Dansk eksport er bedre end sit rygte
|
|
- Kristen Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk eksport er bedre end sit rygte Vi hører til stadighed, at dansk eksport er kommet dårligt gennem krisen. Denne påstand kan man dog ikke finde belæg for i statistikkerne. Tværtimod viser det sig, at dansk eksport klarer sig lige så godt som eksporten i andre lande, vi normalt sammenligner os med. I dag har vi stort set samme markedsandele som i år Det er helt på linje med tyskerne og en markant bedre udvikling end både svenskerne og finnerne. af phd.studerende Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 21. oktober 2011 Analysens hovedkonklusioner Dansk eksport er kommet lige så godt gennem krisen som andre lande, vi sammenligner os med. Også i et lidt længere perspektiv er det svært at se, at Danmark skulle have et specielt eksportproblem. Dansk vareeksport tabte godt nok markedsandele i 2010 i OECD-området, men tabet må ses i lyset af en pæn fremgang i markedsandelen i Ser man på udviklingen i markedsandelene for andre nordeuropæiske lande, har alle haft faldende markedsandele de senere år. Danmark har haft et af de mindste tab. Målt på den relative vareeksportpræstation til hele verden har vi siden år 2000 klaret os bedre end Finland, på linje med Sverige, men dårligere end Tyskland og Holland. En analyse fra Nationalbanken konkluderer på den ene side, at sammenhængen mellem Danmarks lønkonkurrenceevne og industrieksportformåen ikke har været særlig tydelig siden 19'erne. På den anden side hedder det, at fortsat højere løn- og prisstigninger i Danmark øger behovet for innovation, produktivitetsfremskridt og omstillingsparathed i det danske samfund, hvis vi fortsat vil have fremgang på eksportmarkedet, balance på handlen med udlandet og en høj beskæftigelse. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Det fremstår ofte i den offentlige debat, at dansk eksport har klaret sig dårligt, og at vi skulle være smidt af opsvinget i verdensøkonomien som følge af en dårlig konkurrenceevne. Det er sket med udgangspunkt i, at vores eksport ikke skulle være vokset så meget som i udlandet og med udgangspunkt i udviklingen for den såkaldte lønkonkurrenceevne, hvor de danske lønninger, korrigeret for produktivitet og valutakurs, er vokset mere end i andre lande, vi sammenligner os med. Kigger vi på den samlede eksport af varer og tjenester i mængder, er der - sammenlignet med før krisen (1. kvartal 2008) intet, der peger på, at vi skulle være hægtet af i forhold til de nordeuropæiske lande, vi normalt sammenligner os med. Danmark har rigtig nok ikke haft så høj en eksportvækst i 2010 som i mange andre lande, men det må ses i lyset af, at Danmark havde det mindste fald i eksporten, mens krisen rasede. Således ligger vores eksport sammenlignet med førkriseniveau lidt bagefter Holland og Tyskland, mens vi ligger en smule foran både Sverige og meget foran Finland. Ser man alene på udviklingen i løbet af det seneste år, dvs. fra 2. kvt til 2. kvt. 2011, ligger dansk eksport dog med den største stigning af de 5 lande i figur 1. Figur 1. Eksportudviklingen gennem krisen - faste priser indeks 2008q1= indeks 2008q1= Finland Denmark Germany Sweden Netherlands Anm.: Dansk eksport var positivt påvirket af eksporten af en boreplatform i 1. kvartal Det løftede væksten i 1. kvartal, og sænkede væksten i 2. kvartal Kilde: AE pba. Eurostat. Vi tabte markedsandele i men ligger i den gode ende I samme boldgade hører man, at dansk eksport skulle have lidt et betydeligt tab af markedsandele i OECD-området. Vi har endnu ikke årsdata fra OECD International Trade by Commodity Statistics (ITCS), som er vores foretrukne kilde til opgørelse af markedsandele, men en foreløbig opgørelse fra den månedlige statistik Monthly Statistics of International Trade (MSIT) peger på et klart tab af markedsandele i 2010, se figur 2 og boks 1. 2
3 Markedsandelen baseret på MSIT viser for varer i løbende priser og fælles valuta (dollars) et fald på 11½ pct. fra 2009 til 2010 til lande i OECD-området (ikke hele OECD er dækket, f.eks. mangler data fra Norge). Det er et relativt kraftigt fald, der dog må ses i lyset af, at dansk eksport klarede nedturen bedre end i mange andre lande, og den danske markedsandel steg med flotte 6½ pct. fra 2008 til Det viser figur 2. Figur 2. Markedsandel for Danmark og sammenlignelige lande Indeks, 00= 130 Indeks, 00= Danmark Finland Tyskland Holland Sverige Anm.: Se boks 1. Mere interessant er det, hvordan andre lande, vi sammenligner os med, har klaret sig. Som man kan se af figur 2, så tabte alle lande markedsandel fra 2009 til Sverige kun marginalt, Holland en smule, mens der var tydelig nedgang for både Tyskland og Finland. Som man ligeledes kan se, tabte Sverige og Finland ret massive markedsandele i 2009, mens Tyskland og Holland vandt en smule, om end betydeligt mindre end i Danmark. Kigger man på den samlede udvikling i både 2009 og 2010 har alle lande tabt markedsandele. Holland har tabt 0,7 pct., Danmark har tabt 6,0 pct., Tyskland 6,4 pct., Sverige har tabt 8,8 pct., mens Finland har tabt hele 19½ pct. Set i et lidt længere perspektiv (fra år 2000) har Danmark klaret sig næsten lige så godt som Tyskland, dårligere end Holland, men markant bedre end både Sverige og Finland. Det viser figur 2. Man kan på den baggrund ikke konkludere, at dansk eksport skulle have klaret sig dårligt. Tværtimod bør man forvente en trendmæssig nedgang i markedsandelen med integrationen af de østeuropæiske og asiatiske lande i verdenshandlen, der giver flere spillere på banen. I appendiks 1 er de i figur 2 bagvedliggende månedstal vist, ligesom der er en tabel, der viser, hvordan markedsandelen har udviklet sig de senere år. Månedstallene, der dækker frem til og med starten af 2011, ændrer ikke ved konklusionen ovenfor. 3
4 Boks 1. Internationale handelsstatistikker Vi er nødt til at kigge på eksporten i løbende priser, idet der ikke findes nogen sammenlignelig og konsistent opgørelse af industrieksporten i faste priser (mængder). Vi vælger typisk at fokusere på industrieksporten, fordi det typisk er industrieksporten, der er genstand for konkurrenceevnediskussionen og er kernen i den danske eksport. Industrieksporten og importen er defineret som summen over SITC-grupperne 5-9, dvs. kemikalier og kemiske produkter, forarbejdede varer mv., maskiner, transportmidler, færdigvarer og andre varer. (Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., ikke-spiselige råstoffer og mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. indgår altså ikke i analysen.). Vores foretrukne datakilde er OECDs International Trade by Commodity Statistics (ITCS), der indeholder meget detaljerede informationer om varehandlen i OECD og mellem OECD og resten af verden. ITCS stemmer nogenlunde overens med Danmarks Statistiks Udenrigshandelsstatistik og har den fordel, at alle beregninger på tværs af lande kan laves på samme kilde. I data er der ikke fuld overensstemmelse mellem, hvad eksempelvis Danmark oplyser, at det eksporterer til et land, og hvad dette land oplyser at importere fra Danmark. Forskellen ændrer dog ikke på de grundlæggende konklusioner. Vi vil typisk benytte landenes import fra Danmark når vi beregner markedsandele, da vi så har helt samme kilde som til landenes samlede import. ITCS-statistikken er dog endnu ikke blevet fuldt opdateret for 2010, og derfor tyer vi i stedet til OECDs Monthly Statistics of International Trade (MSIT). Med MSIT er det dog eksempelvis ikke muligt at lave markedsandele for forskellige varegrupper og derfor heller ikke for industrivarer samlet. Til gengæld er observationerne månedlige, og den opdateres hurtigere. I nærværende analyse er følgende 28 OECD lande medtaget: Norden Danmark Sverige Finland Island Nord- og centraleuropa Frankrig Holland Irland Storbritannien Schweis Tyskland Østrig Sydeurope Grækenland Italien Portugal Spanien Østeuropa Polen Tjekkiet Ungarn Andre Austrailien Canada Japan Korea New Zealand Tyrkiet USA Norge er udeladt grundet datamangel. Det fremgår af figur B1, at ITCS og MSIT stemmer ret pænt overens, og at den grundlæggende udvikling i Danmarks markedsandel i OECD er den samme. Dog har udviklingen i Danmarks markedsandel siden 2006 været lidt svagere i MSIT end i ITCS. Dette kan både skyldes forskelle i landeafgrænsninger, statistiske forskelle og manglende revisioner af de ældre ITCS. Det fremgår også af figur B1, at markedsandelsudviklingen stemmer overens med OECDs eget mål for markedsandele. Figur B1. Udvikling markedsandel Danmark - sammenligning af statistikker Indeks, 00= Indeks, 00= DK, ITCS DK, MSIT DK, OECD Når der ses på relativ eksportpræstation, ses der på landenes eksport til hele verden. 4
5 Pæn udvikling i dansk eksport-præstation Danmarks meget flotte placering, hvad angår markedsandele, hænger i nogen grad sammen med, at vi kun har mulighed for at kigge på OECD-området. Kigger man på vareeksporten til hele verden uafhængig af, hvem der importerer, er der ingen tvivl om, at eksporten har udviklet sig relativt mere gunstigt i Sverige og i Tyskland. Det kan skyldes, at disse lande har større virksomheder, der er langt bedre til at overvinde de barrierer, der er for eksport til fjernereliggende lande sammenlignet med f.eks. Danmark var, som man kan se af figur 3, ikke noget prangende eksportår for Danmark relativt til de andre lande. Men på den baggrund at konkludere, at vi skulle være efterladt på perronen som følge af en svækket konkurrenceevne, er forkert. Den svage udvikling sidste år må ses i lyset af et relativt mindre fald i Målt siden år 2000 er vores vareeksport til hele verden vokset lige så meget som i Sverige. Den er vokset mindre end i Tyskland og i Holland, men betydeligt mere end i Finland. Det var ellers fra 2000 til 2007, at vores lønkonkurrenceevne blev svækket. Således taler beregninger fra Finansministeriet (Økonomisk Redegørelse, august 2011) om en forværring af lønkonkurrenceevnen på ca. 23 pct. i denne periode. Fra 2007 til 2010 er dog sket en forbedring igen på ca. 7½ pct.enhed, således at tabet fra 2000 til 2010 opgøres til ca. 15 pct. Figur 3. Udvikling i vareeksport fælles valuta (dollar) Indeks, 00= 300 Indeks, 00= Danmark Finland Tyskland Holland Sverige Anm.: 3 måneders glidende gennemsnit. Der er sammenlignelige tal frem til og med juni Se boks 1. Kigger man alene på den relative industrieksport 1 til hele verden, ser det lidt bedre ud for Danmark. Således er den danske industrieksport siden år 2000 steget mere end i både Sverige og Finland, mens vi stadig ligger dårligere end Holland og Tyskland (hvor der ikke er tal for de første måneder af 2011). Det viser figur 4. Igen er det tydeligt, at vi ser store stigninger i industrieksporten sidste år for de lande, som oplevede de største fald, mens krisen rasede. 1 Dvs. vi ser bort fra eksporten af næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., Råstoffer, ikke spiselige, undt. Brændsel og Energi (Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l.). 5
6 Figur 4. Udvikling i industrieksport fælles valuta (dollar) 300 Indeks, 00= Indeks, 00= Danmark Finland Tyskland Holland Sverige Anm.: 3 måneders glidende gennemsnit. For Finland, Holland og Sverige er der tal frem til og med juni For Danmark frem til og med april og for Tyskland frem til og med november Se boks 1. Ensidig debat: Konkurrenceevne er mere end løn, produktivitet og valutakurs Det synes svært på baggrund af ovenstående at konkludere, at Danmark i relation til lande, vi normalt sammenligner os med, skulle have et specielt eksportproblem. Nogle lande har klaret sig bedre, men andre lande har klaret sig dårligere. Der kan være mange årsager til, at udviklingen har været så forskellig fra land til land alene set over de senere år. Sammensætningen af aftagerlande og sammensætningen på varer spiller helt sikkert en rolle. I et arbejdspapir fra Nationalbanken 2 fra marts 2010 konkluderes det f.eks., at: ( ) dansk industrieksport tidligere har klaret sig relativt godt i en international lavkonjunktur ( ) Forklaringen er formentlig, at en stor del af den danske industrieksport udgøres af varer, som er mindre følsomme over for omslag i de internationale konjunkturer, eksempelvis medicin og energiteknologi. Det indebærer dog også, at dansk industrieksport har tendens til at tabe flere markedsandele end normalt i et internationalt opsving. Denne konklusion stemmer fint overens med den udvkling, vi har set de senere år. Samtidig peger de historiske erfaringer altså på, at vi står stærkere end mange andre lande, hvis væksten i verdensøkonomien kommer under pres igen. Diskussionen om Danmarks konkurrenceevne fokuserer desværre næsten udelukkende på lønkonkurrenceevnen. Isoleret set er der ingen tvivl om, at større lønstigninger, lavere produktivitet og en højere kronekurs påvirker konkurrenceevnen i negativ retning, men det er langt fra de eneste faktorer, der forklarer konkurrenceevnen. 2 Eksportformåen og lønkonkurrenceevne, Danmarks Nationalbank Working Papers nr. 67, Marts
7 Konkurrenceevne drejer sig også om udvikling, kvalitet, design, leveringssikkerhed, produktsammensætning, landesammensætning osv., og her tyder eksporttallene på, at de danske virksomheder har været dygtige. Ovennævnte rapport fra Nationalbanken konkluderer således også: For perioden siden midten af 19'erne er sammenhængen mellem Danmarks lønkonkurrenceevne og industrieksportformåen i løbende priser ikke særlig tydelig. Det gælder både for dansk industri-eksport i alt og for industrisektorer. Og videre: Den empiriske analyse indikerer således, at dansk industrieksport i løbende priser 3 ikke er særlig følsom over for ændringer i de relative enhedslønomkostninger, og at den danske eksports omkostningsfølsomhed er mindre end flere af de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er dog ikke det samme, som at der ikke kan komme pres på vores eksportformåen og markedsandel fremadrettet. Nationalbanken slutter i relation hertil, at på trods af, at man ikke kan se den store effekt fra vores lønkonkurrenceevne til vores eksport i værdi, så: ( ) har lønkonkurrenceevnen makroøkonomisk betydning. Dels er det begrænset, hvor høj en pris et produkt kan bære, og dermed hvor store omkostningerne kan være, uden at det på sigt rammer afsætningen og presser virksomhedernes indtjening. Desuden har de højere danske lønstigninger været ledsaget af udflytning af arbejdspladser til udlandet og fald i antallet af arbejdspladser i industrien i Danmark. Fortsat højere løn- og prisstigninger i Danmark udelukker ikke fremgang på eksportmarkedet, balance på handel med udlandet og høj beskæftigelse herhjemme, men det øger behovet for innovation, produktivitetsfremskridt og omstillingsparathed i det danske samfund. Det betyder f.eks., at prisen bliver langt mere afgørende for vores eksport, hvis ikke vi formår at fastholde og helst udvide vores høje andel af kvalitetsprodukter i udenrigshandlen. Det kræver bl.a., at der bliver forsket og udviklet nok, og at virksomhederne kan få den uddannede arbejdskraft, de ønsker. 3 Omkring opgørelsen i faste priser hedder det Dansk industrieksports tab af markedsandele i mængder har været forholdsvist stort sammenlignet med en række andre lande, der i økonomisk henseende minder om Danmark. 7
8 Appendiks 1 Figur A1. Markedsandel for Danmark og sammenlignelige lande Indeks, 00= 130 Indeks, 00= Danmark Finland Tyskland Holland Sverige Anm.: 3 måneders glidende gennemsnit. Der er kun sammenlignelige tal frem til og med april Se boks 1. Tabel A1. Udvikling i markedsandel i procent i forskellige perioder Apr Apr Apr Apr Apr Apr Apr Apr Danmark -0,9-13,2-7,3-1,4 Finland 5,4-9,7-20,4-24,9 Tyskland -2,3-7,5-10,4-0,1 Holland 1,4 1,6 0,5 11,5 Sverige 6,3 1,3-10,7-21,2 Anm.: 3 måneders glidende gennemsnit. Der er kun sammenlignelige tal frem til og med april. Se boks 1. 8
Dansk eksport har klaret sig relativt godt
Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.
Læs mereDansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen
Læs mereStigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem
Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på
Læs mereDanmark slår Sverige på industrieksport
Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland
Læs mereIndustrieksport og lønkonkurrenceevne
43 Industrieksport og lønkonkurrenceevne Kamilla Kristensen, Johanne Dinesen Riishøj og Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark er en meget åben økonomi, hvor omtrent hvert
Læs mereIndustrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne
Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne Danmarks konkurrenceevne belyses ofte fra inputsiden ved at tage udgangspunkt i lønomkostninger korrigeret for produktivitet og bytteforhold. I denne
Læs mereStigende markedsandele for dansk eksport
Stigende markedsandele for dansk eksport Danmarks konkurrenceevne analyseres typisk med udgangspunkt i opgørelser fra inputsiden, dvs. løn korrigeret for produktivitet og valutakurs. Denne analyse kigger
Læs mereDansk vækst får baghjul af nabolande
Dansk vækst får baghjul af nabolande Man kan ikke finde belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod har Danmark været blandt de hårdest
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs merePres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen
Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereDansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal
Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereFremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs mereNy beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks
143 Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen og Mikkel Plagborg-Møller, Økonomisk Afdeling Indledning Nationalbanken offentliggør løbende et indeks over udviklingen
Læs mere#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA
#4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs mereNedtur for både vækst og beskæftigelse
Nationalregnskab 4. kvartal 20 Efter fem kvartaler med fremgang i den økonomiske aktivitet faldt BNP med 0,4 pct. i 4. kvartal 20. Samtidig faldt beskæftigelsen med 3.000 personer, så vi under krisen nu
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereDansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder
Læs mereArbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen
Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereNye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi
Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mereDe officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen
De officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen Nye tal for arbejdsmarkedet i. kvartal 9 viser en enorm nedgang i beskæftigelsen i Danmark. Samtidig undervurderer de officielle arbejdsløshedstal
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereDansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen
Dansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen Der var frygtet en fortsat nedgang i dansk økonomi i 3. kvartal 2009, men de nye nationalregnskabstal viste en pæn fremgang. Dansk økonomi er dermed ikke som
Læs mereNye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år
Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab
Læs mereBNP undervurderer væksten i dansk velstand
BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereFortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet
Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden steg med 600 fuldtidspersoner i januar 011 og ligger nu på 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Det betyder, at der stadig er ca.
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereSløj produktivitet bremser dansk velstand
Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.
Læs mereDanmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt
Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark
Læs mereSvag underliggende vækst i det private forbrug
Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning
Læs mereDansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene
Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Globaliseringen medfører et naturligt tab af markedsandele til lavomkostningslande, men dansk eksport taber også terræn til vores europæiske konkurrenter.
Læs mereEnergierhvervsanalyse 2009 November 2010
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereENERGI- ERHVERVSANALYSEN 2011
ENERGI- ERHVERVSANALYSEN Danmark eksporterede i energiteknologi for en værdi af 63,4 mia. kr. Dette er en stigning på 18 pct. i forhold til, hvor eksporten var 53,7 mia. kr. Til sammenligning voksede den
Læs mereTILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger,
LØNFORHANDLINGER MIDT I EN FREMGANG De danske industrivirksomheder har haft en markant fremgang i produktivitet og eksport i de seneste år samtidig med, at omkostningerne er bremset op. Og de seneste tal
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereErhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne
Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereDanmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande
15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereAndelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU
Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereStærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995
Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Dansk industri har den stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995. Forbedringen af dansk industris lønkonkurrenceevne synes at være drevet af skift fra brancher med
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereSverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder
Læs mereNybyggeriet fortsat i krise
Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat
Læs mereTILLIDSBREVET KLAR TIL FORHANDLING
TILLIDSBREVET KLAR TIL FORHANDLING Forår er lig med lønforhandlinger. Og ligesom den danske vinter er mild, blæser der også lune vinde ind over de danske industrivirksomheder. Eksporten har det godt, og
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereSvag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag
Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Dagens nationalregnskab viser som ventet en svag positiv vækst i 1. kvartal 2013 på 0,2 pct. Bortset fra lagrene er det underliggende svært
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereVisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne
VisionDanmark 20: Dansk økonomi og konkurrenceevne står bomstærkt Dansk økonomi står bomstærkt - virker fit og meget konkurrencedygtig. Det er konklusionen efter en kortlægning af en række centrale makroøkonomiske
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereStørste opsparing i den private sektor i over 40 år
Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereTi år efter krisen: job mangler fortsat
Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mere