Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Transkript

1 Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw..

2 Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker sammen med dampsystemerne på Amagerværks anlæg. Samlet yder Amagerværket nu 950 MW el. Der opstilles et termisk varmelager, som virker sammen med anlæggets kedelsystem, på en sådan måde at den gamle blok 3, som ikke kan lukke kedlerne ned hurtigt (minimum 24 timer), at energien fra kedlerne nu kan opbygges i det termiske lager, og brændslernes evne til el-produktion bevares, når det termiske lager senere køles for dampproduktion til el-produktion. Overløbsstrøm fra møllerne gemmes også i lagret, som virker til brændselsreduktion omkring den producerede strøm. Opbygningsprincippet på Amagerværket fremadrettet se En gasturbines varme røggas virker i kedelsystemet, hvor dampe koges og overhedes og det i samdrift med andet dampsystem hvor halm eller lidt ringere brændsler virker til at koge og overhede damp. Endelig overhedes dampen inden turbine med den meget varme energi i det termiske lager. Oplægget til Energiviborg: Ombygning af Viborg kraftværk se Link Altså! Alt kul erstattes af energi i det varme termiske lager, flis, halm og kildesorteret affald, og den varme røggas fra gasturbinen..

3 Økonomi og udfasning af kul: Brændselsforbrug på Amagerværket i dag ifølge grønt regnskab se LinK se Produktion fra amagerværket se Eller samlet er der forbrugt 5,6 Twh brændsler hvoraf 24 % har været biomasse i form af halm og træ. Af denne mængde har anlægget samlet afsat 1,65 Twh strøm. Anlægget har ydet langt mindre strøm end det mulige, fordi anlægget skal yde fjernvarme, hvor brændslerne kun omsættes til fjernvarme. Anlægget har

4 afsat 29 % el af de forbrugte brændsler, over året i 2010 pga af fjernvarmeproduktionen. Havde Københavns behov for fjernvarme været afstemt med den el-produktion værket kunne yde, hvor altså denne ikke nedprioteres, ville værket have afsat 2,35 Twh strøm, af de samme brændsler Ps! Men hvis værket havde kunnet tilbageholde el-produktion, når møllerne forsyner, havde brændslerne faktuelt ydet mere end den dobbelte brugbare strøm sammen med møllerne, set i den sammenhæng at møllernes produktion, overvejende er ubrugelig pga. kraftvarme, som det er i dag Fremadrettet: NU er forudsætningen at der ønskes et energisystem, som fremadrettet kan yde 950 Mw el kontinuerlig ved kraftværk og møller. Møllerne yder 60 % af den forbrugte el (evt. ved en mindre udveksling med udlandet).. Kraftværket skal nu yde produktion i 3500 timer. Herefter yder Amagerværket (og møllerne) grundlast for Sjælland og ynder 25 % af hele landets årlige el-forbrug på 34 Twh Gasturbinerne antages at omsætte 1200 Mw naturgas (biogas på sigt) og yder 500 Mw el direkte og 700 Mw varm røggas som omsættes i kedelsystemerne på Amagerværket. Det antages det nuværende kedelanlæg kan omsætte 700 Mw varm røggas, 350 mw biomasse og 150 Mw fra det termiske varmelager og omsætte disse energikilder til 38 % el. Under disse forudsætninger skal der forbruges 4,2 Twh naturgas, 1,2 Twh biomasse, og 0,5 Twh møllestrøm via det termiske lager, årligt.. Denne energi omsættes til hele 3,7 Twh brugbar el-produktion, fordi værket kan lukke ned når møllerne forsyner, og sammen med møllerne yder anlægget hele 8,3 Twh brugbar strøm, eller en kontinuerlig produktion på 950 Mw, hvis det var nødvendigt. De 2 Gw Møller yder samlet ca 7 Twh årlig, hvor lidt over halvdelen umiddelbart tilflyder forbrug, når kraftværket kan lukke ned. Af den produktion som møllerne yder og som falder uden for forbrug i el-nettet omsættes 0,5 Twh af denne møllestrøm i det termiske varmelager på Amagerværket. De resterende lidt under 3 Twh strøm fra møllerne omsættes i varmepumper direkte eller en mindre del af strømmen udveksles med udlandet hvor udlandet i dagtiden typisk har brug for strøm hvor varmepumperne kan aftage overskudsproduktion fra Nordens el-produktioner om natten. 3 Twh strøm som ikke kunne omsættes til forbrug eller via det termiske varmelager på Amagerværket, yder nu 15 Twh fjernvarme via varmepumper eller over 1/3 af det samlede danske årlige fjernvarmebehov på 42 TWh.

5 Varmepumper: Ved de kraftværker som nu nedlægges (H C Ørsted, Svanemøllen mf) og ved Amagerværket som nu ikke skal yde fjernvarme fra el-produktionen, monteres store damme og varmepumper som yder fjernvarme. Amagerværket se I havet mellem Lynetten og Amagerværket opstilles en gigantisk isoleret dam på minimum 1 Mio m^3 vand, hvor varmepumper opbygger fjernvarmeeffekt i, ved Møllestrøm. Afgangsvandet fra Rensningsanlægget Lynetten, køles og ved behov for stor effekt fryses vandet og afsættes i havet, ud for København.

6 Ressourceforbrug og omkostninger: Møllestrøm fra store rationelle mølleparker: 500 kr/mwh. Biomasse som halm, kildesorteret affald, flis mm.: 150 kr/mwh. Naturgas : 300 kr/mwh Den årlige omkostning og værditilvækst: Samlet omkostning til møllestrøm, naturgas og biomasse: 4,9 Mia Det samlede energisystem afsætter 8,3 Twh brugbar strøm som i gennemsnit koster 350 kr/mwh fra et kulkraftværk eller denne produktion repræsenterer en værdi a 2,9 Mia. Hertil yder energisystemet 15 Twh fjernvarme a 200 kr/mwh (uhørt billig) eller denne produktion repræsenterer en værdi af 3 Mia. Eller samlet årlig værdiskabelse: 5,9 Mia. I takt med at de gamle dampsystemer skal udskiftes på kraftværket, vil gasforbruget falde markant til fordel for mere biomasse, for den samme el-ydelse og styrke økonomien markant. Og i takt med at landbruget kan producerer mere biogas og møllekapaciteten øges bliver Amagerværkets produktion 100 % fossilfri som er mulig på under 10 år. Hertil skal det laves betydelige varmepumpeinstallationer og store damme, Amagerværket skal bygges om, anlæg skal vedligeholdes, administreres og bemandes. Hertil skal Amagerværket og de nye tiltag afskrives og forrentes.. Men da det er ret beskedne tiltag der skal laves på Amagerværket f.eks. så koster 8 Gasturbiner 1,2 Mia, hertil skal der laves lidt om på dampsystemerne på værket, og der skal laves dette termiske varmelager. Omkostningen på kraftværket omkring tiltaget er derfor isoleret set minimal, og varmepumpesystemer erstatter nu meget bekostelige tiltag, som skulle udføres, hvis de store værker skulle omlægges til biomasse (træpiller), som regeringen planlægger. Nye fjernvarmeinstallationer som f.eks. Rudersdal til 3-4 mia med udgangspunkt i Nordvest Forbrændingen, som nu kan laves for under 1,5 Mia ved varmepumper, men ved den billige varmepumpeløsning bliver energien 100 % fossilfri. Hertil koster et nyt Kulkraftværk på 950 Mw el, 15 mia. Et a-kraftværk på 950 mw. minimum det dobbelte af kul-værket Så samlet er løsningen ved at omlægge Amagerværket bort fra Kul særdeles attraktiv.