Planredegørelse for den kollektive trafik i København

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planredegørelse for den kollektive trafik i København"

Transkript

1 Planredegørelse for den kollektive trafik i København 1: Grundlag og beslutningsproces Susanne Krawack og Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Indledning Dette notat opsummerer de hidtidige planer og undersøgelser af den kollektive trafik i København primært med fokus på metroringen. Det beskriver det grundlag, som udredningen om letbaner i København bygger videre på. Der er i de sidste år gennemført en lang række analyser og udvalgsarbejder, der på forskellig måde behandler den kollektive trafik i København. Her belyses processen mod at etablere en metroring i København ved at fokusere på følgende elementer af de mange analyser: En kort beskrivelse af hvordan man i de hidtidige udredninger har set sammenhængen i den kollektive trafik i København. Beslutningsprocessen frem mod en metroring. Dette afsnit beskriver hvilke udredninger der er gennemført og hvilke beslutninger der er blevet truffet af hvilke aktører. Hvad er holdningerne til Metro og hvilke rationaler ligger der bag den fortsatte diskussion om metro eller sporvogne En nærmere beskrivelse af et par udredninger, der særligt fokuser på valget af system for den kollektive trafik i København. De trafikale effekter af metro hvad kan vi lære af de trafikale erfaringer fra de første to metro etaper Endelig bliver disse beskrivelser sammenfattet i en kort beskrivelse af hvordan analyser og beslutningsgrundlag aktuelt står i forhold til beslutningen om at etablere en metroring i København. Sammenhæng i den kollektive trafik i København Sammenhængen i det kollektive trafiksystem i Hovedstadsregionen er de radiale tog linier (regionaltog og S-tog), der forbinder hver af fingrene i den københavnske fingerbystruktur med City. I håndfladen, den tætteste del af København, har der indtil for nylig hovedsageligt været busser til at betjene de kollektive trafikanter. I flere områder i denne del af Hovedstaden er der passagergrundlag for at etablere banetrafik og siden midt i 1990-erne har man været i gang med en proces, der skulle lede frem til den rette investering i at betjene denne del af byen. Projekt Basisnet er den udredning, der har gennemført de grundigste analyser af, hvordan en sådan fladedækning med kollektiv trafik kan etableres og knyttes an til det øvrige regionale kollektive trafiksystem. Metroringen var et af tre alternativer, som dette analysearbejde førte frem til og som siden er blevet analyseret yderligere for at finde den mest optimale linieføring og stationsplacering. Sammenhængen mellem det regionale togsystem og et banebaseret system i den tætte del af København knytter sig til en række skiftestationer, der med god tilgængelighed og gode skiftemuligheder vil kunne sikre sammenhængen mellem de højklassede trafiksystemer i København: Regionaltog, S-tog, Metro og eventuelt letbaner. Dertil kommer det underliggende bussystem som skal betjene de områder og relationer, hvor der ikke er tilstrækkelig passagergrundlag for de højklassede systemer og tillige sikre en tætmasket betjening i hele byfladen.

2 2/6 Beslutningsprocessen Som det er normalt ved beslutninger om større trafikanlæg, har der også været en løbende kritik og skepsis i forhold til beslutningsprocessen om metroen i København. Denne kritik og skepsis i forbindelse med en Metroring kan have følgende tre typer af årsager: At beslutningsprocessen og beslutningsgrundlaget for de politiske beslutninger ikke har været klart, således at både i den politiske og den offentlige debat overser den viden og de analyser, der findes om de forskellige systemers egnethed til den Københavnske situation At de forskellige holdninger til systemvalg bunder i forskellige opfattelser af hvordan trafikken i byen skal være på længere sigt. De forskellige grupper har altså forskellige målsætninger for byens udvikling og vil derfor ikke være enige uanset kvaliteten af beslutningsgrundlaget. At de gennemførte tekniske analyser er mangelfulde eller ikke er troværdige, således at der kan rejses tvivl om konklusionerne og kritik af, at væsentlige elementer ikke er inddraget i analyserne Beslutningen om en Metroring er reelt set startet allerede med beslutningen om de først Metroetaper og starter således helt tilbage i 1990 med det såkaldte Würtzen-udvalg. Der er siden gennemført en lang række udredninger og planprocesser, der på forskellig måde omhandler den kollektive trafik i København. Skemaet nedenfor giver en tidsmæssig oversigt over den politiske beslutningsproces i perioden Bagest i notatet er en detaljeret oversigt over processen. Grundlag Etableringen af Ørestad og Metroens første tre etaper Analyse af videre kollektiv udbygning m. alternativer Analyse af Metroringen u. alternativer Processen kan deles i perioder har drejet sig om beslutningen af at etablere Ørestaden og Metroens første tre etaper. Denne fase omfatter systemvalget som skete i Ørestadsselskabet i blev projekt Basisnet gennemført. Projektet belyser grundigt tre alternativer til en videre udbygning af den kollektive trafik i København baseret på letbane, metro eller bus. Dette analysearbejde er det seneste, der belyser alternativer til at etablere en Metroring i København er gennemført en række analyse og planlægningsopgaver i både kommunen, i HUR og i Trafikministeriet samt i kombinationer af disse myndigheder. Fælles for dem er, at der ikke stilles alternativer op til at etablere en Metroring, men analyserne går på at konkretisere hvordan linieføring og stationsplaceringer skal være på Metroringen samt naturligvis at styrke baggrunden for de anlægsøkonomiske overslag. Det er således i Ørestadsselskabets systemvalg og i Basisnet analyserne, at der er foretaget analyser af fordele og ulemper ved forskellige systemer for en udbygning af den kollektive trafik i København. De øvrige og senere analyser ser alene på metroalternativet, selv om der ikke på dette tidspunkt formelt er truffet beslutning om valg af system for en videre udbygning af den kollektive trafik i København. Beslutningen om en Metroring i København skal træffes af Staten og de to beørte kommuner i fællesskab. Når man ser på beslutningsgangen hidtil og de mange forskellige udredninger, der allerede er gennemført, er disse udført med større eller mindre deltagelse af de tre hovedparter i beslutningsprocessen Der er løbende bevilget midler til fortsatte forundersøgelser, der alene arbejder med en Metroløsning og de politiske tilkendegivelser, der er kommet dels i pressen og dels i forskellige plandokumenter, Trafikdage på Aalborg Universitet

3 3/6 giver i stigende grad støtte til en Metroring igennem perioden fra 1998 til Dette kan opfattes som tilslutning til projektet, men der er endnu ikke, hverken i Borgerrepræsentationen eller i Folketinget, truffet formelle principbeslutninger om en Metroring. Forskellige holdninger Man kan ud fra debatten om Metroringen groft identificere tre forskellige holdninger til anlægget: Metrotilhængere, der lægger stor vægt på at få etableret et trafiksystem af høj kvalitet, der ikke generer eller generes af trafikken i gaderne. Det er et vigtigt rationale bag denne holdning, at systemet skal være eksklusivt så det tiltrækker så mange passagerer som muligt, også bilister. Det er desuden vigtigt, at driftsomkostningerne er relativt lave, så frekvensen kan være høj, hvilket igen understøtter systemets høje kvalitet. Målet er et væsentligt kvalitetsløft til den kollektive trafik. Letbanetilhængere, der ønsker at styrke den kollektive trafik og at begrænse biltrafikken. Et letbanesystem i gaderne der både giver bedre betjening af den kollektive trafiks kunder og giver mindre plads til bilerne er derfor en dobbelt gevinst. Det er vigtigt at få større tilgængelighed gennem et stort net og let adgang til transportmidlet. Der lægges endvidere vægt på, at man oplever byen ved at køre i gaden. Metroskeptikere, der er karakteriseret ved at være skeptiske over for, om man får nok for pengene i en Metro eller om et andet system ville være til større fordel for Københavnerne. Der er en vis skepsis overfor Ørestadsselskabet som konstruktion og i særlig grad den lukkethed, der har præget en række af beslutningerne. Det er ikke et mål i sig selv at begrænse biltrafikken, men mindre indskrænkninger for at få et godt og billigt kollektivt trafiksystem kan accepteres. Det er oplagt at metrotilhængerne og letbanetilhængerne aldrig vil blive enige om et systemvalg, da deres uenighed bunder i forskellige målsætninger for trafikken i København. Til gengæld vil man kunne imødekomme gruppen af metroskeptikere, hvis man i beslutningsprocessen kunne håndtere de hovedspørgsmål, som gør denne gruppe skeptiske. Det vil for denne gruppe være væsentligt at få vurderet, om det overhovedet er muligt at etablere et alternativ til en Metroring som reelt er en billigere løsning, som giver den kollektive trafik et løft og som ikke i væsentlig grad begrænser biltrafikken. Desuden er det væsentligt, at den forventede anlægsomkostning er troværdig. De tekniske forundersøgelser De to væsentlige analyser, der vurderer alternative systemer, er Systemvalgsrapporten og Basisnetrapporten. Systemvalgsrapporten fører til valget af en Minimetro til at betjene de først tre etaper. Basisnet rapporten konkluderer, at de tekniske undersøgelser ikke afslører en indlysende rigtig løsning, når det gælder valg af system. De tre systemer har hver for sig fordele og ulemper. Valget afhænger af hvordan man prioriterer disse. Der betyder ikke, at der er modstrid mellem konklusionerne på de ovenfor nævnte analyser. Systemvalgsrapporten er Ørestadsselskabets bestyrelses grundlag for at træffe beslutning om hvilket system, der skal vælges på de tre første etaper. Bestyrelsen er i loven netop bemyndiget til foretage prioriteringen mellem de forskellige hensyn. I systemvalgsrapporten sammenlignes tre systemer: Metro og Letbane, hvor banen føres i tunnel i de tætteste områder og henholdsvis i eget trace og i gadeniveau på resten af strækningen samt en sporvogn, der kører i gaden på hele strækningen. Der gennemføres en lang række konsekvensvurderinger af disse tre systemer. Det ligger implicit i rapporten, at det er prioriteret højt at vælge et system, der ikke generer den øvrige trafik eller skæmmer byen med køreledninger og perroner i gaden. Der lægges desuden vægt på et system, der kan køre med høj frekvens og kort rejsetid. Det betyder, at Metro systemet tiltrækker flere passagerer end de øvrige alternativer og med en anlægsinvestering der i 1994 forventes at være kun lidt højere end for letbane-alternativet når man frem til, at både Metroens selskabsøkonomi og samfundsøkonomi er den mest fordelagtige. Med den viden man har om anlægsomkostning, drift og passagertal for de to første etaper af Metro i dagens situation har forudsætningerne for beregningerne vist sig at blive ganske anderledes. Om det Trafikdage på Aalborg Universitet

4 4/6 også ville være tilfældet, hvis man havde valgt at anlægge en letbane, kan man jo ikke afgøre på baggrund af systemvalgsrapporten. Basisnet-rapporten har som nævnt ikke en konklusion, der anbefaler ét system frem for et andet. Rapporten har karakter af en teknisk udredning, der er gennemført af en arbejdsgruppe med repræsentanter for en lang række myndigheder. Dette arbejde fører ikke til et beslutningsgrundlag for udvalgte myndigheder og specifikke anlæg. De trafikale erfaringer med Metro Der er nu to års erfaringen med Metro. Det skal understreges, at systemet er taget gradvist i brug og derfor vil passagermængderne ikke stige brat fra den ene dag til den anden. Den ene ende af Metrosystemet fører ud i en endnu ikke fuldt udbygget bydel, Ørestaden og passagermængden vil derfor også af den grund forventes at fortsætte med at stige i mange år endnu. Endelig havde Metroen en række driftsproblemer i starten, som ikke gjorde introduktionen af det nye trafiksystem lettere. Man kan derfor forvente at passagermængden i metro fortsat vil stige i de næste mange år. Det er imidlertid alligevel interessant at se på hvilke erfaringer, der allerede er samlet ind om effekten af den nye banelinie. Der er gennemført en række forskellige undersøgelser både på Frederiksberg og i København i form af trafiktællinger i to snit, interview med ansatte på virksomheder tæt på metrostationer og med beboere med kort afstand til de nye stationer. Det samlede billede er, at metroen samlet set har øget antallet af kollektive rejser ganske betydeligt. Det dækker over at der er kommet mange nye rejsende, der ikke tidligere ville have foretaget den tilsvarende rejse. Mellem 20 % og 35 % af passagererne i Metro er nye rejsende. Københavnernes mobilitet er således øget markant. Desuden har mange skiftet en busrejse ud med metroen. Omkring % af metropassagererne ville have taget bussen. Bustrafikken er faldet med 20 og 40 % i de to snit, og cykeltrafikken synes ikke at blive påvirket væsentligt af metrolinien. Endelig er der nogle, der har skiftet bilen ud med Metroen. Hvis man ser på ændringerne oppe i gadeplanet er biltrafikken reduceret med 4 og 6 %, hvilket er en klar effekt af metroen, men ikke noget der kan mærkes i trafikken blot lidt væk fra selve metroens linieføring. Trafikken på de overordnede veje i København og i særlig grad på de trængselsplagede indfaldsveje vil ikke kunne mærke effekten af den nye metrolinie. Hvor står vi nu? Analyserne peger entydigt på at der er grundlag for at etablere en højklasset kollektiv betjent ring i den tætte del af København. I Projekt basisnet blev tre forskellige alternativer analyseret (bus i egen bane, letbane eller metro), men man kunne ikke ud fra de tekniske analyser konkludere, at ét system var bedre end de andre. At vælge mellem systemerne er en politisk beslutning om hvilke hensyn man vurderer, at det er væsentligst at prioritere. Siden Projekt Basisnet er der gennemført adskillige udvalgsarbejder og er der gennemført en trafikplanproces både i HUR og i Københavns kommune. I disse arbejder har metroringen gradvist taget form og der er tillige igangsat et større teknisk analysearbejde for at fastlægge den mest hensigtsmæssige linieføring og stationsplacering. De politiske meldinger der er kommet og det faktum, at der på de årlige budgetter sættes midler af til videre forundersøgelser af en metroring understreger, at der er flertal for, at det er den vej man skal gå, men der har ikke formelt været truffet beslutning i Borgerrepræsentationen, Frederiksbergs kommunalbestyrelse eller i Folketinget om, at det er en metroring der skal bygges. Man er således formelt stadig i forundersøgelsesfasen. Når diskussionen om det nu skal være en metro så stadig rejses skyldes det vel, at der er en reel uenighed eller usikkerhed om hvilket system, der bør satses på. Metroen har sine tilhængere, der går ind for et system af meget høj kvalitet, der ikke generer eller generes af den øvrige trafik. På den anden side er der tilhængere af letbaner som mener, at man kan få et meget større og dækkende system for de samme midler, og at det er en kvalitet i sig selv at køre i gadeplan og dermed vanskeliggøre fremkommeligheden for biltrafikken. Disse to grupper kan ikke forventes at nå til enighed gennem tekniske analyser. Den gruppe af skeptikere, der primært ønsker at få revurderet, om der findes et reelt alternativ til en Metroring, et alternativ der er billigere og som ikke i væsentlig grad Trafikdage på Aalborg Universitet

5 5/6 begrænser fremkommeligheden for den øvrige trafik i København. Denne gruppe søges tilgodeset ved den planredegørelse, som denne rapport er en del af. Erfaringerne fra den fungerende metrostrækning viser, at Metroen tiltrækker mange nye kollektive rejsende og øger mobiliteten, men at den ikke i sig selv har nogen stor effekt i retning af at begrænse hovedstadens biltrafik i hvert fald ikke en effekt, der kan mærkes ud over det umiddelbare opland til Metroens linieføring. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 6/6 Procesdiagram over trafikale beslutninger i Københavns Kommune Grundlag Myndighed Udvalget om hovedstadsområdets trafikinvesteringer Regeringen m.fl Forslag om lov om Ørestaden Regeringen X Godkendelse i Borgerrepræsentationen Københavns K. X Lov nr. 477 af 24. juni 1992 om Ørestaden mv. Regeringen X Ørestadsselskabet I/S Finansmin.+KbhK X Ny bybane i København - Systemsammenligning Ørestadsselskabet Beslutning om minimetro Ørestadsselskabet X Bybanens 1. etape, Ørestadsbanen udbydes i licitation Ørestadsselskabet X Projekt Basisnet HT+Trafikministeriet Cityringen - en metroløsning Ørestadsselskabet Grundlag for Trafik og miljøplan Regeringen+KbhK Trafikstrategi for Hovedstadsregionen HUR Trafikplan 2003 HUR Aftale om Københavns Kommunes økonomi Regeringen+KbhK X X X X Budgetforhandlinger i Borgerrepræsentationen Københavns K. X X X X Screening af Metroring (etape 4) Regeringen+KbhK Trafik- og miljøplan 2003-Status og hovedproblemer Københavns K. Forslag til Trafik- og miljøplan 2004 Københavns K. Grundlag for investeringsplan for trafikministeriets omr. Regeringen X Trafikaftale af 5. november 2003 Regeringen m.fl X Fællesmøder i Økonomi- og Bygge- og Teknikudvalget Københavns K. XXX Konkretisering af Metroring (etape 4) Københavns K. Forslag om at der etableres en Metro-cityring i Kbh. Regeringen X Udarbejdelse af en kollektivtrafik planredegørelse Københavns K. Trafikdage på Aalborg Universitet

Letbaner i København, et alternativ til Metro?

Letbaner i København, et alternativ til Metro? AALBORG TRAFIKDAGE 22. 23. AUGUST 2005 Paper om: Letbaner i København, et alternativ til Metro? Ved.: Søren Elle, Københavns Kommune Hovedstaden står over for afgørende valg i forbindelse med fastlæggelsen

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Metro eller letbane Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Hvad er det for en Metro København har i dag? Etape 1 og 2 er ibrugtaget 2002 og 2003 Etape 3 er under anlæg Metroens linieføring

Læs mere

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring?

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? Opgavens organisering Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? af Jan Kragerup, NIRAS (JKR@NIRAS.dk) 1 NIRAS Opgavens organisering Problemstilling: Borgerrepræsentationen efterlyste

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Planredegørelse for den kollektive trafik i København

Planredegørelse for den kollektive trafik i København Planredegørelse for den kollektive trafik i København Københavns Kommune april 2005 2 Borgerrepræsentationen besluttede i oktober 2004, at der skal udarbejdes en helhedsplan for den kollektive trafik i

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Appendix 1 til bilag 2: Kort over linieføringer og løsninger

Appendix 1 til bilag 2: Kort over linieføringer og løsninger Københavns Kommune Planredegørelse for den kollektive trafik NIRAS/Rambøll/Nyvig Appendix 1 til bilag 2: Kort over linieføringer og løsninger Side 2. Metroring via Frederiksberg station 3. Metroring via

Læs mere

Mere Metro. Af Øystein Leonardsen Cand.techn.soc. Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V +4533662288 oel@okf.kk.

Mere Metro. Af Øystein Leonardsen Cand.techn.soc. Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V +4533662288 oel@okf.kk. Mere Metro Af Øystein Leonardsen Cand.techn.soc. Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V +4533662288 oel@okf.kk.dk Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Resumé I dette paper

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Letbaner i København - 2005

Letbaner i København - 2005 Letbaner i København - 2005 Helge Bay Morten Engelbrecht Moderne sporveje i København Århus d. 12.09.2005 Copyright Hvem er? består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede

Læs mere

Forventede passagertal

Forventede passagertal Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 94 Offentligt Svend Høime Hansen Rødovrevej 222D st. tv 2610 Rødovre Dato J.nr. : : 5. december 2005 004-308 Kære Svend Høime Hansen. Tak for Deres henvendelse

Læs mere

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL ,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL,QGOHGQLQJ Formålet med Projekt Basisnet er at undersøge mulige fremtidige opgraderinger af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

1. Formål, metode og konklusioner 2. 2. Baggrund (delopgave A) 9

1. Formål, metode og konklusioner 2. 2. Baggrund (delopgave A) 9 Rapport LETBANELØSNINGER I KØBENHAVN 18. marts 2005 Indhold: Afsnit Side 1. Formål, metode og konklusioner 2 2. Baggrund (delopgave A) 9 3. Mulige systemvalg 10 3.1 Indledning 10 3.2 Generel beskrivelse

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Brøndby

Læs mere

Udredning om Cityringen Midtvejsrapport - Resume af screeningsfasen

Udredning om Cityringen Midtvejsrapport - Resume af screeningsfasen Udredning om Cityringen Midtvejsrapport - Resume af screeningsfasen Styregruppen for udredning om Cityringen Januar 2004 Kort: COWI med tilladelse fra Kraks Forlag AS (R/030417/1) Tryk: Kailow Tryk A/S

Læs mere

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU To nye S-banespor gennem København Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU Indledning Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

PAPER Trafikmidlernes rolle i Hovedstadsregionen - har bussen en fremtid? Af Hans Ege, HUR. Resume og konklusion

PAPER Trafikmidlernes rolle i Hovedstadsregionen - har bussen en fremtid? Af Hans Ege, HUR. Resume og konklusion Til Kopi til 14. august 2006 Sagsnummer Sagsbehandler HEJ Direkte 36 13 16 70 Fax 36 13 16 99 HEJ@hur.dk PAPER Trafikmidlernes rolle i Hovedstadsregionen - har bussen en fremtid? Af Hans Ege, HUR Resume

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

Bustrafikplan København 2007

Bustrafikplan København 2007 Bustrafikplan København 2007 Henrik Sylvan, 28. august 2006 Trafikkøb 2007 Københavns Kommunes bestillerfunktion (Trafikenheden 1. jan. 06) Oplægget udgør plangrundlag 2007 HUR-KK TetraPlan som rådgiver

Læs mere

METROAFGRENING NORD - VEST. Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest

METROAFGRENING NORD - VEST. Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest METROAFGRENING NORD - VEST Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2008 2 Metroafgrening Nord - Vest Udgivet af Københavns Kommune Økonomiforvaltning Februar 2008 Udarbejdet

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Tænk metro - kør bus!

Tænk metro - kør bus! NORDHAVNEN Tænk metro - kør bus! Vision for kollektiv trafikbetjening Af civ.ing. Hans Eklund, HUR Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 1. Den nye bydel Nordhavn Nordhavnsområdet rummer store muligheder

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

RUF på Ring 3. Februar 2004

RUF på Ring 3. Februar 2004 RUF på Ring 3 Februar 2004 Notat om perspektiverne for Danmark ved at anvende RUF teknologi til løsning af de presserende problemer på Ring 3 RUF International, Forhåbningsholms Alle 30, 1904 Frb. C. Tlf.

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Indførelses af Pendlernettet i Movias område

Indførelses af Pendlernettet i Movias område Notat Indførelses af Pendlernettet i Movias område Thomas Damkjær Petersen Sagsnummer Sagsbehandler TDP Direkte 36 13 16 72 Fax 36 13 20 93 TDP@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

ERFARINGER MED METRO OG A-BUS NET

ERFARINGER MED METRO OG A-BUS NET HURs tackling af de nye udfordringer i hovedstaden ERFARINGER MED METRO OG A-BUS NET Forfattere: Torsten Rasmussen og Kim Vesterby, Hovedstadens Udviklingsråd. 1. Indledning På AUC dage i år 2000 præsenterede

Læs mere

UDBYGNING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I KØBENHAVN

UDBYGNING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 15-04-2011 Sagsnr. 2011-25451 Dokumentnr. 2011-133559 Sagsbehandler Søren Elle UDBYGNING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I KØBENHAVN Sammenfatning

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Dragør

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Byvision og Letbane i Ring 3. TØF 1. oktober 2012

Byvision og Letbane i Ring 3. TØF 1. oktober 2012 Byvision og Letbane i Ring 3 TØF 1. oktober 2012 Projektet: et storskala byudviklingsprojekt en fælles byvision fælles omdannelsesstrategier en kobling af by- og trafikudvikling 5..Udvikling af den

Læs mere

Forvaltningens kommentarer til udspil fra en letbanearbejdsgruppe

Forvaltningens kommentarer til udspil fra en letbanearbejdsgruppe KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT UDBYGNING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I KØBENHAVN Forvaltningens kommentarer til udspil fra en letbanearbejdsgruppe med lokaludvalgsmedlemmer

Læs mere

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe

Læs mere

NORDHAVNEN Tænk metro - kør bus. - Vision for kollektiv trafikbetjening

NORDHAVNEN Tænk metro - kør bus. - Vision for kollektiv trafikbetjening NORDHAVNEN Tænk metro - kør bus - Vision for kollektiv trafikbetjening September 2005 NORDHAVNEN Tænk metro - kør bus Vision for kollektiv trafikbetjening Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Hovedstadens

Læs mere

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden udbud af letbaneanalyse til lufthavnen kravspecifikation - Juni 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Analyse af Københavns Kommunes rapport: LETBANELØSNINGER I KØBENHAVN Planredegørelse for den kollektive trafik i København

Analyse af Københavns Kommunes rapport: LETBANELØSNINGER I KØBENHAVN Planredegørelse for den kollektive trafik i København Analyse af Københavns Kommunes rapport: LETBANELØSNINGER I KØBENHAVN Planredegørelse for den kollektive trafik i København Trafikgruppen Letbaner.DK August 2005 Udgiver Letbaner.DK Buddingevej 72 F st

Læs mere

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gentofte

Læs mere

Ordet Basisnet dækker over rygradden i den kollektive betjening, nemlig regionaltog, S-tog, Metro og S-bus.

Ordet Basisnet dækker over rygradden i den kollektive betjening, nemlig regionaltog, S-tog, Metro og S-bus. Projekt Basisnet: Metode og resultater Af trafikchef Jes Møller, HT Projektets formål og parter Projekt Basisnet blev sat i gang i 1996 af HT og Trafikministeriet. Formålet var at identificere svage led

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Trafikplan 2003 for Hovedstadsregionen

Trafikplan 2003 for Hovedstadsregionen Baggrund og formål For første gang er der blevet vedtaget en samlet trafikplan for alle trafikarter for Hovedstadsregionen. Formålet med Trafikplan 2003 var for Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), at fremstille

Læs mere

Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger

Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger... 1 Indledning Frederiksberg Kommune ønsker en undersøgelse af metrolinjer på Frederiksberg, som betjener nye områder af kommunen. Undersøgelserne

Læs mere

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger. Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet 1997-99 indgik en højklasset trafikløsning på Ring

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Trafikudvalget L 159 - Svar på Spørgsmål 15 Offentligt

Trafikudvalget L 159 - Svar på Spørgsmål 15 Offentligt Trafikudvalget L 159 - Svar på Spørgsmål 15 Offentligt MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 27. april 2007 J. nr. 500-13 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Udviklingspotentiale i Lokaltog (Region Hovedstaden) - Direkte togbetjening af det nye

Udviklingspotentiale i Lokaltog (Region Hovedstaden) - Direkte togbetjening af det nye Trafikdage i Aalborg 2016 Udviklingspotentiale i Lokaltog (Region Hovedstaden) - Direkte togbetjening af det nye Supersygehus i Hillerød og visionen for de nordsjællandske baner Jakob Skovgaard Villien,

Læs mere

Kollektiv Trafik Konference oktober Claus Hedegaard Sørensen. Tetraplan. TØF/7.-8. oktober 2009 / Side 1

Kollektiv Trafik Konference oktober Claus Hedegaard Sørensen. Tetraplan. TØF/7.-8. oktober 2009 / Side 1 Kollektiv Trafik Konference 7.-8. oktober 2009 Claus Hedegaard Sørensen Tetraplan TØF/7.-8. oktober 2009 / Side 1 Introduktion Formål Hvordan får vi i hovedstadsområdet mindre personbiltrafik og mere kollektiv

Læs mere

Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune.

Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune. Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune. De første Metro strækninger kører med stor succes. Cityringen

Læs mere

Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet

Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet Samarbejdsaftale om en letbane fra Lundtofte til Ishøj blev indgået 29. juni

Læs mere

Planredegørelse for den kollektive trafik i København

Planredegørelse for den kollektive trafik i København Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Planredegørelse for den kollektive trafik i København 1: Grundlag og beslutningsproces Marts 2005 2/25 Planredegørelse for den kollektive trafik i København 1: Grundlag

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Region

Læs mere

DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL

DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL Af Jan Kragerup, NIRAS, og Bent Jacobsen, RAMBØLL RESUMÉ Sammenligning af driftsøkonomi for bus- og banetransport vanskeliggøres ofte af de mange forskelle, som eksisterer

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Metroens effekter på ansattes transportadfærd delundersøgelser efter åbningen af den københavnske metros anden etape på Frederiksberg

Metroens effekter på ansattes transportadfærd delundersøgelser efter åbningen af den københavnske metros anden etape på Frederiksberg Metroens effekter på ansattes transportadfærd delundersøgelser efter åbningen af den københavnske metros anden etape på Frederiksberg Lic.techn. Peter Hartoft-Nielsen, Center for Skov, Landskab og Planlægning

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Glostrup

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening

Læs mere

Udredning om. Resumérapport. Cityringen. Maj 2005. Transport- og Energiministeriet Finansministeriet Københavns Kommune Frederiksberg Kommune HUR

Udredning om. Resumérapport. Cityringen. Maj 2005. Transport- og Energiministeriet Finansministeriet Københavns Kommune Frederiksberg Kommune HUR Resumérapport Udredning om Cityringen Maj 2005 Transport- og Energiministeriet Finansministeriet Københavns Kommune Frederiksberg Kommune HUR Indhold Indledning...................................... 2

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Henvendelser til Trængselskommissionen

NOTAT. Trængselskommissionen. Henvendelser til Trængselskommissionen NOTAT Dato J.nr. Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Henvendelser til Trængselskommissionen www.trængselskommissionen.dk Afsender dato Id nummer Vibeke Storm Rasmussen og Otto

Læs mere

Referat af special session BRT højklassede busser i Danmark mandag den 22. august 2016

Referat af special session BRT højklassede busser i Danmark mandag den 22. august 2016 Notat Til: Trafikdage 2016, Aalborg Universitet Kopi til: JEG Sagsnummer Sagsbehandler FIV Direkte - Fax - fiv@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 12. september 2016 Referat af special

Læs mere

HT + Trafikministeriet. Projekt Basisnet Resumérapport. Tre bud på opgradering af Københavns kollektive trafik

HT + Trafikministeriet. Projekt Basisnet Resumérapport. Tre bud på opgradering af Københavns kollektive trafik HT + Trafikministeriet Projekt Basisnet Resumérapport Tre bud på opgradering af Københavns kollektive trafik Maj 1999 Indhold Baggrund og sammenfatning Projekt Basisnet - hvorfor... 3 Projekt Basisnet

Læs mere

Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet

Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet Effekter af de nye baner på busdriften Nicolai J. Maltesen, cand.scient.oecon, NIRAS Indledning Der har i de

Læs mere

Øget banebetjening i hovedstadsområdet. - screening af nye potentielle letbane- og metrolinjer STRATEGISKE ANALYSER

Øget banebetjening i hovedstadsområdet. - screening af nye potentielle letbane- og metrolinjer STRATEGISKE ANALYSER Øget banebetjening i hovedstadsområdet inden for Ring 3 - screening af nye potentielle letbane- og metrolinjer STRATEGISKE ANALYSER Øget banebetjening i hovedstadsområdet inden for Ring 3 Udgivet af: Transportministeriet

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

Trafikbestilling arbejdsprogram for Region Hovedstaden og Kommuner

Trafikbestilling arbejdsprogram for Region Hovedstaden og Kommuner Notat Til: Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler SHA Direkte +45 36 13 17 75 Fax - SHA@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 4. juli

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

Notat. Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej

Notat. Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej Notat Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej April 2013 Letbaner.DK Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej side 2 Letbaner.DK april 2013 Forfattere: Morten

Læs mere