GRØNT REGNSKAB LÆS OM... Klimafestival, Grøn guide, Miljøpris, grønne områder, gode sparetips, CO ² -opgørelse og meget mere!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNT REGNSKAB 2009. LÆS OM... Klimafestival, Grøn guide, Miljøpris, grønne områder, gode sparetips, CO ² -opgørelse og meget mere!"

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB 2009 LÆS OM... Klimafestival, Grøn guide, Miljøpris, grønne områder, gode sparetips, CO ² -opgørelse og meget mere!

2 INDHOLD Forord Gentofte klimakommune i 2009 Agenda 21 handleplan 2009 Ingen grænser for lavt energiforbrug Kommunens udledning af CO ² kom under lup i 2009 Gentofte Kommune lever op til Klimakommuneaftalen Grøn guide i Gentofte Kommune Vandets dag Nøgletal for vandforbruget i Gentofte Kommunes egne ejendomme Genbrug er godt for miljøet Nøgletal for genbrug i Gentofte Kommunes egne ejendomme Trafik i Gentofte Børn og cykling Elforbruget i Gentofte Kommune Nøgletal for elforbruget i Gentofte Kommunes egne ejendomme Skovhoveds fritidscenter sparer på varmen Nøgletal for varmeforbruget i Gentofte Kommunes egne ejendomme CO ² kortlægning for Gentofte Kommune som geografisk område Dyssegårdsparken sparer på CO ² Fokus på kommunens grønne områder Kontaktpersoner Nyttige links Udgivet af Gentofte Kommune Natur og Miljø Bernstoffsvej Charlottenlund Telefon: Telefax: Udgivelsesår: 2010 Oplag: xxx stk Foto: Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Print: Boarding A/S Publikationen er svanemærket

3 FORORD Gentofte Kommune vægter hensynet til miljøet højt og ønsker at medvirke til en bæredygtig anvendelse af ressourcerne. Der er i de seneste år kommet særligt fokus på, hvorledes vores stigende forbrug af kul, olie og gas til varme, transport og el bidrager til et CO ² -udslip, som kan forårsage voldsomme klimaforandringer. Det kræver en indsats fra virksomheder, politikere og den enkelte borger at ændre adfærd, således at vi kan værne om vores miljø. Gentofte Kommune har for ellevte år i træk udarbejdet et grønt regnskab for kommunen og de kommunale ejendomme. Alle i kommunen udviser et stort engagement i at tage nye initiativer til at reducere energi- og ressourceforbruget yderligere. Jeg vil opfordre til, at omtanken for miljøet øges, og at opmærksomheden på at minimere energi- og ressourceforbruget fastholdes. Kommunens miljø- og energirådgivere samt Gentoftes grønne guide giver råd og assistance til at spare på energien. Det er mit håb, at Gentofte Kommunes grønne regnskab kan medvirke til at skabe yderligere debat om forbrug og adfærd samt inspirere alle til at passe på miljøet for vor egen samt vore efterkommeres skyld. Gentofte Rådhus, september 2010 Hans Toft Borgmester FORORD SIDE 3 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

4 GENTOFTE KLIMAKOMMUNE I 2009 Klimaet blev for alvor sat på hele verdens dagsorden i I Gentofte Kommune stod klimaet også højt på den politiske dagsorden, og kommunen besluttede at tage sin del af opgaven med at imødegå klimaforandringerne og blev klimakommune. Derfor har Gentofte Kommune indgået en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Gentofte Kommune har derved forpligtet sig til som virksomhed at reducere udledningen af CO ² med 2% om året frem til Gentofte Kommune har allerede gjort meget for at reducere udledningen af drivhusgasser. Blandt andet har vi været kurveknækker kommune siden 2008 og forpligtet os til at spare 2% på elforbruget frem til Vi fortsætter det gode arbejde, og der skal fortsat tages en række initiativer, således at kommunen kan være med til at bremse de klimaforandringer, som er ved at ske. Hvordan vi vil opnå reduktion i vores udledning af CO ² er beskrevet i kommunens forslag til klimaplan. FAKTA Læs mere om klimakommune aftaler og handleplan på: AGENDA GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 4 AGENDA 21 HANDLEPLAN 2009 I 2009 gennemførte Agenda 21-gruppen mange spændende aktiviteter. I to dage dannede Charlottenlund Strandpark rammerne for en Klimafestival med et klimamarked fyldt med gode råd, eksperimenter og oplevelser. I alt var der 20 udstillere, der dækkede alt lige fra grønne tage, klimamad og solceller til energirigtig adfærd. Vores daværende klimaminister Connie Hedegaard havde sat tid af til at åbne festivalen, og ca borgere lagde vejen forbi. Parallelt med klimatopmødet COP 15 blev der afholdt et Ungdommens Klimatopmøde i samarbejde med Experimentariet. Ungdommens Klimatopmøde endte med 4 opfordringer til kommunen og politikerne. En af dem var mere affald skal sorteres til genbrug. Vi har fulgt deres opfordring og sat gang i sortering af papir på Rådhuset i Miljøprisen blev uddelt for første gang i november Prisen gives til en borger, virksomhed, forening eller institution, der har gjort en ekstraordinær indsats for miljøet eller klimaet i kommunen. Læs mere på side 7. Flere af de veletablerede kampagner kørte igen i Ren By sørgede for, at der blev gjort en ekstra indsats for at fjerne affald og ukrudt i hele kommunen i foråret og efteråret. Vandets dag er en informationsdag for borgerne, hvor de kan besøge et vandværk og et renseanlæg. I 2009 kunne kommunens børn igen deltage i Vi cykler til skole og børnehave, samt ABC - alle børn cykler

5 INGEN GRÆNSER FOR LAVT ENERGIFORBRUG Det handler om at ændre folks måde at tænke på, så de altid tænker energiforbruget med. Siger Lars Ørtoft der i november 2009 modtog Gentofte Kommunes Miljøpris. Ved en reception d. 10. november 2009 overrakte Borgmester Hans Toft Gentofte Kommunes miljøpris til akademiingeniør Lars Ørtoft. Valget faldt på Lars, da hans ideer har inspireret andre. Han har bl.a. stået bag byggeriet af en stor lavenergivilla i Klampenborg, der forsynes med jordvarme og solcelleanlæg. Hans engagement rækker også uden for kommunens grænser, bl.a. bidrager han med sin ekspertise i et stort projekt på øen Zira Island ud for Aserbadjans kyst, der skal være CO ² neutral og selvforsynende med el, varme og vand. Zerohuse. Det er navnet på den byggemetode, akademiingeniør Lars Ørtoft har udviklet. Betegnelsen henviser til, at miljøbelastningen fra huset er nul, da der ikke udledes regn- eller spildevand eller bruges energi. Regnvandet genbruges til toiletskyl, spildevandet renses økologisk på egen grund og energi til forbrug produceres af solceller eller vindmøller. Det er blandt andet den idé, der har indbragt Lars Ørtoft Miljøprisen foran 5 andre kandidater. FAKTA Gentofte Kommunes miljøpris er indstiftet, for at fremme de gode og frivillige initiativer på miljøområdet. Prisen uddeles til en borger, virksomhed, forening eller institution, som helt frivilligt har gjort en ekstraordinær indsats for miljøet eller klimaet. Ved udvælgelsen lægges der vægt på, at indsatsen har været lokal og kan tjene som inspiration for andre. Prisen uddeles i november. MILJØPRIS SIDE 5 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

6 KOMMUNENS UDLEDNING AF CO ² KOM UNDER LUP I 2009 KLIMAFESTIVAL Charlottenlund Strandpark dannede rammen for to energiske klimadage en dejlig weekend i august. Her blev både børn og voksne fodret med gode råd om, hvordan de kan begrænse deres egen udledning af CO ², samt underholdt af god musik og foredrag. Omkring et tusinde borgere var med til at præge festivalen, der blev åbnet af Borgmester Hans Toft og daværende Klimaminister Connie Hedegaard. hjælp af sjove, praktiske eksperimenter. Hvis man blev lidt sulten, kunne man snitte og hakke sig til et klimavenligt måltid. Klimafestivalen handlede ikke kun om at lære, men også om at hygge sig. Tamra Rosanes gav nogle numre fra sin klima CD, og klovnene Charlie og Binalto fra Cirkus 3 rundede festivalen af med sjov for hele familien. Festivalspladsen var fyldt med eksperter og fagfolk der havde fyldt deres boder med plancher og pjecer og var klar med klimavenlige opfordringer til hvordan man sparer på energien og mindsker sin CO ².-udledning. Store og små kunne lære om klima og energi ved Klimaet er alles ansvar, og du kan selv gøre en masse for at reducere din udledning af CO ². Læs mere på UNGDOMMENS KLIMATOPMØDE ANBEFALINGER TIL DE VOKSNE I december måned kulminerede et længerevarende undervisningsforløb i et Ungdommens Klimatopmøde. Topmødet var et resultat af et samarbejde mellem Gentofte Kommune og Experimentariet. I alt deltog 200 unge fra 7. og 8. klasse i Gentofte, Fredensborg, Rudersdal og Næstved kommuner, der repræsenterede deres respektive klasser på klimatopmødet. Dagene gik med at diskutere og forhandle om, hvilke anbefalinger de unge skulle overbringe Klimakommissionens formand Kathrine Richardson. Blandt de anbefalinger, som Klimakommissionens formand tog med sig, var bl.a. ideen om, at forureneren betaler, når det gælder transport, samt mere vedvarende energi og tilskud til bæredygtigt byggeri. I februar forelagde de unge lokale deltagere deres anbefalinger til kommunen på et møde på Rådhuset. På mødet deltog Borgmester Hans Toft, flere kommunalbestyrelsesmedlemmer og Agenda 21-gruppen. Her lød anbefalingerne: Mere og bedre offentlig transport, mere vedvarende energi, bedre affaldssortering og tilskud til bæredygtigt byggeri. AGENDA GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 6

7 GENTOFTE KOMMUNE LEVER OP TIL KLIMAKOMMUNEAFTALEN CO ² emissionsfaktorer for de enkelte medier: (2009 tal) El: Gas: Fjernvarme: 0,484 kg/kwh 0,204 kg/kwh 0,120 kg/kwh I forbindelse med at Gentofte Kommune i 2009 blev klimakommune har kommunen forpligtet sig til at reducere udledningen af CO ² fra Gentofte Kommunes egen drift med 2 % om året frem til Som det fremgår af opgørelsen af CO ² har kommunen reduceret udledningen af CO ² med 2,1 %, hvilket svarer til, at kommunen udledte 400 ton mindre CO ² i 2009 end i Gentofte Kommune har i løbet af de sidste 5 år udskiftet vejbelysning til en mindre energiforbrugende belysning, ligesom der har været stor fokus på energibesparende renovering af kommunens bygninger, herunder Kildeskovshallen, som er blevet renoveret og energiforbedret med et deraf betydeligt mindre energiforbrug. På skoleområdet og på kommunens tekniske anlæg har der været en lille stigning i udledningen. På skolerne skyldes stigningen hovedsageligt to skoler, der har været under renovering, hvilket har medført et større elforbrug grundet byggeplads. De tekniske anlæg består hovedsageligt af Sjælsø Vandværk og Ermelundsværket, som begge har haft en lille stigning i elforbruget. Stigningen skyldes primært at Sjælsø Vandværk fra august 2009 leverede vand til Gladsaxe Kommunes borgere, og der er derfor mere vand, der skal pumpes igennem systemet. Envidere har Ermelundsværket haft ændret driften grundet udskiftning af pumper. OMRÅDER /DELOMRÅDER 2008 (ton CO ² ) 2009 (ton CO ² ) Ændring (ton CO ² ) Ændring (%) Energiforbrug i Kommunale bygninger ,1 Adminstrationsbygninger ,0 Skoler ,6 Daginstitutioner ,3 Fritids- og ungdomsklubber ,0 Ældrepleje ,5 Specialinstitutioner ,1 Kulturinstitutioner ,6 Andre kommunale bygninger ,8 Transport ,8 Plejepersonalekørsel ,7 Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug ,4 Vejbelysning Idrætsanlæg Tekniske anlæg I alt (hele kommunen) Ændring i procent (%) 100 % 97.9% * Tallene for varmeforbruget er graddagkorrigeret Energiforbrug i Kommunale bygninger Transport Vejbelysning Idrætsanlæg Tekniske anlæg FIGUR 2 CO ² -udledningen i Gentofte Kommune NØGLLETAL SIDE 7 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

8 Grøn Guide udlåner gratis et sparometer, så du kan tjekke dit elforbrug. Læs mere på GRØN GUIDE I GENTOFTE KOMMUNE Gentoftes Grønne Guide er din lokale miljøvejleder. Her kan du få råd og vejledning om klima, økologi, miljø med mere. Gentoftes Grønne Guide hedder Lisbeth Boye Jensen og ansat af foreningen Grøn Guide Gentofte. Grøn Guide er et gratis tilbud til borgere, institutioner og skoler i Gentofte. Lisbeth arbejder med projekter, kampagner og informationsmaterialer, der skal fremme en bæredygtig udvikling i lokalområdet. På de næste sider kan du læse lidt om nogle af de aktiviteter, Lisbeth har lavet i DE VILDE BLOMSTERS DAG Vidste du at Danmarks største vilde blomst, Hvid Åkande (Hvid Nøkkerose), vokser i Gentofte Sø? At både orkideer og haveejere bliver tabere, når haveejeren graver de vilde orkideer op og flytter dem hjem i egen have? Eller har du tænkt over, at tegninger af en planteart giver mulighed for et mere nuanceret billede af artens særlige karakteristika end et foto? Det ved de godt 100 børn og voksne, der mødte op ved Gentofte Sø den 14. juni for at deltage i De Vilde Blomsters Dag. Her mødte de en veloplagt turleder, illustratoren Kirsten Tind, der med energi og entusiasme formidlede områdets botaniske værdier til de fremmødte. Turen var en del af De Vilde Blomsters Dag i Norden, der i Danmark koordineres af Dansk Botanisk Forening. Grøn Guide i Gentofte stod bag arrangementet ved Gentofte Sø. NY MOSTPRESSE TIL DAGINSTITUTIONER Daginstitutioner i Gentofte har nu bedre muligheder for at lave æblemost som en aktivitet i sensommeren og efteråret. GRØN GUIDE GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 8 I 2009 blev der med støtte fra Friluftsrådet købt en ekstra mostpresse. Mostpressen har fået fast tilholdssted i Ordruphus, hvor den er til glæde for daginstitutioner og dagplejere, som kan tage ud og benytte pressen efter nærmere aftale med naturvejlederen Jacob Müller eller Grøn Guide. Den gamle mostpresse er stadig i brug og kan stadig reserveres af private ved henvendelse til Grøn Guide.

9 DEN GRØNNE KARAVANE I 2009 rejste Den Grønne Karavane igen rundt mellem skoler i Gentofte, Gladsaxe, Farum og Allerød. I alt har 35 skoler nu haft besøg af karavanen i løbet af de ni år, hvor karavanen har været gennemført. I Gentofte var det Maglegårdsskolen, der åbnede dørene for karavanen Karavanen har til formål at inspirere både lærere og elever til at tænke miljøaspektet ind i dagligdagen. Den Grønne Karavane er et undervisningsforløb om miljø for elever i Klasse, udviklet af Grønne Guider. I tre dage bliver der sat en streg over fagene på skoleskemaet, og eleverne vælger i stedet at gå i dybden med en udvalgt aktivitet. Eleverne har mulighed for at vælge mellem 11 aktiviteter, der omfatter energiværksted, fuglekassebygning, miljøavis, økologisk / miljørigtig madlavning med mere. Elevernes miljøråd: Her får du et godt miljøråd. Hvad ville du sige til at cykle med mig i skole? Se at få cykelbenene i gang. Husk at slukke dine ting hvis du ikke bruger dem. Slip bilen og tag cyklen frem. Kør ud i verden og hyg dig. Skift dine glødepærer ud med sparepærer og spar 75 % Kig efter svanemærket når I køber sæbe - og køb økomad! Sprøjt aldrig med pesticider og bliv ved med at køre på cykel Husk at slukke for vandet når du går ud Køb mindre varer for så er naturen ikke i fare, brug mindre CO ² for så er her rarere at bo. KLIMAVENLIG HAVE Øregårds Museums holdt høstmarked og Grøn Guide var med. Mosskorpioner, rovbiller, og bænkebidere var nogle af de små dyr, som kunne opleves på Grøn Guides aktivitet om fangst og bestemmelse af smådyr. Børnene undersøgte dyrelivet i kompostjord og lavede fælder til småkravl. De voksne fulgte med i børnenes fund eller fik en snak om sumpbede og klimavenlig have med Bolette Crossland fra foreningen Praktisk Økologi. Bolette havde anrettet et sumpbed til den fælles bod. Boden adskilte sig fra de mange kunsthåndværkere og fik meget opmærksomhed. Museet bemærkede også interessen og overvejer at udvide det grønne hjørne med flere boder næste år. KLIMA OG KULTUR GÅR HÅND I HÅND Godt 400 gæster kunne under Gentofte Kulturdage opleve en klimabod, udviklet i et samarbejde mellem Experimentarium, Hellerup Spejderne og Grøn Guide. Mens børnene eksperimenterede med CO ², bagte snobrød, sejlede i kano eller klatrede i reb, hentede de voksne konkrete råd om reduction af CO ², imens de fik opladt deres mobil med en solcelleoplader. Det er positivt at opleve at budskabet fra boden om at tænke besparelser af CO ² ind også i leg og fritid blev så vel modtaget. Udtaler Grøn Guide Lisbeth Boye Jensen. Hun fortæller videre at melet var af lokalt dyrket korn og transporteret på cykel fra Helsinge til Gentofte af spejderne. Som modvægt til den udledning af CO ², som ikke kunne elimineres, blev der købt en CO ² kvote. GRØN GUIDE SIDE 9 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

10 VANDETS DAG Igen i år inviterede Nordvand borgerne på besøg på kommunens vandværk Ermelundsværket og på renseanlægget Mølleåværket i forbindelse med den internationale mærkedag Vandets dag. I år var der 55 borgere der havde fundet vej til vandværket, som ligger i smukke omgivelser i Ermelunden. Herfra gik turen til renseanlægget gennem skoven på cykel, hvilket var en meget positiv oplevelse for deltagerne. Nordvand i 2009 gennemførte en tilfredshedsundersøgelse der viste at 86% af borgerne var tilfredse med vandforsyningen og 69% er tilfredse med håndteringen af spildevand. Borgernes miljøbevidsthed er generelt stor - kun 1% gør ikke noget for at spare på vandet. Læs mere om vand og spildevand på: SÅDAN UNDGÅR HUSEJERE VAND I KÆLDEREN Når det regner kraftigt, kan det offentlige afløbssystem blive overbelastet, så vandet løber baglæns og bliver presset op gennem gulvafløb mv. Gentofte Kommune gør en stor indsats for at minimere følgerne af de voldsomme regnskyl, vi oplever i disse år. Er du så uheldig, at et skybrud medfører oversvømmelse med spildevand i din kælder, kan du let og enkelt indberette det til Nordvand på deres hjemmeside. Som husejer kan du sikre din kælder mod indtrængning af spildevand ved at etablere en højtvandslukke, en pumpebrønd eller sløjfe afløbet i kælderen. Samtidig kan du være med til at mindske belastningen på afløbssystemet ved at etablere en faskine til regnvandet fra din grund. Har du høj grundvandsstand på din grund kan du sikre din ejendom mod indtrængen af grundvand ved at etablere et effektivt omfangsdræn. Den bedste og billigste løsning afhænger af huset, så derfor bør du kontakte en kloakmester. Få ham til at hjælpe med at finde den rigtige løsning til dit hus. En dryppende vandhane kan spilde 50 liter vand i døgnet? Det giver en ekstraudgift på ca. 600 kr. om året. Se dit eget vandforbrug på: VAND GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 10

11 NØGLETAL FOR VANDFORBRUGET I GENTOFTE KOMMUNES EGNE EJENDOMME Gentofte Ejendomme har i det sidste par år haft ekstra bevågenhed på vandforbruget i forbindelse med vedligeholdelse og daglig drift af kommunens ejendomme dvs. børneinstitutioner, folkeskoler, plejeboliger, udlejningsejendomme, drift og administration samt kulturog idrætsanlæg. Det har givet resultat, og vandforbruget er over de sidste to år faldet med 5 % (se fig.1). 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 FIGUR 1 Vand forbrug, l pr. m² * er baseret på et mindre datagrundlag Det er rigtig flot, at vandforbruget er faldet, det er dejligt at se at vores arbejde giver resultat. 0,0 2005* 2006* Udtaler Energirådgiver Ulrik Nielsen, Gentofte Ejendomme. Hvor bruges vandet? Fordelingen af vandforbruget i de kommunale bygninger er på figur 2 opgjort i kommunens enkelte områder. Kultur og Fritid, dvs. biblioteker, svømmehaller, idrætsanlæg og lignende bruger 1,3 liter pr. m². Det er faciliteter, der benyttes rigtig flittigt af kommunens borgere og der er badefaciliteter i svømmehallerne og idrætsanlæggene, hvilket også er med til at gøre at vandforbruget er højt. De kommunale udlejningsejendomme, dvs. fællesarealer, trappeopgange og tørrerum mv. bruger 0,9 l pr m². 1,5 1,2 0,9 0,6 0,3 0,0 FIGUR 2 Fordeling af vandforbruget pr m2 i 2009 Adminstrationsbygninger Folkeskoler Institutioner 0-5 år Institutioner 6-16 år Kommunale udlejningsejendomme Kultur og fritid Social og Sundhed Teknik og Miljø VANDFORBRUGET HOS GENTOFTES BORGERE Gentofte Kommune forsynes med drikkevand fra Ermelundsværket og det regionale vandværk Sjælsø vandværk. Vandværkerne ejes og drives af Nordvand, som er Gentofte og Gladsaxe kommuners vandselskab. Drikkevandet har en fin kvalitet og lever op til alle myndighedskrav. Det daglige vandforbrug pr. person er faldet med 2 liter pr. person siden 2008, hvor der blev brugt 123 liter vand pr. person/døgn, mens tallet i 2009 var 121 liter vand pr. person/døgn (se fig. 3). Dette skyldes formentlig, at flere er blevet opmærksomme på at spare på vandet, og også, at der sker en udskiftning af vandforbrugende installationer til nye og mere besparende modeller. Husholdningerne i Gentofte står for ca. 80% af det samlede forbrug, mens erhverv og institutioner står for ca. 10% hver. (Se fig. 4) FIGUR 3 Vandforbruget i Gentoftes husholdning (liter pr. døgn pr. person) FIGUR 4 Fordeling af vandforbrug Erhverv: 10 % Institutioner: 10 % Vil du vide mere, kan du læse flere detaljer i netversionen af grønt regnskab på: Husholdning: 80 % RÅDHUSET SPARER PÅ VANDET Vandbesparelser, hensyn til miljøet og bedre håndhygiejne. Alt det har rådhuset fået ud af at udskifte de gamle armaturer med nye berøringsfrie vandhaner på rådhusets toiletter. Udskiftningen af vandhanerne forventes at give en besparelse på 15 % på vandforbruget om året, svarende til 860 m3 vand eller ca kr/år. Meget af besparelsen er sket på det varme vand. Det har samtidig givet en bonusbesparelse på varmeregningen og en formindskelse af kommunens udledning af CO ². I alt er der sparet ca. 100 GJ/år, eller hvad der svarer til ca kr/år eller 3,5 ton CO ² /år. VAND SIDE 11 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

12 Genbrugsstationen i gennemsnit modtager 15 tons affald hver eneste time i åbningstiden. GENBRUG ER GODT FOR MILJØET Når du lægger dit affald til genbrug, er du samtidig med til at spare energi og CO ². Det gavner miljøet, at affaldet genbruges, idet der bruges langt færre ressourcer på at genbruge end ved at producere nyt. En stor del af affaldet til genbrug bliver til nye produkter. Den øvrige del bliver anvendt til at producere varme og strøm. Vi kan genbruge mere end 75% af affaldet, hvis vi sorterer korrekt. I Gentofte Kommune lægger vi vægt på miljørigtige affaldsordninger, hvor så meget affald som muligt bliver sorteret og afleveret til genbrug. Samtidig skal det være let for borgerne at komme af med affaldet. Genbrug er også godt for økonomien Det affald kommunen afleverer til forbrænding, skal vi betale for, mens vi får penge for det affald, vi kører til genbrug. Denne besparelse kommer i sidste ende alle brugere til gode. Genbrug af det indsamlede affald på genbrugsstationen og de opstillede containere rundt om i kommunen har i 2009 skabt en værdi på ca. 3,3 mio. kr. Dertil kommer genbrugsværdien fra storskraldordningen, der udgør ca. 1,0 mio. kr. På grund af den generelle økonomiske afmatning, er indtægten på affaldet væsentlig lavere end i 2008, hvor den samlede indtjening på genbrug beløb sig til ca. 7 mio. kr. I 2009 satte vi renovationsafgiften ned fra kr. til 2950 kr. Det er fordi, borgerne er blevet så gode til at sortere deres affald. Fortæller affaldskonsulent Mogens Frøding Genbrug fra borger til borger Er din kælder fyldt med gamle sager, der er for gode til at smide væk? Så klik ind på Her kan du komme i kontakt med andre borgere, der måske godt kan lide din gamle sofa eller kaffestellet, som du ikke længere har brug for. Affald Affald er en ressource, som det gælder om at håndtere og udnytte bedst muligt. Målet er dog i første omgang at sikre en forebyggelse af, at affaldet overhovedet opstår og derfor ikke kommer til at fylde vores skraldespande eller uhensigtsmæssigt flyde i naturen. Først derefter er målet genanvendelse, efterfulgt af forbrænding og i sidste ende deponering af affaldet. Et ton aviser til forbrænding koster 500 kr., men ved i stedet at aflevere til genbrug modtager kommunen 500 kr. AFFALD GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 12

13 NØGLETAL FOR GENBRUG I GENTOFTE KOMMUNES EGNE EJENDOME Mængden af affald falder I Gentofte Kommune vægter vi hensynet til miljøet og klimaet højt. Vi ønsker samtidig at medvirke til en bæredygtig anvendelse af ressourcerne. Derfor prioriterer vi også genbrug og genanvendelse af affaldet i vores bestræbelser på at nedsætte kommunens samlede udledning af CO ² FIGUR 01 Samlede affaldsmængde i tons De samlede affaldsmængder er siden 2007 faldet med i alt ca. 7,5 %. I 2009 var den indsamlede affaldsmængde på tons dvs tons mindre end i 2008 (se figur 1). Affaldet kommer fra dagrenovation, storskrald, haveaffald, glas, papir, samt affald afleveret på genbrugsstationen. Fordelingen kan ses på figur 2. Dette fald i affaldsmængderne, må tilskrives den generelle økonomiske afmatning i samfundet FIGUR 2 Fordeling af affald i 2009 Genbrugsstationen: 52 % Dagrenovation: 25 % Affaldsudviklingen siden 1996 Figur 2 viser udviklingen i affaldsmængderne i de kommunale ordninger. Dagrenovation, haveaffald og storskrald afhenter vi hos borgerne. Glas og papir indsamles i de opstillede genbrugskuber rundt om i kommunen. Affald på Genbrugsstationen stammer hovedsageligt fra borgere og små erhvervsdrivende Haveaffald: 11 % Glaskuber: 1 % Papirkuber: 2 % Storskrald: 8 % FIGUR 3 Affaldsmændge I 1999 blev storskralds- og haveaffaldsordningen indført og dette har sat sit præg på mængden af dagrenovation, der faldt med 2000 tons om året efter Den samlede mængde af affald har været stigende bortset fra omkring Dog skete der et markant fald i mængderne på genbrugsstationen og et moderat fald i dagrenovation i 2008 og 2009 (se figur 3) Genbrugsstation Dagrenovation Haveaffald Glas fra genbrugskub Papir fra genbrugskub Storskrald REN BY Igen i år blev borgerne inviteret til fælles affaldsdag, sammen med kommunens frivillige og Danmarks Naturfredningsforening. Den fælles indsats med oprydning i naturen, er med til at styrke den fælles forståelse for, at affald ikke er noget man smider i naturen. Det er meget positivt at opleve så mange nye initiativer, der vokser frem af sådan et arrangement, f.eks. bekæmper haveforeningen Knæbjerget med håndkraft bjørneklo i deres lokalområde. Udtaler Grøn guide Lisbet Boye Jensen GENBRUG SIDE 13 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

14 TRAFIK I GENTOFTE Bilparken i Danmark udgør ca. 2 millioner privatbiler, som i gennemsnit kører km om året siger Danmarks Statistik og deres andel af CO ² udledningen skulle ifølge Miljøstyrelsen ligge på omkring 6,6 millioner tons. I Gentofte har der været fokus på trafik, miljø og sundhed, og der laves hvert år flere kampagner for bl.a. at få borgerne væk fra bilen og op på cyklen. Da Gentofte er klimakommune og har sat et mål for at nedsætte CO ² udledningen, er der også på trafikområdet sat projekter i gang. Af den samlede CO ² emission i Gentofte Kommune er Transport og øvrige mobile kilder den tredjestørste kilde til CO ² udledningen med 22 % (Se side 20). Af figur 1 ses det, at personbiler er den største kilde og udleder 55 % af den samlede CO ² emission fra transport og øvrige mobile kilder dvs. en udledning af CO ² på tons. Når du tager cyklen fremfor bilen 2,5 km til skole eller arbejde, sparer du 150 kg CO ² om året. Læs mere på FIGUR 1 CO ² udledning fra transport og øvrige kilder fordelt på typer, 2007 Den samlede udledning er på tons CO ² / år Personbiler: 55 % Varebiler: 6 % Lastbiler: 11 % Tog: 2 % Skibe: 5 % Fly: 2 % Fiskeri: 5 % Øvrige: 14 % Undersøgelser fra hele verden viser, at udstødningsgasser fra biler koster samfundet dyrt. Trafikforureningen gør mennesker syge og forårsager tidligere dødsfald. Særligt de små partikler i gasserne er under mistanke for at udgøre en sundhedsmæssig risiko for befolkningen, særligt i byområder. FLERE SKAL OP PÅ CYKLEN Der er mange fordele ved at gå fra fire til to hjul. At det er godt for din sundhed, økonomi og miljøet, er nogle af dem. Gentofte Kommune vil gerne hjælpe forældre og børn til at tage det fornuftige transportvalg, når de skal på arbejde, til skole eller fritidsaktiviteter. Vi ved, at særligt de korte ture i bil forurener mest. Nogle af de kampagner, der laves, er bl.a. Vi cykler til skole og børnehave, der kan læses om på den næste side, Skolestartskampagne, Gåprøve for voksne, Trafik og skole, samt Åben cykelbane og mange andre aktiviteter der er målrettet skolebørn. En Elbil er langt mere miljøvenlig end både den tilsvarende benzin- og dieselbil. En elbil forurener ikke der hvor den kører, men der hvor el-kraften produceres. Det betyder reduktion af smog i vores storbyer, så flere elbiler i byerne giver renere luft. Læs mere på Dansk Elbil Komites hjemmside: HJEMMEPLEJEN TESTER ELBIL Gentofte Kommune er med i Energistyrelsens forsøgsordning med elbiler, der skal afklare, hvorvidt elbiler kan erstatte de benzindrevne biler, vi har i dag. Med støtte fra Energistyrelsen har hjemmeplejen indkøbt en elbil, der blev leveret i december Bilen er en fabriksny Citrôen C1, der er ombygget til elbil. Hjemmeplejens ansatte har hidtil meldt positivt ud om at få lov til at afprøve elbilens køreegenskaber. Desværre satte vintervejret en stopper for den fulde implementering af forsøgsordningen, da varmesystemet ikke kunne varme bilen op. Derfor bliver elbilen nu først fuldt integreret i Hjemmeplejens bilpark i løbet af foråret Projektet løber frem til TRAFIK GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 14

15 BØRN OG CYKLING Mange børn og unge bliver i stigende grad transporteret rundt i bil af deres forældre i stedet for at cykle, gå eller tage bussen, og det har konsekvenser for klimaet, sundheden og trafiksikkerheden. Gentofte Kommune har hvert år cykelkonkurrencer, der skal få forældrene til at tænke over deres transportvalg, når de bringer og henter deres børn fra skole, fritidsaktiviteter mv. Vi cykler til skole I maj måned lancerede Gentofte Kommune igen kampagnen Vi cykler til skole og børnehave, som er en parallel til og samtidig med de voksnes kampagne Vi cykler til arbejde fra Dansk Cyklist Forbund. Ideen er at få hele familien op på cyklen, så de alle kan få en fælles oplevelse. Du forbrænder kalorier, når du cykler. En tommelfingerregel siger at du forbrænder 10 kalorier pr. minut du cykler. På en times cykeltur er der forbrændt 600 kalorier svarende til to marsbar. Flere huskede cykelhjelmen Siden 2004 har Gentofte Kommune undersøgt hvor mange elever i 6. klasse, der bruger cykelhjelm, når de cykler. Hvert år har ca elever svaret på en spørgeskemaundersøgelse. Antallet af brugere af cykelhjelme har været støt sigende og i 2009 brugte 76% elever cykelhjelm, hver gang de cyklede. I samme periode er der ligeledes sket et fald på ca.12% i brugere uden hjelm. Der er rigtig dejligt at se, at statistikken går i den rigtige retning, og at så mange elever bruger cykelhjelm i dag. Det må betyde, at de mange trafiksikkerhedskampagner, vi kører, på skolerne virker. Der var mange deltagere både fra institutioner og skoler i Vinderne, som dermed fik besøg af Cirkus 3, blev Naturbørnehaven Danmark. 5. C fra Skovgårdsskolen vandt biografbilletter og Ordrup Skole vandt bolde til brug i skolegården. Fortæller Ingeniør Thomas Gjerulff FIGUR 2 Spørgeskemaundersøgelse for brug af cykelhjelm ABC Alle børn cykler I 2009 var rekord år for antal deltagende i Dansk Cyklist Forbunds landsdækkende kampagne ABC Alle Børn Cykler. I alt deltog elever på landsplan. For Gentofte Kommune deltog 13 skoler, i alt 859 elever. Desværre var der ingen Gentofte klasser blandt vinderne i Altid hjelm Af og til Aldrig TRAFIK SIDE 15 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

16 ELFORBRUGET I GENTOFTE KOMMUNE NY GADEBELYSNING SPARER PÅ EL-UDGIFTEN I de sidste fem år har kommunen udskiftet vejbelysningen. Det har været godt for økonomien, elforbruget og trafiksikkerheden. Udskiftningen har givet en årlig besparelse på 1 mio. kwh, hvilket giver en økonomisk besparelse på 1,2 mio. kr./år og en besparelse af CO ² på 460 tons/år. Den nye belysning er også godt for trafiksikkerheden, idet lyset er hvidt. Hvidt lys forbedrer farvegengivelsen, og herved øges trafiksikkerheden. PLEJEHJEMMET EGEBJERG SPARER PÅ STRØMMEN I 2009 fik Plejehjemmet Egebjergs vaskeri udskiftet 4 vaskemaskiner og 2 tørretumblere til nye energieffektive maskiner. Derudover fik køkkenet også to nye gryder. Ved udskiftning af vaskeriets maskiner og indkøb af nye gryder til køkkenet har plejehjemmet sparet ca kwh om året eller ca. 7 % af elforbruget. Det giver en økonomisk besparelse på ca kr. ex. moms om året og en reduktion af CO ² på ca. 20 tons om året. Du kan låne et SparOmeter på Gentofte Bibliotekerne og hos Gentofte Kommunes Grønne Guide og derved selv måle, hvor meget strøm dine elektriske apparater bruger både tændt og på standby. ET PAR GODE SPARETIPS Hvis du slukker ovnen 5-10 minutter før retterne er færdige og derved udnytter eftervarmen, kan du spare %. du kan spare 90 % af elforbruget ved at varme brød på brødristeren frem for i en ovn. du kan spare strøm ved at tø frostvarer op i køleskabet. Det sænker temperaturen i køleskabet, og kompressoren behøver derfor ikke at arbejde så meget. EL GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 16

17 NØGLETAL FOR ELFORBRUGET I GENTOFTE KOMMUNES EGNE EJENDOMME I 2009 har Gentofte Ejendomme gennemført flere el-spare initiativer i de kommunale ejendomme og det har givet et fald i forbruget på 0,5 % i forhold til Faldet i elforbruget følger således tendensen siden 2005 (se fig. 1) FIGUR 1 Elforbrug, KWh pr. m² * er baseret på et mindre datagrundlag Det forventes, at forbruget fortsat vil falde i de kommende år, hvor der vil være stor fokus på energibesparelser i de kommunale ejendomme * 2006* Det går derfor i den rigtige retning med elforbruget i kommunens institutioner. 7 ud af 11 folkeskoler har et fald i elforbruget og på 2 af skolerne, hvor der har været en stigning i forbruget, skyldes merforbruget, at der har været byggeplads pga. renovering. Den samme tendens kan ses hos institutioner for unge mellem 6-16 år, hvor 13 ud af 15 har et faldende elforbrug. På Gentofte Rådhus er elforbruget ligeledes faldet. Årsagen hertil skyldes primært renoveringen af 2. salen i hovedbygningen, hvor der bl.a. er kommet ny belysning, og derudover er der slukket for et køleanlæg i serverummet, anlægget var overflødigt i forhold til behovet. Hvor bruges strømmen? Kultur og fritid, dvs. biblioteker, svømmehaller, idrætsanlæg osv. bruger i alt ca. 77 kwh pr. m². (Se fig. 2). Disse bygninger bruges af rigtig mange borgere og har åbent i mange timer. Også adminstrationsbygninger, det vil sige Rådhuset med flere, har et højt forbrug og står for de 72 kwh pr. m². Fokus på elforbrug i kommunen I 2010 er vedtaget en energihandlingsplan for kommunens egne bygninger gældende for perioden , hvor der især sættes fokus på elforbruget i de kommunale bygninger. Den nye energihandleplan følger op på og forsætter det gode arbejde, der allerede er udført med den foregående energihandleplan. Elforbruget i de kommunale bygninger udgjorde ca. 20 mio. kwh i 2009, hvilket svarer til ca. halvdelen af kommunens egne ejendommes samlede udledning af CO ² i FIGUR 2 70 Fordeling af elforbruget pr m² i FAKTA Ved brug af el udledes der 2-3 gange så meget CO ² som den tilsvarende energimængde for naturgas og fjernvarme. Desuden er el en energikilde, der er 3 gange dyrere end naturgas og fjernvarme. Adminstrationsbygninger Folkeskoler Institutioner 0-5 år Institutioner 6-16 år Kommunale udlejningsejendomme Kultur og fritid Social og Sundhed Teknik og Miljø Fokus på elbesparelser ligger især på kommunens ventilations- og køleanlæg, hvor der er mulighed for større besparelser ved dels at optimere på driftsparametrene og dels ved at udskifte anlæggene til nyere eller ved at konvertere til en bedre energiform. Det vil også være muligt flere steder at spare el ved at udskifte belysningen i kommunens egne ejendomme til mere effektive lyskilder. EL SIDE 17 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

18 SKOVSHOVED FRITIDS- CENTER SPARER PÅ VARMEN Skovshoved Fritidscenter har været igennem en totalrenovering af hele fritidscenteret, der består af en hovedbygning fra 1900, en tilbygning fra 1973 samt en mellembygning, der forbinder de to bygninger. De mange energimæssige tiltag har medført, at institutionen sparer meget på især varmeregningen. Tagene er blevet efterisoleret, ydervæggene på hovedbygningen er blevet hulmursisoleret, hvor det var muligt, og tilbygningen har fået en hel ny facade. Vinduer og døre er fornyet overalt, tilbygningen har fået nyt radiatoranlæg, og varmeforsyningen mellem bygningerne er blevet isoleret, da den inden renoveringen fremstod næsten uisoleret. Renoveringen har betydet, at Fritidscenteret sparer ca m³ gas om året eller ca. 27 % af varmeforbruget. Det giver en økonomisk besparelse på ca kr. ex. moms om året og en reduktion af CO ² på ca. 7,5 tons CO ². VARME GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 18 Når fyringssæsonen slutter, er det en god idé at stoppe for radiatoranlæggets cirkulationspumpe og lukke for sommerventilen. På denne måde undgår du, at der kommer varme ud i radiatorerne, og du sparer strømmen til cirkulationspumpen. GENTOFTE SATSER PÅ SOLENERGI Gentofte Kommune har i dag tre solvarmeanlæg placeret på to institutioner samt et på en idrætshal. Det overvejes, om der på Rådhuset kan placeres et absorptionskøleanlæg, der udnytter solens energi til at køle med. Fremover vil kommunen fokusere på at få integrerede løsninger, hvor solenergi eller andre former for vedvarende energi indgår, når der alligevel skal renoveres i kommunens bygninger. Derved spares der både på udgifterne til energiforbrug, samtidig med at udledningen af CO ² reduceres. ET PAR GODE SPARETIPS For hver grad temperaturen sænkes, falder varmeforbruget med ca. 5 %. Som tommelfingerregel er det en god ide at have mindst 16 grader i alle rum. En temperatur på under 14 C kan skade bygningen. Det kan give kondens på vægge, for eksempel bag ved møbler, hvor luftcirkulationen ikke er så god. Det vil give problemer med fugt og skimmel. Den bedste måde at lufte ud på er at skabe gennemtræk i 5-6 minutter. Det giver den ønskede luftfornyelse, uden at vægge og møbler bliver kolde. Du skal huske at lukke for radiatoren, mens du lufter ud. Den friske luft, der kommer ind, når du lufter ud, er koldere end luften i rummet. Det vil radiatoren tage som et tegn på, at der skal skrues op for varmen.

19 NØGLETAL FOR VARMEFORBRUGET I GENTOFTE KOMMUNES EGNE EJENDOMME De seneste år har der været et fald i varmeforbruget i kommunens egne ejendomme. (Se fig. 1) I de sidste 2 år er forbruget hvert år reduceret med 3 %, hvilket skyldes at Gentofte Ejendomme har haft ekstra bevågenhed på varmeforbruget i forbindelse med vedligeholdelse og dagligdrift af kommunens ejendomme. 0,20 0,15 0,10 0,05 FIGUR 1 Varmeforbrug, MWh pr. m² * er baseret på et mindre datagrundlag På rådhuset har der været et lille merforbrug, på trods af at vinduerne er blevet renoveret. Det samme gør sig gældende på Materielgården på Ørnegårdsvej 17, men her kan stigningen tilskrives den omstrukturering og ombygning, bygningen har været igennem i Hvor bruges varmen? Det største enhedsforbrug af varme ses hos Teknik og Miljø, dvs. Kirkegårdene, materialegården m.m. De har et forbrug på 0,2 MWh pr. m². Det er bl.a. Mariebjerg kirkegård med krematoriet og Ørnegården, der er de store forbrugere. De kommunale udlejningsejendomme dvs. varmecentral, fællearealer mv. har ligeledes et højt varmeforbrug på 0,18 MWh pr. m². 0,00 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, * 2006* FIGUR 2 Fordeling af varmeforbruget pr m² Adminstrationsbygninger Folkeskoler Institutioner 0-5 år Institutioner 6-16 år Kommunale udlejningsejendomme Kultur og fritid Social og Sundhed Teknik og Miljø VARMEFORSYNING TIL BORGERNE I Gentofte Kommune modtager vi varme fra flere forskellige varmekilder. Dels naturgas (ved HMN Naturgas A/S) og dels med fjernvarme (ved GKK - Gentofte Kommune Kraftvarme), dels olie fra olieselskaberne FIGUR 3 Fjernvarme målt i GJ Naturgassen anvendes primært i kommunens parcelhuse, mens fjernvarme primært anvendes i institutioner og etageejendomme. Det er dog planen, at fjernvarmenettet skal udbygges, så en væsentlig større del af kommunen forsynes med fjernvarme fremover Udviklingen i fjernvarmeforbruget over de seneste år kan ses på figur 1. Forbruget af fjernvarme er faldet i 2009 til GJ dvs. et fald på 0,5% i forhold til % FIGUR 4 Oversigt over fordelingen 40 % af varmekilder 30 % I 2009 blev 40 % af varmebehovet dækket af fjernvarme, det er en stigning på 3 % i forhold til året før. Samtidig er andelen, der bruger olie faldet fra 28 % til 18 %, idet mange villaejere har udskiftet deres gamle olietank med naturgas eller fjernvarme. På fig. 2 kan man følge udviklingen i omlægning af varmekilde for alle kommunens bygninger. 20 % 10 % 0 % Fjernvarme Gas Olie El VARME SIDE 19 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

20 CO ² -KORTLÆGNING FOR GENTOFTE KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE Gentofte Kommune har i 2009 lavet en kortlægning af den samlede udledning af CO ² fra kommunen som geografisk område. Det vil sige udledning af CO ² fra borgere, erhverv, institutioner, transport m.m. Kortlægningen er gennemført på baggrund af en beregning af CO ², som COWI og Danmarks Miljøundersøgelser har udviklet for Klimaministeriet og Kommunernes Landsforening. Gentofte vil have fokus på elforbruget, når der renoveres bygninger, samt at der gennemføres en række initiativer via Agenda 21, der vil sætte fokus på nedbringelse af elforbruget. I forhold til den individuelle opvarmning er der vedtaget en plan for udbygning af fjernvarmenettet, så flere borgere får adgang til en mere CO ² venlig opvarmningsform. For at opnå størst muligt datagrundlag var det nødvendigt at tage udgangspunkt i år Her kunne Gentofte Kommunes samlede udledning af CO ² opgøres til ca tons/år. Det svarer til en gennemsnitlig udledning på cirka 7,5 tons/borger. Landgennemsnittet ligger på ca. 10 tons pr. dansker. El og varmeforbruget er afgørende Elforbrug og individuel opvarmning står for 70 % af den samlede udledning af CO ² i kommunen. Det vil derfor have den største effekt at sætte ind overfor netop disse to væsentlige bidrag, for at opnå en samlet reduktion for hele kommunen. Samtidig er det også de to faktorer, der er lettest at håndtere for hver enkelt borger. FIGUR 1 Den samlede CO ² udledning fra Gentofte Kommune som geografisk enhed Den samlede udledning er på tons CO ² / år El: 35 % Fjernvarme: 7 % Individuel opvarmning og procesvarme 35 % Transport og øvrige mobile kilder: 22 % Øvrige: 1 % NØGLETAL GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 20

21 DYSSEGÅRDSPARKEN SPARER PÅ CO ² I forbindelse med, at børneinstitutionen Dyssegårdsparken har været igennem en renovering, er der udført flere energibesparende tiltag. Institutionen har fået efterisoleret loftrummene, institutionens 2 gaskedler er udskiftet, rørføringer er blevet isoleret, vinduer er blevet tætnet, og der er skiftet belysning. Renoveringen har medført, at institutionen sparer ca m³ naturgas om året og ca kwh el svarende til ca. 43 % af varmeforbruget og ca. 7 % af elforbruget. Det giver en økonomisk besparelse på næsten kr. ex. moms om året og en reduktion på ca. 15 tons CO ² om året. Renoveringen vil forsætte i 2010, hvor der vil blive udskiftet varmeflade i ventilationen fra el til vand. Derved flyttes forbruget til opvarmning af ventilationsluften fra el til gas. Gas udleder mindre CO ² end el og koster ca. en tredjedel, så der opnås både en økonomisk besparelse og en reduktion af udledningen af CO ². FIGUR 1 De små ejendomme opdelt på katagori Kategori C: 6 % Kategori D: 12 % Kategori E: 25 % Kategori F: 27 % Kategori G: 30 % El udleder ca. 4 gange mere CO ² end fjernvarme, og gas udleder ca. dobbelt så meget som fjernvarme CO ² er ved stuetemperatur en farveløs gas, som hverken kan lugtes, smages eller på andre måder opfanges af vore sanser. CO ² kan ikke brænde. CO ² er 1,5 gange tungere end luft. Udåndingsluften indeholder ca. 4 % CO ² Den aktuelle klimaforandring er forårsaget af en manglende ligevægt mellem udledning og forbruget af CO ². Træplantning kan f.eks. medvirke til at skabe mere ligevægt mellem forbrug og produktion af CO ². KOMMUNENS BYGNINGER ENERGIMÆRKES En ny energimærkedatabase blev taget i brug i Den gør det nemmere at finde ud af, hvor meget Gentofte skal investere for at mindske energiforbruget fra kommunens egne bygninger. Energimærket tildeler bygningen en kategori fra A-G, hvor A angiver et lavt energiforbrug, og G angiver et højt energiforbrug. I 2009 blev alle små bygninger, det vil sige bygninger mellem 60 og 1500 m², energimærket. Til denne kategori hører blandt andet villaer og lignende, hovedsageligt af ældre opførelsesdato. 57 % af de små bygninger ligger i kategorierne F og G (se fig.1). Arbejdet med at energimærke kommunens bygninger forsætter i Her vil de resterende bygninger over 1500 m² blive energimærket. NØGLETAL SIDE 21 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

22 FOKUS PÅ KOMMUNENS GRØNNE OMRÅDER Grøn Strukturplan for Gentofte kommune Gentofte er en attraktiv og grøn kommune beliggende ved kysten, med grønne værdier skabt gennem mange årtier af fremsynede personer og ildsjæle, der har sikret den grønne profil, som kendetegner kommunen. Kulturhistorien har sat sit præg på de grønne områder i Gentofte. For at bevare dette særpræg har vi udarbejdet en plan, kaldet Grøn Strukturplan. Planen skal være med til at bevare og beskytte denne grønne profil og udbygge den i fremtiden. Grøn strukturplan skal både sikre bevarelsen af de grønne områder i kommunen, men også udvikle de kvaliteter, som kommunens kulturhistorie, grønne områder og veje rummer. Siger Ole Thun, Projektleder i Gentofte Kommune. Grøn strukturplan er en overordnet, politisk vedtaget rammeplan, der forholder sig til alle grønne områder i kommunen, offentlige, såvel som privatejede. Med planen ønsker vi samtidig at tydeliggøre de rekreative værdier og skabe fysiske sammenhænge mellem byrum og grønne områder. Planen beskriver rammerne for den overordnede grønne planlægning og potentielle udviklingsmuligheder i forhold til klimatilpasning, naturindhold, naturoplevelse, kulturarv, motion og sundhed i hverdagen. Tilpasning til klimaforandringer Vi bestræber os på at være en fremsynet og miljøbevidst kommune, hvor der er stor opmærksomhed på det grønne og på integrering af klimatilpasning. Den grønne ressource er en vigtig faktor i klimatilpasningsspørgsmålet, da de grønne områder har en gunstig miljømæssig indvirkning. Træer er f.eks. med til at binde en del af udledningen af CO ², som også Gentofte Kommune arbejder for at nedbringe. Styrker samarbejdet Grøn Strukturplan er et konkret planlægningsredskab, der er med til at skabe overblik, og styrke samarbejdet internt i kommunen, såvel som med eksterne partnere om at udvikle Gentoftes grønne områder til fælles bedste. Planen sikrer, at den grønne ressource indgår på lige fod med byens øvrige elementer som bygninger og veje. NATUR GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2009 SIDE 22

23 KONTAKTPERSONER Giv din mening til kende! Hvad kan du som borger, virksomhed eller ansat i Gentofte Kommune bruge det grønne regnskab til, og er der informationer, du savner? Hvis du har ris, ros og gode ideer til kommende grønt regnskab, kan du kontakte miljømedarbejder Katrine Dybdal Schou, Har du spørgsmål til Gentofte Kommunes Agenda 21-arbejde, kan de rettes til kommunens Agenda 21-koordinator Marie-Louise Sune Andersen, Har du spørgsmål til Gentofte Kommunes klimaarbejde, kan de rettes til kommunens klimakoordinator Astrid Kock, Gentoftes grønne guide Lisbeth Boye Jensen, som er din lokale miljøvejleder, kan kontaktes på tlf Har du spørgsmål, der omhandler kommunens indsamling, håndtering og bortskaffelse af affald, kan du kontakte Mogens Frøding, Har du spørgsmål om kommunens forbrug af el og varme, kan du kontakte Ulrik Nielsen, Har du spørgsmål om kommunens forbrug og håndtering af vand og spildevand, kan du kontakte Annette Kolte-Olsen, NYTTIGE LINKS Vedrørende vand Vedrørende el og varme Vedrørende affald Gentofte Kommunes hjemmeside Danmarks Statistik Danmarks Naturfredningsforening Dansk Vand- og Spildevandsforening Lynettefællesskabet Nordvand A/S Energistyrelsen Energitjenesten Klima- og Energi ministeriets klimakampagne Boligejernes videncenter Hovedstadens Naturgas Statens Byggeforskningsinstitut Genbrugsordning, som Gentofte Kommune støtter Vestforbrændingen KONTAKT SIDE 23 GRØNT REGNSKAB 2009 GENTOFTE KOMMUNE

24

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2010. LÆS OM... Klimaplan, Grøn guide, Miljøpris, energiforbrug, gode sparetips, CO ². opgørelse og meget mere

GRØNT REGNSKAB 2010. LÆS OM... Klimaplan, Grøn guide, Miljøpris, energiforbrug, gode sparetips, CO ². opgørelse og meget mere GRØNT REGNSKAB 2010 LÆS OM... Klimaplan, Grøn guide, Miljøpris, energiforbrug, gode sparetips, CO ² opgørelse og meget mere INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 18 19 19 19 20

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Indsatskatalog til Grøn Butik

Indsatskatalog til Grøn Butik Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering

Læs mere

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2011 & 2012 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2011 & 2012 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015 Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 20102015 Dragør Havn Indholdsfortegnelse 1 Klimahandlingsplan 20102015 24 Indledning 2 Aktiviteter 2010 2012 2 Målsætning for reduktion 2 Fokus på vedvarende energi

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Klima kommune indberetning 2010

Klima kommune indberetning 2010 Klima kommune indberetning 2010 Hermed fremsendes status rapport for forbrugsåret 2010 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år, Frederikshavn Kommune som virksomhed. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Varmepumpe og solceller

Varmepumpe og solceller Varmepumpe og solceller En ven af familien Vanner på 5 fra Østerholm havde i starten af 2012 fået solceller. Familien kunne med det samme se den gode fidus i denne idé. Der gik derfor ikke længe før familien

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug Grønne indkøb Økologisk mad Ikke igangsatte aktiviteter Miljøretningslinier og -handleplan Adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015 Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Partnerskab mellem borgere og kommune om klimaansvarlighed. Guldager i mål med 1 ton mindre end gennemsnitsdanskeren

Partnerskab mellem borgere og kommune om klimaansvarlighed. Guldager i mål med 1 ton mindre end gennemsnitsdanskeren Partnerskab mellem borgere og kommune om klimaansvarlighed Guldager i mål med 1 ton mindre end gennemsnitsdanskeren Januar 2007: Vi satte et mål I januar 2007 besluttede Esbjerg Kommune og borgerne i Guldager

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2011. LÆS OM... Bæredygtighed, elbiler, grøn guide, energiforbrug, gode sparetips, CO ². - opgørelse og meget mere

GRØNT REGNSKAB 2011. LÆS OM... Bæredygtighed, elbiler, grøn guide, energiforbrug, gode sparetips, CO ². - opgørelse og meget mere GRØNT REGNSKAB 2011 LÆS OM... Bæredygtighed, elbiler, grøn guide, energiforbrug, gode sparetips, CO ² - opgørelse og meget mere INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Forord Bæredygtighed

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere