Skjern Å naturprojektets betydning for laksen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skjern Å naturprojektets betydning for laksen"

Transkript

1 Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et Mekka for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge, om det er restaureringen af nedre Skjern Å som nu 10 år efter har gavnet laksen, og om bestanden har nået fordums højder? Simple spørgsmål, som dog ikke nødvendigvis er enk le at bevare. I denne artikel fortælles om Skjern Å-laksens skæbne gennem ca. 100 år med særligt fokus på de seneste årtier. Anders Koed Laksen har i historisk tid kun ynglet i 9 danske vandløbssystemer, alle beliggende i Jylland. Den største bestand har formodentlig været at finde i Skjern Å. I samtlige vandløb er laksen dog gået markant tilbage igennem de seneste 100 år, og de oprindelige bestande er endda helt forsvundet fra Gudenå, Sneum Å, Kongeå, Brede Å og Vidå. Laksen gyder i relativt store vandløb, hvor ynglen lever i 1-3 år, indtil de ved en størrelse af cm (såkald te smolt) vandrer til havet, hvor de vokser op til kønsmodenhed og siden trækker op i vandløbene for selv at gyde. Den primære årsag til artens tilbagegang er reguleringer og opstemninger, som har forhindret passagen til og fra vandløbene. Dertil kommer fysiske ødelæggelser af gyde- og yngelopvækstmuligheder i vandløbene, fiskeri i fjordene og forure ning fra bl.a. dambrug. Årsagerne til laksens tilbagegang i Skjern Å er ikke nøjagtig kendt, men skyldes formentlig en kombination af en række faktorer. Tilba gegangen sidst i 1800 og i starten af 1900 tallet falder tidsmæssigt sammen med anlæggelse af de mange engvandingsanlæg, der ligesom regulering af Skjern Å og flere af dens tilløb i især 1960 erne samt anlæggelse af dam brug og vandkraftværker i de større tilløb, har bl.a. betydet brud på vandløbenes passagemæssige kontinuitet. I udøvelsen af fjordfiskeriet blev motorjoller almindelige i løbet af 1900 tallet (tidligere var det ro- og sejlbåde), og nylongarn (især i nedgarn) gjorde fiskeriet mere effektivt, hvilket øgede presset på laksebestanden yderligere. Endelig er skarvbestanden i Ringkøbing Fjord gået kraf tigt frem i nyere tid, hvilket påvirker laksebestanden negativt. Potentielle forbedringer af laksens levevilkår Med gennemførelsen af Skjern Å Naturprojekt i skete der væsentlige habitatforbedringer i den nedre del af Skjern Å s hovedløb. Imidlertid er der før, under og efter dette projekt gennemført en række tiltag i Skjern Å-systemet og Ringkøbing Fjord med det specifikke mål at forbedre levevilkårene for laksen: Regulering i fiskeriet i Ringkøbing Fjord og Skjern Å til sikring af laksens passage gennem fjorden (1996). Systematisk ophjælpning af laksebestanden Laksebestandens tilbagegang i Skjern Å Allerede sidst i 1800-tallet og i starten af 1900 tallet synes bestanden af laks at være gået tilbage i Skjern Å /1/. Bedømt ud fra lak sefangsterne i Ringkøbing Fjord har tilbagegangen været særlig markant siden slutningen af 1940 erne, og i midten af 1980 erne var den oprindelige stamme meget tæt på at være udryddet (Figur 1). Laksen yng lede da kun i den nederste del af Karstoft Å /2/. Figur 1. Laks fanget i Ringkøbing Fjord og landet i perioden Der har givetvis været en del uregistrerede fangster, og kurven skal alene betragtes som en indikator (proxy) for, hvordan laksebestanden i Skjern Å har udviklet sig i perioden. 20. årgang nr. 3, oktober

2 Tabel 1. Antallet af udvandrede laksesmolt fra Skjern Å estimeret ved fem undersøgelser gennemført i perioden %-konfidens intervaller er angivet i parentes. Desuden er effektiviteten for den enkelt smoltfælde angivet. Totale antal smolt (vilde + udsatte) Vilde smolt Fældeeffektivitet ( ) 396 ( ) 0, ( ) ( ) 0, ( ) *) 0, ( ) ( ) 0, ( ) ( ) 0,29 *) 2000 blev der ikke skelnet mellem vilde og udsatte laks. via opdræt og udsætninger siden Mange forbedringer af passageforholdene i tilløbene. Alle projekterne er stort set gennemført i forbindelse med spærringer ved dambrug. Omfattende restaurering af flere af systemets vandløb. Etablering af mange okkerrensningsanlæg i tilløbene. Regulering af skarvynglebestanden i Ringkøbing Fjord. På grund af disse tiltag er det udfordrende at vurdere betydningen af Skjern Å naturprojektet. Vanskeligheder ved at måle effekten af potentielle miljøforbedringer Laks har et livscyklusforløb på 2,5-5,5 år fra at æggene gydes og til de vender tilbage til vandløbet for at gyde, afhængig af (1) hvornår de trækker ud som smolt (i Skjern Å sker det te fortrinsvis efter ét eller to år), og (2) hvor lang tid de bliver i havet inden de vender tilbage for gyde (1,5, 2,5 eller 3,5 år). Hvis man måler fra yngel til gydemoden laks bety Hvordan måles opgangen af laks og smoltudtrækket i Skjern Å? At bestemme effekten af en given miljøforbed ring kræver først og fremmest en bestandsopgørelse. Det kan gøres på forskellige stadier af laksens livscyklus. Mest anvendt er undersøgelser af smoltnedtræk (hvor de nedtrækkende smolt fanges i fælder) eller op gangen af gydemodne individer (hvor der el-befiskes over relativt lange strækninger). I Danmark og i Skjern Å - har begge metoder primært været anvendt til opgørelse af laksebestande, i de seneste år dog stort set alene opgørelsen af gydebestanden. Det skyldes, at omkostningerne ved sidst nævnte type undersøgelser er % af omkostningerne af tilsvarende smoltundersøgelser. Undersøgelser af gydeopgang. Ringkøbing Amt startede med at måle opgangen til Skjern Å i Amtet fortsatte dette arbejde med årlige undersøgelser indtil 2004 (bortset fra 1994 og 1998). Siden har DTU Aqua i fiskepleje regi lavet bestandsopgørelser i 2008 og Figur 2 viser en markant positiv udvikling i lakseopgang fra og med 1982, altså medregnet et tiår forud for starten af amtets undersøgelser, hvor der foreligger data for lyst fiskerfangne opgangslaks (både hjemtagne og genudsatte). Ved at anvende forholdet mel lem lystfiskerfangne opgangslaks og den målte lakseopgang i de år, hvor begge dele er målt, har sidstnævnte kunnet bestemmes forholdsvis sikkert, da størrelsen af lystfiskernes fangster udgør en relativt konstant andel af opgangen set over en kortere årrække. Andelen af lystfiskerfangsterne er dog øget fra en andel på ca. 15 % i 1990 erne til knapt 30 % nu. Laksefiskeriet i Skjern Å er i øvrigt reguleret efter en kvote, som udstikkes årligt i forhold til størrelsen af gydebestanden /3/. I efteråret og vinteren 2008/2009 blev der, foruden en opgørelse over gydebestanden, lavet en telemetriundersøgelse, hvor 60 af de fangede laks ( cm) blev mærket med radiosendere og fulgt gennem den efterfølgende gydeperiode /4/. Resultaterne viste, at gydningen hovedsagligt foregik i anden halvdel af december, og at der er vigtige gydeder det altså, at det tager ca. 5,5 år før den fulde effekt af et givet bestandsforbedrende tiltag er slået igennem på bestanden. Og det er ikke nødvendigvis den fulde sandhed, fordi flere gydelaks i sig selv har en selvforstærkede effekt på bestanden. Man må derfor regne med en forsinkelse på 7 10 år, før effekten af et givet bestandsforbedrende tiltag er slået fuldt igennem på bestanden. I en alt-andetlige-situation kræves der således en relativ lang periode efter gennemførelsen af en given miljøforbedring, før en mulig effekt kan påvises. For Skjern Å laksens vedkommende er det særligt vanskeligt nøjagtigt at kvantificere effekten af de enkelte tiltag, der er gennemført i nyere tid, fordi førnævnte alt-andet-lige situ ation netop ikke eksisterer. Forbedrin gerne af miljøforholdene er således sket enten parallelt eller i umiddelbar forlængelse af hinanden. Desuden er opgaven ekstra udfordrende, fordi der samtidig er foretaget omfattende udsætninger af lakseyngel i Skjern Å. Figur 2. Smoltfælden ved Borriskrog Bro Fælden skal tømmes og renses hver dag i den periode (15. marts 15. juni), hvor den er opsat (Foto: Henrik Baktoft). 104 Vand & Jord

3 Figur 3. Laksegydeopgangen til Skjern Å , samt udsætningerne af ½-, 1-års laks og laksesmolt. Figur 4. Nærpejling af radiosender på Olsens Pold i Ringkøbing Fjord (Foto: Jan Drachmann). områder i den nederste del af Karstoft Å, i visse dele af Vorgod Å samt i hovedløbet ved udløbet af Rind Å og mellem Skarrild og Sdr. Felding. Der var også gydende laks i Omme Å, og en enkelt laks blev fundet langt opstrøms i åsystemet (opstrøms Rind Å). Generelt var det relativt få laks, der gik op i de mindre tilløb, hvor der ellers findes mange egnede gydeplad ser. Således synes tilløbene opstrøms for Rind Å ikke at have nogen særlig betydning som gydeområder. En af grundene kan være, at der her har været mange spærringer, der har gjort det vanskeligt eller umu ligt for laksene at passere. Trods store forbedringer, udgør en del af disse spærringer formodentlig stadig et problem. Det mest markante eksempel er spærringen af hovedløbet ved Rind Å forvirringen (hvor en væ sentlig del af Skjern Åens vand via et stemme værk ledes igennem en 21 km lang parallel kanal, oprindeligt beregnet til engvanding). Denne spærring forhin drer formodentlig mange laks i at nå potentielle gydepladser i Holtum Å, Fjederholt Å og Brande Å. Også spærringen i Karstoft Å ved Clasonsborg giver betydelige problemer for både laks og hav ørreder. Ligeledes er de mange dambrugsopstemninger, der stadig findes i specielt Omme Å, nok hovedårsagen til at dette vandløbs store gydepotentiale endnu ikke er fuldt udnyttet. Smoltundersøgelser. Der er i perioden lavet fem undersøgelser af smolt udtrækket fra Skjern Å, se tabel 1. Disse viser en markant positiv fremgang igennem perioden. Bemærk af de to første undersøgelser i 1990 erne foregik i åmundingen, mens de tre efterfølgende blev udført ved Borriskrog Bro (ca. 20 km opstrøms for udløbet, Figur 2), der således ikke inkluderer et evt. smoltudtræk fra Omme Å. Resultaterne fra de fem undersø gelser er dog nogenlunde sammenlignelige. Så ledes har udtrækket af smolt fra Omme Å formentlig været ubetydeligt, fordi det nederste dambrug (ved Sønderskov) først blev nedlagt Undersøgelserne i mangler dog udtrækket af smolt fra selve Skjern Ås hovedløb nedstrøms Borriskrog og undersøgelserne kan derfor ikke anvendes til at vurdere effekten af restaureringen i Sideløbende med undersøgelserne af smolt udtrækket før og efter gennemførelsen af Skjern Å Naturprojekt, blev laksesmoltenes adfærd og dødelighed undersøgt i selve Skjern Å og Ringkøbing Fjord ved at følge et antal særligt mærkede (elektroniske akustikog radiomærker) individer fanget i smoltfælden ved Borriskrog /5/. Ved målrettet pejling blev en del af radiomærkerne genfundet liggende løst ved og i Skjern Å eller ved Hestholm Sø, samt i skarvkolonier på Olsens og Vinterleje Polde i Ringkøbing Fjord (Figur 4). Ud fra findested og dets karakter blev det vurderet hvilket rovdyr, der mest sandsynligt havde ædt de enkelte smolt. Målrettet el-fiskeri påviste desuden gedder med mærkede smolt i maven (Figur 5). Hvad viser de mange undersøgelser? Fra begyndelsen af 2000 erne til i dag er den årlige gydeopgang til Skjern Å øget fra ca til ca laks. Den gunstige udvikling skyldes en kombination af flere faktorer, hvor effekten af hver af disse ikke lader sig adskille, fordi tiltagene er sket sideløbende eller i forlængelse af hinanden. Det er heller ikke muligt at vurdere den direkte effekt af restaureringen af den nedre Skjern Å. De væsentligste årsager til gydebestandens fremgang vurderes dog at være (1) regulering af fiskeriet i Ringkøbing Fjord, (2) optimering af laksopdrætsarbejdet og udsætningsmaterialet, og (3) habitatforbedringer og fjernelse af spærringer i åen. Regulering af fiskeriet. Siden 1996 er fi skeriet i Ringkøbing Fjord efter laks og hav ørred blevet kraftigt reguleret via fiskeri be kendt gørelser. Bl.a. er det ikke tilladt at lande laks og havørred fanget i fjorden, og bundgarnsfi skeriet efter ål og sild er underlagt restriktioner som begrænser bifangsten af smolt om for 20. årgang nr. 3, oktober

4 året. Derudover er bundgarnsfiskeriet i fjorden gennem de seneste 20 år reduceret ret kraftigt af andre årsager, primært naturlig afgang. Stigning i gydeopgangen i perioden 1997 til 2000 (Figur 2), stemmer godt overens med den forventede effekt af fiskeriregulering. Omfanget af fiskeriet i Ringkøbing Fjord vurderes i øvrigt aktuelt ikke at udgøre en trussel mod laksebestanden. Opdrætsarbejde og udsætningsmateriale. Det støttende avls- og udsætningsarbejde for Skjern Å laksen er løbende blevet optimeret (Figur 6). Et vigtigt skridt i denne forbindelse var en udvidelse og modernisering af opdræts anlægget ved Skjern i Undersøgelser i Skjern Å har vist, at udsætninger af 0,5-års laks medfører et højere udbytte af gydelaks (pr. udsat fisk), end hvis der udsættes 1-års laks /5, 6/, og der udsættes nu flere 0,5- års laks og færre 1-års laks end før. Habitatforbedringer og fjernelse af spærringer. I Skjern Å er der gennemført store habitatforbedringer gennem de senere år. Skjern Å Naturprojekt og andre projekter har bl.a. skabt passage til en stor del af Omme Å, hvor laksen nu gyder, og der er endda konstateret gydning i beskedent omfang i Skjern Å s hovedløb på den restaurerede strækning. Laksens væsentligste gydeområde ligger imidlertid opstrøms for den restaurerede del af Skjern Ås nedre løb og gydningen på sidst nævnte har derfor næppe haft afgørende betydning for laksebestandens generelt positive udvikling i Skjern Å. Fjernelsen af den tid li g e re spærring ved Sønderskov Dambrug har Figur 5. Radiomærket smolt fundet i en gedde som blev fanget ved elfiskeri (Foto: Henrik Baktoft). dog givet laksen adgang til en stor del af Omme Å, ligesom en forbedring af passageforholdene i Vorgod Å, kan have bidraget til den positive udvikling i gydeopgangen de seneste 5-7 år. Til gengæld har selve habitatforbedringerne på den nedre del af Skjern Å tilsyneladende bidraget med flere og bedre hvilehabitater for smolten, end det var tilfældet i den tidligere kanal /7/. Har Skjern Å projektet så gavnet laksen? Svaret er ja, om end den positive effekt er lille sammenlignet med andre tiltag er lille. Figur 6. Hunlaks fanget ved elfiskeri i Skjern Å. Fisken blev hjemtaget til Dansk Center for Vildlaks i Skjern, hvor den blev afstrøget for rogn (Foto: Kim Iversen). Den væsentligste positive effekt er den forbedrede passage til Omme Å, hvor laksen nu gyder. Fremtiden og vigtige trusler I takt med yderligere habitatforbedringer og fjernelse af spærringer vil produktionsarealet for laks også øges, hvilket forventes at øge opgangen. Der er således stadig plads til omfattende forbedringer i Skjern Å. Fx er der stadig passageproblemer ved Rind Å forvirringen ved Arnborg, Brande Elværkssø og M.E.S. Søen, ved Juellingsholm i Omme Å og ved Classonsborg i Karstoft Å. Skarven i Ringkøbing Fjord gør et stort indhug på laksebestanden, når smoltene om foråret vandrer gennem fjorden på vej mod Nord søen og Nordatlanten. Smolt under søgelser, gennemført i Skjern Å og Ringkøbing Fjord viser, at skarven tager % af lakse smoltene i fjorden. Dette tal er ret voldsomt, da det tilsvarende må forventes at betyde en % reduktion af gydeopgangen til Skjern Å. I 2000 var antallet af ynglende skarver i Ringkøbing Fjord på sit højeste med ca reder, men siden er antallet halveret, delvis som følge af at Naturstyrelsen olierer æggene. Antallet af skarv i og ved fjorden er dog stadig højt og en stor del af smoltene tages formentlig i sluseområdet ved Hvide Sande, når skarven her fouragerer efter bl.a. sild. Måske var det derfor en idé i fremtiden at regulere eller bortskræmme skarv i netop dette områ de. Siden vinteren 2009/2010 har der været mange observationer af skarv, der om vinteren fouragerer på strygene i hovedløbet 106 Vand & Jord

5 og i tilløbene, hvor lakseynglen opholder sig og efterfølgende har el-fiskeri afsløret lave tætheder af lakseyngel, så her er der potentielt et nyt stort problem for laksen. Skjern Å laksen er i høj grad opretholdt gennem udsætninger, og der er stadig et godt stykke vej indtil bestanden kan klare sig selv. Med det nuværende udsætningsniveau skal opgangen til Skjern Å være stabil med ca gydelaks årligt over en længere periode, 5-10 år, før end man kan erklære, at laksebestanden kan klare sig selv og målet om selvreproduktion er nået. Referencer /1/ Johansen A. C. & Blegvad, H. ( ). Ringkøbing Fjords Naturhistorie i brakvandsperioden Redaktion: R. Spärck. Høst & Søn. /2/ Wegner, N. (1985). Laksen i Skjern Å. Rapport udarbejdet for Ringkjøbing Amtskommune. /3/ Koed, A., Sivebæk, F. & Nielsen, E.E. (under udarbejdelse). Nationalforvaltningsplan for laks Udarbejdet or Miljøministeriet. /4/ Koed, A., Jepsen, N., Baktoft, H. og Larsen, S. (2010). Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009. DTU Aqua-rapport nr /5/ Koed, A. (2006). Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord. DFU-rapport nr /6/ Hingst, O.B. (2013). Udbyttet af udsatte og vilde atlantiske laks (Salmo salar L.) i Skjern Å. Specialerapport, Københavns Universitet. /7/ Baktoft, H. og Koed, A. (eds.) (2005). Myndighedssamarbejdet om fiskeriet i Ringkøbing og Nissum fjorde. DFU-rapport Anders Koed er seniorforsker og sektionsleder, PhD, ved DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi. Forsker i samspil mellem rov- og byttefisk, fisks vandringer, og effekt af menneskeskabte påvirkninger på sidstnævnte. Restaurering af vandløb og søer. Er du klar til handling? Handleplanerne for vandløb og søer skal realiseres, og Grontmij står klar med nyeste viden og hjælp i alle faser fra forundersøgelser, monitering og valg af restaureringstiltag til detailprojekter, udbud og tilsyn. Læs mere på grontmij.dk 20. årgang nr. 3, oktober

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009. DTU Aqua-rapport nr Af Anders Koed, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Søren Larsen

Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009. DTU Aqua-rapport nr Af Anders Koed, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Søren Larsen Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009 DTU Aqua-rapport nr. 220-2010 Af Anders Koed, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Søren Larsen Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg

Læs mere

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Det totale antal af mellemskarver (Phalacrocorax carbo sinensis) er steget drastisk i Europa indenfor de

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016

Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 Af Anders Koed, Søren Larsen, Michael Holm, Hans-Jørn Aggerholm Christensen, Kim Iversen,

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Skjern Å lakseprojektet

Skjern Å lakseprojektet Skjern Å lakseprojektet Ringkøbing Amts undersøgelse af vildfiskebestanden i Skjern Å-systemet i 1981 blev startskuddet til lakseprojektet i Skjern Å. Fundet af lakseyngel i Karstoft Å, var dengang overraskende

Læs mere

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

Status for stalling og bækørred 2014

Status for stalling og bækørred 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,

Læs mere

Opstemninger forarmelse af vandløbene

Opstemninger forarmelse af vandløbene KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands Amt Vandmiljøkontoret 38 Opstemninger

Læs mere

Stort fokus på laksefiskeriet

Stort fokus på laksefiskeriet Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Sandart i Gudenåen I Danmark har undersøgelser vist, at kraftværk-søer kan forårsage en stor reduktion i smoltudtrækket af laks

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Omme Å

Fiskeundersøgelser i Omme Å Fiskeundersøgelser i Omme Å ---------------------------------------------- - Effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 - Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune

Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune Skarvbortskræmning ved Skjern Å Skarvbortskræmning ved Skjern Å Hvorfor ønsker vi at bortskræmme skarverne? Økonomien bag projektet. Bortskræmningsaktiviteter: koordinering og foreløbige resultater. Baggrunden

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet

Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Varde Kommune Billund Kommune Vejen Kommune Varde Å Sammenslutningen Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Af Danmarks Center for Vildlaks for:

Læs mere

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk.

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk. Laksen i Ribe Å fra forvaltningsplan til arbejdsplan Maj 2005 1 Udgivet af: Sønderjysk Landboforenings vandløbslaug i Hjortvad Å, Fladså, Gram Å, Nørreå og Gelså og Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet.

Læs mere

Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016

Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016 Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016 Viborg Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Undersøgelse af opgangen af gydelaks til Gudenåen 2016 Udført af Danmarks Center for Vildlaks for:

Læs mere

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af DANSKE LAKS OG HAVØRREDER Udgivet af Kolofon Titel: Udgiver: Illustrationer: Fotos: Forfattere: Layout: Konsulenter: Oversættere: Redaktør: Danske laks og havørreder Danmarks Sportsfiskerforbund Thomas

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

National forvaltningsplan for laks

National forvaltningsplan for laks National forvaltningsplan for laks 2004 National forvaltningsplan for laks N A T I O N A L F O R V A L T N I N G S P L A N F O R L A K S 1 National forvaltningsplan for Laks 2004 Miljøministeriet, Skov-

Læs mere

Natur- og miljøeffekter af Skjern Å restaureringen

Natur- og miljøeffekter af Skjern Å restaureringen Natur- og miljøeffekter af Skjern Å restaureringen Genopretning af Skjern ådalen har ført til, at området allerede i løbet af få år har fået en stor naturmæssig værdi. Tabel 1. Udgifter ved Skjern Å restaureringsprojektet

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2014

VSF Fangstrapport for 2014 Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5

Læs mere

Smoltudvandring fra Storå 2007 samt smoltdødelighed under udvandringen gennem Felsted Kog og Nissum Fjord

Smoltudvandring fra Storå 2007 samt smoltdødelighed under udvandringen gennem Felsted Kog og Nissum Fjord Smoltudvandring fra Storå 2007 samt smoltdødelighed under udvandringen gennem Felsted Kog og Nissum Fjord af Henrik Baktoft og Anders Koed, DTU Aqua DTU Aqua Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg ISBN nr.: 978-87-7481-072-8

Læs mere

Fiskeri i vandløb med bestande af laks

Fiskeri i vandløb med bestande af laks NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) Vedr. Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Status for Laksehandlingsplanen

Status for Laksehandlingsplanen Status for Laksehandlingsplanen af Anders Koed, Kim Aarestrup, Einar Eg Nielsen og Heine Glüsing Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. For Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg ISBN:87-88047-55-5

Læs mere

DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752

DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752 NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen Att. Janne Palomino Dalby Vedr. Notat om biologisk rådgivning vedr. ny fiskeriregulering ved Nybøl Nor Fra DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752 Biologisk rådgivning vedr.

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 1: Varde Å og Linding Å Regler for fiskeri på zone 1 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004. Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1

Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004. Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1 Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004 af Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1 1 Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt

Læs mere

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085 Handlingsplan 2011 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 35.200.000 kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Fiskepleje 2011 - til disposition:

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015

45. årgang - nr.2 April 2015 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange R A P P O R T T I L G U D E N A A C E N T R A L E N Fiskepassage i Gudenåen ved Tange August 2007 RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: 86 68 17 77 Sagsbehandler:

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Detaljeret aktivitetsbeskrivelse. November 2014 J.nr.: 13/08746

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Detaljeret aktivitetsbeskrivelse. November 2014 J.nr.: 13/08746 Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Detaljeret aktivitetsbeskrivelse November 2014 J.nr.: 13/08746 Indholdsfortegnelse 1. Projektnummer 38234 - sektion FFI... 4 2. Projektnummer 38148 - sektion Økosystembaseret

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Forslag til vandløbsrestaurering i Vegen Å ved udvidelse af 2 eksisterende gyde- og opvækstområder for bl.a. laks, ørred, stalling og lampretter.

Forslag til vandløbsrestaurering i Vegen Å ved udvidelse af 2 eksisterende gyde- og opvækstområder for bl.a. laks, ørred, stalling og lampretter. Side 1/6 Sammenslutningen ved Storå v. John Balleby Munkbrovej 29 7500 Holstebro Dato: 26-01-2016 Sagsnr.: 06.02.03-P19-5-16 Henv. til: Jakob Larsen Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7798 Afdeling tlf.:9611

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

I bilag IV findes en status for genfangster af mærkede pighvar og skrubber.

I bilag IV findes en status for genfangster af mærkede pighvar og skrubber. NOTAT Til 7-Udvalget Vedr. Status for Fiskeplejen pr. 1.3.2011 Fra DTU Aqua v/peter Geertz-Hansen 9. maj 2011 PGH/tik J.nr.: 09/00231 Status for Fiskeplejen pr. 1.3.2011 Generelt Det økonomiske ansvar

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

En svanefamilie hygger sig på afstand.

En svanefamilie hygger sig på afstand. Ned ad Åen i kano 1974 Jeg var 1974 på kanotur alene. Jeg tog den store tur fra Vester Mølle til Dommergården ved Skjern så godt som Ringkjøbing fjord. Turen Startede den 8. Juli 1974 ved at sætte kanoen

Læs mere

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Opstrøms vandring og opstemninger

Opstrøms vandring og opstemninger Opstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark

Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark Foto: Florian Möllers Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 oktober 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund

Læs mere

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321500139 Projektleder

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: GSF Junior, senior og familie årskort Generelle regler for fiskeri på zone 2-5 samt zone 6 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2011/0206(COD) 9.2.2012 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Fiskeriudvalget

Læs mere

Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å

Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Resultater fra den populationsgenetiske forskning

Læs mere

Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å

Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å Regler for fiskeri på zone 5 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

HØRINGSSVAR. Slagelse Kommune. (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014)

HØRINGSSVAR. Slagelse Kommune. (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014) HØRINGSSVAR Til Slagelse Kommune Vedr. Fiskebiologisk vurdering af vådområdeprojekt ved Tude Å (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014) Fra Jan Nielsen og Anders Koed 27. november

Læs mere

Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å

Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å DTU Aqua-rapport nr. 316-2016 Af Martin H. Larsen, Blaike O. Hingst, Kim Aarestrup, Gert Holdensgaard, Søren T. Thomassen, Søren Larsen og Anders

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge Handlingsplan 2012 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 43.000.000 kr kr 2011-budge Overførte midler fra 11 (skøn pr nov.) 5.243.175 Fiskepleje 2012 - til disposition:

Læs mere