GRØNT REGNSKAB LÆS OM... Klimafestival, Grøn guide, Miljøpris, grønne områder, gode sparetips, CO ² -opgørelse og meget mere!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNT REGNSKAB 2009. LÆS OM... Klimafestival, Grøn guide, Miljøpris, grønne områder, gode sparetips, CO ² -opgørelse og meget mere!"

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB 2009 LÆS OM... Klimafestival, Grøn guide, Miljøpris, grønne områder, gode sparetips, CO ² -opgørelse og meget mere!

2 INDHOLD Forord Gentofte klimakommune i 2009 Agenda 21 handleplan 2009 Ingen grænser for lavt energiforbrug Kommunens udledning af CO ² kom under lup i 2009 Gentofte Kommune lever op til Klimakommuneaftalen Grøn guide i Gentofte Kommune Vandets dag Nøgletal for vandforbruget i Gentofte Kommunes egne ejendomme Genbrug er godt for miljøet Nøgletal for genbrug i Gentofte Kommunes egne ejendomme Trafik i Gentofte Børn og cykling Elforbruget i Gentofte Kommune Nøgletal for elforbruget i Gentofte Kommunes egne ejendomme Skovhoveds fritidscenter sparer på varmen Nøgletal for varmeforbruget i Gentofte Kommunes egne ejendomme CO ² kortlægning for Gentofte Kommune som geografisk område Dyssegårdsparken sparer på CO ² Fokus på kommunens grønne områder Kontaktpersoner Nyttige links Udgivet af Gentofte Kommune Natur og Miljø Bernstoffsvej Charlottenlund Telefon: Telefax: Udgivelsesår: 2010 Oplag: xxx stk Foto: Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Print: Boarding A/S Publikationen er svanemærket

3 FORORD Gentofte Kommune vægter hensynet til miljøet højt og ønsker at medvirke til en bæredygtig anvendelse af ressourcerne. Der er i de seneste år kommet særligt fokus på, hvorledes vores stigende forbrug af kul, olie og gas til varme, transport og el bidrager til et CO ² -udslip, som kan forårsage voldsomme klimaforandringer. Det kræver en indsats fra virksomheder, politikere og den enkelte borger at ændre adfærd, således at vi kan værne om vores miljø. Gentofte Kommune har for ellevte år i træk udarbejdet et grønt regnskab for kommunen og de kommunale ejendomme. Alle i kommunen udviser et stort engagement i at tage nye initiativer til at reducere energi- og ressourceforbruget yderligere. Jeg vil opfordre til, at omtanken for miljøet øges, og at opmærksomheden på at minimere energi- og ressourceforbruget fastholdes. Kommunens miljø- og energirådgivere samt Gentoftes grønne guide giver råd og assistance til at spare på energien. Det er mit håb, at Gentofte Kommunes grønne regnskab kan medvirke til at skabe yderligere debat om forbrug og adfærd samt inspirere alle til at passe på miljøet for vor egen samt vore efterkommeres skyld. Gentofte Rådhus, september 2010 Hans Toft Borgmester FORORD SIDE 3 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

4 GENTOFTE KLIMAKOMMUNE I 2009 Klimaet blev for alvor sat på hele verdens dagsorden i I Gentofte Kommune stod klimaet også højt på den politiske dagsorden, og kommunen besluttede at tage sin del af opgaven med at imødegå klimaforandringerne og blev klimakommune. Derfor har Gentofte Kommune indgået en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Gentofte Kommune har derved forpligtet sig til som virksomhed at reducere udledningen af CO ² med 2% om året frem til Gentofte Kommune har allerede gjort meget for at reducere udledningen af drivhusgasser. Blandt andet har vi været kurveknækker kommune siden 2008 og forpligtet os til at spare 2% på elforbruget frem til Vi fortsætter det gode arbejde, og der skal fortsat tages en række initiativer, således at kommunen kan være med til at bremse de klimaforandringer, som er ved at ske. Hvordan vi vil opnå reduktion i vores udledning af CO ² er beskrevet i kommunens forslag til klimaplan. FAKTA Læs mere om klimakommune aftaler og handleplan på: AGENDA GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 4 AGENDA 21 HANDLEPLAN 2009 I 2009 gennemførte Agenda 21-gruppen mange spændende aktiviteter. I to dage dannede Charlottenlund Strandpark rammerne for en Klimafestival med et klimamarked fyldt med gode råd, eksperimenter og oplevelser. I alt var der 20 udstillere, der dækkede alt lige fra grønne tage, klimamad og solceller til energirigtig adfærd. Vores daværende klimaminister Connie Hedegaard havde sat tid af til at åbne festivalen, og ca borgere lagde vejen forbi. Parallelt med klimatopmødet COP 15 blev der afholdt et Ungdommens Klimatopmøde i samarbejde med Experimentariet. Ungdommens Klimatopmøde endte med 4 opfordringer til kommunen og politikerne. En af dem var mere affald skal sorteres til genbrug. Vi har fulgt deres opfordring og sat gang i sortering af papir på Rådhuset i Miljøprisen blev uddelt for første gang i november Prisen gives til en borger, virksomhed, forening eller institution, der har gjort en ekstraordinær indsats for miljøet eller klimaet i kommunen. Læs mere på side 7. Flere af de veletablerede kampagner kørte igen i Ren By sørgede for, at der blev gjort en ekstra indsats for at fjerne affald og ukrudt i hele kommunen i foråret og efteråret. Vandets dag er en informationsdag for borgerne, hvor de kan besøge et vandværk og et renseanlæg. I 2009 kunne kommunens børn igen deltage i Vi cykler til skole og børnehave, samt ABC - alle børn cykler

5 INGEN GRÆNSER FOR LAVT ENERGIFORBRUG Det handler om at ændre folks måde at tænke på, så de altid tænker energiforbruget med. Siger Lars Ørtoft der i november 2009 modtog Gentofte Kommunes Miljøpris. Ved en reception d. 10. november 2009 overrakte Borgmester Hans Toft Gentofte Kommunes miljøpris til akademiingeniør Lars Ørtoft. Valget faldt på Lars, da hans ideer har inspireret andre. Han har bl.a. stået bag byggeriet af en stor lavenergivilla i Klampenborg, der forsynes med jordvarme og solcelleanlæg. Hans engagement rækker også uden for kommunens grænser, bl.a. bidrager han med sin ekspertise i et stort projekt på øen Zira Island ud for Aserbadjans kyst, der skal være CO ² neutral og selvforsynende med el, varme og vand. Zerohuse. Det er navnet på den byggemetode, akademiingeniør Lars Ørtoft har udviklet. Betegnelsen henviser til, at miljøbelastningen fra huset er nul, da der ikke udledes regn- eller spildevand eller bruges energi. Regnvandet genbruges til toiletskyl, spildevandet renses økologisk på egen grund og energi til forbrug produceres af solceller eller vindmøller. Det er blandt andet den idé, der har indbragt Lars Ørtoft Miljøprisen foran 5 andre kandidater. FAKTA Gentofte Kommunes miljøpris er indstiftet, for at fremme de gode og frivillige initiativer på miljøområdet. Prisen uddeles til en borger, virksomhed, forening eller institution, som helt frivilligt har gjort en ekstraordinær indsats for miljøet eller klimaet. Ved udvælgelsen lægges der vægt på, at indsatsen har været lokal og kan tjene som inspiration for andre. Prisen uddeles i november. MILJØPRIS SIDE 5 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

6 KOMMUNENS UDLEDNING AF CO ² KOM UNDER LUP I 2009 KLIMAFESTIVAL Charlottenlund Strandpark dannede rammen for to energiske klimadage en dejlig weekend i august. Her blev både børn og voksne fodret med gode råd om, hvordan de kan begrænse deres egen udledning af CO ², samt underholdt af god musik og foredrag. Omkring et tusinde borgere var med til at præge festivalen, der blev åbnet af Borgmester Hans Toft og daværende Klimaminister Connie Hedegaard. hjælp af sjove, praktiske eksperimenter. Hvis man blev lidt sulten, kunne man snitte og hakke sig til et klimavenligt måltid. Klimafestivalen handlede ikke kun om at lære, men også om at hygge sig. Tamra Rosanes gav nogle numre fra sin klima CD, og klovnene Charlie og Binalto fra Cirkus 3 rundede festivalen af med sjov for hele familien. Festivalspladsen var fyldt med eksperter og fagfolk der havde fyldt deres boder med plancher og pjecer og var klar med klimavenlige opfordringer til hvordan man sparer på energien og mindsker sin CO ².-udledning. Store og små kunne lære om klima og energi ved Klimaet er alles ansvar, og du kan selv gøre en masse for at reducere din udledning af CO ². Læs mere på UNGDOMMENS KLIMATOPMØDE ANBEFALINGER TIL DE VOKSNE I december måned kulminerede et længerevarende undervisningsforløb i et Ungdommens Klimatopmøde. Topmødet var et resultat af et samarbejde mellem Gentofte Kommune og Experimentariet. I alt deltog 200 unge fra 7. og 8. klasse i Gentofte, Fredensborg, Rudersdal og Næstved kommuner, der repræsenterede deres respektive klasser på klimatopmødet. Dagene gik med at diskutere og forhandle om, hvilke anbefalinger de unge skulle overbringe Klimakommissionens formand Kathrine Richardson. Blandt de anbefalinger, som Klimakommissionens formand tog med sig, var bl.a. ideen om, at forureneren betaler, når det gælder transport, samt mere vedvarende energi og tilskud til bæredygtigt byggeri. I februar forelagde de unge lokale deltagere deres anbefalinger til kommunen på et møde på Rådhuset. På mødet deltog Borgmester Hans Toft, flere kommunalbestyrelsesmedlemmer og Agenda 21-gruppen. Her lød anbefalingerne: Mere og bedre offentlig transport, mere vedvarende energi, bedre affaldssortering og tilskud til bæredygtigt byggeri. AGENDA GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 6

7 GENTOFTE KOMMUNE LEVER OP TIL KLIMAKOMMUNEAFTALEN CO ² emissionsfaktorer for de enkelte medier: (2009 tal) El: Gas: Fjernvarme: 0,484 kg/kwh 0,204 kg/kwh 0,120 kg/kwh I forbindelse med at Gentofte Kommune i 2009 blev klimakommune har kommunen forpligtet sig til at reducere udledningen af CO ² fra Gentofte Kommunes egen drift med 2 % om året frem til Som det fremgår af opgørelsen af CO ² har kommunen reduceret udledningen af CO ² med 2,1 %, hvilket svarer til, at kommunen udledte 400 ton mindre CO ² i 2009 end i Gentofte Kommune har i løbet af de sidste 5 år udskiftet vejbelysning til en mindre energiforbrugende belysning, ligesom der har været stor fokus på energibesparende renovering af kommunens bygninger, herunder Kildeskovshallen, som er blevet renoveret og energiforbedret med et deraf betydeligt mindre energiforbrug. På skoleområdet og på kommunens tekniske anlæg har der været en lille stigning i udledningen. På skolerne skyldes stigningen hovedsageligt to skoler, der har været under renovering, hvilket har medført et større elforbrug grundet byggeplads. De tekniske anlæg består hovedsageligt af Sjælsø Vandværk og Ermelundsværket, som begge har haft en lille stigning i elforbruget. Stigningen skyldes primært at Sjælsø Vandværk fra august 2009 leverede vand til Gladsaxe Kommunes borgere, og der er derfor mere vand, der skal pumpes igennem systemet. Envidere har Ermelundsværket haft ændret driften grundet udskiftning af pumper. OMRÅDER /DELOMRÅDER 2008 (ton CO ² ) 2009 (ton CO ² ) Ændring (ton CO ² ) Ændring (%) Energiforbrug i Kommunale bygninger ,1 Adminstrationsbygninger ,0 Skoler ,6 Daginstitutioner ,3 Fritids- og ungdomsklubber ,0 Ældrepleje ,5 Specialinstitutioner ,1 Kulturinstitutioner ,6 Andre kommunale bygninger ,8 Transport ,8 Plejepersonalekørsel ,7 Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug ,4 Vejbelysning Idrætsanlæg Tekniske anlæg I alt (hele kommunen) Ændring i procent (%) 100 % 97.9% * Tallene for varmeforbruget er graddagkorrigeret Energiforbrug i Kommunale bygninger Transport Vejbelysning Idrætsanlæg Tekniske anlæg FIGUR 2 CO ² -udledningen i Gentofte Kommune NØGLLETAL SIDE 7 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

8 Grøn Guide udlåner gratis et sparometer, så du kan tjekke dit elforbrug. Læs mere på GRØN GUIDE I GENTOFTE KOMMUNE Gentoftes Grønne Guide er din lokale miljøvejleder. Her kan du få råd og vejledning om klima, økologi, miljø med mere. Gentoftes Grønne Guide hedder Lisbeth Boye Jensen og ansat af foreningen Grøn Guide Gentofte. Grøn Guide er et gratis tilbud til borgere, institutioner og skoler i Gentofte. Lisbeth arbejder med projekter, kampagner og informationsmaterialer, der skal fremme en bæredygtig udvikling i lokalområdet. På de næste sider kan du læse lidt om nogle af de aktiviteter, Lisbeth har lavet i DE VILDE BLOMSTERS DAG Vidste du at Danmarks største vilde blomst, Hvid Åkande (Hvid Nøkkerose), vokser i Gentofte Sø? At både orkideer og haveejere bliver tabere, når haveejeren graver de vilde orkideer op og flytter dem hjem i egen have? Eller har du tænkt over, at tegninger af en planteart giver mulighed for et mere nuanceret billede af artens særlige karakteristika end et foto? Det ved de godt 100 børn og voksne, der mødte op ved Gentofte Sø den 14. juni for at deltage i De Vilde Blomsters Dag. Her mødte de en veloplagt turleder, illustratoren Kirsten Tind, der med energi og entusiasme formidlede områdets botaniske værdier til de fremmødte. Turen var en del af De Vilde Blomsters Dag i Norden, der i Danmark koordineres af Dansk Botanisk Forening. Grøn Guide i Gentofte stod bag arrangementet ved Gentofte Sø. NY MOSTPRESSE TIL DAGINSTITUTIONER Daginstitutioner i Gentofte har nu bedre muligheder for at lave æblemost som en aktivitet i sensommeren og efteråret. GRØN GUIDE GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 8 I 2009 blev der med støtte fra Friluftsrådet købt en ekstra mostpresse. Mostpressen har fået fast tilholdssted i Ordruphus, hvor den er til glæde for daginstitutioner og dagplejere, som kan tage ud og benytte pressen efter nærmere aftale med naturvejlederen Jacob Müller eller Grøn Guide. Den gamle mostpresse er stadig i brug og kan stadig reserveres af private ved henvendelse til Grøn Guide.

9 DEN GRØNNE KARAVANE I 2009 rejste Den Grønne Karavane igen rundt mellem skoler i Gentofte, Gladsaxe, Farum og Allerød. I alt har 35 skoler nu haft besøg af karavanen i løbet af de ni år, hvor karavanen har været gennemført. I Gentofte var det Maglegårdsskolen, der åbnede dørene for karavanen Karavanen har til formål at inspirere både lærere og elever til at tænke miljøaspektet ind i dagligdagen. Den Grønne Karavane er et undervisningsforløb om miljø for elever i Klasse, udviklet af Grønne Guider. I tre dage bliver der sat en streg over fagene på skoleskemaet, og eleverne vælger i stedet at gå i dybden med en udvalgt aktivitet. Eleverne har mulighed for at vælge mellem 11 aktiviteter, der omfatter energiværksted, fuglekassebygning, miljøavis, økologisk / miljørigtig madlavning med mere. Elevernes miljøråd: Her får du et godt miljøråd. Hvad ville du sige til at cykle med mig i skole? Se at få cykelbenene i gang. Husk at slukke dine ting hvis du ikke bruger dem. Slip bilen og tag cyklen frem. Kør ud i verden og hyg dig. Skift dine glødepærer ud med sparepærer og spar 75 % Kig efter svanemærket når I køber sæbe - og køb økomad! Sprøjt aldrig med pesticider og bliv ved med at køre på cykel Husk at slukke for vandet når du går ud Køb mindre varer for så er naturen ikke i fare, brug mindre CO ² for så er her rarere at bo. KLIMAVENLIG HAVE Øregårds Museums holdt høstmarked og Grøn Guide var med. Mosskorpioner, rovbiller, og bænkebidere var nogle af de små dyr, som kunne opleves på Grøn Guides aktivitet om fangst og bestemmelse af smådyr. Børnene undersøgte dyrelivet i kompostjord og lavede fælder til småkravl. De voksne fulgte med i børnenes fund eller fik en snak om sumpbede og klimavenlig have med Bolette Crossland fra foreningen Praktisk Økologi. Bolette havde anrettet et sumpbed til den fælles bod. Boden adskilte sig fra de mange kunsthåndværkere og fik meget opmærksomhed. Museet bemærkede også interessen og overvejer at udvide det grønne hjørne med flere boder næste år. KLIMA OG KULTUR GÅR HÅND I HÅND Godt 400 gæster kunne under Gentofte Kulturdage opleve en klimabod, udviklet i et samarbejde mellem Experimentarium, Hellerup Spejderne og Grøn Guide. Mens børnene eksperimenterede med CO ², bagte snobrød, sejlede i kano eller klatrede i reb, hentede de voksne konkrete råd om reduction af CO ², imens de fik opladt deres mobil med en solcelleoplader. Det er positivt at opleve at budskabet fra boden om at tænke besparelser af CO ² ind også i leg og fritid blev så vel modtaget. Udtaler Grøn Guide Lisbeth Boye Jensen. Hun fortæller videre at melet var af lokalt dyrket korn og transporteret på cykel fra Helsinge til Gentofte af spejderne. Som modvægt til den udledning af CO ², som ikke kunne elimineres, blev der købt en CO ² kvote. GRØN GUIDE SIDE 9 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

10 VANDETS DAG Igen i år inviterede Nordvand borgerne på besøg på kommunens vandværk Ermelundsværket og på renseanlægget Mølleåværket i forbindelse med den internationale mærkedag Vandets dag. I år var der 55 borgere der havde fundet vej til vandværket, som ligger i smukke omgivelser i Ermelunden. Herfra gik turen til renseanlægget gennem skoven på cykel, hvilket var en meget positiv oplevelse for deltagerne. Nordvand i 2009 gennemførte en tilfredshedsundersøgelse der viste at 86% af borgerne var tilfredse med vandforsyningen og 69% er tilfredse med håndteringen af spildevand. Borgernes miljøbevidsthed er generelt stor - kun 1% gør ikke noget for at spare på vandet. Læs mere om vand og spildevand på: SÅDAN UNDGÅR HUSEJERE VAND I KÆLDEREN Når det regner kraftigt, kan det offentlige afløbssystem blive overbelastet, så vandet løber baglæns og bliver presset op gennem gulvafløb mv. Gentofte Kommune gør en stor indsats for at minimere følgerne af de voldsomme regnskyl, vi oplever i disse år. Er du så uheldig, at et skybrud medfører oversvømmelse med spildevand i din kælder, kan du let og enkelt indberette det til Nordvand på deres hjemmeside. Som husejer kan du sikre din kælder mod indtrængning af spildevand ved at etablere en højtvandslukke, en pumpebrønd eller sløjfe afløbet i kælderen. Samtidig kan du være med til at mindske belastningen på afløbssystemet ved at etablere en faskine til regnvandet fra din grund. Har du høj grundvandsstand på din grund kan du sikre din ejendom mod indtrængen af grundvand ved at etablere et effektivt omfangsdræn. Den bedste og billigste løsning afhænger af huset, så derfor bør du kontakte en kloakmester. Få ham til at hjælpe med at finde den rigtige løsning til dit hus. En dryppende vandhane kan spilde 50 liter vand i døgnet? Det giver en ekstraudgift på ca. 600 kr. om året. Se dit eget vandforbrug på: VAND GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 10

11 NØGLETAL FOR VANDFORBRUGET I GENTOFTE KOMMUNES EGNE EJENDOMME Gentofte Ejendomme har i det sidste par år haft ekstra bevågenhed på vandforbruget i forbindelse med vedligeholdelse og daglig drift af kommunens ejendomme dvs. børneinstitutioner, folkeskoler, plejeboliger, udlejningsejendomme, drift og administration samt kulturog idrætsanlæg. Det har givet resultat, og vandforbruget er over de sidste to år faldet med 5 % (se fig.1). 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 FIGUR 1 Vand forbrug, l pr. m² * er baseret på et mindre datagrundlag Det er rigtig flot, at vandforbruget er faldet, det er dejligt at se at vores arbejde giver resultat. 0,0 2005* 2006* Udtaler Energirådgiver Ulrik Nielsen, Gentofte Ejendomme. Hvor bruges vandet? Fordelingen af vandforbruget i de kommunale bygninger er på figur 2 opgjort i kommunens enkelte områder. Kultur og Fritid, dvs. biblioteker, svømmehaller, idrætsanlæg og lignende bruger 1,3 liter pr. m². Det er faciliteter, der benyttes rigtig flittigt af kommunens borgere og der er badefaciliteter i svømmehallerne og idrætsanlæggene, hvilket også er med til at gøre at vandforbruget er højt. De kommunale udlejningsejendomme, dvs. fællesarealer, trappeopgange og tørrerum mv. bruger 0,9 l pr m². 1,5 1,2 0,9 0,6 0,3 0,0 FIGUR 2 Fordeling af vandforbruget pr m2 i 2009 Adminstrationsbygninger Folkeskoler Institutioner 0-5 år Institutioner 6-16 år Kommunale udlejningsejendomme Kultur og fritid Social og Sundhed Teknik og Miljø VANDFORBRUGET HOS GENTOFTES BORGERE Gentofte Kommune forsynes med drikkevand fra Ermelundsværket og det regionale vandværk Sjælsø vandværk. Vandværkerne ejes og drives af Nordvand, som er Gentofte og Gladsaxe kommuners vandselskab. Drikkevandet har en fin kvalitet og lever op til alle myndighedskrav. Det daglige vandforbrug pr. person er faldet med 2 liter pr. person siden 2008, hvor der blev brugt 123 liter vand pr. person/døgn, mens tallet i 2009 var 121 liter vand pr. person/døgn (se fig. 3). Dette skyldes formentlig, at flere er blevet opmærksomme på at spare på vandet, og også, at der sker en udskiftning af vandforbrugende installationer til nye og mere besparende modeller. Husholdningerne i Gentofte står for ca. 80% af det samlede forbrug, mens erhverv og institutioner står for ca. 10% hver. (Se fig. 4) FIGUR 3 Vandforbruget i Gentoftes husholdning (liter pr. døgn pr. person) FIGUR 4 Fordeling af vandforbrug Erhverv: 10 % Institutioner: 10 % Vil du vide mere, kan du læse flere detaljer i netversionen af grønt regnskab på: Husholdning: 80 % RÅDHUSET SPARER PÅ VANDET Vandbesparelser, hensyn til miljøet og bedre håndhygiejne. Alt det har rådhuset fået ud af at udskifte de gamle armaturer med nye berøringsfrie vandhaner på rådhusets toiletter. Udskiftningen af vandhanerne forventes at give en besparelse på 15 % på vandforbruget om året, svarende til 860 m3 vand eller ca kr/år. Meget af besparelsen er sket på det varme vand. Det har samtidig givet en bonusbesparelse på varmeregningen og en formindskelse af kommunens udledning af CO ². I alt er der sparet ca. 100 GJ/år, eller hvad der svarer til ca kr/år eller 3,5 ton CO ² /år. VAND SIDE 11 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

12 Genbrugsstationen i gennemsnit modtager 15 tons affald hver eneste time i åbningstiden. GENBRUG ER GODT FOR MILJØET Når du lægger dit affald til genbrug, er du samtidig med til at spare energi og CO ². Det gavner miljøet, at affaldet genbruges, idet der bruges langt færre ressourcer på at genbruge end ved at producere nyt. En stor del af affaldet til genbrug bliver til nye produkter. Den øvrige del bliver anvendt til at producere varme og strøm. Vi kan genbruge mere end 75% af affaldet, hvis vi sorterer korrekt. I Gentofte Kommune lægger vi vægt på miljørigtige affaldsordninger, hvor så meget affald som muligt bliver sorteret og afleveret til genbrug. Samtidig skal det være let for borgerne at komme af med affaldet. Genbrug er også godt for økonomien Det affald kommunen afleverer til forbrænding, skal vi betale for, mens vi får penge for det affald, vi kører til genbrug. Denne besparelse kommer i sidste ende alle brugere til gode. Genbrug af det indsamlede affald på genbrugsstationen og de opstillede containere rundt om i kommunen har i 2009 skabt en værdi på ca. 3,3 mio. kr. Dertil kommer genbrugsværdien fra storskraldordningen, der udgør ca. 1,0 mio. kr. På grund af den generelle økonomiske afmatning, er indtægten på affaldet væsentlig lavere end i 2008, hvor den samlede indtjening på genbrug beløb sig til ca. 7 mio. kr. I 2009 satte vi renovationsafgiften ned fra kr. til 2950 kr. Det er fordi, borgerne er blevet så gode til at sortere deres affald. Fortæller affaldskonsulent Mogens Frøding Genbrug fra borger til borger Er din kælder fyldt med gamle sager, der er for gode til at smide væk? Så klik ind på Her kan du komme i kontakt med andre borgere, der måske godt kan lide din gamle sofa eller kaffestellet, som du ikke længere har brug for. Affald Affald er en ressource, som det gælder om at håndtere og udnytte bedst muligt. Målet er dog i første omgang at sikre en forebyggelse af, at affaldet overhovedet opstår og derfor ikke kommer til at fylde vores skraldespande eller uhensigtsmæssigt flyde i naturen. Først derefter er målet genanvendelse, efterfulgt af forbrænding og i sidste ende deponering af affaldet. Et ton aviser til forbrænding koster 500 kr., men ved i stedet at aflevere til genbrug modtager kommunen 500 kr. AFFALD GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 12

13 NØGLETAL FOR GENBRUG I GENTOFTE KOMMUNES EGNE EJENDOME Mængden af affald falder I Gentofte Kommune vægter vi hensynet til miljøet og klimaet højt. Vi ønsker samtidig at medvirke til en bæredygtig anvendelse af ressourcerne. Derfor prioriterer vi også genbrug og genanvendelse af affaldet i vores bestræbelser på at nedsætte kommunens samlede udledning af CO ² FIGUR 01 Samlede affaldsmængde i tons De samlede affaldsmængder er siden 2007 faldet med i alt ca. 7,5 %. I 2009 var den indsamlede affaldsmængde på tons dvs tons mindre end i 2008 (se figur 1). Affaldet kommer fra dagrenovation, storskrald, haveaffald, glas, papir, samt affald afleveret på genbrugsstationen. Fordelingen kan ses på figur 2. Dette fald i affaldsmængderne, må tilskrives den generelle økonomiske afmatning i samfundet FIGUR 2 Fordeling af affald i 2009 Genbrugsstationen: 52 % Dagrenovation: 25 % Affaldsudviklingen siden 1996 Figur 2 viser udviklingen i affaldsmængderne i de kommunale ordninger. Dagrenovation, haveaffald og storskrald afhenter vi hos borgerne. Glas og papir indsamles i de opstillede genbrugskuber rundt om i kommunen. Affald på Genbrugsstationen stammer hovedsageligt fra borgere og små erhvervsdrivende Haveaffald: 11 % Glaskuber: 1 % Papirkuber: 2 % Storskrald: 8 % FIGUR 3 Affaldsmændge I 1999 blev storskralds- og haveaffaldsordningen indført og dette har sat sit præg på mængden af dagrenovation, der faldt med 2000 tons om året efter Den samlede mængde af affald har været stigende bortset fra omkring Dog skete der et markant fald i mængderne på genbrugsstationen og et moderat fald i dagrenovation i 2008 og 2009 (se figur 3) Genbrugsstation Dagrenovation Haveaffald Glas fra genbrugskub Papir fra genbrugskub Storskrald REN BY Igen i år blev borgerne inviteret til fælles affaldsdag, sammen med kommunens frivillige og Danmarks Naturfredningsforening. Den fælles indsats med oprydning i naturen, er med til at styrke den fælles forståelse for, at affald ikke er noget man smider i naturen. Det er meget positivt at opleve så mange nye initiativer, der vokser frem af sådan et arrangement, f.eks. bekæmper haveforeningen Knæbjerget med håndkraft bjørneklo i deres lokalområde. Udtaler Grøn guide Lisbet Boye Jensen GENBRUG SIDE 13 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

14 TRAFIK I GENTOFTE Bilparken i Danmark udgør ca. 2 millioner privatbiler, som i gennemsnit kører km om året siger Danmarks Statistik og deres andel af CO ² udledningen skulle ifølge Miljøstyrelsen ligge på omkring 6,6 millioner tons. I Gentofte har der været fokus på trafik, miljø og sundhed, og der laves hvert år flere kampagner for bl.a. at få borgerne væk fra bilen og op på cyklen. Da Gentofte er klimakommune og har sat et mål for at nedsætte CO ² udledningen, er der også på trafikområdet sat projekter i gang. Af den samlede CO ² emission i Gentofte Kommune er Transport og øvrige mobile kilder den tredjestørste kilde til CO ² udledningen med 22 % (Se side 20). Af figur 1 ses det, at personbiler er den største kilde og udleder 55 % af den samlede CO ² emission fra transport og øvrige mobile kilder dvs. en udledning af CO ² på tons. Når du tager cyklen fremfor bilen 2,5 km til skole eller arbejde, sparer du 150 kg CO ² om året. Læs mere på FIGUR 1 CO ² udledning fra transport og øvrige kilder fordelt på typer, 2007 Den samlede udledning er på tons CO ² / år Personbiler: 55 % Varebiler: 6 % Lastbiler: 11 % Tog: 2 % Skibe: 5 % Fly: 2 % Fiskeri: 5 % Øvrige: 14 % Undersøgelser fra hele verden viser, at udstødningsgasser fra biler koster samfundet dyrt. Trafikforureningen gør mennesker syge og forårsager tidligere dødsfald. Særligt de små partikler i gasserne er under mistanke for at udgøre en sundhedsmæssig risiko for befolkningen, særligt i byområder. FLERE SKAL OP PÅ CYKLEN Der er mange fordele ved at gå fra fire til to hjul. At det er godt for din sundhed, økonomi og miljøet, er nogle af dem. Gentofte Kommune vil gerne hjælpe forældre og børn til at tage det fornuftige transportvalg, når de skal på arbejde, til skole eller fritidsaktiviteter. Vi ved, at særligt de korte ture i bil forurener mest. Nogle af de kampagner, der laves, er bl.a. Vi cykler til skole og børnehave, der kan læses om på den næste side, Skolestartskampagne, Gåprøve for voksne, Trafik og skole, samt Åben cykelbane og mange andre aktiviteter der er målrettet skolebørn. En Elbil er langt mere miljøvenlig end både den tilsvarende benzin- og dieselbil. En elbil forurener ikke der hvor den kører, men der hvor el-kraften produceres. Det betyder reduktion af smog i vores storbyer, så flere elbiler i byerne giver renere luft. Læs mere på Dansk Elbil Komites hjemmside: HJEMMEPLEJEN TESTER ELBIL Gentofte Kommune er med i Energistyrelsens forsøgsordning med elbiler, der skal afklare, hvorvidt elbiler kan erstatte de benzindrevne biler, vi har i dag. Med støtte fra Energistyrelsen har hjemmeplejen indkøbt en elbil, der blev leveret i december Bilen er en fabriksny Citrôen C1, der er ombygget til elbil. Hjemmeplejens ansatte har hidtil meldt positivt ud om at få lov til at afprøve elbilens køreegenskaber. Desværre satte vintervejret en stopper for den fulde implementering af forsøgsordningen, da varmesystemet ikke kunne varme bilen op. Derfor bliver elbilen nu først fuldt integreret i Hjemmeplejens bilpark i løbet af foråret Projektet løber frem til TRAFIK GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 14

15 BØRN OG CYKLING Mange børn og unge bliver i stigende grad transporteret rundt i bil af deres forældre i stedet for at cykle, gå eller tage bussen, og det har konsekvenser for klimaet, sundheden og trafiksikkerheden. Gentofte Kommune har hvert år cykelkonkurrencer, der skal få forældrene til at tænke over deres transportvalg, når de bringer og henter deres børn fra skole, fritidsaktiviteter mv. Vi cykler til skole I maj måned lancerede Gentofte Kommune igen kampagnen Vi cykler til skole og børnehave, som er en parallel til og samtidig med de voksnes kampagne Vi cykler til arbejde fra Dansk Cyklist Forbund. Ideen er at få hele familien op på cyklen, så de alle kan få en fælles oplevelse. Du forbrænder kalorier, når du cykler. En tommelfingerregel siger at du forbrænder 10 kalorier pr. minut du cykler. På en times cykeltur er der forbrændt 600 kalorier svarende til to marsbar. Flere huskede cykelhjelmen Siden 2004 har Gentofte Kommune undersøgt hvor mange elever i 6. klasse, der bruger cykelhjelm, når de cykler. Hvert år har ca elever svaret på en spørgeskemaundersøgelse. Antallet af brugere af cykelhjelme har været støt sigende og i 2009 brugte 76% elever cykelhjelm, hver gang de cyklede. I samme periode er der ligeledes sket et fald på ca.12% i brugere uden hjelm. Der er rigtig dejligt at se, at statistikken går i den rigtige retning, og at så mange elever bruger cykelhjelm i dag. Det må betyde, at de mange trafiksikkerhedskampagner, vi kører, på skolerne virker. Der var mange deltagere både fra institutioner og skoler i Vinderne, som dermed fik besøg af Cirkus 3, blev Naturbørnehaven Danmark. 5. C fra Skovgårdsskolen vandt biografbilletter og Ordrup Skole vandt bolde til brug i skolegården. Fortæller Ingeniør Thomas Gjerulff FIGUR 2 Spørgeskemaundersøgelse for brug af cykelhjelm ABC Alle børn cykler I 2009 var rekord år for antal deltagende i Dansk Cyklist Forbunds landsdækkende kampagne ABC Alle Børn Cykler. I alt deltog elever på landsplan. For Gentofte Kommune deltog 13 skoler, i alt 859 elever. Desværre var der ingen Gentofte klasser blandt vinderne i Altid hjelm Af og til Aldrig TRAFIK SIDE 15 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

16 ELFORBRUGET I GENTOFTE KOMMUNE NY GADEBELYSNING SPARER PÅ EL-UDGIFTEN I de sidste fem år har kommunen udskiftet vejbelysningen. Det har været godt for økonomien, elforbruget og trafiksikkerheden. Udskiftningen har givet en årlig besparelse på 1 mio. kwh, hvilket giver en økonomisk besparelse på 1,2 mio. kr./år og en besparelse af CO ² på 460 tons/år. Den nye belysning er også godt for trafiksikkerheden, idet lyset er hvidt. Hvidt lys forbedrer farvegengivelsen, og herved øges trafiksikkerheden. PLEJEHJEMMET EGEBJERG SPARER PÅ STRØMMEN I 2009 fik Plejehjemmet Egebjergs vaskeri udskiftet 4 vaskemaskiner og 2 tørretumblere til nye energieffektive maskiner. Derudover fik køkkenet også to nye gryder. Ved udskiftning af vaskeriets maskiner og indkøb af nye gryder til køkkenet har plejehjemmet sparet ca kwh om året eller ca. 7 % af elforbruget. Det giver en økonomisk besparelse på ca kr. ex. moms om året og en reduktion af CO ² på ca. 20 tons om året. Du kan låne et SparOmeter på Gentofte Bibliotekerne og hos Gentofte Kommunes Grønne Guide og derved selv måle, hvor meget strøm dine elektriske apparater bruger både tændt og på standby. ET PAR GODE SPARETIPS Hvis du slukker ovnen 5-10 minutter før retterne er færdige og derved udnytter eftervarmen, kan du spare %. du kan spare 90 % af elforbruget ved at varme brød på brødristeren frem for i en ovn. du kan spare strøm ved at tø frostvarer op i køleskabet. Det sænker temperaturen i køleskabet, og kompressoren behøver derfor ikke at arbejde så meget. EL GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 16

17 NØGLETAL FOR ELFORBRUGET I GENTOFTE KOMMUNES EGNE EJENDOMME I 2009 har Gentofte Ejendomme gennemført flere el-spare initiativer i de kommunale ejendomme og det har givet et fald i forbruget på 0,5 % i forhold til Faldet i elforbruget følger således tendensen siden 2005 (se fig. 1) FIGUR 1 Elforbrug, KWh pr. m² * er baseret på et mindre datagrundlag Det forventes, at forbruget fortsat vil falde i de kommende år, hvor der vil være stor fokus på energibesparelser i de kommunale ejendomme * 2006* Det går derfor i den rigtige retning med elforbruget i kommunens institutioner. 7 ud af 11 folkeskoler har et fald i elforbruget og på 2 af skolerne, hvor der har været en stigning i forbruget, skyldes merforbruget, at der har været byggeplads pga. renovering. Den samme tendens kan ses hos institutioner for unge mellem 6-16 år, hvor 13 ud af 15 har et faldende elforbrug. På Gentofte Rådhus er elforbruget ligeledes faldet. Årsagen hertil skyldes primært renoveringen af 2. salen i hovedbygningen, hvor der bl.a. er kommet ny belysning, og derudover er der slukket for et køleanlæg i serverummet, anlægget var overflødigt i forhold til behovet. Hvor bruges strømmen? Kultur og fritid, dvs. biblioteker, svømmehaller, idrætsanlæg osv. bruger i alt ca. 77 kwh pr. m². (Se fig. 2). Disse bygninger bruges af rigtig mange borgere og har åbent i mange timer. Også adminstrationsbygninger, det vil sige Rådhuset med flere, har et højt forbrug og står for de 72 kwh pr. m². Fokus på elforbrug i kommunen I 2010 er vedtaget en energihandlingsplan for kommunens egne bygninger gældende for perioden , hvor der især sættes fokus på elforbruget i de kommunale bygninger. Den nye energihandleplan følger op på og forsætter det gode arbejde, der allerede er udført med den foregående energihandleplan. Elforbruget i de kommunale bygninger udgjorde ca. 20 mio. kwh i 2009, hvilket svarer til ca. halvdelen af kommunens egne ejendommes samlede udledning af CO ² i FIGUR 2 70 Fordeling af elforbruget pr m² i FAKTA Ved brug af el udledes der 2-3 gange så meget CO ² som den tilsvarende energimængde for naturgas og fjernvarme. Desuden er el en energikilde, der er 3 gange dyrere end naturgas og fjernvarme. Adminstrationsbygninger Folkeskoler Institutioner 0-5 år Institutioner 6-16 år Kommunale udlejningsejendomme Kultur og fritid Social og Sundhed Teknik og Miljø Fokus på elbesparelser ligger især på kommunens ventilations- og køleanlæg, hvor der er mulighed for større besparelser ved dels at optimere på driftsparametrene og dels ved at udskifte anlæggene til nyere eller ved at konvertere til en bedre energiform. Det vil også være muligt flere steder at spare el ved at udskifte belysningen i kommunens egne ejendomme til mere effektive lyskilder. EL SIDE 17 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

18 SKOVSHOVED FRITIDS- CENTER SPARER PÅ VARMEN Skovshoved Fritidscenter har været igennem en totalrenovering af hele fritidscenteret, der består af en hovedbygning fra 1900, en tilbygning fra 1973 samt en mellembygning, der forbinder de to bygninger. De mange energimæssige tiltag har medført, at institutionen sparer meget på især varmeregningen. Tagene er blevet efterisoleret, ydervæggene på hovedbygningen er blevet hulmursisoleret, hvor det var muligt, og tilbygningen har fået en hel ny facade. Vinduer og døre er fornyet overalt, tilbygningen har fået nyt radiatoranlæg, og varmeforsyningen mellem bygningerne er blevet isoleret, da den inden renoveringen fremstod næsten uisoleret. Renoveringen har betydet, at Fritidscenteret sparer ca m³ gas om året eller ca. 27 % af varmeforbruget. Det giver en økonomisk besparelse på ca kr. ex. moms om året og en reduktion af CO ² på ca. 7,5 tons CO ². VARME GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 18 Når fyringssæsonen slutter, er det en god idé at stoppe for radiatoranlæggets cirkulationspumpe og lukke for sommerventilen. På denne måde undgår du, at der kommer varme ud i radiatorerne, og du sparer strømmen til cirkulationspumpen. GENTOFTE SATSER PÅ SOLENERGI Gentofte Kommune har i dag tre solvarmeanlæg placeret på to institutioner samt et på en idrætshal. Det overvejes, om der på Rådhuset kan placeres et absorptionskøleanlæg, der udnytter solens energi til at køle med. Fremover vil kommunen fokusere på at få integrerede løsninger, hvor solenergi eller andre former for vedvarende energi indgår, når der alligevel skal renoveres i kommunens bygninger. Derved spares der både på udgifterne til energiforbrug, samtidig med at udledningen af CO ² reduceres. ET PAR GODE SPARETIPS For hver grad temperaturen sænkes, falder varmeforbruget med ca. 5 %. Som tommelfingerregel er det en god ide at have mindst 16 grader i alle rum. En temperatur på under 14 C kan skade bygningen. Det kan give kondens på vægge, for eksempel bag ved møbler, hvor luftcirkulationen ikke er så god. Det vil give problemer med fugt og skimmel. Den bedste måde at lufte ud på er at skabe gennemtræk i 5-6 minutter. Det giver den ønskede luftfornyelse, uden at vægge og møbler bliver kolde. Du skal huske at lukke for radiatoren, mens du lufter ud. Den friske luft, der kommer ind, når du lufter ud, er koldere end luften i rummet. Det vil radiatoren tage som et tegn på, at der skal skrues op for varmen.

19 NØGLETAL FOR VARMEFORBRUGET I GENTOFTE KOMMUNES EGNE EJENDOMME De seneste år har der været et fald i varmeforbruget i kommunens egne ejendomme. (Se fig. 1) I de sidste 2 år er forbruget hvert år reduceret med 3 %, hvilket skyldes at Gentofte Ejendomme har haft ekstra bevågenhed på varmeforbruget i forbindelse med vedligeholdelse og dagligdrift af kommunens ejendomme. 0,20 0,15 0,10 0,05 FIGUR 1 Varmeforbrug, MWh pr. m² * er baseret på et mindre datagrundlag På rådhuset har der været et lille merforbrug, på trods af at vinduerne er blevet renoveret. Det samme gør sig gældende på Materielgården på Ørnegårdsvej 17, men her kan stigningen tilskrives den omstrukturering og ombygning, bygningen har været igennem i Hvor bruges varmen? Det største enhedsforbrug af varme ses hos Teknik og Miljø, dvs. Kirkegårdene, materialegården m.m. De har et forbrug på 0,2 MWh pr. m². Det er bl.a. Mariebjerg kirkegård med krematoriet og Ørnegården, der er de store forbrugere. De kommunale udlejningsejendomme dvs. varmecentral, fællearealer mv. har ligeledes et højt varmeforbrug på 0,18 MWh pr. m². 0,00 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, * 2006* FIGUR 2 Fordeling af varmeforbruget pr m² Adminstrationsbygninger Folkeskoler Institutioner 0-5 år Institutioner 6-16 år Kommunale udlejningsejendomme Kultur og fritid Social og Sundhed Teknik og Miljø VARMEFORSYNING TIL BORGERNE I Gentofte Kommune modtager vi varme fra flere forskellige varmekilder. Dels naturgas (ved HMN Naturgas A/S) og dels med fjernvarme (ved GKK - Gentofte Kommune Kraftvarme), dels olie fra olieselskaberne FIGUR 3 Fjernvarme målt i GJ Naturgassen anvendes primært i kommunens parcelhuse, mens fjernvarme primært anvendes i institutioner og etageejendomme. Det er dog planen, at fjernvarmenettet skal udbygges, så en væsentlig større del af kommunen forsynes med fjernvarme fremover Udviklingen i fjernvarmeforbruget over de seneste år kan ses på figur 1. Forbruget af fjernvarme er faldet i 2009 til GJ dvs. et fald på 0,5% i forhold til % FIGUR 4 Oversigt over fordelingen 40 % af varmekilder 30 % I 2009 blev 40 % af varmebehovet dækket af fjernvarme, det er en stigning på 3 % i forhold til året før. Samtidig er andelen, der bruger olie faldet fra 28 % til 18 %, idet mange villaejere har udskiftet deres gamle olietank med naturgas eller fjernvarme. På fig. 2 kan man følge udviklingen i omlægning af varmekilde for alle kommunens bygninger. 20 % 10 % 0 % Fjernvarme Gas Olie El VARME SIDE 19 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

20 CO ² -KORTLÆGNING FOR GENTOFTE KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE Gentofte Kommune har i 2009 lavet en kortlægning af den samlede udledning af CO ² fra kommunen som geografisk område. Det vil sige udledning af CO ² fra borgere, erhverv, institutioner, transport m.m. Kortlægningen er gennemført på baggrund af en beregning af CO ², som COWI og Danmarks Miljøundersøgelser har udviklet for Klimaministeriet og Kommunernes Landsforening. Gentofte vil have fokus på elforbruget, når der renoveres bygninger, samt at der gennemføres en række initiativer via Agenda 21, der vil sætte fokus på nedbringelse af elforbruget. I forhold til den individuelle opvarmning er der vedtaget en plan for udbygning af fjernvarmenettet, så flere borgere får adgang til en mere CO ² venlig opvarmningsform. For at opnå størst muligt datagrundlag var det nødvendigt at tage udgangspunkt i år Her kunne Gentofte Kommunes samlede udledning af CO ² opgøres til ca tons/år. Det svarer til en gennemsnitlig udledning på cirka 7,5 tons/borger. Landgennemsnittet ligger på ca. 10 tons pr. dansker. El og varmeforbruget er afgørende Elforbrug og individuel opvarmning står for 70 % af den samlede udledning af CO ² i kommunen. Det vil derfor have den største effekt at sætte ind overfor netop disse to væsentlige bidrag, for at opnå en samlet reduktion for hele kommunen. Samtidig er det også de to faktorer, der er lettest at håndtere for hver enkelt borger. FIGUR 1 Den samlede CO ² udledning fra Gentofte Kommune som geografisk enhed Den samlede udledning er på tons CO ² / år El: 35 % Fjernvarme: 7 % Individuel opvarmning og procesvarme 35 % Transport og øvrige mobile kilder: 22 % Øvrige: 1 % NØGLETAL GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 20

21 DYSSEGÅRDSPARKEN SPARER PÅ CO ² I forbindelse med, at børneinstitutionen Dyssegårdsparken har været igennem en renovering, er der udført flere energibesparende tiltag. Institutionen har fået efterisoleret loftrummene, institutionens 2 gaskedler er udskiftet, rørføringer er blevet isoleret, vinduer er blevet tætnet, og der er skiftet belysning. Renoveringen har medført, at institutionen sparer ca m³ naturgas om året og ca kwh el svarende til ca. 43 % af varmeforbruget og ca. 7 % af elforbruget. Det giver en økonomisk besparelse på næsten kr. ex. moms om året og en reduktion på ca. 15 tons CO ² om året. Renoveringen vil forsætte i 2010, hvor der vil blive udskiftet varmeflade i ventilationen fra el til vand. Derved flyttes forbruget til opvarmning af ventilationsluften fra el til gas. Gas udleder mindre CO ² end el og koster ca. en tredjedel, så der opnås både en økonomisk besparelse og en reduktion af udledningen af CO ². FIGUR 1 De små ejendomme opdelt på katagori Kategori C: 6 % Kategori D: 12 % Kategori E: 25 % Kategori F: 27 % Kategori G: 30 % El udleder ca. 4 gange mere CO ² end fjernvarme, og gas udleder ca. dobbelt så meget som fjernvarme CO ² er ved stuetemperatur en farveløs gas, som hverken kan lugtes, smages eller på andre måder opfanges af vore sanser. CO ² kan ikke brænde. CO ² er 1,5 gange tungere end luft. Udåndingsluften indeholder ca. 4 % CO ² Den aktuelle klimaforandring er forårsaget af en manglende ligevægt mellem udledning og forbruget af CO ². Træplantning kan f.eks. medvirke til at skabe mere ligevægt mellem forbrug og produktion af CO ². KOMMUNENS BYGNINGER ENERGIMÆRKES En ny energimærkedatabase blev taget i brug i Den gør det nemmere at finde ud af, hvor meget Gentofte skal investere for at mindske energiforbruget fra kommunens egne bygninger. Energimærket tildeler bygningen en kategori fra A-G, hvor A angiver et lavt energiforbrug, og G angiver et højt energiforbrug. I 2009 blev alle små bygninger, det vil sige bygninger mellem 60 og 1500 m², energimærket. Til denne kategori hører blandt andet villaer og lignende, hovedsageligt af ældre opførelsesdato. 57 % af de små bygninger ligger i kategorierne F og G (se fig.1). Arbejdet med at energimærke kommunens bygninger forsætter i Her vil de resterende bygninger over 1500 m² blive energimærket. NØGLETAL SIDE 21 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

22 FOKUS PÅ KOMMUNENS GRØNNE OMRÅDER Grøn Strukturplan for Gentofte kommune Gentofte er en attraktiv og grøn kommune beliggende ved kysten, med grønne værdier skabt gennem mange årtier af fremsynede personer og ildsjæle, der har sikret den grønne profil, som kendetegner kommunen. Kulturhistorien har sat sit præg på de grønne områder i Gentofte. For at bevare dette særpræg har vi udarbejdet en plan, kaldet Grøn Strukturplan. Planen skal være med til at bevare og beskytte denne grønne profil og udbygge den i fremtiden. Grøn strukturplan skal både sikre bevarelsen af de grønne områder i kommunen, men også udvikle de kvaliteter, som kommunens kulturhistorie, grønne områder og veje rummer. Siger Ole Thun, Projektleder i Gentofte Kommune. Grøn strukturplan er en overordnet, politisk vedtaget rammeplan, der forholder sig til alle grønne områder i kommunen, offentlige, såvel som privatejede. Med planen ønsker vi samtidig at tydeliggøre de rekreative værdier og skabe fysiske sammenhænge mellem byrum og grønne områder. Planen beskriver rammerne for den overordnede grønne planlægning og potentielle udviklingsmuligheder i forhold til klimatilpasning, naturindhold, naturoplevelse, kulturarv, motion og sundhed i hverdagen. Tilpasning til klimaforandringer Vi bestræber os på at være en fremsynet og miljøbevidst kommune, hvor der er stor opmærksomhed på det grønne og på integrering af klimatilpasning. Den grønne ressource er en vigtig faktor i klimatilpasningsspørgsmålet, da de grønne områder har en gunstig miljømæssig indvirkning. Træer er f.eks. med til at binde en del af udledningen af CO ², som også Gentofte Kommune arbejder for at nedbringe. Styrker samarbejdet Grøn Strukturplan er et konkret planlægningsredskab, der er med til at skabe overblik, og styrke samarbejdet internt i kommunen, såvel som med eksterne partnere om at udvikle Gentoftes grønne områder til fælles bedste. Planen sikrer, at den grønne ressource indgår på lige fod med byens øvrige elementer som bygninger og veje. NATUR GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 22

23 KONTAKTPERSONER Giv din mening til kende! Hvad kan du som borger, virksomhed eller ansat i Gentofte Kommune bruge det grønne regnskab til, og er der informationer, du savner? Hvis du har ris, ros og gode ideer til kommende grønt regnskab, kan du kontakte miljømedarbejder Katrine Dybdal Schou, Har du spørgsmål til Gentofte Kommunes Agenda 21-arbejde, kan de rettes til kommunens Agenda 21-koordinator Marie-Louise Sune Andersen, Har du spørgsmål til Gentofte Kommunes klimaarbejde, kan de rettes til kommunens klimakoordinator Astrid Kock, Gentoftes grønne guide Lisbeth Boye Jensen, som er din lokale miljøvejleder, kan kontaktes på tlf Har du spørgsmål, der omhandler kommunens indsamling, håndtering og bortskaffelse af affald, kan du kontakte Mogens Frøding, Har du spørgsmål om kommunens forbrug af el og varme, kan du kontakte Ulrik Nielsen, Har du spørgsmål om kommunens forbrug og håndtering af vand og spildevand, kan du kontakte Annette Kolte-Olsen, NYTTIGE LINKS Vedrørende vand Vedrørende el og varme Vedrørende affald Gentofte Kommunes hjemmeside Danmarks Statistik Danmarks Naturfredningsforening Dansk Vand- og Spildevandsforening Lynettefællesskabet Nordvand A/S Energistyrelsen Energitjenesten Klima- og Energi ministeriets klimakampagne Boligejernes videncenter Hovedstadens Naturgas Statens Byggeforskningsinstitut Genbrugsordning, som Gentofte Kommune støtter Vestforbrændingen KONTAKT SIDE 23 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

24

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-4161 Dokid: 2014-36694 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivelsesdato: 24. september 2014 Udarbejdet af: Byrådsservice

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid : 2013-10847 Dokid: 2013-59647 www.odder.dk Ver.: 0 Udgivelsesdato : 10-06-2013 Udarbejdet af : Byggeri

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2014

Energistrategi Evaluering 2014 Energistrategi Evaluering 2014 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2014, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2014 blev der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang.

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Vi tog udgangspunkt i ideen på den farvede kopi fra kommunens kick-off dag. De mange "vidste du at" og "Gæt" er hængt op i skolens

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2011 For virksomheden Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune har nået sparemål før tid Silkeborg Kommunes CO2-regnskab for 2011 viser, at kommunens mål om at sænke udledningen med 2 % inden 2012

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Grønt Regnskab 2012 GENTOFTE KOMMUNE

Grønt Regnskab 2012 GENTOFTE KOMMUNE Grønt Regnskab 2012 GENTOFTE KOMMUNE Indholdsfortegnelse Forord...3 Bæredygtighed...4 Klimamad og byttemarked...5 Klimaambassadører...6 Klimaambassadører...7 Klimatilpasning...8 Fjernvarme og energitjek...9

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover.

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover. Grønt Regnskab 2011 2 l Grønt regnskab 2011 Forord Indhold Det er i år fjerde gang, vi udgiver et Grønt Regnskab for kommunen som virksomhed. Vi satte i 2008 fokus på energi, hvor vi dels fik påbegyndt

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 14:15-14:25 14:25-15:05 15:05-15:25 15:25-15:35 15:35-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Energigennemgang på Materialegården

Energigennemgang på Materialegården 12.11.2012 Energigennemgang på Materialegården Agendacenteret foretog en gennemgang af Materialegårdens bygninger d. 6. november 2012. Formålet var at afsøge potentielle strøm- og vandbesparelser, der

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

20 gode råd der sparer vand og varme

20 gode råd der sparer vand og varme 20 gode råd der sparer vand og varme Få besøg af din VVS Mester og tjen penge 4 ud af 5 bruger for mange penge på opvarmning. Med et gratis Mestertjek får du overblik over, hvor der er penge at spare.

Læs mere

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.691 tons. CO2-udledningen fordeler sig

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf. Rapportnr: 417 Firmanr: 12 Dato: 20-04-2015 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.nr 36986851 BOLIGEJER

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere