Perspektiver på læring i praksis. STU-seminar, 9/ Ved Thomas Szulevicz Aalborg Universitet

Transkript

1 Perspektiver på læring i praksis STU-seminar, 9/ Ved Thomas Szulevicz thoszu@hum.aau.dk Aalborg Universitet

2 Feltarbejde på Havredal Praktiske Landbrugsskole som er en mesterlæreinspireret uddannelse til unge elever med indlæringsvanskeligheder. HPL som en erhvervsuddannelse HPL har succes med at uddanne en målgruppe af elever, der ellers har det vanskeligt i resten af det etablerede uddannelsessystem. Projektets overordnede fokus er på læring i praksis og forståelsen af indlæringsvanskeligheder.

3 Betydelige både faglige og sociale nederlag i grundskolen I folkeskolen, der lærte jeg at blive sur. Jeg brød mig overhovedet ikke om folkeskolen, fordi jeg ikke kunne følge med. Bøgerne var for svære, og sådan noget som matematik og dansk, det kunne jeg overhovedet ikke følge med til. I frikvartererne, der sad jeg bare og kiggede

4 Samme type uddannelseshistorie På mange måder en gråzonemålgruppe: sent udviklede, unge med særlige behov, psykisk udviklingshæmmede, elever med specifikke eller generelle indlæringsvanskeligheder osv. 3 overordnede elevgrupperinger på HPL: Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever med andre typer af vanskeligheder (omsorgssvigt, ADHD m.fl.)

5 Læring Vores uddannelsessystem bygger på, at viden og læring primært finder sted i hovedet. Herudover har teoretisk viden forrang på bekostning af praktisk. Vi fik bare smidt en 5-6 bøger i hovedet, og så var det i gang med at regne.

6 Hvad vil læring i praksis sige? Er der noget nyt i at unge med boglige vanskeligheder lærer bedst i praksis? Læring i praksis drejer sig også om: udvikling af en identitet at blive en del af et fagligt fællesskab at blive tildelt et ansvar at opnå anerkendelse for sin indsats at få en oplevelse af at mestre en opgave

7 Læring i praksis og identitet Jeg er bare sådan en, der har indlæringsvanskeligheder. Som elev på HPL kan man godt føle sig lidt som en landmand.

8 Elevernes tilbydes en landbrugsfaglig identitet John Deere/Deutz eller køer/grise Får mulighed for at blive en del af en (landbo)kultur Jeg går ikke så meget op i, om jeg har 47 timer på en uge eller 22 timer, bare det bliver gjort. Alt har en løsning, jeg går ikke så meget op i det med timerne. Når jeg er i gang med at arbejde, vil jeg være færdig. Jeg kan satme ikke have folk, der siger, at nu er vi færdige for i dag, og så stopper de bare der. Det er dejligt at være i praktik. Men det er træls, at jeg først skal møde kl om morgenen, fordi det er jo midt formiddag.

9 Anerkendelse og mestring Anerkendelse (mestring, uddannelse og arbejde) Betydningen af at varetage et arbejde Ude ved min praktikvært har jeg fået et langt papir, hvor der står, at jeg ikke behøver at få et fleksjob, men det vil Bent gerne. Men min praktikvært siger, at jeg er ligeså god som en almindelig landmand. Det er faktisk godt, fordi så stoler jeg lidt mere på mig selv, siden han har fortalt mig det. Jeg er ikke bange for at begynde i praktik, fordi jeg ved at jeg er god til at passe grise.

10 Læring og ansvar Ikke ansvar-for-egen-læring, men derimod ansvar for noget. I uddelingen af ansvar ligger en stor grad af anerkendelse. Jeg står for malkningen her i weekenden. Jeg har været med til at starte den nye grisegård op.

11 Hvordan dokumenteres læring i praksis? Læring er ikke bare tilegnelse af konkrete færdigheder. Progression: A: Eleven har prøvet at udføre det pågældende arbejde sammen med en lærer B: Eleven har selv udført det pågældende arbejde efter en grundig instruktion C: Eleven har rutine og kan tildeles ansvar for det pågældende arbejdes udførelse med et minimum af tilsyn D: Eleven kan egenhændigt påbegynde og fuldføre arbejdsopgaven.

12 Progression i malkegraven Trin Progression Eksempel på aktiviteter Trin 1 Trin 2 Udførelse af centrale aktiviteter sammen med andre Udvidelse af opgaverepertoire Malke, hente køer, skrabe spalter ned Check af brunst Trin 3 Tildeling af mere ansvar Være med på weekendholdet Trin 4 Trin 5 Trin 6 Større grad af selvstændighed Større grad af inddragelse i beslutningsprocesser Selvstændigt ansvar, samt tildeling af ansvar ift andre elever. Selvstændig opstart af malkeanlægget uden lærer Indflydelse på hvad der skal investeres i. Ansvarlig på weekendholdet

13 Tydeligt læringsrum

14 Tydeligt læringsrum II Rutiner og vaner På forhånd definerede aktiviteter Ikke alt er til forhandling Læringsrummets arkitektur udstikker bestemte rammer for læring.

15 Vi skulle læse i bøgerne, og så skulle vi skrive det ned, og så skulle vi ud på en ejendom og måle af, og se hvor stort det var? Ejendommen, bygningen og sådan noget der. Det kunne jeg slet ikke falde med ind i. Jeg kan bedst lide at lære tingene på én bestemt måde.

16 Forståelsen af indlæringsvanskeligheder Elevernes indlæringsvanskeligheder tager sig forskelligt ud, alt efter hvilken sammenhæng de indgår i. Elevmålgruppen og tungere teoretisk undervisning

17 Udfordringer for et godt praksislæringsmiljø med udgangspunkt i HPL Værdier kan komme under pres i takt med udvidelse/ændringer nærheden trues, risiko for skred i ansvarsfølelsen Indførsel af flere regler Risiko for større grad og skole- og institutionslogik Vi kan altid bare lave et kursus. Landbruget skal fortsat være udgangspunktet for arbejdet med de unge: Nøglen til de her unge er altså landbruget Jeg er kommet til Havredal for at være landmand, ikke husmor. Det kan være en udfordring at skabe balance imellem botræningen og den erhvervsfaglige indsats omkring eleverne. Kan være hårdt, hvis en elev ikke kan falde ind i det faglige miljø.

18 Hvad gør HPL til en god uddannelse? Landbrug som udgangspunkt for uddannelsen Eleverne bliver en del af et fagligt og kulturelt fællesskab identitet Udgangspunkt i elevernes ressourcer Lærerne fungerer som tydelige rollemodeller Elev-elev læring/sidemandsoplæring Eleverne indgår i tydelige læringsrum Der kan tages individuelle hensyn Stort arbejde med at finde det rigtige match mellem elev og praktiksted/arbejdsplads HPL arbejder helhedsorienteret