EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr årgang April 2013 SPILDEVANDSKOMITEEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 2 26. årgang April 2013 SPILDEVANDSKOMITEEN"

Transkript

1 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Nr årgang April 2013 SPILDEVANDSKOMITEEN

2 Indhold Leder 3 Indbydelse til Temadag 5 Kalender 8 Udpluk af nyeste Ph.d. artikler og afhandlinger indenfor vandmiljøteknikken 9 Integration af nedbørsmålinger fra C- og X-bånds vejrradarer over urbane områder 10 Jesper Ellerbæk Nielsen Kvantitativ og mikrobiel vurdering af vandkvalitet og sundhedsrisiko ved oversvømmelser i byområder i Danmark 15 Signe T.V. Andersen, Ole Mark og Hans-Jørgen Albrechtsen Stokastiske prognoser for afløb og real tids styring 17 Roland Löwe, Henrik Madsen og Peter Steen Mikkelsen Estimering af afløbskoefficienter ved brug af vejrradarer 19 Malte Ahm Optimization of one-dimensional secondary settling tank models using CFD simulations and experimental data 21 Elham Ramin, Benedek Gy. Plósz, Peter Steen Mikkelsen, Michael R. Rasmussen og Lars Yde Forsidefoto samt foto på side 5 og 7: Fotograf Ole Hartmann Schmidt ISSN: Udgiver Ingeniørforeningen i Danmark Spildevandskomiteen Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken Hjemmeside adresse adresse Dette blads redaktør Lene Bassø, Næste blad forventes udgivet August 2013 Næste blads redaktør Jan Scheel, Deadline for indlæg 8. august 2013 Redaktion COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Tlf Fax Att.: Margrethe Nedergaard

3 Leder Klimatilpasning Indtil for ganske få årtier siden har jordens gennemsnitlige temperatur været stabil i århundrede, men nu bliver det tæppe af drivhusgasser, som regulerer jordens klima, stadig tykkere med hidtil uset hastighed. Klimaændringerne er en realitet. Det må vi i afløbsbranchen imødekomme ved at klimatilpasse den måde vi planlægger, dimensionerer og udfører anlægsinvesteringer på. Det kræver ny politik, nye rammer, nye incitaments- og finansieringsmodeller, nye metoder til håndtering af regnvand og at vi som fagfolk tilegner os nye fagdiscipliner og tænker innovativt. Fra politik Da regeringen (S-R-SF) kom til i 2011 var det på baggrund af regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen. På klimatilpasningsområdet blev der varslet store ændringer, og det fremgår af regeringsgrundlaget at regeringen vil: etablere en task force for klimatilpasning, der skal udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning samt sikre hurtig implementering af EU s oversvømmelsesdirektiv sikre at alle kommuner laver en handlingsplan for klimatilpasning indenfor max 2 år (udgangen af 2013) modernisere vandløbs- og vandforsyningslovene undersøge om vandselskaberne har tilstrækkeligt gode muligheder for at finansiere klimatilpasning, og om behovet for klimatilpasning i form af andre tiltag end kloakering gør det hensigtsmæssigt at justere arbejdsfordelingen mellem kommuner, vandselskaber og myndigheder i øvrigt. Regeringen og embedsapparatet har siden brugt megen energi på at tilpasse lovgivning og rammer for vandsektoren og øvrig relevant lovgivning. Fra et miljø- og klimaperspektiv har regeringens tiltag åbnet nye muligheder og ikke mindst incitamenter for at forfølge holistiske og klimatilpassede løsninger. Finansieringen kan helt eller delvist ske via forsyningsselskabernes takster, og der sker stadig løbende ændringer på dette punkt. I Danmark er en af konsekvenserne ved denne opvarmning, at der gennemsnitligt bliver mere nedbør. Det vil sandsynligvis medføre ændringer i den gennemsnitlige årlige nedbør på op til 20 % i forhold til den meteorologiske referenceperiode I følge modelberegningerne vil antallet af dage med mere end 10 mm nedbør stige med omkring 3 døgn i 2050 og med 5 døgn i slutningen af dette århundrede. Det skal ses i forhold til de observerede 19 dage om året i den meteorologiske referenceperiode

4 til praksis Klimatilpasningsplanerne skal udarbejdes i 2013 men hvordan? Siden Naturstyrelsens tars force blev etableret i starten af 2012 har den via møder hjulpet og vejledt om hvordan arbejdet kunne tilrettelægges og udføres i praksis. Efterfølgende har Naturstyrelsen løbende offentliggjort vejledninger og værktøjer, som hjælp til at udføre arbejdet. Det fremgår ret præcist af bekendtgørelsen, hvordan der skal regnes på afløbssystemets kapacitet, men derfra er det op til kommunerne og forsyningsselskaberne at definere flyvehøjden. Det er klart, at en række forhold som ændringer i grundvandsspejl og recipientkoter, overfladeafstrømning i ubefæstede områder og vandets strømninger i recipienter og i jordens umættede og mættede zoner kan have betydning for hyppigheden af skadesvoldende hændelser. Men hvilke forhold, der præcist skal tages i betragtning, når risiko og konsekvenser for oversvømmelser skal kortlægges, er op til de enkelte kommuner og forsyninger. Er det et problem eller en gennemtænkt mulighed for kunne arbejde med de nødvendige forudsætninger? Ja, når en stor del af arbejdet udføres af afløbsbranchens højtbegavede og ansvarsbeviste medarbejdere, MÅ det være det sidste. Og når klimatilpasningsplanerne er udarbejdet, skal tiltagene føres ud i livet. Fristen for ansøgning om 2013 og 2014-projekter er overskredet eller er de? Hvad kan egentlig finansieres over taksterne; hvem skal bygge og hvem skal drifte? Stigende havtemperaturer har konsekvenser for bl.a. vandstanden, der steg med omkring 17 centimeter i løbet af det 20. århundrede. Klimaforandringerne forventes at få middelvandstanden i havet omkring Danmark til at stige mellem 0,2 og 1,4 m i dette århundrede. Intensiteten af de kraftigste døgnhændelser forventes gennemsnitligt at stige med ca. 7 % i 2050 og med ca. 23 % i 2100 i forhold til Det samme gælder intensiteten af årets største 5-døgns sum af nedbør (120-timers akkumuleret nedbør), som stiger med hhv. 6 mm og 14 mm per 5 døgn (målt i absolutte tal er der imidlertid store variationer i klimamodellernes bud). På næste EVA-møde tages Klimatilpasning fra politik til praksis op til diskussion, og du har mulighed for at få et unikt indblik i de lovgivningsmæssige rammer, en frisk status på arbejdet i landets kommuner og forsyninger, eksempler på hvordan arbejdet kan udføres både teknisk og procesmæssigt, og endeligt hvad finansieringsmulighederne for klimatilpasningen er. Kilder for ovenstående er og Vel mødt EVA-udvalget 4

5 EVA-udvalget Indbyder til Temadag Klimatilpasning fra politik til praksis Torsdag den 30. maj 2013 på Hotel Nyborg Strand Ifølge Regeringsgrundlaget skal alle kommuner udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning inden udgangen af I oktober 2012 fremsatte Miljøministeren (Ida Auken) følgende ændringer af lovgrundlaget for vandsektoren: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisiko fra vandløb og søer (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om oversvømmelseskort, digital fremsendelse af oversvømmelseskort og risikostyringsplaner m.v.) Lovændringernes formål var bl.a. at skabe et bedre vidensgrundlag for at vurdere risiko for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg og dermed give ejere af fast ejendom mulighed viden om, hvor udsat deres ejendom kan forventes at være ved oversvømmelser. På temadagen indledes med et overblik over de lovgivningsmæssige tiltag, som vandsektoren har oplevet den seneste tid, og som regeringen har i støbeskeen for den kommende tid. En repræsentant for rejseholdet vil skabe lys over Naturstyrelsens syn på arbejdet med klimatilpasningsplaner og oversvømmelseskortlægning. Efter årsmødet gås der over middag i dybden med de tekniske og faglige udfordringer i planlægningen, efterfulgt af et konkret eksempel på, hvordan processen kan tilrettelægges i kommunen og forsyningsselskabet. Afslutningsvist fokuseres der på hvilke finasieringsmuligheder, som tiltag defineret af klima- tilpasningsplanerne udmønter. Lær, bliv inspireret, plej dit netværk deltag i denne temadag i EVA. 5

6 Program 9:30 Kaffe/te og rundstykker 9:10 Velkomst og indledning Mads Uggerby, EVA-udvalget 10:10 Klimaplanlægning nye rammer for vandsektoren Naturstyrelsen giver et overblik over de væsentligste dele af lovgivningen, der understøtter den kommunale klimatilpasning. Indlægget vil bl.a. fokusere på baggrunden for og den politiske dagsorden med ændringerne (herunder reglerne om Oversvømmelseskort m.v.). Kontorchef Kåre Svarre Jakobsen, Naturstyrelsen 10:40 Rejseholdet Krav til form og indhold af klimatilpasningsplaner Status på arbejdet i DK. Med udgangspunkt i Vejledning om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner og Rejseholdets opdaterede erfaringsgrundlag vil indlægget gøre det klart, hvad Naturstyrelsen helt konkret anbefaler at landets kommuner og forsyningsselskaber udarbejder? Hvordan kan klimatilpasning.dk anvendes, og hvilke værktøjer er umiddelbart tilgængelig for kommuner og forsyninger og deres rådgivere til arbejdet? Regnudvalget orientering om arbejde med skrifter på baggrund af klimatilpasningsplaner Med udgangen af 2013 har alle kommuner en plan for klimatilpasning og der vil være behov for at få besluttet til hvilket niveau afstrømningssystemerne skal dimensioneres, med hvilke midler og for hvilke nedbør og vandstande. Vi skal høre hvordan Spildevandskomiteen med regnudvalget forsøger at være på forkant med anbefalingerne til gennemførelsen af det fremtidige arbejde med klimatilpasning, ved udarbejdelse af nye skrifter for serviceniveau med tilhørende randbetingelser og beregningsmetoder. Birgit Paludan, Naturstyrelsen 11:15 Kaffepause 11:30 Årsmøde Dagsroden: 1. Valg af dirigent 2. Bemærkninger til dagsordenen 3. Formandens beretning 4. Fremlæggelse af regnskab 5. Valg af udvalgsmedlemmer 6. Eventuelt 6

7 12:00 Frokost 13:00 Tekniske udfordringer og løsninger Hvordan kan kravene til kommuner og forsyningsselskaber rent teknisk imødekommes, og hvilke faglige udfordringer der ligger i arbejdet. Hvordan vælges den faglige flyvehøjde og hvad er fordele og ulemper ved valget. Herunder en række idéer til spin-off af arbejdet, som kommuner og forsyningsselskaber skal huske på i kampens hede. Der tages udgangspunkt i klimatilpasningsplansarbejdet i Herning. Morten Rungø, DHI 13:45 Implementering i X Kommune Konkret eksempel på, hvordan arbejdet tilrettelægges i kommunen og hvordan der samarbejdes mellem kommune og forsyning om at leve op til kravet om at udarbejde en klimatilpasningsplan i Hvordan er arbejdsfordelingen, hvad er status for arbejdet, hvad siger tidsplanen og hvordan fordeles økonomien er nogle af de spørgsmål, der vil blive besvaret. NN. 14:30 Pause 14:50 Finansiering af tiltagene? Hvad er konsekvenserne ved lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. i relation til finansiering af klimatilpasningsprojekter i kommuner og forsyninger? Hvad må/skal forsyningerne betale, og hvordan skal det håndteres i forhold til indberetning til Forsyningssekretariatet? Pernille Aagaard, Miljø og Energi Advokaterne 15:20 Afrunding og afsluttende bemærkninger Mads Uggerby, EVA-udvalget 15:30 Tak for denne gang og kom godt hjem Deltagergebyr: Medlem af EVA: 1300 kr. Øvrige: Ingeniører, ikke medlem af IDA: Studerende gratis 1450 kr kr. Tilmelding: Tilmeld dig på IDAs hjemmeside på arr. nr.: Du kan også sende en mail til: hvor du opgiver: arr. nr., navn, adresse, tlf. nr., , helst fødselsdato og oplysning om du er ingeniør eller ej. (Arrangementet er åbent for alle) 7

8 Kalender Faglige arrangementer for forår og sommer 2013 Der henvises i øvrigt til de respektive kursusudbyderes hjemmesider for ajourføring af kursusdatoer, yderligere information samt tilmelding. EVA arrangementer 30. maj EVA-temadag Klimatilpasning fra politik til praksis 26. sep. EVA-temadag Danva arrangementer 23. maj DANVA årsmøde maj Lægning og svejsning af PE-rør 11. juni VTUF-fonden Tech-dag Drikkevand 12. juni VTUF-fonden Tech-dag Spildevand 20. aug. Plads til mere vand Samstyring af afløbssystem og renseanlæg 29. aug. Arbejdsmiljø supplerende kursus 12. sep. Arbejdsmiljø Nye regler og viden Ferskvandscentret 23. apr. Konflikthåndtering 24. apr. Opdatering af processer på renseanlæg maj Det udviklende og effektive samarbejde 14. maj Gasdetektorer anvendelse og vedligehold maj Livet i vandløbet (Ny dato) 16. maj Nøgletal i Vandsektoren maj Procesteknik maj Spildevandsafledning i det åbne land 23. maj Udbud på vand- og spildevandsområdet 30. maj Nedsivningstilladelser jun. Tilsyn med anlægsarbejder 4. jun. Drift & Vedligehold på kloaknettet jun. Drift af pumpestationer jun. Videregående procesteknik og avanceret styring af processer 20. aug. PULS om renseanlæg brugerkursus om ny spildevandsdatabase (foreløbig dato) aug. Grundkursus i spildevandsrensning intro aug. Grundkursus i spildevandsrensning DHI maj: Integreret håndtering af vand i oplandsområder, afholdes hos DHI, Hørsholm aug. Vandplaner og Vandkvalitet redskaber til støtte for overvågning og forvaltning, afholdes hos DHI, Århus sep. Vandressourcer og klimaforandringer Grundvand, overfladevand og det lokale arbejde med globale klimaforandringer, afholdes hos DHI, Hørsholm sep. MIKE URBAN CS Introduktion til modellering af afløbssystemer, afholdes hos DHI, Hørsholm sep. Urban Radar Tool Introduktion til anvendelse af radardata i MIKE URBAN, afholdes hos DHI, Hørsholm 8

9 Udpluk af nyeste Ph.d. artikler og afhandlinger indenfor vandmiljøteknikken Forfatterere: Vollertsen, J.; Nielsen, A. H. og Hvitved-Jacobsen, T. Årstal: 2012 Titel: Det beskidte regnvand Publikationssted: Trafik og Veje, sepember 2012, s Forfatterere: Larsen, T. Årstal: 2012 Titel: Diagnosticering af helbredstilstanden af kloakpumpesystemer ud fra trykmålinger Publikationssted: DanskVand, 2012, s Forfatterere: Thorndal, S. L.; Bøvith, T.; Rasmussen, M. R. og Gill, R. S. Årstal: 2012 Titel: On comparing NWP and radar nowcast models for forecasting of urban runoff Publikationssted: I A H S Proceedings, 2012, bind 351, s Forfatterere: Wium-Andersen, T.; Nielsen, A. H.; Hvitved-Jacobsen, T.; Kristensen, N. K.; Brix, H.; Arias, C. A. og Vollertsen, J. Årstal: 2012 Titel: Sorption media for stormwater treatment: A laboratory evaluation of five low-cost media for their abilityto remove metals and phosphorous from artificial stormwater Publikationssted: Water Environment Research, 2012, bind 84, s Forfatterere: Nielsen, J. E.; Rasmussen, M. R. og Thorndal, S. L. Årstal: 2012 Titel: What is a proper resolution of weather rasar precipitation esimates for urban drainage modelling? Publikationssted: I A H S Proceedings and Reports, 2012, bind 351, s Forfatterere: Wium-Andersen, T Årstal: 2012 Titel: Potential impacts and treatment of stormwater runoff Publikationssted: Aalborg Universitet 9

10 Integration af nedbørsmålinger fra C- og X-bånds vejrradarer over urbane områder Måling og anvendelse af fladedistribueret nedbør i afløbsteknikken giver en lang række muligheder, som traditionelle vippekars-regnmålere ikke er anvendelige til. Perspektiverne i at kunne observere, hvordan nedbøren falder mellem regnmålerne er i sig selv åbenlyse. Dertil kommer alle realtids-anvendelserne som korte men præcis radarbaserede nedbørsprognoser giver mulighed for. Af Jesper Ellerbæk Nielsen, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet I dag anvendes vejrradar bl.a. til styring af renseanlæg, optimeret udnyttelse af bassiner, varsling af badevandskvalitet og risikovurdering under kraftig regn. Ydermere er en masse nye anvendelser under udvikling og opbygning. Perspektiverne er således mange og der er generelt bred enighed om, at radarmålt nedbør er og bliver et vigtigt element i afløbsteknikkens fremtidige udvikling. Set i internationalt perspektiv har vi i Danmark en unik vejrradardækning. DMI driver et landsdækkende netværk bestående af 5 meteorologiske C-båndsradarer. På grund af vores generelt flade terræn, giver dette netværk en god basisdækning af hele landet. Ydermere er alle de større danske byer dækket af lokale X-båndsradarer LAWR radarer udviklet af DHI (Local Area Weather Radar). Det er således store områder som er dækket af både to af tre radarer. Figur 1. Øverst: DHI LAWR X-bånds vejrradar. Nederst: DMI meteorologisk C-bånds vejrradar. C- og X-båndsvejrradar fungerer principielt på samme måde, da de begge er puls-radarer, der måler refleksionen i atmosfæren, ved at lytte på retursignalet fra en udsendt, retningsbestemt puls af elektromagnetiske bølger. Ved at rotere antennen 360 horisontalt, estimerer radaren nedbørens stedlige udbredelse og variation. Men til trods for samme virkemåde, indeholder de to radar systemer også mange forskelligheder. Helt fundamentalt er der den forskel, at X-båndsradaren er udviklet til afløbsteknisk anvendelse, mens C-båndsradaren er udviklet med meteorologiske anvendelser for øje. Til afløbsteknisk anvendelse, er det ikke nødvendigvis relevant at vide hvordan refleksionerne er højt oppe i atmosfæren, da det er nedbøren ved overfladen der ønskes estimeret. Af denne grund er scanningsstrategien betydelig forskellig mellem de to radarsystemer. Mens X-båndsradaren kun scanner i en enkelt elevation (0 ), med en bred vertikal stråle, scanner C-båndsradaren atmosfæren med en smal stråle i flere elevationer. 10

11 Figur 2. Original og ny LAWR processeringsmetode sammenlignet med disdrometer observationer. Dette giver i princippet X-båndsradaren muligheden for at måle med en langt højere tidslig opløsning, da X-båndsradaren kun skal scanne i en enkelt elevation. Ydermere, producerer X-båndsradaren en tidslig integreret måling, mens C-båndsradarens måling repræsenterer et øjebliksbillede af nedbøren. Dette bevirker at X-båndsradaren i princippet integrerer de tidslige variationer i dens estimat, mens C-båndsradaren ikke indeholder nogen information om hvordan nedbøren opfører sig mellem scanningerne. Det mest centrale element i mit forskningsarbejde har således været at studere konsekvenserne af radarens indbyrdes forskelligheder for herigennem at forstå, hvad de reelle forskelle og ligheder er i radar dataene. Forskellene var på en og samme gang udfordringen og potentialet - Jo mere ens data, des lettere kan de kombineres. Men samtidig er det i forskellene de potentielle forbedringer ligger gemt. På helt overordnede plan har dette arbejde resulterer i 5 generelle erkendelser: En væsentlig ulempe ved X-båndsradaren er dog dens korte rækkevidde. X-båndsradaren anvender en kortere bølgelængde end C-båndsradaren, hvilket sammen med en mere åbne antenne og lavere puls-effekt betyder, at rækkevidden begrænses. De kortere X-båndsbølger dæmpes mere i atmosfæren end C-båndsbølger. Til gengæld giver de i princippet mulighed for en højere stedlig opløsning. Den kvantitative rækkevidde af X-båndsradaren er i størrelsesordenen km, hvorimod C-båndsradaren har en kvantitativ rækkevidde på ca. 100 til 120 km. Dette er en betydelig ulempe for X-båndsradaren, da dette reducerer nedbørsprognose potentialet signifikant. For at være i stand til at forudsige nedbøren i den nære fremtid, er det naturligvis nødvendigt at se regnen før det rammer oplandet. Hvis radaren blot kan dække selve byen, reduceres forudsigelses horisonten og derved også aktionsmulighederne betydeligt. Forud for starten phd-projektet var den generelle opfattelse, at C-båndsradarerne som udgangspunkt var for grove til afløbsteknisk anvendelse, samt at X-båndsradaren havde store fordele ved dens højere opløsning i såvel tid og sted. På daværende tidspunkt opererede X-båndsradaren med en tidslig opløsning på 5 min (tidslig integreret) og en stedlig opløsning på helt ned til 100x100 m (500x500 m var dog det mest anvendte). Til sammenligning havde DMI s daværende radarprodukt en tidslig opløsning på 10 min (øjebliks billede) og en stedlig opløsning på 2000x2000 m. Udgangspunktet for phd-projektet var således, at ved at kombinere de to typer af radar, var det muligt at danne et nedbørsprodukt, hvor det både var muligt at detektere nedbøren i god tid før det nåede oplandet, samt med en høj opløsning i tid og sted over oplandet. Data kvaliteten for X-båndsradaren var som udgangspunkt ikke god nok: Forud for phd-projektet var det fortrinsvist LAWR data der var blevet anvendt i afløbsteknikken. Ligeledes eksisterede der kun få og begrænsede data sammenligninger mellem C-bånd og LAWR X-bånd. Årsagen til dette var primært, at C-båndsdata generelt ikke var tilgængelige til afløbstekniske formål. Ydermere kunne dataene ikke direkte sammenlignes, da output-enheden var forskellig med ukendt relation. En vigtig forudsætning for kombinering af de to radartyper er imidlertid, at nøjagtigheden af regnestimatet er sammenlignelig eller i det mindste skalerbar. Det viste sig dog, at LAWR X-båndsradaren havde store problemer med at måle nedbør med intensiteter kraftigere end 0,1 mm/min. Dette bevirkede i at C-båndsradaren præsterede nedbørsestimater der var langt mere præcise set i forhold til regnmålerobservationer til trods for den betydelig grovere stedlige og tidslige opløsning. I realiteten var kvalitetsforskellen så stor at en kombination for nedbør kraftigere end 0,1 mm/ min kun ville forringe estimatet. Gennem detaljerede studier af relationen mellem hvad X-bånd LAWR radaren observerer i atmosfæren og observationer ved jordoverfladen, blev der udviklet to alternative LAWR kalibreringsmetoder, som delvist løste problemet. Ydermere blev LAWR radarens data-processering re-designet ad DHI med det resultat, at outputtet fra LAWR radaren i dag i princippet er direkte sammenlignelig med enhver anden vejrradar. De foreløbige evalueringer viser at kvaliteten nu er på næsten samme højde som C-bånd radaren. Figur 2 viser et eksempel på en hændelse, hvor det rå signal fra radaren er splittet til to separate simultane data processeringer. 11

12 Fordele og ulemper ved en tidslig integreret måling: I forhold til afløbsteknisk anvendelse vil et tidlig integreret nedbørs estimat generelt være at foretrække, hvis alternativet er øjebliksværdier med en grov tidslig opløsning. Fordelene ved at integrere i tid er naturligvis at det i princippet sikrer et korrekt akkumuleret volumen, hvilket ofte er yderes relevant i afløbstekniske formål. En væsentlig ulempe er dog, at den tidlige og stedlige skala bliver forbundet på grund af regnens bevægelse. Ved en 5 minutters integreret scanning, vil dette betyde at den reelle stedlige opløsning i dataene er i størrelsesordnende 1500 til 3000 m hvis nedbøren bevæger sig mellem 5 10 m/s. Konsekvensen af dette er, at selvom dataproduktet angiver en opløsning på 100x100 m eller 500x500 m vil den reelle opløsning af skalaerne i nedbøren være betydelig lavere. Anvendes dataene i en afløbsmodel betyder dette, at der rent skalamæssigt reelt ikke er en væsentlige forskel mellem data fra de to radartyper. Samtidigt er det selvfølgelig også klart, at reduceres LAWR radarens integrations tid reduceres denne uheldige effekt også. y y Nedbørens placering til 5 diskrete tidspunkter t = 1 t = 2 t = 3 t = 4 t = 5 x x Figur 3. Principskitse for effekten af tidslig integration v Tidslig integration Δs = v Δt C-båndsradarens datakvalitet var højere end forventet: Sammenligning mellem radar-målt nedbør og regnmålermålt nedbør kan være udfordrende, fordi observationerne er fundamentalt forskellige. Generelt er holdningen, at regnmålerne altid har ret, og i de fleste situationer er det sandsynligvis også tilfældet. Der er dog forhold der gør, at hvis man sammenligner dataene konceptuelt forkert, vil dataene virke langt mere forskellige end de reelt er. En traditionel vippekars-regnmåler har en forholdsvis grov volumen-opløsning (0,2 mm) og er derfor generelt ikke særlig velegnet til at beskrive lav-intense variationer (<0,2mm/ min) da regnintensiteten pga. samplingsmetoden antages konstant mellem vippene. Ydermere, er det ikke muligt præcist at sige hvornår en regnhændelse starter og slutter. I realiteten betyder dette, at det er kompliceret at sammenligne radar observationer med regnmålerobservationer på intensitets-niveau. Som supplement til vippe-kar regnmålere anvendte jeg også laser baserede disdrometere, der er i stand til at måle regndråbernes størrelsesfordelingen (DSD) og dråbernes faldhastighedsfordeling (DVD). Fordelen ved at beskrive nedbøren gennem dråbestørrelser og faldhastigheder er, at både nedbørens intensitet samt nedbørens radar-reflektivitet kan estimeres. Ydermere, er instrumentet i stand til at måle regnintensiteter med en højere opløsning, bestemme nedbørstypen, samt præcist estimere hvornår en regnhændelsen starter og slutter. Ved at anvende de avancerede laserbaserede regnmålere som jord-observationer er det muligt at få en meget høj overensstemmelse mellem, Relativ tidsforskydning i minutter Figur 4. Korrelation mellem radar og disdrometer observation som funktion af den relative tidsforskydning Radarens tidslige opløsning Optimum findes ved en forskydning på + 1 minut, da dette er den reelle tidsforskel mellem radarens øjebliks observation og disdrometers observation. hvad der observeres ved jorden og hvad radar observeres i atmosfæren. Dataene viser endog, at der er muligt at identificere små konceptuelle tidsforskelle mellem datasættene ligesom resultaterne også tydeligt viser hvilken fejl der begås, hvis blot C-båndsradar estimatet antages konstant i tid indtil den næste radar måling. Som figur 4 viser, kan en tidslig-fejl mellem jord observationen på blot 3-5 minutter betyde at radarens estimater ser betydelig ringere ud end de reelt er blot fordi, de sammenlignes forkert. 12

13 Tidslig interpolation af C-båndsradarens data: Den store udfordring ved øjebliks billederne C-båndsradaren producerer, er at der er forholdsvist lang tid mellem dem. 10 minutter virker måske ikke af meget, men da nedbøren bevæger sig med hastigheder, der ofte er betydelig højere end vindhastighederne vi oplever ved jorden, kan nedbøren nå at bevæge sig mange kilometer mellem to øjebliks billeder. I værste tilfælde kan det risikeres at nedbøren helt springer de urbane område over i dataene selvom, nedbøren rent faktisk har passeret henover området. Det er klart at den optimale løsning er at scanne oftere. Dette er dog ikke en realistisk mulighed, da C-båndsradaren (som beskrevet) også anvendes til andre generelle meteorologiske formål af DMI. Af denne grund blev der i forbindelse med phd-projektet udviklet en advektionsbaseret interpoleringsmetode, der er i stand til at kompensere for C-båndsradarens lave tidslige opløsning. Som figur 5 illustrerer, er det med metoden muligt at regenerere en højere tidslig opløsning af C-båndsradarens data der på en væsentlig mere realistisk vis repræsenterer observationerne ved terræn. mm/hr Regnmåler Interpoleret radar data Oprindelig radar data Figur 5. Eksempel på tidslig interpolation af C-bånds radar data Tid Gode jordobservationer er en forudsætning for gode radar data: Generelt må det konstateres, at afløbsteknisk anvendelse af radar data stiller store krav til datakvaliteten. Det er ofte ikke blot nok at vide, hvor det regner og om det regner let, moderat eller kraftigt. I modelleringsformål, er det nødvendigt, at regninputtet er præcis og har en fin opløsning. I realiteten, er så høj data-kvalitet ikke er opnåelig hvis radaren anvendes alene. Problemet ligget i alt sin enkelthed i at sammenhængen mellem nedbørens radar refleksion og nedbørens intensitet ikke er stationær. Denne relation afhænger af en række faktorer af så varierende og kompleks karakter, at det ikke er realistisk at beskrive dem til den mindste detalje. Dette er sandsynligvis også grunden til at forskere verden over har jagtet og dokumenteret et hav af relationer siden Mashall og Palmer etablerede den første relation i 40 erne. Der er således ikke så meget nyt i at, at Z-R relationen (radar refleksivitet regn intensitet) varierer. Figur 6. Eksempel på skiftende Z-R relationen i den samme regnhændelse Men gennem mit arbejde med de laser-baserede disdrometre, har vi i dag en langt større forståelse for skalaerne i variationerne under vores klimaforhold. Det er ikke unormalt, at nedbøren kan skifte Z-R relation gennem hændelsen, som dataene i figur 6 viser. Den viste hændelse startede som almindelig regn med både store og små dråber, mens den sluttede med karakter som støv regn med fortrinsvist meget små dråber. Eksisterer der ikke observationer der kan anvendes til at justere denne relation, vil det bevirke en forringelse af radar data kvaliteten. I mit forskningsarbejde, har jeg primært arbejdet med punkt målinger fra vippe-kar regnmålere og disdrometre, men andre observationer og målinger i f.eks. afløbssystemet vil sandsynligvis være mindst lige så anvendelige i det fremtidige arbejde. 13

14 Konklusionerne Konklusionerne for phd-projekt er stadig under udkrystallisering, men det kan som udgangspunkt konkluderes at selvom forudsætningerne reelt ikke var til stede da projektet startede, er det i dag er muligt at kombinere C-bånd og X-bånd vejrradar data på en fornuftig måde. Figur 7 illustrerer et eksempel på data fusion mellem DMI s C-bånds radar i Virring og Aarhus Vands LAWR radar placeret på Harlev renseanlæg. Hvor stor gevinsten er ved kombinationen er dog et andet og mere kompliceret spørgsmål. Der hersker ingen tvivl om at X-bånd LAWR radarens anvendelighed forøges betydeligt, hvis den kombineres med C-båndsradaren, da kombinationen giver en væsentlig længere rækkevidde og derved større prognose horisont. Omvendt, er det sandsynligvis relativt begrænset, hvilke fordele C-båndsradaren har af kombinationen. Ønskes det at anvende radar-data i områder, hvor der er dårlig dækning af C-båndsnetværket, f.eks. på grund af blokering af strålen over der pågældende område, eller hvis der er langt til den nærmeste C-båndsradar, kan LAWR radaren være anvendelig til at fylde hullet ud. Generelt er dækningen af Danmark så god, at hvis man ønsker at arbejde med radar målt nedbør, er det ikke nødvendigvis nogen hindring, hvis man ikke har en lokal X-båndsradar til rådighed. Anvendes tidslig interpolerede C-båndsdata og arbejder man indenfor en radius af 60 km fra radaren, vil en data fusion sandsynligvis ikke forbedre nedbørsestimatet væsentligt. Omvendt kan der mange relevante politiske grunde til at investerer i en lokal X-båndsradar. Oppetiden for LAWR radaren eksempelvis betydelig højere, ligesom det sikrer en uafhængig dataleverance. Figur 7. Eksempel på datafusion mellem C-bånd og LAWR X-bånd. I det venstre radarbillede, er det den nærmeste radar, der bestemmer, hvilket kan ses giver urealistiske huller i nedbøren. I det højre radarbillede er dataene fusioneret. 14

15 Kvantitativ og mikrobiel vurdering af vandkvalitet og sundhedsrisiko ved oversvømmelser i byområder i Danmark De ekstreme regnhændelser, der typisk ses hen over sommerhalvåret, kan lede til overløb fra det fælleskloakerede system til recipienter og i værste tilfælde til oversvømmelser fra kloaker så gader og kældre bliver oversvømmet af fortyndet spildevand. Oversvømmelsen den 2. juli 2011 viste, at under oprydningsarbejdet kommer folk i kontakt med forurenet oversvømmelsesvand og de rammes bla. af diarre, opkast, feber, hudinfektioner og i værste tilfælde døden (EPI-NYT uge , SSI). Oversvømmelser er uundgåelige, og vil også ske fremover, hvorfor det er vigtigt at have kendskab til sundhedsrisikoen. Af: Signe T.V. Andersen, Ole Mark og Hans-Jørgen Albrechtsen Formålet med ph.d. projektet er at etablere ny viden om sundhedsrisiko navnlig mikrobielle risici i forbindelse med storm- og spildevandshændelser. Dette gøres ved at analysere vandets mikrobielle kvalitet og anvende systematisk modelanalyser til at kvantificere risikoen (QMRA Quantitative Microbial Risk Analysis) ved oversvømmelser. Projektet er en del af det større SWI projekt (www.swi.env.dtu.dk). Målsætning for projektet 1) Undersøge koncentrationerne og henfaldsrater for vandbårne indikator og patogene mikroorganismer i spilde- og oversvømmelsesvand i Danmark. 2) Udvikle en simuleringsmodel, der kan vise områder med oversvømmelser og den dertilhørende patogene koncentration. 3) Udvikle en mikrobiel model, der beskriver den potentielle sundhedsrisiko i forbindelse med kontakt med oversvømmelser. Resultater for målsætning 1: Der er analyseret tre typer vand; spildevand, overløbsvand og ved oversvømmelser, og foreløbige resultater er præsenteret i Tabel 1 (på næste side). Der er udvalgt to repræsentative patogener (sygdomsfremkaldende organismer), norovirus og Campylobacter jejuni, samt de lovpligtige indikatorer E. coli og enterokokker. For at vurdere overlevelsen af mikroorganismerne måles de mest basale miljøparametre såsom temperatur og ph, endeligt bestemmes den generelle vandkvalitet til at sammenligne med andre studier og niveauet af mikroorganismerne, samt til brug ved modelleringen. Både spildevand, overløbsvand og vand fra oversvømmelser indeholder alle betydelige koncentrationer af indikatorbakterier, i et niveau der overstiger EU direktivet for god vandkvalitet for badevand (1000 CFU/100mL E. coli, 400 CFU/100mL Enterokokker), og må derfor anses for sundhedsfarligt ved kontakt. Spildevand indeholder også betydelig høje mængder norovirus. De to andre vandtyper er endnu ikke analyseret for norovirus eller C. jejuni. 15

16 Parameter Analyse Spildevand Overløb Oversvømmelse E. Coli Colilert MPN/100mL Enterococci Enterolert MPN/100mL Norovirus qpcr I.A I.A GC/100mL Mikrobielle parametre C. jejuni qpcr I.A I.A I.A GC/100mL ph ph-meter O2 O2-meter I.A mg/l EC EC-meter µm/cm Temp. Thermometer C Basale parametre Turbidity Nephelometer I.A NTU Ammonium FIA I.A mg/l O-phosphate FIA I.A mg/l SS DS EN I.A I.A mg/l Vandkvalitet COD Hach Lange I.A I.A mg/l Tabel 1. Resultater for 3 vandtyper; spildevand, overløbsvand og vand fra oversvømmelser I.A.; Ikke Analyseret De basale parametre (temperatur, ph, mm) viser forhold, der fremmer overlevelse af bakterier, fx er temperaturen i vand fra oversvømmelser C og dermed optimal for vækst af visse patogene bakterier. Koncentrationen af mikroorganismer og vandkvalitetsparametrene i råt spildevand fra forskellige oplandstyper (lejligheder, huse, hospitaler og renseanlæg) varierer over tid i systemet. Derudover viser resultaterne fra overløbsmålingerne, at regnvand fortynder spildevandet, hvilket fx illustreres ved at ledningsevne og turbiditet falder. Modeludvikling Når man har modelleret oversvømmelser kan man udvide beregningerne med modellering af koncentrationer af vandkvalitet og mikrobiologi og derved bestemme sygdomsrisikoen (målsætning 2+3). På denne måde kan man lokalisere, hvor sundhedsproblemerne er de værste. Ud fra denne information kan man vælge tiltag, som reducerer menneskers kontakt med fortyndet spildevand, og dermed forbedre folkesundheden. Modeludviklingerne er allerede i dag på vej ind i DHI s MIKE FLOOD software til analyser af oversvømmelser. 16

17 Stokastiske prognoser for afløb og real tids styring I SWI projektet fokuserer vi på udvikling af online modeller og metoder til afløbssystemer. En vigtigt formål med dette er real tids styring. I en overordnet real tids styring bliver kapaciteten af pumpestationer og udløb af bassiner ændret online på en sådan måde at f. eks. overløb af spildevand til havneområder bliver reduceret. Denne type styring kan bedst lade sig gøre på baggrund af en prognose for den forventede afløbsmængde i systemet. Af Roland Löwe (PhD studerende, DTU Compute) Vejleder: Henrik Madsen (DTU Compute), Peter Steen Mikkelsen (DTU Miljø Figur 1 viser en afløbsprognose for en hændelse i sommeren Den venstre del af Figur 1 viser, at prognosen ikke svarer helt til det målte afløbsvolumen. Prognosens fejl fører til forkerte antagelser i styringsalgoritmen. Styringen kan så ikke fungere optimalt. For at forbedre styringen skal der tages højde for prognosefejlen. Det kræver at prognosen ikke kun indeholder den forventede afløbsmængde men også en sandsynlighed for at prognosen har en given størrelse. Dette svarer til en prognose som vist i den højre del af Figur 1, hvor prognosen ikke er en linje men et område der beskriver sandsynligheden for en bestemt afløbsmængde. For at lave stokastiske prognoser bruger vi en bestemt model type som kaldes stokastiske greybox modeller. Figur 2 viser et skema for denne model type. Modellerne inkluderer en oplandsmodel der beskriver vandmængden fra oplandet som reaktion på regn. Denne del af modellen svarer til klassiske simple afløbsmodeller som f.eks. SAMBA. Ud over oplandsmodellen, inkluderer greybox modeller også en fejl model. Denne del beskriver usikkerheden på prognosen lavet af oplandsmodellen. Usikkerheden kan f.eks. vokse med flow prognosen eller med regn prognosen. Figur 1. Deterministiske (venstre) og stokastiske sprognoser (højre) for afløbsvolumenet to timer frem samt målte afløbsvoluminer (rød). Med stokastiske prognoser prøver vi at forecaste ikke kun en forventet værdi men også en sandsynlighed for at prognosen har en given størrelse 17

18 Figur 2. Skema stokastisk greybox model Greybox modeller er simplificerede modeller. Det betyder at de ikke kan bruges til f.eks. design af afløbssystemer, fordi systemet ikke bliver beskrevet i alle detaljer. Derimod er stokastiske greybox modeller rigtig god til online formål. De kører hurtigt og kan bruges f.eks. i en optimeringsalgoritme. Derudover kan modellerne kalibreres automatisk til afløbsmålinger, så prognose fejlen løbende bliver minimeret. Endelig byder greybox modeller på muligheden for tilstands opdatering. Det betyder at modellen tilpasser sig nye målinger på hvert beregningstidsskridt. På den måde bliver prognoserne altid lavet ud fra den korrekte start værdi. Krüger AS har i SWI projektet udviklet en realtids styrings algoritme som minimerer overløbsmængder i et opland, som afprøves i METSAM projektet. Algoritmen er baseret på afløbsprognoser til bassiner og tager højde for usikkerheden af prognoserne. Usikkerheden bliver indtil videre beskrevet med en simpel antagelse. For at teste hvor meget styringen kan forbedres med en rigtig stokastisk prognose har vi implementeret greybox modeller i styringen. Med Lynettens opland i København som eksempel (Figur 3) køres nu simulationer som sammenligner styring med stokastiske prognoser med styringen som bruger de eksisterende prognose modeller og en simpel, statisk antagelse for prognose usikkerheden. De første resultater antyder at brug af stokastiske greybox modeller fører til en reduktion af overløbsrisikoen på omkring 30% i forhold til det eksisterende prognose og styrings system. Disse resultater er dog baseret på kun 7 hændelser. Vi ved at effekten af real tids styring varierer meget fra hændelse til hændelse, og vi arbejder derfor i øjeblikket på at skaffe mere velfunderede simulations resultater, som vil blive formidlet i forbindelse med afslutningen af SWI projektet i Literatur Breinholt, A., Thordarson, F.O., Møller, J.K., Grum, M., Mikkelsen, P.S., Madsen, H., Grey-box modelling of flow in sewer systems with state-dependent diffusion. Environmetrics 22, Vezzaro, L., Grum, M., A generalized Dynamic Overflow Risk Assessment (DORA) for urban drainage RTC, 9th International Conference on Urban Drainage Modelling, 3-7 september, 2012, Belgrade, Serbien. Figur 3. Skema Lynettens opland (Oprindelse: Vezzaro et al. (2012)) 18

19 Estimering af afløbskoefficienter ved brug af vejrradarer Korrekt bestemmelsen af et oplands afløbskoefficienter er essentielt i forbindelse med afløbsteknisk modellering. Specielt i forbindelse med realtidsstyring, da afløbskoefficienterne er styrende for afløbssystemets massebalance. Dette studie viser en effektiv metode til at estimere de hydrologiske parametre på deloplandsniveau på baggrund af afstrømningsmålinger for hele oplandet kombineret med vejrradar data. Af Malte Ahm Ph.D. Student, Institut for Byggeri og Anlæg. Aalborg Universitet Traditionelt bestemmes afløbskoefficienten for et givet opland ved regressionsanalyse af tilsvarende målinger af regndybder og afstrømningsdybder. Denne metode er upraktisk og tidskrævende, hvis målet er at bestemme afløbskoefficienterne på deloplandsniveau, da dette vil kræve, at der installeres nedbørsmålere og afstrømningsmålere i alle deloplande. Metoden er baseret på måleudstyr som oftest allerede er tilgængeligt i det givne opland; vejrradar, regnmåler, og flowsensor. Metoden tillader også brug af andre indirekte målinger af afstrømning, f.eks. vandstandsmålinger. Dette er dog ikke behandlet videre i studiet. Tankegangen bag metoden er, at regnhændelser med forskellig stedslig fordeling over et opland vil resultere i forskellige afstrømningshydrografer nedstrøms for oplandet selvom middel regndybden er den samme. Princippet er illustreret på figur 1. Ved antagelse om entydighed mellem nedbør og afstrømning er det muligt at opstille et lineært ligningssystem for oplandet. Dette ligningssystem kan derefter optimeres med henblik på at identificere det sæt af afløbskoefficienter for deloplandene, som giver den mindste afvigelsen mellem beregnet og målt afstrømning for alle de regnhændelser, som er anvendt i optimering. Figur 1. Illustration af tankegangen bag den præsenterede metode. Regndybde: 2 mm Regndybde: 5 mm Regndybde: 5 mm Regndybde: 2 mm Afløbskoefficient: 0,2 Afløbskoefficient: 0,2 Flowsensor Flowsensor Afløbskoefficient: 0,4 Afstrømningsdybde: 2,4 mm Afløbskoefficient: 0,4 Afstrømningsdybde: 1,8 mm 19

20 Der skal som minimum anvendes det samme antal regnhændelser, som antal deloplande, i optimeringen. Disse regnhændelser skal endvidere repræsentere forskellige stedslige variationer af regnen for at bidrage med ny information til optimeringen af ligningssystemet. Metoden er blevet testet på Viby oplandet i Aarhus, se C1 C2 C3 C4 C5 C6 C7 0,25 0,31 0,32 0,24 0,23 0,22 0,57 Tabel 1. Estimerede afløbskoefficienter for deloplandene vist i figur 2. Den areal vægtede middel afløbskoefficient for hele oplandet er bestemt til figur 2. Oplandet er 1426 ha, fordelt på 678 ha fællessystem og 748 ha separatsystem. Afstrømningen er kun målt Resultaterne stemmer godt overens med befæstelsesgra- for fællessystemet. Studiet er derfor begrænset til dette derne for deloplandene bestemt med GIS (Geographic område. Det er valgt er inddele oplandet i syv deloplande, Information System) data, dog med relative forskelle, som som vist på figur 2. kan skyldes tilslutningsgraden samt andre usikkerheder. En verificering af resulterner er planlangt i Afstrømningen fra fællessystemet er målt ved indløbet til Viby renseanlæg. Regnen samt dens stedslige variation er Studiet er finansieret af forskningsprojektet SWI (Storm- målt med DMI s Virring vejrradar, som befinder sig ca. water and Wastewater Informatic) og blev præsenteret 15 km sydvest for Viby. på The 9th International Conference on Urban Drainage Modelling, Belgrade, Serbia, September Studiet vil Studiet er baseret på i alt 21 regnhændelser målt i perioden blive udgivet som; Ahm et al. (2013). Estimating runoff fra den 2. september 2011 til den 1. februar coefficients using weather radars, Water Science and Resultaterne er vist i Tabel 1. Technology. Figur 2. Case studie opland, Viby, i Aarhus. ± C3 C1 C2 C4 C5 C6 Viby WWTP Separatsystem Fællessystem Radar datagrid Oplandsgrid C EVA 1000 Meters April

21 Optimization of one-dimensional secondary settling tank models using CFD simulations and experimental data In the modelling practice applied for predicting the performance of wastewater treatment plants (WWTPs), the Activated Sludge Model (ASM) family are mainly coupled with one-dimensional secondary settling tank (1-D SST) models, i.e. models that describe the vertical sludge profile in a SST (Plósz et al., 2011). This PhD study aims at (i) assessing the relative sensitivity of WWTP simulation model outputs (biokinetic and solids-liquid separation) to 1-D SST model parameters; (ii) the impact of 1-D SST model selection on model prediction under dry- and wet-weather flow and good and bulking sludge settling conditions; (iii) optimizing the calibration procedure and the model structure of second-order 1-D SST models using measured data and numerical experimental data inferred using 2-D axi-symmetrical computational fluid dynamical (CFD) simulation. This work is accommodated in the Storm- and Wastewater Informatics project, SWI (www.swi.env.dtu.dk), in which one of our goals is developing advanced model-based expert systems for on-line control of integrated urban wastewater systems. Af PhD student, Elham Ramin, DTU Miljø Supervisor: Benedek Gy. Plósz, DTU Miljø Co-supervisors: Peter Steen Mikkelsen, DTU Miljø Michael R. Rasmussen, Aalborg University Lars Yde, DHI Singapore The PhD study comprises of the following modules: Global sensitivity analysis of WWTP systems, using the Benchmark Simulation Models (BSM1 and 2) for activated sludge biokinetic model combined with 1-D SST models at different levels of model complexity: A set of rigorous assessments of wastewater treatment plant (WWTP) performance sensitivity to secondary settler parameters was carried out by means of a global sensitivity analysis (GSA). Firstly, we evaluate suitable parameter subsets for model calibration by means of standardized regression coefficients (SRCs). Parameter rankings are inferred using realistic boundary conditions, i.e. dry- and wet-weather flow conditions as well as optimal and bulking activated sludge settling conditions, imposed on the consensus-based benchmark simulation model, BSM1 (Copp et al., 2002). Secondly, the aim was to evaluate the parameter sensitivity rankings for some of the key target output variables in WWTP model 21

22 calibration procedures using the BSM2 platform, including the secondary treatment system combined with anaerobic digestion (Jeppsson et al., 2007). The GSA methods applied were linear regression of Monte Carlo simulations and Morris Screening. The results of the GSA have implications on the optimal parameter selection for 1-D SST model calibration exercises and reveal that secondary settling processes models have significant impact in predicting the overall performance of the WWTPs. Sub-model optimization using experimental data: The non-newtonian behaviour of activated sludge as well as its hindered and compression settling behaviour have significant impacts on the overall solids transport in SSTs (Ekama et al., 1997). A careful evaluation of these processes is particularly relevant to the prediction of solids transport in conical SSTs, whereby sludge particles have to be conveyed from the point where they settled to the point of removal. In this study, we developed and evaluated a novel experimental methodology to calibrate the hindered and compression settling functions for activated sludge. We assess different first- and secondorder formulations of the compression settling velocity, and propose a novel formula (first-order) to describe the process in 1-D and in multi-dimensional simulations. The double-exponential function by Takács et al. (1991) is used to account for non-flocculent, flocculent and zone/ hindered settling velocity. Additionally, the Casson- Bingham type combined viscosity model by Weiss et al. (2007) was evaluated, and potential viscosity model extensions for low-shear conditions are proposed. A long-term sampling campaign has been carried out at the Lundtofte WWTP to assess the variability of parameters in the settling velocity and viscosity models (Figure 1). Figure 1. Lab-scale measurements on rheology (left) and settling (right) of activated sludge. 22

23 Numerical experimentation using CFD simulation of secondary settling tanks: Using multi-dimensional CFD models, we evaluated the compression settling and viscosity submodels developed. A consensus over the mathematical representation of these processes in Computational Fluid Dynamic (CFD) models of SSTs does not exist yet. Therefore, we assess the convergence and numerical stability of the CFD model structure whereby we explicitly represent both compression settling and Bingham-Casson sludge viscosity. The CFD modelling was performed using the open source OpenFOAM code (OpenCFD, 2012) and with the settling solver developed based on Brennen (2001). The hydrodynamics of the solver is based on the averaged form of the Eulerian two-phase flow. The velocity field and solid distribution obtained from CFD simulations (figure 2) were evaluated using velocity and sludge profile measurements in a circular conical SST in the Lundtofte WWTP in Denmark (figure 3). Identification and calibration of simplified 1-D hydraulic sub-models: In the rest of the PhD project, the 2-D CFD model developed will be used to carry out scenario simulations with selected SST design boundary conditions. Based on the methodology proposed by Plósz et al. (2007), numerical experimental data will be generated using a set of flow boundary condition, which can then be used to calibrate dispersion. Finally, we will evaluate a novel more mechanistic 1-D model structure. Figure 2. The CFD simulation results of the secondary settling tank in Lundtofte WWTP: The velocity field (top) and the solid transport (bottem). Figure 3. Profile measurements on a full-scale secondary settling tank at Lundtofte WWTP 23

24 Figure 4. Comparisons of the velocity and TSS profiles from full-scale measurements (blue dots) and CFD simulation (red lines) at four different radial distance from the center. References: Brennan, D. (2001). The Numerical Simulation of Two-Phase Flows in Settling Tanks. PhD thesis, Imperial College, London. Copp, J., Spanjers, H. and Vanrolleghem, P.A. (2002). Respirometry in control of the activated sludge process: benchmarking control strategies, IWA Publishing, London, UK. Ekama G.A., Barnard J.L., Günthert F.W., Krebs P., McCorquodale J.A., Parker D.S. and Wahlberg E.J. (1997). Secondary settling tanks: theory, modelling and operation. IAWQ Scientific and Technical Report No. 6. Jeppsson, U., Pons M.N., Nopens, I., Alex, J., Copp, J.B., Gernaey, K.V., Rosen, C., Steyer, J.P. and Vanrolleghem, P.A. (2007). Benchmark simulation model no 2: general protocol and exploratory case studies. Wat. Sci. Technol., 56(8), OpenCFD (2012). OpenFOAM: the open source CFD toolbox user guide v Plósz, B.G., Weiss, M., Printemps, C., Essemiani, K. and Meinhold, J. (2007). One-dimensional modelling of the secondary clarifier - factors affecting simulation in the clarification zone and the assessment of the thickening flow dependence. Water Res., 41(15), Plósz, B.G., De Clercq, J., Nopens, I., Benedetti, L. and Vanrolleghem, P.A. (2011). Shall we upgrade one-dimensional secondary settler models used in WWTP simulators? An assessment of model structure uncertainty and its propagation. Wat. Sci. Technol., 63(8), Sin, G., Gernaey, K.V., Neumann, M.B., van Loosdrecht, M.C.M. and Gujer, W. (2011). Global sensitivity analysis in wastewater treatment plant model applications: Prioritizing sources of uncertainty. Water Res., 45(2), Takács, I., Patry, G.G. and Nolasco, D. (1991). A dynamic model of the clarification-thickening process. Water Res., 25(10), Weiss, M., Plósz, B. G., Essemiani, K., & Meinhold, J. (2007). Suction-lift sludge removal and non-newtonian flow behaviour in circular secondary clarifiers: Numerical modelling and measurements. Chemical Engineering Journal, 132(1-3),

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 3 26. årgang August 2013 SPILDEVANDSKOMITEEN

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 3 26. årgang August 2013 SPILDEVANDSKOMITEEN Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Nr. 3 26. årgang August 2013 SPILDEVANDSKOMITEEN Indhold Leder 3 Indbydelse til Temadag 4 Kalender 7 Klimatilpasning i Holstebro Leif Theilgaard 8 Stokastiske

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 1 27. årgang Januar 2014 SPILDEVANDSKOMITEEN

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 1 27. årgang Januar 2014 SPILDEVANDSKOMITEEN Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Nr. 1 27. årgang Januar 2014 SPILDEVANDSKOMITEEN Indhold Leder 3 Indbydelse til Temadag 4 EVA-årsmøde 7 Kalender 8 Klimasikring håb forude! ISSN: 1901-3663

Læs mere

Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design Lene Bassø, Aarhus Vand A/S De næste 25 minutter: Drivers for at implemtere samstyring Introduktion til samstyring Samstyring i Århus Vand

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

DETEKTERING AV FREMMEDVANN

DETEKTERING AV FREMMEDVANN DETEKTERING AV FREMMEDVANN RIN årsmøte 13. august 2015 Peter Plejdrup Poulsen Dagsorden Hvem er jeg? Hvad er fremmedvann? NIRAS erfaringer og tilgang til detektering af fremmedvann Anvendelse af DTS/fiberoptik

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Lina Nybo Jensen Kathøjvej 3 3080 Tikøb Telefonnummer: +45 41106502 E-MAIL: Lina@LNHwater.dk CURRICULUM VITAE

Lina Nybo Jensen Kathøjvej 3 3080 Tikøb Telefonnummer: +45 41106502 E-MAIL: Lina@LNHwater.dk CURRICULUM VITAE PERSONLIGE OPLYSNINGER Navn og Adresse: Lina Nybo Jensen Kathøjvej 3 3080 Tikøb Telefon: +45 41106502 E-mail: Lina@LNHwater.dk Fødselsdato: 12. juni 1971 Ægteskabelig status: Gift Børn: Ingen Nationalitet:

Læs mere

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Lars Gregersen Technical Product Manager COMSOL A/S larsg@comsol.dk. Fremtidens Matematik

Lars Gregersen Technical Product Manager COMSOL A/S larsg@comsol.dk. Fremtidens Matematik Lars Gregersen Technical Product Manager COMSOL A/S larsg@comsol.dk Fremtidens Matematik Agenda Baggrund COMSOL og IDA Matematik COMSOL Multiphysics Udvikling Anvendelse Matematisk software Hvad kan vi

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Aquis. Optimering af vandforsyninger

Aquis. Optimering af vandforsyninger Aquis Optimering af vandforsyninger 80 % af forsyningens investering ligger i distributionsnettet Aquis giver dig fuld kontrol 2 Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer om driften, netværkets

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Hydrologisk Højdemodel og kortservices Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Agenda Hydrologiske højdemodel &Tilpasningslaget Hvilke analysemetoder bruger man

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Rapport om Vejrradarbaseret styring af spildevandsanlæg

Rapport om Vejrradarbaseret styring af spildevandsanlæg Rapport om Vejrradarbaseret styring af spildevandsanlæg Titel: Resumé: Vejrradarbaseret styring af spildevandsanlæg Projekt har etableret Danmarks første radarbaserede spildevandsprognoser. Det er lykkes

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Opstartsmøde den 13. september 2012 v/tine Aabye, Skybrud kostede 6 mia. på 12 måneder Skybrud 2011 Udgifter for branchen på ca. 5 mia. kr. Antal

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

make connections share ideas be inspired

make connections share ideas be inspired make connections share ideas be inspired Integration af prædiktive analyser og operationelle forretningsregler med SAS Decision Manager Kristina Birch, chefkonsulent Professional Services, Banking & Mortgage

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING Velkomst Beslutningen om separering Baggrunden for separering Klima forandringer Dagsorden Beskrivelse fælles system Beskrivelse separat system Etape inddeling og tidsplan

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

3D projektering giver overblik EVA møde d. 26/9 2013 Hotel Nyborg Strand Af: Uffe Gangelhof, Grontmij

3D projektering giver overblik EVA møde d. 26/9 2013 Hotel Nyborg Strand Af: Uffe Gangelhof, Grontmij 1 Copyright 2013 2012 Grontmij A/S CVR 48233511 3D projektering giver overblik EVA møde d. 26/9 2013 Hotel Nyborg Strand Af: Uffe Gangelhof, Grontmij Agenda 2 Lidt om Grontmij Udvikling mod 3D 3D projektering

Læs mere

A SENSOR STORY From Pressure, Flow, Temperature to WATER QUALITY Sensors.

A SENSOR STORY From Pressure, Flow, Temperature to WATER QUALITY Sensors. Direct Sensors is a trademark owned and controlled by the Grundfos Group Grundfos perspektiv på sensorer til vand. - historisk og investeringsmæssigt tilbageblik samt skuen fremad ifht. hvad vandværkskunder

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb

Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: FDC Punktkilder: BSKOV TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: DP01-2 1.1 Gyldig fra: 01.01.2012 Sider:

Læs mere

Aalborg Forsyning, Kloak A/S (BOL) har anmodet EnviDan om at kikke nærmere på regnhændelsen, der faldt om formiddagen, mandag den 6. august 2012.

Aalborg Forsyning, Kloak A/S (BOL) har anmodet EnviDan om at kikke nærmere på regnhændelsen, der faldt om formiddagen, mandag den 6. august 2012. NOTAT Dato: 3. september 2012 Projektnavn: Forespørgsler, ad-hoc opgaver IGM/Projekt nr.: 12-01-70/4123710 Udarbejdet af: Flemming Lapertis Kvalitetssikring: Modtager: Side: 1 af 15 Morten Steen Sørensen

Læs mere

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S DIT FORSYNINGSSELSKAB VELKOMMEN Kære forbruger i Allerød Kommune. Velkommen til dit forsyningsselskab Forsyningen Allerød Rudersdal. Forsyningen Allerød Rudersdal har

Læs mere

Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug

Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug ipower og ZEB Temamøde: Henrik Madsen, Peder Bacher (DTU Informatik) Henrik Aalborg Nielsen, Stig Mortensen (ENFOR a/s) Oversigt: Brug af målinger

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 06-12-2012 Mødetid: 15.30 Mødested: Åstrupvej 9, Afbud: Fraværende: Referent: Bjarne Træholt Sørensen Punkt 1. Godkendelse af beslutningsreferat

Læs mere