornholm d. 21.-23. september 2007

Bornholm d. 21.-23. september 2007 Bornholm d. 21.-23. september 2007 1. Slotslyngen syd for Sandvig. Høsletsprojekt har modtaget penge fra DNs projektpulje. Privateje. Natura 2000 område. Gror til. Dukatsommerfuglen findes her rødlistet.

Læs mere

BILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier

BILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier E. Nielsen PROJEKTLEVERANCER E. Nielsens Mekaniske Stenhuggeri A/S BILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier RENOVERING Stone Care A/S SJÆLLAND: Ole

Læs mere

Neandertalere i Danmark?

Neandertalere i Danmark? 30.04.2014 Neandertalere i Danmark? - Lillebæltsområdet Ph.d. Trine Kellberg Nielsen Aarhus Universitet farktnielsen@cas.au.dk 1 Lidt om mig og mit arbejde 2 Evolution og tidlig kolonisering ca. 800.000

Læs mere

Geoavis nr. 1 2015 Gedser

Geoavis nr. 1 2015 Gedser Geoavis nr. 1 2015 Gedser Side 2 En præsentation af Det sorte Geomuseum. Da vi nu for første gang udgiver en Geoavis, starter vi med en præsentation af museet og dens udstillinger. I Det sorte Geomuseum

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave

Læs mere

FOLKE- UNIVERSITETET I NYSTED

FOLKE- UNIVERSITETET I NYSTED FOLKE- UNIVERSITETET I NYSTED PROGRAM SÆSON 2017/2018 Velkommen til sæsonen 2017-18 i Folkeuniversitetet i Nysted! Folkeuniversitet, et sammensat ord, som så fint beskriver sit formål: at bringe folk og

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Årsplan i geografi for 8. Klasse

Årsplan i geografi for 8. Klasse Årsplan i geografi for 8. Klasse Periode Emne/Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering August På tur langs isranden. At give eleverne kendskab til og forståelse for hvilke naturkræfter, der har skabt og skaber

Læs mere

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...

Læs mere

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER P Å SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER Hvis man skal på dinosaurjagt i Danmark, er Bornholm det eneste sted hvor der i dag er mulighed for at finde rester af dinosaurer. Det skyldes at Danmark som vi

Læs mere

Drift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING

Drift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING Ved aflevering/overdragelse af det samlede byggeprojekt til bygherren er det normalt, at bygherren modtager et samlet drifts- og vedligeholdelsesmateriale med alle nødvendige oplysninger om bygningens

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm.

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Løberen af Nexø sandsten Liggeren af kunststen Kværnstenene hængende i luften i kranens kæder under nedtagning i Tejn, marts 2006. Kværnen

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag 2. lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag 2. lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag 2. lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start VAND. Samtal om drikkevand, evt. i turistlande.

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S

Bent Vangsøe Natursten A/S Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af

Læs mere

Faxe Kalk A/S Lærervejledning

Faxe Kalk A/S Lærervejledning Faxe Kalk A/S Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Faxe Kalk A/S (herefter Faxe Kalk), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere i faget

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt

Læs mere

INDVINDING AF OLIE FRA DE DANSKE KALKFELTER

INDVINDING AF OLIE FRA DE DANSKE KALKFELTER Stevns Klint. Øverst ses bryozokalk, hvor undersiden bølger svagt; i lavningerne mellem bølgetoppene findes visse steder et tyndt lag ler, "fiskeleret". Fiskeleret vidner om betydeligt ændrede geologiske

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

Stendyngen Nr årgang januar 2017

Stendyngen Nr årgang januar 2017 Stendyngen Nr. 1 32. årgang januar 2017 FORMANDENS KLUMME 3 GENERALFORSAMLING 4 FORÅRETS TURE 5 ARRANGEMENTER PÅ MØLHOLMSVEJ 6 STENHUGNING 8 BOGANMELDELSE 8 FOLKEUNIVERSITETET 1 0 REFERATER 1 2 FAGLIGT

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

GEOLOGER, KVARTÄRA DJUR OCH URINNEVÅNARE I SYDLIGASTE SYDAMERIKA

GEOLOGER, KVARTÄRA DJUR OCH URINNEVÅNARE I SYDLIGASTE SYDAMERIKA GEOLOGER, KVARTÄRA DJUR OCH URINNEVÅNARE I SYDLIGASTE SYDAMERIKA 1 Fra strandbred til museum på syv dage -HISTORIEN OM ET GIGANTISK DINOSAUR FODSPOR Jesper Milàn og Octavio Mateus Den Øvre Jurassiske Lourinhã

Læs mere

Stendyngen. Stendyngen. Nr. 1 22. årgang Januar 2007. Danekræ

Stendyngen. Stendyngen. Nr. 1 22. årgang Januar 2007. Danekræ Nr. 1 22. årgang Januar 2007 Danekræ Annie Kaargaard Nielsen gjorde i foråret 2006 ved Gjerrild Klint et usædvanligt fund. Se mere side 18. I dette blad Forårets program Tur til Gotland Strandstensgruppen

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

- En helt fantastisk skildpadde

- En helt fantastisk skildpadde Luffe - En helt fantastisk skildpadde Molerprofi l i Ejerslev molergrav. Cementsten, i centrum af fotoet, med askelag + 31. Askelaget er 4,0 cm i tykkelsen. (Foto: Af Henrik Madsen Moler Museet Skildpadder

Læs mere

4. Fakse kalkbrud. Revkompleks bestående af Bryozo- og Koralkalk med en rig fossil fauna og den eneste lokalitet med blottet koralkalk i Danmark

4. Fakse kalkbrud. Revkompleks bestående af Bryozo- og Koralkalk med en rig fossil fauna og den eneste lokalitet med blottet koralkalk i Danmark Figur 14. Bryozokalken i Fakse kalkbrud. Den øverste del af bryozokalken er opknust på grund af, at en iskappe i sidste istid overskred området. 4. Fakse kalkbrud Revkompleks bestående af Bryozo- og Koralkalk

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Danekræ - Danmarks bedste fossiler

Danekræ - Danmarks bedste fossiler DANEKRÆ-BOG fra 2008: Danekræ - Danmarks bedste fossiler Boganmeldelse af Søren Bo Andersen, konservator ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet Forsiden af bogen Eksempel på et opslag i bogen Introduktion

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere