Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land"

Transkript

1 Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land

2 Kolofon Titel: Udvikling af lille, billigt, simpelt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Emneord: Renseanlæg, åbne land, minirenseanlæg. Ansvarlig institution og udgiver: Naturstyrelsen Projekt udførende: DISUD- Institut for Bæredygtig Udvikling.www.disud.dk Forfatter: Karsten Krogh Andersen Anden bidragyder Halsnæs Spildevandsforsyning A/S Wavin A/S Sprog: Dansk År: 2011 ISBN nr. elektronisk version: Udgiverkategori: Statslig Resume: Et lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land er færdigudviklet og testet på en ejendom. Testen viste bl.a. rensning af spildevand til en vandkvalitet som for store kommunale renseanlæg. Med en anlægspris på ca ekskl. moms og en driftsudgift på ca kr./år er anlægget prisbilligt. Må citeres med kildeangivelse. Naturstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter inden for miljø-sektoren, finansieret af Naturstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Naturstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Naturstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold Resume... 3 Indledning... 5 Anlæggets opbygning og virkemåde... 6 Anlæggets færdigudvikling og frem-stilling... 8 Anlæggets drift og test Økonomi Konklusion Bilag 1 ETA-afgørelse vedrørende godkendelse

4 Resume Et lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til spildevand i det åbne land (kaldet et "Halsnæs anlæg" eller et " Biobrønd anlæg") blev færdigudviklet og testet på en privat ejendom udenfor Hundested i Halsnæs Kommune i Nordsjælland i vinterhalvåret Rensemetoden kan anvendes til en eller flere enkeltejendomme, sommerhuse, små erhvervsvirksomheder, landbrug og små bysamfund. Anlægget behøver ingen indløbspumpe eller nogen anden form for pumper og ventiler. Anlægget behøver heller ingen bundfældningstank eller septiktank før indløb, og udleder således ikke metan fra det bundfældede slam. Metan er en meget kraftig drivhusgas med en drivhuseffekt 22 gange stærkere end kuldioxid. Uden bundfældningstank skal anlægget dog have slamsuget overskudsslam ca. 2 gange om året, men kun ca. 1 gang om året med bundfældningstank. Anlægget består af en Ø 125 cm plastbrønd med kegle, hvori er indbygget en separator, diffusor, blæser, tidsur og kemikalierør. I terræn er det eneste synlige af anlægget et Ø 60 cm plastdæksel. Anlægget fungerer som et kontinuert lavt belastet aktiv slamanlæg. Anlægget (prototype 2) blev i driftsperioden drevet uden fosfor - og kvælstoffjernelse og overholdt kravene til renseklasse O og SO med god margen med udløbskoncentrationer i middel på 51 mg COD/l og 0,25 mg NH4-N/l. En tidligere udgave af anlægget (prototype 1) blev i 2002 i Græsted testet med kemisk fældning (aluminiumsulfat), hvorved anlægget også overholdt kravene til renseklasse OP og SOP samt Vandmiljøplanens udledningskrav til store renseanlæg til kvælstof og fosfor med udløbskoncentrationer i middel på 8 mg Tot-N/l og 0,7 mg Tot- P/l. Anlægget overholder udledningskravene og renser spildevand for organisk stof og ammoniak lige så godt som store kommunale renseanlæg af typen lavt belastet aktiv slamanlæg. Afløbets vandkvalitet er således bedre end for biologiske filtre, som ofte anvendes i minirenseanlæg. På trods af den meget lange og kolde vinter opretholdt anlægget en stabil og fuldstændig fjernelse af ammoniak gennem hele vinterperioden. Det årlige elforbrug er omkring 200 kwh, og anlægget skal delvist tømmes for overskudsslam ca. 2 gange om året, hvis ingen septiktank foran anlægget og 1 gang om året med septiktank foran. Anlægget fungerede driftsikkert og stabilt og var uden behov for reparation eller lignende i testperioden. Anlæggets totale samlede nøglefærdige pris inklusive indbygning og installation er ca kr. ekskl. moms. Ved masseproduktion kan anlægsprisen formodentlig blive mindre. Driftsudgifterne er ca kr./år, hvis overskudsslam fjernes ved tømningsordning og ca kr./år, hvis overskudsslam udbringes på 3

5 landbrugsjord. Hvis der skal være kemisk fældning øges driftsudgifterne med ca. 500 kr/år. Overskudsslammet er stabilt og lugtfrit, og skal ikke behandles yderligere før afvanding. Overskudsslammet kan enten fjernes via tømningsordning eller udbringes direkte på landbrugsjord. Ved udbringning på landbrugsjord genbruges slammets indhold af næringssalte og organiske materiale. I følge afgørelse fra EU s certificeringsorgan skal anlægget ikke typegodkendes, da det er meget simpelt og delvist samles på stedet, se bilag 1. Anlægget skal i stedet godkendes kommunalt på baggrund af driftsanalyser fra lignende anlæg. Projektet er udført af DISUD- Institut for Bæredygtig Udvikling, i samarbejde med Halsnæs Spildevandsforsyning A/S og Wavin A/S. Anlægget er installeret og testet på Kongsgården i Hundested. I testperioden anvendtes ikke kemisk fældning. 4

6 Indledning Ved frit beliggende ejendomme og små erhvervsvirksomheder herunder landbrug vil det mange steder i verden være forbundet med store økonomiske omkostninger og administrative vanskeligheder at lede spildevand via kloakledninger til store centrale renseanlæg. I sådanne tilfælde vil det ofte være mere fordelagtigt at rense spildevandet lokalt ved ejendommen eller samlet for flere tæt liggende ejendomme. I Danmark skal spildevand renses vidtgående, og det er i 1999 besluttet, at spildevand fra enkeltejendomme enten skal renses vidtgående eller nedsives til grundvandet. 5

7 Anlæggets opbygning og virkemåde Spildevandet ledes direkte til anlægget (kaldet "Halsnæs anlægget" eller "Biobrønd anlægget") og skal ikke først passere en septiktank eller bundfældningstank. Anlægget består af en Ø125 cm plastbrønd med kegle og indeholder en separator, diffusor, blæser, tidsur og et kemikalierør. Tidsuret er placeret uden for anlægget, og den lille blæser er således den eneste mekanisk-elektriske instal-lation i anlægget. Dette gør anlægget ekstremt simpelt og driftssikkert. Blæseren kan imidlertid med fordel også placeres uden for anlægget ved - eller i - en nærliggende bygning. Fra blæseren fremføres luften i så fald til anlægget via en blæserslange. Herved vil anlægget overhovedet ikke indeholde nogen mekanisk-elektriske installationer og blæsernes holdbarhed og vedligehold vil forbedres. Spildevandet løber uden pumpning gennem anlægget. Anlægget stikker ca. 2 meter dybt i jorden afhængigt af hvor dybt kloakledningen ligger i jorden. Ønskes et anlæg som kun stikker ca. 1 meter dybt i jorden, må der etableres en lille indløbspumpestation først, men selve anlægget bliver da kun ca. 1,2 meter højt og dermed billigere i fremstilling og installation. Anlægget er et aktiv slamanlæg og fungerer i princippet som store kommunale renseanlæg til rensning af spildevand til vandmiljøplankrav - blot er anlægget meget simplere opbygget. Mikroorganismer - aktivt slam - omsætter i procestanken det organiske materiale i spildevandet til kuldioxid og nye mikroorganismer. Mikroorganismerne ånder ved forbrug af ilt, som tilføres fra atmosfæren ved hjælp af en diffusor i bunden af anlægget og en lille 50 watt blæser. Blæseren kører on/off i min af gangen og styres ved hjælp af et tidsur. Det således rensede spildevand løber ind i separatoren, hvor det rensede vand separeres fra mikroorganismerne. Det rensede vand ledes derpå ud af anlægget, medens mikroorganismerne løber retur til processtanken. Ca. 2 gange om året udtages ca. halvdelen af mikroorganismerne som overskudslam i forbindelse med den almindelige tømningsordning eller ved udbringning på landbrugsjord. Ved udbringning på landbrugsjord genbruges slammets næringsstoffer og organiske materiale. Såfremt, der kun ønskes udtag af overskudsslam 1 gang om året, placeres renseanlægget efter den eksisterende septiktank. Mikroorganismerne i anlægget omdanner ammoniak og kvælstof i spildevandet til nitrat ved den såkaldte nitrifikation. De nitrificerende mikroorganismer i anlægget kræver, at der i en tilstrækkelig lang tid i døgnet er overskud af ilt i anlægget. Dette sikres ved korrekt indstilling af tidsuret. 6

8 Kvælstof fjernes fra spildevandet ved, at den dannede nitrat omdannes af mikroorganismerne til atmosfærisk kvælstof ved den såkaldte denitrifikation. Denitrifikationen sker, når tidsuret står på "off", og der ikke indblæses luft i anlægget. Fosfor fjernes delvist fra anlægget af biologisk vej af mikroorganismerne. Er der krav om fosforfjernelse kan fosforfjernelsen øges ved supplerende kemisk fældning, idet der isættes kemicylindre af aluminiumssalte i kemikaliecylinderen. Fosforen akkumuleres i slammet ved både den biologiske og kemiske fosforfjernelse. Minirenseanlæg skal typegodkendes ved afprøvning på 4 forskellige ejendomme over 1 år, hvor det skal vises, at anlæggene lever op til rensekravene i tabel 3. Hvor typegodkendelse ikke foreligger, skal anlægstypen godkendes ved kommunen som et ingeniørprojekt ud fra driftsresultater. Ifølge afgørelse fra EU certificeringsorgan skal anlægget ikke typegodkendes, da det er meget simpelt og delvist samles på stedet. Anlægget skal i stedet godkendes kommunalt på baggrund af driftsanalyser fra lignende anlæg. 7

9 Anlæggets færdigudvikling og fremstilling Der har tidligere været testet en tidligere udgave af renseprincippet på Græsted Renseanlæg (Græsted anlægget, Prototype 1) i og efterfølgende på en ejendom i Helsinge i Nordsjælland. Dette anlæg rensede til Vandmiljøplankrav for både organisk stof, kvælstof og fosfor, men var for dyrt at fremstille og installere. I middel opnåedes 99% rensning for BOD, 98% nitrifikation og 92% rensning for fosfor. Afløbets kvalitet var i middel 15 mg COD/l, 1 mg BOD/l, 0,9 mg NH4-N/l, 8,4 mg Total N/l og 0,7 mg Total P/l med kemisk fældning, se tabel 1. Uden kemisk fældning var afløbets koncentrationer på 23 mg COD/l, 2mg BOD/l og 0,3 mg NH4-N/l. Afløbets kvalitet var som for store kommunale renseanlæg bygget som lavt belastede aktivslam anlæg. Vandkvaliteten af afløbet var således bedre end tilsvarende fra biologiske filtre, som ofte anvendes i minirenseanlæg. Tabel 5.1 Analyse- og måleresultater fra forsøgskørsel med 1 diffusor. Dato La Tilløb Udløb Rensegrad Proces Luf t Te C Flow m 3 /d BOD g/d COD mg/l BOD mg/l TN mg/l NH 4 mg/l TP mg/l COD mg/l BOD mg/l NH 4 mg/l TN TP BOD % Nit % P % Te C Ilt mg SS g/l Bts g/gd Te C /l GG 148* * 42 7, FA 1,0 110* , GG 1, ** 22 0,5 14 2,7 4, Stei 1,0 57 1,8 21** 28 0, GG 1,0 135* * 40 7, ** 24 0,3 15 4, GG 1,0 6,5 0,4 0,4 3 0, GG 1,0 14 0,9 0, GG 1,0 0,3 17 0, GG 1,0 193* * ,3 4 8,5 1, FA 1, GG 1,0 1,8 15 1, GG 1,0 9,5 0,6 0, GG 1,0 125* * 0,4 5 0, GG 1,0 10 0,7 0, GG 1,0 33* 83 33* 9, FA 1, , GG 1,0 18 0, GG 1,0 179* * 40 7, GG 1,0 170* * 38 8, FA 1, ,6 Middel, fra ,0 128* , ,9 8,4 0, Udlederkrav Store anlæg Minianlæg:SOP Minianlæg: S Minianlæg: O 90 Designbelastning 1, GG: Græsted-Gilleleje laboratorium på spildevandscenteret, Holtvej 20 BOD beregnet ud fra COD med faktoren 2,8 på tilløb og faktoren 15 på afløb, hvilket er fundet som middelfaktorerne ud fra amtets analyser af tilløb og afløb på Græsted aktiverede slamanlæg. Tabel 1. Analyseresultater for test af prototype 1, 2002 på Græsted Renseanlæg 8

10 DISUD- Institut for Bæredygtig Udvikling har siden da videreudviklet anlægget, således, at det er blevet simplere og hermed billigere at fremstille og installere, samt mere enkelt at drive. En vigtig del af denne videreudvikling har været udviklingen af en mere effektiv separator. I dette projekt er anlægget ( Halsnæs anlægget" eller "Biobrønd anlægget") færdigudviklet (prototype 2). Wavin A/S har i foråret 2010 fremstillet en prototype på deres fabrik i Hammel. DISUD- Institut for Bæredygtig Udvikling har leveret en separator til Wavin, som har installeret denne i en Ø125 cm standardbrønd med kegle af sort plastik med en højde på 210 cm. Foto: I en ø125 cm standard plastbrønd med kegle monteres separator hos Wavin A/S i Hammel I det åbne land på Kongsgården, Ullerup Skovvej nr. 30, 3390 Hundested i Nordsjælland er anlægget derpå installeret med diffusor, blæser og tidsur. Entreprenørarbejdet foretoges af Vibehus Entreprenør Service ApS. Spildevandet ledes uden om den eksisterende septiktank direkte ind i det nye renseanlæg. Det rensede vand ledes til en fordelerbrønd, hvorfra det rensede vand nedsives via 2 sivestrenge. Årsagen til den efterfølgende nedsivning af det rensede vand er, at anlægget ligger tæt på en lille sø. 9

11 Foto: Anlægget ("Halsnæs anlægget") installeres på Kongsgården uden for Hundested i Halsnæs Kommune. I fordelerbrønden udtager Halsnæs Spildevandsforsyning A/S prøver af det rensede vand til analyse. 10

12 Anlæggets drift og test Anlægget blev installeret og sat i drift den 2.september 2010 på Kongsgården i Hundested. I testperioden har der boet 3 personer fast på Kongsgården. Anlæg installeret - brønddæksel højre hjørne for neden - ud for stuehuset på Kongsgården. En uge efter idriftsætning podedes anlægget med aktiv slam fra Melby Renseanlæg. I den her rapporterede første del af testperioden blev anlægget drevet uden kemisk fjernelse af fosfor. I den næste periode af testkørslen vil anlægget blive drevet med supplerende kemisk fældning af fosfor. Der anvendtes kemikaliecylindre med aluminiumsulfat fra KEMIRA A/S. Anlægget kørte upåklageligt uden driftsstop eller andre problemer i testperioden. Driftsperioden var i vinterhalvåret fra 1. sep 2010 til 23. marts Der foretoges ikke udpumpning af overskudsslam i denne driftsperiode. 11

13 I tabel 2 ses analyseresultaterne af afløbsprøverne i første del af testperioden uden kemisk fosforfjernelse.: COD BI5 NH4-N NO3-N TotN TotP År Måned Dag Kl mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l 2010 sep ,72 15,1 nov ,2 20,8 nov ,09 98,5 15, jan ,3 3,17 feb ,13 69,7 79,3 11,3 mar 2 døgnprøve 39 0,07 96,4 98,8 15,1 mar 15 døgnprøve 70 0,23 32,3 38 8,69 I alt middelværdi 51 0, Krav renseklasser SO,SOP ,3 O,OP ,3 Krav vandmiljøplan ,5 Recipientkvalitetspl 2 Krav Fyns Amt 75 5 Tabel 2. Analyseresultaterne af afløbsprøverne i første del af testperioden uden kemisk fosforfjernelse. Af tabel 2 ses, at anlægget nitrificerede fuldstændigt og overholdt Vandmiljøplanens og recipientkvalitetsplanens udledningskrav til organisk stof og ammoniak samt kravene til renseklasserne O og SO. Kvælstof og fosfor blev fjernet delvis ved denitrifikation og biologisk fosforfjernelse. Anlægget blev i testperioden drevet uden kemisk fældning. Såfremt også rensekravet til fosfor skal overholdes skal anlægget en gang per måned forsynes med en kemikaliepatron af aluminiumsulfat. Vandkvaliteten af afløbet var som for store kommunale renseanlæg med lavt belastede aktivslam processer. Vandkvaliteten var således bedre end tilsvarende fra biologiske filtre, som ofte anvendes i minirenseanlæg. 12

14 Til sammenligning er Vandmiljøplanens udledningskrav for store fælles renseanlæg i Danmark: Store anlæg: >5.000 PE: Små anlæg: <2.000 PE: Spredt bebyggelse: <30 PE COD <75 mg/l BOD <20 mg/l NH 4 -N <2 mg/l Tot-N <8 mg/l Tot-P <1,5 mg/l COD <75 mg/l BOD <20 mg/l NH 4 -N <2 mg/l Tot-N <8 mg/l Tot-P <1,5 mg/l I Danmark er med Bekendtgørelse nr. 510 af 21. juni 1999 fastsat bestemmelser for, hvordan spildevand skal afledes og renses ved spredt bebyggelse i det åbne land. Kravene til rensningsgraden er opdelt i 4 renseklasser for anlæg i størrelsen op til 30 PE med krav til rensning for organisk stof, ammoniak og fosfor: Renseklasser BI 5 Total fosfor Nitrifikation SOP 95% 90% 90% SO 95% 90% OP 90% 90% O 90% O: Organisk stof P: Fosfor SO: Skærpet krav til organisk stof samt nitrifikation Tabel 3: Krav til rensningsgrad ved de forskellige renseklasser. Fyns Amt stillede følgende tilsvarende udledningskrav til små biologiske sandfiltre: COD <75 mg/l NH 4 -N <5 mg/l Tot-P <1,5 mg/l Da en personækvivalent indeholder ca. 127 gcod, 60 g BI5, 16 g N og 4 g P og vandforbruget gennemsnitligt er ca. 120 l/person/d, bliver tilløbets sammensætning ca. på: mg COD/l 500 mg BI5/l 133 mg tot-n/l 33 mg tot P/l 13

15 Såfremt disse tilløbsværdier anvendes til at beregne udløbskoncentrationerne i tabel 3`s procentvise rensekrav fås udledningskrav til rensning i det åbne land på: Renseklasser BI 5 Mg/l SOP 25 3,3 13 SO OP 50 3,3 O 50 Tabel 4. Udledningskrav ved omregning af rensegrader for de forskellige renseklasser. I testperioden var: Total fosfor Mg/l NH3+NH4 - N Mg/l Forbruget af el var først i testperioden 0,75 kwh/døgn svarende til 274 kwh/år og sidst i testperioden 0,60 kwh/døgn svarende til 219 kwh/år. Iltkoncentrationen var for høj i hele testperioden, og blæseren sættes efter endt projektperiode til at køre endnu mindre for at opnå bedre fjernelse af kvælstof og fosfor samt at spare på energien. Der forventes hermed et årligt elforbrug på mindre end 200 kwh/år. I de 7 måneders drift i testperioden udtoges ikke overskudsslam fra anlægget. Tilvæksten i slammængde indikerede imidlertid, at slamtømning bør ske ca. 2 gange pr. år af 1/4 af slammængden i anlægget per gang. Såfremt der kun ønskes slamtømning 1 gang pr. år installeres anlægget efter den eksisterende septiktank, således at anlægget belastes med forklaret spildevand. Overskudsslammet er stabilt og kræver ikke ekstra beluftning til stabilisering. Hvis anlæggets skal fjerne yderligere fosfor ved kemisk fældning isættes ca. 1 gang pr. måned en kemikaliecylinder Ø10x15 cm af aluminimumsalt i anlæggets kemikalierør. 14

16 Økonomi Anlægsudgiften inklusive installation er ca kr. ekskl. moms Anlægsudgiften vil ved masseproduktion formodentlig kunne reduceres. Driftsudgifterne uden supplerende kemisk fældning af fosfor er ca kr./år hvis fjernelse af overskudsslam ved tømningsordning. Driftsudgifterne består af: El: 400 kr./år Serviceordning: kr./år Tømningsordning: 500 kr./år Hvis der skal ske supplerende fosforfjernelse med kemisk fældning stiger driftsudgifterne med ca. 500 kr./år. Såfremt overskudsslammet bortskaffes direkte ved udbringning på landbrugsjord reduceres den samlede driftsudgift til ca kr./år. uden kemisk fosforfjernelse. Hvis overskudsslam fjernes ved tømningsordning belastes den efterfølgende behandling af slam fra tømningsordning mindre, idet overskudsslammet fra anlægget allerede er stabiliseret. 15

17 Konklusion Færdigudvikling og test viste, at det nye renseanlæg (kaldet "Halsnæs anlægget eller " Biobrønd anlægget"): overholder udledningskravene til renseklasse O og SO anlæg i vinterhalvåret med stor margen med udløbskoncentrationer i middel på 51 mg COD/l og 0,25 mg NH4-N/l renser for ammoniak fuldstændigt og stabilt selv i lange kolde vintre som vinteren renser spildevand til en vandkvalitet som for store kommunale renseanlæg af aktiv slam typen uden N og P-fjernelse. er forberedt til N og P-fjernelse med overholdelse af SOP rensekrav. Prototype 1 rensede til 8 mg N/l og 0,7 mg P/l. Vandkvaliteten var således bedre end tilsvarende fra biologiske filtre, som ofte anvendes i minirenseanlæg kræver ingen bundfældning (septiktank) før rensning og udleder ikke metan, men må da tømmes delvist ca. 2 gange om året. kræver bundfældning (septiktank) før anlægget, hvis delvis slamtømning kun 1 gang om året. er driftssikkert kræver minimum af pasning kræver minimum af reparation og service er billigt med en samlet anlægspris på ca ekskl. moms og en driftsudgift på ca kr./år. Overskudsslam er stabilt og lugtfrit og kan fjernes ved tømningsordning eller udbringes direkte på landbrugsjord. Ved udbringning af overskudsslam på landbrugsjord genbruges slammets indhold af næringssalte og organisk stof. Overskudsslammet må ikke anvendes til gødning af grøntsager, da der er smitstoffer i slammet. 16

18 Bilag 1 ETA-afgørelse vedrørende godkendelse 17

19

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Morsø Kommune 1 Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? 1 FORORD Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det åbne land er betegnelsen for områder med spredt bebyggelse,

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014 Gribvand Spildevand A/S 2014 Januar 2015 Virksomhedsoplysninger Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse: Januar 2015. Nærværende grønne regnskab er

Læs mere

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det?

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Rensning af dit spildevand Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Indhold Hvorfor skal dit spildevand renses?.......................... 3 Hvordan? Du har 3 muligheder.............................. 4 Hvad koster

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land 1 SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land, indledning s. 3 Små renseanlæg og rensekrav s. 4 Bundfældningstanke og nye

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 I denne prisliste kan du få et overblik over Provas takster og gebyrer i 2013. Prislisten her henvender sig primært til virksomheder. Der foreligger

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg TV-INSPEKTION STRØMPEFORING KLOAKRENOVERING AUT. KLOAKMESTER Minirenseanlæg Minirenseanlæg er et biologisk renseanlæg, hvis funktion er, med et minimum af styring og økonomiske

Læs mere

Abonnement pr. måler 576,00 720,00. Vandsektorloven fast pr. måler 4,00 5,00

Abonnement pr. måler 576,00 720,00. Vandsektorloven fast pr. måler 4,00 5,00 PRISEN PÅ DRIKKEVAND FAST BIDRAG Abonnement pr. måler 576,00 720,00 Vandsektorloven fast pr. måler 4,00 5,00 VARIABELT BIDRAG Årsforbrug EKSKL. INKL. 0-50.000 m³ 4,95 6,19 50.000-100.000 m³ 4,60 5,75 Over

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan Spildevand i det åbne land Hvorfor, hvor og hvordan Forord Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det har Folketinget besluttet. Det åbne land er betegnelsen for områder,

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Rudersdal Forsynings renseanlæg

Grønt regnskab 2013. Rudersdal Forsynings renseanlæg Grønt regnskab 213 Rudersdal Forsynings renseanlæg 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Spildevandssystemet... 2 Generelt om renseanlæggene... 4 Sjælsø Renseanlæg... 8 Bistrup Renseanlæg... 11 Vedbæk

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring

Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring DANVA - Dansk Vandkonference 2010 12. og 13. oktober i Århus Henrik Frier, Århus Vand A/S Indledning og baggrund 90.000 enkeltejendomme skal

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Allerød Spildevands renseanlæg

Grønt regnskab 2013. Allerød Spildevands renseanlæg Grønt regnskab 2013 Allerød Spildevands renseanlæg 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Spildevandssystemet... 2 Generelt om renseanlæggene... 4 Lillerød Renseanlæg... 8 Sjælsmark Renseanlæg... 10 Lynge

Læs mere

Priser 2015 Vand Affald Spildevand. Privat

Priser 2015 Vand Affald Spildevand. Privat Priser 2015 Vand Affald Spildevand Privat PRISER 2015 Denne prisliste giver dig overblik over priser og gebyrer for 2015. Prislisten henvender sig primært til dig som privat person. Der foreligger en tilsvarende

Læs mere

Spildevandsrensning i Danmark 1969 2014

Spildevandsrensning i Danmark 1969 2014 Spildevandsrensning i Danmark 1969 2014 Der er sket store ændringer i spildevandsrensningen i Danmark i de sidste 40 år. Fra næsten ingenting til en situation, hvor Danmark er et af de lande i verden,

Læs mere

Mars 3000 INSTALLATIONSVEJLEDNING. Entreprenører og kloakmestre

Mars 3000 INSTALLATIONSVEJLEDNING. Entreprenører og kloakmestre Mars 3000 INSTALLATIONSVEJLEDNING Entreprenører og kloakmestre INDHOLDSFORTEGNELSE Generelle forhold i forbindelse med installation af Biokube Mars.... 3 Ins 1 - Modtagekontrol... 4 Ins 2 - Placering af

Læs mere

WehoMini 5 PE. D r i f t s v e jle dni ng sa mt a fta le o m

WehoMini 5 PE. D r i f t s v e jle dni ng sa mt a fta le o m WehoMini 5 PE D r i f t s v e jle dni ng sa mt a fta le o m lovp l i g t i g t ko nt ro le ft e rsy n TIL ANLÆ GSEJER TIL ANLÆGSEJER Tillykke med Deres nye minirenseanlæg, som vi er overbevist om, De

Læs mere

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg Egevangen 3B, 2980 Kokkedal Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg 1. Generel information ejer og beliggenhed af anlæg Adresse for minerenseanlæggets

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

VENUS 2200 INSTALLATIONSVEJLEDNING

VENUS 2200 INSTALLATIONSVEJLEDNING VENUS 2200 INSTALLATIONSVEJLEDNING Entreprenører og kloakmestre INDHOLDSFORTEGNELSE Generelle forhold i forbindelse med installation af BioKube Venus 2200.... 3 Ins 1 - Modtagekontrol... 4 Ins 2 - Placering

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Fælles tømningsordning Fælles tømningsordning Halsnæs og Frederikssund Forsyning har indgået en ny kontrakt med en entreprenør om tømning

Læs mere

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S.

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S. Halsnæs Kommune Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre, at bundfældningstanke i Halsnæs Kommune bliver kontrolleret

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg

Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup E-mail: teknisk@nordfynskommune.dk Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal etableres:

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømning af bundfældningstanke Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømningsordning Tømningsordning Skive Kommune har af hensyn til miljøet indført en obligatorisk tømningsordning, som det ikke er muligt

Læs mere

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Marts 2014 Version 2.0 Indhold Kapitel 1 Indledning... 3 1.1 Guidens struktur... 3 1.2 Ny screeningsmetode... 3 1.3

Læs mere

Haderslev Kommune Spildevandsplan for det åbne land 2009 2014. Haderslev Kommune. Spildevandsplan for det åbne land

Haderslev Kommune Spildevandsplan for det åbne land 2009 2014. Haderslev Kommune. Spildevandsplan for det åbne land Haderslev Kommune Spildevandsplan for det åbne land 2009-2014 0 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 3 1.1 Mål 4 2. Offentlighed 5 2.1 Klageadgang 5 3 Sammendrag 6 3.1 Eksisterende forhold status 6 3.2 Fremtidige

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013. Frederikssund Spildevand A/S og Frederikssund Vand A/S

GRØNT REGNSKAB 2013. Frederikssund Spildevand A/S og Frederikssund Vand A/S GRØNT REGNSKAB 2013 Frederikssund Spildevand A/S og Frederikssund Vand A/S Udarbejdet af konsulent Igor Konyk i 2014 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Beskrivelse af virksomheden... 3 Grønt regnskab

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013 Informationsmøde 04.04.2013 1 Dagsorden 1. Velkomst v./ Finn Ellegaard a. Valg af ordstyrer og referent b. Introduktion 2. Lovgrundlag mv. for kloakeringen v./halsnæs Kommune Team Miljø 3. Spildevandskloakeringen

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Status på anlæg efter 18 år. 23 år på Amdis anlæg i Tappernøje. Nye typer og erfaringer hermed. Hydraulisk omsætning

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. 12. 2014. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

2014 * Takster/gebyrer er incl. Moms

2014 * Takster/gebyrer er incl. Moms Takster/gebyrer er incl. Moms 2014 * 2015 Assens Vandværk A/S Forbrug op til 50.000 m3 årligt 9,25 9,33 Forbrug over 50.000 m3 årligt 4,50 4,54 Fast afgift pr. måler 595,00 603,75 Leje af måler/bimåler

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

1. PLANTEBASEREDE ANLÆG TIL REDUKTION AF NÆRINGSSTOF- UDLEDNING FRA PUNKTKILDER

1. PLANTEBASEREDE ANLÆG TIL REDUKTION AF NÆRINGSSTOF- UDLEDNING FRA PUNKTKILDER 1. PLANTEBASEREDE ANLÆG TIL REDUKTION AF NÆRINGSSTOF- UDLEDNING FRA PUNKTKILDER 1.1. Hvad er plantebaserede anlæg Plantebaserede renseanlæg eller grønne renseanlæg - er kendetegnet ved at grønne planter

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Aftenens program - Velkomst og indledning ved Peter B. Andreasen, direktør Langeland Forsyning - Kloakering af sommerhusområderne

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Indhold. Økonomisk sammenligning af renseløsninger i det åbne land i Faxe Kommune NOTAT. Projekt : Spildevandsplan. Kundenavn : Faxe Kommune

Indhold. Økonomisk sammenligning af renseløsninger i det åbne land i Faxe Kommune NOTAT. Projekt : Spildevandsplan. Kundenavn : Faxe Kommune NOTAT Projekt : Spildevandsplan Kundenavn : Faxe Kommune Emne : Notat vedrørende økonomi i det åbne land Til : Faxe Kommune / Poul Jensen Fra : Orbicon Leif Hansen Projektleder : HLAR Kvalitetssikring

Læs mere

Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer

Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer Programbeskrivelse Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015 Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer WATER TECHNOLOGIES Dag 1 - Tirs. 24/11 Afgang ca. 15.30 fra henholdsvis

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan Spildevand på landet Forslag til strategisk spildevandsplan Baggrund for planen Amtet har målsat alle vandløb og søer, og der er i løbet af en årrække gjort en stor indsats overfor spildevandet fra byerne.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE

TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE 2 Tømningsordningen Denne folder er til alle, der er med i den kommunale tømningsordning for bundfældningstanke, trix-tanke og septiktanke (herefter omtalt som bundfældningstanke).

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

tømningsordning for bundfældningstanke

tømningsordning for bundfældningstanke tømningsordning for bundfældningstanke septiktanke i Norddjurs og syddjurs kommuner adresser og telefonnumre se bagsiden 2 3 tømning af tanke Alle bundfældningstanke tømmes én gang årligt ved alle helårsboliger,

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Drift af renseanlæg Teknik 3. udgave

Drift af renseanlæg Teknik 3. udgave Mogens Henze, Gert Petersen, Gert Holm Kristensen og Benny Höök Drift af renseanlæg Teknik 3. udgave Mogens Henze, Gert Petersen, Gert Holm Kristensen og Benny Höök Drift af renseanlæg Teknik 3. udgave

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

Kloakering af det åbne land, Roskilde Syd. Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2007-2012

Kloakering af det åbne land, Roskilde Syd. Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2007-2012 Kloakering af det åbne land, Roskilde Syd Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2007-2012 Revideret Forslag 13. maj 2013 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Grundlag for tillægget... 3 Indhold i tillægget...

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Tillæg nr. 17. Spildevandsplan 2005

Tillæg nr. 17. Spildevandsplan 2005 Spildevandsplan 2005 Tillæg nr. 17 Kloakering af Kongsted Rasteplads og Infoteria, ændring af status på enkeltejendomme og praksis for strømafregning for minipumpestationer April 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Renseresultater 2012

Renseresultater 2012 Renseresultater 2012 udgivet den 4. januar 2013 Middelværdier for alle Biokube minirenseanlæg i Danmark COD NH4-N P total 30,9 mg/l 2,6 mg/l 1,2 mg/l Lovkrav maks. 75,0 mg/l Lovkrav maks. 5,0 mg/l Lovkrav

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Evaluering af tømningsordning

Evaluering af tømningsordning Viborg Kommune Evaluering af tømningsordning Viborg Kommune Evaluering af tømningsordning Rekvirent Rådgiver Viborg Kommune Thomas Møller Schmidt Prinsens Allé 5 8800 Viborg Orbicon A/S Klostermarken 12

Læs mere

Det elektriske tog kan kun køre rundt, hvis elmotoren i toget er tilsluttet en elektrisk spændingsforskel.

Det elektriske tog kan kun køre rundt, hvis elmotoren i toget er tilsluttet en elektrisk spændingsforskel. El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.evu.nu - E-mail: mail@sekretariat.evu.nu Forfattere: Erland Andersen og Christian Petresch Vands kredsløb/kredsløb

Læs mere

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg Adresser og henvisninger: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. 9974 2424 www.rksk.dk Land, By og Kultur Toften 6 6880 Tarm Land.by,kultur@rksk.dk Autoriserede kloakmester kan findes

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2013 Titel: Punktkilder 2013 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Hospitalsspildevand. Bedste tilgængelige teknik og udvikling af renseteknologier. Reningstekniker för läkemedel i avloppsvatten och slam

Hospitalsspildevand. Bedste tilgængelige teknik og udvikling af renseteknologier. Reningstekniker för läkemedel i avloppsvatten och slam Hospitalsspildevand Bedste tilgængelige teknik og udvikling af renseteknologier Reningstekniker för läkemedel i avloppsvatten och slam Lund 4. Oktober 2011 Ulf Nielsen DHI uln@dhigroup.com Deltagere, udgivelse

Læs mere

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Energioptimering på dambrug Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Deltagere i projektet Dansk Akvakultur Teknologisk Institut Lokalenergi Dambrug:

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere