Gerontologi ALDRING OG ÆLDRE / FORSKNING OG UDVIKLING / NR 2 / ÅRGANG 28 / MAJ dfordrin. samfund. Tema: Hjemme bedst?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gerontologi ALDRING OG ÆLDRE / FORSKNING OG UDVIKLING / NR 2 / ÅRGANG 28 / MAJ 2012. dfordrin. samfund. Tema: Hjemme bedst?"

Transkript

1 Gerontologi ALDRING OG ÆLDRE / FORSKNING OG UDVIKLING / NR 2 / ÅRGANG 28 / MAJ 2012 dfordrin eridet samfund Tema: Hjemme bedst? Tema: Hjemme bedst? SÆRNUMMER

2 GERONTOLOGI SÆRNUMMER /MAJ12 Gerontologi. Aldring og ældre - forskning og udvikling er et tidsskrift for medlemmer af Dansk Gerontologisk Selskab. Udgives med støtte fra Undervisningsministeriets tips/lottomidler. Tidsskriftet har som formål at formidle ny viden og orientere om udviklingsarbejde, projekter og forskning inden for gerontologiens områder i Danmark. Gerontologi er et organ for tværfaglig oplysning og kommunikation mellem alle, der interesserer sig for emnet. Dansk Gerontologisk Selskab (DGS) har som formål at virke for udbredelsen af gerontologisk viden ved at fremme forskning, undervisning og oplysningsvirksomhed. Medlemskab og abonnement sker ved henvendelse til: Mandag kl danskgerontologi@gmail.com eller: Post sendes til: DGS, Jernbane Allé 54, 3.th, 2729 Vanløse Priser Individuelle medlemmer: 450 kr Kollektive medlemmer: 975 kr Studerende: 225 kr Abonnement (off. biblioteker): 450 kr Henvendelse til redaktionen vedr. faglige spørgsmål: Gerontologi. Aldring og ældre - forskning og udvikling Redaktør, kulturforsker og postdoc Anne Leonora Blaakilde, al@blaakildes.net Udgiver: Eigil Boll Hansen ebh@akf.dk Redaktør: Anne Leonora Blaakilde, al@blaakildes.net Assist. redaktør: ph.d.-stud. Louise Scheel Thomasen, lst@hum.ku.dk Sekretær: Hanne Schulze, danskgerontologi@gmail.com Grafisk design: Rondo design, lindberg@rondo.dk Illustrator: Sune Carlsen, sune@myrica.dk Tryk: PE offset Redaktionspanel: Institutleder Bernard Jeune Overlæge Jørgen Worm Professor Birte Bech-Jørgensen Fysioterapeut MPP Inge Kolind Psykolog Karen Munk Gerontologi årg. 28, nr. 2, 2012 Kære Læser Ordet Gerontologi betyder viden om aldring og alderdom. GERONTOLOGI. Aldring og ældre forskning og udvikling er et tidsskrift, der udgives fire gange om året af Dansk Gerontologisk Selskab (DGS), som bringer den nyeste viden om aldring, ældre og alderdom i Danmark. Med dette særnummer lægger en række danske aldringsforskere op til en debat om udfordringer i det aldrende samfund med hvert deres bidrag fra forskellige perspektiver. Udgivelsen dækker blot et udvalg af den danske forskning, men er tænkt som et debatoplæg og en appetitvækker for nye og gamle interesserede. Uddannelse Aldring og alderdom er emner, som næsten dagligt er på programmet i den offentlige debat. Men forsknings- og uddannelsesmæssigt har emnet ikke så stor bevågenhed som f.eks. børne- og ungeområdet. Undersøgelser viser, at der er behov for at styrke gerontologi i uddannelserne i Danmark. DGS sætter i disse år særligt fokus på at få aldring på dagsordenen i de danske uddannelser. Læs mere om uddannelse i GERONTOLOGI 2011/4 og om initiativet på selskabets hjemmeside Det er håbet, at mange uddannelsesinstitutioner kan bruge artiklerne i dette særnummer i undervisningen. Uddannelsesinstitutionen kan for eksempel tage initiativ til et debatmøde, hvor man drøfter, hvordan gerontologi kan styrkes. DGS stiller sig gerne til rådighed med ideer til indhold på sådanne møder. Se nærmere på vores hjemmeside, hvor vi vil formidle gode ideer og forslag. Aldring i samfundet Viden er ikke forbeholdt studerende; vi har alle brug for mere viden om aldring. Jo større det vidensmæssige grundlag er, jo bedre mulighed har vi for at træffe kvalificerede beslutninger om ældrepolitik, sundhedspolitik, socialpolitik og mange andre vigtige emner, der berører livsløbet og dem, der bliver gamle. Det er også vigtigt for os hver især som mennesker at have viden om, hvordan vi kan leve et sundt liv og blive gamle på en god måde. Disse udfordringer diskuteres i Dansk Gerontologisk Selskab, hvis mål er at fremme formidling af gerontologisk viden og forskning inden for alle gerontologiens områder. Vi inviterer alle med en faglig tilgang til disse udfordringer til at blive medlemmer og deltage i udviklingen og udbredelsen af viden om aldring, ældre og alderdom. Debatudgivelsen er støttet af Helsefonden. Publikationen kan downloades gratis på ANNE LEONORA BLAAKILDE /REDAKTØR JETTE THUESEN/BESTYRELSESMEDLEM,DGS

3 udfordrin geridet samfund MELD DIG IND I DGS! MERE VIDEN-MERE UDDANNELSE Dansk Gerontologisk Selskab håber med denne publikation, at vi alle kan blive klogere, at debatten vil fortsætte, og at der vil komme mere uddannelse i aldring i Danmark. Vi er et privat selskab og eksisterer kun i kraft af medlemsabonnementer. Hvis du ikke allerede er medlem så gå ind på Læs mere på bagsiden! SÆRNUMMER INDHOLD Livsforløb og aldring Sociale relationer og mental styrke ser ud til at have betydning for, hvordan alderdommen former sig Kirsten Avlund Generationer og økonomi Om Skaffere og Ældrebyrde Jørn Henrik Petersen Bedsteforældreressourcer Fra ældrebyrde til ældrestyrke Anne Leonora Blaakilde Ældre bilister - og alderisme... Forskelsbehandling pga. alder (alderisme) praktiseres af den danske stat i form af kørekortfornyelse Henning Kirk Hvad er Det aldrende samfund? Perspektiver fra humanistisk aldringsforskning Lene Otto Sygdom og aldring Det kan være vanskeligt at skelne mellem sygdom og aldersforandringer Carsten Hendriksen At leve lykkeligt til sine dages ende Hvad er det for mekanismer, der gør, at nogle ældre kan beholde en høj grad af livsglæde? Mimi Mehlsen Sociale udfordringer i alderdommen Usynliggørelse af det sociale Christine E. Swane Livskvalitet for plejeboligbeboere Ældrekommissionen har undersøgt livskvalitet for beboere på plejehjem Tine Rostgaard Uddannelse i aldring Center for Sund Aldring har fokus på forskning og uddannelse i aldring Lene Juel Rasmussen

4 Livsforløb og aldring af bevægeapparatet Livet som gammel påvirkes af forskellige faktorer fra hele livsløbet. Også sociale relationer og mental styrke ser ud til at have betydning for, hvordan alderdommen former sig Du bliver, som du lever Aldringsprocessen formes igennem hele livsforløbet. Faktorer, der har at gøre med fx fysisk aktivitet og livsbegivenheder, sker også gennem hele livsforløbet, og disse faktorer kan påvirke kroppens systemer i negativ eller positiv retning og dermed påvirke aldringsprocessen. Aldring af bevægeapparatet er en af de faktorer, der har mest betydning for udviklingen af fysisk skrøbelighed og funktionsevnetab sent i livet. Bevægeapparatet består af muskler, knogler og brusk, og aldringen af dette system er relateret til tab af muskelmasse og muskelstyrke, afkalkning af knoglerne (som kan medføre osteoporose) og ændringer i brusken (som kan medføre artrose). En lang række faktorer kan påvirke disse ændringer, især fysisk aktivitet, hormonel status, kost og enkelte genetiske faktorer. Der er imidlertid meget store variationer i den måde, vi ældes på. Derfor er der brug for viden, om, hvad der sker gennem hele livsforløbet, når man ønsker at komme nærmere på en forståelse af, hvordan faktorer tidligt og op igennem livet spiller sammen i forhold til aldringen af bevægeapparatet. Barndommens betydning Den første lange række af epidemiologiske livsforløbsstudier har haft fokus på betydningen af forhold omkring fødsel og barndom for udvikling af bl.a. hjertekarsygdom (Sayer & Cooper 2007). Gennem de sidste ca 10 år er disse studier blevet fulgt op af undersøgelser af betydningen af tidlige faktorer for aldringsprocessen, specielt ift. aldring af bevægeapparatet. Disse studier har fundet, at mønstre omkring fødsel (fx fødselsvægt) og i puberteten (fx vægtforøgelse) er relateret til lav muskelstyrke midt i livet (Kuh et al. 2002), og til balance og evne til at rejse-sætte sig midt i livet (Kuh et al. 2006). En mulig forklaring kan være, at tidlig udvikling af muskelfibre og muskelvækst gennem puberteten kan have kritiske eller i det mindste sensitive effekter på aldring af bevægeapparatet og dermed på risikoen for skrøbelighed. Det er velkendt, at fysisk aktivitet påvirker muskelstyrke og funktionsevne op gennem livet. Fx kan fysisk aktivitet over næsten 20 år have betydning i forhold til funktionsevne (fx balance og evne til at rejse-sætte sig) midt i livet (Cooper et al. 2011). Det er også velkendt, at fysisk træning har effekt i alle aldre, også hos de meget gamle og vi ved, at denne træning kan udskyde funktionsevnetab. Men der er rigtig meget, vi ikke ved, fx hvor stor betydning træning i barndommen har for senere muskelstyrke, og om der er særligt sensitive perioder, hvor det er særligt vigtigt at træne. Sociale livsomstændigheder Et andet fokus i livsforløbsforskningen er på betydningen af sociale livsomstændigheder for udviklingen af bevægeapparatsbesvær og funktionsevnetab. Det er velkendt, at der er social ulighed i fødselsvægt, men det er fx også vist, at lav social position i barndom og ungdom har betydning for balance og evne til at rejse-sætte sig midt i livet og dermed til aldringsprocessen (Strand et al. 2011). Også i alderdommen er der stor social ulighed i helbred (Avlund et al. 2003). De materielle levevilkår, man har som gammel, præges af levekårene gennem livsforløbet. Vore forældres sociale position præger valg af uddannelse, som igen påvirker valg af erhverv, 4

5 livsforløb og aldring af bevægeapparatet I kirsten avlund indkomst, boligniveau og arbejdsforhold gennem livet. Hos gamle mennesker afspejler de materielle levekår derfor den kumulerede påvirkning af uddannelse, erhverv og indkomst gennem hele livet. Enkelte studier har undersøgt sammenhængen mellem evne til at klare skoletests og fysisk funktion midt i livet. Fx har Kuh et al. vist, at børn, der i 8- og 15-års alderen klarer sig dårligt i skoletests, også er i større risiko for at have nedsat fysisk funktionsevne midt i livet (Kuh et al. 2009). Udvikling af motorisk og kognitiv funktion tidligt i livet og aldring af det motoriske og kognitive system senere i livet hænger sammen. Ukuelighed Nyere studier har vist, at mennesker med stærke psykiske ressourcer, også kaldet psykisk ukuelighed, har mindre funktionsevnetab end andre (Cooper et al. 2011). Der er endvidere studier, som antyder, at subjektivt velvære opretholdes eller forstærkes med alderen, fordi gamle mennesker er bedre til at styre, hvordan de bruger deres psykiske kræfter (Kuh et al. 2007). Der mangler imidlertid viden om, hvordan en sådan ukue- lighed op gennem livet påvirker den udfordring, der ligger i den biologiske aldring og skrøbelighed. Hvordan er fx forløbet til ukuelighed hos dem med et højt velvære eller med høj social deltagelse på trods af en accelereret biologisk aldring? Er de mennesker, der viser ukuelighed til modstand tidligere i livet også ukuelige i forhold til biologisk aldring, eller er tidlig ukuelighed noget, som har omkostninger senere i livet? Dilemmaer Hvis man vil anvende den allerede eksisterende viden til at forebygge funktionsevnetab i alderdommen, opstår der en lang række dilemmaer, givet at ressourcerne til forebyggelse er begrænsede. Et første dilemma er derfor: Skal vi forøge den forebyggende indsats om fysisk aktivitet hos børn og unge og skære ned på den forebyggende indsats hos gamle mennesker? Et andet dilemma kan være, om man skal intensivere indsatsen med fysisk træning og andre indsatser blandt socialt svage børn for at undgå den sociale ulighed, der ses gennem hele livet? Eller skal man i stedet øget indsatsen Aldringsprocessen formes igennem hele livsforløbet. Aldring af bevægeapparatet er en af de faktorer, der har mest betydning for udviklingen af fysisk skrøbelighed og funktionsevnetab sent i livet. En lang række faktorer kan påvirke disse ændringer, især fysisk aktivitet, hormonel status, kost og enkelte genetiske faktorer. Lav social position i barndom og ungdom har også betydning for balance og evne til at rejse-sætte sig midt i livet og senere. Også i alderdommen er der stor social ulighed i helbred. De materielle levevilkår, man har som gammel, præges af levekårene gennem livsforløbet. Et fænomen som ukuelighed ser også ud til at have betydning for helbredet i alderdommen. Subjektivt velvære opretholdes eller forstærkes med alderen, fordi gamle mennesker er bedre til at styre, hvordan de bruger deres psykiske kræfter. Kirsten Avlund er ergoterapeut, phd., dr.med og professor i Gerontologi, Københavns Universitet kiav@sund.ku.dk 5

6 livsforløb og aldring af bevægeapparatet I kirsten avlund De materielle levevilkår, man har som gammel, præges af levekårene gennem livsforløbet. Vore forældres sociale position præger valg af uddannelse, som igen påvirker valg af erhverv, indkomst, boligniveau og arbejdsforhold gennem livet. Hos gamle mennesker afspejler de materielle levekår derfor den kumulerede påvirkning af uddannelse, erhverv og indkomst gennem hele livet blandt gamle mennesker, der er socialt svage? Et tredje dilemma handler om kønsforskellene. Vi ved, at kvinder gennem livsforløbet har lavere muskelstyrke end mænd, og at dette er en af grundene til den større forekomst af funktionsevnetab hos kvinder end hos mænd. Vi ved også, at kvinder har flere sociale relationer og er bedre til at bruge dem end mænd. Mænd derimod er dårligere til at klare sig, når de bliver alene end kvinder. Hvordan kan vi udnytte denne viden? Et sidste dilemma er derfor, hvordan vi udnytter viden om alle disse nuancer, hvis vi ønsker at forebygge funktionsevnetab og bevægeapparatsbesvær i alderdommen. Skal vi fokusere på specielle indsatser hos både mænd og kvinder, der har færre sociale relationer og få psykiske ressourcer, eller skal vi forebygge over en bred kam og dermed risikere, at de mennesker, der i forvejen klarer sig godt, kommer til at klare sig endnu bedre? Referencer Avlund, K, Holstein, BE, Osler, M et al (2003). Social position and health in old age. The relevance of different indicators of social position. Scandinavian Journal of Public Health, vol. 31, pp Cooper, R, Mishra, GD, Kuh, D (2011). Physical activity across adulthood and physical performance in midlife: findings from a British birth cohort. American Journal of Preventive Medicine, vol. 41, pp Deary, IJ, Whalley, LJ, Batty, GD et al (2006). Physical fitness and lifetime cognitive change. Neurology, vol. 67, pp Kuh, D, Bassey, J, Hardy, R et al (2002). Birth weight, childhood size and musclestrength in adult life: evidence from a birth cohort study. American Journal of Epidemiology, vol. 156, pp Kuh, D, Hardy, R, Butterworth, S et al (2006). Developmental origins of midlife physical performance. Evidence from a British Birth Cohort. American Journal of Epidemiology, vol. 164, pp Kuh, D, et al (2007). A life course approach to healthy aging, frailty and capability. Journal of Gerontology Medical Sciences, vol. 62A, pp Kuh, D, Cooper, R, Hardy, R et al (2009). Lifetime cognitive performance is associated with midlife physical performance in a prospective national birth cohort study. Psychosomatic Medicine, vol. 71, pp Richards, M, Strachan, D, Hardy, R et al (2005). Lung function and cognitive ability in a longitudinal birth cohort study. Psychosomatic Medicine, vol. 67, pp Sayer, AA, Cooper, C (2007). A life course approach to biological ageing. I: Kuh D, Ben- Shlomo O (eds). A life course approach to chronic disease epidemiology. Oxford University Press. Pp Strand, BH, Cooper, R, Hardy, R et al (2011). Lifelong socioeconomic position and physical performance in midlife: results from the British 1946 birth cohort. European Journal of Epidemiology, vol. 26, pp

7 generationer og økonomi I jørn henrik petersen Generationer og økonomi Om Skaffere og Ældrebyrde og fordelingen af samfundsmæssige ressourcer mellem forskellige generationer Befolkningen kan på et givet tidspunkt eller i en given periode ses som opdelt i tre aldersfaser. Børnene og de unge, de erhvervsaktive og de gamle, der har trukket sig tilbage. Børnene og de unge forsørges af de erhvervsaktive (se figur 1). Det samme gælder de gamle, der har trukket sig tilbage. Samtidig er der på et givet tidspunkt dem i den potentielt erhvervsaktive generation, der er syge, arbejdsløse, invaliderede osv. Der foregår derfor også en intern omfordeling af købekraft fra de heldige erhvervsaktive, der ikke er ramt af disse livets risici, til de uheldige. Denne betragtning illustrerer tanken om de erhvervsaktive som skaffedyrene, der bærer denne verdens byrder på deres skuldre. Den holder bare ikke, så snart vi ser på sammenhængen over flere perioder. Pointen er nemlig, som det fremgår af figur 2, at den erhvervsaktive generation C i periode 0 fik sin forsørgelse finansieret af forældregenerationen den dengang erhvervsaktive generation B, og den forventer en periode senere at blive forsørget af sine egne børn, generationen D. I en vis forstand forlader generationen C periode 0 med en gæld til forældregenerationen B. Den indfries i periode 1, hvor generation C samtidig oparbejder en fordring på generationen D til indfrielse i periode 2. De billedlige debitor- og kreditorrelationer formidles i en dansk sammenhæng via den offentlige sektor, der tilsikrer, at den uskrevne kontrakt mellem generationerne bliver overholdt. Samspillet mellem generationerne Skal den uskrevne kontrakt mellem generationerne fungere uden friktioner, må den erhvervsaktive generation i enhver periode betale for forsørgelsen for de samtidige generationer af børn/unge og ældre, og den må sikre den biologiske reproduktion, så der i den efterfølgende periode er en tilstrækkelig stor erhvervsaktiv generation, som kan bære kontrakten videre. Indtræder der, som tilfældet har været i den anden halvdel af det 20. århundrede et mere eller mindre permanent fald i fødselsårgangene, står kontrakten i risiko for at bryde sammen. Det gælder ikke mindst, hvis der samtidig er stærk vækst i middellevetiden. Hvis middellevetiden øges, uden at man ændrer på de regler, der spiller en så stor rolle for skellet mellem erhvervsaktiv og tilbagetrukket, vil de ekstra leveår blive tillagt perioden som tilbagetrukket, og det betyder igen, at den samtidige erhvervsaktive generation skal klare forsørgelsen af så mange flere gamle. Ældrebyrden Det er selvfølgelig rigtigt, som mange siger, at begrebet ældrebyrden ikke er særlig smagfuldt. Til gengæld er begrebet ret præcist. Hvis slægt skal følge slægters gang uden problemer, må hver generation figur 1. de erhvervsaktive som skaffedyr...? e børn og unge overførsel fra de erhvervsaktive til børnene og de unge erhvervsaktive overførsel fra de erhvervsaktive til de gamle e e gamle, der har trukket sig tilbage Betragtningen illustrerer tanken om de erhvervsaktive som skaffedyrene, der bærerdenne verdens byrder på deres skuldre. Den holder bare ikke, så snart vi ser på sammenhængen over flere perioder intern overførsel fra nogle erhvervsaktive til andre 7

8 figur 2. den implicitte kontrakt mellem generationerne - forholdene over flere perioder periode 0 1 børnegeneration c e børnegeneration d e erhvervsaktiv generation b erhvervsaktiv generation c e e otiumgeneration a e otiumgeneration b Pointen er nemlig, at den erhvervsaktive generation C i periode 0 fik sin forsørgelse finansieret af forældregenerationen den dengang erhvervsaktive generation B, og den forventer en periode senere at blive forsørget af sine egne børn, generationen D 2 børnegeneration e e erhvervsaktiv generation d e otiumgeneration c mere eller mindre reproducere sig selv, så størrelsesforholdet mellem de tre generationer er uændret. Hvis det sker, er det meningsløst at tale om skaffedyr og ældrebyrde; men hvis forholdet slås i stykker, har vi et problem. Et faldende fødselstal i fortiden betyder en mindre erhvervsaktiv og en større tilbagetrukket generation. Forholdet bliver så meget mere skævt, hvis de ældre samtidig kan forvente at leve længere. Så sidder der, hvad enten man nu kan lide udtrykket eller ej, flere og flere gamle på ryggen af hver erhvervsaktiv, og det er vel ikke urimeligt at se det som en byrde. Det er præcis derfor, man i så mange lande har været optaget af at gennemføre tilbagetrækningsreformer. Hver gang den typiske pensionsalder løftes med et år, vil der være en yderligere årgang virksom i produktionen og en årgang mindre at forsørge. Realøkonomi kontra statsfinansielle betragtninger Nu vil der være dem, der vil argumentere, at ældrebyrden reduceres, fordi flere har sparet op. Det er også i en vis forstand rigtigt, fordi denne opsparing kan have medvirket til, at der tidligere blev investeret mere i kapitalapparat (maskiner, bygninger, infrastruktur) og humankapital (et udtryk for arbejdskraftens forædling gennem uddannelse), end det ellers ville have været tilfældet. Derfor har den erhvervsaktive generation fået et højere uddannelsesniveau end den foregående erhvervsaktive generation, og derfor udfolder den sig i en erhvervsstruktur med flere og formentlig mere effektive maskiner i mere moderne bygninger og med en mere avanceret infrastruktur. Det løfter den aktuelle erhvervsaktives produktivitet, men i det omfang det skyldes de forudgående investeringer, skyldes det jo også de samtidige gamles gøren og laden en periode forud. Alternativt kan opsparingen have medvirket til, at der i tidligere år er sket forbedringer i betalingsbalancen i forhold til udlandet. En øget opsparing kunne alternativt til investering i maskiner og uddannelse have betydet en mindre indenlandsk efterspørgsel. Det skaber grundlag for en større eksport og/eller mindre import og dermed et overskud på betalingsbalancen. Et overskud på betalingsbalancen betyder, at udlandet nyder godt af den danske produktion, og det må udlandet selvsagt betale for. Derfor er modsvaret til betalingsbalanceoverskuddet, at der oparbejdes et dansk tilgodehavende i udlandet eller en fordring på udlandet. Det betyder så igen, at vi på et senere tidspunkt har råd til at købe mere i udlandet, end vi ellers havde haft. Derfor kan vi operere med et underskud på betalingsbalancen, som spejler sig i, at vi nu kan importere mere, end vi eksporterer. Vi kan m.a.o. disponere over en del af den produktion, som frembringes i udlandet. Derfor har vi i en trængt periode med mange gamle mennesker mulighed. for at kunne disponere over en større varemængde, end vi ellers ville have haft mulighed for. Igen er det de nu gamles forudgående opsparing, der bidrager til at løse forsørgelsesproblemet. Just heri ligger en vigtig pointe. Thi det, vi på et givet tidspunkt har at gøre godt med, er netop den fysiske mængde af varer og tjenesteydelser. Og den stammer fra dem, der er virksomme i produktionen (de arbejdende samt kapitalejerne, herunder pensionsfondene), samt fra udlandet. Det er den mængde, der skal deles mellem de forskellige 8

9 generationer og økonomi I jørn henrik petersen Selv om forlænget restlevetid typisk vil gå hånd i hånd med en bedre sundhedstilstand, må en større ældregruppe trods alt samlet betyde, at der skal flere til at klare omsorgsopgaven generationer. Tænker vi os en situation, hvor der er ligevægt på betalingsbalancen, så vi stiller lige så meget til rådighed for udlandet, som udlandet stiller til rådighed for os, ja så er de erhvervsvirksommes indkomster under et lig med værdien af den produktion, der frembringes i landet. Når den skal deles, sker det på den måde, at det offentlige beskatter indkomsterne og udbetaler overførselsindkomster. Herved omfordeler man trækningsrettigheder på produktionen fra de erhvervsaktive til andre befolkningsgrupper. Det er den statsfinansielle betragtning, der må holdes adskilt fra den realøkonomiske, som handler om produktionsresultatets fordeling. Arbejdsstyrken Det er altså vigtigt, at arbejdsstyrken ikke falder. Det er der i et ældrepolitisk perspektiv to grunde til. Den ene har, som vi har set, at gøre med den uskrevne kontrakts overholdelse. Den anden skyldes det forhold, at der med en voksende ældregeneration skal flere til at løfte den arbejdsopgave, som har at gøre med omsorg/pasning/pleje for de ældre. Selv om forlænget restlevetid typisk vil gå hånd i hånd med en bedre sundhedstilstand, må en større ældregruppe trods alt samlet betyde, at der skal flere til at klare omsorgsopgaven. Ifølge Danmarks Statistik var der færre unge og flere ældre i den offentlige sektors arbejdsstyrke end i den private sektors. Det betyder, at der i de kommende år skal nyrekrutteres mange til ældreomsorgen. Jo mindre den arbejdsstyrke er, der skal konkurreres i, jo vanskeligere vil det være at sikre den fornødne arbejdsstyrke, der skal tage sig af dem, der blev født i midten af 1940 erne og i årtierne derefter. Artiklen beskriver, hvordan samfundsøkonomiske aspekter hænger tæt sammen med aldersfaser og generationer. Det er nemlig de erhvervsaktive, som er midt i livet, der forsørger de andre generationer samt de jævnaldrende, som ikke kan forsørge sig selv. Derfor, mener forfatteren, kan man med god ret kalde de ældre for ældrebyrden, selv om de selv engang har bidraget til samfundsøkonomien som skaffere. Da gruppen af de erhvervsaktive falder relateret til ældregruppen, som stiger, vil behovet for pasning og pleje blive øget over de kommende år, mens antallet af mennesker, som kan påtage sig denne opgave, vil blive mindre. Jørn Henrik Petersen er professor dr.phil. & lic.oecon. ved Center for Velfærdsstatsforskning, Institut for Statskundskab,SyddanskUniversitet jhp@sam.sdu.dk 9

10 Bedsteforældreressourcer Hvis man udførte opgørelser over det uformelle omsorgsarbejde og indførte det i landets årlige BNP-beregning, ville ældrebyrden måske skulle ændres til ældrestyrken De ældre udgør i høj grad en vigtig ressource i dagens Danmark, når man sætter kikkertøjet på det basale behov for omsorg, pleje, pasning, vedligehold og anskaffelse af bolig (inklusiv have-pasning), mad og daglig sundhed, som i vores kultur dels foregår i offentligt regi, men dog stadig rigtig meget i familiens skød. Bedsteforældre hjælper i stort tal med i dagligdagen for unge børnefamilier, som selv kan have svært ved at få enderne til at hænge sammen. Børnefamilierne kan være spændt op mellem krav både fra arbejdsmarkedet og mangel på børnepasning; især når børnene er syge, og når barselsorloven ophører, hvor en institutionsplads sjældent venter lige om hjørnet. I 2010 foretog Megafon en undersøgelse for Politiken og TV2, der viste, at seks ud af 10 børnefamilier med børn under 15 år er afhængige af deres bedsteforældres hjælp (Politiken 2010). Bedsteforældregenerationen har også travlt med at sørge for de allerældste borgere; deres forældre, som bliver ældre og ældre. Mange klarer sig selv længe, men de sidste leveår er ofte belastede af sygdom og behov for hjælp. Det er denne dobbeltsidede forventning om hjælp, der har givet navnet sandwichgenerationen til dem, der er midtvejs i livet og lidt over. Der kan altså være mange arbejdsopgaver forbundet med det at blive de ældre generationer i familien, men det er ikke det, vi forstår ved et ord som ældrebyrden. Tværtimod peger ordet ældrebyrden - eller, som det hedder i 2010erne: Den grå tsunami - på, at ældre er en belastning for samfundet; altså for de andre generationer. Hvordan hænger det sammen? Arven fra det 20. århundrede I løbet af det 20. århundrede skete der to politisk-kulturelle udviklingsforløb, som i og for sig udgjorde hinandens modsætning. For det første baseredes det moderne velfærdssamfund på en fast kernefamiliedannelse, som repræsenterede en klar opgavefordeling mellem kønnene. Og for det andet blev det et ideal at få så mange på arbejdsmarkedet som muligt, også kvinderne. Husmorepoken Husmorens opgave var at varetage alt det familiære arbejde, dvs. arbejde med sundhed, pleje, ernæring, rengøring, hy- fotos fra venstre: charlotte nymand svendsen, anne leonora blaakilde Især bedstemødre udgør en stor ressource for børnefamilier 10

11 giejne og såmænd også palliativ pleje. Forsøgerens opgave var, som ordet siger, at gå på arbejde og sørge for indtægten. Kvinder uddannedes til den kvindeligt kønnede opgave som husmor via husholdningsskoler og deltagelse i Husmoderforeninger. Denne arbejdsfordeling var støttet enten af staten eller kulturelt af den almene dannelsesopfattelse. Det betød også, at den økonomiske opdeling var statssanktioneret. Husmoren fik ingen løn for sit arbejde, fordi staten opfattede Familien som en privatøkonomisk enhed, hvorunder husmoren var privat "ansat" af sin mand. I denne del af velfærdsstaten var der altså afsat en særlig funktion, nemlig husmorfunktionen, til at varetage komplekset af arbejde med opvækst, pasning og pleje af mennesker og deres boliger, som er nødvendigt i ethvert samfund for at sikre dets overlevelse og videreførelse. Hun var godt nok ikke lønbedsteforældreressourcer I anne leonora blaakilde net, og netop derfor vedblev jobbet heller ikke med at være velestimeret. Men det indgik som en struktureret del af velfærdsstaten, så med den privatøkonomiske løsning i kernefamilien blev omsorg og pleje anerkendt som et væsentligt samfundsmæssigt arbejdsområde. I anden fase af velfærdsstaten i det 20. århundrede blev uddannelse og økonomisk velstand prioriteret samtidig med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. For det første opdagede kvinderne selv, at det ikke gav status at være husmor i et samfund, der ikke tildelte løn til dette arbejde, og for det andet blev de i stigende grad støttet i at deltage på arbejdsmarkedet, fordi man opdagede, hvor meget det kunne betyde for den fælles produktivitet i landet, hvis den anden halvdel af befolkningen også kunne bidrage hertil. For den enkelte familie var kvindens Baseret på historiske og kulturelle traditioner fra to forskellige versioner af den velfærdsstat, som blev bygget op i løbet af det 20. århundrede, er der i dag en stærk forventning til bedsteforældre om, at de stiller op som børnepassere, når de voksne børn og samfundet har brug for det. Mange bedsteforældre gør det også gerne og lægger dermed en stor del af deres tid i omsorg og pasning af andre. Menneskereserven skal passes og plejes; det gælder også syge eller døende, fx gamle forældre, og derfor kaldes bedsteforældregenerationen også sandwichgenerationen; de er midt mellem flere generationer med behov for deres hjælp. Denne samfundsvigtige opgave skal klares, men arbejdet tæller ikke med i landets BNP. Hvis den gjorde, ville de ældre nok ikke blive omtalt som ældrebyrden, men som ældrestyrken. Anne Leonora Blaakilde er ph.d. og cand.mag., redaktør og postdoc ved Center for Sund Aldring, Københavns Universitet al@blaakildes.net Hvis man slår ordet Silver tsunami op på nettet, får man 33.mio hits. Ét af dem er denne illustration fra en webblog på sitet: cohsf.org/streetsheet/2009/06/01/silver-tsunami-alert-a-boomer-wave-iscoming-and-san-francisco-is-not-prepared/ 11

12 bedsteforældreressourcer I anne leonora blaakilde Menneskereserven skal passes og plejes; det gælder også syge eller døende, fx gamle forældre, og derfor kaldes bedsteforældregenerationen også sandwichgenerationen; de er midt mellem flere generationer med behov for deres hjælp økonomiske bidrag til husholdningen også et kærkomment tilskud til de ekstra goder, som efterkrigstiden bragte med sig; fx. bil, tv, udlandsrejser og telefon. Velfærdsstaten støttede kvindernes indtog på arbejdsmarkedet ved at bygge børneinstitutioner, skønt det tog lang tid, før de kom op på en dækningsgrad, der svarede til kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet (Ravn 2000). Derfor var der pasningsunderskud, og det var ofte bedstemødre, der påtog sig opgaven med at passe børnene, når moren var på arbejde. Der skulle nemlig gå lang tid, før det blev betragtet som naturligt, at faren tog del i denne opgave. Måske var det egentlig de ældre mænd, der startede mandens indtog i familielivet, nemlig som bedstefædre, når de var holdt op med at arbejde. Siden 1956 var det blevet en almen ret for alle arbejdende (det betød på daværende tidspunkt især mænd) at få folkepension ved det 67. år (Ploug 2004), og på den måde blev bedstefædrenes liv pludselig frigivet til familien. Fra denne epoke i historien er der derfor opstået en forestilling om, at bedsteforældre er sådan nogen der passer børnebørn, når forældrene ikke har tid. Bedsteforældreressourcen, menneske-reserven og ældrebyrden Skønt kvinder i Danmark i dag føder deres første barn ret sent, er bedsteforældre dog sjældent pensionister, når det sker. Men der er stadig en klar forventning til dem om, at de kan stå klar til at hjælpe - og mange gør det også meget gerne. Et tvillingeforældrepar fra Aalborg fik begge arbejde i København i De valgte dog at bo i Aalborg og pendle til arbejde begge to - fordi de var afhængige af deres forældre i Aalborg som børnepassere. I en bestemt forstadskommune til København har flere midaldrende kvinder ønsket orlov for at passe deres børnebørn i mellemrummet mellem barselsorlovens ophør og tidspunktet, hvor barnet får tilbudt en daginstitutionsplads. Sagen er nemlig, at der er hårdt brug for pasningsmæssige nødløsninger, når vi alle helst skal arbejde mere og længere, hvilket betyder, at pensionsalderen skal sættes op, og efterlønnen skal afskaffes. Dem, der er på sygedagpenge, skal såvidt muligt sættes til noget "meningsfuldt", for i vores samfund må ingen arbejdskraftreserve gå til spilde. Det, som gik tabt mellem de to samfundsmodeller i det 20. århundredes velfærdsmodel var en politisk og strukturel prioritering af, hvor ressourcerne til det ikke-navngivne og hidtil ulønnede arbejde skal komme fra; nemlig arbejdet med at sørge for opvækst, udvikling, pasning, pleje og vedligehold af menneskereserven. Mange bedsteforældre tager med velvilje denne arbejdsbyrde på sig, men det anerkendes ikke som en samfundsressource. Andre ønsker netop ikke at gøre det, men kan føle sig presset af de kulturelle forventninger til denne familierolle. Der er også mange andre krav til bedsteforældregenerationer i dag; bl.a. forventes de at holde sig fysisk fit for fight, så deres kroppe ikke bliver en alt for stor økonomiske udgift for det øvrige samfund - det som er udtrykt i ordet ældrebyrde/ den grå tsunami. Men hvordan ville regnestykket se ud, hvis alt arbejde med menneskereserven blev regnet med det officielle BNP? Referencer Ploug, Niels (2004). Fra statspension for de værdigt trængende til arbejdsmarkedspension for alle. I Niels Ploug et alia. (Red.). Den danske velfærdsstats historie. Socialforskningsinstituttet 04:18. Pp Politiken 4.1.(2010). Bedste sørger for sammenhængskraften Ravn, Anna-Birte (2000). Gender, Taxation, and Welfare State in Denmark (83). I Kari Melby et alia (Eds.). The Nordic Model of Marriage and the Welfare State Nord:2000, Nordic Council of Ministers, Copenhagen Pp

13 ældre bilister og den statsautoriserede alderisme I henning kirk Ældre bilister og den statsautoriserede alderisme Forskelsbehandling pga. alder (alderisme) praktiseres af den danske stat i form af påbudt kørekortfornyelse til 70-årige Politiet har sammen med de regionale færdselssikkerhedsudvalg udarbejdet en pjece, Når kørekortet skal fornys. Den henvender sig til bilister, der nærmer sig de 70. Den forklarer i detaljer om, hvad der sker ved en kørekortfornyelse, herunder den obligatoriske lægeundersøgelse. Det eneste, pjecen ikke fortæller, er, hvorfor kørekortet skal fornys, og hvorfor man skal til obligatorisk lægeundersøgelse. Det burde dog være af interesse for bilisterne, og det er højst interessant ud fra en gerontologisk synsvinkel. Alderisme er et udtryk for diskriminerende adfærd over for individer eller grupper på grund af deres alder. Kørekortfornyelser hos 70+-årige med obligatoriske lægeundersøgelser som i den danske model er udtryk for en alderisme; oven i købet en statsautoriseret én af slagsen. For hvis formålet er at forbedre trafiksikkerheden, kan ordningen ikke begrundes ud fra nogen statistikker eller undersøgelser. Det er en udfordring for det aldrende samfund, at befolkningen inklusive politikere, medier og interesseorganisationer i vid udstrækning holder fast ved alder som en primær forklaringsfaktor og begrundelse i sammenhænge, hvor forskningen mere og mere afviser alderens betydning. Det gælder for eksempel tandtab, åreforkalkning og demens. Dilemmaet kan skyldes, at det er svært at formidle forskningsresultater, især når et fænomen som alder er en så grundlæggende størrelse i vores bevidsthed. Eller, som man siger i dag: Når fornemmelsen for alder er en del af vores dna. Den danske model for kørekortfornyelse Mens man i Sverige og flere andre lande, inkl. de fleste stater i USA, kan få fornyet kørekortet ved at underskrive en erklæring om, at man er i stand til at køre bil på forsvarlig måde, er der i Danmark krav om obligatoriske lægeundersøgelser, fra man er fyldt 70 år. Undersøgelserne skal gentages, når man fylder 74, 76, 78 og 80 år samt i hvert af de efterfølgende år. Den danske model bygger blandt andet på den aldersrelaterede risiko for svigtende kognition, og derfor blev lægeundersøgelserne fra 2006 suppleret med en kognitiv test den såkaldte urskivetest. Det er en ret følsom test, hvor ansøgeren skal sætte tal på en cirkel, så den bliver til en urskive. Herefter skal man tegne visere med et klokkeslet angivet af lægen. Det er især sidstnævnte øvelse, der udgør en meget følsom kognitiv test. Forud for indførelsen af urskivetesten havde man i daværende Sønderjyllands Amt gennemført et pilotstudie med kognitiv test (MMSE-testen) (Hansen & Hansen 2002). En opgørelse viste, at inden pilotstudiet blev 1,5 procent af bilisterne henvist til vejledende køreprøve. Efter pilotstudiet steg procenten til 4,2. Den praktiske konsekvens af den afprøvede test var, at procenten af ældre bilister, der ikke fik fornyet kørekortet, steg fra 0,6 til 1,5 procent. Ældre bilister - hvad er problemet? Resultaterne fra Sønderjylland dokumenterer ligesom internationale studier, at kognitive test kan afsløre kognitive svigt. Lægerne finder (nogle få) bilister med svigtende kognition, hvilket notorisk indebærer en øget ulykkesrisiko. Spørgsmålet er imidlertid, om den forøgede risiko udgør et reelt problem for trafiksikkerheden. Hvis man kommer ud for en ulykke, bliver konsekvenserne mere alvorlige, jo ældre man er. Bilister på 75 år og der- Hvad betyder det for ældre bilisters selvbillede og -vurdering, at man skal til obligatorisk kognitiv eksamen? Og hvor mange opgiver selv kørekortet på grund af det omgivelsespres, som ordningen måske indebærer? Bilen er et vigtigt middel til at opretholde et socialt liv med netværk og aktiviteter 13

14 over har en fem-gange forøget risiko for at blive trafikdræbt og en fordoblet risiko for at komme til skade, vurderet i forhold til bilisters gennemsnitlige risiko. Relevante data kan findes på EUkommissionens hjemmeside (Europakommissionen 2012). Tallene bygger på hollandske undersøgelser, hvor risikoen er beregnet i forhold til kørte kilometre. Mange ældre bilister kører for lidt, og ulykkesrisikoen øges betragteligt, hvis det årlige kilometertal er lavt. Men risikoen er ikke så meget rettet mod andre. I den henseende udgør unge bilister et langt større problem. De er nemlig ikke kun til fare for sig selv, men også for andre. Nedenstående avisudklip illustrerer, hvad statistikken dokumenterer: Dødeligt kvæstet efter påkørsel En 83-årig mand er død af de kvæstelser han pådrog sig ved en ulykke. Manden kom kørende ad en befærdet vej, da han af ukendte årsager blev ramt af en bil, der kom kørende fra en sidevej. Bilen blev ført af en 23-årig mand, som havde ubetinget vigepligt i krydset. Den 23-årige slap med knubs. (Politiken ) Selv om den ene af bilisterne blev dræbt, angiver avisen ikke med sikkerhed noget om skyldsspørgsmålet om end oplysningen om ubetinget vigepligt peger på den 23-årige. Dødsfald og svær tilskadekomst kan oplyses til offentligheden umiddelbart efter ulykken, men skyldsspørgsmålet vil først kunne indgå blandt offentlige data med ofte længere tids forsinkelse hvis man i det hele taget forfølger disse ulykkesdata. Alt i alt er det nærliggende at stille spørgsmålet: Hvad er problemet ældre bilister? Står vi over for et relevant u- lykkesproblem? Ikke hvis man ser på den samlede statistik. Yngre bilister er langt farligere, når man betragter den enkelte bilists risiko for at forvolde skade på andre. Ældre bilister udgør primært en risiko for sig selv især hvis de lider af kognitive svigt. Lægeundersøgelser giver ikke færre ulykker Der findes efterhånden tilstrækkelige datamængder fra internationale undersøgelser til at sætte spørgsmålstegn ved værdien af helbredsundersøgelser ved kørekortfornyelse. Den herskende viden om ulykkesdata er godt gennemgået af DTU Transport (Siren & Meng 2010), ligesom der er foretaget en sammenlignende vurdering af ulykkesstatistik i lande med og uden obligatoriske lægeundersøgelser ved kørekortfornyelse (Martin et. al. 2009). Konklusionen er, at man ikke kan vise, at obligatoriske lægeundersøgelser giver forbedret ulykkesstatistik. Vi kommer derfor til det gerontologisk set interessante spørgsmål: Hvorfor opretholdes regler som de danske i modsætning til fx de svenske? Det kunne være en interessant gerontologisk forskningsopgave. For der har faktisk ikke været stillet spørgsmål ved den danske model i offentligheden, hverken fra mefoto: anne leonora blaakilde Bilen er et vigtigt middel til at opretholde et socialt liv med netværk og aktiviteter 14

15 ældre bilister og den statsautoriserede alderisme I henning kirk dier, politikere eller interesseorganisationer som fx ÆldreSagen. Vi kender derfor heller ikke de psykosociale konsekvenser af de obligatoriske lægeundersøgelser. Hvad betyder det for ældre bilisters selvbillede og -vurdering, at man skal til obligatorisk kognitiv eksamen, fordi man nu har nået den alder? Og hvor mange opgiver selv kørekortet på grund af det omgivelsespres, som ordningen muligvis/ sandsynligvis/måske indebærer? Bilen er et vigtigt middel til at opretholde et socialt liv med netværk og aktiviteter. Inden for det sidste år har unge (mandlige) bilisters risikobetonede kørsel været diskuteret i medierne. Der kan således spores en vis ændring af fokus på debatten om færdselssikkerhed. Hvis færdselsmyndighederne og politikerne skulle gentænke lovgivning og regler på færdselssikkerhedsområdet, ville der sandsynligvis være relativt større interesse for at se på unges risikobetonede kørsel. Men indtil videre føler befolkningen, politikerne, medierne og interesseorganisationerne sig tilsyneladende trygge ved den statsautoriserede alderisme. Referencer Hansen, Ernst A. og Hansen, Bjarne L. (2002). Kognitive funktioner og kørefærdighed hos ældre bilister. Ugeskrift for Læger, 164(03), pp Europakommissionen (2012). eldery-drivers/index_en.htm Siren, Anu og Meng, Annette (2010). Aldring, demens og bilkørsel. DTU Transport. Martin, A.J., Marottoli, R., O'Neill, D. (2009). Driving assessment for maintaining mobility and safety in drivers with dementia. Cochrane Database Systematic Reviews Jan 21;(1): CD Review. I Danmark er der obligatorisk krav om lægeerklæring ved kørekortfornyelse, når man fylder 70. Dette kan betragtes som statsautoriseret alderisme, mener forfatteren. I andre lande er det ikke nødvendigt med lægeerklæring og test for at få fornyet sit kørekort. Bilister over 75 har større risiko end andre for at blive trafikdræbt eller komme til skade i trafikken. Unge mænd har dog også en høj ulykkesstatistik, men deres ulykker rammer oftere andre mennesker, mens de ældres ulykker mest rammer dem selv. Der kan læses mere om emnet i den nyligt udkomne bog: Afskaf alderdommen. Bliv i de voksnes rækker af Lone Kühlmann og Henning Kirk. Gyldendal Henning Kirk er læge, dr. med. og forfatter. kirk@dadlnet.dk Hvad betyder det for ældre bilisters selvbillede og vurdering, at man skal til obligatorisk kognitiv eksamen? Og hvor mange opgiver selv kørekortet på grund af det omgivelses pres, som ordningen måske indebærer? Bilen er et vigtigt middel til at opretholde et socialt liv med netværk og aktiviteter 15

16 Hvad er Det aldrende samfund? Perspektiver fra humanistisk aldringsforskning Humanistisk aldringsforskning undersøger samspillet mellem samfundets udvikling og individers selvforståelse og selvomsorg I nogle sammenhænge fokuseres på de økonomiske konsekvenser af den skæve aldersfordeling I denne artikel vil jeg på baggrund af erfaringer med opbygningen af et humanistisk aldringsforskningsprogram i Center for Sund Aldring på Københavns Universitet præsentere nogle overvejelser om, hvad humanistisk og kulturvidenskabelig forskning kan bidrage med til en tværvidenskabelig aldringsforskning. Menneskelivet og vores kulturelle forståelse af, hvor langt livet bør være, og hvordan det skal leves, udfordres og præges af den demografiske udvikling. Det aldrende samfund er derfor ikke kun noget, der vedrører eller omhandler ældre mennesker, det er noget vi alle sammen, uanset alder, berøres af. Kulturelt set er der dog ikke en fælles forståelse af, hvad det betyder. I nogle sammenhænge fokuseres på de økonomiske konsekvenser af den skæve aldersfordeling i samfundet og de stigende sundhedsudgifter i forbindelse med de kroniske sygdomme, som følger med levetidsforlængelsen. I andre sammenhænge er der tegn på en spirende ny aldersforståelse, hvor aldring er andet og mere end svækkelse. Samfundsmæssigt er der en forventning om, at ældre er mere mobile, ressourcestærke, sunde og arbejdsdygtige længere end før, og mange ældre oplever heller ikke sig selv som gamle, men som aktive og uafhængige seniorer, der har ret til et godt liv. Den humanistiske aldringsforskning studerer samspillet mellem samfundets udvikling og individers selvforståelse og selvomsorg. Brugerperspektiv Internationalt opfattes befolkningernes aldring i stigende grad som et problem, der skal styres politisk. Der udarbejdes løbende analyser af aldringens udfordringer i nationale forebyggelsespolitikker, såvel som i EU (fx Active Ageing. Report 2012), i WHO (fx Active Ageing. A policy framework 2012) og i FN (Political Declaration and Madrid International Plan of Action on Ageing 2002). På alle niveauer finder man nærmest enslydende anbefalinger, at fremme af sund aldring kan dæmme op for de forventede stigninger i sundhedsudgifterne. Sundhedsfremme og hele spektret af forebyggelse kræver en mere helhedsorienteret tilgang end traditionel behandling og pleje. Da sundhedsvæsenet ikke er indrettet til at arbejde for bevarelse af sundhed, er der interesse for en bredere, humanistisk definition af sundhed som noget, der håndteres og erfares i hverdagen, som involverer sociale, psykologiske, kropslige, kønsmæssige 16

17 hvad er det aldrende samfund? I lene otto I en tid præget af store demografiske forandringer og finansiel krise er det vigtigt, at humanistiske aldringsforskere er med til at kvalificere debatten om de udfordringer, som Danmark står overfor og biografiske faktorer, og som ikke nødvendigvis er en modsætning til at være syg eller svækket. Jeg ser det som den humanistiske aldringsforsknings opgave at bedrive forskning, der kvalificerer,nuancerer og udfordrer vores viden om de kulturelt og socialt forskellige menneskeliv, herunder ældrelivet. Uanset om forskningen er baseret på feltarbejde og deltagerobservation, kvalitative interviews, internetetnografi, medierepræsentationer, brugerworkshops eller livshistoriske fortællinger, er den et væsentligt supplement til den dominerende biomedicinske og epidemiologiske forskning. På længere sigt kan denne forskning måske endda bidrage til at forandre kollektive forestillinger om alder og forbedre de samfundsmæssige indretninger, der er baseret på vanetænkning om livsforløbet. Humanistisk grundforskning i almindelige menneskers hverdagsliv, deres motivation, aldersforståelser og sundhedspraksis er også umiddelbart brugbar. Det gælder forandringer i sundhedstilbud, udvikling af velfærdsteknologi, der skal gøre det muligt at bo længere tid i eget hjem, udvikling af nye boligformer og sociale fællesskaber, der muliggør deltagelse af alle aldersgrupper eller udvikling af nye motionstilbud. Inddragelse af et sådant brugerperspektiv er i øjeblikket et politisk korrekt krav til både forskningsprojekter og samfundsmæssige forandringsprocesser, men inddragelse af viden om brugerne kan også i praksis være med til at forbedre livet for de mennesker, det handler om. I konkrete innovationsprojekter kan etnografisk baserede analyser af forskellige ældreliv sikre inddragelse af Det aldrende samfund er ikke kun noget, der vedrører eller omhandler ældre mennesker. Det er noget, vi alle sammen, uanset alder, berøres af. Kulturelt set er der dog ikke en fælles forståelse af, hvad det betyder. I nogle sammenhænge fokuseres på de økonomiske konsekvenser af den skæve aldersfordeling i samfundet og de stigende sundhedsudgifter i forbindelse med de kroniske sygdomme, som følger med levetidsforlængelsen. I andre sammenhænge er der tegn på en spirende ny aldersforståelse, hvor aldring er andet og mere end svækkelse. Samfundsmæssigt er der en forventning om, at ældre er mere mobile, ressourcestærke, sunde og arbejdsdygtige længere end før, og mange ældre oplever heller ikke sig selv som gamle, men som aktive og uafhængige seniorer, der har ret til et godt liv. Den humanistiske aldringsforskning studerer samspillet mellem samfundets udvikling og individers selvforståelse og selvomsorg. Lene Otto er ph.d. og mag.art i etnologi, lektor og programleder for den humanistiske del af Center for Sund Aldring, Københavns Universitet. Lotto@hum.ku.dk 17

18 hvad er det aldrende samfund? I lene otto Hvilke forestillinger gør yngre generationer sig om deres alderdom, og hvordan påvirker det deres liv og dagligdag her og nu? Hvordan kommer den medicinske og teknologiske udvikling til at påvirke forskellige sociale gruppers oplevelse af aldringsprocessen? brugernes stemme ved at udfordre de mere forsimplede og ofte underforståede antagelser om de ældre som svage, ensomme og teknologiforskrækkede. De etnografiske undersøgelser viser, hvor forskelligt mennesker forholder sig til deres aldrende krop, og hvor stor eller lille rolle hensynet til sundhed spiller i dagliglivet, hvordan relationerne mellem generationerne udspiller sig i forskellige former for dagligliv, hvordan køn, krop og seksualitet udleves og opleves over livsforløbet, og hvad sociale relationer betyder for motivation og livslyst. Sådanne analyser viser, hvor forskelligt det gode liv opfattes og mestres, og hvor meget sociale relationer betyder for motivation og livslyst. Denne viden er vigtig for at sikre, at nye sundheds- eller velfærdsteknologier og services opleves som relevante for bestemte grupper af ældre borgere, og at nye teknologier og rutiner er mulige at integrere i deres daglige liv uden at komme i konflikt med livets andre prioriteringer. Kritisk perspektiv Udover grundforskning og anvendt forskning har humanistisk aldringsforskning også et kritisk perspektiv. Når spørgsmålet om sund og aktiv aldring tillægges så stor betydning, er det vigtigt, at den humanistiske aldringsforskning ikke kun besvarer spørgsmålet, men også undersøger, hvorfor det stilles nu og på denne måde. Vores forskningsbaserede viden skal udfordre den offentlige debat, når den henfalder til dommedagsprofetier om en voksende ældrebyrde, øget pres på offentlige udgifter og tiltagende finansieringsproblemer, eller omvendt, utopier om en ældrestyrke og det aldersløse samfund, hvor der ikke længere er nogen (aldersbestemte) fysiske barrierer eller grænser for arbejdsevne og deltagelse i samfundet. Menneskets værd sidestilles med arbejds- og funktionsevne i begge tilfælde. Den gode tradition for at være kritisk over for brugen af kronologisk alder skal dog ikke gøre os til ukritiske fortalere for et mere funktionelt begreb om alder. Det er ikke nødvendigvis et skridt i den rigtige retning, at vi som samfund vil afskaffe gamle kulturelle forbilleder forlivets forløb, dvs. livsfaser og overgange, fx pensionsalder, til fordel for en såkaldt objektiv måling af det enkelte menneskes biologiske funktionsevne. Funktionel alder indebærer en risiko for øget ulighed, fordi der er store variationer i rammerne for forskellige sociale og etniske befolkningsgruppers forudsætninger og muligheder for at leve op til tidens sundhedsforskrifter. I en tid præget af store demografiske forandringer og finansiel krise er det derfor vigtigt, at humanistiske aldringsforskere er med til at kvalificere debatten om de udfordringer, som Danmark står overfor. Debatten om det aldrende samfund handler nok så meget om, hvilke livsforløb vi forestiller os, at nuværende og fremtidige generationer kommer til at få. Hvad er de sociale, politiske, moralske og økonomiske konsekvenser af de betydelige, fortsatte forandringer i middellevetiden? Hvilke forestillinger gør yngre generationer sig om deres alderdom, og hvordan påvirker det deres liv og dagligdag her og nu? Hvordan kommer den medicinske og teknologiske udvikling til at påvirke forskellige sociale gruppers oplevelse afaldringsprocessen? Referencer CEHA Center for Healthy Ageing (2009, 2010, 2011). Annual Report 18

19 sygdom og aldring I carsten hendriksen Sygdom og aldring Det kan være vanskeligt at skelne mellem sygdomme og aldersforandringer, men det er én af udfordringerne for at give den rigtige behandling til aldrende mennesker Det er ikke en sygdom at blive gammel. Men med stigende alder øges risikoen for en eller flere sygdomme. I dagligdagen mærker vi ikke meget til aldersforandringer, hvis vi undgår sygdom. Men udfordringen ligger i at kunne skelne, om små funktionsforandringer skyldes uundgåelige aldersforandringer, livsstil eller begyndende sygdom. Hvis man er lidt langsommere til at rejse sig og har stivhed i leddene - er det så udtryk for: Uundgåelige aldersforandringer, for lidt fysisk aktivitet eller fx slidgigt? Der er stor variation i, hvordan vi ældes. Vi kender alle den 50-årige, der fremtræder svækket fysisk og kognitivt og den 80-årige, der måske nok er blevet lidt grå i toppen men fungerer med stor vitalitet og energi. Er det så ikke bare en konstruktion at opdele voksne i midaldrende og gamle, når det handler om sundhed og sygdom? For årsagerne til sygdomme er jo de samme hos ældre og yngre. Men med årene bliver vi mere sårbare over for indre og ydre påvirkninger. Sårbarheden skyldes aldersforandringer i alle kroppens organer fra molekylniveau over celleniveau til sammensatte organfunktioner og livsstilspåvirkninger. Sygdomme er derfor hyppigere, har mere langtrukkent forløb og får ofte større konsekvenser for funktionsevne hos ældre. Den øgede risiko for flere samtidige kroniske sygdomme (multimorbiditet) giver herudover specielle problemstillinger for den enkelte mht. at håndtere og leve med sygdom(me) i hverdagen. Det er vigtigt, at det enkelte menneske deltager aktivt, når symptomer skal vurderes og håndteres samt får mulighed for inddragelse, når beslutninger om evt. undersøgelse og behandling skal tages. Tilsvarene skal sundhedsprofessionelle benytte viden, kommunikation og indlevelsesevne. Det er en af udfordringerne i samarbejdet mellem den ældre patient og sundhedsprofessionelle. Udfordringer ved diagnostik og behandling I de sidste 50 år er der sket en dramatisk udvikling inden for diagnostisk udredning og behandling, fordi de teknologiske og medikamentelle muligheder er blevet væsentligt forbedrede. Avancerede undersøgelsesmetoder har medført en langt mere præcis diagnostik og dermed større mulighed for optimal og specifik behandling. Mere skånsomme operationsmetoder og bedøvelsesprincipper har medført, at mennesker i meget høj alder nu uden problemer kan opereres for fx slidgigt, grå stær etc. Medikamentel behandling af fx hjertesygdom har medført, at flere overlever med ingen eller få gener. Der er ikke de store dilemmaer ved at håndtere akutte sygdomme som lungebetændelse hos i øvrigt velfungerende ældre. Men hos ældre med symptomer på flere kroniske sygdomme og i den sidste del af livet er der væsentlige fag- Udfordringen ligger i at kunne skelne, om små funktionsforandringer skyldes uundgåelige aldersforandringer, livsstil eller begyndende sygdom foto: anne leonora blaakilde 19

20 Syg eller gammel? lige udfordringer. Hvad er konsekvensen af en diagnostisk udredning? Hvad udsættes personen for af gener i forhold til mulig gavnlig effekt på funktionsevnen? Under- og overbehandling At identificere helbredsmæssige problemer, som kræver udredning og behandling, er et fagligt kerneområde i indsatsen i sundhedsvæsenet. Hvis ethvert symptom opfattes som udtryk for alder, underdiagnosticeres ældre. Opfattes alle symptomer som sygdomstegn, overdiagnosticerer lægen let. Balancen mellem disse to yderpunkter er essentiel i kontakten med ældre. Terapeutisk nihilisme pga. alder hører fortiden til. Ofte er ændret adfærd som f..x et fald eller træthed ved daglige aktiviteter. I stedet for blot at tilskrive forandringerne alderen, skal lægen vurdere årsagen og sammen med patienten tage stilling til udredning etc. Kendskab til den ældres funktionsevne før og aktuelt er en nødvendig forudsætning for planlægning af udredning og behandling. Det opnås kun ved samspil mellem læge og patient. Små helbredsforandringer skal få sundhedsprofessionelle til at tænke og handle hurtigt. Selv om symptomer ikke er livstruende, kan få dage med inaktivitet få store funktionsmæssige konsekvenser. At forebygge tidligt funktionsevnetab (proaktiv indsats) er et nøgleord. Derfor bør f.eks. utilsigtet vægttab, kognitive symptomer, ændret fysisk funktionsevne og ønske om at modtage hjemmehjælp give anledning til overvejelser om grundig udredning og vurdering af behov for genoptræning. Medikamentel behandling et tveægget sværd Aldrig har ældre haft så mange år med bevaret funktionsevne som nutidens ældregeneration. Dette skyldes bl.a. moderne medikamentel behandling ingen tvivl om det. Men med stigende alder nærmer vi os et tveægget sværd. Blandt 75+årige indtager 85 % mindst ét receptpligtigt lægemiddel, 60 % mindst 3, og mennesker der bor i plejeboliger, ofte forskellige receptpligtige medikamenter. Det er en udfordring at vurdere, om medikamenterne er givet på den rette indikation, og om behandlingslængden revurderes løbende. Ingen medikamentel behandling bør iværksættes uden regelmæssigt at vurdere effekt over for bivirkninger f.x muskelsvækkelse og seksuel dysfunktion. Det er naturligvis vigtigt, at ældre mennesker får relevant behandling, men tidsperspektivet for effekt skal inddrages over for forventet levetid. I hvor stor en del af et resterende liv vil man acceptere evt. bivirkninger i forhold til virkninger fra et medikament? Lægerne er gode til at ordinere medikamenter, men der mangler viden om konsekvenser af seponering (ophør) af en eller flere medikamenter. Når ca.1/4 af alle ældre indtager antidepressiv behandling er der f.x behov for undersøgelser mht. konsekvenser af seponering Forebyggende medikamenter er et centralt område for ældre og i samspillet med sundhedsvæsenets aktører. Forebyggende medikamenter, som fx statiner, antihypertensiva og antitrombotika, tilbydes ud fra en risikovurdering af den enkelte borger, hvor evidensen er baseret på undersøgelser på gruppeniveau og ikke altid inkluderende mennesker i høj alder. Inden påbegyndelse eller fortsættelse med forebyggende medikamenter er det derfor nødvendigt at vurdere den enkelte ældre patients risiko for udvikling af en given sygdom 20

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH Why do we age so differently? Fatigue en indikator påp tidlig aldring Anette Ekmann, MScPH Afdelingen for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet anek@sund.ku.dk Funded

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Når socialt udsatte bliver gamle

Når socialt udsatte bliver gamle Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018 Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse

Læs mere

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017 15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Danske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer

Danske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer Forfatter: Post Doc Sandra Feodor Nilsson Ph.d.-afhandlingens titel: Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark From a public health perspective Ph.d.-grad opnået/godkendt: 4. April 2018 Ph.d.-skoleleder:

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet: fysiske problemstillinger

Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet: fysiske problemstillinger Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet: fysiske problemstillinger Jens Peter Bonde Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital, København Temamøde med Fagbevægelsen 14.3.2018 Alder ved pensionering

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

De nye ældre og de svageste ældre

De nye ældre og de svageste ældre De nye ældre og de svageste ældre hvilke behov skal morgendagens ældrepleje møde og hvordan går det med at møde behovene for plejeboligbeboerne i dag? Praktikernetværket Tine Rostgaard Centre for Comparative

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 186 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 186 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 186 Offentligt Formanden Til medlemmer af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Jr. / 2016-6163 09-02-2017 Domus Medica Kristianiagade

Læs mere

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring Handicap og alderdom en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring København 21.maj 2014, Professor Institut for Statskundskab Aalborg universitet Introduktion Forlænget levetid og aldrende

Læs mere

Når jeg bliver gammel

Når jeg bliver gammel Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk

Læs mere

Projekt Robuste Ældre

Projekt Robuste Ældre Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk Foredrag 2015 Mindbooster STYRK DET MODNE LIV - få inspiration og viden med foredrag fra Mindbooster Det bedste jeg kan gøre for mig selv, min familie og venner er at holde mig frisk og i live - Charlotte,

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED

Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED W EB U D G AV E Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED Kolofon Alder bedst i Horsens Vedtaget af Horsens Byråd den 28. februar 2012 Kontaktpersoner: Karin Holland, Direktør for Voksen og Sundhed (Malene

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Ældrelivets udvikling og fremtid. Anu Siren

Ældrelivets udvikling og fremtid. Anu Siren Ældrelivets udvikling og fremtid Anu Siren Ældretopmøde i Dragør, 28/11/2018 Flere fortællinger om det sene voksenliv 2 Lykken er et langt liv? 3 Trivsel blandt danskere i alderen 52-97 år I løbet af de

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Sociale relationer, helbred og aldring

Sociale relationer, helbred og aldring Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed

Læs mere

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Sundhed og trivsel for alle i lighed i sundhed fl ere g lade børn l i vs d u e l i g e u n g e vo ks n e i ba l a nce 2016-2019 1 er et aktivt seniorliv KOV1_Kvadrat_RØD Indhold Forord 3 Forord 4 Udfordringen

Læs mere

Det danske familielægesystem

Det danske familielægesystem Synskonsulenternes Netværksdage 29. Nov. 213 Et liv jeg kan blive gammel i... Hvordan kan vi bidrage? Praktiserende læge dr.med. Mikkel Vass, Præstø Forskningsenheden for Almen Praksis Kbh.s universitet

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

ÆLDRE I TRAFIKKEN. Anu Siren, Seniorforsker, Ph.D.

ÆLDRE I TRAFIKKEN. Anu Siren, Seniorforsker, Ph.D. ÆLDRE I TRAFIKKEN Anu Siren, Seniorforsker, Ph.D. Den demografiske forandring Flere ældre borgere, flere ældre trafikanter Vi lever et længere liv og gruppen ældre udvider sig: mange flere bilister/trafikanter

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Mænds funktionsevne i alderdommen

Mænds funktionsevne i alderdommen Mænds funktionsevne i alderdommen Kirsten Avlund, professor, dr.med. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Store variationer i funktionsevne hos gamle mennesker Nogle lever til

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Januar Kære medlem. Hjemmesiden

Januar Kære medlem. Hjemmesiden Januar 2015 Kære medlem Bestyrelsen har besluttet at genoptage nyhedsbrevet, da vi gerne vil styrke kontakten til medlemmerne. Nyhedsbreve sendes kun ud elektronisk, så det er vigtigt, at du sørger for

Læs mere

Aktiv aldring En annullering af alderdommen?

Aktiv aldring En annullering af alderdommen? Aktiv aldring En annullering af alderdommen? Aske Juul Lassen Kirsten Avlund Prisforelæsning 2014 ved Dansk Gerontologisk Selskabs nationale konference 1. Aldring som bekymringsgenstand og formbar proces

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - De almindeligst forekommende sygdomme hos ældre 42677 Juli 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes

Læs mere

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER. Anu Siren, PhD, Seniorforsker

DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER. Anu Siren, PhD, Seniorforsker DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER Anu Siren, PhD, Seniorforsker Befolkningsfremskrivning, borgere 70+, 2017-2060 2 Befolkningsudvikling: ikke blot demografi #1 Der er flere ældre samfundet skal tilpasse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Vision De Voksnes Hus bliver et unikt botilbud for 75+ årige med et sundhedsproblem.

Vision De Voksnes Hus bliver et unikt botilbud for 75+ årige med et sundhedsproblem. Oplæg til etablering af De Voksnes Hus Vision De Voksnes Hus bliver et unikt botilbud for 75+ årige med et sundhedsproblem. De Voksnes Hus er et sted hvor den ældre, pårørende og medarbejdere trives i

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne - fund fra CAMB Charlotte Juul Nilsson, lektor, PhD Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Længst muligt i hvilket hjem? Fem skarpe til ældrepolitikkens paroler!

Længst muligt i hvilket hjem? Fem skarpe til ældrepolitikkens paroler! Længst muligt i hvilket hjem? Fem skarpe til ældrepolitikkens paroler! Bjarke Oxlund Lektor Institut for Antropologi Center for Sund Aldring Oplæg til Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Nyborg

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan

gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for

Læs mere

Hvad er ulighed i sundhed

Hvad er ulighed i sundhed Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed

Læs mere

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste

Læs mere

En bedre balance mellem familie- og arbejdsliv

En bedre balance mellem familie- og arbejdsliv En bedre balance mellem familie- og arbejdsliv Danske forældre er blandt de mest erhvervsaktive i verden. Vi har indrettet et samfund, der gør det muligt både at være aktive på arbejdsmarkedet og have

Læs mere

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere