Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital, Risskov Børne- og ungdomspsykiatrisk Regionscenter (BUC) Afsnit A

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit A er en del af Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter (BUC). På småbørnepsykiatrisk afsnit A har vi børn indlagt i alderen 0-6 år. BUC er en afdeling under Psykiatri og Social. Vi har det overordnede ansvar for den sygehusbaserede indsats for børn og unge med psykiatriske problemstillinger. Vi har en række dag- og døgnafsnit, men den overvejende del af vores behandling sker ambulant. BUC består af børne- og ungdomsafsnit i henholdsvis Risskov, Viborg og Herning. BUC varetager den tværfaglige udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelser. Vi varetager desuden udredning og behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i Regionen. Afsnit A består af et spædbarnsafsnit, et ambulatorium og et dagafsnit. I dagafsnittet er der plads til 6 børn. Afsnittets daglige ledelse udgøres af en afdelingssygeplejerske og en afdelingslæge. Afsnit A modtager børn fra hele Region Midtjylland Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I afsnittet er børnene dagindlagte. Børnene kommer fra mandag til torsdag. Nogle dage fra kl og andre dage fra kl Enkelte dage deltager forældrene i afsnittet sammen med børnene. Der udarbejdes en individuel udrednings/behandlingsplan for det enkelte barn, og denne forelægges forældrene. Børnene er i deres egne institutioner om fredagen, og en enkelt dag om ugen fra kl. 12. Dette for at bevarer kontakten til egen institution under indlæggelse samt for at sikre kontinuitet. Under dagindlæggelsen er barnet tildelt en kontakt-pædagog eller -sygeplejerske fra dagafsnittet, samt den kontakt-læge eller psykolog, som har været ansvarlig for den ambulante udredning. Disse kontaktpersoner forestår kontakten til barnet, familien og familiens netværk. Der er mulighed for internt samarbejde med tilknyttet talepædagog og fysioterapeut. I nogle tilfælde er børnene i skoleafprøvning i hospitalsskolen, som hører under Århus Kommune Risskov Skole. I disse tilfælde er der et tæt samarbejde med skolens lærere. Under dagindlæggelsen kan der være brug for, at barnet får taget blodprøver, får foretaget EEG eller at barnet vurderes på en neuropædiatrisk konference, hvorfor der i særlige situationer også samarbejdes personer knyttet til disse områder. I spædbarnsafsnittet arbejdes der tværfagligt med en læge, to psykologer og en pædagog. I ambulatoriet er der ansat et tværfagligt team, som består af henholdsvis læger, psykologer, en distriktspædagog og en distriktssygeplejerske. I dagafsnittet arbejdes der ligeledes tværfagligt i en lille gruppe, der består af en afdelingssygeplejerske, to pædagoger og en sygeplejerske. De samarbejder omkring børnene og deres familier med en sagsansvarlig læge eller psykolog fra ambulatoriet. Side 1 af 10

2 Afsnit A modtager børn fra hele Region Midt. Der samarbejdes med barnets kommune før, under og efter udredning/behandling. Der samarbejdes blandt andet med PPR-psykologer, sagsbehandlere, familiebehandlere, pædagoger, lærere, dagplejemødre, pleje/aflastningsfamilier, sundhedsplejersker og praktiserende læger. Afsnit A fungerer som uddannelsessted for læger, psykologistuderende, pædagogstuderende, sygeplejestuderende og SOSU-elever. Patientkategorier/borgerkategorier Afsnit A er et alment afsnit, der undersøger, diagnosticerer og behandler børn fra 0 6 år med mange forskellige typer vanskeligheder. Hos en del børn er der tale om comorbiditet. Der ses diagnoser som ADHD, tilknytningsforstyrrelser, emotionelle forstyrrelser, sprogforstyrrelser, retardering og udviklingsforstyrrelser. Under udredningen/behandlingen samarbejdes der tæt med barnets nærmeste familie. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I dagafsnittet arbejdes med to former for dagindlæggelse: - en ca. 4 ugers udrednings periode som bygges videre på en udredning fra ambulatoriet - en ca. 4 ugers behandlings periode, som yderligere kan bygges på forløbet. Både i udrednings- og behandlingsperioden er der et tæt samarbejde med barnets forældre. Der arbejdes i dagafsnittet målrettet i forhold til undersøgelse og behandling af de vanskeligheder og ressourcer barnet har i forhold til: generel udvikling, opmærksomhed, motorik, sprog, kontaktevne, emotionel udvikling, intellektuelle funktionsniveau, legeevne, adfærd og selvopfattelse. Barnet ses under dagindlæggelsen, som en del af det miljø der er i afdelingen, hvor personalet arbejder miljøterapeutisk. Eksempelvis arbejdes der med at hjælpe barnet til at aflæse andre børn eller med at hjælpe barnet til at fastholde fokus i forskellige sammenhænge. Enkelte børn starter medikamentel behandling. Udover ovenstående vanskeligheder kan der være vanskeligheder i forhold til barnets fysiologiske behov. I dagafsnittet ses særligt spise- og encopreseproblematikker. Barnet opfattes som en del af en familie, hvor vanskelighederne udspiller sig i et samspil med omgivelserne. Der arbejdes derfor målrettet i forhold til undersøgelse og behandling af forældre-barn relationer. Der arbejdes eksempelvis med at hjælpe forældre til at støtte deres barns udvikling indenfor nærmeste udviklingszone og med de vanskeligheder barnet har. I dette kan der også indgå arbejde med konflikthåndtering i relationen. I forældrearbejdet ligger der en stor opgave i at hjælpe forældre til at mestre at have et barn med vanskeligheder. Der ses mange eksistentielle og psykosociale vanskeligheder i form af usikkerhed, sorg, krise mm. Børnene kommer fra mange forskellige familier. Nogle familier er meget sårbare og forældrene Side 2 af 10

3 selv kan have psykiatriske vanskeligheder. Der arbejdes tværfagligt og tværsektorielt i forhold til at videreformidle observationer fra gennemførte undersøgelser og iværksatte tiltag til interne tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere, når et forløb afsluttes. Administrativt og organisatorisk arbejdes der på afsnittet med at planlægge udrednings- og behandlingsforløb, der tilgodeser den enkelte families ressourcer/belastninger. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Udførende aspekt: Observation af barnet alene og af barnet i samspil med andre børn og forældre er en vigtig sygeplejeopgave i dagafsnittet. Observationerne danner baggrund for en beskrivelse, som bruges til diagnostisk udredning og behandling. Hvis der startes medikamentel behandling, følges dette op med en grundig observation af virkning/bivirkning. Der arbejdes i afdelingen miljøterapeutisk. Miljøterapien er baseret på viden om og erfaring indenfor den nyere udviklingspsykologi. Desuden er miljøterapien i afdelingen forankret i Marte Meo metoden, som er en samværs- og kommunikationsform, der sikrer, at det enkelte barn mødes, støttes og udvikles ud fra rette udviklingsniveau. De enkelte dage er bygget op over en fast genkendelig skabelon, som sikre forudsigelighed og struktur for barnet, hvilket skaber tryghed. I miljøterapien foregår der løbende en vurdering af barnets problematikker, der handles miljøterapeutisk på disse og der evalueres på handlingens effekt. Samarbejdet bygger på respekt for familiens normer og eventuelle vanskeligheder. Eventuelle etiske dilemmaer identificeres og handles på. Du får mulighed for at: - Få forståelse for forskellige kommunikative aspekter i relation til barnets problemstillinger - Få kendskab til barnets sprogforståelse og sprogbrug samt inddrage viden og udøve kommunikation rettet mod barnets udviklingsniveau - At observere og reflektere over barnets udviklingsniveau - Gennem deltagelse i det miljøterapeutiske arbejde at få en bred indsigt i, hvordan psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser kan komme til udtryk hos børn - Arbejde med etablering, vedligeholdelse og afvikling af kontakt i en konkret relation til barnet - Få indsigt i afsnittets familiearbejde og være observerende ved familiebesøg i afsnittet - Få forståelse for samspillet i opvækstvilkår og familierelation - Observere barnet og familien i relationen - Reflektere over normer, værdier og handlinger - I samarbejde med kontaktperson og/eller klinisk vejleder at analysere egne reaktioner i her og nu situationer - Registrere egne og andres grænser og forsvarsmekanismer - Udøve jeg-støttende og jeg-styrkende sygeplejehandlinger Side 3 af 10

4 - Støtte i verbalisering og tydelighed - Få kendskab til kontaktpersonens ansvarsområder - Få kendskab til ernæringsscreening - Udøve praktiske gøremål sammen med barnet som f.eks. bagning, oprydning og gåture - Indgå i fælles aktiviteter Formidlende aspekt: Ved opstart af alle nye forløb inviteres barnet med sine forældre til et besøg i dagafsnittet, hvor både barn og forældre informeres omkring dagindlæggelse. Som en vigtig del af miljøterapien forberedes barnet og forældrene løbende på, hvad der skal ske. Denne forberedelse tager udgangspunkt i barnets udviklingsniveau. De observationer og beskrivelse, der laves af barnet alene og af barnet i relation med forældrene, dokumenteres løbende i EPJ. Disse fremlægges ved møder og konferencer til barnets forældre og til interne samarbejdspartnere. Efter endt udredning eller som en del af behandlingen vejledes forældrene om hensigtsmæssige handlemuligheder i deres samspil med barnet. Dette finder sted i konkrete hverdagslignende situationer sammen med barnet eller til planlagte vejledningssamtaler mellem forældre og evt. familiebehandlere. Der ligger en stor formidlingsopgave i at hjælpe forældrenes til f.eks. ny viden, nye færdigheder eller nye forestillinger omkring barnet og familien. Hvor dette er relevant, gives der vejledning om barnet til institutionspersonale og andre professionelle. Du får mulighed for at: - Observere og deltage i daglige aktiviteter med barnet, social færdighedstræning og udvikling af uge- og dagsskemaer - Forholde dig til etiske dilemmaer ved at indgå i faglig dialog og argumentation - At arbejde anerkendende, således at udviklingsmuligheder synliggøres for barnet og familien - Planlægge og varetage sygeplejefaglige opgaver ud fra didaktiske overvejelser - Få forståelse for rådgivning og vejledning til overtagende samarbejdspartnere - Udøve psykoedukation til barnet og familien i samarbejde med barnets kontaktperson - Deltage i refleksion og opnå færdigheder indenfor dialogbaseret samarbejde - Formidle observationer i tværfaglige sammenhænge - Forholde dig undersøgende i forhold til at kortlægge problemer og ressourcer hos barnet Ledende aspekt: Ved opstart af alle nye forløb udarbejdes der en behandlingsplan i samarbejde med den sagsansvarlige læge eller psykolog. Hverdagen i dagafsnittet planlægges uge for uge med udgangspunkt i de enkelte børn, deres samspil med forældrene og i den samlede børnegruppen. De enkelte aktiviteter planlægges ud fra, hvilke sammenhænge børnene ønskes set i. Dette sker med henblik på at få så grundigt et billede af barnet og deres relationer som Side 4 af 10

5 muligt. For at skabe en forudsigelig hverdag foregår der en daglig prioritering, koordinering og uddelegering af praktiske opgaver. Det sker med udgangspunkt i barnet og familien under hensyntagen til de ressourcer der er til rådighed i dagafsnittet på det givne tidspunkt. Ved afslutning af forløb planlægges og koordineres eventuel overlevering eller vejledningsforløb på tværs af sektorer og afdelinger. Du får mulighed for at: - Deltage i udarbejdelse og justering og evaluering af barnets pleje-/behandlingsplan gennem deltagelse i tværfaglige konferencer og ugentlige planlægningsmøder - Deltage aktivt til gruppemøder og konferencer - Deltage i netværksmøder - I samarbejde med kontaktperson at udarbejde en miljøterapeutisk beskrivelse af barnets adfærds og funktionsniveau - Udøve daglig refleksion over praksis - Få indsigt i det tværfaglige samarbejde og få kendskab til de forskellige faggruppers ansvars- og funktionsområder - Få kendskab til medinddragelse af det sociale netværk - Deltage i mundtlig og skriftlig dokumentation af sygeplejen i EPJ - Deltage i fælles dialog om organisation og ledelse herunder kendskab til BUC s vision mission og strategi Udviklende aspekt: Der er i dagafsnittet mulighed for at forholde sig undrende til miljøterapien og af denne vej identificerer sygeplejefaglige udviklingsbehov med begrundet argumentation ud fra praktisk, udviklings- og forskningsbaseret viden. BUC har en målsætning om at være på forkant med udviklingen gennem deling og udbredelse af viden, forskningsresultater og best practice i hele organisationen. I afsnittet arbejder vi med udviklingen af den psykiatriske sygepleje indenfor den miljøterapeutiske ramme. I afsnittet arbejder vi udviklende med patientsikkerhed. Vi har fokus på implementering af kliniske retningslinjer i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Vi anvender E-dok. som et dagligt arbejdsredskab. Du får mulighed for at: - Identificere sygeplejefaglige udviklingsbehov - Gennem dialog med udviklingssygeplejerske at arbejde med planlagt studieaktiviteter om udviklingsprojekt - Deltage i igangværende implementering af udviklingstiltag - Medvirke til at afdække barriere af nye sygeplejefaglige tiltag Side 5 af 10

6 Typiske patientforløb/borgerforløb Børnene henvises til afsnit A af eksempelvis PPR, andre børneafdelinger, praktiserende læger eller speciallæger. Henvisningen er ofte lavet på baggrund af iagttagelser foretaget af bekymrede forældre eller institutionspersonale. Barnet visiteres til afsnit A, hvis der ikke er mistanke om, at barnets vanskeligheder skyldes en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Alle børn starter med en ambulant udredning af 4 ugers varighed i ambulatoriet. Her optages en grundig anamnese, en lægeundersøgelse af barnet og eventuelt gennemføres psykologiske undersøgelser. Hvis udredningen eller behandlingen ikke kan varetages/afsluttes i ambulatoriet, starter barnet i dagafsnittet i en observationsperiode. Efter denne periode kan barnet forlænges i en behandlingsperiode, hvis dette vurderes relevant. I den første uge kommer barnet i dagafsnittet om mandagen sammen med sine forældre til et 2-3 timers besøg. Her bliver barnet vist rundt og hilser på de voksne. Barnet og forældrene orienteres om forløbet i dagafsnittet. Tirsdag, onsdag og torsdag kommer barnet alene i dagafsnittet i stedet for at komme i sin almindelige institution. Barnet observeres her i miljøet både alene og i samspil med de andre 5 børn. De følgende to uger møder barnet ind nogle dage sammen med den ene af sine forældre og andre dage alene. Barnet observeres alene, i samspil med de andre børn og i samspil med forældrene. Der er i perioden planlagt aktiviteter, der sikre, at vi ser barnet i så mange forskellige sammenhænge som muligt. Ud fra dette udarbejder den kontaktansvarlige i dagafsnittet en beskrivelse af barnet. Den fjerde uge afholdes først en intern konference omkring barnet, hvor barnet diagnosticeres og det besluttes, hvilke anbefalinger der skal videregives. Herefter afholdes en afsluttende samtale mellem forældrene og barnets kontaktpersoner, hvor forældrene orienteres omkring beslutningerne på den interne konference. Herefter afholdes en ekstern konference, hvor hele det professionelle netværk omkring barnet, forældrene og barnets kontaktpersoner fra afsnittet orienterer omkring undersøgelsen af barnet. Til sidst inviteres barnet med sine forældre ind, hvor barnet får en tilbagemelding på det, der er sket. I den fjerde uge er der ligeledes opstart af de nye børn der skal starte forløb i dagafsnittet. De forløb, der afsluttes efter endt udredning, kan udbygges med en vejledningssamtale til forældrene eller institutionspersonalet, hvis dette vurderes relevant. Der tilbydes også forældrevejledningskurser i forhold til udvalgte diagnosegrupper. Hvis barnet fortsætter i et behandlingsforløb, kan dette enten ligge i forlængelse af udredningen eller komme efter en periode, hvor barnet har været tilbage i sin egen institution. Behandlingsperioden tilrettelægges ud fra det enkelte barns vanskeligheder og sker i et tæt samarbejde med barnets forældre og evt. andre professionelle omkring barnet, f.eks. familiebehandlere, lærere og institutionspersonale. Der afholdes et planlægningsmøde før opstart. Der arbejdes problemløsende, idet der sammen med familien problemformuleres, prioriteres og arbejdes handlingsorienteret og afprøvende ud fra et ressource- og udviklingsorienteret syn på barnet. Behandlingen tager primært udgangspunkt i Marte Meo metoden med delelementer fra den kognitive adfærdsterapi. Der afholdes løbende samtaler med barnet og forældrene. Efter endt behandlingsforløb afsluttes sagen med et netværksmøde, hvor der sker en overlevering til de professionelle overtagere. Side 6 af 10

7 Sygeplejemetoder Observationsmetoderne i dagafsnittet består af klinisk observation i ustrukturerede og strukturerede sammenhænge af barnets alene eller i samspil med andre. Der benyttes desuden videooptagelser af barnet i leg med sin kontaktperson eller i samspil med sine forældre. Observationerne systematiseres ud fra VIPS-modellen under relevante søgeord i forhold til både fysiske og psykiske data. Dette dokumenteres i EPJ. Observation af og vejledning i samspil tager primært udgangspunkt i Marte Meo metoden, denne danner desuden ramme om dokumentationen af samspillet i EPJ. Der anvendes desuden udvalgte delelementer fra den kognitive adfærdsterapi, hvor dette er relevant. Der anvendes i miljøterapien metoder der er relevante inden for diagnoser som f.eks. ADHD og tilknytningsforstyrrelser. Der afholdes ugentlige møder for miljøpersonalet i afdelingen, hvor hvert enkelt barn gennemgås. Her reflekteres der over fælles observationer og behandlingen justeres. I udredningsforløb planlægges det, hvilke aktiviteter der er væsentlige for barnet i den kommende uge. I behandlingsforløb opstilles der sygeplejeproblemer, handlinger og mål med udgangspunkt i det enkelte barns behandlingsplan og aftaler med forældrene. Den grundlæggende metode er derfor også sygeplejeprocessen. Der arbejdes ud fra kliniske retningslinjer og gældende sundhedsaftaler. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Ca. en gang om måneden afholdes personalemøde for dagafsnittes personale. I disse personalemøder kan der indgå faglige drøftelser, og der er mulighed for at præsenterer og drøfte nye sygeplejetiltag. Ca. en gang om måneden afholdes fælles personalemøde for hele afsnit A. Udvalgte forældre tilbydes deltagelse i et forskningsprojektet: ADHD-forældretræning. Ca. to gange om måneden er der fællesundervisning for hele afsnit A i fagligt relevante emner. Der afholdes et par gange om året temadage med fagligt relevante emner. Side 7 af 10

8 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I den kliniske undervisning er det den studerende, der sammen med den kliniske vejleder har ansvaret for at strukturere og koordinere uddannelsesforløbet, så målene kan opfyldes. Der afholdes planlægningssamtale indenfor den første uge, hvor der tages udgangspunkt i gensidige forventninger. Den studerende har til samtalen udarbejdet en skitse til en individuel klinisk studieplan, og denne færdiggøres i løbet af uge 2. En gang ugentligt er der afsat en time, hvor den studerende og den kliniske vejleder mødes til vejledning, Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler bygger på følgende grundlag: Målet er at få den studerende til at redegøre for og reflektere over egne handleforslag. Den studerende afleverer skriftligt oplæg/noter til vejledning 1-2 hverdage før den aftalte vejledning. Afleveringen kan efter aftale finde sted i Praktikportalen. I oplægget skal indgå tanker om, hvilke teorier det er relevant at inddrage. Omdrejningspunktet skal være en patient case/ problematik eller et dilemma, den studerende oplever i afsnittet. Ved ugevejledning vil der være evaluering og planlægning samt ajourføring af den individuelle kliniske studieplan. Ligeledes er der mulighed for undervisning og opgavegennemgang med den studerende. Den kliniske vejleder har ansvaret for, at dette bliver sat i kalenderen og prioriteret. Ved den ugentlige vejledning vil kliniske vejleder sammen med den studerende følge op på den individuelle kliniske studieplan. Alle medarbejdere i afsnittet fungerer som ad hoc vejledere, og dagligdagen er præget af mange drøftelser og refleksioner, som den studerende kan indgå i. Vi har god erfaring med før-, under- og eftervejledning i forhold til praksissituationer og har mange muligheder dagligt for, at dette kan praktiseres. Den uddannelsesansvarlige vil introducere de studerende til organisationen samt deltage i samtale mellem praktisksted og studerende ved behov. Den studerende vil i den kliniske undervisning møde mandag til fredag i dagvagter. Den studerende har ret til en ugentlig studiedag, der tilrettelægges individuelt under hensyntagen til læringsmulighederne. Den studerende får mulighed for at indgå i det daglige arbejde med børnene i dagligdagen og for at deltage i diverse møder og konferencer. Der er rig mulighed for at tage udgangspunkt i konkrete dagligdags situationer, som kan danne baggrund for de skriftlige opgaver, der skal udarbejdes i praktikforløbet. Der er desuden mulighed for at forholde sig observerende og analyserende i forhold til tværfaglige eksterne eller interne konferencer f.eks. med fokus på overgange imellem sektorer. Der kan være mulighed for studiebesøg f.eks. i spædbarnsafsnittet, ambulatoriet eller i ADHDforskningsprojektet. Simplificeret eksempel på et praktikforløb: Uge 1: Introduktion til klinikken. Side 8 af 10

9 Velkomst og introduktion til afdelingen (den kliniske vejleder) Planlægningssamtale med udgangspunkt i den studerendes kliniske uddannelsesplan. Uge 2: Tæt vejledning i den kliniske praksis Introduktion til organisationen (den uddannelsesansvarlige sygeplejerske) Den individuelle kliniske studieplan færdiggøres Uge 3-4: Tæt vejledning i den kliniske praksis Seminar Uge 5-6: Tæt vejledning i den kliniske praksis Udviklingsbaseret temaforløb Uge 7-8: Øget klinisk selvstændighed Uge 9-10: Øget klinisk selvstændighed Intern klinisk prøve Evalueringssamtale med mulighed for gensidig feedback (uge 10) Du får mulighed for: - Før-, under- og efter- vejledning i det daglige arbejde med børnene og deres forældre - At følges med klinisk vejleder eller ad hoc vejleder og løbende få feedback - Tilbagemelding og støtte i forhold til de for modulet fastlagte og planlagte studieaktiviteter - Vejledning/sparring med relevante fagpersoner i forhold til det udviklingsbaserede temaforløb - Efter den studerendes fremlægning gives ligeledes tilbagemelding af relevante fagpersoner Forventninger til den studerende At den studerende møder op i afsnittet som aftalt. At den studerende er medansvarlig for planlægningen af praktikken, ud fra kendskab til egen læringsstil og tidligere erfaringer samt gennem brug af den individuelle kliniske studieplan. At den studerende møder velforberedt til vejledning. At den studerende er medansvarlig for vejledningsseancerne. At den studerende er opsøgende overfor læringssituationer og vejledning i dagligdagen. At den studerende i forløbet er ansvarlig for at arbejde ud fra egne- og fælles faglige refleksioner og evalueringer bl.a. gennem brug af Praktikportalen, og herigennem tager medansvar for faglig udvikling med stigende selvstændig igennem den kliniske undervisning. At den studerende undres over praksis med respekt for mono- og tværfagligheden. At den studerende gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje samt deltager i seminarer. At den studerende møder børn og familier med en ydmyghed og med en respekt for forskellige normer og livsvilkår. Side 9 af 10

10 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er Pernille Dahl. Pernille har været ansat i afsnittet siden januar Hun har haft vejlederfunktion for social- og sundhedsassistentelever i 5 år og har deltaget i introduktion og vejledning af nyt personale. Pernille er uddannet klinisk vejleder i Mail adresse: perndahl@rm.dk Afsnittes adresse er: Afsnit A, Harald Selmersvej 66, 8240 Risskov, tlf Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår et selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Praktikportalen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center følges de fra sygeplejeskolen gældende retningslinjer for studieaktivitet, bedømmelser af planlagte- og fastlagte studieaktiviteter og intern prøve samt ovenfor beskrevne forventninger til den studerende. Den kliniske vejleder afgør, om den studerende har været studieaktiv. Der henvises til gældende retningslinjer fra sygeplejerskeuddannelsen i VIA, RM. Udarbejdet af: BUC Risskov. Afsnit A. Afdelingssygeplejerske: Anne Dalsbirk. den 10/ Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus oktober 2015 Side 10 af 10