2013 Klimaregnskab. Bilag III til DMI s årsrapport 2013

Transkript

1 2013 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapprt

2 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik DMI s klimastrategi Fremtidens fkusmråder 5 2. Analyser g rapprtering 2.1 Klimapåvirkning fra virksmheden Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m Klimapåvirkning fra is-rekgnscering 8 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis CO 2 -resultatpgørelse BILAG 4.1 A Regnskabsdata 11 Indledning DMI s samlede CO 2 -udledning i 2013 er pgjrt til 367 tns. I mdsætning til de fleste andre statslige styrelser er DMI ikke blt en sagsbehandlende enhed, men en prduktinsvirksmhed. Dette afspejles naturligvis i instituttets energifrbrug g dermed gså i CO 2 -regnskabet. Specielt supercmputeren g DMI s aktiviteter i Grønland bruger mange energiressurcer, men gså driften af de mange målestatiner, radaranlæg, satellitmdtagestatiner m.m. bruger energi, ligesm en døgntjeneste med bemanding 24 timer alle årets dage naturligvis medvirker til at frøge energifrbruget sammenlignet med nrmale kntraktiviteter. DMI s prduktin er imidlertid grundlaget fr, at Danmark sm helhed kan realisere meget betydelige reduktiner i det samlede CO 2 -udslip. Overrdnet set er de CO 2 reduktiner, sm er et direkte resultat af DMI s services, mange gange større end DMI s samlede udledning. Alene indenfr transprtsektren bidrager DMI s services til enrme CO 2 -besparelser. Én sparet flyvetime, sm følge af en ptimal meterlgisk ruteplanlægning, reducerer miljøbelastningen fra et strt passagerfly med ca. 30 tns CO 2 eller gdt 12 % af DMI s samlede årlige udledning. DMI s skibsrutevejledning giver angiveligt en besparelse på ca. tre pct. på brændstffrbruget fr de skibe, der benytter denne service. Dette tal er plyst af rederierne sm resultatet af knkrete sejladser, men da der ikke freligger egentlig dkumentatin fr, at estimatet kan anvendes generelt, anlægges et frsigtigt skøn på en besparelse på en pct. Et strt cntainerskib udleder ca. 250 tns CO 2 i døgnet, g én prcents besparelse svarer derfr til ca. 2,5 tns pr. døgn. Da DMI årligt vejleder ca skibsrejser med 12 rejsedage i gennemsnit, kan man på dette grundlag beregne, at de skibe, der benytter DMI s rutevejledning, sparer mgivelserne fr mere end tns CO 2, eller ca. 80 gange DMI s årlige udledning i Hertil kmmer, at DMI s services medvirker til at reducere CO 2 -udslippet på en lang række andre mråder, fx via ptimal tilrettelæggelse af prduktinen af såvel knventinel sm alternativ energi, ptimal styring af samfundets energifrbrug til pvarmning, ptimal tilrettelæggelse af landbrugets aktiviteter (eksempelvis sparet energi til krntørring), ldsning af skibe gennem den grønlandske pakis sv. 2

3 1. Beretning 1.1 Året der gik DMI s samlede CO 2 -udledning i 2013 er pgjrt til 367 tns, hvilket er 15 % mindre end udledningen i De t væsentligste bidrag til denne reduktin er, at der har været en reduktin i antallet af tjenesterejser i 2013, g at udledningen fra den helikpterbaserede isvervågning i Grønland er blevet reduceret. Der er dg tale m en højere udledning end i 2011, hvr udledningen var lavest. En væsentligste årsag til dette er, at den hidtidige rdning hvr regeringen kmpenserede fr den udledning af CO 2, der fremkmmer ved statslige flyrejser gennem køb af JI/CDM-kreditter kun gjaldt i periden , idet flyrejser fra 2012 indgår sm en del af EU s kvtemarked. I 2012 tæller CO 2 udledningen fra flyrejser derfr igen fuldt med i DMI s klimaregnskab. Bidraget fra flyrejser vises separat i nedenstående figur. Den meget markante reduktin i CO 2 -belastningen fra 2008 til 2009 skyldes primært, at instituttet pr. 1. januar 2009 gik ver til udelukkende at anvende CO 2 -neutral elektricitet. Hertil kmmer en vergang fra liefyr til fjernvarme i 2009, der gså har medført en reduktin. Nedenstående figur viser udviklingen i DMI s samlede CO 2 -emissin i periden 2007 til 2013 Sm det fremgår af versigten Bilag A mfatter figuren ikke taxa-kørsel fr årene , da disse tal ikke freligger. DMI s samlede CO 2 -emissin i 2013 svarer til 1,3 tns pr. medarbejder henhldsvis 29 kg pr. kvadratmeter. Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt gså at redegøre fr den CO 2 -belastning, sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering, der er en virksmhedsspecifik aktivitet, der udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Når det er besluttet at inddrage helikpterflyvningerne, skyldes det, at denne aktivitet er relativ frureningstung. Heldigvis er det lykkedes at reducere CO 2 -belastning fra helikpterflyvningen til under 1/3 i frhld til 2008, hvr belastningen var højest. DMI s CO 2 -belastning er sammensat af bidrag fra følgende mråder: Varme, vand, fly-, tg- g biltransprt samt helikpterflyvning i Grønland. Biltransprt mfatter taxakørsel samt kørsel i tjenestebiler g egne biler. Da DMI udelukkende anvender CO 2 -neutral strøm bidrager elektricitetsfrbruget ikke til den samlede CO 2 -belastning fra g med Den prcentvise frdeling fr 2013 er vist i figuren nedenfr. Hvis man hlder is-rekgnsceringen i Grønland udenfr, g alene betragter de generelle infrastrukturaktiviteter på Lyngbyvej 100, ser frdelingen ud sm vist: 3

4 Hvis DMI frtsat havde anvendt knventinel (ikke CO 2 -neutral) elektricitet, ville frdelingen fr 2011 have set ud sm følger: 1.2 DMI s klimastrategi I mdsætning til mange statslige styrelser er DMI sm nævnt en egentlig prduktinsvirksmhed g ikke blt en sagsbehandlende enhed. Dette indebærer, at instituttet bruger en betydelig del af sine ressurcer på at pbygge g drive et prduktinsapparat, g at denne aktivitet afstedkmmer en CO 2 -emissin, der ligger ver den udledning man finder i vervejende administrative virksmheder. Især er døgndriften af instituttets supercmputer ressurcekrævende. Omvendt er dette prduktinsapparat frudsætningen fr, at DMI kan udarbejde prgnser, varsler m.m., der i andre grene af samfundet medvirker til reduktin i CO 2 -belastningen, jf. venstående. Set ud fra et glbalt klimaregnskabssynspunkt er der således ingen tvivl m, at nettresultatet af DMI s aktiviteter er en CO 2 -reduktin. Dette ændrer dg ikke på, at instituttet løbende vurderer muligheden fr at effektivisere driften g dermed reducere instituttets egen CO 2 -emissin. DMI søger løbende prfessinel hjælp til at identificere mulige energibesparelser, g instituttet investerer årligt betydelige beløb i sparefranstaltninger på en sådan måde, at prjekter med størst cst/benefit pririteres. I 2013 har der været arbejdet med at færdiggøre energihandlingsplanen, der blev udarbejdet i fråret 2010 med medvirken fra eksterne energiknsulenter g Energistyrelsen. De væsentligste aktiviteter i 2013 var: 1. Virtualisering g knslidering af servere 2. Afvikling af ældre servere g andet it-udstyr 3. Udskiftning af en ældre UPS (Uninterrupted Pwer supply) (Nødstrømsfrsyning) 4. Bedre driftsvervågning på køleanlæg i maskinstuerne 5. Udskiftning af lysarmaturer, installatin af bevægelsesfølere på gange mv. Virtualisering af serverparken er pågået ver ngle år. Der viste sig desværre mange ufrudsete vanskeligheder med den praktiske del af prjektet. Derfr er gevinsten ved knslidering meget mindre ned man kunne have håbet, g vanskeligere at høste. Dette har betydet, at energibesparelsen ikke er blevet så str sm frventet. Samtidig med arbejdet på dette prjekt bliver ældre servere løbende afviklet, hvilket har bidraget med gde energibesparelser. 4

5 Erfaringen er, at initiativerne i energihandlingsplanerne i almindelighed er blevet dyrere end prindelig anslået, g at besparelserne er blevet lavere end frventet. Den samlede energibesparelse til prduktin, belysning g graddagskrrigeret varme nåede i 2013 det pstillede mål; at energifrbruget ikke måtte være højere end i Fremtidens fkusmråder Centrale fkusmråder i planen - fr så vidt angår energifrbruget i de kmmende år - er: Påvirkning af medarbejdernes energiadfærd gennem kampagner Udskiftning af lyskilder til mindre energifrbrugende typer Reduktin af energifrbrug i serverrum Øget fkus på energieffektivitet ved indkøb at udstyr Knslidering g virtualisering af serverparken Øget brug af videknferencer sm alternativ til rejser Med hensyn til den relativt stre klimabelastning, sm følger af den helikpterbaserede is-rekgnscering i Grønland, har DMI intentiner m at den satellitbaserede krtlægning i stigende mfang skal kunne erstatte ngle af flyvningerne. 2. Analyser g rapprtering Klimaregnskabet mfatter alene den del af DMI, der er hjemmehørende i instituttets hvedkvarter på Lyngbyvej 100 i København. Et mindre antal DMI-medarbejdere er desuden indkvarteret i frsvarets lkaler i Karup g i Grønlands Lufthavnsvæsens lkaler i Kangerlussuaq g Narsarsuaq, hvr Iscentralen har til huse. Disse medarbejderes klimapåvirkning er integreret med værtsinstitutinernes aktiviteter de pågældende steder, g er sm sådan vanskelig at kvantificere. Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det, sm tidligere nævnt, valgt gså at redegøre fr den CO 2 - belastning, sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering. 2.1 Klimapåvirkning fra virksmheden El, varme g vand DMI s elfrbrug pdeles traditinelt i prduktins- g bygningsstrøm. Prduktinsstrøm er den del af strømfrbruget, der medgår til at drive instituttets prduktinsapparat, herunder specielt de stre kmmunikatins- g edb-anlæg. Givet at supercmputer m.m. skal køre i døgndrift fr at prethlde bl.a. sikkerhedsberedskaber, er prduktinsstrømfrbruget en parameter, der er meget vanskelig at gøre nget ved. Bygningsstrømfrbruget, der er betegnelsen fr det almindelige frbrug til belysning, kntr-pc er etc., er den del af DMI s strømfrbrug, der kan sammenlignes med frbruget i andre institutiner. Frbruget af prduktinsstrøm er i 2013 er næsten det samme sm i 2012 (se bilag A), mens de generelle sparefranstaltninger har medført en reduktin i det almindelige elfrbrug på 7 % i frhld til Indsatsen fr at reducere bygningsstrømfrbruget frtsættes, g den generelt faldende tendens ver årene er fasthldt i 2013 jf. nedenstående figur. I 2013 var DMI s almindelige strømfrbrug (bygningsstrøm): 1,256 MWh/medarb. eller 29,2 kwh/m 2. 5

6 DMI s køb af CO 2 -neutral strøm medfører, at CO 2 -belastningen fra instituttets el-frbrug kan sættes til nul fra g med DMI s varmecentral blev renveret i efteråret 2009, g det gamle liefyr blev sm tidligere nævnt udskiftet med en fjernvarmetilslutning. Overgangen til den mindre frurenende fjernvarme har resulteret i en faldende CO 2 -emissin i frhld til de fregående år. Det samme har en række varmebesparende tiltag sm er gennemført i 2010/2011. DMI udledte således i 2013 i alt 121,7 tns CO 2 sm følge af varmefrbruget på Lyngbyvej 100, hvilket er på niveau med g 2013 var klimamæssigt set ngenlunde ens. Krrigeret fr graddage er frbruget i 2013 alligevel mkring 4 % lavere end i Det kan frmentlig tilskrives ændret brugeradfærd. I 2013 var DMI s varmefrbrug: 3,69 MWh/medarb. henhldsvis 85,7 kwh/m 2. Den mdsvarende CO 2 -emissin er henhldsvis 400 kg/medarb. g 9,7 kg/m 2. DMI s vandfrbrug faldt i 2013 med gdt 138 m 3 i frhld til året før, g er derved det laveste vandfrbrug der endnu er målt på DMI. Størstedelen af besparelsen tilskrives et faldende medarbejderantal; men større anvendelse af vandbesparende sanitet spiller gså ind. Faldet fra 2011 til 2012 skyldes en ufrskyldt hændelse i marts 2011, hvr der blev spildt 515 m 3 vand på én weekend. Vandfrbruget i 2013 svarer til en CO 2 -belastning på 6,4 tns. I 2013 var DMI s vandfrbrug: 6,4 m 3 /medarb. svarende til 21,8 kg CO 2 /medarb Genbrug DMI har en rdning med central indsamling af genbrugspapir, g det er vurderingen, at en meget str prcentdel af instituttets brugte papir faktisk ender i genbrugsbehlderne. Mængden af genbrugspapir er faldet fra 2012 til 2013, hvilket antageligt primært skyldes et faldende medarbejderantal. På trds af den negative effekt i frhld til CO 2 - regnskabet vil DMI verveje, hvrledes papirfrbruget kan begrænses i fremtiden. 6

7 2.2 Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m. CO 2 -belastningen fra DMI s flyrejser beregnes af instituttets rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Opgørelserne viser en vis variatin i CO 2 -emissinen ver årene. Mange udlandsrejser er knyttet til DMI s indtægtsdækkede g tilskudsfinansierede aktiviteter, g kan derfr udvise årlige udsving. DMI udledte i 2013 lige knap 176 tns CO 2 sm følge af flyrejser, hvilket svarer til 603 kg pr. medarbejder. Der er tale m et fald på 11 % i frhld til DMI pfrdrer generelt medarbejdere til at benytte tg frem fr fly, når dette er muligt. Tgrejser benyttes dg frtsat i et meget beskedent mfang g primært i frbindelse med krtere tjenesterejser. CO 2 -belastningen fra tgrejser udgør langt under 1 % af emissinen fra flyrejser. CO 2 -emissinen fra DMI s tgrejser i 2013 beløber sig til i alt 930 kg, svarende til 3,2 kg/medarb. Instituttets taxaregnskab mfatter lkaltransprt såvel sm transprt i udlandet i frbindelse med tjenesterejser. Den specifikke kntering af taxakørsel er på DMI først sket med virkning fra 1. januar 2009, årene 2009 g 2010 er derfr ikke medtaget i denne versigt. Tjenstlig buskørsel frekmmer kun i yderst begrænset mfang, bl.a. frdi instituttet råder ver et antal tjenestebiler g tjenestecykler, g udgifter hertil bgføres ikke separat. Under alle mstændigheder er CO 2 -belastningen fra denne transprtfrm negligeabel i frhld til de øvrige pster. Nedenstående figur viser CO 2 -emissinen frårsaget af brug af tjenestebiler, medarbejdernes egne biler g Taxa. Den faldende tendens siden 2010 skyldes primært faldende feltaktivitet. Opgørelsen af CO 2 emissinen fra Taxakørsel er behæftet med ngen usikkerhed; men den udgør kun 1 % af DMI s samlede udledning. Usikkerheden er derfr uden større betydning i det stre billede. 7

8 CO 2 -emissinen fra biltransprt i 2013 svarer til 62,3 kg/medarb. 2.3 Klimapåvirkning fra is-rekgnscering Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt gså at redegøre fr den CO 2 -belastning sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering, der er en virksmhedsspecifik aktivitet sm udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Sm det fremgår af nedenstående figur, er der sket en løbende reduktin i CO 2 belastningen hidrørende fra is-rekgnsceringen siden Indtil 2011 skyldes dette, at der er fløjet et mindre antal timer hvert år. Faldet fra 2011 til 2012 g videre til 2013 skyldes, at det er lykkedes at chartre en helikpter med væsentlig mindre CO 2 udledning. 8

9 3. Regnskab Nærværende klimaregnskab er udarbejdet sm et bilag til DMI s årsrapprt, g er sm sådan mfattet af årsrapprtens påtegning. 3.1 Anvendt regnskabspraksis Nærværende afsnit beskriver den anvendte regnskabspraksis g herunder specielt de knverteringsalgritmer, der ligger til grund fr beregningen af CO 2 -ækvivalenter inden fr de frskellige frbrugskategrier. CO 2 -emissinen pr. medarbejder g pr. bygningsareal er eksplicit anført fr regnskabsåret (2012), ligesm udviklingen ver årene af disse relative CO 2 -mål er vist i frm af grafer. Elektricitet CO 2 -bidraget fra elektricitet leveret via nettet i Østdanmark indregnes med 500 kg pr. MWh pgjrt efter 200% varmevirkningsgrad g tillagt 5% tab jf. Københavns Energis miljødeklaratin Fra 1. januar 2009 har DMI indgået en kntrakt med EnergiMidt m levering af CO 2 -neutral strøm. Kntrakten, der medfører en merudgift fr DMI i frhld til køb af knventinelt prduceret strøm, indebærer, at leverandøren frpligter sig til at indkøbe en tilsvarende mængde strøm, der er prduceret af rene energikilder, hvedsageligt vand- vind-, sl- eller bienergi. Al den strøm, sm DMI har anvendt siden 1. januar 2009, er således CO 2 -neutral g bidrager derfr ikke til klimabelastningen. DMI s beslutning m køb af miljømærket strøm bidrager til at øge efterspørgslen efter vedvarende energi, g understøtter dermed bestræbelserne på at pbygge en sektr fr vedvarende energi. Opvarmning CO 2 -bidraget fra fjernvarme indregnes med 113 kg pr. MWh pgjrt efter 200 % varmevirkningsgrad g tillagt 5% tab jf. Københavns Energis miljødeklaratin Vandværksvand CO 2 -bidraget fra vandværksvand indregnes med 3,4 kg pr. m 3, idet der medregnes energi til såvel ppumpning, distributin, brttransprt g rensning. Papir til genbrug Aflevering af papir til genbrug indregnes med et negativt CO 2 -bidrag svarende til kg CO 2 pr. tn papir. Baggrunden fr, at genbrugspapir indregnes sm en CO 2 -reduktin, er de stre miljømæssige frdele, der er frbundet med indsamling g genanvendelse af papir frem fr at sende dette til frbrænding. Flyrejser CO 2 -bidraget fra flyrejser er pgjrt af DMI s rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Da rejsebureauet direkte pgiver CO 2 -emissinen i kg fr samtlige benyttede destinatiner, har der ikke været behv fr at anvende særlige knverteringsfrmler. DMI s flyrejser til g fra Grønland indgår i regnskabet sm en skønnet frøgelse af de årlige flyemissiner med 20 %. Denne praksis er anvendt, frdi grønlandsrejser af regnskabstekniske årsager bkes direkte hs Air Greenland, g derfr ikke kan pgøres helt så præcist sm standardrejserne. Tgrejser CO 2 -bidraget fra tgrejser er pgjrt af DMI s rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Da rejsebureauet direkte pgiver CO 2 -emissinen i kg fr samtlige benyttede strækninger, har der ikke været behv fr at anvende særlige knverteringsfrmler. Biltransprt DMI s klimaregnskab mfatter tre typer af biltransprt (taxa, tjenestebiler g private biler). TAXA CO 2 -bidraget fra taxakørsel er indregnet med 199 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter er beregnet på baggrund af de årligt bgførte taxaudgifter, samt en kilmetertakst på 14,20 kr. pr. km. TJENESTEBILER CO 2 -bidraget fra kørsel i tjenestebiler er indregnet med 175 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter er fastsat på grundlag af detaljerede kilmeterregnskaber fr samtlige tjenestebiler. PRIVATE BILER CO 2 -bidraget fra tjenstlig kørsel i egen bil indregnes med 175 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter fastsat på grundlag af den årlige bgførte kilmetergdtgørelse divideret med statens lave takst fr kørselsgdtgørelse 2013 (2,13 kr. pr. km). Helikpterflyvning CO 2 -bidraget fra flyvning med helikpter i frbindelse med DMI s is-rekgnscering i Sydgrønland er indregnet med 3,15 kg CO 2 pr. kg brændstf. Beregningerne fretages på grundlag af bgførte antal flyvetimer, dels med en helikpter af typen AS 350, der ifølge Air Greenland AS bruger 200 liter brændstf i timen, g dels med en helikpter af typen EC 120B, der ifølge BackBnes AS bruger 114 liter i timen. 9

10 3.2 CO2-resultatpgørelse En nøgletalsversigt fr DMI s CO2-emissin de fregående tre år er vist nedenfr. DMI's CO2-Regnskab [kg] Klimabelastning fra virksmheden Elektricitet, vand g varme Affald til genbrug (papir) Klimabelastning fra virksmheden i alt Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet Fly Køb af CO2-kvter vedr. flyvning Tg Taxa bil g bus mv. Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet i alt Klimabelastning ved øvrige virksmhedsspecifikke mråder Klimabelastning ved helikpterbaseret is-rekgnscering CO2-Resultat (kg) Såvel ttaler sm subttaler i venstående skema er retvisende, men sm følge af afrundinger, er der en afvigelse på sidste decimal i frhld til sumtallene. 10

11 BILAG A Grunddata Faktr Enhed Budget 2014 Ansatte, antal Huslejeareal, m Elektricitetsfrbrug, MWh Prduktinsstrøm MWh Bygningsstrøm MWh Samlet elektricitetsfrbrug CO2-emissin 475 kg Vandfrbrug, m CO2-emissin 3,4 kg Fjernvarme, MWh CO2-emissin 113 kg Oliefyr, 100 l (svarende til MWh) CO2-emissin 2,822 kg Papir til genbrug, kg CO2-emissin -4,1 kg Flyrejser, km CO2-emissin kg Køb af CO2-kvter kg Tgrejser, km CO2-emissin kg Tjenestebiler, km CO2-emissin 0,175 kg Private biler, kr. (kilmetergdtgørelse) Private biler, km 2,13 kr. pr. km CO2-emissin 0,175 kg Taxa, kr Taxa, km 14,2 kr. pr. km CO2-emissin 0,199 kg Virksmhedsspecifikke CO2-belastninger Flyvetimer, AS CO2-emissin 504 kg/h Flyvetimer, EC CO2-emissin 287 kg/h CO2-emissin, is-rekgncering kg Graddage nrmalår: Ttal kg Ttal tns Ttal pr. ansat tns 6,3 5,9 1,5 1,1 0,8 1,4 1,3 1,3 Ttal pr. huslejeareal kg