A V J i n f o. leder. indhold. Nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A V J i n f o. leder. indhold. Nr. 5-2002"

Transkript

1 A V J i n f o Nr leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks København ø Fax: Hjemmeside: Lars Kaalund Tlf: Charlotte Weber Tlf: Arne Rokkjær Tlf: Kit Jespersen Tlf: Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Lars Kaalund Layout: Trine Schjermer, Amtsrådsforeningen Tryk: Amtsrådsforeningen 2 Forskerhjørnet 5 Nyt fra Teknologipuljen 8 Kort info 10 Artikelovervågning Med udgivelsen af to rapporter om industriens brug af kemiske stoffer har Amternes Videncenter for Jordforurening taget fat på problemstillingen om kortlægning af nyere forureninger fra igangværende virksomheder. Det er store mængder kemikali, der flyder gennem de danske produktionshaller. Samtidig gør både antallet af stoffer og antallet af virksomheder det næsten umuligt at vurdere den potentielle risiko, der er for jord- og grundvandsforurening. I et forsøg på at skabe overblik og systematik har vi udpeget en række stoffer, som både er farlige og anvendes i store mængder. Stofferne er udvalgt fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Derefter er deres potentiale til forurening af poreluft, jord og grundvand vurderet, og endelig er der indsamlet oplysninger om mængder og antal virksomheder, der bruge stofferne. Listen over de farlige stoffer indeholder en lang række forbindelser, vi normalt ikke ser i analyseprogrammerne i forureningsundersøgelser. Til gengæld er listen over virksomheder, der bruger store mængder kemikalier uden overraskelser - det er som forventet olie-, plast- og metalindustrien, der tegner sig for de store mængder. Det spørgsmål, som rapporterne ikke kan besvare, er, om den potentielle risiko også er en reel risiko, eller om industrien har styr på materialestrømmene. Erfaringerne fra tilsyn og undersøgelser af igangværende industrier viser desværre, at der alt for ofte sker uheld og spild af kemikalier. Det ser ud til, at de gældende reguleringer har stoppet deponeringer og åbenlys svineri med kemikalier, men de har tilsyneladende ikke den store effekt i kampen mod uheld, spild og siveskader. Fremtidige forureninger kan næppe undgås med flere regler og kontrol, men derimod med oplysning og samarbejde med industrierne. Flere amter gennemfører i øjeblikket kampagner, hvor virksomhedskontoret og jordforureningskontoret sammen fører tilsyn med virksomhederne. Med et fælles tilsyn udnyttes de erfaringer, der er med processer, typiske forurenings- og stofgrupper, som udgør et 5kilder særligt problem i relation til jord- og grundvandsforurening. Et kombineret tilsyn vil på længere sigt skærpe industriens opmærksomhed på de svage led i deres håndtering, og medvirke til, at kortlægning af nyere forureninger bliver en lille opgave i fremtiden. Kortlægning af kemikalieanvendelser i forskellige brancher, Teknik og Administration Nr. 3, Kortlægning af brancher, der anvender chlorerede opløsningsmidler, Teknik og Administration Nr. 4, indhold

2 Spørgsmålstegn ved anvendelse af rådgivningsinterval for bly Af Jesper Bo Nielsen og Beth Elverdam, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Baggrund Mange byområder har blykoncentrationer i jorden, der overskrider den sundhedsfagligt fastsatte grænse på 40 mg/kg. Ved koncentrationer over 400 mg/kg fjerner man jorden, mens man i intervallet fra 40 mg/kg til 400 mg/kg forventer at kunne nedbringe udsættelsen for bly gennem vejledning, rådgivning og forholdsregler. Anvendelse af et sådant rådgivningsinterval forudsætter, at forholdsreglerne efterleves af alle. Denne evaluering viser, at hverken i forhold til private eller offentlige legearealer er dette opfyldt. Omkring halvdelen af forældre handler ikke som foreskrevet. Såfremt rådgivningsintervallet sundhedsfagligt fortsat skal kunne forsvares, må man derfor øge andelen af forældre, der modtager, forstår og efterlever rådgivningen. Formål Udbredelsen af lettere forurenet jord i byområder er betydelig. Det er fra politisk side besluttet, at en egentlig oprydning af alle forurenede områder kræver for mange ressourcer. Derfor har man valgt at rydde de højest forurenede steder (jordbly >400 mg/kg) og vejlede/rådgive omkring adfærd andre steder (40 mg/kg < jordbly < 400 mg/kg). Der er udarbejdet en vejledning til kommunale og amtskommunale myndigheder og embedslæger med retningslinier for rådgivning. Der er senere udarbejdet og udsendt informationsmateriale omkring forholdsregler i relation til forurenet jord til beboere i udvalgte områder. Forudsætningen for virkningen af dette forebyggelsesinitiativ er, at de berørte beboere læser materialet, forstår det og handler hensigtsmæssigt i forhold til det. Den enkelte borgers holdninger og handlinger er imidlertid resultatet af et kompliceret samspil af mange forskellige forhold. Hvorvidt beboerne handler som forudsat i dette forebyggelsestiltag er ikke tidligere evalueret. Hvorfor er dette projekt sat i gang Undersøgelsens hovedformål er en evaluering af rådgivningsindsatsen i relation til brugere af lettere forurenede arealer. Fokus er på information, holdning og handling blandt forældre til de 3-5-årige børn bosat i det Storkøbenhavnske område. Det Storkøbenhavnske område er karakteriseret ved en blyforurening, som kræver iagttagelse af specifikke forholdsregler for at undgå en overskridelse af de sundhedsmæssige grænser. En måde at begrænse mindre børns udsættelse for blyforurening er at efterleve den rådgivning om adfærdsændringer og forholdsregler, som er promoveret af sundhedsmyndighederne, Miljøstyrelsen og de berørte kommuner i det Storkøbenhavnske område. Denne rådgivningsindsats er ikke tidligere evalueret. Evalueringen er lavet af Syddansk Universitet, Odense og publiceres som rapport af Miljøstyrelsen under titlen: Undersøgelse af viden, holdning og adfærd hos beboere på lettere forurenede grunde. Undersøgelsen For at beskrive, hvordan børnefamilier tænker og handler i relation til forurening generelt, og blyforurening i særdeleshed, er der gennemført to undersøgelser - en kvalitativ interviewundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse. I interviewundersøgelsen indgik 10 børnefamilier fra Københavnsområdet. De blev interviewet omkring deres opfattelse af risiko, deres erfaringer med jordforurening (i egen have eller børnehave), deres informationskilder og håndtering af forureningen. På baggrund af resultaterne fra interviewene blev der udarbejdet et spørgeskema. Dette blev udfyldt gennem telefontinterviews. Der blev indhentet svar fra 222 forældre til de 3-5-årige børn fra det centrale København samt fra omegnskommunerne. Deltagerne var repræsentativt udvalgt gennem CPR-registret. Hovedkonklusioner - Holdninger til forurening For familierne er synlig forurening en del af det at bo i byen. Blyforurening er anderledes, fordi den ikke er synlig. Knapt 80 procent af forældrene tænkte meget eller noget over forurening i dagligdagen. Flertallet af forældrene var aktive for at undgå eller mindske børns udsættelse af forureningsrisici. Godt 60 procent svarede, at deres børn altid vaskede hænder før de spiste. 2 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002

3 FORSKERHJØRNET - Informationskilder Forældrene henter primært deres informationer om forurening gennem aviser, radio og TV. Kun 18 procent af forældrene i Københavns Kommune erindrede at have modtaget information om forurening fra kommunen, mod 52 procent af forældrene i Rødovre og Glostrup. Der er således en udmærket overensstemmelse med informationsstrategien i Rødovre og Glostrup Kommuner, hvor der er udsendt information til borgerne. - Jordforurening i egen have Blandt 140 svarpersoner med egen have angav 25 procent, at havejorden var forurenet. Af disse tager 60 procent forholdsregler for at begrænse børnenes udsættelse for jordforurening. Det betyder, at 40 procent ingen forholdsregler tager, trods opfattelsen af, at deres havejord er forurenet. - Jordforurening af offentlige legearealer Her tænker forældrene først på konkrete efterladenskaber fra hunde og katte. Legepladsen opfattes som ren, og først når der sættes skilte op med, at legepladsen er forurenet, bliver problemstillingen nærværende. Forureningen af offentlige legearealer betragtes som kommunens ansvar. Omkring 40 procent af forældrene handler i overensstemmelse med de udsendte retningslinier omkring undgåelse af jordforurening, men 60 procent gør det ikke. Dette antyder et reelt informationsproblem, samt at de hidtil valgte informationskanaler ikke virker efter hensigten - Jordforurening i børnehaven Jordforurening i børnehaven håndteres efter de gjorte erfaringer. Forældre, der har oplevet udskiftning af jorden, er rystede over, hvor meget det har drejet sig om. Både disse forældre, og dem der står foran udskiftning af børnehavejorden, føler sig dårligt informeret. Kun i to ud af tre børnehaver er forældrene blevet informeret om jordforurening. Langt hovedparten af forældrene ønsker tidlig information og medinddragelse i tilfælde af forurening i børnehaven. Den kvalitative interviewundersøgelse Formålet med den kvalitative undersøgelse var at afdække de temaer, som dækker beboernes syn på forureningen, deres opfattelse af myndighedernes rådgivning og eventuelle ændring af adfærd. I det følgende beskrives de overordnede temaer, sådan som de interviewede beskrev dem. Hvad er forurening? Hos de interviewede var forurening et spørgsmål om støj, os og snavs. Det er især støjen og luftforureningen, forårsaget af biler, som er generende. Forureningen er meget håndgribelig. Det er noget, der kan høres (støj) og lugtes (os). Forurening er noget, man tænker på. Den er ikke noget entydigt, og holdningen er præget af, at man skal leve med forureningen i dagligdagen. Sygdom ses bl.a. som et resultat af forurening. Forurening af jord og legepladser Jordforurening og forurening af legepladser ses som et spørgsmål om synlighed. Den handler mest om katte- og hundelort i sandkassen. De offentlige legepladser ses ikke som forurenede. Det bliver først tydeligt, når der sættes skilte op. Bly i børnehavejorden For mange forældre handler forurening i børnehaven om bilos og støj. Så længe der ikke er håndgribelige tegn på forurening, er det ikke et forældreproblem, men et problem som børnehaven må håndtere. De fleste forældre beskriver, at de ikke insisterer på at få oplysninger fra personalet om forureningens karakter. For relationen til børnehaven er ømtålelig, hvilket betyder, at man ikke som forældre insisterer på at få oplysninger. Information om bly Enkelte forældre beskriver, at de har været til møde i børnehaven, hvor man har snakket om, at jorden skal udskiftes. Men forældrene ved ikke, hvilken form for forurening der er tale om. Når udskiftningen af jord er en realitet, er der et behov for yderligere og specifik information. En far gør opmærksom på, at information kan gives på mange måder. Vi har hørt en masse ting og fået en masse ting at vide af pædagoger og andre lægfolk, men vi har AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002 3

4 FORSKERHJØRNET aldrig nogensinde fået en officiel henvendelse fra Københavns Kommune, hvor de skriver: Kære forældre. det har vist sig, at jeres børnehave er forurenet. Det er så-og-så slemt. Vi vurderer risikoen til at være sådan-og-sådan.. Jeg synes egentlig også, at hvis grunden er forurenet, og det er alvorligt, så vil jeg gerne have en personlig orientering, dvs. et brev med mit navn skrevet på. Den kvantitative undersøgelse - Holdning til forurening og prioritering af kilder Knap 80 procent af børneforældrene tænker meget eller noget over forurening i dagligdagen. Blandt børneforældrene prioriterer 52 procent luftforurening som en af de to største risici for deres barn/børn, efterfulgt af forurening af madvarer (34 procent), passiv rygning (21 procent), jordforurening (19 procent), og forurening af vand med 9,5 procent. I omegnskommunerne opfatter procent af børneforældrene imidlertid jordforurening som et af de to væsentligste problemer i relation til børn, hvad der kun er tilfældet for 13 procent af forældrene fra Københavns og Frederiksberg Kommuner. Forskellen kunne hænge sammen med den kommunale information, der er givet i Glostrup og Rødovre, eller den lavere andel af beboere i København og Frederiksberg Kommuner, der har egen have. Stort set alle siger, at de rengører frugt og grønt, før det bliver givet til børnene, og 62 procent (138) tilkendegiver, at deres børn altid vasker hænder før de spiser. Der er en tydelig overensstemmelse mellem forældrenes fokus på forurening i dagligdagen og handlinger i forhold til, hvor stor en andel, der hyppigt spiser økologisk, samt hvorvidt barnet får vasket hænder før spisning. Jordforurening ved egen bolig og forholdsregler Vores resultater indikerer, at såfremt man opfatter jorden i egen have som forurenet, vil 60 procent tage forholdsregler til begrænsning af børnenes eksponering. Det er tre gange så mange, som hvis man ikke mener ens have er forurenet. Det er imidlertid værd at forholde sig til, at 40 procent af forældrene bor på erkendte forurenede grunde uden at træffe forholdsregler til begrænsning af børnenes eksponering. Jordforurening på offentlige legepladser og forholdsregler Holdningen synes at være, at hvis der var noget galt, eller jorden var forurenet, ville myndighederne nok gribe ind. Denne tolkning underbygges af de kvalitative interviews af børneforældre. Hvis myndighederne griber ind ved at eliminere eller mindske muligheden for eksponering er den holdning udmærket. Men hvis myndighederne påregner, at brugerne selv træffer forholdsregler i relation til børnenes brug af fælles og offentlige områder, er der et klart problem, der kræver mere information/handling. Jordforurening i børnehave, information samt handling I de tilfælde, hvor forældre mener, at en børnehaves jord er eller har været forurenet, er der i to ud af tre tilfælde givet besked til forældrene, ligesom der også i to ud af tre tilfælde bliver truffet forholdsregler til begrænsning af børnenes eksponering. Det er ikke tilfredsstillende, at der i hver tredje børnehave ikke informeres eller handles. En delvis forklaring kan være, at forældrene fejlagtigt har ment, at børnehaven var forurenet, men også i det tilfælde indikerer det et misforhold i informationsniveauet mellem børnehave og forældre. 4 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002

5 Nyt fra Teknologipuljen Nyt regneark til dimensionering af oprensningsprojekter med dampinjektion Modellering af opvarmning ved dampinjektion (MODI) Miljøprojekt nr. 679, 2002, Teknologiudviklingsprogrammet for jord og grundvandsforurening. Dampinjektion er en oprensningsteknik, der kan benyttes ved fjernelse af forureninger med flygtige stoffer fra jorden. Den største stoffjernelse opnås ved at få opvarmet al den forurenede jord til damptemperatur, samtidig skal man af energihensyn undgå at opvarme jorden uden for det forurenede område. Det er derfor af stor betydning at kunne forudsige dampens udbredelse, således at man ved dimensionering af et oprensningsprojekt kan placere injektionsboringerne rigtigt i forhold til hinanden. En nyudviklet numerisk model kan simulere den radiale opvarmning af jorden ved dampinjektion i en enkelt boring. Modellen er således velegnet i en dimensioneringsfase ved oprensninger, hvor der benyttes dampinjektion. Simuleringen giver dertil også en bedre forståelse af, hvilken betydning f.eks. geologi eller injektionsrate har på udbredelsen af dampzonen. Modellen bygger på energibalancebetragtninger koblet med en strømningsligning. Dette gør den væsentlig mere avanceret end almindelige energiligninger, men samtidig stadig simpel at anvende i forhold til flerfasemodeller. Både injektion over og under grundvandsspejlet kan håndteres af modellen, dog er der større usikkerhed ved simuleringer af injektion under grundvandsspejlet, fordi den ikke tager højde for grundvandets strømning. Modellen er testet mod både analytiske løsninger og mod flerfasemodellen T2VOC. Der er fundet gode overensstemmelser med begge dele. Modellen er indbygget i et Excelregneark, som frit kan downloades fra Miljøstyrelsens hjemmeside på http: //www.mst.dk/. Brugen af regnearket er udførligt beskrevet i projektrapporten, og der følger desuden en god hjælpe-fil med programmet. Regnearket har samme layout som den velkendte JAGGmodel. Inputparametre i modellen er permeabiliteten samt tykkelsen af jordlagene, maksimalt injektionstryk og rate samt grundvandsspejlets placering. Permeabiliteterne, både horisontalt og vertikalt er langt de vigtigste parametre, da den er styrende for, hvor langt ind i formationen dampzonen strækker sig. I regnearket indtastes desuden stopkriterier for hhv. dampzonens udbredelse, injektionstid og jordtemperatur. Herefter beregner modellen indtil de strengeste stopkriterier er opfyldt. Resultaterne af beregningen vises grafisk som radius af dampzonen, den vertikale temperaturudbredelse over filteret, injektionstryk og injektionsrate. Desuden kan man få vist temperaturen og trykket i dampzonen i programmet Surfer. Ny boremetode gør oprensning mulig, hvor pladsen er trang, f.eks. i baggårde eller under bygninger Airsparging og jordventilation med vandrette boringer Miljøprojekt nr. 678, 2002, Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Mange forureninger med chlorerede opløsningsmidler er sket fra f.eks. renserier beliggende i tæt bebyggede boligområder. Oprensningen besværliggøres her af dårlige pladsforhold, der gør det vanskeligt for ikke at sige umuligt at komme til med en almindelig borerig. Løsningen bliver derfor i nogle tilfælde at rive bygninger ned for at komme til at rense op. En ny boremetode kaldet blind-hole-teknikken kan nu forhindre dette. Metoden går ud på, at der fra et sted uden for det forurenede område bores vandret ind under AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002 5

6 bygningen/forureningen. Herefter trækkes borehovedet tilbage, og filtre kan installeres gennem hullet. Metoden er afprøvet på en lokalitet i København, hvor der tidligere har ligget et farveri og en renserivirksomhed, men som nu er bebygget med et plejehjem. Grunden var kraftigt forurenet med chlorerede opløsningsmidler og oliekomponenter i både jord, grundvand og poreluft. Det primære formål for projektet var at nedbringe indeklimapåvirkningen fra poreluftforureningen til et acceptabelt niveau. Oprensningsteknikken var en kombineret airsparging og vakuumventilering, som kendes fra lodrette boringer, men som ikke er prøvet før med vandrette boringer. Oprensningen foregår vha. injektion af atmosfærisk luft under grundvandsspejlet, hvorved forureningen mobiliseres og stripper af op i den umættede zone, hvor den suges ud af jorden gennem en række filtre i boringen. En sidegevinst ved denne oprensningsmetode er, at der tilføres ilt til systemet, der øger den naturlige nedbrydning af de forurenende stoffer. De geologiske forhold på lokaliteten domineres af fint sand, hvilket er meget velegnet til installation af vandrette boringer. Det viste sig at være uhyre vigtigt at kende geologien godt, idet indslag af sten vil vanskeliggøre brugen af teknikken. Den ene boring blev pga. stenforekomster derfor kortere end planlagt. Grundvandsspejlet er beliggende ca. 8,5 m u.t. Der blev installeret i alt fem vandrette boringer, to airspargingboringer under grundvandsspejlet og tre ventilationsboringer over. Udover de vandrette boringer blev der desuden installeret et antal moniteringsboringer for at følge udviklingen i forureningen under driftsfasen. Der blev bygget et behandlingsanlæg med en vakuumventilationskapacitet på 1000 m 3 /t og en airsparging kapacitet på 375 m 3 /t samt 2 x 260 kg aktiv kulfiltre til rensning af den forurenede luft, som blev suget op fra jorden. Airspargingsdelen af oprensningen viste sig at være mest effektiv med pulserende drift, mens jordventileringen kunne køres kontinuerligt med kun % af maksimal ydeevne og samtidig opretholde en tilfredsstillende oprensningseffekt. De anvendte aktive kuls tilbageholdelsesevne var god med en mætningsgrad omkring 30 %. Ved oprensningen er der i alt fjernet 370 kg chlorerede opløsningsmidler og omkring kg oliekomponenter. Poreluften er udskiftet i alt 725 gange i det område, hvor der var forurenet med chlorerede opløsningsmidler, mens poreluften i området med oliekomponenter er udskiftet i alt 1025 gange. Driftsfasen varede lidt over to år, efterfølgende er effekten af oprensningen undersøgt. Det viste sig, at det lykkedes at nå de stillede miljøkrav til projektet, selv om der er konstateret tilbageslag af chlorerede forbindelser i poreluften. Projektet har i alt kostet omkring 8. mio. kr., men på baggrund af de erfaringer, der er gjort undervejs omkring optimering, vurderes det, at en fremtidig tilsvarende oprensning kun vil beløbe sig til 5. mio. kr. Rensning af forurenet poreluft med biofiltre måske et rent alternativ til aktivt kul Forsøg med biofiltre til rensning af poreluft forurenet med chlorerede opløsningsmidler Miljøprojekt nr. 670, 2002, Teknologiprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Traditionelt renses forurenet poreluft vha. aktivt kul, hvorved de forurenende stoffer adsorberes på kullene. Kullene skal efter brug regenereres eller deponeres, og forureningen skal bortskaffes. Med biofiltre sker der en nedbrydning af forureningen, og det er derfor attraktivt at benytte dem som oprensningsmetode. I dette projekt er to forskellige biofiltres evne til at rense poreluft forurenet med TCE og PCE undersøgt i laboratoriet under både aerobe og anaerobe forhold. Forsøget blev udført i en reaktor med et volumen på 8,1 l. Filtermaterialerne var hhv. kompost og sphagnum. Reaktorerne blev tilledt en bæregas, som var opfugtet med vand og beriget med chlorerede kulbrinter. Bæregassen var atmosfærisk luft under de aerobe forsøg og nitrogen under de anaerobe forsøg. Nedbrydningen af stofferne blev fulgt ved måling på 6 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002

7 gaskromatograf af prøver udtaget i ind- og udløb i reaktoren. Der blev observeret nedbrydning af TCE og PCE under aerobe forhold i både sphagnum og kompostfiltrene, mens der under anaerobe forhold kun sås omsætning i komposten. Omsætningsraterne af TCE og PCE var på 39 % og 17 % i det aerobe kompostfilter. I det aerobe spaghnumfilter var omsætningen lavere, kun hhv. 13 % og 9 %. Det antages, at PCE i det aerobe filter nedbrydes anaerobt ved dannelse af anaerobe zoner. Betragter man den forholdsvis korte forsøgsperiode på kun fire måneder, er resultaterne gode, der skal dog præsteres væsentligt højere fjernelsesrater, hvis biofiltre skal kunne konkurrere med aktivt kul. Det vurderes, at dette er muligt vha. driftsoptimering gennem yderligere forsøg. Forudsat, at der kan opnås højere fjernelsesrater, så tyder beregninger af drifts- og anlægsomkostninger for hhv. et aktivt kulanlæg og et biofilter på, at biofilteret kan have potentiale ved store projekter, hvor udgiften til kul vejer tungt i budgettet. Der kan dog ikke konkluderes noget endeligt før biofiltrene er afprøvet i fuld skala. Teknologiprojekter i 2002 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2002 Orientering nr. 3, 2002, Teknologiprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Teknologipuljen for 2002 er med vedtagelsen af den nye finanslov blevet kraftigt amputeret i forhold til tidligere år. Fra at være på omkring 15 mio. kr. er den nu halveret til 7,3 mio. kr., og i 2003 og 2004 bliver den yderligere beskåret til 4,2 mio. kr/år. I 2005 ser det dog ud til at lysne lidt, idet bevillingen forventes at stige til 9,1 mio. kr., men beløbet ligger altså stadigt betragteligt under niveauet for de hidtidige år. En sådan beskæring betyder selvsagt, at der kan sættes færre projekter i gang, men giver også anledning til at se på, hvad det er pengene bruges til og skal bruges på. Før hen har der været en næsten ligelig fordeling mellem antallet af udredningsprojekter og tekniske feltprojekter, hvor de tekniske projekter har tegnet sig for den største økonomiske post med ca. 70 % af budgettet. For at tilgodese de generelle udredningsprojekter vil pengene fremover i stedet blive fordelt ligeligt mellem de to typer projekter. I 2002 vil der blive fokuseret på emnerne miljøvurdering og økonomisk vurdering af de afprøvede teknikker ligesom projekter, der kan minimere driftsudgifterne til afværgeforanstaltningerne, har høj prioritet. I programmet for 2002 planlægges der gennemført projekter, der skal afprøve teknikker inden for kemisk oxidation, elektrokemisk reaktor, forceret nedbrydning og biologiske filtre. Ligeledes planlægges et projekt omkring MTBE som opfølgning på et udredningsprojekt gennemført i Der planlægges gennemført op til 10 udredningsprojekter i 2002 inden for en række forskellige områder, bl.a. kemisk oxidation, datering af jordforurening, poreluftsmålinger, indeklima, radon, kvalitetskriterier for pesticider, tjære og naturlig nedbrydning. Alle planlagte samt allerede gennemførte projekter er kort beskrevet i rapporten Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002 7

8 kort info Natur- og Miljøforskningskonference den august 2002 i København DMU og amterne arrangerer konference på H.C. ørsted Instituttet i København den august Konferencens formål er at udveksle viden og erfaringer mellem forskere og brugere af forskning på natur- og miljøområdet. Kommunikation mellem aktørerne på natur- og miljøområdet bliver et nøglebegreb for konferencen: Hvordan sikrer vi et solidt fagligt grundlag for politikernes beslutninger på miljøområdet? Er der mulighed for øget synergi og et bedre vidensflow mellem forskning, rådgivning, overvågning og formidling? Målgrupper Konferencen er målrettet til forskere og brugere af forskning på natur- og miljøområdet. Det vil sige forskere fra universiteter og sektorforskning, administratorer i stat, amter og kommuner samt rådgivere og konsulenter i private virksomheder. Arrangørerne forventer op til 400 deltagere. Der er nu tilmeldt cirka 270 deltagere til konferencen. I begyndelsen af juni 2002 er der udsendt et foreløbigt program for de syv faglige sessioner. Der er stadig plads til enkelte foredrag i de fleste sessioner. Interesserede foredragsholdere opfordres til at indsende forslag straks. Det er muligt at bidrage med postere frem til den 25. juni Tilmeldingen fortsætter med frist for betaling den 1. juli 2002 på Kortlægning af diffus forurening Landets amter udskyder, pga. pengemangel, undersøgelser af, om jorden i de større danske byer og langs hovedvejene er forurenet med blandt andet bly og tjære. I stedet rettes indsatsen nu mod punktkilder, såsom gamle industri- og produktionsanlæg, hvor der er mistanke om nedsivning af giftige stoffer til undergrunden. Roskilde Amt er et af de amter, der har besluttet ikke at kortlægge den diffuse forurening i eksempelvis boligområder. De afventer i stedet de forventede ændringer af Jordforureningsloven i Flemming Damgaard Larsen (V), formand for Udvalget for Teknik og Miljø i Roskilde Amt, udtaler, at det ikke giver mening at bruge en masse ressourcer på at registrere forurening frem for at oprense den forurening, man allerede er vidende om. Jordforureningsloven bevilger 4,3 mia. kroner til kortlægning og rensning af jorden i hele Danmark, men Amternes Videncenter for Jordforurening anslår, at der i alt er brug for 10 mia. kroner. Det vurderes, at der i Danmark er forurenede grunde, der skal renses. (Berlingske Tidende den 17. juni 2002, s. 5). 8 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002

9 @WWW.vandplansjaelland.dk I 1992 indledte de sjællandske amtslige enheder, dvs. Frederiksborg, Københavns, Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner, et samarbejde om vandressourcerne på Sjælland. Samarbejdsprojektet fik navnet VANDPLAN SJÆLLAND. Formålet med VANDPLAN SJÆLLAND er at sikre en vandforsyning til brugerne på Sjælland af tilstrækkeligt omfang og af høj kvalitet, under hensyntagen til naturinteresserne. Dette skal ske ved en koordinering af vandindvindingen på Sjælland. Siden samarbejdet blev indledt er der blevet udarbejdet en lang række rapporter. Formålet med denne hjemmeside er at gøre VANDPLAN SJÆLLAND-samarbejdets rapporter tilgængelige for alle. Der er altså ikke tale om et nyhedsbrev. VANDPLAN SJÆLLAND-samarbejdets publikationsliste fremgår af listen på hjemmesiden, og der anført, hvilke rapporter man på nuværende tidspunkt kan finde på nettet. Biotekcenter Biotekcenter er et informationskontor, som er skabt for at øge kendskabet til GMO og genteknik. Initiativtagere og økonomiske bagmænd er biotekselskaberne Aventis, DuPont, Monsanto, Plant Science Sweden, Svalöf Weibull samt Syngenta. Desuden har Bayer og Dow Agroscience bidraget økonomisk til projektet. Virksomhedens arbejde sker via hjemmesiden og gennem afholdelse af arrangementer, som seminarer og konferencer. På hjemmesiden kan man finde populærvidenskabelig og nuanceret information om forskellige aspekter vedrørende GMO og bioteknologi. Det er målet, at Biotekcenter kan blive et ledende nationalt forum i GMO-spørgsmål. AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002 9

10 Artikel-overvågning Ved hurtigt at skimme denne liste igennem får du et overblik over, hvilke artikler der for nyligt har været bragt i danske tidsskrifter inden for vores fagområde. Hermed er der skabt en hurtigt indgang til ny inspiration m.m. For overskuelighedens skyld er artiklerne ordnet i emner Af freelance konsulent Trine Korsgaard 1Kortlægning og undersøgelser Grafisk præsentation af grundvandsanalyser de kendte metoder og det nye møllehjul Denne artikel bruger danske eksempler til at belyse de vigtigste eksisterende måder at præsenterer grundvandsanalyser på. Samtidig introduceres møllehjulet, som er en ny metode til visuel præsentation af grundvandsanalyser på kort og profiler. Ramsay, L., Water Tech a/s. Vandteknik nr. 4, 2002, side ISSN Beslutningsværktøj for forurenet jord I januar i år startede et EU-projekt - LIBERATION, hvis mål er at udvikle et beslutningsstøttesystem, som myndighederne kan bruge til at prioritere indsatsen med at rense forurenet jord. Projektet, som er beregnet til at vare 3 år, ledes af DMU. DMU-Nyt nr. 2, juni 2002, side 6, ISSN Bladet kan læses på Diffus jordforurening På dette ATV-møde blev der gennem flere indlæg givet en status over den viden, vi i dag har om diffus forurening. Resultater fra undersøgelser på 400 legepladser i København blev præsenteret. Den store datamængde viser bl.a., at gennemsnitskoncentrationen af bly klart overskrider kvalitetskriteriet. Fordelingen af de målte koncentrationer er dog karakteriseret ved en lang hale af høje værdier. En anden konklusion var, at selvom der er tale om et meget stort antal data, kunne der ikke, som forventet, ses en signifikant forskel mellem indhold af bly og benz(a)pyren i prøver taget fra 0,0-0,2 m u.t. og prøver taget fra 0,4-0,5 m u.t. Undersøgelser i Nykøbing Falster viser, at den indre by er lettere forurenet med PAH og bly. Et tredie indlæg pegede på, at selvom de nuværende målinger af dioxin er sparsomme, vil der formodentligt være steder, hvor dioxin- koncentrationen i jor- 10 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002

11 den er problematisk høj. To indlæg omhandlede statistisk behandling af analysedata. Det fremgik bl.a., at forureningsdata fra diffust forurenede arealer ikke alene bør beskrives ved gennemsnitsværdier, men at det er vigtig at angive konfidensintervallet. Diffus jordforurening, juni 2002,ISBN Udgivet af ATV Jord og Grundvand. Publikationen kan bestilles på 2Stoftransport og omsætning Pesticidet diquat anses ikke længere for at være persistent I forbindelse med en forespørgsel til Miljøministeren har Miljøstyrelsen redegjort for, at pesticidet Diquat ikke længere anses for at være persistent. Det hedder bl.a. i svaret, at nye undersøgelser viser, at stoffet nedbrydes hurtigt og med en hastighed, der er sammenlignelig med stoffer, som vi i dag betragter som let nedbrydelige. Spørgsmål nr. S 2145, stillet af Keld Albrechtsen (ø) til Miljøministeren. Spørgsmål og svar kan læses på Slam på marken risiko eller ressource? Dette nummer af Miljøforskning handler, som titlen siger, om slam. Bladet præsenterer 3 års forskning udført under Det Strategiske Miljøforskningsprogram. Hovedkonklusionen er, at slam med de nugældende afskæringskriterier for bl.a. LAS, PAH og DEHP opfylder de krav, som er stillet for, at slam kan anvendes på landbrugsjord. Bladet indeholder bl.a. en artikel om nedbrydning af miljøfremmede stoffer i jord-/plantesystemer og optag i planter. Artiklen omtaler laboratorieforsøg med vandkulturer for undersøgelse af optag af stofferne LAS, NP og DEHP. Forsøgene har generel karakter og vil også kunne anvendes i vores arbejde med forurenet jord. Slam på marken risiko eller ressource? Miljøforskning nr. 49, december ISSN Publikationen kan hentes på 3Risikovurdering Sundhed og risikoopfattelse Hvordan når man frem til en grænseværdi, hvordan opfatter borgerne kommunikation om jordforurening, og hvordan handler de? De var nogle af de spørgsmål, som blev søgt besvaret på ATV Jord og Grundvands møde om sundhed og risikoopfattelse. På mødet blev der bl.a. præsenteret resultater fra en større spørgeskemaundersøgelse, hvor over 200 børneforældre var blevet stillet spørgsmål om jordforurening. Undersøgelsen viser bl.a., at forældre ønsker at blive informeret så tidligt som muligt, selvom omfanget af forureningen ikke er undersøgt. Sundhed og risikoopfattelse maj 2002,ISBN Udgivet af ATV Jord og Grundvand. Publikationen kan bestilles på AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/

12 B-værdivejledningen oversigt over B-værdier Denne vejledning indeholder de hidtil eksisterende B-værdier samt nye B-værdier, der er blevet fastsat af Miljøstyrelsen i perioden 1996 til maj Vejledningen skal læses i tæt sammenhæng med Luftvejledningen. Som noget nyt er der indført et afsnit om en række stofgrupper, herunder chlorerede opløsningsmidler samt en liste, der indeholder de administrativt fastsatte B-værider varslingslisten. Endelig indeholder vejledningen en række datablade, som beskriver fysisk-kemiske egenskaber, forekomst og anvendelse samt miljømæssige forhold, herunder baggrund for den fastsatte B-værdi. B-værdivejledningen. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, Publikationen kan hentes på Grundstofferne i 2. geled et miljøproblem nu eller fremover? Foruden tungmetaller som bly, cadmium og kviksølv er der en række andre grundstoffer, som i relativ ubemærkethed anvendes i stigende omfang, uden at vi har særlig viden om dem. Der er tale om grundstoffer som antimon, beryllium, bor, gallium, indium lithium, molybdæn, palladium, platin og vanadium. I dette miljøprojekt sammenfattes data om anvendelse, miljøegenskaber, toksikologi og forekomst. Flertallet af stofferne bruges i små mængder eller har ikke kritiske egenskaber og vurderes derfor ikke at udgøre et problem. Enkelte af stofferne bør dog vurderes nærmere. Kjølholt, J., Stuer-Lauridsen, F., Skibsted, A., et al - COWI Grundstofferne i 2. geled et miljøproblem nu eller fremover? Miljøprojekt nr. 700, 2002, ISBN Udgivet af Miljøstyrelsen. Publikationen kan hentes på 4 Afværgeteknik og monitering Teknologiprogrammet for jord- og grundvandsforurening 2002 I Teknologiprogrammet for jord- og grundvandsforurening 2002 gives en oversigt over de projekter, der er igangsat under ordningen, ligesom projektforslag for 2002 beskrives. Bevillingen for 2002 er blevet reduceret til 7.3 mio. kr., derfor planlægges der igangsat væsentligt færre projekter end tidligere. Fordelingen af udgifter til udredningsprojekter og feltprojekter vil fremover være ca. 50 % til hver. På grund af den ændrede bevilling forventes der ikke igangsat mere end 3-5 feltprojekter. Det forventes, at feltprojekterne vil omhandle kemisk oxidation, elektrokemisk reaktor og forceret nedbrydning. Desuden gennemføres et feltprojekt for undersøgelse af MTBE nedstrøms benzinstationer. Udredningsprojekterne vil bl.a. omhandle kemisk oxidation, sporstoffer i benzin, anvendelse af poreluftmålinger, herunder variation og tolkning af resultater. Orientering fra Miljøstyrelsen nr.3, Teknologiprogrammet for jordog grundvandsforurening. Publikationen kan hentes på Airsparging og jordventilation med vandrette boringer I dette projekt belyses emner som design, etablering og drift af kombineret airsparging og vakuumventilering fra vandrette boringer etableret ved blind hole boreteknik. Effekten af dette afværgetiltag vurderes i Drejøgade i København, hvor man forsøger at oprense en blandings- 12 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002

13 forurening bestående af chlorerede opløsningsmidler og oliekomponenter fra såvel mættet som umættet zone. Walsted, L., Christensen, A.G., NIRAS; Airsparging og jordventilation med vandrette boringer, Miljøprojekt nr. 678, 2002, ISBN Udgivet af Miljøstyrelsen. Publikationen kan hentes fra Modellering af opvarmning ved dampinjektion (Modi) Der er udviklet en model i et Excelregneark, som kan beregne opvarmningen fra dampinjektion i en enkelt boring. Modellen er meget enkel at anvende, og samtidig er den ikke så begrænset som de modeller, der har været anvendt indtil nu. Denne model kan benyttes til at designe dampoprensninger. Derudover kan den også bruges til at illustrere betydningen og sammenhængen af de forskellige geologiske data. Modellen er blevet sammenlignet med den mere avancerede model T2VOC, og brugen er blevet illustreret i tre praktiske eksempler med data fra udførte oprensninger. Guldbjerg, J., DTU Modellering af opvarmning ved dampinjektion (Modi), Miljøprojekt nr. 679, 2002, ISBN Udgivet af Miljøstyrelsen. Publikationen kan hentes på Forsøg med biofiltre til rensning af poreluft forurenet med chlorerede opløsningsmidler Denne undersøgelse viser, at gasformige, chlorerede kulbrinter kan nedbrydes til chlorid, kuldioxid (CO2) og vand i biofiltre. Til undersøgelsen blev der udviklet et reaktorsystem, hvor gasblandinger tilsat chlorerede ethener kan tilledes kontinuert til forskellige filtermaterialer. Kompost og sphagnum blev undersøgt under aerobe og anaerobe forhold. Kompost var det mest effektive biofilter, hvor propan- og butannedbrydende mikroorganismer under aerobe betingelser var i stand til at omsætte op til 39 % og 17 % af den tilledte mængde perchlorethylen og trichlorethylen samt 72 % af den tilledte propan. Ved at optimere driftbetingelserne kan omsætningen af de skadelige chlorerede kulbrinter sandsynligvis øges væsentligt, hvorved biofiltre har et potentiale, som renere teknologi til rensning af forurenet poreluft fra jord. Pedersen, L. H,, Kristensen, M., Eriksen, N.T., et al Forsøg med biofiltre til rensning af poreluft forurenet med chlorerede opløsningsmidler, Miljøprojekt nr. 670, 2002, ISBN Udgivet af Miljøstyrelsen. Publikationen kan hentes på AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/

14 Ajour med referater m.m. Her er en oversigt over de nyeste referater, statusnotater, årsberetninger m.m. Depotrådet, referat Møde den 27. september 2001 Depotrådet, redegørelse Depotredegørelse for 2000, udgivet i 2002 Fagdatacenter for Jordforurening, referat Møde den 15. januar 2002 Miljøpuljerådet, referat Møde den 30. oktober 2001 OM, årsberetning 2000 Teknologiprogrammet, statusnotat Marts 2001 Teknologiprogrammet, program Maj Hardware og metodebeskrivelser Nyt referat m.m. siden sidste nummer af AVJ-INFO Materialet kan hentes fra Udvikling af sporgasmetode til brug af transport af forurening mellem renserier og tilstødende lejligheder - laboratorieforsøg Dette projekt er første fase i udvikling af en målemetode til langtidsmålinger af luftbevægelser i miljøer med høje baggrundskoncentrationer af organiske stoffer, der er væsentligt højere end sporgaskoncentrationen. Metoden er primært rettet mod målinger i renserier og overliggende lejligheder. Projektet har gennem en række laboratorieforsøg modificeret den såkaldte PFT-metode, så måling i renserier er mulig. PFT står for PerFluorcarbon Tracer. Ved forsøgene er kapacitet, detektionsgrænse, måleperiodens længde og måleusikkerhed bestemt. Projektet forventes fulgt af afprøvning og målinger i felten. Glensig, D., Kampsax A/S, Mortensen, P., MiljøKemi, Dansk Miljøcenter A/S. Udvikling af sporgasmetode til brug af transport af forurening mellem renserier og tilstødende lejligheder laboratorieforsøg, Miljøprojekt nr. 698, 2002, ISBN Udgivet af Miljøstyrelsen. Publikationen kan hentes på 6Geologi, hydrogeologi og hydrologi Slæbeseismik en rystende oplevelse Denne artikel fortæller om den nyudviklede slæbeseismiske metode, som er en videreudvikling af den vibroseismiske metodik, der anvendes inden for olieefterforskning. Metoden anvendes efterhånden meget til kortlægning af grundvand, bl.a. fordi den kan adskille f.eks. sand og kalk og kan måle til stor dybde. Princippet i metoden gennemgås, og fordele i forhold til andre geofysiske metoder beskrives. Der gives eksempler på anvendelse af slæbeseismik, og til sidst omtales perspektiver ved metoden. Olsen, H., COWI. Geologiske Nyt nr. 2, april 2002, side ISSN Udgivelser m.m. Grundvandet som drikkevandsressource nyt hæfte til større forståelse Amtsrådsforeningen har udgivet et hæfte, hvis formål er at give en bedre forståelse af de grundlæggende forhold ved bl.a. grundvandsdannelse, grundvandskemi, magasinforhold, vandindvinding og forurening. Hæftet, som er fyldt med billeder og illustrationer, er især tiltænkt undervisning i folkeskolen. Sandberg, P.S. Geologiske Nyt nr. 2, april 2002, side 34. ISSN Hæftet er gratis og kan bestilles på 14 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/2002

15 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 5/

16 kursus-kalender Dato Titel mv. Arrangør Hvor Supplerende oplysninger august september oktober og 20. november 2002 Natur- og Miljøforskningskonference 2002 International Symposium on Subsurface Microbiology European Conference on Natural Attenuation Risikovurdering af forurenede grunde DMU og amterne H.C. ørsted Instituttet, København Vi medtager alle kurser og arrangementer med relevans for området jord- og grundvandsforurening. Vi modtager gerne diverse kursusoversigter og arrangementsbeskrivelser til kalenderen - send dem til ISSM02 København, Danmark Dechema Heidelberg, Tyskland Vitus Bering, CVU Vitus Bering, CVU, Chr. M. østergaards Vej 4, Horsens Vitus Bering tlf.: maj 2003 ConSoil 2003 FZK/TNO ICC Gent, Belgien - Tlf.: E- mail:

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

A V J i n f o. leder. indhold. 2 4 spørgsmål til Viborg Amt om data på nettet. 3 Chlorerede opløsningsmidler på hovedtransformerstationer

A V J i n f o. leder. indhold. 2 4 spørgsmål til Viborg Amt om data på nettet. 3 Chlorerede opløsningsmidler på hovedtransformerstationer A V J i n f o Nr. 4-2002 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf:

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER? Hvor alvorligt er det Hvad kan du selv gøre Hvad kan myndighederne gøre Spørgsmål og svar 2 FOTOGRAF: HANS JUHL GRAFIK: TRINE SCHJERMER FORURENING og UNDERSØGELSER

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004. Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004. Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

A V J i n f o. leder. indhold. Nr. 7-2003

A V J i n f o. leder. indhold. Nr. 7-2003 A V J i n f o Nr. 7 - leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf: 3529

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Region Hovedstaden Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Jeg vil undersøge og oprense forurening på min grund hvad gør jeg? Først skal du gøre dig klart, hvorfor du vil undersøge

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

A V J i n f o. leder. indhold. 2 Redegørelse om jordforurening 2000. 3 Miljøfestival. 4 Standardisering af jordundersøgelser

A V J i n f o. leder. indhold. 2 Redegørelse om jordforurening 2000. 3 Miljøfestival. 4 Standardisering af jordundersøgelser A V J i n f o Nr. 2-2002 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf:

Læs mere

Jordforurening. en regional opgave

Jordforurening. en regional opgave Jordforurening en regional opgave 1 Jordforurening en regional opgave 2 Forord Danmarks 5 regioner har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser forurenet

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,

Læs mere

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Aalborg Kommune, Borgmesterens forvaltning HOU HAVN Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer [ ] Att. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0043 Ref. ULU/PBR Den 24. april 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Indhold Jorden i storbyområder som Frederiksberg er lettere forurenet det kræver særlige hensyn til børnene Sådan lever vi med forureningen i hverdagen

Læs mere

A V J i n f o. leder. indhold. En succes ramt af sparekniven. Nr. 3 2003

A V J i n f o. leder. indhold. En succes ramt af sparekniven. Nr. 3 2003 A V J i n f o Nr. 3 2003 leder En succes ramt af sparekniven Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Hvorfor er det nødvendigt at have standarder for sidekapacitet?

Hvorfor er det nødvendigt at have standarder for sidekapacitet? Indledning Hvorfor er det nødvendigt at have standarder for sidekapacitet? Sidekapaciteten angiver det anslåede antal sider, der kan udskrives med en bestemt tonerpatron. Tidligere har producenterne af

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed Redegørelse om jordforurening 2010 Indhold Forord Depotrådets anbefalinger Økonomien på jordforureningsområdet Regionernes opgaver med jordforurening Regionernes kortlægning af jordforurening Regionernes

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Udvalgte emner inden for Forurening Fysisk aktivitet og natur Kost Kemikalier 11. juli 2007 Inspiration til handling! Nuværende og kommende generationer

Læs mere

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Modelberegninger og indeklimamålinger Teknik og Administration Nr. 1 2002 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Indledning...5 3. Sammenfatning...7 4. Udførelse

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg [Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter

Læs mere

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD Cand.scient. René Møller Rosendal RenoSam ATV JORD OG GRUNDVAND UDVASKNING FRA FORURENET JORD RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN

Læs mere

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg Civilingeniør Bente Villumsen, COWI FVD Tema lørdag den 6. september 2008 Rådhuset, Roskilde 1 Jordvarme - emner Teknik: Hvad

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2010 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study.

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Forureningsundersøgelser på stort aktivt jernbaneområde i Tbilisi by i Georgien. Området skal byudvikles i perioden 2012-2026. Jarl

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag Kære læser, Du sidder med en brochure, der beskriver et nyt websted,. Det er et websted med rigtig mange oplysninger om de miljøpåvirkninger, der

Læs mere

Grundejere reddes fra ruin

Grundejere reddes fra ruin JORDFORURENING AF ANNE TORTZEN FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD Grundejere reddes fra ruin 4 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006 90.000 ejere af boliger på let forurenet jord slipper for kortlægning og oprydning af deres

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation)

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation) Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 OK A.M.B.A. Åhave Parkvej 11 8260 Viby J ag3@viborg.dk www.viborg.dk Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny.

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny. Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk [Denne tilladelse eller udkast til tilladelse vedlægges et følgebrev, hvor der for udkast angives periode for

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.02-P19-1-14 10.6.2014

Læs mere

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser Teknik & Administration Nr. 3 997 Hovedrapport INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 SAMMENFATNING...5. INDLEDNING...9. Baggrund...9.2 Formål... 2. DATAGRUNDLAG...3

Læs mere

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Bilag til redegørelse om jordforurening Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Titel: Bilag til redegørelse om jordforurening 2011 Redaktion: Depotrådet Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Jordforureningssager Hvad kan vi lære af vores fejl? ATV møde Odense 28. oktober 2009

Jordforureningssager Hvad kan vi lære af vores fejl? ATV møde Odense 28. oktober 2009 Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Jordforureningssager Hvad kan vi lære af vores fejl? ATV møde Odense 28. oktober 2009 Jens Peter Nielsen - Rambøll Mads Georg Møller - Rambøll Ansvar, kommunikation og forventningsafstemning

Læs mere

Kommunernes frivillige indsats ifm. jordforurening

Kommunernes frivillige indsats ifm. jordforurening Kommunernes frivillige indsats ifm. jordforurening Kortlægning af kommunernes frivillige undersøgelser, oprensninger og afværgeforanstaltninger ifm. jordforurening 2011 Miljøprojekt, nr. 1448, 2012 Titel:

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Lone H. Frederiksen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Kommune Disposition Hvad er nyttiggørelse? Lidt statistik Reglerne

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere