En vej til flere og billigere energibesparelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En vej til flere og billigere energibesparelser"

Transkript

1 En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag V2: Statistisk analyse af energiforbrug i Danmark og sammenlignelige lande December 28

2 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact Kontakt: Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal København K, Danmark December 28

3 Teknisk bilag Forord Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energistyrelsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 1. juni 25 om den fremtidige energispareindsats og aftalen af 21. februar 28 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA om den danske energipolitik i årene I 25-aftalen blev det fastlagt, at der i 28 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen fra februar 28 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen skal gennemføres inden udgangen af 28 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen senest 1. februar 29. Energistyrelsen udbød den 13. marts 28 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af 21. april 28. Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson, Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og Renato Ezban, Energistyrelsen. Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport og bilagsrapport.

4 Teknisk bilag Indhold 1 Introduktion Opgørelse af energiforbruget Dekomponering af energiforbruget Datakilder Energiforbruget i Danmark Komparativ analyse med udvalgte lande Overordnede betragtninger Husholdninger Industri Service Landbrug Sammenhæng mellem energiforbrug og prisen på energi Kilder En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

5 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret 1 Introduktion 1.1 Opgørelse af energiforbruget Der er som udgangspunkt to vinkler på opgørelse af energiforbruget, dels opgørelse af bruttoenergiforbruget og dels opgørelse af det endelige energiforbrug. I bruttoenergiforbruget opgøres den mængde brændsel, der benyttes til at producere el og fjernvarme og som benyttes direkte hos slutbrugerne. Reduktionsmål for bruttoenergiforbruget kan nås via energibesparelser og effektiviseringer i forsyningssektoren, fx kraftvarme, vindmøller eller andre forsyningsløsninger med høj virkningsgrad. I det endelige energiforbrug opgøres forbruget i slutforbrugerleddet eller som det populært omtales forbruget ved havelågen. Reduktionsmål i det endelige energiforbrug kan primært nås med energibesparelser, men fx også effektive naturgaskedler, varmepumper, solvarme og solceller kan bidrage. Begge vinkler kan være interessante i en energipolitisk sammenhæng og i de energipolitiske forlig fra 25 og fra 28 er der da også opsat mål både for besparelser i det endelige energiforbrug og i bruttoenergiforbruget. Det store fokus, når der tales energibesparelsesaktiviteter, er dog typisk på det endelige energiforbrug, dvs. slutforbrugerleddet og det vil derfor også være denne udvikling, der vil være i fokus i denne analyse. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der også meget vel kan være omkostningseffektive besparelser i selve produktions-, transmissions- og distributionsleddet. Samtidig er bruttoenergiforbruget også interessant, da brændselsmixet og udnyttelsesgraden også har stor indflydelse på visse af de bagvedliggende mål for de fremsatte besparelsesmålsætninger, f.eks. begrænsning af CO 2 - udslippet. Produceres energi f.eks. på basis af ikke-fossilt brændsel såsom vind og biomasse, vil der f.eks. ikke være CO 2 -udledning forbundet hermed. Endvidere kan det nævnes, at når der opstilles reduktionsmål sidestilles 1 kwh el med 1 kwh anden energi f.eks. fjernvarme til, trods for at el regnes for at være et energiprodukt højere i værdikæden end varme (kan nemmere transporteres, kan omdannes til varme men ikke omvendt mv). Dette kan give en skævvridning i prioriteringen af energibesparelser. 1.2 Dekomponering af energiforbruget Når udviklingen i energiforbruget skal analyseres kan det være hensigtsmæssigt at dekomponere energiforbruget i forskellige parametre for at afdække hvad udviklingen skyldes. Typisk opdels energiforbruget i aktivitet, struktur og intensitet. Aktiviteten i samfundet kan påvirke energiforbruget, f.eks. ved at befolkningstallet øges og vi derfor bruger mere energi eller ved at vi producerer mere. Strukturen kan påvirke energiforbruget f.eks. ved at vores erhvervssammensætning ændres. Øger vi f.eks. antallet af vidensvirksomheder og får færre energiintensive virksomheder vil der påvirke energiforbruget i nedadgående retning. Evaluering af den samlede energispareindsats 5

6 Teknisk bilag Intensiteten kan påvirke energiforbruget, f.eks. ved at den enkelte virksomhed blive effektiv i sit forbrug af energi og derved kan producere mere pr. forbrugt mængde energi. I forbindelse med energieffektivitet vil det typisk være intensiteten vi er mest interesserede i at analysere og det er derfor relevant at kunne isolere denne parameter. 1.3 Datakilder I Danmark udarbejder Energistyrelsen en detaljeret opgørelse af energiforbrug og produktion, som er udarbejdet årligt siden 1975 (dog også i 1972)/6/. Energistatistikken dækker energi solgt i Danmark. Danmarks statistik opgør også energiforbruget som en del af nationalregnskabet dog med lidt andre forudsætninger end Energistyrelsen /11/. I afsnit 3 der omhandler udviklingen i det danske energiforbrug tages der udgangspunkt i Energistyrelsens Energistatistik (27) /6/. Internationalt findes to vigtige datakilder på energiområdet; IEA og ODYSSEE. IEA er det internationale energiagentur, som er et uafhængigt organ under OECD oprettet i 1974 /8/. IEA har 26 medlemslande, som udover europæiske lande består af Australien, Canada, Sydkorea, New Zealand og USA. IEA udgiver jævnligt publikationer om energirelaterede emner herunder den årlige World Energy Outlook. ODYSSEE er et europæisk samarbejde som bl.a. inkluderer EU-kommisonen og de nationale energistyrelser i de 27 EU-lande samt Norge og Kroation /1/. ODYSSEE indeholder data tilbage fra 198 og opdateres halvårligt på baggrund af indberetninger fra de nationale energistyrelser. ODYSSEE anses generelt for at indeholde de mest opdaterede data. Derfor tages der udgangspunkt i disse data i den komparative analyse af energiforbruget i Danmark og udvalgte lande. 2 Energiforbruget i Danmark Som nævnt er det endelige energiforbrug mest i fokus når der tales energibesparelser, men effektiviteten i hele energisystemet er dog også relevant i en energibesparelsessammenhæng. I figur 2.1 viser den blå kurve sammenhængen mellem bruttoenergiforbruget og det endelige energiforbrug (ekskl. transport) og siger altså noget om, hvor effektivt vi udbytter energien fra produktion til forbrug, dvs. effektiviteten i den samlede energiforsyning. Der har været et svagt fald fra 1975 indtil midten af 8 erne, hvorefter effektiviteten i systemet atter er steget til omkring 7%, hvilket bl.a. kan skyldes en øget udbredelse af kraftvarme. Den røde linie viser forholdet mellem bruttoenergiforbruget, hvor VE-delen af taget ud og det endelige energiforbrug. Denne sammenhæng siger således noget om, hvor fossilt-brændsels-effektivt vores system er. Det ses at effektiviteten i det fossile system nærmer sig 9 %. Den stigende effektivitet kan tilskrives en øget udnyttelse af biomasse (halm) og vindkraft. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

7 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret Figur 2.1: Forholdet mellem endeligt energiforbrug og bruttoenergiforbruget i procent (eksklusiv transport). Blå: endeligt energiforbrug/bruttoenergiforbrug. Rød: Endeligt energiforbrug/ (Bruttoenergiforbrug VE) Kilde: /6/ Som det fremgår af figur 2.2 er det samlede endelige energiforbrug steget svagt siden Fordeles energiforbruget på de forskellige sektorer, er det dog tydeligt, at stigningen hidrører fra transportsektoren. Transportsektoren er steget ganske markant i perioden svarende til en stigning på ca. 67% fra 1975 til. De sidste 1 år er det endelige energiforbrug i transportsektoren steget med 15%. Da transport ikke er en del af denne evaluering ses der bort fra transportsektoren i det følgende. Indenfor de øvrige sektorer har energiforbruget været nogenlunde konstant i perioden og der er heller ikke skete store forskydninger mellem sektorerne. Udelades transportsektoren udgør husholdningernes energiforbrug i ca. 44% af det endelige energiforbrug, servicesektoren udgør 2% og produktionssektoren 36%. Evaluering af den samlede energispareindsats 7

8 Teknisk bilag Figur 2.2: Endeligt energiforbrug fordelt på sektorer i DK.(PJ) Kilde: /6/ Til trods for, at det endelige energiforbrug er på stort set det samme niveau som for lidt over 3 år, har der dog været betydelige udsving især i starten af perioden, som det ses mere tydeligt af figur 2.3. Efter en stigning i energiforbruget fra midten af 7 erne var der et stort fald på næsten 2% i løbet af 4 år som følge af oliekrisen i 1979, hvorefter forbruget stabiliserede sig på ca. 44 PJ. Der kan dog en markant stigning på 2,5% fra 25 -, dog efterfulgt et svagt fald på,7% fra til 27. I samme periode har der været en stabil økonomisk vækst svarende til omtrent en fordobling i BNP i faste priser. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

9 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret Figur 2.3: Udviklingen i endeligt energiforbrug ekskl. transport og BNP. (Venstre akse: PJ, Højre akse: mia. kr. (-priser) Kilde /6/ og /11/ Generelt er der således sket en afkobling mellem energiforbrug og økonomisk vækst, hvilket ses ganske tydeligt af figur 2.4. Dette kan skyldes flere faktorer, dels at erhvervsstrukturen har ændret sig i retning af mindre energiintensive erhverv, og dels at man udnytter energien mere effektivt. Figur 2.4: Energiforbrug relateret til BNP. (MJ/kr., -priser) Kilde: /6/ og /11/ I figur 2.5 er energiforbruget holdt op imod værditilvæksten i tre af de mest energiforbrugende sektorer. Det ses, at især gartnerier har gjort deres produktion væsentlig mere energieffektiv især på op til 199, hvorefter kurven flader ud. I industrien er værditilvæksten i forhold til energiforbrug også Evaluering af den samlede energispareindsats 9

10 Teknisk bilag blevet forøget især i starten af 198 erne. I bygge- og anlægssektoren er der ikke nogen tydelig trend gennem perioden. Siden 199 har ingen af sektorerne udvist en stigende energieffektivitet. Figur 2.5: Energiforbrug i forhold til værdistilvækst i udvalgte sektorer. (Indeks =1) Kilde: /6/ og /11/. I figuren er energiforbruget holdt op imod værditilvæksten, da dette er koblet tættere på BNP, end værdien af produktionen. I /3/ er der udarbejdet en detaljeret analyse af energiforbruget i Danmark over de seneste 25 år. Analysen viser, at ændringen i energiintensiteten kan forklare langt den største del af den afkobling mellem energiforbrug og økonomisk vækst vi har set, og at ændringen i erhvervsstrukturen kun har haft mindre betydning. Med uændret energiintensitet siden 1975 ville energiforbruget i dag være 62% højere og 25% højere med uændret energiintensitet siden 199. Dette indikerer, at energieffektiviteten er steget markant over de sidste 25 år. I den samme periode er også energiprisen steget markant også i forhold til den almindelige prisudvikling. Nedenfor i figur 2.6 og 2.7 vises udviklingen i energiprisen inkl. afgifter for husholdninger og industri. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

11 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret Figur 2.6 og 2.7: Den samlede elpris bestående af den rå elpris (den blå søjle) og. moms og afgifter (den røde søjle) for hhv. husholdninger og industri ( MWh) (kr./kwh, løbende priser)). Kilde: /7/ Det fremgår tydeligt, at afgiftstrykket er væsentlig højere hos husholdningerne i forhold til industrien, her eksemplificeret ved en industri med et forbrug på MWh. Den endelige elpris er således ca. dobbelt så høj for husholdninger som for en industri med et forbrug på MWh. Den relative udvikling i den samlede elpris inkl. afgifter har dog været omtrent den samme for husholdninger og industri, som det ses af figur 2.8. Og det ses ligeledes at priserne for energi er steget væsentlig mere (ca. 12 %) end de generelle priser over de seneste 12 år og også langt mere end olieprisen (inkl. afgifter). Figur 2.8: Forbrugerindeks sammenholdt med elprisindeks, (løbende priser). Indeks 1985=1 Kilde: /5/, /6/ og /11/. Som et eksempel er husholdningernes elforbrug forhold til privatforbruget holdt op i mod udviklingen i husholdningernes elpris i figur 2.9. I et vist omfang kan man forestille sig, at elforbruget stiger i takt med øget privatforbrug, fx køber folk flere fladskærms-tv, større køleskabe mv., når de bliver rigere. Til gengæld bruger de formentlig ikke mere el til belysning, flere vaskemaskiner o. lign. Husholdningernes elforbrug i forhold til privatforbruget viser således, hvor meget mere el vi forbruger Evaluering af den samlede energispareindsats 11

12 Teknisk bilag per enhed mere vi samlet forbruger og den er faldende, dvs. vi øger ikke vores elforbrug i samme takt som det samlede forbrug øges. Samtidig ses det dog også, at elprisen er steget. Husholdningerne er ud over den høje energipris også modtager af en række energisparevirkemidler, fx mærkning og normer for hårde hvidevarer. Figur 2.9: Elpris og husholdningernes elforbrug relativt i forhold til privatforbruget (inkl. afgifter og moms. Alt i løbende priser). Indeks )=1 Kilde: /6/, /7/ og /11/ [tjek]. Det kan konkluderes, at Danmark har haft et stagnerende energiforbrug over de seneste 3 år samtidig med at BNP er omtrent fordoblet. Der er altså sket en markant afkobling mellem energiforbrug og økonomisk vækst økonomien er blevet mere energiekstensiv. Der kan være flere årsager til denne afkobling. Dels er elprisen steget væsentlig mere end de generelle forbrugerpriser, dels har Danmark haft en aktiv energisparepolitik. I kapitel 3 holdes sammenlignes udviklingen i Danmark med udviklingen i udvalgte lande med udgangspunkt i ODYSSEE-databasen for at se om udviklingen kan genfindes i andre lande. Samtidig forsøges det at komme mere til bunds i, hvilke sektorer Danmark eller andre lande har haft særlig held med at gøre energiekstensive, eller hvor der er sket en særlig udviking, ligesom der anvendes nogle mere målrettede indikatorer til at vurdere udviklingen i energieffektiviteten. Men først gennemgås sammenhængen mellem energiforbrug og energiprisen. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

13 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret 3 Komparativ analyse med udvalgte lande I dette kapitel sammenlignes udviklingen i energiforbrug i de udvalgte lande. Der tages udgangspunkt i den europæiske ODYSSEE-database /1/, som alle grafer baserer sig på. Alle grafer tages udgangspunkt i de endelige energiforbrug. Som hovedregel afbildes tidsrummet fra Visse data dækker dog kun en kortere periode, fx effektivitetsindeks 199. I visse af graferne vises justerede indikatorer, hvor der er justeret for fx det generelle prisniveau, industriel struktur og klimaforskelle. De nyeste indikatorer er justeret i forhold til en fiktiv EU-struktur. Justeringer udarbejdes af og præsenteres som en del af ODYSSEE-databasen. Ofte kan der være usikkerhed forbundet med disse justeringer, som gør sammenligning af niveauer vanskelig. Derfor er der hovedsageligt kommenteret på forskelle og ligheder i udviklingen af de forskellige parametre. 3.1 Overordnede betragtninger I figur 3.1 fås et indtryk af det samlede endelige energiforbrug i de udvalgte lande per capita., Norge og Sverige de mest energiforbrugende lande, hvilket selvfølgelig i høj grad afspejler klimaforskelle. I Italien og Spanien er energiforbruget lavest, men jævnt stigende i modsætning til de øvrige lande, hvor forbruget er steget svagt eller har været nogenlunde konstant. skiller sig dog med en ret markant stigning efterfulgt af et fald i slutningen af perioden. Figur 3.1: Endeligt energiforbrug (ekskl. transport) per capita i de udvalgte lande (GJ/ capita), Klimakorrigeret Det endelige energiforbrug per BNP, som ses i figur 3.2 siger noget om graden af afkobling mellem energiforbrug og økonomisk vækst. Sammenlignes dette mellem de udvalgte lande er det mest interessante aspekt udviklingen over tid, da det generelle niveau mest af alt afspejler erhvervsstrukturen i de enkelte lande. Danmark har et lavt energiforbrug per BNP sammenlignet med de øvrige lande Evaluering af den samlede energispareindsats 13

14 Teknisk bilag og har et fald gennem perioden, der betyder at Danmark allerede fra 1994 og frem har det laveste energiforbrug per BNP af alle lande. Alle lande har dog oplevet en faldende tendens, dog især, Norge, Holland og Sverige som har haft et kraftigere fald end Danmark (men fra et væsentligt højere udgangspunkt) i modsætning til Østrig, Spanien og Italien, hvor energiforbruget per BNP kun er faldet ganske svagt. Men ser man bort fra har landene haft et iøjnefaldende ensartet forløb. Figur 3.2: Endeligt energiforbrug (ekskl. transport) per BNP (GJ/euro, -priser). Klimakorrigeret.,9,8,7,6,5,4,3,2,1 Udviklingen i energiforbrug per BNP kan dog som tidligere nævnt både skyldes ændret erhvervssammensætning og ændret energiintensitet. Enrgiintensiteten i forhold til det endelige energiforbrug siger noget om, hvor stor en energitæthed der er samlet set i hele økonomien (her dog uden transport) som det fremgår af figur 3.3. Energiintensitet er således til en vis grad koblet til energieffektivitet, da det siger noget om hvor effektivt energi bliver udnyttet. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

15 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret Figur 3.3: Endelig energiintensitet, alle sektorer ekskl. transport (MJ/euro, 25- priser) Korrigeret for økonomisk struktur og industri, klima og købekraft I figur 3.3 er intensiteten korrigeret for både erhvervsstruktur, klimaforskelle og købekraft for at øge sammenligneligheden. Danmark ligger niveaumæssigt i den nedre ende, dvs. har en relativ energiekstensiv økonomi kun overgået af Italien og Østrig. Den danske energiintensitet er faldet jævnt siden 1995, men faldet har været noget mere markant i lande som Norge, Holland og Sverige, men dog også fra et højere niveau end det danske. Den danske økonomi har således gennem hele perioden siden 1995 været relativ energiekstensiv, men er i de senere år ved at blive indhentet af de øvrige lande, så spændet mellem de enkelte lande ser ud til at snævre ind. I ODYSSEE-databasen er der dog en indikator, der kommer endnu nærmere energieffektivitet Der er udarbejdet såkaldte energieffektivitetsindeks (ODEX), som noget om, hvor meget energieffektiviteten er forbedret i de enkelte lande over tid. Helt specifikt måler indekset forholdet mellem det aktuelle energiforbrug og det vægtede fiktive energiforbrug, der ville have fundet sted, hvis enhedsforbruget i de enkelte delsektorer havde været uændret i forhold til det foregående år, dvs. uden besparelser. Indekset er derfor mere præcist i forhold til at konkludere på energieffektivitet, da det imodsætning til intensiteter ikke er påvirket af klimafluktuationer, sturkturændringer og livsstilsændringer. Indekset er standardiseret til: 199=1 for alle lande, dvs. man kan kun sammenligne udviklingen og ikke det relative niveau. I forhold til denne indikator har Danmark, som det fremgår af figur 3.4 forbedret sin energieffektivitet markant indtil ca., hvor kurven flader ud og måske endda stiger lidt. Helt markant har Østrig forbedret sig 25% siden 199 og 1% siden. Sverige, Norge og Holland har forbedret sig mere end Danmark, hvis man ser på perioden siden. Evaluering af den samlede energispareindsats 15

16 Teknisk bilag Figur 3.4: Energieffektivitetsindeks (samlet for transport, husholdning og industri) For at komme tættere på, hvori disse forskelle består, ses der i det følgende nærmere på de enkelte sektorer; husholdninger, industri og servicesektoren og landbrug. 3.2 Husholdninger Figur 3.5: Effektivitetsindeks husholdninger (indeks 199=1) Når der ses specifikt på husholdninger (figur 3.5) har Danmark forbedret energieffektiviteten 15% siden 199 (dvs. 1,5% årligt i gennemsnit), men siden er det procentvise fald været noget mindre, kun ca. 3% siden (,6% årligt i gennemsnit). Holland skiller sig ud med markante forbedringer på ca. 25% siden 199 (1,6% årligt) og mere end 1% bare siden (1,7% årligt ), men En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

17 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret også Norge og Østrig har forbedret sig mere end Danmark. Østrig har dog især forbedret sig i starten af perioden. Figur 3.6: Husholdningernes energiforbrug per capita (GJ/capita) klimakorrigeret Ses der overordnet på energiforbruget i husholdningerne per capita (figur 3.6) ligger Danmark i den høje ende og har haft et nogenlunde konstant forbrug i perioden. Kun Holland og Sverige har haft et faldende energiforbrug per capita. Italien og Spanien har det laveste energiforbrug per capita, men stigende. At husholdningernes energiforbrug per capita er stigende i de fleste lande kan bl.a. skyldes, at vi i takt med øget velstand stiller større krav til plads og komfort, dvs. bor i større huse med flere bekvemmeligheder såsom airconditioning, spabade, flere elektroniske apparater mv. Dette gør det dog ikke mindre interessant at undersøge nærmere, hvad der ligger bag faldet i Sverige og Holland. I det følgende er kun kommenteret på Holland, Norge, Østrig og DK, som er de lande der har forbedret effektiviteten mest i forhold til energieffektivitetsindekset, for at få et indtryk af hvor de i særlig grad har forbedret deres energieffektivitet. Evaluering af den samlede energispareindsats 17

18 Teknisk bilag Figur 3.7: Samlet endeligt energiforbrug i husholdninger (MJ/m 2 ). Klima-justeret. (1 MJ = 278 kwh) Enhedsforbrug af energi per m 2 siger noget om, hvor meget energi vi samlet bruger i husholdningen i forhold til størrelsen af vores huse (figur 3.7). Dvs. den tager ikke højde for hvor mange vi bor i husene. En del af energiforbruget vil være tæt knyttet til størrelsen af huset, fx varmeforbruget (som er den største del), hvorimod en del af elforbruget, vil være knyttet til hvor mange vi bor i huset, fx elforbrug til vaskemaskiner, tørretumbler mv. Både Holland, Østrig og Norge viser en faldende tendens i modsætning til Danmark, hvor det ser ud til, at forbruget er stagneret, især Holland skiller sig ud med et stort fald gennem hele perioden. Danmark ligger på niveau med Norge i forhold til det endelige energiforbrug (dvs. både opvarmning og el) opgjort per m 2 bolig og ca. 3% højere niveaumæssigt end Holland, som altså har et væsentligt lavere energiforbrug per m 2 end Danmark. Østrig ligger dog til gengæld ca. 25% over Danmark og Norge. Disse niveauforskelle skal dog tages med et vist forbehold, da de er meget afhængige af, hvorledes klimakorrektionen er foretaget. Sammenlignes med energiforbruget per capita, sås det i figur 3.6, at den var voksende for og Italien men konstant per m 2, hvilket må betyde, at der er stigende boligareal per indbygger i disse lande. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

19 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret Figur 3.8: Enhedsforbrug per m 2 bolig, boligopvarmning (MJ/m 2 ). Skaleret til EU-klima, Varmeforbruget må som nævnt formodes at være tættere koblet til boligstørrelsen og derfor mere direkte sammenlignelig. Samtidig er tallene figur 3.8 skaleret til EU-klima for yderligere at øge sammenligneligheden. Det ses, at Danmark ligger niveuamæssigt højere end Holland og Norge, der klarer sig bedst (af de fire lande) og kun lidt lavere end Østrig. Niveuaet kan dog også skyldes sammensætningen af boligtyper i de enkelte lande. Hvis der fx er en større andel af lejligheder og rækkehuse, vil forbruget alt andet lige være lavere. Samtidig har forbruget været stagnerende i Danmark imodsætning til især Holland, hvor forbruget er faldet med 25% over de sidste 1 år. Det virker umiddelbart overraskende, at Danmark ligger så højt i lyset af de relativt strenge bygningsreglement, der findes i Danmark, ligesom vi har energimærkningsordningen. Mest interessant er dog at vi sammenlignet med de øvrige lande tilsyneladende ikke været særlig gode til at forbedre vores effektivitet indenfor opvarming. Det virker overraskende at ligger så lavt her i modsætning til den tidligere graf. De må således have et meget højt energiforbrug som ikke bruges til opvarmning. Evaluering af den samlede energispareindsats 19

20 Teknisk bilag Figur 3.9: Enhedsforbrug af lys og elektriske apparater per bolig (kwh/bolig) Det må formodes, at elforbruget er noget mindre tæt knyttet til boligstørrelsen end varmeforbruget og mere knyttet til boligenheden (fx én vaskemaskine, én opvaskemaskine mv. per bolig.) Derfor ses i figur 3.9 elforbrug per bolig i stedet for per m 2. Der lader til at være nogle dataproblemer for Østrig i starten af perioden. I forhold til elforbruget til lys og elektriske apparater har både Danmark, Holland og Østrig oplevet et stigende forbrug af el i boligen, men det virker som om elforbruget stiger lidt svagere i Danmark og Holland i forhold til Østrig, hvilket kan indikere at Danmark har haft større succes med at begrænse elforbruget sammnelignet med de øvrige lande. Danmark ligger niveaumæssigt mere end 15% over Holland og Østrig. Norge ligger på et væsentligt højere niveau end Danmark, Holland og Østrig, men har i modsætning til disse lande et faldende forbrug. Danrmark har gjort en stor indsats for at nedbringe elforbruget i husholdningerne, fx gennem Elsparefonden. Mærkning af hårde hvidevarer burde også have en effekt, men denne effekt er ikke isoleret til Danmark, men til stede i alle de udvalgte lande evt. med en forsinket effekt. Denne effekt ses tydeligt i figur 3.1, som viser det gennemsnitlige elforbrug per år for køleskabe. Det er faldende for de fleste lande (undtagen Holland og Italien). Grafen viser at køleskabe er blevet meget mere energieffektive, men også hvor hurtigt køleskabsbestanden er blevet udskiftet med nyere og mere energieffektive køleskabe. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

21 kwh/y v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret Figur 3.1: Gennemsnitligt enhedsforbrug for køleskabe (Kwh /år) Generelt kan det siges, at effekten af mere effektive apparater generelt bliver opvejet af et øget forbrug at elektriske appareter, idet elforbruget er stigende. For at se om elprisen kan have en indflydelse på niveauet af elforbruget i de enkelte lande vises i figur 3.11 de endelige elpriser i de fire lande, der har forbedret sig mest; Holland, Norge, Østrig og Danmark. Figur 3.11: Endelige elpriser (inkl. afgifter og moms) er i udvalgte lande. Kilde: /7/ Det ses i figur 3.12, at Danmark har de højeste endelige elpriser for husholdninger, dvs. prisen kan ikke umiddelbart forklare, at Holland og Østrig har et lavere forbrug af el i boligen. (springet i Norge i 23 kan ikke umiddelbart forklares, og kan måske skyldes en usikkerhed i data) Evaluering af den samlede energispareindsats 21

22 Teknisk bilag Figur 3.12: Elpriser inkl. afgifter og moms, købekraftsreguleret. Kilde: /7/ Sammenlignes i stedet købekraftsregulerede 1 priser (figur 3.12) bliver billedet dog et lidt andet. Så er elprisen relativt set højere i Holland end i Danmark og væsentlig lavere i Norge, hvilket understøtter forbrugsniveauerne. Østrig skiller sig dog ud med et lavt forbrug og lave priser. Forskellige afgiftstraditioner i de enkelte lande kan dog også have indflydelse. Opsummering husholdninger Generelt kan det konkluderes, at udviklingen i energiforbruget i danske husholdninger ikke i særlig grad har været gunstigt sammenlignet med øvrige lande. Danmark har generelt et højt energiforbrug per capita og forbruget ser, især indenfor de seneste 5 år, ud til at være stagnerende og ikke faldende. Særligt i forhold til opvarmning har Danmark ikke formået at forbedre energieffektiviteten i særlig høj grad sammenlignet med de øvrige lande, men har dog haft en lavere stigningstakt i elforbruget i forhold til de øvrige lande. Det ser ud til, at vi i særdeleshed kunne lære af Holland, som niveaumæssigt har lavere forbrugstal og også ser ud til at kunne fastholde en nedadgående tildens især i forhold til energiforbruget til opvarmning af boligen. 1 Købekraftsregulerede priser betyder at en given forbrugspakke koster det samme på tværs af lande og man derfor i højere grad kan sammenligne priser på tværs af lande. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

23 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret 3.3 Industri Figur 3.13: Energi effektivitetsindeks (=1), industri Ses der på effektivitetsindekset i industrien (figur 3.13) har Østrig har forbedret sig markant ca. 28% siden 199 (1,75% i gennemsnit per år), men også Holland og Sverige har forbedret sig mere end Danmark. Norge har især forbedret sig i slutningen af perioden. For Danmark ser det ud til at det er gået den forkerte vej siden. Figur 3.14: Energi intensiteten i industrien med EU27-struktur (MJ/euro, 25-priser) Købekraftreguleret Sammenlignes den samlede energiintensitet korrigeret for struktur og købeskraft i de udvalgte lande er Danmark det mest energiekstensive land, efterfulgt af Østrig og Italien. Østrig, Holland, Sverige og Norge har haft faldende intensiteter i modsætning til Danmark og Italien og hvor den har Evaluering af den samlede energispareindsats 23

24 Teknisk bilag været konstant og Spanien, hvor den er steget. I /2/ konkluderes det, at energiintensiteten i industrien generelt ser ud til at falde mere i højkonjukturperioder end i lavkonjukturperioder. En af grundene anføres at være at en relativ stor del af energiforbruget i industrien er uafhængig af produktionsniveauet, hvilket betyder at energiforbruget per produceret vare er faldende i højkonjukturperioder. Man kunneogså forestille sig at virksomhederne var mere tilbøjelige til at investere i langsigtede energieffektive løsninger i højkonjukturperioder end i lavkonjukturoperioder. Men denne effekt slår nok langsommere igennem. Det er dog svært at genfinde disse trends i figur Det vil kræve en mere detaljeret analyse. Figur 3.15: Energiintensitet ved produktion med EU 27 struktur. (MJ/euro, 25-priser). Købekraftjusteret I figur 3.15 ses der specifikt på produktionsdelen af industrien (som udgør langt den største del) og her er billedet omtrent det samme jævnt faldende energiintensiteter, især i de lande der niveaumæssigt ligger højt, dvs. spændet mellem landene snævres ind. For at komme mere i dybden med de forklarende parametre ses der nærmere på de mest energiforbrugende delområder indenfor produktionsindustri i Danmark, nemlig fødevareindustri, maskinproduktion og kemikalieindustri. Det er generelt sværere at forklare forskellene indenfor industri, da det er sværere at komme bag om tallene. Selv om man går ned på delområde-niveau, er der fx ikke garanti for at det giver mening at sammenligne intensiteter på tværs af landene. Fx kan kemikalieindustrien dække over mange typer virksomeheder og man kunne forestille sig, at der i Danmark er en mindre grad af produktion og mere udviklingsprægede opgaver, som alt andet lige vil give en lavere energiintensitet. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

25 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret Figur 3.16: Energiintensitet i food og fødevare- og tobaksindustrien (MJ/euro, -priser) skiller sig ud i forhold til at have reduceret deres energiintensitet i fødevare- og tobkasindustrien voldsomt siden 198 (figur 3.16). I Danmark har intensiteten været svagt faldende, men stigende hen mod slutningen af perioden. Generelt ligger Danmark niveaumæssigt højt i forhold til de andre lande, faktisk allerhøjest i slutningen af perioden. Det kan skyldes at der er sket en forskydning over mod højere produktion i mere intensive dele af sektoren. Figur 3.17 : Energiintensitet maskinproduktion (MJ/euro, -priser) Indenfor maskinproduktion (figur 3.17) har Sverige tilsyneladende opnået en voldsom reduktion i deres energiintensitet, så den er reduceret til ca. 1/6 indenfor de seneste ca. 15 år. Danmark ligger i den lavere ende rent niveaumæssigt og har kun oplevet et svag reduktion i perioden. Evaluering af den samlede energispareindsats 25

26 Teknisk bilag Figur 3.18 : Intensitet kemikalieindustrien (MJ/euro, -priser) Indenfor kemikalieindustrien har Danmark sammen med Sverige en meget lav energiintensitet sammenlignet med de øvrige lande og har også haft et pænt fald gennem perioden (figur 3.18). Også Holland har oplevet et fald gennem perioden, men har en energiintensitet i kemikaleindustrien der er ca. 8 gange højere end den danske. Opsummering industri Det er som nævnt tidligere vanskeligt at komme med håndfaste konklusioner indenfor industrien. Generelt ser Danmark ikke ud til at have haft en specielt gunstig udvikling i energiintensiteter sammenlignet med de øvrige lande. Det er dog samtidig også svært at genfinde Østrigs markante energieffektivisering i forbedringer i energiintensiter indenfor de beskrevne delområder. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

27 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret 3.4 Service Figur 3.19: Energiintensitet, servicesektoren (MJ/euro, -priser). Klimakorrigeret. 1,8 1,6 1,4 1,2 1,8,6,4,2 I servicesektoren, som ses i figur 3.19 skiller Danmark sig tydeligt ud med en meget kraftigt faldende energiintensitet gennem perioden, så Danmark har den laveste energiintensitet i. Norge, Sverige og Holland har dog også reduceret energiintensiteten især i slutningen af perioden. Bortset fra ser det ud til at energiintensiteten øges for de energiekstensive lande og mindskes for de energiintensive, så spændet mellem landene er meget begrænset i. Der er i det følgende valgt et par grafer ud fra underområder i servicesektoren, der viser nogle interessante trends. Generelt er datamaterialet for servicesektoren ikke så omfattende og for en del lande findes der kun data for en begrænset årrække. Ofte vil det også være vanskeligt at foretage en opdeling på delsektorer, hvilket betyder at de følgende grafer skal tages med et vist forbehold. Evaluering af den samlede energispareindsats 27

28 Teknisk bilag Figur 3.2: Energiforbrug per ansat i administration (GJ/ansat) Det ses i figur 3.2, at Danmark relativt set har et lavt energiforbrug, men dog konstant energiforbrug per ansat i administration (som er den mest energiforbrugende sektor indenfor service). Forskelle her kan dog også skyldes forskelle i antal ansatte per m 2. Sverige har mindsket deres energiforbrug per ansat meget kraftigt i modsætning til Norge hvor energiforbruget per ansat er steget. I Danmark betaler det offentlige høje afgifter (som må være en stor del af administration), hvilket kan være en del af forklaringen på at Danmark indenfor dette område er relativt energiekstensivt. Figur 3.21: Energiforbrug per ansat i handel (GJ/ansat) I modsætning hertil er energiintensiteten i handel (som er den næstmest energiforbrugende sektor) relativt højt i Danmark sammenlignet med de øvrige lande (figur 3.21). Til gengæld har den været En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

29 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret faldende i Danmark i modsætning til de fleste andre lande. I modsætning får handelssektoren refunderet en stor del af energiafgifterne, hvilket måske kan medvirke til at forklare den relativt høje intensitet her. Opsummering servicesektoren Samlet kan det konkluderes, at Danmark skiller sig helt tydeligt ud indenfor servicesektoren ved at have reduceret energiintensiteten fra det højeste niveau i 198 blandt de udvalgte lande til det laveste niveau i. Alle lande (undtagen ) ser ud til at konvergere mod samme energiintensitet. 3.5 Landbrug Figur 3.22: Energiintensitet, landbrug, (MJ/euro, -priser) I landbrugssektoren (figur 3.22) har Danmark ligeledes præsteret at reducere energiintensiteten meget kraftigt, men ligger dog stadig niveaumæssigt i den høje ende kun Holland har en højere energiintensitet. Her afspejles dog også den generelle intensitet i landbrugssektoren, hvor Holland har et meget intensivt landbrug i modsætning de sydeuropæiske lande, ligesom de har mage gartnerier. 4 Sammenhæng mellem energiforbrug og prisen på energi Almindeligvis vil efterspørgslen efter en vare falde, når prisen på varen stiger. Alle varer reagerer dog ikke ens på prisændringer. En stigning i prisen på varer med mange substitutter indebærer, at forbrugeren substituerer over mod andre varer. Efterspørgslen for varer med mange substitutter vil derfor være relativt prisfølsom i modsætning til varer med få substitutter. Energi er en vare med relativt få substitutter på det korte sigt. Husholdningerne skal opvarme deres huse, virksomhederne skal bruge el til computere og belysning osv. Substitution væk fra en dyr Evaluering af den samlede energispareindsats 29

30 Teknisk bilag energikilde kan ske ved at skifte til en billigere energiform. Huse der opvarmes af dyr el kan skifte til fx fjernvarme (efter en investering i et nyt varmesystem). Nogle huse har flere opvarmningssystemer og kan fx øge opvarmningen med billig brænde, hvis olieprisen stiger. På det længere sigt er der derimod flere substitutionsmuligheder. Husholdninger kan isolere huset bedre, virksomheder kan bruge mindre energiintensive produktionsformer osv. Substitution kan således ske ved skift af energikilde eller ved gennemførelse af energibesparelser. Det understøttes af, at lande med et relativt højt energiforbrug f.eks. Island og Norge typisk også har lave energipriser. Beregning af sammenhængen mellem energiprisen og energiforbruget er imidlertid forbundet med betydelige vanskeligheder. For eksempel kan det høje energiforbrug i Island og Norge også skyldes klimaet og en høj indkomst. Sammenhængen mellem energiprisen og energiforbruget udtrykkes ved elasticiteter og er analyseret i utallige undersøgelser. Der findes grundlæggende tre typer af elasticiteter. Egenpriselasticiteten viser den procentvise ændring i energiforbruget ved en ændring i prisen på den samme vare på 1 pct. og siger altså noget om, hvor følsomt forbruget af en energitype er overfor prisen. Krydspriselasticiteten viser den procentvise stigning i forbruget af fx en energitype ved en stigning på 1 pct. prisen på en anden vare. Krydspriselasticiteten for el med hensyn til brændsel viser således den procentvise stigning i forbruget af el ved en stigning i prisen på brændsel på 1 pct. Der er således uendelig mange krydspriselasticiteter (fx mellem prisen på el og alle andre varer). Indkomstelasticiteten viser den procentvise stigning i energiforbruget, når indkomsten øges med en procent. Energi er en nødvendighedsvare. En indkomststigning vil således kun i relativt begrænset grad blive brugt til et forøget energiforbrug. Indkomstelasticiteten for brændsler og el antages almindeligvis at være lav, jf. blandt andet Danmarks Statistiks ADAM model, men energiforbruget vil stadig alt andet lige vokse ved en stigning i indkomsten (flere apparater, større huse). I det følgende fokuseres på egenpriselasticiteten. Energispareindsatsen består af en kombination af økonomiske, normative og informative virkemidler. Elasticitetens størrelse har i teorien ikke betydning for hvorvidt afgifter, tilskudsordninger eller normer er det mest omkostningseffektive til at opnå den ønskede energibesparelse. I praksis kan resultatet dog være mere komplekst. Elasticiteten har stor indflydelse på hvor effektivt afgifter og tilskud mv. kan bruges til at opnå besparelser, da en lav elasticitet kun giver et relativt lille fald i energiforbruget, når prisen øges. En afgift øger prisen på energi og nedsætter dermed forbruget. Et tilskud til energibesparelser i en virksomhed øger virksomhedens omkostning ved energiforbrug på samme måde som en afgift. Det kan forstås sådan, at virksomheden mister tilskuddet, hvis virksomheden forbruger energi. Virksomheden vil reducere forbruget indtil omkostningen ved reduktionen er større end tilskuddets størrelse. En afgift på 1 kr. ved energiproduktion eller et tilskud på 1 kr. til energibesparelser giver derfor En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

31 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret teoretisk set den samme energibesparelse 2. Resultatet er dog mere komplekst, såfremt tilskudsordningen ikke er afhængig af virksomhedens energibesparelser, hvilket ofte vil være tilfældet indenfor energibesparelser. Samtidig afviger de to virkemidler også såfremt der kun gives tilskud til en delmængde af virksomheder. En generel afgift på alle virksomheder sikrer, at besparelserne foretages, hvor det er forbundet med de laveste omkostninger. Et tilskud til en specifik gruppe virksomheder (f.eks. energiintensive virksomheder) indebærer, at besparelsen foretages, hvor det måske ikke er billigst. Dertil kommer, at der gives tilskud til virksomheder, som måske alligevel ville foretage en energibesparelse. Et specifikt tilskud er derfor næsten altid dårligere end en generel afgift ud fra en betragtning omkring omkostningseffektivitet. I perioden 1993 til 21 blev der anvendt betydelige midler til støtte af energibesparelser i industrien. Ofte er der imidlertid andre grunde til at tilskud vælges frem for afgifter f.eks. konkurrenceforhold. Reguleringer ved hjælp af standarder eller normer kan teoretisk set fastsætte en optimal mængde, mens prisen er variabel og afhænger af udbuds- og efterspørgselsforhold. Såfremt afgiften er fastsat på et niveau, så man opnår den optimale mængde energireduktioner, vil de to virkemidler alt andet lige være symmetriske. Reguleringsordningen vil imidlertid være mindre omkostningseffektiv end en generel afgift i det tilfælde, hvor der stilles de samme krav til hver enkelt bygning, og omkostningerne ved at opnå reduktionen varierer fra bygning til bygning. Ofte vil normer (f.eks. krav og forbud) i energispareindsatsen dog stille krav til konkrete produkter (f.eks. standby forbrug) og ikke til det generelle energiforbrug, hvilket gør sammenligningen mellem afgifter og normer mere kompleks. Teoretisk set har elasticitetens størrelse således ikke betydning for, om regulering, afgifter eller tilskud er det mest omkostningseffektive virkemiddel, men sådan som disse virkemidler i praksis er indrettet er resultatet dog mere komplekst. Elasticiteten har dog stor betydning for, hvor meget regulering der er behov for, eller hvor stort et tilskud eller en afgift skal være for at opnå en given reduktionsmålsætning. Der fokuseres i det følgende på det lange sigt. Estimationer af egenpriselasticiteter er i sagens natur forbundet med betydelig usikkerhed, og der er betydelig usikkerhed om størrelsen af egenpriselasticiteten for energi. I /1/ gennemgås ca. 25 studier af egenpriselasticiteter for energi. Priselasticiter i tidsserieundersøgelser (16 studier) er gennemsnitligt set på -,44, mens medianen er -,38. I tværsnitsundersøgelser (9 studier) er priselasticiteten gennemsnitligt set -1,6, mens medianen er -,84. I de undersøgelser, som gennemgås i /1/, er egenpriselasticiteten i størrelsesordenen til -2. Tidsserieundersøgelser estimerer typisk elasticiteter på baggrund af et datamateriale over en længere periode. Tværsnitsundersøgelser estimerer typisk elasticiteter på baggrund af data fra et større antal lande. I Danmark bruges EMMA modellen /4/ blandt andet af Energistyrelsen, DØR og Økonomi- og Erhvervsministeriet til fremskrivninger af energiforbruget. EMMA modellen er et Energi- og Miljø modul til den makroøkonomiske model ADAM. EMMA modellen har egenpriselasticiteter for forskellige 2 Tilskuddet og afgiften afviger dog på en række punkter. For det første skal tilskuddet finansieres med forvridende skatter. For det andet kan tilskuddet have den utilsigtede effekt, at det tiltrækker flere virksomheder og dermed øger den samlede forurening. Evaluering af den samlede energispareindsats 31

32 Teknisk bilag erhverv samt husholdninger. EMMAs aggregerede egenpriselasticiteter fremgår af tabel 2.1 sammen med en række nyere danske undersøgelser. Elasticiteterne er i størrelsesordenen -,15 til -,36 og dermed lavere end elasticiteterne i /1/. Især Emmas egenpriselasticiteter for erhverv er lave, hvilket altså indebærer at erhvervenes energiforbrug er mindre følsomt overfor prisændringer. Elasticiteterne for el og brændsel er omtrent på samme niveau. Tabel 2.1 Egenpriselasticiteter opdelt på elektricitet og øvrige brændsler Elektricitet Øvrige brændsler Enevoldsen (25) -,36 Cooper (23) -,19 AKF () -,19 -,23 EMMA husholdninger -,31 -,36 EMMA erhverv -,15 -,15 Kilde: /12/ Det har stor betydning for regeringens målsætning om en reduktion i energiforbruget, hvor prisfølsomt energi er. Økonomi- og Erhvervsministeriet beregner med udgangspunkt i EMMA modellen, at afgifterne på el og brændsel har reduceret energiforbruget med 43 PJ. Bidraget til en reduktion i energiforbruget bliver som nævnt større ved højere elasticiteter og omvendt. Elasticiteternes betydning for virkningen af afgifter, som et energisparemiddel er vist i tabel 2. Tabel 2 viser hvilken effekt en stigning i alle energiafgifterne på 25 pct vil have på energiforbruget. Det tages i alle beregningerne udgangspunkt i de elasticiteter der er i EMMA for husholdningerne, mens elasticiteter for erhvervene varieres. Der er tale om simpel beregning, som ikke inddrager alle de effekter, som medtages i større energimodeller, herunder EMMA-modellen. Tabel 2.2 Effekt på energiforbrug af 25 pct. stigning i energiafgifter på det lange sigt Husholdning Elasticiteter Erhverv El Brændsler El Brændsler Reduktion i energiforbrug, EMMA -,31 -,36 -,15 -,15-6,8 PJ, ca. 1,5% Husholdning og erhverv identisk -,31 -,36 -,31 -,36-7,4 PJ, ca. 1,7% Erhverv,1 større -,31 -,36 -,41 -,46-7,7 PJ, ca. 1,7% Kilde: Egne beregninger PJ En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

33 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret Det fremgår af tabel 2, at såfremt elasticiteterne fra Emma modellen lægges til grund vil en 25 pct. stigning i energiafgifterne give anledning til en reduktion i energiforbruget på ca. 6,8 PJ. En stigning på 25 pct. i energiafgifterne påvirker energiprisen forskelligt afhængigt af afgiftens størrelse i udgangspunkt. For eksempel skønnes en stigning i elafgiften på 25 pct. for erhverv med let proces kun at øge elprisen med ca. 3 pct., mens en tilsvarende stigning for husholdningerne vil øge elprisen med ca. 14 pct. Hvis det antages, at elasticiteten for erhvervene er på niveau med elasticiteten for husholdninger reduceres energiforbruget med ca. 7,4 PJ. Energiforbruget reduceres med ca. 7,7 PJ, såfremt det antages, at elasticiteten for erhvervenes energiforbrug er,1 større end husholdningernes. Denne effekt vil dog også opnås, hvis energipriserne stiger af andre årsager end afgifter, f.eks. øgede oliepriser. De 6-8 PJ kan sammenholdes med den besparelsesmålsætning, der ligger frem til 213 på 7,5 PJ årligt. 5 Kilder /1/ Atkinson, J. and N. Manning (1995): A international survey of energy elasticities. In: T. Barker, Editor, Global warming and energy demand, Routledge, London (1995). /2/ Christoffersen, L. B., A. Larsen and M. Togeby (25): Empirical analysis of Energy Management in Danish Industry. The Journal of Cleaner Production. Volume 14, Issue 5,, Pages Elsevier Publications. 25 /3/ DØRS(28): Økonomi og miljø, 28. /4/ EMMA-modellen: /5/Energi og olieorganisationerne: /6/ Energistyrelsens energistatistik /7/ Eurostat: page?_pageid=19,37682,19_ &_dad=portal&_schema=portal /8/: IEAs hjemmeside: /9/ ODYSSEE(): Evaluation of Energy efficiency in the EU-15. Indicators and measures. /1/ ODYSSEE databasen: /11/ Statistikbanken, Danmarks Statistik. /12/Økonomi- og erhvervsministeriet (28): Vækst, klima og konkurrenceevne. Økonomisk tema nr. 7, august 28. Evaluering af den samlede energispareindsats 33

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 24. august 2009 AEL Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 2009 Energibesparelser i dansk energi - og klimapolitik - præsentation af en samlet evaluering Forfattere Anders Larsen; Ea Energianalyse

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag M: Rundspørge blandt jere December 8 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse,

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser. Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

En vej til flere og billigere energibesparelser. Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter En vej til flere og billigere energibesparelser Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Udarbejdet af Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen 12. december 2008 Udarbejdet

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B7: Apparatmærkning og -normer December 2008 Udarbejdet af konsortiet bestående af

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. august 2014 Danmarks

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B4: Bygningsreglementet December 2008 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse,

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere