Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet"

Transkript

1 Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet En kvalitativ undersøgelse af hvordan unge med erhvervet hjerneskade oplever uddannelse i forhold til øvrige aktiviteter Illustration: Helge Lieblein Januar 2015 Antal ord: Denne opgave er udarbejdet af Ergoterapeutsturderende ved Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes ergoterapeutuddannelsen Næstved, tilladelse, jf. lov om ophavsret af UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. I hht.. Prøvebekendtgørelsen nr af 16/12/ stk.6, skal den studerende ved skriftlige prøver med sin underskrift bekræfte, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp. Forfattere: Kamille Julie Trabolt, Trine Nystrup & Chamilla Cadovius - ved vejleder Elisabeth Kampmann Undertegnede har udarbejdet og bekræfter at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp:

2 Resume Titel: Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet En kvalitativ undersøgelse af hvordan unge med erhvervet hjerneskade oplever uddannelse i forhold til øvrige aktiviteter Problembaggrund: Det er ofte gennem uddannelse og arbejde, at mennesker skaber relationer, sociale netværk og identitet. Der har i de senere år været øget fokus på unge med erhvervet hjerneskade, da de hidtil har været en overset gruppe. Unges dominerende virksomhed er læring, hvorfor det forventes at unge gennemfører en uddannelse. Dette stiller store krav til unge med erhvervet hjerneskade, i forhold til de mange følgevirkninger efter hjerneskaden. Problemformulering: Hvordan oplever unge med erhvervet hjerneskade uddannelse i forhold til øvrige aktiviteter? Metode og materialer: Undersøgelsen består af kvalitative semistrukturerede interviews, med fire unge med erhvervet hjerneskade, i aldersgruppen år. De har, eller har for nylig haft, tilknytning til uddannelsessystemet. Undersøgelsen har en fænomenologisk tilgang og tager udgangspunkt i Kvale & Brinkmanns syv fase design. I analysedelen er anvendt Malteruds systematisk tekstkondensering og fænomenologisk analyse. Resultat: Undersøgelsen finder, at unge med erhvervet hjerneskade har udfordringer med mental udtrætning. Flere oplever manglende opfølgning og støtte i forbindelse med deres uddannelse, og manglende forståelse fra omgivelserne i forhold til de udfordringer som er forbundet med en erhvervet hjerneskade. Deres sociale relationer har ændret sig, og de kan ikke længere indgå i de samme aktiviteter som deres jævnaldrende. Konklusion: At være ung med erhvervet hjerneskade og tage en uddannelse giver håb for fremtiden, og muliggør et selvstændigt liv. Unge med erhvervet hjerneskade oplever, at føle sig stigmatiserede, da vennerne trækker sig og de samtidig selv har vanskeligt ved at opretholde relationer. Der opleves en manglende balance mellem krav fra uddannelsen, sammenholdt med hurtig udtrætning, hvilket medfører manglende overskud til fritidsinteresser og sociale arrangementer. Unge med erhvervet hjerneskade mangler støtte og vejledning i forhold til at opnå aktivitetsmæssig trivsel.

3 Perspektivering: Det er en fordel for samfundet at unge bliver i stand til at leve et selvstændigt liv og således stilles høje krav til unge om uddannelse. Unge med erhvervet hjerneskade oplever manglende balance i deres øvrige aktiviteter under uddannelse. Det kunne være interessant at undersøge hvorledes ergoterapeuter kan bidrage til aktivitetsmæssig balance for at sikre øget sundhed og trivsel for den enkelte. Søgeord: Brain injury, college, student, traumatic brain injury, school.

4 Abstract Title: My life is in some ways turned around on the floor A qualitative study of how young people with acquired brain injuries experience education compared to other activities Problem background: People often create relations, social networks and identity through education and work. During recent years, there has been an increasing focus on young people with acquired brain injuries; previously they were a neglected group. Today, young people s dominating activity is learning and it is expected that they graduate, placing high demands on the group of young people with acquired brain injuries in proportion to the several consequences after their brain injuries. Problem statement: How do young people with acquired brain injuries experience education compared to other activities? Method: The study consists of qualitative semi structured interviews with four young people with acquired brain injuries in the age range. They have, or recently had, connection with the education system. The study has a phenomenological approach based on the seven phases of design by Kvale & Brinkmann. In the phase of analysis we employ systematic text condensation and phenomenological analysis. Result: The analysis determines that young people with acquired brain injuries have challenges with mental fatigue, and lacking follow-up and support regarding their education. At the same time, they are met with an absence of understanding from the surroundings regarding their challenges. Their social relations have altered and they can no longer enter into the same activities as their peers. Conclusion: Taking an education offers hope for young people with acquired brain injuries, facilitating a more independent life. Young people with acquired brain injuries experience a feeling of stigmatization as friends withdraw and they themselves are having difficulties maintaining relations. They experience lacking balance between demands from the education and their rapid fatigue prompting a lack of surplus energy to leisure pursuits and social arrangements. Young people with acquired brain injuries lack support and guidance in order to attain welfare with activities.

5 Discussion: It is beneficial to society that young people are able to live independent lives and, hence, meet high educational expectations. Young people with acquired brain injuries experience a lack of balance in their other activities during education. It could be interesting to scrutinize how occupational therapists can contribute towards a balance in activities ensuring increased health and welfare for the individual. Search words: Brain injury, college, student, traumatic brain injury school.

6 Indholdsfortegnelse FORORD 1 1. PROBLEMBAGGRUND Erhvervet hjerneskade Uddannelse Samfundsrelevans Afgrænsning 6 2. PROBLEMFORMULERING Meningsbærende ord 7 3. LITTERATURGENNEMGANG Litteratursøgning 8 4. TEORI Social identitet og stigmatisering Occupational balance Dominerende virksomheder METODE Målgruppe Design Forskningstype Videnskabsteoretisk retning Forforståelse Dataindsamlingsmetode Kontakt til og udvælgelse af informanter Databearbejdningsmetode Etik Udarbejdelse af interviewguide Pilotinterview Transskription Dataanalysemetode Helhedsindtryk - at finde temaer 16

7 5.3.7 Meningsbærende enheder - temaer til koder Kondensering - fra kode til mening Sammenfatning - fra kondensering til beskrivelser og begreber PRÆSENTATION AF INFORMANTER RESULTATER Prioritering er absolut nr To brikker at arbejde med hver dag: Det har været min mission En der kan se det store perspektiv Ekstra tid til eksamen Alt rigeligt at tage i skole Jeg vil bare gerne være normal De der sociale koder: Jeg vil gerne leve! Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet For mig rigtig vigtigt DISKUSSION: Resultat: Et liv i balance Kompensering, støtte og vejledning Social identitet og stigmatisering Teori Litteratur Metode Design Valg af informanter Pilotinterview og interviewguide Dataindsamling Analysestrategi Litteratursøgning KONKLUSION PERSPEKTIVERING 35 BILAG 1 - SØGEMATRIX I

8 BILAG 2 - MATRIX OVER ARTIKLER BILAG 3 - INFORMATIONSBREV BILAG 4 - SAMTYKKEERKLÆRING BILAG 5 - BRIEFING BILAG 6 - INTERVIEWGUIDE BILAG 7 - KODNING V XII XIII XIV XVI XIX

9 Forord Dette bachelorprojekt retter fokus på unge i aldersgruppen år med erhvervet hjerneskade (EH) og deres oplevelse af uddannelse og dennes betydning for deres øvrige aktiviteter. I relation til det fælles interesseområde neurologi blev vi opmærksomme på, at der i finansloven i 2011 blev afsat 300 mio. til at løfte indsatsen for personer med EH, hvoraf der blev afsat 150 mio. specifikt til unge med EH. Formålet var en hurtigere genoptræning og rehabilitering, og at unge med EH i størst muligt omfang får generhvervet deres tabte funktioner for at kunne vende tilbage til at klare deres dagligdag og derved få et meningsfuldt liv på trods af hjerneskaden(1). Bo- og Rehabiliteringscenter Fogdevænget fremsætter påstand om, at borgere med EH ikke bliver rehabiliteret fyldestgørende, da kommunerne ikke udbyder en samlet rehabiliteringsindsats, men satser på den fysiske træning uden fokus på, at borgerne ofte står overfor at skulle skabe sig en ny identitet og tilværelse for at blive en aktiv del af samfundet. I stedet ender borgeren selv med at skulle håndtere sine psykiske følgevirkninger, hvor borgeren kan opleve kaos og uoverskuelighed og ikke at kunne koordinere de meningsfulde aktiviteter, som skal hjælpe dem tilbage til et meningsfyldt liv efter skaden(2). Vi er desuden blevet opmærksomme på, at der i forhold til kvalitetssikring af rehabiliteringsindsats efterspørges generel viden om, hvordan de unge med EH trives eller mistrives i deres hverdag efter skaden (3). 1

10 1. Problembaggrund I den følgende præsenteres grundlaget for vores undersøgelse. Herunder beskrivelse af målgruppe, patologi, den samfundsmæssige og ergoterapeutiske relevans, samt afgrænsning af problemfelt. Unge med EH befinder sig i en sårbar situation, da de ofte har omfattende vedvarende følger af deres skade, hvilket gør rehabiliteringen kompleks. Det at få en hjerneskade, som pludseligt afbryder et almindeligt livsforløb, er en alvorlig trussel mod ens identitet. Hverdagen betydningsfulde aktiviteter kan måske ikke længere udføres, og processen er forbundet med store kriser som sorg, tabte relationer, trusler mod selvfølelsen og en grundlæggende usikkerhed i forhold til den ændrede livssituation (4). De talrige følger efter skaden kan give unge med EH aktivitetsproblemer i form af manglende deltagelse i fritidsinteresser, fastholdelse og etablering af nye venskaber samt tilknytning til uddannelse og arbejdsliv. Venskaber beskrives af de unge som værende skrøbelige, og flere har en oplevelse af, at gamle venner forsvinder, samt at interesser og værdier ændrer sig og ikke længere harmonerer med deres jævnaldrendes (5). De unge ender ofte med at isolere sig og oplever, at familien bliver deres primære netværk efter skaden. De mange følgevirkninger kan få stor indflydelse på de unges hverdag og aktivitetsmæssige trivsel (6). 1.1 Erhvervet hjerneskade Hvert år får ca danskere en lidelse, der kan føre til en hjerneskade, heraf er der ca børn og unge. Hjerneskade hos unge er ofte en følge af en trafikulykke eller sportsulykke. Der er en stor overvægt af drenge/ unge mænd i forhold til piger. Skaden kan også opstå som følge af en apopleksi, en tumor, infektion i centralnervesystemet eller en forgiftningstilstand. Nogle rammes i så let grad, at de relativt hurtigt fungerer næsten som før, mens andre må leve med vedvarende følger (7). Følgevirkningerne er ofte talrige med en kompleks sammensætning af synlige såvel som usynlige funktionsnedsættelser (8). Ofte kommer de usynlige følger først til udtryk i forbindelse med, at krav til den ramte intensiveres (9,10 ). Disse viser sig ofte ved bl.a. øget træthed, manglende overblik, nedsat hukommelse og koncentration, manglende sygdomsforståelse og erkendelse af adfærdsændringer samt ændret opfattelse af sanseindtryk(11). 2

11 Der har i de senere år været et stort fokus på den akutte behandling af hjerneskader, hvilket har gjort behandlingen mere effektiv med faldende dødelighed til følge. Derfor oplever flere at skulle leve med komplekse følger af deres hjerneskade (12). 1.2 Uddannelse Det at have et arbejde anses for at have stor betydning i voksenlivet, og for at sikre dette er ungdomsårerne en periode med stort fokus på læring og uddannelse som dominerende virksomhed. I Danmark er målsætningen, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (13). At have ambitioner og drømme om at få et selvstændigt liv med dertilhørende erhvervsmæssige muligheder og økonomisk frihed er en stor del af ungdomslivet. For unge med EH ligger denne mulighed længere ude i fremtiden end for deres jævnaldrende. De er ofte tvunget til at revurdere deres ambitioner grundet den funktionsnedsættelse, skaden har medført. Samtidig må de bruge længere tid på uddannelsen eller vælge en mere praksisorienteret uddannelse. Studier viser, at de unge har udfordringer med bl.a. kognition og hukommelse planlægning og struktur. Derudover ses problemer med regulering af følelser og evnen til at vedligeholde og skabe sociale relationer. Mange bliver også overvældet af studielivet og beskriver det som en balanceakt. Disse udfordringer bliver afgørende for den enkelte studerendes ønske om at opfylde forventninger til sig selv, uddannelsesinstitutionen, medstuderende og dermed at kunne udfylde rollen som studerende. Når det drejer sig om sociale og akademiske krav for unge med EH i forhold til uddannelse, er der begrænset kvalitativ forskning. Det antages derfor, at der er et behov for mere forskning om den studerendes perspektiv relateret til støtte og behandling, som imødekommer de udfordringer, der er ved EH (14). Unges drømme for fremtiden er tæt knyttet til deres tidligere identitetsopfattelse, og de skal opbygge en ny identitet for at kunne finde frem til nye drømme. Senfølgerne ved EH påvirker den unges livsforløb og kan forårsage problemer i forhold til deres identitet og er en langvarig proces for den unge, som kræver en ekstra arbejdsindsats(15). Ved at gennemføre en uddannelse sker der en sekundær socialisering, hvilket er med til at udvikle identiteten ved, at man bl.a. socialiseres ind i en fagidentitet og derudover tilegner sig normer og holdninger fra de mennesker, man er sammen med (16). 3

12 1.3 Samfundsrelevans For at udvikle sig og trives har mennesket behov for at føle sig som en del af samfundet og samtidig have mulighed for at foretage sig det, som er nyttigt og giver mening for den enkelte (17). Ved at der stilles krav om deltagelse, har mennesket mulighed for at få en følelse af tilknytning og et tilhørsforhold til en gruppe (18,19). Samfundet stiller krav om høj faglighed fleksibilitet og en innovativ arbejdsstyrke, derfor er unge under stort pres i forhold til at vælge og hurtigst muligt færdiggøre en uddannelse. En stor del af ungdomslivet går med at tilegne sig viden for at blive klar til at leve et selvstændigt liv og være en del af arbejdslivet (20). Denne viden tilegner de unge sig ofte via samspil med andre unge på deres uddannelsesinstitutioner og øvrige netværk. I 2013 trådte en reform af førtidspension og fleksjob i kraft, som skal sikre, at flest muligt får mulighed for at kunne forsørge sig selv. Dette gælder også for mennesker med begrænset arbejdsevne. Samtidig skal der sikres ordentlige levekår for mennesker, som ikke kan arbejde. Dette betyder, at unge under 40 år ikke længere kan få tildelt førtidspension med mindre andre muligheder er udtømt (21). For at bedømme dette skal den unge gennem et helhedsorienteret ressourceforløb, hvor det videre forløb etableres med henblik på uddannelse af den unge. Med udgangspunkt i den unges uddannelsesmål tilrettelægges ressourceforløbet af den unge selv, sagsbehandleren og kommunens rehabiliteringsteam. Gennem samarbejde mellem rehabiliteringsteamet i kommunerne og uddannelsesinstitutionerne vil der være en mulighed for at tilpasse uddannelserne, så de unge har mulighed for at gennemføre. Unge med EH har en oplevelse af, at der generelt mangler forståelse for deres situation og deres behov. Desuden er de bekymrede over urimelige forventninger omkring deres kapacitet og ressourcer (22). Uddannelsesniveau har betydning for sundhed og ved at øge de unges mulighed for at få en uddannelse øges deres mulighed for at højne deres levestandard (23). Ministeriet for sundhed og forebyggelse har skærpet indsatsen på området for unge med EH. På den baggrund blev der i hver region etableret et 4-årigt projekt, som skal opspore de unge med EH, som ikke er blevet tilstrækkelig udredt. Denne indsats er iværksat på baggrund af, at senfølger ofte går ubemærket hen for både den unge med EH, for læger og andre sundhedsfaglige personer, fordi reaktionen på hjerneskaden kan komme lang tid efter skaden. Hermed falder mange unge med EH uden for eksisterende systemer og er ikke er blevet tilbudt den udredning og rehabilitering, der gør dem i stand til at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv.1.4 Ergoterapeutisk relevans 4

13 Menneskers aktivitetsmæssige liv hænger sammen med, hvilken livsfase de befinder sig i. Flere unge med EH har en oplevelse af ikke længere at kunne deltage i aktiviteter på lige fod med deres medstuderende og øvrige relationer (24,25). Manglende samhørighed og følelsen af at være udenfor kan resultere i mistrivsel for den enkelte (26). Ergoterapi beskæftiger sig med muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter ved at se på det hele menneske bl.a. ved at tilpasse omgivelserne til de betydningsfulde aktiviteter og personen. Samtidig sikres, at der er balance mellem de krav, der bliver stillet, og de ressourcer den enkelte har til rådighed (27). Forskning har hidtil overvejende haft fokus på de interne faktorer som skadens omfang, beskæftigelse, videregående uddannelse, familiens indflydelse og uafhængigt liv, mens få har interesseret sig for ydre faktorer som støtte fra uddannelse og samfund i forhold til langsigtede resultater for unge med EH (28). Ergoterapeuter har stor viden om omgivelsernes påvirkning af den enkeltes mulighed for aktivitet og deltagelse. De kan ved at engagere, coache, tilpasse og gennem undervisning hjælpe ikke kun den enkelte elev, men samtidig indgå i et samarbejde med de ydre faktorer som at få etableret støtte fra uddannelsesstederne (29). Gennem en bestræbelse på at den enkelte kan opnå uafhængighed ved selv at blive i stand til på lettere vis og mere effektivt at kunne udføre sine betydningsfulde aktiviteter, øges den enkeltes sundhed ved at opleve aktivitetsmæssig trivsel (30). Ergoterapi tager udgangspunkt i et tværfagligt vidensgrundlag, herunder sundhedsvidenskaben, samfundsvidenskab samt den humanistiske tilgang. Den brede teoretiske viden gør, at vi som ergoterapeuter har et godt kendskab til, hvilke udfordringer unge med EH står overfor. Denne viden kan bruges til at forebygge og afhjælpe aktivitetsproblemer. Ergoterapeuter har en klientcentreret tilgang, som gør dem i stand til at sætte ind, hvor den unge med EH kan imødekomme egne behov omkring sit aktivitetsmæssige liv. Ved at de opnår en følelse af tilfredshed med den måde deres aktiviteter er organiseret på, højnes deres sundhed og trivsel gennem engagement i betydningsfulde aktiviteter. For at sikre trivsel og opleve sundhed skal der være balance mellem menneskers produktive og rekreative meningsfulde aktiviteter. Et passivt liv uden aktivitet og deltagelse og et liv uden mulighed for at indgå som værdifuldt medlem i samfundet kan resultere i manglende livskvalitet (31). 5

14 1.5 Afgrænsning Unge med EH har ikke et selvstændigt forløbsprogram, men er en del af forløbsprogrammet for voksne. Der har i de senere år været et øget fokus på unge med EH, da de hidtil har været en overset gruppe. Grundet de mange følgevirkninger efter skaden får de unge med EH ofte aktivitetsproblemer bl.a. i form at manglende deltagelse i sociale aktiviteter, manglende tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet og manglende deltagelse i interesser og betydningsfulde aktiviteter. De unge med EH er derfor i stor risiko for at reagere med isolation og depression samt indgå i belastende sociale miljøer, for at få deres behov for kontakt dækket (32). De unge med EH kan have udfordringer med at forstå og interagere i det sociale samspil med andre, og flere studier peger på, at mange unge med EH har behov for kognitiv træning for at forstå begrænsninger og for kompenserende strategier i forhold til at kunne indgå i sociale sammenhænge (33). Der er ligeledes ofte behov for særordninger for at tilpasse uddannelsesforløb til den unges vanskeligheder (34). Flere studier viser, at unge med EH føler sig overvældet af de krav, der bliver stillet til dem under uddannelsen, men skjuler deres vanskeligheder af frygt for, at andre ikke mener, at de hører til på uddannelsen. Flere unge med EH vælger ligeledes hjælpeordninger fra for ikke at blive opfattet som anderledes. Mange har en opfattelse af, at omgivelserne ikke forstår, hvad det vil sige at have en hjerneskade, og mangler grundlæggende viden om hvilke hjælpeforanstaltninger, der skal til for at støtte den enkelte. Samtidig ses en divergens mellem de pårørende og de unges udsagn. De pårørende giver udtryk for og har bekymringer omkring det, at de unge med EH bliver hjulpet så meget igennem deres uddannelse, at det ikke er realistisk at sende dem ud på arbejdsmarkedet efter gennemført uddannelse eller at lade dem fortsætte på en videregående uddannelse (35). Dermed finder vi det relevant at undersøge unge med EH s oplevelse af uddannelse i forhold til deres øvrige aktiviteter. Vi håber at kunne bidrage med ny viden til videreudvikling af indsatsen i forhold til mennesker, der har fået en hjerneskade og til gavn for de samarbejdspartnere, der har deres daglige arbejde med de unge både i rehabiliteringsteamene i kommunerne og på uddannelsesinstitutionerne. 6

15 2. Problemformulering På baggrund af problembaggrunden udfærdiges følgende problemformulering. Ligeledes defineres de meningsbærende ord i problemformuleringen. Hvordan oplever unge med erhvervet hjerneskade uddannelse i forhold til øvrige aktiviteter? 2.1 Meningsbærende ord Unge: Når der i dette projekt refereres til unge, menes mennesker i aldersgruppen år. Denne aldersgruppe adskiller sig fra forløbsprogrammernes definition, hvor denne aldersgruppe hører under voksne fra 18 år og derover (36). Erhvervet hjerneskade: Med erhvervet hjerneskade, menes en skade på hjernen, som er opstået på grund af en ulykke eller sygdom(37). Uddannelse: Ungdomsuddannelse, videregående uddannelse eller forberedende kursus til videregående uddannelse samt ressourceforløb med henblik udredning i forhold til uddannelse. Aktiviteter: er et sæt af opgaver med et specifikt slutmål eller resultat, der er større end de enkelte opgaver, der tilsammen udgør aktiviteten (38). Øvrige aktiviteter: Vi tager udgangspunkt i referencerammen the Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E), som deler aktiviteter op i egenomsorg, produktivitet og fritid. Studielivet ligestilles i denne undersøgelse med produktive aktiviteter. I denne opgave har vi ikke inddraget perspektiver på egenomsorg, ud fra en forståelse af at det ikke har været det væsentlige i forbindelse med unge med EH og uddannelse. Med øvrige aktiviteter, menes i denne opgave, aktiviteter i et menneskes liv der tilhører fritid(39). 7

16 3. Litteraturgennemgang I følgende afsnit gennemgår hvordan vi har udført litteratursøgning på forskellige databaser. 3.1 Litteratursøgning Indsamling af relevant videnskabelig litteratur begyndte med en systematisk søgning i velegnede databaser: CINAHL, PsycInfo, PubMed. Den første søgning blev udført med de meningsbærende ord fra problemformuleringen. Derfra sporede vi os løbende ind på de endelige søgeord, ved at kigge på nøgleord i de artikler vi fandt. De endelige søgeord i forskellige kombinationer blev; Brain injury, college, student, traumatic brain injury og school. Søgematrix vedlagt i bilag 1. Vi har derefter foretaget en manuel søgning i referencelister og herved anvendt kædesøgning, da de fleste fundne artikler har målgruppen år og dermed er meget bredere og mere uspecifikke (40,41). Google er anvendt til at finde frem til relevante hjemmesider, som sundhedsstyrelsen, MTV-Rapport og forløbsprogram for hjerneskaderehabilitering. er anvendt for at finde frem til ergoterapeutisk relevant materiale. For at begrænse søgningen, søges ud fra et kriterium om alder på deltagere år, samt alder på undersøgelsen fra 2004 til Der blev lavet kædesøgning på artiklerne: Considering the student perspective in returning to school after TBI: A literature review fra 2012, som møder kriterierne for vores undersøgelse, på Survivors of brain injury: The narrative experience of being a college or university student og på Social Interactions of individuals with traumatic brain injury, hvorved vi fandt andre artikler som levede op til vores kriterier. I litteratursøgningen fandt vi, at der ikke er beskrevet ret meget litteratur om unge med erhvervet hjerneskade specifikt. Til endelig udvælgelse af artikler blev der læst abstract og resultatafsnit på de enkelte artikler, for udvælgelse af artikler til kritisk artikellæsning. Vi har brugt MC-masters(42) til analyse af kritisk artikellæsning, da det er et valideret og specifik redskab som sikrer en systematisk gennemgang. Oversigt over videnskabelige artikler anvendt i undersøgelsen findes i bilag 2. 8

17 4. Teori I det følgende afsnit vil vi redegøre for valg af teori. Vi vil sammenholde de indsamlede data med Goffmans teori om social identitet og stigmatisering, occupational balance og virksomhedsteori. Derved får vi et teoretisk grundlag at diskutere ud fra, og som kan forklare og underbygge vores empiri. 4.1 Social identitet og stigmatisering Erving Goffman f var en canadisk amerikansk mikrosociolog, som på baggrund af observationer af helt almindelige hverdagssituationer udviklede teorier omkring stigmatisering og social identitet. Goffman beskriver 3 former for stigma: Den kropslige den karaktermæssige og den slægtsbetingede. Fælles for dem alle er, at stigmatiseringen virker diskriminerende, hvilket har den konsekvens, at det begrænser den stigmatiseredes muligheder for at udfolde sig (44). Goffman var optaget af det spil, som foregår mellem mennesker og forklarer dette samspil med, at alle har et konstrueret selvbillede, som de fremviser i hverdagen. Selvbilledet baseres på samfundets forventninger og krav, som udspringer af en kategorisering af mennesker med særlige karaktertræk. Han taler om en frontstage og en backstage scene, som både bevidst og ubevidst vises og skjules. Stigmatiseringen kan ifølge Goffman foregå i alle sociale situationer, og alle kan risikere at blive stigmatiserede. Han bruger betegnelsen den potentielt miskrediterede om mennesket med mulighed for at skjule det karaktermæssige stigma. For den potentielt miskrediterede kræver det meget energi at bevare sin identitet som normal og dermed undgå stigmatiseringen (45). Goffman skelner endvidere mellem fire former for roller: rolledistance, rolleomfavnelse, rolletilknytning og rolleforpligtelse. Rolledistancen skal forstås som en rolle, man ikke vil acceptere, eller som man ikke lever sig ind i. Rolleomfavnelse er en rolle, hvor man kan se muligheder i rollen, og den har individets interesse. Rolletilknytning er de roller, vi gerne vil spille. Endelig er rolleforpligtelse den rolle, vi har fået tildelt af andre. Ungdomslivet er præget af at nye roller tildeles, idet det for mange unge handler om at tage en uddannelse, hvor den enkelte bliver socialiseret ind i en bestemt fagprofession (46). 9

18 4.2 Occupational balance Som ergoterapeuter arbejder vi med begrebet occupational balance i tråd med WHO s sundhedsbegreb. Aktivitet og deltagelse i uddannelses- eller i arbejdslivet kan have en fysisk og psykisk sundhedsfremmende karakter for mennesker, men kan også være eller blive en yderligere belastning i livet. Occupational balance handler om at skabe balance i den enkeltes aktivitetsmønstre og vaner i forhold til sammensætningen af menneskets aktiviteter i dagligdagen. Der søges balance i den enkeltes døgnrytme og ugerytme ol. gennem struktur i fysiske mentale og sociale aktiviteter i en balance mellem anstrengende og afslappende aktivitet og deltagelse - i såkaldte gøre og være aktiviteter for at opnå sundhed og trivsel (47). Det er tegn på trivsel, når aktivitet giver en følelse af tilfredshed eller fornøjelse. Ubalance i aktivitet er præget af følelser af utilfredshed som resultat af udelukkelse af betydningsfuld aktivitet (48). Ifølge Caron Santha & Doble (2006) er aktivitetsmæssig trivsel en situation, hvor mennesker oplever, at de opnår en følelse af tilfredsstillelse og mening fra de måder, de har organiseret deres aktivitetsliv på. Occupational balance defineres individuelt i forhold til, hvordan den enkelte vælger at bruge tid på en ideel blanding af betydningsfulde aktiviteter (49). 4.3 Dominerende virksomheder Virksomhedsteori hører til udviklingspsykologien og blev grundlagt i 1920 erne og 1930 erne af 4 russiske psykologer: Vygotskij, Luria Leontjev og Elkonin. Leontjew beskriver gennem virksomhedsteorien menneskets udvikling via deres meningsfulde aktiviteter også kaldet virksomheder. Gennem virksomheder tilegnes færdigheder, handlekompetencer og personligheden dannes. Hver livsfase har sin dominerende virksomhed. For børn er det leg, for unge er det læring, og for den voksne er det arbejde. Elkonin påviste, at dominerende virksomhed skifter karakter fra barndommen og hele livet igennem. Gennem livets forskellige faser hører forskellige meningsfulde aktiviteter, og gennem hele livsforløbet udvikles menneskers aktivitetsidentitet ud fra hvem, man ønsker at være som menneske. For at en aktivitet kan betegnes som en virksomhed for den enkelte, må den opleves som betydningsfuld og have udviklingsmuligheder. Den forbinder menneskets motiv med dets mål ud fra et behov, hvorved det bliver meningsfuldt for den enkelte (50). Hvis mennesket ikke længere kan udføre sine dominerende virksomheder, opstår et behov for at komme igennem en omidentifikation. Gennem denne proces får den enkelte mulighed for at 10

19 erkende sit tab og udvikle nye livsværdier og holdninger. Herved etableres nye interesser og mulighed for at indgå i nye dominerende virksomheder og for at genskabe sig en ny identitet gennem en accept af den forandrede livsverden(51). 5. Metode Følgende afsnit beskriver metoden, der ligger til grund for undersøgelsen, projektets design samt videnskabsteoretisk retning. Dataindsamlingsmetode og databearbejdningsmetode beskrives og begrundes. Endvidere beskrives etiske overvejelser. 5.1 Målgruppe Inklusionskriterier: Informanterne var unge i aldersgruppen år med erhvervet hjerneskade og med varig nedsat kognitiv funktionsnedsættelse. De var i gang med eller har indenfor de sidste 2 år afsluttet en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse eller et forberedende kursus til en videregående uddannelse. Det var en forudsætning, at de talte og forstod dansk. Eksklusionskriterier: Unge med psykiske lidelser og alvorlige somatiske sygdomme samt manglende kommunikative evner var ekskluderet. 5.2 Design Forskningstype Vi anvendte den forstående forskningstype, som egnede sig godt til at svare på vores problemformulering. Baggrunden for valget var, at vi søgte at afdække informanternes oplevelse og erfaringer i deres specifikke kontekster. Vi rettede fokus mod forskellige kontekster af værdimæssig og institutionel art. Hermed søgning af en forskningskvalitet, som 11

20 ville frembringe overførbare erfaringer i forhold til menneskers oplevelse under uddannelse med EH. Vores egen kontekst var det ergoterapeutiske paradigme, som ligger til grund for vores bevidste og ubevidste kvalitetskriterier(52) Videnskabsteoretisk retning I projektet benyttede vi os af en fænomenologisk tilgang, som havde til formål at klarlægge og finde sammenhænge vedrørende informanternes livsverden, som de oplever og erfarer den. Formålet var at kunne generere ny viden omkring studerende med EH og deres oplevelse af uddannelse i forhold til øvrige aktiviteter (53) Forforståelse Valget af en fænomenologisk tilgang betød, at vi skulle være bevidste om egen forforståelse, samt at det er informanterne, som skal definere og belyse den livsverden, de er en del af. For at tilgangen skulle lykkes, ville vi løbende give vores forforståelse til kende. Både for hinanden i den forestående undersøgelse, og for at relevante modtagere kunne vurdere validiteten af resultatet. Vi forsøgte hermed at se bort fra vores forudfattede holdninger for at kunne give en objektiv og teorifri beskrivelse af informantens livsverden velvidende, at det ikke var nemt (54). Vores forståelseshorisont udsprang af primær og sekundær litteratur om emnet; unge med erhvervet hjerneskade, det ergoterapeutiske paradigme, den undervisning vi har modtaget på ergoterapeutuddannelsen og vores livsverden (55) Dataindsamlingsmetode Vi gennemførte fire kvalitative semistrukturerede livsverdensinterviews. Begrundelsen for valget var et ønske om at indhente detaljerede erfaringer fra informanter med EH. Interviewene skulle give indblik i informantens oplevelse af uddannelse i forhold til øvrige aktiviteter. Det kvalitative interview anvendtes for at skabe det nødvendige rum for informantens stemme og perspektiv(56,57) Interviewundersøgelsen blev udarbejdet i overensstemmelse med Kvale og Brinkmanns syv fase design (58). Til selve analysedelen (fase 12

Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet

Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet En kvalitativ undersøgelse af hvordan unge med erhvervet hjerneskade oplever uddannelse i forhold til øvrige aktiviteter Illustration: Helge Lieblein Januar

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade

Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade Strategi under Handicappolitikken 1 Indledning Strategi for voksne borgere med erhvervet hjerneskade er Varde Kommunes sigtelinje for arbejdet med denne

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud

Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud Tilsynet vedrører Driftsorienteret tilsyn med et tilbud Publiceret den 20-12-2018 Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud Socialtilsynet har foretaget et administrativt økonomisk tilsyn vedrørende

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen

Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen Unge med erhvervet hjerneskade - hvad har de behov for ifm. rehabilitering? - En kvalitativ undersøgelse af unge med erhvervede hjerneskader og deres oplevelse af det modtaget rehabiliteringsforløbet.

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

STRESS OG MESTRING. Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb

STRESS OG MESTRING. Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb STRESS OG MESTRING Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb OVERSIGT Baggrund for forskningsprojektet Forskningsspørgsmål Forskningsdesign Foreløbige resultater Konklusion og næste

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Oplæg v. Marianne Eriksen Søren 28 år Flere år på kontanthjælp Arbejdsmarkedscenter peger på førtidspension Bostøtte via VH (ADHD) hver 14 dag. Tidligere hjemløseproblematik

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn

Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Mette Andresen & Nelli Øvre Sørensen begge forskere v/ University College Sjælland Kontakt: mea@ucsj.dk Afsæt Samarbejde med en stor

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere