Indeklima, psykosocialt arbejdsmiljø og støvs inflammatoriske potens i kontorbygninger

Transkript

1 Indeklima, psykosocialt arbejdsmiljø og støvs inflammatoriske potens i kontorbygninger Arbejdsmiljøinstituttet 24

2 Indeklima, psykosocialt arbejdsmiljø og støvs inflammatoriske potens i kontorbygninger Jan Hyld Pejtersen og Leila Allermann Arbejdsmiljøinstituttet 24 ISBN-nr Denne rapport er kun publiceret i pdf-format på AMI s netsted 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 FORORD 4 BAGGRUND 5 METODE 6 Forsøgsdesign... 6 Udvælgelse af bygninger... 6 sskema... 6 Fysiske målinger... 7 Celleassay... 7 Spørgeskema... 9 RESULTATER 1 er... 1 Spørgeskema... 1 Sociodemografiske forhold De ansattes oplevelse af indeklimaet De ansattes symptomer De ansattes psykosociale arbejdsmiljø Lufttemperatur og relativ luftfugtighed Støvmængde Fordeling af potensfaktorer i zoner DISKUSSION 23 Videnskabelig analyse og formidling Bilag Spørgeskema Bilag, figur 2-18 Oplevet indeklima Bilag figur 19-3 Symptomer Bilag, figur Psykosociale dimensioner

4 FORORD Projektet er støttet af Arbejdsmiljørådets Service Center (ASC), der under projekttitlen: Kan overfladestøv benyttes til at identificere bygninger med dårligt indeklima? har finansieret projektets spørgeskemaundersøgelse, og Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenters (ISMF) Fond, der under projekttitlen: Indeklimasymptomer og inflammatorisk potentiale af støv har finansieret analyserne af de indsamlede støvprøver. Arbejdsmiljøinstituttet har selv finansieret undersøgelsen af det psykosociale arbejdsmiljø på virksomhederne. Nærværende rapport udgør den indholdsmæssige afrapportering af projektet til ASC og ISMF. Støtten fra forskningsfondene har muliggjort indsamling af et stort empirisk datamateriale, der omfatter detaljeret spørgeskemadata for 2277 personer, indsamling og analyse af 485 støvprøver samt en detaljeret byggeteknisk gennemgang af de 22 bygninger, der indgik i undersøgelsen. Der udestår nu en omfattende statistisk multivariat analyse og videnskabelig formidling af materialet, og nærværende rapport omfatter således alene de frekvenstabeller, der direkte kan udledes. Indsamling af støvprøver i felten og det intensive arbejde med analyserne af de mange støvprøver i laboratoriet er foretaget af teknikerne Dorthe Narv, Ahmad Pourzeynal, Anne- Karin Jensen og ikke mindst Signe Hjortkjær Nielsen. By og Byg har forestået den detaljerede byggetekniske gennemgang af de 22 bygninger, der er omfattet af undersøgelsen. Nilfisk Advance har velvilligt stillet 3 Backuum Rygstøvsugere til rådighed for projektet. BST-Danmark har hjulpet til med at finde virksomhederne og har stillet sig til rådighed for pilotundersøgelsen, hvor forsøgsprocedurerne blev afprøvet i praksis. Der rettes en varm tak til alle, der har deltaget i undersøgelsen og ikke mindst til kontaktpersonerne på virksomhederne. Jan Pejtersen og Leila Allermann Arbejdsmiljøinstituttet April 24 4

5 BAGGRUND Mere end 6 % af den danske arbejdsstyrke arbejder i ikke-industrielle arbejdsmiljøer, hvor de kan blive udsat for indeklimaforhold, som kan forårsage gener, symptomer og nedsat produktivitet. Undersøgelser har vist at en række bygningsfaktorer og deraf afledede indeklimapåvirkninger, psykosociale faktorer, personlige faktorer og ergonomiske forhold kan være forbundet med forhøjet rapportering af gener og symptomer (Mendell, 1993). Selv om der er foretaget talrige undersøgelser med omfattende fysiske, kemiske og mikrobiologiske målinger, er det sjældent muligt at forklare symptomerne i disse bygninger. Der er derfor et stort behov for at udvikle screeningsmetoder, der kan belyse om klager over dårligt indeklima skyldes fysiske, kemiske eller mikrobiologiske påvirkninger i bygningen eller om de nærmere skyldes psykosociale, ergonomiske eller personlige faktorer. Et lovende skridt på vejen til udvikling af en screeningsmetode til at fastslå om problemerne har en fysisk, kemisk eller mikrobiologisk årsag er måling af indeklimastøvets biologiske aggressivitet, den inflammatoriske potens, i A549 celleassayet (Allermann, 21). Metoden består i at opsamle støv fra indeklimaet og teste det i celleassayet. Støvet anvendes til at karakterisere kilderne i bygningen. Det antages at støvet afspejler de kemiske og mikrobiologiske kilder fra materialer i lokaler og ventilationsanlæg samt de processer og bygningsforhold som fastsætter indeklimaforholdene. Hypotesen er, at cellerne i dette assay reagerer med produktion af signalstoffer (cytokiner), som indgår i udviklingen af en betændelsesreaktion, og at celleassayet derfor kan bruges til at forudse om mennesker vil reagere med symptomer, hvor betændelsesreaktionen kan spille en central rolle, som f.eks. irritation i øjne, næse eller hals. Metoden blev udviklet i forbindelse med en undersøgelse af 2 Københavnske skoler (Meyer, 2;Allermann, 21;Allermann, 21). Undersøgelsen viste, at de 1 skoler med højest forekomst af symptomer også havde støv, der gav et højt signal i celleassayet. Derudover havde skoler med mange symptomer også gennemsnitlig højere lufttemperatur, mindre volumen per person og en højere andel af rum med mekanisk ventilation. Formålet med nærværende forskningsprojektet er at undersøge, om støvs inflammatoriske potens, målt i A549 celleessay, kan forklare nogle af de symptomer, der ofte rapporteres i kontorbygninger, under hensyntagen til interaktionen med de fysiske bygningsfaktorer og det psykosociale arbejdsmiljø. 5

6 METODE Forsøgsdesign Der er foretaget en tværsnitundersøgelse af indeklimaet i 22 administrations- og kontorbygninger hos 2 virksomheder eller statslige institutioner i Storkøbenhavn. I hver bygning blev der udvalgt et kontorafsnit, der omfattede 1-3 ansatte. Alle ansatte i kontorafsnittene modtog et retrospektivt spørgeskema, der omhandlede spørgsmål om det oplevede indeklima, arbejdsrelaterede symptomer og det psykosociale arbejdsmiljø. De udvalgte afsnit blev inddelt i 1-2 zoner med 1-2 kontorer i hver zone afhængig af, om bygningen bestod af celle-, flerpersons eller storrumskontorer. Hver zone bestod således af et til flere kontorer med tilsammen 1-3 personer. Fra hver zone blev der indsamlet støvprøver fra henholdsvis gulv og andre vandrette overflader, såsom borde, hylder og vindueskarme. s- og rumkarakteristika blev bestemt for hvert kontor ved hjælp af et standardiseret bygningstjekskema. I udvalgte kontorer blev der desuden målt lufttemperatur, relativ luftfugtighed og udeluftskifte. Spørgeskemaet blev udleveret personligt til de implicerede i kontorbygningen på en af undersøgelsesdagene i oktober-november 21 og på samme ugedag en uge senere blev de fysiske målinger foretaget. Undersøgelsen blev udlagt så lige mange af de 2 virksomheder blev undersøgt på hver af de 5 ugedage. Den inflammatoriske potens for hver støvprøve blev bestemt i A549 bioassay. Den inflammatoriske potens også betegnet som støvets potensfaktor blev bestemt som den initiale hældning af dosis respons kurven for cellernes frigivelse af det proinflammatoriske cytokin interleukin-8 (IL-8) som funktion af støvkoncentrationen. Udvælgelse af bygninger Ved hjælp af det centrale virksomhedsregister (CVR) hos Danmarks Statistik blev der lavet en liste over virksomheder og offentlige institutioner i Storkøbenhavn som havde mere end 2 ansatte. Blandt denne liste på 576 virksomheder blev der tilfældigt udvalgt 141 virksomheder eller institutioner, hvor der blev rettet henvendelse til den administrerende direktør. Desuden blev der rettet henvendelse til 14 virksomheder via en BST. I alt 36 firmaer ønskede at deltage i undersøgelsen og de 2 første virksomheder som henvendte sig blev besøgt, hvor de blev orienteret om projektet, og hvor der blev udvalgt bygningsafsnit, med ca. 1-3 ansatte. safsnittene blev valgt således, at der primært sad personer i afsnittene, der tilbragte den største del af deres arbejdstid på kontorerne. Således blev bygningsafsnit med personer, der tilbragte hovedparten af deres tid uden for bygningen, undgået. sskema skarakteristika for hvert kontor blev registreret ved hjælp af et standardiseret bygningstjekskema, således at specifikke bygnings- og rumforhold kunne relateres til hver enkelt arbejdsplads. De registrerede bygningskarakteristika omfattede: beliggenhed, kontortype, ventilationsprincip, opvarmningsforhold, rumstørrelse, materialevalg, interiør samt oplysninger om brancheforhold etc. På grund af kapacitetmangel blev bygningsregistreringen foretaget i februar og marts 22. 6

7 Fysiske målinger Målinger af lufttemperatur, relativ luftfugtighed og opsamling af støvprøver blev foretaget i løbet af en arbejdsdag i oktober-november 21. Støvprøverne på gulv og andre vandrette overflader blev opsamlet på filter ved brug af VacuuMark mundstykke tilsluttet en støvsuger. På mundstykket blev påmonteret hjul med tilhørende cykelcomputer, således at det støvsuget areal blev registreret, ligesom de påmonterede hjul sørgede for at afstanden mellem overfladen og mundstykket var konstant på 3-4 mm. VacuuMark mundstykke blev påmonteret en standard støvsuger af mærket Nilfisk Advance Backuum. For hver gulvprøve blev der støvsuget et areal på 12 m 2, mens der for de andre vandrette overflader, hvor der ifølge pilotundersøgelsen kunne være mindre støv end på gulvet, blev støvsuget så meget som muligt. Der blev støvsuget på en stratificeret måde, således at prøven var repræsentativ for hele det frie areal, ligesom det samme areal kun blev støvsuget en gang. Støvprøverne blev på forsøgsdagen placeret i en minus 8 o C fryser, hvor de blev opbevaret indtil de blev analyseret i laboratoriet. Grunden til at der blev opsamlet støv fra en zone bestående af flere kontorer var dels økonomisk, for at reducere antal prøver og dels praktisk, da der ellers ikke kunne opsamles støv nok til analyserne. Lufttemperatur og relativ luftfugtighed blev målt hvert femte minut i løbet af måledagen i 1 udvalgte kontorer ved hjælp af Gemini Tiny tag Plus. Kontorerne blev udvalgt, så de repræsenterede kontortyperne i bygningen, ligesom de så vidt mulig blev udvalgt, så alle etager og facader i bygningen var repræsenteret. Udeluftskiftet i 1-3 udvalgte kontorer på hver af de 2 virksomheder blev målt ved hjælp af passiv sporgasteknik (PFT). Målingerne blev foretaget samtidig med bygningsregistreringerne i februar og marts 22. Celleassay Ved analyserne i laboratoriet blev der afvejet 18 mg støv til hver analyse. Dette blev gjort løbende og prøverne blev sendt til strålesterilisering og randomiseret til analyse i grupper af ca prøver. Lungeepitelcellelinien A549 blev stimuleret med støvet i forskellige koncentrationer i 24 timer, hvorefter cellemediet blev fjernet og analyseres for afgivet interleukin-8 (IL-8). Afgivelsen af IL-8 følger en første ordens Michaelis-Mentens kinetik for lave støvkoncentrationer, hvor dosis-effekt kurverne har en initial lineær stigning og derefter går asymptotisk mod et maksimum, figur 1. For højere støvkoncentrationer har støv desuden en toksisk effekt på cellerne, som får kurven til at falde igen. For indeklimastøv knækker dosis effekt kurverne ofte før,5 mg støv/ml medie (Allermann, 21), og for at undgå det toksiske områdeblev stimulerings-regimet: ;,7;,14;,21;,28;,35;,42;,49 mg/ml i dobbeltbestemmelse valgt til at bestemme dosis-respons kurven. En første ordens Michaelis-Mentens relation er givet ved udtrykket (Nielsen, 1992): E C = E max *C/(K+C) + E (1) hvor C er støvkoncentrationen E C er IL-8 sekretionen ved koncentrationen C E max er den maksimale IL-8 sekretion 7

8 E er baggrunds IL-8 sekretionen fra cellerne K er en konstant Differentialet af (1) er givet ved: de C /dc = (E max *(K+C) - E max *C)/(K+C) 2 (2) Den initiale hældning eller differentialkvotienten for C= er givet ved: β = E max /K (1) Det ses i øvrigt at når støvkoncentrationer går mod tilnærmes kurven en ret linie. For hver prøve blev kurven (1) bestemt ved hjælp af ikke lineær regression, PROC NLIN i SAS. Omslagspunktet, hvor den toksiske effekt begynder at dominere blev bestemt således, at hvis et data punkt faldt med mere end 2% i forhold til makspunktet blev det udelukket fra analysen. IL-8 secretion E E max β E Dose C Figur 1: Dosis-respons kurve for celleassay. En positiv kontrol (tumor necrosis factor α) blev anvendt til at korrigere for dag til dag variationen. Hældningskoefficienten β blev anvendt til at bestemme støvets inflammatoriske potens eller potensfaktor (PF): PF = β / (X/T), hvor β er hældning for dosis-effekt kurven på det lineære stykke, X er median værdien af den positive kontrol på forsøgsdagen og T er medianværdien af alle de positive kontroller. 8

9 Spørgeskema De ansattes klager over det fysiske indeklima og forekomsten af symptomer i løbet af den sidste måned blev kortlagt ved hjælp af et retrospektivt spørgeskema, se bilag 1. Spørgsmål om oplevelsen af det fysiske indeklima omhandlede: træk, temperatur, luftkvalitet, støj, statisk elektricitet, belysningsforhold, støv og snavs. Spørgsmål om forekomsten af symptomer omhandlende: Irritation i øjne, næse og hals; hudgener; almensymptomer som træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær samt luftvejsproblemer. Der blev anvendt et spørgeskema som i store træk er identisk med det indeklimaskema, som er blevet valideret af en gruppe omkring Arbejdsmedicinsk klinik i Glostrup (Brauer et al., 1999). Da der ofte har været mistanke om, at ansattes klager over indeklimaet i nogle tilfælde i virkeligheden kan dække over at de er udsat for et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, blev Arbejdsmiljøinstituttets 3-dækker spørgeskema om psykosocialt arbejdsmiljø indarbejdet i indeklimaspørgeskemaet (Kristensen et al., 23). Der blev anvendt det korte spørgeskema, der kortlægger dimensionerne: Krav i arbejdet; indflydelse og udviklingsmuligheder; ledelse, støtte og kommunikation; utryghed i arbejdet; tilfredshed med arbejdet; generelt helbred; psykisk velvære; og vitalitet. Det samlede spørgeskema blev udleveret personligt til de implicerede i kontorbygningen på en af undersøgelsesdagene i oktober-november 21. Det udfyldte spørgeskema blev sendt med intern post til kontaktpersonen i bygningen og det blev afhentet en uge senere, hvor også støvopsamlinger og temperaturmålinger blev foretaget. Ugedage var balanceret i forhold til det samlede design, således at der på hver ugedag er uddelt spørgeskema, foretaget målinger og indsamlet støvprøver i 4 bygninger. Spørgeskemaet indeholdt desuden baggrundsspørgsmål vedrørende personens køn, alder, ansættelsestid, ugentlig opholdstid på kontoret, allergi og astma. 9

10 RESULTATER er Flere af de 2 virksomheder bestod af 1-3 bygninger. Der er dog kun skelnet mellem disse bygninger inden for samme virksomhed i de tilfælde, hvor bygningerne var markant forskellige i byggestil og alder. I tabel 1, der omfatter de overordnede bygningskarakteristika for de 22 bygninger, er bygningerne 13 og 14 fra samme statslige institution, ligesom bygningerne 16 og 17 er fra samme virksomhed. De angivne kontortyper er baseret på de bygningsafsnit, hvor undersøgelsen blev foretaget og ikke ud fra hele virksomheden. Af tabellen ses at bygningerne fordeler sig så der er 13 private og 9 offentlige bygninger. erne fordeler sig ligeligt mellem mekanisk- og naturligt ventilerede bygninger, men det er generelt de private virksomheder, der har mekanisk ventilation, mens de offentlige bygninger generelt er naturligt ventilerede. Den mest udbredte kontortype i de offentlige bygninger er cellekontorer, mens bygninger med kun storrumskontorer hovedsagelig findes blandt de private bygninger. Tabel 1: Overordnede bygningskarakteristika for de 22 bygninger Sektor Kontortype Ventilationstype 1 Privat Storrum Mekanisk 2 Offentlig Storrum Mekanisk 3 Privat Storrum Mekanisk 4 Privat Celle Naturlig 5 Privat Celle, flerperson og storrum Mekanisk 6 Offentlig Celle Mekanisk 7 Offentlig Celle Mekanisk 8 Offentlig Celle Naturlig 9 Privat Celle- og flerperson Mekanisk 1 Privat Celle- og flerperson Naturlig 11 Privat Storrum Mekanisk 12 Offentlig Celle og storrum Naturlig 13 Privat Celle Naturlig 14 Privat Celle- og flerperson Naturlig 15 Offentlig Celle Naturlig 16 Privat Celle og flerperson Naturlig 17 Privat Celle og flerperson Mekanisk 18 Offentlig Celle Naturlig 19 Privat Celle Mekanisk 2 Offentlig Celle, flerperson og storrum Naturlig 21 Privat Storrum Mekanisk 22 Offentlig Celle Naturlig Spørgeskema Der blev uddelt 3221 spørgeskemaer til medarbejderne i de 2 virksomheder og 2277 personer udfyldte skemaet. Svarprocenten på spørgeskemaet i de enkelte bygninger er angivet i tabel 2. Den samlede svarprocent for hele populationen var på 71% med en variation på 44 92% for de enkelte bygninger, hvilket er tilfredsstillende for denne type undersøgelse. Den anvendte procedure, hvor spørgeskemaerne blev uddelt personligt, kan have givet en relativ lavere svarprocent end, hvis spørgeskemaerne var blevet sendt direkte til de implicerede afdelinger, idet der kan være uddelt spørgeskemaer på tomme kontorer, men den anvendte metode med selv at uddele spørgeskemaet blev foretrukket, da det var vigtigt at vide præcis 1

11 hvilket kontor det enkelte skema blev uddelt i, ligesom der var en forventning, om at flere ville svare på skemaet, når man henvendte sig personligt til dem. Sociodemografiske forhold Kønsfordeling blandt de ansatte i de 22 bygninger er også angivet i tabel 2. Kønsfordelingen for det samlede materiale er ca. halvt af hver køn, men fordelingen inden for de enkelte virksomheder varierer meget afhængig af branche og dermed jobtype, tabel 2. Der ca. 53 % kvinder i de offentlige bygninger mod 44 % i de private virksomheder. Tidligere indeklimaundersøgelser har vist at både køn og job har betydning for, om man klager over indeklimaet. Således er der flere kvinder, der klager over indeklimaet end mænd, og personer der er lavere placeret i hierarkiet, er også mere tilbøjelig til at klage end personer, der er højere placeret i organisationen. Tabel 2: Svarprocent og kønsfordeling i de 22 bygninger Antal besvaret skemaer Svarprocent Kvinder [%] Mænd [%] Total Aldersfordelingen i de 22 bygninger er angivet i tabel 3. Generelt er ca. halvdelen af personerne under 4 år, men fordelingen varierer mellem bygningerne. Den gennemsnitlige alder for ansatte i de private virksomheder er 39 år mod 41 år i de offentlige bygninger. De ansattes ansættelsestid i de 22 bygninger er angivet i tabel 4. Der er også her stor variation mellem bygningerne. For den samlede gruppe har ca. 2/3 af de ansatte været ansat i virksomheden under 6 år. Den gennemsnitlige ansættelsestid i de private bygninger er 6 ½ år mod 8 år i de offentlige bygninger. Der er således flere kvinder i de offentlige bygninger, der er en lille tendens til, at de ansatte er ældre i de offentlige bygninger, ligesom der er en lille tendens til, at de er ansat det samme sted i længere tid. 11

12 Tabel 3: De ansatte i de 22 bygninger fordelt efter alder. Aldersfordeling [%] år 3-39 år 4-49 år 5-59 år over 59 år Total Tabel 4: De ansatte i de 22 bygninger fordelt efter ansættelsestid. Ansættelsestid [%] 1 år 2 5 år 6 1 år 11 2 år 21 3 år > 3 år Total

13 Fordelingen over de ansattes opholdstid på deres eget kontor i løbet af ugen er angivet i tabel 5. Der er her spurgt til, hvor længe den enkelte opholder sig på det pågældende kontor i løbet af en uge og ikke hvor længe den enkelte arbejder. Det ses at ca. 8% tilbringer mere end 3 timer indendørs på kontoret. Men 35% har også svaret at de bruger præcis 37 timer på kontoret. Det kan derfor diskuteres om folk har svaret på deres arbejdstid generelt frem for opholdstid på kontoret. Tabel 5: De ansatte i de 22 bygninger fordelt efter ugentlige opholdstid på deres kontor. Ugentlig opholdstid på kontoret [%] 2 timer eller mindre 21 3 timer 31 4 timer mere end 4 timer Total Ud fra spørgsmålet om de ansattes stillingsbetegnelse og med hensyntagen til hvilken type af virksomhed, de var ansat i, blev de inddelt i 4 jobkategorier, tabel 6. Inddelingen er en socioøkonomisk klassifikation af de ansatte, der dog ikke helt følger den, der foretages af Danmarks statistik, da der i nærværende undersøgelse kun var et spørgsmål angående job og f.eks. ikke blev spurgt til uddannelsesforhold mv. I tabel 7 er angivet fordelingen af jobkategorier for de enkelte bygninger. Det ses at fordelingen på jobkategori er ujævnt fordelt i de forskellige bygninger. Men det skal her pointeres, at fordelingen ikke er repræsentativt for virksomheden, men kun for det bygningsafsnit, som deltog i undersøgelsen. Der kan derfor være en overrepræsentation af f.eks. jobkategori 4, som ikke svarer til fordelingen for hele virksomheden. 13

14 Tabel 6: Opdeling i 4 jobkategorier ud fra stillingsbetegnelsen. Jobkategori Job 4 Direktør, Topchef, Afdelingsleder, Leder etc. 3 Projektleder, Fuldmægtig, Seniorkonsulent, Seniorforsker 2 Akademiker, Tekniker, Konsulent, Keyaccount manager, Controller, Market koordinator 1 Kontorassistent, Sekretær, Elev, Assistent, Studerende Tabel 7: Fordelingen af de 4 jobkategorier i bygningerne Jobkategori Total De ansattes oplevelse af indeklimaet De ansattes oplevelse af det fysiske indeklima inden for de sidste 4 uger er angivet i Bilag 2 figur Generne er først medtaget, når det er angivet, at de forekommer flere gange om ugen eller dagligt. I hver figur er angivet middel forekomsten af gener for alle bygninger, der har været med i undersøgelsen. erne er sorteret efter hvilken kontortype der var den mest udbredte i bygningen. I figurerne betegner C cellekontorer, F flerpersonskontorer (3-6 personer) og S storrumskontorer (mere end 6 personer). Tallet ud for kategorierne henfører til bygningsnummeret. Af figur 2-18 ses at for de fleste perceptionerne er prævalensen af klager over indeklimaforholdene mest udbredt i bygningerne med storrumskontorer i forhold til de øvrige typer af bygninger. Støj i lokalet er ikke overraskende den gene der klages mest over i storrumskontorerne. Desuden er der flere klager over luftkvalitetsparametrene tør luft og 14

15 indelukket luft i storrumskontorerne. Der er også flere klager over de termiske forhold: træk, skiftende temperaturer og enten for lav eller for høj temperatur i storrumskontorerne end i de andre typer af kontorer. Der klages desuden over dårlig belysning samt blænding eller refleksioner i storrumskontorene. Umiddelbart er det ikke overraskende at det netop er disse forhold der klages over, da det netop er svære at tilpasse indeklimaforholdene til den enkelte i storrumskontorerne. I 22 offentliggjorde Arbejdsmedicinsk klinik ved Glostrup Amtssygehus et normalmateriale for indeklimagener og symptomer baseret på 41 virksomheder og 35 personer i Danmark, hvoraf 67% var kvinder (Brauer & Mikkelsen, 22). Materialet er baseret på en stratificeret udtrækning af 25 virksomhederne, således at der blev udtrukket lige mange virksomheder inden for 3 størrelsesgrupperinger. 15 personer, svarende til 17 virksomheder, var fra private eller offentlige kontorer, ca. 12 var fra 18 undervisningsinstitutioner, mens de øvrige var fra Handel/hoteller eller hospitaler. Det er opgivet at 3161 personer eller 91% er enten offentlige eller privatansatte funktionærer, hvilket gør at tallene kan sammenlignes med nærværende undersøgelse, hvor alle var funktionærer. I tabel 8 er nærværende kontorundersøgelse sammenlignet med tallene fra undersøgelsen af AMK Glostrup Det ses at forekomsten af klager over indelukket luft er mere udbredt i nærværende undersøgelse end i undersøgelsen foretaget af AMK Glostrup. Derimod er prævalensen af klager over tobaksrøg, statisk elektricitet, støj fra andre lokaler mindre i nærværende undersøgelse. AMK Glostrup angiver dog at tallene i tabel 8 for bl.a. støj fra andre lokaler er meget domineret af 9 gymnasier som indgik i undersøgelsen. Tabel 8: Perception De ansattes prævalens af oplevet indeklimagener flere gange om ugen eller mere sammenlignet med tilsvarende tal for undersøgelsen foretaget af AMK Glostrup(Brauer & Mikkelsen, 22). 22 er N=2277 (51% kvinder; 49 % mænd) Glostrup, 41 virksomheder N=3492 (67% kvinder; 33% mænd) Træk For høj temperatur Skiftende temperatur For lav temperatur Indelukket luft Tør luft Ubehagelig lugt Statisk elektricitet Tobaksrøg Støj i lokalet Støj fra andre lokaler Støj udefra Dårlig belysning Blænding eller reflekser Støv og snavs Fodkulde Trange pladsforhold

16 De ansattes symptomer Forekomsten af symptomer blandt de ansatte i de 22 bygninger inden for de sidste 4 uger er angivet i bilag, figur Der er kun medtaget de symptomer, der angives at forekomme flere gange om ugen eller dagligt. Der er ikke taget hensyn til om symptomet forekom på arbejdet eller ej, da undersøgelser har stillet spørgsmålstegn ved om respondenter er i stand til at foretage denne sondring. I hver figur er desuden angivet prævalensen for det samlede materiale. Forekomsten af symptomerne hæshed, hoste, piben i brystet, besværet vejrtrækning og svimmelhed var i alle bygninger under 5% og symptomerne er derfor ikke medtaget i figurerne. Symptomerne grupperes ofte i symptomgrupperne: almensymptomer, slimhindeirritation samt hudsymptomer. Almensymptomer er forekomst af et eller flere af symptomerne: træthed, hovedpine eller tunghedsfornemmelse i hovedet eller koncentrationsbesvær. Slimhindeirritation er forekomst af et eller flere af symptomerne: øjenirritation, næseirritation eller halsirritation. Hudsymptomer er forekomst af tør hud på hænder, arme eller i ansigtet. I figur 28-3 er forekomsten af almensymptomer, slimhindeirritation og hudsymptomer angivet for de 22 bygninger. Af figur 19 3 ses at stort set alle symptomer er mere udbredt i bygningerne med storrumskontorer end i de øvrige bygningstyper. I tabel 9 er de ansattes forekomst af symptomer sammenlignet med tilsvarende tal for undersøgelsen foretaget af AMK Glostrup. Der ses stor overensstemmelse mellem de 2 undersøgelser, også selvom AMK Glostrup angiver at deres værdier for Hoste og hæshed er domineret af specielle forhold for Folkeskoler og Gymnasier. Tabel 9: Symptomer De ansattes prævalens af symptomer, der optræder flere gange om ugen eller mere sammenlignet med tilsvarende tal for undersøgelsen foretaget af AMK Glostrup(Brauer & Mikkelsen, 22). 22 virksomheder N=2277 (51% kvinder; 49 % mænd) Glostrup N=3492 (67% kvinder; 33% mænd) Øjenirritation Næseirritation Løbende eller stoppet næse Svælgirritation Hæshed Hoste Pibende vejrtrækning Besværet vejrtrækning Tør hud på hænder eller arme Tør hud i ansigtet Unaturlig træthed Hovedpine Koncentrationsbesvær Svimmelhed 1.1 na De ansattes psykosociale arbejdsmiljø De 44 psykosociale spørgsmål der er indeholdt i AMI korte skema for det psykosociale arbejdsmiljø beskriver 8 dimensioner (Kristensen et al., 23): Krav i arbejdet (6 spørgsmål); 16

17 Indflydelse og udviklingsmuligheder (1); Ledelse, støtte og kommunikation (1 ); Utryghed i arbejdet (4); Tilfredshed med arbejdet (4); Generelt helbred (1); Psykisk velvære (5) og Vitalitet (4). Dimensionerne er baseret på en validering af spørgeskemaet ved hjælp af faktoranalyse og ved beregning af Cronbach alpha (Kristensen et al., 23). I den korte version af AMI s psykosocialt skema, der er anvendt i nærværende undersøgelse er flere af dimensionerne fra det oprindelige lange skema slået sammen til nogle sammensatte dimensioner. Dette er dog stadig gjort på baggrund af de statistiske analyser. I den videre multivariate analyser der ligger uden for nærværende rapport vil nogle af de centrale dimensioner bliver delt op, så det i højere grad ligner de oprindelige dimensioner. De psykosociale dimensioner for de 22 bygninger er angivet i figur I figurerne er angivet middelscoren samt 95% konfidensintervallet for middelværdien for hver bygning. I figurerne er også angivet gennemsnittet for virksomheder i Danmark baseret på en undersøgelse af et tilfældigt udtræk af den danske befolkning på 1858 personer, der blev foretaget i 1997 (Kristensen et al., 23). Den samlet gruppe af 23 personer som denne undersøgelse repræsenterer ligger relativt tæt på det gennemsnitlige niveau for virksomheder i Danmark for de fleste dimensioner, men der er også variation bygningerne i mellem. Af figurerne ses at der ikke er samme generelle tendens som der var for oplevelsen af indeklimaet og symptomerne. Det psykosociale arbejdsmiljø er ikke betinget af hvilken type bygning man sidder i. Således ser det ikke ud til at det psykosociale arbejdsmiljø er hverken bedre eller dårligere i storrumskontorer end i andre typer af kontorer. For dimensionen krav i arbejdet ligger bygningerne i nærværende undersøgelse tæt på scoren for virksomheder i Danmark, figur 31. I den korte version af AMI s psykosocialt skema, der er anvendt i nærværende undersøgelse består dimensionen krav i virkeligheden af 2 dimensioner, nemlig en dimension om kvantitative krav og en dimension om emotionelle krav. I de multivariate statistiske analyser der ligger uden for denne rapport, vil der blive skelnet mellem de 2 typer af krav. Dimensionen indflydelse og udvikling i arbejdet, der har en central betydning for det psykiske arbejdsmiljø, er en sammensat dimension, som består af faktorerne indflydelse, udviklingsmuligheder, frihedsgrader, mening i arbejdet og involvering i arbejdspladsen. I figur 32 kan ses at en del bygninger har lavere score for indflydelse og udvikling i arbejdet end for gennemsnittet af referencepopulationen. I de videre multivariate analyser vil denne dimension blive splittet op i en dimension om job control (udviklingsmuligheder og indflydelse) og en dimension om mening og involvering i arbejdet. En anden central dimension i det psykiske arbejdsmiljø er ledelse, støtte og kommunikation i arbejdet, der handler det sociale klima på arbejdspladsen: Social støtte, feedback, sociale relationer og forudsigelighed. For denne dimension er der flere bygninger, der har lavere score end for referencepopulationen, figur 33. Denne dimension vil i de fremtidige analyser blive delt op en dimension om sociale forhold og i en dimension om ledelse og forudsigelighed. I figur 34 er vist dimensionen utryghed i arbejdet. Her er der en del bygninger som er mindre utrygge end gennemsnittet for referencepopulationen og et par bygninger som er mere utrygge end referencepopulationen. Generelt ligger tilfredsheden med arbejdet tæt på referencematerialet. Tilfredshed med arbejdet er en god samlet indikator for, hvordan det går på arbejdspladsen. 17

18 Det selvvurderede helbred eller generelt helbred er lavere end gennemsnittet, figur 35. Generelt helbred har vist sig at være et vigtigt element i mennesket samlede sundhed. Personer, der vurderer deres helbred som værende dårligt har også højere sygefravær, større medicinforbrug og flere lægebesøg etc. I figur 36 og 37 er vist henholdsvis dimensionerne psykisk velvære og vitalitet som begge ligger tæt på niveauet for referencematerialet. De 2 dimensioner Indflydelse og udviklingsmuligheder og Ledelse, støtte og kommunikation er 2 centrale dimensioner for det psykosociale arbejdsmiljø. I figur 39 er de 2 dimensioner plottet mod hinanden. Figuren er lavet sådan at de 2 akser skærer hinanden i gennemsnittet for virksomhederne i Danmark. I figuren markerer trekanterne de 5 bygninger, der har scoret højst på dimensionen tilfredshed med arbejdet, kvadraterne de 5 bygninger der har scoret lavest på dimensionen tilfredshed med arbejdet og diamanterne mellemgruppen af bygninger. er som derved ligger i 1. kvadrant og således både ligger højere end landsgennemsnittet for dimensionen Indflydelse og udviklingsmuligheder og dimensionen Ledelse, støtte og kommunikation er virksomheder, der ikke har problemer med det psykosociale arbejdsmiljø. Modsat har medarbejderne i de virksomheder der ligger i 3. kvadrant problemer med lav indflydelse og udviklingsmuligheder samt lav social støtte, ledelse og kommunikation. Medarbejderne i virksomheder, der ligger i 2. kvadrant, har stor indflydelse og gode udviklingsmuligheder, men lav social støtte og dårlig ledelse. Medarbejderne i virksomhederne i 4. kvadrant har god social støtte, ledelse og kommunikation, men de har ringe indflydelse og udviklingsmuligheder. Af figurerne ses at bygninger med højest tilfredshed med arbejdet trækker mod 1. kvadrant med god indflydelse og udviklingsmuligheder samt god social støtte og ledelse. Derimod trækker virksomheder med lavest tilfredshed med arbejdet mod 3. kvadrant, hvor medarbejderne har lav indflydelse og udviklingsmuligheder samt dårlig social støtte og ledelse. De fem bygninger med rene storrumskontorer er angivet på figuren. De udskiller sig ikke specielt i nogen retning i forhold til de øvrige bygninger. Lufttemperatur og relativ luftfugtighed I figur 4 er angivet middellufttemperaturen i de 22 bygninger. Temperaturen blev målt ca. 1 steder på hver virksomhed og middelværdien er således baseret på målinger foretaget på 5-1 kontorer og i hver kontor er der målt hvert kvarter i 3 6 timer. erne med storrumskontorer adskiller sig ikke fra de øvrige bygninger, men der var også enten klager over for lav eller for høj temperatur i storrumskontorerne. I figur 41 er vist de tilsvarende målinger for den relative luftfugtighed som blev målt parallelt med temperaturmålingerne. Heller ikke her falder bygninger med storrumskontorer ud. Dog er den bygning med lavest relativ fugtighed en af bygningerne med storrumskontorer, men det kan også hænge sammen med et stort udeluftskifte i netop den bygning. 18

19 28 Lufttemperatur [ o C] Figur 4: CF C2 Middel lufttemperatur i de 22 bygninger. C=cellekontorer, F=flerpersonskontorer, S=storrumskontorer, Tal angiver bygningsnummer. 6 Relativ luftfugtighed [%] Figur 41: CF C2 Middel relativ luftfugtighed i de 22 bygninger. C=cellekontorer, F=flerpersonskontorer, S=storrumskontorer, Tal angiver bygningsnummer. Støvmængde Den opsamlede støvmængde per m 2 støvsuget gulvoverflade er angivet i figur 42. Der blev ca. støvsuget 12 m 2 inden for hver zone i bygningen og en zone bestod således af flere kontorer. I figuren er angivet medianværdien for de 5-2 zoner som hver bygning var delt op i og median værdien for det samlede antal prøver. I figur 43 er angivet de tilsvarende median værdier for støv opsamlet på andre vandrette overflader end gulvet, dvs. på borde, hylder, vindueskarme 19

20 etc. Pilotforsøg havde vist at der var betydeligt mindre støv på de andre vandrette overflader end gulvet, hvorfor der blev støvsuget så meget som muligt på hvert kontor og ikke et fast areal. Af figurerne fremgår det også, at der var ca. 3 gange så meget støv på gulvet som på øvrige vandrette overflader, men det ses også at der er en vis sammenhæng mellem de 2 målinger, således at når der er meget støv på de øvrige overflader er der også meget støv på gulvet..12 Støvmængde [g/m 2 ] Figur 42: Støvmængde på gulvet. C=cellekontorer, F=flerpersonskontorer, S=storrumskontorer, Tal angiver bygningsnummer. CF C Støvmængde [g/m 2 ] Figur CF C2 Støvmængde på vandrette overflade. C=cellekontorer, F=flerpersonskontorer, S=storrumskontorer, Tal angiver bygningsnummer. 2

21 Fordeling af potensfaktorer i zoner Fordelingen af den inflammatoriske potens målt i henholdsvis gulvstøv og støv fra øvrige vandrette overflader er angivet i figur 44 og 45. På figurerne er angivet medianværdien for hver bygning og medianværdien for der samlede antal prøver. Der ses ingen tendens til at bygninger med storrumskontorer adskiller sig for øvrige bygninger. I figur 46 er potensfaktoren for gulvstøv vist som funktion af potensfaktoren for støv fra øvrige vandrette overflader for hver zone. Der er umiddelbart ingen sammenhæng mellem de 2 målinger, hvilket kunne tyde på at de måler forskellige ting. 1 Potensfaktor [pg/mg] Figur CF C2 Den inflammatoriske potens i støvet opsamlet på gulvet. C=cellekontorer, F=flerpersonskontorer, S=storrumskontorer, Tal angiver bygningsnummer. 21

22 1 Potensfaktor [pg/mg] Figur Den inflammatoriske potens i støvet opsamlet på andre vandrette overflade end gulv. C=cellekontorer, F=flerpersonskontorer, S=storrumskontorer, Tal angiver bygningsnummer. CF C2 7 log (Potensfaktor, gulvstøv [pg/mg]) log (Potensfaktor, øvrige overflader [pg/mg]) Figur 46: Potensfaktoren for gulvstøv som funktion af potensfaktoren for støv fra øvrige vandrette overflader. Den rette linier er den lineære regressionslinie. C=cellekontorer, F=flerpersonskontorer, S=storrumskontorer, Tal angiver bygningsnummer. 22

23 DISKUSSION Nærværende rapport viser den deskriptive fremstilling af datamaterialet fra projektet og beskriver data på bygningsniveau. På dette overordnede niveau viser data umiddelbart, at der er flere klager over det oplevede indeklima og flere symptomer blandt de ansatte i bygninger med storrumskontorer end blandt ansatte i bygninger med cellekontorer eller bygninger med flerpersonskontorer. Derimod ser det ikke ud til, at der på bygningsniveau er forskel på de ansatte oplevelse af det psykosociale arbejdsmiljø eller forekomsten af psykosociale symptomer i de forskellige typer af bygninger. Klagerne over det oplevede indeklima er typisk højere for de faktorer, som man netop ikke kan kontrollere individuelt i storrumskontorer. Det gælder støj i lokalet, termiske forhold, luftkvaliteten og belysningsforhold. Derimod er der ikke systematisk flere klager over tobaksrøg, støj fra andre lokaler, støj udefra, støv og snavs, statisk elektricitet og trange plads forhold i bygninger med storrumskontorer. Det tyder på, at man ikke bare klager i storrumskontorer, men at man klager over relevante gener. Desuden er der højst sandsynligvis ikke tobaksrygning i storrumskontorer og støj fra andre lokaler og støj udefra er nok overlejret eller domineret af den støj, der er i selve lokalet i denne type af kontorer. For bygninger med cellekontorer, flerpersonskontorer eller blandet er der også enkelte gener, der opleves være end for gennemsnittet, men det er ikke systematisk, som det er for bygningerne med storrumskontorer. Dog falder bygning 7 lidt ud blandt bygninger med cellekontorer, idet der er forholdsvis flere klager over for høj temperatur, tør luft, indelukket luft og støv og snavs. Dette gælder til dels også bygning 13, som har forholdsvis mange flere klager over træk, skiftende temperaturer, lav temperatur og dårlig belysning. De ansatte symptomer er også mere markante i bygninger med storrumskontorer end i de øvrige bygninger. Det gælder for symptomerne: øjenirritation, irritation i svælget, tør hud på hænder, unaturlig træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær. Også her er der forholdsvis flere symptomer i bygning 7 med cellekontorer end i de øvrige bygninger med cellekontorer. Det er måske ikke overraskende at flere af CNS-symptomerne er høje i storrumskontorene, da det må formodes at støj kan give anledning til koncentrationsbesvær og at de termiske faktorer kan give anledning til hovedpine. Ligeledes er der både høje klager over luftkvaliteten og en højere prævalens af hudsymptomer og irritationssymptomer i øjne, næse, svælg blandt de ansatte i bygningerne med storrumskontorer end blandt ansatte i bygninger cellekontorer. For de psykosociale faktorer og symptomer, ses ikke den samme tendens som for det oplevede indeklima og indeklimasymptomer. Der er ikke systematisk højere score for de psykosociale faktorer og symptomer i bygninger med storrumskontorer sammenlignet med de øvrige bygninger. Generelt ligger niveauerne tæt på referencegruppen fra tidligere undersøgelser, dog er nærværende kohorte mindre utrygge end referencegruppen, men samtidig vurdere de deres helbred til at være dårligere end referencegruppen. Tidligere undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem lavt selvvurderet helbred, højere sygefravær, højere medicin forbrug etc. Fordelingen af potensfaktorer for bygningerne viser ikke samme tendens som prævalensen af klager over det oplevede indeklima og symptomer, figur 44 og 45, idet der ikke er en højere inflammatorisk potens i det støv, der er opsamlet i bygningerne med storrumskontorer end i 23

24 bygninger med cellekontorer, hverken for gulvstøv eller for støv fra andre vandrette overflader. Dette skal dog verificeres ved en nærmere statistisk analyse, hvor materialet deles op afhængigt af kontortype, da de indledende deskriptive analyser peger på, at der er stor forskel på indeklimaet i cellekontorer og i storrumskontorer. Videnskabelig analyse og formidling I den videre analyse og videnskabelig formidling vil der blive arbejdet på 2 fronter. Der vil blive arbejdet på en undersøgelse af associationen mellem den inflammatoriske potens og symptomer i de undersøgte kontorbygninger. Her vil materialet blive delt op afhængig af kontortype og analyserne vil blive lavet på zoneniveau svarende til den måde, hvorpå støvprøverne blev indsamlet. Desuden vil der blive arbejdet på en analyse for, at forklare forhøjet prævalens af symptomer i storrumskontorer, hvor der tages hensyn til forskel i sociodemografiske faktorer, oplevelse af indeklimafaktorer og oplevelse af psykosociale faktorer. Denne del af analysen vil blive foretaget på lokaleniveau, hvor kontorerne bliver opdelt i en variabel kontortype, bestående af cellekontorer med 1 person, cellekontorer med 2 personer, flerrumskontorer med 3-6 personer, storrumskontorer med 7 til 28 personer og storrumskontorer med mere end 29 personer. De indledende analyser har vist at der er en signifikant bivariat sammenhæng mellem denne variabel kontortype og de fleste bygningsfaktorer, et stort antal af de oplevede indeklimafaktorer, et stort antal symptomer og nogle af de psykosociale faktorer. Analyserne vil blive foretaget ved hjælp af logistisk regression. 24

25 REFERENCER Allermann, L. Development of in vitro models for hazard evaluation of dust from the indoor environment. Correlation to organic parametres and building related symptoms National institute of occupational health, Denmark. Brauer, C. and Mikkelsen, S. Indeklima, psykisk arbejdsmiljø og symptomer i Danmark - Et normalmateriale til Glostrupskemaet Amtssygehuset i Glostrup, Arbejdsmedicinsk Klinik. Brauer, C., Mikkelsen, S., and Skov, P. Reliabiliteten og validiteten af et nyt spørgeskema til undersøgelse af indeklimasymptomer og oplevelse af indeklimaet Amtssygehuset i Glostrup, Arbejdsmedicinsk klinik. Rapport til Arbejdstilsynet. Kristensen, T. S., Hannerz, H., Høgh, A., and Borg, V. The Copenhagen Psychosocial Questionnaire (COPSOQ). A tool for the asessment and improvement of the psychosocial work environment. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health.(Submitted 23). Mendell, M. J. Non-specific symptoms in office workers: A review and summary of the epidemiologic litterature. Indoor Air 3, Meyer, H. W. Skoleundersøgelsen i København - Et indeklimastudie København, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital. Ph.d.- Afhandling. Nielsen, G. D. Irritation of the upper airways. Mechanisms and structure-activity relationship. Knöppel, H. and Wolkoff, P The Netherlands, Kluwer Academic Publishers. 25

26 Bilag Spørgeskema 26

27 Indeklimaundersøgelse Spørgeskema 27

28 Bemærk venligst Det vil glæde os, hvis du vil ofre tid på at udfylde spørgeskemaet. Alle spørgsmål bedes besvaret - også spørgsmål du vil besvare med nej. Alle oplysninger behandles fortroligt og vil optræde anonymt i databehandlingen. 28

29 Baggrundsoplysninger 1 Hvilket lokalenummer har det kontor du arbejder i (eller anden identifikation)? 2 Hvad er dine initialer (evt. navn)? 3 Hvor gammel er du? År: 4 Er du: Sæt kryds Kvinde Mand 5 Hvor længe har du været ansat på din nuværende arbejdsplads? År: 6 Hvad er din stillingsbetegnelse? 7 Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads? Timer pr. uge: 8 Dato for udfyldelse af skemaet: (dag, måned, år) 29

30 Indeklimasymptomer inden for de sidste 4 uger 9 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af kløe, tørhed eller irritation i øjnene? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 1) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 1 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af kløe, tørhed eller irritation i næsen? Sæt kun ét kryds Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 11) Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Ved ikke Lige udtalt fridage/arbejdsdage 3

31 11 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af stoppet eller løbende næse? Sæt kun ét kryds Ja, af og til Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 12) Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 12 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af tørhed eller irritation i svælget? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 13) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 31

32 13 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af hæshed? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 14) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 14 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af hoste? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 15) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 32

33 15 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af hvæsen og piben i brystet? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 16) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 16 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af anfald af besværet vejrtrækning i løbet af dagen, uden du foretog dig noget anstrengende? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 17) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 33

34 17 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af tør hud på hænder eller arme? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 18) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 18 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af tør eller blussende hud i ansigtet? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 19) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 34

35 19 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af unaturlig træthed? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 2) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 2 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af hovedpine eller tunghedsfornemmelse i hovedet? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 21) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 35

36 21 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af koncentrationsbesvær? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 22) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 22 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af svimmelhed? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 23) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 36