Referat. Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) Udvalgsmøde SÆ Onsdag den 13. januar 2016 Kl. 12:30 Konferencerummet Ebeltoft.

Transkript

1 1 of 23 Referat Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) Udvalgsmøde SÆ Onsdag den 13. januar 2016 Kl. 12:30 Konferencerummet Ebeltoft Medlemmer Ole Bollesen (A) Karen Østergaard (V) Kim Lykke Jensen (F) Jens Rasmussen (F) Christian Haubuf (A) Fraværende Christian Haubuf (A)

2 2 of 23 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 203. Projekt "strategisk økonomirapportering" Finanslovsaftalens betydning for ældreområdet, herunder udarbejdelse af værdighedspolitik Uanmeldte kommunale servicefaglige tilsyn i Syddjurs kommunes plejeboliger Sundhedsfaglige tilsyn 2015 i Syddjurs kommunes plejeboliger Sektorplanlægning Sundhed og Omsorg Hjerterehabilitering - godkendelse af revideret forløbsprogram for hjertesygdom Madservice til ældre - udviklingsperspektiver Præcisering af takster for 2016 vedr. madservice Central udmelding fra Socialstyrelsen - vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Orientering 13/

3 3 of 23 Side Projekt "strategisk økonomirapportering" Sagsnr.: 15/36888 Sagen afgøres i: Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) Sagsfremstilling Økonomiudvalget og byrådet godkendte på møde d henholdsvis d kommissorium vedr. videreudvikling af den kvartalsvise økonomirapportering målrettet det strategiske niveau i Syddjurs Kommune. Målgruppen for den kvartalvise rapportering er: direktion, fagudvalg, økonomiudvalg og byråd. Kommissorium for projektet er vedlagt sagen. Økonomirapporteringen er i projektet søgt udbygget således, at den understøtter resultatbaseret styring på et strategisk niveau. Økonomirapporteringen indeholder således en opfølgning på en række strategisk kritiske, ikke-finansielle mål. De ikke-finansielle mål er udviklet i dialog mellem koncernledelse og de ansvarlige politiske udvalg i løbet af november måned. De ikke-finansielle mål gør det muligt at følge udmøntningen af beslutninger i forlængelse af budgetforliget for 2016, men også en række andre strategiske fokusområder. Ambitionen i projektet har været, at forenkle og konsolidere styringsrapporteringen således at rapporteringen i tekst og tal bliver endnu mere fokuseret på de kritiske succeskriterier (fagligt og økonomisk). Nøgletal og budskaber i rapporteringen er således søgt skærpet yderlig. Det nye styringskoncept er udviklet i dialog med direktion og koncernledelse samt de politiske udvalg. Rapportdesignet er således i de sidste par måneder udviklet i en form, der nu indstilles til økonomiudvalgets og byrådets godkendelse med henblik på idriftsættelse af rapporteringskonceptet fra Fremadrettet vil opfølgning på budget og ikke-finansielle mål finde sted kvartalsvist, dvs. i april, september og november måned hvert år. Økonomirapporteringskonceptet, bilagt, består af tre hoveddele: Budgetopfølgning drift. Budgetopfølgning anlæg. Ikke-finansielle mål opfølgning på strategiske indsats- og fokusområder bl.a som udløber af budgetforliget. Budgetopfølgningen vedr. drift og anlæg adskilles i hver sin rapportering fremadrettet, men behandles parallelt og som to på hinanden følgende punkter på de politiske dagsordener. De økonomistyringsmæssige opmærksomhedspunkter og vilkår er grundlæggende forskellige, hvilket generelt gør det hensigtsmæssigt at behandle drøftelserne af drift og anlæg hver for sig. Når den kvartalsvise økonomirapportering forelægges økonomiudvalget og byråd samles fagudvalgenes drøftelser af henholdsvis drift og anlæg i en samlet rapportering for den samlede skattefinansierede virksomhed for at styrke et koncernperspektiv på drifts- og anlægsvirksomheden. Den samlede koncernøkonomirapportering indeholder desuden et kort resumé indledningsvist indeholdende en sammenfatning på den samlede skattefinansierede virksomhed fra forventet toplinje til forventet bundlinje og således et blik på tværs af drift og anlæg. Med henblik på at gøre det nye økonomirapporteringskoncept konkret, er der i vedlagte rapportering taget afsæt i den seneste budgetopfølgning for 2015 vedr. drift og anlæg. Den seneste budgetopfølgning i det oprindelige rapporteringsformat er således oversat og skrevet ind i det nye format for at gøre sagen mere begribelig. Målgruppen for den vedlagte rapportering er økonomiudvalg og byråd.

4 4 of 23 Side 3 Da forenklingen af bevillingsstrukturen først har gennemslag i budget 2016 er der i vedlagte eksempel vedr taget afsæt i den eksisterende bevillingsstruktur. Økonomi og organisatoriske konsekvenser Budgetneutralt. Lovgrundlag Styrelsesloven Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at: Økonomirapporteringskonceptet godkendes med ikrafttrædelse fra 1. januar Økonomirapporteringskonceptet oversendes og drøftes på alle fagudvalgsmøderne i januar måned med deltagelse fra Økonomisk Sekretariat. Beslutning i Direktionsmøde den Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse. Beslutning i Koncernledelsesmøde den Økonomichefen orienterede om sagen. Taget til orientering. Økonomichefen deltager på udvalgsmøder i januar 2016 med henblik på en drøftelse af budgetrapporteringen. Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den Indstilles til Byrådets godkendelse. Fraværende: Claus Wistoft (V) Beslutning i Byrådet den Godkendt. Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den Orienteringen taget til efterretning. Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den Orienteret. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget (AU) den Orienteret. Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den Taget til efterretning. Fraværende: Rønnaug Engstad Laursen (V), Hans Christian Baltzer (A) Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den Orienteret. Fraværende: Christian Haubuf (A)

5 5 of 23 Side 4 Bilag 1 Åben Kommissorium, strategisk økonomirapportering /15 2 Åben Budget samling af bevillinger /15 3 Åben Budgetopfølgning 3. kvartal Drift /15 4 Åben Budgetopfølgning 3. kvartal Anlæg /15 5 Åben Koncernrapportering 3. kvartal Ikke-finansielle mål /15

6 6 of 23 Side Finanslovsaftalens betydning for ældreområdet, herunder udarbejdelse af værdighedspolitik Sagsnr.: 15/50081 Sagen afgøres i: Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) Resumé I Finanslovsaftalen for 2016 er det aftalt, at der tilføres de kommunale ældreområder 1 mia. kr. til at understøtte en værdig ældrepleje. Af aftalen fremgår endvidere, at alle kommuner skal udarbejde en værdighedspolitik. I denne sag foreslås drøftelse af en proces for udarbejdelse af værdighedspolitikken, og der indledes en drøftelse om prioriterede områder for anvendelse af midlerne. Sagsfremstilling Af aftaleteksten i Finansloven fremgår det, at parterne er enige om at styrke kommunernes arbejde med en værdig ældrepleje gennem en markant tilførsel af midler til ældreområdet. Der er på den baggrund enighed om, at kommunerne fremover skal formulere en værdighedspolitik, hvor den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Den første værdighedspolitik godkendes af Byrådet og offentliggøres på kommunens hjemmeside i første halvår af Byrådet vedtager herefter en ny værdighedspolitik i det første år af hver valgperiode gældende for de efterfølgende fire år. Der afsættes 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem til at understøtte udbredelsen og implementeringen af en værdig ældrepleje i kommunerne. De afsatte midler fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Midlerne ligger ud over kommunernes budgetter for Midlerne forudsættes anvendt til at understøtte arbejdet i ældreplejen i forhold til livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed, mad og ernæring samt en værdig død. Midlerne kan bl.a. anvendes til personale og kompetenceudvikling. Afdelingen for Sundhed og Omsorg foreslår, at udarbejdelsen af værdighedspolitikken for Syddjurs kommune igangsættes primo 2016 med inddragelse af Ældreråd, pårørende, medarbejdere og ledere. Værdighedspolitikken skal ses i sammenhæng med kommunens Ældrepolitik. Det foreslås at oplæg til en værdighedspolitik kan færdiggøres til behandling og godkendelse i udvalg og Byråd i marts. Det forventes, at der til udvalgsmødet vil foreligge en nærmere vejledning om kriterierne for anvendelse af midlerne og herunder den konkrete udmøntning af Syddjurs Kommunes andel. Indstilling Direktøren indstiller, at forslag til proces for udarbejdelse af værdighedspolitik godkendes. Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den Godkendt. Fraværende: Christian Haubuf (A) Bilag 1 Åben Fordeling af midler til en værdig ældrepleje. 6354/16 2 Åben Brev fra Sundheds- og Ældreminister Sophie Løhde om værdighedspolitikker for ældreplejen 6352/16

7 7 of 23 Side Uanmeldte kommunale servicefaglige tilsyn i Syddjurs kommunes plejeboliger Sagsnr.: 15/37134 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Som led i kommunalbestyrelsens tilsynspligt i henhold til 151, stk.2 i lov om social service, skal kommunalbestyrelsen gennemføre tilsynsbesøg i kommunens plejeboliger i form af et uanmeldt årligt tilsyn. Der er i 2015 gennemført uanmeldte tilsyn, og der foreligger tilsynsrapporter for hvert af kommunens 6 plejecentre til Byrådets efterretning Sagsfremstilling Formålet med tilsynsforpligtelsen er, at byrådet som myndighed har pligt til at føre tilsyn med, at opgaverne løses med den kvalitet, som myndigheden inden for lovgivningens rammer har besluttet, der skal være gældende i kommunen. Byrådet skal således aktivt, opsøgende og systematisk påse, at alle får den hjælp, som de har krav på, og at hjælpen ydes med den kvalitet, som myndigheden har fastsat. Tilsynets gennemførelse. De uanmeldte tilsynsbesøg i 2015 er varetaget af konsulentfirmaet Upstairs v. Ulla Paludan. Tilsynsvirksomheden er efter aftale metodeudviklet og tilrettelagt således, at den fremmer vidensdeling og læring blandt teamledere og medarbejderne, så god kvalitet i pleje og omsorg fortsat udvikles. Det tilses, at borgerne i plejeboligerne får den personlige og praktiske hjælp samt træning, som de er berettiget til efter servicelovens 83 og 86 ud fra det kommunalt fastsatte serviceniveau. Ud over de fastsatte tilsynsområder har der gennem årene været aftalt et særligt fokusområde for tilsynet med henblik på efterfølgende læring og udvikling. I 2015 har vi ønsket, at tilsynsførende skulle gå mere i dybden ved at følge medarbejdere hos beboerne i deres faglige virke en formiddag og efterfølgende gennemse dokumentationen hos de tilsete borgere. Tilsynsførende har afholdt dialogmøder med et udpluk af medarbejdere, hvor faglige temaer fra dagens plejesituationer har givet anledning til dialog og læring. De tre største plejecentre har modtaget tilsyn flere gange for at få tilstrækkelig bredde i det samlede tilsyn Konklusion på tilsynet. Af tilsynsrapporterne fremgår det, at medarbejderne generelt leverer god pleje, omsorg og praktisk hjælp til beboerne, og at der leves op til kommunens kvalitetsstandarder på området. Flere steder fremhæves personalets faglighed, og kommunens værdier ses efterlevet i personalets omgang med beboerne. Tilsynsførende har i hvert tilsyn beskrevet specifikke anbefalinger til fortsat udvikling af den faglige indsats. Sagen er udover de enkelte tilsynsrapporter vedlagt en samlet vurdering fra tilsynsførende. Opfølgning på tilsyn. Områdeleder og teamledere har på baggrund af tilsynets anbefalinger udarbejdet handleplaner for kvalitetsudvikling af udvalgte fokusområder. Områdeleder Birgitte Anthonsen deltager på udvalgsmødet og vil uddybe, hvordan der arbejdes med opfølgning på tilsynets anbefalinger. Desuden deltager Ældrerådet under punktet. Indstilling Direktøren indstiller, at tilsynsrapporterne for de uanmeldte kommunale servicefaglige tilsyn til udvalgets og Byrådets efterretning.

8 8 of 23 Side 7 Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den Tilsynsrapporterne for de uanmeldte kommunale servicefaglige tilsyn indstilles til Økonomiudvalget og Byrådets efterretning. Fraværende: Christian Haubuf (A) Bilag 1 Åben Plejeboligerne Søhusparken /15 2 Åben Plejeboligerne Rønde Plejehjem /15 3 Åben Plejeboligerne Rosengården /15 4 Åben Plejeboligerne Ringparken /15 5 Åben Plejeboligerne Lyngparken /15 6 Åben Plejeboligerne Frejasvænge /15 7 Åben Årsredegørelsen for /15

9 9 of 23 Side Sundhedsfaglige tilsyn 2015 i Syddjurs kommunes plejeboliger Sagsnr.: 14/40902 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Embedslægeinstitutionen fører på vegne af Sundhedsstyrelsen uanmeldte tilsyn vedr. de sundhedsmæssige forhold for beboerne på kommunens plejecentre. Der er i 2015 gennemført tilsyn på kommunes 6 plejecentre. Embedslægeinstitutionens tilsynsrapporter for de pågældende plejecentre fremlægges til Byrådets efterretning. Sagsfremstilling Ifølge Sundhedsloven 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, foretager Sundhedsstyrelsen årlige tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på landets plejehjem. Tilsynet varetages af Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitutioner. Formålet med tilsynet er at medvirke til at forbedre den sundhedsmæssige indsats over for de svage ældre på landets plejehjem. Plejehjemmenes ledelse og forvaltningen i kommunen er ansvarlige for, at de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmene er i overensstemmelse med gældende love og vejledninger. Deraf følger en forpligtelse til opfølgning på de eventuelle krav, der bliver givet efter Sundhedsstyrelsens tilsyn, således at disse bliver fulgt. Ved ændring af Lov nr. 538 af 17. juni 2008 blev det indført, at tilsynet på et plejehjem kan undlades det følgende år, hvis der ved et tilsynsbesøg ikke konstateres fejl og mangler, eller hvis der alene konstateres fejl og mangler, der efter Sundhedsstyrelsens skøn ikke har patientsikkerhedsmæssige konsekvenser. Plejecentrene Ringparken, Lyngparken, Rosengården, Frejasvænge og Rønde plejecenter har i 2014 været undtaget tilsyn som følge af positive tilsynsresultater i I 2015 har Sundhedsstyrelsen ved Embedslægerne i Region Midtjylland gennemført uanmeldte tilsyn på alle 6 plejecentre i Syddjurs Kommune. Tilsynet omfatter vurdering af en række standardiserede målepunkter vedr. sundhedsfaglige forhold, f.eks. medicinhåndtering, hygiejne, ernæring, sygeplejefaglige optegnelser og patientrettigheder. Der bliver endvidere foretaget interview med beboere, ledelse og personale, og resultaterne heraf indgår i den samlede vurdering af tilsynet. Af tilsynsrapporterne fremgår det, at ledelse og medarbejdere generelt har arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav. Der er enkelte anmærkninger, der retter sig mod journalføring på plejecentrene Lyngparken, Rosengården og Ringparken, der vil modtage tilsyn igen i Der er udarbejdet handleplan for struktur og ensartet journalføring. Plejecenter Frejasvænge og Rønde plejecenter vil være undtaget tilsyn næste år grundet tilfredsstillende forhold ved tilsynet. Plejecenter Søhusparken modtog i 2015 et opfølgende tilsyn grundet en række anmærkninger ved det første tilsyn. Ved opfølgningen var der sket en markant forbedring af de sundhedsfaglige forhold. Søhusparken modtager nyt tilsyn i Områdeleder for plejeboligerne vil på mødet redegøre for, hvordan der følges op på anbefalinger fra tilsynet. Ældrerådet deltager i drøftelsen af sagen.

10 10 of 23 Side 9 Indstilling Direktøren indstiller, at udvalget og Byrådet tager tilsynsrapporterne for de uanmeldte sundhedsfaglige tilsyn i kommunens plejeboliger til efterretning. Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den Tilsynsrapporterne for de uanmeldte sundhedsfaglige tilsyn i kommunens plejeboliger indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets efterretning. Fraværende: Christian Haubuf (A) Bilag 1 Åben Plejeboligerne Lyngparken /15 2 Åben Plejeboligerne Søhusparken 75039/15 3 Åben Plejeboligerne Søhusparken opfølgende tilsyn /15 4 Åben Plejeboligerne Frejasvænge /15 5 Åben Plejeboligerne Lillerup /15 6 Åben Plejeboligerne Rosengården /15 7 Åben Plejeboligerne Ringparken /15

11 11 of 23 Side Sektorplanlægning Sundhed og Omsorg Sagsnr.: 15/52058 Sagen afgøres i: Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) Resumé En sektorplan er et overordnet styringsdokument, der danner grundlag for politiske beslutninger og prioriteringer på et givent fagområde i den periode, sektorplanen vedrører. Ældre og sundhedsområdets sektorplan blev vedtaget af Byrådet i 2011 og er omsat i et principprogram, der som overordnet planlægningsredskab siden har dannet baggrund for områdets organisatoriske udvikling og anlægsprioritering. Den aktuelle udbygning af plejeboliger er seneste udmøntning af sektorplanen. Øvrige målsætninger og indsatser i principprogrammet er gennemført. Der lægges med denne sag op til, at der derfor udarbejdes en ny sektorplan for ældre og sundhedsområdet for perioden Der præsenteres en tids- og procesplan for udarbejdelse af den kommende sektorplan til udvalgets godkendelse. Sagsfremstilling Den kommende sektorplan skal tegne perspektiver og målsætninger for ældre og sundhedsområdets udvikling i perioden Sektorplanen vil tage afsæt i kendte og fremtidige udfordringer og vil omfatte alle områder inden for afdeling for Sundhed og Omsorg: Plejeboligområdet Hjemmeplejen Sygeplejen Døgntilbud Ambulant genoptræning Borger og patientrettede sundhedstilbud Kommunal tandpleje Den vedligeholdende træning og samskabelse med civilsamfundet Hjælpemiddelområdet Demensområdet Allerede iværksatte investeringsstrategier som rehabilitering i hjemmeplejen (Syddjurs træner), velfærdsteknologi og telesundhedsløsninger vil naturligt indgå i en ny langsigtet sektorplanlægning En række nationale udspil i 2016 vil være rammesættende for det sektorplanarbejde, der sættes i gang. Det drejer sig bl.a. om: En ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient En ny national handlingsplan for demens Et nationalt udspil for hvordan Det Nære sundhedsvæsen skal udvikle sig i fremtiden Desuden vil Sundhedsaftalen , Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser skulle implementeres og dermed påvirke sektorplanlægningen. Delsektoranalyse I forbindelse med budgetanalysearbejdet for 2017 vil der indgå en fornyet analyse og vurdering af den aktuelle plejeboligstruktur. Procesplan sektorplan Det foreslås, at der stilles følgende til grundlag for SÆ udvalgets drøftelser og behandling:

12 12 of 23 Side 11 En statusbeskrivelse, hvor eksisterende forhold kortlægges,og hvor der gøres status i forhold til gennemførelse af sektorplan og principprogram fra 2011.Status beskrivelsen forventes at tegne nogle overordnede perspektiver for den videre planlægning. En beskrivelse af perspektiver for fremtiden med analyse og vurdering af en række forhold som eksempelvis demografi, ældreprofil, ændringer i det samlede sundhedsvæsen. Perspektiveringerne vil endvidere omfatte fagområdets betragtninger for den fremtidige udvikling. Ældrerådets og Handicaprådets forventninger til fremtidens tilbud på ældre og sundhedsområdet vil indgå. Yderligere relevante input ved inddragelse af øvrige interessenter bred borgerinddragelse. Sundhed og Omsorg sammenfatter en samlet status og perspektivredegørelse, der kan danne udgangspunkt for udvalgets stillingtagen til politiske målsætninger for området. Et samlet oplæg til sektorplan for Ældre og sundhedsområdet sendes herefter i høring Høringssvar indgår i den endelige revision af sektorplan , der sammen med oplæg til principprogram som overordnet planlægningsredskab for sektorplanen tilgår til udvalgets og Byrådets godkendelse Tidsplan for sektorplanens faser. 1. Status inkl. overordnet perspektivanalyse, der indgår i videre sektorplanlægning 2. Perspektivering for fremtiden med Inddragelse af fag/funktionsområder 3. Fastsættelse af udviklingsmål Udarbejdelse af opsamling på eksisterende sektorplan Inddragelse af fagområdet Inddragelse af interessenter. Politisk behandling af udviklingsmål 4. Færdigbehandling Behandling af forslag i direktionen. Foreløbig godkendelse af sektorplanen på SÆ-møde. Januarmarts 2016 April oktober 2016 November - December 2016 Første kvartal Høringsfase Første 6. Endelig godkendelse SÆ- udvalg og Byråd kvartal 2017 Juni 2017 Indstilling Direktøren indstiller til udvalgets godkendelse, at Sektorplanen for Ældre og sundhedsområdet udarbejdes på baggrund af den foreslåede tids - og procesplan.

13 13 of 23 Side 12 Beslutning i Direktionsmøde den Indstilles til udvalgets godkendelse. Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den Sektorplanen for Ældre - og sundhedsområdet udarbejdes på baggrund af den foreslåede tids - og procesplan. Fraværende: Christian Haubuf (A)

14 14 of 23 Side Hjerterehabilitering - godkendelse af revideret forløbsprogram for hjertesygdom Sagsnr.: 15/52698 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Revideret forløbsprogram for hjertesygdom i overensstemmelse med Sundhedsaftalen fremlægges til Byrådets godkendelse. Sagsfremstilling Nyt Forløbsprogram for hjertesygdom Forløbsprogram for hjertesygdom er i overensstemmelse med Sundhedsaftalen blevet revideret. De væsentligste ændringer i det reviderede forløbsprogram er: at målgruppen udvides, så den er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering at den non-farmakologiske del af fase 2 hjerterehabilitering (fysisk træning, diætbehandling, rygestop, patientuddannelse, psykosocial omsorg) overgår fra hospitaler til kommuner (undtaget en nærmere beskrevet risikogruppe) at forløbsprogrammet præciserer kvalitetskrav til indsatsen ift. at leve op til behandlingsmål og kvalitetskrav beskrevet i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabases dokumentalistrapport samt National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering. Forløbsprogrammet har været behandlet administrativt i Sundhedsstyregruppen 4. november 2015 og er efterfølgende godkendt politisk i Sundhedskoordinationsudvalget på møde 9. december. Herefter skal programmet godkendes i Regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser primo Implementering Forløbsprogrammet beskriver, at implementering - herunder opgaveoverdragelse skal finde sted senest ved udgangen af 2016, men det er på klyngeniveau muligt at aftale og at foretage opgaveoverdragelsen tidligere. Hospitalsenhed Midt har allerede pr. 1. februar 2015 overdraget den non-farmakologiske del af fase 2 rehabilitering til Skive og Viborg Kommuner. Erfaringer herfra samt diverse implementeringsunderstøttende materiale planlægges præsenteret for hospitaler og kommuner i forbindelse med en implementeringskonference 29. februar Monitorering Der er vedhæftet en model for de estimerede økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelsen samt fremtidig monitorering af disse. Denne har primært fokus på de økonomiske konsekvenser for kommunerne, og der resterer et internt regionalt arbejde med at afdække de detaljerede økonomiske konsekvenser for hospitalerne. Forløbsprogrammet indeholder, at der skal tastes data i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Denne er imidlertid ude af drift pt., hvorfor der pågår et arbejde med udfærdigelse af et skema, der midlertidigt skal sikre ensartet opsamling af relevante data med henblik på, at vi fra opgaveoverdragelsens start kan følge væsentlige kvalitetsparametre, selvom Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase aktuelt er ude af drift. Økonomi og organisatoriske konsekvenser Regionen/hospitalerne vil få en nedgang i indtægterne fra kommunal medfinansiering og kommunal betaling for specialiseret genoptræning.

15 15 of 23 Side 14 Kommunerne vil i tilsvarende omfang få frigjort midler, der hidtil er brugt til medfinansiering og især til finasiering af specialiseret ambulant genoptræning. Faldet i kommunal betaling for specialiseret genoptræning vil svare til de nuværende kommunale betalinger for specialiseret genoptræning af borgere med hertesygdom minus betaling for den mindre gruppe, der fortsat skal træne på hospitalet - beregningsmæssigt fastsat til 5% Et skøn fra Skive og Viborg kommunens data vil være et fald på 35 50% af de samlede kommunale betalinger for specialiseret genoptræning ( for alle patientgrupper.) Omsættes denne vurdering til Syddjurs Kommune vil der være tale om et foreløbigt skønnet fald i de samlede udgifter til specialiseret genoptræning på ca kr., der skal indgå i finansiering af det nye kommunale hjerterehabiliteringstilbud. Bilag Forløbsprogram for hjertesygdom Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom Implementeringskonference Forløbsprogram for hjertesygdom 29. februar 2016 Indstilling Direktøren indstiller, at SÆ udvalget og Byrådet godkender det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom i den midtjyske region. Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den Udvalget indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom i den midtjyske region. Fraværende: Christian Haubuf (A) Bilag 1 Åben VS: Forløbsprogram for hjertesygdom - Model for monitorering af økonomiske konsekvenser.pdf /15 2 Åben Forløbsprogram for hjertesygdom - Forløbsprogram for hjertesygdom pdf /15

16 16 of 23 Side Madservice til ældre - udviklingsperspektiver Sagsnr.: 15/307 Sagen afgøres i: Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) Resumé Status vedr. madservice til ældre i Syddjurs kommune blev fremlagt på udvalgsmøde den 4. november Udvalget har ønsket, at der fremlægges en ny sag vedr. madservice med mulighed for at drøfte, hvordan økologi kan indgå i den kommunale madproduktion og perspektiver for, hvordan central versus decentral madproduktion kan perspektiveres i den kommunale madservice i fremtiden. Sagsfremstilling Af budgetvedtagelsen for 2015 fremgik følgende bemærkning: I forhold til Djurs mad, skal der sættes fokus på den samlede madservice omkring madudbringning og mad til ældre borgere. Der skal blandt andet holdes et temamøde omkring emnet, ligesom muligheden for at udnytte kapaciteten på Djurs Mad bedre skal afklares. På den baggrund blev der fremlagt en status for den kommunale madservice til drøftelse på udvalgsmødet den 4. november 2015 Den kommunale madservice i Syddjurs kommune omfatter: Madservice efter Servicelovens 83. Kommunen skal jf. Servicelovens 83 tilbyde madservice til personer, som på grund af varigt eller midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer ikke kan varetage madlavning. Myndighedsafdelingen træffer på baggrund af en konkret individuel vurdering afgørelse om visitation til madservice. Serviceniveauet for madservice er fastlagt i godkendte kvalitetsstandarder. Madservice til hjemmeboende leveres af Djurs Mad I/S eller Det danske Madhus. Madproduktion i plejeboliger med køkkenfunktion. Plejeboligerne Søhusparken samt Lyngparken er indrettede med egne produktionskøkkener og varetager selv produktion af hovedmåltid og øvrige måltider. Køkken Syddjurs. Køkken Syddjurs leverer forplejning udover hovedmåltidet til plejeboliger uden egen madproduktion, til Rehabiliteringsafdelingen samt frokost og mellemmåltider til dagtilbuddet Værestedet for demensramte borgere. Køkken Syddjurs driver endvidere i tæt samarbejde med frivillige de 7 ældrecaféer på kommunens trænings og aktivitetscentre Perspektiver for central og/eller decentral produktion. Med etablering af det fælles kommunale køkken Djurs Mad I/S blev produktionskapaciteten i de kommunale køkkener tilsvarende reduceret og køkkenerne i flere tilfælde renoveret og brugt til andre formål. Køkkenet i Rønde er således det eneste tilbageværende produktionskøkken med en kapacitet, der ikke kan varetage hovedmåltidsproduktion til hjemmeboende. Den planlagte udbygning af plejeboliger i Rønde og Kolind har ved flere lejligheder givet anledning til at overveje den fremtidige organisering af kostforplejning i plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Flere scenarier er mulige eksempelvis kostforplejning ved ansættelse af ernæringsuddannet personale i plejeboligerne, som det kendes i Søhusparken og Lyngparken, leverance af hovedmåltid fra produktionskøkken, eller i kombinationsmodeller, hvor produktionskøkkener (Djurs Mad eller Køkken Syddjurs) leverer komponenter til døgnets måltider for at bringe mere aktivitet og madduft ind i beboernes hverdag.

17 17 of 23 Side 16 Det anbefales, at der i forbindelse med den videre planlægning og organisering af de nye plejeboliger tilrettelægges en proces, hvor organisering af fremtidig kostforplejning i plejeboliger undersøges og afklares med inddragelse af de relevante interessenter bl.a. Ældrerådet. Økologi i offentlig madproduktion. Fødevareministeriet fremlagde i 2011 et økologisk udspil med en målsætning om, at alle offentlige køkkener har en økologiandel på 60% af det samlede råvareindkøb senest i Nogle kommuner, offentlige og private institutioner har på den baggrund fastsat målsætninger om økologi. Der er efterhånden flere erfaringer med økologisk omlægning af offentlig madproduktion, som kan bidrage med viden, såfremt kommunen ønsker at fastsætte mål for anvendelse af økologiske råvarer i den kommunale madproduktion. Økonomi og organisatoriske konsekvenser De indkøbsaftaler de kommunale køkkener for nuværende benytter sig af til råvareindkøb til madproduktion har et smalt sortiment af økologiske produkter, der samtidig er markant dyrere. Det vil derfor være nødvendigt at undersøge de økonomiske konsekvenser ved økologiomlægning af madproduktion i relation til bundne indkøbsaftaler. Mulighed for omlægningsstøtte. Natur og Erhvervsstyrelsen råder over en pulje under Økologifremmeordningen, som kommuner/offentlige institutioner i et samarbejde med andre aktører kan søge for at opnå støtte til omlægning af køkkener til økologisk forbrug. Ordningen er kommet i stand for at understøtte målsætningen om 60% økologi i de offentlige køkkener i Midlerne ydes bl.a. til kompetenceudvikling af køkkenernes medarbejdere, så de er rustede til at bruge økologiske råvarer uden et øget driftsbudget. Indstilling Direktøren indstiller at 1. Mulighederne for organisering af fremtidig kostforplejning i plejeboliger undersøges og vurderes i forbindelse med den nærmere planlægning og udvikling af plejeboliger i Rønde og Kolind. 2. Omlægning til øget anvendelse af økologiske råvarer i den kommunale madproduktion til ældre drøftes. Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den Mulighederne for organisering af fremtidig kostforplejning i plejeboliger undersøges og vurderes i forbindelse med den nærmere planlægning og udvikling af plejeboliger i Rønde og Kolind. 2. Udvalget ønsker et forslag fra administrationen, til et afgrænset forsøg med madproduktion i en kommunal enhed indenfor ældreområdet, der omfatter, at 20 % af maden er økologisk. Der afsøges om der kan hjemtages puljemidler til forsøget. Forsøget afholdes indenfor områdets budget. Fraværende: Christian Haubuf (A)

18 18 of 23 Side Præcisering af takster for 2016 vedr. madservice Sagsnr.: 15/45332 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé I forbindelse med behandling af sager vedr. godkendelse af takster for 2016, godkendelse af kvalitetsstandarder for ældre- og sundhedsområdet samt godkendelse af pris- og kvalitetskrav til leverandører af madservice, er der sket nogle forviklinger i forhold til de forskellige takster. Der fremsendes derfor sag til endelig godkendelse af taksterne for Sagsfremstilling Takster vedr. Frit valg af leverandør af madservice de takster kommunen betaler den private leverandør for at levere madservice til visiterede borgere. Taksterne er beregnet på grundlag af den produktion der foregår i Djurs Mad I/S. Nedenfor er vist de beregnede takster hertil. Frit valg madservice, betaling til leverandør Priskrav i 2015 Priskrav i 2016 Madservice med udbringning (pris pr. leveret portion): Hovedret, fuldkost Biret, fuldkost Hovedret diæt Biret diæt Madservice uden udbringning (pris pr. portion): Hovedret, fuldkost Biret, fuldkost Hovedret diæt BIret diæt 52,25 14,00 69,75 14,00 47,75 12,75 63,75 12,75 50,50 13,50 67,50 13,50 46,50 12,50 62,00 12,50 Takster vedr. egenbetaling for madservice de takster som kommunen opkræver hos borgeren for den leverede madservice. Nedenfor er vist de beregnede takster hertil. Madudbringning pr. portion borgerens betaling: Takst i 2015 Takst i 2016 Hovedret, varm mad (lovbestemt max. grænse): 50,00 51,00 Biret, varm mad: 10,00 11,00 Hovedret, kølemad (lovbestemt max. grænse): 50,00 51,00 Biret, kølemad: 10,00 11,00 Energidrik: 12,00 13,00 Gebyr for ekstrakørsel ved madudbringning pr. gang: 122,00 124,00 I forbindelse med behandling af kvalitetsstandarderne blev der fejlagtigt godkendt en takst for hovedretten på 50,50 kr. Taksten vedr. betaling for en hovedret er fastsat til den maximale takst, der udmeldes fra ministeriet én gang årligt. Det fremgår, at borgerens betaling for en hovedret er højere end prisen hos leverandøren

19 19 of 23 Side 18 for en hovedret fuldkost, men da der udregnes gennemsnitsudgift ud fra de samlede omkostninger, vil det fortsat være nødvendigt, at der er kommunalt tilskud til madserviceordningen, idet de samlede udgifter overstiger de samlede indtægter fra borgerne. Der anmodes om godkendelse af de anførte takster for 2016, samt at de indarbejdes i kommunens takstblad for 2016 og ligeledes indarbejdes i kvalitetsstandard for madservice for Økonomi og organisatoriske konsekvenser Den økonomiske konsekvens af takstfastsættelsen er indarbejdet i budgettet for Indstilling Direktøren indstiller, at de anførte takster for 2016 vedr. madservice godkendes, samt at de indarbejdes i kommunens takstblad for 2016 og ligeledes indarbejdes i kvalitetsstandard for madservice for Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den Udvalget indstiller til Øøkonomiudvalgets og Byrådets godkendelse, at de anførte takster for 2016 vedr. madservice godkendes, samt at de indarbejdes i kommunens takstblad for 2016 og ligeledes indarbejdes i kvalitetsstandard for madservice for Fraværende: Christian Haubuf (A)

20 20 of 23 Side Central udmelding fra Socialstyrelsen - vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Sagsnr.: 15/51751 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Alle Folketingets partier har indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen. Som led i den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen komme med Centrale Udmeldinger, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering. Til behandling i Rammeaftale 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 Central Udmelding vedr. Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) har udarbejdet afrapporteringen vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på baggrund af indberetninger fra de midtjyske kommuner, herunder sparring med faglig følgegruppe. DASSOS behandlede og godkendte udkast til Central Udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på møde den 10. november KKR behandlede og godkendte udkast til Central Udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade politisk den 20. november Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet. Frist for endelig afrapportering til Socialstyrelsen er den 1. marts Sagsfremstilling Evalueringen af kommunalreformen pegede på en bekymring for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og inden for den meste specialiserede specialundervisning. Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, skal kommunalbestyrelserne i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, behandle Socialstyrelsens eventuelle udmelding af målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner. Formålet med udmeldingen er at sikre koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud i forhold til målgruppen. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud. Socialstyrelsen indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde. Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 to Centrale Udmeldinger: - Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse - Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Af afrapporteringen fremgår det, at antallet af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for en højt specialiseret indsats og /eller tilbud er opgjort til i alt 134 borgere i de midtjyske kommuner. Målgruppen er opgjort som antallet af voksne borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, som de midtjyske kommuner har været handlekommune for i 2014, og som på et tidspunkt i løbet af året har modtaget højt specialiseret rehabilitering. Det er vigtigt at understrege, at målgruppestørrelsen er et skøn, som er behæftet med en vis usikkerhed bl.a. fordi kommunerne ikke registrerer borgere ud fra diagnose eller funktionsnedsættelse. Ligeledes fremgår det, at de midtjyske kommuner i vid udstrækning oplever, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for højt specialiserede indsatser til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og det samlede udbud heraf ikke mindst understøttet med kommunernes anvendelse af matrikelløse indsatser.

21 21 of 23 Side 20 De midtjyske kommuner er enige om, at der imidlertid også findes en række opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Et af disse opmærksomhedspunkter er manglen på en fælles national forståelse af det højt specialiserede område. Et andet opmærksomhedspunkt er jf. brugen af den matrikelløse rehabilitering de vanskeligheder, som er forbundet med at overføre læring fra ét sted til et andet, når borgeren ikke længere har brug for et døgndækket tilbud. I forlængelse af ovenstående peger de midtjyske kommuner i drøftelsen af tilrettelæggelse og koordinering på, at udviklingen af højt specialiserede matrikelbundne tilbud skal gå hånd i hånd med den faglige udvikling af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser, som af hensyn til borgerens mestring af hverdagslivet tilbydes med udgangspunkt i borgerens eget hjem. Lovgrundlag Bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Indstilling Direktøren indstiller udkast til Central Udmelding, voksne med kompleks erhvervet hjerneskade til godkendelse i SÆ-udvalget og Byrådet. Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets til godkendelse. Fraværende: Christian Haubuf (A) Bilag 1 Åben Afrapporteing Den Central Udmelding - kompleks erhvervet hjerneskade pdf /15

22 22 of 23 Side Orientering 13/ Sagsnr.: 14/488 Sagen afgøres i: Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den Syddjurs Kommune er udvalgt til indsatskommune i forhold til demens rejseholdet, der drejer sig om opkvalificering af personale i demenspleje. 2. Næste møde afholdes på Søhusparken ifm. reception på overdragelse til Syddjurs Kommune. 3. Studietur. Fraværende: Christian Haubuf (A)

23 23 of 23 Side 22 Underskriftsside Ole Bollesen (A) Jens Rasmussen (F) Karen Østergaard (V) Christian Haubuf (A) Kim Lykke Jensen (F)