Arbejdsskadestyrelsens årsrapport for 2015

Transkript

1

2 Arbejdsskadestyrelsens årsrapport for 2015 Indholdsfortegnelse: INDHOLDSFORTEGNELSE: PÅTEGNING AF DET SAMLEDE REGNSKAB BERETNING PRÆSENTATION AF ARBEJDSSKADESTYRELSEN LEDELSESBERETNING KERNEOPGAVER OG RESSOURCER MÅLRAPPORTERING FORVENTNINGER TIL DET KOMMENDE ÅR REGNSKAB ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS RESULTATOPGØRELSE BALANCEN EGENKAPITALFORKLARING LIKVIDITET OG LÅNERAMME OPFØLGNING PÅ LØNSUMSLOFT BEVILLINGSREGNSKABET BILAG TIL ÅRSRAPPORTEN NOTER TIL RESULTATOPGØRELSE OG BALANCE INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHED GEBYRFINANSIERET VIRKSOMHED TILSKUDSFINANSIEREDE AKTIVITETER FORELAGTE INVESTERINGER ADMINISTREREDE LOVBUNDNE ORDNINGER

3 1. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Arbejdsskadestyrelsen, CVR-nr , er ansvarlig for, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2015: Hovedkonto navn Hovedkonto Arbejdsskadestyrelsen Erstatning m.v. til statens tjenestemænd og arbejdere m.fl Forskellige erstatninger m.v Skadelidte værnepligtige m.fl Refusion af erstatninger Administrative bøder ved manglende tegning af arbejdsskadeforsikring mv Tilskadekomne grønlandske søfolk, fiskere, fangere og fåreavlere Besættelsestidens ofre Hædersgaver Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten København, den / 2016 Direktør Merete Agergaard København, den / 2016 Departementschef Peter Stensgaard Mørch 3

4 2. Beretning 2.1 Præsentation af Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. Arbejdsskadestyrelsen befinder sig på adressen Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø. Arbejdsskadestyrelsen er en statsvirksomhed og er primært takstfinansieret. Styrelsen opkræver således betaling for alle arbejdsskadesager (A-sager), som anmeldes til styrelsen, samt for udtalelser i private erstatningssager (P-sager). Arbejdsskadestyrelsens mission og vision: Mission Vi træffer en uafhængig og korrekt afgørelse, når mennesker er kommet til skade. Vision Et moderne arbejdsskadesystem som en forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked. Målsætningen for Arbejdsskadestyrelsen er at bidrage til følgende langsigtede samfundsmæssige effekter: Arbejdsskadesystemet giver arbejdstagerne på det danske arbejdsmarked en uafhængig og kvalificeret sikring, når skaden sker Arbejdsskadesystemet understøtter, at flere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet Arbejdsskadestyrelsens viden bidrager i væsentlig grad, når der skal træffes beslutninger på arbejdsmiljøområdet Arbejdsskadestyrelsen aflaster det danske retssystem Arbejdsskadestyrelsen bidrager til en løbende forbedring af rammer, regler og systemer på arbejdsmarkedet Arbejdsskadestyrelsens hovedopgaver: Arbejdsskadestyrelsens hovedopgaver er fastlagt i lov om arbejdsskadesikring. 1. Arbejdsskadesager (A-sager) Arbejdsskadestyrelsen behandler sager om arbejdsskader (A-sager), herunder sager om ulykker (U-sager) og sager om erhvervssygdomme (E-sager). Arbejdsskadestyrelsens opgave er at tage stilling til, hvorvidt en anmeldt ulykke eller en sygdom er en arbejdsskade. I de sager, der anerkendes som arbejdsskader, skal styrelsen tillige tage stilling til erstatning og godtgørelse. 2. Arbejdsskadesager i Grønland Arbejdsskadestyrelsen behandler sager efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Behandlingen af de grønlandske sager er samlet i Center for Arbejdsskader (CFA) i Nuuk, som er en enhed under Arbejdsskadestyrelsen. CFA afgiver også udtalelser i sager om erstatningsansvar og i sager om ulykkesforsikring for personskade uden for arbejdsskadeområdet. 3. Private erstatningssager (P-sager) Styrelsen afgiver vejledende udtalelser efter lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatningsansvar (Psager). Disse udtalelser anvendes af skadelidte og forsikringsselskaber i sager om erstatningsansvar og i sager om privat ulykkesforsikring for personskade. 4. Klager over a-kassernes afgørelser 4

5 Arbejdsskadestyrelsen behandler klager over arbejdsløshedskassernes afgørelser og yder generel vejledning om reglerne til arbejdsløshedskasserne og borgerne. Klagesagsbehandlingen er samlet i Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA). 5. Myndighedsopgaver Arbejdsskadestyrelsen behandler også sager efter andre erstatningsordninger, herunder erstatning til besættelsestidens ofre, udbetaling af hædersgaver, sager om skader sket under aktivering og sager om tilskadekomne uddannelsessøgende og praktikanter. Endvidere varetager Arbejdsskadestyrelsen betjening af beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende styrelsens opgaver. 6. Koncernopgaver Arbejdsskadestyrelsen varetager den fælles digitale udvikling for Beskæftigelsesministeriets koncern. Opgaverne er primært centreret omkring elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH). Med virkning fra den 1. januar 2016 er opgaven flyttet til Beskæftigelsesministeriets departement. 2.2 Ledelsesberetning Økonomiske resultater Arbejdsskadestyrelsens regnskabsmæssige resultat blev et overskud på 3,8 mio. kr. efter reservationer og hensættelser. Resultatet skal ses i sammenhæng med, at der i 2015 af grunde, som der redegøres nærmere for i det følgende, er afsluttet betydeligt færre arbejdsskadesager og private erstatningssager end budgetteret. Det har derfor været nødvendigt at reducere omkostninger i løbet af året ved at udvise rettidig omhu og tilbageholdenhed med hensyn til udgifterne. Af større budgetterede omkostninger, der ikke blev afholdt i 2015, kan bl.a. nævnes ombygningsomkostninger, videreudvikling af EASY, ANS, SJP (IT-systemer), omkostninger til Kammeradvokaten og aflevering til Statens Arkiver. På den baggrund vurderes det, at årets resultat på 3,8 mio. kr. er tilfredsstillende. Ved årets begyndelse blev der budgetteret med, at styrelsen ville afvikle cirka arbejdsskadesager. Styrelsen har afsluttet cirka sager i De færre afsluttede sager medførte, at indtægterne blev cirka 25 mio. kr. lavere end budgetteret. Heraf kan et IT-virusangreb i juni måned forklare lavere indtægter på 3-4 mio. kr. svarende til en manglende afslutning af knap sager. For at sikre balance mellem indtægter og udgifter har styrelsen i løbet af året reduceret omkostningerne, og Beskæftigelsesm inisteriets departement har kompenseret styrelsen for indtægtstabet ved virusangrebet. Som konsekvens af Kammeradvokatens redegørelse i sommeren 2014 har styrelsen forud for 2015 opstillet nye krav til og procedurer for sikring af kvalitet i afgørelserne. Det nye kvalitetsniveau medførte et gennemsnitligt øget tidsforbrug per sag og et deraf følgende fald i sagshandlernes produktivitet i Derfor har det været nødvendigt at ansætte et betydeligt antal yderligere sagsbehandlere samtidig med, at styrelsen i forvejen skulle rekruttere som følge af en høj personaleafgang i løbet af I 2015 gennemførte styrelsen en opfølgende undersøgelse af kvaliteten i afgørelserne ved Kammeradvokaten, som i maj 2015 viste at styrelsen nu har opnået en tilfredsstillende kvalitet i sagsbehandlingen. Endvidere skal nævnes, at Højesteretsdommen fra november 2013 om personskadebegrebet, og de efterfølgende principafgørelser fra Ankestyrelsen, har medført, at der skal bruges længere tid på at oplyse og afgøre sagerne ved anerkendelsespørgsmålet. Styrelsens sagsafvikling i 2015 blev således udfordret af, at der blev rekrutteret mere end 150 nye medarbejdere. De nyansatte har i løbet af oplæringsperioden, der udgør det første halvår af deres ansættelse, typisk en relativ lavere produktivitet. Dertil kommer, at produktiviteten hos de erfarne sagsbehandlere, der medvirker til oplæring af nye medarbejdere, bliver midlertidigt lavere. Endvidere er rekrutteringen af de nye medarbejdere sket under hensyntagen til, at styrelsen havde ressourcer til at oplære de nye medarbejdere. Derfor har 5

6 det ikke været muligt at ansætte og oplære nye medarbejdere i et tempo, der afspejlede styrelsens reelle behov i Først fra omkring årsskiftet 2015 til 2016 har styrelsen de budgetterede sagsbehandlerressourcer til rådighed. Dette er baggrunden for, at styrelsen har afviklet sager færre end budgetteret. Til trods for de mange nyansættelser og den medfølgende oplæringsbyrde, er det imidlertid lykkedes styrelsen at afslutte flere sager i 2015 end i Faglige resultater Arbejdsskadestyrelsens strategi for 2015 indeholder en række resultatkrav, som afspejler styrelsens fortsatte fokus på og arbejde med sagsafvikling og kvalitet i kerneopgaverne. Styrelsens faglige resultater måles i forhold til disse resultatkrav. Styrelsen har i 2015 opnået 39,45 vægtede point, hvilket svarer til en samlet målopfyldelse på 79 pct. Det er positivt, at mål om stabilisering og nedbringelse af sagsbehandlingstid er opnået fuldt ud for arbejdsskadesagerne, som udgør den største del af styrelsens kerneopgaver. Det er også positivt, at krav om en positiv udvikling i Ankestyrelsens tiltrædelsesprocent er fuldt ud opnået. Mål om afvikling af arbejdskadesager blev dog ikke nået, der blev afviklet sager. Dette og den samlede målopfyldelse skal ses i lyset af de ovenfor nævnte udfordringer, som styrelsen har håndteret i årets løb, herunder en betydelig rekrutterings- og oplæringsopgave i forhold til 150 nye medarbejdere samt arbejdet med at opretholde den tilfredsstillende kvalitet i sagsbehandling, som Kammeradvokatens opfølgende undersøgelse fra maj 2015 viste, at styrelsen kom i mål med. På den baggrund vurderes det, at årets resultat og en samlet målopfyldelse på 79 pct. er delvist tilfredsstillende. Tabel 1: Arbejdsskadestyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal Hovedtal R-2 R (mio. kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -319,8-455,3-308,5 Ordinære driftsomkostninger 289,6 420,2 300,8 Resultat af ordinære drift -30,2-35,1-7,7 Resultat før finansielle poster -11,7-11,3-6,5 Årets resultat -1,5-3,7-3,8 Balance Anlægsaktiver i alt 176,1 24,1 22,3 Omsætningsaktiver 26,7 7,1 8,3 Egenkapital 13,7 4,3 0,0 Langfristet gæld -179,8-25,5-21,9 Kortfristet gæld -41,3-61,5-296,5 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen -90,1% -39,1% -36,1% Bevillingsandel 13,1% 35,0% 10,9% Personaleoplysninger Antal årsværk 350,4 323,0 392,1 Årsværkspris 0,5 0,5 0,5 De ekstraordinære høje udgifter og indtægter i 2014 i forhold til 2013 og 2015 afspejler tilført bevilling til nedskrivning af PROASK, jf. aktstykke 114 d. 4. juni 2014, og tilført bevilling til dækning af forventet underskud som følge af bl.a. opfølgningen på Kammeradvokatens redegørelse i sommeren 2014, jf. aktstykke nr. 30 d. 20. november

7 Tabel 2: Arbejdsskadestyrelsens hovedkonti Drift Bevilling Regnskab Overført Finansårets overskud (Mio.kr.) FL TB bevilling i alt ultimo Arbejdsskadestyrelsen 41,5 4,5 46,0 30,0 17, Arbejdsskadestyrelsen Udgifter 338,2 9,5 347,7 309,8 Indtægter -296,7-5,0-301,7-279,8 Lovbundne konti Bevilling Regnskab Overført Finansårets overskud (Mio.kr.) FL TB bevilling i alt ultimo I alt 241,0 16,5 257,5 260, Erstatning til statens tjenestemænd og arbejdere m.fl. Udgifter 43,3-43,3 247, Forskellige erstatninger Skadelidte værnepligtige m.fl Refusion af erstatninger Administrative bøder ved manglende arbejdsskadeforsikring Tilskadekomne grønlandske søfolk, fiskere, fangere og fåreavlere Besættelsestidens ofre Hædersgaver Indtægter -26, ,6-226,6 - Udgifter 40,4-40,4 37,9 - Indtægter Udgifter 7,6-7,6 6,7 - Indtægter Udgifter Indtægter -29, ,5-30,4 - Udgifter -1,0 - -1,0-0,8 - Indtægter Udgifter 6,3-6,3 2,2 - Indtægter -0,3 - -0,3-0,4 - Udgifter 174,6-174,6 180,8 - Indtægter Udgifter 26,2 16,5 42,7 43,3 - Indtægter Drift Arbejdsskadestyrelsen har en samlet finanslovsbevilling på 46,0 mio. kr. Styrelsen har i 2015 et overskud på 3,8 mio. kr. samt nettoforbrug af reservationer på 12,2 mio. kr. Samlet bliver forbruget af bevillinger 30,0 mio. kr. Styrelsen havde ultimo 2014 et overskud på 13,9 mio. kr. og har med årets overskud ultimo 2015 et akkumuleret overskud på 17,7 mio. kr. Styrelsen budgetterede på finansloven og tillægsbevillingsloven med udgifter på 347,7 mio. kr. Styrelsen afholdt i 2015 udgifter på 309,8 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 37,9 mio. kr. Styrelsen budgetterede på finansloven og tillægsbevillingsloven med indtægter for afsluttede sager mv. på 301,7 mio. kr. Indtægterne blev 279,8 mio. kr. svarende til et fald på 21,9 mio. kr. Da styrelsen i grundbudgettet budgetterer med balance mellem indtægter/bevillinger og udgifter, vil en mindreindtægt på 21,9 mio. kr. og et mindreforbrug på 37,9 mio. kr. betyde, at styrelsen skulle have et overskud på 16,0 mio. kr. På grund af et nettoforbrug af reservationer på 12,2 mio. kr. reduceres overskudet til 3,8 mio. kr. Lovbundne konti Regnskabsmæssige forklaringer for alle de lovbundne konti er vedhæftet som bilag Kerneopgaver og ressourcer Som det fremgår af tabel 3, har styrelsen et samlet overskud på 3,8 mio. kr. Det dækker over et overskud på 5,8 mio. kr. ved behandlingen af arbejdsskadesager, et underskud ved behandlingen af P-sager på 3,2 mio. kr., et overskud ved klagesagsbehandling på 1,4 mio. kr. og et underskud ved øvrige kerneopgaver på 0,2 mio. kr. 7

8 Tabel 3: Økonomisk sammenfatning for Arbejdsskadestyrelsens opgaver 1 Bevilling (FL+TB) Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets Opgave Mio. kr. i løbende priser overskud Opgave 0 Generel ledelse og administration Opgave 1 Arbejdsskadesager -2,9 243,4 234,8 5,8 Opgave 2 Private erstatningssager 0,0 31,4 34,6-3,2 Opgave 3 Klagesager 26,0 0,0 24,5 1,4 Opgave 4 Øvrige kerneopgaver 10,7 5,0 15,9-0,2 I alt 33,8 279,8 309,8 3,8 Arbejdsskadestyrelsen har i tabel 3 valgt ikke at opføre udgifter til generel ledelse og administration. Det skyldes, at styrelsen fordeler alle udgifter på styrelsens indtægtsgivende opgaver. Det vil derfor ikke være muligt at vurdere, om der er overskud eller underskud på en opgave, hvis en stor del af udgifterne opføres under generel ledelse og administration og hjælpefunktioner. Udgifterne til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner er beregnet til 66,9 mio. kr. i 2015 mod 63,4 mio. kr. i Styrelsen har i 2015 påbegyndt arbejdet med udviklingen af en takstmodel, der er baseret på et nyt koncept for fastsættelse af tyngden af det enkelte sagsområde. Målet med den nye takstmodel er at styrke sammenhængen mellem indtægter og omkostninger pr. sagsområde gennem forenkling og øget gennemsigtighed. Modellen forventes at kunne blive anvendt til at fastsætte takster for 2017 og frem med henblik på, at taksterne fra 2017 vil kunne afspejle ressourceforbruget pr. sagsområde og dermed gøre det muligt at opgøre balancen pr. takst, jf. afsnit 4.3 Opgave 1 A-sager Området omfatter behandlingen af arbejdsskadesager i Arbejdsskadestyrelsen (A), behandlingen af arbejdsskadesager i Grønland (B) samt den indtægtsdækkede virksomhed (C). Som det fremgår af tabel 3, har arbejdsskadeområdet samlet en bevilling på -2,9 mio. og eksterne indtægter ved behandlingen af arbejdsskadesager på 243,4 mio. kr., svarende til samlede indtægter på 240,5 mio. kr. Med omkostninger på 234,7 mio. kr. svarer det til et overskud på 5,8 mio. kr. Det er styrelsens vurdering, at de økonomiske resultater er tilfredsstillende. Ad A (arbejdsskadesager i Arbejdsskadestyrelsen): Indtægter for afsluttede arbejdsskadesager mv. i Arbejdsskadestyrelsen udgjorde 239,1 mio. kr. Bevillingerne udgjorde -4,7 mio. kr. Samlet udgjorde indtægterne 234,4 mio. kr. Med omkostninger på 229,6 mio. kr. svarer det til et overskud på 4,8 mio. kr. Den negative bevilling på 4,7 mio. kr. vedrører forbrug af reservationer og nye reservationer. Der er således til foranalyse af et nyt sagsbehandlingssystem reserveret netto 8,3 mio. kr. og til levetidsforlængelse af eksisterende sagsbehandlingssystem reserveret netto 2,2 mio. kr. Modsvarende er der tilført 4,0 mio. kr. fra departementet som kompensation for indtægtsnedgangen i juni måned som følge af et IT-virusangreb, og der er anvendt 1,8 mio. kr. af den reserverede bevilling til følgerne af Kammeradvokatens undersøgelse. Ad B (arbejdsskadesager i Grønland): Indtægter for afsluttede arbejdsskadesager i Grønland udgjorde 4,3 mio. kr. og bevillingen 1,8 mio. kr. svarende til indtægter i alt på 6,1 mio. kr. Med omkostninger på 5,2 mio. kr. svarer det til et overskud på 0,9 mio. kr. 1 Hvor det ikke har været muligt direkte at henføre omkostninger til de enkelte opgaver, er de fordelt på baggrund af fordelinger, årsværk og udgående akter mv. I tabel 3 indgår den interne statslige overførselsindtægt på 5 mio. kr. i indtægter og omkostninger på opgave 4. 2 Eksklusiv afskrivninger ligger andelen til GLAH i både 2014 og 2015 på godt 20 pct. 8

9 Ad C (indtægtsdækket virksomhed): Indtægterne og udgifterne for den indtægtsdækkede virksomhed, der primært vedrører udarbejdelse af statistikker på arbejdsskadeområdet, udgjorde kr. i Opgave 2 P-sager. Indtægter for afsluttede sager udgjorde 31,4 mio. kr. Udgifterne udgjorde 34,6 mio. kr. svarende til et underskud på 3,2 mio. kr. Der er således i 2015 et underskud på 3,2 mio. kr. på P-området mod et underskud i 2014 på 2,8 mio. kr. Underskuddet er et resultat af at taksterne ikke til fulde dækker omkostningerne. Den kommende sagstyngdeundersøgelse vil bidrage til udligning heraf. Det er styrelsens vurdering, at de økonomiske resultater ikke er tilfredsstillende. Opgave 3 Klagesagsbehandling. Bevillingen udgjorde 26,0 mio. kr. Med omkostninger på 24,5 mio. kr. svarer det til et overskud på 1,4 mio. kr. Det opnåede overskud skyldes en kombination af manglende genbesættelse af ledige stillinger, færre omkostninger til produktionssystemer samt en generel tilbageholdenhed. Det er styrelsens vurdering, at de økonomiske resultater er tilfredsstillende. Opgave 4 Øvrige kerneopgaver. Opgaverne omfatter koncern digital udvikling og myndighedsopgaver. Bevillingen til koncern digital udvikling udgjorde 4,5 mio. kr. Omkostningerne udgjorde 4,7 mio. kr. Der var således et underskud på området på 0,2 mio. kr. Der var til myndighedsopgaver i 2015 en bevilling på 11,2 mio. kr. Den samlede bevilling blev anvendt fuldt ud. Bevillingen på 11,2 mio. kr. er sammensat af en bevilling på 10,1 mio. kr. samt 5,0 mio. kr. til en redefineret fastholdelsesindsats fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, jf. aftale om udmøntningaf midler fra februar Af de 5,0 mio. kr. er reserveret 2,9 mio. kr. til anvendelse i Derudover er reserveret 1,0 mio. kr. til stikprøvekontrol om udstationerede arbejdstagere Opgaver og ressourcer: Uddybende oplysninger Ved udgangen af 2014 havde styrelsen behov for et betydeligt antal flere sagsbehandlere, jf. afsnit 2.2. Mangel på sagsbehandlere medførte en markant stigning i den verserende sagsmængde, og at sagsalderen steg. Styrelsen udarbejdede en samlet sagsafviklingsplan for 2015 med det formål at sikre hurtigst mulig stabilisering af sagsafviklingen og sagbehandlingstiderne. Dernæst har Arbejdsskadestyrelsen i løbet af især det første halvår af 2015 gennemførtflere store ansættelsesrunder. I løbet af andet halvår af 2015 er det lykkedes at tilvejebringe de nødvendige sagsbehandlerressourcer, og.antallet af verserende sager er faldet Især i efteråret 2015 faldt antallet af verserende sager, I figur 1 vises antallet af verserende sager i perioden fra udgangen af 2014 til udgangen af

10 Figur 1: Antallet af verserende sager alle sagstyper Antal Målrapportering Med udgangspunkt i missionen om at træffe uafhængige og korrekte afgørelser, når mennesker er kommet til skade, omfatter styrelsens strategi for 2015 resultatkrav for styrelsens kerneopgaver for arbejdsskadesager, private erstatninger og klagesager om arbejdsløshedsforsikring. Resultatkravene afspejler styrelsens fortsatte fokus på og arbejde med sagsafvikling og kvalitet i kerneopgaverne. Styrelsen har i 2015 opnået 39,45 vægtede point ud af 50 mulige, svarende til en samlet målopfyldelse på 79pct. I lyset af de særlige udfordringer som styrelsen har håndteret i 2015 vurderes det, at det opnåede resultat er delvist tilfredsstillende. I denne vurdering indgår det: At styrelsen i 2015 har arbejdet intensivt med at højne kvaliteten af sagsbehandlingen, særligt med henblik på at oplyse og begrunde afgørelserne bedre. Dette er sket via en handlingsplan med et antal konkrete tiltag som opfølgning på Kammeradvokatens første undersøgelse fra juni Kammeradvokatens anden undersøgelse fra maj 2015 viste, at styrelsen har opnået en tilfredsstillende kvalitet. Styrelsen har herefter iværksat både juridiske og processuelle tiltag, som skal fastholde et højt kvalitetsniveau. At styrelsen i 2015 har ansat og oplært et betydeligt antal nye medarbejdere. Dette har medført en omfattende oplæringsopgave, der har lagt beslag på væsentlige sagbehandlingsressourcer i De nyansatte har i løbet af oplæringsperioden, der udgør det første halvår af deres ansættelse, typisk en relativ lavere produktivitet. Dertil kommer, at produktiviteten hos de erfarne sagsbehandlere, der medvirker til oplæring af nye medarbejdere, bliver midlertidigt lavere. Oversigt over årets resultatopfyldelse Graden af målopfyldelse fremgår af tabel 4 og gennemgås med uddybende analyser nedenfor. 10

11 1:Stabilisering og nedbringelse af sagsbehandlingstiden på Arbejdsskadesager (A-sager) 2: Positiv udvikling i Ankestyrelsens tiltrædelsesprocent i A-sager Grad af målopfyldelse Vægtede point ud af 50 mulige Tabel 4. Årets resultatopfyldelse Resultatkrav Succeskriterium Opnået resultat 8-10 måneder (max 12 vægtede point) 8,1 måned pct. (max 4 vægtede point.) 78,8 pct : En stigning i antallet af afsluttede A-sager 4: Et fald i andelen af verserende A- sager over 2 år sager (max 4 vægtede point) Ca ,6 pct. (max 4 vægtede point) 5,6 pct : Anvendelsesorienteret vidensgrundlag 6: Nedbringelse af sagsbehandlingstid på private erstatningssager Fastlæggelse af vidensstrategi inden udgangen af 2015, herunder opstilling af konkrete mål for implementeringen (max 5 vægtede point) 10,2 måneder (max 2 vægtede point) Opfyldt ,6 måneder : Positiv udvikling i andelen af P- sager, hvor der ikke sker genvurdering 8: Faldende antal af verserende P- sager over 2 år 87 pct. (max 0,65 vægtede point ) 87,4 pct , sager (max 2 vægtede point) 77 sager : Fortsat lav sagsbehandlingstid på klagesager 4,1 uger (max 1 vægtede point) 4,6 uger 80 0,8 10: Fastholde et højt niveau i Ankestyrelsens tiltrædelsesprocent i klagesager 92 pct. (max 0,35 vægtede point ) 86,9 pct : Et tidssvarende og effektivt itsystem It-Projektrådet har gennemført risikovurdering af projektet og anbefalingen indeholder ikke "eksternt review" (max 10 vægtede point -udgår) Udgår Udgår Udgår 12: Særligt fokus på faglighed: - Kompetent, serviceminded og effektiv borgerbetjening - Korrekte og forståelige afgørelser - Fastlæggelse af strategi for faglighed og kvalitet samt plan for udmøntningen af strategien (max 6 vægtede point) - Gennemførelse af Kammeradvokatunder-søgelse ll, der viser forbedring af kvaliteten (max 6 vægtede point) - Udvikling af koncept for og gennemførelse af intern kvalitetsmåling, herunder opstilling af kvalitetsmål (max 3 vægtede point) Opfyldt 100 I alt Max 50 mulige point 39,45 point 15 11

12 Uddybende analyser og vurderinger Resultatkrav 1: Stabilisering og nedbringelse af sagsbehandlingstiden for arbejdsskadesager Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nyanmeldte arbejdsskadesager var i 2015 på 8,1 måned, hvilket dækker over store variationer, alt efter hvilken afgørelse den enkelte sag afsluttes med. Således tager det i gennemsnit 6 måneder, når en sag bliver afvist, hvorimod det tager i gennemsnit 26 måneder, når der bliver tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne. Sagsbehandlingstiden for alle typer sager er som planlagt i sagsafviklingsplanen steget i 2015, hvilket skyldes en stigning i antallet af verserende sager i 2014 for sager med en sagsbehandlingstid på mere end 1 år. Baggrunden for dette var, at styrelsen prioriterede nyere sager i 2014, hvorved sagsporteføljen herefter i højere grad kom til at bestå af ældre, komplicerede sager, og at styrelsens sagsbehandlere var tilbageholdende med at træffe afgørelser efter Kammeradvokatens første undersøgelse. For at tilvejebringe en sund og balanceret sagsportefølje er det nødvendigt at sikre, at der løbende sker en afvikling af sager med både en kort og en lang sagsbehandlingstid, herunder den store gruppe sager, som ikke blev afsluttet i løbet af Afvikling af relativt flere sager med en lang sagsbehandlingstid påvirker i sagens natur den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i opadgående retning. Af figur 2 fremgår, hvorledes sagsbehandlingstiden og sagens alder har udviklet sig i løbet af 2015 fordelt på måned. Figur 2: Nye A-sager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og sagens alder I styrelsens sagsafviklingsplan for perioden frem mod 2019 indgår, at sagsbehandlingstiden i denne periode vil ligge højt for alle typer sager/afgørelser, og en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for 2015 på 8,1 måned er i overensstemmelse med målet i sagsafviklingsplanen. Resultatkravet er fuldt ud opfyldt. Styrelsen finder resultatet tilfredsstillende. Resultatkrav 2. Positiv udvikling i Ankestyrelsens tiltrædelsesprocent for arbejdsskadessager Arbejdsskadestyrelsen opnåede i 2015 en tiltrædelsesprocent på 78,8 procent. Der er tale om en stigning i forhold til 2014 hvor tiltrædelsesprocenten var 77,4 procent. Dette resultat skal ses i lyset af den målrettede satsning med at løfte kvaliteten i styrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet. Siden sommeren 2014 har styrelsen gennemført 16 initiativer i handlingsplanen, der fulgte Kammeradvokatens redegørelse fra juni 2014, herunder etablering af Taskforcen, hvor sagsbehandling 12

13 vedrørende afgørelser om tab af erhvervsevne er blevet specialiseret. Desuden blev der i december 2014 gennemført en organisationsændring, som generelt understøttede specialisering i sagsbehandlingen. Arbejdet med at højne kvalitet i styrelsens afgørelser kom også til udtryk i Kammeradvokatens opfølgende redegørelse fra maj 2015, der konkluderede, at styrelsens initiativer havde været meget effektive og givet et markant løft af kvaliteten i styrelsens afgørelser om tab af erhvervsevne. Resultatkravet er fuldt ud opfyldt. Styrelsen finder resultatet tilfredsstillende. Resultatkrav 3. En stigning i antallet af afsluttede arbejdsskadesager På arbejdsskadeområdet afsluttede styrelsen cirka sager og oprettede cirka sager i Der er altså afsluttet 1500 flere sager, end der er oprettet. Ved årets begyndelse blev der budgetteret med, at styrelsen ville afvikle cirka sager. Således er der afviklet cirka mindre end budgetteret, hvilket skyldes, at der i hovedparten af 2015 har været for få sagsbehandlerressourcer til rådighed, og at en normalisering af sagsafviklingen i Taskforcen (forklaring nedenfor) i begyndelsen af året arbejdede på at højne styrelsens kvalitet. I maj 2015 viste resultaterne af en ny Kammeradvokatundersøgelse, at styrelsens kvalitet var forbedret markant. Styrelsen har samtidig og efterfølgende arbejdet med driftsimplementering af en lang række juridiske og processuelle initiativer, der skal sikre at kvalitet og sagsafvikling følges ad. For eksempel skabeloner til brug for afgørelser om tab af erhvervsevne, spørgeskemaer til brug for oplysning om erhvervsmæssig situation før og efter skaden m.v.. Disse initiativer medførte normalisering af sagsafviklingen ved udgangen af Endelig afstedkom et ITnedbrud en uge i juni 2015, at der blev afviklet knap sager mindre. Styrelsen oplevede en uventet høj afgang af medarbejdere i 2014, samtidig med at behovet for sagsbehandlerressourcer steg væsentligt, som tidligere beskrevet. Styrelsen skulle således rekruttere et stort antal sagsbehandlere, oplære dem, og samtidig sikre at både nye og erfarne sagsbehandlere bidrager til en fornuftig sagsafvikling. Det var af samme årsag ikke muligt at gennemføre nye ansættelser i et tempo, der reelt afspejlede styrelsens behov, og først fra omkring årsskiftet 2015 til 2016 har styrelsen de budgetterede sagsbehandlerressourcer til rådighed. Som en opfølgning på Kammeradvokatens undersøgelse oprettede styrelsen en ny specialiseret enhed Taskforcen i sommeren 2014 hvor al sagsbehandling af sager med udsigt til tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne blev samlet. Oprettelsen af denne enhed har ved hjælp af en udstrakt grad af specialisering sikret en høj kvalitet i styrelsens afgørelser, hvilket dog har været mere ressourcekrævende end først vurderet. Den samlede sagsafvikling var særligt i første halvdel af 2015 på et lavere niveau end det budgetterede, dels på grund af arbejdet med at højne kvaliteten og dels på grund af oplæring af medarbejdere i behandling af sager om tab af erhvervsevne og endelig arbejde med at effektivisere, standardisere og kvalitetssikre arbejdsprocesser. I figur 2 ses det månedlige antal afsluttede sager. Der er tale om alle typer sager (det vil sige nye sager, revisioner, genoptagelser, hjemvisninger og ændringer). 13

14 Figur 3: Antal afsluttede sager i 2015 fordelt på måneder Af figuren fremgår det, at den realiserede sagsafvikling frem til august 2015 var på et relativt lavt niveau, og at sagsafviklingen i årets sidste 4 måneder har været væsentlig større, jf. ovenfor. Resultatkravet er ikke opfyldt. Styrelsen finder resultatet ikke tilfredsstillende. Resultatkrav 4: Faldende andel af verserende arbejdsskadesager på mere end 2 år Ved udgangen af 2015 var antallet af sager med en foreløbig sagsbehandlingstid på mere end 2 år steget til sager. Antallet af sager over 2 år svarer ved udgangen af 2015 til knap 5,6 procent af de cirka verserende sager. Først og fremmest skyldes dette, at den verserende sagsmængde i løbet af 2014 steg markant for sager med en sagsalder på mere end 1 år af de grunde, som er nævnt under resultatkrav 1, og at det ikke i fuldt tilfredsstillende omfang er lykkedes at få afsluttet disse sager i løbet af Dette er en følge af den lavere sagsafvikling i Taskforcen, som beskrevet ovenfor. Sagsporteføljen i Taskforcen består af sager, hvor der er udsigt til tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne det vil sige sager, hvor der forinden er truffet afgørelse om anerkendelse og godtgørelse for varigt mén. Den foreløbige sagsbehandlingstid er derfor højere, end hvad der gælder for den øvrige sagsmængde. Sagsafviklingen i Taskforcen var i første halvdel af 2015 som beskrevet oven for, påvirket af, at en lang række juridiske og processuelle spørgsmål som følge af Kammeradvokatens første undersøgelse skulle afklares, og derfor har det ikke været muligt at afslutte en del sager, inden de blev 2 år. Desuden består porteføljen i Taskforcen af sager, hvor spørgsmålet om tab af erhvervsevne er til revision, eller hvor der er anmodet om genoptagelse af spørgsmålet om tab af erhvervsevne, og hvor styrelsen som følge afkammeradvokatens første redegørelse forpligtede sig til at kontrollere, at tidligere afgørelser ikke var fejlbehæftede, og til at genoprette tidligere afgørelser i sager, hvor der blev konstateret fejl. Dette arbejde med at kontrollere og genoprette tidligere afgørelser har vist at være mere ressourcekrævende end oprindelig vurderet. Resultatkravet er ikke opfyldt. Styrelsen finder resultatet ikke tilfredsstillende. Resultatkrav 5. Anvendelsesorienteret vidensgrundlag Styrelsen har i 2015 udarbejdet en viden- og evidensstrategi i overensstemmelse med Beskæftigelsesministeriets evidensstrategi. Gennem mange års behandling af arbejdsskadesager har styrelsen genereret data og oparbejdet viden om arbejdsulykker og erhvervssygdomme på arbejdsmarkedet. Styrelsen har i 2015 som strategisk indsats arbejdet på at styrke en position som en central data- og videnleverandør til udvikling af arbejdsskadeområdet. 14

15 Der er fastsat strategiske mål for, at styrelsens analyse- og videnarbejde bidrager væsentligt til beslutninger på arbejdsskade- og arbejdsmiljøområdet og for, at videnarbejde bidrager væsentligt til udvikling og implementering af evidenstilgangen i styrelsens opgaveløsning. Styrelsen har i 2015 udmøntet en viden- og evidensstrategi med mål for viden- og analysearbejdet frem til en forventet myndighedsoverdragelse pr. 1. juli 2016 til ATP. Resultatkravet er fuldt ud opfyldt. Styrelsen finder resultatet tilfredsstillende. Resultatkrav 6. Nedbringelse af sagsbehandlingstiden for private erstatningssager Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nyanmeldte private erstatningssager var i 2015 på 11,6 måned. Sagsbehandlingstiden for private erstatningssager i 2015 afspejler en række prioriteringer, som blev besluttet i løbet af året. Med det formål at fastholde en sund og afbalanceret sagsportefølje blev der i 2015 fokuseret på ældre og tungere sager med vurdering af erhvervsevnetab. Denne type sager har som regel en længere sagsbehandlingstid end sager, som vedrører varigt mén, og en målrettet indsats for at nedbringe andelen af sager med erhvervsevnetab har påvirket sagsbehandlingstiden i opadgående retning. Denne prioritering har gjort, at styrelsen har nedbragt antallet af ældre sager væsentligt, og sikret en sundere sagsportefølje ved indgangen i Resultatkravet er ikke opfyldt. Styrelsen finder resultatet ikke tilfredsstillende. Resultatkrav 7. Positiv udvikling i andel af private erstatningssager, hvor der ikke sker genvurdering I 87,4 procent af de sager, hvor en af sagens parter gjorde indsigelse overfor en udtalelse i en privat erstatningssag, skete der ikke en genvurdering. Der er tale om en mindre forbedring i forhold til 2014, hvor andelen af sager, hvor der ikke skete en genvurdering, var på 87,0 procent. Styrelsen har i 2015 gennemført flere initiativer, der samlet set skal styrke kvaliteten i udtalelserne. Blandt andet er der arbejdet med skabeloner og begrundelser, som skulle sikre ensartede og gennembearbejdede udtalelser af høj kvalitet. Desuden er der arbejdet med præcisering af, i hvilke situationer en indsigelse overfor en udtalelse kan resultere i en genvurdering. Denne indsats kan have været medvirkende til en mere ensartet behandling af genvurderinger. Resultatkravet er fuldt ud opfyldt. Styrelsen finder resultatet tilfredsstillende. Resultatkrav 8. Faldende andel af verserende private erstatningssager på mere end 2 år Ved udgangen af 2015 var der 77 sager med en foreløbig sagsbehandlingstid på mere end 2 år. Samlet set var der tale om et fald i forhold til antallet primo 2015, hvor der var 104 sager på mere end 2 år. Faldet er udtryk for, at der i 2015 var en målrettet indsats for at nedbringe en lang række komplekse sager vedrørende erhvervsevnetab med det overordnede formål at fremtidssikre en afbalanceret sagsportefølje. Resultatkravet er fuldt ud opfyldt. Styrelsen finder resultatet tilfredsstillende. Resultatkrav 9. Fortsat lav sagsbehandlingstid i klagesager (arbejdsløshedsforsikring) Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klagesager var i 2015 på 4,6 uger. Af styrelsens forretningsstrategi for 2015 fremgår det, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid højst måtte blive på 4,1 uge. I den forbindelse indgik det, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hele 2014 havde været 3,7 uger, men at der medio 2014 var tilgået styrelsen en sagstype fra STAR vedrørende Sanktion og Tilbagebetaling. Der var ikke tidligere blevet ført systematisk statistik for sagsbehandlingstiden for denne type sager, men der er tale om en mere kompleks sagstype, hvor der ofte skal foretages flere sagsskridt. Det 15

16 var forventet at disse sager ville have en længere sagsbehandlingstid, end hvad der gælder for den øvrige portefølje, og derfor forventedes en mindre stigning i den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager vedrørende tilbagebetaling og sanktion har i 2015 været på 8,1 uger, og samtidig har tilgangen af denne type sager været omkring dobbelt så stor, som forventet. Dette har påvirket den samlede sagsbehandlingstid for alle sager i opadgående retning. Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de øvrige sagstyper har i 2015 været på 4,2 uger. Af denne årsag har den samlede gennemsnitlige sagsbehandling for klagesager været 3 dage højere end forudsat i strategien. Resultatkravet er opfyldt med 80 pct. Styrelsen finder i lyset af ovenstående, at resultatet er tilfredsstillende. Resultatkrav 10. Fastholde et højt niveau i Ankestyrelsens tiltrædelsesprocent for klagesager (arbejdsløshedsforsikring) Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring opnåede i 2015 en tiltrædelsesprocent på 86,9 procent. Der er tale om et fald i forhold til 2014, hvor tiltrædelsesprocenten var 93,0 procent. En del af forklaringen på dette fald er, at tiltrædelsesprocenten i de sager, der tilgik centeret i 2014 vedrørende Sanktion og Tilbagebetaling, har været lavere, end hvad der gælder for den øvrige portefølje. Dette skal ses i lyset af, at der er tale om en mere kompleks sagstype.sager vedrørende Sanktion og Tilbagebetaling er således blevet tiltrådt i omkring 80 procent af de påklagede afgørelser, og disse sager udgør mere end 40 procent af alle ændringsafgørelser. Der er tale om et mindre antal afgørelser fra Ankestyrelsen som har påvirket resultatet i negativ retning. Blandt de øvrige sagstyper er det sket et fald i tiltrædelsesprocenten for sager vedrørende dagpengegodtgørelse og sager vedrørende bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Resultatkravet er ikke opfyldt. Styrelsen finder resultatet ikke tilfredsstillende. Resultatkrav 11. Nyt IT system Styrelsen har i 2015 arbejdet målrettet med forberedelse og anskaffelse af et tidssvarende og effektivt IT system. Et nyt IT system er et vigtigt indsatsområde og skal bidrage til lavere sagsbehandlingstid. Styrelsen har forberedt arbejdet i henhold til retningslinjerne fra Statens IT-projektråd. Der blev opstillet et resultatkrav i strategien om, at Statens IT-projektråd i 2015 skulle have gennemført risikovurdering af projekt om Arbejdsskadestyrelsens Nye Sagsbehandlingssystem (ANS), og at projektrådets anfalinger ikke indeholdt en anbefaling om et eksternt review af projektet. Efter regeringens udmelding om forventet myndighedsoverdragelsen til ATP, blev det i efteråret 2015 besluttet, at projektet ikke skulle sendes til Statens IT-projektråd. Målopfyldelse på dette resultatkrav udgår. Resultatkrav 12. Særligt fokus på faglighed og kvalitet Styrelsen udviklede i foråret 2015 strategien Model for faglighed og kvalitet med tilhørende udmøntningsplan. Modellen er rammen for styrelsens løbende og systematiske arbejde med faglighed og kvalitet. Den understøtter, at styrelsen til enhver tid har den fornødne faglighed til at opretholde et højt kvalitetsniveau og træffer forståelige, uafhængige og korrekte afgørelser og vejledende udtalelser. På foranledning af styrelsen har Kammeradvokaten i foråret 2015 foretaget Kammeradvokatundersøgelse II. Det blev i undersøgelsen vurderet, at de undersøgte afgørelser var baseret på saglige og relevante overvejelser. Antallet af meningsforstyrrende fejl var reduceret til et absolut minimum og begrundelserne i de undersøgte sager fremstod grundige og letforståelige. Samlet viste undersøgelsen, at Arbejdsskadestyrelsen traf korrekte afgørelse i 90 procent af de undersøgte sager. Styrelsen har i 2015 udviklet et målekoncept for styrelsen interne kvalitetsmålinger. Konceptet er implementeret og der er gennemført kvalitetsmåling på styrelsesniveau. De interne kvalitetsmålinger anvendes i styrel- 16

17 sen som et udviklingsorienteret værktøj til brug for læring og dialog om, hvordan kvaliteten kan opretholdes eller forbedres fremadrettet. Styrelsen har i 2015 fastsat en række kvalitetsmål. De er fastsat som en del af styrelsens kvalitetsmålskoncept og er formuleret med henblik på, at de skal være ambitiøse og realistiske, klare og målbare og understøtter et højt kvalitetsniveau. Styrelsens kvalitetsmål danner grundlag for vurdering og evaluering af styrelsens faglighed og kvalitet for det pågældende år. Resultatkravet er fuldt ud opfyldt. Resultatet findes tilfredsstillende 2.5 Forventninger til det kommende år Arbejdsskadestyrelsen står i 2016 overfor tre store udfordringer: Sagsafvikling Sagsbehandlingstid Myndighedsoverdragelse Sagsafvikling Styrelsen vil i 2016 fortsat have stort fokus på at opretholde et højt niveau for sagsafvikling. I 2014 faldt antallet af afsluttede sager markant på grund af vigende produktivitet efter Kammeradvokatens første undersøgelse, høj afgang af erfarne medarbejdere samt en sagsportefølje med flere ældre, komplicerede sager. Derfor steg den verserende sagsmængde med næsten sager. Styrelsen har i 2015 arbejdet målrettet på at imødegå udfordringen med den voksende sagsmængde. Styrelsen påbegyndte allerede i efteråret 2014 rekruttering af nye juridiske sagsbehandlere, og der er siden gennemført 5-6 yderligere ansættelsesrunder, og 150 nye medarbejdere er tiltrådt. Mere end 100 af disser er nye sagsbehandlere, der har gennemført et halvt års oplæring. Som en direkte følge af dette fik styrelsen i efteråret 2015 bragt sagsafviklingen på et normalt niveau. Antallet af afsluttede sager er steget, og antallet af verserende sager er samtidig begyndt at falde. Ved indgangen til 2016 er den verserende sagsmængde imidlertid endnu ikke faldet til det optimale niveau. Med henblik på at sikre borgeren en afgørelse af høj kvalitet indenfor en rimelig tidshorisont fortsætter opgaven i 2016 med at få genetableret en sund sagsportefølje. Sagsbehandlingstid Styrelsen vil i 2016 fortsat have stor fokus på at få afviklet en oparbejdet pukkel af ældre sager herunder en del sager med en forventet sagsbehandlingstid på mere end 2 år. En stor del af den voksende sagsmængde fra 2014 bestod af mere komplicerede sager om tab af erhvervsevne, fordi afviklingen af disse sager afventede implementering af en række initiativer til forbedring af kvaliteten i sagsbehandlingen, som blev iværksat efter Kammeradvokatens undersøgelse, ligesom der har skullet oplæres et væsentligt antal yderligere sagsbehandlere. Dette medførte en markant stigning i sagsbehandlingstiden for særligt denne gruppe sager. For at imødegå udfordringen med at normalisere sagsbehandlingstiden har Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet en sagsafviklingsplan for perioden 2015 til 2018, som på baggrund af årets resultater nu er blevet justeret for perioden Styrelsen forventer, at sagsbehandlingstiderne vil have normaliseret sig i løbet Gennemførsel af denne sagsafviklingsplan kræver målrettet driftsstyring og er helt afhængig af, at de fornødne sagsbehandlerressourcer vil være tilgængelige i hele perioden. 17

18 Myndighedsoverdragelse Med regeringens udmelding den 1. oktober 2015 om, at Arbejdsskadeskadestyrelsens ansvarsområde skal myndighedsoverdrages til ATP med den hensigt, at sagsbehandlingen på sigt skal udflyttes til Hillerød, Vordingborg og Haderslev, vil styrelsen stå overfor en markant transitionsopgave i Eksempelvist skal det bl.a. sikres, at styrelsens eksisterende statslige forretningsmodel for IT-understøttelse samt HR- og økonomistyring integreres med ATP s forretningsmodel samtidig med at der fortsat leveres en stabil og sikker drift. Endvidere skal der foretages en analyse og forberedelse af udflytning af styrelsens opgaver til flere lokationer. Styrelsen vil derfor i 2016 i særlig grad holde fokus på sikker og stabil drift, såvel i sagsafviklingen som i fastholdelse af sagsbehandlere samt rettidig rekruttering af nye sagsbehandlere. Tabel 5. Forventningerne til det kommende år Regnskab Grundbudget Mio. kr. R-år B-år Bevilling og øvrige indtægter -313,6-319,8 Udgifter 309,8 319,8 Resultat -3,8 0,0 18

19 3. Regnskab Regnskab for Arbejdsskadestyrelsen (statsvirksomhed) aflægges efter de gældende regnskabsregler, herunder regnskabsbekendtgørelsen og retningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. De anvendte kilder til regnskabet er SKS og Navision Stat. Statens Budgetsystem er anvendt som kilde ved opgørelse af resultatdisponering og egenkapitalforklaring. Styrelsen havde i 2015 indtægter og bevillinger på 313,6 mio. kr. og omkostninger på i alt 309,8 mio. kr. og havde således et regnskabsmæssigt resultat på -3,8 mio. kr., svarende til et overskud på 1,2 procent. Årsrapporten er opgjort i mio. kr. med en decimal. Der kan derfor forekomme afrundingsdifferencer. 3.1 Anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis følger retningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( Styrelsen har i 2015 følgende særlige bevillingsbestemmelser: BV Et eventuelt overtræk på Arbejdsskadestyrelsens finansieringskonto må ved udgangen af hvert kvartal maksimalt udgøre 10 procent af årets bruttoudgiftsbevilling. BV og Arbejdsskadestyrelsen kan ved årets udgang optage en hensættelse svarende til antallet af uafsluttede sager ganget med taksten i indeværende finansår. Det hensatte beløb til afslutning af uafsluttede sager placeres på en særskilt forrentet likvid konto. BV Til afviklingen af sager, der var verserende 1. januar 2007, har styrelsen, efter tilladelse fra Finansministeriet, optaget en forpligtelse på 37,6 mio. kr., som samtidig er medtaget som en negativ reserveret egenkapital. De 37,6 mio. kr. er ikke opført som et negativt overført overskud, da det er forudsat, at afviklingen skal ske over en årrække og ikke skal ske inden for rammerne af den bevillingsmæssige udsvingsordning. BV Der er adgang til overførsel af låneramme mellem Tværgående it-understøtning og Arbejdsskadestyrelsen. BV Der er adgang til at overføre 0,6 mio. kr. til Statens Seruminstitut Sundhedsdata fra konto Arbejdsskadestyrelsen. Anvendt regnskabspraksis i relation til hensættelser til resultatløn Arbejdsskadestyrelsen hensatte ved udgangen af 2015 i alt 1,8 mio. kr. til resultatløn, der kan udbetales i 2016 for resultater opnået i Anvendt regnskabspraksis i forbindelse med hensættelsen til afslutningen af sager Styrelsen har i 2015, i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriets departement ændret registreringspraksis for indtægter og hensættelser til afslutningen af sager. Indtægter for anmeldte sager regnskabsføres fra 2015 løbende på balancen. Indtægter for anmodning om vejledende udtalelser i private erstatningssager opkræves løbende, hvorimod indtægter for anmeldte arbejdsskadesager opkræves én gang om året i oktober måned. Indtægterne for arbejdsskadesager opgøres som en endelig betaling for foregående år og en foreløbig opgørelse for indeværende år. Den foreløbige opgørelse tager udgangspunkt i antallet af anmeldte sager i første halvår og ganges med 2. Der vil derfor ikke være fuldstændig overensstemmelse mellem antallet af anmeldte sager i et år og de indtægter, der er opkrævet for anmeldte sager. 19

20 Indtægter for afsluttede sager optages fra balancen (igangværende arbejde) til regnskabet hver måned, på baggrund af de registrerede afsluttede sager. Saldoen på balancen reguleres ultimo hvert år i forhold til antallet af uafsluttede sager opgjort med anvendelse af årets sagstakster. Eventuelt overskud eller underskud på balancen reguleres via taksterne ved den førstkommende takstfastsættelse. Ved opgørelsen af saldoen på balancen ultimo 2015 viste opgørelsen, at der ved førstkommende takstfastsættelse på FFL17 skal tilbagebetales 9,3 mio. kr. til selskaberne via taksterne. Den samlede værdi af beholdningen af uafsluttede sager ultimo 2015 er opgjort til 192,7 mio. kr. for arbejdsskadesager og private erstatningssager i Arbejdsskadestyrelsen og til 2,6 mio. kr. for Grønland. 3.2 Resultatopgørelse Tabel 6. Resultatopgørelse Note Regnskab 2014 Regnskab 2015 Budget 2016 (mio. kr.) Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -171,8-46,0-14,8 Reserveret af indeværede års bevillinger 13,3 20,2 13,1 Anvendt af tidligere års bevillinger -0,9-8,0-20,3 Indtægtsført bevilling i alt -159,4-33,8-22,0 Salg af varer og tjenesteydelser -295,9-274,7-294,5 Tilskud til egen drift 0,0 0,0 0,0 Gebyrer 0,0 0,0 0,0 Ordinære driftsindtægter i alt -455,3-308,5-316,5 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger Husleje 16,1 16,1 16,6 Forbrugsomkostninger i alt 16,1 16,1 16,6 Personaleomkostninger Lønninger 153,3 188,8 203,6 Pension 22,3 26,9 28,5 Lønrefusion -5,7-6,1-6,1 Andre personaleomkostninger -0,8 1,0 0,0 Personaleomkostninger i alt 169,1 210,6 226,0 Af- og nedskrivninger 129,2 6,4 7,0 Andre ordinære driftsomkostninger 105,8 67,6 63,3 Ordinære driftsomkostninger i alt 420,2 300,8 312,9 Resultat af ordinær drift -35,1-7,7-3,6 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -3,1-5,1 0,0 Andre driftsomkostninger 26,9 6,3 0,0 Resultat før finansielle poster -11,3-6,5-3,6 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,0 0,0 0,0 Finansielle omkostninger 7,6 2,7 3,6 Resultat før ekstraordinære poster -3,7-3,8 0,0 Ekstra ordinære poster Ekstra ordinære indtægter 0,0 0,0 0,0 Ekstra ordinære omkostninger 0,0 0,0 0,0 Årets resultat -3,7-3,8 0,0 20