EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr årgang April 2013 SPILDEVANDSKOMITEEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 2 26. årgang April 2013 SPILDEVANDSKOMITEEN"

Transkript

1 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Nr årgang April 2013 SPILDEVANDSKOMITEEN

2 Indhold Leder 3 Indbydelse til Temadag 5 Kalender 8 Udpluk af nyeste Ph.d. artikler og afhandlinger indenfor vandmiljøteknikken 9 Integration af nedbørsmålinger fra C- og X-bånds vejrradarer over urbane områder 10 Jesper Ellerbæk Nielsen Kvantitativ og mikrobiel vurdering af vandkvalitet og sundhedsrisiko ved oversvømmelser i byområder i Danmark 15 Signe T.V. Andersen, Ole Mark og Hans-Jørgen Albrechtsen Stokastiske prognoser for afløb og real tids styring 17 Roland Löwe, Henrik Madsen og Peter Steen Mikkelsen Estimering af afløbskoefficienter ved brug af vejrradarer 19 Malte Ahm Optimization of one-dimensional secondary settling tank models using CFD simulations and experimental data 21 Elham Ramin, Benedek Gy. Plósz, Peter Steen Mikkelsen, Michael R. Rasmussen og Lars Yde Forsidefoto samt foto på side 5 og 7: Fotograf Ole Hartmann Schmidt ISSN: Udgiver Ingeniørforeningen i Danmark Spildevandskomiteen Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken Hjemmeside adresse adresse Dette blads redaktør Lene Bassø, Næste blad forventes udgivet August 2013 Næste blads redaktør Jan Scheel, Deadline for indlæg 8. august 2013 Redaktion COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Tlf Fax Att.: Margrethe Nedergaard

3 Leder Klimatilpasning Indtil for ganske få årtier siden har jordens gennemsnitlige temperatur været stabil i århundrede, men nu bliver det tæppe af drivhusgasser, som regulerer jordens klima, stadig tykkere med hidtil uset hastighed. Klimaændringerne er en realitet. Det må vi i afløbsbranchen imødekomme ved at klimatilpasse den måde vi planlægger, dimensionerer og udfører anlægsinvesteringer på. Det kræver ny politik, nye rammer, nye incitaments- og finansieringsmodeller, nye metoder til håndtering af regnvand og at vi som fagfolk tilegner os nye fagdiscipliner og tænker innovativt. Fra politik Da regeringen (S-R-SF) kom til i 2011 var det på baggrund af regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen. På klimatilpasningsområdet blev der varslet store ændringer, og det fremgår af regeringsgrundlaget at regeringen vil: etablere en task force for klimatilpasning, der skal udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning samt sikre hurtig implementering af EU s oversvømmelsesdirektiv sikre at alle kommuner laver en handlingsplan for klimatilpasning indenfor max 2 år (udgangen af 2013) modernisere vandløbs- og vandforsyningslovene undersøge om vandselskaberne har tilstrækkeligt gode muligheder for at finansiere klimatilpasning, og om behovet for klimatilpasning i form af andre tiltag end kloakering gør det hensigtsmæssigt at justere arbejdsfordelingen mellem kommuner, vandselskaber og myndigheder i øvrigt. Regeringen og embedsapparatet har siden brugt megen energi på at tilpasse lovgivning og rammer for vandsektoren og øvrig relevant lovgivning. Fra et miljø- og klimaperspektiv har regeringens tiltag åbnet nye muligheder og ikke mindst incitamenter for at forfølge holistiske og klimatilpassede løsninger. Finansieringen kan helt eller delvist ske via forsyningsselskabernes takster, og der sker stadig løbende ændringer på dette punkt. I Danmark er en af konsekvenserne ved denne opvarmning, at der gennemsnitligt bliver mere nedbør. Det vil sandsynligvis medføre ændringer i den gennemsnitlige årlige nedbør på op til 20 % i forhold til den meteorologiske referenceperiode I følge modelberegningerne vil antallet af dage med mere end 10 mm nedbør stige med omkring 3 døgn i 2050 og med 5 døgn i slutningen af dette århundrede. Det skal ses i forhold til de observerede 19 dage om året i den meteorologiske referenceperiode

4 til praksis Klimatilpasningsplanerne skal udarbejdes i 2013 men hvordan? Siden Naturstyrelsens tars force blev etableret i starten af 2012 har den via møder hjulpet og vejledt om hvordan arbejdet kunne tilrettelægges og udføres i praksis. Efterfølgende har Naturstyrelsen løbende offentliggjort vejledninger og værktøjer, som hjælp til at udføre arbejdet. Det fremgår ret præcist af bekendtgørelsen, hvordan der skal regnes på afløbssystemets kapacitet, men derfra er det op til kommunerne og forsyningsselskaberne at definere flyvehøjden. Det er klart, at en række forhold som ændringer i grundvandsspejl og recipientkoter, overfladeafstrømning i ubefæstede områder og vandets strømninger i recipienter og i jordens umættede og mættede zoner kan have betydning for hyppigheden af skadesvoldende hændelser. Men hvilke forhold, der præcist skal tages i betragtning, når risiko og konsekvenser for oversvømmelser skal kortlægges, er op til de enkelte kommuner og forsyninger. Er det et problem eller en gennemtænkt mulighed for kunne arbejde med de nødvendige forudsætninger? Ja, når en stor del af arbejdet udføres af afløbsbranchens højtbegavede og ansvarsbeviste medarbejdere, MÅ det være det sidste. Og når klimatilpasningsplanerne er udarbejdet, skal tiltagene føres ud i livet. Fristen for ansøgning om 2013 og 2014-projekter er overskredet eller er de? Hvad kan egentlig finansieres over taksterne; hvem skal bygge og hvem skal drifte? Stigende havtemperaturer har konsekvenser for bl.a. vandstanden, der steg med omkring 17 centimeter i løbet af det 20. århundrede. Klimaforandringerne forventes at få middelvandstanden i havet omkring Danmark til at stige mellem 0,2 og 1,4 m i dette århundrede. Intensiteten af de kraftigste døgnhændelser forventes gennemsnitligt at stige med ca. 7 % i 2050 og med ca. 23 % i 2100 i forhold til Det samme gælder intensiteten af årets største 5-døgns sum af nedbør (120-timers akkumuleret nedbør), som stiger med hhv. 6 mm og 14 mm per 5 døgn (målt i absolutte tal er der imidlertid store variationer i klimamodellernes bud). På næste EVA-møde tages Klimatilpasning fra politik til praksis op til diskussion, og du har mulighed for at få et unikt indblik i de lovgivningsmæssige rammer, en frisk status på arbejdet i landets kommuner og forsyninger, eksempler på hvordan arbejdet kan udføres både teknisk og procesmæssigt, og endeligt hvad finansieringsmulighederne for klimatilpasningen er. Kilder for ovenstående er og Vel mødt EVA-udvalget 4

5 EVA-udvalget Indbyder til Temadag Klimatilpasning fra politik til praksis Torsdag den 30. maj 2013 på Hotel Nyborg Strand Ifølge Regeringsgrundlaget skal alle kommuner udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning inden udgangen af I oktober 2012 fremsatte Miljøministeren (Ida Auken) følgende ændringer af lovgrundlaget for vandsektoren: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisiko fra vandløb og søer (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om oversvømmelseskort, digital fremsendelse af oversvømmelseskort og risikostyringsplaner m.v.) Lovændringernes formål var bl.a. at skabe et bedre vidensgrundlag for at vurdere risiko for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg og dermed give ejere af fast ejendom mulighed viden om, hvor udsat deres ejendom kan forventes at være ved oversvømmelser. På temadagen indledes med et overblik over de lovgivningsmæssige tiltag, som vandsektoren har oplevet den seneste tid, og som regeringen har i støbeskeen for den kommende tid. En repræsentant for rejseholdet vil skabe lys over Naturstyrelsens syn på arbejdet med klimatilpasningsplaner og oversvømmelseskortlægning. Efter årsmødet gås der over middag i dybden med de tekniske og faglige udfordringer i planlægningen, efterfulgt af et konkret eksempel på, hvordan processen kan tilrettelægges i kommunen og forsyningsselskabet. Afslutningsvist fokuseres der på hvilke finasieringsmuligheder, som tiltag defineret af klima- tilpasningsplanerne udmønter. Lær, bliv inspireret, plej dit netværk deltag i denne temadag i EVA. 5

6 Program 9:30 Kaffe/te og rundstykker 9:10 Velkomst og indledning Mads Uggerby, EVA-udvalget 10:10 Klimaplanlægning nye rammer for vandsektoren Naturstyrelsen giver et overblik over de væsentligste dele af lovgivningen, der understøtter den kommunale klimatilpasning. Indlægget vil bl.a. fokusere på baggrunden for og den politiske dagsorden med ændringerne (herunder reglerne om Oversvømmelseskort m.v.). Kontorchef Kåre Svarre Jakobsen, Naturstyrelsen 10:40 Rejseholdet Krav til form og indhold af klimatilpasningsplaner Status på arbejdet i DK. Med udgangspunkt i Vejledning om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner og Rejseholdets opdaterede erfaringsgrundlag vil indlægget gøre det klart, hvad Naturstyrelsen helt konkret anbefaler at landets kommuner og forsyningsselskaber udarbejder? Hvordan kan klimatilpasning.dk anvendes, og hvilke værktøjer er umiddelbart tilgængelig for kommuner og forsyninger og deres rådgivere til arbejdet? Regnudvalget orientering om arbejde med skrifter på baggrund af klimatilpasningsplaner Med udgangen af 2013 har alle kommuner en plan for klimatilpasning og der vil være behov for at få besluttet til hvilket niveau afstrømningssystemerne skal dimensioneres, med hvilke midler og for hvilke nedbør og vandstande. Vi skal høre hvordan Spildevandskomiteen med regnudvalget forsøger at være på forkant med anbefalingerne til gennemførelsen af det fremtidige arbejde med klimatilpasning, ved udarbejdelse af nye skrifter for serviceniveau med tilhørende randbetingelser og beregningsmetoder. Birgit Paludan, Naturstyrelsen 11:15 Kaffepause 11:30 Årsmøde Dagsroden: 1. Valg af dirigent 2. Bemærkninger til dagsordenen 3. Formandens beretning 4. Fremlæggelse af regnskab 5. Valg af udvalgsmedlemmer 6. Eventuelt 6

7 12:00 Frokost 13:00 Tekniske udfordringer og løsninger Hvordan kan kravene til kommuner og forsyningsselskaber rent teknisk imødekommes, og hvilke faglige udfordringer der ligger i arbejdet. Hvordan vælges den faglige flyvehøjde og hvad er fordele og ulemper ved valget. Herunder en række idéer til spin-off af arbejdet, som kommuner og forsyningsselskaber skal huske på i kampens hede. Der tages udgangspunkt i klimatilpasningsplansarbejdet i Herning. Morten Rungø, DHI 13:45 Implementering i X Kommune Konkret eksempel på, hvordan arbejdet tilrettelægges i kommunen og hvordan der samarbejdes mellem kommune og forsyning om at leve op til kravet om at udarbejde en klimatilpasningsplan i Hvordan er arbejdsfordelingen, hvad er status for arbejdet, hvad siger tidsplanen og hvordan fordeles økonomien er nogle af de spørgsmål, der vil blive besvaret. NN. 14:30 Pause 14:50 Finansiering af tiltagene? Hvad er konsekvenserne ved lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. i relation til finansiering af klimatilpasningsprojekter i kommuner og forsyninger? Hvad må/skal forsyningerne betale, og hvordan skal det håndteres i forhold til indberetning til Forsyningssekretariatet? Pernille Aagaard, Miljø og Energi Advokaterne 15:20 Afrunding og afsluttende bemærkninger Mads Uggerby, EVA-udvalget 15:30 Tak for denne gang og kom godt hjem Deltagergebyr: Medlem af EVA: 1300 kr. Øvrige: Ingeniører, ikke medlem af IDA: Studerende gratis 1450 kr kr. Tilmelding: Tilmeld dig på IDAs hjemmeside på arr. nr.: Du kan også sende en mail til: hvor du opgiver: arr. nr., navn, adresse, tlf. nr., , helst fødselsdato og oplysning om du er ingeniør eller ej. (Arrangementet er åbent for alle) 7

8 Kalender Faglige arrangementer for forår og sommer 2013 Der henvises i øvrigt til de respektive kursusudbyderes hjemmesider for ajourføring af kursusdatoer, yderligere information samt tilmelding. EVA arrangementer 30. maj EVA-temadag Klimatilpasning fra politik til praksis 26. sep. EVA-temadag Danva arrangementer 23. maj DANVA årsmøde maj Lægning og svejsning af PE-rør 11. juni VTUF-fonden Tech-dag Drikkevand 12. juni VTUF-fonden Tech-dag Spildevand 20. aug. Plads til mere vand Samstyring af afløbssystem og renseanlæg 29. aug. Arbejdsmiljø supplerende kursus 12. sep. Arbejdsmiljø Nye regler og viden Ferskvandscentret 23. apr. Konflikthåndtering 24. apr. Opdatering af processer på renseanlæg maj Det udviklende og effektive samarbejde 14. maj Gasdetektorer anvendelse og vedligehold maj Livet i vandløbet (Ny dato) 16. maj Nøgletal i Vandsektoren maj Procesteknik maj Spildevandsafledning i det åbne land 23. maj Udbud på vand- og spildevandsområdet 30. maj Nedsivningstilladelser jun. Tilsyn med anlægsarbejder 4. jun. Drift & Vedligehold på kloaknettet jun. Drift af pumpestationer jun. Videregående procesteknik og avanceret styring af processer 20. aug. PULS om renseanlæg brugerkursus om ny spildevandsdatabase (foreløbig dato) aug. Grundkursus i spildevandsrensning intro aug. Grundkursus i spildevandsrensning DHI maj: Integreret håndtering af vand i oplandsområder, afholdes hos DHI, Hørsholm aug. Vandplaner og Vandkvalitet redskaber til støtte for overvågning og forvaltning, afholdes hos DHI, Århus sep. Vandressourcer og klimaforandringer Grundvand, overfladevand og det lokale arbejde med globale klimaforandringer, afholdes hos DHI, Hørsholm sep. MIKE URBAN CS Introduktion til modellering af afløbssystemer, afholdes hos DHI, Hørsholm sep. Urban Radar Tool Introduktion til anvendelse af radardata i MIKE URBAN, afholdes hos DHI, Hørsholm 8

9 Udpluk af nyeste Ph.d. artikler og afhandlinger indenfor vandmiljøteknikken Forfatterere: Vollertsen, J.; Nielsen, A. H. og Hvitved-Jacobsen, T. Årstal: 2012 Titel: Det beskidte regnvand Publikationssted: Trafik og Veje, sepember 2012, s Forfatterere: Larsen, T. Årstal: 2012 Titel: Diagnosticering af helbredstilstanden af kloakpumpesystemer ud fra trykmålinger Publikationssted: DanskVand, 2012, s Forfatterere: Thorndal, S. L.; Bøvith, T.; Rasmussen, M. R. og Gill, R. S. Årstal: 2012 Titel: On comparing NWP and radar nowcast models for forecasting of urban runoff Publikationssted: I A H S Proceedings, 2012, bind 351, s Forfatterere: Wium-Andersen, T.; Nielsen, A. H.; Hvitved-Jacobsen, T.; Kristensen, N. K.; Brix, H.; Arias, C. A. og Vollertsen, J. Årstal: 2012 Titel: Sorption media for stormwater treatment: A laboratory evaluation of five low-cost media for their abilityto remove metals and phosphorous from artificial stormwater Publikationssted: Water Environment Research, 2012, bind 84, s Forfatterere: Nielsen, J. E.; Rasmussen, M. R. og Thorndal, S. L. Årstal: 2012 Titel: What is a proper resolution of weather rasar precipitation esimates for urban drainage modelling? Publikationssted: I A H S Proceedings and Reports, 2012, bind 351, s Forfatterere: Wium-Andersen, T Årstal: 2012 Titel: Potential impacts and treatment of stormwater runoff Publikationssted: Aalborg Universitet 9

10 Integration af nedbørsmålinger fra C- og X-bånds vejrradarer over urbane områder Måling og anvendelse af fladedistribueret nedbør i afløbsteknikken giver en lang række muligheder, som traditionelle vippekars-regnmålere ikke er anvendelige til. Perspektiverne i at kunne observere, hvordan nedbøren falder mellem regnmålerne er i sig selv åbenlyse. Dertil kommer alle realtids-anvendelserne som korte men præcis radarbaserede nedbørsprognoser giver mulighed for. Af Jesper Ellerbæk Nielsen, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet I dag anvendes vejrradar bl.a. til styring af renseanlæg, optimeret udnyttelse af bassiner, varsling af badevandskvalitet og risikovurdering under kraftig regn. Ydermere er en masse nye anvendelser under udvikling og opbygning. Perspektiverne er således mange og der er generelt bred enighed om, at radarmålt nedbør er og bliver et vigtigt element i afløbsteknikkens fremtidige udvikling. Set i internationalt perspektiv har vi i Danmark en unik vejrradardækning. DMI driver et landsdækkende netværk bestående af 5 meteorologiske C-båndsradarer. På grund af vores generelt flade terræn, giver dette netværk en god basisdækning af hele landet. Ydermere er alle de større danske byer dækket af lokale X-båndsradarer LAWR radarer udviklet af DHI (Local Area Weather Radar). Det er således store områder som er dækket af både to af tre radarer. Figur 1. Øverst: DHI LAWR X-bånds vejrradar. Nederst: DMI meteorologisk C-bånds vejrradar. C- og X-båndsvejrradar fungerer principielt på samme måde, da de begge er puls-radarer, der måler refleksionen i atmosfæren, ved at lytte på retursignalet fra en udsendt, retningsbestemt puls af elektromagnetiske bølger. Ved at rotere antennen 360 horisontalt, estimerer radaren nedbørens stedlige udbredelse og variation. Men til trods for samme virkemåde, indeholder de to radar systemer også mange forskelligheder. Helt fundamentalt er der den forskel, at X-båndsradaren er udviklet til afløbsteknisk anvendelse, mens C-båndsradaren er udviklet med meteorologiske anvendelser for øje. Til afløbsteknisk anvendelse, er det ikke nødvendigvis relevant at vide hvordan refleksionerne er højt oppe i atmosfæren, da det er nedbøren ved overfladen der ønskes estimeret. Af denne grund er scanningsstrategien betydelig forskellig mellem de to radarsystemer. Mens X-båndsradaren kun scanner i en enkelt elevation (0 ), med en bred vertikal stråle, scanner C-båndsradaren atmosfæren med en smal stråle i flere elevationer. 10

11 Figur 2. Original og ny LAWR processeringsmetode sammenlignet med disdrometer observationer. Dette giver i princippet X-båndsradaren muligheden for at måle med en langt højere tidslig opløsning, da X-båndsradaren kun skal scanne i en enkelt elevation. Ydermere, producerer X-båndsradaren en tidslig integreret måling, mens C-båndsradarens måling repræsenterer et øjebliksbillede af nedbøren. Dette bevirker at X-båndsradaren i princippet integrerer de tidslige variationer i dens estimat, mens C-båndsradaren ikke indeholder nogen information om hvordan nedbøren opfører sig mellem scanningerne. Det mest centrale element i mit forskningsarbejde har således været at studere konsekvenserne af radarens indbyrdes forskelligheder for herigennem at forstå, hvad de reelle forskelle og ligheder er i radar dataene. Forskellene var på en og samme gang udfordringen og potentialet - Jo mere ens data, des lettere kan de kombineres. Men samtidig er det i forskellene de potentielle forbedringer ligger gemt. På helt overordnede plan har dette arbejde resulterer i 5 generelle erkendelser: En væsentlig ulempe ved X-båndsradaren er dog dens korte rækkevidde. X-båndsradaren anvender en kortere bølgelængde end C-båndsradaren, hvilket sammen med en mere åbne antenne og lavere puls-effekt betyder, at rækkevidden begrænses. De kortere X-båndsbølger dæmpes mere i atmosfæren end C-båndsbølger. Til gengæld giver de i princippet mulighed for en højere stedlig opløsning. Den kvantitative rækkevidde af X-båndsradaren er i størrelsesordenen km, hvorimod C-båndsradaren har en kvantitativ rækkevidde på ca. 100 til 120 km. Dette er en betydelig ulempe for X-båndsradaren, da dette reducerer nedbørsprognose potentialet signifikant. For at være i stand til at forudsige nedbøren i den nære fremtid, er det naturligvis nødvendigt at se regnen før det rammer oplandet. Hvis radaren blot kan dække selve byen, reduceres forudsigelses horisonten og derved også aktionsmulighederne betydeligt. Forud for starten phd-projektet var den generelle opfattelse, at C-båndsradarerne som udgangspunkt var for grove til afløbsteknisk anvendelse, samt at X-båndsradaren havde store fordele ved dens højere opløsning i såvel tid og sted. På daværende tidspunkt opererede X-båndsradaren med en tidslig opløsning på 5 min (tidslig integreret) og en stedlig opløsning på helt ned til 100x100 m (500x500 m var dog det mest anvendte). Til sammenligning havde DMI s daværende radarprodukt en tidslig opløsning på 10 min (øjebliks billede) og en stedlig opløsning på 2000x2000 m. Udgangspunktet for phd-projektet var således, at ved at kombinere de to typer af radar, var det muligt at danne et nedbørsprodukt, hvor det både var muligt at detektere nedbøren i god tid før det nåede oplandet, samt med en høj opløsning i tid og sted over oplandet. Data kvaliteten for X-båndsradaren var som udgangspunkt ikke god nok: Forud for phd-projektet var det fortrinsvist LAWR data der var blevet anvendt i afløbsteknikken. Ligeledes eksisterede der kun få og begrænsede data sammenligninger mellem C-bånd og LAWR X-bånd. Årsagen til dette var primært, at C-båndsdata generelt ikke var tilgængelige til afløbstekniske formål. Ydermere kunne dataene ikke direkte sammenlignes, da output-enheden var forskellig med ukendt relation. En vigtig forudsætning for kombinering af de to radartyper er imidlertid, at nøjagtigheden af regnestimatet er sammenlignelig eller i det mindste skalerbar. Det viste sig dog, at LAWR X-båndsradaren havde store problemer med at måle nedbør med intensiteter kraftigere end 0,1 mm/min. Dette bevirkede i at C-båndsradaren præsterede nedbørsestimater der var langt mere præcise set i forhold til regnmålerobservationer til trods for den betydelig grovere stedlige og tidslige opløsning. I realiteten var kvalitetsforskellen så stor at en kombination for nedbør kraftigere end 0,1 mm/ min kun ville forringe estimatet. Gennem detaljerede studier af relationen mellem hvad X-bånd LAWR radaren observerer i atmosfæren og observationer ved jordoverfladen, blev der udviklet to alternative LAWR kalibreringsmetoder, som delvist løste problemet. Ydermere blev LAWR radarens data-processering re-designet ad DHI med det resultat, at outputtet fra LAWR radaren i dag i princippet er direkte sammenlignelig med enhver anden vejrradar. De foreløbige evalueringer viser at kvaliteten nu er på næsten samme højde som C-bånd radaren. Figur 2 viser et eksempel på en hændelse, hvor det rå signal fra radaren er splittet til to separate simultane data processeringer. 11

12 Fordele og ulemper ved en tidslig integreret måling: I forhold til afløbsteknisk anvendelse vil et tidlig integreret nedbørs estimat generelt være at foretrække, hvis alternativet er øjebliksværdier med en grov tidslig opløsning. Fordelene ved at integrere i tid er naturligvis at det i princippet sikrer et korrekt akkumuleret volumen, hvilket ofte er yderes relevant i afløbstekniske formål. En væsentlig ulempe er dog, at den tidlige og stedlige skala bliver forbundet på grund af regnens bevægelse. Ved en 5 minutters integreret scanning, vil dette betyde at den reelle stedlige opløsning i dataene er i størrelsesordnende 1500 til 3000 m hvis nedbøren bevæger sig mellem 5 10 m/s. Konsekvensen af dette er, at selvom dataproduktet angiver en opløsning på 100x100 m eller 500x500 m vil den reelle opløsning af skalaerne i nedbøren være betydelig lavere. Anvendes dataene i en afløbsmodel betyder dette, at der rent skalamæssigt reelt ikke er en væsentlige forskel mellem data fra de to radartyper. Samtidigt er det selvfølgelig også klart, at reduceres LAWR radarens integrations tid reduceres denne uheldige effekt også. y y Nedbørens placering til 5 diskrete tidspunkter t = 1 t = 2 t = 3 t = 4 t = 5 x x Figur 3. Principskitse for effekten af tidslig integration v Tidslig integration Δs = v Δt C-båndsradarens datakvalitet var højere end forventet: Sammenligning mellem radar-målt nedbør og regnmålermålt nedbør kan være udfordrende, fordi observationerne er fundamentalt forskellige. Generelt er holdningen, at regnmålerne altid har ret, og i de fleste situationer er det sandsynligvis også tilfældet. Der er dog forhold der gør, at hvis man sammenligner dataene konceptuelt forkert, vil dataene virke langt mere forskellige end de reelt er. En traditionel vippekars-regnmåler har en forholdsvis grov volumen-opløsning (0,2 mm) og er derfor generelt ikke særlig velegnet til at beskrive lav-intense variationer (<0,2mm/ min) da regnintensiteten pga. samplingsmetoden antages konstant mellem vippene. Ydermere, er det ikke muligt præcist at sige hvornår en regnhændelse starter og slutter. I realiteten betyder dette, at det er kompliceret at sammenligne radar observationer med regnmålerobservationer på intensitets-niveau. Som supplement til vippe-kar regnmålere anvendte jeg også laser baserede disdrometere, der er i stand til at måle regndråbernes størrelsesfordelingen (DSD) og dråbernes faldhastighedsfordeling (DVD). Fordelen ved at beskrive nedbøren gennem dråbestørrelser og faldhastigheder er, at både nedbørens intensitet samt nedbørens radar-reflektivitet kan estimeres. Ydermere, er instrumentet i stand til at måle regnintensiteter med en højere opløsning, bestemme nedbørstypen, samt præcist estimere hvornår en regnhændelsen starter og slutter. Ved at anvende de avancerede laserbaserede regnmålere som jord-observationer er det muligt at få en meget høj overensstemmelse mellem, Relativ tidsforskydning i minutter Figur 4. Korrelation mellem radar og disdrometer observation som funktion af den relative tidsforskydning Radarens tidslige opløsning Optimum findes ved en forskydning på + 1 minut, da dette er den reelle tidsforskel mellem radarens øjebliks observation og disdrometers observation. hvad der observeres ved jorden og hvad radar observeres i atmosfæren. Dataene viser endog, at der er muligt at identificere små konceptuelle tidsforskelle mellem datasættene ligesom resultaterne også tydeligt viser hvilken fejl der begås, hvis blot C-båndsradar estimatet antages konstant i tid indtil den næste radar måling. Som figur 4 viser, kan en tidslig-fejl mellem jord observationen på blot 3-5 minutter betyde at radarens estimater ser betydelig ringere ud end de reelt er blot fordi, de sammenlignes forkert. 12

13 Tidslig interpolation af C-båndsradarens data: Den store udfordring ved øjebliks billederne C-båndsradaren producerer, er at der er forholdsvist lang tid mellem dem. 10 minutter virker måske ikke af meget, men da nedbøren bevæger sig med hastigheder, der ofte er betydelig højere end vindhastighederne vi oplever ved jorden, kan nedbøren nå at bevæge sig mange kilometer mellem to øjebliks billeder. I værste tilfælde kan det risikeres at nedbøren helt springer de urbane område over i dataene selvom, nedbøren rent faktisk har passeret henover området. Det er klart at den optimale løsning er at scanne oftere. Dette er dog ikke en realistisk mulighed, da C-båndsradaren (som beskrevet) også anvendes til andre generelle meteorologiske formål af DMI. Af denne grund blev der i forbindelse med phd-projektet udviklet en advektionsbaseret interpoleringsmetode, der er i stand til at kompensere for C-båndsradarens lave tidslige opløsning. Som figur 5 illustrerer, er det med metoden muligt at regenerere en højere tidslig opløsning af C-båndsradarens data der på en væsentlig mere realistisk vis repræsenterer observationerne ved terræn. mm/hr Regnmåler Interpoleret radar data Oprindelig radar data Figur 5. Eksempel på tidslig interpolation af C-bånds radar data Tid Gode jordobservationer er en forudsætning for gode radar data: Generelt må det konstateres, at afløbsteknisk anvendelse af radar data stiller store krav til datakvaliteten. Det er ofte ikke blot nok at vide, hvor det regner og om det regner let, moderat eller kraftigt. I modelleringsformål, er det nødvendigt, at regninputtet er præcis og har en fin opløsning. I realiteten, er så høj data-kvalitet ikke er opnåelig hvis radaren anvendes alene. Problemet ligget i alt sin enkelthed i at sammenhængen mellem nedbørens radar refleksion og nedbørens intensitet ikke er stationær. Denne relation afhænger af en række faktorer af så varierende og kompleks karakter, at det ikke er realistisk at beskrive dem til den mindste detalje. Dette er sandsynligvis også grunden til at forskere verden over har jagtet og dokumenteret et hav af relationer siden Mashall og Palmer etablerede den første relation i 40 erne. Der er således ikke så meget nyt i at, at Z-R relationen (radar refleksivitet regn intensitet) varierer. Figur 6. Eksempel på skiftende Z-R relationen i den samme regnhændelse Men gennem mit arbejde med de laser-baserede disdrometre, har vi i dag en langt større forståelse for skalaerne i variationerne under vores klimaforhold. Det er ikke unormalt, at nedbøren kan skifte Z-R relation gennem hændelsen, som dataene i figur 6 viser. Den viste hændelse startede som almindelig regn med både store og små dråber, mens den sluttede med karakter som støv regn med fortrinsvist meget små dråber. Eksisterer der ikke observationer der kan anvendes til at justere denne relation, vil det bevirke en forringelse af radar data kvaliteten. I mit forskningsarbejde, har jeg primært arbejdet med punkt målinger fra vippe-kar regnmålere og disdrometre, men andre observationer og målinger i f.eks. afløbssystemet vil sandsynligvis være mindst lige så anvendelige i det fremtidige arbejde. 13

14 Konklusionerne Konklusionerne for phd-projekt er stadig under udkrystallisering, men det kan som udgangspunkt konkluderes at selvom forudsætningerne reelt ikke var til stede da projektet startede, er det i dag er muligt at kombinere C-bånd og X-bånd vejrradar data på en fornuftig måde. Figur 7 illustrerer et eksempel på data fusion mellem DMI s C-bånds radar i Virring og Aarhus Vands LAWR radar placeret på Harlev renseanlæg. Hvor stor gevinsten er ved kombinationen er dog et andet og mere kompliceret spørgsmål. Der hersker ingen tvivl om at X-bånd LAWR radarens anvendelighed forøges betydeligt, hvis den kombineres med C-båndsradaren, da kombinationen giver en væsentlig længere rækkevidde og derved større prognose horisont. Omvendt, er det sandsynligvis relativt begrænset, hvilke fordele C-båndsradaren har af kombinationen. Ønskes det at anvende radar-data i områder, hvor der er dårlig dækning af C-båndsnetværket, f.eks. på grund af blokering af strålen over der pågældende område, eller hvis der er langt til den nærmeste C-båndsradar, kan LAWR radaren være anvendelig til at fylde hullet ud. Generelt er dækningen af Danmark så god, at hvis man ønsker at arbejde med radar målt nedbør, er det ikke nødvendigvis nogen hindring, hvis man ikke har en lokal X-båndsradar til rådighed. Anvendes tidslig interpolerede C-båndsdata og arbejder man indenfor en radius af 60 km fra radaren, vil en data fusion sandsynligvis ikke forbedre nedbørsestimatet væsentligt. Omvendt kan der mange relevante politiske grunde til at investerer i en lokal X-båndsradar. Oppetiden for LAWR radaren eksempelvis betydelig højere, ligesom det sikrer en uafhængig dataleverance. Figur 7. Eksempel på datafusion mellem C-bånd og LAWR X-bånd. I det venstre radarbillede, er det den nærmeste radar, der bestemmer, hvilket kan ses giver urealistiske huller i nedbøren. I det højre radarbillede er dataene fusioneret. 14

15 Kvantitativ og mikrobiel vurdering af vandkvalitet og sundhedsrisiko ved oversvømmelser i byområder i Danmark De ekstreme regnhændelser, der typisk ses hen over sommerhalvåret, kan lede til overløb fra det fælleskloakerede system til recipienter og i værste tilfælde til oversvømmelser fra kloaker så gader og kældre bliver oversvømmet af fortyndet spildevand. Oversvømmelsen den 2. juli 2011 viste, at under oprydningsarbejdet kommer folk i kontakt med forurenet oversvømmelsesvand og de rammes bla. af diarre, opkast, feber, hudinfektioner og i værste tilfælde døden (EPI-NYT uge , SSI). Oversvømmelser er uundgåelige, og vil også ske fremover, hvorfor det er vigtigt at have kendskab til sundhedsrisikoen. Af: Signe T.V. Andersen, Ole Mark og Hans-Jørgen Albrechtsen Formålet med ph.d. projektet er at etablere ny viden om sundhedsrisiko navnlig mikrobielle risici i forbindelse med storm- og spildevandshændelser. Dette gøres ved at analysere vandets mikrobielle kvalitet og anvende systematisk modelanalyser til at kvantificere risikoen (QMRA Quantitative Microbial Risk Analysis) ved oversvømmelser. Projektet er en del af det større SWI projekt (www.swi.env.dtu.dk). Målsætning for projektet 1) Undersøge koncentrationerne og henfaldsrater for vandbårne indikator og patogene mikroorganismer i spilde- og oversvømmelsesvand i Danmark. 2) Udvikle en simuleringsmodel, der kan vise områder med oversvømmelser og den dertilhørende patogene koncentration. 3) Udvikle en mikrobiel model, der beskriver den potentielle sundhedsrisiko i forbindelse med kontakt med oversvømmelser. Resultater for målsætning 1: Der er analyseret tre typer vand; spildevand, overløbsvand og ved oversvømmelser, og foreløbige resultater er præsenteret i Tabel 1 (på næste side). Der er udvalgt to repræsentative patogener (sygdomsfremkaldende organismer), norovirus og Campylobacter jejuni, samt de lovpligtige indikatorer E. coli og enterokokker. For at vurdere overlevelsen af mikroorganismerne måles de mest basale miljøparametre såsom temperatur og ph, endeligt bestemmes den generelle vandkvalitet til at sammenligne med andre studier og niveauet af mikroorganismerne, samt til brug ved modelleringen. Både spildevand, overløbsvand og vand fra oversvømmelser indeholder alle betydelige koncentrationer af indikatorbakterier, i et niveau der overstiger EU direktivet for god vandkvalitet for badevand (1000 CFU/100mL E. coli, 400 CFU/100mL Enterokokker), og må derfor anses for sundhedsfarligt ved kontakt. Spildevand indeholder også betydelig høje mængder norovirus. De to andre vandtyper er endnu ikke analyseret for norovirus eller C. jejuni. 15

16 Parameter Analyse Spildevand Overløb Oversvømmelse E. Coli Colilert MPN/100mL Enterococci Enterolert MPN/100mL Norovirus qpcr I.A I.A GC/100mL Mikrobielle parametre C. jejuni qpcr I.A I.A I.A GC/100mL ph ph-meter O2 O2-meter I.A mg/l EC EC-meter µm/cm Temp. Thermometer C Basale parametre Turbidity Nephelometer I.A NTU Ammonium FIA I.A mg/l O-phosphate FIA I.A mg/l SS DS EN I.A I.A mg/l Vandkvalitet COD Hach Lange I.A I.A mg/l Tabel 1. Resultater for 3 vandtyper; spildevand, overløbsvand og vand fra oversvømmelser I.A.; Ikke Analyseret De basale parametre (temperatur, ph, mm) viser forhold, der fremmer overlevelse af bakterier, fx er temperaturen i vand fra oversvømmelser C og dermed optimal for vækst af visse patogene bakterier. Koncentrationen af mikroorganismer og vandkvalitetsparametrene i råt spildevand fra forskellige oplandstyper (lejligheder, huse, hospitaler og renseanlæg) varierer over tid i systemet. Derudover viser resultaterne fra overløbsmålingerne, at regnvand fortynder spildevandet, hvilket fx illustreres ved at ledningsevne og turbiditet falder. Modeludvikling Når man har modelleret oversvømmelser kan man udvide beregningerne med modellering af koncentrationer af vandkvalitet og mikrobiologi og derved bestemme sygdomsrisikoen (målsætning 2+3). På denne måde kan man lokalisere, hvor sundhedsproblemerne er de værste. Ud fra denne information kan man vælge tiltag, som reducerer menneskers kontakt med fortyndet spildevand, og dermed forbedre folkesundheden. Modeludviklingerne er allerede i dag på vej ind i DHI s MIKE FLOOD software til analyser af oversvømmelser. 16

17 Stokastiske prognoser for afløb og real tids styring I SWI projektet fokuserer vi på udvikling af online modeller og metoder til afløbssystemer. En vigtigt formål med dette er real tids styring. I en overordnet real tids styring bliver kapaciteten af pumpestationer og udløb af bassiner ændret online på en sådan måde at f. eks. overløb af spildevand til havneområder bliver reduceret. Denne type styring kan bedst lade sig gøre på baggrund af en prognose for den forventede afløbsmængde i systemet. Af Roland Löwe (PhD studerende, DTU Compute) Vejleder: Henrik Madsen (DTU Compute), Peter Steen Mikkelsen (DTU Miljø Figur 1 viser en afløbsprognose for en hændelse i sommeren Den venstre del af Figur 1 viser, at prognosen ikke svarer helt til det målte afløbsvolumen. Prognosens fejl fører til forkerte antagelser i styringsalgoritmen. Styringen kan så ikke fungere optimalt. For at forbedre styringen skal der tages højde for prognosefejlen. Det kræver at prognosen ikke kun indeholder den forventede afløbsmængde men også en sandsynlighed for at prognosen har en given størrelse. Dette svarer til en prognose som vist i den højre del af Figur 1, hvor prognosen ikke er en linje men et område der beskriver sandsynligheden for en bestemt afløbsmængde. For at lave stokastiske prognoser bruger vi en bestemt model type som kaldes stokastiske greybox modeller. Figur 2 viser et skema for denne model type. Modellerne inkluderer en oplandsmodel der beskriver vandmængden fra oplandet som reaktion på regn. Denne del af modellen svarer til klassiske simple afløbsmodeller som f.eks. SAMBA. Ud over oplandsmodellen, inkluderer greybox modeller også en fejl model. Denne del beskriver usikkerheden på prognosen lavet af oplandsmodellen. Usikkerheden kan f.eks. vokse med flow prognosen eller med regn prognosen. Figur 1. Deterministiske (venstre) og stokastiske sprognoser (højre) for afløbsvolumenet to timer frem samt målte afløbsvoluminer (rød). Med stokastiske prognoser prøver vi at forecaste ikke kun en forventet værdi men også en sandsynlighed for at prognosen har en given størrelse 17

18 Figur 2. Skema stokastisk greybox model Greybox modeller er simplificerede modeller. Det betyder at de ikke kan bruges til f.eks. design af afløbssystemer, fordi systemet ikke bliver beskrevet i alle detaljer. Derimod er stokastiske greybox modeller rigtig god til online formål. De kører hurtigt og kan bruges f.eks. i en optimeringsalgoritme. Derudover kan modellerne kalibreres automatisk til afløbsmålinger, så prognose fejlen løbende bliver minimeret. Endelig byder greybox modeller på muligheden for tilstands opdatering. Det betyder at modellen tilpasser sig nye målinger på hvert beregningstidsskridt. På den måde bliver prognoserne altid lavet ud fra den korrekte start værdi. Krüger AS har i SWI projektet udviklet en realtids styrings algoritme som minimerer overløbsmængder i et opland, som afprøves i METSAM projektet. Algoritmen er baseret på afløbsprognoser til bassiner og tager højde for usikkerheden af prognoserne. Usikkerheden bliver indtil videre beskrevet med en simpel antagelse. For at teste hvor meget styringen kan forbedres med en rigtig stokastisk prognose har vi implementeret greybox modeller i styringen. Med Lynettens opland i København som eksempel (Figur 3) køres nu simulationer som sammenligner styring med stokastiske prognoser med styringen som bruger de eksisterende prognose modeller og en simpel, statisk antagelse for prognose usikkerheden. De første resultater antyder at brug af stokastiske greybox modeller fører til en reduktion af overløbsrisikoen på omkring 30% i forhold til det eksisterende prognose og styrings system. Disse resultater er dog baseret på kun 7 hændelser. Vi ved at effekten af real tids styring varierer meget fra hændelse til hændelse, og vi arbejder derfor i øjeblikket på at skaffe mere velfunderede simulations resultater, som vil blive formidlet i forbindelse med afslutningen af SWI projektet i Literatur Breinholt, A., Thordarson, F.O., Møller, J.K., Grum, M., Mikkelsen, P.S., Madsen, H., Grey-box modelling of flow in sewer systems with state-dependent diffusion. Environmetrics 22, Vezzaro, L., Grum, M., A generalized Dynamic Overflow Risk Assessment (DORA) for urban drainage RTC, 9th International Conference on Urban Drainage Modelling, 3-7 september, 2012, Belgrade, Serbien. Figur 3. Skema Lynettens opland (Oprindelse: Vezzaro et al. (2012)) 18

19 Estimering af afløbskoefficienter ved brug af vejrradarer Korrekt bestemmelsen af et oplands afløbskoefficienter er essentielt i forbindelse med afløbsteknisk modellering. Specielt i forbindelse med realtidsstyring, da afløbskoefficienterne er styrende for afløbssystemets massebalance. Dette studie viser en effektiv metode til at estimere de hydrologiske parametre på deloplandsniveau på baggrund af afstrømningsmålinger for hele oplandet kombineret med vejrradar data. Af Malte Ahm Ph.D. Student, Institut for Byggeri og Anlæg. Aalborg Universitet Traditionelt bestemmes afløbskoefficienten for et givet opland ved regressionsanalyse af tilsvarende målinger af regndybder og afstrømningsdybder. Denne metode er upraktisk og tidskrævende, hvis målet er at bestemme afløbskoefficienterne på deloplandsniveau, da dette vil kræve, at der installeres nedbørsmålere og afstrømningsmålere i alle deloplande. Metoden er baseret på måleudstyr som oftest allerede er tilgængeligt i det givne opland; vejrradar, regnmåler, og flowsensor. Metoden tillader også brug af andre indirekte målinger af afstrømning, f.eks. vandstandsmålinger. Dette er dog ikke behandlet videre i studiet. Tankegangen bag metoden er, at regnhændelser med forskellig stedslig fordeling over et opland vil resultere i forskellige afstrømningshydrografer nedstrøms for oplandet selvom middel regndybden er den samme. Princippet er illustreret på figur 1. Ved antagelse om entydighed mellem nedbør og afstrømning er det muligt at opstille et lineært ligningssystem for oplandet. Dette ligningssystem kan derefter optimeres med henblik på at identificere det sæt af afløbskoefficienter for deloplandene, som giver den mindste afvigelsen mellem beregnet og målt afstrømning for alle de regnhændelser, som er anvendt i optimering. Figur 1. Illustration af tankegangen bag den præsenterede metode. Regndybde: 2 mm Regndybde: 5 mm Regndybde: 5 mm Regndybde: 2 mm Afløbskoefficient: 0,2 Afløbskoefficient: 0,2 Flowsensor Flowsensor Afløbskoefficient: 0,4 Afstrømningsdybde: 2,4 mm Afløbskoefficient: 0,4 Afstrømningsdybde: 1,8 mm 19

20 Der skal som minimum anvendes det samme antal regnhændelser, som antal deloplande, i optimeringen. Disse regnhændelser skal endvidere repræsentere forskellige stedslige variationer af regnen for at bidrage med ny information til optimeringen af ligningssystemet. Metoden er blevet testet på Viby oplandet i Aarhus, se C1 C2 C3 C4 C5 C6 C7 0,25 0,31 0,32 0,24 0,23 0,22 0,57 Tabel 1. Estimerede afløbskoefficienter for deloplandene vist i figur 2. Den areal vægtede middel afløbskoefficient for hele oplandet er bestemt til figur 2. Oplandet er 1426 ha, fordelt på 678 ha fællessystem og 748 ha separatsystem. Afstrømningen er kun målt Resultaterne stemmer godt overens med befæstelsesgra- for fællessystemet. Studiet er derfor begrænset til dette derne for deloplandene bestemt med GIS (Geographic område. Det er valgt er inddele oplandet i syv deloplande, Information System) data, dog med relative forskelle, som som vist på figur 2. kan skyldes tilslutningsgraden samt andre usikkerheder. En verificering af resulterner er planlangt i Afstrømningen fra fællessystemet er målt ved indløbet til Viby renseanlæg. Regnen samt dens stedslige variation er Studiet er finansieret af forskningsprojektet SWI (Storm- målt med DMI s Virring vejrradar, som befinder sig ca. water and Wastewater Informatic) og blev præsenteret 15 km sydvest for Viby. på The 9th International Conference on Urban Drainage Modelling, Belgrade, Serbia, September Studiet vil Studiet er baseret på i alt 21 regnhændelser målt i perioden blive udgivet som; Ahm et al. (2013). Estimating runoff fra den 2. september 2011 til den 1. februar coefficients using weather radars, Water Science and Resultaterne er vist i Tabel 1. Technology. Figur 2. Case studie opland, Viby, i Aarhus. ± C3 C1 C2 C4 C5 C6 Viby WWTP Separatsystem Fællessystem Radar datagrid Oplandsgrid C EVA 1000 Meters April

21 Optimization of one-dimensional secondary settling tank models using CFD simulations and experimental data In the modelling practice applied for predicting the performance of wastewater treatment plants (WWTPs), the Activated Sludge Model (ASM) family are mainly coupled with one-dimensional secondary settling tank (1-D SST) models, i.e. models that describe the vertical sludge profile in a SST (Plósz et al., 2011). This PhD study aims at (i) assessing the relative sensitivity of WWTP simulation model outputs (biokinetic and solids-liquid separation) to 1-D SST model parameters; (ii) the impact of 1-D SST model selection on model prediction under dry- and wet-weather flow and good and bulking sludge settling conditions; (iii) optimizing the calibration procedure and the model structure of second-order 1-D SST models using measured data and numerical experimental data inferred using 2-D axi-symmetrical computational fluid dynamical (CFD) simulation. This work is accommodated in the Storm- and Wastewater Informatics project, SWI (www.swi.env.dtu.dk), in which one of our goals is developing advanced model-based expert systems for on-line control of integrated urban wastewater systems. Af PhD student, Elham Ramin, DTU Miljø Supervisor: Benedek Gy. Plósz, DTU Miljø Co-supervisors: Peter Steen Mikkelsen, DTU Miljø Michael R. Rasmussen, Aalborg University Lars Yde, DHI Singapore The PhD study comprises of the following modules: Global sensitivity analysis of WWTP systems, using the Benchmark Simulation Models (BSM1 and 2) for activated sludge biokinetic model combined with 1-D SST models at different levels of model complexity: A set of rigorous assessments of wastewater treatment plant (WWTP) performance sensitivity to secondary settler parameters was carried out by means of a global sensitivity analysis (GSA). Firstly, we evaluate suitable parameter subsets for model calibration by means of standardized regression coefficients (SRCs). Parameter rankings are inferred using realistic boundary conditions, i.e. dry- and wet-weather flow conditions as well as optimal and bulking activated sludge settling conditions, imposed on the consensus-based benchmark simulation model, BSM1 (Copp et al., 2002). Secondly, the aim was to evaluate the parameter sensitivity rankings for some of the key target output variables in WWTP model 21

22 calibration procedures using the BSM2 platform, including the secondary treatment system combined with anaerobic digestion (Jeppsson et al., 2007). The GSA methods applied were linear regression of Monte Carlo simulations and Morris Screening. The results of the GSA have implications on the optimal parameter selection for 1-D SST model calibration exercises and reveal that secondary settling processes models have significant impact in predicting the overall performance of the WWTPs. Sub-model optimization using experimental data: The non-newtonian behaviour of activated sludge as well as its hindered and compression settling behaviour have significant impacts on the overall solids transport in SSTs (Ekama et al., 1997). A careful evaluation of these processes is particularly relevant to the prediction of solids transport in conical SSTs, whereby sludge particles have to be conveyed from the point where they settled to the point of removal. In this study, we developed and evaluated a novel experimental methodology to calibrate the hindered and compression settling functions for activated sludge. We assess different first- and secondorder formulations of the compression settling velocity, and propose a novel formula (first-order) to describe the process in 1-D and in multi-dimensional simulations. The double-exponential function by Takács et al. (1991) is used to account for non-flocculent, flocculent and zone/ hindered settling velocity. Additionally, the Casson- Bingham type combined viscosity model by Weiss et al. (2007) was evaluated, and potential viscosity model extensions for low-shear conditions are proposed. A long-term sampling campaign has been carried out at the Lundtofte WWTP to assess the variability of parameters in the settling velocity and viscosity models (Figure 1). Figure 1. Lab-scale measurements on rheology (left) and settling (right) of activated sludge. 22

23 Numerical experimentation using CFD simulation of secondary settling tanks: Using multi-dimensional CFD models, we evaluated the compression settling and viscosity submodels developed. A consensus over the mathematical representation of these processes in Computational Fluid Dynamic (CFD) models of SSTs does not exist yet. Therefore, we assess the convergence and numerical stability of the CFD model structure whereby we explicitly represent both compression settling and Bingham-Casson sludge viscosity. The CFD modelling was performed using the open source OpenFOAM code (OpenCFD, 2012) and with the settling solver developed based on Brennen (2001). The hydrodynamics of the solver is based on the averaged form of the Eulerian two-phase flow. The velocity field and solid distribution obtained from CFD simulations (figure 2) were evaluated using velocity and sludge profile measurements in a circular conical SST in the Lundtofte WWTP in Denmark (figure 3). Identification and calibration of simplified 1-D hydraulic sub-models: In the rest of the PhD project, the 2-D CFD model developed will be used to carry out scenario simulations with selected SST design boundary conditions. Based on the methodology proposed by Plósz et al. (2007), numerical experimental data will be generated using a set of flow boundary condition, which can then be used to calibrate dispersion. Finally, we will evaluate a novel more mechanistic 1-D model structure. Figure 2. The CFD simulation results of the secondary settling tank in Lundtofte WWTP: The velocity field (top) and the solid transport (bottem). Figure 3. Profile measurements on a full-scale secondary settling tank at Lundtofte WWTP 23

24 Figure 4. Comparisons of the velocity and TSS profiles from full-scale measurements (blue dots) and CFD simulation (red lines) at four different radial distance from the center. References: Brennan, D. (2001). The Numerical Simulation of Two-Phase Flows in Settling Tanks. PhD thesis, Imperial College, London. Copp, J., Spanjers, H. and Vanrolleghem, P.A. (2002). Respirometry in control of the activated sludge process: benchmarking control strategies, IWA Publishing, London, UK. Ekama G.A., Barnard J.L., Günthert F.W., Krebs P., McCorquodale J.A., Parker D.S. and Wahlberg E.J. (1997). Secondary settling tanks: theory, modelling and operation. IAWQ Scientific and Technical Report No. 6. Jeppsson, U., Pons M.N., Nopens, I., Alex, J., Copp, J.B., Gernaey, K.V., Rosen, C., Steyer, J.P. and Vanrolleghem, P.A. (2007). Benchmark simulation model no 2: general protocol and exploratory case studies. Wat. Sci. Technol., 56(8), OpenCFD (2012). OpenFOAM: the open source CFD toolbox user guide v Plósz, B.G., Weiss, M., Printemps, C., Essemiani, K. and Meinhold, J. (2007). One-dimensional modelling of the secondary clarifier - factors affecting simulation in the clarification zone and the assessment of the thickening flow dependence. Water Res., 41(15), Plósz, B.G., De Clercq, J., Nopens, I., Benedetti, L. and Vanrolleghem, P.A. (2011). Shall we upgrade one-dimensional secondary settler models used in WWTP simulators? An assessment of model structure uncertainty and its propagation. Wat. Sci. Technol., 63(8), Sin, G., Gernaey, K.V., Neumann, M.B., van Loosdrecht, M.C.M. and Gujer, W. (2011). Global sensitivity analysis in wastewater treatment plant model applications: Prioritizing sources of uncertainty. Water Res., 45(2), Takács, I., Patry, G.G. and Nolasco, D. (1991). A dynamic model of the clarification-thickening process. Water Res., 25(10), Weiss, M., Plósz, B. G., Essemiani, K., & Meinhold, J. (2007). Suction-lift sludge removal and non-newtonian flow behaviour in circular secondary clarifiers: Numerical modelling and measurements. Chemical Engineering Journal, 132(1-3),

Recipient og Sundhed. -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark

Recipient og Sundhed. -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark Recipient og Sundhed -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark PhD studerende Signe Tanja Andersen EVA temadag 11 Mar 2013 Vejledere Professor Hans-Jørgen

Læs mere

brug af in-situ sensorer i afløbssystemet

brug af in-situ sensorer i afløbssystemet URBANWATER Weather Radar Applications Forbedring af regnestimatet fra vejrradarer ved brug af in-situ sensorer i afløbssystemet Malte Ahm - ma@civil.aau.dk Præsentation til EVA temadag 13. marts 2013 EVA

Læs mere

Miljøeffektiv teknologi

Miljøeffektiv teknologi Miljøeffektiv teknologi - Samstyring mellem afløbssystem og renseanlæg Ole Fritz Adeler Agenda Definition af samstyring og miljøeffektiv teknologi Radar, prognose og varsling Styring af Spildevandssystem

Læs mere

URBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage

URBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage Anvendelse af Vejrradar i Danmark Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet mr@civil.aau.dk URBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage Michael R. Rasmussen Dept.

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

Anvendelse af vejrradar -Plan A. Lektor Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg mr@civil.aau.dk

Anvendelse af vejrradar -Plan A. Lektor Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg mr@civil.aau.dk Anvendelse af vejrradar -Plan A Teknologisk Institut d. 3 September 2009 Lektor Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg mr@civil.aau.dk 1 Data availability DMI radar data (C-band): - Rømø -

Læs mere

Klimatilpasning på afløbsområdet

Klimatilpasning på afløbsområdet Klimatilpasning på afløbsområdet Optimering og samstyring af renseanlæg og afløbssystem samt anvendelse af rader til regnforudsigelse Rørcenterdage 2009 Nanna Høegh Nielsen Grundlæggende principper for

Læs mere

Hvad er SWI? Peter Steen Mikkelsen DTU Miljø Lektor, overordnet ansvarlig for SWI-projektet

Hvad er SWI? Peter Steen Mikkelsen DTU Miljø Lektor, overordnet ansvarlig for SWI-projektet EVA temadag Ude af øje, ude af sind, ude af kontrol Danmarks Tekniske Universitet, 11. marts 2013 Aalborg Universitet, 13. marts 2013 Hvad er SWI? Peter Steen Mikkelsen DTU Miljø Lektor, overordnet ansvarlig

Læs mere

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development

Læs mere

Intelligente kloakker: Prognose- og model-baseret styring af renseanlæg, overløb, mv.

Intelligente kloakker: Prognose- og model-baseret styring af renseanlæg, overløb, mv. Intelligente kloakker: Prognose- og model-baseret styring af renseanlæg, overløb, mv. Workshop Nationalt VandTestCenter 1. September 214 Ferskvandscenteret Silkeborg Lektor, PhD (st@civil.aau.dk) Institut

Læs mere

Modellering 'State of the future'

Modellering 'State of the future' Modellering 'State of the future' Henrik Madsen DTU Informatics 26. maj, 2011 Baggrund Stigende fokus på sikker drift af afløbssystemer dvs maximal sikkerhed for overløb, slamflugt mv. Målingerne (eksempelvis

Læs mere

3D MODELLERING AF OVERLØBSBYGVÆRKER M A L T E A H M, A A L B O R G U N I V E R S I T E T

3D MODELLERING AF OVERLØBSBYGVÆRKER M A L T E A H M, A A L B O R G U N I V E R S I T E T 3D MODELLERING AF OVERLØBSBYGVÆRKER PRÆSENTATION VED DANVA TEMADAG OM HYDRAULISK MODELLER M A L T E A H M, A A L B O R G U N I V E R S I T E T Hvem er jeg? Malte Kristian Skovby Ahm 2012 2015 Ph.D. studerende,

Læs mere

MÅLING AF OVERLØBSMÆNGDE I ET HYDRAULISK KOMPLICERET OVERLØBSBYGVÆRK VED BRUG AF SIMPLE NIVEAUMÅLINGER

MÅLING AF OVERLØBSMÆNGDE I ET HYDRAULISK KOMPLICERET OVERLØBSBYGVÆRK VED BRUG AF SIMPLE NIVEAUMÅLINGER MÅLING AF OVERLØBSMÆNGDE I ET HYDRAULISK KOMPLICERET OVERLØBSBYGVÆRK VED BRUG AF SIMPLE NIVEAUMÅLINGER PRÆSENTATION VED DANSK VAND KONFERENCE 2015 M A L T E A H M, A A L B O R G U N I V E R S I T E T AMOK

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Heidi Birch, PhD-studerende Peter Steen Mikkelsen, Hans-Christian Holten Lützhøft, Anitha Sharma, Luca Vezzaro Blå-grønne løsninger til håndtering

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 3 26. årgang August 2013 SPILDEVANDSKOMITEEN

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 3 26. årgang August 2013 SPILDEVANDSKOMITEEN Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Nr. 3 26. årgang August 2013 SPILDEVANDSKOMITEEN Indhold Leder 3 Indbydelse til Temadag 4 Kalender 7 Klimatilpasning i Holstebro Leif Theilgaard 8 Stokastiske

Læs mere

VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand. EVA-temadag den 29-10-2014 v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand

VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand. EVA-temadag den 29-10-2014 v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand EVA-temadag den 29-10-2014 v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand Vi vil bade i byen Vi vil gerne have en grønnere og renere by

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR

OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR Indhold Indledning Forudgående projekter og status OMOVAST Specifikt om beredskabsbehov Perspektiver Uddrag fra HOFORs spildevandsstrategi

Læs mere

Aarhus Vands nye avancerede vejrradar ved Malte Ahm, Aarhus Vand

Aarhus Vands nye avancerede vejrradar ved Malte Ahm, Aarhus Vand Aarhus Vands nye avancerede vejrradar ved Malte Ahm, Aarhus Vand Agenda Baggrund Måling af nedbør Opsætning af vejrradaren KLINGES TEGNESTUE Aarhus Vand A/S Aarhus Vands strategi for nedbørsmåling VeVa

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Integreret modellering, forecasting og styring af afløbssystemer og renseanlæg. Drainage from private property and streets. Rainfall-runoff process

Integreret modellering, forecasting og styring af afløbssystemer og renseanlæg. Drainage from private property and streets. Rainfall-runoff process Ground water Receiving water Drinking water treatment Treatment plant Drinking water distribution Sewer system Developed area Mikkelsen, P.S.: Integrated Urban Drainage Optimisation Improving the System

Læs mere

Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger

Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger IDA Miljø 3. april 2017 C. Ammitsøe*, P. Hallager*, A. Brink-Kjær*, J. Hénonin*,

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

AMOK er det bare sund fornuft? Avanceret online Måling af OverløbsKvalitet

AMOK er det bare sund fornuft? Avanceret online Måling af OverløbsKvalitet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 10, 2015 AMOK er det bare sund fornuft? Avanceret online Måling af OverløbsKvalitet Bassø, Lene; Rasmussen, Michael; Mikkelsen, Peter Steen Published in: EVA : Erfaringsudveksling

Læs mere

Agenda. Dansk Vand konference Erfaringer fra samstyringsprojektet i Aarhus. v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Agenda. Dansk Vand konference Erfaringer fra samstyringsprojektet i Aarhus. v. Lene Bassø, Aarhus Vand Dansk Vand konference 19-05-2014 Erfaringer fra samstyringsprojektet i Aarhus v. Lene Bassø, Aarhus Vand Agenda Kort om projektet Erfaring nr. 1 Vigtigt med et solidt og veldefineret fundament Erfaring

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen Regn - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg Lisbeth Pedersen Hvorfor vil vi styre bedre under regn? Undgå slamflugt flaskehalsen i de fleste anlæg Undgå øget SS og dermed P, BI5

Læs mere

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design Lene Bassø, Aarhus Vand A/S De næste 30 minutter: Drivers for at implemtere samstyring Introduktion til samstyring Samstyring i Århus Vand

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Jacob Kidmose (GEUS), Henrik Madsen (DHI), Jens Christian Refsgaard (GEUS) De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg

Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg Viby renseanlæg modtager spildevand (og regnvand) fra et opland på ca. 1450 ha, hvoraf

Læs mere

KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE

KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE DE JURIDISKE RAMMER FOR KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Advokat, Line Markert Den 5. marts 2014 PROGRAM side 2 15.00: Velkomst 15.10: Den juridiske ramme Line Markert,

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Omkring sampling af vejvand, hvad er repræsentativt. Regn med kvalitet Nødebo, 3-4/12-2012 Anitha K. Sharma+Peter S. Mikkelsen

Omkring sampling af vejvand, hvad er repræsentativt. Regn med kvalitet Nødebo, 3-4/12-2012 Anitha K. Sharma+Peter S. Mikkelsen Omkring sampling af vejvand, hvad er repræsentativt Regn med kvalitet Nødebo, 3-4/12-2012 Anitha K. Sharma+Peter S. Mikkelsen Online sampling af vejvand, Hvad er repræsentativt Regn TSS (mg/l), Cu T (

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer RØRCENTERDAGENE 2011 Konferencedel B3 Lokal afledning af regnvand D. 9. juni 2011, kl. 9-11 Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer Ph.d. urbanhydrolog Jan Jeppesen Introduktion High amount of transpiration

Læs mere

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design Lene Bassø, Aarhus Vand A/S De næste 20 minutter: Drivers for at implemtere samstyring Introduktion til samstyring Samstyring i Århus Vand

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Varsling af oversvømmelser. Morten Rungø

Varsling af oversvømmelser. Morten Rungø Varsling af oversvømmelser Morten Rungø Typer af oversvømmelse Type Meteorologisk årsag Varighed Vandløb Langvarig nedbør Timer-dage-uger Grundvand Langvarig nedbør Uger-måneder Hav/fjord Langvarig storm

Læs mere

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef, DHI Hvorfor en ny klimatilpasningsstrategi? 1. Selvom verdenssamfundet i dag fastfrøs/stoppede dets udledning af drivhusgasser,

Læs mere

Håndtering af. ved LAR

Håndtering af. ved LAR EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)

Læs mere

DETEKTERING AV FREMMEDVANN

DETEKTERING AV FREMMEDVANN DETEKTERING AV FREMMEDVANN RIN årsmøte 13. august 2015 Peter Plejdrup Poulsen Dagsorden Hvem er jeg? Hvad er fremmedvann? NIRAS erfaringer og tilgang til detektering af fremmedvann Anvendelse af DTS/fiberoptik

Læs mere

Metoder til vurdering af de vandkvalitetsmæssige forhold i recipienten, belyst ved cases

Metoder til vurdering af de vandkvalitetsmæssige forhold i recipienten, belyst ved cases Metoder til vurdering af de vandkvalitetsmæssige forhold i recipienten, belyst ved cases Ole Mark Forskningschef le.mark@dhigroup.com Lisabon, Portugal - Sommer 1999 Overløb i Pattaya, Thailand Spildevand

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

EVA MØDE 4.feb Anders Breinholt

EVA MØDE 4.feb Anders Breinholt Anders Breinholt Usikkerheder i afløbsmodellering og konsekvensen ved modellering og simulation Ph.d. title: Uncertainty in simulation, prediction and control of integrated urban wastewater systems Supervisor:

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29

Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29 Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29 Hotel Nyborg Strand - 15/05-2014 Ida Bülow Gregersen Regn under fremtidens klima Støttet af og Med deltagelse fra: Greve kommune Aarhus Vand Krüger DHI

Læs mere

Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design Lene Bassø, Aarhus Vand A/S De næste 25 minutter: Drivers for at implemtere samstyring Introduktion til samstyring Samstyring i Århus Vand

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

Estimering af sundhedsrisici under oversvømmelse. Anders Chr. Erichsen (aer@dhigroup.com)

Estimering af sundhedsrisici under oversvømmelse. Anders Chr. Erichsen (aer@dhigroup.com) Estimering af sundhedsrisici under oversvømmelse Anders Chr. Erichsen (aer@dhigroup.com) DHI 5 February, 2015 #2 Photo: Henrik Egede-Lassen, Zoomedia Der var engang Kolera i København 1853 Befolkning:

Læs mere

Flowmåling i afløbssystemet

Flowmåling i afløbssystemet Flowmåling i afløbssystemet v. Lene Bassø, Hvorfor flowmåle? Vil vil acceptere dette? Har det ændret sig? 60 40 Afvigelse i % set i forhold til gennemsnitlig årlig mm nedbør fra 1980-2006 20 0-20 1980

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Skrift 31 Metoder til bestemmelse af serviceniveau for vand på terræn + vand på terræn + Serviceniveau for vand på terræn, Formand for regnudvalget

Læs mere

Lokal Afledning af Regnvand - LAR

Lokal Afledning af Regnvand - LAR Ole Fryd og Marina Bergen Jensen Lokal Afledning af Regnvand - LAR SDU temadag om vandplanernes virkemidler 7. Juni 2011, Odense Udledning af urenset spildevand til vandløb og kyster Regnvandsudfordringen

Læs mere

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Regneark til bestemmelse af CDS- regn Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Miljøingeniørdag på Aalborg Universitet

Miljøingeniørdag på Aalborg Universitet Miljøingeniørdag på Aalborg Universitet onsdag den 23. maj 2012 kl. 13-16. 1 Program 13.00: Velkomst og introduktion til miljøuddannelserne v. Lektor Søren Thorndahl 13.15: Præsentationer fra virksomhederne

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER.

GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER. GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER. M I C H A E L R. RASMUSSEN I N S T I T U T F O R B Y G G E R I O G A N L Æ G Michael R. Rasmussen, Institut for Byggeri og Anlæg, AAU Hanne Kjær Jørgensen,

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

A.K. Sharma 1, L. Vezzaro 1, H. Birch 1, E. Eriksson 1, Lützhøft, H.- C.H 1, Høg, H.H, P.S. Mikkelsen 1. DTUMiljø

A.K. Sharma 1, L. Vezzaro 1, H. Birch 1, E. Eriksson 1, Lützhøft, H.- C.H 1, Høg, H.H, P.S. Mikkelsen 1. DTUMiljø Miljøfremmedestoffer i regnafstrømning: Udvikling fra traditionelle målinger til anvendelse af modeller A.K. Sharma 1, L. Vezzaro 1, H. Birch 1, E. Eriksson 1, Lützhøft, H.- C.H 1, Høg, H.H, P.S. Mikkelsen

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Birgit Krogh Paludan Greve Solrød orsyning Højintens nedbør Tegning fra oversvømmelsesdirektivet

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø Dok.nr: 50588 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 19. juli 2012 nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk j.nr. NST-400-00062 Høringssvar fra FRI vedr.: forslag til lov om

Læs mere

3 dage, januar-marts Nødebo. 27. februar 2014 Skanderborg. 27. februar 2014 Taastrup. 6. marts 2014 Silkeborg. Ad hoc

3 dage, januar-marts Nødebo. 27. februar 2014 Skanderborg. 27. februar 2014 Taastrup. 6. marts 2014 Silkeborg. Ad hoc Klikovands liste for 2014 over kurser, temadage og andre arrangementer med relevans for fagpersoner, der arbejder med klimatilpasning Opdateret 14. august Udbyder Titel Dato Skovskolen Klimatilpasning

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

Læs mere

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26 Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 1 27. årgang Januar 2014 SPILDEVANDSKOMITEEN

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 1 27. årgang Januar 2014 SPILDEVANDSKOMITEEN Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Nr. 1 27. årgang Januar 2014 SPILDEVANDSKOMITEEN Indhold Leder 3 Indbydelse til Temadag 4 EVA-årsmøde 7 Kalender 8 Klimasikring håb forude! ISSN: 1901-3663

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Fremtidens regn. IDA Miljø møde 28/ Ida Bülow Gregersen

Fremtidens regn. IDA Miljø møde 28/ Ida Bülow Gregersen IDA Miljø møde 28/10-2013 Ida Bülow Gregersen Regn under fremtidens klima Støttet af Med deltagelse fra: Greve kommune Århus Vand Krüger DHI DTU Miljø Godkendt som kommende skrift fra Spildvandskomiteen

Læs mere

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb Faxe Forsyning A/S CVR-nr. 31 48 04 34 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Tlf.: 70 26 02 07 Fax: 56 37 34 99 post@faxeforsyning.dk www.faxeforsyning.dk 15. juli 2016 Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker

Læs mere

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem. NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,

Læs mere