UDDANNELSESPLAN ÅBEN. Relations- og netværksarbejde

Transkript

1 UDDANNELSESPLAN ÅBEN Relations- og netværksarbejde Revideret december 2016

2 Indhold Indledning... 3 Åben Dialog, relations- og netværksarbejde udgangspunkter og tilgang... 3 Formålet med uddannelsen... 5 Uddannelsens form... 5 Rammerne for uddannelsen... 6 Skriftlighed i uddannelsen... 7 Fremmøde... 7 Hvilke krav stiller det til arbejdspladsen at deltage i uddannelsen... 7 Litteratur... 8 Bilag

3 Indledning Siden 2011 har den 2-årige uddannelse i Åben Dialog, relations- og netværksarbejde eksisteret i Danmark. Gruppen bag uddannelsen forsøger løbende at justere og udvikle den. Gruppen bag uddannelsen består af en uddannelses- og kursusleder, en kursusprocesleder og en styregruppe. Center for Socialfaglig Udvikling og Center for Boområdet i Aarhus Kommune har, i samarbejde med Skiftesporet i Herning Kommune og Odense Kommune, planlagt og udviklet uddannelsen i Åben Dialog, relations- og netværksarbejde. Idéen om at lave en dansk uddannelse i Åben Dialog er udsprunget af netværket omkring Åben Dialog i Danmark. (Netværket blev nedsat i 2004 på foranledning af Videnscenter for Socialpsykiatri(VISP)). På baggrund af omstruktureringer i Aarhus Kommune er uddannelsen siden 2015 placeret i Enheden for Udvikling i Aarhus Kommune. Uddannelsens uddannelses- og kursusleder, Karen Thyrsting og uddannelsens administrative medarbejder Tanja Høj, er ansat i Udvikling, Aarhus Kommune. Astrid Eiterå er kursusprocesleder på seminarerne og arbejder som selvstændig psykolog. Styregruppen består af Jane Pedersen og Esper Sørensen, Skiftesporet i Herning, Jane Gregersen, chef i Odense Kommune, Lone Johansen, tidligere ansat i Region Sjælland, nu selvstændig og Karen Thyrsting, Udvikling Aarhus Kommune. Fra oktober 2016 er Helle Vase Sørensen, udviklingskonsulent i Aarhus kommune og ansat i Enheden for Udvikling, indtrådt i styregruppen. Styregruppen mødes fire gange årligt, hvor uddannelsens indhold og form drøftes. Desuden mødes styregruppen en gang årligt til seminar med de vejledere, som er tilknyttet uddannelsen. Pt. har uddannelsen tilknyttet 11 vejledere. Uddannelsen retter sig mod personer, der arbejder med andre mennesker og arbejder med eller er interesserede i at arbejde relations- og netværksorienteret. Deltagerne kommer fra både kommuner og regioner og har baggrund i forskellige uddannelser. Uddannelsens seminarer er planlagt som internatkursus og foregår pt. på Brandbjerg Højskole tæt ved Vejle. Åben Dialog, relations- og netværksarbejde udgangspunkter og tilgang Åben Dialog, relations- og netværksarbejde bygger dels på den finske Laplandsmodellen, som er udviklet af Jaakko Seikkula fra slutningen af 80 erne og op gennem 90 erne og dels på reflekterende processer inspireret af Tom Andersen, Tromsø. Tom Andersen og Jaakko Seikkula havde i mange år et meget tæt samarbejde og er begge rundet af den systemiske tilgang. Dette samarbejde udgjorde hovedkræfterne bag udviklingen af tilgangen her i Norden. Seikkula og hans kolleger udviklede en ambulant arbejdsform, hvor grundelementerne i behandlingen har fokus på netværket i sammenhæng med den person det handler om. På baggrund heraf udviklede Seikkula og hans kolleger syv principper, som i dag i varierede former er udgangspunktet for den måde, hvorpå man i Danmark og rundt om i verden arbejder med Åben Dialog, relations- og netværksarbejde. Principperne udvikles til stadighed og sættes ind i forskellige kontekster. Tom Andersen har været den som gennem et langt liv har udviklet og inspireret til en anden måde at bruge reflekterende processer på, end den man generelt bruger i den systemiske tilgang. 3

4 Jaakko Seikkula og hans kolleger startede sidst i 80 erne og først i 90 erne med at forske i og dokumentere deres måde at arbejde på. Forskningen har først og fremmest taget udgangspunkt i mennesker med psykoser og viser 1, at 77 % af de borgere, der har deltaget i undersøgelsen, ikke har haft et psykotisk tilbagefald i to år efter behandlingen er påbegyndt. 83 % var efter to år vendt tilbage til et job eller et studie. I øjeblikket foregår der forskningsprojekter rundt omkring i verden, hvor man afprøver og implementerer tilgangen. Her i Danmark har Socialstyrelsen haft et projekt med deltagelse af fem kommuner, hvor man afprøver og evaluerer tilgangen i den kommunale indsats til borgere med svære sindslidelser. Der udkommer resultater herfra i foråret En dansk undersøgelse 2 i 2006 i Odsherred viser, at 64 % af brugerne oplever, at de gennem Åben Dialog, relations- og netværksarbejde har fået en større sammenhæng i deres private og professionelle netværk. Det er på baggrund af Tom Andersens ideer og engagement, at diplomuddannelsen i Relasjons- og Nettverksarbeid på Universitetet i Tromsø blev udviklet. Her har mange danskere uddannet sig i tilgangen fra 2006 indtil Uddannelsen i Tromsø blev nedlagt i 2012, fordi den med sin praktiske orientering ikke passede ind i Universitetets strukturer og krav til akademiske kompetencer og opgaver. Den her beskrevne uddannelse er stærkt inspireret af den nu nedlagte uddannelse i Tromsø. Udgangspunktet for Åben Dialog, relations- og netværksarbejde er forståelsen af, at forandringer og løsninger skal findes i den sociale kontekst, frem for hos det enkelte menneske. Åben Dialog, relations- og netværksarbejde bygger på en socialkonstruktionistisk tankegang. Det er en grundtanke og et menneskesyn, som ser mennesket som værende konstitueret gennem sproget og via de mellemmenneskelige relationer. Uddannelsen i Åben Dialog, relations- og netværksarbejde, er en indføring i denne tænkemåde, denne måde at være på, at forstå på og denne måde at handle på. Det betyder bl.a., at lære at tænke i relations- og netværk, og at forstå det enkelte menneske som en del af et kraftfelt, et skabende socialt fællesskab. At uddanne sig i Åben Dialog, relations- og netværksarbejde, er at se det enkelte menneske som værende socialt konstitueret og konstant værende i en konkret kontekst. Sproget er det medium, der på én gang konstituerer den enkelte og skaber mening. At handle i relations- og netværksbaner er at handle anerkendende og ydmygt ind i netværket med sproget som en af de vigtigste fælles referencer. Tilgangen bryder med den traditionelle arbejdsform. Opmærksomheden i Åben Dialog, relations- og netværksarbejde, retter sig mod både det private og professionelle netværk. Det handler om at skabe en verden sammen, gennem de måder vi taler sammen på. Mulighederne for forandring ligger i en fælles og meningsskabende proces. Den professionelles opgave er derfor at have fokus på processen blandt de implicerede parter, og synliggøre deres tanker og viden i forhold til hinanden, så deltagerne kan være med til at finde en fælles forståelse af handlinger og bevæggrunde. Det at arbejde relations- og netværksorienteret inden for den Åbne Dialogs reference, betyder samtidig, at man arbejder med inklusion, recovery/rehabilitering og tværsektorielt samarbejde. Det er så at sige indbygget i tilgangen. 1 Jaakko Seikkula: Åben Dialog og netværksarbejde, Han Reitzels, Forlag Evaluering og dokumentation af Åbne samtaler i Odsherred., Institut for Serviceudvikling a/s, 2006,

5 En netværksorienteret tilgang kan optimere arbejdet med at skabe sammenhængende forløb og samarbejde på tværs af sektorer. Når de personer og systemer, der er tæt på borgeren, deltager i netværksmødet, betyder det, at alle har mulighed for at høre og blive hørt. Rammen er dermed sat for et sammenhængende forløb i det tværsektorielle samarbejde. Formålet med uddannelsen At udfolde viden om Åben Dialog, relations- og netværksarbejde, praktisk, historisk, kontekstuelt og teoretisk. At medvirke til forståelse og oplevelse af hvad Åben Dialog kan i praksis. At give kompetencer til at kunne arbejde netværksorienteret med Åben Dialog tilgangen. Uddannelsens form Uddannelsen er tænkt som en praksis-teoretisk uddannelse, hvor der vil være en vekselvirkning mellem teoretiske studier og et systematisk praksisarbejde. Uddannelsen består af seks seminarer over to år og 90 timer i øve- og refleksionsgruppe. Der vil, fra begyndelsen af uddannelsen, blive skabt et forum, hvor dialog er den bærende kraft. Det vil give deltagerne mulighed for, i et samspil, at blive aktører i forhold til egen læring. Der arbejdes med at skabe reflekterende processer i samtaler og som samarbejdsform, ved at kursisterne har fokus på at blive deltager frem for observatør, og på at mennesker ikke forandres udefra, men i et samarbejde mellem det ydre og det indre. Man finder selv frem til det nye, og forandrer sig derefter indefra. Det er vigtigt at undersøge egen praksis, sprogbrug og grundantagelser. Undervisningsformen vil tilstræbe, at deltagerne, under uddannelsen, vil tilegne sig viden, nye forståelser og have mulighed for at reflektere og drøfte disse. Hensigten med undervisningen er således at etablere et læringsrum sammen med de andre deltagere, undervisere, vejledere og kursusledere. Uddannelsen vil være med til at skabe rammerne for videndeling og træning i praksis. 5

6 På uddannelsen vil der blive arbejdet med følgende elementer: Den historiske og kulturelle dimensions betydning i mødet m mellem mennesker. De filosofiske og etiske spørgsmål. Relationen og sprogets meningsskabende betydning. Refleksionen og dens betydning for læring og udvikling. Den følelsesmæssige og sanselige dimension i relationsog netværksarbejdet. Sideløbende med uddannelsen forventes det, at deltagerne arbejder med Åben Dialog, relations- og netværksarbejde i egen praksis. Øve- og refleksionsgruppernes arbejde vil tage udgangspunkt i erfaringer fra deltagernes egen hverdag og litteraturen, ligesom den har til hensigt at fungere som en øvebane for netværkssamtaler. Formålet er at få omsat viden og øvelse til egen praksis, såvel teoretisk som personligt. Til hver øve- og refleksionsgruppe vil der være tilknyttet en vejleder, som vil understøtte gruppen i dens arbejde i 48 timer fordelt over to år (se bilag 1). Både kursusledelse og vejlederne i øve- og refleksionsgrupperne vil være personer, der via deres praktiske arbejde eller uddannelse, har en stor viden og/eller erfaring i arbejdet med Åben Dialog, relations- og netværksarbejde. Underviserne vil være såvel lokale kapaciteter inden for deres fagområde samt undervisere fra såvel Norden som andre lande. Rammerne for uddannelsen Uddannelsen har en varighed på to år, og vil bestå af: Seks seminarer af tre dages varighed. Her vil der være forelæsninger, refleksion og øvelser. Selvstændigt arbejde i egen praksis. Arbejde i øve- og refleksionsgrupper 54 timer det 1. år og 36 timer det 2. år. 6

7 På uddannelsen forventes det, at deltagerne læser ca sider obligatorisk litteratur. Herudover forventes det, at kursisterne læser ca sider faglitteratur efter eget valg. Til hvert modul vil der blive henvist til relevant litteratur. Udover dette forventes der, at deltagerne knytter litteraturen til øvelser og refleksion i øve- og refleksionsgrupperne. Skriftlighed i uddannelsen Det sidste år på uddannelsen skal kursisterne aflevere et essay. Essayet skal godkendes, men der gives ikke karakter. Udover godkendelsen vil den enkelte kursist få refleksioner fra sin vejleder, en anden vejleder samt medkursister i øve- og refleksionsgruppen som tilbagemelding på essayet. Kursisterne skal, efter hvert seminar, indsende deres refleksioner over det, der har gjort indtryk fra dagene. Undervisningen og refleksionerne bliver et møde med andre ideer og forståelser, og det kan føre til udvidelse af egne forståelser. Skriveprocessen kan hjælpe til yderligere afklaring og præcisering af refleksionen. Ligeledes skal det, at skrive sine refleksioner, ses som øvelser, der lægger op til essayskrivning. Refleksionerne skal sendes til uddannelseslederen. Fremmøde For at få udstedt et uddannelsesbevis er det et krav, at kursisten har haft et fremmøde på 80 % på såvel seminarer som i øve- og refleksionsgrupperne, og at de har afleveret et essay, som kan godkendes af kursusledelsen. Uddannelsens plads blandt andre uddannelser Uddannelsen i Åben Dialog, relations- og netværksarbejde giver ikke mulighed for at opnå ECTS point. Vi har indtil videre fravalgt et samarbejde med professionshøjskolerne og diplomuddannelserne, idet vi i uddannelsen vægter praktiske kompetencer højere end akademiske. Det betyder dog ikke, at teori ikke har en plads i uddannelsen. Det har det, vi anvender det bare anderledes end i den akademiske verden. Hvilke krav stiller det til arbejdspladsen at deltage i uddannelsen Uddannelsen i Åben Dialog, relations- og netværksarbejde, er baseret på en uddannelsesform, der tager udgangspunkt i såvel praksis som teori. Det er derfor vigtigt, at medarbejderen får mulighed for at afprøve arbejdsformen på egen arbejdsplads. Deltagerne på uddannelsen har mulighed for at invitere en leder, en kollega eller en bruger med på uddannelsen en enkelt dag, som regel på det 3. seminar hvert år. I forbindelse med at der løbende vil ske en udvikling af uddannelsen, forbeholder vi os ret til at lave ændringer i den nuværende uddannelsesplan. Nærmere beskrivelse af styregruppe, undervisere og vejledere kan ses på vores hjemmeside: 7

8 Obligatorisk litteratur Andersen, Tom (2009). Reflekterende Processer, samtaler og samtaler om samtaler. Dansk Psykologisk Forlag, 4. oplag. Andersen, Tom (2001). Ethics Before Ontology: A few words. Journal of Systemic Therapies, vol. 20, no. 4 Brown, Judith M. et al (2015). A North-South Dialogue on Open Dialogues in Finland: The Challenges and the Resonances of Clinical Practice. Australian and New Zealand Journal of Family Therapy, 36, Eliassen, Helge; Seikkula, Jaakko (2006). Reflekterende processer i praksis. Universitetsforlaget. Eiterå, Astrid m.fl. (2014). Åben Dialog nøglemarkører og deres kontekst. En introduktion til behandlingstilgangen Åben Dialog. Børn og unge psykiatrien, Region Syddanmark. Anette.hansen2@rsyd.dk. Artiklen udleveres på udd. Gergen, Kenneth J.; Gergen, Mary (2006). Social konstruktion, ind i samtalen. Dansk Psykologisk Forlag. Gordon, Christopher et al (2016). Adapting Open Dialogue for Early-Onset Psychosis Into the U.S. Health Care Environment: A Feasibility Study. Psychiatric Services in Advance, nov., vol. 67, no 11, Hansen, Finn Thorbjørn (2008). At stå i det åbne. Hans Reitzels Forlag. Hårtveit, Håkon; Jensen, Per (2005). Familien plus én. Forlaget Klim, sider 151 til 259. Jensen, Per; Ulleberg, Inger (2012). Mellem ordene - kommunikation i professionel praksis. Klim. Klausen, Rita K. (2012). Den poetiske innsikten i praksis. Om å skrive gode faglige essay. Tidsskrift for Psykisk Helsearbeid. Vol.9. nr. 2 Lindseth, Anders (2011). Når vi bliver syge på livets vej en udfordring for filosofisk praksis.i: Filosofisk praksis i sundhedsarbejde red. Af Jeanette Bresson Ladegaard Knox og Merete Sørensen. Forlaget Frydenlund. Løgstrup, K.E (2008). Den etiske fordring. Gyldendalske boghandel, Nordisk Forlag A/S. Del 1 side Nordstoga, Sigrid (2013). Skrivning i praksis. I Inger Helen Erstad og Finn Thorbjørn Hansen: Kunskapsverkstedet. Å se det levende i praksis. Kap. 10. Olson, Mary, J. Seikkula og D. Ziedonis (2014). The key Elements of Dialogic Practice in Open Dialogue: Fidelity Criteria. Piippo, Jukka and Liam MacGabhann (2016). Open dialogue: offering possibilities for dialogical practices in mental health and psychiatric nursing. The Journal og Mental Health Training, Education And Practice. Vol. 11 No. 5 Seikkula, Jaakko; Arnkil, Tom Erik (2014) Åben Dialog i relationel praksis. Respekt for anderledeshed i øjeblikket. Akademisk Forlag. Seikkula, Jaakko (2008): Åben Dialog og netværksarbejde. Hans Reitzels Forlag. Shotter, John (2015). Bevægelige verdener. Prospektive begreber til situerede sociale undersøgelser. Forlaget Mindspace. Shotter, John (2015). Tom Andersen, Fleeting Events, the Bodily Feelings They Arouse in US, and the Dialogical: Transitory Understandings and Action Guiding Anticipations. Australian and New Zealand Journal of Family Therapy, 36,

9 Vange, Birgitte m.fl.(2009). Fire åbne samtaler og én lukket. Fokus på Familien; nr. 4. Vange, Birgitte (2015). Set, hørt og forstået. Inspiration til åben dialog og netværksmøder. Akademisk Forlag. Wilson, Jim (2015). Family Therapy as a Proces of Humanisation: The Contribution and Creativity of Dialogism. Australian and New Zealand Journal of Family Therapy, 36, 6-19 Litteratur til inspiration Andersen, T. (1992). Mellemmenneskelige forhold, språk og forforståelse. I: Fokus på Familien; nr. 1, s Andersen, T. (1996). Forskning av behandlingspraksis. I: Fokus på Familien; nr. 1. Andersen, T. (1994). Kommentarer til to artikler om forskning. I: Fokus på Familien; nr. 2. Andersen, T. (2010). Anne og Johanne. I: Fokus på familien; nr Anderson, H. (2003). Samtale, sprog og terapi. Hans Reitzels Forlag. Anderson, Harlene; Jensen, Per (2008). Inspirasjon Tom Andersen og reflekterende processer. Gyldendal Akademisk. Bagge, Randi Frida (2011). Hvordan bruke forforståelsen når jeg ikke kan vite noe om den andre? I: Fokus på Familien; nr. 1. Boelsgaard, Nina (2002). Magtaspektet I terapisituationen, en udforskning af behandlingsformen. Åben Dialog. Fokus. Bronwyn Davies og Rom Harre (2014). Positionering: diskursiv produktion af selver.forlaget Mindspace Dyhr, Karen (2004). Glaspigen. Forlaget Documentas. Eiterå, Astrid (2010). Om mennesker og system i bevægelse. I: Fokus på familien; nr. 4. Erstad, Inger Helen og Finn T. Hansen (2013). Kunnskapsverkstedet. Å se det levende i en praksis.universitetsforlaget. Kap. 10 Skrivning i praksis. Gadamer, Hans-Georg (2007). Sandhed og Metode, grundtræk af en filosofisk hermeneutik. Academica. Gergen, Kenneth J. (2000). Virkeligheder og relationer. S Dansk Psykologisk Forlag. Hansen, Finn Thorbjørn (2000). Den Sokratiske Dialoggruppe. Gyldendal Uddannelse. Hansen, Finn Thorbjørn (2007). Det personlige essay som en filosofisk praksis. I: Skriftsserie for Barnevernets Utviklingssenter i Nord-Norge; nr. 3. Haram A. (2004). Dialogens Kraft. Universitetsforlaget. Hellandshølen, Anne Marit; Vigrestad, Torunn (2012). Åpne samtaler I nettverksmøter. Universitetsforlaget. Hertz, Søren (2003). De unge og ungdomspyskiatrien de mange konteksters møde. I: Fokus på Familien. Holmgren A. (2000). Anerkendende afsæt. Når rejsen er målet. S Videncenter for Socialpsykiatri. Hornstrup, Carsten m.fl. (2005). Systemisk ledelse. Den refleksive praktiker. Dansk psykologisk Forlag. Kap. 1.9 Spørgsmålstyper at skabe gode dialoger og sproglige forbindelser s

10 Håkansson, Carina (2007). Att rymma både och, om vanlighet, mod och professionella samtale. Studenterlitteratur AB. Eng. udg. (2009). Ordinary life therapy, eksperiences from a collaborative systemic practice. Taos Institute Publications. Haaland, Kirsti R. (2007). Løft og narrativer i professionelle samtaler. Akademisk Forlag. James, William (2014). Menneskelig blindhed og livets betydning. Forlaget Mindspace. Johnsen, Astri; Torsteinsson, Vigdis Wie (2012): Lærebok i familieterapi. Universitetsforlaget. Lauveng, Arnhild (2008). I morgen var jeg altid en løve. Akademisk Forlag. Lauveng, Arnhild (2009). Unyttig som en rose. Akademisk Forlag. Lévinas, Emmanuel (1995). Etik og uendelighed. Hans Reitzels Forlag. Løgstrup, Knud (1958). Den etiske fordring. Gyldendals Forlag. Nørretranders, Tor (2013). Vær nær. Sammenhæng i sammenfundet. Forlaget Tor.dk. Pearce, W. (2007). Kommunikation og skabelsen af sociale verdener. Dansk Psykologisk Forlag. Rasmussen, J. (2004). Undervisning i det refleksivt moderne. Hans Reitzels Forlag. Tomm, K. (1989). Systemisk intervjumetodik; en utveckling av det terapeutiska samtalet. Stocholm. Mareld. White, Michael (2008). Kort over Narrative Landskaber. Hans Reitzels Forlag. Wifstad, Å. (1997). Vilkår for begrebsdannelse og praksis i psykiatri. Tano Aschehougs Oslo 10

11 Bilag 1 Januar 2017 Øve- og refleksionsgrupper 18 timer Maj 2017 Øve- og refleksionsgrupper 18 timer Oktober 2017 Øve- og refleksionsgrupper 18 timer Januar 2018 Øve- og refleksionsgrupper 18 timer Maj 2018 Øve- og refleksionsgrupper 18 timer Oktober 2018 Hver øve- og refleksionsgruppe får, fra uddannelsens start til slut, 48 timers vejledning Øve- og refleksionsgruppen aftaler selv, hvordan fordelingen af timerne skal være i de enkelte perioder. 11