God fornøjelse med læsningen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God fornøjelse med læsningen."

Transkript

1 DANMARK I TAL 2013

2 Rigsstatistiker Jan Plovsing Velkommen til Danmark i tal Her kan du få et kort, men præcist overblik over udviklingen i Danmark i de senere år. I hæftet kommenteres udvalgte statistikker om det danske samfund og danskerne. Statistikkerne er alle publiceret tidligere i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistikbanken, som du finder på Statistik handler om mennesker. Det er ikke tallene selv, som er det mest interessante, men det som de siger om vores samfund, levevilkår og relationer. God fornøjelse med læsningen. På opslaget midt i bogen, finder du en kort beskrivelse af Danmarks Statistiks hjemmeside, som jeg håber, at du vil besøge hvis du ikke allerede har gjort det.

3 Indhold Geografi 4 Befolkning og valg 5 Levevilkår 7 Uddannelse og viden 11 Kultur og kirke 13 Arbejde, løn og indkomst Arbejde, løn og indkomst 18 Priser og forbrug 19 Nationalregnskab og offentlige finanser 21 Penge og kapitalmarked 23 Udenrigsøkonomi 24 Erhvervslivet på tværs 25 Erhvervslivets sektorer 26 Hvad er statistik? 28 Prøv selv at lave statistik 29 Om Danmarks Statistik 30 Hvis du vil videre med statistik 31

4 4 Geografi Set over et år svinger den gennemsnitlige døgntemperatur generelt fra -1 C i februar til 17 C i juli. Det sker, at der er store variationer i forhold til gennemsnittet. Den koldeste dag i over hundrede år var en januardag i 1982 med temperaturer på -31 C. Den varmeste dag var en augustdag i 1975 med temperaturer på 36 C. DET DANSKE RIGE Omfatter foruden Danmark de selvstyrende områder Grønland og Færøerne. Den isfri del af Grønland er næsten ti gange større end Danmark, mens Færøerne er 30 gange mindre end Danmark. Danmark er et lille land målt i forhold til sine nærmeste naboer. Sverige og Tyskland er henholdsvis ti og otte gange større end Danmark, der har et areal på omkring km². Til gengæld har vi en kystlinje, som er usædvanlig lang for landets størrelse. Danmark strækker sig over mere end km kyst. Det svarer til knap halvanden meter kyst pr. indbygger. Et andet kendetegn ved Danmarks geografi er de mange øer. I nævnte rækkefølge er Sjælland, Vendsyssel-Thy, Fyn, Lolland og Bornholm arealmæssigt de største øer. Jylland (inkl. Vendsyssel-Thy) udgør 69 pct. af landets samlede areal. TEMPERATURER I DANMARK C GEOGRAFI Gns Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Enhed Fakta Befolkning (1. januar 2012) antal Befolkningstæthed indbyggere pr. km² 130,1 Samlet areal km² Kystlinje km Øer antal 391 Højeste naturlige punkt meter 170,86 (Møllehøj) Største sø km² 39,6 (Arresø) Længste å km 176 (Gudenå) Arealanvendelse Landbrug pct. 66 Skov og hede - 16 By, vej og anlæg - 10 Sø, eng og mose - 7 Geografiske yderpunkter Nord Skagen Syd Gedser Øst Christiansø Vest Blåvandshuk Et år har i gennemsnit 121 dage med nedbør på mere end 1 mm.

5 Befolkning og valg 5 BEFOLKNINGENS UDVIKLING Tusinde personer Døde Fødte Indvandrede Udvandrede DEN DANSKE BEFOLKNING Enhed Folketal 1. januar mio. 4,91 5,12 5,14 5,33 5, årige pct. 31,0 28,7 24,3 23,7 24, årige - 51,5 51,9 55,3 56,6 52,3 60 år ,5 19,3 20,4 19,7 23,6 Indvandrere og efterkommere - - 3,0 4,2 7,1 10,4 Fra ikke-vestlige lande - - 1,0 2,2 4,7 6,8 bef1a, bef3, bef4a og folk1 FOLKETINGSVALG Enhed Socialdemokratiet pct. 35,9 29,1 25,8 25,5 24,8 Radikale Venstre - 3,9 5,2 9,2 5,1 9,5 Konservative Folkeparti - 8,9 9,1 10,3 10,4 4,9 Centrum-Demokraterne - 4,3 1,8 1,0 SF - Socialistisk Folkeparti - 7,6 6,4 6,0 13,0 9,2 Liberal Alliance - 2,8 5,0 Kristendemokraterne - 2,5 2,3 1,7 0,9 0,8 Demokratisk Fornyelse - 0,3 Minoritetspartiet - 0,3 Dansk Folkeparti - 7,4 12,0 13,3 13,9 12,3 Venstre - 24,0 31,2 29,0 26,3 26,7 Fremskridtspartiet - 2,4 0,6 Enhedslisten - 2,7 2,4 3,4 2,2 6,7 Uden for partierne - 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 I første halvdel af 1980 erne blev der født usædvanlig få børn i Danmark. Det er børn født i denne periode, der refereres til, når der tales om de små ungdomsårgange. Det lave fødselstal førte indtil 1984 til en negativ befolkningstilvækst. I 1985 vendte billedet på grund af en stigende indvandring, og lige siden er vi blevet flere. I 1995 voksede befolkningen særlig kraftigt pga. indvandring fra eks- Jugoslavien. De seneste år er indvandringen igen steget, og det skyldes i høj grad udenlandsk arbejdskraft, der er kommet til Danmark. I 2011 indvandrede flest udenlandske statsborgere fra Polen, Rumænien og Tyskland. Indvandringen til Danmark er ikke et nyt fænomen. Pr. 1. januar 2012 udgør indvandrere og deres efterkommere 10,4 pct. af befolkningen, svarende til personer. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 6,8 pct. af den danske befolkning. De senere år har udvandringen også generelt været i vækst. FOLKETINGSVALG Folketinget vælges for fire år. Ud af de 179 medlemmer af Folketinget vælges de 175 i Danmark, to i Grønland og to i Færøerne. Efter folketingsvalget 15. september 2011 tiltrådte en regering sammensat af partierne Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF. Socialdemokraten Helle Thorning- Schmidt blev udnævnt til statsminister. Det er første gang en kvinde bestrider denne post i Danmark. Vi 5,58 millioner danskere kun udgør 0,8 promille af jordens 7 mia. store befolkning.

6 6 Befolkning og valg Vi får vores børn i en senere alder end tidligere. Kvinder er i gennemsnit 29 år, når de føder deres første barn. Det er fem år ældre end i 1970, hvor kvinderne var knap 24 år ved fødslen af deres første barn. Kvinders fertilitet har betydning for befolkningens udvikling. Hver kvinde i den fødedygtige alder skal føde 2,1 børn i gennemsnit, for at befolkningen skal bevare sin størrelse forudsat at ind- og udvandring opvejer hinanden. Fra 1970 til 2011 var fertiliteten mellem 1,8 og 2,0. SAMLET FERTILITET Det antal børn, kvinder i gennemsnit sætter i verden i løbet af de fødedygtige aldre mellem 15 og 49 år. MIDDELLEVETID Gennemsnitlig livslængde er baseret på dødelighedserfaringerne i en given periode. Danskerne lever i gennemsnit over seks år længere i dag end i I dag er den gennemsnitlige levetid 81,6 år for kvinder og 77,3 år for mænd. Ved begyndelsen af 1900-tallet var middellevetiden 53 år for mænd og 56 år for kvinder. Mænd og kvinder er også ældre, når de gifter sig. I 1970 var 88 pct. af alle 30-årige kvinder gift, mens det i dag kun gælder for 41 pct. af kvinderne i den alder. Mænd er i gennemsnit 35 år og kvinder 32 år, når de bliver viet første gang. Selv om danskerne gifter sig i en mere moden alder, er ægteskaberne ikke nødvendigvis mere holdbare. Skilsmisserekorden er på skilte par i 2004, mens der i 2011 var skilsmisser. ALDERSBETINGET FERTILITET 160 Fødte børn pr kvinder år år år år år år NØGLETAL FOR DEN DANSKE BEFOLKNING Enhed Middellevetid Mænd år 70,8 71,2 72,2 74,5 77,3 Kvinder - 75,7 77,3 77,8 79,2 81,6 Samlet fertilitet pr. kvinde 2,0 1,5 1,7 1,8 1,8 Førstegangsfødende alder 23,7 24,6 26,4 28,1... Vielser pr. tusinde 7,4 5,2 6,1 7,2 4,9 Skilsmisser indbygger 1,9 2,7 2,7 2,7 2,6 Mest populære navn Piger fornavn Marianne Mette Camilla Julie Emma Drenge (nyfødte) Henrik Martin Christian Mathias William hisb3, fod4, fod407 og fod11 Alder er ikke nogen hindring for kærlighed. I 2011 var den ældste brud 89 år.

7 Levevilkår 7 UDLEJNINGSFORHOLD Pct Beboet af ejer Beboet af lejer 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år BOLIGER Enhed Boliger i alt tusinde Heraf: Enfamiliehuse Etageboliger Række-, kædehuse mv Kollegier Beboede boliger i alt tusinde m 2 pct. 7,6 6,8 6,6 5,7 5, m 2-43,8 44,5 44,7 43,4 43, m 2-33,1 32,5 31,2 30,7 30,5 Over 150 m 2-15,4 16,1 17,5 19,9 20,3 Der bliver mere og mere plads i de danske boliger. Siden 1980 er det gennemsnitlige boligareal pr. person i beboede boliger steget fra 43 m² til 52 m² i En vigtig årsag er, at de danske boliger er blevet større. Det gennemsnitlige areal pr. bolig er steget fra 106 m² i 1980 til 111 m² i En anden årsag er, at flere bor alene. Det gennemsnitlige antal personer i en bolig er reduceret fra 2,7 i 1970 til 2,1 i Der er i dag over 1 million enfamiliehuse og 1 million lejligheder (etageboliger) i Danmark. De to boligformer er dermed de mest almindelige. Antallet af boliger i række-, kæde- og dobbelthuse har haft den relativt kraftigste vækst. Der er i dag af denne type boliger, hvilket er over en tredobling i forhold til BOLIG En bolig har en selvstændig adresse, og er beregnet til eller bliver benyttet til beboelse. Der er betydelig færre unge mennesker, som i dag bor i en ejerbolig. I 1981 boede 53 pct. af de årige i en ejerbolig, mens det var 33 pct. i Samtidig er der blevet flere ældre, som i dag ejer en bolig i forhold til dengang. Gns. boligareal pr. bolig m 2 106,0 106,9 107,9 110,9 111,3 Gns. boligareal pr. person - 42,9 47,1 49,3 51,6 51,8 Gns. personer pr. bolig antal 2,5 2,3 2,2 2,1 2,1 og bol pct. af de danske boliger opvarmes med fjernvarme.

8 8 Levevilkår Danskernes livsstil mht. til fx rygning, alkohol, kost og motion har forandret sig de sidste årtier. Vi lever generelt sundere. I 1980 var halvdelen af danskerne rygere, mens det nu kun er mindre end én ud af fire danskere. Generelt er danskernes kost også blevet mindre fed, og vi drikker en smule mindre alkohol. I gennemsnit bliver hver niende dansker indlagt på hospitalet hvert år. Jo ældre man bliver, jo flere sengedage er man også indlagt på sygehuset. Mens 5-14-årige i gennemsnit er indlagt tre dage om året, er 65-årige og derover gennemsnitligt indlagt mere end ti dage. Indlæggelserne har mange årsager. Det kan enten være pga. sygdom eller uheld, hvor man er kommet til skade. Det kan også være i forbindelse med graviditet og fødsler, som tilfældet var for 11 pct. af alle indlagte sygehuspatienter. Det betyder også, at langt flere kvinder end mænd i alderen år bliver indlagt. Drenge under fem år kommer hyppigere på hospitalet end piger i samme alder. Drengene bliver oftere ramt af bronkitis, astma og lungebetændelse end pigerne. Forskellen udligner sig i teenagealderen. Fra 55-års alderen er mænd hyppigere indlagt end kvinder. Når mænd bliver indlagt på hospitalet, er det oftest på grund af hjertekarsygdomme. PATIENTER PÅ SYGEHUSE Tusinde patienter Kvinder Mænd år år år år år år år år 80 år + SYGEHUSPATIENTER Enhed Sygehuspatienter i alt antal Udvalgte diagnoser ved indlæggelse: Graviditets- og fødselsrelateret Traumer, kvæstelser o. lign Sygdomme i kredsløbsorganer Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i knogler, bevægelsessystem m.m Svulster (fx kræftsvulster) Sygdomme i urinvejs- og kønsorganer Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Ernærings- og stofskiftesygdomme og pa11a Mænd, der bor i etagebolig, er indlagt på sygehus 17 pct. oftere end gennemsnittet.

9 Levevilkår 9 UDGIFTER TIL SOCIAL- OG SUNDHEDSYDELSER Figur erstattet, idet den tidligere figur ikke afspejlede de rigtige tal. OVERFØRSELSINDKOMSTER Sygdom, 123 mia. kr. Invaliditet og revalidering, 73 mia. kr. Alderdom, 255 mia. kr. Familier, 73 mia. kr. Arbejdsløshed og beskæftigelse 32 mia. kr. Bolig, 13 mia. kr. Andre sociale ydelser, 18 mia. kr. Enhed I alt tusinde Midlertidige ydelser i alt personer Arbejdsløshedsdagpenge Vejledning og opkvalificering Støttet beskæftigelse Sygedagpenge Barselsdagpenge Kontanthjælp Revalidering Aktivering Orlovsydelser Ledighedsydelse Fleksjob Varige ydelser i alt Folkepension Førtidspension Efterløn mv Voksne danskere, som ikke er i arbejde, kan modtage indkomsterstattende ydelser. De fleste indkomsterstattende ydelser er varige ydelser til de voksne, som ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet, fx pensionister og efterlønnere. Resten går til dem, som er midlertidigt ude af arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom, barsel eller ledighed. De samlede udgifter til social- og sundhedsydelser var 587 mia. kr. i Det svarer til 33 pct. af det danske bruttonationalprodukt. Næsten tre fjerdedele af udgifterne blev betalt af det offentlige, mens de øvrige udgifter blev betalt af arbejdsgiverne (12 pct.) og de sikrede selv (11 pct.). De ældre modtager den største andel af de sociale ydelser. Det sker gennem pensioner, plejehjem, hjemmehjælp og andet. Syge danskere modtager den næststørste andel i form af fortrinsvis sygehusophold og sygesikring. Invaliderede og revaliderede modtager ydelser i form af fx førtidspension og hjælp i hjemmet. Familier med børn modtager ydelser i form af bl.a. daginstitutioner og børnetilskud. Stort set alle danskerne modtager altså før eller siden sociale ydelser børn og unge under 18 år er anbragt uden for hjemmet i fx en plejefamilie eller på døgninstitution.

10 10 Levevilkår Danskerne anmelder i dag mere end fire gange flere straffelovsovertrædelser til politiet, end vi gjorde i Samfundets velstand, tomme boliger i dagtimerne, ændrede forsikringsforhold og større anmeldelsesvillighed kan være nogle af årsagerne. Siden 1990 erne har den anmeldte kriminalitet dog været i tilbagegang, hvilket primært er et resultat af færre anmeldte ejendomsforbrydelser. Til gengæld er der flere anmeldte voldsforbrydelser. ANMELDTE STRAFFELOVSOVERTRÆDELSER PR INDBYGGERE I 2011 blev der rapporteret overtrædelser, hvilket svarer til en anmeldelse for mere end hver tiende danskere over 15 år. ANMELDTE STRAFFELOVSOVERTRÆDELSER Lovovertrædelser der anmeldes til eller på anden måde kommer til politiets kendskab. 18 pct. af anmeldelserne resulterede i sigtelser i Omfanget af straffelovsovertrædelser er forskelligt alt efter, om man bor i byen eller på landet. Hovedstadsområdet og større byområder som fx Hillerød, Aarhus og Odense har det største antal lovovertrædelser pr. indbygger, mens øer som Læsø og Ærø har det mindste. Færre danskere kommer galt af sted i trafikken end tidligere. Siden 1971, som satte en trist rekord med trafikdræbte, er antallet af dræbte faldet. Det hidtil laveste antal blev nået i 2011, hvor 220 blev dræbt. Indførelse af hastighedsbegrænsninger og påbud om sikkerhedssele fra først i 1970 erne har været medvirkende hertil. I 2011 var antallet af anmeldt dokumentfalsk blot en fjerdedel af niveauet i Det skyldes bl.a., at vi i dag anvender dankort frem for checks. ANMELDTE STRAFFELOVSOVERTRÆDELSER Enhed Straffelov i alt antal Ejendomsforbrydelser Heraf: Tyveri Brugstyveri Indbrud Hærværk Bedrageri Dokumentfalsk Voldsforbrydelser Heraf: Manddrab Sædelighedsforbrydelser Heraf: Voldtægt Andre anmeldelser Tilskadekomne i færdselsuheld Dræbte Alvorligt tilskadekomne straf22 og uheldk1

11 Uddannelse og viden 11 STUDERENDE VED ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSER Tusinde Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Mænd Kvinder Lang vidg. og bachelor uddannnelse HØJESTE FULDFØRTE UDDANNELSE I PCT. AF ÅRIGE I alt Grundskole kl Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse Uoplyst uddannelse og krhfu1 I 2000 var der for første gang flere kvinder end mænd på de lange videregående uddannelser. Samtidig er kvinderne klart i overtal på de mellemlange videregående uddannelser, mens mændene stadig er flest på de erhvervsfaglige uddannelser. Fortsætter tendensen, vil kvinderne på længere sigt være generelt højere uddannede end mændene. ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE En uddannelse, som kvalificerer til en bestemt type job, fx jurist, lærer, pædagog, økonom, læge eller tømrer. Det er altså en uddannelse, som følger efter grundskole eller gymnasium. Befolkningens generelle uddannelsesniveau er steget markant de seneste 30 år. Mens 41 pct. af de årige i 1981 havde grundskolen som den højeste fuldførte uddannelse, gjaldt det kun 21 pct. i I perioden har en større andel af befolkningen fået en videregående uddannelse. Mens 15 pct. af de årige havde en videregående uddannelse bag sig i 1981, var tallet steget til 32 pct. i MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSE En uddannelse, som kvalificerer til jobs som fx folkeskolelærer, pædagog eller sygeplejerske. Lange videregående uddannelser kvalificerer til jobs som fx økonom, læge, præst eller jurist. De erhvervsfaglige uddannelser giver adgang til jobs som fx tømrer, kok eller kontorassistent. Et barn, der starter i børnehaveklassen, vil i gennemsnit tilbringe 17 år med bøgerne, før det endelige eksamensbevis overrækkes.

12 12 Uddannelse og viden Internettet har i den grad vundet indpas i danskernes hverdag og mobilen anvendes i stigende grad til dette formål. Mere end halvdelen benytter nu mobilen, når de skal på internettet, og en tredjedel sender og modtager s via deres mobiltelefon. 92 pct. af alle danskere anvender i dag internettet fra hjemmet. er det mest udbredte formål ved brug af internettet. Herefter er de hyppigste formål at søge efter information om varer og bruge netbank. Virksomhederne har også taget internettet til sig. Næsten alle virksomhederne har internetadgang og ni ud af ti har egen hjemmeside. Lidt flere end hver fjerde virksomhed tilbyder online-bestilling eller køb via hjemmeside. Mobiltelefonen har på rekordtid overhalet fastnettelefonen, hvad antal abonnementer angår. I 2001 var der stort set lige mange abonnenter på mobil og fastnet. Siden da er antallet af fastnetabonnenter gået tilbage, mens antallet af mobilabonnenter har været i hastig fremmarch. I 2008 talte danskerne for første gang mere i mobiltelefon end fastnettelefon. Dette fortsatte og i 2011 blev der i alt talt 12,3 mia. minutter i mobiltelefon og 5,4 mia. minutter i fastnettelefon. 97 pct. af de danske familier er udstyret med en mobiltelefon, og der er 81 pct. af de danske hjem, der har en bærbar pc. ANVENDELSE AF INTERNET PÅ MOBILTELEFONEN Sende/modtage SMS Gå på internettet via mobilen Bruge GPS Downloade apps til mobiltelefonen Sende/modtage Læse eller downloade nyheder Bruge sociale netværkstjenester Bruge netbank via mobiltelefonen Bruge podcast Pct. af befolkningen BRUG AF IT OG TELE Enhed Befolkningen Adgang til internet fra hjemmet pct Køb/bestilling via internet Virksomheder Fast bredbåndsforbindelse Internetadgang Telefoni Fastnet-abonnementer pr. 100 pers Mobil-abonnementer Fastnet udgående samtaler mio minutter Mobil udgående samtaler Sendte SMS mio beskeder Sendte MMS Note: Tal om telefoni stammer fra Erhvervsstyrelsen. 1 Første halvår bebrit07, vita og vita1

13 Kultur og kirke 13 MEST SETE BIOGRAFFILM Harry Potter og dødsregalierne del 2 Dirch Klassefesten Tintin: Enhjørningens Hemmelighed Pirates of the Carribbean: I ukendt farvand Far til fire - tilbage til naturen Alle for én To på flugt - Et hårrejsende eventyr Biler 2 Kung Fu Panda Tusinde solgte billetter BESØG VED KULTURINSTITUTIONER Enhed Biografer Solgte billetter mio. pr. år Entréindtægter mio. kr. pr. år Foreviste film i alt antal film pr. år Heraf: Danske film Statsstøttede teatre Tilskuere i alt tusinde i Heraf: Skuespil gns. pr. sæson Opera Muséer i alt tusinde i Kulturhistoriske museer 1 årligt gns Kunstmuseer Naturhistoriske museer Andre museer Zoo og botaniske haver Fra og med 2010 er museer med afdelinger af forskellige kategorier (fx kulturhistoriske museer og kunstmuseer) flyttet fra deres oprindelige kategori til kategorien Andre museer. teat3 og bio2 Danskernes kulturelle vaner er ikke nogen konstant størrelse. Både inden for teater, museer og film skifter danskernes interesser. Mens biograferne havde et stort salg af billetter i starten af firserne, så betød videoens indtog i de danske hjem, at færre besøgte de bløde sæder i biograferne. Men siden har biograferne fået en renæssance. Fra et gennemsnitligt billetsalg på 10 mio. billetter årligt i 1990 erne, er der det seneste årti solgt 13 mio. biografbilletter i gennemsnit. Vores teaterinteresser har også skiftet karakter siden starten af 1980 erne. Tilskuertallet til skuespil på statsstøttende teatre er faldet 32 pct. Ser man på opera, er publikumstallet steget 62 pct. Stigningen har imidlertid langt fra kunnet opveje tilskuerfaldet til skuespil. De statsstøttede teatre har færre årlige besøgende i dag end i starten af 1980 erne. Museerne har i samme periode oplevet en fremgang. Interessen her har dog også svinget. Louisiana var for femte år i træk danskernes foretrukne museum med besøgende i Derefter følger Aros, med besøgende. Tre danske film har i tidens løb solgt over en million biografbilletter. Det er Olsen Banden ser rødt, Olsen Banden deruda og Olsen Banden går i krig.

14 14 Kultur og kirke Der er stor forskel i befolkningens tilslutning til folkekirken øst og vest for Storebælt. Folkekirken er mest populær i Jylland og på Fyn. Der er dog også en tendens til en mindre tilslutning i de store byer vest for Storebælt, hvilket især er gældende i Danmarks næststørste by Aarhus. FOLKEKIRKEMEDLEMMER. 1. JANUAR 2012 MEDLEMSKAB AF FOLKEKIRKEN Man kan kun være medlem af folkekirken, hvis man er døbt. En person, der bliver døbt i folkekirken, bliver samtidig medlem af den. Flere og flere vælger at stå uden for folkekirken. Andelen af befolkningen med medlemskab udgjorde 80 pct. 1. januar Ti år tidligere var denne andel oppe på 84 pct. Der var i 2011 flere udmeldelser end indmeldelser af folkekirken blandt den del af befolkningen, der har passeret den normale dåbsalder på under 1 år meldte sig ud, mens meldte sig ind i folkekirken. Antallet af kirkelige vielser har også været faldende de seneste 10 år. I 2011 var der bryllupper i de danske kirker. Dette antal var ti år tidligere oppe på Til gengæld har antallet af unge, der lader sig konfirmere, været nogenlunde stabilt de seneste fem år, hvor det har ligget på omkring KIRKELIGE HANDLINGER Enhed Døbte antal Konfirmerede Vielser Begravelser/bisættelser Kun 78 pct. af de danske mænd er medlem af folkekirken, mens 82 pct. af kvinderne har et medlemskab.

15 Arbejde, løn og indkomst 15 NETTOLEDIGE I PROCENT AF ARBEJDSSTYRKEN Pct. Mænd Kvinder NETTOLEDIGHED Enhed Ledige tusinde Mænd Kvinder Ledighedsprocent pct. 9,3 9,8 4,9 5,1 4,1 BEFOLKNINGENS TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Enhed Hele befolkningen tusinde I arbejdsstyrken år Mænd Kvinder Beskæftigede år Mænd Kvinder Erhvervsfrekvens år pct. 80,3 78,9 77,5 76,3 73,6 Mænd - 84,5 83,1 81,4 79,4 75,7 Kvinder - 75,9 74,5 73,6 73,1 71,5 ras207, ras1f1 og ras1f I de sidste 30 år har kvindernes ledighed generelt set været højere end mændenes. Eneste undtagelser fra dette mønster er 1981, hvor mændenes ledighed lå 0,1 procentpoint højere en kvindernes og så de seneste to år. Fra og med finanskrisen i andet halvår af 2008 er mændenes ledighed steget betydeligt stærkere end kvindernes, hvilket har medført, at mændenes nettoledighed i 2011 lå på 4,3 pct. af arbejdsstyrken mod kvindernes nettoledighed på 3,9 pct. LEDIGHEDSPROCENT Ledige i pct. af den samlede arbejdsstyrke. NETTOLEDIGE Nettoledigheden er en opgørelse over de personer, der enten modtager dagpenge eller er jobklare kontanthjælpsmodtagere, og som ikke samtidig er i aktivering ARBEJDSSTYRKE Summen af beskæftigede og ledige i alderen 16 til 66 år frem til 2006 og 16 til 64 år fra og med En stor andel af den danske befolkning er i arbejdsstyrken. En væsentlig årsag er, at danske kvinder oftere er en del af arbejdsstyrken end i mange andre europæiske lande. Omkring hver fjerde i den erhvervsaktive alder (16-64 år) er dog uden for arbejdsstyrken. En stor del af disse er førtidspensionister og modtagere af anden pension mv. (24 pct.), efterlønnere (12 pct.) og studerende (22 pct.). Der har altid været flere mænd end kvinder på det danske arbejdsmarked, men forskellen er i dag langt mindre end tidligere. I dag udgør mændene kun lidt mere end halvdelen af arbejdsstyrken. På arbejdsmarkedet er 32 pct. af kvinderne og 20 pct. af mændene deltidsbeskæftiget.

16 16 STATISTIK TIL SALG Har du behov for data eller analyser, som du ikke kan finde i Statistikbanken eller i vores publikatoner? Vi tilbyder bl.a. skræddersyede dataudtræk til dine behov. NYESTE TAL Nyt fra Danmarks Statistik udkommer mere end 600 gange om året. Her får du den nyeste information om alle de emner, du finder i Danmark i tal. Nyt fra Danmarks Statistik udkommer kl hver dag. HVOR MANGE HEDDER FREJA? Det mest populære sted på vores hjemmeside! Hvor mange hedder det samme som dig? Bliver dit navn mere populært? Se også top-20 over navne til nyfødte. SE STATISTIK OM DIT EMNE Leder du efter al vores officielle tal og materiale på et bestemt område, kan du navigere dig frem via vores emnestruktur. Her vil al den nyeste statistik og publikationer være at finde under emnegrupper. MILLIARDER AF GRATIS TAL I Statistikbanken kan du grave ned i vores detaljerede tabeller og udtrække netop den statistik du har brug for. Her kan du fx se om befolkningen i Danmark vokser, hvor meget vi rejser, hvordan økonomien udvikler sig.

17 Danmarks Statistiks hjemmeside Søger du tal om danskerne og det danske samfund, så er et godt sted at starte. Her finder du Statistikbanken, Nyt fra Danmarks Statistik, navnestatistikken og masser af andre efterspurgte tal. SPØRG OM STATISTIK Se hvilke svar vi giver på vores brugeres typiske spørgsmål - og få stillet dine egne spørgsmål, hvis du har nogen. Her finder du også adgang til vores statistiske bibliotekssamling. LET SØGNING Søgefunktionen hjælper dig til at finde tal om det emne, du leder efter. Søg på alt fra adoptioner til åben uddannelse. NYE BØGER Her præsenteres nye bøger om det danske samfund. Du finder både aktuelle analyser og årbøger, der giver dig overblik over samfundsudviklingen. BAG TALLENE Nyhedsartikler om det danske samfund, som præger den daglige nyhedsstrøm i aviser og tv. Netmagasinet bringer de bedste og mest fængende historier med tal ud fra en journalistisk vinkel.

18 18 Arbejde, løn og indkomst Der er forskelle på indkomstniveauet rundt om i Danmark. Det er generelt i hovedstadsområdet og i de større byer, at indkomsterne er højst. På landsplan havde danske familier en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr. i De højeste familieindkomster findes lige nord for København. Gentofte ligger højest med en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr. I den modsatte ende af skalaen ligger Lolland med kr. GENNEMSNITLIG DISPONIBEL FAMILIEINDKOMST På trods af den geografiske variation i indkomsten er Danmark i international sammenhæng kendetegnet ved at være et af de lande i verden, hvor indkomsterne er mest lige efter skat. MÅNEDSLØN Månedsløn kaldes i lønstatistikken for standardberegnet månedsfortjeneste. Det er den gennemsnitlige løn pr. måned for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager på det danske arbejdsmarked. Månedslønnen indeholder den samlede løn inkl. pension og eventuelle bonusbetalinger og personalegoder. Der er stor forskel i den gennemsnitlige månedsløn mellem brancherne. Den højeste månedsløn tjener mænd ansat inden for finansiering og forsikring, mens den laveste løn går til kvinder ansat inden for handel og transport mv. Inden for de enkelte brancher er der forskel på de arbejdsopgaver som mænd og kvinder varetager, hvilket er en af årsagerne til, at mænd har højere gennemsnitlig månedsløn end kvinder. MÅNEDSLØN Enhed Mænd Kvinder Mænd Kvinder Alle Kr Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstof og forsyning Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Off. adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Indeholder ikke lønmodtagere i den private sektor. De seneste ti år er gennemsnitslønnen i den private sektor steget med 36 pct. I samme periode er priserne kun steget 26 pct., hvilket har givet en væsentlig forøgelse af købekraften.

19 Priser og forbrug 19 FORBRUGSPOSTER I PCT. AF HELE FORBRUGET Pct. Føde-, drikkevarer og tobak FORBRUG PR. HUSSTAND (GENNEMSNIT) Boligbenyttelse, opvarmning og el Enhed Alle Enlige To voksne u. børn m. børn u. børn m. børn Husstandsøkonomi Samlet indkomst tusinde 558,3 299,2 404,6 623,9 893,1 kr. pr. Indkomstskatter mv. hus- 164,9 84,2 96,3 188,5 269,6 Private renteudgifter stand 35,4 15,1 21,5 36,4 69,9 Kontingenter, gaver mv. - 2,4 4,1 3,8-3,5 6,7 Nettoopsparing - 66,1 17,6 19,2 85,1 113,7 Forbrug - 289,5 178,3 263,8 317,4 433,1 Forbrugsandele pct. af Føde-, drikkevarer og tobak forbrug 14,4 13,6 15,2 14,3 14,8 Beklædning og fodtøj - 5,1 4,3 7,2 4,4 6,0 Bolig - 30,8 38,2 33,3 30,7 25,7 Transport - 15,4 12,2 12,9 15,6 17,4 Fritid, underholdning mv. - 11,3 10,9 9,8 12,0 10,9 Andet forbrug - 23,0 20,7 21,6 23,0 25,2 og fu6 FORBRUGERPRISER Enhed kr. i 2012 svarer til kr. 14,18 36,25 64,32 79,48 100, kr. i 1970 svarer til - 100,00 255,71 453,68 560,62 722,31 Vi bruger en stadig mindre andel af vores indkomst på føde-, drikkevarer og tobak og en større andel på forbrug af stort set alt andet. Siden 1975 er forbruget af føde- og drikkevarer samt tobak faldet fra at udgøre 26 pct. af det samlede forbrug til at udgøre 15 pct. i I samme periode er vores forbrug til boligen, herunder leje og opvarmning, vokset fra 21 pct. til 29 pct. En af årsagerne er, at velstanden er øget, og den enkelte husstand derfor har fået flere penge til goder, der tidligere blev betragtet som luksus. Forbruget er forskelligt alt efter, hvem der bor i husstanden. Enlige bruger generelt en relativ større del af indkomsten på boligen end husstande med to voksne. To voksne bruger generelt mere på transport og andet forbrug som fx boligudstyr og husholdningstjenester. FORBRUG Opgørelsen af forbruget er vigtigt til belysning at bl.a. den økonomiske udvikling. Forbrugsundersøgelsen og nationalregnskabet indeholder tal for danskernes forbrug. Der findes ligeledes statistik, der belyser forbrugernes forventninger samt omfanget af varige forbrugsgoder. Inflationen måles sædvanligvis ved udviklingen i forbrugerpriserne, dvs. varernes pris i butikkerne. Siden 1990 er forbrugerpriserne årligt steget med mellem 1 og 3 pct., hvilket er relativt lidt i historisk sammenhæng. Over halvdelen af danske husstande har tørretumbler, hvilket er mere end en fordobling siden 1990.

20 20 Priser og forbrug Efter flere år med et ophedet boligmarked og markant stigende boligpriser begyndte de første tegn på prisfald at vise sig i Ejendomspriserne var herefter faldende til og med Fra 2009 til 2010 steg priserne på både enfamiliehuse, sommerhuse og ejerlejligheder, men allerede året efter faldt ejendomspriserne atter. Prisen på enfamiliehuse faldt med 2,5 pct. fra 2010 til 2011 og ejerlejligheder med små 0,3 pct. Mest faldt prisen på sommerhuse med hele 5,2 pct. BILRÅDIGHED En familie råder over bil, når den ejer en ny eller brugt personbil, har varebil til privat godstransport eller har firmabil til rådighed familier fik i 2011 nøgler i hånden til deres egen nye bil. Det svarer til 2,9 pct. af alle familier. Det er dog betydeligt færre sammenlignet med 2006, hvor familier fik ny bil. I alt var der nyregistrerede biler i Mest populære er Volkswagen, Peugeot, Ford og Citroën, når danskerne skal have ny bil. PRISUDVIKLINGEN FOR EJENDOMSSALG Indeks 2006 = 100 Enfamiliehuse Sommerhuse Ejerlejligheder BILMÆRKER Placering Antal Andel i pct. Placering i 2010 Nyregistreringer i alt ,0 Volkswagen ,0 (6) Peugeot ,8 (2) Ford ,3 (1) Citroën ,8 (3) Toyota ,6 (4) Opel ,8 (5) Hyundai ,6 (9) Renault ,1 (13) Chevrolet ,1 (7) Suzuki ,9 (8) Skoda ,1 (11) Fiat ,8 (10) Kia ,7 (12) Audi ,0 (14) Mazda ,4 (15) Nissan ,2 (16) Mercedes-Benz ,9 (18) BMW ,9 (17) Volvo ,3 (19) Seat ,2 (20) Øvrige ,7 60 pct. af alle familier råder over bil. I parfamilier med børn er andelen helt oppe på 91 pct.

21 Nationalregnskab og offentlige finanser 21 ÅRLIG TILVÆKST I BRUTTONATIONALPRODUKTET Pct Nationalregnskabet er Danmarks samlede husholdningsregnskab. Det viser, hvor meget vi tjener, forbruger, investerer, og hvor meget vi handler med udlandet. Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for hele økonomiens udvikling og et af nationalregnskabets mest brugte tal. Som følge af den globale økonomiske krise var der i Danmark i 2009 en rekordstor negativ vækst i BNP på 5,7 pct. Det var andet år i træk med negativ vækst. I 2010 genvandt dansk økonomi noget af det tabte, idet BNP voksede med 1,6 pct. I 2011 steg BNP med 1,1 pct. NATIONALREGNSKABETS HOVEDTAL Enhed BNP (i årets priser) mia. kr BNP (i faste priser) BNP realvækst pct Import af varer og tjenester 2005-priser, Forsyning i alt kædede Eksport af varer og tjenester værdier Privat forbrugsudgift Offentlig forbrugsudgift Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer BNP pr. indbygger tusinde kr BRUTTONATIONALPRODUKT (BNP) Værdien af et samfunds samlede produktion af varer og tjenester i en periode, sædvanligvis et år. Danmarks BNP var mia. kr. i I faste priser er velstanden målt i BNP pr. indbygger forøget 27 pct. siden BNP pr. indbygger faldt fra i 2005 til i 2011, som følge af den økonomiske krise.

22 22 Nationalregnskab og offentlige finanser Skattetrykket i Danmark har stort set holdt sig på samme niveau siden midten af 1990 erne. Skatter og afgifter udgør tilsammen 48 pct. af BNP. Antallet af offentligt ansatte voksede hastigt op gennem 1970 erne. Lige siden starten af 1980 erne har lidt under en tredjedel af alle beskæftigede været offentligt ansatte. SKATTETRYK De samlede skatter og afgifter sat i forhold til bruttonationalproduktet i markedspriser. Siden 2009 har der været underskud på de offentlige finanser. Mellem har der været overskud bortset fra et mindre underskud i I 2011 udgjorde underskuddet på de offentlige finanser 35 mia. kr., svarende til 2 pct. af BNP eller kr. per indbygger. Underskuddet på de offentlige finanser skyldes bl.a. faldende skatteindtægter og øgede offentlige udgifter i forlængelse af den økonomiske krise. SKATTETRYK Pct. af BNP og off3 OFFENTLIGT OVERSKUD Pct. af BNP OFFENTLIG ØKONOMI Enhed Udgifter i off. forvalt. og service mia. kr. 607,1 699,2 819, , ,8 Generelle offentlige tjenester pct. 18,4 16,5 13,6 13,5 14,0 Forsvar - 3,0 2,9 2,8 2,5 2,4 Offentlig orden og sikkerhed - 1,7 1,7 1,9 1,9 2,0 Økonomiske anliggender - 6,5 6,2 5,8 5,8 6,0 Miljøbeskyttelse - 0,9 1,1 1,1 0,7 0,7 Boliger og offentlige faciliteter - 1,2 1,5 1,0 0,6 0,6 Sundhedsvæsen - 10,8 12,0 13,4 14,4 14,3 Fritid, kultur og religion - 2,8 2,9 3,0 2,8 2,8 Undervisning - 11,7 13,5 13,7 13,7 13,4 Social beskyttelse - 43,0 41,6 43,7 43,9 43,8 Ansatte i off. forvalt. og service tusinde 798,9 835,1 843,2 868,3 856,6 Af alle beskæftigede pct. 30,4 30,3 30,5 30,8 30,5 og nat18n Den højeste andel af topskatteydere fandtes i 2008, hvor 20,6 pct. af alle skatteydere betalte topskat. I 2010 var andelen faldet til 13,1 pct.

23 Penge og kapitalmarked 23 OBLIGATIONSRENTER Pct. 10-årig 3-måneder og mpk13 DANMARKS NATIONALBANK AKTIEINDEKS OMXC 1995= Enhed Aktiver i alt mio. kr Guldbeholdning Fordring på Den Int. Valutafond Fordringer på udlandet Udlån Obligationer og aktier Andre aktiver Passiver i alt Seddelomløb Møntomløb Tildelte særlige trækningsrett Forpligtelser over for udlandet Indlån Indskudsbeviser Statens løbende konto Andre passiver Den lange rente er betegnelsen for renten på lån med en lang løbetid. Den ti-årige obligationsrente anvendes tit som indikator for udviklingen i den lange rente. Den lange rente er gennem de seneste år faldet og lå i 2011 på 1,58 pct. Udviklingen i den lange rente følger niveauet på de internationale pengemarkeder. Den korte rente, dvs. renten på et lån med kort løbetid, har aldrig været lavere end i 2011, hvor den var helt nede på 0,62 pct. Renten på flexlån er variabel og baserer sig på korte renter og skal tilpasses med aftalte mellemrum, fx årligt. AKTIEINDEKSET OMXC (OMX COPENHAGEN) Fondsbørsens totalindeks, der angiver markedsværdien for samtlige af Fondsbørsens næsten 200 aktier. Indekset hed tidligere KAX. Der har været en tendens til markant stigende danske aktiekurser siden En udvikling, som har afspejlet tendensen på de internationale markeder. I 1998, 2001, 2002, 2008 og i 2011 var der udbredte kursfald. Det store kursfald i 2008 skete som følge af den finansielle krise, der begyndte i efteråret Siden da har aktiemarkederne globalt indhentet noget af det tabte, hvilket også afspejler sig på det danske aktiemarked. Denne udvikling vendte dog i 2011 grundet den europæiske gældskrise. Den lange rente var helt oppe på 21 pct. i En del af forklaringen er de høje inflationsforventninger i den periode.

24 24 Udenrigsøkonomi Betalingsbalancen sammenfatter Danmarks økonomiske transaktioner med udlandet. I mange år havde Danmark et underskud på betalingsbalancen, som førte til en stigende udlandsgæld. Danmark har imidlertid siden 1990 bortset fra 1998 haft overskud på betalingsbalancens løbende poster, hvilket har bidraget til, at gælden er faldet. Der var således et tilgodehavende over for udlandet i 2011 eller med andre ord en positiv nettoformue. NETTOFORMUEN OVER FOR UDLANDET Nettoformue kaldes også nettoaktiver og er defineret som Danmarks tilgodehavender i udlandet (aktiver), fratrukket Danmarks gæld til udlandet (passiver). Når aktiverne overstiger passiverne, er Danmark formuende, mens Danmark har udlandsgæld, når passiverne er størst. Danmarks aktiver og passiver opgøres af Danmarks Nationalbank. En stor del af overskuddet på betalingsbalancens løbende poster udgøres af handlen med varer og tjenester. For vareeksporten er olie, lægemidler, minkskind, vindmølledele og fødevarer blandt de største varegrupper. I vareimporten er lægemidler, olie, biler og elektronik blandt de største varegrupper. Danmark har i øvrigt siden 1997 eksporteret mere olie, end vi har importeret. Handlen med tjenester har fået en stadig større betydning gennem de seneste 20 år. I 1990 udgjorde eksporten af tjenester 24 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester, mens andelen i 2011 var steget til 38 pct. Søtransport er den vigtigste tjenestehandelsaktivitet, og udgør over halvdelen af Danmarks tjenesteeksport. BETALINGSBALANCENS LØBENDE POSTER OG NETTOFORMUEN Pct. af BNP Overskud på løbende poster Nettoformue bop6, bet6 og dndapu Udenrigshandel med varer og tjenester Enhed Eksport af varer mio. kr Eksport af tjenester Import af varer Import af tjenester og bop6 De fem største samhandelspartnere Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester mio. kr. andel i pct. mio. kr. andel i pct. Tyskland ,5 Tyskland ,3 Sverige ,0 Sverige ,7 USA ,1 Storbritannien ,8 Storbritannien ,2 USA ,5 Norge ,9 Nederlandene ,7 Netop 43 pct. af både import og eksport kommer fra handel med de fire samme lande: Tyskland, Sverige, USA og Storbritannien.

25 Erhvervslivet på tværs 25 NYE FIRMAER Erhvervsservice Handel og transport mv. Off. adm., undervisning og sundhed Bygge og anlæg Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstof og forsyning Tusinde firmaer En stærk iværksætterkultur er en vigtig kilde til fornyelse i samfundet, så der kan skabes nye forretningsmuligheder og nye arbejdspladser. Antallet af nye firmaer var i Heraf blev 23 pct. etableret inden for erhvervsservice, mens kun 4 pct. startede inden for industri, råstof og forsyning. I 2010 var der fremgang at spore i antallet af nye virksomheder med en stigning på 15 pct. Stigningen kommer efter, at der i 2009 blev skabt betydeligt færre nye firmaer i Danmark end i de foregående år, idet der var en nedgang på hele 26 pct. fra 2008 til Det var første gang siden 2002, at antallet af nye firmaer faldt. KONKURSER Enhed Konkurser i alt antal Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstof og forsyning Bygge og anlæg Handel og transport mv Handel med biler og motorcykler Engroshandel Detailhandel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Off. adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet og konk2 ERHVERVSSERVICE Dækker over en lang række forskelligartede serviceerhverv inden for den private sektor så som advokatvirksomhed, reklamebureauer, rengøringsvirksomhed, mv. I 2012 gik i alt virksomheder konkurs. Det er lidt flere sammenlignet med året før, hvor virksomheder gik konkurs er således fortsat året med det højeste antal konkurser i statistikkens historie, der går tilbage til En del nystartede firmaer lukker igen inden for få år. 26 pct. af de firmaer der blev opstartet i 2009 eksisterede ikke ved udgangen af 2010.

26 26 Erhvervslivets sektorer Dansk landbrug har været under forandring i mange år. Der bliver generelt færre af de små landbrug, mens de store landbrug bliver større. Siden 1970 er antallet af bedrifter under 50 hektar reduceret fra til , mens antallet af bedrifter over 50 hektar er vokset fra til Tendensen går mod øget stordrift og nedlæggelse af det, man kan kalde familielandbrug. Den væsentligste årsag er, at bedre og større maskiner som fx fodringsanlæg og malkerobotter har gjort større landbrugsbedrifter mulige, mens det har været sværere at få de mindre familielandbrug til at løbe rundt. LANDBRUG FORDELT EFTER AREALSTØRRELSE Tusinde bedrifter >50.0 ha ha < 30.0 ha og bdf07 INDUSTRI Fremstillingsvirksomheder, som beskæftiger sig med mekanisk, fysisk eller kemisk omdannelse af materialer eller stoffer til nye produkter. I efteråret 2008 indtraf den internationale finanskrise, som ledte til et fald i industriproduktionen på mere end 20 pct. frem til udgangen af I løbet af 2010 rettede industriproduktionen sig noget, fulgt af en stabilisering i 2011 på et niveau, som ligger omkring 10 pct. lavere end i INDUSTRIENS OMSÆTNING Enhed Råstofindvinding og industri mio. kr Råstofindvinding Industri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Kemisk industri og olieraffinaderier mv Medicinalindustri Plast-, glas- og betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. af elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri mv Industriens ti største virksomheder tilsammen tegner sig for 31 pct. af industriens samlede omsætning.

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag De Nordjyske Byggesten 2014 Datagrundlag Indhold DATAGRUNDLAG... 5 DEL A De menneskelige ressourcer... 5 Tabel 1) Folketal Region Nordjylland den 1. i kvartalet efter køn, herkomst og tid... 5 Tabel 2)

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

Nyetableringer, 1. kvartal 2013

Nyetableringer, 1. kvartal 2013 8. april 2013 Kommentar til udviklingen i nyetablerede selskaber Nye selskaber dækker over alle virksomheder, der får et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, og vil typisk være af formen A/S, ApS, I/S og

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Skovstatistik SKOV5 Hugsten i skove og plantager i Danmark efter område og træsort. 2006 data forventes august 2007

Skovstatistik SKOV5 Hugsten i skove og plantager i Danmark efter område og træsort. 2006 data forventes august 2007 Befolkning Tabeller hvor referenceår 2006 bliver opdateret efter den gamle kommune- og amtsindelingen (før 2007) og efter den nye kommune- og regionsinddelingen (efter 2007) Folketal BEF1A Folketal pr.

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Underrubrik eller dato

Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Underrubrik eller dato Gladsaxe i tal 2014 Takster og skatter Befolkning Ydelser og afgifter Ydelser pr. 1.1.2014 Kr. Børnetilskud (pr. kvartal) Ordinært 1.319 Ekstra 1.345 Særligt stk. 2 6.744

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst 2 Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst For 8. måned i træk viser danske virksomheder tiltagende styr på forretningsdriften. Over færre virksomheder gik konkurs i feriemåneden sammenlignet

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Konkursanalyse april 2015

Konkursanalyse april 2015 April 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i il 20 været 394 konkurser, hvilket er en stigning på hele 34,9 % sammenlignet med il 20, hvor der var 292 konkurser. For 3. måned i træk viser antallet

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19 6. maj 8. maj 213 Danmark Industriproduktionen steg i 1. kvartal Udenrigshandlen viser stigning i både eksporten af varer og tjenester i 1. kvartal Underskud på betalingsbalancen

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere