Gerontologi ALDRING OG ÆLDRE / FORSKNING OG UDVIKLING / NR 2 / ÅRGANG 28 / MAJ dfordrin. samfund. Tema: Hjemme bedst?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gerontologi ALDRING OG ÆLDRE / FORSKNING OG UDVIKLING / NR 2 / ÅRGANG 28 / MAJ 2012. dfordrin. samfund. Tema: Hjemme bedst?"

Transkript

1 Gerontologi ALDRING OG ÆLDRE / FORSKNING OG UDVIKLING / NR 2 / ÅRGANG 28 / MAJ 2012 dfordrin eridet samfund Tema: Hjemme bedst? Tema: Hjemme bedst? SÆRNUMMER

2 GERONTOLOGI SÆRNUMMER /MAJ12 Gerontologi. Aldring og ældre - forskning og udvikling er et tidsskrift for medlemmer af Dansk Gerontologisk Selskab. Udgives med støtte fra Undervisningsministeriets tips/lottomidler. Tidsskriftet har som formål at formidle ny viden og orientere om udviklingsarbejde, projekter og forskning inden for gerontologiens områder i Danmark. Gerontologi er et organ for tværfaglig oplysning og kommunikation mellem alle, der interesserer sig for emnet. Dansk Gerontologisk Selskab (DGS) har som formål at virke for udbredelsen af gerontologisk viden ved at fremme forskning, undervisning og oplysningsvirksomhed. Medlemskab og abonnement sker ved henvendelse til: Mandag kl eller: Post sendes til: DGS, Jernbane Allé 54, 3.th, 2729 Vanløse Priser Individuelle medlemmer: 450 kr Kollektive medlemmer: 975 kr Studerende: 225 kr Abonnement (off. biblioteker): 450 kr Henvendelse til redaktionen vedr. faglige spørgsmål: Gerontologi. Aldring og ældre - forskning og udvikling Redaktør, kulturforsker og postdoc Anne Leonora Blaakilde, Udgiver: Eigil Boll Hansen Redaktør: Anne Leonora Blaakilde, Assist. redaktør: ph.d.-stud. Louise Scheel Thomasen, Sekretær: Hanne Schulze, Grafisk design: Rondo design, Illustrator: Sune Carlsen, Tryk: PE offset Redaktionspanel: Institutleder Bernard Jeune Overlæge Jørgen Worm Professor Birte Bech-Jørgensen Fysioterapeut MPP Inge Kolind Psykolog Karen Munk Gerontologi årg. 28, nr. 2, 2012 Kære Læser Ordet Gerontologi betyder viden om aldring og alderdom. GERONTOLOGI. Aldring og ældre forskning og udvikling er et tidsskrift, der udgives fire gange om året af Dansk Gerontologisk Selskab (DGS), som bringer den nyeste viden om aldring, ældre og alderdom i Danmark. Med dette særnummer lægger en række danske aldringsforskere op til en debat om udfordringer i det aldrende samfund med hvert deres bidrag fra forskellige perspektiver. Udgivelsen dækker blot et udvalg af den danske forskning, men er tænkt som et debatoplæg og en appetitvækker for nye og gamle interesserede. Uddannelse Aldring og alderdom er emner, som næsten dagligt er på programmet i den offentlige debat. Men forsknings- og uddannelsesmæssigt har emnet ikke så stor bevågenhed som f.eks. børne- og ungeområdet. Undersøgelser viser, at der er behov for at styrke gerontologi i uddannelserne i Danmark. DGS sætter i disse år særligt fokus på at få aldring på dagsordenen i de danske uddannelser. Læs mere om uddannelse i GERONTOLOGI 2011/4 og om initiativet på selskabets hjemmeside Det er håbet, at mange uddannelsesinstitutioner kan bruge artiklerne i dette særnummer i undervisningen. Uddannelsesinstitutionen kan for eksempel tage initiativ til et debatmøde, hvor man drøfter, hvordan gerontologi kan styrkes. DGS stiller sig gerne til rådighed med ideer til indhold på sådanne møder. Se nærmere på vores hjemmeside, hvor vi vil formidle gode ideer og forslag. Aldring i samfundet Viden er ikke forbeholdt studerende; vi har alle brug for mere viden om aldring. Jo større det vidensmæssige grundlag er, jo bedre mulighed har vi for at træffe kvalificerede beslutninger om ældrepolitik, sundhedspolitik, socialpolitik og mange andre vigtige emner, der berører livsløbet og dem, der bliver gamle. Det er også vigtigt for os hver især som mennesker at have viden om, hvordan vi kan leve et sundt liv og blive gamle på en god måde. Disse udfordringer diskuteres i Dansk Gerontologisk Selskab, hvis mål er at fremme formidling af gerontologisk viden og forskning inden for alle gerontologiens områder. Vi inviterer alle med en faglig tilgang til disse udfordringer til at blive medlemmer og deltage i udviklingen og udbredelsen af viden om aldring, ældre og alderdom. Debatudgivelsen er støttet af Helsefonden. Publikationen kan downloades gratis på ANNE LEONORA BLAAKILDE /REDAKTØR JETTE THUESEN/BESTYRELSESMEDLEM,DGS

3 udfordrin geridet samfund MELD DIG IND I DGS! MERE VIDEN-MERE UDDANNELSE Dansk Gerontologisk Selskab håber med denne publikation, at vi alle kan blive klogere, at debatten vil fortsætte, og at der vil komme mere uddannelse i aldring i Danmark. Vi er et privat selskab og eksisterer kun i kraft af medlemsabonnementer. Hvis du ikke allerede er medlem så gå ind på Læs mere på bagsiden! SÆRNUMMER INDHOLD Livsforløb og aldring Sociale relationer og mental styrke ser ud til at have betydning for, hvordan alderdommen former sig Kirsten Avlund Generationer og økonomi Om Skaffere og Ældrebyrde Jørn Henrik Petersen Bedsteforældreressourcer Fra ældrebyrde til ældrestyrke Anne Leonora Blaakilde Ældre bilister - og alderisme... Forskelsbehandling pga. alder (alderisme) praktiseres af den danske stat i form af kørekortfornyelse Henning Kirk Hvad er Det aldrende samfund? Perspektiver fra humanistisk aldringsforskning Lene Otto Sygdom og aldring Det kan være vanskeligt at skelne mellem sygdom og aldersforandringer Carsten Hendriksen At leve lykkeligt til sine dages ende Hvad er det for mekanismer, der gør, at nogle ældre kan beholde en høj grad af livsglæde? Mimi Mehlsen Sociale udfordringer i alderdommen Usynliggørelse af det sociale Christine E. Swane Livskvalitet for plejeboligbeboere Ældrekommissionen har undersøgt livskvalitet for beboere på plejehjem Tine Rostgaard Uddannelse i aldring Center for Sund Aldring har fokus på forskning og uddannelse i aldring Lene Juel Rasmussen

4 Livsforløb og aldring af bevægeapparatet Livet som gammel påvirkes af forskellige faktorer fra hele livsløbet. Også sociale relationer og mental styrke ser ud til at have betydning for, hvordan alderdommen former sig Du bliver, som du lever Aldringsprocessen formes igennem hele livsforløbet. Faktorer, der har at gøre med fx fysisk aktivitet og livsbegivenheder, sker også gennem hele livsforløbet, og disse faktorer kan påvirke kroppens systemer i negativ eller positiv retning og dermed påvirke aldringsprocessen. Aldring af bevægeapparatet er en af de faktorer, der har mest betydning for udviklingen af fysisk skrøbelighed og funktionsevnetab sent i livet. Bevægeapparatet består af muskler, knogler og brusk, og aldringen af dette system er relateret til tab af muskelmasse og muskelstyrke, afkalkning af knoglerne (som kan medføre osteoporose) og ændringer i brusken (som kan medføre artrose). En lang række faktorer kan påvirke disse ændringer, især fysisk aktivitet, hormonel status, kost og enkelte genetiske faktorer. Der er imidlertid meget store variationer i den måde, vi ældes på. Derfor er der brug for viden, om, hvad der sker gennem hele livsforløbet, når man ønsker at komme nærmere på en forståelse af, hvordan faktorer tidligt og op igennem livet spiller sammen i forhold til aldringen af bevægeapparatet. Barndommens betydning Den første lange række af epidemiologiske livsforløbsstudier har haft fokus på betydningen af forhold omkring fødsel og barndom for udvikling af bl.a. hjertekarsygdom (Sayer & Cooper 2007). Gennem de sidste ca 10 år er disse studier blevet fulgt op af undersøgelser af betydningen af tidlige faktorer for aldringsprocessen, specielt ift. aldring af bevægeapparatet. Disse studier har fundet, at mønstre omkring fødsel (fx fødselsvægt) og i puberteten (fx vægtforøgelse) er relateret til lav muskelstyrke midt i livet (Kuh et al. 2002), og til balance og evne til at rejse-sætte sig midt i livet (Kuh et al. 2006). En mulig forklaring kan være, at tidlig udvikling af muskelfibre og muskelvækst gennem puberteten kan have kritiske eller i det mindste sensitive effekter på aldring af bevægeapparatet og dermed på risikoen for skrøbelighed. Det er velkendt, at fysisk aktivitet påvirker muskelstyrke og funktionsevne op gennem livet. Fx kan fysisk aktivitet over næsten 20 år have betydning i forhold til funktionsevne (fx balance og evne til at rejse-sætte sig) midt i livet (Cooper et al. 2011). Det er også velkendt, at fysisk træning har effekt i alle aldre, også hos de meget gamle og vi ved, at denne træning kan udskyde funktionsevnetab. Men der er rigtig meget, vi ikke ved, fx hvor stor betydning træning i barndommen har for senere muskelstyrke, og om der er særligt sensitive perioder, hvor det er særligt vigtigt at træne. Sociale livsomstændigheder Et andet fokus i livsforløbsforskningen er på betydningen af sociale livsomstændigheder for udviklingen af bevægeapparatsbesvær og funktionsevnetab. Det er velkendt, at der er social ulighed i fødselsvægt, men det er fx også vist, at lav social position i barndom og ungdom har betydning for balance og evne til at rejse-sætte sig midt i livet og dermed til aldringsprocessen (Strand et al. 2011). Også i alderdommen er der stor social ulighed i helbred (Avlund et al. 2003). De materielle levevilkår, man har som gammel, præges af levekårene gennem livsforløbet. Vore forældres sociale position præger valg af uddannelse, som igen påvirker valg af erhverv, 4

5 livsforløb og aldring af bevægeapparatet I kirsten avlund indkomst, boligniveau og arbejdsforhold gennem livet. Hos gamle mennesker afspejler de materielle levekår derfor den kumulerede påvirkning af uddannelse, erhverv og indkomst gennem hele livet. Enkelte studier har undersøgt sammenhængen mellem evne til at klare skoletests og fysisk funktion midt i livet. Fx har Kuh et al. vist, at børn, der i 8- og 15-års alderen klarer sig dårligt i skoletests, også er i større risiko for at have nedsat fysisk funktionsevne midt i livet (Kuh et al. 2009). Udvikling af motorisk og kognitiv funktion tidligt i livet og aldring af det motoriske og kognitive system senere i livet hænger sammen. Ukuelighed Nyere studier har vist, at mennesker med stærke psykiske ressourcer, også kaldet psykisk ukuelighed, har mindre funktionsevnetab end andre (Cooper et al. 2011). Der er endvidere studier, som antyder, at subjektivt velvære opretholdes eller forstærkes med alderen, fordi gamle mennesker er bedre til at styre, hvordan de bruger deres psykiske kræfter (Kuh et al. 2007). Der mangler imidlertid viden om, hvordan en sådan ukue- lighed op gennem livet påvirker den udfordring, der ligger i den biologiske aldring og skrøbelighed. Hvordan er fx forløbet til ukuelighed hos dem med et højt velvære eller med høj social deltagelse på trods af en accelereret biologisk aldring? Er de mennesker, der viser ukuelighed til modstand tidligere i livet også ukuelige i forhold til biologisk aldring, eller er tidlig ukuelighed noget, som har omkostninger senere i livet? Dilemmaer Hvis man vil anvende den allerede eksisterende viden til at forebygge funktionsevnetab i alderdommen, opstår der en lang række dilemmaer, givet at ressourcerne til forebyggelse er begrænsede. Et første dilemma er derfor: Skal vi forøge den forebyggende indsats om fysisk aktivitet hos børn og unge og skære ned på den forebyggende indsats hos gamle mennesker? Et andet dilemma kan være, om man skal intensivere indsatsen med fysisk træning og andre indsatser blandt socialt svage børn for at undgå den sociale ulighed, der ses gennem hele livet? Eller skal man i stedet øget indsatsen Aldringsprocessen formes igennem hele livsforløbet. Aldring af bevægeapparatet er en af de faktorer, der har mest betydning for udviklingen af fysisk skrøbelighed og funktionsevnetab sent i livet. En lang række faktorer kan påvirke disse ændringer, især fysisk aktivitet, hormonel status, kost og enkelte genetiske faktorer. Lav social position i barndom og ungdom har også betydning for balance og evne til at rejse-sætte sig midt i livet og senere. Også i alderdommen er der stor social ulighed i helbred. De materielle levevilkår, man har som gammel, præges af levekårene gennem livsforløbet. Et fænomen som ukuelighed ser også ud til at have betydning for helbredet i alderdommen. Subjektivt velvære opretholdes eller forstærkes med alderen, fordi gamle mennesker er bedre til at styre, hvordan de bruger deres psykiske kræfter. Kirsten Avlund er ergoterapeut, phd., dr.med og professor i Gerontologi, Københavns Universitet 5

6 livsforløb og aldring af bevægeapparatet I kirsten avlund De materielle levevilkår, man har som gammel, præges af levekårene gennem livsforløbet. Vore forældres sociale position præger valg af uddannelse, som igen påvirker valg af erhverv, indkomst, boligniveau og arbejdsforhold gennem livet. Hos gamle mennesker afspejler de materielle levekår derfor den kumulerede påvirkning af uddannelse, erhverv og indkomst gennem hele livet blandt gamle mennesker, der er socialt svage? Et tredje dilemma handler om kønsforskellene. Vi ved, at kvinder gennem livsforløbet har lavere muskelstyrke end mænd, og at dette er en af grundene til den større forekomst af funktionsevnetab hos kvinder end hos mænd. Vi ved også, at kvinder har flere sociale relationer og er bedre til at bruge dem end mænd. Mænd derimod er dårligere til at klare sig, når de bliver alene end kvinder. Hvordan kan vi udnytte denne viden? Et sidste dilemma er derfor, hvordan vi udnytter viden om alle disse nuancer, hvis vi ønsker at forebygge funktionsevnetab og bevægeapparatsbesvær i alderdommen. Skal vi fokusere på specielle indsatser hos både mænd og kvinder, der har færre sociale relationer og få psykiske ressourcer, eller skal vi forebygge over en bred kam og dermed risikere, at de mennesker, der i forvejen klarer sig godt, kommer til at klare sig endnu bedre? Referencer Avlund, K, Holstein, BE, Osler, M et al (2003). Social position and health in old age. The relevance of different indicators of social position. Scandinavian Journal of Public Health, vol. 31, pp Cooper, R, Mishra, GD, Kuh, D (2011). Physical activity across adulthood and physical performance in midlife: findings from a British birth cohort. American Journal of Preventive Medicine, vol. 41, pp Deary, IJ, Whalley, LJ, Batty, GD et al (2006). Physical fitness and lifetime cognitive change. Neurology, vol. 67, pp Kuh, D, Bassey, J, Hardy, R et al (2002). Birth weight, childhood size and musclestrength in adult life: evidence from a birth cohort study. American Journal of Epidemiology, vol. 156, pp Kuh, D, Hardy, R, Butterworth, S et al (2006). Developmental origins of midlife physical performance. Evidence from a British Birth Cohort. American Journal of Epidemiology, vol. 164, pp Kuh, D, et al (2007). A life course approach to healthy aging, frailty and capability. Journal of Gerontology Medical Sciences, vol. 62A, pp Kuh, D, Cooper, R, Hardy, R et al (2009). Lifetime cognitive performance is associated with midlife physical performance in a prospective national birth cohort study. Psychosomatic Medicine, vol. 71, pp Richards, M, Strachan, D, Hardy, R et al (2005). Lung function and cognitive ability in a longitudinal birth cohort study. Psychosomatic Medicine, vol. 67, pp Sayer, AA, Cooper, C (2007). A life course approach to biological ageing. I: Kuh D, Ben- Shlomo O (eds). A life course approach to chronic disease epidemiology. Oxford University Press. Pp Strand, BH, Cooper, R, Hardy, R et al (2011). Lifelong socioeconomic position and physical performance in midlife: results from the British 1946 birth cohort. European Journal of Epidemiology, vol. 26, pp

7 generationer og økonomi I jørn henrik petersen Generationer og økonomi Om Skaffere og Ældrebyrde og fordelingen af samfundsmæssige ressourcer mellem forskellige generationer Befolkningen kan på et givet tidspunkt eller i en given periode ses som opdelt i tre aldersfaser. Børnene og de unge, de erhvervsaktive og de gamle, der har trukket sig tilbage. Børnene og de unge forsørges af de erhvervsaktive (se figur 1). Det samme gælder de gamle, der har trukket sig tilbage. Samtidig er der på et givet tidspunkt dem i den potentielt erhvervsaktive generation, der er syge, arbejdsløse, invaliderede osv. Der foregår derfor også en intern omfordeling af købekraft fra de heldige erhvervsaktive, der ikke er ramt af disse livets risici, til de uheldige. Denne betragtning illustrerer tanken om de erhvervsaktive som skaffedyrene, der bærer denne verdens byrder på deres skuldre. Den holder bare ikke, så snart vi ser på sammenhængen over flere perioder. Pointen er nemlig, som det fremgår af figur 2, at den erhvervsaktive generation C i periode 0 fik sin forsørgelse finansieret af forældregenerationen den dengang erhvervsaktive generation B, og den forventer en periode senere at blive forsørget af sine egne børn, generationen D. I en vis forstand forlader generationen C periode 0 med en gæld til forældregenerationen B. Den indfries i periode 1, hvor generation C samtidig oparbejder en fordring på generationen D til indfrielse i periode 2. De billedlige debitor- og kreditorrelationer formidles i en dansk sammenhæng via den offentlige sektor, der tilsikrer, at den uskrevne kontrakt mellem generationerne bliver overholdt. Samspillet mellem generationerne Skal den uskrevne kontrakt mellem generationerne fungere uden friktioner, må den erhvervsaktive generation i enhver periode betale for forsørgelsen for de samtidige generationer af børn/unge og ældre, og den må sikre den biologiske reproduktion, så der i den efterfølgende periode er en tilstrækkelig stor erhvervsaktiv generation, som kan bære kontrakten videre. Indtræder der, som tilfældet har været i den anden halvdel af det 20. århundrede et mere eller mindre permanent fald i fødselsårgangene, står kontrakten i risiko for at bryde sammen. Det gælder ikke mindst, hvis der samtidig er stærk vækst i middellevetiden. Hvis middellevetiden øges, uden at man ændrer på de regler, der spiller en så stor rolle for skellet mellem erhvervsaktiv og tilbagetrukket, vil de ekstra leveår blive tillagt perioden som tilbagetrukket, og det betyder igen, at den samtidige erhvervsaktive generation skal klare forsørgelsen af så mange flere gamle. Ældrebyrden Det er selvfølgelig rigtigt, som mange siger, at begrebet ældrebyrden ikke er særlig smagfuldt. Til gengæld er begrebet ret præcist. Hvis slægt skal følge slægters gang uden problemer, må hver generation figur 1. de erhvervsaktive som skaffedyr...? e børn og unge overførsel fra de erhvervsaktive til børnene og de unge erhvervsaktive overførsel fra de erhvervsaktive til de gamle e e gamle, der har trukket sig tilbage Betragtningen illustrerer tanken om de erhvervsaktive som skaffedyrene, der bærerdenne verdens byrder på deres skuldre. Den holder bare ikke, så snart vi ser på sammenhængen over flere perioder intern overførsel fra nogle erhvervsaktive til andre 7

8 figur 2. den implicitte kontrakt mellem generationerne - forholdene over flere perioder periode 0 1 børnegeneration c e børnegeneration d e erhvervsaktiv generation b erhvervsaktiv generation c e e otiumgeneration a e otiumgeneration b Pointen er nemlig, at den erhvervsaktive generation C i periode 0 fik sin forsørgelse finansieret af forældregenerationen den dengang erhvervsaktive generation B, og den forventer en periode senere at blive forsørget af sine egne børn, generationen D 2 børnegeneration e e erhvervsaktiv generation d e otiumgeneration c mere eller mindre reproducere sig selv, så størrelsesforholdet mellem de tre generationer er uændret. Hvis det sker, er det meningsløst at tale om skaffedyr og ældrebyrde; men hvis forholdet slås i stykker, har vi et problem. Et faldende fødselstal i fortiden betyder en mindre erhvervsaktiv og en større tilbagetrukket generation. Forholdet bliver så meget mere skævt, hvis de ældre samtidig kan forvente at leve længere. Så sidder der, hvad enten man nu kan lide udtrykket eller ej, flere og flere gamle på ryggen af hver erhvervsaktiv, og det er vel ikke urimeligt at se det som en byrde. Det er præcis derfor, man i så mange lande har været optaget af at gennemføre tilbagetrækningsreformer. Hver gang den typiske pensionsalder løftes med et år, vil der være en yderligere årgang virksom i produktionen og en årgang mindre at forsørge. Realøkonomi kontra statsfinansielle betragtninger Nu vil der være dem, der vil argumentere, at ældrebyrden reduceres, fordi flere har sparet op. Det er også i en vis forstand rigtigt, fordi denne opsparing kan have medvirket til, at der tidligere blev investeret mere i kapitalapparat (maskiner, bygninger, infrastruktur) og humankapital (et udtryk for arbejdskraftens forædling gennem uddannelse), end det ellers ville have været tilfældet. Derfor har den erhvervsaktive generation fået et højere uddannelsesniveau end den foregående erhvervsaktive generation, og derfor udfolder den sig i en erhvervsstruktur med flere og formentlig mere effektive maskiner i mere moderne bygninger og med en mere avanceret infrastruktur. Det løfter den aktuelle erhvervsaktives produktivitet, men i det omfang det skyldes de forudgående investeringer, skyldes det jo også de samtidige gamles gøren og laden en periode forud. Alternativt kan opsparingen have medvirket til, at der i tidligere år er sket forbedringer i betalingsbalancen i forhold til udlandet. En øget opsparing kunne alternativt til investering i maskiner og uddannelse have betydet en mindre indenlandsk efterspørgsel. Det skaber grundlag for en større eksport og/eller mindre import og dermed et overskud på betalingsbalancen. Et overskud på betalingsbalancen betyder, at udlandet nyder godt af den danske produktion, og det må udlandet selvsagt betale for. Derfor er modsvaret til betalingsbalanceoverskuddet, at der oparbejdes et dansk tilgodehavende i udlandet eller en fordring på udlandet. Det betyder så igen, at vi på et senere tidspunkt har råd til at købe mere i udlandet, end vi ellers havde haft. Derfor kan vi operere med et underskud på betalingsbalancen, som spejler sig i, at vi nu kan importere mere, end vi eksporterer. Vi kan m.a.o. disponere over en del af den produktion, som frembringes i udlandet. Derfor har vi i en trængt periode med mange gamle mennesker mulighed. for at kunne disponere over en større varemængde, end vi ellers ville have haft mulighed for. Igen er det de nu gamles forudgående opsparing, der bidrager til at løse forsørgelsesproblemet. Just heri ligger en vigtig pointe. Thi det, vi på et givet tidspunkt har at gøre godt med, er netop den fysiske mængde af varer og tjenesteydelser. Og den stammer fra dem, der er virksomme i produktionen (de arbejdende samt kapitalejerne, herunder pensionsfondene), samt fra udlandet. Det er den mængde, der skal deles mellem de forskellige 8

9 generationer og økonomi I jørn henrik petersen Selv om forlænget restlevetid typisk vil gå hånd i hånd med en bedre sundhedstilstand, må en større ældregruppe trods alt samlet betyde, at der skal flere til at klare omsorgsopgaven generationer. Tænker vi os en situation, hvor der er ligevægt på betalingsbalancen, så vi stiller lige så meget til rådighed for udlandet, som udlandet stiller til rådighed for os, ja så er de erhvervsvirksommes indkomster under et lig med værdien af den produktion, der frembringes i landet. Når den skal deles, sker det på den måde, at det offentlige beskatter indkomsterne og udbetaler overførselsindkomster. Herved omfordeler man trækningsrettigheder på produktionen fra de erhvervsaktive til andre befolkningsgrupper. Det er den statsfinansielle betragtning, der må holdes adskilt fra den realøkonomiske, som handler om produktionsresultatets fordeling. Arbejdsstyrken Det er altså vigtigt, at arbejdsstyrken ikke falder. Det er der i et ældrepolitisk perspektiv to grunde til. Den ene har, som vi har set, at gøre med den uskrevne kontrakts overholdelse. Den anden skyldes det forhold, at der med en voksende ældregeneration skal flere til at løfte den arbejdsopgave, som har at gøre med omsorg/pasning/pleje for de ældre. Selv om forlænget restlevetid typisk vil gå hånd i hånd med en bedre sundhedstilstand, må en større ældregruppe trods alt samlet betyde, at der skal flere til at klare omsorgsopgaven. Ifølge Danmarks Statistik var der færre unge og flere ældre i den offentlige sektors arbejdsstyrke end i den private sektors. Det betyder, at der i de kommende år skal nyrekrutteres mange til ældreomsorgen. Jo mindre den arbejdsstyrke er, der skal konkurreres i, jo vanskeligere vil det være at sikre den fornødne arbejdsstyrke, der skal tage sig af dem, der blev født i midten af 1940 erne og i årtierne derefter. Artiklen beskriver, hvordan samfundsøkonomiske aspekter hænger tæt sammen med aldersfaser og generationer. Det er nemlig de erhvervsaktive, som er midt i livet, der forsørger de andre generationer samt de jævnaldrende, som ikke kan forsørge sig selv. Derfor, mener forfatteren, kan man med god ret kalde de ældre for ældrebyrden, selv om de selv engang har bidraget til samfundsøkonomien som skaffere. Da gruppen af de erhvervsaktive falder relateret til ældregruppen, som stiger, vil behovet for pasning og pleje blive øget over de kommende år, mens antallet af mennesker, som kan påtage sig denne opgave, vil blive mindre. Jørn Henrik Petersen er professor dr.phil. & lic.oecon. ved Center for Velfærdsstatsforskning, Institut for Statskundskab,SyddanskUniversitet 9

10 Bedsteforældreressourcer Hvis man udførte opgørelser over det uformelle omsorgsarbejde og indførte det i landets årlige BNP-beregning, ville ældrebyrden måske skulle ændres til ældrestyrken De ældre udgør i høj grad en vigtig ressource i dagens Danmark, når man sætter kikkertøjet på det basale behov for omsorg, pleje, pasning, vedligehold og anskaffelse af bolig (inklusiv have-pasning), mad og daglig sundhed, som i vores kultur dels foregår i offentligt regi, men dog stadig rigtig meget i familiens skød. Bedsteforældre hjælper i stort tal med i dagligdagen for unge børnefamilier, som selv kan have svært ved at få enderne til at hænge sammen. Børnefamilierne kan være spændt op mellem krav både fra arbejdsmarkedet og mangel på børnepasning; især når børnene er syge, og når barselsorloven ophører, hvor en institutionsplads sjældent venter lige om hjørnet. I 2010 foretog Megafon en undersøgelse for Politiken og TV2, der viste, at seks ud af 10 børnefamilier med børn under 15 år er afhængige af deres bedsteforældres hjælp (Politiken 2010). Bedsteforældregenerationen har også travlt med at sørge for de allerældste borgere; deres forældre, som bliver ældre og ældre. Mange klarer sig selv længe, men de sidste leveår er ofte belastede af sygdom og behov for hjælp. Det er denne dobbeltsidede forventning om hjælp, der har givet navnet sandwichgenerationen til dem, der er midtvejs i livet og lidt over. Der kan altså være mange arbejdsopgaver forbundet med det at blive de ældre generationer i familien, men det er ikke det, vi forstår ved et ord som ældrebyrden. Tværtimod peger ordet ældrebyrden - eller, som det hedder i 2010erne: Den grå tsunami - på, at ældre er en belastning for samfundet; altså for de andre generationer. Hvordan hænger det sammen? Arven fra det 20. århundrede I løbet af det 20. århundrede skete der to politisk-kulturelle udviklingsforløb, som i og for sig udgjorde hinandens modsætning. For det første baseredes det moderne velfærdssamfund på en fast kernefamiliedannelse, som repræsenterede en klar opgavefordeling mellem kønnene. Og for det andet blev det et ideal at få så mange på arbejdsmarkedet som muligt, også kvinderne. Husmorepoken Husmorens opgave var at varetage alt det familiære arbejde, dvs. arbejde med sundhed, pleje, ernæring, rengøring, hy- fotos fra venstre: charlotte nymand svendsen, anne leonora blaakilde Især bedstemødre udgør en stor ressource for børnefamilier 10

11 giejne og såmænd også palliativ pleje. Forsøgerens opgave var, som ordet siger, at gå på arbejde og sørge for indtægten. Kvinder uddannedes til den kvindeligt kønnede opgave som husmor via husholdningsskoler og deltagelse i Husmoderforeninger. Denne arbejdsfordeling var støttet enten af staten eller kulturelt af den almene dannelsesopfattelse. Det betød også, at den økonomiske opdeling var statssanktioneret. Husmoren fik ingen løn for sit arbejde, fordi staten opfattede Familien som en privatøkonomisk enhed, hvorunder husmoren var privat "ansat" af sin mand. I denne del af velfærdsstaten var der altså afsat en særlig funktion, nemlig husmorfunktionen, til at varetage komplekset af arbejde med opvækst, pasning og pleje af mennesker og deres boliger, som er nødvendigt i ethvert samfund for at sikre dets overlevelse og videreførelse. Hun var godt nok ikke lønbedsteforældreressourcer I anne leonora blaakilde net, og netop derfor vedblev jobbet heller ikke med at være velestimeret. Men det indgik som en struktureret del af velfærdsstaten, så med den privatøkonomiske løsning i kernefamilien blev omsorg og pleje anerkendt som et væsentligt samfundsmæssigt arbejdsområde. I anden fase af velfærdsstaten i det 20. århundrede blev uddannelse og økonomisk velstand prioriteret samtidig med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. For det første opdagede kvinderne selv, at det ikke gav status at være husmor i et samfund, der ikke tildelte løn til dette arbejde, og for det andet blev de i stigende grad støttet i at deltage på arbejdsmarkedet, fordi man opdagede, hvor meget det kunne betyde for den fælles produktivitet i landet, hvis den anden halvdel af befolkningen også kunne bidrage hertil. For den enkelte familie var kvindens Baseret på historiske og kulturelle traditioner fra to forskellige versioner af den velfærdsstat, som blev bygget op i løbet af det 20. århundrede, er der i dag en stærk forventning til bedsteforældre om, at de stiller op som børnepassere, når de voksne børn og samfundet har brug for det. Mange bedsteforældre gør det også gerne og lægger dermed en stor del af deres tid i omsorg og pasning af andre. Menneskereserven skal passes og plejes; det gælder også syge eller døende, fx gamle forældre, og derfor kaldes bedsteforældregenerationen også sandwichgenerationen; de er midt mellem flere generationer med behov for deres hjælp. Denne samfundsvigtige opgave skal klares, men arbejdet tæller ikke med i landets BNP. Hvis den gjorde, ville de ældre nok ikke blive omtalt som ældrebyrden, men som ældrestyrken. Anne Leonora Blaakilde er ph.d. og cand.mag., redaktør og postdoc ved Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Hvis man slår ordet Silver tsunami op på nettet, får man 33.mio hits. Ét af dem er denne illustration fra en webblog på sitet: cohsf.org/streetsheet/2009/06/01/silver-tsunami-alert-a-boomer-wave-iscoming-and-san-francisco-is-not-prepared/ 11

12 bedsteforældreressourcer I anne leonora blaakilde Menneskereserven skal passes og plejes; det gælder også syge eller døende, fx gamle forældre, og derfor kaldes bedsteforældregenerationen også sandwichgenerationen; de er midt mellem flere generationer med behov for deres hjælp økonomiske bidrag til husholdningen også et kærkomment tilskud til de ekstra goder, som efterkrigstiden bragte med sig; fx. bil, tv, udlandsrejser og telefon. Velfærdsstaten støttede kvindernes indtog på arbejdsmarkedet ved at bygge børneinstitutioner, skønt det tog lang tid, før de kom op på en dækningsgrad, der svarede til kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet (Ravn 2000). Derfor var der pasningsunderskud, og det var ofte bedstemødre, der påtog sig opgaven med at passe børnene, når moren var på arbejde. Der skulle nemlig gå lang tid, før det blev betragtet som naturligt, at faren tog del i denne opgave. Måske var det egentlig de ældre mænd, der startede mandens indtog i familielivet, nemlig som bedstefædre, når de var holdt op med at arbejde. Siden 1956 var det blevet en almen ret for alle arbejdende (det betød på daværende tidspunkt især mænd) at få folkepension ved det 67. år (Ploug 2004), og på den måde blev bedstefædrenes liv pludselig frigivet til familien. Fra denne epoke i historien er der derfor opstået en forestilling om, at bedsteforældre er sådan nogen der passer børnebørn, når forældrene ikke har tid. Bedsteforældreressourcen, menneske-reserven og ældrebyrden Skønt kvinder i Danmark i dag føder deres første barn ret sent, er bedsteforældre dog sjældent pensionister, når det sker. Men der er stadig en klar forventning til dem om, at de kan stå klar til at hjælpe - og mange gør det også meget gerne. Et tvillingeforældrepar fra Aalborg fik begge arbejde i København i De valgte dog at bo i Aalborg og pendle til arbejde begge to - fordi de var afhængige af deres forældre i Aalborg som børnepassere. I en bestemt forstadskommune til København har flere midaldrende kvinder ønsket orlov for at passe deres børnebørn i mellemrummet mellem barselsorlovens ophør og tidspunktet, hvor barnet får tilbudt en daginstitutionsplads. Sagen er nemlig, at der er hårdt brug for pasningsmæssige nødløsninger, når vi alle helst skal arbejde mere og længere, hvilket betyder, at pensionsalderen skal sættes op, og efterlønnen skal afskaffes. Dem, der er på sygedagpenge, skal såvidt muligt sættes til noget "meningsfuldt", for i vores samfund må ingen arbejdskraftreserve gå til spilde. Det, som gik tabt mellem de to samfundsmodeller i det 20. århundredes velfærdsmodel var en politisk og strukturel prioritering af, hvor ressourcerne til det ikke-navngivne og hidtil ulønnede arbejde skal komme fra; nemlig arbejdet med at sørge for opvækst, udvikling, pasning, pleje og vedligehold af menneskereserven. Mange bedsteforældre tager med velvilje denne arbejdsbyrde på sig, men det anerkendes ikke som en samfundsressource. Andre ønsker netop ikke at gøre det, men kan føle sig presset af de kulturelle forventninger til denne familierolle. Der er også mange andre krav til bedsteforældregenerationer i dag; bl.a. forventes de at holde sig fysisk fit for fight, så deres kroppe ikke bliver en alt for stor økonomiske udgift for det øvrige samfund - det som er udtrykt i ordet ældrebyrde/ den grå tsunami. Men hvordan ville regnestykket se ud, hvis alt arbejde med menneskereserven blev regnet med det officielle BNP? Referencer Ploug, Niels (2004). Fra statspension for de værdigt trængende til arbejdsmarkedspension for alle. I Niels Ploug et alia. (Red.). Den danske velfærdsstats historie. Socialforskningsinstituttet 04:18. Pp Politiken 4.1.(2010). Bedste sørger for sammenhængskraften Ravn, Anna-Birte (2000). Gender, Taxation, and Welfare State in Denmark (83). I Kari Melby et alia (Eds.). The Nordic Model of Marriage and the Welfare State Nord:2000, Nordic Council of Ministers, Copenhagen Pp

13 ældre bilister og den statsautoriserede alderisme I henning kirk Ældre bilister og den statsautoriserede alderisme Forskelsbehandling pga. alder (alderisme) praktiseres af den danske stat i form af påbudt kørekortfornyelse til 70-årige Politiet har sammen med de regionale færdselssikkerhedsudvalg udarbejdet en pjece, Når kørekortet skal fornys. Den henvender sig til bilister, der nærmer sig de 70. Den forklarer i detaljer om, hvad der sker ved en kørekortfornyelse, herunder den obligatoriske lægeundersøgelse. Det eneste, pjecen ikke fortæller, er, hvorfor kørekortet skal fornys, og hvorfor man skal til obligatorisk lægeundersøgelse. Det burde dog være af interesse for bilisterne, og det er højst interessant ud fra en gerontologisk synsvinkel. Alderisme er et udtryk for diskriminerende adfærd over for individer eller grupper på grund af deres alder. Kørekortfornyelser hos 70+-årige med obligatoriske lægeundersøgelser som i den danske model er udtryk for en alderisme; oven i købet en statsautoriseret én af slagsen. For hvis formålet er at forbedre trafiksikkerheden, kan ordningen ikke begrundes ud fra nogen statistikker eller undersøgelser. Det er en udfordring for det aldrende samfund, at befolkningen inklusive politikere, medier og interesseorganisationer i vid udstrækning holder fast ved alder som en primær forklaringsfaktor og begrundelse i sammenhænge, hvor forskningen mere og mere afviser alderens betydning. Det gælder for eksempel tandtab, åreforkalkning og demens. Dilemmaet kan skyldes, at det er svært at formidle forskningsresultater, især når et fænomen som alder er en så grundlæggende størrelse i vores bevidsthed. Eller, som man siger i dag: Når fornemmelsen for alder er en del af vores dna. Den danske model for kørekortfornyelse Mens man i Sverige og flere andre lande, inkl. de fleste stater i USA, kan få fornyet kørekortet ved at underskrive en erklæring om, at man er i stand til at køre bil på forsvarlig måde, er der i Danmark krav om obligatoriske lægeundersøgelser, fra man er fyldt 70 år. Undersøgelserne skal gentages, når man fylder 74, 76, 78 og 80 år samt i hvert af de efterfølgende år. Den danske model bygger blandt andet på den aldersrelaterede risiko for svigtende kognition, og derfor blev lægeundersøgelserne fra 2006 suppleret med en kognitiv test den såkaldte urskivetest. Det er en ret følsom test, hvor ansøgeren skal sætte tal på en cirkel, så den bliver til en urskive. Herefter skal man tegne visere med et klokkeslet angivet af lægen. Det er især sidstnævnte øvelse, der udgør en meget følsom kognitiv test. Forud for indførelsen af urskivetesten havde man i daværende Sønderjyllands Amt gennemført et pilotstudie med kognitiv test (MMSE-testen) (Hansen & Hansen 2002). En opgørelse viste, at inden pilotstudiet blev 1,5 procent af bilisterne henvist til vejledende køreprøve. Efter pilotstudiet steg procenten til 4,2. Den praktiske konsekvens af den afprøvede test var, at procenten af ældre bilister, der ikke fik fornyet kørekortet, steg fra 0,6 til 1,5 procent. Ældre bilister - hvad er problemet? Resultaterne fra Sønderjylland dokumenterer ligesom internationale studier, at kognitive test kan afsløre kognitive svigt. Lægerne finder (nogle få) bilister med svigtende kognition, hvilket notorisk indebærer en øget ulykkesrisiko. Spørgsmålet er imidlertid, om den forøgede risiko udgør et reelt problem for trafiksikkerheden. Hvis man kommer ud for en ulykke, bliver konsekvenserne mere alvorlige, jo ældre man er. Bilister på 75 år og der- Hvad betyder det for ældre bilisters selvbillede og -vurdering, at man skal til obligatorisk kognitiv eksamen? Og hvor mange opgiver selv kørekortet på grund af det omgivelsespres, som ordningen måske indebærer? Bilen er et vigtigt middel til at opretholde et socialt liv med netværk og aktiviteter 13

14 over har en fem-gange forøget risiko for at blive trafikdræbt og en fordoblet risiko for at komme til skade, vurderet i forhold til bilisters gennemsnitlige risiko. Relevante data kan findes på EUkommissionens hjemmeside (Europakommissionen 2012). Tallene bygger på hollandske undersøgelser, hvor risikoen er beregnet i forhold til kørte kilometre. Mange ældre bilister kører for lidt, og ulykkesrisikoen øges betragteligt, hvis det årlige kilometertal er lavt. Men risikoen er ikke så meget rettet mod andre. I den henseende udgør unge bilister et langt større problem. De er nemlig ikke kun til fare for sig selv, men også for andre. Nedenstående avisudklip illustrerer, hvad statistikken dokumenterer: Dødeligt kvæstet efter påkørsel En 83-årig mand er død af de kvæstelser han pådrog sig ved en ulykke. Manden kom kørende ad en befærdet vej, da han af ukendte årsager blev ramt af en bil, der kom kørende fra en sidevej. Bilen blev ført af en 23-årig mand, som havde ubetinget vigepligt i krydset. Den 23-årige slap med knubs. (Politiken ) Selv om den ene af bilisterne blev dræbt, angiver avisen ikke med sikkerhed noget om skyldsspørgsmålet om end oplysningen om ubetinget vigepligt peger på den 23-årige. Dødsfald og svær tilskadekomst kan oplyses til offentligheden umiddelbart efter ulykken, men skyldsspørgsmålet vil først kunne indgå blandt offentlige data med ofte længere tids forsinkelse hvis man i det hele taget forfølger disse ulykkesdata. Alt i alt er det nærliggende at stille spørgsmålet: Hvad er problemet ældre bilister? Står vi over for et relevant u- lykkesproblem? Ikke hvis man ser på den samlede statistik. Yngre bilister er langt farligere, når man betragter den enkelte bilists risiko for at forvolde skade på andre. Ældre bilister udgør primært en risiko for sig selv især hvis de lider af kognitive svigt. Lægeundersøgelser giver ikke færre ulykker Der findes efterhånden tilstrækkelige datamængder fra internationale undersøgelser til at sætte spørgsmålstegn ved værdien af helbredsundersøgelser ved kørekortfornyelse. Den herskende viden om ulykkesdata er godt gennemgået af DTU Transport (Siren & Meng 2010), ligesom der er foretaget en sammenlignende vurdering af ulykkesstatistik i lande med og uden obligatoriske lægeundersøgelser ved kørekortfornyelse (Martin et. al. 2009). Konklusionen er, at man ikke kan vise, at obligatoriske lægeundersøgelser giver forbedret ulykkesstatistik. Vi kommer derfor til det gerontologisk set interessante spørgsmål: Hvorfor opretholdes regler som de danske i modsætning til fx de svenske? Det kunne være en interessant gerontologisk forskningsopgave. For der har faktisk ikke været stillet spørgsmål ved den danske model i offentligheden, hverken fra mefoto: anne leonora blaakilde Bilen er et vigtigt middel til at opretholde et socialt liv med netværk og aktiviteter 14

15 ældre bilister og den statsautoriserede alderisme I henning kirk dier, politikere eller interesseorganisationer som fx ÆldreSagen. Vi kender derfor heller ikke de psykosociale konsekvenser af de obligatoriske lægeundersøgelser. Hvad betyder det for ældre bilisters selvbillede og -vurdering, at man skal til obligatorisk kognitiv eksamen, fordi man nu har nået den alder? Og hvor mange opgiver selv kørekortet på grund af det omgivelsespres, som ordningen muligvis/ sandsynligvis/måske indebærer? Bilen er et vigtigt middel til at opretholde et socialt liv med netværk og aktiviteter. Inden for det sidste år har unge (mandlige) bilisters risikobetonede kørsel været diskuteret i medierne. Der kan således spores en vis ændring af fokus på debatten om færdselssikkerhed. Hvis færdselsmyndighederne og politikerne skulle gentænke lovgivning og regler på færdselssikkerhedsområdet, ville der sandsynligvis være relativt større interesse for at se på unges risikobetonede kørsel. Men indtil videre føler befolkningen, politikerne, medierne og interesseorganisationerne sig tilsyneladende trygge ved den statsautoriserede alderisme. Referencer Hansen, Ernst A. og Hansen, Bjarne L. (2002). Kognitive funktioner og kørefærdighed hos ældre bilister. Ugeskrift for Læger, 164(03), pp Europakommissionen (2012). eldery-drivers/index_en.htm Siren, Anu og Meng, Annette (2010). Aldring, demens og bilkørsel. DTU Transport. Martin, A.J., Marottoli, R., O'Neill, D. (2009). Driving assessment for maintaining mobility and safety in drivers with dementia. Cochrane Database Systematic Reviews Jan 21;(1): CD Review. I Danmark er der obligatorisk krav om lægeerklæring ved kørekortfornyelse, når man fylder 70. Dette kan betragtes som statsautoriseret alderisme, mener forfatteren. I andre lande er det ikke nødvendigt med lægeerklæring og test for at få fornyet sit kørekort. Bilister over 75 har større risiko end andre for at blive trafikdræbt eller komme til skade i trafikken. Unge mænd har dog også en høj ulykkesstatistik, men deres ulykker rammer oftere andre mennesker, mens de ældres ulykker mest rammer dem selv. Der kan læses mere om emnet i den nyligt udkomne bog: Afskaf alderdommen. Bliv i de voksnes rækker af Lone Kühlmann og Henning Kirk. Gyldendal Henning Kirk er læge, dr. med. og forfatter. Hvad betyder det for ældre bilisters selvbillede og vurdering, at man skal til obligatorisk kognitiv eksamen? Og hvor mange opgiver selv kørekortet på grund af det omgivelses pres, som ordningen måske indebærer? Bilen er et vigtigt middel til at opretholde et socialt liv med netværk og aktiviteter 15

16 Hvad er Det aldrende samfund? Perspektiver fra humanistisk aldringsforskning Humanistisk aldringsforskning undersøger samspillet mellem samfundets udvikling og individers selvforståelse og selvomsorg I nogle sammenhænge fokuseres på de økonomiske konsekvenser af den skæve aldersfordeling I denne artikel vil jeg på baggrund af erfaringer med opbygningen af et humanistisk aldringsforskningsprogram i Center for Sund Aldring på Københavns Universitet præsentere nogle overvejelser om, hvad humanistisk og kulturvidenskabelig forskning kan bidrage med til en tværvidenskabelig aldringsforskning. Menneskelivet og vores kulturelle forståelse af, hvor langt livet bør være, og hvordan det skal leves, udfordres og præges af den demografiske udvikling. Det aldrende samfund er derfor ikke kun noget, der vedrører eller omhandler ældre mennesker, det er noget vi alle sammen, uanset alder, berøres af. Kulturelt set er der dog ikke en fælles forståelse af, hvad det betyder. I nogle sammenhænge fokuseres på de økonomiske konsekvenser af den skæve aldersfordeling i samfundet og de stigende sundhedsudgifter i forbindelse med de kroniske sygdomme, som følger med levetidsforlængelsen. I andre sammenhænge er der tegn på en spirende ny aldersforståelse, hvor aldring er andet og mere end svækkelse. Samfundsmæssigt er der en forventning om, at ældre er mere mobile, ressourcestærke, sunde og arbejdsdygtige længere end før, og mange ældre oplever heller ikke sig selv som gamle, men som aktive og uafhængige seniorer, der har ret til et godt liv. Den humanistiske aldringsforskning studerer samspillet mellem samfundets udvikling og individers selvforståelse og selvomsorg. Brugerperspektiv Internationalt opfattes befolkningernes aldring i stigende grad som et problem, der skal styres politisk. Der udarbejdes løbende analyser af aldringens udfordringer i nationale forebyggelsespolitikker, såvel som i EU (fx Active Ageing. Report 2012), i WHO (fx Active Ageing. A policy framework 2012) og i FN (Political Declaration and Madrid International Plan of Action on Ageing 2002). På alle niveauer finder man nærmest enslydende anbefalinger, at fremme af sund aldring kan dæmme op for de forventede stigninger i sundhedsudgifterne. Sundhedsfremme og hele spektret af forebyggelse kræver en mere helhedsorienteret tilgang end traditionel behandling og pleje. Da sundhedsvæsenet ikke er indrettet til at arbejde for bevarelse af sundhed, er der interesse for en bredere, humanistisk definition af sundhed som noget, der håndteres og erfares i hverdagen, som involverer sociale, psykologiske, kropslige, kønsmæssige 16

17 hvad er det aldrende samfund? I lene otto I en tid præget af store demografiske forandringer og finansiel krise er det vigtigt, at humanistiske aldringsforskere er med til at kvalificere debatten om de udfordringer, som Danmark står overfor og biografiske faktorer, og som ikke nødvendigvis er en modsætning til at være syg eller svækket. Jeg ser det som den humanistiske aldringsforsknings opgave at bedrive forskning, der kvalificerer,nuancerer og udfordrer vores viden om de kulturelt og socialt forskellige menneskeliv, herunder ældrelivet. Uanset om forskningen er baseret på feltarbejde og deltagerobservation, kvalitative interviews, internetetnografi, medierepræsentationer, brugerworkshops eller livshistoriske fortællinger, er den et væsentligt supplement til den dominerende biomedicinske og epidemiologiske forskning. På længere sigt kan denne forskning måske endda bidrage til at forandre kollektive forestillinger om alder og forbedre de samfundsmæssige indretninger, der er baseret på vanetænkning om livsforløbet. Humanistisk grundforskning i almindelige menneskers hverdagsliv, deres motivation, aldersforståelser og sundhedspraksis er også umiddelbart brugbar. Det gælder forandringer i sundhedstilbud, udvikling af velfærdsteknologi, der skal gøre det muligt at bo længere tid i eget hjem, udvikling af nye boligformer og sociale fællesskaber, der muliggør deltagelse af alle aldersgrupper eller udvikling af nye motionstilbud. Inddragelse af et sådant brugerperspektiv er i øjeblikket et politisk korrekt krav til både forskningsprojekter og samfundsmæssige forandringsprocesser, men inddragelse af viden om brugerne kan også i praksis være med til at forbedre livet for de mennesker, det handler om. I konkrete innovationsprojekter kan etnografisk baserede analyser af forskellige ældreliv sikre inddragelse af Det aldrende samfund er ikke kun noget, der vedrører eller omhandler ældre mennesker. Det er noget, vi alle sammen, uanset alder, berøres af. Kulturelt set er der dog ikke en fælles forståelse af, hvad det betyder. I nogle sammenhænge fokuseres på de økonomiske konsekvenser af den skæve aldersfordeling i samfundet og de stigende sundhedsudgifter i forbindelse med de kroniske sygdomme, som følger med levetidsforlængelsen. I andre sammenhænge er der tegn på en spirende ny aldersforståelse, hvor aldring er andet og mere end svækkelse. Samfundsmæssigt er der en forventning om, at ældre er mere mobile, ressourcestærke, sunde og arbejdsdygtige længere end før, og mange ældre oplever heller ikke sig selv som gamle, men som aktive og uafhængige seniorer, der har ret til et godt liv. Den humanistiske aldringsforskning studerer samspillet mellem samfundets udvikling og individers selvforståelse og selvomsorg. Lene Otto er ph.d. og mag.art i etnologi, lektor og programleder for den humanistiske del af Center for Sund Aldring, Københavns Universitet. 17

18 hvad er det aldrende samfund? I lene otto Hvilke forestillinger gør yngre generationer sig om deres alderdom, og hvordan påvirker det deres liv og dagligdag her og nu? Hvordan kommer den medicinske og teknologiske udvikling til at påvirke forskellige sociale gruppers oplevelse af aldringsprocessen? brugernes stemme ved at udfordre de mere forsimplede og ofte underforståede antagelser om de ældre som svage, ensomme og teknologiforskrækkede. De etnografiske undersøgelser viser, hvor forskelligt mennesker forholder sig til deres aldrende krop, og hvor stor eller lille rolle hensynet til sundhed spiller i dagliglivet, hvordan relationerne mellem generationerne udspiller sig i forskellige former for dagligliv, hvordan køn, krop og seksualitet udleves og opleves over livsforløbet, og hvad sociale relationer betyder for motivation og livslyst. Sådanne analyser viser, hvor forskelligt det gode liv opfattes og mestres, og hvor meget sociale relationer betyder for motivation og livslyst. Denne viden er vigtig for at sikre, at nye sundheds- eller velfærdsteknologier og services opleves som relevante for bestemte grupper af ældre borgere, og at nye teknologier og rutiner er mulige at integrere i deres daglige liv uden at komme i konflikt med livets andre prioriteringer. Kritisk perspektiv Udover grundforskning og anvendt forskning har humanistisk aldringsforskning også et kritisk perspektiv. Når spørgsmålet om sund og aktiv aldring tillægges så stor betydning, er det vigtigt, at den humanistiske aldringsforskning ikke kun besvarer spørgsmålet, men også undersøger, hvorfor det stilles nu og på denne måde. Vores forskningsbaserede viden skal udfordre den offentlige debat, når den henfalder til dommedagsprofetier om en voksende ældrebyrde, øget pres på offentlige udgifter og tiltagende finansieringsproblemer, eller omvendt, utopier om en ældrestyrke og det aldersløse samfund, hvor der ikke længere er nogen (aldersbestemte) fysiske barrierer eller grænser for arbejdsevne og deltagelse i samfundet. Menneskets værd sidestilles med arbejds- og funktionsevne i begge tilfælde. Den gode tradition for at være kritisk over for brugen af kronologisk alder skal dog ikke gøre os til ukritiske fortalere for et mere funktionelt begreb om alder. Det er ikke nødvendigvis et skridt i den rigtige retning, at vi som samfund vil afskaffe gamle kulturelle forbilleder forlivets forløb, dvs. livsfaser og overgange, fx pensionsalder, til fordel for en såkaldt objektiv måling af det enkelte menneskes biologiske funktionsevne. Funktionel alder indebærer en risiko for øget ulighed, fordi der er store variationer i rammerne for forskellige sociale og etniske befolkningsgruppers forudsætninger og muligheder for at leve op til tidens sundhedsforskrifter. I en tid præget af store demografiske forandringer og finansiel krise er det derfor vigtigt, at humanistiske aldringsforskere er med til at kvalificere debatten om de udfordringer, som Danmark står overfor. Debatten om det aldrende samfund handler nok så meget om, hvilke livsforløb vi forestiller os, at nuværende og fremtidige generationer kommer til at få. Hvad er de sociale, politiske, moralske og økonomiske konsekvenser af de betydelige, fortsatte forandringer i middellevetiden? Hvilke forestillinger gør yngre generationer sig om deres alderdom, og hvordan påvirker det deres liv og dagligdag her og nu? Hvordan kommer den medicinske og teknologiske udvikling til at påvirke forskellige sociale gruppers oplevelse afaldringsprocessen? Referencer CEHA Center for Healthy Ageing (2009, 2010, 2011). Annual Report 18

19 sygdom og aldring I carsten hendriksen Sygdom og aldring Det kan være vanskeligt at skelne mellem sygdomme og aldersforandringer, men det er én af udfordringerne for at give den rigtige behandling til aldrende mennesker Det er ikke en sygdom at blive gammel. Men med stigende alder øges risikoen for en eller flere sygdomme. I dagligdagen mærker vi ikke meget til aldersforandringer, hvis vi undgår sygdom. Men udfordringen ligger i at kunne skelne, om små funktionsforandringer skyldes uundgåelige aldersforandringer, livsstil eller begyndende sygdom. Hvis man er lidt langsommere til at rejse sig og har stivhed i leddene - er det så udtryk for: Uundgåelige aldersforandringer, for lidt fysisk aktivitet eller fx slidgigt? Der er stor variation i, hvordan vi ældes. Vi kender alle den 50-årige, der fremtræder svækket fysisk og kognitivt og den 80-årige, der måske nok er blevet lidt grå i toppen men fungerer med stor vitalitet og energi. Er det så ikke bare en konstruktion at opdele voksne i midaldrende og gamle, når det handler om sundhed og sygdom? For årsagerne til sygdomme er jo de samme hos ældre og yngre. Men med årene bliver vi mere sårbare over for indre og ydre påvirkninger. Sårbarheden skyldes aldersforandringer i alle kroppens organer fra molekylniveau over celleniveau til sammensatte organfunktioner og livsstilspåvirkninger. Sygdomme er derfor hyppigere, har mere langtrukkent forløb og får ofte større konsekvenser for funktionsevne hos ældre. Den øgede risiko for flere samtidige kroniske sygdomme (multimorbiditet) giver herudover specielle problemstillinger for den enkelte mht. at håndtere og leve med sygdom(me) i hverdagen. Det er vigtigt, at det enkelte menneske deltager aktivt, når symptomer skal vurderes og håndteres samt får mulighed for inddragelse, når beslutninger om evt. undersøgelse og behandling skal tages. Tilsvarene skal sundhedsprofessionelle benytte viden, kommunikation og indlevelsesevne. Det er en af udfordringerne i samarbejdet mellem den ældre patient og sundhedsprofessionelle. Udfordringer ved diagnostik og behandling I de sidste 50 år er der sket en dramatisk udvikling inden for diagnostisk udredning og behandling, fordi de teknologiske og medikamentelle muligheder er blevet væsentligt forbedrede. Avancerede undersøgelsesmetoder har medført en langt mere præcis diagnostik og dermed større mulighed for optimal og specifik behandling. Mere skånsomme operationsmetoder og bedøvelsesprincipper har medført, at mennesker i meget høj alder nu uden problemer kan opereres for fx slidgigt, grå stær etc. Medikamentel behandling af fx hjertesygdom har medført, at flere overlever med ingen eller få gener. Der er ikke de store dilemmaer ved at håndtere akutte sygdomme som lungebetændelse hos i øvrigt velfungerende ældre. Men hos ældre med symptomer på flere kroniske sygdomme og i den sidste del af livet er der væsentlige fag- Udfordringen ligger i at kunne skelne, om små funktionsforandringer skyldes uundgåelige aldersforandringer, livsstil eller begyndende sygdom foto: anne leonora blaakilde 19

20 Syg eller gammel? lige udfordringer. Hvad er konsekvensen af en diagnostisk udredning? Hvad udsættes personen for af gener i forhold til mulig gavnlig effekt på funktionsevnen? Under- og overbehandling At identificere helbredsmæssige problemer, som kræver udredning og behandling, er et fagligt kerneområde i indsatsen i sundhedsvæsenet. Hvis ethvert symptom opfattes som udtryk for alder, underdiagnosticeres ældre. Opfattes alle symptomer som sygdomstegn, overdiagnosticerer lægen let. Balancen mellem disse to yderpunkter er essentiel i kontakten med ældre. Terapeutisk nihilisme pga. alder hører fortiden til. Ofte er ændret adfærd som f..x et fald eller træthed ved daglige aktiviteter. I stedet for blot at tilskrive forandringerne alderen, skal lægen vurdere årsagen og sammen med patienten tage stilling til udredning etc. Kendskab til den ældres funktionsevne før og aktuelt er en nødvendig forudsætning for planlægning af udredning og behandling. Det opnås kun ved samspil mellem læge og patient. Små helbredsforandringer skal få sundhedsprofessionelle til at tænke og handle hurtigt. Selv om symptomer ikke er livstruende, kan få dage med inaktivitet få store funktionsmæssige konsekvenser. At forebygge tidligt funktionsevnetab (proaktiv indsats) er et nøgleord. Derfor bør f.eks. utilsigtet vægttab, kognitive symptomer, ændret fysisk funktionsevne og ønske om at modtage hjemmehjælp give anledning til overvejelser om grundig udredning og vurdering af behov for genoptræning. Medikamentel behandling et tveægget sværd Aldrig har ældre haft så mange år med bevaret funktionsevne som nutidens ældregeneration. Dette skyldes bl.a. moderne medikamentel behandling ingen tvivl om det. Men med stigende alder nærmer vi os et tveægget sværd. Blandt 75+årige indtager 85 % mindst ét receptpligtigt lægemiddel, 60 % mindst 3, og mennesker der bor i plejeboliger, ofte forskellige receptpligtige medikamenter. Det er en udfordring at vurdere, om medikamenterne er givet på den rette indikation, og om behandlingslængden revurderes løbende. Ingen medikamentel behandling bør iværksættes uden regelmæssigt at vurdere effekt over for bivirkninger f.x muskelsvækkelse og seksuel dysfunktion. Det er naturligvis vigtigt, at ældre mennesker får relevant behandling, men tidsperspektivet for effekt skal inddrages over for forventet levetid. I hvor stor en del af et resterende liv vil man acceptere evt. bivirkninger i forhold til virkninger fra et medikament? Lægerne er gode til at ordinere medikamenter, men der mangler viden om konsekvenser af seponering (ophør) af en eller flere medikamenter. Når ca.1/4 af alle ældre indtager antidepressiv behandling er der f.x behov for undersøgelser mht. konsekvenser af seponering Forebyggende medikamenter er et centralt område for ældre og i samspillet med sundhedsvæsenets aktører. Forebyggende medikamenter, som fx statiner, antihypertensiva og antitrombotika, tilbydes ud fra en risikovurdering af den enkelte borger, hvor evidensen er baseret på undersøgelser på gruppeniveau og ikke altid inkluderende mennesker i høj alder. Inden påbegyndelse eller fortsættelse med forebyggende medikamenter er det derfor nødvendigt at vurdere den enkelte ældre patients risiko for udvikling af en given sygdom 20

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring Handicap og alderdom en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring København 21.maj 2014, Professor Institut for Statskundskab Aalborg universitet Introduktion Forlænget levetid og aldrende

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Forebyggelse, formidling og forskning - vidt og bredt

Forebyggelse, formidling og forskning - vidt og bredt Forebyggelse, formidling og forskning - vidt og bredt Forebyggelse de overordnede linjer De overordnede linjer varetages af Torben Jørgensen, fra Forskningscenter for forebyggelse og sundhed og Lene Sillasen,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre?

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 2-3 november Comwell, Middelfart Program 2. november 09.00 09.30 Registrering 09.30

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able. SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Når jeg bliver gammel En håndbog for læsere som er på

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Pårørende som plejeansvarlige

Pårørende som plejeansvarlige Hvis ansvar? Historiske og etiske perspektiver på pleje og omsorg Kender mere til sundheds- end socialområdet Signild Vallgårda Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Dias 2 Pårørende som plejeansvarlige

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Når kørekortet skal fornys

Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Dit kørekort skal fornys, inden du fylder 70. Det foregår dels hos lægen og dels på Borgerservice. Du skal selv sørge for, at dit kørekort bliver fornyet,

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

"På kanten Ældreomsorg og migration

På kanten Ældreomsorg og migration "På kanten Ældreomsorg og migration "Kvalitet i ældreomsorgen", Nordens Velfærdscenter 2. juni 2015 Nordatlantens Brygge Anne Leonora Blaakilde, lektor, Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv

Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Gør tanke til handling VIA University College Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende Syddansk Universitet & VIA University College

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

GERONTOLOGI. Aldring og ældre - forskning og udvikling Årg. 21, nr.

GERONTOLOGI. Aldring og ældre - forskning og udvikling Årg. 21, nr. 1 GERONTOLOGI. Aldring og ældre - forskning og udvikling Årg. 21, nr. 3, 2005, pp. 12-15. Udgives af Dansk Gerontologisk Selskab. At leve er at rejse - efter en pla n af An ne Leonora Blaaki lde Livslø

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Program for workshop 1

Program for workshop 1 Program for workshop 1 Seniorkurser fremrykket forebyggelse Seniorkurser Lisbeth Møllegaard Hansen (fysioterapeut) Tidlig opsporing af funktionsnedsættelse Signe Pedersen (Cand. Scient. San. Publ.) Spørgsmål

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere