Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet"

Transkript

1 Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet En kvalitativ undersøgelse af hvordan unge med erhvervet hjerneskade oplever uddannelse i forhold til øvrige aktiviteter Illustration: Helge Lieblein Januar 2015 Antal ord: Denne opgave er udarbejdet af Ergoterapeutsturderende ved Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes ergoterapeutuddannelsen Næstved, tilladelse, jf. lov om ophavsret af UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. I hht.. Prøvebekendtgørelsen nr af 16/12/ stk.6, skal den studerende ved skriftlige prøver med sin underskrift bekræfte, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp. Forfattere: Kamille Julie Trabolt, Trine Nystrup & Chamilla Cadovius - ved vejleder Elisabeth Kampmann Undertegnede har udarbejdet og bekræfter at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp:

2 Resume Titel: Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet En kvalitativ undersøgelse af hvordan unge med erhvervet hjerneskade oplever uddannelse i forhold til øvrige aktiviteter Problembaggrund: Det er ofte gennem uddannelse og arbejde, at mennesker skaber relationer, sociale netværk og identitet. Der har i de senere år været øget fokus på unge med erhvervet hjerneskade, da de hidtil har været en overset gruppe. Unges dominerende virksomhed er læring, hvorfor det forventes at unge gennemfører en uddannelse. Dette stiller store krav til unge med erhvervet hjerneskade, i forhold til de mange følgevirkninger efter hjerneskaden. Problemformulering: Hvordan oplever unge med erhvervet hjerneskade uddannelse i forhold til øvrige aktiviteter? Metode og materialer: Undersøgelsen består af kvalitative semistrukturerede interviews, med fire unge med erhvervet hjerneskade, i aldersgruppen år. De har, eller har for nylig haft, tilknytning til uddannelsessystemet. Undersøgelsen har en fænomenologisk tilgang og tager udgangspunkt i Kvale & Brinkmanns syv fase design. I analysedelen er anvendt Malteruds systematisk tekstkondensering og fænomenologisk analyse. Resultat: Undersøgelsen finder, at unge med erhvervet hjerneskade har udfordringer med mental udtrætning. Flere oplever manglende opfølgning og støtte i forbindelse med deres uddannelse, og manglende forståelse fra omgivelserne i forhold til de udfordringer som er forbundet med en erhvervet hjerneskade. Deres sociale relationer har ændret sig, og de kan ikke længere indgå i de samme aktiviteter som deres jævnaldrende. Konklusion: At være ung med erhvervet hjerneskade og tage en uddannelse giver håb for fremtiden, og muliggør et selvstændigt liv. Unge med erhvervet hjerneskade oplever, at føle sig stigmatiserede, da vennerne trækker sig og de samtidig selv har vanskeligt ved at opretholde relationer. Der opleves en manglende balance mellem krav fra uddannelsen, sammenholdt med hurtig udtrætning, hvilket medfører manglende overskud til fritidsinteresser og sociale arrangementer. Unge med erhvervet hjerneskade mangler støtte og vejledning i forhold til at opnå aktivitetsmæssig trivsel.

3 Perspektivering: Det er en fordel for samfundet at unge bliver i stand til at leve et selvstændigt liv og således stilles høje krav til unge om uddannelse. Unge med erhvervet hjerneskade oplever manglende balance i deres øvrige aktiviteter under uddannelse. Det kunne være interessant at undersøge hvorledes ergoterapeuter kan bidrage til aktivitetsmæssig balance for at sikre øget sundhed og trivsel for den enkelte. Søgeord: Brain injury, college, student, traumatic brain injury, school.

4 Abstract Title: My life is in some ways turned around on the floor A qualitative study of how young people with acquired brain injuries experience education compared to other activities Problem background: People often create relations, social networks and identity through education and work. During recent years, there has been an increasing focus on young people with acquired brain injuries; previously they were a neglected group. Today, young people s dominating activity is learning and it is expected that they graduate, placing high demands on the group of young people with acquired brain injuries in proportion to the several consequences after their brain injuries. Problem statement: How do young people with acquired brain injuries experience education compared to other activities? Method: The study consists of qualitative semi structured interviews with four young people with acquired brain injuries in the age range. They have, or recently had, connection with the education system. The study has a phenomenological approach based on the seven phases of design by Kvale & Brinkmann. In the phase of analysis we employ systematic text condensation and phenomenological analysis. Result: The analysis determines that young people with acquired brain injuries have challenges with mental fatigue, and lacking follow-up and support regarding their education. At the same time, they are met with an absence of understanding from the surroundings regarding their challenges. Their social relations have altered and they can no longer enter into the same activities as their peers. Conclusion: Taking an education offers hope for young people with acquired brain injuries, facilitating a more independent life. Young people with acquired brain injuries experience a feeling of stigmatization as friends withdraw and they themselves are having difficulties maintaining relations. They experience lacking balance between demands from the education and their rapid fatigue prompting a lack of surplus energy to leisure pursuits and social arrangements. Young people with acquired brain injuries lack support and guidance in order to attain welfare with activities.

5 Discussion: It is beneficial to society that young people are able to live independent lives and, hence, meet high educational expectations. Young people with acquired brain injuries experience a lack of balance in their other activities during education. It could be interesting to scrutinize how occupational therapists can contribute towards a balance in activities ensuring increased health and welfare for the individual. Search words: Brain injury, college, student, traumatic brain injury school.

6 Indholdsfortegnelse FORORD 1 1. PROBLEMBAGGRUND Erhvervet hjerneskade Uddannelse Samfundsrelevans Afgrænsning 6 2. PROBLEMFORMULERING Meningsbærende ord 7 3. LITTERATURGENNEMGANG Litteratursøgning 8 4. TEORI Social identitet og stigmatisering Occupational balance Dominerende virksomheder METODE Målgruppe Design Forskningstype Videnskabsteoretisk retning Forforståelse Dataindsamlingsmetode Kontakt til og udvælgelse af informanter Databearbejdningsmetode Etik Udarbejdelse af interviewguide Pilotinterview Transskription Dataanalysemetode Helhedsindtryk - at finde temaer 16

7 5.3.7 Meningsbærende enheder - temaer til koder Kondensering - fra kode til mening Sammenfatning - fra kondensering til beskrivelser og begreber PRÆSENTATION AF INFORMANTER RESULTATER Prioritering er absolut nr To brikker at arbejde med hver dag: Det har været min mission En der kan se det store perspektiv Ekstra tid til eksamen Alt rigeligt at tage i skole Jeg vil bare gerne være normal De der sociale koder: Jeg vil gerne leve! Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet For mig rigtig vigtigt DISKUSSION: Resultat: Et liv i balance Kompensering, støtte og vejledning Social identitet og stigmatisering Teori Litteratur Metode Design Valg af informanter Pilotinterview og interviewguide Dataindsamling Analysestrategi Litteratursøgning KONKLUSION PERSPEKTIVERING 35 BILAG 1 - SØGEMATRIX I

8 BILAG 2 - MATRIX OVER ARTIKLER BILAG 3 - INFORMATIONSBREV BILAG 4 - SAMTYKKEERKLÆRING BILAG 5 - BRIEFING BILAG 6 - INTERVIEWGUIDE BILAG 7 - KODNING V XII XIII XIV XVI XIX

9 Forord Dette bachelorprojekt retter fokus på unge i aldersgruppen år med erhvervet hjerneskade (EH) og deres oplevelse af uddannelse og dennes betydning for deres øvrige aktiviteter. I relation til det fælles interesseområde neurologi blev vi opmærksomme på, at der i finansloven i 2011 blev afsat 300 mio. til at løfte indsatsen for personer med EH, hvoraf der blev afsat 150 mio. specifikt til unge med EH. Formålet var en hurtigere genoptræning og rehabilitering, og at unge med EH i størst muligt omfang får generhvervet deres tabte funktioner for at kunne vende tilbage til at klare deres dagligdag og derved få et meningsfuldt liv på trods af hjerneskaden(1). Bo- og Rehabiliteringscenter Fogdevænget fremsætter påstand om, at borgere med EH ikke bliver rehabiliteret fyldestgørende, da kommunerne ikke udbyder en samlet rehabiliteringsindsats, men satser på den fysiske træning uden fokus på, at borgerne ofte står overfor at skulle skabe sig en ny identitet og tilværelse for at blive en aktiv del af samfundet. I stedet ender borgeren selv med at skulle håndtere sine psykiske følgevirkninger, hvor borgeren kan opleve kaos og uoverskuelighed og ikke at kunne koordinere de meningsfulde aktiviteter, som skal hjælpe dem tilbage til et meningsfyldt liv efter skaden(2). Vi er desuden blevet opmærksomme på, at der i forhold til kvalitetssikring af rehabiliteringsindsats efterspørges generel viden om, hvordan de unge med EH trives eller mistrives i deres hverdag efter skaden (3). 1

10 1. Problembaggrund I den følgende præsenteres grundlaget for vores undersøgelse. Herunder beskrivelse af målgruppe, patologi, den samfundsmæssige og ergoterapeutiske relevans, samt afgrænsning af problemfelt. Unge med EH befinder sig i en sårbar situation, da de ofte har omfattende vedvarende følger af deres skade, hvilket gør rehabiliteringen kompleks. Det at få en hjerneskade, som pludseligt afbryder et almindeligt livsforløb, er en alvorlig trussel mod ens identitet. Hverdagen betydningsfulde aktiviteter kan måske ikke længere udføres, og processen er forbundet med store kriser som sorg, tabte relationer, trusler mod selvfølelsen og en grundlæggende usikkerhed i forhold til den ændrede livssituation (4). De talrige følger efter skaden kan give unge med EH aktivitetsproblemer i form af manglende deltagelse i fritidsinteresser, fastholdelse og etablering af nye venskaber samt tilknytning til uddannelse og arbejdsliv. Venskaber beskrives af de unge som værende skrøbelige, og flere har en oplevelse af, at gamle venner forsvinder, samt at interesser og værdier ændrer sig og ikke længere harmonerer med deres jævnaldrendes (5). De unge ender ofte med at isolere sig og oplever, at familien bliver deres primære netværk efter skaden. De mange følgevirkninger kan få stor indflydelse på de unges hverdag og aktivitetsmæssige trivsel (6). 1.1 Erhvervet hjerneskade Hvert år får ca danskere en lidelse, der kan føre til en hjerneskade, heraf er der ca børn og unge. Hjerneskade hos unge er ofte en følge af en trafikulykke eller sportsulykke. Der er en stor overvægt af drenge/ unge mænd i forhold til piger. Skaden kan også opstå som følge af en apopleksi, en tumor, infektion i centralnervesystemet eller en forgiftningstilstand. Nogle rammes i så let grad, at de relativt hurtigt fungerer næsten som før, mens andre må leve med vedvarende følger (7). Følgevirkningerne er ofte talrige med en kompleks sammensætning af synlige såvel som usynlige funktionsnedsættelser (8). Ofte kommer de usynlige følger først til udtryk i forbindelse med, at krav til den ramte intensiveres (9,10 ). Disse viser sig ofte ved bl.a. øget træthed, manglende overblik, nedsat hukommelse og koncentration, manglende sygdomsforståelse og erkendelse af adfærdsændringer samt ændret opfattelse af sanseindtryk(11). 2

11 Der har i de senere år været et stort fokus på den akutte behandling af hjerneskader, hvilket har gjort behandlingen mere effektiv med faldende dødelighed til følge. Derfor oplever flere at skulle leve med komplekse følger af deres hjerneskade (12). 1.2 Uddannelse Det at have et arbejde anses for at have stor betydning i voksenlivet, og for at sikre dette er ungdomsårerne en periode med stort fokus på læring og uddannelse som dominerende virksomhed. I Danmark er målsætningen, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (13). At have ambitioner og drømme om at få et selvstændigt liv med dertilhørende erhvervsmæssige muligheder og økonomisk frihed er en stor del af ungdomslivet. For unge med EH ligger denne mulighed længere ude i fremtiden end for deres jævnaldrende. De er ofte tvunget til at revurdere deres ambitioner grundet den funktionsnedsættelse, skaden har medført. Samtidig må de bruge længere tid på uddannelsen eller vælge en mere praksisorienteret uddannelse. Studier viser, at de unge har udfordringer med bl.a. kognition og hukommelse planlægning og struktur. Derudover ses problemer med regulering af følelser og evnen til at vedligeholde og skabe sociale relationer. Mange bliver også overvældet af studielivet og beskriver det som en balanceakt. Disse udfordringer bliver afgørende for den enkelte studerendes ønske om at opfylde forventninger til sig selv, uddannelsesinstitutionen, medstuderende og dermed at kunne udfylde rollen som studerende. Når det drejer sig om sociale og akademiske krav for unge med EH i forhold til uddannelse, er der begrænset kvalitativ forskning. Det antages derfor, at der er et behov for mere forskning om den studerendes perspektiv relateret til støtte og behandling, som imødekommer de udfordringer, der er ved EH (14). Unges drømme for fremtiden er tæt knyttet til deres tidligere identitetsopfattelse, og de skal opbygge en ny identitet for at kunne finde frem til nye drømme. Senfølgerne ved EH påvirker den unges livsforløb og kan forårsage problemer i forhold til deres identitet og er en langvarig proces for den unge, som kræver en ekstra arbejdsindsats(15). Ved at gennemføre en uddannelse sker der en sekundær socialisering, hvilket er med til at udvikle identiteten ved, at man bl.a. socialiseres ind i en fagidentitet og derudover tilegner sig normer og holdninger fra de mennesker, man er sammen med (16). 3

12 1.3 Samfundsrelevans For at udvikle sig og trives har mennesket behov for at føle sig som en del af samfundet og samtidig have mulighed for at foretage sig det, som er nyttigt og giver mening for den enkelte (17). Ved at der stilles krav om deltagelse, har mennesket mulighed for at få en følelse af tilknytning og et tilhørsforhold til en gruppe (18,19). Samfundet stiller krav om høj faglighed fleksibilitet og en innovativ arbejdsstyrke, derfor er unge under stort pres i forhold til at vælge og hurtigst muligt færdiggøre en uddannelse. En stor del af ungdomslivet går med at tilegne sig viden for at blive klar til at leve et selvstændigt liv og være en del af arbejdslivet (20). Denne viden tilegner de unge sig ofte via samspil med andre unge på deres uddannelsesinstitutioner og øvrige netværk. I 2013 trådte en reform af førtidspension og fleksjob i kraft, som skal sikre, at flest muligt får mulighed for at kunne forsørge sig selv. Dette gælder også for mennesker med begrænset arbejdsevne. Samtidig skal der sikres ordentlige levekår for mennesker, som ikke kan arbejde. Dette betyder, at unge under 40 år ikke længere kan få tildelt førtidspension med mindre andre muligheder er udtømt (21). For at bedømme dette skal den unge gennem et helhedsorienteret ressourceforløb, hvor det videre forløb etableres med henblik på uddannelse af den unge. Med udgangspunkt i den unges uddannelsesmål tilrettelægges ressourceforløbet af den unge selv, sagsbehandleren og kommunens rehabiliteringsteam. Gennem samarbejde mellem rehabiliteringsteamet i kommunerne og uddannelsesinstitutionerne vil der være en mulighed for at tilpasse uddannelserne, så de unge har mulighed for at gennemføre. Unge med EH har en oplevelse af, at der generelt mangler forståelse for deres situation og deres behov. Desuden er de bekymrede over urimelige forventninger omkring deres kapacitet og ressourcer (22). Uddannelsesniveau har betydning for sundhed og ved at øge de unges mulighed for at få en uddannelse øges deres mulighed for at højne deres levestandard (23). Ministeriet for sundhed og forebyggelse har skærpet indsatsen på området for unge med EH. På den baggrund blev der i hver region etableret et 4-årigt projekt, som skal opspore de unge med EH, som ikke er blevet tilstrækkelig udredt. Denne indsats er iværksat på baggrund af, at senfølger ofte går ubemærket hen for både den unge med EH, for læger og andre sundhedsfaglige personer, fordi reaktionen på hjerneskaden kan komme lang tid efter skaden. Hermed falder mange unge med EH uden for eksisterende systemer og er ikke er blevet tilbudt den udredning og rehabilitering, der gør dem i stand til at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv.1.4 Ergoterapeutisk relevans 4

13 Menneskers aktivitetsmæssige liv hænger sammen med, hvilken livsfase de befinder sig i. Flere unge med EH har en oplevelse af ikke længere at kunne deltage i aktiviteter på lige fod med deres medstuderende og øvrige relationer (24,25). Manglende samhørighed og følelsen af at være udenfor kan resultere i mistrivsel for den enkelte (26). Ergoterapi beskæftiger sig med muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter ved at se på det hele menneske bl.a. ved at tilpasse omgivelserne til de betydningsfulde aktiviteter og personen. Samtidig sikres, at der er balance mellem de krav, der bliver stillet, og de ressourcer den enkelte har til rådighed (27). Forskning har hidtil overvejende haft fokus på de interne faktorer som skadens omfang, beskæftigelse, videregående uddannelse, familiens indflydelse og uafhængigt liv, mens få har interesseret sig for ydre faktorer som støtte fra uddannelse og samfund i forhold til langsigtede resultater for unge med EH (28). Ergoterapeuter har stor viden om omgivelsernes påvirkning af den enkeltes mulighed for aktivitet og deltagelse. De kan ved at engagere, coache, tilpasse og gennem undervisning hjælpe ikke kun den enkelte elev, men samtidig indgå i et samarbejde med de ydre faktorer som at få etableret støtte fra uddannelsesstederne (29). Gennem en bestræbelse på at den enkelte kan opnå uafhængighed ved selv at blive i stand til på lettere vis og mere effektivt at kunne udføre sine betydningsfulde aktiviteter, øges den enkeltes sundhed ved at opleve aktivitetsmæssig trivsel (30). Ergoterapi tager udgangspunkt i et tværfagligt vidensgrundlag, herunder sundhedsvidenskaben, samfundsvidenskab samt den humanistiske tilgang. Den brede teoretiske viden gør, at vi som ergoterapeuter har et godt kendskab til, hvilke udfordringer unge med EH står overfor. Denne viden kan bruges til at forebygge og afhjælpe aktivitetsproblemer. Ergoterapeuter har en klientcentreret tilgang, som gør dem i stand til at sætte ind, hvor den unge med EH kan imødekomme egne behov omkring sit aktivitetsmæssige liv. Ved at de opnår en følelse af tilfredshed med den måde deres aktiviteter er organiseret på, højnes deres sundhed og trivsel gennem engagement i betydningsfulde aktiviteter. For at sikre trivsel og opleve sundhed skal der være balance mellem menneskers produktive og rekreative meningsfulde aktiviteter. Et passivt liv uden aktivitet og deltagelse og et liv uden mulighed for at indgå som værdifuldt medlem i samfundet kan resultere i manglende livskvalitet (31). 5

14 1.5 Afgrænsning Unge med EH har ikke et selvstændigt forløbsprogram, men er en del af forløbsprogrammet for voksne. Der har i de senere år været et øget fokus på unge med EH, da de hidtil har været en overset gruppe. Grundet de mange følgevirkninger efter skaden får de unge med EH ofte aktivitetsproblemer bl.a. i form at manglende deltagelse i sociale aktiviteter, manglende tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet og manglende deltagelse i interesser og betydningsfulde aktiviteter. De unge med EH er derfor i stor risiko for at reagere med isolation og depression samt indgå i belastende sociale miljøer, for at få deres behov for kontakt dækket (32). De unge med EH kan have udfordringer med at forstå og interagere i det sociale samspil med andre, og flere studier peger på, at mange unge med EH har behov for kognitiv træning for at forstå begrænsninger og for kompenserende strategier i forhold til at kunne indgå i sociale sammenhænge (33). Der er ligeledes ofte behov for særordninger for at tilpasse uddannelsesforløb til den unges vanskeligheder (34). Flere studier viser, at unge med EH føler sig overvældet af de krav, der bliver stillet til dem under uddannelsen, men skjuler deres vanskeligheder af frygt for, at andre ikke mener, at de hører til på uddannelsen. Flere unge med EH vælger ligeledes hjælpeordninger fra for ikke at blive opfattet som anderledes. Mange har en opfattelse af, at omgivelserne ikke forstår, hvad det vil sige at have en hjerneskade, og mangler grundlæggende viden om hvilke hjælpeforanstaltninger, der skal til for at støtte den enkelte. Samtidig ses en divergens mellem de pårørende og de unges udsagn. De pårørende giver udtryk for og har bekymringer omkring det, at de unge med EH bliver hjulpet så meget igennem deres uddannelse, at det ikke er realistisk at sende dem ud på arbejdsmarkedet efter gennemført uddannelse eller at lade dem fortsætte på en videregående uddannelse (35). Dermed finder vi det relevant at undersøge unge med EH s oplevelse af uddannelse i forhold til deres øvrige aktiviteter. Vi håber at kunne bidrage med ny viden til videreudvikling af indsatsen i forhold til mennesker, der har fået en hjerneskade og til gavn for de samarbejdspartnere, der har deres daglige arbejde med de unge både i rehabiliteringsteamene i kommunerne og på uddannelsesinstitutionerne. 6

15 2. Problemformulering På baggrund af problembaggrunden udfærdiges følgende problemformulering. Ligeledes defineres de meningsbærende ord i problemformuleringen. Hvordan oplever unge med erhvervet hjerneskade uddannelse i forhold til øvrige aktiviteter? 2.1 Meningsbærende ord Unge: Når der i dette projekt refereres til unge, menes mennesker i aldersgruppen år. Denne aldersgruppe adskiller sig fra forløbsprogrammernes definition, hvor denne aldersgruppe hører under voksne fra 18 år og derover (36). Erhvervet hjerneskade: Med erhvervet hjerneskade, menes en skade på hjernen, som er opstået på grund af en ulykke eller sygdom(37). Uddannelse: Ungdomsuddannelse, videregående uddannelse eller forberedende kursus til videregående uddannelse samt ressourceforløb med henblik udredning i forhold til uddannelse. Aktiviteter: er et sæt af opgaver med et specifikt slutmål eller resultat, der er større end de enkelte opgaver, der tilsammen udgør aktiviteten (38). Øvrige aktiviteter: Vi tager udgangspunkt i referencerammen the Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E), som deler aktiviteter op i egenomsorg, produktivitet og fritid. Studielivet ligestilles i denne undersøgelse med produktive aktiviteter. I denne opgave har vi ikke inddraget perspektiver på egenomsorg, ud fra en forståelse af at det ikke har været det væsentlige i forbindelse med unge med EH og uddannelse. Med øvrige aktiviteter, menes i denne opgave, aktiviteter i et menneskes liv der tilhører fritid(39). 7

16 3. Litteraturgennemgang I følgende afsnit gennemgår hvordan vi har udført litteratursøgning på forskellige databaser. 3.1 Litteratursøgning Indsamling af relevant videnskabelig litteratur begyndte med en systematisk søgning i velegnede databaser: CINAHL, PsycInfo, PubMed. Den første søgning blev udført med de meningsbærende ord fra problemformuleringen. Derfra sporede vi os løbende ind på de endelige søgeord, ved at kigge på nøgleord i de artikler vi fandt. De endelige søgeord i forskellige kombinationer blev; Brain injury, college, student, traumatic brain injury og school. Søgematrix vedlagt i bilag 1. Vi har derefter foretaget en manuel søgning i referencelister og herved anvendt kædesøgning, da de fleste fundne artikler har målgruppen år og dermed er meget bredere og mere uspecifikke (40,41). Google er anvendt til at finde frem til relevante hjemmesider, som sundhedsstyrelsen, MTV-Rapport og forløbsprogram for hjerneskaderehabilitering. er anvendt for at finde frem til ergoterapeutisk relevant materiale. For at begrænse søgningen, søges ud fra et kriterium om alder på deltagere år, samt alder på undersøgelsen fra 2004 til Der blev lavet kædesøgning på artiklerne: Considering the student perspective in returning to school after TBI: A literature review fra 2012, som møder kriterierne for vores undersøgelse, på Survivors of brain injury: The narrative experience of being a college or university student og på Social Interactions of individuals with traumatic brain injury, hvorved vi fandt andre artikler som levede op til vores kriterier. I litteratursøgningen fandt vi, at der ikke er beskrevet ret meget litteratur om unge med erhvervet hjerneskade specifikt. Til endelig udvælgelse af artikler blev der læst abstract og resultatafsnit på de enkelte artikler, for udvælgelse af artikler til kritisk artikellæsning. Vi har brugt MC-masters(42) til analyse af kritisk artikellæsning, da det er et valideret og specifik redskab som sikrer en systematisk gennemgang. Oversigt over videnskabelige artikler anvendt i undersøgelsen findes i bilag 2. 8

17 4. Teori I det følgende afsnit vil vi redegøre for valg af teori. Vi vil sammenholde de indsamlede data med Goffmans teori om social identitet og stigmatisering, occupational balance og virksomhedsteori. Derved får vi et teoretisk grundlag at diskutere ud fra, og som kan forklare og underbygge vores empiri. 4.1 Social identitet og stigmatisering Erving Goffman f var en canadisk amerikansk mikrosociolog, som på baggrund af observationer af helt almindelige hverdagssituationer udviklede teorier omkring stigmatisering og social identitet. Goffman beskriver 3 former for stigma: Den kropslige den karaktermæssige og den slægtsbetingede. Fælles for dem alle er, at stigmatiseringen virker diskriminerende, hvilket har den konsekvens, at det begrænser den stigmatiseredes muligheder for at udfolde sig (44). Goffman var optaget af det spil, som foregår mellem mennesker og forklarer dette samspil med, at alle har et konstrueret selvbillede, som de fremviser i hverdagen. Selvbilledet baseres på samfundets forventninger og krav, som udspringer af en kategorisering af mennesker med særlige karaktertræk. Han taler om en frontstage og en backstage scene, som både bevidst og ubevidst vises og skjules. Stigmatiseringen kan ifølge Goffman foregå i alle sociale situationer, og alle kan risikere at blive stigmatiserede. Han bruger betegnelsen den potentielt miskrediterede om mennesket med mulighed for at skjule det karaktermæssige stigma. For den potentielt miskrediterede kræver det meget energi at bevare sin identitet som normal og dermed undgå stigmatiseringen (45). Goffman skelner endvidere mellem fire former for roller: rolledistance, rolleomfavnelse, rolletilknytning og rolleforpligtelse. Rolledistancen skal forstås som en rolle, man ikke vil acceptere, eller som man ikke lever sig ind i. Rolleomfavnelse er en rolle, hvor man kan se muligheder i rollen, og den har individets interesse. Rolletilknytning er de roller, vi gerne vil spille. Endelig er rolleforpligtelse den rolle, vi har fået tildelt af andre. Ungdomslivet er præget af at nye roller tildeles, idet det for mange unge handler om at tage en uddannelse, hvor den enkelte bliver socialiseret ind i en bestemt fagprofession (46). 9

18 4.2 Occupational balance Som ergoterapeuter arbejder vi med begrebet occupational balance i tråd med WHO s sundhedsbegreb. Aktivitet og deltagelse i uddannelses- eller i arbejdslivet kan have en fysisk og psykisk sundhedsfremmende karakter for mennesker, men kan også være eller blive en yderligere belastning i livet. Occupational balance handler om at skabe balance i den enkeltes aktivitetsmønstre og vaner i forhold til sammensætningen af menneskets aktiviteter i dagligdagen. Der søges balance i den enkeltes døgnrytme og ugerytme ol. gennem struktur i fysiske mentale og sociale aktiviteter i en balance mellem anstrengende og afslappende aktivitet og deltagelse - i såkaldte gøre og være aktiviteter for at opnå sundhed og trivsel (47). Det er tegn på trivsel, når aktivitet giver en følelse af tilfredshed eller fornøjelse. Ubalance i aktivitet er præget af følelser af utilfredshed som resultat af udelukkelse af betydningsfuld aktivitet (48). Ifølge Caron Santha & Doble (2006) er aktivitetsmæssig trivsel en situation, hvor mennesker oplever, at de opnår en følelse af tilfredsstillelse og mening fra de måder, de har organiseret deres aktivitetsliv på. Occupational balance defineres individuelt i forhold til, hvordan den enkelte vælger at bruge tid på en ideel blanding af betydningsfulde aktiviteter (49). 4.3 Dominerende virksomheder Virksomhedsteori hører til udviklingspsykologien og blev grundlagt i 1920 erne og 1930 erne af 4 russiske psykologer: Vygotskij, Luria Leontjev og Elkonin. Leontjew beskriver gennem virksomhedsteorien menneskets udvikling via deres meningsfulde aktiviteter også kaldet virksomheder. Gennem virksomheder tilegnes færdigheder, handlekompetencer og personligheden dannes. Hver livsfase har sin dominerende virksomhed. For børn er det leg, for unge er det læring, og for den voksne er det arbejde. Elkonin påviste, at dominerende virksomhed skifter karakter fra barndommen og hele livet igennem. Gennem livets forskellige faser hører forskellige meningsfulde aktiviteter, og gennem hele livsforløbet udvikles menneskers aktivitetsidentitet ud fra hvem, man ønsker at være som menneske. For at en aktivitet kan betegnes som en virksomhed for den enkelte, må den opleves som betydningsfuld og have udviklingsmuligheder. Den forbinder menneskets motiv med dets mål ud fra et behov, hvorved det bliver meningsfuldt for den enkelte (50). Hvis mennesket ikke længere kan udføre sine dominerende virksomheder, opstår et behov for at komme igennem en omidentifikation. Gennem denne proces får den enkelte mulighed for at 10

19 erkende sit tab og udvikle nye livsværdier og holdninger. Herved etableres nye interesser og mulighed for at indgå i nye dominerende virksomheder og for at genskabe sig en ny identitet gennem en accept af den forandrede livsverden(51). 5. Metode Følgende afsnit beskriver metoden, der ligger til grund for undersøgelsen, projektets design samt videnskabsteoretisk retning. Dataindsamlingsmetode og databearbejdningsmetode beskrives og begrundes. Endvidere beskrives etiske overvejelser. 5.1 Målgruppe Inklusionskriterier: Informanterne var unge i aldersgruppen år med erhvervet hjerneskade og med varig nedsat kognitiv funktionsnedsættelse. De var i gang med eller har indenfor de sidste 2 år afsluttet en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse eller et forberedende kursus til en videregående uddannelse. Det var en forudsætning, at de talte og forstod dansk. Eksklusionskriterier: Unge med psykiske lidelser og alvorlige somatiske sygdomme samt manglende kommunikative evner var ekskluderet. 5.2 Design Forskningstype Vi anvendte den forstående forskningstype, som egnede sig godt til at svare på vores problemformulering. Baggrunden for valget var, at vi søgte at afdække informanternes oplevelse og erfaringer i deres specifikke kontekster. Vi rettede fokus mod forskellige kontekster af værdimæssig og institutionel art. Hermed søgning af en forskningskvalitet, som 11

20 ville frembringe overførbare erfaringer i forhold til menneskers oplevelse under uddannelse med EH. Vores egen kontekst var det ergoterapeutiske paradigme, som ligger til grund for vores bevidste og ubevidste kvalitetskriterier(52) Videnskabsteoretisk retning I projektet benyttede vi os af en fænomenologisk tilgang, som havde til formål at klarlægge og finde sammenhænge vedrørende informanternes livsverden, som de oplever og erfarer den. Formålet var at kunne generere ny viden omkring studerende med EH og deres oplevelse af uddannelse i forhold til øvrige aktiviteter (53) Forforståelse Valget af en fænomenologisk tilgang betød, at vi skulle være bevidste om egen forforståelse, samt at det er informanterne, som skal definere og belyse den livsverden, de er en del af. For at tilgangen skulle lykkes, ville vi løbende give vores forforståelse til kende. Både for hinanden i den forestående undersøgelse, og for at relevante modtagere kunne vurdere validiteten af resultatet. Vi forsøgte hermed at se bort fra vores forudfattede holdninger for at kunne give en objektiv og teorifri beskrivelse af informantens livsverden velvidende, at det ikke var nemt (54). Vores forståelseshorisont udsprang af primær og sekundær litteratur om emnet; unge med erhvervet hjerneskade, det ergoterapeutiske paradigme, den undervisning vi har modtaget på ergoterapeutuddannelsen og vores livsverden (55) Dataindsamlingsmetode Vi gennemførte fire kvalitative semistrukturerede livsverdensinterviews. Begrundelsen for valget var et ønske om at indhente detaljerede erfaringer fra informanter med EH. Interviewene skulle give indblik i informantens oplevelse af uddannelse i forhold til øvrige aktiviteter. Det kvalitative interview anvendtes for at skabe det nødvendige rum for informantens stemme og perspektiv(56,57) Interviewundersøgelsen blev udarbejdet i overensstemmelse med Kvale og Brinkmanns syv fase design (58). Til selve analysedelen (fase 12

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan. ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

hotunge med en sindslidelse og uddannelse

hotunge med en sindslidelse og uddannelse hotunge med en sindslidelse og uddannelse et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Udarbejdet af: Maria Lagoni Thyssen Louise Marie Gregersen

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser Doris Overby Christensen Louise Aaholm Hansen Malene Laue Poulin Mette Møller Nielsen Januar 2010 Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser en undersøgelse af hvordan selvstigmatisering

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Bachelorprojekt i ergoterapi Udarbejdet af studerende Britt Friis Ryde, Louise Elisabeth Olsen, Morten Øllegaard University College

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Borger uden EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI

Borger uden EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Borger uden bolig EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER UDARBEJDET AF JETTE KAAE ROSENDAHL OG RACHEL MØLLER STUDIENUMMER ET29101 og et32118 STUDERENDE

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere