Udbud: Udvikling af og undervisning i metoder og værktøjer for mentorer, rollemodeller og forældrecoaches i forhold til forebyggelse af ekstremisme

Transkript

1 Udbud: Udvikling af og undervisning i metoder og værktøjer for mentorer, rollemodeller og forældrecoaches i forhold til forebyggelse af ekstremisme SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET ANSØGNINGSFRIST DEN 4. MARTS 2013 KL

2 KOLOFON Af Social- og Integrationsministeriet Januar 2013 Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal København K T:

3 Indhold 1. Introduktion til tilbudsopgaven Udvikling af og undervisning i metoder og værktøjer for mentorer, rollemodeller og forældrecoaches i forhold til forebyggelse af ekstremisme Formål med opgaven Udvikling af forebyggelseskonceptet Krav til opgaven Tidshorisont Definition af begreber Oplæg om radikalisering, ekstremisme og progressionsværktøjer i undervisningen Radikalisering og ekstremisme Progressionsværktøjer Beskrivelse af leverandørens opgave Mentorindsatsen Målgruppe for mentorindsatsen Formål med mentorindsatsen Konkrete mål for mentoruddannelsen Uddannelse af mentorcoaches Kort om mentor og mentee Rollemodelindsatsen Målgruppe for rollemodelindsatsen Formål med rollemodelindsatsen Konkrete mål for rollemodeluddannelsen Rollemodelkoordinatorer Kort om rollemodellerne Forældreindsatsen Målgruppe for forældreindsatsen Formål med forældreindsatsen Konkrete mål for forældrecoachinguddannelsen Kort om forældrecoaches Skriftlige produkter Undervisningsmanualer Metodemanual Leverancer Samarbejde med projektets arbejdsgruppe Forankring og fremtidig brug af uddannelserne Evaluering af forebyggelseskonceptet og dets tre indsatser

4 1. Introduktion til tilbudsopgaven Udvikling af og undervisning i metoder og værktøjer for mentorer, rollemodeller og forældrecoaches i forhold til forebyggelse af ekstremisme Som led i satspuljeaftalen 2012 er der afsat 8 mio. kr. over fire år til udvikling af en mentor-, rollemodel- og forældreindsats med henblik på at forebygge radikalisering og ekstremisme. Der skal videreføres og udbredes en mentorindsats målrettet unge, som er sårbare over for radikalisering eller allerede befinder sig i et ekstremistisk miljø. Rollemodelindsatsen skal målrettes unge primært på overbygningen i grundskolen, ungdomsuddannelser og i klubber og skal via dialogarrangementer udfordre polariserende og ekstremistisk retorik og adfærd. Endvidere skal der arbejdes målrettet med at inddrage forældre som en positiv ressource, hvor der er bekymringer for radikalisering. De tre indsatser skal implementeres som et samlet forebyggelseskoncept i tre til fire udvalgte kommuner og målrettes afgrænsede lokalområder med konkrete udfordringer med radikalisering og ekstremisme, så der forventeligt kan opnås en synergieffekt. Således vil forældre til de unge/mentee, som tilbydes et mentorforløb, blive tilbudt at deltage i et forældrenetværk eller få en forældrecoach tilknyttet, som via et individuelt forløb kan tilbyde forældrene rådgivning og støtte. Samtidig vil rollemodelbesøgene blive målrettet den skole, ungdomsuddannelse eller klub, hvor den enkelte unge/mentee færdes. Der har i Danmark været, og er fortsat, en række tilfælde, hvor medarbejdere med ungekontakt er bekymrede for unge, som viser tegn på radikalisering og/eller færdes i ekstremistiske miljøer, som bærer præg af intolerant, polariserende og/eller voldelig adfærd over for andre grupper i deres nærmiljø. De myndigheder, som modtager indberetninger eller har viden herom, efterlyser ofte værktøjer og løsningsmuligheder, som de kan bruge i arbejdet med unge, der er i et radikaliseringsforløb, de unges omgangskreds og de unges forældre. En helt central del af forebyggelseskonceptet er derfor, at det afprøves, om de tre indsatser i sammenhæng og konceptet dermed som helhed er effektfuldt eller ej. Der udvælges en ekstern evaluator sideløbende med forberedelsen og udviklingen af konceptet og dets tre indsatser, så evaluering og målopfyldelse bliver indtænkt som et grundelement i projektet fra start. Erfaringerne fra blandt andet undersøgelsen Kortlægning af mentor og fritidsindsatser af Det Kriminalpræventive Råd fra viser, at helhedsorienterede indsatser giver en langt større og længerevarende effekt end isolerede indsatser i forhold til at forebygge kriminalitet. De risikofaktorer, som erfaringsmæssigt øger sandsynligheden for, at en person bliver kriminel, ses også at gå igen i radikaliseringsforløb, hvorfor der er en begrundet forventning om, at tilsvarende positive resultater og effekter kan sikres ved at sammentænke en mentor-, rollemodel- og forældreindsats i udvalgte kommuner i relation til forebyggelse af ekstremisme. 1 Se mere her: 4 Social- og Integrationsministeriet

5 1.1 Formål med opgaven Formålet med opgaven er at udvikle et samlet forebyggelseskoncept bestående af de tre nævnte indsatser, herunder at udvikle og undervise i metoder og værktøjer for de medarbejdere, som de deltagende kommuner udpeger som mentorer, rollemodeller og forældrecoaches. Formålet med opgaven er således at udvikle et koncept, der kan forebygge radikalisering og modgå ekstremistisk adfærd og retorik på flere forskellige indsatsniveauer. Forventningen er, at forebyggelseskonceptet som helhed kan skabe større effekt og synergi, således at risikoadfærd, der er til skade for den unge selv eller andres tryghed og trivsel, reduceres, og en mere konstruktiv adfærd tager over. 1.2 Organisering og ansvarsfordeling Udvikling, gennemførsel og evaluering af det samlede forebyggelseskoncept og dets tre indsatser vil ske i et tæt samarbejde mellem udbyder, de deltagende kommuner, en ekstern evaluator og leverandøren. Udvikling, gennemførsel og evaluering af forebyggelseskoncept bestående af en mentor, rollemodel- og forældreindsats (udbyder koordinerer) Samarbejdskommuner Implementering og gennemførsel af forebyggelseskonceptet og dets tre indsatser Leverandør Udvikling af og undervisning i metoder og værktøjer i forebyggelseskonceptet og dets tre indsatser Evaluator Evaluering og dokumentation af forebyggelseskoncept og dets tre indsatser Udbyder har den overordnede koordinerende rolle igennem hele projektperioden. Det vil være de udvalgte kommuner, som vil stå for implementering og gennemførelsen af forebyggelseskonceptet og dets tre indsatser på lokalt niveau. Det er således samarbejdskommunerne som udvælger de mentorer, rollemodeller og forældrecoaches, som skal indgå i forebyggelseskonceptets tre indsatser og deltage i undervisningsforløbene. Ligeledes er det kommunerne som udvælger mentee, skoler/klubber og forældre. 5

6 Det er leverandørens ansvar, at udvikle og gennemføre uddannelsesforløbene, herunder sikre synergi imellem de værktøjer og metoder, der benyttes på de tre uddannelsesforløb. 1.3 Krav til opgaven Som del af et samlet forebyggelseskoncept, skal der gives tilbud på nedenstående delopgaver. Delopgaverne 4-6 skal kun gennemføres, såfremt udbyder undervejs vurderer, det er relevant. Tilbuddet skal indeholde løsningsforslag til samtlige delopgaver 1-6: 1. Udvikling af og undervisning i metoder og værktøjer for mentorer, rollemodeller og forældrecoaches: a. Mentorindsatsen Udvikling af og undervisning i brug af værktøjer og metoder for mentorindsatsen. Det forventes, at metodeudviklingen sker på baggrund af eksisterende erfaringer. (Se afsnit 2.1). Der skal uddannes et hold bestående af ca mentorer fra 3-4 udvalgte kommuner - inkl. uddannelse af 3-5 mentorcoaches. b. Rollemodelindsatsen Udvikling af og undervisning i brug af værktøjer og metoder for rollemodelindsatsen. Der skal uddannes et hold bestående af ca rollemodeller fra 3-4 udvalgte kommuner. Endvidere skal der uddannes 3-5 rollemodelkoordinatorer. c. Forældreindsatsen Udvikling af og undervisning i brug af værktøjer og metoder for forældreindsatsen for et hold bestående af ca forældrecoaches fra 3-4 udvalgte kommuner. 2. Udarbejdelse af undervisningsmanualer, herunder manualer for undervisning af mentorer, mentorcoaches, rollemodeller, rollemodelkoordinatorer samt forældrecoaches. 3. Udarbejdelse af en formidlingsvenlig metodemanual for det samlede forebyggelseskoncept med beskrivelse af konkrete værktøjer og metoder inden for mentor-, rollemodel- og forældreindsatsen. Metodemanualen skal udgives som publikation i Social- og Integrationsministeriets håndbogsserie om forebyggelse af ekstremisme. 4. Option 1: Gennemførsel af yderligere en rollemodeluddannelse for et hold bestående af ca medarbejdere, der kommer fra 3-4 udvalgte kommuner. 6 Social- og Integrationsministeriet

7 5. Option 2: Gennemførsel af yderligere to mentoruddannelsesforløb til relationsmedarbejdere i andre dele af landet. Der vil ca. være medarbejdere pr. forløb. Endvidere skal der uddannes 3-5 mentorcoaches. 6. Option 3: Gennemførsel af endnu to mentoruddannelsesforløb til relationsmedarbejdere i andre dele af landet. Der vil ca. være medarbejdere pr. forløb. Endvidere skal der uddannes 3-5 mentorcoaches. 1.4 Tidshorisont Den opgave, der skal gives tilbud på, forventes gennemført i perioden april september 2015 inkl. optionerne 1-3 (delopgave 4-6). I afsnit 3 om leverancer fremgår en mere detaljeret tidsoversigt. Tilbuddet skal indeholde bud på en detaljeret tidsplan for gennemførelse af projektet inkl. de tre optioner. Tidsplanen skal så vidt muligt følge tidsangivelserne i afsnit 3 om leverancer. Tidsplanen må ikke fravige den overordnede tidsplan, som løber fra april 2013-september Leverandøren (vinderen af udbuddet) må forvente at skulle mødes med projektets arbejdsgruppe ca. hvert halve år gennem hele projektperioden eller efter behov. Se mere om arbejdsgruppen under afsnit 4. Endvidere vil der løbende være et samarbejde med Social- og Integrationsministeriet. Udviklingsfase Uddannelsesforløb for mentorer, rollemodeller og forældrecoaches forventes udviklet og planlagt i perioden april-august Leverandøren skal i udviklingsfasen deltage i tre workshops af en dags varighed pr. workshop, hvor relevante aktører med viden på området inviteres til at dele deres erfaringer. Disse workshops skal sikre, at erfaringer fra tidligere og eksisterende indsatser på området bringes i spil i de kommende uddannelsesforløb. En workshop skal omhandle erfaringer omkring uddannelse af mentorer, herunder inddragelse af erfaringer fra Socialog Integrationsministeriets projekter Afradikalisering Målrettet intervention og Afradikalisering - Tilbage på sporet. En anden workshop skal omhandle erfaringer omkring rollemodeller, og en tredje workshop skal sikre relevante erfaringer i forhold til forældreinddragelse. Udbyder er ansvarlig for at arrangere de tre workshops. Derudover forventes det, at leverandøren indhenter relevante erfaringer fra lignende indsatser i udlandet og kriminalitetspræventivt arbejde i Danmark. 7

8 De første uddannelsesforløb De første uddannelsesforløb for mentorer, rollemodeller og forældrecoaches forventes afholdt i perioden august juni Rollemodeluddannelsen skal dog gennemføres hurtigere end de to andre uddannelser og være afsluttet inden udgangen af december Se mere under afsnit 3. Uddannelsen af mentorer og rollemodeller skal afholdes som internater. Hvert forløb forventes at bestå af tre internater af to dages varighed, dertil kommer ekstra opkvalificering af mentorcoaches og rollemodelkoordinatorer. Det forventes, at der til uddannelsen af forældrecoaches afsættes i alt tre undervisningsdage. Optioner Gennemførelse af de tre optioner afhænger af, hvorvidt udbyder vurderer, at der lokalt er behov for og efterspørgsel efter de i optionerne nævnte aktiviteter. Det er dog udbyders forventning, at alle tre optioner skal gennemføres. Inden udgangen af 2013 vil udbyder tage stilling til, hvorvidt optionerne 1-3 (delopgave 4-6) skal gennemføres. Såfremt udbyder beslutter at gennemføre optionerne 1-3, skal disse gennemføres i perioden medio 2014 til medio Definition af begreber Der er mange forskellige opfattelser af, hvad ekstremisme og radikalisering er, og den samme adfærd kan opfattes på forskellige måder. Social- og integrationsministeriet arbejder med følgende forståelse af begreberne: Ekstremisme betegner nogle miljøer og ideer, der blandt andet kan være karakteriseret ved: Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder Ønsket om at skabe et mere ordnet, rent eller retfærdigt samfund om nødvendigt med udemokratiske midler Legitimering eller udøvelse af for eksempel trusler, pres, chikane, hærværk, vold eller terror med henvisning til samfundsforhold, man er utilfreds med Intolerance over for andres synspunkter Radikalisering betegner en proces, der kan ske gradvist eller mere pludseligt, og som blandt andet kan være karakteriseret ved: At en person accepterer ekstremismens idéer og metoder og eventuelt tilslutter sig dens organiserede grupper 8 Social- og Integrationsministeriet

9 At der i mange tilfælde sker en intensiv socialisering, bearbejdning og gradvis skarpere retorik i lukkede grupper. Det kan for eksempel ske ved personlige samtaler eller i lukkede chat rooms på internettet At der sker en adskillelse fra de bånd, den enkelte har til normale fællesskaber uden for gruppen. Det kan for eksempel være venner og fritidsaktiviteter At der sker en dehumanisering, hvor dem man opfatter som fjender, ikke ses som mennesker, hvilket igen er med til at legitimere voldshandlinger 1.6 Oplæg om radikalisering, ekstremisme og progressionsværktøjer i undervisningen På alle tre uddannelsesforløb skal viden om radikaliseringsprocesser og ekstremisme indgå som en integreret del af undervisningen. Udbyder vil vederlagsfrit kunne tilbyde ca. ½ dags undervisning i forhold til ekstremismedelen på henholdsvis mentor-, rollemodel-, forældreuddannelsen. Desuden vil udbyder og evaluator kunne tilbyde undervisning i progressionsværktøjer på de tre uddannelser jf. nedenfor. For mentoruddannelsen vil det være ca. 2 timer, hvor det for rollemodel- og forældreuddannelsen vil dreje sig om ca. 1 time pr. uddannelse Radikalisering og ekstremisme Det er leverandørens ansvar at sikre et fokus på radikaliseringsprocesser og ekstremisme på de tre uddannelser herunder gennem inddragelse af eksterne eksperter. Udbyder har imidlertid erfaring med at sammensætte undervisningsmoduler i ekstremisme og radikaliseringsprocesser og vil på den baggrund kunne understøtte leverandøren i at sammensætte uddannelsen vedrørende disse emner. De overordnede mål med at integrere viden om ekstremisme og radikaliseringer er, at: 1. deltagerne får en grundlæggende faglig viden om de for projektet mest relevante former for radikalisering og ekstremisme: militant islamisme, højreekstremisme og venstreekstremisme 2. deltagerne får et større kendskab til de argumenter, der kendetegner forskellige typer af ekstremistisk retorik 3. deltagerne opnår en forståelse af, hvad det er, der kan være tiltrækkende ved disse ideologier og miljøer, og hvad det er, disse miljøer tilbyder den enkelte 4. deltagerne får et kendskab til risikofaktorer, der erfaringsmæssigt kan lede til radikalisering og ekstremisme samt til hvilke løsninger og handlemuligheder, der i øjeblikket bliver brugt rundt omkring i landet for at forebygge og modvirke radikalisering 5. deltagerne introduceres til internationale erfaringer med forebyggelse af ekstremisme og afradikalisering 9

10 1.6.2 Progressionsværktøjer Udbyder vil primo 2013 udvikle to individuelle progressionsværktøjer i samarbejde med de deltagende projektkommuner, som kan bruges i henholdsvis mentorforløbene og de længerevarende forældrecoachingforløb. Værktøjerne skal kunne måle en eventuel progression hos de deltagende mentee og forældre på en række dimensioner, som er udvalgt med udgangspunkt i både faglitteratur og praktiske erfaringer. Forventningen er desuden, at progressionsværktøjerne kan bruges som en central del af evalueringen af indsatserne. Det er et krav, at både mentorer og forældrecoaches løbende registrerer i progressionsværktøjerne og vil blive instrueret heri på uddannelsesforløbet. De nævnte progressionsværktøjer skal på den baggrund indgå i undervisningen, undervisningsmanualerne og metodemanualen. I forhold til rollemodelbesøgene vil evaluator stå for evaluering af besøgene. Her vil både de unge vurdere betydningen af besøgene og de unges lærere/pædagoger vurdere gruppens eventuelle progression på en række udvalgte dimensioner. Evalueringsværktøjerne forventes udviklet i tæt samarbejde med evaluator, udbyder og de deltagende projektkommuner. Rollemodellerne skal på uddannelsen sættes ind i evalueringsværktøjet, så de er bekendt med, hvilke parametre der måles og evalueres progression på. 2 Beskrivelse af leverandørens opgave Det er som tidligere nævnt leverandørens opgave at udvikle og gennemføre uddannelsesforløbene for mentorer, rollemodeller og forældrecoaches, herunder sikre synergi imellem de værktøjer og metoder, der benyttes på de tre uddannelsesforløb. Planlægning af uddannelsesforløb for konceptets tre indsatsområder Udbyderen og leverandøren vil i fællesskab beslutte, hvor i landet uddannelserne skal afholdes med henblik på at tilgodese deltagernes geografiske placering. Dette gælder både i forhold til de første undervisningsforløb for mentorer, rollemodeller og forældrecoaches og de undervisningsforløb, der evt. skal gennemføres jf. optionerne 1-3. Leverandøren er eneansvarlig i forhold til at planlægge alt vedrørende uddannelsesforløbene, herunder: 1. Udarbejdelse af kursusprogrammer 2. Udsendelse af alle relevante informationer vedr. opkvalificeringskurserne til deltagerne 3. Bookning lokaler og forplejning 4. Koordinering af tilmeldinger og kontakt til deltagerne Forud for tilrettelæggelse af uddannelserne skal leverandøren via personlige interview eller test identificere hver enkel deltagers individuelle uddannelsesbehov, således at der i uddannelserne kan tages højde for de forskelligheder, som kendertegner deltagernes faglige erfaringer og kompetencer. 10 Social- og Integrationsministeriet

11 Det er et krav, at leverandøren skal kunne stille med to undervisere til hvert uddannelsesmodul. Det forventes, at leverandøren tilstræber at tilkoble en underviser med kompetencer inden for psykologi og/eller psykiatri, som således kan udgøre den ene underviser. 2.1 Mentorindsatsen Leverandøren har til opgave at (videre)udvikle og undervise i værktøjer og metoder, som i første omgang skal afprøves over for et hold af mentorer fra tre til fire kommuner. De krav, der stilles til indhold og mål for mentoruddannelsen, som beskrives i det følgende, tager udgangspunkt i de erfaringer, som Social- og Integrationsministeriet har oparbejdet i forbindelse med tidligere mentorprojekter. Det drejer sig primært om projekt Afradikalisering Tilbage på sporet (igangværende fængselsmentorprojekt) og de sidste års erfaringer med konkrete mentorforløb i Aarhus under projektet Afradikalisering Målrettet intervention. Relevante medarbejdere fra de to projekter vil dele deres erfaringer på de fornævnte workshops, der afholdes af udbyder i udviklingsfasen. Mentoruddannelsen skal gennemføres for en gruppe af mentorer, som primært rekrutteres blandt eksisterende relationsmedarbejdere i kommunerne. Der vil i udvælgelsen blive lagt vægt på, at mentorerne har erfaring med relaterede opgaver Målgruppe for mentorindsatsen Målgruppen for mentorindsatsen er primært unge mellem år,, som viser tegn på radikalisering eller færdes i ekstremistiske miljøer Formål med mentorindsatsen Formålet med mentorordningen er, at kommuner ved at få uddannet et antal mentorer bliver bedre kvalificeret til at forebygge radikalisering blandt unge i risikozonen eller hjælpe unge ud af ekstremistiske miljøer. Det skal ske ved, at kommunens mentorer bliver opkvalificeret til at benytte konkrete værktøjer, som kan give den unge (mentee) individuelle og længerevarende støtte og rådgivning i form af, at: 1. mentee bliver bedre til at tackle hverdagssituationer, udfordringer og konflikter 2. mentee opnår viden, indsigt og færdigheder, som kan øge motivationen og mulighederne for positiv forandring 3. risikoadfærd, der er til skade for mentee selv eller andres tryghed og trivsel, reduceres, og en mere konstruktiv adfærd træder i stedet 4. mentees familie og netværk kan blive positive medspillere 5. mentee hjælpes med konkrete udfordringer omkring arbejde, uddannelse m.m. 11

12 2.1.3 Konkrete mål for mentoruddannelsen Udbyder har nedenfor identificeret en række redskaber og kompetencer, som mentorerne som minimum må forventes at have efter endt uddannelse. Det bemærkes, at der er tale om en vejledende oversigt. Det bemærkes samtidig, at en stor del af uddannelsesforløbet forventes at bestå af træning i at bruge disse redskaber. 1. At kunne opbygge en tillidsfuld relation Uddannelsen skal bibringe mentor viden og forståelse for det relationsarbejde, som mentor skal i gang med. Mentors vigtigste redskab er den tillidsrelation, som han/hun får etableret med mentee. Relationsarbejdet består ikke kun i at tale med mentee, men kan f.eks. også indebære at finde en fælles interesse eller aktivitet. Uddannelsen bør således anskueliggøre relationsarbejdets omfang og form, og hvordan man som mentor kan være bevidst om sin evne til at sætte sig empatisk og fordomsfrit ind i de udfordringer, som har betydning for den unges situation. 2. At kunne håndtere/anvende forskellige samtale-, coaching- og konflikthåndteringsteknikker, for at understøtte positiv forandring hos mentee Uddannelsen skal bibringe mentor viden om, hvordan der arbejdes med at udvikle mentees færdigheder og egen motivation til positiv forandring. Dette kan bl.a. gøres ved, at mentor bliver i stand til at hjælpe mentee i at styrke almene tilværelseskompetencer. Endvidere skal uddannelsen give mentor kompetencer og konkrete redskaber i forhold til samtale-, coaching- og konflikthåndteringsteknikker. Det er bl.a. ønsket, at mentor skal lære at benytte motiverende samtaler med teknikker som åbne spørgsmål, aktiv og refleksiv lytning, anerkendende undersøgelser m.m. Derudover skal mentor kunne støtte mentee i at håndtere konflikter og nedtrappe problematisk adfærd. 3. At kunne arbejde med modstandsidentitet og gruppedynamikker Uddannelsen skal give mentor indsigt i gruppedynamikker, identitetspsykologi og modstandsidentitet. Det vil i den forbindelse være vigtigt, at mentor bliver i stand til at kunne arbejde med modstand, had og impulskontrol hos mentee, hvilket indbefatter, at uddannelsen skal indeholde undervisning i hadets psykologi og moralsk afkobling. 4. At forstå, hvad der kendetegner mentorrolen i den specifikke kontekst, hvor mentee befinder sig i et radikaliseringsforløb Der bør gennem undervisningen også arbejdes med selvreflektion/selvindsigt i egne styrker og svagheder, og hvordan mentor kan passe på sig selv. Der kan f.eks. indgå en individuel personlighedstest eller individuelle udviklingsplaner. Undervisningen bør desuden indeholde en introduktion til, hvordan møderne mellem mentor og mentee bearbejdes. Det er vigtigt, at mentor får mulighed for at diskutere holdninger og mentors egen rummelighed over for ekstremistiske holdninger og kriminel adfærd. Dette kan 12 Social- og Integrationsministeriet

13 eksempelvis gøres igennem cases, diskussion af code of conduct, professionel distance og mentors dilemmaer og grænser. 5. At etablere en konstruktiv dialog og samarbejde med familie og netværk Uddannelsen bør sætte fokus på, hvordan mentor målrettet bistår og får engageret familien og netværk til at understøtte en positiv forandring. Dette handler bl.a. om, hvordan man kan få indsigt i og bedst muligt bygger videre på de ressourcer/ressourcepersoner, som der er i mentees familie/netværk. Se også under afsnit 2.3 om forældreindsatsen nedenfor. 6. At kunne navigere i forhold til de øvrige indsatser, som myndighederne tilbyder mentee Uddannelsen bør indeholde et element, hvor instanserne (de forskellige myndigheder) omkring mentee beskrives, samt snitfladerne imellem disse. Dertil skal der lægges vægt på at give mentor en klar forståelse af dennes rolle som mentor både i forhold til mentee og i forhold til andre samarbejdspartnere og instanser omkring mentee. Mentorforløbet er ikke bare et arrangeret venskab, men en vigtig intervention over for den enkelte mentee. Uddannelsen bør også sætte fokus på, hvordan mentor dels kan hjælpe mentee med at afklare hvilken støtte og tiltag, der er brug for, dels kan hjælpe med at tage kontakt til de rette myndigheder/aktører. 7. At kunne tilrettelægge, justere og dokumentere et mentorforløb, herunder identificere og arbejde med mentees styrker, svagheder og øvrige forudsætninger Mentor skal introduceres til, hvordan vedkommende konkret kan planlægge, målrette og løbende justere et mentorforløb. Mentor bør derfor også trænes i, hvordan man identificerer og udreder mentees problemer, behov og ressourcer, herunder de væsentligste risikofaktorer, beskyttende faktorer, motivationsfaktorer, ideologiske faktorer og forandringsbarrierer, der er på spil hos den unge. Mentorerne skal derfor have en grundig indføring i disse typer af faktorer (se blandt andet Metoder i arbejdet med radikalisering udgivet af Social- og Integrationsministeriet som led i håndbogsserien Forebyggelse af ekstremisme på Vigtige læringspunkter i uddannelsen skal være at kunne sætte mål for mentorforløbet i samarbejde med mentee og aktivt arbejde frem mod disse, og at mentor løbende kan arbejde med mentees motivation. Mentor bør i det hele taget introduceres til nødvendige praktiske redskaber, som kan understøtte mentor i selve mentorforløbet, f.eks. logbog, personlig plan, forandringshjul m.m. Disse værktøjer er allerede udviklet (se Relations- og mentorarbejde udgivet af Social- og Integrationsministeriet på Med henblik på at dokumentere selve mentorforløbet og mentees udvikling forventes det, at mentor uddannes i og bruger progressionsredskabet udviklet af Social- og Integrationsministeriet, som er omtalt i afsnit

14 2.1.4 Uddannelse af mentorcoaches Leverandøren skal ligeledes udarbejde et kort supplerende forløb for mentorcoaches, som i første omgang er de medarbejdere, som har det koordinerende ansvar for mentorindsatsen i de deltagende kommuner. Det er forventningen, at mentorcoachene deltager i størstedelen af mentoruddannelsen, men derudover også skal have undervisning, som specifikt kvalificerer dem til den rolle, de skal varetage som coaches. Det kan eksempelvis være træning i at anvende coachingteknikker og i at støtte mentorerne i at kortlægge de positive og negative påvirkninger i mentees liv og i at kunne se muligheder sammen med mentee. Hvis der i forhold til option 2 og 3 gennemføres mentorforløb i andre dele af landet, skal der i den forbindelse også uddannes yderligere mentorcoaches Kort om mentor og mentee Mentorerne vil indtræde i projektet med meget forskellige kompetencer. Mentorerne vil på forhånd have erfaring med at samarbejde med de relevante myndigheder, og enkelte har allerede gennemgået træning i at fungere som mentor og har modtaget undervisning i emner konkret relateret til ekstremisme og eventuelt gennemført individuelle mentorforløb. De fleste mentees forventes udvalgt i medio 2013, således at de egentlige mentorforløb kan sættes i gang umiddelbart herefter. 2.2 Rollemodelindsatsen Indsatsen skal bygge på ung til ung metoden, som i en dansk kontekst har eksisteret siden 2003, hvor Brug for alle unge kampagnen blev igangsat af det daværende Integrationsministerium 2. Ung til ung metoden er en pædagogisk formidlingsmetode, hvor unge diskuterer et budskab med andre unge, de selv synes er vigtigt. Leverandøren har til opgave at udvikle og undervise i værktøjer og metoder, som i første omgang skal afprøves over for et hold af rollemodeller fra tre til fire kommuner. De værktøjer og metoder, som udvikles, skal gøre rollemodellerne i stand til at gå i dialog, udfordre og påvirke såvel de unge, som er mentee, som andre unge med polariserende, intolerant og/eller ekstremistisk adfærd og retorik. Indsatsen skal være baseret på en besøgsrække over tre gange på hver skole eller klub. Besøgsrækken på den enkelte skole eller klub vil strække sig over et halvt år. Det er vigtigt, at de enkelte besøg er sammentænkt og tilpasset, så der skabes kontinuitet. 2 Se mere her: 14 Social- og Integrationsministeriet

15 2.2.1 Målgruppe for rollemodelindsatsen Rollemodelbesøgene vil blive målrettet den skole, ungdomsuddannelse eller klub, hvor den enkelte mentee færdes, og hvor kommunen vurderer, at der er konkrete udfordringer med polariserende, intolerant og/eller ekstremistisk adfærd og retorik Formål med rollemodelindsatsen Formålet med rollemodelindsatsen er, at rollemodellerne bliver uddannet til at kunne indgå i dialog med unge i udskolingen på grundskoler, ungdomsuddannelser og klubber og skabe debat og refleksion om temaer såsom, fællesskab, identitet herunder diskrimination, intolerance og fjende- og vennebilleder. Det er ønsket, at eleverne/de unge på de enkelte besøg får følgende udbytte: At de unges modstandskraft mod ekstremistisk retorik og adfærd styrkes At de unge får nye perspektiver på ovenstående emner og reflekterer over egen position i forhold hertil At dialogen og debatten understøtter en mere konstruktiv adfærd blandt de unge i forhold til omgivelserne At uhensigtsmæssige gruppedynamikker omkring den unge/mentee reduceres, og at de unge så vidt muligt i højere grad bliver en positiv ressource omkring mentee Konkrete mål for rollemodeluddannelsen Uddannelsen skal sikre, at rollemodellerne får redskaber til at skabe et dynamisk rum for dialog, hvor de kan udfordre og debattere med unge i skoleklasser eller klubber. Uddannelsen skal give den enkelte rollemodel kompetencer til at gennemføre et to timers møde af tre gange med en klasse eller klub. Udbyder har nedenfor identificeret en række redskaber og kompetencer, som rollemodellerne som minimum må forventes at have efter endt uddannelse. Det bemærkes, at der er tale om en vejledende oversigt. Det bemærkes samtidig, at en stor del af uddannelsesforløbet forventes at bestå af træning i at bruge disse redskaber. 1. Viden om relevante temaer, herunder fællesskab, identitet, diskrimination, intolerance, venne- og fjendebilleder Det er forventningen, at de enkelte rollemodeller får en grundviden om relevante temaer, som vil være det overordnede omdrejningspunkt for de enkelte besøg. Rollemodellerne skal være i stand til at kunne drøfte forskellige emner, som er relevant for den enkelte skole eller klub. Den grundviden, som rollemodellerne skal have om emnerne, kan tage udgangspunkt i, hvordan og hvilken indflydelse temaerne har på individets egen adfærd og retorik i relation til andre. 15

16 2. Dilemmaøvelser/positioneringsøvelser til brug for de enkelte besøg, som tager udgangspunkt i fællesskab, identitet, diskrimination, intolerance, venne- ogfjendebilleder Leverandøren skal udvikle dilemmaøvelser/positioneringsøvelser med udgangspunkt i relevante temaer. Dilemmaøvelserne/positioneringsøvelserne bør være udfordrende og reflektionsskabende for de unge i skolen eller klubben. Øvelserne kan f.eks. være bygget op om et udsagn eller citat fra hverdagslivet, sociale medier eller kan være visualisering af forskellige dilemmaer. Dilemmaøvelserne/positioneringsøvelser kan med fordel bygges op om tidligere afprøvede erfaringer og metoder f.eks. fra Brug for alle unge indsatsen og indsatsen over for æresrelaterede konflikter. 3. Dialogværktøjer Leverandøren skal udvikle og målrette dialogværktøjer, som rollemodellerne kan bruge i deres møde med andre unge i skolen. Det er ønsket, at rollemodellerne med dialogværktøjerne kan gå i dybden med de bagvedliggende faktorer, der ligger til grund for de unges umiddelbare holdninger og meninger vedrørende emner af relevans for de skitserede temaer. 4. Konflikthåndteringsværktøjer Det er forventet, at leverandøren giver deltagerne konkrete redskaber i forhold til gruppedynamikker og konflikthåndteringsteknikker. Det er ønsket, at deltagerne med disse værktøjer skal kunne håndtere problemer og konflikter ved besøgene. 5. Præsentationsteknik Leverandør skal sikre, at rollemodellerne får skærpet deres præsentationsteknik igennem konkrete værktøjer, herunder hvordan rollemodellerne skaber kontakt og får unge til at føle sig godt tilpas samt vinder de unges interesse og tillid igennem krop, stemme og appelformer. 6. Værktøjer til at facilitere processer Leverandøren skal give rollemodellerne værktøjer til at kunne facilitere og organisere gruppeprocesser, så det bliver skabt et trygt, tillidsfuldt og dynamisk rum for holdninger og meninger. Det er vigtigt, at rollemodellerne får styringsredskaber, som gør dem i stand til at være mødeledere samt skabe involvering og processer, som tager hensyn til relationer, kontekst og læringsstile. Desuden skal uddannelsen tage højde for, at de enkelte møder på skolerne og i klubberne vil blive faciliteret sammen med en til to andre rollemodeller, hvorfor det forventes at samarbejde og rollefordeling er tænkt ind som en del af faciliteringsværktøjerne. 7. Redskaber til story-telling Leverandøren skal sikre, at rollemodellerne kan bruge historier som værktøj i præsentationen og opnå de unges interesse. Historiefortællingen kan f.eks. bygge på rollemodellernes egne erfaringer om de konkrete samtaleemner. 16 Social- og Integrationsministeriet

17 2.2.4 Rollemodelkoordinatorer Leverandøren skal ligeledes udarbejde et kort supplerende forløb for rollemodelkoordinatorerne, som er de medarbejdere, der har det koordinerende ansvar for rollemodelindsatsen i de deltagende kommuner. Det er forventningen, at rollemodelkoordinatorerne deltager i rollemodeluddannelsen, men de skal derudover også have undervisning, som specifikt kvalificerer dem til den rolle, de skal varetage som koordinator, herunder at gå i dialog med rollemodellerne om tematisering og afvikling af de enkelte besøg, og at coache dem i at skabe et dynamisk rum for dialog, hvor de på en relevant måde kan udfordre og debattere med unge i skoleklasser eller klubber. Rollemodelkoordinatorerne skal således blandt andet have træning i at anvende coachingteknikker Kort om rollemodellerne Rollemodellerne vil indtræde i indsatsen med meget forskellige kompetencer. Nogle af de rollemodeller vil allerede have erfaring med ung til ung og story-telling metoden gennem deres deltagelse i de lokalt forankrede rollemodelkorps, mens andre ikke har. Rollemodellerne udvælges af en koordinator for de allerede eksisterende rollemodelkorps i Ungdommens Uddannelsesvejledning i de forskellige kommuner. De fleste rollemodeller forventes udvalgt i løbet af foråret 2013, således at det egentlige uddannelsesforløb kan sættes i gang i efteråret Forældreindsatsen Leverandøren har til opgave at udvikle og facilitere en uddannelse i at coache forældre til unge, som er i en radikaliseringsproces. Uddannelsen skal afprøves over for et hold af forældrecoaches fra 3-4 kommuner. Det anbefales, at der i tilrettelæggelsen af uddannelsen inddrages relevante erfaringer med at coache forældre til unge med diverse udfordringer, herunder fra Socialstyrelsens erfaringer med forældreprogrammer Målgruppe for forældreindsatsen Målgruppen for forældreindsatsen er forældre, som har børn, der er i risikozonen for at blive radikaliseret, eller allerede færdes i et ekstremistisk miljø og som vil kunne profitere af et coachingforløb. De unge skal være direkte involveret i eller i berøring med indsatserne vedrørende mentorforløb og/eller rollemodeller Formål med forældreindsatsen Uddannelsesforløbet skal have fokus på konkrete redskaber til at indgå i et coachingforløb med forældre på individuelt basis samt til at planlægge og facilitere 17

18 deciderede forældrenetværk. Formålet med uddannelsen er overordnet, at forældrene bliver i stand til at påvirke deres barn på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til et konkret eller potentielt radikaliseringsforløb. Med andre ord skal forældrene styrkes i at skabe positiv forandring frem for konflikt. Afhængig af forældrenes og den unges situation kan emnerne for coachingen derfor være meget forskelligartede, hvorfor uddannelsen hovedsageligt vil fokusere på konkrete samtaleteknikker og redskaber til at skabe indflydelse igennem dialogen Konkrete mål for forældrecoachinguddannelsen Udbyder har nedenfor identificeret en række redskaber og kompetencer, som forældrecoaches som minimum må forventes at have efter endt uddannelse. Det bemærkes, at der er tale om en vejledende oversigt. Det bemærkes samtidig, at en stor del af uddannelsesforløbet forventes at bestå af træning i at bruge disse redskaber. Målet for uddannelsen er at give forældrecoachene redskaber og kompetencer til: 1. Coaching redskaber til og træning i de første samtaler Uddannelsen skal bibringe deltagerne redskaber og værktøjer til at indlede et coachingforløb uanset om det er en enkelt samtale eller et længere forløb. Deltagerne kan få en indføring i coachingens klassiske grundtrin og om, hvordan man bruger både verbal og kropslig kommunikation til at skabe en tillidsfuld, konstruktiv og resultatorienteret drøftelse med forælderen. Der kan også undervises i at håndtere en følelsesmæssig svær samtale. Dette modulforløb skal primært bygges op om konkret og interpersonel træning i coachingteknikker og derved sikre et naturligt flow mellem forskellige redskaber og spørgsmål, som er tilpasset den enkelte forældres her-og-nu situation. Endelig skal uddannelsen også indeholde refleksioner om dilemmaet i forhold til personlige samtaler med myndighedspersoner, som har underretningspligt. 2. Coaching redskaber til og træning i at igangsætte og understøtte en forandringsproces hos barnet Uddannelsen skal bibringe deltagerne redskaber og værktøjer til at kunne understøtte forældrenes forsøg på at igangsætte en forandringsproces hos deres barn. I modsætning til ovenstående modul forventes det, at dette modul fokuserer på relationen mellem forældrene og den unge. Det kunne for eksempel være at give deltagerne redskaber og træning i at kunne understøtte, at forældrene udviser ansvarlighed og engagement over for deres barn og derved går fra tilskuer til deltager i deres tilværelse. Det forventes, at forældrene skal bibringes viden og kompetencer i forhold til konflikthåndtering og i at være målrettede i relationen og dialogen med deres barn. 3. Redskaber til at planlægge og facilitere netværk mellem forældre Endelig skal uddannelsen give deltagerne en indsigt og træning i at kunne planlægge og facilitere netværk af forældre. Mange forældre kan have stor værdi 18 Social- og Integrationsministeriet

19 af at tale med forældre i en lignende situation, med lignende frustrationer og lignende udfordringer i forhold til hvordan de skal forholde sig til deres barn eller radikaliseringstruede unge i kvarteret. At være facilitator på sådanne forældrenetværk er en krævende opgave, som kræver meget forberedelse og refleksion. Uddannelsen skal derfor træne deltagerne til at skabe inkluderende, struktureret, åbenhjertigt, konstruktivt og reflekterende netværksmøder. Det kan inkludere forslag til konkrete samtaleemner, dilemma- og dialoglege eller andet, som kan være med til at skabe en struktur på netværksmøderne samtidig med, at de giver rum for forældrenes refleksioner Kort om forældrecoaches Der er to målgrupper for forældrecoachinguddannelsen, som de deltagende kommuner selv udpeger: 1. Mentorer, som allerede har gennemført den mentoruddannelse, der omtales i nærværende kravspecifikation og har ungekontakt. Disse mentorer har et indgående kendskab til lokalområdet og de radikaliseringsrisici, de unge møder i deres dagligdag. Samtidig har de ofte et detaljeret kendskab til familierne, og vil derfor kunne vejlede forældrene i at indgå i en mere konstruktiv dialog med deres børn. 2. Relationsmedarbejdere med forældrekontakt som ikke har været på mentoruddannelsen. Disse udvælges specifikt på baggrund af deres kendskab til lokalområdet og områdets familier og skal via forældrecoachinguddannelsen opkvalificeres i forhold til systematisk og direkte at kunne støtte forældrene i arbejdet med deres børn. Af ovenstående følger derfor, at forældrecoachinguddannelsen både skal kunne fungere som et supplement til mentoruddannelsen (til mentorerne) og som et selvstændigt uddannelsesforløb (til relationsmedarbejderne). 2.4 Skriftlige produkter Som beskrevet i ovenstående har leverandøren til opgave at opsamle og videreudvikle konkrete metoder og værktøjer, som mentorerne, rollemodellerne og forældrecoaches kan anvende til at opstarte, gennemføre og afslutte et forløb. Der skal ligeledes videreudvikles redskaber, som kan anvendes til at udforme mål og delmål i hver af forebyggelseskonceptets tre indsatser, samt bidrage til at planlægge og dokumentere de forskellige forløb Undervisningsmanualer Ved projektstart skal leverandøren udforme undervisningsmanualer, herunder manualer for undervisning af mentorer, mentorcoaches, rollemodeller, rollemodelkoordinatorer 19

20 samt forældrecoaches med en deltaljeret beskrivelse af de værktøjer og metoder, som skal benyttes i undervisningen. Manualerne bør bl.a. indeholde en beskrivelse af målsætninger for hvert undervisningsmodul og det overordnede programindhold. Ved projektets afslutning skal undervisningsmanualerne offentliggøres i reviderede udgaver på baggrund af de erfaringer, der er indhentet i projektperioden. Undervisningsmanualerne skal følge samme grafiske og formidlingsmæssige linje som værktøjerne knyttet til metodemanualen jf. afsnit Undervisningsmanualerne leveres som trykklar PDF. Der vil senere blive taget stilling til eventuel trykning. Endvidere skal leverandøren i samarbejde med udbyder sikre, at undervisningsmanualerne gøres tilgængelige på udbyders hjemmeside Udbyder er udgiver og har det endelige redaktionelle og godkendelsesmæssige ansvar for undervisningsmanualerne, som skal gøres tilgængelige på Social- og Integrationsministeriets hjemmeside Leverandøren skal sikre realiseringen af undervisningsmanualerne i deres helhed og stå inden for, at der ikke er fejl i forbindelse med tekst, grafisk opsætning m.v. Leverandøren vil blive krediteret i kolofon, forord eller på anden vis Metodemanual På baggrund af de erfaringer, der indhentes i projektperioden, skal leverandøren ved projektets afslutning udarbejde en samlet formidlingsvenlig metodemanual om det samlede forebyggelseskoncept med beskrivelse af konkrete værktøjer og øvelser inden for mentor-, rollemodel- og forældreindsatsen. Metodemanualen skal udgives i form af en publikation i Social- og Integrationsministeriets håndbogsserie Forebyggelse af ekstremisme og fungere komplementært til de allerede eksisterende håndbøger. Metodemanualen skal således følge samme grafiske og formidlingsmæssige linje som de øvrige håndbøger. I relevant omfang gøres udvalgte værktøjer selvstændigt tilgængelige på Social- og Integrationsministeriets hjemmeside på samme vis som eksisterende værktøjer knyttet til den nævnte håndbogsserie. Metodemanualen leveres som trykklar PDF. Udbyder har det endelige redaktionelle og godkendelsesmæssige ansvar, ligesom udbyder også forestår offentliggørelsen. 20 Social- og Integrationsministeriet

21 3. Leverancer Leverancer Udviklingsperiode Deltagelse i tre workshops mhb. på erfaringsopsamling fra tidligere indsatser Aflevering af undervisningsmanualer med konkrete værktøjer og metoder for forebyggelseskonceptets undervisningsforløb for mentorer, mentor-coaches, rollemodeller, rollemodel-koordinatorer og forældrecoaches Udarbejdelse af skrifteligt materiale med værkøjer og metoder udarbejdes løbende til brug for undervisningen Uddannelsesforløb for mentorer (inkl. mentorcoaches), rollemodeller (inkl. rollemodelkoordinatorer) og forældrecoaches for personer fra 3-4 kommuner Første undervisningsforløb for rollemodeller (inkl. rollemodelkoordinatorer) af i alt seks dages varighed, fordelt på tre internater af to dage for et hold af medarbejdere fra 3-4 udvalgte kommuner. Første undervisningsforløb for mentorer (inkl. mentorcoaches) af i alt seks dages varighed fordelt på tre internater af to dage for et hold på medarbejdere fra 3-4 udvalgte kommuner (evt. ekstra dage for mentorcoaches). Første undervisningsforløb for forældrecoaches af i alt tre dage, for et hold på medarbejdere fra 3-4 udvalgte kommuner. Afsluttende rapporter Aflevering til offentliggørelse: 1. Den endelige reviderede undervisningsmanual 2. Den endelige formidlingsvenlige Tidsfrist Forår 2013 Leveres til udbyder tre uger inden selve uddannelsen påbegyndes i august April september Udbyder godkender løbende. August december 2013 August juni 2014 August 2013 juni oktober

22 metodemanual med beskrivelse af de samlede reviderede metoder og værktøjer, konkrete øvelser og erfaringer fra undervisningsforløbene. Metodemanualen skal have form som et udkast til håndbog i Social- og Integrationsministeriets håndbogsserie for forebyggelse af ekstremisme, inklusive tilknyttede værktøjer, som brugere vil kunne downloade separat, hvor det er relevant. Option 1 Et yderligere undervisningsforløb for rollemodeller af i alt seks dages varighed, fordelt på tre internater af to dages varighed for et hold af medarbejdere fra 3-4 udvalgte kommuner. Option 2 To yderligere undervisningsforløb for mentorer af seks dages varighed pr. forløb, fordelt på internater af to dage (inkl. mentorcoaches) i andre dele af landet (12 dage i alt + evt. ekstra dage for mentorcoaches) Option 3 Endnu to opkvalificeringsforløb af seks dages varighed pr. forløb, fordelt på internater af to dage for mentorer (inkl. mentorcoaches) i andre dele af landet (12 dage i alt + evt. ekstra dage for mentorcoaches) Januar 2015 juni 2015 August 2014 september 2015 August 2014 september Samarbejde med projektets arbejdsgruppe Projektets arbejdsgruppe, som udvælges af udbyder, skal løbende inddrages i udviklingen af undervisningen og de praktiske redskaber, der skal udformes. Det kan f.eks. være i form af sparring, som både skal sikre kvalitet og forventningsafstemning. Det er alene udbyder, der skal godkende undervisningsmanualen med beskrivelse af værktøjer og metoder og den reviderede metodemanual samt øvrige materialer. Leverandøren må forvente at skulle mødes med arbejdsgruppen ca. hvert halve år eller efter behov i løbet af den overordnede projektperiode. Den tidsplan, som skal fremgå af tilbuddet, kan eventuelt indeholde forslag til en foreløbig mødeplan. Arbejdsgruppen og 22 Social- og Integrationsministeriet

23 leverandøren udarbejder i fællesskab en revideret mødeplan, når kontrakten for udbuddet er indgået. 5. Forankring og fremtidig brug af uddannelserne Formålet med at udvikle, afprøve og undervejs revidere og forbedre værktøjer og metoder for mentorer, rollemodeller og forældrecoaches i relation til forebyggelse af ekstremisme er todelt. Dels er det ønsket på forsøgsbasis at tage målrettet hånd om målgruppen af unge i risikozonen, dels er formålet på baggrund af disse erfaringer at udvikle et tilgængeligt forebyggelseskoncept til kommuner i resten af landet. 6. Evaluering af forebyggelseskonceptet og dets tre indsatser Der udvælges en ekstern evaluator sideløbende med forberedelsen og udviklingen af forebyggelseskonceptet og dets tre indsatser, så evaluering og målopfyldelse bliver indtænkt som et grundelement i projektet fra start. Evalueringen vil blive tilrettelagt, så der udarbejdes en samlet midtvejsevaluering medio 2014 og en slutevaluering ultimo Midtvejsevalueringen vil gøre det muligt at justere eventuelle uhensigtsmæssige dele af det samlede forebyggelseskoncept eller de enkelte indsatser, så sandsynligheden for at skabe positive resultater forbedres. Slutevalueringen skal dokumentere sammenhængen mellem redskaber/metoder og effekter for målgrupperne for alle tre indsatser. 23

24 Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal København K T: E: sm@sm.dk