A V J i n f o. leder. indhold. Nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A V J i n f o. leder. indhold. Nr. 5-2002"

Transkript

1 A V J i n f o Nr leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks København ø Fax: Hjemmeside: Lars Kaalund Tlf: Charlotte Weber Tlf: Arne Rokkjær Tlf: Kit Jespersen Tlf: Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Lars Kaalund Layout: Trine Schjermer, Amtsrådsforeningen Tryk: Amtsrådsforeningen 2 Forskerhjørnet 5 Nyt fra Teknologipuljen 8 Kort info 10 Artikelovervågning Med udgivelsen af to rapporter om industriens brug af kemiske stoffer har Amternes Videncenter for Jordforurening taget fat på problemstillingen om kortlægning af nyere forureninger fra igangværende virksomheder. Det er store mængder kemikali, der flyder gennem de danske produktionshaller. Samtidig gør både antallet af stoffer og antallet af virksomheder det næsten umuligt at vurdere den potentielle risiko, der er for jord- og grundvandsforurening. I et forsøg på at skabe overblik og systematik har vi udpeget en række stoffer, som både er farlige og anvendes i store mængder. Stofferne er udvalgt fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Derefter er deres potentiale til forurening af poreluft, jord og grundvand vurderet, og endelig er der indsamlet oplysninger om mængder og antal virksomheder, der bruge stofferne. Listen over de farlige stoffer indeholder en lang række forbindelser, vi normalt ikke ser i analyseprogrammerne i forureningsundersøgelser. Til gengæld er listen over virksomheder, der bruger store mængder kemikalier uden overraskelser - det er som forventet olie-, plast- og metalindustrien, der tegner sig for de store mængder. Det spørgsmål, som rapporterne ikke kan besvare, er, om den potentielle risiko også er en reel risiko, eller om industrien har styr på materialestrømmene. Erfaringerne fra tilsyn og undersøgelser af igangværende industrier viser desværre, at der alt for ofte sker uheld og spild af kemikalier. Det ser ud til, at de gældende reguleringer har stoppet deponeringer og åbenlys svineri med kemikalier, men de har tilsyneladende ikke den store effekt i kampen mod uheld, spild og siveskader. Fremtidige forureninger kan næppe undgås med flere regler og kontrol, men derimod med oplysning og samarbejde med industrierne. Flere amter gennemfører i øjeblikket kampagner, hvor virksomhedskontoret og jordforureningskontoret sammen fører tilsyn med virksomhederne. Med et fælles tilsyn udnyttes de erfaringer, der er med processer, typiske forurenings- og stofgrupper, som udgør et 5kilder særligt problem i relation til jord- og grundvandsforurening. Et kombineret tilsyn vil på længere sigt skærpe industriens opmærksomhed på de svage led i deres håndtering, og medvirke til, at kortlægning af nyere forureninger bliver en lille opgave i fremtiden. Kortlægning af kemikalieanvendelser i forskellige brancher, Teknik og Administration Nr. 3, Kortlægning af brancher, der anvender chlorerede opløsningsmidler, Teknik og Administration Nr. 4, indhold

2 Spørgsmålstegn ved anvendelse af rådgivningsinterval for bly Af Jesper Bo Nielsen og Beth Elverdam, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Baggrund Mange byområder har blykoncentrationer i jorden, der overskrider den sundhedsfagligt fastsatte grænse på 40 mg/kg. Ved koncentrationer over 400 mg/kg fjerner man jorden, mens man i intervallet fra 40 mg/kg til 400 mg/kg forventer at kunne nedbringe udsættelsen for bly gennem vejledning, rådgivning og forholdsregler. Anvendelse af et sådant rådgivningsinterval forudsætter, at forholdsreglerne efterleves af alle. Denne evaluering viser, at hverken i forhold til private eller offentlige legearealer er dette opfyldt. Omkring halvdelen af forældre handler ikke som foreskrevet. Såfremt rådgivningsintervallet sundhedsfagligt fortsat skal kunne forsvares, må man derfor øge andelen af forældre, der modtager, forstår og efterlever rådgivningen. Formål Udbredelsen af lettere forurenet jord i byområder er betydelig. Det er fra politisk side besluttet, at en egentlig oprydning af alle forurenede områder kræver for mange ressourcer. Derfor har man valgt at rydde de højest forurenede steder (jordbly >400 mg/kg) og vejlede/rådgive omkring adfærd andre steder (40 mg/kg < jordbly < 400 mg/kg). Der er udarbejdet en vejledning til kommunale og amtskommunale myndigheder og embedslæger med retningslinier for rådgivning. Der er senere udarbejdet og udsendt informationsmateriale omkring forholdsregler i relation til forurenet jord til beboere i udvalgte områder. Forudsætningen for virkningen af dette forebyggelsesinitiativ er, at de berørte beboere læser materialet, forstår det og handler hensigtsmæssigt i forhold til det. Den enkelte borgers holdninger og handlinger er imidlertid resultatet af et kompliceret samspil af mange forskellige forhold. Hvorvidt beboerne handler som forudsat i dette forebyggelsestiltag er ikke tidligere evalueret. Hvorfor er dette projekt sat i gang Undersøgelsens hovedformål er en evaluering af rådgivningsindsatsen i relation til brugere af lettere forurenede arealer. Fokus er på information, holdning og handling blandt forældre til de 3-5-årige børn bosat i det Storkøbenhavnske område. Det Storkøbenhavnske område er karakteriseret ved en blyforurening, som kræver iagttagelse af specifikke forholdsregler for at undgå en overskridelse af de sundhedsmæssige grænser. En måde at begrænse mindre børns udsættelse for blyforurening er at efterleve den rådgivning om adfærdsændringer og forholdsregler, som er promoveret af sundhedsmyndighederne, Miljøstyrelsen og de berørte kommuner i det Storkøbenhavnske område. Denne rådgivningsindsats er ikke tidligere evalueret. Evalueringen er lavet af Syddansk Universitet, Odense og publiceres som rapport af Miljøstyrelsen under titlen: Undersøgelse af viden, holdning og adfærd hos beboere på lettere forurenede grunde. Undersøgelsen For at beskrive, hvordan børnefamilier tænker og handler i relation til forurening generelt, og blyforurening i særdeleshed, er der gennemført to undersøgelser - en kvalitativ interviewundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse. I interviewundersøgelsen indgik 10 børnefamilier fra Københavnsområdet. De blev interviewet omkring deres opfattelse af risiko, deres erfaringer med jordforurening (i egen have eller børnehave), deres informationskilder og håndtering af forureningen. På baggrund af resultaterne fra interviewene blev der udarbejdet et spørgeskema. Dette blev udfyldt gennem telefontinterviews. Der blev indhentet svar fra 222 forældre til de 3-5-årige børn fra det centrale København samt fra omegnskommunerne. Deltagerne var repræsentativt udvalgt gennem CPR-registret. Hovedkonklusioner - Holdninger til forurening For familierne er synlig forurening en del af det at bo i byen. Blyforurening er anderledes, fordi den ikke er synlig. Knapt 80 procent af forældrene tænkte meget eller noget over forurening i dagligdagen. Flertallet af forældrene var aktive for at undgå eller mindske børns udsættelse af forureningsrisici. Godt 60 procent svarede, at deres børn altid vaskede hænder før de spiste. 2 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002

3 FORSKERHJØRNET - Informationskilder Forældrene henter primært deres informationer om forurening gennem aviser, radio og TV. Kun 18 procent af forældrene i Københavns Kommune erindrede at have modtaget information om forurening fra kommunen, mod 52 procent af forældrene i Rødovre og Glostrup. Der er således en udmærket overensstemmelse med informationsstrategien i Rødovre og Glostrup Kommuner, hvor der er udsendt information til borgerne. - Jordforurening i egen have Blandt 140 svarpersoner med egen have angav 25 procent, at havejorden var forurenet. Af disse tager 60 procent forholdsregler for at begrænse børnenes udsættelse for jordforurening. Det betyder, at 40 procent ingen forholdsregler tager, trods opfattelsen af, at deres havejord er forurenet. - Jordforurening af offentlige legearealer Her tænker forældrene først på konkrete efterladenskaber fra hunde og katte. Legepladsen opfattes som ren, og først når der sættes skilte op med, at legepladsen er forurenet, bliver problemstillingen nærværende. Forureningen af offentlige legearealer betragtes som kommunens ansvar. Omkring 40 procent af forældrene handler i overensstemmelse med de udsendte retningslinier omkring undgåelse af jordforurening, men 60 procent gør det ikke. Dette antyder et reelt informationsproblem, samt at de hidtil valgte informationskanaler ikke virker efter hensigten - Jordforurening i børnehaven Jordforurening i børnehaven håndteres efter de gjorte erfaringer. Forældre, der har oplevet udskiftning af jorden, er rystede over, hvor meget det har drejet sig om. Både disse forældre, og dem der står foran udskiftning af børnehavejorden, føler sig dårligt informeret. Kun i to ud af tre børnehaver er forældrene blevet informeret om jordforurening. Langt hovedparten af forældrene ønsker tidlig information og medinddragelse i tilfælde af forurening i børnehaven. Den kvalitative interviewundersøgelse Formålet med den kvalitative undersøgelse var at afdække de temaer, som dækker beboernes syn på forureningen, deres opfattelse af myndighedernes rådgivning og eventuelle ændring af adfærd. I det følgende beskrives de overordnede temaer, sådan som de interviewede beskrev dem. Hvad er forurening? Hos de interviewede var forurening et spørgsmål om støj, os og snavs. Det er især støjen og luftforureningen, forårsaget af biler, som er generende. Forureningen er meget håndgribelig. Det er noget, der kan høres (støj) og lugtes (os). Forurening er noget, man tænker på. Den er ikke noget entydigt, og holdningen er præget af, at man skal leve med forureningen i dagligdagen. Sygdom ses bl.a. som et resultat af forurening. Forurening af jord og legepladser Jordforurening og forurening af legepladser ses som et spørgsmål om synlighed. Den handler mest om katte- og hundelort i sandkassen. De offentlige legepladser ses ikke som forurenede. Det bliver først tydeligt, når der sættes skilte op. Bly i børnehavejorden For mange forældre handler forurening i børnehaven om bilos og støj. Så længe der ikke er håndgribelige tegn på forurening, er det ikke et forældreproblem, men et problem som børnehaven må håndtere. De fleste forældre beskriver, at de ikke insisterer på at få oplysninger fra personalet om forureningens karakter. For relationen til børnehaven er ømtålelig, hvilket betyder, at man ikke som forældre insisterer på at få oplysninger. Information om bly Enkelte forældre beskriver, at de har været til møde i børnehaven, hvor man har snakket om, at jorden skal udskiftes. Men forældrene ved ikke, hvilken form for forurening der er tale om. Når udskiftningen af jord er en realitet, er der et behov for yderligere og specifik information. En far gør opmærksom på, at information kan gives på mange måder. Vi har hørt en masse ting og fået en masse ting at vide af pædagoger og andre lægfolk, men vi har AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002 3

4 FORSKERHJØRNET aldrig nogensinde fået en officiel henvendelse fra Københavns Kommune, hvor de skriver: Kære forældre. det har vist sig, at jeres børnehave er forurenet. Det er så-og-så slemt. Vi vurderer risikoen til at være sådan-og-sådan.. Jeg synes egentlig også, at hvis grunden er forurenet, og det er alvorligt, så vil jeg gerne have en personlig orientering, dvs. et brev med mit navn skrevet på. Den kvantitative undersøgelse - Holdning til forurening og prioritering af kilder Knap 80 procent af børneforældrene tænker meget eller noget over forurening i dagligdagen. Blandt børneforældrene prioriterer 52 procent luftforurening som en af de to største risici for deres barn/børn, efterfulgt af forurening af madvarer (34 procent), passiv rygning (21 procent), jordforurening (19 procent), og forurening af vand med 9,5 procent. I omegnskommunerne opfatter procent af børneforældrene imidlertid jordforurening som et af de to væsentligste problemer i relation til børn, hvad der kun er tilfældet for 13 procent af forældrene fra Københavns og Frederiksberg Kommuner. Forskellen kunne hænge sammen med den kommunale information, der er givet i Glostrup og Rødovre, eller den lavere andel af beboere i København og Frederiksberg Kommuner, der har egen have. Stort set alle siger, at de rengører frugt og grønt, før det bliver givet til børnene, og 62 procent (138) tilkendegiver, at deres børn altid vasker hænder før de spiser. Der er en tydelig overensstemmelse mellem forældrenes fokus på forurening i dagligdagen og handlinger i forhold til, hvor stor en andel, der hyppigt spiser økologisk, samt hvorvidt barnet får vasket hænder før spisning. Jordforurening ved egen bolig og forholdsregler Vores resultater indikerer, at såfremt man opfatter jorden i egen have som forurenet, vil 60 procent tage forholdsregler til begrænsning af børnenes eksponering. Det er tre gange så mange, som hvis man ikke mener ens have er forurenet. Det er imidlertid værd at forholde sig til, at 40 procent af forældrene bor på erkendte forurenede grunde uden at træffe forholdsregler til begrænsning af børnenes eksponering. Jordforurening på offentlige legepladser og forholdsregler Holdningen synes at være, at hvis der var noget galt, eller jorden var forurenet, ville myndighederne nok gribe ind. Denne tolkning underbygges af de kvalitative interviews af børneforældre. Hvis myndighederne griber ind ved at eliminere eller mindske muligheden for eksponering er den holdning udmærket. Men hvis myndighederne påregner, at brugerne selv træffer forholdsregler i relation til børnenes brug af fælles og offentlige områder, er der et klart problem, der kræver mere information/handling. Jordforurening i børnehave, information samt handling I de tilfælde, hvor forældre mener, at en børnehaves jord er eller har været forurenet, er der i to ud af tre tilfælde givet besked til forældrene, ligesom der også i to ud af tre tilfælde bliver truffet forholdsregler til begrænsning af børnenes eksponering. Det er ikke tilfredsstillende, at der i hver tredje børnehave ikke informeres eller handles. En delvis forklaring kan være, at forældrene fejlagtigt har ment, at børnehaven var forurenet, men også i det tilfælde indikerer det et misforhold i informationsniveauet mellem børnehave og forældre. 4 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002

5 Nyt fra Teknologipuljen Nyt regneark til dimensionering af oprensningsprojekter med dampinjektion Modellering af opvarmning ved dampinjektion (MODI) Miljøprojekt nr. 679, 2002, Teknologiudviklingsprogrammet for jord og grundvandsforurening. Dampinjektion er en oprensningsteknik, der kan benyttes ved fjernelse af forureninger med flygtige stoffer fra jorden. Den største stoffjernelse opnås ved at få opvarmet al den forurenede jord til damptemperatur, samtidig skal man af energihensyn undgå at opvarme jorden uden for det forurenede område. Det er derfor af stor betydning at kunne forudsige dampens udbredelse, således at man ved dimensionering af et oprensningsprojekt kan placere injektionsboringerne rigtigt i forhold til hinanden. En nyudviklet numerisk model kan simulere den radiale opvarmning af jorden ved dampinjektion i en enkelt boring. Modellen er således velegnet i en dimensioneringsfase ved oprensninger, hvor der benyttes dampinjektion. Simuleringen giver dertil også en bedre forståelse af, hvilken betydning f.eks. geologi eller injektionsrate har på udbredelsen af dampzonen. Modellen bygger på energibalancebetragtninger koblet med en strømningsligning. Dette gør den væsentlig mere avanceret end almindelige energiligninger, men samtidig stadig simpel at anvende i forhold til flerfasemodeller. Både injektion over og under grundvandsspejlet kan håndteres af modellen, dog er der større usikkerhed ved simuleringer af injektion under grundvandsspejlet, fordi den ikke tager højde for grundvandets strømning. Modellen er testet mod både analytiske løsninger og mod flerfasemodellen T2VOC. Der er fundet gode overensstemmelser med begge dele. Modellen er indbygget i et Excelregneark, som frit kan downloades fra Miljøstyrelsens hjemmeside på http: //www.mst.dk/. Brugen af regnearket er udførligt beskrevet i projektrapporten, og der følger desuden en god hjælpe-fil med programmet. Regnearket har samme layout som den velkendte JAGGmodel. Inputparametre i modellen er permeabiliteten samt tykkelsen af jordlagene, maksimalt injektionstryk og rate samt grundvandsspejlets placering. Permeabiliteterne, både horisontalt og vertikalt er langt de vigtigste parametre, da den er styrende for, hvor langt ind i formationen dampzonen strækker sig. I regnearket indtastes desuden stopkriterier for hhv. dampzonens udbredelse, injektionstid og jordtemperatur. Herefter beregner modellen indtil de strengeste stopkriterier er opfyldt. Resultaterne af beregningen vises grafisk som radius af dampzonen, den vertikale temperaturudbredelse over filteret, injektionstryk og injektionsrate. Desuden kan man få vist temperaturen og trykket i dampzonen i programmet Surfer. Ny boremetode gør oprensning mulig, hvor pladsen er trang, f.eks. i baggårde eller under bygninger Airsparging og jordventilation med vandrette boringer Miljøprojekt nr. 678, 2002, Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Mange forureninger med chlorerede opløsningsmidler er sket fra f.eks. renserier beliggende i tæt bebyggede boligområder. Oprensningen besværliggøres her af dårlige pladsforhold, der gør det vanskeligt for ikke at sige umuligt at komme til med en almindelig borerig. Løsningen bliver derfor i nogle tilfælde at rive bygninger ned for at komme til at rense op. En ny boremetode kaldet blind-hole-teknikken kan nu forhindre dette. Metoden går ud på, at der fra et sted uden for det forurenede område bores vandret ind under AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002 5

6 bygningen/forureningen. Herefter trækkes borehovedet tilbage, og filtre kan installeres gennem hullet. Metoden er afprøvet på en lokalitet i København, hvor der tidligere har ligget et farveri og en renserivirksomhed, men som nu er bebygget med et plejehjem. Grunden var kraftigt forurenet med chlorerede opløsningsmidler og oliekomponenter i både jord, grundvand og poreluft. Det primære formål for projektet var at nedbringe indeklimapåvirkningen fra poreluftforureningen til et acceptabelt niveau. Oprensningsteknikken var en kombineret airsparging og vakuumventilering, som kendes fra lodrette boringer, men som ikke er prøvet før med vandrette boringer. Oprensningen foregår vha. injektion af atmosfærisk luft under grundvandsspejlet, hvorved forureningen mobiliseres og stripper af op i den umættede zone, hvor den suges ud af jorden gennem en række filtre i boringen. En sidegevinst ved denne oprensningsmetode er, at der tilføres ilt til systemet, der øger den naturlige nedbrydning af de forurenende stoffer. De geologiske forhold på lokaliteten domineres af fint sand, hvilket er meget velegnet til installation af vandrette boringer. Det viste sig at være uhyre vigtigt at kende geologien godt, idet indslag af sten vil vanskeliggøre brugen af teknikken. Den ene boring blev pga. stenforekomster derfor kortere end planlagt. Grundvandsspejlet er beliggende ca. 8,5 m u.t. Der blev installeret i alt fem vandrette boringer, to airspargingboringer under grundvandsspejlet og tre ventilationsboringer over. Udover de vandrette boringer blev der desuden installeret et antal moniteringsboringer for at følge udviklingen i forureningen under driftsfasen. Der blev bygget et behandlingsanlæg med en vakuumventilationskapacitet på 1000 m 3 /t og en airsparging kapacitet på 375 m 3 /t samt 2 x 260 kg aktiv kulfiltre til rensning af den forurenede luft, som blev suget op fra jorden. Airspargingsdelen af oprensningen viste sig at være mest effektiv med pulserende drift, mens jordventileringen kunne køres kontinuerligt med kun % af maksimal ydeevne og samtidig opretholde en tilfredsstillende oprensningseffekt. De anvendte aktive kuls tilbageholdelsesevne var god med en mætningsgrad omkring 30 %. Ved oprensningen er der i alt fjernet 370 kg chlorerede opløsningsmidler og omkring kg oliekomponenter. Poreluften er udskiftet i alt 725 gange i det område, hvor der var forurenet med chlorerede opløsningsmidler, mens poreluften i området med oliekomponenter er udskiftet i alt 1025 gange. Driftsfasen varede lidt over to år, efterfølgende er effekten af oprensningen undersøgt. Det viste sig, at det lykkedes at nå de stillede miljøkrav til projektet, selv om der er konstateret tilbageslag af chlorerede forbindelser i poreluften. Projektet har i alt kostet omkring 8. mio. kr., men på baggrund af de erfaringer, der er gjort undervejs omkring optimering, vurderes det, at en fremtidig tilsvarende oprensning kun vil beløbe sig til 5. mio. kr. Rensning af forurenet poreluft med biofiltre måske et rent alternativ til aktivt kul Forsøg med biofiltre til rensning af poreluft forurenet med chlorerede opløsningsmidler Miljøprojekt nr. 670, 2002, Teknologiprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Traditionelt renses forurenet poreluft vha. aktivt kul, hvorved de forurenende stoffer adsorberes på kullene. Kullene skal efter brug regenereres eller deponeres, og forureningen skal bortskaffes. Med biofiltre sker der en nedbrydning af forureningen, og det er derfor attraktivt at benytte dem som oprensningsmetode. I dette projekt er to forskellige biofiltres evne til at rense poreluft forurenet med TCE og PCE undersøgt i laboratoriet under både aerobe og anaerobe forhold. Forsøget blev udført i en reaktor med et volumen på 8,1 l. Filtermaterialerne var hhv. kompost og sphagnum. Reaktorerne blev tilledt en bæregas, som var opfugtet med vand og beriget med chlorerede kulbrinter. Bæregassen var atmosfærisk luft under de aerobe forsøg og nitrogen under de anaerobe forsøg. Nedbrydningen af stofferne blev fulgt ved måling på 6 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002

7 gaskromatograf af prøver udtaget i ind- og udløb i reaktoren. Der blev observeret nedbrydning af TCE og PCE under aerobe forhold i både sphagnum og kompostfiltrene, mens der under anaerobe forhold kun sås omsætning i komposten. Omsætningsraterne af TCE og PCE var på 39 % og 17 % i det aerobe kompostfilter. I det aerobe spaghnumfilter var omsætningen lavere, kun hhv. 13 % og 9 %. Det antages, at PCE i det aerobe filter nedbrydes anaerobt ved dannelse af anaerobe zoner. Betragter man den forholdsvis korte forsøgsperiode på kun fire måneder, er resultaterne gode, der skal dog præsteres væsentligt højere fjernelsesrater, hvis biofiltre skal kunne konkurrere med aktivt kul. Det vurderes, at dette er muligt vha. driftsoptimering gennem yderligere forsøg. Forudsat, at der kan opnås højere fjernelsesrater, så tyder beregninger af drifts- og anlægsomkostninger for hhv. et aktivt kulanlæg og et biofilter på, at biofilteret kan have potentiale ved store projekter, hvor udgiften til kul vejer tungt i budgettet. Der kan dog ikke konkluderes noget endeligt før biofiltrene er afprøvet i fuld skala. Teknologiprojekter i 2002 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2002 Orientering nr. 3, 2002, Teknologiprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Teknologipuljen for 2002 er med vedtagelsen af den nye finanslov blevet kraftigt amputeret i forhold til tidligere år. Fra at være på omkring 15 mio. kr. er den nu halveret til 7,3 mio. kr., og i 2003 og 2004 bliver den yderligere beskåret til 4,2 mio. kr/år. I 2005 ser det dog ud til at lysne lidt, idet bevillingen forventes at stige til 9,1 mio. kr., men beløbet ligger altså stadigt betragteligt under niveauet for de hidtidige år. En sådan beskæring betyder selvsagt, at der kan sættes færre projekter i gang, men giver også anledning til at se på, hvad det er pengene bruges til og skal bruges på. Før hen har der været en næsten ligelig fordeling mellem antallet af udredningsprojekter og tekniske feltprojekter, hvor de tekniske projekter har tegnet sig for den største økonomiske post med ca. 70 % af budgettet. For at tilgodese de generelle udredningsprojekter vil pengene fremover i stedet blive fordelt ligeligt mellem de to typer projekter. I 2002 vil der blive fokuseret på emnerne miljøvurdering og økonomisk vurdering af de afprøvede teknikker ligesom projekter, der kan minimere driftsudgifterne til afværgeforanstaltningerne, har høj prioritet. I programmet for 2002 planlægges der gennemført projekter, der skal afprøve teknikker inden for kemisk oxidation, elektrokemisk reaktor, forceret nedbrydning og biologiske filtre. Ligeledes planlægges et projekt omkring MTBE som opfølgning på et udredningsprojekt gennemført i Der planlægges gennemført op til 10 udredningsprojekter i 2002 inden for en række forskellige områder, bl.a. kemisk oxidation, datering af jordforurening, poreluftsmålinger, indeklima, radon, kvalitetskriterier for pesticider, tjære og naturlig nedbrydning. Alle planlagte samt allerede gennemførte projekter er kort beskrevet i rapporten Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002 7

8 kort info Natur- og Miljøforskningskonference den august 2002 i København DMU og amterne arrangerer konference på H.C. ørsted Instituttet i København den august Konferencens formål er at udveksle viden og erfaringer mellem forskere og brugere af forskning på natur- og miljøområdet. Kommunikation mellem aktørerne på natur- og miljøområdet bliver et nøglebegreb for konferencen: Hvordan sikrer vi et solidt fagligt grundlag for politikernes beslutninger på miljøområdet? Er der mulighed for øget synergi og et bedre vidensflow mellem forskning, rådgivning, overvågning og formidling? Målgrupper Konferencen er målrettet til forskere og brugere af forskning på natur- og miljøområdet. Det vil sige forskere fra universiteter og sektorforskning, administratorer i stat, amter og kommuner samt rådgivere og konsulenter i private virksomheder. Arrangørerne forventer op til 400 deltagere. Der er nu tilmeldt cirka 270 deltagere til konferencen. I begyndelsen af juni 2002 er der udsendt et foreløbigt program for de syv faglige sessioner. Der er stadig plads til enkelte foredrag i de fleste sessioner. Interesserede foredragsholdere opfordres til at indsende forslag straks. Det er muligt at bidrage med postere frem til den 25. juni Tilmeldingen fortsætter med frist for betaling den 1. juli 2002 på Kortlægning af diffus forurening Landets amter udskyder, pga. pengemangel, undersøgelser af, om jorden i de større danske byer og langs hovedvejene er forurenet med blandt andet bly og tjære. I stedet rettes indsatsen nu mod punktkilder, såsom gamle industri- og produktionsanlæg, hvor der er mistanke om nedsivning af giftige stoffer til undergrunden. Roskilde Amt er et af de amter, der har besluttet ikke at kortlægge den diffuse forurening i eksempelvis boligområder. De afventer i stedet de forventede ændringer af Jordforureningsloven i Flemming Damgaard Larsen (V), formand for Udvalget for Teknik og Miljø i Roskilde Amt, udtaler, at det ikke giver mening at bruge en masse ressourcer på at registrere forurening frem for at oprense den forurening, man allerede er vidende om. Jordforureningsloven bevilger 4,3 mia. kroner til kortlægning og rensning af jorden i hele Danmark, men Amternes Videncenter for Jordforurening anslår, at der i alt er brug for 10 mia. kroner. Det vurderes, at der i Danmark er forurenede grunde, der skal renses. (Berlingske Tidende den 17. juni 2002, s. 5). 8 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002

9 @WWW.vandplansjaelland.dk I 1992 indledte de sjællandske amtslige enheder, dvs. Frederiksborg, Københavns, Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner, et samarbejde om vandressourcerne på Sjælland. Samarbejdsprojektet fik navnet VANDPLAN SJÆLLAND. Formålet med VANDPLAN SJÆLLAND er at sikre en vandforsyning til brugerne på Sjælland af tilstrækkeligt omfang og af høj kvalitet, under hensyntagen til naturinteresserne. Dette skal ske ved en koordinering af vandindvindingen på Sjælland. Siden samarbejdet blev indledt er der blevet udarbejdet en lang række rapporter. Formålet med denne hjemmeside er at gøre VANDPLAN SJÆLLAND-samarbejdets rapporter tilgængelige for alle. Der er altså ikke tale om et nyhedsbrev. VANDPLAN SJÆLLAND-samarbejdets publikationsliste fremgår af listen på hjemmesiden, og der anført, hvilke rapporter man på nuværende tidspunkt kan finde på nettet. Biotekcenter Biotekcenter er et informationskontor, som er skabt for at øge kendskabet til GMO og genteknik. Initiativtagere og økonomiske bagmænd er biotekselskaberne Aventis, DuPont, Monsanto, Plant Science Sweden, Svalöf Weibull samt Syngenta. Desuden har Bayer og Dow Agroscience bidraget økonomisk til projektet. Virksomhedens arbejde sker via hjemmesiden og gennem afholdelse af arrangementer, som seminarer og konferencer. På hjemmesiden kan man finde populærvidenskabelig og nuanceret information om forskellige aspekter vedrørende GMO og bioteknologi. Det er målet, at Biotekcenter kan blive et ledende nationalt forum i GMO-spørgsmål. AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002 9

10 Artikel-overvågning Ved hurtigt at skimme denne liste igennem får du et overblik over, hvilke artikler der for nyligt har været bragt i danske tidsskrifter inden for vores fagområde. Hermed er der skabt en hurtigt indgang til ny inspiration m.m. For overskuelighedens skyld er artiklerne ordnet i emner Af freelance konsulent Trine Korsgaard 1Kortlægning og undersøgelser Grafisk præsentation af grundvandsanalyser de kendte metoder og det nye møllehjul Denne artikel bruger danske eksempler til at belyse de vigtigste eksisterende måder at præsenterer grundvandsanalyser på. Samtidig introduceres møllehjulet, som er en ny metode til visuel præsentation af grundvandsanalyser på kort og profiler. Ramsay, L., Water Tech a/s. Vandteknik nr. 4, 2002, side ISSN Beslutningsværktøj for forurenet jord I januar i år startede et EU-projekt - LIBERATION, hvis mål er at udvikle et beslutningsstøttesystem, som myndighederne kan bruge til at prioritere indsatsen med at rense forurenet jord. Projektet, som er beregnet til at vare 3 år, ledes af DMU. DMU-Nyt nr. 2, juni 2002, side 6, ISSN Bladet kan læses på Diffus jordforurening På dette ATV-møde blev der gennem flere indlæg givet en status over den viden, vi i dag har om diffus forurening. Resultater fra undersøgelser på 400 legepladser i København blev præsenteret. Den store datamængde viser bl.a., at gennemsnitskoncentrationen af bly klart overskrider kvalitetskriteriet. Fordelingen af de målte koncentrationer er dog karakteriseret ved en lang hale af høje værdier. En anden konklusion var, at selvom der er tale om et meget stort antal data, kunne der ikke, som forventet, ses en signifikant forskel mellem indhold af bly og benz(a)pyren i prøver taget fra 0,0-0,2 m u.t. og prøver taget fra 0,4-0,5 m u.t. Undersøgelser i Nykøbing Falster viser, at den indre by er lettere forurenet med PAH og bly. Et tredie indlæg pegede på, at selvom de nuværende målinger af dioxin er sparsomme, vil der formodentligt være steder, hvor dioxin- koncentrationen i jor- 10 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002

11 den er problematisk høj. To indlæg omhandlede statistisk behandling af analysedata. Det fremgik bl.a., at forureningsdata fra diffust forurenede arealer ikke alene bør beskrives ved gennemsnitsværdier, men at det er vigtig at angive konfidensintervallet. Diffus jordforurening, juni 2002,ISBN Udgivet af ATV Jord og Grundvand. Publikationen kan bestilles på 2Stoftransport og omsætning Pesticidet diquat anses ikke længere for at være persistent I forbindelse med en forespørgsel til Miljøministeren har Miljøstyrelsen redegjort for, at pesticidet Diquat ikke længere anses for at være persistent. Det hedder bl.a. i svaret, at nye undersøgelser viser, at stoffet nedbrydes hurtigt og med en hastighed, der er sammenlignelig med stoffer, som vi i dag betragter som let nedbrydelige. Spørgsmål nr. S 2145, stillet af Keld Albrechtsen (ø) til Miljøministeren. Spørgsmål og svar kan læses på Slam på marken risiko eller ressource? Dette nummer af Miljøforskning handler, som titlen siger, om slam. Bladet præsenterer 3 års forskning udført under Det Strategiske Miljøforskningsprogram. Hovedkonklusionen er, at slam med de nugældende afskæringskriterier for bl.a. LAS, PAH og DEHP opfylder de krav, som er stillet for, at slam kan anvendes på landbrugsjord. Bladet indeholder bl.a. en artikel om nedbrydning af miljøfremmede stoffer i jord-/plantesystemer og optag i planter. Artiklen omtaler laboratorieforsøg med vandkulturer for undersøgelse af optag af stofferne LAS, NP og DEHP. Forsøgene har generel karakter og vil også kunne anvendes i vores arbejde med forurenet jord. Slam på marken risiko eller ressource? Miljøforskning nr. 49, december ISSN Publikationen kan hentes på 3Risikovurdering Sundhed og risikoopfattelse Hvordan når man frem til en grænseværdi, hvordan opfatter borgerne kommunikation om jordforurening, og hvordan handler de? De var nogle af de spørgsmål, som blev søgt besvaret på ATV Jord og Grundvands møde om sundhed og risikoopfattelse. På mødet blev der bl.a. præsenteret resultater fra en større spørgeskemaundersøgelse, hvor over 200 børneforældre var blevet stillet spørgsmål om jordforurening. Undersøgelsen viser bl.a., at forældre ønsker at blive informeret så tidligt som muligt, selvom omfanget af forureningen ikke er undersøgt. Sundhed og risikoopfattelse maj 2002,ISBN Udgivet af ATV Jord og Grundvand. Publikationen kan bestilles på AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/

12 B-værdivejledningen oversigt over B-værdier Denne vejledning indeholder de hidtil eksisterende B-værdier samt nye B-værdier, der er blevet fastsat af Miljøstyrelsen i perioden 1996 til maj Vejledningen skal læses i tæt sammenhæng med Luftvejledningen. Som noget nyt er der indført et afsnit om en række stofgrupper, herunder chlorerede opløsningsmidler samt en liste, der indeholder de administrativt fastsatte B-værider varslingslisten. Endelig indeholder vejledningen en række datablade, som beskriver fysisk-kemiske egenskaber, forekomst og anvendelse samt miljømæssige forhold, herunder baggrund for den fastsatte B-værdi. B-værdivejledningen. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, Publikationen kan hentes på Grundstofferne i 2. geled et miljøproblem nu eller fremover? Foruden tungmetaller som bly, cadmium og kviksølv er der en række andre grundstoffer, som i relativ ubemærkethed anvendes i stigende omfang, uden at vi har særlig viden om dem. Der er tale om grundstoffer som antimon, beryllium, bor, gallium, indium lithium, molybdæn, palladium, platin og vanadium. I dette miljøprojekt sammenfattes data om anvendelse, miljøegenskaber, toksikologi og forekomst. Flertallet af stofferne bruges i små mængder eller har ikke kritiske egenskaber og vurderes derfor ikke at udgøre et problem. Enkelte af stofferne bør dog vurderes nærmere. Kjølholt, J., Stuer-Lauridsen, F., Skibsted, A., et al - COWI Grundstofferne i 2. geled et miljøproblem nu eller fremover? Miljøprojekt nr. 700, 2002, ISBN Udgivet af Miljøstyrelsen. Publikationen kan hentes på 4 Afværgeteknik og monitering Teknologiprogrammet for jord- og grundvandsforurening 2002 I Teknologiprogrammet for jord- og grundvandsforurening 2002 gives en oversigt over de projekter, der er igangsat under ordningen, ligesom projektforslag for 2002 beskrives. Bevillingen for 2002 er blevet reduceret til 7.3 mio. kr., derfor planlægges der igangsat væsentligt færre projekter end tidligere. Fordelingen af udgifter til udredningsprojekter og feltprojekter vil fremover være ca. 50 % til hver. På grund af den ændrede bevilling forventes der ikke igangsat mere end 3-5 feltprojekter. Det forventes, at feltprojekterne vil omhandle kemisk oxidation, elektrokemisk reaktor og forceret nedbrydning. Desuden gennemføres et feltprojekt for undersøgelse af MTBE nedstrøms benzinstationer. Udredningsprojekterne vil bl.a. omhandle kemisk oxidation, sporstoffer i benzin, anvendelse af poreluftmålinger, herunder variation og tolkning af resultater. Orientering fra Miljøstyrelsen nr.3, Teknologiprogrammet for jordog grundvandsforurening. Publikationen kan hentes på Airsparging og jordventilation med vandrette boringer I dette projekt belyses emner som design, etablering og drift af kombineret airsparging og vakuumventilering fra vandrette boringer etableret ved blind hole boreteknik. Effekten af dette afværgetiltag vurderes i Drejøgade i København, hvor man forsøger at oprense en blandings- 12 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002

13 forurening bestående af chlorerede opløsningsmidler og oliekomponenter fra såvel mættet som umættet zone. Walsted, L., Christensen, A.G., NIRAS; Airsparging og jordventilation med vandrette boringer, Miljøprojekt nr. 678, 2002, ISBN Udgivet af Miljøstyrelsen. Publikationen kan hentes fra Modellering af opvarmning ved dampinjektion (Modi) Der er udviklet en model i et Excelregneark, som kan beregne opvarmningen fra dampinjektion i en enkelt boring. Modellen er meget enkel at anvende, og samtidig er den ikke så begrænset som de modeller, der har været anvendt indtil nu. Denne model kan benyttes til at designe dampoprensninger. Derudover kan den også bruges til at illustrere betydningen og sammenhængen af de forskellige geologiske data. Modellen er blevet sammenlignet med den mere avancerede model T2VOC, og brugen er blevet illustreret i tre praktiske eksempler med data fra udførte oprensninger. Guldbjerg, J., DTU Modellering af opvarmning ved dampinjektion (Modi), Miljøprojekt nr. 679, 2002, ISBN Udgivet af Miljøstyrelsen. Publikationen kan hentes på Forsøg med biofiltre til rensning af poreluft forurenet med chlorerede opløsningsmidler Denne undersøgelse viser, at gasformige, chlorerede kulbrinter kan nedbrydes til chlorid, kuldioxid (CO2) og vand i biofiltre. Til undersøgelsen blev der udviklet et reaktorsystem, hvor gasblandinger tilsat chlorerede ethener kan tilledes kontinuert til forskellige filtermaterialer. Kompost og sphagnum blev undersøgt under aerobe og anaerobe forhold. Kompost var det mest effektive biofilter, hvor propan- og butannedbrydende mikroorganismer under aerobe betingelser var i stand til at omsætte op til 39 % og 17 % af den tilledte mængde perchlorethylen og trichlorethylen samt 72 % af den tilledte propan. Ved at optimere driftbetingelserne kan omsætningen af de skadelige chlorerede kulbrinter sandsynligvis øges væsentligt, hvorved biofiltre har et potentiale, som renere teknologi til rensning af forurenet poreluft fra jord. Pedersen, L. H,, Kristensen, M., Eriksen, N.T., et al Forsøg med biofiltre til rensning af poreluft forurenet med chlorerede opløsningsmidler, Miljøprojekt nr. 670, 2002, ISBN Udgivet af Miljøstyrelsen. Publikationen kan hentes på AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/

14 Ajour med referater m.m. Her er en oversigt over de nyeste referater, statusnotater, årsberetninger m.m. Depotrådet, referat Møde den 27. september 2001 Depotrådet, redegørelse Depotredegørelse for 2000, udgivet i 2002 Fagdatacenter for Jordforurening, referat Møde den 15. januar 2002 Miljøpuljerådet, referat Møde den 30. oktober 2001 OM, årsberetning 2000 Teknologiprogrammet, statusnotat Marts 2001 Teknologiprogrammet, program Maj Hardware og metodebeskrivelser Nyt referat m.m. siden sidste nummer af AVJ-INFO Materialet kan hentes fra Udvikling af sporgasmetode til brug af transport af forurening mellem renserier og tilstødende lejligheder - laboratorieforsøg Dette projekt er første fase i udvikling af en målemetode til langtidsmålinger af luftbevægelser i miljøer med høje baggrundskoncentrationer af organiske stoffer, der er væsentligt højere end sporgaskoncentrationen. Metoden er primært rettet mod målinger i renserier og overliggende lejligheder. Projektet har gennem en række laboratorieforsøg modificeret den såkaldte PFT-metode, så måling i renserier er mulig. PFT står for PerFluorcarbon Tracer. Ved forsøgene er kapacitet, detektionsgrænse, måleperiodens længde og måleusikkerhed bestemt. Projektet forventes fulgt af afprøvning og målinger i felten. Glensig, D., Kampsax A/S, Mortensen, P., MiljøKemi, Dansk Miljøcenter A/S. Udvikling af sporgasmetode til brug af transport af forurening mellem renserier og tilstødende lejligheder laboratorieforsøg, Miljøprojekt nr. 698, 2002, ISBN Udgivet af Miljøstyrelsen. Publikationen kan hentes på 6Geologi, hydrogeologi og hydrologi Slæbeseismik en rystende oplevelse Denne artikel fortæller om den nyudviklede slæbeseismiske metode, som er en videreudvikling af den vibroseismiske metodik, der anvendes inden for olieefterforskning. Metoden anvendes efterhånden meget til kortlægning af grundvand, bl.a. fordi den kan adskille f.eks. sand og kalk og kan måle til stor dybde. Princippet i metoden gennemgås, og fordele i forhold til andre geofysiske metoder beskrives. Der gives eksempler på anvendelse af slæbeseismik, og til sidst omtales perspektiver ved metoden. Olsen, H., COWI. Geologiske Nyt nr. 2, april 2002, side ISSN Udgivelser m.m. Grundvandet som drikkevandsressource nyt hæfte til større forståelse Amtsrådsforeningen har udgivet et hæfte, hvis formål er at give en bedre forståelse af de grundlæggende forhold ved bl.a. grundvandsdannelse, grundvandskemi, magasinforhold, vandindvinding og forurening. Hæftet, som er fyldt med billeder og illustrationer, er især tiltænkt undervisning i folkeskolen. Sandberg, P.S. Geologiske Nyt nr. 2, april 2002, side 34. ISSN Hæftet er gratis og kan bestilles på 14 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002

15 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/

16 kursus-kalender Dato Titel mv. Arrangør Hvor Supplerende oplysninger august september oktober og 20. november 2002 Natur- og Miljøforskningskonference 2002 International Symposium on Subsurface Microbiology European Conference on Natural Attenuation Risikovurdering af forurenede grunde DMU og amterne H.C. ørsted Instituttet, København Vi medtager alle kurser og arrangementer med relevans for området jord- og grundvandsforurening. Vi modtager gerne diverse kursusoversigter og arrangementsbeskrivelser til kalenderen - send dem til ISSM02 København, Danmark Dechema Heidelberg, Tyskland Vitus Bering, CVU Vitus Bering, CVU, Chr. M. østergaards Vej 4, Horsens Vitus Bering tlf.: maj 2003 ConSoil 2003 FZK/TNO ICC Gent, Belgien - Tlf.: E- mail:

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015 Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Lovgivning indeklima i boliger

Lovgivning indeklima i boliger Prioriteringsniveauer og deres anvendelse ATV Vingstedmøde Workshop Indeklima 8. Marts 2011 Børge Hvidberg www.regionmidtjylland.dk Lovgivning indeklima i boliger Lidt kompliceret Kommune: Region: Kommune:

Læs mere

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation ATV-Vintermøde den 9. marts 2010 Jord, tal og.. kommunikation Præsentation Titel Indledende forureningsundersøgelser i større parcelhusområde med særligt fokus på kommunikation med de berørte borger og

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007 RESUMÉ Mega

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens Regionshuset Horsens Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K Jord og Råstoffer Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5199 www.jordmidt.dk Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Jordforurening med PCB

Jordforurening med PCB 1 Jordforurening med PCB Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Jord og Grundvand, 12. oktober 2011 Jordforurening med PCB 2 PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Stor fokus

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen Miljøkontrollen Kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Husk at vaske hænder, når du har leget med jord!

Husk at vaske hænder, når du har leget med jord! Husk at vaske hænder, når du har leget med jord! Vask altid hænder efter leg med jord Victors 4 enkle råd i hverdagen I en storby som København er jordoverfladen lettere forurenet mange steder. Det siger

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Maj 2013 Forord Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark. Det skabes

Læs mere

Grundvandsrådet. 6. februar 2008 Kl. 16:00 i Mødelokale, TF. Deltagere: Gæster: Afbud: Bo Jensen, Byrådet, Formand for Grundvandsrådet

Grundvandsrådet. 6. februar 2008 Kl. 16:00 i Mødelokale, TF. Deltagere: Gæster: Afbud: Bo Jensen, Byrådet, Formand for Grundvandsrådet 6. februar 2008 Kl. 16:00 i Mødelokale, TF Deltagere: Grundvandsrådet Bo Jensen, Byrådet, Formand for Grundvandsrådet Benny Christensen, Byrådet Arne Hastrup Larsen, Danmarks Naturfredningsforening Hans-Kurt

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2015

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2015 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2015 December 2014 Forord Rent og naturligt drikkevand betragtes af de

Læs mere

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Henvisning

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Redegørelse november 2006

Redegørelse november 2006 Redegørelse november 2006 Indledning Region Syddanmark overtager den 1. januar 2007 langt hovedparten af myndighedsopgaverne på jordforureningsområdet jævnfør lov nr. 568 om ændring af lov om forurenet

Læs mere

Jordforurening Region Syddanmarks indsats i 2007

Jordforurening Region Syddanmarks indsats i 2007 Redegørelse november 2006 Indledning Region Syddanmark overtog den 1. januar 2007 langt hovedparten af myndighedsopgaverne på jordforureningsområdet jævnfør lov nr. 568 om ændring af lov om forurenet jord

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske

Læs mere

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland i tal Jordforurening og Råstoffer 10 % af befolkningen og 20 % af landets

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Kortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen

Kortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen Miljøjura for enhver ATV-møde tirsdag den 17. juni 2008 Kortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen nogle praktiske aspekter af betydningen for boligejere, sagsbehandlere og andre Kortlægning,

Læs mere

Billige boliger, forureningsforhold på de 7 kommunale arealer

Billige boliger, forureningsforhold på de 7 kommunale arealer )&-)*) 15. februar 2006 Journalnr. PPE/HWN Billige boliger, forureningsforhold på de 7 kommunale arealer Dette notat er udarbejdet med det formål, at give et overblik over jordforureningen på de kommunale

Læs mere

UDKAST - Påbud om yderligere undersøgelser af jordforurening ved tidligere stander på Erhvervsvej 1, 2600 Glostrup

UDKAST - Påbud om yderligere undersøgelser af jordforurening ved tidligere stander på Erhvervsvej 1, 2600 Glostrup Keolis Bus A/S Naverland 20 2600 Glostrup Center for Miljø og Teknik Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk miljo.teknik@glostrup.dk Tlf: 4323 6365 UDKAST - Påbud om yderligere undersøgelser af jordforurening

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ringsted Vandsamarbejde I/S

Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3 Formålet med handlingsplanen...

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2002

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2002 Teknologiudviklingsprogrammet for jordog grundvandsforurening Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2002 Indhold SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Januar 2012 Forord Det at åbne for vandhanen og få adgang til rent og frisk

Læs mere

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND VI SIKRER REN JORD OG RENT VAND Hovedstadsregionen skal være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013 Ishøj Kommune Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013 Plan-, Bygge- og Miljøcenter Februar 2014 Indledning Plan-, Bygge- og Miljøcenter i Ishøj Kommune varetager Ishøj og Vallensbæk Kommuners

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske?

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

- Region Center for Regional Hovedstaden Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Boligforeningen Frederiksberg Arbejderhjem

- Region Center for Regional Hovedstaden Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Boligforeningen Frederiksberg Arbejderhjem - Region Center for Regional Hovedstaden Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Boligforeningen Frederiksberg Arbejderhjem Telefon 38665000 Direkte 38665665 Egemar Clausen Gertz Fax

Læs mere

Forurenet jord. hvad, hvorfor og hvordan. JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1

Forurenet jord. hvad, hvorfor og hvordan. JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1 hvad, hvorfor og hvordan JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1 Forurenings typer: Tungmetaller. Kulbrinter. Chloredeforbindelser Gifte(pesticider). Mekanisk(byggeaffald mv.) JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 2 Gældende

Læs mere

A V J i n f o. leder. indhold. 2 Sinkbidrag til forurening af indeklima. 4 Barrierer for genanvendelse af jord

A V J i n f o. leder. indhold. 2 Sinkbidrag til forurening af indeklima. 4 Barrierer for genanvendelse af jord A V J i n f o Nr. 3-2002 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf:

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats

Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats Høringsperiode 25. juni 12. september 2014. Oversigt over indkomne høringssvar. Strategien som helhed inkl. budget

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

KORTLÆGNING, VÆRDITABSORDNINGEN, DEN NYE ½ METERS REGEL

KORTLÆGNING, VÆRDITABSORDNINGEN, DEN NYE ½ METERS REGEL KORTLÆGNING, VÆRDITABSORDNINGEN, DEN NYE ½ METERS REGEL Advokat (L) Anne Sophie Vilsbøll Bech Bruun Advokatfirma ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver Schæffergården, Gentofte 17. juni 2008 JORDFORURENINGSLOVEN

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER? Hvor alvorligt er det Hvad kan du selv gøre Hvad kan myndighederne gøre Spørgsmål og svar 2 FOTOGRAF: HANS JUHL GRAFIK: TRINE SCHJERMER FORURENING og UNDERSØGELSER

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

Jordforurening status 2012. - opgørelse over opgaver og ressourceforbrug

Jordforurening status 2012. - opgørelse over opgaver og ressourceforbrug Jordforurening status 2012 - opgørelse over opgaver og ressourceforbrug September 2012 NOTAT Indhold Baggrund...3 Den fremtidige offentlige indsats...4 Forventet antal kortlægninger i fremtiden...4 Undersøgelses-

Læs mere

Brug af internationale erfaringer ved udarbejdelse af regler og vejledninger. Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen

Brug af internationale erfaringer ved udarbejdelse af regler og vejledninger. Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Brug af internationale erfaringer ved udarbejdelse af regler og vejledninger Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Hvorfor interessere sig for hvad udlandet gør? Tekniske muligheder Konkurrencehensyn EU-lovgivning

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

A V J i n f o. leder. indhold. 2 4 spørgsmål til Viborg Amt om data på nettet. 3 Chlorerede opløsningsmidler på hovedtransformerstationer

A V J i n f o. leder. indhold. 2 4 spørgsmål til Viborg Amt om data på nettet. 3 Chlorerede opløsningsmidler på hovedtransformerstationer A V J i n f o Nr. 4-2002 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf:

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Miljøstyrelsen oplyste på tilsynsmødet, at der kan blive tale om at oprense/ bortgrave forurenet jord afhængig af hvad resultaterne viser.

Miljøstyrelsen oplyste på tilsynsmødet, at der kan blive tale om at oprense/ bortgrave forurenet jord afhængig af hvad resultaterne viser. Vestforbrænding Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup Virksomheder J.nr. MST-1272-00847 Ref. Anbri/amgha Den 7. marts 2014 v/ Kim Crillesen, KC@vestfor.dk og Henrik Ørnebjerg, hoe@vestfor.dk Påbud om undersøgelse

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER R7 Ved nedlæggelse af et vejareal vil alle vejmaterialer over råjordsplanum oftest skulle fjernes, både asfaltbelægning, vejkasse og rabatjord.

Læs mere

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg ATV Vintermøde 2014 Temadag 1, Ny undersøgelsesmetoder i teori og praksis Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg Christian Buck, Projektleder,

Læs mere

Struer Kommune. Forureningsundersøgelse af børnehaverne i Struer Kommune

Struer Kommune. Forureningsundersøgelse af børnehaverne i Struer Kommune Forureningsundersøgelse af børnehaverne i Struer Kommune Baggrunden for at gå i gang Erfa-jord Region Midtjylland Niras oplæg Hjem og præsenter Natur & Miljø forestår undersøgelsen, de andre betaler! Hvordan

Læs mere

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2 Løgumkloster TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2016 Indhold Formalia... 3 Baggrund... 3 Sammenfattende redegørelse... 4 2 VVM-redegørelse

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Miljøstyrelsen Dok.nr: 47091 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 2. september 2009 Mailet til Leni Juul Nielsen på lejni@mst.dk samt mst@mst.dk Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K MST-7549-00057 Den 21. maj 2015 Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald KL har modtaget

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere