Syn på udviklingen i dansk akvakultur Kvalitativ interviewundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Syn på udviklingen i dansk akvakultur Kvalitativ interviewundersøgelse"

Transkript

1 Syn på udviklingen i dansk akvakultur Kvalitativ interviewundersøgelse Udført for projektgruppen for den Europæiske Fiskerifond , Direktoratet for FødevareErhverv af Operate A/S Marts 2006

2 Side 2 af 14 Indhold 1. Baggrund og metode 3 2. Hovedkonklusioner 4 3. Interviewrapport 5 Lokal SWOT Akvakultur 10 Bilag: 1. Spørgeguide Akvakultur

3 Side 3 af Baggrund og metode Direktoratet for FødevareErhverv er i gang med at forberede en dansk strategi og program for den Europæiske Fiskerifond fra Strategien skal blandt andet indeholde en SWOT-analyse af fiskerisektoren i Danmark. Som input til SWOT-analysen har Operate gennemført en kvalitativ interviewundersøgelse blandt i akvakultursektoren. Formålet er at belyse praktikeres og andre lokale interessenters holdning til erhvervets udviklingsmuligheder, herunder også spørgsmål om lokalisering i landdistrikter og miljø. Analysen er baseret på kvalitative interviews med 10 personer, som er udvalgt i samarbejde med projektgruppen. Personerne er hver blevet interviewet over telefonen i ca minutter med udgangspunkt i en spørgeguide med 15 spørgsmål (bilag). Interviewene er gennemført fra d. 14. februar 8. marts Interviewpersonerne for akvakultur fordeler sig på fem aktive, her i blandt både dambrugere, havbrugere og producenter af skaldyr. De fem øvrige interviewpersoner repræsenterer bl.a. amterne, brancheforeningen og forskere på området. Interviewpersonerne er anonyme i rapporten.

4 Side 4 af Hovedkonklusioner Guldgrube eller miljøkatastrofe? Interviewene i akvakultur-sektoren afslører, at erhvervet og de lokale myndigheder (amterne) har markant forskellige syn på erhvervets udviklingsmuligheder. Ude fra betragtet virker det som om erhvervsinteresserne og de lokale miljømyndigheder har forskanset sig i hver sin skyttegrav. Konflikten er præget af grundlæggende mistillid og gensidige beskyldninger om manglende forståelse og indsigt i hinandens arbejde. Nedlægningen af amterne og bl.a. en ny bekendtgørelse for havbrug får dog nogle interviewede til at vejre morgenluft i dialogen mellem erhverv og lokale myndigheder. Set fra erhvervets side har akvakultur et enormt vækstpotentiale, som groft sagt kan realiseres i det øjeblik myndighederne beslutter sig for, at vi i Danmark skal satse på akvakultur. Efterspørgslen er stor, ikke mindst internationalt, og dansk akvakultur leverer produkter af høj kvalitet, som oven i købet er produceret under høje krav til miljø og sundhed. Forventningerne til fremtiden er høje. Specielt inden for modeldambrug, men også økologiske dambrug, havbrug og produktionen af skaldyr forventes at kunne vokse betydeligt. Amterne har der i mod meget svært ved at se en fremtid for akvakultur. I hvert fald i naturen. Modeldambrug placeret i industrikvarterer er det mest realistiske udviklingsscenarie set fra amternes synspunkt. Professionalisering påkrævet Alle er enige om, at dansk akvakultur befinder sig i en brydningstid og i løbet af de kommende år vil gennemgå en omfattende professionalisering. Fremtidsscenariet er en branche som er domineret af færre, men større og mere professionelle akvakultur-koncerner, der favner hele produktkæden. Uddannelse, forskning og udvikling inden for både miljøteknologi, nye produkter og nye arter og konsulenthjælp til både ledelse, drift og dialog med myndigheder efterspørges. Flere peger også på bedre markedsføring som et indsatsområde, der har høj prioritet. FVM skal sætte kursen Den miljøpolitiske dagsorden fylder meget i interviewene. Der er en udbredt irritation over det som branchen opfatter som miljøministerens og miljømyndighedernes altoverskyggende dominans på området. Samtidig fremgår det tydeligt, at Fødevareministeriet anses for at være det ministerium, der bør tage kampen op og skabe bedre balance i tingene. Konkret efterspørges en klar erhvervspolitisk vision og strategi for sektoren som modspil til den miljøpolitiske. Flere efterlyser direkte, at fødevareministeren kommer mere på banen og træder i karakter over for Connie.

5 Side 5 af Interviewrapport 5.1 Syn på styrker En fiskeproduktion, som kan styres Stor efterspørgsel og behov for sunde, sikre fødevarer af god kvalitet både herhjemme og på verdensplan Kan skabe vækst og arbejdspladser I front, når det gælder miljøteknologi (recirkulering, økologi, modeldambrug) Repræsentanter fra erhvervet ser mange styrker i den danske akvakultur-sektor. Specielt sammenlignet med havfiskeri. Den grundlæggende styrke set fra erhvervets side er, at dansk akvakultur producerer sikre, sunde fødevarer af høj kvalitet. Og at man modsat havfiskeriet har at gøre med en fiskeproduktion, som i høj grad kan planlægges og styres. Det økonomiske potentiale i form af både eksportindtægter og lokale arbejdspladser fornægter sig ikke, når man spørger branchen selv: - Markedet skriger efter fisk og skaldyr. - Vi ligger jo på landet, hvor der er mangel på arbejdspladser. Hvis vi får de rette betingelser kan vi skabe mange jobs i udkantområderne og bidrage til egnsudvikling.. På trods af udbredt irritation over miljøreguleringen af erhvervet, fremhæver mange de seneste års miljøteknologiske udvikling (modeldambrug og recirkuleringsteknologi), som en konkurrencefordel for dansk akvakultur. - Modeldambrug og recirkuleringsteknologi kræver store investeringer, men det har gjort at vi nu er på forkant med de miljøkrav, som vi helt sikkert vil møde på det europæiske og andre markeder inden for nogle år En specifik fordel ved modeldambrugene er, at de i princippet kan placeres hvor som helst i landet. De interviewede repræsentanter fra amterne har langt sværere ved at få øje på erhvervets styrker. I hvert fald så længe fiskeproduktionen er placeret i naturen og ikke i industriområder. 5.2 Syn på svagheder Et stykke vej til den kritiske masse for mange små, uprofessionelle enheder Produktionskæden hænger ikke ordentlig sammen, for lav forædlingsgrad, for dårlig produktionsplanlægning Dårligt image Mangel på markedsføring

6 Side 6 af 14 Mangel på kompetenceopbygning og uddannelse Miljøbelastning For små enheder, for dårlig integration i produktkæden og for lav forædlingsgrad er nogle af de største svagheder set fra erhvervets side. Dansk akvakultur betragtes som en sektor med enormt potentiale, som dog endnu ikke har nået den kritiske masse. - Vi er stadig ikke gode nok til at planlægge produktionen i forhold til markedets behov. Vi er stadig præget af trading-mentaliteten, hvor man sælger det man har og ikke det der efterspørges og så har vi for mange små enheder og for dårlig integration i produktkæden. Der er også en udbredt erkendelse af, at produkterne forarbejdes for lidt, og at erhvervet har forsømt at markedsføre sig selv og sine produkter. Det gælder både i forhold til befolkning, politikere og kunder. En repræsentant fra erhvervet siger: - Mange danskere ved ikke hvad det der akvakultur overhovedet er. Og dem der ved, hvad det er, tror vi er nogle miljøsvin, som giver fiskene alt for meget medicin Når det gælder markedsføring af produkterne er mange inde på, at historien om de danske fisk skal sælges langt bedre. - Det er alt for let for de franske forbrugere at skifte fra vores ørreder til nogle andre. Vi skal fortælle vores kunder i udlandet, at danske fisk står for kvalitet, sikkerhed og er produceret under meget høje miljøkrav. Som det er lige nu ved forbrugeren ikke engang, at fisken i supermarkedet stammer fra Danmark. Flere peger også på behovet for kompetenceudvikling og uddannelse i erhvervet. - Erhvervet har været kendetegnet ved, at stort sagt alle og enhver kan arbejde i det, men den teknologiske udvikling i fx modeldambrugene kræver nye kompetencer. Når det gælder skaldyr, er der flere der ser det som en svaghed, at erhvervet har for meget præg af romantisk fritidsbeskæftigelse. - Det er lidt for mange af dem, der tøffer ud på Limfjorden og nyder solnedgangen med en pibe i munden. Dertil kommer, at opdræt af linemuslinger er et ungt erhverv, som stadig står over for flere biologiske og produktionsmæssige udfordringer. For eksempel har nogle opdrættere problemer med, at muslingerne bliver ædt af fugle. Amterne ser overskridelser af kravene til vandkvalitet og den samfundsøkonomiske belastning som den største svaghed ved akvakultursektoren. - Vi bruger enorme ressourcer på at lave passager, så fiskene i vores åer og vandløb kan passere dambrugenes stemmeværker og på at sikre, at vandkvaliteten overholdes Interviewpersonerne fra amterne fremhæver endvidere, at erhvervet håndterer dialogen med myndighederne uprofessionelt:

7 Side 7 af 14 - Det er både et helt praktisk problem i forhold til at udfylde ansøgningerne korrekt, men vi oplever heller ikke, at de er gode nok til at indgå i en konstruktiv dialog med myndighederne Et konkret forslag går på at etablere en konsulentordning for erhvervet, som kan bidrage til professionaliseringen, både inden for drift, ledelse og dialog med myndigheder. 5.3 Syn på udviklingsmuligheder og indsatsområder Kæmpe potentiale set fra erhvervets side Koncerndannelser og integration i produktkæden Forædling, produktudvikling og produktdiversificering Avlsarbejde og nye arter Markedsføring Miljøteknologi De toneangivende aktører inden for branchen har en fælles vision om, at produktionen bliver fordoblet i løbet af de næste 10 år. Koncerndannelser, professionalisering, produktudvikling og bedre integration i produktkæden vil præge udviklingen. - Vi vil se færre, men meget større og mere professionelle enheder, som favner hele produktkæden. Og vi vil se langt flere forskellige slags produkter og måske kan vi udvikle fisk uden ben! Bedre markedsføring af danske akvakultur-produkter ses også generelt som en nødvendighed for at fremme udviklingen. Sektoren spås også et stort vækstpotentiale globalt set, selv om dansk akvakultur aldrig bliver en stor spiller internationalt. Det internationale vækstpotentiale ligger på det europæiske marked, men også i Fjernøsten og i USA, som så småt er begyndt at spise fisk. Konkurrencen kommer bl.a. fra Østeuropa, som har bedre og billigere ressourcer både når det gælder vand og arbejdskraft. Styrket avlsarbejde og nye, dyrere arter ses som et vigtigt udviklingsspor. Nye arter er bl.a.. aborrer, pighvar og sandart. Der er lidt forskellige syn på, hvor dominerende modeldambrugene vil være om 10 år. I hvert fald blandt de konventionelle dambrugere og modeldambrugerne. Men flertallet af de interviewede tror dog, at modeldambrugene vil blive langt mere dominerende i de kommende år. Og at de traditionelle gennemstrømningsanlæg vil sakke agterud Det påpeges dog, at teknologien i modeldambrug kræver fortsat udvikling i tæt samarbejde mellem forskere og erhverv: - Teknologien i modeldambrug er ikke særlig avanceret og er let at kopiere. Derfor er det nødvendigt, at vi videreudvikler den. Vi skal også have bedre styr på behandling af spildevand fra modeldambrugene og på hvordan vi undgår evt. smittespredning i bassinerne.

8 Side 8 af 14 Nicheproduktioner af økologiske fisk og nogle, men færre, konventionelle dambrug, som bl.a. skal producere sættefisk til havbrug, hører også med til fremtidsbilledet. Mange af de eksisterende konventionelle dambrug er meget nedslidte og kræver opgradering til nye miljøkrav i de kommende år. Også eksport af miljøteknologisk udstyr og know-how er et marked som forventes at vokse. Havbrug vil fortsat være en niche i Danmark, fordi de naturlige forhold ikke er optimale i Danmark (vandet er for koldt). Men den nuværende struktur med fire store havbrug forventes at kunne holde, hvis de får tilladelse til at udvide produktionen. Nye arter og endnu større produktion af rogn til Japan skal holde gang i havbrugene. Fra amternes side ses de største udviklingsmuligheder i modeldambrugene, som er placeret i industrikvarterer: - Vi skal have erhvervet væk fra ådale, vandløb og hav og ind i industrikvarterer, hvor de kan tilknyttes effektive spildevandsanlæg.. Det er jo i bund og grund en industri ligesom al anden industri De dele af erhvervet som kan løse miljøproblemer, f.eks. linemuslinger og opdræt af rovfisk til bio-remediering ser de lokale miljømyndigheder langt mere positivt på. 5.4 Syn på trusler og barrierer Problematisk forhold til myndighederne Konflikten mellem amter og erhvervet ses som den altdominerende hurdle for erhvervets videre udvikling. I det hele taget er der en udbredt opfattelse blandt primær-producenterne af, at myndighederne, specielt amterne, men i en vis udstrækning også de nationale myndigheder, modarbejder erhvervet. En frustrerende situation, som gør det svært at sikre den nødvendige kapital til nye investeringer. - Markedspotentialet er på plads, men investorerne vil også se miljøgodkendelser, vandindvindingstilladelser, inden de tør investere i nye anlæg og de vil ikke mindst gerne være sikre på, at man fra politisk side prioriterer akvakultur-sektoren.. Flere havbrugere og skaldyrproducenterne beretter også om bureaukrati, uklarhed i reguleringerne og om myndigheder som er dårligt klædt på. Skaldyrproducenterne føler sig bl.a. tynget af kravet om at skulle tage ugentlige prøver af vand, plankton og muslinger for egen regning: Og de oplever, at ansøgningskraven til FIUF midler er alt for komplicerede, fordi der stilles krav om, at man skal beskrive, hvordan virksomheden vil se ud, når den er fuldt udbygget. - Myndighederne forstår sig ikke på muslingeproduktion, de ved ikke, hvad det handler om, så de kan ikke finde ud af, hvilken kasse vi skal puttes i. Jeg tror det er 7 eller 9 instanser jeg har kontakt til I den sammenhæng er der en interviewet der peger på behovet for, at opbygge et videncenter for akvakultur på centralt niveau i fx DFFE eller FVM. Frustrationen er størst hos nogle af opdrætterne. I brancheforeningen og andre organisationer i tilkytning til erhvervet er der flere, der vejrer morgenluft i forholdet til myndighederne. Blandt andet den ny bekendtgørelse for havbrug giver grund til optimisme. Mange forventer også, at dialogen mellem lokale myndigheder og erhvervet vil glide nemmere, når kommunerne bliver godkendelsesmyndighed og der forhåbentlig kommer mere enkle retningslinjer for administration af reglerne.

9 Side 9 af 14 Set fra amternes synsvinkel er der flere facetter i det som en interviewet beskriver som et grundlæggende mistillidsforhold mellem amter og erhverv. Dels føler amterne, at de mangler klare rammer og redskaber til at prioritere fra Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsens side. Dels, at de mangler ressourcer. Dels, at erhvervet er meget lidt forstående over for miljøkravene og sagsbehandlingsprocedurerne. - De forstår simpelthen ikke, at vi ikke bare skruer en miljøgodkendelse sammen over night Samspillet mellem aktører og syn på FVM/DFFE Godt samarbejde i branchen Politisk vision efterspørges Brancheforeningen Dansk Akvakultur er en central aktør, som samler de forskellige grene inden for akvakultur. Herudover taler mange om pionervirksomhederne, bl.a. inden for modeldambrug, havbrug og stordrift, som vigtige drivkræfter i branchen. Flere af pionervirksomhederne er samtidig aktive i Dansk Akvakultur. Samarbejdet internt i branchen får positive ord med på vejen: - Selvom vi er konkurrenter, hjælper vi hinanden Der er stadig begrænsede erfaringer med fælles udviklingsprojekter og netværkssamarbejde. Men holdningen er positiv. Flere aktører efterlyser, at politikerne kommer mere på banen i forhold til erhvervets udvikling. En klar politisk vision for akvakultursektoren efterspørges. Flere efterspørger, at fødevareministeren spiller en mere aktiv rolle på et område, hvor det i høj grad er miljømyndighederne, som branchen forholder sig til. - Fødevareministeren bør træde mere i karakter som modspil til miljøfolkene, som hidtil har styret udviklingen.vi savner en erhvervspolitisk strategi for sektoren.

10 Side 10 af 14 Lokal SWOT - akvakultur Styrker: Erhvervets generiske styrker produktionen kan planlægges Sunde, sikre fødevarer god kvalitet Stor efterspørgsel markedet skriger efter fisk Miljøteknologi (recirkulering, økologi) Svagheder: For mange små uprofessionelle enheder Dårligt image Produktionskæden hænger ikke ordentlig sammen, for lav forædlingsgrad, for dårlig produktionsplanlægning Mangel på markedsføring befolkningen, men også på eksportmarkederne slutbrugeren ved sjældent, at fisken er fra DK Mangler uddannelse Dialog med amterne i hårdknude Muligheder: Professionalisering både produktion, ledelse, integration i produktkæden, markedsføring og kontakt til myndigheder. Konsulentordning kunne bidrage. Videreudvikling af miljøteknologi Nye arter (dyrere arter) Bedre integration i kæden opdrættere og forarbejdere kommer til at eje hinanden Højforædlede produkter og diversificering Stærkere markedsføring og branding af danske akvakulturprodukter Styrket avlsarbejde Systemeksport miljøteknologi Uddannelse Modernisering af eksisterende, konventionelle anlæg Fiskeproduktion flyttes til industriområder med effektiv spildevandsbehandling Opdræt af rovfisk til bio-remediering af søer ol. Forskning i foder, nettyper osv. (havbrug) Kunstig reproduktion af ål Mikroorganismer t. medicinalindustrien (tang og alger, som laver fedtsyrer) Foder til klækkerier (foder til fiskelarver) Trusler: Hvis investorerne svigter/ikke tør Konflikten mellem amter og erhverv Konkurrence fra Østeuropa og andre lande, som har mere rigelige og billigere ressourcer

11 Side 11 af 14 Bilag - Udkast til spørgeguide akvakultur Indledning Goddag, jeg hedder. Jeg ringer på vegne af Direktoratet for FødevareErhverv, som gerne vil vide mere om udviklingen inden for dansk akvakultur. Vi snakker både med dambrugere, havbrugere, muslingeopdrættere og forskellige repræsentanter fra amter og andre organisationer, der har med akvakultur at gøre til daglig. Hvilke udfordringer ser du for erhvervet? Hvilke muligheder ser du? Har du ideer, der kan fremme udviklingen? Hvad er dit syn på problemstillinger om miljø og lokalisering? Styrker og svagheder. For en god ordens skyld skal du vide, at jeg er ansat i et firma, der hedder Operate. Vi hjælper Direktoratet FødevareErhverv med at gennemføre undersøgelsen. Vi ringer rundt til 10 personer, vi gerne vil have med i undersøgelsen. Der foregår på den måde, at jeg stiller dig nogle spørgsmål, som du bedes svare på. Jeg regner med, at interviewet tager ca minutter. Du skal vide, at du forbliver anonym i den færdige undersøgelse, som offentliggøres på Undersøgelsen skal indgå i den danske strategi for den Europæiske Fiskerifond fra 2007 til 2013, som er et EU-program, der skal støtte fiskeri og akvakultur i Danmark. Er der andet, du vil vide, inden vi går i gang?

12 Side 12 af 14 Spørgsmål: Erhvervet Personlig baggrund/syn på akvakultur i lokalsamfundet (spm. 1-4 kun til lokale fx dambrugeren) 1. Hvor længe har du boet i lokalområdet/været beskæftiget inden for akvakultur? Hvis du er tilflytter hvorfor er du flyttet til området? 2. Hvad kunne få dig til at flytte væk? 3. På en skala fra et til ti - hvor meget betyder akvakultur for udviklingen i dit lokalområde? (Et lavest ti højest) 4. Hvor enig er du i nedenstående udsagn? Akvakultur er en nødvendig katalysator for fortsat udvikling i mit lokalområde Meget enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Meget uenig 5. Hvordan fungerer samspillet mellem dig som dambruger/havbruger etc. og lokalsamfundet i øvrigt? Syn på udviklingen nu (styrker, svagheder, trusler) (Spm. 6-8 kun til beboere i lokalområdet fx dambrugeren) Generelt 6. Hvad er de største styrker generelt i dit lokalområde? (åbent spørgsmål) Naturværdier Turisme Teknologisk innovation Udvikling af regionale produkter/koncepter Nye virksomheder Nye beboere, fx fra byerne

13 Side 13 af 14 Tryghed og godt naboskab God infrastruktur 7. Hvad er de største svagheder/barrierer for udviklingen i dit lokalområde? (åbent spørgsmål) Mangel på arbejdspladser Fastholdelse af højtuddannet arbejdskraft Mangel på risikovillig kapital Nedlægning/reduktion af offentlige services i nærmiljøet, fx skoler Mangel på produktudvikling Manglende balance mellem landbrug/akvakultur og miljø/natur Myndigheders regulering Dårlig infrastruktur Andet (skriv hvad) 8. Hvis du skulle pege på én ting, hvad anser du så for at være den allerstørste trussel mod dit lokalsamfund? Erhvervets styrker og svagheder 9. Hvad anser du for dit erhvervs største styrker i udviklingssammenhæng (lokalt, regionalt og nationalt og internationalt)? (åbent spørgsmål) 10. Hvad anser du for erhvervets største svagheder? (åbent spørgsmål) - miljø - lokalisering 11. Hvad er de største barrierer for/trusler mod fremtidig udviklingen inden for dit erhverv? (lokalisering, miljø, globalisering, osv..?) (åbent spørgsmål) Syn på fremtiden (muligheder/potentialer) Sektoren generelt 12. Hvad tror du kendetegner dansk akvakultur (dambrug/havbrug/muslingeopdræt) om 10 år? - Drømmescenariet

14 Side 14 af 14 - Det realitske scenarie - Hvad er ændret? 13. Hvor ser du de største muligheder for udvikling inden for dit erhverv? (åbent spørgsmål) - Innovation og produktudvikling - Miljø - Nye produktionsformer/arter - Arbejdspladser - Nye markeder/øget eksport 14. Hvilke hurdler skal overvindes og hvad skal der til for at skabe denne udvikling? (åbent spørgsmål) - Risikovillig kapital - Flere iværksættere - Ændret regulering - Støtte - Ny teknologi - Politiske initiativer - Andet? 15. Hvilke konkrete idéer har du til den fremtidige udvikling af akvakultur-sektoren? Syn på aktører 19. Hvem driver/burde drive udviklingen inden for dansk akvakultur? - Hvem er de centrale aktører i dag? - nye/kommende aktører (hvem burde spille større rolle?) - privat/offentlig - lokale aktørers rolle - regionale aktørers rolle - nationale aktørers rolle - internationale aktørers rolle - DFFE s rolle 20. Hvordan synes du samspillet mellem de forskellige interessenter i den danske akvakultursektor fungerer i dag? - evt. forslag til forbedringer?

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Udviklingsrådet. Strategi Lystfiskerturisme Assens Kommune

Udviklingsrådet. Strategi Lystfiskerturisme Assens Kommune Udviklingsrådet Strategi Lystfiskerturisme Assens Kommune Assens Kommune byder på mange unikke fiskesteder. Langs kysten omkring Assens er der fine fiskepladser for eksempel Aborg, Sønderby Klint, halvøen

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17

6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17 6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17 6.1. Indledning Formål Anlægstyper og arter Fiskeriet tæt på at være optimalt reguleret øget samfundsmæssigt bidrag skal derfor komme fra akvakultur Hvilke barrierer

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Arbejdsgruppens handlingsplan»»»

Arbejdsgruppens handlingsplan»»» Teknologirådets projekt Grøn Industri Arbejdsgruppens handlingsplan»»» ❶ Understøtte virksomhedernes udviklingsevne ved: At fremme udvikling og anvendelse af ledelsesformer som miljøledelse og virkemidler

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

ACE-Notat nr.12, 2006: Vækst og innovation i mindre fremstillingsvirksomheder i Region Aalborg betingelser og barrierer.

ACE-Notat nr.12, 2006: Vækst og innovation i mindre fremstillingsvirksomheder i Region Aalborg betingelser og barrierer. ACE-Notat nr.12, 2006: Vækst og innovation i mindre fremstillingsvirksomheder i Region Aalborg betingelser og barrierer. Af Lektor Jesper Lindgaard Christensen Institut for Erhvervsstudier og ACE 1 Indledning

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 -

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 - LAG Faaborg-Midtfyn Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013 Vi støtter projekter, som Skaber attraktive levevilkår i landdistrikterne Skaber nye arbejdspladser

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K 2013: STOR HYPE. OG FORUDSIGELSER OM STORE POTENTIALER Virksomheder, der baserer sig på big data, klarer sig 5-6 procent bedre målt på indtjening end

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

OPI Lab - Open Innovation. 27. maj 2014

OPI Lab - Open Innovation. 27. maj 2014 OPI Lab - Open Innovation 27. maj 2014 Dorte Eg Auerbach Projektleder Vækstkonsulent VelfærdsPartnerskaber Væksthus Syddanmark 2 Vores vision og mission Vores mission Væksthus Syddanmarks mission er at

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

5. Kursusgang virksomhedsledelse

5. Kursusgang virksomhedsledelse 5. Kursusgang virksomhedsledelse Agenda: Entrepreneurship iværksætteri innovation - hvorfor? Hvem skal udvikle en forretningsplan Hvilke elementer er vigtige i en forretningsplan (det I skal fokusere på)

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG.

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. Få din virksomhed til at vokse med IPR - SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. 2 INDHOLD Produktudvikling Produktion Salg & Markedsføring Internationalisering

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Kapitel 23 International distribution

Kapitel 23 International distribution Kapitel 23 International distribution Opgave 23.1 1. Hvad kaldes den vækststrategi, som Top-Toy ønsker at gøre brug af? Top-Toy ønsker at udvide salget til flere eksportmarkeder. Der er derfor tale om

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 3 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006 Aquaculture Account Statistics 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist.

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Fiskehandler Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Fiskehandler En fiskehandler arbejder først og fremmest med køb og

Læs mere

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Den 16 juni 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om Grøn Vækst, hvis formål er at fremme et grønnere og mere konkurrencedygtigt

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

DI præsentation 04.05.2010

DI præsentation 04.05.2010 DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Skovvangen 28 6000 Kolding Telefon 7932 0100 hansenberg@hansenberg.dk www.hansenberg.dk. Landbrugsuddannelsen - nu også med akvakultur

Skovvangen 28 6000 Kolding Telefon 7932 0100 hansenberg@hansenberg.dk www.hansenberg.dk. Landbrugsuddannelsen - nu også med akvakultur Skovvangen 28 6000 Kolding Telefon 7932 0100 hansenberg@hansenberg.dk www.hansenberg.dk Landbrugsuddannelsen - nu også med akvakultur Akvakultur I samarbejde med brancheforeningen Dansk Akvakultur udbyder

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

UDKAST. til STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING AF AKVAKULTURSEKTOREN I DANMARK 2014-2020

UDKAST. til STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING AF AKVAKULTURSEKTOREN I DANMARK 2014-2020 Fødevareministeriet Miljøministeriet 20. februar 2014 UDKAST til STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING AF AKVAKULTURSEKTOREN I DANMARK 2014-2020 1 Indhold 1. INDLEDNING... 2 1.1 Afsæt for strategien... 2 1.2

Læs mere