Tilsynsrapport Randers Kommune. Bostedet Åbo. Uanmeldt tilsyn November 2012 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Randers Kommune Bostedet Åbo Uanmeldt tilsyn November

2 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Bostedet Åbo. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Åbo er, at det er et velfungerende tilbud til målgruppen, hvor medarbejderne tager udgangspunkt i den individuelle borger og tilrettelægger deres indsats ud fra denne individuelle tilgang. Det er tilsynets, at den pædagogiske referenceramme i form af relationsarbejde er i overensstemmelse med målgruppens behov. Tilsynet har noteret, at Åbo delvist også har inddraget recovery i deres daglige arbejde med borgerne, og at dette arbejde tager udgangspunkt i borgernes aktuelle dagsform. Når det gælder de pædagogiske planer, så vurderer tilsynet, at Åbo med anvendelsen af Bostedssystemet har styrket det samlede indblik og overblik over samtlige handleplaner på stedet. Tilsynet anbefaler dog fortsat, idet denne anbefaling også blev givet ved sidste tilsyn, at der konsekvent indarbejdes mål og delmål i handleplanerne, alt for at synliggøre mulig progression i indsatsen. I forhold til hverdagen på Åbo, så redegøres der for, at måltiderne er de primære omdrejningspunkter i tilbuddet. Tidspunkterne for måltiderne er kendte af borgerne, hvor de så kan vælge måltidet til eller fra alt efter dagsform og ønske. Det er endvidere tilsynets, at personalet med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og/eller initiativ støtter op omkring muligheden for individuelle aktiviteter, hvilket der fint illustreres med flere praksiseksempler. Det er tilsynets, at borgerne sikres formel indflydelse gennem beboermøderne og mere uformel indflydelse gennem den daglige dialog med medarbejderne. Tilsynet har noteret sig, at borgerne, ifølge en borger, har en tendens til at brokke sig i det skjulte fremfor at tage drøftelser og debat til møderne. Der er generelt en god omgangsform og sprogbrug på stedet, hvilket personalet bl.a. understøtter gennem en anerkendende og respektfuld tilgang til borgerne. Derved skabes der grundlag for en god dialog imellem medarbejdere og borgere samt borgere og borgere imellem. Det er tilsynets, at personalets opmærksomhed samt synlighed overfor borgerne er understøttende for deres tryghed og trivsel. Tilsynet har notereret, at der efter borgerønske er opsat et hegn rundt om matriklen, og at dette hegn giver borgerne en øget følelse af tryghed. I forhold til det interne samarbejde, så vurderes det til at være godt og at samarbejdet er kendetegnet ved et engageret personale med en god tværfaglighed og ansvarlighed. Tilsynet har desuden notereret, at borgergennemgangen på personalemøderne søges optimeret gennem en større systematik i gennemgangen, hvilket tilsynet understøtter. Der forefindes relevante og kendte procedurer samt retningslinjer i forbindelse med medicinhåndtering, magtanvendelse og i fælde af brand. Tilsynet har dertil også noteret sig, at Åbo er opmærksom på, at deres arbejde har en udfordrende karakter jf. deres målgruppe og at medarbejderne er gode til at tage hånd om hinanden. Endeligt er tilsynets, at de fysiske rammer er i overensstemmelse med målgruppens behov. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Ingen bemærkninger Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der konsekvent indarbejdes mål og delmål i handleplanerne. Dette for bl.a. at kunne dokumentere en eventuel progression i den enkelte borgers udvikling og fastholde borgeren i de opstillede mål eller for at have en dialog om, hvorfor målene eventuelt ikke blev nået. Anbefaling om påbud Der er ingen anbefaling om påbud. 2 Oplysninger Adresse Hvidemøllevej 1F, 8920 Randers NV Leder Martin Pedersen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt tilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 110 Antal pladser og belægningsgrad 10 pladser. Alle pladserne besat med borgere i alderen år. 7 ud af de 10 borgere har behandlingsdomme Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 1029,00 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er voksne borgere mellem 18 og 65 år med funktionsnedsættelser på grund af angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse, ADHD eller tilknytningsforstyrrelse. Og/eller sociale problemer på baggrund af personfarlig kriminalitet, ikke-personfarlig kriminalitet, hjemløshed, alkoholmisbrug, stofmisbrug, udadreagerende adfærd, selvskadende adfærd, omsorgssvigt eller overgreb, (kilde: Hjemmeside) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af otte medarbejdere. Heraf er 2 uddannede pædagoger, en socialrådgiver, 2 SOSU assistenter, 1 plejer, 2 er ufaglærte samt 1 deltids rengøringsassistent. 4

6 Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Onsdag den 7. november 2012 kl Deltagere i interviews Medarbejdere: Socialpædagog, ansat 15 år i socialpsykiatrien Beboere: En borger, boet på stedet i 3 år BDO blev vist rundt på stedet af: Medarbejder Tilsynsførende Marianne Grube Christiansen (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Karin Hjortkjær (Chefkonsulent, AAE Forvaltning) 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Ved det seneste uanmeldte tilsyn (den 3. november 2011), foretaget af BDO blev der givet følgende anbefalinger: 1. Åbo har endnu ikke fulgt op på tilsynets anbefaling om at udarbejde skriftlig introduktion til oplæring af nye medarbejdere. Da der løbende skiftes personale ud, og da målgruppen kan være udfordrende i et pædagogisk perspektiv, vurderer tilsynet fortsat, at det ville være en god ide at få udarbejdet såvel introduktionstjekliste samt at implementere denne, når nye medarbejdere starter på Åbo. Leder oplyser i den faktuelle høringsproces, at der er udarbejdet introduktionsmateriale til nye medarbejdere. Dette arbejde er varetaget af leder og AMR, og gennemgået på persoanlemøde. 2. Tilsynet anbefaler at Åbo styrker indsatsen med hensyn til dokumentation af indsatsen overfor hver enkelt beboer. Herunder at evaluere opstillede mål (evt. et par gange årligt), således at effekten vurderes samtidigt. Her er det efter tilsynets væsentligt, at de, der ikke ønsker en handleplan alligevel indgår med mål, delmål og evaluering i personalegruppen. Det oplyses, at der ved dette tilsyn er en borger, som på grund af pædagogiske overvejelser ikke har en handleplan. Alle de øvrige beboere har en handleplan. Medarbejderen er imidlertid ikke klar over, hvorvidt der er opstillet mål og delmål i planerne. 3. Tilsynet anbefaler, at Åbo overvejer at indføre elektronisk journalisering af Åbos handleplaner på Bostedssystemet, som de i forvejen har. Formålet hermed er efter tilsynets et behov for at styrke det samlede indblik og overblik over Åbos Handleplaner. 5

7 Ligesom det også styrker dokumentationen samt kan bidrage til at Åbo kan udnytte deres handleplaner dynamisk og effektivt. Medarbejderen oplyser til tilsynet, at dette er udført. Handleplanerne ligger nu på Bostedssystemet. Adspurgt til om der har været formelle klager siden sidste tilsyn, så oplyser medarbejderen, at dette er vedkommende ikke bekendt med. Tilsynet vurderer, at der delvist er fulgt på seneste tilsyns anbefalinger. Tilsynet anbefaler fortsat, at der konsekvent indarbejdes mål og delmål i handleplanerne. Dette for bl.a. at kunne dokumentere en eventuel progression i den enkelte borgers udvikling samt fastholde borgeren i de opstillede mål eller for at kunne have en dialog om, hvorfor målene eventuelt ikke blev nået. 3.2 Fysiske rammer Botilbuddet er centralt placeret i Randers by, men dog med en beliggenhed, hvor beboerne har mulighed for at trække sig væk fra byens liv. Hver borger har sit eget lille hus, der er desuden et fælleshus, der ud over fællesstue og køkken indeholder personalefaciliteter. Indretningen betyder, at borgerne bor adskilt, men har mulighed for socialt samvær mv. i fælleshuset. De fysiske rammer afspejler pædagogikken. Der er fx kun små cafeborde til tre personer og to personers sofaer. Fælleshuset fremstår pænt indrettet, ryddeligt og rent. Borgerne spiser sammen i fælleshuset. En borger gav udtryk for tilfredshed med de fysiske rammer. Både med eget hus og fælleshuset. Borgeren synes, at huset er godt men lidt for lille, idet vedkommende har en del kæledyr. Det er tilsynets, at de fysiske rammer er i overensstemmelse med målgruppens behov. 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Når det gælder den pædagogiske referenceramme, så oplyser medarbejderne, at den primære pædagogiske opgave ydes gennem et vedholdende og grundigt relations/alliancearbejde. Opgaven er at skabe en samarbejdsrelation, som bygger på tryghed og tillid. Gennem relationen forsøger medarbejderne at samarbejde med borgerne om at tage ansvar for eget liv. Medarbejderen oplyser, at dette samarbejde konstant udfordres på grund af borgernes psykiske og/eller psykiatriske problemer, dertil kommer et generelt voksende misbrug blandt borgerne. Som et eksempel på hvordan en relation har et positivt udbytte, fortæller medarbejderen om en borger, som inden Åbo havde boet mange forskellige steder på få år. Denne borger har nu formået at bo på Åbo i tre år. Årsagen til dette, er ifølge medarbejderen, netop den gode relation til en medarbejder. Medarbejderne tager udgangspunkt i borgernes aktuelle ressourcer. Der er tale 6

8 om en delvis recoveryorienteret tilgang, hvor status quo/vedligehold kan være et mål i sig selv og at bibringe borgerne en god hverdag. Det er ikke muligt at arbejde struktureret med recovery på grund af borgernes tilstand, som ændrer sig konstant på grund af deres komplekse problemstillinger. Det oplyses tillige, at medarbejderne forsøger konstant gennem observationer og dialog at finde en måde at nå borgernes ressourcer på og arbejde videre derfra. I forlængelse heraf fortæller medarbejderen om en borger, som i perioder ikke kan klare tætheden ved fx spisesituationer på grund af sin diagnose. Medarbejderne observerede imidlertid, at borgeren magtede at spise i delvist mørke i fælleshuset, når de øvrige borgere havde spist. Medarbejderne slukker derfor det direkte lys over et cafebord, når de andre har spist, så borgeren kan få ro. Borgeren føler en tryghed ved, at der er en medarbejder tilstede, men som ikke taler eller henvender sig til borgeren. Medarbejderen sidder derfor i baggrunden og læser avis, mens borgeren spiser. Det er tilsynets, at den pædagogiske referenceramme og metoder i form af relationsarbejde er i overensstemmelse med målgruppens behov. Tilsynet har noteret, at Åbo delvist har inddraget recovery i deres daglige arbejde med borgerne og at dette arbejde tager udgangspunkt i borgernes aktuelle dagsform Pædagogisk plan Det oplyses, at alle borgere (på nær en), har en handleplan (pædagogisk plan). Borgerne søges i videst muligt omfang inddraget i udarbejdelsen af handleplanen. Det foregår gennem en-til-en tid, men det afhænger af den enkelte borger, hvorfor nogle borgere både har sin primære og den sekundære kontaktperson med i udarbejdelsen af handleplanen. Tilsynet ser en handleplan, som er udarbejdet i Bostedssystemet i en fast skabelon. Handleplanen indeholder livshistorie samt journalhistorie, begge er velbeskrevet. Der er skrevet om borgerens hverdagsliv samt dagsrytme, herunder en beskrivelse af dagsformen fysisk, psykisk samt socialt. Der er desuden en beskrivelse af personlig hygiejne, beskæftigelse, medicin og kost samt økonomisk situationen. Endelig indeholder handleplanen en perspektivering, som omfatter personalets af borgerens fremtid og uventede resultater. Der er desuden dato for udarbejdelse februar 2012, og det fremgår endvidere af handleplanen, at status er under udarbejdelse. Tilsynet konstaterer, at der ikke er opstillede mål i den fremviste handleplan. Medarbejderen fortæller, at der er årlige handleplansmøder med sagsbehandlerne, som de færreste borgere dog ønsker at deltage i. Borgeren, som tilsynet taler med, har været med til at udforme sin handleplan og oplever, at det er en god måde at få indflydelse på sin hverdag. Tilsynet vurderer, at Åbo med anvendelsen af Bostedssystemet har styrket det samlede indblik og overblik over samtlige handleplaner på stedet. Tilsynet vil, lig tidligere anbefaling (se i øvrigt rubrik 3.1), fortsat anbefale, at der konsekvent indarbejdes mål og delmål i handleplanerne 7

9 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Det oplyses, at der er morgenmad mellem kl. 7 og 9 til borgerne. Hvis borgerne ikke kommer indenfor dette tidsrum, kan borgerne altid hente mad i køleskabet. Der serveres også aftensmad på stedet. Der er imidlertid nogle borgere, som ikke spiser på tilbuddet dette drejer sig pt. om to personer. Borgerne kan vælge at være på fuld kost eller købe sig ind enkelte måltider. Morgenmaden er dog obligatorisk. Medarbejderne tænker på at servere sund mad for borgerne med et varieret udvalg af råvarer. Da tilsynet kommer til Åbo, er personalet ved at rydde frokosten væk. Tilsynet observerer en frokost med mange forskellige valgmuligheder, også i den sunde ende. Medarbejderne oplyser, at måltiderne er et udtryk for nogle rutiner, som giver borgerne nogle faste pejlepunkter i hverdagen. Der er ligeledes tilbagevendende traditioner såsom fødselsdage og jul. Til fødselsdage kan borgerne bestemme menuen og de får en fødselsdagsgave. På fødselsdagseftermiddagen er traditionen også, at der bages boller til fælles hygge. Medarbejderen oplever imidlertid, at borgerne ikke længere prioriterer denne eftermiddagshygge, idet de hellere vil ryge hash på dette tidspunkt. I stedet prioriteres det, at få et aftensmåltid. Medarbejderen oplever et tilsvarende problem omkring juleaften, hvor borgerne max kan holde ud at sidde 15 minutter ved bordet, og efterfølgende ikke vil have dessert eller gaver. Medarbejderen vurderer, at årsagen til denne adfærd skal ses i borgernes stigende misbrug. I stedet for faste aktiviteter med borgerne, så følger medarbejderne op på individuelle aftaler og aktiviteter. Der var fx to borgere, som enedes om at tage hen og købe hallah kalvelever på Basar Vest. Her indgik en medarbejder en aftale med de to borgere om at tage med for at følge initiativet til dørs. To borgere går pt. til fitness på et privat fitnesscenter. Borgerne havde gennem længere tid udtrykt et ønske om at dyrke motion, men kunne ikke rigtig komme i gang. Derfor fulgte en af medarbejderne, de to borgere op til fitnesscenteret for at blive meldt ind, hvilket har betydet, at de faktisk benytter tilbuddet nu. Det er medarbejderens, at personalet arbejder ud fra aktuelle fokuspunkter i forhold til den enkelte beboer. Det har tidligere været muligt at tage på fælles ferie med borgerne. Dette er i dag ikke længere muligt, grundet den nuværende beboersammensætning og det stigende misbrug blandt borgerne, fortæller medarbejderen. I forhold til sammensætningen af borgere, kan nogle borgere godt tage på ferie sammen, andre borgere kommer ikke udenfor Åbos matrikel og endelig har nogle borgere svært ved at klare kontakten til medarbejderne. Medarbejderne vurderer, at det stigende misbrug desuden gør, at borgerne har svært ved at tage ansvar, hvilket umuliggør en fælles ferie på nuværende tidspunkt. Medarbejderen oplyser, at personalet er til stede i hverdagene fra kl til I weekenden er der personaledækning fra kl. 12 til 20. Beboerne er også klar over hvem, der er på arbejdet, idet de holder øje med medarbejdernes biler. Tilsynet taler med en borger, hvis dag mest af alt går med at passe sine kæledyr. Borgeren har slanger, akvarier, fugle, hunde og et jordegern. Borgeren går til bueskydning og har en veteranmotorcykel stående, som skal 8

10 stå vinteren over, indtil vedkommende igen kan køre på den i sommersæsonen. Borgeren fortæller tillige, at de tidligere har haft mulighed for kanoture i stedets kanoer, men nu er kanoerne er væk, oplyser borgeren. Derfor skal borgerne nu benytte Naturskolens tilbud, hvis de skal ud at sejle. Borgeren er glad for at rejse og har været på minicruise til Færøerne med en af sine naboer. De gik kun lige i land og sejlede så tilbage igen. Til næste år har de planlagt et større cruise. Det er tilsynets, at måltiderne er de primære omdrejningspunkter i hverdagens tilbud på Åbo. Tidspunkterne er kendte af borgerne, hvor de kan så kan måltidet til eller fra. Det er endvidere tilsynets, at personalet med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og/eller initiativ støtter op omkring muligheden for individuelle aktiviteter Indflydelse Der er beboermøder hver 3. uge, hvor der både er dagsorden og referat. Medarbejderen fortæller, at det er et indfriet succes-kriterium, hvis der er møder 3 borgere op. Borgerne tager ofte initiativer selv, men de kan have problemer med at følge op på initiativerne. Medarbejderne forsøger således at støtte initiativerne, så godt de kan. Medarbejderen oplever, at borgerne har rigtig meget indflydelse på deres dagligdag. Dette også i kraft af, at medarbejderen altid er til stede i dag- og aftentimerne og det derfor er muligt med en uformel dialog. Der arbejdes omkring det fælles tredje og det betyder i praksis, at mange gode dialoger tages i forbindelse med borddækning, madlavning etc. Medarbejderen vurderer, at indflydelsen har borgerne således uformaliseret gennem den daglige dialog og formaliseret gennem beboermøderne. Borgeren deltager nogle gange til beboermøder, men synes generelt ikke, at borgerne er ikke gode til at møde op. Vedkommende oplever egentlig, at borgerne er bedre til at gå og brokke sig i krogene i stedet for at deltage i beboermøderne, hvor utilfredsheder kunne drøftes. Det er tilsynets, at borgerne sikres formel indflydelse gennem beboermøderne og uformel indflydelse gennem den daglige dialog. Tilsynet har noteret sig, at borgerne, ifølge en borger, har en tendens til at brokke sig i det skjulte fremfor at tage drøftelser og debat til møderne. 9

11 3.4.3 Omgangsform og sprogbrug Medarbejderen fortæller, at der generelt er en god omfangsform samt et godt sprogbrug. I fælleshuset er der regler for opførsel, fx må borgerne ikke ryge hash eller drikke øl i huset. Medarbejderen oplever, at der er en god stemning, hvis borgerne ikke er påvirkede. Medarbejderen vurderer i øvrigt, at årsagerne til konflikter primært ligger i udlån af penge, hash mm. Når der opstår konflikter, forsøger medarbejderne at skifte fokus, men forsøger i videst muligt omfang at få borgerne til selv at klare konflikterne. Medarbejderen nævner desuden, at personalet har en anerkendende og respektfuld tilgang til borgerne for at sikre en god dialog, hvilket har en afsmittende effekt på borgerne og deres indbyrdes omgang og sprogbrug. Borgeren oplever, at personalet taler pænt med borgerne. Endvidere oplever borgeren, at det kun er, hvis borgerne er fulde, at de kan komme op og skændes indbyrdes, idet der ellers er en god omgangsform mellem dem. Borgeren fortæller dertil også, at der er nogle borgere, som vedkommende har en bedre kemi med end andre, og at vedkommende derfor selv har valgt, hvem vedkommende vil være sammen med. Det er tilsynets, at der generelt er god omgangsform og sprogbrug på stedet, hvilket personalet bl.a. understøtter gennem en anerkendende og respektfuld tilgang til borgerne. Derved skabes der grundlag for en god dialog imellem medarbejdere og borgere samt borgere og borgere imellem Tryghed og trivsel I forhold til borgernes tryghed og trivsel, så tænker medarbejderen, at den kontrakt, som borgerne underskriver ved deres indflytning på Åbo, som redegør for, at borgerne vil blive opsøgt af personalet, hvis personalet ikke har set en borger i løbet af deres vagt, er medvirkende til at skabe tryghed. Derudover er der også synlighed og tydelighed i kommunikationen, hvilket også bidrager til borgernes tryghed og trivsel, vurderer medarbejderen. Der desuden, efter borgernes ønske, opsat et hegn rundt om matriklen, som holder pusherne ude, når personalet tager fra stedet i forbindelse med afslutningen af aftenvagten. Borgeren fortæller til tilsynet, at borgeren selv oplever, at der generelt er trygt og godt at bo på Åbo og vedkommende nævner uopfordret det opsatte hegn, som et tryghedsgivende element. Borgeren nævner endvidere, at personalet er opmærksomt og handler, hvis der er konflikter blandt borgerne, hvilket giver vedkommende ro i sin hverdag. Det er tilsynets, at personalets opmærksomhed samt synlighed overfor borgerne er understøttende for deres tryghed og trivsel. Tilsynet har notereret, at der efter borgerønske er opsat et hegn rundt om matriklen og at dette hegn giver borgerne en følelse af tryghed. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Det oplyses, at der hersker en stor tværfaglighed på stedet og Åbo har en moden og ansvarlig personalegruppe. Hensigten har tidligere været, at personalegruppen skulle afspejle beboerne aldersmæssigt. Det er imidlertid skredet lidt nu, idet beboerne er blevet yngre og personalegruppen er stabil. 10

12 Medarbejderen synes, at samarbejdet er fint, hvor medarbejderne hver især tager ansvar for handlinger og for det de siger. Der er fx nu indgået aftaler om, at medarbejderne ikke kører beboerne op efter alkohol. Dette er en forholdsvis ny foranstaltning, som alle medarbejdere overholder. Det er desuden en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere har en indstilling om, at det er bedst at se på muligheder frem for begrænsninger i samarbejdet omkring borgerne. Hvis der opstår konflikter i personalegruppen, søges det hurtigt afklaret og medarbejderen oplever, at der er stor rummelighed i personalegruppen. Medarbejderen oplyser desuden, at der er dagligt overlap mellem dag- og aftenvagten, hvilket fungerer fint og sikrer at vigtige informationer omkring borgerne bliver formidlet. Der afholdes møde hver 14. dag; Personalemøde en gang om måneden og møde med borgergennemgang af tre borgere, også en gang om måneden. Medarbejderen tænker, at der kunne være en bedre struktur i forhold til borgergennemgangen. Medarbejderen forklarer samtidig, at der er taget initiativ til, at dette bliver effektueret. Planen er, at det er kontaktpersonen, der har ansvaret for gennemgangen af borgeren, hvor vedkommende forinden har udarbejdet status mm i en fast skabelon for at sikre en systematik i gennemgangen. Medarbejderen oplyser desuden, at der bliver taget referat til disse møder. De borgere med den største kompleksitet vil typisk hyppigere komme op på møderne, hvorved der er risiko for, at de borgere med en mindre kompleksitet træder lidt i baggrunden. Dette håndteres blandt andet ved, at kommer de borgere med den største kompleksitet til at fylde for meget, så bliver der indkaldt til stormøder, hvor eksempelvis socialpsykiatrien, embedslægen m.fl. indkaldes. Således at der kan foretages en helhedsorienteret indsats. Åbos medarbejdere deltager i Randers Kommunes rotationsprojekt, hvor målet er, at samtlige medarbejdere skal have deltaget i en efteruddannelse i neuropædagogik i løbet af Niveauet for uddannelsen er afhængigt af, hvilken uddannelse den enkelte medarbejder har i forvejen. Medarbejderne har desuden været kursus i Borderline diagnosen siden sidste tilsyn. Det er tilsynets, at der eksisterer et godt internt samarbejde på Åbo og at dette er kendetegnet ved et engageret personale med en god tværfaglighed og ansvarlighed. Tilsynet har desuden notereret, at borgergennemgangen på personalemøderne søges optimeret gennem en større systematik i gennemgangen, hvilket tilsynet understøtter Procedurer og retningslinjer Medarbejderen fortæller, at den medarbejder, der doserer borgernes medicin, er uddannet social- og sundhedsassistent. Der er desuden tre medarbejdere, som har kursus i medicinhåndtering. Al udlevering bliver registreret, også utilsigtede hændelser. Medicinen opbevares i et aflåst rum i aflåste skabe og der er tremmer for vinduet i rummet. Medicinen opbevares i kurve påført borgernes navn og CPRnr. Reglerne omkring magtanvendelse og procedurer for indberetning er kendte af personalet. Magtanvendelser bliver indberettet. Der bliver dertil talt om gråzonerne indenfor området i personalegruppen. Medarbejderen vurderer dertil, at det er godt med elever, som er gode til at få medarbejderne til at reflektere over anvendt praksis fx ved konfliktforebyggelse. 11

13 Der har fornylig været to episoder, hvor en medarbejder blev truet og en anden medarbejder led fysisk overlast. Medarbejderen forklarer i forlængelse heraf, at der er faste procedurer efter voldlige episoder, samt at stedet har et godt samarbejde med politiet. Medarbejderne er meget opmærksomme, at deres arbejde med målgruppen er udfordrende og tager således deres forholdsregler i det daglige arbejde. Medarbejderen oplever i den forbindelse, at medarbejderne er gode til at tage hånd om hinanden. Borgerne har installeret røgalarmer i deres huse og de er alle ved indflytningen blevet introduceret til retningslinjerne i tilfælde af brand. Tilsynet vurderer, at der forefindes relevante og kendte procedurer samt retningslinjer i forbindelse med medicinhåndtering, magtanvendelse og i fælde af brand. Tilsynet har dertil også noteret sig, at Åbo er opmærksom på, at deres arbejde har en udfordrende karakter jf. deres målgruppe og at medarbejderne er gode til at tage hånd om hinanden. 12

14 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Randers Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 13

15 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Randers Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 14

16 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 15