DET FYSISK AKTIVE PLEJEHJEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET FYSISK AKTIVE PLEJEHJEM"

Transkript

1 Forstærket træningsindsats på Akaciegården DET FYSISK AKTIVE PLEJEHJEM Projektrapporten er udarbejdet af Jasper Juhl Holm Juniorprojektleder, Cand. scient. adm. Martin Sandberg Buch fra Dansk Sundhedsinstitut har ydet faglig bistand (kommentering og gennemskrivning) i forbindelse med udarbejdelsen af projektrapporten.

2 INDHOLD Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Foranalyse...4 Beskrivelse af Akaciegården...4 Involverede personalegrupper...4 Fysiske rammer og træningsudstyr...4 Implementeringsovervejelser...4 Tidsplan...5 Fremgangsmåde og dokumentation...5 Personaletræning...5 Resultater...6 Konklusion...6 Bilag 1: Træningsstatistik...7 Kontakt til Akaciegården Neel Sass Petersen tlf.nr

3 Indledning Dette projekt har haft som formål at optimere brugen af de individuelle træningsfaciliteter og tilbudet om individuel træning på Akaciegårdens plejehjem på Frederiksberg. Med udgangspunkt i principperne fra konceptet Motion på recept er det med en mindre økonomisk investering og et uændret personaleforbrug lykkedes at tredoble antallet beboere, der regelmæssigt benytter plejehjemmets tilbud om individuel træning. Ydermere er plejepersonalet inddraget i den daglige træning, ligesom en stigende del af de ansatte er begyndt at benytte tilbuddet om, at de kan anvende plejehjemmets træningsfaciliteter. Udover de konkrete resultater indeholder projektet en række enkle men væsentlige erfaringer og forhold, der har fremmet udførelsen af projektet. Disse erfaringer kan med fordel bruges som inspiration på andre plejehjem eller af fysio- og ergoterapeuter, der ønsker at sætte fokus på beboernes og personalets fysiske aktivitet i det daglige. Det drejer sig om: Projektet har haft til hensigt at øge både beboernes og personalets fysiske aktivitet, og har derved skabt en fælles oplevelse og et fælles engagement overfor træningen og de effekter, der opnås herved. Projektet har taget udgangspunkt i de positive erfaringer med intensiv træning, som tidligere er afprøvet via Motion på recept. Projektet har udnyttet muligheden for at lade opgaverne glide på tværs af de involverede faggrupper, hvilket har frigjort personalemæssige ressourcer og skabt engagement til gennemførelsen af projektet. Projektet har systematisk dokumenteret fremmødet og effekten af træningen på en enkel og overskuelig måde, således at personale og beboere har kunnet følge med i fremskridtene og derved kunnet opretholde motivationen for træningen. Fysioterapeuterne og plejepersonalet er kommet tættere på hinanden og har fået forståelse for hinandens arbejde via den fælles træning og via plejepersonalets involvering i beboernes træning. Baggrund Baggrunden for projektet var, at det eksisterende tilbud om individuel træning af beboerne blev udnyttet i meget lille grad. Der manglede endvidere et systematisk overblik over fremmødet og effekten af de enkelte beboeres træning, og træningsfaciliteterne var generelt uegnede til at levere individuel træning. På den baggrund var der blandt fysioterapeuterne et ønske om at forbedre træningstilbuddet for beboerne på plejehjemmet og at synliggøre resultaterne af indsatsen. Omstruktureringen af træningsindsatsen var motiveret af, at der er solid evidens for at fysisk aktive ældre har mindre plejetyngde, samtidig med at et fysisk aktivt plejepersonale bedre kan håndtere tunge plejeopgaver. Da det ikke var muligt at tilføre væsentlige ressourcer til området, var projektets væsentligste udfordring, hvordan træningstilbuddet kunne omorganiseres, så der kunne leveres en øget træningsmængde med uændrede personaleressourcer. Formål Formålet med projektet var først og fremmest at optimere træningsindsatsen for plejehjemmets beboere, således at antallet af individuelle brugere og den enkeltes fremmødefrekvens øgedes. Men for at sikre plejepersonalets opbakning til projektet og for at øge hele plejehjemmets fysiske aktivitet blev det besluttet også at tilbyde gratis individuel træning til de ansatte på plejehjemmet1. Projektets sekundære formål var at forbedre dokumentationen og opfølgningen af træningen ved at udvikle en praktisk anvendelig dokumentationsform for den individuelle træning. Jeg vil gerne takke alle, der deltog og forsat deltager i at give beboerne på Akaciegården muligheden for at holde sig fysisk aktive og selvhjulpne gennem et effektivt træningstilbud. 1 Ved projektets opstart bestod tilbuddet i en ugentlig træningstime, hvor halvdelen foregik i arbejdstiden mod en egen betaling på 50 kr. månedligt. Siden er der ændret på personaletræningen, således at medarbejderne kan komme, når det passer dem. Der er tilbud om råd og vejledning fra fysioterapeuterne. 3

4 Foranalyse Der fandtes ved projektstart ikke noget overblik over, hvor mange beboere der fi k tilbud om individuel træning, hvor mange der benyttede tilbuddet, eller hvor ofte de enkelte beboere mødte frem. Derfor gennemførtes ved projektets opstart en manuel optælling af de samlede træningstilbud. Denne viste, at kun 12 ud af plejehjemmet 100 beboere benyttede det individuelle træningstilbud, og den gennemsnitlige fremmødefrekvens blev kun vurderet til at være på 2-3 brugere pr. dag. Udover tilbuddet om individuel træning udbydes også et tilbud om holdtræning fem gange ugentligt. Dette tilbud er populært blandt beboerne, og der var forud for projektet et gennemsnitligt fremmøde på beboere. Træningen, der foregår som stolegymnastik, har de fordele, at den udnytter fysioterapeuternes personalemæssige ressourcer effektiv, og den er sikker for beboerne, samtidig med at den udgør et socialt rum for deltagerne. Holdtræningens form har til gengæld den ulempe, at det er vanskeligt at træne intensivt eller måle en individuel træningseffekt. Tilbuddet om holdtræning blev bibeholdt uændret under projektet, og fremmødet blev løbende dokumenteret. Beskrivelse af Akaciegården Plejehjemmet Akaciegården er en selvejende institution der har en driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune. Akaciegården har 100 plejehjemsbeboere med en gennemsnitsalder på 87 år. Huset indeholder, udover de 5 plejeafdelinger hver med 20 beboere, en aktivitetsafdeling, fysioterapi, vaskeri/rengøring, teknik, og køkken. Normeringen i fysioterapien er på to fysioterapeuter (64 mandetimer/ugl.) til 100 beboere. De to stillinger dækker også al hjælpemiddeladministration. Der er ingen ergoterapeuter tilknyttet huset, og plejehjemmet indeholder ingen dagcenter faciliteter eller andre eksterne aktiviteter. Involverede personalegrupper Fysioterapeuterne var initiativtagere til projektet, men under udførelsen involverede det alle ansatte på plejehjemmet, hvilket vil sige: fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og hjælpere og ufaglært personale. Forud for selve projektet var plejehjemmets ledelse og afdelingssygeplejerskerne involveret i formuleringen og arbejdet med at informere om projektet, og det var aftalt, at plejeafdelingens personale var ansvarligt for at følge op på træningen i daglige situationer og hjælpe beboerne med at passe aftalerne i fysioterapien. Fysiske rammer og træningsudstyr Akaciegården havde før projektstart en rummelig fysioterapi med en ældre gangbarre, et gammelt trækapparat, en nyere kondicykel samt diverse bolde, håndvægte, stokke, musikanlæg osv. For at kunne gennemføre ønsket om at levere mere individuel og intensiv styrketræning var der ved projektstart behov for at indkøbe nyt træningsudstyr. På grund af et lille budget til nyindkøb blev det valgt kun at købe en professionel benpres maskine, mens de øvrige maskiner blev indkøbt som saml-selv sæt via Internettet. Det betød, at de var i en kvalitet, der er henvendt til privat brug, men det blev vurderet, at maskinerne godt kunne holde til den belastning, som plejehjemsbeboerne udsætter udstyret for. Projektet er samlet realiseret indenfor en økonomisk ramme til nyindkøb på kr. Implementeringsovervejelser: Ved gennemførelse af forandringsprojekter er det vigtigt at have ledelsesmæssig opbakning til at ændre de eksisterende rutiner. Derfor blev projektet til i dialog med ledelsen på de enkelte afdelinger, der forpligtede sig til løbende at støtte op om de organisatoriske og opgavemæssige ændringer som projektet indebar. Da det i stor udstrækning var plejepersonalet, der skulle indpasse de nye opgaver og det øgede fokus på træning i deres daglige opgaver, var det vigtigt også at involvere dem i projektet. Derfor blev plejepersonalet involveret i den daglige træning af beboerne dels via løbende information om beboernes fremskridt og instruktion i hvorledes nye rutiner i plejen kunne understøtte træningen2. Herudover blev der indført 2 Konkret blev dele af plejepersonalet engageret i at funktionstræne beboerne, ligesom det viste sig, at f.eks. supplerende kontrakturprofylakse efter instruktion kan udføres tilfredsstillende af dele af plejepersonalet. 4

5 personaletræning, som foregik efter de samme principper som den individuelle træning af beboerne. For at få tid til den individuelle styrketræning af beboerne og træningen af personalet var det nødvendigt at reorganisere fysioterapeuternes arbejdsopgaver. De personalemæssige ressourcer blev for det første fundet ved, at plejepersonalet indarbejdede en række af fysioterapeuternes sengetræning i deres daglige rutiner på afdelingerne. For det andet blev der installeret varmepakninger på de enkelte plejeafdelinger, således at plejepersonalet selv kunne administrere dem til beboerne hvilket i øvrigt havde den fordel, at beboerne nu også kunne benytte tilbuddet i weekenden. Tidsplan Ideen til projektet opstod i november 2003, i december blev der skabt overblik over alle beboernes kontakt med fysioterapien. Projektet startede i januar 2004, dataregistreringen blev igangsat i marts samme år, mens omorganiseringen af opgaverne og indkøbet af træningsudstyr skete gradvist i løbet af Personaletræningen blev indført januar 2005, og der suppleres med brugerbetalt udstyr i løbet af foråret Projektet overgik til almindelig drift i løbet af sommeren 2005, og det kører fortsat pr. 1. april Fremgangsmåde og dokumentation Beboernes træningsintensitet blev fastlagt med simple test af styrke (RMmax) og kondition (beregning af kondital) inden opstart for at sikre relevant træningsintensitet. Testene blev ofte modifi ceret af sikkerhedshensyn, og de fungerede mere som et personligt målsætningsredskab end egentligt validt datagrundlag. Selve træningen bestod af struktureret og intensiv træning med udgangspunkt i principperne for Motion på recept, da erfaringerne herfra har vist, at det er muligt at benytte denne træningsform på befolkningsgrupper, der tidligere har været anset for at være for skrøbelige til en sådan form for træning3. Træningen blev dokumenteret på individuelle træningsark, hvor antal kg/gentagelser eller km/tid på kondicykel, antal længder i gangbarre m.m. løbende blev registreret for at tydeliggøre fremskridtende overfor beboere og personale. Erfaringerne viser, at disse registreringer har en tendens til ikke at blive udført ved travlhed, ligesom mere funktionelle eller komplekse øvelser ikke altid kan registreres. Systemet kan give stikprøvekontrol af relativ fremgang, men er ikke fyldigt nok til at fungere som et objektivt kvalitetsmål. I tilsvarende projekter vurderes det at være en fordel, hvis træningen suppleres med en eller fl ere validerede kvalitetstest, f.eks. ved at der afsættes ressourcer til at teste alle beboere f.eks. hver tredje måned, hvormed forskelle i trænende og ikke trænendes funktionsniveau kan uddrages statistisk. Fremmødet blev dokumenteret i et regneark for at dokumentere fremgangen i det samlede antal træningssessioner og antal deltagere. Det kvantitative overblik har yderligere den fordel, at det på overskuelig vis dokumenterer træningstilbuddet for de pårørende og ligeledes i forhold til opfyldelse af kontraktmål og kvalitetsstandarder. Det kvantitative overblik i Excel fungerer godt og kan udfyldes hurtigt. Personaletræning Personaletræningen blev udført efter samme træningsprincipper i samme faciliteter dog med fælles opvarmning og musikledsagelse. Personaletræningen blev initieret ud fra to motiver: Dels at fremme personalets forståelse for træningseffekt på beboerne og dels at fremme personalets sundhed. Ved at træne personalet i de samme maskiner og efter samme principper forventede vi at øge opmærksomheden på at få så mange beboere til træning som muligt. De mest aktive deltagere har siden virket som en slags ambassadører for træningsindsatsen i fysioterapien. En positiv sideeffekt er personalets forbedrede kontakt til fysioterapeuterne både mht. til det daglige samarbejde, men også at personalets sundhedsproblemer f.eks. rygsmerter derved bliver håndteret hurtigere. Dette har forbedret fastholdelsen på arbejdspladsen i fl ere tilfælde ved sygdom i bevægeapparatet. Der er ikke lavet noget systematisk undersøgelse af personaletræningens effekt på beboernes træning, men det øgede antal unikke brugere i 2005 synes at bekræfte forventningen om, at kulturen mht. træning er ændret til det positive. 3 I henhold til: og_behandling.aspx?lang=da (Særligt afsnit IIc og IId, samt relevante kapitler i del III). 5

6 Resultater Projektets gode resultater skyldes bl.a., at det er lykkedes at samle beboerne i fysioterapien, så fl ere kan trænes på samme tid. Det forudsatte tilstrækkeligt træningsudstyr, og det kræver desuden en løbende god koordination med afdelingerne, at brugerne kommer relativt til tiden i fysioterapien. Erfaringerne viser også, at en vis overbooking med fordel kan benyttes, da ikke alle beboere møder op som følge af glemsomhed, sygdom eller andre aftaler. Siden projektstart er antallet af individuelle træningspas steget med 250 %, og antal unikke brugere lidt over 200 % med de samme personaleressourcer4. Samtidigt scorede fysioterapiens træningstilbud højest blandt alle kommunens plejehjem i Frederiksberg Kommunes brugerundersøgelse for Det viser tydeligt, at man kan få mere træning med de samme ressourcer ved at omorganisere uden at miste kvalitet, samtidigt med at både brugertilfredsheden stiger, og ydelsen synliggøres. Der er p.t. ikke foretaget et samlet kvalitativt overblik over træningsfremgangen, men udelukkende kvantitativt. Der kan på baggrund af den kendte evidensbaserede forskning antages en effekt på metabolisk og cardiovaskulær fi tness ligesom øgning i muskelstyrke og funktionsforbedring. Tilbagemeldinger fra beboere, personale og pårørende bekræfter den forventning, hvilket de følgende to eksempler illustrerer: Eksempel 1: En 79-årig dement mand overtales ved indfl ytningen til plejehjemmet til at begynde træning i fysioterapien. Manden har haft siddende arbejde hele livet og kan ved træningens start ikke rejse sig eller sætte sig selv, og han bliver træt og usikker på benene efter korte gåture med rollator. Beboeren står normalt tidligt op og kommer 4-5 gange ugentligt om morgenen inden fællesgymnastik for at træne på kondicykel. Da han starter, kan han køre 250 meter med stort besvær, efter fi re måneder kan han køre 5 kilometer, og han kan i fl ere perioder overtales til også at træne intensiv styrketræning i maskiner (benpres og brystpres). Under forløbet blev beboeren ofte mindet om, hvor langt han var nået, blandt andet ved at personalet viste ham hans personlige træningsskema, som var en kilde til stolthed, hver gang han slog sin egen rekord. Han og andre beboere talte ofte om, hvor langt de kørte, eller hvor mange kilo de kunne tage i benpres. Beboeren trænede regelmæssigt indtil seks uger før sin død, og træningen havde den effekt, at han kunne komme omkring med rollator uden hjælp, ligesom han kun skulle assisteres, når han skulle op fra dybe stole. Eksempel 2: En 82-årig hjertesyg kvinde med cancer i maven visiteres til plejehjemmet. Hun er rimeligt mentalt klar, men er angst for at være alene og går så usikkert med rollator, at hun skal ledsages. Hun er meget social, så betydningen af at kunne komme omkring selv er af stor betydning. Hun føler sig tryg ved træningstilbuddet og går i gang med træning kort tid efter sin indfl ytning. Hendes træning bestod af intensiv styrketræning i maskiner for ben og arme, og gang- og balancetræning i gangbarre. Efterhånden som hun får mere styrke og udholdenhed trænes mere funktionelle øvelser bl.a. at rejse og sætte sig sikkert og rollatorkørsel. Hun træner regelmæssigt tre-fi re gange ugentligt indtil to uger før sin død. Kvindens pårørende takker efterfølgende personalet for den træning, hun har fået, og de beretter, at det har betydet for deres mor, at hun kunne holde sig så frisk til det sidste, hvilket blandt andet betød, at hun kunne besøge familien. Konklusion Behovet for at få mere for de samme penge er relevant for alle kommuner, og projektet på Akaciegården er et eksempel på, at det eksisterende træningstilbud kan forbedres og udvides væsentligt ved at rette fokus mod hensigtsmæssigheden af de etablerede rutiner. Uddybning af tabel: Individuelt træningspas: Består af en individuel træningsseance med en beboer, med tilstedeværelse af en fysioterapeut. Træningen kan være assisteret i varierende grad (fra f.eks. hjælp til indstilling af vægt/bevægeudslag, over tælling og/eller motiverende bemærkninger, til fysisk forfl ytning ind/ud af maskiner) eller blot monitoreret (f.eks. ved notering af træningsfremgang). Træningsformen kan være styrketræning i maskiner, gangtræning i gangbarre eller på trapper, konditionstræning på cykel/trappemaskine, balancetræning, og andre typer øvelser med/ uden redskaber eller manuel modstand o.l. 4 Se bilag 1 for statistisk overblik over udviklingen i beboernes træning. 5 Jf. 6

7 Bilag 1: Træningsstatistik Marts Samlet stigning i % fra projektstart til 2005 Månedlige gennemsnitlige antal træningspas på hele dage Månedlige gennemsnitlige antal træningspas på halve dage Totalt antal månedlige træningspas Gennemsnitlige antal hele træningsdage Gennemsnitlige antal halve træningsdage Månedligt gennemsnit pr. dag på hele dage Månedligt gennemsnit pr. dag på halve dage Gennemsnitligt antal unikke brugere pr. mdr ,9 231, , , , ,2 4, ,4 9,3 13,9 0,2 2,5 3, ,6 214,3 Kommentar til tabellen: Statistisk usikkerhed de to første måneder (med væsentligt lavere tal) gør at tallene først sammenlignes med marts måned som udgangspunkt. Kommentar fra Martin: Marts måned 2004 er sat som projektstart og sammenlignes i tabellen med det gennemsnitlige fremmøde i (Havde sammenligningen været mellem marts 2004 og november 2004, havde stigningen med stor sandsynlighed været større. Hvis I har mulighed for at dykke ned i de enkelte måneder kan i evt. rette det, men det ændrer ikke afgørende på konklusionerne) Træningsmængden: Defi neres som det samlede antal individuelle træningspas. Hele dage: arbejdsdag hvor fysioterapien har åbent for individuel træning både morgen, formiddag og evt. eftermiddag. Halve dage: arbejdsdage hvor fysioterapien har begrænset åbent for individuel træning, f.eks. på grund af ugentlig konference på afdelingen om formiddagen, arrangementer, kursus o.l. Formiddagen (kl ) er det tidspunkt hvor fl est beboere er friske nok til at deltage, og derfor det tidsrum hvor mest træning kan gennemføres. Halve dage er typisk lukket om formiddagen. Dage hvor fysioterapien er helt lukket tæller ikke med, ligesom weekender, feriedage, m.m. heller ikke tælles med. 7

8

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2015/2016 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

18-06-2012 STYRKETRÆNING TIL BØRN OG UNGE MED CEREBRAL PARESE

18-06-2012 STYRKETRÆNING TIL BØRN OG UNGE MED CEREBRAL PARESE STYRKETRÆNING TIL BØRN OG UNGE MED CEREBRAL PARESE Primære mål At implementere styrketræning som en del af det samlede tilbud til børn og unge med CP i IKH. Sekundære mål At dokumentere eventuelle ændringer

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese. Institut for kommunikation og Handicap (IKH)

Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese. Institut for kommunikation og Handicap (IKH) Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese Institut for kommunikation og Handicap (IKH) Projektet Projektet blev iværksat med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen Projektet blev udført fra forår

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Område Lovgrundlag Social afdelingen Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social Service 86 stk. 1:

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.

Læs mere

Fysisk træning for hjertepatienter

Fysisk træning for hjertepatienter Patientinformation Fysisk træning for hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Ambulatorium, Fysioterapien Hjerterehabiliteringsklinikken 1 2 rev. okt. 2010 Fysisk træning for hjertepatienter

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandard 2015 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende

Genoptræning og vedligeholdende Genoptræning og vedligeholdende træning 2015 Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning, uden forudgående sygehusindlæggelse, og vedligeholdende træning Lovgrundlag Lov om social service 86. Hvad er vedligeholdende

Læs mere

EFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE. DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed.

EFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE. DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed. EFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed. 2 Sådan skaber DigiRehab effekt DigiRehab er et brugervenligt trænings- og analyseværktøj,

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kvalitetsstandard Træning og socialt mødested for borgere med demens Godkendt af byrådet d. xx

Kvalitetsstandard Træning og socialt mødested for borgere med demens Godkendt af byrådet d. xx Kvalitetsstandard Træning og socialt mødested for borgere med demens Godkendt af byrådet d. xx 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre

Læs mere

Videnskabens anbefalinger til styrketræning

Videnskabens anbefalinger til styrketræning Videnskabens anbefalinger til styrketræning Af Fitnews.dk - tirsdag 26. november, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/videnskabens-anbefalinger-til-styrketraening/ I løbet af de sidste 20 år er antallet

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning 1 Kvalitetsstandard for genoptræning Område Lovgrundlag Ældre & Sundhed Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger

Læs mere

Vurdering af Easy Line

Vurdering af Easy Line KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Easy Line Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet Easy

Læs mere

Skejby - trivsel i verdensklasse

Skejby - trivsel i verdensklasse Gør tanke til handling VIA University College Skejby - trivsel i verdensklasse EFTERÅR 2014 VIA University College Efterår 2014 SKEJBY TRIVSEL I VERDENSKLASSE 4 SKEJBY TRIVSEL I VERDENSKLASSE 5 Ambitionerne

Læs mere

Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. 21. december

Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. 21. december Kvalitetsstandard Vedligeholdende 21. december 2010 1 1. Overordnede rammer Vedligeholdende 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2 1.2 Politiske målsætninger Formålet med et stilbud er at forbedre

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010

Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010 Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010 Der blev den 15. december 2010 udført tilsyn på Ishøj Kommunes plejehjem, Torsbo og Kærbo. Ifølge lovændring om regelforenkling i kommunerne, skal der

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE 2015 Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lovgrundlag Hvad er formålet med genoptræningen Hvem kan få træningstilbud Sundhedsloven 140 Formålet med

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Økonomiske konsekvenser vedr. ansøgning af pulje til løft af ældreområdet

Økonomiske konsekvenser vedr. ansøgning af pulje til løft af ældreområdet Notat Sekretariatet Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk Sagsansvarlig: Tlf. E-mail: Sagsnr. 450-2014-711 06-02-2014 Økonomiske er vedr. ansøgning af pulje til løft af ældreområdet

Læs mere

1. Overordnede rammer Vedligeholdende træning 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2

1. Overordnede rammer Vedligeholdende træning 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2 Kvalitetsstandard Vedligeholdende 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Vedligeholdende 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2 1.2 Politiske målsætninger Formålet med et stilbud er at forbedre

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder

Læs mere

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392 Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Uanmeldt tilsyn Træning og Aktivitet Gruppe 2. 16. april, 20. april og 13. maj 2015

Uanmeldt tilsyn Træning og Aktivitet Gruppe 2. 16. april, 20. april og 13. maj 2015 Uanmeldt tilsyn Træning og Aktivitet Gruppe 2 16. april, 20. april og 13. maj 2015 2 Indledning... 3 Tilsynets gennemførelse... 3 Resumé... 4 Afrapportering af fokusområder... 4 Genoptræning efter servicelovens

Læs mere

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017 Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser

Læs mere

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Indhold : 1. Kort om projektet. 2. Konklusion 3. Målopfyldelse, skematisk 4. Beskrivelse af forløbet 5. Evaluering af indsatsen på plejecentrene og i

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Business case Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Projekttitel Virtuel holdtræning Befolkningsudviklingen i Helsingør Kommune indeholder frem mod 2020 store forskydninger i alderssammensætningen.

Læs mere

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud. AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som

Læs mere

Skrald, andebrød og fejekost

Skrald, andebrød og fejekost inspirationshæfte Skrald, andebrød og fejekost Dagligdags gøremål er god træning Skrald, andebrød og fejekost Dagligdags gøremål er god træning Når du bliver ældre og begynder at føle, at du kan mindre

Læs mere

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016 Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser

Læs mere

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING Fysioterapeutens rolle i hverdagsrehabilitering:

Læs mere

Vedligeholdende træning

Vedligeholdende træning Vedligeholdende træning Kvalitetsstandard 2015 Hvad er formålet? Formålet med træningen er, at du har et selvstændigt og aktivt liv, så længe som muligt. Målet er, at du vedligeholder dine færdigheder

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik

Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik Den 12. september 2014 Notat: Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik 1. Indledning I forlængelse af Ældre- og Sundhedsudvalgets behandling

Læs mere

RAMMERNE FOR PROJEKTET...

RAMMERNE FOR PROJEKTET... Indholdsfortegnelse RAMMERNE FOR PROJEKTET... 2 KORT BESKRIVELSE AF FORLØBET... 2 PERSONER TILKNYTTET PROJEKTET... 2 FORMÅL MED AFPRØVNING AF RTL... 2 UDVÆLGELSE AF DELTAGERE DER MÅLES PÅ... 2 UDVALGTE

Læs mere

Får hjælp til selvhjælp. Bliver mindre afhængig af andres hjælp

Får hjælp til selvhjælp. Bliver mindre afhængig af andres hjælp Kvalitetsstandard Vedligeholdende 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Vedligeholdende 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2 1.2 Politiske målsætninger Formålet med et stilbud er at forbedre

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 1 Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Indledning

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Hvad er vigtigt for dig?

Hvad er vigtigt for dig? Hvad er vigtigt for dig? En kvalitativ undersøgelse af borgerinddragelse i Sundhed og Omsorg September 2017 1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse gennemført af Sundhed

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 i Morsø Kommune

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 i Morsø Kommune Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 i Morsø Kommune Baggrund Træningsområdet i Morsø kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt fra Sundhedscenter Limfjorden. Områdets

Læs mere

Årsrapport. Tilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune 2013. Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg

Årsrapport. Tilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune 2013. Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Årsrapport Tilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune 2013 Indledning Efter lov om Social Service 151, er Kommunalbestyrelsen forpligtet Tlf. til 62 23 30 00 at føre tilsyn med plejeboligenhederne i Svendborg

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning 2010

Kvalitetsstandard for genoptræning 2010 Kvalitetsstandard for genoptræning 2010 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 26.10 2010 Sagsid.: Elel Version nr.: [Version nr. 2] Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning,

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

Træning. Ydelsestype Træning (10) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2

Træning. Ydelsestype Træning (10) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2 Ydelsestype (10) Ydelsens Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE 2012 GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Hvad er formålet med genoptræningen Formålet med genoptræningen er, at borgeren

Læs mere

Logbog. Apopleksihold. Navn: 2750 Ballerup. Ballerup Fysioterapi. www.ballerupfys.dk. Banegårdspladsen 5

Logbog. Apopleksihold. Navn: 2750 Ballerup. Ballerup Fysioterapi. www.ballerupfys.dk. Banegårdspladsen 5 Logbog Apopleksihold Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ballerup Fysioterapi & TræningsCenter Banegårdspladsen

Læs mere

Basal neurologisk. 1. okt dec. 2016: Pris pr. pakke: kr. 1. jan dec. 2017: Pris pr. pakke: kr.

Basal neurologisk. 1. okt dec. 2016: Pris pr. pakke: kr. 1. jan dec. 2017: Pris pr. pakke: kr. Basal neurologisk Opstartssamtale Fysio og ergoterapeutisk undersøgelse evt. instruktion i øvelser ved fysio- el. ergoterapeut. Individuel træning Ergoterapeutisk intervention i eget hjem, fx ADL, kognitiv

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at Pkt.nr. 5 Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365 Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at 1. Opgavefordelingen i hjemmesygeplejen mellem sygeplejersker og

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 Kvalitetsstandard 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 1. Hvad er ydelsens Servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 Borgeren udfylder og underskriver et ansøgningsskema.

Læs mere

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning Træning og behandling hos private terapeuter Marts 2010 Kommunal genoptræning efter sygehusindlæggelse Langeland Kommunes fysio- og ergoterapeuter varetager

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU

FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU Nr. Tekst Anslået beløb (1000 kr) 2016 2017 2018 2019 1a* Robotstøvsuger -212-363 -363-363 1b* Rengøring hver 4. uge, borgere

Læs mere

Torsdag. Bryst & triceps. Bænkpres 5 sæt x 5 gentagelser. Olympisk squat 5 sæt x 5 gentagelser Incline dumbbell press 4 sæt x 8 gentagelser

Torsdag. Bryst & triceps. Bænkpres 5 sæt x 5 gentagelser. Olympisk squat 5 sæt x 5 gentagelser Incline dumbbell press 4 sæt x 8 gentagelser Introduktion Dette program er et 5 dages program, som er bygget op omkring en kombineret 2-split/3-split struktur. Det har en markant højere ugentlig workload, sammenlignet med 3-dages og 4-dages versionerne

Læs mere

Vedligeholdende træning

Vedligeholdende træning Vedligeholdende træning Kvalitetsstandard 2016 Hvad er formålet? Formålet med træningen er, at du har et selvstændigt og aktivt liv så længe som muligt. Målet er, at du vedligeholder dine færdigheder i

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere