IMPLEMENTERINGEN AF REVIT DEN GODE TEMPLATE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IMPLEMENTERINGEN AF REVIT DEN GODE TEMPLATE"

Transkript

1 2011 IMPLEMENTERINGEN AF REVIT DEN GODE TEMPLATE 7. semester speciale bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Campus Horsens Af: Jesper Engvang Steensen Studie nr.: Vejl. Kirsten Sommerlade d. 16 maj 2011

2 TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Implementeringen af Revit. Den gode template VEJLEDER: Kirsten Sommerlade FORFATTER: Jesper Engvang Steensen DATO/UNDERSKRIFT: 16/05/2011: STUDIENUMMER: OPLAG: 2 trykte, 3 digitale SIDETAL (à 2400 anslag): 28,6 GENEREL INFORMATION: All rights reserved -ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives

3 Forord Dette speciale er et produkt, af 7. og afsluttende semester på bygningskonstruktøruddannelsen, på VIA university college campus Horsens. Specialet omhandler Implementeringen af Revit, og retter fokus mod oprettelse af templaten. For et kommer ind på emnet har jeg inden hovedemnet undersøgt baggrunden for BIM og 3D projektering, hvis indtog i byggebranchen er direkte forbundet med udbredelsen af Revit. Under arbejdet med specialet, har jeg undersøgt hvilke standarder der ligger til grund for produktionen af tegninger i dag. Jeg har undersøgt hvordan tegnestuer bruger disse standarder og med den viden sortere jeg standarderne, for at få det bedste fra begge verdner ind i det jeg kalder den godt template. For at indhente information til specialet har jeg interviewet 2 tegnestuer, her vil jeg gerne rette tak til Tina Sønderskov, fra Arkitema. Per Christiansen, og Vivian Madsen fra, Hundsbæk & Henriksen (Horsens afdelingen). For at tage tid til at snakke med mig. Jeg vil gerne takke alle dem der brugte tid til at udfylde mit spørgeskema, samt en tak til RUM(arkitekter), for hjælp til kontakter. 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 2 af 40

4 Abstract This reports main topic is the implementation of Revit, the good template. My problem statement has been. To highlight the background for the introduction of BIM and 3D design to Denmark. It looks in to the hard and software situation, of any company just about to implement the BIM program Revit. It gives an estimate on the cost of upgrading vs. buying new personal computers, and shows some useful add-ins for Revit. It investigates what current standards, the Danish construction industry has to produce drawing material by, and how they use it. It shows some gabs, in the standards and address this gabs, looking into how architecture companies work around them. Compering and making conclusions on what seems to be the best idea, or solutions. 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 3 af 40

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Problemformulering... 6 Baggrundsinformation og præsentation af emnet... 6 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål... 6 Problemformulerings spørgsmål... 7 Afgrænsning... 7 Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri... 8 Rapportens struktur og argumentation... 8 DDB, BIM og IFC... 9 Indledning:... 9 Det Digitale Byggeri (DDB)... 9 Building Information model (BIM) Industry Foundation Classes (IFC) Delkonklusion Revit på tegnestuen Indledning Opstarten Motivation Delkonklusion Software og hardware Indledning Hardware Software Delkonklusion Templaten Indledning BIPS standarder semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 4 af 40

6 Linjetykkelser & linjetyper Skraveringer Tags Tegningshovedet Delkonklusion Konklusion Figurliste Kildeliste Bilag Bilag 01 Hardware sammenligning Bilag 02 stationere pc, sammenligning Bilag 03 spørgeskema Bilag 04 sammenligning mellem templates Bilag 05 Sammenligning mellem ny og gamle BIPS skraveringer Bilag 06 Interview referat med Tina Sønderskov, Arkitema Bilag 07 - Interview referat med Per Christiansen & Vivian Madsen, Hundsbæk & Henriksen semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 5 af 40

7 Indledning Revit er et BIM 1 orienteret 3d modellerings program, med eksport funktion til bl.a. IFC 2 format, udviklet af Revit Technology Corporation og herefter købt med henblik på salg og videreudvikling af Autodesk i (http://investors.autodesk.com) Revit er opbygget i family s eller familier på dansk, her er tale om to slags familier loadable family s og system family s hver familie tilhører en kategori, som bl.a. er inddelt i bygningsdele. (Krygiel, Demchak, & Dzambazova, 2009). Med evnen til at udnytte BIM konceptet, eksportere til IFC; og opdele en model i bygningsdel, får programmet til at opfylde kriterierne for det danske marked, og er derfor et brugbart program. Hvilket også kan ses på udbredelsen på det danske marked. Problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emnet Denne rapport skrives som afsluttende speciale på bygningskonstruktøruddannelsens 7. semester på VIA U.C. campus Horsens. Rapporten omhandler implementeringen af modelleringsprogrammet Revit, med fokus på oprettelse af templaten. Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Siden dannelsen af Det Digitale Byggeri (DDB) i 2005 har der været et stigende fokus på BIM (Building Information Model), og digital udveksling af tegninger og beskrivelser (IFC). Med dette fokus har modelleringsprogrammet Revit fundet vej til flere og flere danske tegnestuer. Selv om Revit har mange af de samme egenskaber, som de programmer det er skabt til at erstatte, og endda måske udviklet af samme firma, bygger Revit på en hel ny brugerflade og en helt ny måde at modellere på, et mere BIM orienteret modelleringsprogram. Hvilket kan give en del udfordringer, dels for de medarbejdere som skal bruge programmet men også tekniske udfordringer, da programmet også håndterer filer på en anden måde. Det kan resultere i en total ende vending af en virksomheds software løsning. Der er derfor meget der skal tages i betragtning, inden Revit bruges til det første virkelige projekt. En vigtig del af implementeringen er, hvordan en template for virksomheden skal udformes. En god template kan give stor ensartedehed i tegnings materialet, og på den måde højne kvaliteten i projekteringsfasen og gøre hverdagen mere effektiv. I forbindelse med opbygningen af templaten, skal der bestemmes hvilke Revit familier der 1 På dansk Bygnings Informations Model 2 Industry Foundation Classes. Et åbent filformat til håndtering af bygningsmodel data. 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 6 af 40

8 skal stå som standard i templaten, og hvilke familier der skal indgå i et familie bibliotek, klar til at hente ind i et projekt, hvor der er nødvendigt. Der skal udformes en helt ny IT manual med baggrund i BIPS standard, som er nem og overskuelig, så alle ansatte kan bruge den. På baggrund af problematikken med templates stiller jeg følgende hypotese. En god og velovervejet template er afgørende for en effektiv projektering. Den giver en høj og ensartet kvalitet, samt sikrer en positiv oplevelse for førstegangsbrugere. Problemformulerings spørgsmål Med udgangs punkt i den problematik der er ved at udforme en god template, vil jeg gerne i denne rapport undersøge nedenstående spørgsmål, sammen med underspørgsmål. Underspørgsmålene skal være med til at give en forståelse af hvad og hvorfor Revit eller andre lignende programmer bruges i større og større udstrækning. Hvordan udformes en god Revit template? DDB, BIM og IFC hvad ligger der bag disse begreber og hvordan hænger de samme i det store hele? I hovedtræk, hvordan introduceres medarbejderne til Revit? Hvad skal der til på IT siden, for at Revit fungere fra start (software, hardware)? Afgrænsning Revit er et stort program, derfor vil jeg ikke kommer ind på brugen af Revit som et program, men kun opsætningen af templates til programmet, og indholdet i denne. Hele implementerings delen, er også et meget omfattende emne, da der ikke alene er tale om tekniske løsninger, men at der også optræder en del psykologi, i og med at medarbejderne skal motiveres til at acceptere den nye IT pakke. I denne rapport vil jeg derfor ikke gå dybt ind i den del af implementeringen, men kun berøre overfladen for, at give et indblik i den verden. Da det er templaten og opsætningen af denne, der fylder mest i denne rapport, er ovenstående underspørgsmål med for at danne baggrund og forståelse for rapporten, og er ikke noget der vil blive bearbejdet i dybden. Valg af teoretisk grundlag og kilder. En template er den del i programmet der styrer opsætning, så som stregtykkelser og stregtyper. Disse anbefales udført som Bips standarder, derfor vil jeg holde mine undersøgelser op mod disse, for på den måde at give et syn på i hvilket omfang disse bruges. Her er tale om BIPS standarder som C203 del 1-7, C??? tegningsstandarder i høring, F semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 7 af 40

9 objektstruktur og B100/B1000 beskrivelsesværktøjer. Alle disse har relevans for en template til et BIM orienteret modellerings program. Valg af metode og empiri For at undersøge emnerne som IFC, BIM og DDB vil jeg bruge eksisterende materiale, da disse er mangfoldige og fyldestgørende. For at kunne indsamle den nødvendige data til, at besvare mit hovedspørgsmål vil jeg tage kontakt til virksomheder er ligger inde med nødvendig viden. Jeg har igennem min praktik hos RUMarkitekter, fået en grundlægende ide om hvordan implementeringen kan forgår, dette vil jeg forsøg sammenligne med hvad andre virksomheder har gjort. Jeg vil kigge på hvordan de har håndteret opstarten både på IT siden og medarbejderne, her vil jeg prøve at vurdere på hvad virker og hvad virker ikke, hvad har de gjort af tanker inden og efter opstart. Virksomhedens valg af opstart, vil det være bedst for alle der skal implementere Revit eller har størrelsen af virksomheden, og eller den aktuelle IT situation noget at sige. Gennem spørgeskemaer og interviews med de valgte virksomheder, vil jeg prøve at fremskaffe det fornødne data til at kunne besvare mit spørgsmål. Rapportens struktur og argumentation Rapporten er overordnet 3 delt, med følgende rækkefølge. 1. indledning med problemformulering 2. hovedafsnit 3. konklusion Hovedafsnittet er efterfølgende opdelt i mindre afsnit hver med indledning og delkonklusion, her efter følger kildeliste samt bilag. I rapporten forsøger jeg først at fremlægge de skrævende kilder til mine emner for derefter at holde dem op mod mine undersøgelser. 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 8 af 40

10 DDB, BIM og IFC Indledning: Det Digitale Byggeri (DDB), Building information model (BIM) og Industry Foundation Classes (IFC). Tre begreber der de sidste par år er blevet mere og mere kendte i den danske byggebranche. Men hvad ligger der bag dem, og hvad har de med implementeringen af modelleringsprogrammet Revit af gøre. Det vil jeg i de følgende afsnit forsøge at redegøre for, i et forsøg på at give et lille overblik i den digitale byggebranche i dag. Det Digitale Byggeri (DDB) Det Digitale Byggeri er et regerings initiativ, som dannede grundlag for de statslige bygherrekrav. De digitale bygherrekrav omfatter en vifte af specifikke enkeltkrav, fordelt på fire felter: - udbud, tilbudsgivning og licitation via internettet - anvendelse af 3D modeller - brug at fælles projektweb - digital aflevering af driftsrelevante data fra byggeprojektet. (www.esbt.dk/detdigitalebyggeri) Disse krav er startskuddet til digitaliseringen af den danske byggebranche. Implementeringens netværket Det Digitale Byggeri har siden 2005 varetaget implementeringen af det digitale byggeri. Hvilket betyder at dette netværk har stået klar med en hjælpende hånd for byggeriets aktører, ved at danne og afprøve standarder, som herefter skulle danne standard for virksomheder landet over, selv om bygherrekravene kun gælder offentlige bygherre. Det har hjulpet byggebranchen godt i gang, med disse på daværende tidspunkt helt nye udtryk. Som et netværk skabt i fælles interesse, og med hjælp fra alle byggeriets branche organisationer. Gennem årene har Det digitale Byggeri afprøvet metoder til udnyttelse af BIM og digital udveksling, samt forfattet en del vejledninger i de bedste fremgangs metoder i brugen af BIM og digital udveksling. Fra februar 2011 er det digitale byggeri overgået fra branche organisationerne til BIPS. (www.detdigitalebyggeri.dk) Det digitale byggeri har siden opstarten i 2005 haft til huse på Herfra har netværket været i fronten, med det nyeste inden for den digitale byggebranche. Det er igennem dette forum den danske byggebranche bl.a. er blevet introduceret til begreberne BIM og IFC. Men det stopper naturligvis ikke der, DDB samler erfaringer og 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 9 af 40

11 skriver om virkelige byggesager hvor bl.a. BIM og IFC har været brugt. Det kunne være historien om hvordan BIM er med til at binde byggeprocessen sammen på Ny Nørreport eller hvordan IFC-formatet hjalp Arkitema i projekteringen af Mikado House. (www.detdigitalebyggeri.dk) Så inden en virksomhed skal i gang med den første BIM bygge sag, er et besøg forbi tiden værd. Building Information model (BIM) Som benævnt I forrige afsnit kommer BIM for alvor på banen ca. i år 2005, med indførelsen af bygherrekravene. BIM er en metode hvorpå bygnings modeller, går skridtet videre fra at være blot nogle døde 2D steger til at være et selvbevidst 3D element. Da man taler om at modellere frem for at tegne, betyder det også, at man ikke længere tegner 2D steger, men modellere 3D elementer, og det er her BIM konceptet kommer ind. En 3D model af f.eks. en væg har man med BIM mulighed for at give væggen metadata. Man har mulighed for at fortælle væggen, hvilken slags væg den er. Det kunne være en fuld muret teglstensvæg med 190 mm isoleret hulmur. Disse informationer kan man nu skrive ind i modellen, og senere f.eks. trække ud i et skema for sig sammen med areal, højde osv. Altså er databasen ikke alene nyttig for de projekterende, som arkitekter og ingeniører, men den bidrager også til de udførendes arbejde, med blandt andet mængde udtræk. I sidste ende drager bygherre og driftsherren også nytte at denne database, da den kan bruges til drift og vedligehold. Lige præcist hvordan man fortæller modellen hvad den er, er forskelligt fra model program til model program. Men ens for programmerne er, at de giver mulighed for at skabe metadata for væggen og/eller andre bygningsdele. På den måde går modellen fra en 3D tegning til en 3D model som ikke blot kan bruges til at visualisere byggeriet overfor bygherren og håndværkerne, men som også kan danne grundlag for beskrivelse, mængdeudtag, D&V og meget andet. BIM er ikke kun data udtræk, ved at opbygge en forholdsvis præcis model kan man udføre kollisionskontrol, og mængdeudtræk. Som f.eks. Pihl har gjort under et brobyggeri i Sverige, hvor modelleringen i 3D og udnyttelsen af BIM kunne, i samarbejde med leverandøren, give fejl frie leveringer af f.eks. armeringsstålet. (www.detdigitalebyggeri.dk) Industry Foundation Classes (IFC) Med udformningen af bygherrekravene, opstod der et behov for udveksling af BIM modeller i den danske byggesektor. Med BIM som den store spiller, og et voksende antal programmer der kunne modellere frem for at tegne., Samtidig med at elementerne til modellering blev stadigt mere intelligente. (Der blev mulighed for at gemme stadigt flere informationer i modellen). Problemet voksede også med, hvordan alt denne data skulle udveksles mellem f.eks. arkitekten, ingeniøren og leverandøren uden store tab af værdifulde data. I det 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 10 af 40

12 tilfælde virksomhederne brugte det samme modellerings program var der naturligvis ikke noget problem, da filtypen til modellen jo forblev ens. Hvor dette ikke var tilfældet, stod aktørerne med et problem, for hvordan skulle alt den data i modellen dog konverteres, til et filformat som stammer fra et konkurrerende program uden massive tab af data. Det er så her IFC kommer på banen, som et filformat, der er internationalt og ISO/PAS godkendt, til håndtering af bygningsmodel data. Endvidere er det et åbent filformat, som alle programudviklere kan udnytte i deres programmer. IFC har også i sin struktur en opbygning som minder om Dansk bygge klassifikation (DBK), og i sin kodning plads til nationale klassifikationer. Alt dette sammenlagt gør dette filformat ideel til brugen af, bygningsmodeldata overførelse mellem programmer fra forskellige udviklere, ikke bare i Danmark men også i resten af verdenen. Det eneste det kræver af programudviklerne er blot en import/eksport funktion til dette filformat. Da formatet har været i brug verden over i nogle år, er langt de fleste programmer i dag udstyret med netop denne funktion. (www.detdigitalebyggeri.dk) Delkonklusion I de forrige afsnit har jeg forsøgt at danne mig et billede af, hvorfor Revit og andre 3D modelleringers programmer vinder frem på det danske bygge marked. Det hele startede med regeringen, og det de kaldte Det digitale Byggeri. Det udmundede sig i et netværk, som blev styret af byggebranchen selv og siden hen overtaget af BIPS. Det digitale byggeri introducerede begreber som BIM og IFC til byggesektoren. BIM som en ny metode at projektere på, og IFC som gør BIM brugbar på tværs af fagene, og programmerne. Hvor Revit kommer på banen, som et program der kan leve op til de udfordringer og krav der stilles af Det digitale byggeri. 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 11 af 40

13 Revit på tegnestuen Indledning Med baggrunden til 3D projektering på plads, bevæger jeg mig nu videre og kommer til opstarten med BIM og introduktionen af Revit til medarbejderne på tegnestuen. I det følgende afsnit vil jeg forsøge at beskrive arbejdsgangen, for implementeringen af Revit. Jeg har studeret litteratur om emnet for at samle den nødvendige viden, for at sammenligne det med hvad virksomheder der allerede har implementeret Revit, gjorde af tanker inden opstarten og hvilke erfaringer de har gjort efter. Jeg kommer ind over emnet motivation, her fremlægger jeg lidt forskellige motivations teorier. Jeg tror på at dette, kan være til praktisk hjælp i arbejdet med implementeringen af Revit. Opstarten Erfaring fra både Det digitale byggeri og BIPS viser at, når en virksomhed skal til at starte op med 3D projektering, er det en god ide at vælge et team, som skal stå for arbejdet med det første projekt. Medarbejderne i dette team skal have en lyst og en ildhu for at komme i gang med 3D projektering. Endvidere er det vigtigt at vælge det rigtige projekt som det første BIM projekt på tegnestuen. Projektet skal have en vis kompleksitet, det må ikke være for let, eksemplet vis et enfamiliehus. Men det må heller ikke være for komplekst, eksempelvis et projekt hvor design og arkitektur er i højsæde, som kulturhuse eller lignede. (BIPS C110, 2009) og (www.detdigitalebyggeri.dk) Med det første projekt valgt og teamet samlet, er det vigtigt at lave en handlingsplan med krav og mål for den nye projektering. I BIPS publikation C110 Kom godt i gang med 3D optræder en liste over eksempler på mål for 3D bygningsmodeller. Listen er delt op i kategorier 1. Fælles for flere fag 2. Arkitekt 3. Ingeniør firma 4. Udførende 5. Producent 6. Bygnings ejer 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 12 af 40

14 Fra arkitekt afsnittet kan bl.a. nævnes.. til en hver tid i projektet kunne udtrække arealforbrug for forskellige typer af rum (BIPS C110, 2009, s. 4).. bruge bygningsmodellen til at kontrollere mit løsningsforslag op mod bygherrens programkrav (BIPS C110, 2009, s. 4) Ud over blot at lave en handlingsplan, med målsætningen for implementeringen af Revit på tegnestuen, er det vigtigt for lederne at holde mål og handling på et realistisk plan. Det nytter ikke noget at tegnestuen laver en plan der kræver at alle medarbejdere, fra dag 1 skal projektere i 3D. Det realistiske vil jo være at lave kurser, forvente at der skal opbygges erfaring osv. Tegnestuen kan f.eks. heller ikke regne med at alle medarbejdere er 100 % effektive, i 100 % af arbejdstiden. Hvis det sker, er hele projektet dømt til fiasko fra start. (Milsted, 2008) iflg. Thomas Milsted kan der skabes et passende forhold mellem vision og virkelighed på følgende måde: Vær realistisk. Husk, at det er virkeligheden, der skal bære visionen frem. Du arbejder med mennesker. Vær opmærksom på, at du ikke kan regne med medarbejdernes fulde kapacitet. Inddrag medarbejderne i udvikling af visionen. Sørg for, ar medarbejderne ikke siger ja til mere, end de kan klare og er kompetente til. Lad være med at true og skabe frygt ved at lade visionen være en afgørende nødvendighed for virksomhedens overlevelse. Forandringer skal være drevet af en positiv ånd. (Milsted, 2008, s. 142) Marianne Friis, fra Schmidt/Hammer/Lassen fortæller i en artikel fra detdigitalebyggeri.dk, at det kan være en god ide at tage ekstra resurser ind ude fra, altså hyre konsulenter. Såfremt man ikke har de nødvendige kompetencer ingen for egne vægge. Da opstarten af 3D projektering kan være en lang og sej kamp, er det vigtigt at have de nødvendig resurser ved hånden. Bare noget som at lære at bruge Revit kan være svært uden hjælp. (www.detdigitalebyggeri.dk) Det er derfor vigtigt at skaffe sig den nødvendige viden inden projektet op startes, bl.a. kan der fra et utal af CAD huse købes kursuspakker, i bl.a. brugen af Revit. Når så de medarbejdere der skal projektere det første projekt med BIM, er blevet undervist, og har fået klarlagt målende for projektet kan det endelige projekt starte. 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 13 af 40

15 Igennem mine interviews kan jeg dog ikke tegne et præcist billede af, at denne model bliver fulgt til punkt og prikke. Hos tegnestuen Arkitema, valgte man at sende langt størstedelen af medarbejderne på Revit kursus med Tina Sønderskovs egne ord et tænd sluk kursus (Sønderskov, 2011). Efter kurset begyndte tegnestuen så småt at projektere i Revit. De valgt at styre det igennem IKT/CAD aftaler med deres samarbejdes partner, hvor der så var enighed om at bruge Revit, brugte tegnestuen naturligvis det. På den måde bredte erfaringen sig stille og rolig, og nogle ansatte blev bedre og bedre. For at undgå projekt hold der ikke er vante brugere af programmet, bliver holdene i dag sammensat så, der altid kun er maksimum en person, der ikke er Revit bruger. På den måde drager Arkitema god nytte at vidensdeling blandt deres ansatte. I den anden ende at implementerings bommen finder jeg Hundsbæk & Henriksen, en ingeniør tegnestue, med afdelinger i det meste af Østjylland, og Middelfart. Under mit interview med Per Christiansen (leder i Horsens afdelingen), fortæller han mig, at opstarten af Revit var noget de havde haft i tankerne længe, men aldrig noget de havde fået nedfældet på papir. Så da muligheden bød sig, under projekteringen og udførselen af Sundhuset i Horsens greb de chancen. Der var dog ikke noget med kursus til de ansatte. De havde/har Vivian Madsen (som også var til stede under interviewet), en ung bygningskonstruktør som havde Revit kundskaber fra sin uddannelse. Vivian har sidenhen haft ansvaret få tegnestuens template, som er et konstant værk i udvikling. Så trods at Hundsbæk & Henriksen, er gået i den totale modsatte grøft, af hvad der anbefales er det jo gået godt. Revit fungere i bedste velgående i dag. Om det skyldes afdelingens størrelse, eller det faktum at der er tale om en ingeniør virksomhed, hvor der ikke projekteres på samme måde som hos en arkitekt, eller entreprenør virksomhed tegner mine undersøgelser sig ikke noget billede af. Motivation At få medarbejderne til at acceptere BIM og 3D projektering, er en vigtig del af processen. Uden den rette motivation, er medarbejderne ikke positivet indstillet til at lære nye metoder. Marianne Friis nævner i den før omtalte artikel, at det oftest er de ældre og erfarne medarbejdere der har færrest IT kompetencer, og de unge og uerfarne medarbejder der har flest IT kompetencer. Men da det er vigtigt med både erfaring og kompetencer på et hvert projekt. Skal de medarbejdere som ikke er motiveret af egen interesse for brugen af Revit, jo motiveres så de involverer sig i projektet som de ville i et hvert andet projekt som ikke kræver læren af nye IT kompetencer. Motivation er ikke en konkret ting, det er ikke noget man kan tage at føle og måle på. Det er medarbejderens følelser og dennes lyst til sit arbejde. Hvad enten det er af personlig interesse eller fordi arbejdet belønnes økonomisk. Peter Holdt Christensen belyser i sin bog Motivation i videnarbejde to motivations arter, den instrumentelle motivation som i grove 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 14 af 40

16 træk er motivation gennem økonomi og bonus for den enkel medarbejder, den anden er solidarisk motivation. En psykologisk motivationsfaktor som opstår på grund af gruppetilhørsforholdet, som udspringer i menneskets behov for at høre til, at være en del at noget. (Christensen, 2007). Peter Holdt Christensen mener altså at man som medarbejder enten drives af økonomisk årsager eller af trangen, til ikke at være udenfor. Da det vil være upraktisk for en virksomhed at afholde en form for økonomisk bonus for nogle medarbejdere og ikke for andre, bare fordi disse er mindre motiveret end rasten. Det går jo under lige løn for lige arbejde. Derfor ser jeg ikke dette som en holdbar løsning for netop implementeringen af Revit. Derfor skal en virksomhed finde en måde hvorpå disse medarbejder som er mindre motiverede, motiveres solidarisk. Ved at afdække den psykologiske faktor ved motivation, kommer man ikke uden om at motivation og trivsel går hånd i hånd. Trives man godt på arbejdspladsen er man mere motiveret til at udføre sit arbejde fyldestgørende. Psykologiprofessor Eggert Petersen mener at tilfredshed har med forventninger at gøre, og hvordan de opfyldes, han er gået så langt som til at opstille en enkel formel for tilfredshed og trivsel. (Milsted, 2008) ( ) (Milsted, 2008, s. 57) ( ) ( ) Så hvis motivation har med forventning at gøre, og er direkte forbundet med hvordan de bliver opfyldt, så må det jo være virksomhedens største opgave at afstemme forventningerne over for medarbejderne. Flemming Ettrup giver i sin bog Virksomheds drift et eksempel på hvor forventninger kommer fra. Forventningerne kommer fra flere sider. Hovedgruppen er: - miljø, nuværende og tidligere - hvad vi tror, at andre får i lignende situation - referencegrupper, nogle vi ønsker at sammenligne os med. (Ettrup, 2005, s. 352) Afstemning af forventningerne kunne jo gøres, som nævnt i forrige afsnit. Ved at inddrage medarbejderne i udvikling, og beslutningerne omkring implementeringen af Revit. At involvere medarbejderne i de tidligste faser af implementeringen, giver dem et tilhørsforhold, ejerskab til projektet, ja det kunne jo endda være en del at målsætningen. 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 15 af 40

17 Delkonklusion I de to forrige afsnit har jeg belyst emnerne omkring opstart og motivation, til implementeringen af Revit. Jeg har studeret den erfaring som er tilgængelige ved DDB og BIPS. Snakket med et par tegnestuer om hvad de havde gjort, og ikke havde gjort. Det er svært at sige at der eksisterer en måde hvorpå Revit eller andre BIM programmer kan implementeres, da det jo kan gøres på lige netop den måde, det falder den enkle virksomhed ind. Dog skal det siges, at det jo altid er en god ide at lytte til andres erfaringer. At det er en god ide at sammen sætte en gruppe, som på forhånd definere hvad og hvordan implementeringen skal forgå, kan ikke benægtes. Denne gruppe skal da også holde sig for øje, at inddrage resten af virksomheden, da det jo er dem der skal arbejde med metode og program. Ud fra det jeg har studeret omkring motivation, skal det også huskes at tage en snak med medarbejderne for at få en fornemmelse af hvilke forventninger, der gemmer sig blandt dem. Så der er mulighed for at afstemme forventninger mellem, implementerings gruppen og resten af medarbejderne. 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 16 af 40

18 Software og hardware Indledning I dette afsnit vil jeg klarlægge, hvad der skal til på IT siden for at få en implementering af Revit til et forgå uden for mange komplikationer. At IT en virker må jo siges at være af de mere væsentlige emner, når der skal startes op med Revit og BIM projektering. På IT siden er der to aspekter, der skal tages i betragtning. Først skal hardwaren være i orden, her tænker jeg på medarbejderens arbejdes computer. For det andet skal der den rigtigt software til, og her tænker ikke kun på selve modellerings programmet men også på fildelings systemer, fil håndtering osv. Er der kommet andre programmer til siden opstarten med Revit? Hardware Klarlægningen af dette emne, vil forgå i et, to stadier. Først vil jeg se på, hvad der kræves og anbefales. For derefter at undersøge hvad tegnestuerne har gjort for at imødekomme disse krav og anbefalinger. Som det første vil jeg undersøge hvad Autodesk har af specifikationer til Revit, samt hvad de anbefaler, at en PC skal have af hardware for at kunne køre deres program. For at kunne sammenligne tegnestuerenes computer, med det anbefalet hardware vil jeg undersøge hvilke computere tegnestuerne bruger i dag. Fra Autodesks hjemmeside finder jeg systemkrav til Revit, valgt krav er til 32 bit system, for 64 bit systemer gælder samme krav. Microsoft Windows 7 32-bit Enterprise, Ultimate, Professional, or Home Premium; Microsoft Windows Vista 32-bit (SP2 or later) Enterprise, Ultimate, Business, or Home Premium; or Microsoft Windows XP (SP2 or later) Professional or Home* Intel Pentium 4 or AMD Athlon dual core, 3.0 GHz (or higher) with SSE2 technology for Microsoft Windows 7 32-bit or Microsoft Windows Vista 32- bit (SP2 or later). Intel Pentium 4 or AMD Athlon dual core, 1.6 GHz (or higher) with SSE2 technology for Microsoft Windows XP (SP2 or later) 3 GB RAM 5 GB free disk space 1,280 x 1,024 monitor with true color Display adapter capable of 24-bit color for basic graphics; 256 MB DirectX 9-capable graphics card with Shader Model 3 for advanced graphics. Find out more about recommended graphics hardware. Microsoft Internet Explorer 7.0 (or later) Microsoft Mouse-compliant pointing device 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 17 af 40

19 Download or installation from DVD Internet connectivity for license registration (http://usa.autodesk.com/revit-architecture/system-requirements/) Udover minimums kravende anbefaler Autodesk følgende: Microsoft Windows 7 64-bit Enterprise, Ultimate, Professional, or Home Premium Quad Core Intel Xeon Processor (2.50 GHz, 2X6M L2, 1333) or equivalent AMD processor 8 GB RAM (or more) 1,280 x 1,024 monitor with true color 1 GB (or more) DirectX 9-capable graphics card with Shader Model 3. Find out more about recommended graphics hardware. (http://usa.autodesk.com/revit-architecture/system-requirements/) Fra minimumskravet til det anbefalet er der et stort spring, speciel når man kigger på hvad de kræver af RAM og grafik kort. Hvad det betyder økonomisk for en tegnestue, er det et stort og dyrt spring at gå fra minimums krav til det anbefalet. Ifølge mine undersøgelser vil en sådan opgradering af maskiner ligge i omegnen af kr. 3 pr maskine, hertil skal ligges den tid det vil tage en tekniker, eller tegnestuens egen IT ansvarlig at installere hardwaren. Denne opgradering skal ikke kun ses som et spring fra minimum til anbefalet, men er også gældende for en tegnestue der vil opgrader deres eksisterende maskiner, som eks. vis køre Autocad Architecture (ACA 4 ) i dag. Da minimumskravet til Revit er meget lig det anbefalet krav til ACA, kan der let drages en sammenligning mellem de to. Altså vil det koste det samme at gå fra ACA til Revit som fra minimum Revit til anbefalet Revit. Dog skal computerens alder tages i betragtning. Kan bundkortet stadig følge med? og hvad med harddiske? Eller står virksomheden alligevel over for en udskiftning af computerne. I så fald kan nye computere erhverves for et sted mellem 7.000, ,- kr. 5 her er vel og mærke tale om stationere computere uden skærm og andet tilbehør. Ud over de personlige arbejdes computere, er Revit udviklet så der kan arbejdes på en model, af flere brugere på sammen tid ved brugen af en central model, beliggende på en fælles server, hele server systemet skal være up to date. De tegnestuer jeg har snakket med har i forvejen et avanceret server system som opdateres og vedligeholdes. Med den erfaring jeg har opnået, vil jeg godt drage den konklusion at alle etablerede tegnestuer også har sådan et system. Derfor betragter jeg ikke dette som et problem for hardware delen, af en implementering af Revit og BIM projektering. 3 Se bilag 01 4 Også kaldet ATD, efter deres gamle Architectural desktop 5 Se bilag semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 18 af 40

20 Software Den største ændring af software ved implementeringen af Revit, er jo naturligvis selve Revit. Men at implementere det, kan også afføde andre nye programmer, eller måske bare en ny brug af eksisterende programmer. Revit har egenskaber til at eksporter data, i mange forskellige filformater. Bl.a. skemaer og lister til TXT 6 format, 2D og 3D model data til DWF, DWG og naturligvis IFC. Det interessante her er egenskaben til at eksportere tekst til TXT filformatet; formatet TXT giver mange muligheder for at bruge dataene i andre programmer som typisk ligger på en arbejdes computer. Det kunne være et program som Excel. Gennem Excel kan man importere den data der ligger i tekst filen, her kan den bruges sammen med Excels mange funktioner bl.a. til, at lave tegningslister, dørskemaer, rumskemaer og meget andet. Denne form for udtræk af data fra Revit, kan dog hurtigt blive problematisk, da dataene ikke er dynamiske. Ændrer man i sin Revit model, så opdateres den eksporterede tekst fil ikke af sig selv, og derfor helle ikke det tilknyttede Excel skema. Der er nødvendig at eksportere skemaet igen, for derefter at loade det ind i Excel igen. Hele processen er også kun envejs, og der kan ikke ændres data i Excel som så opdateres i Revit. Der må da være en nemmere måde at få data frem og tilbage, mellem Revit og Excel. Blandt alle de add ins der eksistere til Revit, må man kunne finde et til dette. På bimbyen.dk finder jeg et blog indlæg, omhandlende et add in kaldet ReviTTools. Forfatteren bag indlægget, Nicklas Østergård er BIM ansvarlig og medejer af BIMBYEN.DK. Han skriver at ReviTTools giver muligheden for at eksportere og importere data mellem Excel og Revit. I en tovejs kommunikation. Altså kan man også ændre data i Excel og derpå opdatere sin Revit model. Dette giver også mulighed for at brugere der ikke kan bruge Revit, kan angive data til modellen. (www.bimbyen.dk) ReviTTools er gratis men der er mulighed for donation og kan findes på Under min samtale med Hundsbæk og Henriksen, kommer vi ind på emnet tegningslister, Her fortæller Vivian mig at de, ikke som Arkitema der holder deres tegningsliste inde i selve Revit. Stadig bruger Excel til dette. De benytter heller ikke eksport funktionen i Revit til at danne grundlag for en tegningsliste i Excel. Så da jeg fortæller dem om ReviTTools bliver de nysgerrige, da det kunne bruges netop hos dem, da det ikke er alle deres medarbejdere der kan arbejde i Revit. Ydermere vil jeg fremhæve to add ins mere, som jeg igennem internet søgninger har fundet og finder meget brugbare. 6 Et enkel tekst filformat. Åbnes og redigere typisk i Notepad, som findes standard i Windows. 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 19 af 40

21 Det første add in. Er det lille program kaldet Hatch22. Programmet er udviklet til, at hjælpe brugeren med, lettere at kunne lave sine egne og unikke hatch pattens til Revit. Ved at lader brugeren konventer detail linjes om til skravering kode. Med andre ord så kan man tegne sit hatch op i Revit, og der på få programmet til at laven en txt fil. Med den nødvendige kode, som Revit skal bruge for at kunne tegne skraveringen (hatchen), og derpå give brugeren mulighed for at anvende det sammen med et materiel 7. (mertens.3d.com) Se også afsnittet Skraveringer. Programmet er gratis og kan findes på: Det andet add in, har grobund i kalkulationsprogrammet sigma. Det er et add in, der sammen med sigma og V&S pris bøgerne giver mulighed for at prissætte bygningsdele i 3D bygningsmodellen. Så der kommer en direkte sammenhæng mellem mængderne i programmet og prisen til bygherren. Dette program henvender sig måske mest til entreprenørerne, der her igennem kan trække pris og mængde ud. Men det kan også med fordel bruges i de tidlige faser, til at give et prisoverslag, og på den måde være til gave også for den projekterende. (www.sigmasupport.dk) Men det var jo kun lidt om add ins til Revit, som jeg kunne se fordelen i at bruge. Hvad med virksomhederne, bruger de nogle af disse? Eller har de helt andre løsninger? og hvad har de at programmer på deres computere, og er det hele nødvendigt? Fælles for mine samtaler, hos henholdsvis Arkitema, og Hundsbæk & Henriksen var at de ikke på forhånd kendte til disse add ins i Revit. Efter jeg fortalte om specielt RevitTTools, lød det til at de kunne bruge dem i deres daglige arbejde. Videre i de fælles træk, dukker også brugen af Office pakken op, men det må jeg indrømme ikke kommer som et chok. Word bruges i et stort omfang til beskrivelse, breve og notater, hvor imod, brugen af Excel svinger lidt mellem de to. Arkitema er begyndt at lave lister og skemaer i Revit, for at drage nytte at de mange funktioner der eksister i Revit, mens Bruger Hundsbæk & Henriksen bruger Excel til dette, lige som de altid har gjort. Dette skyldes at det ikke er alle deres medarbejdere der benytter Revit i det daglige arbejde. Da Hundsbæk & Henriksen er en ingeniør virksomhed, bruger de også mange beregningsprogrammer, som der ikke er at finde på en arkitekt tegnestue. Hvor Arkitema benyttede Revits funktioner til at selv at genere liste og skemaer. Benytter Hundsbæk & Henriksen, sig af Revits funktion til at eksportere til IFC, hvor de bruger IFC modellen til bl.a. kollisions kontrol. Selv om virksomhederne bruger Revit forskelligt, er der alligevel det fælles træk at de ikke har ændret noget videre i deres software pakke siden Revits ankomst. (Christiansen, 2011) (Sønderskov, 2011) 7 Materiale der lægges på et objekt i Revit, f.eks. teglsten lægges på et 108 mm tykt objekt. 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 20 af 40

22 Delkonklusion Jeg har nu bearbejdet emnerne Hardware og software, og gennem mine undersøgelser fundet ud af, hvordan et par tegnestuer dækker disse emner. Det viser sig at det ikke er videre dyrt at opgradere de eksisterende maskiner, så frem forudsætningerne jeg har sat op i min undersøgelse overholdes. Det forlød også under mine interviews, at virksomhederne har valgt netop at opgradere deres maskiner hen af vejen, frem for at investere i helt nye maskiner til deres ansatte. Der hvor jeg kan sætte et spørgemål, må være om virksomhederne så opgrader nok. Under min samtale med Tina Sønderskov fortæller hun at, ved de store sager oplever hun at modellen bliver lidt tung at danse med. Det opfatter jeg som et udtryk for, at der ikke er nok RAM i hendes arbejdscomputer, med andre ord opfylder virksomhederne måske ikke de anbefalede hardware ydelser fra Autodesk. Det synes jeg er lidt ærgerligt, da det kan medvirke til en negativ oplevelse, specielt for førstegangsbrugere. Jeg fandt ved en hurtig internet søgning frem til nogle brugbare add ins, til Revit, jeg satte mig for at undersøge om disse så blev brugt at tegnestuerne, det viste de sig ikke at blive. Men det kan jo være at de vil blive brugt nu da de ved interviewet er blevet gjort opmærksom på disse add ins, de så vil begynde at blive brugt. Der var i hvert fald en vis interesse i dem. Under mine undersøgelser har jeg også forsøgt, med at sende spørgeskema 8 ud til bl.a. de to virksomheder jeg har snakket med. Dette i et forsøg på, at opsamle lidt statistik i brugen og valget af programmer. Desværre har der ikke været nok respondenter til at give et klart billede her. 8 Se bilag semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 21 af 40

23 Templaten Indledning Som så mange andre tegnings og modellerings programmer, har Revit også egenskaben til at skabe brugeropsatte templates. Programmet har fra fødsel flere standard templates, som metric template og imperial template, men disse opfylder nødvendigvis ikke de krav, en dansk tegnestue stiller til tegningsudtryk. Da der også blandt tegnestuerne er forskellige ønsker til hvad en template skal indeholde, er det nødvendigt at udvikle en virksomheds specifik template. (Krygiel, Read, & Vandezande, 2011) Den virksomheds specifikke template udspringer i at Revit fra fødsel ikke kender de danske standarder for tegningsmateriale. Det er her en virksomhed som BIPS kommer ind i billedet, som en medlemsdrevet nonprofit forening der via medlemmernes viden og standardiseringskraft forsøger, at ensarte udtrykkende i bl.a. projektmateriale udarbejdet af danske byggevirksomheder. (www.bips.dk) Det er BIPS publikationer i tegnings og objekt standard jeg vil tage udgangspunkt i, i dette afsnit. Jeg vil undersøge hvilke standarder der kan have indflydelse på templaten, og hvordan tegnestuerne selv har implementeret disse standarder i deres egen templates. BIPS standarder Den BIPS tegningsstandarder der eksistere i dag er C203, som er opdelt i 7 dele for forskellige faggrupper Del 1. Del 2. Del 3. Del 4. Del 5. Del 6. Del 7. Generelt Arkitekt Betonkonstruktioner Stålkonstruktioner VVS og ventilation Elinstallationer Bygningsautomatik Figur 1: BIPS logo, Fra Standarderne har grund i de gamle IBB standarder fra 2002, og fokusere hovedsagligt på produktion og reproduktion af 2D tegningsmateriale. For en fælles objektbaseret arbejdsmetode udgav BIPS i 2008 F103 Objektstuktur. I denne publikation forsøger BIPS, at ensarte egenskabsdaten for objekter ved hjælpe af DBK. I F103 finder jeg 6 detaljeringstrin som BIPS kalder informationsniveauer, som omtales yderligere i C102 CAD manual. 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 22 af 40

24 Informationsniveauerne er en beskrivelse af detaljerings niveauer i de forskellige projekt faser (BIPS C203, 2002, 2005) I templaten kan jeg bruge informationsniveauerne til, at bestemme det grafiske udtryk i Revit, i gennem de tre detaljeringsniveau indstillinger Revit har coarse, medium og fine. Siden den sidste tegningsstandard i 2003 blev udgivet er det sket meget inden for projektering specielt i udviklingen og udbredelse af Revit, men på trods af en udgivelse af objektstrukturen i 2008 er det stadig et hul mellem specielt Revit og tegningsstandarderne. For at imødekomme dette hul sendte BIPS d. 05. maj 2009 en ny tegningsstandard i høring, BIPS C??? Tegningsstandarder Arkitekt og konstruktion (omtales fremover som BIPS C???). Denne standard sammenlægger C203 del 2, 3 og 4. til en ny tegnings og objekt standard, som er ikke kun fokuserer på produktion af 2D materiale men også 3D objekter, altså en standard som gå godt i spænd med Revit. I denne standard finder jeg yderligere beskrivelse af detaljeringsniveauerne for 3D objekters udtryk, som her angives i 3 præsentationstrin, hvilket jo passer endnu bedre ind i Revit end en sammen lægning af de før omtalte 6 informationsniveauer. I denne publikation finder jeg standarder til skravering, linjetykkelser, tegningsinformation og symboler. (BIPS C???, 2009) Information om linjetyper kan jeg dog ikke finde i BIPS C???, for at finde BIPS definitioner på linjetyper skal jeg tilbage i C201 Lagstruktur fra Sammen med denne publikation, har BIPS også udgivet filer med linjetyperne defineret i, på den måde kan jeg nemt bruge dem til min template. (BIPS C201, 2005) Linjetykkelser & linjetyper Før jeg for alvor går i gang med detaljerne i BIPS publikationerne vil jeg forklare lidt om linjer i Revit. Før blev linjer og objekter i ACA styret i layer manager, hvor et lag styrede stregen ved, at brugeren definerede mønster, farve og plot style. I dag i Revit bliver objekterne styret fra menuen kaldet Object Styles (se figur 2) og linjer til bl.a. at tegne 2D detaljer styres fra menuen Line Styles (se figur 6). I denne menu, definere man på samme måde, som i lagmanageren mønstre, farve og tykkelse, her er det dog kun stregen man skaber, så de kan bruges til at tegne med. Altså er objekter og streger uafhængige af hinanden. Figur 2: Object styles menu fra Revit Architecture Men før jeg gå mere i dybden med linjetyper, vil jeg forklare lidt om linjetykkelser. Som nævnt i forrige afsnit finder jeg i BIPS C??? tegnings og objekt struktur, et nyt forsalg til linjetykkelser(se figur 3) Linjetykkelserne angivet i publikationen, er magen til dem, der optræder som standard i Revit (se figur 4). Så i den 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 23 af 40

25 forbindelse er det jo nemt at følge BIPS. Men nå jeg kigger på de definerede tykkelser, mener jeg, at der mangler nogle tynde streger. Men hvad mener tegnestuerne, bruger de Figur 3: Linjetykkelser fra BIPS C??? tegnings og objekt standarder Figur 4: Linjetykkelses menu, fra Revit Architecture også Revits standarder, eller det ikke nok? Efter mine interviews, samt efter en sammenligning af templates, som jeg er kommet besiddelse af 9. Danner der sig et billede af, at de angivet linjetykkelser i BIPS ikke er nok for arkitekt tegnstuerne. Det viser sig at tegnestuerne fortrækker endnu tyndere linjer, helt ned til 0,05 mm. Arkitektstuerne vil også gerne have målestokken 1:5 defineret, da detaljer ofte bliver løst i dette niveau. Hvilket også bekræfter hvad Per Christiansen siger under mit interview, at BIPS ikke altid har øje på den virkelige verden, og nogle gange glemmer hvem, standarderne henvender sig til (Christiansen, 2011). Når stegtykkelserne skal defineres skal man tænke på, hvad det er der, skal tegnes og hvor det er, at man ønsker en forskel i stegen. F.eks. ønskes skraveringer tit tyndere end en vægs yderstreger, og entreprisegrænser ønskes ofte tykkere. Så tænk over hvor mange forskellige tykkelser der ønskes og brug det som et udgangs punkt. (Krygiel, Read, & Vandezande, 2011) Det var kort omkring linjetykkelser, men der skal mere til, for at skabe en streg på papiret. Jeg se her lidt på linjetyper eller linjemønster som det kaldes i Revit. Som nævnt tidligere, har jeg i BIPS C201 lagstruktur 2005 fundet en definition på linjetyper. Linjemønstre i Revit defineres i menuen line patterns (se figur 5), her døbes et linje mønster. Det gøres ved at definere længden på stregen, derpå længden på opholdet osv. For at vise et eksempel, tager jeg udgangs punkt i BIPS-SNIT2 streg. BIPS definer selv stregen som: *SNIT2, A,10,-2,2,-2,2,-2 (Filen: bips.pat) 9 Se bilag 04, (disse templates har jeg fået af mine studiekammerater, Jeg har derfor ikke været i dialog virksomhederne omkring brugen af dem i specialet, og derfor vil de ikke blive benævnt med navn.) 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 24 af 40

26 Indtaster man den data i Revit skal menuen se ud som på Figur 5. På den måde kan man skabe langt de fleste linjemønster der er behov for. Der tages dog ikke højde for linjemønstre med ord mellem linje stykker i denne menu, for at anvende sådanne linjer skal der laves en line-based detail component hvor linje stykket bliver tegnet sammen med det ord eller symbol der skal stå mellem linje stykkerne. Efter min samtale med tegnestuerne viser det sig også, at det ikke kun er mig, der kun bruger få streger. Under min samtalte med Tina Sønderskov, kom vi ind på det med streger både mønster og tykkelse. Det viste sig, at de hos Arkitema kun anvender 4 forskellige mønstre, i 4 forskellige tykkelser. Hun nævnte STIP1, STIP4, STREGP4 og fortløbende, som er de mønstre de bruger i dag. Det kan så diskuteres hvorvidt Modul mønstret er mere vel egnet end STREGP1-4, mønstrene er dybest set ens de svinger kun lidt i størrelse. Personligt hælder jeg mere til Modul linjen. Den virker bare bedre på papiret end modparten. Med styr på stegtykkelse og stegmønster, vil jeg nu forklare hvordan man bruger det hele, til at oprette en brugbar steg i Revit. Det er egentligt meget simpelt i Revits menu Line styles (se figur 6), ses en liste over de steger der eksister i forvejen og her er der også mulighed for at lave en ny steg. Først døbes den, her efter skal der vælges hvilket nr. stegtykkelse, linjen skal have og her efter skal der vælges, hvilken af de før definerede stegmønstre linjen skal bruge. Der er naturligvis også mulighed for at vælge en farve til stegen, hvis det skulle være nødvendigt, herpå er der oprettet en streg i Revit som kan bruges til at tegne detail lines med. Figur 6: Line styles menu Fra Revit Architecture Figur 5: Linje mønstre menu, fra Revit Architecture På samme måde som stegtykkelsen vælges og ændres i linje style menuen, ændres linjetykkelser i menuen objekt style, for både 3D objekterne og annotation objekter i Revit. (Krygiel, Read, & Vandezande, 2011) Ved valg af farve til en linje eller et objekt bør der tages stilling til, om tegningen skal printes i farve eller sort/hvid. Farver kan gøre en tegningen mere læse venlig, men fordyrer også 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 25 af 40

27 reproduktionen på papir. Derfor er det vigtigt, at der ikke går væsentlige information tabt ved print eller kopi uden farve. (BIPS C???, 2009) Skraveringer I BIPS C??? finder jeg også forslag til nye skraverings mønstre. Hvis jeg kigger på den seneste udgave af BIPS tegnings standard C203 del 2 (Arkitekt standard), er der her sket en del. For det første er skraveringsforslagene samlet et sted nu, da den nye standard som sagt, er en sammenlægning af de eksisterende standarder C203 del 2-4. Det som kræver størst opmærksomhed er, at nogle skraveringer har skiftet udseende, her kan nævnes som væsentlige beton og isolering. (BIPS C???, 2009), (BIPS C203, 2002, 2005) Ved en sammenligning af de mest markante ændringer mellem de nye og de gamle skraverings standarder 10, er det vær at bemærke disse da der er stor forskel fra ny til gamle skravering. Beton skraveringerne er udskiftet med to forskellige grå toner. Isoleringen er ikke længere i buer eller trekanter og der er byttet om på den stiplet, fra hård til blød. Let beton kan ikke længere forveksles med tryk fast isolering. De nye skraveringer er blevet mere Revit venlige så at sige, og nogle fremgår endda som standard i Revit. De skraveringer der ikke fremgår som standard i Revit kan laves eller kodes så de kan anvendes i Revit. De simple skraveringer er nemme at lave, så som BIPS-isolering-hård, da Revit er udstyret med en funktion til netop simple skravering med hele streger, hvad enten enkel eller dobbelt i en given vinkel. Se figur 7. Når der skal laves lidt mere kompliceret skraveringer bliver det noget mere nørdet om man vil. For her skal der kodes i tekst (eller som omtalt tidligere tegnes i HTACH22 ). Først skal man lige have styr på begreberne, der skelens i Revit mellem en model og en drafting skravering. Model skravering er forbeholdt flader og overflader, og holder sit mål, mellem linjerne uanset målestok. Hvilket er en god ide til f.eks., at vise skiftegang på en facade. Drafting skravering kan bruges til både snit flader og overflader, her er tale om en skravering som flytter afstanden mellem linjerne alt afhængig af hvilken målestok tegningen er sat til. Den fungerer med andre ord som et hatch i ACA, med funktionen annotativ slået til. Figur 7: New Pattern menu, Fra Revit Architecture For at lave en speciel skravering, som ikke kan defineres i Revits menu. Skal man lave en tekst til i f.eks. Notepad og gemme den som en.pat fil. I filen noteres så enheder, navn på skravering, hvorvidt det er en model eller en drafting type, og så beskrives stregerne, i 10 Se bilag semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 26 af 40

28 vinkel, start position, skifte gang, og mellemrum. (Krygiel, Read, & Vandezande, Mastering Autodesk Revit Architecture, 2011) Det kunne se sådan ud: ;%UNITS=MM *GRASS, turfed surface ;%TYPE=DRAFTING 90, 0, 0, , , , , 0, 0, 0, 25.4, , , 0, 0, 0, 25.4, , (Krygiel, Read, & Vandezande, 2011, s. 115) I eksemplet fra Mastering Revit 2011, er der tale om en græs skravering som vist på figur 8 som angivet af koden er det tre streger der til sammen danner det mønster der ønskes. Hvis man bryder en enkel linje ned, for at se hvad der ligger bag den tilsyneladende tilfældige række af nummer finder man et system, som sammensat kan give et avanceret mønstre. Jeg tager her den første linje og bryder op. 90, 0, 0, , , , definere vinkelen på stregen, hvor 0 angiver en horisontal linje 0, 0 angiver stegens udgangs punkt på et koordinatsystem med X, Y akser Figur 8: Græs skravering, iflg. Revit kode. Kilde: Eget billede , Her igen tale om henholdsvis X og Y akse, men denne gang er det skiftet i stregen, altså afstanden mellem stregen skal springe op og hen ad, i en gentagende mønstre er afstanden linjen skal tegnes, (hvor langt blyanten skal holdes på papiret) er afstanden mellem linjerne. Minusset (-) angiver at der ikke tegnes en streg, (hvor langt blyanten skal løftes fra papiret) (Krygiel, Read, & Vandezande, 2011) Da man ikke kan se hvordan ens skravering ser ud under vejs i kodningen, er det lidt et gætværk, og mønstret skal undervejs et par gang frem og tilbage i Revit før man rammer det ønsket mål. Der eksisterer, som omtalt i afsnittet om software. Programmer som kan hjælpe til med at lave specielle skraveringer, som f.eks. hatch22. Så hvad enten man selv vil forsøge sig, eller tager lidt hjælpemiddel i brug. Er man i stand til at skabe BIPS skraverings mønstre, og bruge dem i en Revit template. Men hvordan tages der i mod de nye skraveringer, er det noget den projekterende vil bruge, eller hænger de sig i de gamle skraveringer? I mine interviews var der lidt delte meninger, Tina Sønderskov mente at hun sagtens kunne bruge de nye skraveringer, det er bare et spørgsmål om en signaturforklaring fortæller hun. Men springet fra Arkitema er måske heller 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 27 af 40

29 ikke så stort, da de i forvejen har ændret deres signaturer, til nogen der minder om dem i BIPS C???, efter at være overgået til Revit. Hos Hundsbæk & Henriksen fortæller Vivian Madsen mig at, hun ikke synes der er nok forskel på beton skraveringerne, og hun synes heller ikke om isolerings skraveringerne, og begrunder det med at det vil skabe forvirring, hvis de begyndte at benytte disse skraveringer. (Christiansen, 2011), (Sønderskov, 2011) Når skraveringerne det er blevet besluttet hvilke skraveringer der skal bruges, og de er blevet lavet. skal de knyttes til et materiale for at fungere i modellen, dette styres fra materials menuen. Denne menu lister en lang rækker forskellige materialer, her er mulighed for at ændre i de eksisterende eller lave nye. Det er de egenskaber, der indtastes her der bestemmer hvordan materialet kommer til at se ud, i både rendering, projektion og snit, og det er her man kan bruge skraveringerne. Overflade og snitflade kan defineres med en skravering og en farve. Når materialet så er defineret, kan det bruges på et objekt. Når f.eks. en væg bygges op, kan man fortælle programmet hvilke dele af væggen, der skal have hvilke materialer. Som i sidste ende referer til materiale udtræk. (Krygiel, Read, & Vandezande, 2011) Tags Tags eller bygningsdelsskilt i Revit, er et skilt der sættes på tegninger. Skiltet trækker selv egenskabsdata ud fra det objekt det er påsat. Hvad enten det er en dør, vindue eller væg. Formålet kan være, at anvise bl.a. nummer, dimensioner og funktioner på objektet. Som så meget andet i Revit er tags også en familie, ved oprettelsen af en tag familie vælges hvilken slags tag der skal laves, dette sker igennem Revits standard familie templates. Nå det er bestemt, kan man så sætte labels op til at trække den ønskede data ud af objektet inde i projektet. I tag familien kan man også bestemme det grafiske udtryk for skiltet (Krygiel, Read, & Vandezande, 2011). Det kunne se ud som BIPS runde væg Figur 10: Væg tag fra BIPS C??? tag(se figur 9), eller som Arkitemas dør/vindues tag, se figur 10. BIPS skriver i publikationen BIPS C??? at disse skilte helst kun skal fremgå på en tegning, hvad enten der tales en plan eller facadetegning. Så fremt skiltet vises på flere tegninger, bør det være intelligent, så det selv retter data, der måtte blive ændret af brugeren. for på den måde at Figur 9: Arkitemas dør/vindue tag. Eget billede undgå fejl og modstridende oplysninger på tværs af tegningerne. I publikationen beskriver BIPS også, hvordan vægge kan udnytte disse tags ved at bruge dem til at angive nummerering af væggen. (BIPS C???, 2009) 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 28 af 40

30 Igennem mine interviews finder jeg frem til, at det dog ikke er væggene, der fortrinsvis nyder godt af tags, men at arkitekterne hovedsagligt bruger tags ved døre, vinduer og andre løse partier. Ingeniørener bruger dem hovedsagligt til bjælker, søjler og andre bærende objekter. Det vil sige at løsdele hovedsageligt markeres med tags, da disse ofte skifter karakter og dimension efterhånden som projekteringen skrider frem. (Sønderskov, 2011) Hvorvidt tags skal være skal være en del af templaten kan diskuteres alt efter behovet for at bruge dem. Men da de er utroligt nemme at lave, kan de altid let og hurtigt oprettes og bruges i et projekt. Det at have et fælles skilt til f.eks. vinduer og døre, som Arkitema, er bestemt en god ide. Så en beslutning om hvilke tags, der skal oprettes som standard i templaten bør overvejes nøje. Men tags i Revit er mere end blot et bygningsdelsskilt. Det er også symboler som, snitpile, elevationsmærker og detalje callouts. Da BIPS kun har ganske lidt omkring disse med i deres standarder, er det hovedsageligt op til de enkle tegnestuer at designe disse. Det er da også tydeligt at se i de templates, jeg har erhvervet mig. Det kan være en stor fordel, for en tegnestue at have disse symboler med i en template, da det er med til at give et mere ensartet tegningsmateriale. Tags som snitpile tegnes i det ønskede udseende, i en annotate familie og loades her efter ind i templaten. Her fra skal den vælges som standard snitpil, dette gøres i menuen section tags (se figur 11), hvor man har mulighed for at vælge mellem de loadede snitpile fra en drop down liste. Ønsker man som tegnestue flere forskellige snit pile, at vælge imellem, duplikere man typen inde i menuen og vælger en anden snitpil som standard for den type. På den måde kan man, når man laver et snit, vælge mellem sine forskellige typer af snitpile i egenskabsmenuen for selve snit objektet. Forvirret? Det er der ikke noget at sige til. Jeg skal prøve at give en kort forklaring. Revit består af familier nogle af dem er objektfamilier som Figur 11: Section tag menuen fra Revit Architecture møbler, søjler, døre samt andre elementer. Disse kan alle laves i en selvstændig familie fil og loades ind i templaten eller projektet. Andre er systemfamilier. Det kan være vægge, lofter, snitpile og andre symboler, som har forbindelse med modellen og måden at se denne på. Disse systemfamilier bor konstant i programmet og er en del at systemet, hvilket gør dem noget anderledes at ændre i, som i mit eksempel med snitpilen fra før. (Krygiel, Read, & Vandezande, 2011) 7. semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Side 29 af 40

Skitsering og rendering med Revit - BIM workflow fra skitse til præsentation

Skitsering og rendering med Revit - BIM workflow fra skitse til præsentation BIM University 2012 Skitsering og rendering med Revit - BIM workflow fra skitse til præsentation v/ André Andersen, Supporter, Arkitekt Indhold i Building Design Suites Workflow i Building Design Suite

Læs mere

7 SEMESTERS SPECIALE

7 SEMESTERS SPECIALE 7 SEMESTERS SPECIALE IMPLEMENTERINGEN AF BIM PROJEKTERING 7 semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Kirsten Sommerlade Mikkel Møller Terkelsen Via University College Campus Horsens

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 - installationer

NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 konstruktion

NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM værktøjer

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

Sådan får du e-bøger på læseren

Sådan får du e-bøger på læseren Sådan får du e-bøger på læseren 2010 Sony Corporation 4-259-024-11(1) Få e-bøger Få e-bøger e-boghandel Reader Library-software Læser Med Sony Reader Library-softwaren (Reader Library) kan du indkøbe og

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Oversigt over nøglefunktioner i LAND4

Oversigt over nøglefunktioner i LAND4 Oversigt over nøglefunktioner i LAND4 Indhold Nøglefunktioner i LAND4... 2 LAND4 og AutoCAD... 2 LAND4-versioner og AutoCAD-versioner... 2 Koteringsfunktioner... 2 Lagstruktur... 3 Tegneformater... 3 Areal,

Læs mere

Advanced Word Template Brugermanual

Advanced Word Template Brugermanual Advanced Word Template Brugermanual Forord: Advanced Word Template er et værktøj, der anvendes sammen med Microsoft Word til at opbygge ensartet beskrivelser på en mere intelligent måde end Copy and Paste

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold&

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& && & & Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& Niels&Jensen& N&BKAR71P& N&Studienummer&178550& & & Speciale&rapport&7.semester&bygningskonstruktør&& & Vejleder&:&Martin&Nielsen& &&&&&& VIA&UNIVERSITY&COLLAGE&

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Installation og ibrugtagning af Geomagic Alibre Vault

Installation og ibrugtagning af Geomagic Alibre Vault Karl Lausten Bright Ideas Tlf.:+45 98 62 28 37 Mejsevej 8 Email: klausten@bright-ideas.dk DK-9600 Aars www.bright-ideas.dk CVR 26 85 59 69 12.02.2014 Installation og ibrugtagning af Geomagic Alibre Vault

Læs mere

Autocad manual for Bent Jensen Tømrer og Maskinsnedkeri A/S

Autocad manual for Bent Jensen Tømrer og Maskinsnedkeri A/S Autocad manual for Bent Jensen Tømrer og Maskinsnedkeri A/S Indholdsfortegnelse Formål... 1 Firma standarder... 1 Revision... 1 EDB- Organisation... 1 CAD- system... 2 Biblioteksstruktur... 2 Serverens

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Implementering af bips A104 hos DTU

Implementering af bips A104 hos DTU Implementering af bips A104 hos DTU Baseret på bips A104 dokumenthåndtering, udgivet juli 2012 Anita Dalgaard BIM koordinator DTU Campus Service anida@dtu.dk bips konference 16. september 2013 Implementering

Læs mere

Installation af Oracle 10g Release 2 database

Installation af Oracle 10g Release 2 database Installation af Oracle 10g Release 2 database Oracle 10g database indeholder databasesoftware, enterprise manager, SQL*Plus m.m., HTML DB (i dag kendt som Application Express) og tilhørende HTTP Server

Læs mere

BIM. - Et værktøj til bedre Projektering

BIM. - Et værktøj til bedre Projektering 7. semester afgangsspeciale Afleveret d. 28. november 2011 Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College Campus Horsens BIM - Et værktøj til bedre Projektering Jesper Bredkær-Sørensen Stud. Nr.124365

Læs mere

NTI CADcenter A/S Telefon: 70 10 14 00 www.nti.dk Værløse Ringsted Vejle Århus Aalborg 1

NTI CADcenter A/S Telefon: 70 10 14 00 www.nti.dk Værløse Ringsted Vejle Århus Aalborg 1 NTI CADcenter A/S Telefon: 70 10 14 00 www.nti.dk Værløse Ringsted Vejle Århus Aalborg 1 Peter Tranberg Revit Architecture - Templates Systemkonsulent Bygningskonstruktør En ide der forbliver en ide er

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Et stort spring... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør. KAPITEL ET... 9 Introduktion til Windows 7

INDHOLDSFORTEGNELSE. Et stort spring... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør. KAPITEL ET... 9 Introduktion til Windows 7 INDHOLDSFORTEGNELSE Et stort spring... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør KAPITEL ET... 9 Introduktion til Windows 7 Windows 7-udgaver... 10 32- eller 64-bit version af Windows 7... 11 Hardware...

Læs mere

LEOGICS Pen-tablet. Hurtig installationsguide

LEOGICS Pen-tablet. Hurtig installationsguide LEOGICS Pen-tablet Hurtig installationsguide Velkommen Tak for købet af LEOGICS PT-1001 Pen-tablet. Du vil opdage hvor nemt det er at styre din computer ved brug af en digital pen i stedet for en mus.

Læs mere

AutoCAD 2012. 2D øvelser til bygningstegning. Frede Uhrskov

AutoCAD 2012. 2D øvelser til bygningstegning. Frede Uhrskov AutoCAD 2012 2D øvelser til bygningstegning Frede Uhrskov Forord Øvelserne er opbygget som detaljerede indtastningsøvelser, og som indlæring kan de ikke stå alene, men da det også er vigtigt at få succes

Læs mere

AutoCAD 2013 2D øvelser til bygningstegning

AutoCAD 2013 2D øvelser til bygningstegning AutoCAD 2013 2D øvelser til bygningstegning Frede Uhrskov Forord Øvelserne er opbygget som detaljerede indtastningsøvelser, og som indlæring kan de ikke stå alene, men da det også er vigtigt at få succes

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

AARHUS TECH - MEDIEGRAFIKER DIANA SØRENSEN PORTFOLIO H1 ...

AARHUS TECH - MEDIEGRAFIKER DIANA SØRENSEN PORTFOLIO H1 ... AARHUS TECH - MEDIEGRAFIKER DIANA SØRENSEN PORTFOLIO H1............................................. GRAFISK PRODUKTION OG WORKFLOW Der skal til Væksthuset i Botanisk Have laves folie til opklæbning på

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

Kvikguide Starter System 3.2

Kvikguide Starter System 3.2 3.2 Indholdsfortegnelse ii / 12 Indholdsfortegnelse 1 Leverancen omfatter... 3 2 Forudsætninger... 4 3 De første trin... 5 4 Information og hjælp... 12 1 Leverancen omfatter 3 / 12 1 Leverancen omfatter

Læs mere

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit VIA UNIVERSITY COLLEGE AARHUS Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit Morten Aaskov 26-11-2012 TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: VEJLEDER: Stig Ilkrone FORFATTER: Morten Aaskov

Læs mere

Version 8.0. BullGuard. Backup

Version 8.0. BullGuard. Backup Version 8.0 BullGuard Backup 0GB 1 2 INSTALLATIONSVEJLEDNING WINDOWS VISTA, XP & 2000 (BULLGUARD 8.0) 1 Luk alle åbne programmer, bortset fra Windows. 2 3 Følg instrukserne på skærmen for at installere

Læs mere

NTItools 2012. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Ved NTI CADcenter A/S i 5 år pt@nti.dk

NTItools 2012. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Ved NTI CADcenter A/S i 5 år pt@nti.dk NTItools 2012 Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Ved NTI CADcenter A/S i 5 år pt@nti.dk 3 forskellige fagpakker NTItools Arkitekt 2012 NTItools Konstruktion 2012 NTItools Installation

Læs mere

Brugervejledning til cadcom LT. - Autocad LT applikation for arkitekter

Brugervejledning til cadcom LT. - Autocad LT applikation for arkitekter til cadcom LT - Autocad LT applikation for arkitekter cadcom LT brugervejledningen er en oversigt over kommandoer, funktioner og features indeholdt i softwaren. cadcom LT kan deles op i tre hovedpunkter:

Læs mere

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies Agenda - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies E. Pihl & Søn A.S. - Stefan Brandt - BIM Manager - sbj@pihl-as.dk 01/14 Pihl Engineering, organisation Pihl Engineering Pihl Engineering

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

9:00-9:45 forelæsning: digital tegning - 2d. 10:30-10:40 gennemgang øvelse 1: opsætning af scannet tegning

9:00-9:45 forelæsning: digital tegning - 2d. 10:30-10:40 gennemgang øvelse 1: opsætning af scannet tegning KURSUSPLAN - RHINOKURSUS v/ole EGHOLM JACKSON MANDAG 5/10 9:00-9:45 forelæsning: digital tegning - 2d 10:30-10:40 gennemgang øvelse 1: opsætning af scannet tegning 10:40-12:00 øvelse 1: opsætning af scannet

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Kurser for ledige med ret til 6 ugers selvvalg i samarbejde med Haslev byggetekniske højskole.

Kurser for ledige med ret til 6 ugers selvvalg i samarbejde med Haslev byggetekniske højskole. Kurser for ledige med ret til 6 ugers selvvalg i samarbejde med Haslev byggetekniske højskole. Revit Architecture: På dette kursus vil du lære de grundlæggende funktioner som gør dig effektiv på den moderne

Læs mere

Erfaringer med Information Management. Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com

Erfaringer med Information Management. Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com Erfaringer med Information Management Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com Agenda Hvor ligger virksomhedens information gemt og hvor opstår kravet til at finde denne information. Find Find

Læs mere

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 Adobe Acrobat Professional 11 ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Hvad er Adobe Acrobat?... 1 Elektroniske dokumenter... 2 PDF... 2 Acrobat-programmer... 3 Hvor kommer dokumenterne

Læs mere

Opgradere fra Windows Vista til Windows 7 (brugerdefineret installation)

Opgradere fra Windows Vista til Windows 7 (brugerdefineret installation) Opgradere fra Windows Vista til Windows 7 (brugerdefineret installation) Hvis du ikke kan opgradere computeren, som kører Windows Vista, til Windows 7, så skal du foretage en brugerdefineret installation.

Læs mere

Revit LT 2013 Parcelhus

Revit LT 2013 Parcelhus Revit LT 2013 Parcelhus Frede Uhrskov Forord Dette kursus gennemgår de helt grundlæggende elementer i Revit LT 2013. For at få det rette udbytte af Revit LT 2013, er det meget vigtigt, at man følger et

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER 04-05-2015 Bygningskonstruktøruddannelsen Nikolaj Reuss Dideriksen Bo Kolman VIA University College, Aahus Halmstadsgade [RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER TITELBLAD Rapport titel: Rapport 4.

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

Brugervejledning til Avery Wizard for Microsoft Office. Dansk version til www.avery.dk - www.avery.no

Brugervejledning til Avery Wizard for Microsoft Office. Dansk version til www.avery.dk - www.avery.no Brugervejledning til Avery Wizard for Microsoft Office Dansk version til www.avery.dk - www.avery.no Indholdsfortegnelse 1. Systemkrav 1. Systemkrav for at anvende Avery Wizard 2. Installering af Wizard

Læs mere

Velkommen på kursus hos Microworld

Velkommen på kursus hos Microworld Velkommen på kursus hos Microworld Du ønskes velkommen på kurset Windows 8 Workshop. Dette kursusmateriale er udarbejdet for at kunne fungere som arbejdsmateriale under selve kurset, men det er også meningen,

Læs mere

MSS CONSULT Dato: 28-08-08 SALGSBROCHURE. Autoværksted. Indeholdende. Hardware Software Netværk

MSS CONSULT Dato: 28-08-08 SALGSBROCHURE. Autoværksted. Indeholdende. Hardware Software Netværk Dato: 28-08-08 SALGSBROCHURE Autoværksted Indeholdende Hardware Software Netværk Side 2 BESTIL PÅ TELEFON: 24 79 71 41 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 4 Bærbare 5 Svag stationær 6 Middel stationær

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Vejledning, teknik, tips and tricks

Vejledning, teknik, tips and tricks Vejledning, teknik, tips and tricks Indhold 1 AUHRA pålogning og startside... 1 2 Ofte stillede spørgsmål og kendte fejl... 4 2.1 Har din computer adgang til AU s netværk og adm. systemer?... 4 2.2 Kan

Læs mere

ViTre - Opdatering version 84-87 fra ScanDis A/S. Nyheder og instruktion TAL

ViTre - Opdatering version 84-87 fra ScanDis A/S. Nyheder og instruktion TAL ViTre - Opdatering version 84-87 fra ScanDis A/S Nyheder og instruktion TAL Fejlrettelse: F6 virkede ikke hvis udklipslæsning var slået fra. Fejlrettelse: SEORD Korrektur regler virkede ikke optimalt.

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed Hvordan håndteres forandringer i små og mellemstore virksomheder, således at virksomhedens langsigtede strategier

Læs mere

WHITEPAPER: ARCHICAD PILOT PROJEKT!

WHITEPAPER: ARCHICAD PILOT PROJEKT! WHITEPAPER: ARCHICAD PILOT PROJEKT August 2014 POLYFORM & BIM Equity 1.0 PROJEKT: BELLA KARRÉ 5 Dette whitepaper beskriver metode og workflow for design og projektering hos POLYFORM Arkitekter af Bella

Læs mere

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Cad - Manual Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 275 0155 Journal nr. 82.00.00 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORORD... 3 2. PROJEKTORGANISATIONS

Læs mere

Nyheder i AutoCAD Map 3D & Civil 3D Leif Sønderskov Vianova Systems

Nyheder i AutoCAD Map 3D & Civil 3D Leif Sønderskov Vianova Systems Nyheder i AutoCAD Map 3D & Civil 3D Leif Sønderskov Vianova Systems AutoCAD Map 3D 2013 Nyheder Topnyheder AutoCAD Map 3D 2013 Connect to data og redigering Flere muligheder i Connect to data Microsoft

Læs mere

RIGSPOLITIET. Vejledning i konvertering. fra. Word -dokument. til. PDF-fil. på politi.dk. Rigspolitiets websektion

RIGSPOLITIET. Vejledning i konvertering. fra. Word -dokument. til. PDF-fil. på politi.dk. Rigspolitiets websektion RIGSPOLITIET Vejledning i konvertering fra Word -dokument til PDF-fil på politi.dk Rigspolitiets websektion Indledning Da vi skal leve op til kravene om tilgængelighed på Internettet, skal alle tekster

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Kom godt igang med DS-101g+ Disk Station. (installations vejledning)

Kom godt igang med DS-101g+ Disk Station. (installations vejledning) Kom godt igang med DS-101g+ Disk Station (installations vejledning) Bemærk Venligst se Chapter 2 Get to Know the Hardware i den engelske User s Guide for detaljeret beskrivelse af knapperne samt LEDs funktioner.

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Skyfillers Online Backup. Kundemanual

Skyfillers Online Backup. Kundemanual Skyfillers Online Backup Kundemanual Kundemanual Indhold Opsætning... 2 Installation... 2 Download software... 2 Installation under Windows... 2 Installation under Mac OS X... 3 Log ind... 3 Tilpas kontoindstillinger...

Læs mere

Installationsvejledning SAS Foundation 9.2 SAS Enterprise Guide 4.2. Windows Vista

Installationsvejledning SAS Foundation 9.2 SAS Enterprise Guide 4.2. Windows Vista Installationsvejledning SAS Foundation 9.2 SAS Enterprise Guide 4.2 Windows Vista Oversigt Inden installationen... 3 Udpakning af softwaren... 4 Kopiér licensen ind... 6 Installationen... 7 Yderligere

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/det_digitale_byggeri/22490/9/0 Kapitel 1 -

Læs mere

STOFA VEJLEDNING INSTALLATIONSVEJLEDNING TIL STOFA SAFESURF

STOFA VEJLEDNING INSTALLATIONSVEJLEDNING TIL STOFA SAFESURF STOFA VEJLEDNING INSTALLATIONSVEJLEDNING TIL STOFA SAFESURF Hvad kræver Stofa SafeSurf af min computer? Understøttede platforme Windows 8 Windows 8 Pro Windows 7 (alle udgaver) Windows Vista (alle udgaver)

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

KAPITEL 1 Introduktion

KAPITEL 1 Introduktion KAPITEL 1 Introduktion ZoomText 9.1 er et specialdesignet computer program der hjælper svagsynede med at se skærmbilledet på computeren. Ved at benytte både skærmforstørrelse og skærmlæsning giver ZoomText

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud 9. marts 2015 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Problembeskrivelse........................ 4 1.2 Rapportens opbygning...................... 4 2 Ordliste 5 3 Løsning

Læs mere

SMART Notebook 11.3 software til Windows - og Maccomputere

SMART Notebook 11.3 software til Windows - og Maccomputere Produktbemærkninger SMART Notebook 11.3 software til Windows - og Maccomputere Lidt om disse produktbemærkninger Disse produktbemærkninger opsummerer funktionerne i SMART Notebook 11.3 samarbejdsbaserede

Læs mere

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

2D øvelser til bygningstegning

2D øvelser til bygningstegning AutoCAD 2011 2D øvelser til bygningstegning Frede Uhrskov Forord Øvelserne er opbygget som detaljerede indtastningsøvelser, og som indlæring kan de ikke stå alene, men da det også er vigtigt at få succes

Læs mere

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede

Læs mere

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87 Indhold Indledning 7 Øvelse 1. Introduktion til NVivo 11 1.1 NVivos skærmbillede og funktioner 12 1.2 Sources 13 1.3 Nodes 15 1.4 Classifications 17 1.5 Queries 18 1.6 Models 19 1.7 Videre øvelser 19 Øvelse

Læs mere

MM030 Sweex-videograbber med USB-stik

MM030 Sweex-videograbber med USB-stik MM030 Sweex-videograbber med USB-stik Tak, fordi du har købt dette Sweex-produkt. Her hos Sweex bestræber vi os altid på at udvikle pålidelige, funktionelle, driftsikre og brugervenlige produkter af høj

Læs mere

1. HVAD ER HOT POTATOES? 2. HVAD BESTÅR HOT POTATOES AF? 3. HVAD KOSTER HOT POTATOES? 4. SOFTWARE- OG HARDWAREKRAV.

1. HVAD ER HOT POTATOES? 2. HVAD BESTÅR HOT POTATOES AF? 3. HVAD KOSTER HOT POTATOES? 4. SOFTWARE- OG HARDWAREKRAV. Hot Potatoes 1. Hvad er Hot Potatoes?...2 2. Hvad består Hot Potatoes af?...2 3. Hvad koster Hot Potatoes?...2 4. Software- og hardwarekrav...2 5. Versioner....3 6. Indstillinger...3 Ny, Åbn, Gem, Gem

Læs mere

Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for

Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for IT Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for Boulevarden 19D DK - 7100 Vejle tel: +45 7216 2830 www.campusvejle.dk GRUNDLÆGGENDE KURSER ER DU NYBEGYNDER, BØR DU OVERVEJE

Læs mere

HELLO INSTALLATIONS GUIDE - DANSK RACKPEOPLE

HELLO INSTALLATIONS GUIDE - DANSK RACKPEOPLE HELLO INSTALLATIONS GUIDE - DANSK RACKPEOPLE 1 Tekniske Krav 1.1 Hardware krav: En skærm gerne med touch Hvis skærmen ikke har touch, skal du bruge et tastatur og en mus Webcam Gerne i HD En ekstern lydenhed

Læs mere

3 Tilføj printer "HP-GL/2 devices, ADI 4.3 - for Autodesk by HP" 5 Klik "Printer ikonet" - Print/Plot configuration

3 Tilføj printer HP-GL/2 devices, ADI 4.3 - for Autodesk by HP 5 Klik Printer ikonet - Print/Plot configuration Plot filer fra AutoCad 14. 1 Åben Autocad 14 2 Klik "Filer" og vælg "Printer setup" 3 Tilføj printer "HP-GL/2 devices, ADI 4.3 - for Autodesk by HP" 4 Klik "Ok" 5 Klik "Printer ikonet" - Print/Plot configuration

Læs mere

smart-house Web-Server Manual smart-house Web-Server Manual 1 of 15

smart-house Web-Server Manual smart-house Web-Server Manual 1 of 15 smart-house Web-Server Manual CARLO GAVAZZI AS, PB 215, NO-3901 Porsgrunn Telefon: 35 93 08 00 Telefax: 35 93 08 01 Internet: http://www.carlogavazzi.no E-Mail: gavazzi@carlogavazzi.no 1 of 15 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?!

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 2 DTU, Campus Service 2012.12.17, Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 3

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Mindstekrav til udstyr (fase 1) Løsningsbeskrivelse

Mindstekrav til udstyr (fase 1) Løsningsbeskrivelse Mindstekrav til udstyr (fase 1) Løsningsbeskrivelse Indholdsfortegnelse 3.1 INDLEDNING 2 3.2 MINDSTEKRAV TIL SLUTBRUGERNES KLIENTER MV 2 3.2.1 Mindstekrav til hardware for PC-klienter 2 3.2.2 Mindstekrav

Læs mere

Vidensdeling og BIM. Går de hånd i hånd?

Vidensdeling og BIM. Går de hånd i hånd? Går de hånd i hånd? University College Nordjylland Kenneth Højbjerg Bygningskonstruktøruddannelsen 7. semester februar marts 2012 Vejleder: Henriette Knak 1 Titelblad: Rapportens titel: Går de hånd i hånd?

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Formfaktor: Mini-DTX 20cm (7,87 inches) x 17cm (6,69 inches)

Formfaktor: Mini-DTX 20cm (7,87 inches) x 17cm (6,69 inches) Bundkort: Adina Formfaktor: Mini-DTX 20cm (7,87 inches) x 17cm (6,69 inches) Chipset: AMD Hudson D1 Fusion Kontrol Host Hukommelsessokler: 2 x DDR3 Front side bus hastigheder: 2.5GT / s Processor socket:

Læs mere