Danskernes brug af nyhedsmedier 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes brug af nyhedsmedier 2013"

Transkript

1 Center for Magt, Medier og Kommunikation Roskilde Universitet Danskernes brug af nyhedsmedier 2013 Rasmus Kleis Nielsen og Kim Schrøder 1

2 2

3 Rasmus Kleis Nielsen og Kim Schrøder Danskernes brug af nyhedsmedier 2013 Center for Magt, Medier og Kommunikation Roskilde Universitet 3

4 Danskernes brug af nyhedsmedier 2013 Rasmus Kleis Nielsen og Kim Schrøder Forskningsrapport Center for Magt, Medier og Kommunikation Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologi Roskilde Universitet Ophavsretten til denne publikation tilhører: Forfatterne og Center for Magt, Medier og Kommunikation Kontakt Rasmus Kleis Nielsen: Kim Schrøder: Center for Magt, Medier og Kommunikation: Printed in Denmark udgave, 1. oplag ISBN

5 Indhold Forord side 7 Resume hovedresultater side 9 Liste over figurer og tabeller side 11 Om undersøgelsen side 13 Danskernes brug af nyhedsmedier 2013 side Danskerne har et højt og mangfoldigt nyhedsforbrug side Danmark ligger i front med hensyn til digital nyhedsbrug side Nye digitale mellemmænd påvirker danskernes online nyhedsbrug side TV er stadig det vigtigste nyhedsmedie, men der er store generationsforskelle side Papiraviserne er fortsat under pres, men de landsdækkende titler står stærkt online side Nyheder bruges hjemme og af et stort mindretal på arbejdet side 27 Referencer og yderligere læsning side 29 5

6 6

7 Forord Befolkningens brug af nyhedsmedier er af afgørende vigtighed for vores demokrati. Den daglige nyhedsstrøm kan være frustrerende noget synes for overfladisk, andet for indforstået, noget er forjaget, andet kommer for sent men vi ved fra omfattende forskning i Danmark og internationalt, at et regelmæssigt forbrug af professionelt producerede nyheder fører til, at folk ved mere om politik, deltager mere aktivt i folkestyret og føler sig bedre i stand til at tage stilling til akuelle emner. 1 Derfor er det vigtigt at kortlægge danskernes brug af nyhedsmedier, særligt i en tid med hastige og ofte omfattende forandringer i vores mediebillede, hvor traditionelle nyhedsmedier som papiraviser og linæert programsat fjernsyn synes under pres, hvor internettet er en stadig mere integreret del af de flestes hverdag, og hvor nye platforme som smartphones og tabletcomputere vinder hurtigt frem. Denne rapport præsenterer en sådan kortlægning, på tværs af de mange forskellige nyhedsmedier og nyhedsformater tilgængelige i dag. Den er gennemført som en del af et internationalt projekt, der for første gang muliggør en stringent sammenligning med en række andre lande, og bygger desuden videre på tidligere undersøgelser af danskernes brug af nyhedsmedier udført af Kim Schrøder med forskellige samarbejdspartnere i 2008 og Overordnet dokumenterer rapporten, at danskerne fortsat har et højt og mangfoldigt nyhedsbrug. 98 procent af de adspurgte siger, at de holder sig regelmæssigt orienteret, og langt de fleste (76 procent) siger, at de bruger nyheder mindst en gang om dagen. Tv er fortsat den mest brugte og vigtigste kilde til nyheder, men internetnyheder, særligt fra landsdækkende aviser og public service stationers hjemmesider, er stadig mere brugte og stadigt vigtigere. Blandt folk under 35 har internettet overhalet tv som den vigtigste platform for nyhedsbrug, men generelt er digitale platforme for de fleste oftere en supplerende del af et bredere medie-mix end et egentligt substitut for andre former for mediebrug. Etablerede danske mediehuse er klart de vigtigste kilder til nyheder online, hvad enten vi ser på internetbrug via computere, smartphones eller tablets. Men en række udenlandske spillere med Google og Facebook i spidsen spiller en stadig større rolle med hensyn til, hvordan danskerne finder nyheder på nettet. De digitale medier har givet de fleste danskere langt flere muligheder for at finde nyheder og for at interagere med nyheder, men det store flertal foretrækker stadig rollen som relativt tilbagelænede nyhedsforbrugere og får stadig deres nyheder fra traditionelle producenter. Undersøgelsen dokumenterer klare generationsforskelle med hensyn til, hvordan folk finder nyheder og skaffer sig adgang til dem, men ikke med hensyn til hvor nyhederne kommer fra. Public service tv-stationerne og de landsdækkende aviser er langt de vigtigste nyhedskilder i Danmark. Avisernes betydning er måske faktisk stigende i kraft af deres betydelige rækkevidde online, men deres mulighed for på samme tid at forfølge deres publicistiske ambitioner og tjene de penge, der finansierer nyhedsproduktionen, er under pres, fordi deres profitable traditionelle papirprodukt til stadighed mister terræn. 1 Se fx Couldry et al (2007), Curran et al (2009), Esser et al (2012). 2 Schrøder (2010), Schrøder og Kobbernagel (2012). 7

8 8

9 Resume hovedresultater Det store flertal af danskere (76 procent) blander online og offline nyhedsmedier. Kun 6 procent forlader sig udelukkende på online medier, mens 18 procent udelukkende bruger offline nyhedsmedier. Selv blandt de 18 til 24-årige nyhedsbrugere er der næsten lige så mange (11 procent), der udelukkende bruger offline medier, som der er, der udelukkende bruger online medier (14 procent) og klart de fleste (75 procent) også i denne gruppe blander online og offline. Danskerne er i front med hensyn til det digitale mediebrug. 90 procent er internetbrugere, 55 procent er smartphone-brugere og 32 procent er tabletbrugere. I alle tre tilfælde ligger Danmark over de otte andre lande inkluderet her. Der er udtalte generationsforskelle i, hvordan forskellige grupper bruger forskellige medieplatforme, men for langt de fleste respondenter er de digitale platforme en integreret del af deres nyhedsvaner. På trods af det relativt høje antal danskere, der følger nyheder regelmæssigt og har adgang til dem på de nyeste digitale platforme, er det kun et lille mindretal, der benytter sig af de forskellige muligheder for interaktivt nyhedsbrug. 10 procent deler nyheder via , 13 procent via sociale medier, 11 procent kommenterer på nyheder på sociale medier, og 2 procent blogger om aktuelle emner. Danmark ligger i disse henseender under flere af de andre lande i undersøgelsen, særligt de sydeuropæiske (Frankrig, Italien, Spanien) og USA, hvor flere online nyhedsbrugere benytter sig af de interaktive muligheder. Selvom danskerne ligger i front med hensyn til det digitale mediebrug er tv stadig det mest brugte (85 procent) og vigtigste (44 procent) nyhedsmedie. Internettet er den næstmest brugte platform (81 procent) og den næstflest (35 procent) vurderer som deres vigtigste kilde til nyheder. Cirka halvdelen af respondenterne oplyser, at de har fået nyheder via radio (53 procent) eller papiraviser (49 procent) i løbet af den seneste uge, men kun få nævner radio (8 procent) eller papiraviser (11 procent) som deres vigtigste nyhedsmedie. Med hensyn til onlinenyheder står de etablerede danske mediehuse stærkt i kampen om folks opmærksomhed. 29 procent nævner avishjemmesider som deres vigtigste kilde til nyheder på nettet, 7 procent public service-stationernes hjemmesider, mens 3 procent nævner sociale medier, blogs eller fritstående netmedier. Brandede sider som ekstrabladet.dk eller dr.dk bliver fremhævet som en primær vej til nyheder online af 55 procent af respondenterne, mens 30 procent fremhæver søgemaskiner som fx Google, og 22 procent fremhæver sociale medier som fx Facebook. Brandede sider står stærkere i Danmark end i noget andet land i undersøgelsen. Betaling for nyheder er stadig i langt højere grad drevet af papiraviser end af digitale betalingsmodeller. 33 procent af respondenterne oplyser, at de har betalt for en 9

10 papiravis mindst én gang i den forgangne uge, 24 procent at de har et abonnement. 10 procent oplyser, at de har betalt for digitale nyheder mindst én gang det sidste år, og 5 procent oplyser, at de betaler abonnement for digitale nyheder. Her er Danmark, hvor betalingsmodeller for digitale nyheder er relativt nye, på niveau med de fleste andre lande i undersøgelsen. 10

11 Liste over figurer og tabeller Figurer Figur 1 - Typer af nyhedsbrugere side 16 Figur 2 - Nyhedsinteresse side 17 Figur 3 - Fordelingen af aviskøb, abonnement vs løssalg side 24 Figur 4 - Forskellige nyhedsmediers ugentlige rækkevidde, offline og online side 25 Figur 5 - Betalingsvilje side 26 Tabeller Tabel 1 - Nyhedsbrug fordelt over platforme side 15 Tabel 2 - Digital mediebrug side 17 Tabel 3 - Socialt nyhedsbrug, online og offline side 18 Tabel 4 - Onlinebrug af tv-nyheder, radionyheder og nyhedsapplikationer (apps) side 19 Tabel 5 - Veje til online nyheder, fordelt på alder side 20 Tabel 6 - Nyhedsmedier brugt den seneste uge, fordelt på alder side 21 Tabel 7 - Vigtigste nyhedsmedie, fordelt på alder side 22 Tabel 8 - Vigtigste kilder til nyheder på nettet, fordelt på alder side 22 Tabel 9 - Avisbrug den sidste uge, fordelt på alder side 23 Tabel 10 - De vigtigste nyhedsmedier, fordelt på lokalitet side 28 11

12 12

13 Om undersøgelsen Formålet med denne undersøgelse er at forstå, hvordan folk bruger nyheder på tværs af platforme og formater i en række forskellige lande verden over. Den er resultatet af et samarbejde mellem Center for Magt, Medier og Kommunikation ved Roskilde Universitet og en række internationale samarbejdspartnere, koordineret af Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov som en online spørgeskemaundersøgelse baseret på YouGov-panelet. Spørgsmålene var i felten fra 29. januar til 6. februar 2013 i Danmark, en periode uden dominerende nyhedshistorier, men hvor angrebet på Lars Hedegaard 5. februar fyldte meget i indenrigsstoffer de sidste to dage, og hvor borgerkrigen i Syrien var den største historie i udenrigsstoffet (alle dele af undersøgelsen er gennemført i slutningen af januar og starten af februar, med mindre variationer i de præcise datoer fra land til land). Den danske stikprøve (N=1024) afspejler den andel af befolkningen, der har adgang til internettet (90 procent) og er vejet med hensyn til alder, køn, geografisk fordeling, og socialklasse på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Da undersøgelsen er en online spørgeskemaundersøgelse inkluderer den ikke den del af befolkningen, der ikke bruger internettet (10 procent). Resultaterne er dermed ikke nødvendigvis repræsentative for befolkningen som helhed og underrepræsenterer sandsynligivs særligt ældre danskere og danskere med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau. Desuden er undersøgelsen som alle andre af sin art påvirket af problemer med pligtsvar (tendens til at folk overdriver deres deltagelse i, hvad de betragter som ting de burde gøre, fx følge med i nyheder). I lyset af stikprøvens størrelse er resultaterne overordnet behæftet med en usikkerhed på op til +/- 3 procentpoint. Undersøgelsen er gennemført samtidig i ni lande. Udover Danmark er der tale om Brasilien, Frankrig, Italien, Japan, Spanien, Storbritannien, Tyskland, og USA. I alle lande dækker undersøgelsen kun den del af befolkningen, der er internetbrugere (varierende fra 90 procent i Danmark til 58 procent i Italien). Tallene for Brasilien dækker pga. begrænsninger i panelet kun den del af bybefolkningen, der har adgang til internettet og er derfor ikke repræsentativ for hele landets onlinebefolkning (46 procent). På grund af denne begrænsning og på grund af de meget store kontekstuelle forskelle mellem Brasilien og Danmark har vi ikke inkluderet data fra Brasilien her, men landet er dækket i den internationale report om undersøgelsen, Reuters Institute Digital News Report Land Stikprøve Befolkning Internetbrugere Danmark ,6 millioner 90% Brasilien* millioner 46% Frankrig ,6 millioner 80% Italien ,3 millioner 58% Japan millioner 80% Spanien ,0 millioner 67% Storbritannien ,1 millioner 84% Tyskland ,3 millioner 83% USA millioner 78% * Respondenterne i Brasilien er kun repræsentative for bybefolkningen pga. begrænsninger i panelet. 13

14 Center for Magt, Medier og Kommunikation har finansieret den danske del af denne undersøgelse. Udover Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford er vores akademiske samarbejdspartnere på dette projekt journalistuddannelsen ved Sciences Po i Paris og Hans Bredow-instituttet ved universitetet i Hamburg. BBC, France Télévisions, Google, NewsWorks og Ofcom har bidraget til at finansiere den internationale undersøgelse. På er den fulde engelske udgave af undersøgelsen tilgængelig. Al underliggende data er ligeledes tilgængeligt her i forskellige formater. 14

15 Danskernes brug af nyhedsmedier Danskerne har et højt og mangfoldigt nyhedsforbrug Danskerne har et i international sammenligning højt og mangfoldigt nyhedsforbrug. 89 procent af de adspurgte følger nyheder mindst én gang om dagen, og kun 2 procent følger slet ikke med i nyhedsstrømmen. Til sammenligning er tallene 76 procent og 9 procent i fx USA. Tre-fjerdele af respondenterne tjekker nyheder flere gange om dagen. Langt de fleste danske nyhedsbrugere (76 procent) kombinerer gamle medier som lineært programfastsat tv, radio og papiraviser med nye medier som nyhedshjemmesider og i stigende grad forskellige former for sociale og mobile medier. Kun et meget lille mindretal (6 procent) bruger udelukkende online nyheder, mens en betydeligt større gruppe særligt ældre mennesker udelukkende bruger offline nyheder (18 procent) (dette tal er særligt interessant i lyset af, at alle vores respondenter er internetbrugere. I den samlede befolkning er tallet sandsynligvis højere). Selvom der er udtalte generationsforskelle mellem specielt de yngste og de ældste nyhedsbrugere er andelen af respondenter, der bruger både online og offline-medier nogenlunde den sammen hele vejen fra de 18-årige til de 54-årige. I alle aldersgrupper blander det store flertal flere platforme som en del af deres nyhedsvaner. Selv blandt de 18 til 24-årige er det kun 14 procent af respondenterne, der udelukkende bruger digitale platforme (næsten lige så mange af de helt unge (10 procent) bruger udelukkende offline nyheder, skønt alle deltagerne i undersøgelsen er internetbrugere). Samtidigt bruger cirka to-tredjedele af dem over 55 online platforme som en del af deres nyhedsvaner. Det er således klart, at de digitale platforme er blevet en fuldstændig normal og integreret del af langt de flestes hverdag, men også at de traditionelle medier, særligt tv og radio, fortsat spiller en meget stor rolle i danskernes nyhedsbrug. Tabel 1 - Nyhedsbrug fordelt over platforme Alle Udelukkende online nyheder 6% 14% 15% 6% 2% 2% Blandet online og offline 76% 75% 76% 79% 74% 68% Udelukkende offline nyheder 18% 11% 9% 15% 23% 30% Baseret på: Segmentation_B. 2 procent af respondenterne har intet regelmæssigt nyhedsbrug. De resterende 98 procent kan efter nyhedsinteresse og nyhedsbrug inddeles i tre grupper: (1) Nyhedselskerne, defineret som dem, der (a) giver udtryk for, at de er yderst interesserede i nyheder (1 på en skale fra 1 til 5), og (b) følger nyheder flere gange om dagen. Nyhedselskerne udgør 26 procent af respondenterne. 15

16 Interesse for nyheder (2) Regelmæssige brugere, defineret som dem, der (a) giver udtryk for interesse i nyheder (2-3 på en skale fra 1 til 5) og (b) følger nyheder mindst dagligt (men ofte flere gange dagligt). De regelmæssige brugere udgør 54 procent af respondenterne. (3) Uregelmæssige brugere, der (a) ikke udtrykker den store interesse for nyheder (4 eller 5 på en skale fra 1 til 5) og (b) ikke nødvendigvis følger med hver dag. De uregelmæssige brugere udgør 18 procent af respondenterne. De tre grupper kan forsigtigt omsættes til anslåede faktisk tal for at give et overordnet billede af, hvordan nyhedsbrugerne fordeler sig i Danmark i 2013 (figuren er illustrativ og ikke en eksakt fremstilling). 3 Figur 1 - Typer af nyhedsbrugere Nyhedselskere 1,2 million (26 procent) Regelmæssige nyhedsbrugere 2,3 million (54 procent) Uregelmæssige nyhedsbrugere 0,8 million (18 procent) Intet regelmæssigt nyhedsbrug 0,1 million (2 procent) Frekvens af nyhedsbrug Baseret på: Segmentation_A. Nyhedsbrug er i høj grad drevet af folks interesse, men de tre grupper er også forskellige på andre måder. Nyhedselskerne er generelt oftere mænd, er ofte ældre og har ofte højere indkomst. Den store gruppe af regelmæssige nyhedsbrugere er mere repræsentative for befolkningen som helhed. Gruppen af uregelmæssige brugere inkluderer flere kvinder, flere unge mennesker og flere med lavere indkomst. Selvom danskerne har et højt nyhedsbrug i sammenligning med mange andre lande, giver de ikke udtryk for højere interesse for nyheder. Den overordende interesseprofil med hensyn til vægtningen af internationale, nationale og lokale nyheder er cirka den sammen som i andre vesteuropæiske lande. 3 De anslåede tal for hver af de tre typer af nyhedsbrugere er baseret på tal fra Danmarks Statistik, der oplyser at 22% af befolkningen er 0-17 og den samlede befolkning 5,6 million. 16

17 Danmark Frankrig Italien Japan Spanien Storbrit. Tyskland USA Figur 2 - Nyhedsinteresse Meget interesseret Ikke særligt interesseret 74% 75% 67% 71% 81% 67% 80% 71% 26% 25% 33% 29% 19% 33% 20% 29% Danmark Frankrig Italien Japan Spanien Storbrit. Tyskland USA Baseret på: Q1c Hvor interesseret vil du sige, du er i nyheder, hvis overhovedet? (1-5, yderst til slet ikke ). Søjlen for Meget interesseret kombinerer 1 og 2 ( yderst og meget interesseret ), søjlen Ikke særligt interesseret kombinerer 3, 4 og 5 ( noget, ikke særligt og slet ikke interesseret ). Da interessen for nyheder i Danmark ikke synes at adskille sig nævneværdigt fra interessen i andre lande, er det sandsynligt, at danskernes i international sammenligning høje og mangfoldige nyhedsforbrug ihvertfald tildels er drevet af det relativt alsidige nyhedsudbud. Med en kombination af flere publicistiske avistitler, stærke public-service medier, og et voksende antal internationale medietilbud kan de fleste danskere tilsyneladende finde nyheder, der taler til dem. 2. Danmark ligger i front med hensyn til digital nyhedsbrug Danmark har den højeste andel af internetbrugere (90 procent), smartphonebrugere (55 procent), og tabletbrugere (32 procent) af alle de otte lande, vi inkluderer her. Særligt med hensyn til de nyeste mobile former for web-adgang ligger Danmark klart i front, selv sammenlignet med lande som Storbritannien, Tyskland, og USA. Tabel 2 - Digital mediebrug Internetbrugere 90% 80% 58% 80% 67% 84% 83% 78% Smartphonebrugere 55% 33% 24% 21% 37% 42% 36% 36% Tabletbrugere 32% 16% 13% 10% 15% 24% 15% 22% Baseret på: Q8a Hvilket/hvilke af følgende enheder anvender du nogensinde til et hvilket som helst formål? Afkryds alle relevante svar. Internetbrugere, smartphonebrugere, og tabletbrugere er alle beregnet som del af hele befolkningen. 17

18 Danmark Frankrig Italien Japan Spanien Storbrit. Tyskland USA Trods det høje niveau af internetbrug samt smartphone- og tablet-brug er det kun en minoritet af danskerne, der regelmæssigt gør brug af digitale mediers interaktive muligheder for at dele nyheder, kommentere på nyhedsstof og publicere sit eget nyheds-relaterede indhold via fx blogs. At snakke (offline) med familie og venner er langt mere udbredt end nogen anden form for interaktion med nyheder. I kraft af det udbredte digitale mediebrug har mange rig mulighed for at dele, kommentere på og publicere nyheder på egen hånd. Men trods megen spekulation om nye teknologiers potentiale for forskellige former for deltagelse, er det de færreste danskere, der gør det. Her ligger Danmark på linie med fx Storbritannien og Tyskland, men har et lavere aktivitetsniveau end lande som fx Frankrig og USA (også selvom disse faktisk ifølge fx International Telecommunication Unions IDI index for informationsteknologisk udvikling halter bagefter Danmark). Tabel 3 - Socialt nyhedsbrug, online og offline Delt nyheder via 10% 18% 19% 4% 24% 10% 10% 23% Delt nyheder via sociale medier Kommenteret på nyheder via sociale medier Skrevet en blogpost om et aktuelt emne 13% 14% 33% 8% 30% 11% 8% 22% 11% 10% 26% 7% 27% 10% 8% 21% 2% 2% 5% 4% 3% 1% 2% 4% Snakket om nyheder med venner og kollegaer 49% 34% 50% 17% 55% 44% 39% 51% Baseret på: Q13 Hvilke af følgende måder til at dele eller deltage i nyhedsdækning bruger du i løbet af en gennemsnitlig uge? (Vælg alle relevante svar). Hvis vi ser på tværs af de tre grupper af nyhedsbrugere nyhedselskerne, de regelmæssige nyhedsbrugere og de uregelmæssige nyhedsbrugere er det kun de sidste, der benytter sig mindre af digitale muligheder for at dele, kommentere og producere nyheder. Blandt nyhedselskerne og de regelmæssige nyhedsbrugere omsættes højere interesse for nyheder og højere brug af nyheder altså ikke automatisk til et mere interaktivt nyhedsbrug. Deres profil ligner den generelle. Ligeså interessant er det, at der ingen betydelige forskelle er på, hvor aktivt forskellige generationer bruger mulighederne for at dele, kommentere på og producere nyheder på nettet. 18

19 Danmark Frankrig Italien Japan Spainien Tyskland Storbrit. USA Undersøgelsen kaster også lys på, i hvilket omfang danskerne er i færd med at frigøre sig fra de stationære nyhedsplatforme for i stedet at få nyheder via mobile teknologier, der i stigende grad giver mulighed for at bruge nyheder uden for hjemmet, hvor som helst og når som helst. Tabel 4 Onlinebrug af tv-nyheder, radionyheder og nyhedsapplikationer (apps) Set en live-tv nyhedskanal online 18% 22% 21% 8% 18% 15% 24% 26% Hørt en live-radionyhedskanal online Set en tv-nyhedsbulletin eller et nyhedsprogram via en "catch-up" onlinetjeneste Anvendt en app på min smartphone til nyheder Anvendt en app på min tablet til nyheder 13% 20% 14% 5% 18% 15% 13% 15% 4% 11% 12% 6% 15% 13% 13% 12% 21% NA 12% 10% 19% 10% 14% 15% 12% 14% 8% 5% 9% 6% 9% 9% Q11 Når du tænker på den måde, du har set på nyheder online i løbet af _den seneste uge_, hvilke af følgende metoder til forbrug af nyheder har du brugt? (Vælg ALLE relevante svar)(flere kategorier med lav svarprocent udeladt af tabellen). 'NA' angiver procenttal på mindre end 2 procent. Der er således 18 procent, som inden for den seneste uge på deres computer, smartphone eller tablet har set live tv via nettet, og 13 procent der har hørt live radio. Her placerer danskerne sig lidt under andre lande i undersøgelsen. Vi er med kun 4 procent heller ikke så hyppige brugere af nyheder som tidsforskudte video-podcasts. Til gengæld har danskerne i høj grad taget nyheds-apps til sig: især på smartphones ligger vi med 21 procent et stykke over de andre lande. 19

20 3. Nye digitale mellemmænd påvirker danskernes online nyhedsbrug Den tiltagende digitalisering af medierne har gjort en række store internetvirksomheder som Google og Facebook til en stadig vigtigere del af det danske mediebillede, også med hensyn til nyheder. Selvom såkaldte brandede nyhedssider såsom ekstrabladet.dk og dr.dk står stærkere i Danmark, end i andre af de lande undersøgelsen dækker, så dokumenterer vores survey, at søgemaskiner (altovervejende Google) og sociale medier (primært Facebook) er en stadig mere udbredt måde at finde nyheder på. Tabel 5 - Veje til online nyheder, fordelt på alder Alle Brandede sider 55% 54% 69% 55% 61% 43% Søgemaskiner 30% 19% 20% 22% 29% 44% Sociale medier 22% 40% 18% 19% 19% 13% Baseret på: Q10 Når du tænker på, hvordan du FINDER nyheder online, hvad er så de primære måder, du finder nyheder på? (Vælg op til fem) (Flere kategorier med lav svarprocent udeladt fra tabellen). Undersøgelsen dokumenterer imidlertid også, at der er klare generationsforskelle i, hvordan danskerne finder nyheder online. Særligt de yngste brugere mellem 18 og 24 skiller sig ud. Brandede sider står lige så stærkt her som i befolkningen som helhed, men langt flere af de unge finder nyheder via sociale medier som Facebook. Søgemaskiner som Google er derimod ikke en central del af de unges nyhedsbrug online. Søgemaskinerne er, lidt mere overraskende, langt vigtigere for de ældste online nyhedsbrugere, faktisk lige så vigtige i denne gruppe som brandede sider. Overordnet gør undersøgelsen klart, at digitale tjenester som Google og Facebook ikke blot har introduceret danskerne til en række nye særdeles attraktive praktiske og sociale ydelser og gjort et stort indhug i annoncemarkedet. De har også, i kraft af deres popularitet, etableret sig som afgørende digitale mellemmænd med stor indflydelse på nyhedsstrømmen og andre dele af det digitale mediebillede. Indtil videre synes Apple i nogen grad at have vundet en lignende vigtig rolle på mobile platforme i kraft af firmaets særligt stærke position i Danmark. Både med hensyn til smartphones (47 procent) og specielt tablets (80 procent) har Apple langt højere markedsandele i Danmark end i de andre lande dækket i undersøgelsen, hvor producenter som Samsung har langt størrer markedsandele på hardware, og styresystemer som Googles Android er mere populære på softwaresiden. De problemer, visse danske udgivere har haft med at få deres applikationer godkendt af Apple, er særligt interessante i lyset af firmaets markedsandel. 20

21 4. Tv er stadig det vigtigste nyhedsmedie, men der er store generationsforskelle Selvom Danmark internationalt set ligger i front med hensyn til digitalt nyhedsbrug, er tv fortsat det mest populære og vigtigste nyhedsmedie for befolkningen som helhed. Tv bliver brugt ofte og af mange, omend internettet primært i kraft af aviserne og public service-stationernes hjemmesider er en næsten lige så udbredt kilde til nyheder. 4 Undersøgelsen dokumenterer generationsforskelle i, hvilke medier forskellige danskere bruger som nyhedskilder i løbet af ugen, men forskellene er mindre end man kunne tro. Respondenterne under 35 (sommetider kaldt digitale indfødte, fordi de er vokset op med internettet) bruger tv og papiraviser mindre end resten af befolkningen, og respondenterne over 55 bruger internettet mindre end andre, men der er ikke tale om store forskelle. Digitale medier er som sagt en stadig mere integreret og normaliseret del af hverdagen hos det store flertal af danskere. Tabel 6 - Nyhedsmedier brugt den seneste uge, fordelt på alder Alle Tv 85% 67% 71% 87% 93% 91% Internettet 81% 86% 88% 84% 86% 70% Radio 53% 40% 42% 57% 56% 58% Papiraviser 47% 34% 24% 41% 53% 65% Baseret på: Q3 Hvilken/hvilke af de følgende har du benyttet i den seneste uge som kilde til nyheder? Vælg venligst alle relevante svar. Hvis vi går fra spørgsmålet om, hvilke nyhedsmedier folk har brugt i den forgangne uge, til hvilke medier de vurderer som deres vigtigste kilde til nyheder, ændrer billedet sig både overordnet og med hensyn til generationsforskellene. 44 procent nævner tv som deres vigtigste kilde til nyheder, 35 procent nævner nyhedshjemmesider på internettet (fra fx aviser og tv-stationer), 11 procent nævner papiraviser og 8 procent nævner radio. Blandt de 18 til 24-årige og de 25 til 34- årige nævner flere nyhedshjemmesider som deres vigtigste kilde. Blandt de 35 til 44-årige er tv og nyhedshjemmesider cirka lige vigtige. Blandt respondenter over 45 er tv klart det vigtigste, og særligt blandt dem over 55 er papiraviser stadigt et vigtigt nyhedsmedie for mange. 4 Tv er i denne sammenhæng primært traditionelt lineært programsat fjernsyn. Kun 8 pct. af respondenterne bruger smart-tv (internet-forbundne tv-apparater). 21

22 Tabel 7 - Vigtigste nyhedsmedie, fordelt på alder Alle TV 44% 32% 35% 40% 48% 53% Internettet 35% 50% 57% 42% 32% 15% Radio 8% 9% 5% 10% 10% 5% Papiraviser 11% 7% 1% 6% 8% 24% Baseret på: Q4 Du siger, at du har brugt disse nyhedskilder i løbet af den seneste uge. Hvilken vil du sige er din PRIMÆRE nyhedskilde?. Selvom forskellige generationer ser ganske forskelligt på papiravisernes betydning, har avisernes hjemmesider en betydelig brugerskare på tværs af alder og på tværs af platforme (pc, smartphone, tablet). Danskerne finder i overvejende grad deres online-nyheder på de etablerede, danske mediehuses hjemmesider, og kun i mindre grad på fritstående netmedier eller sociale medier og blogs. Som dokumenteret ovenfor er sociale medier som fx Facebook en vigtig vej til at finde nyheder på nettet for et stort mindretal af danskerne (22 procent), men kun 3 procent betragter sociale medier som en af deres vigtigste kilder til nyheder på nettet. Tabel 8 - Vigtigste kilder til nyheder på nettet, fordelt på alder Af alle Avishjemmesider 22% 29% 34% 28% 20% 10% Tv-hjemmesider 7% 8% 12% 11% 7% 3% Fritstående netmedier 3% 5% 6% 2% 3% 1% Sociale medier og blogs 3% 7% 5% 1% 1% 1% Total 35% 50%* 57% 41%* 32% 15% Baseret på: Q4 Du siger, at du har brugt disse nyhedskilder i løbet af den seneste uge. Hvilken vil du sige er din PRIMÆRE nyhedskilde? * på grund af afrundinger stemmer total og de enkelte tal ikke overens. På tværs af generationer lægger de fleste nyhedsbrugere vægt på at få nyheder fra sider, som de kender og har tillid til. Det er uden tvivl med til at forklare etablerede mediers store gennemslagskraft på nettet. 73 procent af de adspurgte erklærer sig helt enige eller ret enige i udsagnet Jeg plejer at få nyheder fra websteder, som jeg kender og har tillid til, men 22 procent erklærer sig helt enige eller ret enige i udsagnet Jeg bemærker ikke rigtigt, hvilke steder jeg bruger, jeg ser kun på de nyheder, som interesserer mig. Når vi kigger nærmere på vores tre forskellige typer af nyhedsbrugere, er det særligt nyhedselskerne, der lægger vægt på at bruge sider de kender og har tillid til (80 procent). De regelmæssige brugere (73 procent) og de uregelmæssige brugere (65 procent) navigerer i lidt mindre grad efter brand. Omvendt er der flere af de uregelmæssige (29 procent) og regelmæssige (23 pro- 22

23 cent) brugere end nyhedselskere (17 procent), der siger, at de bare kigger på de nyheder, der interesserer dem. Men overordnet synes det store flertal af respondenterne at være ganske refleksive med hensyn til deres valg af online nyhedskilder. De fleste navigerer i høj grad via eksisterende, etablerede brands. 5. Papiraviserne er fortsat under pres, men de landsdækkende titler står stærkt online Trods tidligere tiders høje læsertal er papiraviserne i dag en mindre vigtig del af danskernes nyhedsbrug end tilfældet er i mange andre lande. Betalingsavisernes papiroplag er cirka halveret siden starten af 1990erne, og gratisaviserne er efter en periode med meget betydelige oplagstal også inde i en konsolideringsfase, senest i form af lukningen af 24timer i marts Oplagstallene fortsætter med at falde og særligt tabloidavisernes løssalg er under pres fra alternative tilbud. Gratisaviserne har i en periode nået et stort antal nye læsere, og de lokale ugeaviser når fortsat mange, men også denne del af branchen synes under pres. Selv blandt de yngste respondenter er der et betydeligt mindretal, der rapporterer, at de har læst en papiravis i løbet af den forgangne uge (37 procent af de 18 til 24-årige), men kun blandt respondenter over 45 er det over halvdelen, der svarer, at de har læst en papiravis i løbet af den foregående uge. Forskellen i procentdelen af respondenterne der svarer, at de har læst en papiravis i den sidste uge, kontra de der har betalt for en papiravis i den sidste uge, understreger, at gratisaviser står for en stor del af de yngre læsere og understreger endnu engang, at det særligt er de ældre læsere, der betaler for papiravisen. Det er dog stadig værd at hæfte sig ved, at selv blandt de 18 til 24- årige i vores online undersøgelse er det stadig hver syvende (14 procent), der siger, at de har betalt for en avis i løbet af den sidste uge. Tabel 9 - Avisbrug den sidste uge, fordelt på alder Alle Læst 47% 34% 24% 41% 53% 65% Betalt for 33% 14% 10% 19% 35% 60% Baseret på: Q3 Hvilken/hvilke af de følgende har du benyttet i den seneste uge som kilde til nyheder? Vælg venligst alle relevante svar og Q6 Har du købt (betalt for) en trykt avis i løbet af den seneste uge (afkryds venligst alle relevante). Selvom papiravisernes læser- og oplagstal forsætter deres nedtur, så er print-produktet stadig kernen i aviserens forretningsmodel. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at der stadig er et i internationalt perspektiv stort mindretal, der abonnerer på en avis i Danmark (den klare forskel mellem antallet af respondenter, der svarer, at de har et papirabonnement, og de, der svarer, at de har et blandet papir+digitalt abonnement kan skyldes uklarhed blandt brugerne om, hvad der følger med i avisernes forskellige abonnementspakker). 23

24 Figur 3 - Fordelingen af aviskøb, abonnement vs løssalg 51% 48% 42% 25% 9% 10% 5% 3% 4% 2% 3% 4% 57% 33% 24% 25% 22% 5% 7% 12% 9% 5% 4% 4% Løssalg Papirabonnement Papir+digitalt abonnement Baseret på: Q6 Har du købt (betalt for) en trykt avis i løbet af den seneste uge (afkryds venligst alle relevante). Mens papiraviserne således fortsat er under pres, har mange af de landsdækkende titler betydelig rækkevidde på nettet og de mobile platforme (Figur 4). Med hensyn til brugerantallet står de toneangivende nationale aviser, særligt Ekstra Bladet og BT, langt stærkere digitalt end på print. Den internationale undersøgelse viser desuden, at de danske avisers rækkevidde online er høj, når vi sammenligner med de fleste andre europæiske lande. Førende titler i Frankrig (Le Figaro, Le Monde), Storbritannien (The Sun, The Daily Telegraph, The Guardian) og Tyskland (Bild, Süddeutsche, Welt) når sjældent mere end ti til femten procent af de digitale nyhedsbrugere. I Danmark når fire avistitler over tyve procent. De høje danske tal skyldes sandsynligvis en kombination af et mindre, mere homogent, og mindre fragmenteret nyhedsbillede kombineret med avisernes egen evne til at appelere til deres brugere. De regionale dagblade og ugeaviserne står derimod svagere på nettet. Deres papiroplag er faldende og deres digitale rækkevidde er begrænset. Situationen er noget anderledes for de store tv-stationer, der stadig når langt flere nyhedsbrugere via deres traditionelle udbud end via deres nyheder på nettet. DR og TV 2 er klart de mest brugte offline nyhedsmedier, men på nettet er der flere af de landsdækkende aviser, der kan konkurrere med dem med hensyn til rækkevidde. Her står Danmark i en mellemposition i international sammenligning. DR og TV2 er ikke nær så stærke online som fx BBC i England, der på nettet når 52 procent af nyhedsbrugerne mindst en gang om ugen. På den anden side står de danske tv-stationer stærkere online end fx public service stationerne ARD og ZDF og kommercielle tv-stationer som N24 og n-tv i Tyskland eller France Télévisions og TF1 i Frankrig. Undersøgelsen dokumenterer desuden, at selv i et lille land med en stor andel af udenlandske kulturprodukter i det samlede mediebillede er udenlandske nyhedsmedier kun en meget lille andel af det samlede nyhedsbrug offline og online. 24

25 Figur 4 - Forskellige nyhedsmediers ugentlige rækkevidde, offline og online DR Nyhederne TV2 Nyhederne 30% 32% 59% 60% Politiken Jyllandsposten 11% 9% 22% 21% Berlingske 8% 16% Ekstrabladet BT 10% 7% 28% 35% Offline rækkevidde Online rækkevidde MetroXpress eller 24timer 4% 13% Regionale dagblade Lokale ugeaviser 4% 12% 8% 22% Nyhedsmedier fra andre lande 4% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Baseret på: Q5 Hvilke, om nogen, af følgende har du brugt til at få nyheder inden for den seneste uge? (offline og online er stillet som separate spørgsmål). Trods de landsdækkende avisers store popularitet online er det fortsat kun et lille mindretal (10 procent), der har betalt for digitale nyheder i løbet af det seneste år. Tallet er ikke overraskende, da betalingsmodeller stadig er i deres vorden på det danske nyhedsmarked. 5 procent af respondenterne svarer, at de betaler for digitale nyheder mindst en gang om måneden (da antallet af respondenter, der har betalt for digitale nyheder er lavt, er det problematisk at bryde tallene ned i forskellige typer, men svarene tyder på, at de fleste betalinger sker i forbindelse med abonnementsordninger, ikke køb at enkelte historier eller applikationer). Der er ikke signifikante forskelle i forskellige generationers betaling for net- og mobilnyheder. Interesse synes at spille en større rolle end alder. Der er langt flere nyhedselskere (15 procent), der har betalt for digitale nyheder, end der er blandt de regelmæssige (8 procent) og mere uregelmæssige (8 procent) brugere. Som en del af den internationale undersøgelse har vi i alle lande spurgt de online nyhedsbrugere, der siger, de ikke har betalt for de digitale nyheder, de bruger, om de i fremtiden regner med at betale. Svarene er her præsenteret dels som en samlet andel (mørkegrå søjle) (af alle de online nyhedsbruger, der ikke har betalt, der svarer, at de regner med at betale i fremtiden) og andelen blandt nyhedselsker-gruppen, der ikke har betalt, men som regner med at komme til det 25

26 (lysegrå søjle). Sådanne såkaldte willingness-to-pay -studier giver ikke nødvendigvis indsigt i, hvordan folk rent faktisk vil handle i fremtiden. Men de kan give en indikation af, hvordan folk selv vurderer sandsynligheden for, at de i fremtiden vil betale. Betalingsviljen er, i Danmark som i de fleste andre lande, begrænset på niveau med fx Tyskland og USA. Figur 5 - Betalingsvilje 24% 23% 24% 12% 8% 9% 18% 19% 9% 17% 8% 5% 14% 13% 9% 9% Alle nyhedsbrugere Nyhedselskere Baseret på: Q7b Du har angivet, at du _ikke_ har betalt for digitalt nyhedsstof det seneste år Hvor sandsynligt er det, at du I FREMTIDEN vil betale for online-nyheder fra bestemte kilder, som du godt kan lide?. Undersøgelsen understreger således, at de private nyhedsmedier i Danmark avishusene fortsat står i en strategisk udfordrende situation. Deres kerneforretning, betalingsavisen, er under erosion og i stadig højere grad et nichemedie, særligt blandt de yngre mediebrugere. Deres annonceindtægter på nettet er under pres fra talrige konkurrenter, der ikke nødvendigvis investerer i indholdsproduktion, og trods betydelige brugertal hænger den digitale forretning for de fleste ikke sammen på grund af de lave rater for bannerreklamer mm. Deres eksperimenter med betaling for digitalt indhold foregår i skyggen af et betydeligt gratis udbud fra public servicestationerne. Selvom der er forskel fra titel til titel på, hvordan det går, er disse udfordringer fælles for både landsdækkende og regionale aviser, og er også billedet internationalt. 5 Det er derfor endnu ikke klart, at der er en bæredygtig ligevægt i sigte på markedet for privatproducerede digitale nyheder på dansk. 5 Se fx Nielsen (2012). 26

27 6. Nyheder bruges hjemme og af et stort mindretal på arbejdet Trods den eksplosive vækst i antallet af mobile platforme og nogle danskeres fornemmelse af, at man altid kun er et klik fra en nyhedshjemmeside, så foregår nyhedsbrug stadig primært i hjemmet, hvad enten det er i traditionel form med aftenkaffen foran fjernsynet eller avis ved morgenbordet, eller i nyere form alene på en bærbar eller med en tablet i sofaen. 90 procent af de adspurgte rapporterer, at de bruger nyheder hjemme, 36 procent på arbejdet eller deres uddannelsesinstitution, og 38 procent rapporterer, at de bruger nyheder mens de er på farten (kollektiv transport, i bil, på cafe, etc). Der er kun mindre forskelle mellem nyhedselskere, regelmæssige brugere og uregelmæssige brugere med hensyn til dette overordnede mønster i, hvor folk bruger nyheder. Med hensyn til den betydelige minoritet, der siger at de regelmæssigt bruger nyheder, mens de er på arbejde (31 procent), tyder undersøgelsen på, at der er klare forskelle mellem de højtlønnede og de lavtlønnede. Forskellene afspejler sandsynligvis en kombination af faktorer, inklusiv arbejdssituation (service-, pleje-, og produktionsjobs kontra kontorarbejde) samt andelen med adgang til fx smartphones og tablets. Talmaterialet tillader ikke en præcis opdeling i indkomstkvartiler, men kan groft opdeles i fire nogenlunde lige store grupper på henholdsvis (A) de 24 procent, der opgiver de laveste indkomster, (B) 24 procent, der rapporterer indkomster under gennemsnittet, (C) 21 procent, der opgiver indkomster over gennemsnittet, og (D) 17 procent, der rapporterer høje indkomster. Der er klare forskelle i, hvor mange i hver gruppe der bruger nyheder på arbejdet, nemlig henholdsvis 15 procent blandt de laveste opgivne indkomster, 30 procent og 39 procent i de to grupper henholdsvis over og under gennemsnittet, og 50 procent blandt de højeste opgivede indkomster. 6 Danskernes valg af nyhedsplatform afhænger i høj grad af dels den sociale sammenhæng, som de forskellige lokaliteter typisk indebærer (såsom mulighed for/fravær af samvær med andre), dels af de praktiske vilkår, som forskellige situationer rummer. Vores data tyder på, at praktiske hensyn er af afgørende betydning for platformsvalget radio for pendlere i bilen, smartphone eller papiraviser (og sjældent tablet) for pendleren i kollektiv transport, og internet og radio på arbejdet. De sociale hensyn ser ud til at være mere fleksible og valget af nyhedsmedie kan bøjes i forhold til det sociale samvær, man måtte ønske at indgå i eller at undgå i den konkrete situation. Hjemmets sociale rum kan (i lighed med andre folks hjem) således bruges både til tv-sening og radiolytning og til de individuelle onlineplatforme, mens de mere rendyrkede individuelle situationer (hjemmets personlige rum, studier i uddannelsesinstitutioner) ofte lægger op til at bruge personlige medier. 6 Disse tal må betragtes som et overslag. 14% af respondenterne siger de enten ikke ved, hvad deres personlige indkomst er, eller ønsker ikke at oplyse den. Ovenstående er beregnet på baggrund af 86%, der opgiver en indkomst. Blandt disse ligger gennemsnittet og fordelingen betydeligt højere end tal fra fx Danmarks Statistik giver grundlag for at forvente. 27

28 Total Tv Computer Papir Mobil Radio Tablet Tabel 10 De vigtigste nyhedsmedier, fordelt på lokalitet Hjemme: fællesrum (opholdsstue, køkken, etc.) 71% 1 (87%) 2 (52%) 4 (32%) 5 (24%) 3 (40%) 6 (19%) Hjemme: personlige rum (eget værelse, soveværelse, etc.) 41% 2 (54%) 1 (59%) 6 (16%) 4 (27%) 3 (29%) 5 (19%) På arbejdet (kontor, butik, fabrik, etc.) 31% 5 (7%) 1 (75%) 4 (16%) 3 (24%) 2 (33%) 6 (5%) På en uddannelses- Institution 6% NA 1 (78%) 3 (14%) 2 (35%) 5 (5%) 4 (7%) På rejse eller pendling med offentlig transport 9% 6 (7%) 4 (13%) 2 (33%) 1 (63%) 3 (14%) 5 (13%) I egen bil eller anden personlig transport 28% NA NA NA 2 (10%) 1 (94%) NA Generelt ude i byen (fx mobil, internetcafé) 6% 6 (6%) 2 (16%) 3 (13%) 1 (85%) 5 (6%) 4 (11%) Andre folks hjem 5% 1 (79%) 3 (36%) 6 (16%) 2 (39%) 4 (27%) 5 (21%) Baseret på: Q3B Du bedes nævne de vigtigste nyhedsmedier, du har anvendt på disse steder. Tallene (1-6) viser mediernes rangorden, procenttallet brugerne i situationen, kollonnen Total viser hvor mange i stikprøven, der rapporter, at de bruger nyheder på hver lokalitet. 'NA' angiver procenttal på mindre end 2%. Kolonnerne i tabel 10 giver et indtryk af de forskellige nyhedsmediers situationelle alsidighed. Hvis man opgør mediernes rangorden i de forskellige situationer, er det computeren og mobiltelefonen, der indtager flest første- og andenpladser. Tv-nyheder bruges primært i hjemmets fællesrum, mens radionyheder indtager en mellemposition i ganske mange situationer og kun er helt i front i pendlerbilen. Radioens rolle som det usynlige medie kan føre til, at dens vigtighed for nyhedsformidlingen let overses. Vi har ikke tal for, hvornår danskerne bruger nyheder, men forskellene i, hvor de bruger dem (hjemme/job/ude), og hvordan de bruger dem, tyder på, at det kun er et mindretal af befolkningen, der løbende orienterer sig i breaking news (primært nyhedselskere med indkomster over gennemsnittet), mens et flertal uanset at de digitale platforme er en integreret del af de flestes nyhedsvaner stadig skaffer sig nyheder nogle få gange om dagen fra et begrænset antal velkendte kilder, primært de store public service tv-stationer og de landsdækkende avisers digitale tilbud. De fleste danskere er altså ikke en del af den hurtige nyhedscyklus drevet af TV2 News, avishjemmesider og sociale medier som mange journalister, politikere, m.fl. ofte følger tæt. 28

29 Referencer og yderligere læsning Couldry, Nick, Sonia M Livingstone, og Tim Markham Media Consumption and Public Engagement: Beyond the Presumption of Attention. Basingstoke: Palgrave Macmillan. Curran, James, Shanto Iyengar, Anker Brink Lund, og Inka Salovaara-Moring Media System, Public Knowledge and Democracy. European Journal of Communication 24 (1): Esser, Frank, Claes H. de Vreese, Jesper Strömbäck, Peter van Aelst, Toril Aalberg, James Stanyer, Günther Lengauer, et al Political Information Opportunities in Europe: A Longitudinal and Comparative Study of Thirteen Television Systems. International Journal of Press/Politics 17 (3): Newman, Nic (red.) (2012), Reuters Institute Digital News Report Reuters Institute for the Study of Journalism, University of Oxford. Newman, Nic (red.) (2013), Reuters Institute Digital News Report Reuters Institute for the Study of Journalism, University of Oxford. Nielsen, Rasmus Kleis (2012). Ten Years that Shook the Media World. Reuters Institute for the Study of Journalism, University of Oxford. Schrøder, Kim (2010), Danskernes brug af nyhedsmedier: et nyt landkort. En pejling af danskernes navigation i nyhedsuniverset. Journalistica (1): Schrøder, Kim og Christian Kobbernagel (2012). Danskernes brug af nyhedsmedier Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet. 29

30 30

31 31

32 Danskernes brug af nyhedsmedier 2013 dokumenterer den nyeste udvikling indenfor brug af online og offline nyhedsmedier. I rapporten fremgår det blandt andet, at nyhedsbrugerne i Danmark sammenlignet med en række andre lande er i front med hensyn til det digitale mediebrug. For store dele af den danske befolkning er de digitale platforme blevet en integreret del af nyhedsvanerne. Men selvom danskerne ligger i front med hensyn til det digitale mediebrug, er tv stadig det mest brugte og vigtigste nyhedsmedie. Rapporten beskæftiger sig derudover med en række andre emner relateret til brug af nyhedsmedier, herunder danskernes villighed til at betale for digitale nyheder, hvilke digitale nyhedskilder danskerne foretrækker og hvor de helst bruger de forskellige nyhedsmedier. Rapporten er et resultat af et samarbejde mellem Center for Magt, Medier og Kommunikation ved Roskilde Universitet og en række internationale samarbejdspartnere, koordineret af Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford. 32 ISBN

Danskernes brug af digitale medier og nyheder i 2014

Danskernes brug af digitale medier og nyheder i 2014 Center for Magt, Medier og Kommunikation Roskilde Universitet Danskernes brug af digitale medier og nyheder i 2014 Rasmus Kleis Nielsen og Kim Schrøder 2 Rasmus Kleis Nielsen og Kim Schrøder Danskernes

Læs mere

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Reuters Digital News Report 2015 Kim Schrøder, kimsc@ruc.dk, 4098 5378 Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Notat om hovedresultater for med særligt henblik

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

Danskernes brug af nyhedsmedier

Danskernes brug af nyhedsmedier Center for Magt, Medier og Kommunikation Roskilde Universitet Danskernes brug af nyhedsmedier Brugsmønstre og nyhedsrepertoirer 2015 Kim Schrøder 2 Kim Schrøder Danskernes brug af nyhedsmedier Brugsmønstre

Læs mere

Kim Schrøder. Center for Magt, Medier og Kommunikation RUC. Nyhedsmedier og demokratisk deltagelse. Kulturstyrelsens Årsmøde 8.

Kim Schrøder. Center for Magt, Medier og Kommunikation RUC. Nyhedsmedier og demokratisk deltagelse. Kulturstyrelsens Årsmøde 8. Kim Schrøder Nyhedsmedier og demokratisk deltagelse Center for Magt, Medier og Kommunikation RUC Kulturstyrelsens Årsmøde 8. oktober 2015 Brugernes nyhedslandskab: Hovedmedierne: nyhedsbrug i Danmark

Læs mere

Landsdækkende dagblade Alle. Regional public service. Landsdækkende dagblade Alle. Gratisaviser

Landsdækkende dagblade Alle. Regional public service. Landsdækkende dagblade Alle. Gratisaviser 2 Hovedresultater De landsdækkende medier har flest brugere De landsdækkende og de landsdækkende medier har hver over 3 mio. brugere om måneden. De regionale har tilsammen 1,5 mio. brugere om måneden.

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere

Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier eller læser aviser/blade på internettet? Svarfordeling i % (f.eks. Spotify, Wimp, YouTube o.lign.

Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier eller læser aviser/blade på internettet? Svarfordeling i % (f.eks. Spotify, Wimp, YouTube o.lign. De yngste streamer mest Særligt de unge streamer musik, programmer, film og serier, mens læsning af avis/blade online er mest populær blandt de 35-54-årige. Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY

DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY Sociale medier OG politisk engagement i Danmark // RAPPORT 2016 Luca Rossi // Sander Schwartz // Martina Mahnke Hovedfund Sociale medier er hverdagspraksis

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Danskernes brug af nyhedsmedier 2011

Danskernes brug af nyhedsmedier 2011 Kim Schrøder og Christian Kobbernagel Danskernes brug af nyhedsmedier 2011 En pejling af danskernes færden i nyhedsuniverset Center for Nyhedsforskning Roskilde Universitet 2 Kim Schrøder og Christian

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Published in: Reuters Digital News Report Publication date: Document Version Peer-review version

Published in: Reuters Digital News Report Publication date: Document Version Peer-review version Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Notat om hovedresultater med særligt henblik på nyhedsbrug i Danmark Schrøder, Kim Christian Published in: Reuters Digital

Læs mere

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4 BILAG 1. Karakteristika for det danske radiomarked Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Danskernes radiolytning Tabel

Læs mere

Spørgsmål 1: Hvis du tænker tilbage på den seneste uge, hvilke af disse medietyper har du gjort brug af (set/hørt/læst osv.)?

Spørgsmål 1: Hvis du tænker tilbage på den seneste uge, hvilke af disse medietyper har du gjort brug af (set/hørt/læst osv.)? Bilag 1 - SURVEY Tabel 1 Danskernes top- 18 over worthwhile nyhedsmedier, april 2011 % Antal 1 Nyheder på dansk TV 82% 69 2 Nyheder på danske internetsider 79% 66 3 Nyhedsudsendelser i radioen 46% 39 4

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

SUNDHEDSAGENDA 2015 - kort version Download den fulde version på: www.yougov.dk/sundhedsagenda2015. DKF 21. oktober 2015

SUNDHEDSAGENDA 2015 - kort version Download den fulde version på: www.yougov.dk/sundhedsagenda2015. DKF 21. oktober 2015 SUNDHEDSAGENDA 2015 - kort version Download den fulde version på: www.yougov.dk/sundhedsagenda2015 DKF 21. oktober 2015 Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er baseret på interview med 1508 repræsentativt

Læs mere

Musik er noget, man hører på nettet

Musik er noget, man hører på nettet MEDIEANALYSE Musik er noget, man hører på nettet Danskerne elsker streaming. Hr. og fru Danmark streamer musik som aldrig før - og ung som gammel er vi hjemmevante på et bredt udvalg af musikstreming-tjenester

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013 Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger August 2013 ISBN 978-87-92689-81-8 August 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at

Læs mere

2014 WEB / I NTERNET

2014 WEB / I NTERNET MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 WEB / INTERNET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede. 1 Gennemført af

FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede. 1 Gennemført af FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede 1 TILBUDSAVISEN PLADS I DET SAMLEDE MEDIEBILLEDE Post Danmark har bedt IUM om at belyse tilbudsavisens plads i det samlede

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016 Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.

Læs mere

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til?

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Titel: Sådan kommer du i gang med din egen applikation 1. udgave -

Læs mere

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK Nordisk e-handel for 34 milliarder i første kvartal Forord Værdien af den nordiske e-handel i første kvartal af 2014 beløb sig til omkring 34.000 millioner

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier Børn påvirker forældrenes brug af de sociale Er man internetbruger og lever i et parfold med, er der større sandsynlighed for, at man bruger sociale, end hvis man lever i et parforhold uden. 82 pct. af

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

SUNDHEDSAGENDA 2015. DKF 21. oktober 2015

SUNDHEDSAGENDA 2015. DKF 21. oktober 2015 SUNDHEDSAGENDA 2015 DKF 21. oktober 2015 Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er baseret på interview med 1508 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

INTERNETBRUG OG ENHEDER

INTERNETBRUG OG ENHEDER 16 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK INTERNETBRUG OG ENHEDER WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 3 3 Konklusion... 5 4 Adgang til

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsen er udsendt via e-mail, til Ringsted Kommunes Borgerpanel. Deltagernes

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv

Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv Kim Angel, Head of Media 2014 Side 1 Follow the money 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Årlig annonceomsætning, antal mio. kr. excl. moms 2006 2007 2008

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

Hurtigt, enkelt og stabilt

Hurtigt, enkelt og stabilt Hurtigt, enkelt og stabilt [F O R E N I N G - I N D I V I D U E L 4 5] Foran sammen Bredbånd Nord blev grundlagt i 2006 og leverer i dag internet, TV og telefoni til mere end 50.000 kunder i Nordjylland.

Læs mere

Agenda. Trendanalysen 2011. TNS Media Kontaktperson Morten Kromann-Larsen. Mindshare TNS

Agenda. Trendanalysen 2011. TNS Media Kontaktperson Morten Kromann-Larsen. Mindshare TNS Trendanalysen 2011 Agenda 1. Trendanalysen 2011 - om undersøgelsen 2. Tilbageblik - Trends 2010 3. Forventninger til 2011 4. Mediaplanerne - forventningerne til mediamarkedet 5. Konklusion Trendanalysen

Læs mere

Indledning. Hvem streamer?

Indledning. Hvem streamer? Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup.

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Bemærk! Alle øvelserne beregnes med udgangspunkt i tallene for 2005 (med mindre andet står angivet i selve opgaven)! Øvelse A) MetroXpress og de unge. Hvor mange

Læs mere

Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører. Kulturstyrelsen, 3/10

Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører. Kulturstyrelsen, 3/10 Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører Kulturstyrelsen, 3/10 Konkurrencen med de globale aktører Hvad sker der med Ekstra Bladet i en global og digital verden? - Internationale

Læs mere

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed.

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed. 2 Hovedresultater Husstandenes forbrug på medierelaterede forbrugsposter 1994 2014 Den andel af det samlede forbrug i husstandene, som går til de medierelaterede forbrugsposter, er steget fra at udgøre

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport Læserundersøgelse af En venlig hilsen Odense Kommunes blad til borgere over 65 år December 2010 Rapport Rapporten er udarbejdet af Christian Krogsgaard Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med

Læs mere

Agenda. Trendanalysen 2010. TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS

Agenda. Trendanalysen 2010. TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS Trendanalysen 2010 Agenda 1. Trendanalysen 2010 om undersøgelsen 2. Tilbageblik Trends 2009 3. Forventninger til 2010 4. Mediaplanerne - forventningerne til mediamarkedet 5. Konklusion Trendanalysen 2010

Læs mere

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer

Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer Anker Brink Lund: Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer abl.dbp@cbs.dk Den digitale distributionsrevolution XXIth century XXth century ANALOGUE SATELLITE TELEVISION CINEMA DVB-H 3G SVOD

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

SURVEY. 2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen.

SURVEY. 2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen. 2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisosiderernes 1 af 7interesser

Læs mere

Hovedresultater fra Mobile advertising study 2014. Afrapportering til Danske Medier

Hovedresultater fra Mobile advertising study 2014. Afrapportering til Danske Medier Hovedresultater fra Mobile advertising study 2014 Afrapportering til Danske Medier De tre hovedspørgsmål for undersøgelsen 1. Er mobil og tablet i stand til at øge campaign awareness, brand awareness og

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Bannerannoncering 2012. Tlf. 99 35 35 35. Langagervej 1. 9220 Aalborg Ø. nordjyskesalg.dk

Bannerannoncering 2012. Tlf. 99 35 35 35. Langagervej 1. 9220 Aalborg Ø. nordjyskesalg.dk Bannerannoncering 2012 Internettet - et godt annoncemedie Du har mulighed for at profilere din virksomhed, skabe synlighed og bringe dit budskab via online-annoncering på NORDJYSKE Mediers hjemmesider.

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere