Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009"

Transkript

1 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009

2 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2009 På forsiden ses kortet for fiberdækningen i Danmark, medio 2009 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: ISSN:

3 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 1: Tilgængelighed af bredbånd 6 Samlet dækning 6 DSL (telefonnettet) 7 Kabelnet 9 Fibernet 11 Mobilt bredbånd og faste trådløse forbindelser 13 Bredbåndspaletten 16 2: Tilgængelighed af bredbånd med højere hastigheder 17 Tilgængeligheden af 2 Mbit/s 17 Tilgængeligheden af 10 Mbit/s 19 3: Prisudvikling 21 4: Hastighedsudvikling 23 Downstream 23 Upstream 24 5: Udbredelse af bredbånd 26 6: Danmark i international sammenhæng 30 Metode og datagrundlag 33 Bilag 1: Tekniske termer og begrebsdefinitioner 36

4 Indledning > Adgangen til bredbånd spiller en stadig større rolle i danskernes hverdag. Derfor er det regeringens målsætning, at samtlige danskere skal kunne få adgang til bredbånd inden udgangen af Det er en vigtig forudsætning for, at alle, der ønsker det, kan udnytte de muligheder, som en øget digitalisering giver samfundet. IT- og Telestyrelsen udarbejder årligt en bredbåndskortlægning, der har til formål at kortlægge tilgængeligheden og udbredelsen af bredbånd i Danmark. IT- og Telestyrelsen har i årets kortlægning valgt at sætte større fokus på tilgængeligheden af mobilt bredbånd og faste trådløse forbindelser. Særligt mobilt bredbånd bliver mere og mere populært blandt danskerne i takt med, at de mobile net dækker en stadig en større del af landet. Desuden er faste trådløse teknologier i nogle udkantsområder en udbredt måde at få bredbånd på. På denne baggrund har IT- og Telestyrelsen valgt at inkludere alle udbredte bredbåndsteknologier i det samlede teknologineutrale dækningskort. Bredbåndskortlægningen 2009 er opdelt i seks kapitler. Første kapitel omhandler tilgængeligheden af bredbånd i Danmark både ud fra et teknologneutralt udgangspunkt og i forhold til de forskellige bredbåndsteknologier, det er muligt at få adgang til. Andet kapitel beskriver tilgængeligheden af bredbånd med højere hastigheder. Tredje kapitel ser på udviklingen i priserne på bredbånd. I fjerde kapitel beskrives hastighedsudviklingen på de solgte bredbåndsforbindelser. Femte kapitel handler om udbredelsen af bredbånd. Sjette kapitel omhandler Danmark i international sammenhæng. Bagerst i publikationen rummer kortlægningen baggrundsinformation om metodevalg samt begrebsdefinitioner og en teknisk ordforklaring. 4

5 Sammenfatning > Ved Bredbåndskortlægning 2009 kan særligt følgende bemærkes: Over 99 procent af alle husstande og virksomheder kan få adgang til en bredbåndsforbindelse via DSL (kobbernettet), kabelnet, fibernet, mobilt bredbånd eller faste trådløse forbindelser. Dette svarer til, at der medio 2009 på landsplan skønnedes at være under husstande og virksomheder, der ikke havde mulighed for at få bredbånd. Mobilt bredbånd dækker omkring 97 procent af Danmarks areal. Omkring 7 procent af alle husstande og virksomheder kan få en bredbåndsforbindelse via mobilt bredbånd på 512 kbit/s, hvis de alle bruger nettet samtidigt. Tilgængeligheden af bredbånd via fiber stiger. Således kunne 28 procent af samtlige husstande og virksomheder få bredbånd via fiber medio Et år tidligere var tallet 18 procent. Regionskortene viser, at der for tilgængeligheden af DSL og mobilt bredbånd ikke er markante regionale forskelle. De største regionale forskelle ses på tilgængeligheden af fiber, hvor tilgængeligheden er størst i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, mens fiber er mindre tilgængeligt i Region Nordjylland og Region Sjælland. Denne forskel går igen, hvis der ses på tilgængeligheden af 10 Mbit/s forbindelser. Udbredelsen af mobilt bredbånd og faste trådløse forbindelser har medført, at der ikke længere er nogen postnumre i Danmark, hvor der ikke er adgang til mindst ét alternativ til DSL. I 45 procent af alle postnumre er der adgang til alle fem opgjorte teknologier: DSL, kabelnet, fibernet, faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd. Mere end 98 procent af samtlige husstande og virksomheder kan opnå en bredbåndsforbindelse på mindst 2 Mbit/s mod 96 procent året før. Hele 77 procent af alle danske husstande og virksomheder havde medio 2009 mulighed for at få adgang til en 10 Mbit/s forbindelse mod 68 procent året før. 27 procent af samtlige solgte fastnet bredbåndsabonnementer havde medio 2009 en markedsført hastighed på mindst 10 Mbit/s, hvilket er en kraftig stigning i forhold til 2008, hvor 10 procent af samtlige solgte abonnementer havde en hastighed på mindst 10 Mbit/s. Priserne på abonnementer med høje hastigheder er faldende. Eksempelvis er prisen på en 10 Mbit/s forbindelse faldet med 17 procent i forhold til året før. Med en bredbåndsudbredelse på 37,1 abonnementer per 100 indbyggere er Danmark fortsat et af de førende lande i EU. Danmark er det EU land, som har den femte højeste udbredelse af mobilt bredbånd efter Irland, Portugal, Sverige og Østrig. 5

6 1: Tilgængelighed af bredbånd > I dette afsnit gennemgås først den samlede tilgængelighed af bredbånd i Danmark, herefter tilgængeligheden af bredbånd gennem forskellige teknologier: DSL, kabelnet, fibernet samt mobilt bredbånd og faste trådløse forbindelser. Samlet dækning Medio 2009 havde over 99 procent af alle husstande og virksomheder i Danmark mulighed for at få en bredbåndsforbindelse med en downloadhastighed på mindst 512 kbit/s. IT- og Telestyrelsen estimerer, at der medio 2009 var under husstande og virksomheder, der ikke kunne få bredbånd gennem enten kobbernet, kabelnet, fibernet, faste trådløse forbindelser eller mobilt bredbånd. Det er stadig bredbånd baseret på DSL-teknologier, der via telefonnettet når ud til flest husstande og virksomheder. Samtidig er antallet af husstande og virksomheder, der har adgang til fiber, vokset kraftigt fra medio 2008 til medio Figur 1: Samlet dækning opgjort på postnumre Ovenstående kort giver en oversigt over den totale bredbåndsdækning i Danmark. Kortet viser, at der i næsten alle postnumre er en bredbåndsdækning på 95 procent eller over. Af kortet fremgår det også, at de postnumre, der har dårligst dækning, er spredt ud over hele landet. 6

7 DSL (telefonnettet) DSL Digital Subscriber Line er den bredest tilgængelige form for bredbåndsforbindelse i Danmark. DSL-teknologien er baseret på kobberforbindelser. TDC vurderer, at over 99 procent af alle husstande og virksomheder kan få en DSLforbindelse 1. Dette svarer ifølge IT- og Telestyrelsens udregninger til, at kun omkring husstande og virksomheder ikke har mulighed for at få en DSL-forbindelse. Figur 2: Tilgængelighed af DSL opgjort på postnumre Der er ikke længere postnumre med under 91 procents DSL-dækning, og stadig flere steder i Danmark er der over 99 procents DSL-dækning. 1 Se metodeafsnit for uddybning af opgørelsesmetoden. 7

8 Figur 3: Tilgængelighed af DSL opgjort på regioner Regionskortet viser, at forskellene i tilgængelighed mellem de fem regioner er meget små. Den mest udbredte type af DSL-forbindelse er forskellige varianter af ADSL 2. Den hurtigste variant af ADSL kan levere teoretiske downstreamhastigheder på op til 20 Mbit/s over 1 km og omtrent 2 Mbit/s over 4 km under optimale forhold. Det er teoretisk muligt at opnå downstreamhastigheder på op til 100 Mbit/s over kobberforbindelser ved hjælp af varianter af VDSL-teknologien 3. Visse steder i landet markedsføres forbindelser baseret på VDSL med downstreamhastigheder på op til 50 Mbit/s. Disse hastigheder har imidlertid meget kort rækkevidde fra telefoncentralerne. Hvis VDSL skal udbredes yderligere, kræver det en ombygning af telefonnettet med eksempelvis fremskudte abonnenttrin, eller at flere abonnenttrin forbindes til centraler med en fiberforbindelse. 2 Asymmetric Digital Subscriber Line: ADSL, ADSL2 og ADSL2+ 3 Very High-speed Digital Subscriber Line. 8

9 Kabelnet Bredbånd gennem kabel-tv-net og fællesantennenet er efter DSL den mest tilgængelige form for bredbånd i Danmark. Næsten 56 procent af alle husstande og virksomheder kan få bredbånd gennem kabelnet. Figur 4: Tilgængelighed af kabelnet opgjort på postnumre Bredbånd via kabelnet er typisk tilgængeligt i byområder. I mange byer er der lige så gode muligheder for at få bredbånd via kabelnet som gennem kobbernettet. Kabelnettene bliver ikke udbygget nævneværdigt, men opgraderes flere steder til at kunne levere større kapacitet. Det kan bemærkes, at kabelnet blandt andet har stor udbredelse omkring Esbjerg og i dele af Nordjylland. 9

10 Figur 5: Tilgængelighed af kabelnet opgjort på regioner Bredbånd via kabelnet har den største tilgængelighed i Region Syddanmark og Region Nordjylland. Region Sjælland er den region i Danmark, hvor klart færrest har adgang til bredbånd via kabelmodem. Bredbånd gennem kabelnet markedsføres typisk med downstreamhastigheder på mellem 4 Mbit/s og 20 Mbit/s og upstreamhastigheder på mellem 512 kbit/s og 2 Mbits/s. Med implementeringen af den nyeste standard for dataoverførsel over kabelnet kan der opnås teoretiske downstreamhastigheder og upstreamhastigheder på over 100 Mbit/s. Enkelte steder i landet markedsføres kabelnet-forbindelser med downstreamhastigheder på 50 Mbit/s. Kapaciteten på bredbånd via kabelnet har ikke samme distancefølsomhed som bredbånd via DSL. Modsat DSL-teknologierne er bredbånd over kabelnet en delt kapacitet. Det betyder, at hastigheden på forbindelsen er afhængig af antallet af samtidige brugere. Dette skyldes, at kabelnet oprindeligt er konstrueret til at distribuere tv og ikke til dataoverførsel. Dele af kabelnettet opgraderes for at imødegå dette problem. 10

11 Fibernet Det danske fibernet er blevet kraftigt udbygget de seneste år. Omkring 28 procent af alle husstande og virksomheder havde medio 2009 mulighed for at få adgang til en fiberforbindelse. Medio 2008 var det omtrent 18 procent af alle husstande og virksomheder, der havde denne mulighed. Figur 6: Tilgængelighed af fiber opgjort på postnumre Fiber er en teknologi, der udrulles i forskelligt tempo rundt om i landet. Dækningen er blandt andet særlig høj i det sydlige Jylland. Dækningsmønsteret er omtrent det samme som 2008, dog er antallet af postnumre uden fiber 4 næsten halveret. De regionale forskelle skyldes, at det er de lokale elselskaber, der står for udrulningen. 4 Kategorien 0 til 1 procent. 11

12 Figur 7: Tilgængelighed af fiber opgjort på regioner Tilgængeligheden af fiber viser store regionale forskelle om end tilgængeligheden er steget i samtlige regioner. Tilgængeligheden af fiber er størst i Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Begge disse områder har oplevet en ganske betydelig vækst i forhold til Modsat har Region Sjælland og Region Nordjylland markant lavere tilgængelighed i forhold til disse regioner. De mulige hastigheder på fiberforbindelser er langt højere end 1 Gbit/s. I de danske fibernet afhænger kapaciteten i praksis af begrænsningerne i det tilsluttede udstyr. Fiber er uden sammenligning den hurtigste, eksisterende bredbåndsteknologi. Fiberforbindelser er tillige ofte symmetriske, og de tilbyder derfor lige stor kapacitet på downstream og upstream. 12

13 Mobilt bredbånd og faste trådløse forbindelser Opgøres tilgængeligheden af mobilt bredbånd i forhold til geografisk dækning er omtrent 97 procent af Danmarks areal er dækket med mobilt bredbånd. Figur 8: Tilgængeligheden af mobilt bredbånd arealmæssig dækning Det er muligt at få adgang til mobilt bredbånd i alle postnumre med undtagelse af Anholt og Sejerø. Med hensyn til faste trådløse forbindelser, er omtrent 62 procent af landet dækket med WiMAX, som er den mest udbredte teknologi inden for kategorien faste, trådløse forbindelser. For bedst at kunne sammenligne den mobile bredbåndsdækning med dækningen af fastnetteknologier har IT- og Telestyrelsen udviklet en kapacitetskorrigeret opgørelsesmetode. Opgørelsesmetoden er nærmere beskrevet i metodeafsnittet. På baggrund af den kapacitetskorrigerede opgørelsesmetode vurderes det, at omkring 7 procent af alle husstande og virksomheder kan anvende mobilt bredbånd med en minimumshastighed på 512 kbit/s på samme tid. Hertil kommer, at yderligere 1 procent er dækket med faste trådløse forbindelser, såsom WiMAX. 13

14 Figur 9: Tilgængeligheden af mobilt bredbånd opgjort på postnumre kapacitetskorrigeret opgørelse Den kapacitetskorrigerede opgørelse viser, at tilgængeligheden for mobilt bredbånd er nogenlunde jævnt fordelt over landet. Dog skal det bemærkes, at der er en større andel af husstande og virksomheder i de større byer, der kan dækkes med mobilt bredbånd. Hertil kommer, at postnummeret Blåvand med sine mange sommerhuse har særlig god dækning set i forhold til antallet af helårshusstande og virksomheder. 14

15 Figur 10: Tilgængelighed af mobilt bredbånd opgjort på regioner kapacitetskorrigeret opgørelse Der er ikke de store regionale forskelle i forhold til tilgængeligheden af mobilt bredbånd. Dog er tilgængeligheden lidt bedre i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. Mobilt bredbånd dækker over flere teknologier, heriblandt EDGE, UMTS, CDMA2000 og HSDPA. Den hurtigste mobilteknologi tilgængelig i Danmark kan levere teoretiske downstreamhastigheder på op til 21,6 Mbit/s. Alt efter betingelserne og antallet af brugere vil den enkelte bruger i praksis opleve en maksimal downstreamhastighed på 6-7 Mbit/s. På sigt kan det forventes, at LTE-teknologien (Long Term Evolution) vil blive udbredt flere steder. LTE kan levere teoretiske hastigheder på over 100 Mbit/s, men den oplevede hastighed vil også her være begrænset af forholdene. Typisk oplevede hastigheder vil være mellem 6 og 20 Mbit/s. WiMAX kan levere teoretiske downstreamhastigheder på op til 45 Mbit/s, men er som ovenstående en delt kapacitet. Ved WiMAX kender man dog antallet af kunder i et geografisk område og kan tilpasse nettet efter dette. 15

16 Bredbåndspaletten I næsten alle postnumre er der mulighed for at få adgang til internettet gennem tre eller flere bredbåndsteknologier. Bredbåndspaletten inkluderer DSL, kabelnet, fibernet, faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd. Sidstnævnte er i dag tilgængelig i alle postnumre med undtagelse af Anholt og Sejerø. Figur 11: Antal tilgængelige bredbåndsteknologier opgjort på postnumre Udbredelsen af mobilt bredbånd har medført, at der ikke længere er nogle postnumre i Danmark, hvor der ikke er adgang til mindst ét alternativ til DSL. De bedste valgmuligheder har man i store dele af Jylland, på Fyn og på Østsjælland. Tilsammen rummer de 261 postnumre, hvor der er adgang til alle 5 accessteknologier over 80 procent af alle husstande og virksomheder. De 26 postnumre, hvor der kun er to tilgængelige bredbåndsteknologier typisk DSL og mobilt bredbånd indeholder tilsammen omkring en halv procent af det samlede antal husstande og virksomheder i Danmark. På Bornholm er der stadigvæk flere postnumre, hvor det det eneste alternativ til DSL er mobilt bredbånd og faste trådløse løsninger. 16

17 2: Tilgængelighed af bredbånd med højere hastigheder > Tilgængeligheden af 2 Mbit/s Medregnes alle tilgængelige accessteknologier var bredbånd med en kapacitet på minimum 2 Mbit/s medio 2009 tilgængelig for over 98 procent af alle husstande og virksomheder. IT- og Telestyrelsen vurderer, at der medio 2009 var under husstande og virksomheder, der ikke havde mulighed for at få en bredbåndsforbindelse med en markedsført downstreamhastighed på 2 Mbit/s eller derover. Figur 12: Tilgængelighed af 2 Mbit/s forbindelser opgjort på postnumre Som det fremgår af figur 12, er tilgængeligheden af 2 Mbit/s generelt jævnt fordelt over hele landet, men med lidt bedre dækning i det østlige Sjælland og i Midt- og Sønderjylland. Dækningen er dårligst på dele af Djursland, det sydlige Langeland og Samsø. 17

18 Figur 13: Tilgængelighed af 2 Mbit/s forbindelser opgjort på regioner Ovenstående kort viser, at de fleste regioner har en tilgængelighed af 2 Mbit/s forbindelser på lige over 98 procent, men at Region Hovedstaden dog har en smule bedre tilgængelighed end de øvrige regioner. 18

19 Tilgængeligheden af 10 Mbit/s I alt er bredbåndsforbindelser med en kapacitet på minimum 10 Mbit/s baseret på DSL eller fiber tilgængeligt for omkring 77 procent af alle husstande og virksomheder på landsplan 5. Dette svarer til, at der er omkring husstande og virksomheder, der ikke kan få en 10 Mbit/s forbindelse. Figur 14 viser, at tilgængeligheden af forbindelser med en downstreamhastighed på mindst 10 Mbit/s er størst i Midt- og Sønderjylland samt visse steder på Sjælland og i Københavnsområdet. På Djursland, dele af Sjælland, Fyn, Bornholm Lolland og Falster er tilgængeligheden væsentligt ringere. Figur 14: Tilgængelighed af 10 Mbit/s forbindelser opgjort på postnumre 5 Det er flere steder muligt at købe en 10 Mbit/s-forbindelse via kabelnettet. IT- og Telestyrelsen indsamler imidlertid ikke disse data, hvorfor kabelnet ikke indgår i opgørelsen. 19

20 Figur 15: Tilgængelighed af 10 Mbit/s opgjort på regioner Af figur 15 fremgår det, at selvom der for forbindelser på 512 kbit/s og 2 Mbit/s ikke er store regionale forskel i dækningen, er udrulningen af bredbånd med højere hastigheder foregået hurtigere i nogle regioner end andre. Region Hovedstaden har den største udbredelse af forbindelser på mindst 10 Mbit/s. Region Sjælland og Region Nordjylland er de regioner, hvor færrest har mulighed for at få en tilsvarende forbindelse. 20

21 3: Prisudvikling > Prisudviklingen på fastnetbredbånd afspejler udviklingen i bredbåndsmarkedet generelt, hvor der er stigende efterspørgsel på forbindelser markedsført med downstreamkapacitet på mindst 10 Mbit/s og mobilt bredbånd 6 og samtidig faldende efterspørgsel på forbindelser markedsført med lavere hastigheder. Prisen på forbindelser med højere hastigheder er faldende, mens priserne på bredbåndsprodukter med lavere hastigheder er stabile. Per 1. oktober 2009 så prisbilledet for billigste abonnement således ud fordelt efter markedsført downstreamhastighed 7 : Downstream Upstream Kr. 512 kbit/s 128 kbit/s Mbit/s 1024 kbit/s Mbit/s 512 kbit/s Mbit/s 1024 kbit/s Mbit/s 2048 kbit/s Mbit/s mobil 384 kbit/s 156 Figur 16: Billigste bredbåndsabonnementer 1. oktober 2009 Der har de seneste par år været kraftige prisfald på højere hastigheder. Den billigste fastnetforbindelse med en markedsført downstreamkapacitet på mindst 10 Mbit/s kostede 349 kr. om måneden den 1. oktober 2007 og 299 kr. året efter. 1. oktober 2009 kostede en sådan forbindelse 249 kr. Dette svarer til et fald på 17 procent i løbet af det seneste år og 27 procent fra 2007 til 2009 i faste priser. Prisen på en fastnetforbindelse med en markedsført downstreamhastighed på mindst 2 Mbit/s var den samme som året før. Kun én udbyder markedsførte i oktober 2009 en landsdækkende fastnetforbindelse med en hastighed på 512/128 kbit/s. Her er prisen 10 kr. dyrere end sidste år. 6 IT- og Telestyrelsen: Telestatistik - første halvår Udelukkende landsdækkende tilbud og udregnet ud fra billigste abonnement tilgængeligt. 8 De fleste andre bredbåndsprodukter med en markedsført downstreamhastighed på mindst 2 Mbit/s sælges med en upstream på mindst 512 kbit/s. 21

22 Kr. per måned kbit/s 2 Mbit/s Figur 17: Prisudvikling 512 kbit/s og 2 Mbit/s downstream, 1. oktober Fra 2001 til 2009 er det blevet 73 procent billigere målt i faste priser at få en bredbåndsforbindelse med en markedsført downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s målt i faste priser. I samme periode er det blevet 84 procent billigere at få en bredbåndsforbindelse med en markedsført downstreamhastighed på mindst 2 Mbit/s. 22

23 4: Hastighedsudvikling > Downstream Kapaciteten på de danske bredbåndsforbindelserne stiger fortsat, hvilket blandt andet skyldes internetudbydernes løbende opgradering af hastigheder på allerede solgte abonnementer. Således er andelen af abonnementer med en markedsført downstreamhastighed på mindst 10 Mbit/s næsten tredoblet fra 10 procent i første halvår 2008 til 27 procent i første halvår % 90% 80% 70% 60% Mindst 10 Mbit/s Mindst 8 Mbit/s, under 10 Mbit/s Mindst 4 Mbit/s, under 8 Mbit/s Mindst 10 Mbit/s Mindst 8 Mbit/s, under 10 Mbit/s Mindst 10 Mbit/s Mindst 8 Mbit/s, under 10 Mbit/s 50% 40% Mindst 4 Mbit/s, under 8 Mbit/s Mindst 4 Mbit/s, under 8 Mbit/s 30% Mindst 2 Mbit/s, under 4 Mbit/s 20% 10% 0% Under 2 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s, under 4 Mbit/s Under 2 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s, under 4 Mbit/s Under 2 Mbit/s 1. H H H Figur 18: Udvikling i downstreamkapacitet, Downstreamkapaciteten på de solgte bredbåndsforbindelser er generelt øget fra medio 2008 til medio Medio 2009 havde cirka 91 procent af bredbåndsabonnementerne en downstreamkapacitet på mindst 2 Mbit/s. Et år tidligere udgjorde disse forbindelser cirka 82 procent af alle danske bredbåndsabonnementer. Den mest udbredte downstreamkapacitetet er fortsat på mellem 4 og 8 Mbit/s, som er steget 2 procentpoint fra 38 procent til 40 procent det seneste år. 51 procent af abonnementerne med en kapacitet på mindst 10 Mbit/s er DSLabonnementer, 31 procent er kabelabonnementer, 14 procent er fiberabonnementer og de resterende 5,6 procent er faste trådløse forbindelser og LAN-forbindelser. Eftersom fiber kun udgør omkring 6 procent af samtlige solgte bredbåndsabonnementer, er det tydeligt, at fiberabonnementerne ofte sælges med en højere kapacitet end de øvrige bredbåndsabonnementer. 23

24 Udviklingen i mediankapacitet Figuren viser, at mediankapaciteten 9 er mere end seksdoblet fra 1 Mbit/s i andet halvår 2006 til 6,5 Mbit/s i første halvår ,9 6,5 4 4,5 3 3, H H H H H H Figur 19: Udviklingen i mediankapaciteten Mediankapaciteten er udregnet på baggrund af det samlede antal solgte bredbåndsabonnementer i Danmark fra andet halvår 2006 til første halvår Upstream 21 procent af de danske bredbåndsabonnementer i første halvår 2008 havde en markedsført upstreamkapacitet på mindst 1 Mbit/s. Et år senere var andelen steget til næsten 35 procent eller lidt mere end hvert tredje bredbåndsabonnement. I samme periode er andelen af abonnementer med en markedsført upstreamkapacitet på under 512 kbit/s faldet med 38 procent til kun at udgøre 24 procent af alle bredbåndsabonnementer. 9 Mediankapaciteten er den kapacitet, hvor halvdelen af de solgte abonnementer enten har samme eller højere kapacitet, og halvdelen enten har samme eller lavere kapacitet. Medianen giver på den måde et billede af den typiske kapacitet. 24

25 100% 90% 80% 70% Mindst 2 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s Mindst 1 Mbit/s, under 2 Mbit/s Mindst 1 Mbit/s, under 2 Mbit/s Mindst 1 Mbit/s, under 2 Mbit/s 60% 50% 40% Mindst 512 Kbit/s, under 1Mbits Mindst 512 Kbit/s, under 1Mbits Mindst 512 Kbit/s, under 1Mbits 30% 20% Under 512 Kbit/s Under 512 Kbit/s 10% Under 512 Kbit/s 0% 1.H H H Figur 20: Udvikling i upstreamkapacitet, medio Bredbåndsforbindelsernes upstreamkapacitet er fortsat stigende, men udviklingen er knap så markant, som det er tilfældet med downstreamkapaciteten. I tiden fra første halvår 2008 til første halvår 2009 har der således kun været en beskeden stigning på 2,6 procentpoint i andelen af bredbåndsforbindelser med en upstreamkapacitet på mindst 2 Mbit/s. Væksten i upstreamkapaciteterne er drevet af en fordobling af andelen af abonnementer med upstreamkapacitet på mindst 1 men under 2 Mbit/s. Fra første halvår 2008 til første halvår 2009 er andelen af bredbåndsabonnementer med upstreamkapacitet på mindst 1 Mbit/s, men under 2 Mbit/s, således steget fra 11 procent til 22 procent. Forholdsvis lave upstreamkapaciteter er kendetegnende for både DSL- og kabelmodemtilslutninger, der er de mest udbredte fremføringsteknologier kapitlet om tilgængelighed. jævnfør Fiberabonnementer er typisk symmetriske, hvilket vil sige at upstreamkapacitet og downstreamkapacitet er identiske. Derfor er fiberabonnementer også overrepræsenteret i forhold til abonnementer med en upstreamkapacitet på mindst 10 Mbit/s. 71 procent af bredbåndsabonnementer med en upstreamkapacitet på mindst 10 Mbit/s er fiberabonnementer, mens fiberabonnementer som nævnt kun udgør 6 procent af alle bredbåndsabonnementer. 25

26 5: Udbredelse af bredbånd > Udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser i Danmark fortsætter med at stige om end i mindre omfang end set tidligere. Denne udvikling skyldes, at udbredelsen af DSL i stadig større grad er stagneret, og væksten i faste bredbåndsforbindelser er nu primært drevet af væksten i fiber. Per 30. juni 2009 var der omkring faste bredbåndsabonnementer 10 i Danmark, hvilket svarer til 37,1 bredbåndsforbindelser per 100 indbyggere eller bredbånd i 72 procent af alle husstande og virksomheder 11. Af nedenstående kort over udbredelsen af bredbåndsforbindelser i Danmark fremgår det, at der kun er 15 postnumre med en udbredelse på under 50 procent. 74 procent af alle postnumre har en udbredelse på over 65 procent, og hele 19 procent af alle postnumre har en udbredelse på mere end 80 procent. Figur 21: Udbredelse af bredbånd til husstande og virksomheder 10 Bredbånd defineres her som et internetabonnement med en downstreamkapacitet på mindst 144 kbit/s på baggrund af EU s definition. 11 Eftersom bredbåndsabonnementer til sommerhuse også er med i disse tal, kan den reelle udbredelse til helårsboliger og virksomheder være lavere. Det har desværre ikke været muligt at fremstille en opgørelse, hvor disse abonnementer ikke er inkluderet. 26

27 Den laveste udbredelse ses i dele af Nord- og Vestjylland, dele af Djursland, samt Bornholm og Lolland. I forhold til sidste år har der særligt været en stigning i udbredelsen på Fyn. Figur 22: Udbredelse af bredbånd til husstande og virksomheder fordelt på regioner Det regionale kort viser, at udbredelsen af bredbånd nu er størst i Region Midtjylland og Region Syddanmark. 27

28 100% 80% 60% 40% 20% % Figur 23: Udbredelsesgraden i postnumre, Figur 23 viser udviklingen i udbredelsen af bredbånd de seneste fire år og illustrerer tydeligt udviklingen fra meget få postnumre med en udbredelse på over 65 procent til de 74 procent af postnumrene, der i dag har en udbredelse på over 65 procent. Samtidig viser figuren en stadig stigning i postnumre med en udbredelse på over 80 procent. 28

29 Øvrige Fiber Tusinde Kabel 500 xdsl 0 1. H H H H H H H H H H H H H Figur 24: Udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser. Antal abonnementer Udviklingen i udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser i Danmark fordelt på de forskellige teknologier fremgår af figur 24. Figuren viser, at væksten i faste bredbåndsforbindelser er aftagende med en stagnering i både DSL- og kabelabonnementer. Det, der fortsat sikrer en samlet vækst, er fiberabonnementer, som har oplevet en vækst på 38 procent fra medio 2008 til medio Mens væksten i faste bredbåndsforbindelser er aftagende, bliver mobile bredbåndsabonnementer stadig mere udbredte. Således er antallet af mobile bredbåndsabonnementer som udelukkende anvendes til datatrafik, fordoblet fra cirka i juni 2008 til cirka i juni Med dataabonnementer, der udelukkende anvendes til data, skal her forstås abonnementer til for eksempel USB-modem, der kan tilsluttes en computer og derved opnå en mobil bredbåndsforbindelse. Samtidig er datatrafikken fra disse abonnementer vokset endnu kraftigere fra 1,3 milliarder MB i første halvår 2008 til 3,5 milliarder MB i andet halvår

30 6: Danmark i international sammenhæng > EU opgør årligt statistik for udbredelsen af bredbånd i medlemslandene. De nyeste tal for udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser viser, at Danmark per 1. juli 2009 havde en bredbåndspenetration på over 37 bredbåndsabonnementer per 100 indbyggere. Dette er den næsthøjeste bredbåndspenetration i EU kun overgået af Holland. Procent Bulgarien Rumænien Polen Slovakiet Grækenland Ungarn Letland Portugal Tjekkiet Litauen Italien Spanien Cypern Irland Østrig Slovenien EU Malta Estland Belgien Storbritanien Frankrig Tyskland Finland Luxenborg Sverige Danmark Holland Figur 25: Bredbåndspenetration per 100 indbyggere, per 1. juli Holland og Danmark har en klart højere bredbåndspenetration end de øvrige medlemslande. Gennemsnittet for EU som helhed ligger på lige under 24 bredbåndsforbindelser per 100 indbyggere. 12 Kilde: EU-Kommissionen Broadband access in the EU: situation at 1. July

31 Danmark Norge Island Sverige Finland OECD Danmark Finland Island Norge Sverige OECD Figur 26: Udvikling i bredbåndspenetration i de nordiske lande og OECD, Blandt til de nordiske lande har Danmark gennem de seneste 3 år haft den højeste bredbåndspenetration. Samlet set ligger de nordiske lande højt, når det kommer til bredbåndspenetration og væsentligt over OECD gennemsnittet. 13 Kilde: OECD 31

32 Procent Cypern Letland Bulgarien Luxenborg Estland Holland Grækenland Belgien Malta Frankrig Rumænien Slovenien Tyskland Spanien Tjekkiet Ungarn Figur 27: Mobil bredbåndspenetration i EU landene, første halvår EU Litauen Slovakiet Polen Italien Storbritanien Danmark Irland Portugal Sverige Østrig Figur 27 viser den mobile bredbåndspenetration i form af antal rene dataabonnementer per 100 indbyggere for EU-landene. Af figuren fremgår det, at Danmark har en mobil bredbåndspenetration på over 7,5 abonnementer per 100 indbyggere, hvilket er det femte højeste i EU. Med mobile bredbåndsabonnementer menes rene mobile dataabonnementer, der dækker USB-modem og dataindstikskort til computeren. Almindelige mobilabonnementer, som både giver mulighed for tale og datatrafik, er ikke medtaget. 14 Kilde: EU-Kommissionen Broadband access in the EU: situation at 1. July

33 Metode og datagrundlag > Bredbåndskortlægningen inkluderer i år for første gang faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd i beregningen af den samlede bredbåndsdækning. Til det formål har IT- og Telestyrelsen med inddragelse af telebranchen udviklet en særlig opgørelsesmetode til faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd. Samtidig er LAN og offentlige hotspots udgået af bredbåndskortlægningen som selvstændige accessteknologier. LAN indgår i stedet under den anvendte accessteknologi for LAN-nettet, der i de fleste tilfælde er fiber. Endelig benytter IT- og Telestyrelsen i år en ændret opgørelsesmetode til at fremstille de samlede dækningskort samt til at beregne den samlede bredbåndsdækning. Datagrundlag Kortlægningen er baseret på data, som IT- og Telestyrelsen har indhentet fra relevante internetudbydere medio Der er dog ikke tale om et 100 procent fyldestgørende billede, idet der kan forekomme bredbåndsudbydere, som IT- og Telestyrelsen ikke er bekendt med. IT- og Telestyrelsen er løbende i dialog med branchen om at videreudvikle og forbedre både opgørelsesmetoder og fremstilling af data. Detaljeringsgrad Bredbåndskortlægningen har siden 2006 fremstillet udbredelsen af bredbånd på postnummerniveau. Opgørelse per postnummer giver et detaljeret, men overskueligt billede af den aktuelle bredbåndsdækning i Danmark. Postnumre består ofte både af områder med tæt bebyggelse og områder med mindre tæt bebyggelse for eksempel en by og dens opland. Den dækningsprocent, der er vist på kortene, er en samlet dækning for hele postnummeret. Der kan imidlertid være forskel på dækningen i den tæt bebyggede og den mindre tæt bebyggede del af postnummeret. Fra 2008 har bredbåndskortlægningen indeholdt kort, der viser forhold på regionalt niveau. Regionskortene giver kun et grovkornet billede af forholdene i den enkelte region, men kan stadig give et indtryk af eventuelle regionale forskelle. Samlet dækning IT- og Telestyrelsen har i dette års bredbåndskortlægning anvendt en ny metode i forhold til tidligere år til at opgøre den samlede tilgængelighed af bredbånd i Danmark. Der bør derfor være forsigtighed, når tilgængelighedstal sammenlignes med tal fra 2008 eller tidligere. Kortlægningen af den samlede tilgængelighed i 2009 af både 512 kbit/s-, 2 Mbit/s- og 10 Mbit/s-forbindelser er baseret på en antagelse om, at de respektive bredbåndsteknologier supplerer hinanden i de respektive postnumre. De tidligere år har tilgængeligheden i det enkelte postnummer været bestemt af den mest udbredte teknologi. Dette har i praksis betydet, at den samlede dækning har været stort set den samme som DSL-dækningen. Konkurrerende teknologier som fiber, faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd bliver mere og mere udbredte også der, hvor kobbernettet ikke er tilstrækkelig vedligeholdt eller udbygget til at understøtte DSL bredbåndsforbindelser. Det er IT- 33

34 og Telestyrelsens vurdering, at den nuværende metode giver et mere præcist billede af bredbåndsdækningen i Danmark end den tidligere anvendte metode. Dette betyder, at en del af nedgangen i antallet af husstande og virksomheder, der ikke kan få bredbånd, skyldes den ændrede opgørelsesmetode. IT- og Telestyrelsen understreger, at den samlede dækning er at betragte som et kvalificeret estimat. På grund af usikkerheden i beregningerne vil der ikke være nogen postnumre, hvor der er fuld dækning. I stedet opereres der med en kategori af postnumre, hvor mindst 99 procent af alle husstande og virksomheder har adgang til bredbånd. Tilgængelighed af DSL Kortet, der viser tilgængeligheden af DSL, er baseret på TDC's beregninger af hvor mange af de aktive kobberlinjer, der kan forsynes med DSL-forbindelser med en kapacitet på minimum 512 kbit/s. TDC oplyser at have etableret mindst én kobberlinje til alle sædvanlige adresser i Danmark eller under forsyningspligten at kunne etablere en sådan linje, samt at kvaliteten af disse linjer formodes at svare til beregningerne for de aktive kobberlinjer. Tilgængelighed af kabel Tilgængeligheden af kabelmodem er baseret på udbydernes oplysninger om antallet af husstande og virksomheder med kabel-tv-net eller fællesantenneanlæg udbygget med returvej til datakommunikation i de respektive postnumre. I visse tilfælde strækker kabelanlæg sig over to eller flere postnumre. I sådanne tilfælde er det enkelte anlæg opgjort under anlæggets primære postnummer. Dette er søgt begrænset så vidt muligt ved at kræve mere detaljerede data fra de respektive udbydere. Tilgængelighed af fiber Tilgængeligheden af fiber er beregnet ud fra antal tilgængelige fibertilslutninger i hvert postnummer. Tilgængeligheden af fiber er udregnet med udgangspunkt i de allerede etablerede fibernet (FTTH, fiber til erhverv eller LAN-net baseret på fiberforbindelser). Her anvendes betegnelsen Homes passed, altså husstande og virksomheder, der vil kunne tilsluttes bredbåndsnettet med en beskeden graveindsats, i form af for eksempel etablering af forbindelse fra hus til grundskel eller tilsvarende. Tilgængelighed af faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd Faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd er inkluderet i bredbåndskortlægningen på en sådan måde, at de bliver så sammenlignelige med fastnetforbindelserne som muligt. IT- og Telestyrelsen har vurderet, at arealmæssig dækning i forbindelse med bredbåndskortlægningen ikke er et velegnet mål for den oplevede kvalitet af bredbåndsforbindelsen. Kapaciteten på trådløst og mobilt bredbånd afhænger af flere faktorer, såsom antallet af samtidige brugere, afstand til masten, om brugeren er i bevægelse, vejrforhold samt om signalet forstyrres af landskab eller bygninger. Derfor har IT- og Telestyrelsen i samarbejde med mobiloperatører udviklet en teoretisk opgørelsesmetode, der skal sikre, at opgørelsen af tilgængeligheden for trådløse og mobile bredbåndsforbindelser bliver så sammenlignelig med fastnetteknologierne som muligt. Denne metode supplerer oplysningerne om 34

35 arealdækning med oplysninger om kapaciteten i de mobile og trådløse net. På denne måde bliver det muligt at beregne, hvor mange samtidige brugere i et givent postnummer, der vil kunne opleve hastigheder på minimum 512 kbit/s. Den tilgængelighed, der fremgår af dækningskortet, er beregnet ud fra oplysninger fra udbyderne af faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd om, hvilke udendørsområder de dækker med bredbånd med en teoretisk downstreamhastighed på minimum 512 kbit/s. Dertil har udbyderne indberettet kapaciteten for de enkelte master. På den baggrund har IT- og Telestyrelsen beregnet antallet af husstande og virksomheder, der samtidigt kan opnå en teoretisk downstreamhastighed på minimum 512 kbit/s i et givent postnummer. Det skal understreges, at den udviklede opgørelsesmetode ikke tager højde for andre af de usikkerhedsfaktorer, der er knyttet til trådløst og mobilt bredbånd. Bredbåndspaletten En given accessteknologi antages at være tilgængelig i et postnummer, hvis IT- og Telestyrelsen har modtaget indberetninger om, at der er mindst ét solgt abonnement tilknyttet en adresse i det givne postnummer. Undtaget er opgørelsen af mobilt bredbånd, hvor det på baggrund af beregningerne af den mobile dækning kan ses hvilke postnumre, der kan opnå mobil bredbåndsdækning. Udbredelse af bredbånd Den samlede udbredelse af bredbånd på postnummerniveau er beregnet ud fra det samlede antal solgte abonnementer på DSL, kabelmodem, LAN, fiber, og faste trådløse forbindelser. Dette inkluderer ikke mobilt bredbånd, da IT- og Telestyrelsen ikke indsamler oplysninger på postnummerniveau for solgte mobile bredbånds abonnementer. Dette skyldes, at mobile bredbåndsbrugere ofte netop er mobile, og således ikke begrænser deres anvendelse til en bestemt fysisk placering. 35

36 Bilag 1: Tekniske termer og begrebsdefinitioner > Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der, eventuelt med en beskeden graveindsats, har mulighed for at få adgang til internettet via en bredbåndsforbindelse. Udbredelse dækker over det antal husstande og/eller virksomheder, der er tilsluttet internettet via en bredbåndsforbindelse. o 0 o Bredbånd. Betegnelsen bredbånd anvendes i denne publikation som en fælles betegnelse for internetforbindelser med en downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s. Dette dog med den undtagelse, at afsnittet om udbredelse af bredbånd anvender en definition af bredbånd som en internetforbindelse med en downstreamkapacitet på minimum 144 kbit/s. Denne forskel skyldes, at der i dette afsnit anvendes tal fra den halvårlige telestatistik, hvori der anvendes EU-kommissionens definition på bredbånd. Til sammenligning kan smalbånd såsom analogt telefonmodem og ISDN maksimalt opnå downstreamhastigheder på 128 kbit/s. Som nævnt definerer EU-kommissionen bredbånd som en internetforbindelse med en downstreamhastighed på minimum 144 kbit/s, mens OECD har sat grænsen ved 256 kbit/s. DSL. DSL (Digital Subscriber Lines) er betegnelsen for en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonforbindelse til datatransmission. Der er flere forskellige varianter. ADSL er den mest udbredte variant af DSL-teknologien. En af de nyeste varianter VDSL2+ udbydes i dag med teoretiske downstreamhastigheder på op til 100 Mbit/s. Fiber. Fibrene i fiberkabler er lavet af glas. Signalerne transmitteres som lyssignaler, hvilket gør datakapaciteten stort set ubegrænset. Ud over høje hastigheder er fiberforbindelser ofte symmetriske. Det betyder, at downstreamkapaciteten svarer til upstreamkapaciteten, hvilket er væsensforskelligt fra andre former for bredbånd, hvor upstream er oftest markant lavere end downstream. Fiber anvendes i stigende omfang som adgangsvej til større virksomheder og boligforeninger, men tilbydes også til privatkunder. Inden for de seneste år har flere elforsyningsselskaber i forbindelse med nedgravning af el-nettet samtidig nedlagt optiske fibre, og til disse fibre forbindes nu virksomheder og husstande i stigende udstrækning med individuelle optiske fibre. Optiske fiberforbindelser til private husstande udbydes i dag med hastigheder fra typisk 4-10 Mbit/s og op til 100 Mbit/s. Kabel. Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv-net gør det muligt at sende og modtage datasignaler, der fremføres i anlægget ved siden af radio- og tvprogrammer. Kabelmodem udbydes overvejende til private husstande med garanterede hastigheder op til 20 Mbit/s. LAN. Husstande i boligforeninger og kollegier m.v. kan via et internt lokalnet (Local Area Network) deles om en fælles internetforbindelse, f.eks. optisk fiber, faste trådløse forbindelser eller ADSL. Lokalnettet kan være såvel kabelbaseret som trådløst. Den samlede kapacitet i LAN-nettet skal deles mellem de enkelte husstande, der er tilsluttet nettet. Den enkelte husstand opnår typisk en hastighed, der minimum svarer til et ADSL- eller kabelmodemabonnement. 36

37 Mobilt bredbånd. Mobile bredbåndsløsninger leveres typisk enten via UMTS eller CDMA2000. UMTS (Universal Mobile Telecommunications System eller 3G) mobildatatjenester giver en maksimal hastighed på op til 384 kbit/s. En videreudvikling af UMTS kaldet HSDPA gør det endvidere teoretisk muligt i dag at have upstreamhastigheder på op til 10,8 Mbit/s og downstreamhastigheder på op til 21,6 Mbit/s. WiMAX. WiMAX en teknisk standard under faste trådløse forbindelser. WiMAX er en punkt-til-multipunkt -teknologi med forholdsvis beskedne etableringsomkostninger. En WiMAX-modtager behøver ikke kunne se senderen. Det betyder, at WiMAX er velegnet til udbud af bredbånd til individuelle brugere private såvel som erhvervsmæssige. 37

38

39

Bredbåndskortlægning 2011

Bredbåndskortlægning 2011 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 IT- og Telestyrelsen November 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2013

Bredbåndskortlægning 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Bredbåndskortlægning 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2012

Bredbåndskortlægning 2012 Bredbåndskortlægning 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 IT- og Telestyrelsen Januar 2009 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2010

Telestatistik Første halvår 2010 Telestatistik Første halvår 2010 Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Version af 21. december 2010 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni

Læs mere

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 21 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at bruge de ny it-muligheder.

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2012

Telestatistik Første halvår 2012 Telestatistik Første halvår 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og - bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2013

Telestatistik Andet halvår 2013 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 11 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion It-infrastruktur skal bidrage til fremtidens vidensamfund Kapitlets indhold Stigende udbredelse af bredbånd Faldende priser Fortsat højt investeringsniveau

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Bredbå nd i Region Nordjyllånd

Bredbå nd i Region Nordjyllånd Bredbå nd i Region Nordjyllånd En opdateret analyse af bredbåndsudbud i regionen Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analysens Hovedkonklusioner...

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004 Kortlægning af bredbånd i Danmark - Status medio 2004 Oktober 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning... 3 1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning...

Læs mere

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur 8 2.3 Investeringer

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Det digitale samfund 2009 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Brugerundersøgelse april/maj 2011 Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Ville du, ved køb af ny bolig, spørge ejendomsmægleren om hvilken type bredbåndsforbindelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Bredbåndsdækningen i Danmark 2014

Bredbåndsdækningen i Danmark 2014 Bredbåndsdækningen i Danmark 2014 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Marts 2015 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Bredbåndsdækning

Læs mere

Version af 7.april 2011

Version af 7.april 2011 Version af 7.april 211 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003 IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning IT- og Telestyrelsen har gennemført en ny kortlægning af hurtige adgangsveje til

Læs mere

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 69 Offentligt Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer 1 Agenda 1) TDCs

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt. Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt. Bredbåndsdækningen i Danmark 2015 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt Bredbåndsdækningen i Danmark 2015 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 1903-3761 ISBN:

Læs mere

Bredbå nd på Långelånd

Bredbå nd på Långelånd Bredbå nd på Långelånd Et notat om den nuværende status på den digitale infrastruktur i Langeland Kommune Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet, Marts 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion...

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Befolkningens brug af internet

Befolkningens brug af internet Befolkningens brug af internet - 1 Befolkningens brug af internet 1 Befolkningens brug af internet 1 Udgivet af Danmarks Statistik 29. april 11 som e-publ ISBN 978-87-51-193-6 ISSN 194-784 Pdf-udgaven

Læs mere

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012 Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Ville du, ved valg af ny bolig, spørge ejendomsmægleren

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013.

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Bilag 1 Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Markedsføring af bredbåndsforbindelser Indledning: De generelle krav, der

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Simen Karlsen, Ph.d. Henrik Ballebye Okholm, Signe Rølmer 28. august 2013 Dansk Energi har bedt Copenhagen Economics undersøge konkurrencesituationen

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Mobilkortlægning 2012

Mobilkortlægning 2012 Mobilkortlægning 2012 Publikationen kan hentes på: www.erst.dk ISSN: 2245-7291 17. december 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 5 Udendørs taledækning opgjort på postnummerniveau 6 Beregnet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012 N o 1/212 UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST Hurtige upstream-hastigheder understøtter brugen af en lang række nye digitale tjenester, og er af afgørende betydning for danske virksomheder og borgeres

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark ZA8 Flash Eurobarometer (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark FL - Companies engaged in online activities DK A Sælger jeres virksomhed via nettet og/eller benytter automatiseret

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2011

Telestatistik Andet halvår 2011 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni- og bredbånd 5 Fastnet internet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2006. Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006

Bredbåndskortlægning 2006. Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006 Bredbåndskortlægning 2006 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006 IT- og Telestyrelsen November 2006 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 5 3. OVERSIGT OVER DIGITALE

Læs mere

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast IT- og Telestyrelsen Att.: Markedskontoret Sendt pr. e-mail til mk@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig:

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Det digitale samfund 2012 Danmarks digitale vækst i tal

Det digitale samfund 2012 Danmarks digitale vækst i tal Det digitale samfund 212 Danmarks digitale vækst i tal Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 1. Digital vækst 5 2. IKT-infrastruktur 28

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:5 21. april 2009. Overnatninger på vandrerhjem 2008. Se på www.dst.dk/se100

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:5 21. april 2009. Overnatninger på vandrerhjem 2008. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2009:5 21. april 2009 Samlet fald på 4 pct. Overnatninger på vandrerhjem 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: Der var 1,25 mio. overnatninger på danske vandrerhjem

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere