Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces."

Transkript

1 1 Aarhus letbane Bilag 2 Brabrand - Aarhus Ø Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. Ny banegårdsgade set mod øst, med ny bebyggelse i sydsiden. Visualisering. Aarhus Kommune. Teknik og Miljø. Juni 2015.

2 2 1. Indledning Notat giver en overordnet beskrivelse af projektforslaget for letbaneetapen Brabrand Aarhus Ø med henblik på igangsætning af VVM-processen. Notatet indeholder desuden foreløbige vurderinger af hvordan projektet kan gennemføres og af særlige problemstillinger i tilknytning hertil. Formålet er at give et grundlag for den indledende offentlige høring, hvor der indkaldes idéer og forslag til hvad der bør undersøges nærmere Projektets linjeføring har baggrund i tidligere undersøgelser og beslutninger. Linjeføringen indgår således i kommuneplanen og i den gældende trafikplan for Midtbyen. På visse punkter er den dog justeret som følge af beslutninger i forbindelse med letbanens etape 1 og byudviklingsplaner. En væsentlig tilføjelse er desuden at der foreslås reservation til et supplerende spor til værksted og depot. Linjeføringen Brabrand Aarhus Ø er undersøgt med hensyn til arealbehov og muligheder for at tilpasse det omliggende vejsystem mv. Der er tale om en overordnet undersøgelse af en løsning, hvor letbanen er højt prioriteret, og hvor letbanetracéet så vidt muligt ikke benyttes af anden trafik. Med baggrund heri er vurderet hvor standardløsninger forventes at kunne benyttes, og hvor der må forventes behov for nærmere undersøgelser. I vurderingerne har indgået erfaringer med planlægning og anvendelse af særlige bymæssige løsninger i en række udenlandske letbaneprojekter. Den samlede konklusion på forundersøgelsen er, at projektet kan gennemføres i den ønskede linjeføring. Særligt i City-området må dog anbefales en nærmere bearbejdning og indpasning af letbanen i byrum og i forhold til den øvrige trafikafvikling. Det kan indebære løsninger, hvor letbanen kører i blandet trafik med nedsat hastighed. Det betyder samtidig at der kan være øget risiko for forsinkelser samt for forringet komfort og tilgængelighed. Disse mulige ulemper, og risikoen for øgede driftsudgifter vil skulle sættes i forhold til konsekvenserne for byrummet og den øvrige trafik. Det må ses som en forudsætning for de store investeringer og letbaneprojektets succes, at dens fremkommelighed kan prioriteres højt. Derfor ses letbaneprojektet også i sammenhæng med en ny trafikplan for Midtbyen. Der lægges op til en proces og tidsplan for de to projekter, hvor de er til debat samtidig, og hvor en ny trafik- og mobilitetsplan for Midtbyen gøres færdig inden letbaneprojektet lægges endeligt fast.

3 3 2. Resumé Notatet indeholder et ganske kort resume af forudsætninger, der ligger til grund for r en letbaneetape mellem Brabrand og Aarhus Ø. Desuden er projektet beskrevet overordnet. Etapen er opdelt i delstrækninger i 4 grupper med forskellige karakteristika. - Strækninger, hvor projektet for letbanen afklares nærmere i sammenhæng med anden planlægning, særligt planer for byudvikling og omdannelse - Strækninger, hvor letbanen forventes at kunne etableres med sit eget trace. Her er tale om standardløsninger. - Strækninger, særligt i Cityområdet, hvor særlige udfordringer i form af fredninger, kulturmiljø, andre trafikale behov mv. giver behov for at undersøge projektet nærmere. - En strækning der udgør spor til værksted og depot. For delstrækningerne er der en kort beskrivelse af hvordan projektet kan udformes, af de konsekvenser det vurderes at få og af de særlige problemstillinger der ses at være. Formålet hermed er at give et afsæt for den første offentlige debat. I VVMredegørelsen vil projektet blive beskrevet mere indgående og give grundlag for en mere konkret vurdering af hvordan eksempelvis de tilstødende ejendomme og de eksisterende trafikforhold bliver påvirket. Overordnet er konklusionen at projektet kan gennemføres i det ønskede tracé. Der er imidlertid nogle vigtige temaer der skal behandles for at sikre en god integration af projektet med de områder letbanen vil forløbe igennem. Det er dermed også væsentlige temaer for den offentlige debat om projektet: - Letbaneprojektet i forhold til en ny trafikplan for Midtbyen. - Hensynet til fredninger, udpegede kulturmiljøer mv. - Placeringen af standsningssteder - Eksisterende og mulige nye trafikterminaler, hvor rejsende kan kombinere letbanen med andre transportmidler.

4 4 Yderligere materiale vedrørende letbaner i Aarhus-området kan findes på 0TUhttp://www.letbanen.dk/om-letbanen/mediatek/U0T Her findes historisk materiale og materiale vedrørende etape 1 samt planerne for det samlede letbanenet. Hér ligger også yderligere materiale vedrørende Brabrand Aarhus Ø, herunder: Forundersøgelser Aarhus Ø Brabrand. Technical designparameters and planning philosophy for Aarhus Letbane. Til Aarhus Letbane er valgt letbanetog fra Stadtler: Variobahn. Sporvogn. Max 80 km/t. Tango. Tram-train. Max 100 km/t. Togene er 2,65 meter brede og med lavt gulv. Desuden er de modulopbyggede, hvilket gør dem velegnede til kørsel i tæt bebyggede områder.

5 5 3. Forudsætninger En række undersøgelser og planlægningsmæssige overvejelser, samt politiske beslutninger ligger til grund for det net at letbaner der arbejdes med, og som Brabrand Aarhus Ø-etapen indgår i. Desuden er en række mere tekniske krav og retningslinjer vigtige for at letbaneprojektet kan gennemføres i en høj kvalitet. Nedenfor er kort resumeret nogle vigtige planer og projektforudsætninger. 3.1 Planlægningsmæssige forudsætninger Letbanens linjeføring og projektets konkrete løsninger skal forholde sig til en række mere overordnede politikker og planer, herunder: Samspil 2025 der er en vision for en sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland. Heri er foreslået at den nye bane til Silkeborg skal være 2 sporet, og at der etableres en terminal i Brabrand. Letbanen føres ud til denne. Terminalen skal ses i sammenhæng med at der i TogfondenDK - er i 2014 afsat 4 mio. kr. til en forundersøgelse af en ny bane mellem Aarhus og Silkeborg. I denne undersøgelse skal bl.a. også belyses synergieffekter med Timemodellen og Aarhus letbane. Beslutning om projektet, herunder om igangsætning af en VVM-undersøgelse vil ske senest i Kommuneplan Heri indgår et sammenhængende net af letbaner, herunder også en letbanetape til Brabrand og med et videre forløb mod Silkeborg. Med togfonden og Samspil 2025 er der sket en videreudvikling af letbanenettet, som ikke fremgår af kommuneplanen. Det betyder på den ene side at en fortsættelse af letbanen vest for Brabrand i delvis konkurrence med en ny regionalbane mod Silkeborg bør genovervejes, og på den anden side at det er aktuelt at undersøge og fastlægge placering og funktioner for en terminal i Brabrand og en letbaneforbindelse til denne. Kommuneplanen indeholder også bestemmelser vedrørende udpegede kulturmiljøer og arkitekturpolitik, der indebærer, at der skal tages særlige hensyn, og at der stilleskrav til dokumentation. Trafikplan for Aarhus Midtby fra Heri er, med særlig betydning for letbanen, udpeget et net for den kollektive trafik. Brabrandlinjen og en senere linje til Hasselager og Kolt indgår heri. Det gør også et forløbet via busgaden, og Park Allé/Banegårdspladsen indgår som et vigtigt omstigningspunkt for den kollektive trafik.

6 6 Trafikplanen indeholder målsætninger om at reducere den gennemkørende trafik, herunder blandt andet at der ikke skal være gennemkørende biltrafik på Banegårdspladsen og i Park Allé. For blandt andet at sikre den samlet set bedste løsning for letbaneprojektet og for trafikafviklingen i Midtbyen udarbejdes en ny Trafikplan parallelt med, at letbaneprojektet afklares. 3.2 Projektforudsætninger Principielt er der tre forskellige måder, hvorpå letbanesporene kan anlægges. Eget tracé, hvor letbanen kører i sit eget gadeuafhængige tracé, som en traditionel jernbane. Et eksempel herpå er vist på visualiseringen nedenfor, hvor letbanen passerer Egåen med Skejby i baggrunden. Særligt tracé, hvor letbanen kører i sit eget gadeafhængige tracé. Nedenfor er vist et typisk tværprofil med særligt tracé, med letbane indbygget i midten af en vej.

7 7 Tværsnit. Letbanens etape 1, Olof Palmes Allé. Tværsnittet viser de fremtidige forhold i Olof Palmes Allé og svarer til hvad der foreslås eksempelvis på Viborgvej og Vester Allé. Nedenfor en visualisering af letbaneprojektet på Randersvej nord for Stjernepladsen. Delt tracé, hvor letbanen deler trace med anden trafik. Når letbanens spor også skal være kørebane er det af stor betydning at den anden trafik er begrænset og/eller at den kan reguleres signalteknisk, så der ikke eller kun i begrænset omfang opstår forsinkelser.

8 8 Nedenfor er vist nogle eksempler hvor der er benyttet delt tracé. Nordhausen, Tyskland, hvor letbanen deler areal med biltrafikken. Angers, Frankrig, hvor letbanen deler areal med fodgængere på en central plads. På letbaneetapen Brabrand Aarhus Ø vil Særligt trace og Delt trace komme i anvendelse. Projektet udarbejdes så det er fleksibilitet med hensyn til valg af tog. Der regnes med tog der er 2,65 meter brede, hvilket betyder at tog fra de fleste leverandører vil kunne benyttes. For at få niveaufri indgang til togene vil perronerne skulle være ca. 30 cm høje. Perronlængden forudsættes at være ca. 42 meter. Som udgangspunkt skal en sidelagt perron være minimum 2,7 meter og en midtlagt minimum 4,5 meter bred.

9 9 For at tilgodese hensynet til kørehastighed, komfort og ønsker om at minimere sliddet på skinnerne benyttes særlige retningslinjer for kurver mv. Der tages udgangspunkt i at strømforsyningen etableres efter samme principper som for letbanens etape 1. Det vil, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, sige som midtstillede master. Som for etape 1 vil der være steder, hvor dette ikke er hensigtsmæssigt. Det gælder, hvor letbanens tracé skal deles med anden trafik. Her vil midtstillede master indebære sikkerhedsafstande, som det kan være vanskeligt at tilgodese. Derfor kan der i stedet blive behov for at etablere strømforsyningen i wireophæng mellem facader og master. Endelig er der også en udvikling indenfor ledningsfri strømforsyning. Herved kan master og ledningsophæng undgås. Der må forventes betydelige ekstraomkostninger ved ledningsfri strømforsyning. Det vil være relevant at undersøge denne mulighed i de mest centrale bydele. 4. Beskrivelse 4.1 Indledning Projektet omhandler infrastrukturen for en dobbeltsporet letbane fra Aarhus Ø til et muligt nyt terminalområde i Brabrand. Desuden indgår et forslag om reservation af et muligt spor til depot og værksted. Brabrand Aarhus Ø

10 10 Terminaler Terminaler, forstået som større knudepunkter i infrastrukturen, hvor forskellige transportmidler kan kombineres, er vigtige for letbanen. Her kan der være mulighed for at stige om mellem tog og bus, og for at parkere bil eller cykel. Terminalerne giver mulighed for at forbedre samspillet mellem de kollektive trafikmidler, og for at kombinere den individuelle og den kollektive trafik. Banegården, Banegårdspladsen og Park Allé er eksisterende terminal-områder. Desuden må strækningen langs med havnen ses som et terminalområde med flere letbanelinjer og buslinjer. Som et særligt punkt i letbaneprojektet indgår desuden, med baggrund i Samspil 2025, et ønske om at etablere en terminal i Brabrand. Idéen med denne er, at udvikle et trafikalt knudepunkt i området, hvor Silkeborgvej og jernbanen mødes. Med letbanen og en ny regional bane mellem Aarhus C og Silkeborg kan der blive mulighed for omstigning til tog direkte ind til Aarhus C, omstigning til letbanen og korrespondance med bustrafikken på Silkeborgvej. Endelig kan der indrettes parkeringspladser for parker og rejs mv. I projektet for letbanen indgår linjeføringen frem til et sådan terminalområde. Desuden ønskes undersøgt arealbehov for en terminal og placeringsmuligheder i området, idet det kan have betydning for hvor og hvordan sporene etableres. Videre planlægning af en terminal, herunder evt. VVM-undersøgelse af denne ses som et selvstændigt projekt. Som andre vigtige omstigningspunkter kan nævnes krydsningerne med Ringgaden og Ringvejen, hvor der vil være korrespondance med bussernes ringruter. Endelig kan også områderne ved Hasle Torv og ved City Vest ses om mulige fremtidige terminalområder, hvor letbanen indgår, og hvor der er indkøbsmuligheder mv. 4.2 Delstrækninger Letbanetapen Brabrand Aarhus Ø er i det følgende gennemgået med udgangspunkt i en opdeling af strækningen i 4 grupper: A. Integreret i byudviklingsplaner B. Standardløsninger, særligt tracé C. Nærmere undersøgelser, delt tracé mv. D. Spor til depot og værksted

11 11 For delstrækningerne er i det følgende resumeret hvilke principper projektet foreslås udarbejdet efter. A. Integreret i byudviklingsplaner Visse steder indgår letbanen i planer for de områder den passerer. Det gælder: - På Aarhus Ø, hvor letbanen er fastlagt i et forløb midt i Bernhard Jensens Boulevard, - Langs Havnen og via broen over Spanien til Banegraven, hvor der er et fælles forløb med letbanens etape 1, - Fra broen over Spanien til Ny Banegårdsgade, hvor letbanens forløb indgår som forudsætning for en forventet byomdannelse. - Via Edwin Rahrs Vej og gennem Gellerup og Toveshøj, hvor letbanens forløb er fastlagt i midten af Edwin Rahrs Vej, i vestsiden af en ny bygade og i et forløb vest om City Vest til Silkeborgvej. For strækningen langs havnen er projektet fuldt afklaret og under anlæg som en del af etape 1. De andre nævnte delstrækninger indgår i planer for de områder de forløber igennem. Den videre afklaring af letbaneprojektet på disse delstrækninger vil også tidsmæssigt - skulle ses i sammenhæng med afklaringen af disse områder. B. Standardløsninger, særligt tracé Med baggrund i forundersøgelsen er vurderet at letbanen på en væsentlig del af strækningen kan etableres så den forløber i vejen, men ikke deler sit areal med anden trafik ( særligt tracé ). For Viborgvej, Ryhavevej og Edwin Rahrs Vej lægges op til at et særligt trace for letbanen lægges i vejens midte. Langs Silkeborgvej foreslås sporene placeret i et særligt tracé langs nordsiden. Særligt trace giver letbanen god fremkommelighed. Den møder i princippet kun anden trafik i signalregulerede kryds, hvor den kan prioriteres. Fra sideveje mellem signalanlæg begrænses trafikken, typisk ved at der kun kan svinges højre ind og ud. Det betyder ændrede adgangsforhold til naboområder. Der kan til dels kompenseres herfor ved etablering af nye signalregulerede kryds. Der vil dog også være ulemper

12 12 herved, da de kan forringe trafikafviklingen på den overordnede vej og indebære en omfordeling af trafikken på lokale veje i naboområdet. Arealer til letbanen og perroner til denne, samt til kørebaner, kryds, cykelstier og fortove mv. kan ikke tilvejebringes indenfor de eksisterende vejudlæg. Der vil flere steder være behov for at erhverve arealer fra naboejendommene. De fleste steder i begrænset omfang, så ejendommen kan opretholdes. Enkelte steder vil der være behov for at erhverve hele ejendomme. Behovet for arealerhvervelser belyses nærmere i VVM-undersøgelsen. Visualiseringen nedenfor viser en mulige udformning ved Hasle Torv set mod vest fra Viborgvej, og med ny bebyggelser på området mellem Bispehavevej og Viborgvej i baggrunden.

13 13 Viborgvej, indre strækning. Viborgvej set mod nordvest ved Den Gamle By. Letbanen forløber midt i vejen. Der opretholdes et kørespor i hver retning til biltrafik og busser, ligesom der etableres cykelstier og fortove. Den eksisterende kantstensparkering, beplantning samt afsætningspladser for turistbusser til Den Gamle By nedlægges. Der etableres et standsningssted for letbanen ved Amtssygehuset og et nyt signalreguleret kryds ved Johan Langes Vej. Den eksisterende Tage Hansens Gade lukkes mod Viborgvej og forlægges til det nye kryds. Herved bliver der plads til et busstoppested, hvor Tage Hansens Gade munder ud i dag. Løsningen forudsætter i dette punkt koordinering med planerne for omdannelse af Amtssygehusets arealer. Løsningen vil på det meste af strækningen kunne gennemføres med begrænsede indgreb i naboejendommene. Ved det nye kryds og ved standsningsstedet vil der dog være behov for større arealerhvervelser. Viborgvejs indre del vil hermed ændre karakter. Kørebanearealet bliver mindre bredt og opdelt af letbanen. De eksisterende vejtræer fjernes. Afsætningspladserne for turistbusser foreslås flyttet til Silkeborgvej.

14 14 Viborgvej, ydre strækning. Viborgvej set mod nordvest ved Handelshøjskolen og Vestre Kirkegård. Letbanen forløber i midten af vejen. Der opretholdes et kørespor i hver retning til biler og busser, ligesom der opretholdes cykelstier og fortove. Der etableres standsningssteder for letbanen vest for Ringgaden og vest for Frydenlunds Allé og nye signalregulerede kryds ved Fuglesangs Allé og ved Præstevangsvej. Eksisterende busbaner og skillerabatter nedlægges. Den eksisterende adgang for kørende trafik til Vestre Kirkegård nedlægges og flyttes til det nye signalregulerede kryds ved Fuglesangs Allé. Der vil være behov for at inddrage en del af forhaverne langs begge sider af Viborgvej og ved de signalregulerede kryds. Behovet er størst i den sydlige side af vejen. Der vil blive behov for at erhverve en tankstation så krydset ved Højkolvej kan udbygges. Ryhavevej. Ryhavevej mod vest fra Hasle Torv.

15 15 Letbanen forløber midt i vejen. Der opretholdes et kørespor i hver retning for biler og busser. Der etableres fortove, og cykelstier genetableres i princippet som i dag nærmest Hasle Torv. På den øvrige strækning forudsættes cyklister på kørebanen, også som i dag. Der etableres et standsningssted på Ryhavevej nærmest Hasle Torv. På Ryhavevej etableres desuden et standsningssted, hvor der er en krydsende hovedsti. Der etableres et nyt signalreguleret kryds med Bispehavevej. Det eksisterende ved Rymarken bibeholdes. Der etableres en vendemulighed for biltrafikken på Ryhavevej nærmest Ringvejen. Der vil være behov for arealerhvervelser nord for Ryhavevej. Behovet er særligt stort ved de signalregulerede kryds. På strækningen mellem Hasle Torv og Bispehavevej vil der være behov for at erhverve 2-3 ejendomme i nordsiden. Edwin Rahrs Vej Edwin Rahrs Vej mod vest ved Åby Ringvej. På strækningen vest for Gudrunsvej er letbanens forløb fastlagt i sammenhæng med byomdannelsen af Gellerup og Toveshøj og placeret i midten af Edwin Rahrs Vej. På strækningen mellem Gudrunsvej og Åby Ringvej forløber letbanen derfor også midt i vejen. På denne strækning indbygges et standsningssted nærmest Ringvejen. Blandt andet at hensyn til omstigning mellem letbanen og buslinjer på Ringvejen.

16 16 Silkeborgvej Silkeborgvej mod vest ved Lonesvej. Langs med Silkeborgvej er letbanen placeret i et forløb nord for den eksisterende Silkeborgvej. Projektet vil indebære væsentlige arealerhvervelser fra ejendommene nord for Silkeborgvej og lukning af 15 overkørsler fra disse til Silkeborgvej. I stedet etableres mindre lokalveje nord for letbanetracéet. Disse tilsluttes henholdsvis Sigridsvej og Koppelsvej. Letbanen kan herved etableres uden væsentlig indgreb i den eksisterende Silkeborgvej. En evt. fremtidig udbygning af Silkeborgvej til 4 spor er forudsat at ske mod syd, og vil kunne gennemføres uden at berøre letbanen.?? Sanering af adgangene til Silkeborgvej ses som en fordel for trafiksikkerhed og trafikafvikling på vejen. C. Nærmere undersøgelse, evt. delt tracé På strækningerne via Ny Banegårdsgade, Banegårdspladsen, Park Allé, Rådhuspladsen, Vester Allé og Thorvaldsensgade samt evt. i krydset mellem Silkeborgvej og Viborgvej er der en række forhold der indebærer at der vil være behov for at undersøge løsningerne nærmere. På disse delstrækninger er der mere begrænsede muligheder for at etablere et særligt tracé, hvor letbanen kun møder anden trafik i krydsene. Det skyldes at pladsforholdene er begrænsede og at der er behov for at tilgodese tilgængeligheden for mennesker og varer. Men de skyldes også at mulighederne for at erhverve yderligere arealer begrænses af fredninger og værdifulde kulturmiljøer.

17 17 Der er således nogle udfordringer forbundet med at indpasse letbanen i de tætte og historiske byrum og med at sikre en tilfredsstillende afvikling af både letbanen og den øvrige trafik. På disse strækninger indgår den gældende trafikplan for Midtbyen som en vigtig forudsætning. Det gælder særligt princippet om at reducere andelen af gennemkørende trafik. I trafikplanen er konkret peget på at Banegårdspladsen lukkes for gennemkørende biltrafik og at Vesterbro Torv, Hjortensgade og Langelandsgade omlægges for at dæmpe biltrafikken. Hermed skabes der mulighed for en trafikal fredeliggørelse der giver større frihedsgrader til at benytte løsninger, hvor letbanens tracé deles med busser og biler, og hvor perroner integreres med andre færdselsarealer. Anvendelsen af disse løsninger forudsætter nøje undersøgelser af hvordan trafikken kan tilgodeses og afvikles sikkert og uden at der opstår forsinkelser for letbanen. Ny Banegårdsgade Ny Banegårdsgade set mod vest ved Fredensgade. Letbanen får et forløb i midten af Ny Banegårdsgade. Den vil skulle dele tracé med både bil og bustrafik. Det forudsættes at letbanen kan få en god fremkommelighed som følge af at der ikke er gennemkørende trafik via Banegårdspladsen. Desuden indebærer et nyt signalreguleret kryds der er forudsat i Helhedsplanen at trafikken kan reguleres så letbanen får høj prioritet.

18 18 For at opnå rimelig plads til cykeltrafik og fodgængere er det forudsat at trappen til posthuset nedtages og evt. flyttes. Herved er der ca. 15 meter til rådighed for letbane, busser, biler, cykler og fodgængere på det smalle sted ved Posthuset. Projektet vil skulle koordineres med byomdannelsen ved Ny Banegårdsgade. Banegårdspladsen Banegården set mod vest ved Posthuset. Letbanen får et forløb fra Ny Banegårdsgade mod vest, hvor den drejer op i Park Allé, men hvor der også skal sikres mulighed for en afgrening til M. P. Bruuns Gade for en senere letbaneetape mod Hasselager og Kolt. Der placeres et standsningssted længst muligt mod vest så der er en god passage for fodgængere fra Ryesgade til Banegårdens hovedindgang. Perronerne bør være sidelagte, da de herved vurderes bedst at kunne integreres i et projekt for en nyindretning af Banegårdspladsen. Banegårdspladsen er et vigtigt omstigningspunkt for rejsende der benytter Banegården. Den funktion ønskes styrket med letbanen. Det er forudsat at bustrafikken kører i samme tracé som letbanen. Det er desuden forudsat at en begrænset biltrafik i form af varelevering mv. ikke benytter letbanetracéet på Banegårdspladsen. Med projektet vil der skulle tages stilling til principperne for indretning af Banegårdspladsen. Hensigten er at der opnås en samlet funktionel og æstetisk løsning.

19 19 Foruden selve letbaneprojektet vil der skulle tages stilling til de færdselsmæssige forhold for fodgængere, cyklister og biltrafik. Biltrafik omfatter særligt varekørsel, men der vil også skulle tages stilling til adgangsmulighederne for taxa og private biler. Indretningen af Banegårdspladsen vil også skulle ses i sammenhæng med en ny trafikplan for Midtbyen. Park Alle Park Allé set mod nord ved Hotel Plaza. I Park Allé forventes letbanen at få et forløb midt i Park Allé. Længst mod nord etableres et standsningssted. Pladsforholdene i Park Allé er snævre. De begrænses yderligere af Rådhusets fredning, som et projekt for letbanen vil skulle forholde sig til. Det må forventes at busser og biltrafik i Park Alle vil skulle benytte samme tracé som letbanen. Udenfor dette tracé, vil der skulle etableres perroner for letbanen, indrettes holdepladser for busser og varebiler mv., ligesom der vil skulle tages stilling til adgangene til gårdene, hvor der er privat parkering, varelevering mv. Endelig vil der skulle være plads til fodgængere, ventende passagerer, cyklister osv. Park Alle er i dag i høj grad en trafikterminal, og den funktion ønskes styrket med letbanen.

20 20 For at kunne prioritere den kollektive trafik højt vil den private biltrafik i Park Allé skulle reduceres til det mest nødvendige. Det vil være hensigtsmæssigt at undgå gennemkørende trafik, og at undgå offentligt tilgængelige parkeringspladser der giver anledning til parkeringssøgende trafik. I dag er der offentligt tilgængelige parkeringspladser i Johannes Bjergs Gade og ved Rådhuset. Indretningen af Park Allé vil skulle ses i sammenhæng med en ny trafikplan for Midtbyen. Rådhuspladsen Rådhuspladsen set mod vest ved Hans Hartvig Seedorffs Stræde Letbanesporene placeres i Rådhuspladsen med udgangspunkt i nærmere undersøgelser af hvordan der bedst kan opnås en samlet og tilfredsstillende løsning. Som udgangspunkt kører busser i letbanesporene. Hvorvidt og hvor letbanen deler sporene med biltrafikken må bero på nærmere undersøgelser af hvordan det samlet set giver færrest gener. Som udgangspunkt vil der skulle sikres god fremkommelighed for letbanen, så køreplanen kan overholdes. Rent praktisk forventes det at kunne ske ved signalteknisk styring. En udfordring hér er blandt andet at sikre at biler i venstresvinget mod Frederiks Allé kan afvikles, så de ikke blokerer for letbanen. Pladsforholdene på Rådhuspladsen er snævre og mulighederne for at udvide begrænses af at Rådhuset og det omgivelser er fredet. Der er desuden en offentlig interesse i at kunne samles på dette sted.

21 21 De snævre pladsforhold giver begrænsede muligheder for at tilgodese eksempelvis de eksisterende holdepladser for Taxa og korttidsparkering i nordsiden af Rådhuspladsen. Rådhuspladsen indgår i Allégaderingen der i dag er en vigtig færdselsåre. Den benyttes af trafik til og fra City og dele af Midtbyen. Allégade-ringen forløber via Sønder Allé, Vester Alle, Nørre Allé mv. rundt om City. Skal sammenhængen i Allégade-ringen opretholdes vil der være behov for at der er både kørespor ligeud til Vester Allé og venstresving til Frederiks Alle fra Rådhuspladsen. Det kan formentlig kun etableres ved at biltrafikken i et eller andet omfang benytter letbanesporene. Indretningen af Rådhuspladsen vil også skulle ses i sammenhæng med en ny trafikplan for Midtbyen. Vester Allé Vester Alle set mod vest ved Officersbygningen Letbanen placeres midt i Vester Alle. Der opretholdes et kørespor i hver retning samt cykelstier og fortove. Pladsforholdene i Vester Allé begrænses af Erhvervsarkivet der er fredet. Desuden ligger Tinghuset, Ridehuset, Officersbygningen og AAROS ved Vester Allé, og arealerne ud til Vester Allé har flere steder en visuel og kulturhistorisk værdi der stiller særlige krav til letbaneprojektets indpasning.

22 22 Vester Allé indgår desuden i Allégade-ringen der er en vigtig færdselsåre for trafik til og fra City og dele af Midtbyen. Allégade-ringen forløber via Sønder Allé, Nørre Allé mv. rundt om City. Vester Allé indgår desuden i vigtige ruter for både bustrafik og cykeltrafik. På dette sted er der behov for at undersøge mulighederne for at tilgodese samtlige trafikarter og samtidig finde løsninger der visuelt og i forhold til kulturhistorien er tilfredsstillende. Som udgangspunkt forventes at fredningerne kan respekteres, men at der vil være behov for at erhverve arealer og ændre de eksisterende forhold ved Tinghuset og Erhvervsarkivet i østsiden og ved Officersbygningen og AAROS i vestsiden. Den endelige løsning på dette sted vil også skulle ses i sammenhæng med en ny trafikplan for midtbyen, og Vester Allés fremtidige trafikale rolle i Midtbyens vejsystem. Thorvaldsensgade Thorvaldsensgade set mod vest ved Vester Alle, Slusebroen. Mellem Carl Blochs Gade og Vester Allé placeres letbanen i nordsiden af Thorvaldsensgade og der er kun plads til en kørebane. Vest for Carl Blochs Gade kan letbanen ligge midt i vejen, og der kan være kørespor på begge sider af banen. Der etableres standsningssteder for letbanen i den østlige ende, ved Vester Alle og i den vestlige ende, ved Cereskrydset Krydset ved Carl Blochs Gade ændres så der ikke kan svinges til venstre fra Thorvaldsensgade til Vestergade og til Carl Blochs Gade

23 23 Thorvaldsensgade er en vigtig indfaldsvej til City, herunder til Åboulevarden og parkeringshusene hér. Pladsforholdene i Thorvaldsensgade mellem Carl Blochs Gade og Vester Allé begrænses af bebyggelse i sydsiden og af Aarhus Å. Indbygning af to letbanespor på denne strækning betyder at der kun er plads til ét kørespor for biltrafikken. Ved perronerne vil der være et ekstra arealbehov. Der er også et ønske om cykelstier i begge sider af Thorvaldsensgade. Samtlige disse behov vil ikke kunne tilgodeses uden indgreb i den sydlige åside. Den ændres hermed fra et grønt forløb med træer til et forløb med mindre markant beplantning eller evt. et mere bymæssigt forløb, som det ses langs åen længere inde i City. Ved standsningsstedet vil der være behov for at etablere cykelstien delvis hængende ud over åen, et princip der også ses langs åen længere inde i City. Med denne løsning vil der skulle anvises en anden rute for biltrafik mod vest. Vester Allé - Vesterbrogade kan ses som det mest umiddelbare alternativ, men der kan evt. også skabes mulighed for at køre via Museumsgade og en ny forbindelse herfra til Thorvaldsensgade. Den endelige løsning på dette sted vil skulle ses i sammenhæng med en ny trafikplan for Midtbyen og en samlet løsning for området. Cereskrydset Ceres-krydset set mod set mod vest fra Thorvaldsensgade

24 24 Letbanen lægges i et forløb midt i Thorvaldsensgade og midt i Viborgvej. I Thorvaldsensgade nærmest krydset foreslås et standsningssted med sidelagte perroner. Krydset er i dag et forsat kryds. For at få et hensigtsmæssigt forløb for letbanen bygges krydset om, så det bliver et mere regulært 4-benet kryds. I planerne for Ceresgrunden er taget højde for en udretning af krydset. Blandt andet er forudsat at bygningen der i dag rummer en cykelhandel fjernes. Ved Viborgvej begrænses pladsforholdene af eksisterende bebyggelse og af Den gamle By. Ved Thorvaldsensgade begrænses pladsen af eksisterende bebyggelse, bevaringsværdige bygninger og af ønsker om pladsdannelser. Udgangspunktet for projektet på dette sted er at finde en afbalanceret løsning, hvor eventuelle indgreb i arealer ved Den Gamle By og Ceresgrunden mindskes D. Spor til depot og værksted Carl Blochs Gade set mod syd fra Thorvaldsensgade I forbindelse med letbanens etape 1 etableres værksted og depot i banegraven ved Åbrinkvej. Fra værkstedet etableres sporforbindelser til værkstedet via Banegraven til sporene mod Odder og Grenå og de nye spor der lægges fra Nørreport via Randersvej mv. Sporene til Brabrand vil have forbindelse til Banegraven og dermed også til værkstedet, på samme måde som for etape 1. Af hensyn til kapaciteten på sporene nærmest Banegården anbefales at der sikres alternative forbindelser til det kommende værksted og depot i Banegraven. En sådan

25 25 sporforbindelse kan hensigtsmæssigt etableres fra Thorvaldsensgade via Carl Blochs Gade og P. Hiort-Lorentzens Vej. Denne udgør en del af det foreslåede projekt. De tekniske muligheder for at etablere sporene er ikke undersøgt nærmere. En delstrækning vil skulle koordineres med planer for omdannelse af Godsbanearealerne. Sporet til værksted og depot kan etableres i kørebanen, så letbanetoget kører i blandet trafik på dette sted.

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces.

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. 1 Bilag 3 Aarhus letbane Lisbjergskolen Hinnerup Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. Djurslandmotorvejen og E45. Letbane, Parker og rejs. Set mod nord med ny bebyggelse mellem Århusvej og

Læs mere

Aarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C

Aarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C LETBANEN.DK Aarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Anmodning om igangsætning af VVM-procedure for projektet "Letbane fra Lisbjergskolen

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

FORUNDERSØGELSE LETBANEETAPE BRABRAND AARHUS Ø

FORUNDERSØGELSE LETBANEETAPE BRABRAND AARHUS Ø DECEMBER 2014 AARHUS KOMMUNE FORUNDERSØGELSE LETBANEETAPE BRABRAND AARHUS Ø RAPPORT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2014

Læs mere

STATUS PÅ OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNINGER OG GENNEMFØRTE PROJEKTER FRA TRAFIKPLAN FOR AARHUS MIDTBY FRA 2005

STATUS PÅ OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNINGER OG GENNEMFØRTE PROJEKTER FRA TRAFIKPLAN FOR AARHUS MIDTBY FRA 2005 Vestre Ringgade Botanisk Have Den Gamle By Rådhuset Kunstmuseum Musikhuset Scandinavian Congress Center Universitetet Ny Munkegade Domkirken Randersvej Banegården Kommunehospitalet Hovedbiblioteket Nordre

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017

Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017 Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017 På Teknisk Udvalgs møde den 12. september var der foretræder fra Beder- Malling, Hasle og Gellerup

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. juni 2015 Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby En ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte byens

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg

Læs mere

Biltrafikken på få men robuste veje

Biltrafikken på få men robuste veje Biltrafikken på få men robuste veje Ikke flere biler til og fra Midtbyen Mindre gennemfartstrafik Øget kapacitet på Ringgaden En ny trafikal hovedstruktur Den individuelle biltrafik udgør i dag en meget

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE

Læs mere

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende

Læs mere

C y k e l p a r k e r i n g

C y k e l p a r k e r i n g C y k e l p a r k e r i n g B a n e g å r d s o m r å d e t, J a n u a r 2 0 0 4 BILAG 9 S T A D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K T A F D E L I N G E N M A G I S T R A T E N S 2. A F D E

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

Trafik- og Byggestyrelsens

Trafik- og Byggestyrelsens Trafik- og Byggestyrelsens sikkerhedskonference Nye vejregelhåndbøger om letbane på strækninger og standsningssteder Mogens Møller mm@viatrafik.dk 1 Letbanehåndbøger Formålet med letbanehåndbøgerne er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag Roskilde Kommune Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Generelle tiltag 1

Læs mere

EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE

EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE VESTER VOLDGADE UDKAST TIL HELHEDSPLAN NOTAT 05.05.2009 EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE Vester Voldgade som tidligere var middelalderbyens kant mod det grønne voldterræn opleves i dag som en ren trafikgade,

Læs mere

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008 Konklusion.. Forslag til principbeslutninger februar 2008 Forslag til principbeslutninger INDHOLD Vision og strategier Forslag ved Thomas B. Thriges Gade - Byrum med letbane - Trafik- og mobilitet Letbane

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN 2 KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

UDKAST Høringssvar fra Region Syddanmark

UDKAST Høringssvar fra Region Syddanmark By og Kulturforvaltningen Plan og Byg, Byplan Odense Slot Postboks 740 5100 Odense C Sendt til mail: byplankontoret@odense.dk Projektorganisationen for Nyt OUH Kontaktperson: Torsten Lundgreen niels.mortensen@rsyd.dk

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold Memo Rudersdal Kommune Titel Dato 5 marts 2010 Til Kopi Fra Kongevejen - opgavebeskrivelse Rudersdal Kommune COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Perroner og materiel 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Perroner og materiel Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010 Billedkatalog - Perroner

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014 Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Indstilling. Undersøgelse af en overdækning af banegraven. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 23.

Indstilling. Undersøgelse af en overdækning af banegraven. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 23. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 23. april 2009 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Teknik og Miljø har med baggrund i budgetforlig 2008 lavet en teknisk

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014 AARHUS LETBANE NVF-udvalg 19. juni 2014 Indhold: Hvad er en letbane? Hvorfor skal Østjylland have en letbane? Hvordan integreres letbanen i by og land? Hvornår udrulles letbanen? Hvem står bag arbejdet

Læs mere

Letbane i Århus. Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk. letbanesekretariatet

Letbane i Århus. Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk. letbanesekretariatet Letbane i Århus Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk Letbanesamarbejdet Region Midtjylland Århus Kommune Odder Kommune Transport-

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Trafikplan for Århus Midtby Handlingsplan. Et trafikplankort er vedlagt dette hæfte

Trafikplan for Århus Midtby Handlingsplan. Et trafikplankort er vedlagt dette hæfte 2020 Trafikplan for Århus Midtby Handlingsplan Et trafikplankort er vedlagt dette hæfte Forord Hvad sigter trafikplanen mod? Denne trafikplan for Århus Midtby indeholder en række trafikale initiativer,

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

Indstilling. Prioritering af letbanens efterfølgende etaper. Aarhus Kommunes bemærkninger til høringsnotat fra Letbanesamarbejdet. 1.

Indstilling. Prioritering af letbanens efterfølgende etaper. Aarhus Kommunes bemærkninger til høringsnotat fra Letbanesamarbejdet. 1. Indstilling Til Byrådet via Magistraten Teknik og Miljø Den 5. april 2011 Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Prioritering af letbanens efterfølgende etaper. Aarhus Kommunes bemærkninger

Læs mere

Analyse af etableringen af en letbane i Århus

Analyse af etableringen af en letbane i Århus Analyse af etableringen af en letbane i Århus Søren Frost COWI sfr@cowi.com 1 Århus 2. største by i Danmark 800.000 indbyggere heraf 250.000 i bymidten 2 Projektet Analysen indeholdte VISUM beregninger

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Fodgængerkrydsninger Praktiske udfordringer og eksempler fra udlandet. Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet / Hovedstadens Letbane

Fodgængerkrydsninger Praktiske udfordringer og eksempler fra udlandet. Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet / Hovedstadens Letbane Fodgængerkrydsninger Praktiske udfordringer og eksempler fra udlandet Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet / Hovedstadens Letbane 2 FODGÆNGERKRYDSNINGER PÅ HOVEDSTADENS LETBANE (RING 3) 1. Sikkerhed

Læs mere

Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby

Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Kommuneplantillæg nr. 07 til Kommuneplan 00 Øverst Planområdet set fra sydøst (Vestereng) Nederst Planområdet set fra syd (Marienlystvej) Brendstrup Skovplantning

Læs mere

Indstilling. Høringssvar til Letbanesekretariatets Samspil 2025. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø

Indstilling. Høringssvar til Letbanesekretariatets Samspil 2025. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. oktober 2013 Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Høringssvar til Letbanesekretariatets vision for en sammenhængende og bæredygtig

Læs mere

TRAFIK I AARHUS Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

TRAFIK I AARHUS Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar 2012 Formål med og indhold i udredningen De trafikale udfordringer Et spænd af muligheder Processen - formål og indhold Formål Klarlægge de

Læs mere

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11. Notat Emne: Til: Kopi: til: Supercykelstiens delprojekter og finansiering Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt De 11. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Supercykelstiens delprojekter

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund Reitan

Læs mere

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer

Læs mere

Trafik i Aarhus 2030. Udfordringer og muligheder

Trafik i Aarhus 2030. Udfordringer og muligheder Trafik i Aarhus 2030 Udfordringer og muligheder DEBATOPLÆG Trafik i Aarhus 2030 Debatoplæg Foto & grafik Aarhus Kommune COWI A/S Grundkort Aarhus Kommune Kort & Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

Indstilling. Tillægsbevilling til anlæg af: Busprioritering på Nørrebrogade og Randersvej. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Tillægsbevilling til anlæg af: Busprioritering på Nørrebrogade og Randersvej. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. april 2008 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Byrådet har principgodkendt en skitseret letbaneløsning gennem nordbyen

Læs mere

Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik

Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik NOTAT Trafikdage 2008 Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik Email: marwas@tmf.kk.dk 11-08-2008 Sagsnr. 2008-26709 Dokumentnr. 2008-422994 Ny vejnetsplan for Københavns Kommune

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 6. runde

Fremkommelighedspuljen 6. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 6. runde 28. november 2011 3 Tilsagnsnotat Der er i 6. runde udmøntet for 88,5 mio. kr. til 6 projekter. Dermed er der 92 mio. kr. tilbage i Fremkommelighedspuljen,

Læs mere

Forslag til trafikplan for Århus Midtby. Et bykort, der illustrerer forslaget, er vedlagt dette hæfte

Forslag til trafikplan for Århus Midtby. Et bykort, der illustrerer forslaget, er vedlagt dette hæfte 2020 Forslag til trafikplan for Århus Midtby Et bykort, der illustrerer forslaget, er vedlagt dette hæfte Forord Århus Byråd inviterer hermed på ny til debat om fremtidens trafik i Århus Midtby. Med baggrund

Læs mere

Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef

Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

FAQ Køreplanskift for bybusserne i Aarhus 17. december 2017

FAQ Køreplanskift for bybusserne i Aarhus 17. december 2017 FAQ Køreplanskift for bybusserne i Aarhus 17. december 2017 GENEREL INFO: Hvorfor skifter bybusserne køreplaner? Midttrafik har i samarbejde med Aarhus Kommune besluttet, at Aarhus bybusser skifter køreplaner

Læs mere

Orientering og debat. Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby

Orientering og debat. Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Orientering og debat Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby Forslag til tillæg nr. 07 til Kommuneplan 00 Øverst Planområdet set fra sydøst (Vestereng) Nederst Planområdet set fra syd (Marienlystvej)

Læs mere

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus 1 REN LUFT I ÅRHUS Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området Miljøet både byens og det globale skal i højsædet. Passagerernes komfort skal i højsædet. Hensynet til den

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Letbane på Frederikssundsvej Søren Elle og Jacob Lundgaard, jlg@okf.kk.dk Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune

Letbane på Frederikssundsvej Søren Elle og Jacob Lundgaard, jlg@okf.kk.dk Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Resultat af idékonkurrence - trafikplan for Århus Midtby

Resultat af idékonkurrence - trafikplan for Århus Midtby 08.06.2004 Resultat af idékonkurrence - trafikplan for Århus Midtby Generel karakteristik af indkomne bidrag Idékonkurrencen, som blev afholdt i forbindelse debatten om forslag til trafikplan for Århus

Læs mere

Notat Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 15. august 2016

Notat Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 15. august 2016 Emne: Afslutning af vejprojektet i Gellerup og Toveshøj besvarelse af spørgsmål fra byrådsmøde den 22. juni Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Teknisk Udvalgs møde den 15. august 2016 Afslutning af vejprojektet

Læs mere

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015 OTIMERINGSLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA LATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015 HØRT I KORRIDOREN Hensyn til de erhvervsdrivende er vigtig, men det skaber problemer, når handlende krydser

Læs mere

UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ

UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ Til Dokumenttype Dokumentation Dato September 2011 HØRSHOLM KOMMUNE UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ HØRSHOLM KOMMUNE UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ Revision 1 Dato 2011-09-16 Udarbejdet af MCN, RAHH, HDJ Kontrolleret

Læs mere

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Godkendelse af projekt og indtægtsbevilling for en supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg.

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Charlottenlund bydelscenter

Charlottenlund bydelscenter Borgermøde i rådhushallen om forskønnelse af Charlottenlund bydelscenter Dato: 26. marts 2014 Mødet var det andet offentlige borgermøde om forskønnelsesprojektet. Ca. 60 borgere deltog i mødet. Borgmester

Læs mere

Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.

Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene. Bilag 14 Bilag til byrådsindstilling af indsigelser og bemærkninger, lp 972 Forslag til lokalplan, forslag til kommuneplantillæg, forslag til udbygningsaftale og forslag til miljørapport har været fremlagt

Læs mere

principdesign Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 02

principdesign Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 02 principdesign Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 02 VVM redegørelse letbane i Århus-området, etape 1 november 2009 Landskab 04 Principdesign for Letbanen 2 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport,

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Høringssvar på VVM for banen og scenarier for Aarhus H

Høringssvar på VVM for banen og scenarier for Aarhus H Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 31. oktober 2016 Høringssvar på VVM for banen og scenarier for Aarhus H Høringssvar til VVM redegørelse fra Banedanmark for elektrificering

Læs mere

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere