God fornøjelse med læsningen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God fornøjelse med læsningen."

Transkript

1 DANMARK I TAL 2013

2 Rigsstatistiker Jan Plovsing Velkommen til Danmark i tal Her kan du få et kort, men præcist overblik over udviklingen i Danmark i de senere år. I hæftet kommenteres udvalgte statistikker om det danske samfund og danskerne. Statistikkerne er alle publiceret tidligere i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistikbanken, som du finder på Statistik handler om mennesker. Det er ikke tallene selv, som er det mest interessante, men det som de siger om vores samfund, levevilkår og relationer. God fornøjelse med læsningen. På opslaget midt i bogen, finder du en kort beskrivelse af Danmarks Statistiks hjemmeside, som jeg håber, at du vil besøge hvis du ikke allerede har gjort det.

3 Indhold Geografi 4 Befolkning og valg 5 Levevilkår 7 Uddannelse og viden 11 Kultur og kirke 13 Arbejde, løn og indkomst Arbejde, løn og indkomst 18 Priser og forbrug 19 Nationalregnskab og offentlige finanser 21 Penge og kapitalmarked 23 Udenrigsøkonomi 24 Erhvervslivet på tværs 25 Erhvervslivets sektorer 26 Hvad er statistik? 28 Prøv selv at lave statistik 29 Om Danmarks Statistik 30 Hvis du vil videre med statistik 31

4 4 Geografi Set over et år svinger den gennemsnitlige døgntemperatur generelt fra -1 C i februar til 17 C i juli. Det sker, at der er store variationer i forhold til gennemsnittet. Den koldeste dag i over hundrede år var en januardag i 1982 med temperaturer på -31 C. Den varmeste dag var en augustdag i 1975 med temperaturer på 36 C. DET DANSKE RIGE Omfatter foruden Danmark de selvstyrende områder Grønland og Færøerne. Den isfri del af Grønland er næsten ti gange større end Danmark, mens Færøerne er 30 gange mindre end Danmark. Danmark er et lille land målt i forhold til sine nærmeste naboer. Sverige og Tyskland er henholdsvis ti og otte gange større end Danmark, der har et areal på omkring km². Til gengæld har vi en kystlinje, som er usædvanlig lang for landets størrelse. Danmark strækker sig over mere end km kyst. Det svarer til knap halvanden meter kyst pr. indbygger. Et andet kendetegn ved Danmarks geografi er de mange øer. I nævnte rækkefølge er Sjælland, Vendsyssel-Thy, Fyn, Lolland og Bornholm arealmæssigt de største øer. Jylland (inkl. Vendsyssel-Thy) udgør 69 pct. af landets samlede areal. TEMPERATURER I DANMARK C GEOGRAFI Gns Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Enhed Fakta Befolkning (1. januar 2012) antal Befolkningstæthed indbyggere pr. km² 130,1 Samlet areal km² Kystlinje km Øer antal 391 Højeste naturlige punkt meter 170,86 (Møllehøj) Største sø km² 39,6 (Arresø) Længste å km 176 (Gudenå) Arealanvendelse Landbrug pct. 66 Skov og hede - 16 By, vej og anlæg - 10 Sø, eng og mose - 7 Geografiske yderpunkter Nord Skagen Syd Gedser Øst Christiansø Vest Blåvandshuk Et år har i gennemsnit 121 dage med nedbør på mere end 1 mm.

5 Befolkning og valg 5 BEFOLKNINGENS UDVIKLING Tusinde personer Døde Fødte Indvandrede Udvandrede DEN DANSKE BEFOLKNING Enhed Folketal 1. januar mio. 4,91 5,12 5,14 5,33 5, årige pct. 31,0 28,7 24,3 23,7 24, årige - 51,5 51,9 55,3 56,6 52,3 60 år ,5 19,3 20,4 19,7 23,6 Indvandrere og efterkommere - - 3,0 4,2 7,1 10,4 Fra ikke-vestlige lande - - 1,0 2,2 4,7 6,8 bef1a, bef3, bef4a og folk1 FOLKETINGSVALG Enhed Socialdemokratiet pct. 35,9 29,1 25,8 25,5 24,8 Radikale Venstre - 3,9 5,2 9,2 5,1 9,5 Konservative Folkeparti - 8,9 9,1 10,3 10,4 4,9 Centrum-Demokraterne - 4,3 1,8 1,0 SF - Socialistisk Folkeparti - 7,6 6,4 6,0 13,0 9,2 Liberal Alliance - 2,8 5,0 Kristendemokraterne - 2,5 2,3 1,7 0,9 0,8 Demokratisk Fornyelse - 0,3 Minoritetspartiet - 0,3 Dansk Folkeparti - 7,4 12,0 13,3 13,9 12,3 Venstre - 24,0 31,2 29,0 26,3 26,7 Fremskridtspartiet - 2,4 0,6 Enhedslisten - 2,7 2,4 3,4 2,2 6,7 Uden for partierne - 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 I første halvdel af 1980 erne blev der født usædvanlig få børn i Danmark. Det er børn født i denne periode, der refereres til, når der tales om de små ungdomsårgange. Det lave fødselstal førte indtil 1984 til en negativ befolkningstilvækst. I 1985 vendte billedet på grund af en stigende indvandring, og lige siden er vi blevet flere. I 1995 voksede befolkningen særlig kraftigt pga. indvandring fra eks- Jugoslavien. De seneste år er indvandringen igen steget, og det skyldes i høj grad udenlandsk arbejdskraft, der er kommet til Danmark. I 2011 indvandrede flest udenlandske statsborgere fra Polen, Rumænien og Tyskland. Indvandringen til Danmark er ikke et nyt fænomen. Pr. 1. januar 2012 udgør indvandrere og deres efterkommere 10,4 pct. af befolkningen, svarende til personer. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 6,8 pct. af den danske befolkning. De senere år har udvandringen også generelt været i vækst. FOLKETINGSVALG Folketinget vælges for fire år. Ud af de 179 medlemmer af Folketinget vælges de 175 i Danmark, to i Grønland og to i Færøerne. Efter folketingsvalget 15. september 2011 tiltrådte en regering sammensat af partierne Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF. Socialdemokraten Helle Thorning- Schmidt blev udnævnt til statsminister. Det er første gang en kvinde bestrider denne post i Danmark. Vi 5,58 millioner danskere kun udgør 0,8 promille af jordens 7 mia. store befolkning.

6 6 Befolkning og valg Vi får vores børn i en senere alder end tidligere. Kvinder er i gennemsnit 29 år, når de føder deres første barn. Det er fem år ældre end i 1970, hvor kvinderne var knap 24 år ved fødslen af deres første barn. Kvinders fertilitet har betydning for befolkningens udvikling. Hver kvinde i den fødedygtige alder skal føde 2,1 børn i gennemsnit, for at befolkningen skal bevare sin størrelse forudsat at ind- og udvandring opvejer hinanden. Fra 1970 til 2011 var fertiliteten mellem 1,8 og 2,0. SAMLET FERTILITET Det antal børn, kvinder i gennemsnit sætter i verden i løbet af de fødedygtige aldre mellem 15 og 49 år. MIDDELLEVETID Gennemsnitlig livslængde er baseret på dødelighedserfaringerne i en given periode. Danskerne lever i gennemsnit over seks år længere i dag end i I dag er den gennemsnitlige levetid 81,6 år for kvinder og 77,3 år for mænd. Ved begyndelsen af 1900-tallet var middellevetiden 53 år for mænd og 56 år for kvinder. Mænd og kvinder er også ældre, når de gifter sig. I 1970 var 88 pct. af alle 30-årige kvinder gift, mens det i dag kun gælder for 41 pct. af kvinderne i den alder. Mænd er i gennemsnit 35 år og kvinder 32 år, når de bliver viet første gang. Selv om danskerne gifter sig i en mere moden alder, er ægteskaberne ikke nødvendigvis mere holdbare. Skilsmisserekorden er på skilte par i 2004, mens der i 2011 var skilsmisser. ALDERSBETINGET FERTILITET 160 Fødte børn pr kvinder år år år år år år NØGLETAL FOR DEN DANSKE BEFOLKNING Enhed Middellevetid Mænd år 70,8 71,2 72,2 74,5 77,3 Kvinder - 75,7 77,3 77,8 79,2 81,6 Samlet fertilitet pr. kvinde 2,0 1,5 1,7 1,8 1,8 Førstegangsfødende alder 23,7 24,6 26,4 28,1... Vielser pr. tusinde 7,4 5,2 6,1 7,2 4,9 Skilsmisser indbygger 1,9 2,7 2,7 2,7 2,6 Mest populære navn Piger fornavn Marianne Mette Camilla Julie Emma Drenge (nyfødte) Henrik Martin Christian Mathias William hisb3, fod4, fod407 og fod11 Alder er ikke nogen hindring for kærlighed. I 2011 var den ældste brud 89 år.

7 Levevilkår 7 UDLEJNINGSFORHOLD Pct Beboet af ejer Beboet af lejer 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år BOLIGER Enhed Boliger i alt tusinde Heraf: Enfamiliehuse Etageboliger Række-, kædehuse mv Kollegier Beboede boliger i alt tusinde m 2 pct. 7,6 6,8 6,6 5,7 5, m 2-43,8 44,5 44,7 43,4 43, m 2-33,1 32,5 31,2 30,7 30,5 Over 150 m 2-15,4 16,1 17,5 19,9 20,3 Der bliver mere og mere plads i de danske boliger. Siden 1980 er det gennemsnitlige boligareal pr. person i beboede boliger steget fra 43 m² til 52 m² i En vigtig årsag er, at de danske boliger er blevet større. Det gennemsnitlige areal pr. bolig er steget fra 106 m² i 1980 til 111 m² i En anden årsag er, at flere bor alene. Det gennemsnitlige antal personer i en bolig er reduceret fra 2,7 i 1970 til 2,1 i Der er i dag over 1 million enfamiliehuse og 1 million lejligheder (etageboliger) i Danmark. De to boligformer er dermed de mest almindelige. Antallet af boliger i række-, kæde- og dobbelthuse har haft den relativt kraftigste vækst. Der er i dag af denne type boliger, hvilket er over en tredobling i forhold til BOLIG En bolig har en selvstændig adresse, og er beregnet til eller bliver benyttet til beboelse. Der er betydelig færre unge mennesker, som i dag bor i en ejerbolig. I 1981 boede 53 pct. af de årige i en ejerbolig, mens det var 33 pct. i Samtidig er der blevet flere ældre, som i dag ejer en bolig i forhold til dengang. Gns. boligareal pr. bolig m 2 106,0 106,9 107,9 110,9 111,3 Gns. boligareal pr. person - 42,9 47,1 49,3 51,6 51,8 Gns. personer pr. bolig antal 2,5 2,3 2,2 2,1 2,1 og bol pct. af de danske boliger opvarmes med fjernvarme.

8 8 Levevilkår Danskernes livsstil mht. til fx rygning, alkohol, kost og motion har forandret sig de sidste årtier. Vi lever generelt sundere. I 1980 var halvdelen af danskerne rygere, mens det nu kun er mindre end én ud af fire danskere. Generelt er danskernes kost også blevet mindre fed, og vi drikker en smule mindre alkohol. I gennemsnit bliver hver niende dansker indlagt på hospitalet hvert år. Jo ældre man bliver, jo flere sengedage er man også indlagt på sygehuset. Mens 5-14-årige i gennemsnit er indlagt tre dage om året, er 65-årige og derover gennemsnitligt indlagt mere end ti dage. Indlæggelserne har mange årsager. Det kan enten være pga. sygdom eller uheld, hvor man er kommet til skade. Det kan også være i forbindelse med graviditet og fødsler, som tilfældet var for 11 pct. af alle indlagte sygehuspatienter. Det betyder også, at langt flere kvinder end mænd i alderen år bliver indlagt. Drenge under fem år kommer hyppigere på hospitalet end piger i samme alder. Drengene bliver oftere ramt af bronkitis, astma og lungebetændelse end pigerne. Forskellen udligner sig i teenagealderen. Fra 55-års alderen er mænd hyppigere indlagt end kvinder. Når mænd bliver indlagt på hospitalet, er det oftest på grund af hjertekarsygdomme. PATIENTER PÅ SYGEHUSE Tusinde patienter Kvinder Mænd år år år år år år år år 80 år + SYGEHUSPATIENTER Enhed Sygehuspatienter i alt antal Udvalgte diagnoser ved indlæggelse: Graviditets- og fødselsrelateret Traumer, kvæstelser o. lign Sygdomme i kredsløbsorganer Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i knogler, bevægelsessystem m.m Svulster (fx kræftsvulster) Sygdomme i urinvejs- og kønsorganer Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Ernærings- og stofskiftesygdomme og pa11a Mænd, der bor i etagebolig, er indlagt på sygehus 17 pct. oftere end gennemsnittet.

9 Levevilkår 9 UDGIFTER TIL SOCIAL- OG SUNDHEDSYDELSER Figur erstattet, idet den tidligere figur ikke afspejlede de rigtige tal. OVERFØRSELSINDKOMSTER Sygdom, 123 mia. kr. Invaliditet og revalidering, 73 mia. kr. Alderdom, 255 mia. kr. Familier, 73 mia. kr. Arbejdsløshed og beskæftigelse 32 mia. kr. Bolig, 13 mia. kr. Andre sociale ydelser, 18 mia. kr. Enhed I alt tusinde Midlertidige ydelser i alt personer Arbejdsløshedsdagpenge Vejledning og opkvalificering Støttet beskæftigelse Sygedagpenge Barselsdagpenge Kontanthjælp Revalidering Aktivering Orlovsydelser Ledighedsydelse Fleksjob Varige ydelser i alt Folkepension Førtidspension Efterløn mv Voksne danskere, som ikke er i arbejde, kan modtage indkomsterstattende ydelser. De fleste indkomsterstattende ydelser er varige ydelser til de voksne, som ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet, fx pensionister og efterlønnere. Resten går til dem, som er midlertidigt ude af arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom, barsel eller ledighed. De samlede udgifter til social- og sundhedsydelser var 587 mia. kr. i Det svarer til 33 pct. af det danske bruttonationalprodukt. Næsten tre fjerdedele af udgifterne blev betalt af det offentlige, mens de øvrige udgifter blev betalt af arbejdsgiverne (12 pct.) og de sikrede selv (11 pct.). De ældre modtager den største andel af de sociale ydelser. Det sker gennem pensioner, plejehjem, hjemmehjælp og andet. Syge danskere modtager den næststørste andel i form af fortrinsvis sygehusophold og sygesikring. Invaliderede og revaliderede modtager ydelser i form af fx førtidspension og hjælp i hjemmet. Familier med børn modtager ydelser i form af bl.a. daginstitutioner og børnetilskud. Stort set alle danskerne modtager altså før eller siden sociale ydelser børn og unge under 18 år er anbragt uden for hjemmet i fx en plejefamilie eller på døgninstitution.

10 10 Levevilkår Danskerne anmelder i dag mere end fire gange flere straffelovsovertrædelser til politiet, end vi gjorde i Samfundets velstand, tomme boliger i dagtimerne, ændrede forsikringsforhold og større anmeldelsesvillighed kan være nogle af årsagerne. Siden 1990 erne har den anmeldte kriminalitet dog været i tilbagegang, hvilket primært er et resultat af færre anmeldte ejendomsforbrydelser. Til gengæld er der flere anmeldte voldsforbrydelser. ANMELDTE STRAFFELOVSOVERTRÆDELSER PR INDBYGGERE I 2011 blev der rapporteret overtrædelser, hvilket svarer til en anmeldelse for mere end hver tiende danskere over 15 år. ANMELDTE STRAFFELOVSOVERTRÆDELSER Lovovertrædelser der anmeldes til eller på anden måde kommer til politiets kendskab. 18 pct. af anmeldelserne resulterede i sigtelser i Omfanget af straffelovsovertrædelser er forskelligt alt efter, om man bor i byen eller på landet. Hovedstadsområdet og større byområder som fx Hillerød, Aarhus og Odense har det største antal lovovertrædelser pr. indbygger, mens øer som Læsø og Ærø har det mindste. Færre danskere kommer galt af sted i trafikken end tidligere. Siden 1971, som satte en trist rekord med trafikdræbte, er antallet af dræbte faldet. Det hidtil laveste antal blev nået i 2011, hvor 220 blev dræbt. Indførelse af hastighedsbegrænsninger og påbud om sikkerhedssele fra først i 1970 erne har været medvirkende hertil. I 2011 var antallet af anmeldt dokumentfalsk blot en fjerdedel af niveauet i Det skyldes bl.a., at vi i dag anvender dankort frem for checks. ANMELDTE STRAFFELOVSOVERTRÆDELSER Enhed Straffelov i alt antal Ejendomsforbrydelser Heraf: Tyveri Brugstyveri Indbrud Hærværk Bedrageri Dokumentfalsk Voldsforbrydelser Heraf: Manddrab Sædelighedsforbrydelser Heraf: Voldtægt Andre anmeldelser Tilskadekomne i færdselsuheld Dræbte Alvorligt tilskadekomne straf22 og uheldk1

11 Uddannelse og viden 11 STUDERENDE VED ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSER Tusinde Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Mænd Kvinder Lang vidg. og bachelor uddannnelse HØJESTE FULDFØRTE UDDANNELSE I PCT. AF ÅRIGE I alt Grundskole kl Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse Uoplyst uddannelse og krhfu1 I 2000 var der for første gang flere kvinder end mænd på de lange videregående uddannelser. Samtidig er kvinderne klart i overtal på de mellemlange videregående uddannelser, mens mændene stadig er flest på de erhvervsfaglige uddannelser. Fortsætter tendensen, vil kvinderne på længere sigt være generelt højere uddannede end mændene. ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE En uddannelse, som kvalificerer til en bestemt type job, fx jurist, lærer, pædagog, økonom, læge eller tømrer. Det er altså en uddannelse, som følger efter grundskole eller gymnasium. Befolkningens generelle uddannelsesniveau er steget markant de seneste 30 år. Mens 41 pct. af de årige i 1981 havde grundskolen som den højeste fuldførte uddannelse, gjaldt det kun 21 pct. i I perioden har en større andel af befolkningen fået en videregående uddannelse. Mens 15 pct. af de årige havde en videregående uddannelse bag sig i 1981, var tallet steget til 32 pct. i MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSE En uddannelse, som kvalificerer til jobs som fx folkeskolelærer, pædagog eller sygeplejerske. Lange videregående uddannelser kvalificerer til jobs som fx økonom, læge, præst eller jurist. De erhvervsfaglige uddannelser giver adgang til jobs som fx tømrer, kok eller kontorassistent. Et barn, der starter i børnehaveklassen, vil i gennemsnit tilbringe 17 år med bøgerne, før det endelige eksamensbevis overrækkes.

12 12 Uddannelse og viden Internettet har i den grad vundet indpas i danskernes hverdag og mobilen anvendes i stigende grad til dette formål. Mere end halvdelen benytter nu mobilen, når de skal på internettet, og en tredjedel sender og modtager s via deres mobiltelefon. 92 pct. af alle danskere anvender i dag internettet fra hjemmet. er det mest udbredte formål ved brug af internettet. Herefter er de hyppigste formål at søge efter information om varer og bruge netbank. Virksomhederne har også taget internettet til sig. Næsten alle virksomhederne har internetadgang og ni ud af ti har egen hjemmeside. Lidt flere end hver fjerde virksomhed tilbyder online-bestilling eller køb via hjemmeside. Mobiltelefonen har på rekordtid overhalet fastnettelefonen, hvad antal abonnementer angår. I 2001 var der stort set lige mange abonnenter på mobil og fastnet. Siden da er antallet af fastnetabonnenter gået tilbage, mens antallet af mobilabonnenter har været i hastig fremmarch. I 2008 talte danskerne for første gang mere i mobiltelefon end fastnettelefon. Dette fortsatte og i 2011 blev der i alt talt 12,3 mia. minutter i mobiltelefon og 5,4 mia. minutter i fastnettelefon. 97 pct. af de danske familier er udstyret med en mobiltelefon, og der er 81 pct. af de danske hjem, der har en bærbar pc. ANVENDELSE AF INTERNET PÅ MOBILTELEFONEN Sende/modtage SMS Gå på internettet via mobilen Bruge GPS Downloade apps til mobiltelefonen Sende/modtage Læse eller downloade nyheder Bruge sociale netværkstjenester Bruge netbank via mobiltelefonen Bruge podcast Pct. af befolkningen BRUG AF IT OG TELE Enhed Befolkningen Adgang til internet fra hjemmet pct Køb/bestilling via internet Virksomheder Fast bredbåndsforbindelse Internetadgang Telefoni Fastnet-abonnementer pr. 100 pers Mobil-abonnementer Fastnet udgående samtaler mio minutter Mobil udgående samtaler Sendte SMS mio beskeder Sendte MMS Note: Tal om telefoni stammer fra Erhvervsstyrelsen. 1 Første halvår bebrit07, vita og vita1

13 Kultur og kirke 13 MEST SETE BIOGRAFFILM Harry Potter og dødsregalierne del 2 Dirch Klassefesten Tintin: Enhjørningens Hemmelighed Pirates of the Carribbean: I ukendt farvand Far til fire - tilbage til naturen Alle for én To på flugt - Et hårrejsende eventyr Biler 2 Kung Fu Panda Tusinde solgte billetter BESØG VED KULTURINSTITUTIONER Enhed Biografer Solgte billetter mio. pr. år Entréindtægter mio. kr. pr. år Foreviste film i alt antal film pr. år Heraf: Danske film Statsstøttede teatre Tilskuere i alt tusinde i Heraf: Skuespil gns. pr. sæson Opera Muséer i alt tusinde i Kulturhistoriske museer 1 årligt gns Kunstmuseer Naturhistoriske museer Andre museer Zoo og botaniske haver Fra og med 2010 er museer med afdelinger af forskellige kategorier (fx kulturhistoriske museer og kunstmuseer) flyttet fra deres oprindelige kategori til kategorien Andre museer. teat3 og bio2 Danskernes kulturelle vaner er ikke nogen konstant størrelse. Både inden for teater, museer og film skifter danskernes interesser. Mens biograferne havde et stort salg af billetter i starten af firserne, så betød videoens indtog i de danske hjem, at færre besøgte de bløde sæder i biograferne. Men siden har biograferne fået en renæssance. Fra et gennemsnitligt billetsalg på 10 mio. billetter årligt i 1990 erne, er der det seneste årti solgt 13 mio. biografbilletter i gennemsnit. Vores teaterinteresser har også skiftet karakter siden starten af 1980 erne. Tilskuertallet til skuespil på statsstøttende teatre er faldet 32 pct. Ser man på opera, er publikumstallet steget 62 pct. Stigningen har imidlertid langt fra kunnet opveje tilskuerfaldet til skuespil. De statsstøttede teatre har færre årlige besøgende i dag end i starten af 1980 erne. Museerne har i samme periode oplevet en fremgang. Interessen her har dog også svinget. Louisiana var for femte år i træk danskernes foretrukne museum med besøgende i Derefter følger Aros, med besøgende. Tre danske film har i tidens løb solgt over en million biografbilletter. Det er Olsen Banden ser rødt, Olsen Banden deruda og Olsen Banden går i krig.

14 14 Kultur og kirke Der er stor forskel i befolkningens tilslutning til folkekirken øst og vest for Storebælt. Folkekirken er mest populær i Jylland og på Fyn. Der er dog også en tendens til en mindre tilslutning i de store byer vest for Storebælt, hvilket især er gældende i Danmarks næststørste by Aarhus. FOLKEKIRKEMEDLEMMER. 1. JANUAR 2012 MEDLEMSKAB AF FOLKEKIRKEN Man kan kun være medlem af folkekirken, hvis man er døbt. En person, der bliver døbt i folkekirken, bliver samtidig medlem af den. Flere og flere vælger at stå uden for folkekirken. Andelen af befolkningen med medlemskab udgjorde 80 pct. 1. januar Ti år tidligere var denne andel oppe på 84 pct. Der var i 2011 flere udmeldelser end indmeldelser af folkekirken blandt den del af befolkningen, der har passeret den normale dåbsalder på under 1 år meldte sig ud, mens meldte sig ind i folkekirken. Antallet af kirkelige vielser har også været faldende de seneste 10 år. I 2011 var der bryllupper i de danske kirker. Dette antal var ti år tidligere oppe på Til gengæld har antallet af unge, der lader sig konfirmere, været nogenlunde stabilt de seneste fem år, hvor det har ligget på omkring KIRKELIGE HANDLINGER Enhed Døbte antal Konfirmerede Vielser Begravelser/bisættelser Kun 78 pct. af de danske mænd er medlem af folkekirken, mens 82 pct. af kvinderne har et medlemskab.

15 Arbejde, løn og indkomst 15 NETTOLEDIGE I PROCENT AF ARBEJDSSTYRKEN Pct. Mænd Kvinder NETTOLEDIGHED Enhed Ledige tusinde Mænd Kvinder Ledighedsprocent pct. 9,3 9,8 4,9 5,1 4,1 BEFOLKNINGENS TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Enhed Hele befolkningen tusinde I arbejdsstyrken år Mænd Kvinder Beskæftigede år Mænd Kvinder Erhvervsfrekvens år pct. 80,3 78,9 77,5 76,3 73,6 Mænd - 84,5 83,1 81,4 79,4 75,7 Kvinder - 75,9 74,5 73,6 73,1 71,5 ras207, ras1f1 og ras1f I de sidste 30 år har kvindernes ledighed generelt set været højere end mændenes. Eneste undtagelser fra dette mønster er 1981, hvor mændenes ledighed lå 0,1 procentpoint højere en kvindernes og så de seneste to år. Fra og med finanskrisen i andet halvår af 2008 er mændenes ledighed steget betydeligt stærkere end kvindernes, hvilket har medført, at mændenes nettoledighed i 2011 lå på 4,3 pct. af arbejdsstyrken mod kvindernes nettoledighed på 3,9 pct. LEDIGHEDSPROCENT Ledige i pct. af den samlede arbejdsstyrke. NETTOLEDIGE Nettoledigheden er en opgørelse over de personer, der enten modtager dagpenge eller er jobklare kontanthjælpsmodtagere, og som ikke samtidig er i aktivering ARBEJDSSTYRKE Summen af beskæftigede og ledige i alderen 16 til 66 år frem til 2006 og 16 til 64 år fra og med En stor andel af den danske befolkning er i arbejdsstyrken. En væsentlig årsag er, at danske kvinder oftere er en del af arbejdsstyrken end i mange andre europæiske lande. Omkring hver fjerde i den erhvervsaktive alder (16-64 år) er dog uden for arbejdsstyrken. En stor del af disse er førtidspensionister og modtagere af anden pension mv. (24 pct.), efterlønnere (12 pct.) og studerende (22 pct.). Der har altid været flere mænd end kvinder på det danske arbejdsmarked, men forskellen er i dag langt mindre end tidligere. I dag udgør mændene kun lidt mere end halvdelen af arbejdsstyrken. På arbejdsmarkedet er 32 pct. af kvinderne og 20 pct. af mændene deltidsbeskæftiget.

16 16 STATISTIK TIL SALG Har du behov for data eller analyser, som du ikke kan finde i Statistikbanken eller i vores publikatoner? Vi tilbyder bl.a. skræddersyede dataudtræk til dine behov. NYESTE TAL Nyt fra Danmarks Statistik udkommer mere end 600 gange om året. Her får du den nyeste information om alle de emner, du finder i Danmark i tal. Nyt fra Danmarks Statistik udkommer kl hver dag. HVOR MANGE HEDDER FREJA? Det mest populære sted på vores hjemmeside! Hvor mange hedder det samme som dig? Bliver dit navn mere populært? Se også top-20 over navne til nyfødte. SE STATISTIK OM DIT EMNE Leder du efter al vores officielle tal og materiale på et bestemt område, kan du navigere dig frem via vores emnestruktur. Her vil al den nyeste statistik og publikationer være at finde under emnegrupper. MILLIARDER AF GRATIS TAL I Statistikbanken kan du grave ned i vores detaljerede tabeller og udtrække netop den statistik du har brug for. Her kan du fx se om befolkningen i Danmark vokser, hvor meget vi rejser, hvordan økonomien udvikler sig.

17 Danmarks Statistiks hjemmeside Søger du tal om danskerne og det danske samfund, så er et godt sted at starte. Her finder du Statistikbanken, Nyt fra Danmarks Statistik, navnestatistikken og masser af andre efterspurgte tal. SPØRG OM STATISTIK Se hvilke svar vi giver på vores brugeres typiske spørgsmål - og få stillet dine egne spørgsmål, hvis du har nogen. Her finder du også adgang til vores statistiske bibliotekssamling. LET SØGNING Søgefunktionen hjælper dig til at finde tal om det emne, du leder efter. Søg på alt fra adoptioner til åben uddannelse. NYE BØGER Her præsenteres nye bøger om det danske samfund. Du finder både aktuelle analyser og årbøger, der giver dig overblik over samfundsudviklingen. BAG TALLENE Nyhedsartikler om det danske samfund, som præger den daglige nyhedsstrøm i aviser og tv. Netmagasinet bringer de bedste og mest fængende historier med tal ud fra en journalistisk vinkel.

18 18 Arbejde, løn og indkomst Der er forskelle på indkomstniveauet rundt om i Danmark. Det er generelt i hovedstadsområdet og i de større byer, at indkomsterne er højst. På landsplan havde danske familier en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr. i De højeste familieindkomster findes lige nord for København. Gentofte ligger højest med en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr. I den modsatte ende af skalaen ligger Lolland med kr. GENNEMSNITLIG DISPONIBEL FAMILIEINDKOMST På trods af den geografiske variation i indkomsten er Danmark i international sammenhæng kendetegnet ved at være et af de lande i verden, hvor indkomsterne er mest lige efter skat. MÅNEDSLØN Månedsløn kaldes i lønstatistikken for standardberegnet månedsfortjeneste. Det er den gennemsnitlige løn pr. måned for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager på det danske arbejdsmarked. Månedslønnen indeholder den samlede løn inkl. pension og eventuelle bonusbetalinger og personalegoder. Der er stor forskel i den gennemsnitlige månedsløn mellem brancherne. Den højeste månedsløn tjener mænd ansat inden for finansiering og forsikring, mens den laveste løn går til kvinder ansat inden for handel og transport mv. Inden for de enkelte brancher er der forskel på de arbejdsopgaver som mænd og kvinder varetager, hvilket er en af årsagerne til, at mænd har højere gennemsnitlig månedsløn end kvinder. MÅNEDSLØN Enhed Mænd Kvinder Mænd Kvinder Alle Kr Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstof og forsyning Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Off. adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Indeholder ikke lønmodtagere i den private sektor. De seneste ti år er gennemsnitslønnen i den private sektor steget med 36 pct. I samme periode er priserne kun steget 26 pct., hvilket har givet en væsentlig forøgelse af købekraften.

19 Priser og forbrug 19 FORBRUGSPOSTER I PCT. AF HELE FORBRUGET Pct. Føde-, drikkevarer og tobak FORBRUG PR. HUSSTAND (GENNEMSNIT) Boligbenyttelse, opvarmning og el Enhed Alle Enlige To voksne u. børn m. børn u. børn m. børn Husstandsøkonomi Samlet indkomst tusinde 558,3 299,2 404,6 623,9 893,1 kr. pr. Indkomstskatter mv. hus- 164,9 84,2 96,3 188,5 269,6 Private renteudgifter stand 35,4 15,1 21,5 36,4 69,9 Kontingenter, gaver mv. - 2,4 4,1 3,8-3,5 6,7 Nettoopsparing - 66,1 17,6 19,2 85,1 113,7 Forbrug - 289,5 178,3 263,8 317,4 433,1 Forbrugsandele pct. af Føde-, drikkevarer og tobak forbrug 14,4 13,6 15,2 14,3 14,8 Beklædning og fodtøj - 5,1 4,3 7,2 4,4 6,0 Bolig - 30,8 38,2 33,3 30,7 25,7 Transport - 15,4 12,2 12,9 15,6 17,4 Fritid, underholdning mv. - 11,3 10,9 9,8 12,0 10,9 Andet forbrug - 23,0 20,7 21,6 23,0 25,2 og fu6 FORBRUGERPRISER Enhed kr. i 2012 svarer til kr. 14,18 36,25 64,32 79,48 100, kr. i 1970 svarer til - 100,00 255,71 453,68 560,62 722,31 Vi bruger en stadig mindre andel af vores indkomst på føde-, drikkevarer og tobak og en større andel på forbrug af stort set alt andet. Siden 1975 er forbruget af føde- og drikkevarer samt tobak faldet fra at udgøre 26 pct. af det samlede forbrug til at udgøre 15 pct. i I samme periode er vores forbrug til boligen, herunder leje og opvarmning, vokset fra 21 pct. til 29 pct. En af årsagerne er, at velstanden er øget, og den enkelte husstand derfor har fået flere penge til goder, der tidligere blev betragtet som luksus. Forbruget er forskelligt alt efter, hvem der bor i husstanden. Enlige bruger generelt en relativ større del af indkomsten på boligen end husstande med to voksne. To voksne bruger generelt mere på transport og andet forbrug som fx boligudstyr og husholdningstjenester. FORBRUG Opgørelsen af forbruget er vigtigt til belysning at bl.a. den økonomiske udvikling. Forbrugsundersøgelsen og nationalregnskabet indeholder tal for danskernes forbrug. Der findes ligeledes statistik, der belyser forbrugernes forventninger samt omfanget af varige forbrugsgoder. Inflationen måles sædvanligvis ved udviklingen i forbrugerpriserne, dvs. varernes pris i butikkerne. Siden 1990 er forbrugerpriserne årligt steget med mellem 1 og 3 pct., hvilket er relativt lidt i historisk sammenhæng. Over halvdelen af danske husstande har tørretumbler, hvilket er mere end en fordobling siden 1990.

20 20 Priser og forbrug Efter flere år med et ophedet boligmarked og markant stigende boligpriser begyndte de første tegn på prisfald at vise sig i Ejendomspriserne var herefter faldende til og med Fra 2009 til 2010 steg priserne på både enfamiliehuse, sommerhuse og ejerlejligheder, men allerede året efter faldt ejendomspriserne atter. Prisen på enfamiliehuse faldt med 2,5 pct. fra 2010 til 2011 og ejerlejligheder med små 0,3 pct. Mest faldt prisen på sommerhuse med hele 5,2 pct. BILRÅDIGHED En familie råder over bil, når den ejer en ny eller brugt personbil, har varebil til privat godstransport eller har firmabil til rådighed familier fik i 2011 nøgler i hånden til deres egen nye bil. Det svarer til 2,9 pct. af alle familier. Det er dog betydeligt færre sammenlignet med 2006, hvor familier fik ny bil. I alt var der nyregistrerede biler i Mest populære er Volkswagen, Peugeot, Ford og Citroën, når danskerne skal have ny bil. PRISUDVIKLINGEN FOR EJENDOMSSALG Indeks 2006 = 100 Enfamiliehuse Sommerhuse Ejerlejligheder BILMÆRKER Placering Antal Andel i pct. Placering i 2010 Nyregistreringer i alt ,0 Volkswagen ,0 (6) Peugeot ,8 (2) Ford ,3 (1) Citroën ,8 (3) Toyota ,6 (4) Opel ,8 (5) Hyundai ,6 (9) Renault ,1 (13) Chevrolet ,1 (7) Suzuki ,9 (8) Skoda ,1 (11) Fiat ,8 (10) Kia ,7 (12) Audi ,0 (14) Mazda ,4 (15) Nissan ,2 (16) Mercedes-Benz ,9 (18) BMW ,9 (17) Volvo ,3 (19) Seat ,2 (20) Øvrige ,7 60 pct. af alle familier råder over bil. I parfamilier med børn er andelen helt oppe på 91 pct.

21 Nationalregnskab og offentlige finanser 21 ÅRLIG TILVÆKST I BRUTTONATIONALPRODUKTET Pct Nationalregnskabet er Danmarks samlede husholdningsregnskab. Det viser, hvor meget vi tjener, forbruger, investerer, og hvor meget vi handler med udlandet. Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for hele økonomiens udvikling og et af nationalregnskabets mest brugte tal. Som følge af den globale økonomiske krise var der i Danmark i 2009 en rekordstor negativ vækst i BNP på 5,7 pct. Det var andet år i træk med negativ vækst. I 2010 genvandt dansk økonomi noget af det tabte, idet BNP voksede med 1,6 pct. I 2011 steg BNP med 1,1 pct. NATIONALREGNSKABETS HOVEDTAL Enhed BNP (i årets priser) mia. kr BNP (i faste priser) BNP realvækst pct Import af varer og tjenester 2005-priser, Forsyning i alt kædede Eksport af varer og tjenester værdier Privat forbrugsudgift Offentlig forbrugsudgift Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer BNP pr. indbygger tusinde kr BRUTTONATIONALPRODUKT (BNP) Værdien af et samfunds samlede produktion af varer og tjenester i en periode, sædvanligvis et år. Danmarks BNP var mia. kr. i I faste priser er velstanden målt i BNP pr. indbygger forøget 27 pct. siden BNP pr. indbygger faldt fra i 2005 til i 2011, som følge af den økonomiske krise.

22 22 Nationalregnskab og offentlige finanser Skattetrykket i Danmark har stort set holdt sig på samme niveau siden midten af 1990 erne. Skatter og afgifter udgør tilsammen 48 pct. af BNP. Antallet af offentligt ansatte voksede hastigt op gennem 1970 erne. Lige siden starten af 1980 erne har lidt under en tredjedel af alle beskæftigede været offentligt ansatte. SKATTETRYK De samlede skatter og afgifter sat i forhold til bruttonationalproduktet i markedspriser. Siden 2009 har der været underskud på de offentlige finanser. Mellem har der været overskud bortset fra et mindre underskud i I 2011 udgjorde underskuddet på de offentlige finanser 35 mia. kr., svarende til 2 pct. af BNP eller kr. per indbygger. Underskuddet på de offentlige finanser skyldes bl.a. faldende skatteindtægter og øgede offentlige udgifter i forlængelse af den økonomiske krise. SKATTETRYK Pct. af BNP og off3 OFFENTLIGT OVERSKUD Pct. af BNP OFFENTLIG ØKONOMI Enhed Udgifter i off. forvalt. og service mia. kr. 607,1 699,2 819, , ,8 Generelle offentlige tjenester pct. 18,4 16,5 13,6 13,5 14,0 Forsvar - 3,0 2,9 2,8 2,5 2,4 Offentlig orden og sikkerhed - 1,7 1,7 1,9 1,9 2,0 Økonomiske anliggender - 6,5 6,2 5,8 5,8 6,0 Miljøbeskyttelse - 0,9 1,1 1,1 0,7 0,7 Boliger og offentlige faciliteter - 1,2 1,5 1,0 0,6 0,6 Sundhedsvæsen - 10,8 12,0 13,4 14,4 14,3 Fritid, kultur og religion - 2,8 2,9 3,0 2,8 2,8 Undervisning - 11,7 13,5 13,7 13,7 13,4 Social beskyttelse - 43,0 41,6 43,7 43,9 43,8 Ansatte i off. forvalt. og service tusinde 798,9 835,1 843,2 868,3 856,6 Af alle beskæftigede pct. 30,4 30,3 30,5 30,8 30,5 og nat18n Den højeste andel af topskatteydere fandtes i 2008, hvor 20,6 pct. af alle skatteydere betalte topskat. I 2010 var andelen faldet til 13,1 pct.

23 Penge og kapitalmarked 23 OBLIGATIONSRENTER Pct. 10-årig 3-måneder og mpk13 DANMARKS NATIONALBANK AKTIEINDEKS OMXC 1995= Enhed Aktiver i alt mio. kr Guldbeholdning Fordring på Den Int. Valutafond Fordringer på udlandet Udlån Obligationer og aktier Andre aktiver Passiver i alt Seddelomløb Møntomløb Tildelte særlige trækningsrett Forpligtelser over for udlandet Indlån Indskudsbeviser Statens løbende konto Andre passiver Den lange rente er betegnelsen for renten på lån med en lang løbetid. Den ti-årige obligationsrente anvendes tit som indikator for udviklingen i den lange rente. Den lange rente er gennem de seneste år faldet og lå i 2011 på 1,58 pct. Udviklingen i den lange rente følger niveauet på de internationale pengemarkeder. Den korte rente, dvs. renten på et lån med kort løbetid, har aldrig været lavere end i 2011, hvor den var helt nede på 0,62 pct. Renten på flexlån er variabel og baserer sig på korte renter og skal tilpasses med aftalte mellemrum, fx årligt. AKTIEINDEKSET OMXC (OMX COPENHAGEN) Fondsbørsens totalindeks, der angiver markedsværdien for samtlige af Fondsbørsens næsten 200 aktier. Indekset hed tidligere KAX. Der har været en tendens til markant stigende danske aktiekurser siden En udvikling, som har afspejlet tendensen på de internationale markeder. I 1998, 2001, 2002, 2008 og i 2011 var der udbredte kursfald. Det store kursfald i 2008 skete som følge af den finansielle krise, der begyndte i efteråret Siden da har aktiemarkederne globalt indhentet noget af det tabte, hvilket også afspejler sig på det danske aktiemarked. Denne udvikling vendte dog i 2011 grundet den europæiske gældskrise. Den lange rente var helt oppe på 21 pct. i En del af forklaringen er de høje inflationsforventninger i den periode.

24 24 Udenrigsøkonomi Betalingsbalancen sammenfatter Danmarks økonomiske transaktioner med udlandet. I mange år havde Danmark et underskud på betalingsbalancen, som førte til en stigende udlandsgæld. Danmark har imidlertid siden 1990 bortset fra 1998 haft overskud på betalingsbalancens løbende poster, hvilket har bidraget til, at gælden er faldet. Der var således et tilgodehavende over for udlandet i 2011 eller med andre ord en positiv nettoformue. NETTOFORMUEN OVER FOR UDLANDET Nettoformue kaldes også nettoaktiver og er defineret som Danmarks tilgodehavender i udlandet (aktiver), fratrukket Danmarks gæld til udlandet (passiver). Når aktiverne overstiger passiverne, er Danmark formuende, mens Danmark har udlandsgæld, når passiverne er størst. Danmarks aktiver og passiver opgøres af Danmarks Nationalbank. En stor del af overskuddet på betalingsbalancens løbende poster udgøres af handlen med varer og tjenester. For vareeksporten er olie, lægemidler, minkskind, vindmølledele og fødevarer blandt de største varegrupper. I vareimporten er lægemidler, olie, biler og elektronik blandt de største varegrupper. Danmark har i øvrigt siden 1997 eksporteret mere olie, end vi har importeret. Handlen med tjenester har fået en stadig større betydning gennem de seneste 20 år. I 1990 udgjorde eksporten af tjenester 24 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester, mens andelen i 2011 var steget til 38 pct. Søtransport er den vigtigste tjenestehandelsaktivitet, og udgør over halvdelen af Danmarks tjenesteeksport. BETALINGSBALANCENS LØBENDE POSTER OG NETTOFORMUEN Pct. af BNP Overskud på løbende poster Nettoformue bop6, bet6 og dndapu Udenrigshandel med varer og tjenester Enhed Eksport af varer mio. kr Eksport af tjenester Import af varer Import af tjenester og bop6 De fem største samhandelspartnere Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester mio. kr. andel i pct. mio. kr. andel i pct. Tyskland ,5 Tyskland ,3 Sverige ,0 Sverige ,7 USA ,1 Storbritannien ,8 Storbritannien ,2 USA ,5 Norge ,9 Nederlandene ,7 Netop 43 pct. af både import og eksport kommer fra handel med de fire samme lande: Tyskland, Sverige, USA og Storbritannien.

25 Erhvervslivet på tværs 25 NYE FIRMAER Erhvervsservice Handel og transport mv. Off. adm., undervisning og sundhed Bygge og anlæg Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstof og forsyning Tusinde firmaer En stærk iværksætterkultur er en vigtig kilde til fornyelse i samfundet, så der kan skabes nye forretningsmuligheder og nye arbejdspladser. Antallet af nye firmaer var i Heraf blev 23 pct. etableret inden for erhvervsservice, mens kun 4 pct. startede inden for industri, råstof og forsyning. I 2010 var der fremgang at spore i antallet af nye virksomheder med en stigning på 15 pct. Stigningen kommer efter, at der i 2009 blev skabt betydeligt færre nye firmaer i Danmark end i de foregående år, idet der var en nedgang på hele 26 pct. fra 2008 til Det var første gang siden 2002, at antallet af nye firmaer faldt. KONKURSER Enhed Konkurser i alt antal Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstof og forsyning Bygge og anlæg Handel og transport mv Handel med biler og motorcykler Engroshandel Detailhandel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Off. adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet og konk2 ERHVERVSSERVICE Dækker over en lang række forskelligartede serviceerhverv inden for den private sektor så som advokatvirksomhed, reklamebureauer, rengøringsvirksomhed, mv. I 2012 gik i alt virksomheder konkurs. Det er lidt flere sammenlignet med året før, hvor virksomheder gik konkurs er således fortsat året med det højeste antal konkurser i statistikkens historie, der går tilbage til En del nystartede firmaer lukker igen inden for få år. 26 pct. af de firmaer der blev opstartet i 2009 eksisterede ikke ved udgangen af 2010.

26 26 Erhvervslivets sektorer Dansk landbrug har været under forandring i mange år. Der bliver generelt færre af de små landbrug, mens de store landbrug bliver større. Siden 1970 er antallet af bedrifter under 50 hektar reduceret fra til , mens antallet af bedrifter over 50 hektar er vokset fra til Tendensen går mod øget stordrift og nedlæggelse af det, man kan kalde familielandbrug. Den væsentligste årsag er, at bedre og større maskiner som fx fodringsanlæg og malkerobotter har gjort større landbrugsbedrifter mulige, mens det har været sværere at få de mindre familielandbrug til at løbe rundt. LANDBRUG FORDELT EFTER AREALSTØRRELSE Tusinde bedrifter >50.0 ha ha < 30.0 ha og bdf07 INDUSTRI Fremstillingsvirksomheder, som beskæftiger sig med mekanisk, fysisk eller kemisk omdannelse af materialer eller stoffer til nye produkter. I efteråret 2008 indtraf den internationale finanskrise, som ledte til et fald i industriproduktionen på mere end 20 pct. frem til udgangen af I løbet af 2010 rettede industriproduktionen sig noget, fulgt af en stabilisering i 2011 på et niveau, som ligger omkring 10 pct. lavere end i INDUSTRIENS OMSÆTNING Enhed Råstofindvinding og industri mio. kr Råstofindvinding Industri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Kemisk industri og olieraffinaderier mv Medicinalindustri Plast-, glas- og betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. af elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri mv Industriens ti største virksomheder tilsammen tegner sig for 31 pct. af industriens samlede omsætning.

God fornøjelse med læsningen.

God fornøjelse med læsningen. DANMARK I TAL 2012 Rigsstatistiker Jan Plovsing Velkommen til Danmark i tal 2012. Her kan du få et kort, men præcist overblik over udviklingen i Danmark i de senere år. I hæftet kommenteres udvalgte statistikker

Læs mere

Danmark i tal 2014. Velkommen til. Her kan du få et kort, men præcist, overblik over det danske samfund og dets udvikling i de senere år.

Danmark i tal 2014. Velkommen til. Her kan du få et kort, men præcist, overblik over det danske samfund og dets udvikling i de senere år. DANMARK I TAL 2014 Velkommen til Danmark i tal 2014 Her kan du få et kort, men præcist, overblik over det danske samfund og dets udvikling i de senere år. I hæftet kommenteres statistikker om Danmark og

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Danmarks Statistik (midt i billedet) ligger på Østerbro i København

Danmarks Statistik (midt i billedet) ligger på Østerbro i København DANMARK I TAL 2010 Rigsstatistiker Jan Plovsing Danmarks Statistik (midt i billedet) ligger på Østerbro i København Statistik handler om mennesker. Det spændende ved statistik er ikke tallene selv, men

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Danmarks Statistik (midt i billedet) ligger på Østerbro i København

Danmarks Statistik (midt i billedet) ligger på Østerbro i København DANMARK I TAL 27 Rigsstatistiker Jan Plovsing Danmarks Statistik (midt i billedet) ligger på Østerbro i København Statistik handler om mennesker. Det spændende ved statistik er ikke tallene selv, men det,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Danmarks Statistik (midt i billedet) ligger på Østerbro i København

Danmarks Statistik (midt i billedet) ligger på Østerbro i København DANMARK I TAL 2009 Rigsstatistiker Jan Plovsing Danmarks Statistik (midt i billedet) ligger på Østerbro i København Statistik handler om mennesker. Det spændende ved statistik er ikke tallene selv, men

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Kommunenotat Rebild 2015

Kommunenotat Rebild 2015 Kommunenotat Rebild 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Finanslovsaftalen for 13 på beskæftigelsesområdet Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel i september 1 Internationalt Stigende amerikansk beskæftigelse

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Svagt Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 UIndhold:U HUgens temauhu Svagt fald i ledigheden i februar 213 HUgens analyseu Ugens tendens I Ugens tendens II HUTal om konjunktur og arbejdsmarkeduh Ingen

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tendens I Fortsat stort overskud på handelsbalancen Ugens tendens II Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal. 2014 Internationalt Faldende ledighed og stigende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Erhvervslivet på tværs

Erhvervslivet på tværs Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 286.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal December 2013

Status på udvalgte nøgletal December 2013 Status på udvalgte nøgletal December 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Tallene for den danske økonomiske vækst i 3. kvartal viste, at økonomien voksede,4 procent.

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Sådan går det i. tønder. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. tønder. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i tønder Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Tønder Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Tønder Kommune. Den handler

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og arbejdsmarked

Konjunktur og arbejdsmarked Konjunktur og arbejdsmarked Uge. marts 7. marts 9 Indhold: Nye nøgletal Størst stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere Stabil men lav forbrugertillid Realkredit Danmark forudser et fortsat

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2. færre beskæftigede indenfor bygge og anlæg Lidt færre beskæftigede

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2012

Status på udvalgte nøgletal april 2012 Status på udvalgte nøgletal april 212 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Status på Dansk økonomi ikke entydig gunstig udvikling I løbet af den seneste måned har flere vigtige nøgletal udviklet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i nordfyns Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Nordfyns Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Nordfyns Kommune. Den

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Sådan går det i. ærø. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. ærø. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i ærø Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Ærø Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Ærø Kommune. Den handler blandt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2013

Status på udvalgte nøgletal marts 2013 Status på udvalgte nøgletal marts 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Et forår der lader vente på sig er meget beskrivende både for vejrsituationen og den nuværende økonomiske

Læs mere

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse Polen Holland USA Tyskland Italien Sverige Udland Norge Danmark Storbritannien Frankrig Finland Spanien Belgien Japan Aktuel Statistik 3/2015 18. september 2015 Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

Sådan går det i. middelfart. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. middelfart. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i middelfart Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Middelfart Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Middelfart Kommune.

Læs mere

Sådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i faaborg-midtfyn Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere