LOKALPLAN BOLIGER OG ERHVERV MV. RYESGADE VESTBYEN

Transkript

1 LOKALPLAN BOLIER O ERHVERV MV. RYESADE VESTBYEN AALBOR KOMMUNE TEKNIK- O MILJØFORVALTNINEN AUUST 2007

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Forsidebilledet viser Ryesgade gl. skole.

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...7 Lokalplanområdets omgivelser...8 Lokalplanens indhold...8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...10 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...12 Servitutter...12 Planbestemmelser Indledning Formål Område og onestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø rundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...18 Vedtagelse...19 Tinglysning...20 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...21 Støj fra erhverv, Bilag B *...23 Støj fra trafik, Bilag *...25 Parkeringsnormer, Bilag F *...27 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Aalborg Kommune

4

5 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landone til byone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Aalborg Kommune 5

6

7 Redegørelse Limfjorden Skudehavnen Vestre Bådehavn Ped e rs kra ms a de Skudehavnsv ej Fjordmarken Nordjysk Str and gsg a j Da nne etv e Str and Absa lon s ad e Poul sgade rogsg Dann eb vej en Pagh ade de Aalborg Vest Nærbane Ryes ga Aalborg Stadion Schle pp egrell sgade Ny K aste tvej Ka st b ro Rye s Svømmehallen vej en de gad e He rl u MusikfT rol les konservatorium a de Lokalplanområdets afgrænsning. Mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanområdet, der omfatter den tidligere Ryesgade Skole, rummer i dag Nordjysk Musikkonservatorium og børneinstitutionerne. Herved bliver der mulighed for bl. a. at for at regulere anvendelsen af skolen og institutionsområdet. På grund af planerne om at flytte både Nordjysk Musikkonsavatorium og institutionerne, er det besluttet at udarbejde en lokalplan for at fastlægge områdets fremtidige anvendelsesmuligheder, og forholdet til de fredede bygningerne. Lokalplanområdet August 2007 Lokalplanområdet ligger op til Ryesgade, Dannebrogsgade og Strandvejen, som vist på ovenstående luftfoto. 7

8 Redegørelse Lokalplanområdets omgivelser Området ligger i Vestbyen. Mod nord ligger det store grønne område - Fjordparken. Øst for området ligger et centerområde og mod syd og vest for området ligger etageboliger. En del af friarealet skal indrette så det senere kan indgå i et fælles opholdsareal med de omliggende ejendomme. Lokalplanens indhold Lokalplanen fastlægger den fremtidige anvendelse af området. Lokalplanen er opdelt i 2 områder. Området mod syd, op mod de eksisterende etageboliger ved Kastetvej, kan anvendes til boliger og institutioner. Ka ste tve j Her kan bygges i op til 2 ½ etage.den fremtidige bebyggelse skal harmonere med facaderækken mod Ryesgade. Tagetage kan udføres som indtrukket tagetage. Tage udføres som flade tage. Facadefarven skal harmonerer med de fredede bygninger i naboområdet. Den nordlige del af området mod Strandvejen kan anvendes til erhverv og institutioner mv.. Her er det ikke muligt at bygge yderligere, bortset fra mindre redskabsskure e.l.. Ryes gade Område B Stra ndv ejen Område A Dann ebro gsga de Muligheden for ny bebyggelse i området. 8 August 2007

9 Redegørelse Den tidligere Ryesgades Skole. Bygningerne mv., der tidligere rummede Ryesgade Skole, er fredede. Bebyggelsen og skolegården må derfor ikke ændres, og skal bevare sit oprindelige udseende. Det oprindelige materialevalg og udformningen skal opretholdes. Enhver ændring af bygningerne og herunder opsætning af skilte forudsætter tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen, se "Fredning". Det grønne område ud til Strandvejen og Dannebrogsgade skal bevares, og der skal værnes om samspillet mellem områdets bygninger og de grønne udenomsarealer. Bevaringsværdige træer må ikke fældes. De nuværende institutioner. August

10 Redegørelse Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Lov om miljøvurdering Aalborg Kommune har foretaget en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af ) og vurderet, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med: At planen omfatter et mindre område på lokalt plan, at planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, og at planen ikke omfatter projekter, som nævnt i lovens bilag 3 og 4. Fredning Bygningerne mv., der tidligere rummede Ryesgade Skole, er fredede. Fredningen omfatter de bygninger, der tidligere indeholdt administrations- og gymnastikbygningen, de fire pavilloner med to forbindende toiletbygninger samt skolegården. Bygningerne er opført 1911 og udvidet 1917, og arkitekt var Oscar Beck. Kulturarvsstyrelsen H.. Andersens Boulevard 2, 1553 København V., skal skriftligt give tilladelse til alle ændringer af de fredede bygninger og den tidligere skolegård. (se Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af ). Forholdet til kysten Lokalplanområdet ligger inden for kystnærhedsonen, der for Aalborg Kommunes vedkommende er fastlagt som en 3 km bred bræmme langs Limfjorden. Hensigten med lovbestemmelsen om kystnærhedsonen er at begrænse bebyggelse og anlæg i kystområderne, specielt på de åbne kyststrækninger, til det nødvendige, og sikre at de anlæg som har behov for kystnær placering, lokaliseres således, at de påvirker kystlandskabet mindst muligt. Lokalplanområdet omfatter et eksisterende stort set udbygget byoneområde. Området kan derfor udnyttes, som angivet i kommuneplanrammerne Peder Skrams ade 9 77 Søheltens Have Nordjysk Musikkonservatorium 2 1 1A 67A 67B Schleppegrellsgade A 78 78B 53B 55 53A Ryesgade A Kastetvej Ryesgade Dannebrogsgade Fjordmarken A A 26E A A B A 50A 41A 50B B 48A 39A 40A 35A B 46A Lokalplangrænse 33 36B 36A Fredet 32bygning/kirke 41B 41A A Bygning med middel bevaringsværdi Udtræk fra Kommuneatlas Aalborg Syd. 64 Strandvejen 26B F A A 2 27A 25A Kommuneplanen Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde for Vestbyen, for området Ryesgade Strandvejen Dannebrogsgade, 1.3.D4 Ryesgade Skole m.m. Heri er området udlagt til blandet offentlige formål, bolig- og erhvervsformål. Med vedtagelsen af kommuneplanens revision, december 2006 er lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Fortidsminder Ved påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, i henhold til Museumslovens 25 anmode Aalborg Historiske Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden en frist på 4 uger komme med en udtalelse, der i det givne tilfælde vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse. 10 August 2007

11 Redegørelse Udgiften hertil skal afholdes af bygherren, eller den for hvis regning jordarbejdet skal udføres jf. Museumslovens 26, stk. 2. Bolig- og befolkningsprognose I Aalborg Kommunes boligprognose for perioden er det forudsat, at der i Vestbyen bliver bygget 50 nye boliger. Det vides ikke hvor mange boliger, der evt. bliver etableret inden for lokalplanområdet, hvorfor boligprognosen ikke indeholder disse. Skole og institutioner Vesterkærets skole, børnehave og daginstitution ligger ca.1 km fra bebyggelsen mod vest. Desuden er der et ældrecenter i Vestbyen. Kollektiv trafik Nærmeste busforbindelse er på Kastetvej og Dannebrogsgade, der grænser op til lokalplanområdet. Vestbyens Nærbane Station ligger 250 m væk. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. rundvand Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Kloakering Lokalplanområdet er fælleskloakeret, men nybyggeri og ombygning anbefales separatkloakeret på egen grund. Overflade- og spildevand skal tilsluttes kloakken i Ryesgade. Overflade- og spildevand ledes til rensning ved Renseanlæg Vest. Under kraftig regn udledes opspædt spildevand til Limfjorden. Jordforurening Der er ikke kendskab til, at der inden for lokalplanområdet er deponeret affald eller er sket forurening af jorden. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses, og kommunens teknik- og miljøforvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyt-telseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Renovation Ved etageejendomme vurderes, om der er så store affaldsmængder, at der er basis for at etablere affaldsøer på grunden. Opsamlingen kan ske i kuber/ containere eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Underjordiske løsninger er mindre synlige, og støjgenerne er mindre. Ved etablering af skakte skal der tages højde for pligten til at kildesortere. Dvs. mulighed for at etablere skakte, der kan håndtere flere affaldstyper. Desuden skal der tages hensyn til renovationsarbejdernes arbejdsmiljø. Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Aalborg Kommunes Regulativ for Dagrenovation. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Aalborg Kommunes Regulativ for Dagrenovation. Hvor der er behov, for at opsamlingen af affald skal ske i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne helt hen til containeren. Yderligere oplysninger findes på eller på tlf Miljøvurdering af virksomheder Når Aalborg kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. August

12 Redegørelse Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Se Bilag A side 21. Trafikstøj Trafikstøjen stammer fra Strandvejen og Dannebrogsgade. Årsdøgnstrafikken er pr. nov beregnet til ca biler. De foretagne støjberegninger er vurderet, og der skønnes, at det er muligt at sikre, at den indendørs grænseværdi i sove- og opholdsrum på 30 db(a) overholdes. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Hvad angår grænseværdien for udendørs opholdsarealer på 55 db(a) vurderes denne at kunne sikres inden for området. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Politiet: Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Beskyttelsesrum De eksisterende beskyttelsesrum kan i fredstid benyttes til andre formål under forudsætning af, at benyttelsen ikke forringer rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres med et varsel som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte. Nærmere oplysninger herom samt bindende aftale kan indgåes med beredskabscentret. Betondækningsgrave kan i særlige tilfælde nedlægges med hjemmel i Bekendtgørelse om fjernelse af betondækningsgrave, se BEK nr 77 af 18/02/ August 2007

13 Planbestemmelser August H H H Kastetvej Ryesgade Strandvejen Skudehavnsvej Ny Kastetvej Dannebrogsgade Schleppegrellsgade Peder Skrams ade Absalonsgade Poul Paghs ade Dannebrogsgade Herluf Trolles ade Ryesgade Strandvejen Svømmehallen Aalborg Stadion Vestre Bådehavn Søheltens Have Fjordmarken Nordjysk Musikkonservatorium Aalborg Vest Nærbane Skudehavnen Limfjorden Lokalplanområdets afgrænsning. Mål : 1: Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Afgift: 1400 kr. Anmelder: Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Tlf

14 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre at at at at områdets anvendelse udvides til også at omfatte bolig og erhvervsformål, ny bebyggelse skal harmonerer med den eksisterende bygningsmasse, vejadgang til området sker fra Ryesgade, og sove- og opholdsrum samt fælles opholdsarealer beskyttes mod generende trafikstøj. 2. Område og onestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: 959 am og 959 e, Aalborg Bygrunde. samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanens område opdeles i delområde A og B, som vist på Bilag 1, Matrikelkort. 2.3 Zonestatus Området ligger i byone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, område A Boliger - #1 Klinikker (ikke dyreklinik) Kontorer Kulturelle formål Institutioner Undervisning Tekniske anlæg til områdets lokale forsyning, fx interne veje, transformatorstationer, telefonskabe og andre tekniske anlæg til områdets lokale forsyning. #1 Enkelte boliger i tilknytning til erhverv, portner e.l. 3.2 Anvendelse, delområde B Boliger Institutioner Undervisning Tekniske anlæg til områdets lokale forsyning, fx interne veje, transformatorstationer, telefonskabe og andre tekniske anlæg til områdets lokale forsyning. Anvendelseskategorierne er specificeret i Bilag A. 4. Udstykning 4.1 Område A Området må ikke udstykkes matrikulært. Formålet hermed er at skabe én ejer til vedligeholdelse og drift af ejendommen. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Område A Mindre bygninger (carporte, garager, redskabshuse, cykelskure, servicebygning m.m.) må kun opføres 1 etage og ikke med en større højde end 3,5 m. Alle ændringer inden for fredningen skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, se side Bebyggelsens højde og omfang, område B Etager mellem 2-2½. Højde max. 10 m. Bygningen, der forbinder de to bygninger, må alene opføres i 2 etager, og skal udføres tilbagetrukket fra facadelinien. Tagetage skal udføres som indtrukket etage. Fa- 14 August 2007

15 Planbestemmelser caden skal ligge min. 1,5 m fra facadelinien. Bebyggelse må kun placeres inden for byggefeltet, som er vist på Bilag 2 - Arealanvendelse. Mindre tekniske installationer, som trappetårne el. lign. kan tillades opført uden byggefeltet. Byggemuligheden inden for byggefeltet giver en bebyggelsesprocent under 80 for område B. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Område A (de fredede bygninger) Bygningsændringer mv. må alene ske under hensyntagen til fredningen af bygningerne i område A. Fredningen omfatter de bygninger der tidligere indeholdt: administrations- og gymnastikbygningen, de fire pavilloner med to forbindende toiletbygninger samt den tidligere skolegård.. Enhver ændring af materialevalg, udformningen og opsætning af skilte skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, se side Område B Ved opførelse af ny bebyggelse skal tilstræbes at udseende med hensyn til facader, materialer og farver tilpasser sig områdets øvrige bebyggelse. Bygningen skal udformes og proportioneres under hensyntagen til de fredede bygninger. Til tage kan anvendes ink e.l. Anvendes pap skal indækninger og tagudhæng udføres i ink e.l. Tagbeklædningen må ikke være reflekterende. 6.3 Skilte og reklamer (område B) Der må ikke skiltes på etagerne over stueetagen. Vinduer må ikke overmales eller tilklæbes. Der må opsættes et skilt i bunden af vinduets indvendige side de steder på 1. sal, hvor der drives erhverv. Den maksimale størrelse af disse skilte er A3-formatet (30x42 cm). Principskitse af en mulig bebyggelse i område B. August

16 Planbestemmelser Skilte (herunder reklame- og facadeskilte, firmalogoer og firmanavn) må kun placeres på facadevægge, ikke på gavle. Skiltning skal udføres som løse bogstaver, symboler og logoer uden brug af baggrundsplade. Der må ikke opsættes lyskasser. Skilte og logoer, der er opsat på facaden, må maksimalt være 50 cm høje og skal indpasses efter husets facadeopdeling. Ud over de nævnte skilte må der inden for området kun opstilles fælles oplysnings- og henvisningsskilte. Skilte skal udformes med henblik på at orientere og må ikke virke dominerende. Skiltene skal placeres i vejens rabatareal eller på bygningernes murværk. Skilte og flag må ikke opsættes på master, tag eller således at dele af skiltet rager op over facaderne. Skiltene administreres efter byggelovens bestemmelser, suppleret med lokale retningslinjer for erhvervsfacader og skilte. Se pjecen Din virksomhed - byens ansigt, Vejledning og inspiration, Smukke erhvervsområder. Aalborg Kommune vil gerne i dialog med virksomheder, der ønsker skiltning. Derfor opfordres disse til at kontakte kommunen for råd og vejledning, inden skiltene udarbejdes og opsættes. 7.3 Område A, ubebyggede arealer Den tidligere skolegård skal opretholdes som et åbent befæstet areal uden bebyggelse. 7.4 Område A, grønne områder Det grønne område ud til Strandvejen og Dannebrogsgade skal bevare sin karakter af grønt haveanlæg. 7.5 Område B I den sydligste del af område B skal opholdsarealet indrettes, så dette senere kan indgå i et gårdfællesskab med de tilgrænsende ejendomme. Området skal være mindst 500 m 2, og ligge i områdets sydligste del. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgang til lokalplanområdet må kun ske fra Ryesgade, i princippet som vist på Bilag Parkering Der skal etableres parkeringspladser inden for området, se Bilag F. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Fælles opholdsareal Ved indretning/opførelse af boliger skal udlægges fælles opholdsareal svarende til mindst 10 % af grundarealet. Disse arealer må ikke bruges til permanent oplag af nogen art, parkering, henstilling af campingvogne eller lign. Dog må der placeres legeredskaber, pavillon, bænke og lign. 7.2 Træer Træer, som har en stammediameter på mere end 15 cm, er bevaringsværdige og må ikke fældes. Detalje fra den fredede gård. 16 August 2007

17 Planbestemmelser 8.3 Sti Der skal etableres stiforbindelse mellem Ryesgade og Dannebrogsgade, som vist på Bilag rundejerforening Ingen bestemmelser. 9. Tekniske anlæg 9.1 Opvarmning Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. 9.2 Ledninger og kabler El-ledninger, telefon- og TV-kabler og lign. skal fremføres under terræn. 9.3 Antenneanlæg Der må ikke opsættes individuelle antenneanlæg, som er synlige fra veje, stier og fælles opholdsarealer. 9.4 Affald Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Renovationsvæsenets regulativ. 10.Miljø 10.1 Miljøklassificering Inden for lokalplanens område må der kun etableres virksomheder i miljøklasse 1-3, se Bilag A. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag Trafikstøj fra omliggende veje Der må ikke anlægges arealer til støjfølsomme formål (som fx opholdsarealer), hvor trafikstøjen fra omliggende veje overstiger 55 db(a). Samtidig skal sikres, at støjen indendørs i sove- og opholdsrum ikke overstiger 30 db(a), jf. Bilag side 25. Der kan kun etableres ny miljøfølsom anvendelse som fx boliger under hensyntagen til trafikstøj. 12.Betingelser for at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Fjernvarme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet det offentlige kloaknet efter Aalborg Kommunes anvisninger Ubebyggede arealer Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før ejendommens ubebyggede arealer er anlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplanens punkt Parkering og sti Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt parkering og etableret sti, som anført under lokalplanens punkt 8.2 og Støj fra trafik Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før det er sikret ved støjberegning, at opholdsarealerne ikke belastes med trafikstøj, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. 13.Lokalplan og byplanvedtægt Ingen bestemmelser. 14.Servitutter Ingen servitutter aflyses. August

18 15.Retsvirkninger Lokalplanen Planbestemmelser 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. 18 August 2007

19 Planbestemmelser August

20 Tinglysning 20 August 2007

21 Ophævelse I lokalplan , ophæves anvendelsesbestemmelserne, for det område som er omfattet af lokalplan Boliger, Ryesgade 52-60, Tillæg til lokalplan , Vestbyen, offentlig bekendtgjort den 1. juli 2015 Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, den 1. juli 2015.

22

23 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. August

24 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Etageboliger 1-2 Klinikker Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Undervisning Forskning 1-3 ymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Det forudsættes, at anlæggene Beskyttelsesrum kan indpasses på en harmonisk Transformere (små) måde. 22 August 2007

25 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) enterområder (-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. August