Indeklima, psykosocialt arbejdsmiljø og støvs inflammatoriske potens i kontorbygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indeklima, psykosocialt arbejdsmiljø og støvs inflammatoriske potens i kontorbygninger"

Transkript

1 Indeklima, psykosocialt arbejdsmiljø og støvs inflammatoriske potens i kontorbygninger Arbejdsmiljøinstituttet 24

2 Indeklima, psykosocialt arbejdsmiljø og støvs inflammatoriske potens i kontorbygninger Jan Hyld Pejtersen og Leila Allermann Arbejdsmiljøinstituttet 24 ISBN-nr Denne rapport er kun publiceret i pdf-format på AMI s netsted 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 FORORD 4 BAGGRUND 5 METODE 6 Forsøgsdesign... 6 Udvælgelse af bygninger... 6 sskema... 6 Fysiske målinger... 7 Celleassay... 7 Spørgeskema... 9 RESULTATER 1 er... 1 Spørgeskema... 1 Sociodemografiske forhold De ansattes oplevelse af indeklimaet De ansattes symptomer De ansattes psykosociale arbejdsmiljø Lufttemperatur og relativ luftfugtighed Støvmængde Fordeling af potensfaktorer i zoner DISKUSSION 23 Videnskabelig analyse og formidling Bilag Spørgeskema Bilag, figur 2-18 Oplevet indeklima Bilag figur 19-3 Symptomer Bilag, figur Psykosociale dimensioner

4 FORORD Projektet er støttet af Arbejdsmiljørådets Service Center (ASC), der under projekttitlen: Kan overfladestøv benyttes til at identificere bygninger med dårligt indeklima? har finansieret projektets spørgeskemaundersøgelse, og Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenters (ISMF) Fond, der under projekttitlen: Indeklimasymptomer og inflammatorisk potentiale af støv har finansieret analyserne af de indsamlede støvprøver. Arbejdsmiljøinstituttet har selv finansieret undersøgelsen af det psykosociale arbejdsmiljø på virksomhederne. Nærværende rapport udgør den indholdsmæssige afrapportering af projektet til ASC og ISMF. Støtten fra forskningsfondene har muliggjort indsamling af et stort empirisk datamateriale, der omfatter detaljeret spørgeskemadata for 2277 personer, indsamling og analyse af 485 støvprøver samt en detaljeret byggeteknisk gennemgang af de 22 bygninger, der indgik i undersøgelsen. Der udestår nu en omfattende statistisk multivariat analyse og videnskabelig formidling af materialet, og nærværende rapport omfatter således alene de frekvenstabeller, der direkte kan udledes. Indsamling af støvprøver i felten og det intensive arbejde med analyserne af de mange støvprøver i laboratoriet er foretaget af teknikerne Dorthe Narv, Ahmad Pourzeynal, Anne- Karin Jensen og ikke mindst Signe Hjortkjær Nielsen. By og Byg har forestået den detaljerede byggetekniske gennemgang af de 22 bygninger, der er omfattet af undersøgelsen. Nilfisk Advance har velvilligt stillet 3 Backuum Rygstøvsugere til rådighed for projektet. BST-Danmark har hjulpet til med at finde virksomhederne og har stillet sig til rådighed for pilotundersøgelsen, hvor forsøgsprocedurerne blev afprøvet i praksis. Der rettes en varm tak til alle, der har deltaget i undersøgelsen og ikke mindst til kontaktpersonerne på virksomhederne. Jan Pejtersen og Leila Allermann Arbejdsmiljøinstituttet April 24 4

5 BAGGRUND Mere end 6 % af den danske arbejdsstyrke arbejder i ikke-industrielle arbejdsmiljøer, hvor de kan blive udsat for indeklimaforhold, som kan forårsage gener, symptomer og nedsat produktivitet. Undersøgelser har vist at en række bygningsfaktorer og deraf afledede indeklimapåvirkninger, psykosociale faktorer, personlige faktorer og ergonomiske forhold kan være forbundet med forhøjet rapportering af gener og symptomer (Mendell, 1993). Selv om der er foretaget talrige undersøgelser med omfattende fysiske, kemiske og mikrobiologiske målinger, er det sjældent muligt at forklare symptomerne i disse bygninger. Der er derfor et stort behov for at udvikle screeningsmetoder, der kan belyse om klager over dårligt indeklima skyldes fysiske, kemiske eller mikrobiologiske påvirkninger i bygningen eller om de nærmere skyldes psykosociale, ergonomiske eller personlige faktorer. Et lovende skridt på vejen til udvikling af en screeningsmetode til at fastslå om problemerne har en fysisk, kemisk eller mikrobiologisk årsag er måling af indeklimastøvets biologiske aggressivitet, den inflammatoriske potens, i A549 celleassayet (Allermann, 21). Metoden består i at opsamle støv fra indeklimaet og teste det i celleassayet. Støvet anvendes til at karakterisere kilderne i bygningen. Det antages at støvet afspejler de kemiske og mikrobiologiske kilder fra materialer i lokaler og ventilationsanlæg samt de processer og bygningsforhold som fastsætter indeklimaforholdene. Hypotesen er, at cellerne i dette assay reagerer med produktion af signalstoffer (cytokiner), som indgår i udviklingen af en betændelsesreaktion, og at celleassayet derfor kan bruges til at forudse om mennesker vil reagere med symptomer, hvor betændelsesreaktionen kan spille en central rolle, som f.eks. irritation i øjne, næse eller hals. Metoden blev udviklet i forbindelse med en undersøgelse af 2 Københavnske skoler (Meyer, 2;Allermann, 21;Allermann, 21). Undersøgelsen viste, at de 1 skoler med højest forekomst af symptomer også havde støv, der gav et højt signal i celleassayet. Derudover havde skoler med mange symptomer også gennemsnitlig højere lufttemperatur, mindre volumen per person og en højere andel af rum med mekanisk ventilation. Formålet med nærværende forskningsprojektet er at undersøge, om støvs inflammatoriske potens, målt i A549 celleessay, kan forklare nogle af de symptomer, der ofte rapporteres i kontorbygninger, under hensyntagen til interaktionen med de fysiske bygningsfaktorer og det psykosociale arbejdsmiljø. 5

6 METODE Forsøgsdesign Der er foretaget en tværsnitundersøgelse af indeklimaet i 22 administrations- og kontorbygninger hos 2 virksomheder eller statslige institutioner i Storkøbenhavn. I hver bygning blev der udvalgt et kontorafsnit, der omfattede 1-3 ansatte. Alle ansatte i kontorafsnittene modtog et retrospektivt spørgeskema, der omhandlede spørgsmål om det oplevede indeklima, arbejdsrelaterede symptomer og det psykosociale arbejdsmiljø. De udvalgte afsnit blev inddelt i 1-2 zoner med 1-2 kontorer i hver zone afhængig af, om bygningen bestod af celle-, flerpersons eller storrumskontorer. Hver zone bestod således af et til flere kontorer med tilsammen 1-3 personer. Fra hver zone blev der indsamlet støvprøver fra henholdsvis gulv og andre vandrette overflader, såsom borde, hylder og vindueskarme. s- og rumkarakteristika blev bestemt for hvert kontor ved hjælp af et standardiseret bygningstjekskema. I udvalgte kontorer blev der desuden målt lufttemperatur, relativ luftfugtighed og udeluftskifte. Spørgeskemaet blev udleveret personligt til de implicerede i kontorbygningen på en af undersøgelsesdagene i oktober-november 21 og på samme ugedag en uge senere blev de fysiske målinger foretaget. Undersøgelsen blev udlagt så lige mange af de 2 virksomheder blev undersøgt på hver af de 5 ugedage. Den inflammatoriske potens for hver støvprøve blev bestemt i A549 bioassay. Den inflammatoriske potens også betegnet som støvets potensfaktor blev bestemt som den initiale hældning af dosis respons kurven for cellernes frigivelse af det proinflammatoriske cytokin interleukin-8 (IL-8) som funktion af støvkoncentrationen. Udvælgelse af bygninger Ved hjælp af det centrale virksomhedsregister (CVR) hos Danmarks Statistik blev der lavet en liste over virksomheder og offentlige institutioner i Storkøbenhavn som havde mere end 2 ansatte. Blandt denne liste på 576 virksomheder blev der tilfældigt udvalgt 141 virksomheder eller institutioner, hvor der blev rettet henvendelse til den administrerende direktør. Desuden blev der rettet henvendelse til 14 virksomheder via en BST. I alt 36 firmaer ønskede at deltage i undersøgelsen og de 2 første virksomheder som henvendte sig blev besøgt, hvor de blev orienteret om projektet, og hvor der blev udvalgt bygningsafsnit, med ca. 1-3 ansatte. safsnittene blev valgt således, at der primært sad personer i afsnittene, der tilbragte den største del af deres arbejdstid på kontorerne. Således blev bygningsafsnit med personer, der tilbragte hovedparten af deres tid uden for bygningen, undgået. sskema skarakteristika for hvert kontor blev registreret ved hjælp af et standardiseret bygningstjekskema, således at specifikke bygnings- og rumforhold kunne relateres til hver enkelt arbejdsplads. De registrerede bygningskarakteristika omfattede: beliggenhed, kontortype, ventilationsprincip, opvarmningsforhold, rumstørrelse, materialevalg, interiør samt oplysninger om brancheforhold etc. På grund af kapacitetmangel blev bygningsregistreringen foretaget i februar og marts 22. 6

7 Fysiske målinger Målinger af lufttemperatur, relativ luftfugtighed og opsamling af støvprøver blev foretaget i løbet af en arbejdsdag i oktober-november 21. Støvprøverne på gulv og andre vandrette overflader blev opsamlet på filter ved brug af VacuuMark mundstykke tilsluttet en støvsuger. På mundstykket blev påmonteret hjul med tilhørende cykelcomputer, således at det støvsuget areal blev registreret, ligesom de påmonterede hjul sørgede for at afstanden mellem overfladen og mundstykket var konstant på 3-4 mm. VacuuMark mundstykke blev påmonteret en standard støvsuger af mærket Nilfisk Advance Backuum. For hver gulvprøve blev der støvsuget et areal på 12 m 2, mens der for de andre vandrette overflader, hvor der ifølge pilotundersøgelsen kunne være mindre støv end på gulvet, blev støvsuget så meget som muligt. Der blev støvsuget på en stratificeret måde, således at prøven var repræsentativ for hele det frie areal, ligesom det samme areal kun blev støvsuget en gang. Støvprøverne blev på forsøgsdagen placeret i en minus 8 o C fryser, hvor de blev opbevaret indtil de blev analyseret i laboratoriet. Grunden til at der blev opsamlet støv fra en zone bestående af flere kontorer var dels økonomisk, for at reducere antal prøver og dels praktisk, da der ellers ikke kunne opsamles støv nok til analyserne. Lufttemperatur og relativ luftfugtighed blev målt hvert femte minut i løbet af måledagen i 1 udvalgte kontorer ved hjælp af Gemini Tiny tag Plus. Kontorerne blev udvalgt, så de repræsenterede kontortyperne i bygningen, ligesom de så vidt mulig blev udvalgt, så alle etager og facader i bygningen var repræsenteret. Udeluftskiftet i 1-3 udvalgte kontorer på hver af de 2 virksomheder blev målt ved hjælp af passiv sporgasteknik (PFT). Målingerne blev foretaget samtidig med bygningsregistreringerne i februar og marts 22. Celleassay Ved analyserne i laboratoriet blev der afvejet 18 mg støv til hver analyse. Dette blev gjort løbende og prøverne blev sendt til strålesterilisering og randomiseret til analyse i grupper af ca prøver. Lungeepitelcellelinien A549 blev stimuleret med støvet i forskellige koncentrationer i 24 timer, hvorefter cellemediet blev fjernet og analyseres for afgivet interleukin-8 (IL-8). Afgivelsen af IL-8 følger en første ordens Michaelis-Mentens kinetik for lave støvkoncentrationer, hvor dosis-effekt kurverne har en initial lineær stigning og derefter går asymptotisk mod et maksimum, figur 1. For højere støvkoncentrationer har støv desuden en toksisk effekt på cellerne, som får kurven til at falde igen. For indeklimastøv knækker dosis effekt kurverne ofte før,5 mg støv/ml medie (Allermann, 21), og for at undgå det toksiske områdeblev stimulerings-regimet: ;,7;,14;,21;,28;,35;,42;,49 mg/ml i dobbeltbestemmelse valgt til at bestemme dosis-respons kurven. En første ordens Michaelis-Mentens relation er givet ved udtrykket (Nielsen, 1992): E C = E max *C/(K+C) + E (1) hvor C er støvkoncentrationen E C er IL-8 sekretionen ved koncentrationen C E max er den maksimale IL-8 sekretion 7

8 E er baggrunds IL-8 sekretionen fra cellerne K er en konstant Differentialet af (1) er givet ved: de C /dc = (E max *(K+C) - E max *C)/(K+C) 2 (2) Den initiale hældning eller differentialkvotienten for C= er givet ved: β = E max /K (1) Det ses i øvrigt at når støvkoncentrationer går mod tilnærmes kurven en ret linie. For hver prøve blev kurven (1) bestemt ved hjælp af ikke lineær regression, PROC NLIN i SAS. Omslagspunktet, hvor den toksiske effekt begynder at dominere blev bestemt således, at hvis et data punkt faldt med mere end 2% i forhold til makspunktet blev det udelukket fra analysen. IL-8 secretion E E max β E Dose C Figur 1: Dosis-respons kurve for celleassay. En positiv kontrol (tumor necrosis factor α) blev anvendt til at korrigere for dag til dag variationen. Hældningskoefficienten β blev anvendt til at bestemme støvets inflammatoriske potens eller potensfaktor (PF): PF = β / (X/T), hvor β er hældning for dosis-effekt kurven på det lineære stykke, X er median værdien af den positive kontrol på forsøgsdagen og T er medianværdien af alle de positive kontroller. 8

9 Spørgeskema De ansattes klager over det fysiske indeklima og forekomsten af symptomer i løbet af den sidste måned blev kortlagt ved hjælp af et retrospektivt spørgeskema, se bilag 1. Spørgsmål om oplevelsen af det fysiske indeklima omhandlede: træk, temperatur, luftkvalitet, støj, statisk elektricitet, belysningsforhold, støv og snavs. Spørgsmål om forekomsten af symptomer omhandlende: Irritation i øjne, næse og hals; hudgener; almensymptomer som træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær samt luftvejsproblemer. Der blev anvendt et spørgeskema som i store træk er identisk med det indeklimaskema, som er blevet valideret af en gruppe omkring Arbejdsmedicinsk klinik i Glostrup (Brauer et al., 1999). Da der ofte har været mistanke om, at ansattes klager over indeklimaet i nogle tilfælde i virkeligheden kan dække over at de er udsat for et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, blev Arbejdsmiljøinstituttets 3-dækker spørgeskema om psykosocialt arbejdsmiljø indarbejdet i indeklimaspørgeskemaet (Kristensen et al., 23). Der blev anvendt det korte spørgeskema, der kortlægger dimensionerne: Krav i arbejdet; indflydelse og udviklingsmuligheder; ledelse, støtte og kommunikation; utryghed i arbejdet; tilfredshed med arbejdet; generelt helbred; psykisk velvære; og vitalitet. Det samlede spørgeskema blev udleveret personligt til de implicerede i kontorbygningen på en af undersøgelsesdagene i oktober-november 21. Det udfyldte spørgeskema blev sendt med intern post til kontaktpersonen i bygningen og det blev afhentet en uge senere, hvor også støvopsamlinger og temperaturmålinger blev foretaget. Ugedage var balanceret i forhold til det samlede design, således at der på hver ugedag er uddelt spørgeskema, foretaget målinger og indsamlet støvprøver i 4 bygninger. Spørgeskemaet indeholdt desuden baggrundsspørgsmål vedrørende personens køn, alder, ansættelsestid, ugentlig opholdstid på kontoret, allergi og astma. 9

10 RESULTATER er Flere af de 2 virksomheder bestod af 1-3 bygninger. Der er dog kun skelnet mellem disse bygninger inden for samme virksomhed i de tilfælde, hvor bygningerne var markant forskellige i byggestil og alder. I tabel 1, der omfatter de overordnede bygningskarakteristika for de 22 bygninger, er bygningerne 13 og 14 fra samme statslige institution, ligesom bygningerne 16 og 17 er fra samme virksomhed. De angivne kontortyper er baseret på de bygningsafsnit, hvor undersøgelsen blev foretaget og ikke ud fra hele virksomheden. Af tabellen ses at bygningerne fordeler sig så der er 13 private og 9 offentlige bygninger. erne fordeler sig ligeligt mellem mekanisk- og naturligt ventilerede bygninger, men det er generelt de private virksomheder, der har mekanisk ventilation, mens de offentlige bygninger generelt er naturligt ventilerede. Den mest udbredte kontortype i de offentlige bygninger er cellekontorer, mens bygninger med kun storrumskontorer hovedsagelig findes blandt de private bygninger. Tabel 1: Overordnede bygningskarakteristika for de 22 bygninger Sektor Kontortype Ventilationstype 1 Privat Storrum Mekanisk 2 Offentlig Storrum Mekanisk 3 Privat Storrum Mekanisk 4 Privat Celle Naturlig 5 Privat Celle, flerperson og storrum Mekanisk 6 Offentlig Celle Mekanisk 7 Offentlig Celle Mekanisk 8 Offentlig Celle Naturlig 9 Privat Celle- og flerperson Mekanisk 1 Privat Celle- og flerperson Naturlig 11 Privat Storrum Mekanisk 12 Offentlig Celle og storrum Naturlig 13 Privat Celle Naturlig 14 Privat Celle- og flerperson Naturlig 15 Offentlig Celle Naturlig 16 Privat Celle og flerperson Naturlig 17 Privat Celle og flerperson Mekanisk 18 Offentlig Celle Naturlig 19 Privat Celle Mekanisk 2 Offentlig Celle, flerperson og storrum Naturlig 21 Privat Storrum Mekanisk 22 Offentlig Celle Naturlig Spørgeskema Der blev uddelt 3221 spørgeskemaer til medarbejderne i de 2 virksomheder og 2277 personer udfyldte skemaet. Svarprocenten på spørgeskemaet i de enkelte bygninger er angivet i tabel 2. Den samlede svarprocent for hele populationen var på 71% med en variation på 44 92% for de enkelte bygninger, hvilket er tilfredsstillende for denne type undersøgelse. Den anvendte procedure, hvor spørgeskemaerne blev uddelt personligt, kan have givet en relativ lavere svarprocent end, hvis spørgeskemaerne var blevet sendt direkte til de implicerede afdelinger, idet der kan være uddelt spørgeskemaer på tomme kontorer, men den anvendte metode med selv at uddele spørgeskemaet blev foretrukket, da det var vigtigt at vide præcis 1

11 hvilket kontor det enkelte skema blev uddelt i, ligesom der var en forventning, om at flere ville svare på skemaet, når man henvendte sig personligt til dem. Sociodemografiske forhold Kønsfordeling blandt de ansatte i de 22 bygninger er også angivet i tabel 2. Kønsfordelingen for det samlede materiale er ca. halvt af hver køn, men fordelingen inden for de enkelte virksomheder varierer meget afhængig af branche og dermed jobtype, tabel 2. Der ca. 53 % kvinder i de offentlige bygninger mod 44 % i de private virksomheder. Tidligere indeklimaundersøgelser har vist at både køn og job har betydning for, om man klager over indeklimaet. Således er der flere kvinder, der klager over indeklimaet end mænd, og personer der er lavere placeret i hierarkiet, er også mere tilbøjelig til at klage end personer, der er højere placeret i organisationen. Tabel 2: Svarprocent og kønsfordeling i de 22 bygninger Antal besvaret skemaer Svarprocent Kvinder [%] Mænd [%] Total Aldersfordelingen i de 22 bygninger er angivet i tabel 3. Generelt er ca. halvdelen af personerne under 4 år, men fordelingen varierer mellem bygningerne. Den gennemsnitlige alder for ansatte i de private virksomheder er 39 år mod 41 år i de offentlige bygninger. De ansattes ansættelsestid i de 22 bygninger er angivet i tabel 4. Der er også her stor variation mellem bygningerne. For den samlede gruppe har ca. 2/3 af de ansatte været ansat i virksomheden under 6 år. Den gennemsnitlige ansættelsestid i de private bygninger er 6 ½ år mod 8 år i de offentlige bygninger. Der er således flere kvinder i de offentlige bygninger, der er en lille tendens til, at de ansatte er ældre i de offentlige bygninger, ligesom der er en lille tendens til, at de er ansat det samme sted i længere tid. 11

12 Tabel 3: De ansatte i de 22 bygninger fordelt efter alder. Aldersfordeling [%] år 3-39 år 4-49 år 5-59 år over 59 år Total Tabel 4: De ansatte i de 22 bygninger fordelt efter ansættelsestid. Ansættelsestid [%] 1 år 2 5 år 6 1 år 11 2 år 21 3 år > 3 år Total

13 Fordelingen over de ansattes opholdstid på deres eget kontor i løbet af ugen er angivet i tabel 5. Der er her spurgt til, hvor længe den enkelte opholder sig på det pågældende kontor i løbet af en uge og ikke hvor længe den enkelte arbejder. Det ses at ca. 8% tilbringer mere end 3 timer indendørs på kontoret. Men 35% har også svaret at de bruger præcis 37 timer på kontoret. Det kan derfor diskuteres om folk har svaret på deres arbejdstid generelt frem for opholdstid på kontoret. Tabel 5: De ansatte i de 22 bygninger fordelt efter ugentlige opholdstid på deres kontor. Ugentlig opholdstid på kontoret [%] 2 timer eller mindre 21 3 timer 31 4 timer mere end 4 timer Total Ud fra spørgsmålet om de ansattes stillingsbetegnelse og med hensyntagen til hvilken type af virksomhed, de var ansat i, blev de inddelt i 4 jobkategorier, tabel 6. Inddelingen er en socioøkonomisk klassifikation af de ansatte, der dog ikke helt følger den, der foretages af Danmarks statistik, da der i nærværende undersøgelse kun var et spørgsmål angående job og f.eks. ikke blev spurgt til uddannelsesforhold mv. I tabel 7 er angivet fordelingen af jobkategorier for de enkelte bygninger. Det ses at fordelingen på jobkategori er ujævnt fordelt i de forskellige bygninger. Men det skal her pointeres, at fordelingen ikke er repræsentativt for virksomheden, men kun for det bygningsafsnit, som deltog i undersøgelsen. Der kan derfor være en overrepræsentation af f.eks. jobkategori 4, som ikke svarer til fordelingen for hele virksomheden. 13

14 Tabel 6: Opdeling i 4 jobkategorier ud fra stillingsbetegnelsen. Jobkategori Job 4 Direktør, Topchef, Afdelingsleder, Leder etc. 3 Projektleder, Fuldmægtig, Seniorkonsulent, Seniorforsker 2 Akademiker, Tekniker, Konsulent, Keyaccount manager, Controller, Market koordinator 1 Kontorassistent, Sekretær, Elev, Assistent, Studerende Tabel 7: Fordelingen af de 4 jobkategorier i bygningerne Jobkategori Total De ansattes oplevelse af indeklimaet De ansattes oplevelse af det fysiske indeklima inden for de sidste 4 uger er angivet i Bilag 2 figur Generne er først medtaget, når det er angivet, at de forekommer flere gange om ugen eller dagligt. I hver figur er angivet middel forekomsten af gener for alle bygninger, der har været med i undersøgelsen. erne er sorteret efter hvilken kontortype der var den mest udbredte i bygningen. I figurerne betegner C cellekontorer, F flerpersonskontorer (3-6 personer) og S storrumskontorer (mere end 6 personer). Tallet ud for kategorierne henfører til bygningsnummeret. Af figur 2-18 ses at for de fleste perceptionerne er prævalensen af klager over indeklimaforholdene mest udbredt i bygningerne med storrumskontorer i forhold til de øvrige typer af bygninger. Støj i lokalet er ikke overraskende den gene der klages mest over i storrumskontorerne. Desuden er der flere klager over luftkvalitetsparametrene tør luft og 14

15 indelukket luft i storrumskontorerne. Der er også flere klager over de termiske forhold: træk, skiftende temperaturer og enten for lav eller for høj temperatur i storrumskontorerne end i de andre typer af kontorer. Der klages desuden over dårlig belysning samt blænding eller refleksioner i storrumskontorene. Umiddelbart er det ikke overraskende at det netop er disse forhold der klages over, da det netop er svære at tilpasse indeklimaforholdene til den enkelte i storrumskontorerne. I 22 offentliggjorde Arbejdsmedicinsk klinik ved Glostrup Amtssygehus et normalmateriale for indeklimagener og symptomer baseret på 41 virksomheder og 35 personer i Danmark, hvoraf 67% var kvinder (Brauer & Mikkelsen, 22). Materialet er baseret på en stratificeret udtrækning af 25 virksomhederne, således at der blev udtrukket lige mange virksomheder inden for 3 størrelsesgrupperinger. 15 personer, svarende til 17 virksomheder, var fra private eller offentlige kontorer, ca. 12 var fra 18 undervisningsinstitutioner, mens de øvrige var fra Handel/hoteller eller hospitaler. Det er opgivet at 3161 personer eller 91% er enten offentlige eller privatansatte funktionærer, hvilket gør at tallene kan sammenlignes med nærværende undersøgelse, hvor alle var funktionærer. I tabel 8 er nærværende kontorundersøgelse sammenlignet med tallene fra undersøgelsen af AMK Glostrup Det ses at forekomsten af klager over indelukket luft er mere udbredt i nærværende undersøgelse end i undersøgelsen foretaget af AMK Glostrup. Derimod er prævalensen af klager over tobaksrøg, statisk elektricitet, støj fra andre lokaler mindre i nærværende undersøgelse. AMK Glostrup angiver dog at tallene i tabel 8 for bl.a. støj fra andre lokaler er meget domineret af 9 gymnasier som indgik i undersøgelsen. Tabel 8: Perception De ansattes prævalens af oplevet indeklimagener flere gange om ugen eller mere sammenlignet med tilsvarende tal for undersøgelsen foretaget af AMK Glostrup(Brauer & Mikkelsen, 22). 22 er N=2277 (51% kvinder; 49 % mænd) Glostrup, 41 virksomheder N=3492 (67% kvinder; 33% mænd) Træk For høj temperatur Skiftende temperatur For lav temperatur Indelukket luft Tør luft Ubehagelig lugt Statisk elektricitet Tobaksrøg Støj i lokalet Støj fra andre lokaler Støj udefra Dårlig belysning Blænding eller reflekser Støv og snavs Fodkulde Trange pladsforhold

16 De ansattes symptomer Forekomsten af symptomer blandt de ansatte i de 22 bygninger inden for de sidste 4 uger er angivet i bilag, figur Der er kun medtaget de symptomer, der angives at forekomme flere gange om ugen eller dagligt. Der er ikke taget hensyn til om symptomet forekom på arbejdet eller ej, da undersøgelser har stillet spørgsmålstegn ved om respondenter er i stand til at foretage denne sondring. I hver figur er desuden angivet prævalensen for det samlede materiale. Forekomsten af symptomerne hæshed, hoste, piben i brystet, besværet vejrtrækning og svimmelhed var i alle bygninger under 5% og symptomerne er derfor ikke medtaget i figurerne. Symptomerne grupperes ofte i symptomgrupperne: almensymptomer, slimhindeirritation samt hudsymptomer. Almensymptomer er forekomst af et eller flere af symptomerne: træthed, hovedpine eller tunghedsfornemmelse i hovedet eller koncentrationsbesvær. Slimhindeirritation er forekomst af et eller flere af symptomerne: øjenirritation, næseirritation eller halsirritation. Hudsymptomer er forekomst af tør hud på hænder, arme eller i ansigtet. I figur 28-3 er forekomsten af almensymptomer, slimhindeirritation og hudsymptomer angivet for de 22 bygninger. Af figur 19 3 ses at stort set alle symptomer er mere udbredt i bygningerne med storrumskontorer end i de øvrige bygningstyper. I tabel 9 er de ansattes forekomst af symptomer sammenlignet med tilsvarende tal for undersøgelsen foretaget af AMK Glostrup. Der ses stor overensstemmelse mellem de 2 undersøgelser, også selvom AMK Glostrup angiver at deres værdier for Hoste og hæshed er domineret af specielle forhold for Folkeskoler og Gymnasier. Tabel 9: Symptomer De ansattes prævalens af symptomer, der optræder flere gange om ugen eller mere sammenlignet med tilsvarende tal for undersøgelsen foretaget af AMK Glostrup(Brauer & Mikkelsen, 22). 22 virksomheder N=2277 (51% kvinder; 49 % mænd) Glostrup N=3492 (67% kvinder; 33% mænd) Øjenirritation Næseirritation Løbende eller stoppet næse Svælgirritation Hæshed Hoste Pibende vejrtrækning Besværet vejrtrækning Tør hud på hænder eller arme Tør hud i ansigtet Unaturlig træthed Hovedpine Koncentrationsbesvær Svimmelhed 1.1 na De ansattes psykosociale arbejdsmiljø De 44 psykosociale spørgsmål der er indeholdt i AMI korte skema for det psykosociale arbejdsmiljø beskriver 8 dimensioner (Kristensen et al., 23): Krav i arbejdet (6 spørgsmål); 16

17 Indflydelse og udviklingsmuligheder (1); Ledelse, støtte og kommunikation (1 ); Utryghed i arbejdet (4); Tilfredshed med arbejdet (4); Generelt helbred (1); Psykisk velvære (5) og Vitalitet (4). Dimensionerne er baseret på en validering af spørgeskemaet ved hjælp af faktoranalyse og ved beregning af Cronbach alpha (Kristensen et al., 23). I den korte version af AMI s psykosocialt skema, der er anvendt i nærværende undersøgelse er flere af dimensionerne fra det oprindelige lange skema slået sammen til nogle sammensatte dimensioner. Dette er dog stadig gjort på baggrund af de statistiske analyser. I den videre multivariate analyser der ligger uden for nærværende rapport vil nogle af de centrale dimensioner bliver delt op, så det i højere grad ligner de oprindelige dimensioner. De psykosociale dimensioner for de 22 bygninger er angivet i figur I figurerne er angivet middelscoren samt 95% konfidensintervallet for middelværdien for hver bygning. I figurerne er også angivet gennemsnittet for virksomheder i Danmark baseret på en undersøgelse af et tilfældigt udtræk af den danske befolkning på 1858 personer, der blev foretaget i 1997 (Kristensen et al., 23). Den samlet gruppe af 23 personer som denne undersøgelse repræsenterer ligger relativt tæt på det gennemsnitlige niveau for virksomheder i Danmark for de fleste dimensioner, men der er også variation bygningerne i mellem. Af figurerne ses at der ikke er samme generelle tendens som der var for oplevelsen af indeklimaet og symptomerne. Det psykosociale arbejdsmiljø er ikke betinget af hvilken type bygning man sidder i. Således ser det ikke ud til at det psykosociale arbejdsmiljø er hverken bedre eller dårligere i storrumskontorer end i andre typer af kontorer. For dimensionen krav i arbejdet ligger bygningerne i nærværende undersøgelse tæt på scoren for virksomheder i Danmark, figur 31. I den korte version af AMI s psykosocialt skema, der er anvendt i nærværende undersøgelse består dimensionen krav i virkeligheden af 2 dimensioner, nemlig en dimension om kvantitative krav og en dimension om emotionelle krav. I de multivariate statistiske analyser der ligger uden for denne rapport, vil der blive skelnet mellem de 2 typer af krav. Dimensionen indflydelse og udvikling i arbejdet, der har en central betydning for det psykiske arbejdsmiljø, er en sammensat dimension, som består af faktorerne indflydelse, udviklingsmuligheder, frihedsgrader, mening i arbejdet og involvering i arbejdspladsen. I figur 32 kan ses at en del bygninger har lavere score for indflydelse og udvikling i arbejdet end for gennemsnittet af referencepopulationen. I de videre multivariate analyser vil denne dimension blive splittet op i en dimension om job control (udviklingsmuligheder og indflydelse) og en dimension om mening og involvering i arbejdet. En anden central dimension i det psykiske arbejdsmiljø er ledelse, støtte og kommunikation i arbejdet, der handler det sociale klima på arbejdspladsen: Social støtte, feedback, sociale relationer og forudsigelighed. For denne dimension er der flere bygninger, der har lavere score end for referencepopulationen, figur 33. Denne dimension vil i de fremtidige analyser blive delt op en dimension om sociale forhold og i en dimension om ledelse og forudsigelighed. I figur 34 er vist dimensionen utryghed i arbejdet. Her er der en del bygninger som er mindre utrygge end gennemsnittet for referencepopulationen og et par bygninger som er mere utrygge end referencepopulationen. Generelt ligger tilfredsheden med arbejdet tæt på referencematerialet. Tilfredshed med arbejdet er en god samlet indikator for, hvordan det går på arbejdspladsen. 17

18 Det selvvurderede helbred eller generelt helbred er lavere end gennemsnittet, figur 35. Generelt helbred har vist sig at være et vigtigt element i mennesket samlede sundhed. Personer, der vurderer deres helbred som værende dårligt har også højere sygefravær, større medicinforbrug og flere lægebesøg etc. I figur 36 og 37 er vist henholdsvis dimensionerne psykisk velvære og vitalitet som begge ligger tæt på niveauet for referencematerialet. De 2 dimensioner Indflydelse og udviklingsmuligheder og Ledelse, støtte og kommunikation er 2 centrale dimensioner for det psykosociale arbejdsmiljø. I figur 39 er de 2 dimensioner plottet mod hinanden. Figuren er lavet sådan at de 2 akser skærer hinanden i gennemsnittet for virksomhederne i Danmark. I figuren markerer trekanterne de 5 bygninger, der har scoret højst på dimensionen tilfredshed med arbejdet, kvadraterne de 5 bygninger der har scoret lavest på dimensionen tilfredshed med arbejdet og diamanterne mellemgruppen af bygninger. er som derved ligger i 1. kvadrant og således både ligger højere end landsgennemsnittet for dimensionen Indflydelse og udviklingsmuligheder og dimensionen Ledelse, støtte og kommunikation er virksomheder, der ikke har problemer med det psykosociale arbejdsmiljø. Modsat har medarbejderne i de virksomheder der ligger i 3. kvadrant problemer med lav indflydelse og udviklingsmuligheder samt lav social støtte, ledelse og kommunikation. Medarbejderne i virksomheder, der ligger i 2. kvadrant, har stor indflydelse og gode udviklingsmuligheder, men lav social støtte og dårlig ledelse. Medarbejderne i virksomhederne i 4. kvadrant har god social støtte, ledelse og kommunikation, men de har ringe indflydelse og udviklingsmuligheder. Af figurerne ses at bygninger med højest tilfredshed med arbejdet trækker mod 1. kvadrant med god indflydelse og udviklingsmuligheder samt god social støtte og ledelse. Derimod trækker virksomheder med lavest tilfredshed med arbejdet mod 3. kvadrant, hvor medarbejderne har lav indflydelse og udviklingsmuligheder samt dårlig social støtte og ledelse. De fem bygninger med rene storrumskontorer er angivet på figuren. De udskiller sig ikke specielt i nogen retning i forhold til de øvrige bygninger. Lufttemperatur og relativ luftfugtighed I figur 4 er angivet middellufttemperaturen i de 22 bygninger. Temperaturen blev målt ca. 1 steder på hver virksomhed og middelværdien er således baseret på målinger foretaget på 5-1 kontorer og i hver kontor er der målt hvert kvarter i 3 6 timer. erne med storrumskontorer adskiller sig ikke fra de øvrige bygninger, men der var også enten klager over for lav eller for høj temperatur i storrumskontorerne. I figur 41 er vist de tilsvarende målinger for den relative luftfugtighed som blev målt parallelt med temperaturmålingerne. Heller ikke her falder bygninger med storrumskontorer ud. Dog er den bygning med lavest relativ fugtighed en af bygningerne med storrumskontorer, men det kan også hænge sammen med et stort udeluftskifte i netop den bygning. 18

19 28 Lufttemperatur [ o C] Figur 4: CF C2 Middel lufttemperatur i de 22 bygninger. C=cellekontorer, F=flerpersonskontorer, S=storrumskontorer, Tal angiver bygningsnummer. 6 Relativ luftfugtighed [%] Figur 41: CF C2 Middel relativ luftfugtighed i de 22 bygninger. C=cellekontorer, F=flerpersonskontorer, S=storrumskontorer, Tal angiver bygningsnummer. Støvmængde Den opsamlede støvmængde per m 2 støvsuget gulvoverflade er angivet i figur 42. Der blev ca. støvsuget 12 m 2 inden for hver zone i bygningen og en zone bestod således af flere kontorer. I figuren er angivet medianværdien for de 5-2 zoner som hver bygning var delt op i og median værdien for det samlede antal prøver. I figur 43 er angivet de tilsvarende median værdier for støv opsamlet på andre vandrette overflader end gulvet, dvs. på borde, hylder, vindueskarme 19

20 etc. Pilotforsøg havde vist at der var betydeligt mindre støv på de andre vandrette overflader end gulvet, hvorfor der blev støvsuget så meget som muligt på hvert kontor og ikke et fast areal. Af figurerne fremgår det også, at der var ca. 3 gange så meget støv på gulvet som på øvrige vandrette overflader, men det ses også at der er en vis sammenhæng mellem de 2 målinger, således at når der er meget støv på de øvrige overflader er der også meget støv på gulvet..12 Støvmængde [g/m 2 ] Figur 42: Støvmængde på gulvet. C=cellekontorer, F=flerpersonskontorer, S=storrumskontorer, Tal angiver bygningsnummer. CF C Støvmængde [g/m 2 ] Figur CF C2 Støvmængde på vandrette overflade. C=cellekontorer, F=flerpersonskontorer, S=storrumskontorer, Tal angiver bygningsnummer. 2

21 Fordeling af potensfaktorer i zoner Fordelingen af den inflammatoriske potens målt i henholdsvis gulvstøv og støv fra øvrige vandrette overflader er angivet i figur 44 og 45. På figurerne er angivet medianværdien for hver bygning og medianværdien for der samlede antal prøver. Der ses ingen tendens til at bygninger med storrumskontorer adskiller sig for øvrige bygninger. I figur 46 er potensfaktoren for gulvstøv vist som funktion af potensfaktoren for støv fra øvrige vandrette overflader for hver zone. Der er umiddelbart ingen sammenhæng mellem de 2 målinger, hvilket kunne tyde på at de måler forskellige ting. 1 Potensfaktor [pg/mg] Figur CF C2 Den inflammatoriske potens i støvet opsamlet på gulvet. C=cellekontorer, F=flerpersonskontorer, S=storrumskontorer, Tal angiver bygningsnummer. 21

22 1 Potensfaktor [pg/mg] Figur Den inflammatoriske potens i støvet opsamlet på andre vandrette overflade end gulv. C=cellekontorer, F=flerpersonskontorer, S=storrumskontorer, Tal angiver bygningsnummer. CF C2 7 log (Potensfaktor, gulvstøv [pg/mg]) log (Potensfaktor, øvrige overflader [pg/mg]) Figur 46: Potensfaktoren for gulvstøv som funktion af potensfaktoren for støv fra øvrige vandrette overflader. Den rette linier er den lineære regressionslinie. C=cellekontorer, F=flerpersonskontorer, S=storrumskontorer, Tal angiver bygningsnummer. 22

23 DISKUSSION Nærværende rapport viser den deskriptive fremstilling af datamaterialet fra projektet og beskriver data på bygningsniveau. På dette overordnede niveau viser data umiddelbart, at der er flere klager over det oplevede indeklima og flere symptomer blandt de ansatte i bygninger med storrumskontorer end blandt ansatte i bygninger med cellekontorer eller bygninger med flerpersonskontorer. Derimod ser det ikke ud til, at der på bygningsniveau er forskel på de ansatte oplevelse af det psykosociale arbejdsmiljø eller forekomsten af psykosociale symptomer i de forskellige typer af bygninger. Klagerne over det oplevede indeklima er typisk højere for de faktorer, som man netop ikke kan kontrollere individuelt i storrumskontorer. Det gælder støj i lokalet, termiske forhold, luftkvaliteten og belysningsforhold. Derimod er der ikke systematisk flere klager over tobaksrøg, støj fra andre lokaler, støj udefra, støv og snavs, statisk elektricitet og trange plads forhold i bygninger med storrumskontorer. Det tyder på, at man ikke bare klager i storrumskontorer, men at man klager over relevante gener. Desuden er der højst sandsynligvis ikke tobaksrygning i storrumskontorer og støj fra andre lokaler og støj udefra er nok overlejret eller domineret af den støj, der er i selve lokalet i denne type af kontorer. For bygninger med cellekontorer, flerpersonskontorer eller blandet er der også enkelte gener, der opleves være end for gennemsnittet, men det er ikke systematisk, som det er for bygningerne med storrumskontorer. Dog falder bygning 7 lidt ud blandt bygninger med cellekontorer, idet der er forholdsvis flere klager over for høj temperatur, tør luft, indelukket luft og støv og snavs. Dette gælder til dels også bygning 13, som har forholdsvis mange flere klager over træk, skiftende temperaturer, lav temperatur og dårlig belysning. De ansatte symptomer er også mere markante i bygninger med storrumskontorer end i de øvrige bygninger. Det gælder for symptomerne: øjenirritation, irritation i svælget, tør hud på hænder, unaturlig træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær. Også her er der forholdsvis flere symptomer i bygning 7 med cellekontorer end i de øvrige bygninger med cellekontorer. Det er måske ikke overraskende at flere af CNS-symptomerne er høje i storrumskontorene, da det må formodes at støj kan give anledning til koncentrationsbesvær og at de termiske faktorer kan give anledning til hovedpine. Ligeledes er der både høje klager over luftkvaliteten og en højere prævalens af hudsymptomer og irritationssymptomer i øjne, næse, svælg blandt de ansatte i bygningerne med storrumskontorer end blandt ansatte i bygninger cellekontorer. For de psykosociale faktorer og symptomer, ses ikke den samme tendens som for det oplevede indeklima og indeklimasymptomer. Der er ikke systematisk højere score for de psykosociale faktorer og symptomer i bygninger med storrumskontorer sammenlignet med de øvrige bygninger. Generelt ligger niveauerne tæt på referencegruppen fra tidligere undersøgelser, dog er nærværende kohorte mindre utrygge end referencegruppen, men samtidig vurdere de deres helbred til at være dårligere end referencegruppen. Tidligere undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem lavt selvvurderet helbred, højere sygefravær, højere medicin forbrug etc. Fordelingen af potensfaktorer for bygningerne viser ikke samme tendens som prævalensen af klager over det oplevede indeklima og symptomer, figur 44 og 45, idet der ikke er en højere inflammatorisk potens i det støv, der er opsamlet i bygningerne med storrumskontorer end i 23

24 bygninger med cellekontorer, hverken for gulvstøv eller for støv fra andre vandrette overflader. Dette skal dog verificeres ved en nærmere statistisk analyse, hvor materialet deles op afhængigt af kontortype, da de indledende deskriptive analyser peger på, at der er stor forskel på indeklimaet i cellekontorer og i storrumskontorer. Videnskabelig analyse og formidling I den videre analyse og videnskabelig formidling vil der blive arbejdet på 2 fronter. Der vil blive arbejdet på en undersøgelse af associationen mellem den inflammatoriske potens og symptomer i de undersøgte kontorbygninger. Her vil materialet blive delt op afhængig af kontortype og analyserne vil blive lavet på zoneniveau svarende til den måde, hvorpå støvprøverne blev indsamlet. Desuden vil der blive arbejdet på en analyse for, at forklare forhøjet prævalens af symptomer i storrumskontorer, hvor der tages hensyn til forskel i sociodemografiske faktorer, oplevelse af indeklimafaktorer og oplevelse af psykosociale faktorer. Denne del af analysen vil blive foretaget på lokaleniveau, hvor kontorerne bliver opdelt i en variabel kontortype, bestående af cellekontorer med 1 person, cellekontorer med 2 personer, flerrumskontorer med 3-6 personer, storrumskontorer med 7 til 28 personer og storrumskontorer med mere end 29 personer. De indledende analyser har vist at der er en signifikant bivariat sammenhæng mellem denne variabel kontortype og de fleste bygningsfaktorer, et stort antal af de oplevede indeklimafaktorer, et stort antal symptomer og nogle af de psykosociale faktorer. Analyserne vil blive foretaget ved hjælp af logistisk regression. 24

25 REFERENCER Allermann, L. Development of in vitro models for hazard evaluation of dust from the indoor environment. Correlation to organic parametres and building related symptoms National institute of occupational health, Denmark. Brauer, C. and Mikkelsen, S. Indeklima, psykisk arbejdsmiljø og symptomer i Danmark - Et normalmateriale til Glostrupskemaet Amtssygehuset i Glostrup, Arbejdsmedicinsk Klinik. Brauer, C., Mikkelsen, S., and Skov, P. Reliabiliteten og validiteten af et nyt spørgeskema til undersøgelse af indeklimasymptomer og oplevelse af indeklimaet Amtssygehuset i Glostrup, Arbejdsmedicinsk klinik. Rapport til Arbejdstilsynet. Kristensen, T. S., Hannerz, H., Høgh, A., and Borg, V. The Copenhagen Psychosocial Questionnaire (COPSOQ). A tool for the asessment and improvement of the psychosocial work environment. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health.(Submitted 23). Mendell, M. J. Non-specific symptoms in office workers: A review and summary of the epidemiologic litterature. Indoor Air 3, Meyer, H. W. Skoleundersøgelsen i København - Et indeklimastudie København, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital. Ph.d.- Afhandling. Nielsen, G. D. Irritation of the upper airways. Mechanisms and structure-activity relationship. Knöppel, H. and Wolkoff, P The Netherlands, Kluwer Academic Publishers. 25

26 Bilag Spørgeskema 26

27 Indeklimaundersøgelse Spørgeskema 27

28 Bemærk venligst Det vil glæde os, hvis du vil ofre tid på at udfylde spørgeskemaet. Alle spørgsmål bedes besvaret - også spørgsmål du vil besvare med nej. Alle oplysninger behandles fortroligt og vil optræde anonymt i databehandlingen. 28

29 Baggrundsoplysninger 1 Hvilket lokalenummer har det kontor du arbejder i (eller anden identifikation)? 2 Hvad er dine initialer (evt. navn)? 3 Hvor gammel er du? År: 4 Er du: Sæt kryds Kvinde Mand 5 Hvor længe har du været ansat på din nuværende arbejdsplads? År: 6 Hvad er din stillingsbetegnelse? 7 Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads? Timer pr. uge: 8 Dato for udfyldelse af skemaet: (dag, måned, år) 29

30 Indeklimasymptomer inden for de sidste 4 uger 9 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af kløe, tørhed eller irritation i øjnene? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 1) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 1 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af kløe, tørhed eller irritation i næsen? Sæt kun ét kryds Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 11) Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Ved ikke Lige udtalt fridage/arbejdsdage 3

31 11 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af stoppet eller løbende næse? Sæt kun ét kryds Ja, af og til Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 12) Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 12 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af tørhed eller irritation i svælget? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 13) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 31

32 13 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af hæshed? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 14) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 14 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af hoste? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 15) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 32

33 15 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af hvæsen og piben i brystet? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 16) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 16 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af anfald af besværet vejrtrækning i løbet af dagen, uden du foretog dig noget anstrengende? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 17) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 33

34 17 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af tør hud på hænder eller arme? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 18) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 18 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af tør eller blussende hud i ansigtet? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 19) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 34

35 19 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af unaturlig træthed? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 2) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 2 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af hovedpine eller tunghedsfornemmelse i hovedet? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 21) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 35

36 21 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af koncentrationsbesvær? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 22) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 22 Har du inden for de sidste 4 uger været generet af svimmelhed? Sæt kun ét kryds Nej..(Hvis nej gå til spørgsmål 23) Ja, af og til Ja, flere gange om ugen Ja, dagligt Hvis ja: Er symptomerne mest udtalt: Sæt kun ét kryds På fridage På arbejdsdage Lige udtalt fridage/arbejdsdage Ved ikke 36

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads?

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads? Hvor gammel er du? år Er du kvinde...1 mand...2 Hvad er navnet på din nuværende arbejdsplads? Hvornår blev du ansat på din nuværende arbejdsplads? Måned år Hvad er din stillingsbetegnelse? Hvor mange timer

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Vejledning til indeklimaundersøgelser

Vejledning til indeklimaundersøgelser Vejledning til indeklimaundersøgelser Udarbejdet af Charlotte Brauer 1. reservelæge Arbejdsmedicinsk Klinik Amtssygehuset i Glostrup Peder Skov Afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Afdeling Roskilde Amts Sygehus

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Temadagen Lys og luft! arrangeret af Aalborg Universitet og Danvak den 10. juni 2010 Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Glostrupskemaet et spørgeskema vedr. indeklima og trivsel på arbejdspladser

Glostrupskemaet et spørgeskema vedr. indeklima og trivsel på arbejdspladser Opdateret den. februar 24 Denne vejledning til spørgeskemaet, normalmateriale samt tilhørende programmer til indtastning og analyse af data er udarbejdet af de arbejdsmedicinske klinikker i Glostrup, Bispebjerg,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø 2. Udgave 2 Baggrunden for det korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er udviklet

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

DDA-21370 --------- Datamateriale ------------- Indeklima og psykosociale forhold, 2001-2002 --------- -- ------------ -------- ---------

DDA-21370 --------- Datamateriale ------------- Indeklima og psykosociale forhold, 2001-2002 --------- -- ------------ -------- --------- DDA-21370 --------- Datamateriale ------------- Indeklima og psykosociale forhold, 2001-2002 --------- -- ------------ -------- --------- Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af NFA - Det Nationale

Læs mere

Glostrupskemaet - et spørgeskema vedr. indeklima og trivsel på arbejdspladser

Glostrupskemaet - et spørgeskema vedr. indeklima og trivsel på arbejdspladser Opdateret den 3. februar 29 Center for Indeklima- og Stressforskning www.cis-indeklima.dk har deltaget i udvikling af et spørgeskema, som kan anvendes til kortlægning af en virksomheds indeklimaproblemer

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation. Jan Pejtersen

Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation. Jan Pejtersen Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet, København 2004 AMI rapport Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

APV for elever på Erhvervsuddannelserne

APV for elever på Erhvervsuddannelserne APV for elever på Erhvervsuddannelserne APV er et af de bedste værktøjer til et sundt og et godt arbejdsmiljø, igennem hele livet. Dette skema kan bruges igen og igen. APV for elever på erhvervsuddannelserne

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Inflammatorisk potentiale i støv og association til

Inflammatorisk potentiale i støv og association til Inflammatorisk potentiale i støv og association til Af Leila Allermann, Arbejdsmiljøinstituttet og Harald W. Meyer, Arbejds- og Miljømedicinsk Baggrund Igennem mere end 20 år har der i ind- og udland været

Læs mere

Sundt indeklima skaber trivsel

Sundt indeklima skaber trivsel Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed HELBRED OG INDEKLIMA Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed Helbred, indeklima og luftkvalitet Godt indeklima betaler sig Produktiviteten

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø 0% 0% 100% 1 af 27. APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø Din besvarelse af dette spørgeskema skal anvendes til at kortlægge det fysiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Svarene i den fysiske APV er ikke anonyme.

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

APV 2008 APV-HANDLINGSPLAN. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Natur og miljøafdelingen Teknik- og Miljø Norddjurs Kommune

APV 2008 APV-HANDLINGSPLAN. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Natur og miljøafdelingen Teknik- og Miljø Norddjurs Kommune APV 2008 APV-HANDLINGSPLAN Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Natur og miljøafdelingen Teknik- og Miljø Norddjurs Kommune APV-handlingsplan (På baggrund af APV gennemført i april 2008) Senest revideret dato:

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Friskolen Thy

Arbejdspladsvurdering for Friskolen Thy APV Friskolen Thy Side 1 Arbejdspladsvurdering for Friskolen Thy Indledning Arbejdspladsvurderingen for Friskolen Thy bygger på et statistisk materiale med to skemaer, der er delt ud til 10 medarbejdere.

Læs mere

Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium

Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Benchmarkingrapport Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse 211 Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Indeklima, psykisk arbejdsmiljø og symptomer i Danmark -

Indeklima, psykisk arbejdsmiljø og symptomer i Danmark - Indeklima, psykisk arbejdsmiljø og symptomer i Danmark - Et normalmateriale til Glostrupskemaet Charlotte Brauer, Afdelingslæge Sigurd Mikkelsen, Overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik Amtssygehuset i Glostrup

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Øre Næse Hals Klinikken, Esbjerg Svarprocent: 53

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Øre Næse Hals Klinikken, Esbjerg Svarprocent: 53 MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 Øre Næse Hals Klinikken, Esbjerg Svarprocent: 53 Læsevejledning Her er dine resultater fra målingen af patientoplevet kvalitet i speciallægeklinik, som blev gennemført

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indeklima og børns sundhed

Indeklima og børns sundhed Indeklima og børns sundhed Geo Clausen 17 september 2010 Center for Indeklima og Energi Børnene bliver født. 2 Luftskifte i 500 børneværelser 3 Børnene kommer i daginstitution... 4 Kontinuerte målinger

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere