ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE
|
|
- Emma Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ERNÆRINGS HJÆLPER - en kostfaglig ressource i både små og store køkkener PJECE BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER
2 » Uddannelsen til ernæringshjælper består af 30 ugers skoleophold - resten er praktik. ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN GØRE EN FORSKEL EN ERNÆRINGSHJÆLPER er en værdsat medarbejder at have i køkkenet, viser de foreløbige erfaringer. God til at indgå i et team, en vigtig hjælper for det øvrige personale og udstyret med kost- og ernæringsfaglige kompetencer, som er vigtige på det kostfaglige arbejdsmarked. Samtidig er uddannelsen til ernæringshjælper for mange et første og vigtigt skridt til at uddanne sig til ernæringsassistent. Det er derfor vores håb, at ernæringshjælperne får en velfortjent plads i køkkenerne. KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET OG KOMMUNERNES LANDSFORENING Fakta: Ernæringshjælperuddannelsen Tager halvandet år Er første trin i uddannelsen til ernæringsassistent Består af 30 ugers skoleophold incl. grundforløbet, resten er praktik. Uddannelsen veksler mellem skoleog praktikophold Har eksisteret siden 2008, de første ernæringshjælpere blev uddannet året efter. Kompetencemålene fastslår, at eleverne skal have begyndende rutine i bl.a. at: Tilberede velsmagende og ernæringsmæssig korrekt mad med brug af de korrekte metoder og materialer og at tage hensyn til hygiejne, egenkontrol, økonomi, indkøb og kvalitet m.m. Anrette og servere mad Arbejde i teams og yde service til kunder og brugere Beskrive madens eller råvarernes kulinariske og sensoriske kvalitet. ERNÆRINGSHJÆLPER Tekst: Journalist Marie Preisler (DJ) Fotos: Thomas Willads, Jonas Ahlstrøm, Istockphoto.com Layout: Mediegruppen Oplag: 500 stk. OM UDDANNELSEN EN NYTTIG UDDANNELSE Køkkenerne har taget godt imod ernæringshjælperne, viser den første undersøgelse af, hvordan de nye ernæringshjælpere fungerer på arbejdsmarkedet. ERNÆRINGSHJÆLPERE OG LEDERE er enige om, at ernæringshjælpernes kompetencer kan bruges i både et stort og i et lille køkken, og lederne er meget tilfredse med den nye faggruppe. Tre ud af fire ledere mener, at ernæringshjælpernes arbejde er tilfredsstillende, og hver fjerde vurderer ernæringshjælpernes indsats som yderst tilfredsstillende. Tilfredshed findes i både kommuner, regioner og private virksomheder. Stort set alle ernæringshjælpere klargør, anvender og tilbereder kød, grønt, bagværk og frugt, mens lidt færre håndterer fisk og fjerkræ. Ni ud af ti ernæringshjælpere laver dele af måltider, og syv ud af ti ernæringshjælpere producerer hele måltider i køkkenet. Cirka otte ud af ti anretter maden, og knap seks ud af ti ernæringshjælpere er med til at udportionere og pakke maden. Ernæringshjælpere og ledere er enige om, at ernæringshjælperne har gode muligheder for at få endnu større ansvar i arbejdet. Mere end hver anden leder vurderer, at ernæringshjælperen kan bruges på andre områder end i dag. Kilde: Rapporten Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost og ernæringsuddannelserne, KL og Kost & Ernæringsforbundet, april Undersøgelsen er del af projekt Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne. 2 ERNÆRINGSHJÆLPER
3 JEG ER VIRKELIG TILFREDS UDTALELSER FRA HJÆLPEREN Hvorfor valgte du at blive ernæringshjælper? - Efter folkeskolen og et ophold på efterskole overvejede jeg at gå i gang med uddannelsen som ernæringsassistent, men jeg valgte i stedet ernæringshjælperuddannelsen, fordi den er mere praktisk orienteret og de boglige krav mindre. Hvad synes du om at arbejde som ernæringshjælper? - Jeg er virkelig tilfreds. Det er spændende og udfordrende. I mit job kommer jeg ud i en række forskellige kantiner i kommunen, hvor jeg går til hånde for det øvrige køkkenpersonale. Jeg hjælper til med mange forskellige opgaver varmer mad, bager kage, laver smørebrød og madpakker og har ansvar for, at maden ser ordentlig ud, når den serveres. Hvad vil du gerne lave på sigt? - Jeg overvejer på et tidspunkt at videreuddanne mig til ernæringsassistent. DET ER SPÆNDENDE OG UDFORDRENDE. I MIT JOB KOMMER JEG UD I EN RÆKKE FORSKELLIGE KANTINER I KOMMUNEN, HVOR JEG GÅR TIL HÅNDE FOR DET ØVRIGE KØKKEN- PERSONALE Malene Lonny Hansen Arbejdssted: Ernæringshjælper i Guldborgsund Madservice Alder: 22 år Bopæl: Vordingborg Baggrund: Uddannet som ernæringshjælper på det første hold i Hvad er dit drømmejob? - Det er faktisk, hvad jeg laver nu. Jeg har det hyggeligt med mine kolleger og nyder den borgerkontakt, der også er i jobbet. 4 ERNÆRINGSHJÆLPER ERNÆRINGSHJÆLPER 5
4 Ane Kirstine Jensen Arbejdsplads: Ernæringshjælper på Plejecenter Fjordvang i Mariager Alder: 52 år Bopæl: Mariager Baggrund: Oprindeligt uddannet som teknisk assistent. Uddannet som ernæringshjælper på det første hold i NU VED JEG MERE OM ERNÆRING UDTALELSER FRA HJÆLPEREN Hvorfor har du valgt at blive ernæringshjælper? - Jeg har været medansvarlig for køkkenet i 12 år og savnede mere viden om at sikre god ernæring til vores beboere, hvoraf mange er småtspisende og derfor underernærede. Som deltager i Servicestyrelsens projekt God mad godt liv har jeg været med til at screene de ældres ernæringstilstand og beregne, hvilken mad de skal have for at tage hurtigt på i vægt. Med uddannelsen føler jeg mig bedre rustet til mit arbejde. Hvad synes du om uddannelsen? - Det er hårdt at sidde på skolebænken, når man er vant til at gå på arbejde, men det har givet mig bedre redskaber. Især er jeg glad for, at jeg nu ved, hvor jeg finder de oplysninger, jeg behøver. Og så er det rart, at jeg nu har et stykke papir, der dokumenter, hvad jeg kan. Det er svært at få job i et køkken som ufaglært i dag. Hvad er dit drømmejob? - Jeg er rigtig godt tilfreds med det job, jeg har. Jeg har nu fået en økonoma som kollega, vi driver køkkenet sammen med hjælp fra en ufaglært. Mit arbejde er meget selvstændigt, og der er noget meget livsbekræftende ved at arbejde med ældre. Det gør mig simpelthen i godt humør.» Jeg savnede mere viden om at sikre god ernæring til vores beboere, hvoraf mange er småtspisende. 6 ERNÆRINGSHJÆLPER ERNÆRINGSHJÆLPER 7
5 ERNÆRINGSHJÆLPERE AFLØSER UFAGLÆRTE På sigt vil en kostfaglig uddannelse være nødvendig for at arbejde i både små og store køkkener, og ernæringshjælperne er et godt bud på de ufaglærtes afløsere, vurderer uddannelseschef. SOM UDDANNELSESCHEF på Erhvervsskolerne i Aars er Ella Holm Hansen med til at uddanne ernæringshjælpere, og hun spår faggruppen en stadig større rolle i mange forskellige slags køkkener. - Ernæringshjælperne er kommet for at blive i både store og små køkkener. De er et rigtig godt supplement til ernæringsassistenter og vil i stadig større omfang afløse ufaglært arbejdskraft, som der bliver stadig færre af i køkkenerne i fremtiden. Passer ind mange steder Ella Holm Hansen vurderer, at de store køkkener i stigende grad vil ansætte ernæringshjælpere til at indgå i teams under ledelse af andre kostfaglige grupper som ernæringsassistenterne. Ernæringshjælperen vil typisk ikke stå alene med ansvaret. I mindre køkkener er ernæringshjælperen et godt valg som medhjælper. For eksempel i små kantiner, levebomiljøer og daginstitutioner, hvor opgaver som afrydning, opvask og anretning af maden tidligere har været varetaget af personale uden køkkenerfaring eller kostfaglig baggrund, eksempelvis plejepersonale eller rengøringsassistenter. - Mange steder vil det være guld værd at få en ernæringshjælper ind, som har en grundlæggende viden og kostog ernæring, siger Ella Holm Hansen. Vokser med opgaverne Hun har selv ansat en ernæringshjælper til kantinen på Erhvervsskolerne i Aars, og den beslutning er uddannelsesinstitutionens kantine rigtig godt tjent med, vurderer hun. På sigt forventer hun, at en del ernæringshjælpere vil læse videre til ernæringsassistenter og dermed give køkkenerne et yderligere kompetenceløft: - Nogle ernæringshjælpere er ikke så boglige eller mangler selvtillid til at tage en længere uddannelse, men erfaringen er, at de via arbejdet i køkkenet opnår større tro på sig selv og kan klare flere udfordringer også uddannelsesmæssigt til gavn for sig selv og køkkenerne. 8 ERNÆRINGSHJÆLPER ERNÆRINGSHJÆLPER 9
6 ANSATTE EN ERNÆRINGSHJÆLPER Den kommunale madservice i Guldborgsund Kommune har gode erfaringer med ernæringshjælpere, både som elever, der kommer i praktik under deres uddannelse, og en ernæringshjælper som medhjælp i de kommunale cafeterier. - VI HAR STOR glæde af at have en ernæringshjælper ansat, fortæller gruppeleder Mai-Britt Hansen. Kommunen Guldborgsund Madservice består af fem køkkener, tre caféer og ni cafeterier. Ernæringshjælper Malene Lonny Hansen arbejder i kommunens cafeterier og caféer, og hun assisterer de steder, hvor der er behov. - Hun er vores første uddannede ernæringshjælper, og vi er rigtig glade for hende. Hun udfylder mange funktioner som medhjælp for vores ernæringsassistenter, og hun gør et super godt stykke arbejde, vurderer gruppelederen. Mai-Britt Hansen tøver ikke med at opfordre andre cafeterier til at ansætte en ernærings- hjælper. Det har krævet lidt ekstra tid til oplæring, men den tid er givet godt ud, mener hun. Guldborgsund Madservice lægger vægt på at være en rummelig arbejdsplads med plads også til personer, der som Malene ikke er bogligt stærke og derfor kræver lidt ekstra instruktion og støtte til nogle opgaver. - Vi tror på, at alle har krav på en chance, og det er en vigtig værdi hos os, at alle vores medarbejdere bliver vist tillid og ansvar. Det er vores erfaring, at man vokser med opgaverne. Jeg vil varmt anbefale at overveje at ansætte en ernæringshjælper, hvis der er overskud til oplæring og passende arbejdsopgaver, siger Mai-Britt Hansen. HVAD MENER ARBEJDSGIVERNE? 2 INTERVIEWS MED ARBEJDSGIVERE GOD MULIGHED FOR OPKVALIFICERING PÅ PLEJECENTERET Søvangen i Silkeborg har ernæringshjælperuddannelsen været en kærkommen mulighed for at opkvalificere en mangeårig og værdsat ufaglært medarbejder, fortæller køkkenleder Karin Storgaard. - Vi ønsker faglært arbejdskraft i køkkenet, så da jeg så ernæringshjælperuddannelsen, var det oplagt at foreslå den til vores ufaglærte husassistent gennem 18 år. Samtidig gav det mig mulighed for at støtte hende i at få papir på alle de fine evner, hun har. Eksamenspapirer bliver stadig vigtigere for at klare sig på arbejdsmarkedet. Køkkenet på Søvangen har gradvist fået færre af de arbejdsopgaver, som tidligere kunne udføres af en ufaglært, eksempelvis udportionering, opvask og servering. De funktioner udføres nu af andre faggrupper. Tilbage i køkkenet er tre medarbejdere og arbejdsopgaver, der forudsætter kostfaglige kompetencer, vurderer Karin Storgaard. Samtidig har Søvangen en politik om, at ufaglærte altid skal være på vagt sammen med en faglært, så uden ufaglærte i køkkenet er det blevet nemmere at lave vagtplaner. Hun synes, ernæringshjælperuddannelsen er et godt initiativ: - Uddannelsen giver køkkenerne adgang til kandidater med en praktisk og teoretisk basisviden om kost og ernæring og de vigtigste arbejdsprocesser i et køkken, og så er det fint, at uddannelsen er designet, så ernæringshjælperen kan bygge ovenpå uddannelsen og blive ernæringsassistent og derved udfylde endnu flere vigtige funktioner i køkkenet, siger Karin Storgaard.» Uddannelsen giver køkkenerne adgang til kandidater med en praktisk og teoretisk basisviden om kost og ernæring. 10 ERNÆRINGSHJÆLPER ERNÆRINGSHJÆLPER 11
7 ERNÆRINGS- HJÆLPERNE TIL GAVN I BÅDE SMÅ OG STORE KØKKENER I DENNE PJECE fortæller to færdiguddannede ernæringshjælpere om, hvorfor de har valgt uddannelsen og om, hvad de håber at kunne bruge den til på arbejdsmarkedet. To arbejdsgivere videregiver deres gode erfaringer med at have ernæringshjælpere ansat og fortæller, hvilke funktioner en ernæringshjælper udfylder her. Pjecen er især henvendt til arbejdsgivere i kommuner, regioner, i staten og i det private erhvervsliv, der har hørt om ernæringshjælpere, og som overvejer at ansætte dem - og derfor gerne vil vide mere om, hvem de er, og hvad de kan.
Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne
Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne Juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 Ernæringshjælper - en
Læs mereERNÆRINGS TEKNOLOG PJECE MØD TRE AF ERNÆRINGS- TEKNOLOGERNE HER OG HØR, HVORDAN KØKKENER TAGER IMOD DEM BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS-
ERNÆRINGS TEKNOLOG En ny faggruppe i den kost- og ernæringsfaglige verden med fundament til at blive fremtidens ledere PJECE BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- TEKNOLOGERNE MØD TRE AF ERNÆRINGS- TEKNOLOGERNE HER
Læs mereK Ø K K E N / K A N T I N E M E D A R B E J D E R
K Ø K K E N / K A N T I N E M E D A R B E J D E R IGU-aftalen En IGU-aftale indgås mellem en virksomhed og en IGU-elev. Det er disse to parter, der i fællesskab har ansvaret for at udarbejde en IGU-plan.
Læs mereSpørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Læs mereErnæringsassistent og Ernæringshjælper
EUD FØDEVARER, JORDBRUG OG OPLEVELSER Ernæringsassistent og Ernæringshjælper - kompetencer til en fremtid med succes Skal maden være sund og intelligent?... Så vælg uddannelsen til ernæringsassistent eller
Læs mereUddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige
Uddannelser Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Mestre i mad & sundhed I den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession arbejder vi i alle dele af den offentlige og private sektor. Vi vejleder, rådgiver
Læs mereUddannelser. Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat
Uddannelser Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat udannelsespjece nytdesign.indd 1 28-11-2018 09:55:25 Sundhed er en ret Som ansat i den kost-, ernærings-
Læs mereMAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN
MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for
Læs mereKost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013
Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og
Læs mereMAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN
MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for
Læs mereErnæringsassistenter professionelle madhåndværkere gør en forskel
Ernæringsassistenter professionelle madhåndværkere gør en forskel Ernæringsassistenter tilbereder hver dag sund, lækker, velsmagende og ernæringsrigtig mad. Mad, som gør en stor forskel for dem, som spiser
Læs mereUDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT
UDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT Overblik over uddannelsessystemet Det ordinære uddannelsessystem
Læs mereFå din del af de lokale lønkroner
Få din del af de lokale lønkroner Kerneområdet Det udviklingsmæssige funktionsområde Det pædagogiske funktionsområde Det ledelsesmæssige funktionsområde 1 Få din del af de lokale lønkroner Ved overenskomstforhandlingerne
Læs mereSyddjurs Kommunes værdigrundlag:
1 of 5 Kvalitetsstandard Måltider udover middagsmad i plejeboliger, på Rehabiliteringsafdelingen og Værestedet, Rønde og dagtilbuddet på Bakkegården Godkendt af byrådet d. 16. december 2015 1 2 of 5 Syddjurs
Læs mereOMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`
OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad
Læs mereVaremodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.
Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage
Læs mereHAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?
HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken
Læs mereSAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER
SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider
Læs mereI praktik på Aarhus Universitetshospital
I praktik på Aarhus Universitetshospital Uge 46: 14. 17. november 2016 Introduktion til Social og sundhedsassistent Serviceassistent Lægesekretær Ernæringsassistent Velkommen som praktikant på Aarhus Universitetshospital
Læs merePraktikmål for ernæringsassistentuddannelsen
Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen Navn: Opstartsdato: Husk - ved afslutning af hvert praktikophold udfyldes skemaerne - ved første praktikophold afkrydses alle arbejdsfunktioner - at de efterfølgende
Læs mereMad about food på AARHUS TECH Introduktionskursus for 8. klasse
Mad about food på AARHUS TECH Introduktionskursus for 8. klasse 2017 AARHUS TECH Halmstadgade 6 8200 Aarhus N Tlf. 8937 3533 mail@aarhustech.dk EAN 5798000554221 Kontakt: Trine Bendix Jacobsen Tlf. 8937
Læs mereSpørgeskema: plejecenter
Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer
Læs mereVælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan
Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har
Læs mereMad der smager af meget mere
Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der
Læs mereMange uddannelsesveje for ernæringshjælpere og ernæringsassistenter. Temadag 2. april 2009 Maj-Britt Duus
Mange uddannelsesveje for ernæringshjælpere og ernæringsassistenter Temadag 2. april 2009 Maj-Britt Duus + Uddannelsesaftaler Uddannelsesvej -under 25 år ingen Under 25 år 9. Klasse Ingen Grundforløb mad
Læs mereElevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration
Elevbrochure Kontoruddannelsen med speciale i Offentlig Administration 1 Intro Side 3 Hvorfor blive kontorelev i Region Syddanmark i Vejle Side 4 Elevernes egne historier Side 5-9 Bonus info Side 10 job.regionsyddanmark.dk/wm307147
Læs mereErnæringsteknolog skræddersyet til at lede et køkken
Ernæringsteknolog skræddersyet til at lede et køkken Byd velkommen til en ny faggruppe i den kost- og ernæringsfaglige verden: Ernæringsteknologerne, uddannet til at være ledere af mindre køkkener eller
Læs mereVælg en tillidsrepræsentant
Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan 4 valg af tr_final_november16.indd 1 08-11-2016 11:38:53 Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine
Læs mereFremtidens arbejdskraft i køkkenerne
KRAM Madservice KRAM Madservice A/S proaktiv proaktiv omtanke omtanke ambitiøs ambitiøs Fremtidens arbejdskraft i køkkenerne April Hanne Østergaard Køkkenassistent Økonoma Kvalitetsrådgiver PD i ernæring
Læs mereKvalitetssikring af Jobnet-CV er inden for Køkken & Kantine CV-vask
Marts 2018 Kvalitetssikring af Jobnet-CV er inden for Køkken & Kantine CV-vask J.nr. 17/14148 AMK ØST BDK Kokke, smørrebrødsjomfruer, catere, gastronomiassistenter samt ernæringsassistenter/køkkenassistenter
Læs mereInterview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at
Ekstranummer Oktober 2017 Ved I, hvor dejligt det er at være økonoma på Storedam?... Og ved I, at vi har brug for flere økonomaer? Som alle ved, så skal vi på kursus for at blive stordammer. Når det slutter,
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent
BEK nr 1655 af 15/12/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre 42934 Udviklet af: Birgitte Højlund
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886
UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle
Læs mereK Ø K K E N A S S I S T E N T P Å H O T E L
K Ø K K E N A S S I S T E N T P Å H O T E L IGU-aftalen En IGU-aftale indgås mellem en virksomhed og en IGU-elev. Det er disse to parter, der i fællesskab har ansvaret for at udarbejde en IGU-plan. Det
Læs merekombineret ungdomsuddannelse Facility del 1
Mål niveau Facility del 1 Begynder Gennemført Begynder: Arbejder regelorienteret / opskriftorienteret Deltageren har arbejdet med teknikken/funktionen, men skal have præcise instruktioner. Elevens navn
Læs mereBeretning Region sjælland
Beretning 2017-19 Region sjælland Beretning fra bestyrelsen / april 2019 - beretning for perioden november 2017-april 2019 Så er det igen tid til at se sig tilbage, tilbage på det sidste halvandet år.
Læs mereSundhed, Omsorg og Ernæring - del 1
Sundhed, Omsorg og Ernæring - del 1 Mål niveau Begynder Gennemført Begynder: Arbejder regelorienteret / opskriftorienteret Deltageren har arbejdet med teknikken/funktionen, men skal have præcise instruktioner.
Læs mereHotel- og restaurationsbranchen: Rekruttering til HoReCa er et speciale hos
2 Hotel- og restaurationsbranchen: Rekruttering til er et speciale hos Rekruttering til både vikariater og faste jobs indenfor og fødevareindustrien er et speciale hos. Vi har stor erfaring med at finde
Læs mereInspirationsmateriale til AMU-uddannelsen
Inspirationsmateriale til AMU-uddannelsen Nr. 40845 Udviklet af 2009 Mette Pilegaard og Grethe Esbensen Erhvervsskolerne Aars Østre Boulevard 10 9600 Aars 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK
Læs mereMad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt
Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereSammenlægning af Centralkøkkenets madproduktion
Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/03474 Dato: 25-04-2010 Sag: Sagsbehandler: Sammenlægning af Centralkøkkenets madproduktion Anne Mette Nielsen Planlægningskonsulent
Læs mereVærdig ældremad. Hvad er værdig ældremad? Hvorfor er mad vigtigt?
Præsentation Værdig ældremad Hvad er værdig ældremad? Det er mad man har lyst til at spise fordi det ser lækkert ud, dufter dejligt og smager godt Hvorfor er mad vigtigt? Det er dejligt Det er livsnødvendig
Læs mereKøkkenet på Aarhus Sygehus
Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet 19. august 2013 Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os, er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og
Læs mereKvalitetsstandard for Ernæring Madservice med udbringning
Kvalitetsstandard for Ernæring Madservice med udbringning Kvalitetsstandard for ernæring Hvad er ydelsens lovgrundlag Hvilket behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen indgår i ydelsen Servicelovens
Læs mereÆldrepolitisk konference 25. april 2017
Madservice Viborg Viborg Kommune Ældrepolitisk konference 25. april 2017 Mad og ernæring. Viborg kommunes indsats med at skabe et aktivt liv i Bo-enhederne med fokus på hjemlighed og hverdagsliv Hvem er
Læs mereAf journalist Sofie Pedersen
Pointsystem gør STU-elever bevidste om egen læring Med indførelsen af den internationale standard OCN får STU-elever point og papir på det, de kan. Metoden har stor betydning for de unges selvværd og deres
Læs mereHJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Læs mereBeskrivelse af jobområdet
Side 1 af 13 Nummer: 2286 Titel: Mad til grupper med varierede behov for ernæring Kort titel: Institutionskøk Status: GOD Godkendelsesperiode: 17-03-2016 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV
FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV Derfor skal
Læs mereEfteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet
Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Projektnr.: 136146 Projektpulje: EVUK6915 MJJ Januar 2014 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereSERVICEASSISTENT KONCEPTET
VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENT KONCEPTET 1 VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENTKONCEPTET Serviceassistentkonceptet Denne pjece omhandler baggrunden for, og perspektiverne ved, indførsel af serviceassistenter
Læs mereMADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken
MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken Vælg Madjyden og smag Madjydens lækre menuer. Oplev Madjydens chauffører, de er i særklasse de leverer med et smil, og er altid hjælp somme, når de
Læs mereElevuddannelser i Coop/Butik
Elevuddannelser i Coop/Butik Salgselev Salgselev Praktikvejen Ledertrainee Slagterelev Brødbagerelev Delikatesseelev Salgselev At være salgselev er meget mere end at sidde ved kassen. Det handler lige
Læs mereOrientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater
Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet
Læs mereServiceassistenter. - en hel ny faggruppe
Serviceassistenter - en hel ny faggruppe Opkvalificering af medarbejdere Sygehus Thy-Mors blev bevilget midler fra Region Nordjyllands projekt De bedste arbejdspladser, der har fokus på fastholdelse og
Læs mereLokal Undervisningsplan for hovedforløb. Ernæringsassistent. 2. skoleperiode (10 uger) block. Beskrivelse af
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Ernæringsassistent 2. skoleperiode (10 uger) block Beskrivelse af læringsaktiviteterne på 2. skoleperiode i ernæringsassistentuddannelsen (3. niveau) 28. juli 2016
Læs mereDøgnkost på plejecentre
SUNDHEDS OG SENIORAFDELINGEN Døgnkost på plejecentre - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune 2018 Du kan få døgnkost på plejecentre, hvis: Du er beboer på et plejecenter i Jammerbugt Kommune. Hvad
Læs mereMad politik for plejecentret Fortegården.
Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad
Læs mereKompetenceprofiler. Sammensætning af køkkenteam
Kompetenceprofiler Københavns Madhus har udarbejdet 3 kompetenceprofiler, som kan benyttes af daginstitutionsledere, og andre der rekrutterer køkkenpersonale til produktionskøkkener i daginstitutioner.
Læs mereBilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune
Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen
Læs mereHvor nemt kan det blive?
Kost- og Servicesektoren 2010 F O A F A G O G A R B E J D E Hvor nemt kan det blive? Ansæt en serviceassistent, så finder du ud af det! Tekst: Dorte Schmidt, redigeret af Gitte Vind Foto: Henrik Sørensen
Læs mereKostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg
Kostpolitik for Dalens Børnehuse Ellekonedalen 4-8 8800 Viborg Redigeret nobember 2017 1 Kostpolitik for Dalens Børnehuse I Dalens Børnehuse har vi en madordning som er obligatorisk for alle børn. Vi har
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereMere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske
Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er
Læs mereProfil af ernæringsassistenten
Profil af ernæringsassistenten Indholdsfortegnelse Indledning Faglige kompetencer Rådgivning, vejledning og samarbejde Personlige kompetencer Indledning Formålet med profilen er at beskrive de ansvarsområder,
Læs mereVelkommen i Session 2
Velkommen i Session 2 Hør og smag på fremtidens ældremad nyt syn på madservice Lokale: C Navn og kode til trådløst internet : comwell Madservice en god historie Anne Marie Beck, Anne.Marie.Beck@regionh.dk
Læs mereHotel- og restaurationsbranchen mangler arbejdskraft.
Hotel- og restaurationsbranchen mangler arbejdskraft. Det gælder for både i køkkenet, i restauranten, i service og Housekeeping. Derfor udbyder Hotelog Restaurantskoen et kursusforløb på 34 dage rettet
Læs mereStatus Køkken Ballerup november 2015.
Status Køkken Ballerup november 2015. Køkken Ballerup kom til verden efter en sammenlægning af kommunens 7 plejecenterkøkkener for knap 2 år siden. Siden opstarten d. 1/1 2014 har der været arbejdet med
Læs mereKOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset
KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er
Læs mereVelkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg
Velkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fazer Food & Co er stolte over at drive kantinen for Socialog sundhedsskolen Esbjerg. Herunder kan du møde vores køkkenteam på skolen. På de
Læs merecafé crea Vil du arbejde med kreative projekter? Vi glæder os til at byde dig velkommen! På arbejde i NSV?
På arbejde i NSV? Har du lyst til at gå på arbejde? Og være en del af en arbejdsplads, hvor opgaverne giver mening og der er mulighed for at lære nyt? Som medarbejder får du mulighed for at arbejde og
Læs mereBilag 2 Modeller for skolemadsordninger
Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?
Læs mereSpørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne
Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Vær opmærksom på at der er spørgsmål på begge sider af papiret! 1) Hvor
Læs mereOverblik over. muligheder for fremtidig bespisning på ældreområdet samt bosteder i Holbæk Kommune
Overblik over muligheder for fremtidig bespisning på ældreområdet samt bosteder i Holbæk Kommune Scenarie 1 - Bygge nyt forsyningskøkken Udspringer af køkkenanalysen fra 2015. Mad til alle: børn, unge,
Læs mereIndholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3
Side 0 Indholdsfortegnelse side 1 Præsentation side 2 Forord side 3 Indsatsområde 1: Næringsberegning af opskrifter i produktionskøkkenerne, tilpasset normerne for ældrekost/sygehuskost side 4 Indsatsområde
Læs mereNy madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder
Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Læs merekom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007
LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund
Læs mereKostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003
Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Valgmuligheder Borgerne skal tilbydes så høj grad af valgmulighed som muligt. Formålet er, at den enkelte
Læs mereErfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem
Erfaringsopsamling om madproduktion på Lindholm Plejehjem Ældre og Sundhed Marts 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 BAGGRUND 3 SAMMENFATNING 3 2. ERNÆRINGSASSISTENTERNES ROLLE 4 3. PROJEKTETS KVALITET 4 4. MAD
Læs mereMad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole
Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med
Læs mere:leve-bomiljøer: En faglig og menneskelig udfordring
:leve-bomiljøer: En faglig og menneskelig udfordring Indhold: Forord: På arbejde i de ældres hjem....... side 3 Nye boligformer nye udfordringer........ side 5 På tværs af fagene................ side 8
Læs mereFORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER
FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede
Læs mereOversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål
Side 1 af 5 Køkken-Hotel-Restaurant-Bager-Konditor-Kødbranchen 2257 Mad til grupper med varierede behov for ernæring Følgende mål har denne FKB som moder-fkb: Mål Periode 40037 Sundere måltider til patienter/borgere
Læs mereFAGLÆRT RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive. indenfor rengøringsservice ERHVERVSUDDANNELSE
ERHVERVSUDDANNELSE RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive FAGLÆRT indenfor rengøringsservice KONTAKT OS FOR NÆSTE OPSTART TRIN 1: RENGØRINGSTEKNIKER TRIN
Læs mereBilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune
Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej
Læs mereKLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER
DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og
Læs mereGod rengøring kommer ikke af sig selv
God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale
Læs mereEUX. Til virksomheden
EUX Til virksomheden Hvad er en EUX uddannelse? EUX er teknisk skoles ungdomsuddannelse hvor eleverne på ca. 4,5 år bliver både faglærte håndværkere OG studenter i én og samme uddannelse. Fagligheden på
Læs mereFOR EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE OG ØVRIGE INTERESSENTER VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENT KONCEPTET
FOR EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE OG ØVRIGE INTERESSENTER VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENT KONCEPTET VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENTKONCEPTET Værd at vide om serviceassistentuddannelsen for eksterne samarbejdspartnere
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereInspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling
Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45531 Salat og salatbar i madfremstilling Udviklet af: Susanne Pedersen Hotel- og Restaurantskolen København KHRU 2006 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng
Læs mereFAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.
Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX
Læs merePÆDAGOGISK ASSISTENTELEV
FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV Hvilke fordele er der ved medlemsskab Som pædagogisk assistentelev
Læs mere