Del-evaluering af projekt Udvikling med udsigt Skolen i Frederiksværk Udarbejdet af Elisabeth Kampmann Juni 2010

Transkript

1 Del-evaluering af projekt Udvikling med udsigt Skolen i Frederiksværk Udarbejdet af Elisabeth Kampmann Juni 2010 Elisabeth Kampmann cand.scient.soc. Skovmosevej 23 DK 2820 Gentofte mobil e.kampmann@mail.dk

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Om projektet 3 Barrierer for kompetenceløft 3 Formål med evalueringen 4 At starte på en uddannelse 5 Lokal forankring 5 Løbende optag 5 Uddannelsen og muligheden for at gennemføre den 6 Faget 6 Undervisningen 6 Den praktiske tilgang 7 Hjælp fra læreren 7 Læreren som omsorgsperson 7 Indlæringsvanskeligheder 8 At møde op 8 Holdet 8 At gennemføre uddannelsen 9 Konklusion 10 Evalueringens design og metode 11 Del-evaluering af projekt Udvikling med udsigt, Skolen i Frederiksværk 2

3 Indledning Denne eksterne del-evaluering af skolen i Frederiksværk under projekt Udvikling med udsigt er gennemført i juni Projekt Udvikling med udsigt er startet i 2009 og har til formål at etablere lokale skoler med løbende optag inden for udvalgte tekniske erhvervsuddannelser i Halsnæs, Helsingør, Gribskov og Frederikssund kommuner. Projektet vil styrke indsatsen for at få unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i uddannelse og arbejde. Skolen i Frederiksværk startede i januar Denne evaluering har som overordnet formål at undersøge, hvad der har fået dem, der følger en uddannelse på skolen i Frederiksværk, til at gå i gang med og gennemføre en erhvervsuddannelse. Evalueringen er en procesevaluering og bygger på ni kvalitative interviews med elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse i Frederiksværk. Derudover bygger evalueringen på to interviews med lærere fra samme sted. (Se i øvrigt afsnit sidst i rapporten om evalueringens design og metode). Om projektet Formålet med projekt Udvikling med udsigt er at udvikle og implementere en ny, lokalt forankret opkvalificeringsmodel i region Hovedstadens nordlige kommuner. Det skal ske ved, at flere ledige og ufaglærte får kompetencegivende uddannelsesforløb. Målgrupperne er unge ledige under 25 år, ufaglærte ledige over 25 år, unge i grundskolens 9. og 10. klasse samt ufaglærte i beskæftigelse. Der er i forbindelse med projektet etableret uddannelsessteder i Hundested, Helsingør og Frederiksværk. Projektet er forankret i et partnerskab af offentlige og private virksomheder, arbejdsmarkedets parter, job- og vejledningscentre samt uddannelsesinstitutioner. Udviklingen af uddannelserne baseres på brugerdreven innovation, som betyder, at uddannelserne udvikles på baggrund af kvalitative analyser af målgruppens behov og barrierer i forhold til uddannelse. Det er således tanken, at uddannelserne skal tage udgangspunkt i brugernes behov. Uddannelserne skal være lokalt forankrede, have løbende optag, og selve uddannelsen skal være individuelt tilpasset til den enkelte. Barrierer for kompetenceløft Analysen af brugernes behov, der er foretaget af Charlotte Hassø, peger på tre områder, der er barrierer for et kompetenceløft hos målgruppen: udækkede basale behov, indlæringsvanskeligheder samt svage dialogiske ressourcer. Undersøgelsen viser, at hovedparten af de unge i målgruppen har oplevet omsorgssvigt i barndommen og derfor ikke har fået dækket de basale behov for sikkerhed, tryghed, stabilitet og omsorg. Omsorgssvigt fører til permanent stress, som medfører indlæringsvanskeligheder. Det har en række konsekvenser for uddannelse og læring, bl.a. misbrug, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt og svage faglige ressourcer. Dette betyder, at uddannelserne bør prioritere praktisk frem for teoretisk undervisning, at undervisningen skal kobles med fysisk aktivitet, og at det er væsentligt, at læreren fungerer som omsorgsperson. Omsorgssvigtet kan endvidere lede til, at brugerne har svage dialogiske ressourcer. Dette medfører et lavt refleksionsniveau, en kort lunte, opgivelse, passivitet og manglende tro på hjælp. Det er således væsentligt, at uddannelserne er tilpassede, så de kan imødegå disse problemstillinger. Dette materiale udgør værdigrundlaget for evalueringen. Del-evaluering af projekt Udvikling med udsigt, Skolen i Frederiksværk 3

4 Formål med evalueringen Det overordnede formål med denne evaluering er at undersøge, hvad der har fået dem, der følger en uddannelse på skolen i Frederiksværk, til at gå i gang med og gennemføre en erhvervsuddannelse. Herunder er formålet at se på betydningen af uddannelsens lokale forankring det løbende optag uddannelsens måde at arbejde med at imødegå de tre identificerede barrierer for kompetenceløft: udækkede basale behov, indlæringsvanskeligheder samt svage dialogiske ressourcer. Del-evaluering af projekt Udvikling med udsigt, Skolen i Frederiksværk 4

5 At starte på en uddannelse Flere af eleverne på skolen i Frederiksværk har været ude på arbejdsmarkedet i en del år, nogle har arbejdet på Stålvalseværket i Frederiksværk, andre på andre industriarbejdspladser. Der er en enkelt elev, der har gået på gymnasiet og ikke tidligere været på arbejdsmarkedet. Flere fortæller, at de efter års ufaglært arbejde inden for industrien erkender, at der er mere spændende arbejde at få som faglært. Det er karakteristisk, at flere af eleverne nævner, at de har familie eller venner, der er smede, og at det har ledt dem på sporet af en smedeuddannelse. Flere fortæller ligeledes, at de har et familiemedlem eller en ven, der går på denne uddannelse. Et par af eleverne har tidligere været i gang med en anden håndværkeruddannelse i Hillerød, som de er sprunget fra. Både jobcenter, skolevejledere og familier har spillet en rolle i forhold til at få eleverne til at starte på uddannelsen. Lokal forankring De fleste af de interviewede elever er tilfredse med, at uddannelsen ligger i Frederiksværk. En del af eleverne kommer fra Hundested, resten fra Frederiksværk. Flere fremhæver, at det gør det nemt at komme herhen: Jeg tager det som en ekstra bonus, at jeg ikke skal så langt. En elev påpeger, at uddannelsen ligger i et område med mange smedevirksomheder, hvilket gør det nemmere at søge praktikpladser. En af lærerne fortæller, at der jo er tradition for, at der er mange smede i Frederiksværk-området, så det ligger lige for, at de unge skal være smede her. Og når der så kommer en uddannelse i området, er det helt oplagt at gå i gang. Der har været meget fokus i den lokale presse på, at skolen startede op, så alle er klar over, at skolen findes. Disse forhold taler for, at den lokale forankring skubber på, at nogle kommer i gang med en uddannelse. For enkelte er det helt afgørende, at uddannelsen foregår i Frederiksværk. Imidlertid siger mange af eleverne, at det ikke ville være noget stort problem for dem, hvis uddannelsen lå i Hillerød. Flere nævner, de har bil, hvorfor det ikke vil være et problem at komme til Hillerød eller Ballerup, hvor hovedforløbet skal foregå. Løbende optag På denne uddannelse optages der nye hver sjette uge. Det løbende optag opleves meget positivt af eleverne. Flere af eleverne fortæller, at hvis de havde skullet vente på at komme ind, ville de være kommet i tvivl og måske slet ikke startet på uddannelsen: Det afgørende (for at gennemføre uddannelsen) var, at jeg kom så hurtigt ind. Jeg fik muligheden at vide et par uger før, holdet startede op. Hvis ikke jeg kunne have startet så hurtigt sammen med mine to kammerater, så tror jeg, jeg havde prøvet noget andet. Det afgørende var den hurtige optagelse. Så går man ikke og venter og tænker, skal jeg eller skal jeg ikke. En anden fortæller, at han hader ventetid, og at han ville blive i tvivl, hvis han skulle have ventet nogle måneder med at starte: Muligvis havde jeg så sagt nej tak, for så bliver lidt nervøs for, er det det jeg skal være, skal jeg binde mig for fire et halvt år. Til sidst får man overbevist sig selv om, at det bare ikke er det. En tredje elev siger: Afgørende for, at jeg gennemfører uddannelsen er, at der ikke var ventetid, så jeg kunne komme ind med det samme. Hvis der havde været ventetid, så er jeg 80 % sikker på, at jeg slet ikke var startet. Så var jeg gået ud i arbejdslivet igen og skulle tjene nogle penge. Flere af eleverne har været på arbejdsmarkedet i en del år og tjent gode penge, hvilket kan lokke dem tilbage. Samtidig skal der tilsyneladende slås til hurtigt, fordi nogle elever bliver nervøse over at skulle gennemføre en uddannelse. Det kan skyldes deres svage faglige ressourcer, tidligere nederlag i forhold til skole eller en manglende tro på, at det kan lykkes. Del-evaluering af projekt Udvikling med udsigt, Skolen i Frederiksværk 5

6 Imidlertid fortæller de samme, der ville fortryde, hvis de skulle vente på at komme i gang, at de er meget glade for at være kommet i gang. Der er således meget, der peger på, at løbende optag i høj grad forøger muligheden for, at de unge i målgruppen starter på en uddannelse og ikke springer i målet. Det løbende optag opleves som helt uproblematisk for holdet og undervisningen. Nogle fremhæver endda det positive rent læringsmæssigt i, at man kan lære de nye noget: Jeg synes, det er rart, der kommer nye, for man lærer jo bedst ved at lære videre. Når der er nye, så kommer de og spørger dig, og så får du også genopfrisket nogen ting. Der er stadig dem, der er ældre end dig, så kan du gå over og spørge dem. Uddannelsen og muligheden for at gennemføre den Faget Det fremgår meget tydeligt af interviewene, at fagene smed eller industritekniker er noget, der virkelig appellerer til eleverne. Det er markant, at de interviewede elever er meget begejstrede for disse fag. Alle de interviewede elever giver udtryk for, at det at arbejde på et værksted er vigtigt for dem i forhold til at starte på og gennemføre en uddannelse. De fleste har, som tidligere nævnt, familiemedlemmer, venner og bekendte, der er smede, hvilket styrker deres fornemmelse af at være på rette spor. En af eleverne siger: Det afgørende for at starte var, at det var en smedeuddannelse ikke hvor den lå henne. Nogle få af eleverne havde slet ikke drømt om at blive smed, men blev sendt til uddannelsen af jobcentret. De fortæller, at de er blevet yderst positivt overrasket over arbejdet her. At selve arbejdet appellerer til eleverne fremgår tydeligt af interviewene: At få lov at være fysisk aktiv og rende på værksted og lære på den måde, det har været fantastisk. En anden siger: Arbejdsopgaverne her er spændende det er det, der gør, at jeg glæder mig til at komme hver dag. En tredje siger: Herude får man lov til at lave nogen ting og ikke blot sidde og tegne på et stykke papir, og det faldt i rigtig god jord. En fjerde: Jeg skal bruge mine hænder til et eller andet, jeg skal konstruere et eller andet, opfinde et eller andet. Det får jeg lov til gennem det fag her, man må selv bruge sin kreativitet, og nogen gange må man opfinde noget, når der ikke findes noget. Det er det, jeg skal være, tror jeg. Både det praktiske og det kreative i arbejdet fremhæves således som noget, der virkelig fanger eleverne. Lærerne lægger stor vægt på, at det skal være en god oplevelse for eleverne at starte på en håndværksmæssig uddannelse. Og det ser ud til, at det er lykkedes. At faget fanger de unge er således vigtigt for fastholdelsen i uddannelsesforløbet. Undervisningen De fleste af eleverne er generelt glade for og tilfredse med undervisningen. En af eleverne siger: Det er noget af det bedste, jeg nogensinde har prøvet. På alle måder. Både lærerne og søde kolleger. Det er et rigtig fint uddannelsessted for sådan en som mig. Flere af eleverne fremhæver det som positivt, at undervisningen kører meget selvstændigt: Der er ikke så meget fællesundervisning. Vi har næsten alle sammen vores egne ting, vi kører med, det synes jeg er meget rart. At få lov til at lave fejl og lære af fejlene. Der er desuden plads til, at eleverne kan lave noget, de gerne selv vil i værkstedet, hvis de ellers koncentrerer sig om det, de skal. Eleverne oplever også, at der er plads til deres egne kreative ideer, som bliver anerkendt. En elev fortæller, at han skulle lave en opgave, men havde en idé til forbedring: Der spurgte jeg, om jeg kunne få lov til at lave håndtaget på den anderledes, for jeg syntes, det var grimt og ikke særligt Del-evaluering af projekt Udvikling med udsigt, Skolen i Frederiksværk 6

7 funktionelt, og det måtte jeg så godt. Jeg tegnede og designede selv et håndtag, og de (lærerne) har nu taget op, om de måske vil bruge det fremover (i opgaven). Eleven var meget glad for den anerkendelse, han her havde fået. Eleverne oplever således, at de får plads til at være selvstændige og kreative og får anerkendelse for det. Den praktiske tilgang Den praktiske tilgang til undervisningen er noget, der trækkes frem som meget gavnligt af alle de elever, der er blevet interviewet. Eleverne er meget tilfredse med, at de kun én gang om ugen arbejder med tegninger i klasselokalet og ellers er i værkstedet hele tiden. De trives tydeligvis med at arbejde ved maskinerne. En af eleverne fortæller, at han har social fobi, men at arbejdet i værkstedet gør, at han trives godt alligevel. En af lærerne bekræfter: Det drejer sig om hurtigst muligt at komme på værkstedet, det er jo det, de unge mennesker helst vil, det er det, vi kan se. Samtidig er den praktiske tilgang noget, der ikke minder eleverne om de dårlige erfaringer fra folkeskolen, som de fleste har med i bagagen. Lærerne oplever at få fat i eleverne på en anden måde end andre mere bogligt orienterede uddannelser, og ser det som er uddannelsens styrke. I forhold til at gennemføre uddannelsen siger en af lærerne, at det er vigtigt at man hele tiden holder dem til, motiverer dem med de praktiske ting, så de kan se, at de kan overkomme det. Hjælp fra læreren Eleverne fremhæver, at de kan få al den hjælp de har brug for. De bruger også hinanden til at få hjælp, da lærerne kan være optaget af at hjælpe andre elever. En elev fortæller: Vi får forklaret, hvordan det fungerer. Læreren er rigtig god til at forklare, hvad der kan gå galt osv. Man må gerne spørge 100 gange, indtil man ikke er i tvivl mere. Der er også plads til at lave fejl. Der er tunge og farlige maskiner i værkstedet, men eleverne oplever, at lærerne sørger for, at de er sikre, før de får lov at bruge maskinerne. En af eleverne beskriver den hjælp han får: Jeg er selv typen, der hurtigt bliver i tvivl om ting og kan godt blive meget usikker på, når jeg skal prøve noget nyt, gør jeg det nu rigtigt, jeg vil jo så gerne gøre det rigtigt første gang. Der synes jeg, det er dejligt, at der bliver tegnet og fortalt i første omgang, så man ikke har nogen spørgsmål. At eleverne oplever, der bliver taget hånd om dem fremgår ligeledes af følgende udsagn: Jeg har gjort nogle rigtig dårlige valg i min fortid, som har gjort, at jeg har taget skade af det, jeg har gjort. Selvfølgelig skal der ikke tages højde for det, det er min egen skyld, men folk er flinke til, jamen, han skal heller ikke kastes ud i noget, han slet ikke har styr på, det synes jeg også er meget afgørende for, at jeg gennemfører. Læreren som omsorgsperson Eleverne ved, at de hellere skal spørge en gang for meget eller en gang for lidt. Eleverne spørger gerne mange gange, og lærerne bliver stående, hvis de skal i gang med noget nyt ved en farlig maskine. Det gør, at eleverne føler sig trygge. En af eleverne siger: Lærerne er utroligt søde mennesker. Eleverne opfatter formentlig denne hjælp som omsorg fra læreren. Det, at læreren bliver stående nævnes af flere. Eleverne synes, det er lidt med kun to lærere. Det er muligt, at de kunne ønske sig mere kontakt med lærerne, men det er ikke noget, de siger eksplicit. Nogle elever fremhæver på den anden side det selvstændige i uddannelsen som noget positivt. Flere elever oplever, at de bliver rettet en del på, og det irriterer dem indimellem. De føler ikke, at de kan sige noget til det eller indgå i en dialog om det. Del-evaluering af projekt Udvikling med udsigt, Skolen i Frederiksværk 7

8 Ifølge lærerne er den personlige kontakt meget vigtig i forhold til at nå eleverne. Lærerne fortæller, at de har et helt andet forhold til eleverne, end de havde som undervisere på den almindelige uddannelse. Og at det nærmere, bedre forhold til eleverne er nødvendigt for at kunne nå den type elever, der er på skolen, med alle de problemer, de har. Indlæringsvanskeligheder Lærerne fortæller, at flere af eleverne har meget dårlige kundskaber i forhold til dansk og matematik, selvom det ikke er så meget, de skal kunne. En af eleverne fortæller om, hvordan han oplever, at man på uddannelsen tager sig af mennesker, der er ordblinde: jeg har en rigtig god ven, han er svært ordblind, har koncentrationsbesvær, han har også taget den her uddannelse, det lykkedes ham at blive svend alligevel, det synes jeg er ret imponerende. Eleverne oplever, at man kan få al den hjælp, man har brug for, når man er ordblind og at der bliver taget hensyn på alle måder: Det er heller ikke fedt for en ordblind at sidde og skulle stave sig igennem hvert ord foran 30 andre. Der blev taget specielt hensyn til ham af den grund. Føler du dig flov hver dag, du går i skole, så til sidst så dukker du ikke op mere, og det ville jo være synd, det er jo i princippet en hel uddannelse, et helt liv, at smide det ud bare for det. Det synes jeg er rigtig positivt, at der bliver givet den hjælp, man skal bruge. Dette udsagn giver et godt billede af, hvordan eleverne oplever den hjælp, der kan fås. Flere af eleverne på holdet lider af ADHD. Læreren fortæller, at disse elever indimellem kører op i en spids og smider med tingene. De får så lov til at køle af og komme tilbage efter en halv time. Læreren har forklaret, at det ikke går på en arbejdsplads. En af eleverne fortæller: Jeg har fået konstateret Damp(ADHD). De tager hensyn, hvis jeg bliver hidsig og lader mig være i stedet for at sige slap nu lige af. Problemet er, ifølge læreren, at det kan være svært at finde et firma, der vil have en elev med de problemer. Fra skolens side er man nødt til at være ærlig og fortælle om disse problemer, for eleverne er ikke altid åbne om det selv. Det skal så være et firma, der er indstillet på at gøre noget for unge med den slags problemer, men dem er der ikke mange af. Der ser således ikke ud til at være særligt gode muligheder for denne gruppe elever for at få elevplads. At møde op Begge lærere fortæller, at de opfatter det som deres vigtigste opgave at få eleverne til at komme til tiden, give besked, hvis de ikke kommer, være stabile og aktive i arbejdet. Det er noget, som eleverne har meget svært ved. Lærerne fremhæver, at det er noget, de skal lære i grundforløbet. En af lærerne siger: Det faglige har vi fire år til at lære dem. Det der er vigtigt for firmaerne, det er, at de har nogen, de kan stole på, der er stabile, kommer til tiden om morgenen og deltager aktivt i arbejdet. Det er det, vi prøver at lære dem i grundforløbet. Når jeg snakker med et firma ude i byen, så siger de det samme. De vil ikke have de unge, hvis de ikke kommer. Den anden lærer siger: Arbejdsgiverne spørger ikke: kan han svejse? De spørger: kan han komme til tiden? Begge lærere er således enige om, at det største problem for eleverne i forhold til at gennemføre en uddannelse er at komme om morgenen, at være stabil. Det undrer dem, at flere af eleverne har det problem, når de tidligere har arbejdet på Stålvalseværket eller andre arbejdspladser. Lærerne opfatter det som, at når der bliver sagt skole, så sker der noget med eleverne. Holdet Mange på holdet kender hinanden i forvejen fra byen. De fleste oplever, at der ikke er kliker på holdet, og at alle kan snakke med alle. Forløbet er jo kun er på 20 uger, og derfor lærer holdet ikke hinanden at så godt kende som i skolen. Alligevel betyder det meget for nogen af eleverne. En Del-evaluering af projekt Udvikling med udsigt, Skolen i Frederiksværk 8

9 siger: Det, der er afgørende (for at gennemføre uddannelsen), og det der får mig til at stå op hver morgen, det er at vi har det jo meget sjovt, man laver en vennekreds i ens klasse, som man ser frem til at møde hver dag. Bølgerne kan godt gå højt i gruppen, men i det store hele snakker alle med hinanden, og man hjælper hinanden på holdet. At gennemføre uddannelsen De fleste af de interviewede elever er meget opsatte på og motiverede for at gennemføre uddannelsen. En af eleverne, der har en del problemer med i rygsækken, siger: Jeg kæmper virkelig for at få denne her uddannelse. En anden fortæller: Jeg har sat mig for, at jeg vil gennemføre. Det er en drøm at gennemføre denne uddannelse. Jeg har ikke rigtig oplevet noget bedre. En af dem, der har været en del år på arbejdsmarkedet siger: Jeg har arbejdet på mange forskellige fabrikker gennem tiden. Den her uddannelse giver mig en mulighed for at få bedre jobs i fremtiden. Fælles for dem alle er, at de oplever det som en stor chance, de har fået og at det er kommet på et rigtigt tidspunkt. Ikke alle har endnu fået lærepladser, men dem der ikke har, har en optimistisk fornemmelse af, at det nok skal lykkes. Del-evaluering af projekt Udvikling med udsigt, Skolen i Frederiksværk 9

10 Konklusion Det ser ud til at være afgørende for at mange af de interviewede elever får startet på et uddannelsesforløb, at der er løbende optag. Flere af eleverne ville få kolde fødder, hvis de skulle vente på at komme i gang og undlade at starte. Den lokale forankring ser ligeledes ud til at være væsentlig for en stor gruppe af eleverne, da det gør det nemmere at komme på skolen. Men det er ikke betydningsfuldt for alle. Selve fagene smed og industritekniker appellerer i meget høj grad til de unge, der går på uddannelsen og er med til at fastholde dem. Det skyldes formentlig både en gennemtænkt rekruttering til uddannelsen og traditionen i lokalområdet for at være smed, hvor mange kender til faget fra familie og venner. Flere har endvidere tidligere arbejdet på Stålvalseværket som ufaglærte. Den praktiske tilgang og arbejdet i værkstedet ved maskinerne ser ud til at være meget betydningsfuld i forhold til at få de unge i målgruppen til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Det ser ud til, at uddannelsen på mange måder lever op til målgruppens behov. Eleverne har mange problemer i forhold til at være stabile og passe deres uddannelse. Desuden har de fleste dårlige skolekundskaber og en række forskellige sociale problemer. Flere af eleverne har ADHD. Tilgangen til undervisningen er på én gang fleksibel og selvstændig med mulighed for at få meget hjælp. Eleverne oplever, de får mulighed for at være kreative og lave ting, de gerne vil. Dette giver dem lyst til at arbejde inden for faget. Samtidig får de den nødvendige hjælp. Lærerne fungerer som omsorgspersoner primært i forhold til den hjælp, de giver eleverne ved maskinerne. Denne hjælp opleves formentlig som omsorg. Dog oplever eleverne, at de nogle gange bliver rettet for meget på, uden at de kan gå i dialog herom, hvilket de ikke bryder sig om. Eleverne oplever at kunne få den hjælp, de har brug for i forhold til eksempelvis ordblindhed. Eleverne er meget opsatte på at gennemføre uddannelsen. Der ser ud til at være et godt sammenhold på holdet, hvilket er vigtigt for en del af eleverne og er med til at fastholde dem på uddannelsen. Del-evaluering af projekt Udvikling med udsigt, Skolen i Frederiksværk 10

11 Evalueringens design og metode Formålet med og værdigrundlaget for denne eksterne del-evaluering af projekt Udvikling med udsigt bygger på materiale omhandlende grundlaget for projektet samt Charlotte Hassøs vidensindsamling om målgruppen. Evalueringen er en procesevaluering. Evalueringen tager udgangspunkt i skolen i Frederiksværk. Evalueringen bygger på i alt 11 interviews. Der er foretaget ni interviews med elever, hvoraf to har gået på skolen siden januar, resten siden april. To af de interviewede har valgt industriteknikerlinjen, resten smedelinjen. Desuden er de to lærere fra uddannelsen samme sted blevet interviewet. Udvælgelse af informanter Udvælgelsen af informanterne er foretaget på den måde, at begge lærere på skolen er interviewet, og næsten alle de elever, der var til stede den dag, interviewene blev foretaget, er interviewet. Der er således ikke tilstræbt repræsentativitet blandt eleverne i forhold til køn, alder, etc. Der kan derfor ikke drages helt generelle konklusioner ud fra materialet, men der et stort sammenfald i udsagn på visse områder, som tyder på en mere generel opfattelse hos elever og lærere. Interviews Der blev udarbejdet to forskellige interviewguides én til lærerne og én til eleverne. Tilgangen til evalueringen er primært induktiv, og interviewene var derfor semistrukturerede. De havde en varighed fra 15 minutter til 45 minutter. Interviewene blev optaget på diktafon og efterfølgende delvist transskriberet. Der er udeladt passager i transskriberingen, som ikke blev skønnet relevante for undersøgelsen. Bearbejdning af interviews Transskriberingerne af de11 interviews er blevet tematiseret i en matrice, der følger evalueringens formål. Derefter er udsagnene blevet indholdskondenseret og sigende citater er trukket ud denne kondensering udgør grundstammen i evalueringen af projektet. Udsagnene er forsøgt anonymiserede. Del-evaluering af projekt Udvikling med udsigt, Skolen i Frederiksværk 11