En vej til flere og billigere energibesparelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En vej til flere og billigere energibesparelser"

Transkript

1 En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag V2: Statistisk analyse af energiforbrug i Danmark og sammenlignelige lande December 28

2 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact Kontakt: Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal København K, Danmark December 28

3 Teknisk bilag Forord Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energistyrelsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 1. juni 25 om den fremtidige energispareindsats og aftalen af 21. februar 28 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA om den danske energipolitik i årene I 25-aftalen blev det fastlagt, at der i 28 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen fra februar 28 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen skal gennemføres inden udgangen af 28 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen senest 1. februar 29. Energistyrelsen udbød den 13. marts 28 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af 21. april 28. Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson, Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og Renato Ezban, Energistyrelsen. Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport og bilagsrapport.

4 Teknisk bilag Indhold 1 Introduktion Opgørelse af energiforbruget Dekomponering af energiforbruget Datakilder Energiforbruget i Danmark Komparativ analyse med udvalgte lande Overordnede betragtninger Husholdninger Industri Service Landbrug Sammenhæng mellem energiforbrug og prisen på energi Kilder En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

5 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret 1 Introduktion 1.1 Opgørelse af energiforbruget Der er som udgangspunkt to vinkler på opgørelse af energiforbruget, dels opgørelse af bruttoenergiforbruget og dels opgørelse af det endelige energiforbrug. I bruttoenergiforbruget opgøres den mængde brændsel, der benyttes til at producere el og fjernvarme og som benyttes direkte hos slutbrugerne. Reduktionsmål for bruttoenergiforbruget kan nås via energibesparelser og effektiviseringer i forsyningssektoren, fx kraftvarme, vindmøller eller andre forsyningsløsninger med høj virkningsgrad. I det endelige energiforbrug opgøres forbruget i slutforbrugerleddet eller som det populært omtales forbruget ved havelågen. Reduktionsmål i det endelige energiforbrug kan primært nås med energibesparelser, men fx også effektive naturgaskedler, varmepumper, solvarme og solceller kan bidrage. Begge vinkler kan være interessante i en energipolitisk sammenhæng og i de energipolitiske forlig fra 25 og fra 28 er der da også opsat mål både for besparelser i det endelige energiforbrug og i bruttoenergiforbruget. Det store fokus, når der tales energibesparelsesaktiviteter, er dog typisk på det endelige energiforbrug, dvs. slutforbrugerleddet og det vil derfor også være denne udvikling, der vil være i fokus i denne analyse. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der også meget vel kan være omkostningseffektive besparelser i selve produktions-, transmissions- og distributionsleddet. Samtidig er bruttoenergiforbruget også interessant, da brændselsmixet og udnyttelsesgraden også har stor indflydelse på visse af de bagvedliggende mål for de fremsatte besparelsesmålsætninger, f.eks. begrænsning af CO 2 - udslippet. Produceres energi f.eks. på basis af ikke-fossilt brændsel såsom vind og biomasse, vil der f.eks. ikke være CO 2 -udledning forbundet hermed. Endvidere kan det nævnes, at når der opstilles reduktionsmål sidestilles 1 kwh el med 1 kwh anden energi f.eks. fjernvarme til, trods for at el regnes for at være et energiprodukt højere i værdikæden end varme (kan nemmere transporteres, kan omdannes til varme men ikke omvendt mv). Dette kan give en skævvridning i prioriteringen af energibesparelser. 1.2 Dekomponering af energiforbruget Når udviklingen i energiforbruget skal analyseres kan det være hensigtsmæssigt at dekomponere energiforbruget i forskellige parametre for at afdække hvad udviklingen skyldes. Typisk opdels energiforbruget i aktivitet, struktur og intensitet. Aktiviteten i samfundet kan påvirke energiforbruget, f.eks. ved at befolkningstallet øges og vi derfor bruger mere energi eller ved at vi producerer mere. Strukturen kan påvirke energiforbruget f.eks. ved at vores erhvervssammensætning ændres. Øger vi f.eks. antallet af vidensvirksomheder og får færre energiintensive virksomheder vil der påvirke energiforbruget i nedadgående retning. Evaluering af den samlede energispareindsats 5

6 Teknisk bilag Intensiteten kan påvirke energiforbruget, f.eks. ved at den enkelte virksomhed blive effektiv i sit forbrug af energi og derved kan producere mere pr. forbrugt mængde energi. I forbindelse med energieffektivitet vil det typisk være intensiteten vi er mest interesserede i at analysere og det er derfor relevant at kunne isolere denne parameter. 1.3 Datakilder I Danmark udarbejder Energistyrelsen en detaljeret opgørelse af energiforbrug og produktion, som er udarbejdet årligt siden 1975 (dog også i 1972)/6/. Energistatistikken dækker energi solgt i Danmark. Danmarks statistik opgør også energiforbruget som en del af nationalregnskabet dog med lidt andre forudsætninger end Energistyrelsen /11/. I afsnit 3 der omhandler udviklingen i det danske energiforbrug tages der udgangspunkt i Energistyrelsens Energistatistik (27) /6/. Internationalt findes to vigtige datakilder på energiområdet; IEA og ODYSSEE. IEA er det internationale energiagentur, som er et uafhængigt organ under OECD oprettet i 1974 /8/. IEA har 26 medlemslande, som udover europæiske lande består af Australien, Canada, Sydkorea, New Zealand og USA. IEA udgiver jævnligt publikationer om energirelaterede emner herunder den årlige World Energy Outlook. ODYSSEE er et europæisk samarbejde som bl.a. inkluderer EU-kommisonen og de nationale energistyrelser i de 27 EU-lande samt Norge og Kroation /1/. ODYSSEE indeholder data tilbage fra 198 og opdateres halvårligt på baggrund af indberetninger fra de nationale energistyrelser. ODYSSEE anses generelt for at indeholde de mest opdaterede data. Derfor tages der udgangspunkt i disse data i den komparative analyse af energiforbruget i Danmark og udvalgte lande. 2 Energiforbruget i Danmark Som nævnt er det endelige energiforbrug mest i fokus når der tales energibesparelser, men effektiviteten i hele energisystemet er dog også relevant i en energibesparelsessammenhæng. I figur 2.1 viser den blå kurve sammenhængen mellem bruttoenergiforbruget og det endelige energiforbrug (ekskl. transport) og siger altså noget om, hvor effektivt vi udbytter energien fra produktion til forbrug, dvs. effektiviteten i den samlede energiforsyning. Der har været et svagt fald fra 1975 indtil midten af 8 erne, hvorefter effektiviteten i systemet atter er steget til omkring 7%, hvilket bl.a. kan skyldes en øget udbredelse af kraftvarme. Den røde linie viser forholdet mellem bruttoenergiforbruget, hvor VE-delen af taget ud og det endelige energiforbrug. Denne sammenhæng siger således noget om, hvor fossilt-brændsels-effektivt vores system er. Det ses at effektiviteten i det fossile system nærmer sig 9 %. Den stigende effektivitet kan tilskrives en øget udnyttelse af biomasse (halm) og vindkraft. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

7 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret Figur 2.1: Forholdet mellem endeligt energiforbrug og bruttoenergiforbruget i procent (eksklusiv transport). Blå: endeligt energiforbrug/bruttoenergiforbrug. Rød: Endeligt energiforbrug/ (Bruttoenergiforbrug VE) Kilde: /6/ Som det fremgår af figur 2.2 er det samlede endelige energiforbrug steget svagt siden Fordeles energiforbruget på de forskellige sektorer, er det dog tydeligt, at stigningen hidrører fra transportsektoren. Transportsektoren er steget ganske markant i perioden svarende til en stigning på ca. 67% fra 1975 til. De sidste 1 år er det endelige energiforbrug i transportsektoren steget med 15%. Da transport ikke er en del af denne evaluering ses der bort fra transportsektoren i det følgende. Indenfor de øvrige sektorer har energiforbruget været nogenlunde konstant i perioden og der er heller ikke skete store forskydninger mellem sektorerne. Udelades transportsektoren udgør husholdningernes energiforbrug i ca. 44% af det endelige energiforbrug, servicesektoren udgør 2% og produktionssektoren 36%. Evaluering af den samlede energispareindsats 7

8 Teknisk bilag Figur 2.2: Endeligt energiforbrug fordelt på sektorer i DK.(PJ) Kilde: /6/ Til trods for, at det endelige energiforbrug er på stort set det samme niveau som for lidt over 3 år, har der dog været betydelige udsving især i starten af perioden, som det ses mere tydeligt af figur 2.3. Efter en stigning i energiforbruget fra midten af 7 erne var der et stort fald på næsten 2% i løbet af 4 år som følge af oliekrisen i 1979, hvorefter forbruget stabiliserede sig på ca. 44 PJ. Der kan dog en markant stigning på 2,5% fra 25 -, dog efterfulgt et svagt fald på,7% fra til 27. I samme periode har der været en stabil økonomisk vækst svarende til omtrent en fordobling i BNP i faste priser. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

9 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret Figur 2.3: Udviklingen i endeligt energiforbrug ekskl. transport og BNP. (Venstre akse: PJ, Højre akse: mia. kr. (-priser) Kilde /6/ og /11/ Generelt er der således sket en afkobling mellem energiforbrug og økonomisk vækst, hvilket ses ganske tydeligt af figur 2.4. Dette kan skyldes flere faktorer, dels at erhvervsstrukturen har ændret sig i retning af mindre energiintensive erhverv, og dels at man udnytter energien mere effektivt. Figur 2.4: Energiforbrug relateret til BNP. (MJ/kr., -priser) Kilde: /6/ og /11/ I figur 2.5 er energiforbruget holdt op imod værditilvæksten i tre af de mest energiforbrugende sektorer. Det ses, at især gartnerier har gjort deres produktion væsentlig mere energieffektiv især på op til 199, hvorefter kurven flader ud. I industrien er værditilvæksten i forhold til energiforbrug også Evaluering af den samlede energispareindsats 9

10 Teknisk bilag blevet forøget især i starten af 198 erne. I bygge- og anlægssektoren er der ikke nogen tydelig trend gennem perioden. Siden 199 har ingen af sektorerne udvist en stigende energieffektivitet. Figur 2.5: Energiforbrug i forhold til værdistilvækst i udvalgte sektorer. (Indeks =1) Kilde: /6/ og /11/. I figuren er energiforbruget holdt op imod værditilvæksten, da dette er koblet tættere på BNP, end værdien af produktionen. I /3/ er der udarbejdet en detaljeret analyse af energiforbruget i Danmark over de seneste 25 år. Analysen viser, at ændringen i energiintensiteten kan forklare langt den største del af den afkobling mellem energiforbrug og økonomisk vækst vi har set, og at ændringen i erhvervsstrukturen kun har haft mindre betydning. Med uændret energiintensitet siden 1975 ville energiforbruget i dag være 62% højere og 25% højere med uændret energiintensitet siden 199. Dette indikerer, at energieffektiviteten er steget markant over de sidste 25 år. I den samme periode er også energiprisen steget markant også i forhold til den almindelige prisudvikling. Nedenfor i figur 2.6 og 2.7 vises udviklingen i energiprisen inkl. afgifter for husholdninger og industri. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

11 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret Figur 2.6 og 2.7: Den samlede elpris bestående af den rå elpris (den blå søjle) og. moms og afgifter (den røde søjle) for hhv. husholdninger og industri ( MWh) (kr./kwh, løbende priser)). Kilde: /7/ Det fremgår tydeligt, at afgiftstrykket er væsentlig højere hos husholdningerne i forhold til industrien, her eksemplificeret ved en industri med et forbrug på MWh. Den endelige elpris er således ca. dobbelt så høj for husholdninger som for en industri med et forbrug på MWh. Den relative udvikling i den samlede elpris inkl. afgifter har dog været omtrent den samme for husholdninger og industri, som det ses af figur 2.8. Og det ses ligeledes at priserne for energi er steget væsentlig mere (ca. 12 %) end de generelle priser over de seneste 12 år og også langt mere end olieprisen (inkl. afgifter). Figur 2.8: Forbrugerindeks sammenholdt med elprisindeks, (løbende priser). Indeks 1985=1 Kilde: /5/, /6/ og /11/. Som et eksempel er husholdningernes elforbrug forhold til privatforbruget holdt op i mod udviklingen i husholdningernes elpris i figur 2.9. I et vist omfang kan man forestille sig, at elforbruget stiger i takt med øget privatforbrug, fx køber folk flere fladskærms-tv, større køleskabe mv., når de bliver rigere. Til gengæld bruger de formentlig ikke mere el til belysning, flere vaskemaskiner o. lign. Husholdningernes elforbrug i forhold til privatforbruget viser således, hvor meget mere el vi forbruger Evaluering af den samlede energispareindsats 11

12 Teknisk bilag per enhed mere vi samlet forbruger og den er faldende, dvs. vi øger ikke vores elforbrug i samme takt som det samlede forbrug øges. Samtidig ses det dog også, at elprisen er steget. Husholdningerne er ud over den høje energipris også modtager af en række energisparevirkemidler, fx mærkning og normer for hårde hvidevarer. Figur 2.9: Elpris og husholdningernes elforbrug relativt i forhold til privatforbruget (inkl. afgifter og moms. Alt i løbende priser). Indeks )=1 Kilde: /6/, /7/ og /11/ [tjek]. Det kan konkluderes, at Danmark har haft et stagnerende energiforbrug over de seneste 3 år samtidig med at BNP er omtrent fordoblet. Der er altså sket en markant afkobling mellem energiforbrug og økonomisk vækst økonomien er blevet mere energiekstensiv. Der kan være flere årsager til denne afkobling. Dels er elprisen steget væsentlig mere end de generelle forbrugerpriser, dels har Danmark haft en aktiv energisparepolitik. I kapitel 3 holdes sammenlignes udviklingen i Danmark med udviklingen i udvalgte lande med udgangspunkt i ODYSSEE-databasen for at se om udviklingen kan genfindes i andre lande. Samtidig forsøges det at komme mere til bunds i, hvilke sektorer Danmark eller andre lande har haft særlig held med at gøre energiekstensive, eller hvor der er sket en særlig udviking, ligesom der anvendes nogle mere målrettede indikatorer til at vurdere udviklingen i energieffektiviteten. Men først gennemgås sammenhængen mellem energiforbrug og energiprisen. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

13 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret 3 Komparativ analyse med udvalgte lande I dette kapitel sammenlignes udviklingen i energiforbrug i de udvalgte lande. Der tages udgangspunkt i den europæiske ODYSSEE-database /1/, som alle grafer baserer sig på. Alle grafer tages udgangspunkt i de endelige energiforbrug. Som hovedregel afbildes tidsrummet fra Visse data dækker dog kun en kortere periode, fx effektivitetsindeks 199. I visse af graferne vises justerede indikatorer, hvor der er justeret for fx det generelle prisniveau, industriel struktur og klimaforskelle. De nyeste indikatorer er justeret i forhold til en fiktiv EU-struktur. Justeringer udarbejdes af og præsenteres som en del af ODYSSEE-databasen. Ofte kan der være usikkerhed forbundet med disse justeringer, som gør sammenligning af niveauer vanskelig. Derfor er der hovedsageligt kommenteret på forskelle og ligheder i udviklingen af de forskellige parametre. 3.1 Overordnede betragtninger I figur 3.1 fås et indtryk af det samlede endelige energiforbrug i de udvalgte lande per capita., Norge og Sverige de mest energiforbrugende lande, hvilket selvfølgelig i høj grad afspejler klimaforskelle. I Italien og Spanien er energiforbruget lavest, men jævnt stigende i modsætning til de øvrige lande, hvor forbruget er steget svagt eller har været nogenlunde konstant. skiller sig dog med en ret markant stigning efterfulgt af et fald i slutningen af perioden. Figur 3.1: Endeligt energiforbrug (ekskl. transport) per capita i de udvalgte lande (GJ/ capita), Klimakorrigeret Det endelige energiforbrug per BNP, som ses i figur 3.2 siger noget om graden af afkobling mellem energiforbrug og økonomisk vækst. Sammenlignes dette mellem de udvalgte lande er det mest interessante aspekt udviklingen over tid, da det generelle niveau mest af alt afspejler erhvervsstrukturen i de enkelte lande. Danmark har et lavt energiforbrug per BNP sammenlignet med de øvrige lande Evaluering af den samlede energispareindsats 13

14 Teknisk bilag og har et fald gennem perioden, der betyder at Danmark allerede fra 1994 og frem har det laveste energiforbrug per BNP af alle lande. Alle lande har dog oplevet en faldende tendens, dog især, Norge, Holland og Sverige som har haft et kraftigere fald end Danmark (men fra et væsentligt højere udgangspunkt) i modsætning til Østrig, Spanien og Italien, hvor energiforbruget per BNP kun er faldet ganske svagt. Men ser man bort fra har landene haft et iøjnefaldende ensartet forløb. Figur 3.2: Endeligt energiforbrug (ekskl. transport) per BNP (GJ/euro, -priser). Klimakorrigeret.,9,8,7,6,5,4,3,2,1 Udviklingen i energiforbrug per BNP kan dog som tidligere nævnt både skyldes ændret erhvervssammensætning og ændret energiintensitet. Enrgiintensiteten i forhold til det endelige energiforbrug siger noget om, hvor stor en energitæthed der er samlet set i hele økonomien (her dog uden transport) som det fremgår af figur 3.3. Energiintensitet er således til en vis grad koblet til energieffektivitet, da det siger noget om hvor effektivt energi bliver udnyttet. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

15 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret Figur 3.3: Endelig energiintensitet, alle sektorer ekskl. transport (MJ/euro, 25- priser) Korrigeret for økonomisk struktur og industri, klima og købekraft I figur 3.3 er intensiteten korrigeret for både erhvervsstruktur, klimaforskelle og købekraft for at øge sammenligneligheden. Danmark ligger niveaumæssigt i den nedre ende, dvs. har en relativ energiekstensiv økonomi kun overgået af Italien og Østrig. Den danske energiintensitet er faldet jævnt siden 1995, men faldet har været noget mere markant i lande som Norge, Holland og Sverige, men dog også fra et højere niveau end det danske. Den danske økonomi har således gennem hele perioden siden 1995 været relativ energiekstensiv, men er i de senere år ved at blive indhentet af de øvrige lande, så spændet mellem de enkelte lande ser ud til at snævre ind. I ODYSSEE-databasen er der dog en indikator, der kommer endnu nærmere energieffektivitet Der er udarbejdet såkaldte energieffektivitetsindeks (ODEX), som noget om, hvor meget energieffektiviteten er forbedret i de enkelte lande over tid. Helt specifikt måler indekset forholdet mellem det aktuelle energiforbrug og det vægtede fiktive energiforbrug, der ville have fundet sted, hvis enhedsforbruget i de enkelte delsektorer havde været uændret i forhold til det foregående år, dvs. uden besparelser. Indekset er derfor mere præcist i forhold til at konkludere på energieffektivitet, da det imodsætning til intensiteter ikke er påvirket af klimafluktuationer, sturkturændringer og livsstilsændringer. Indekset er standardiseret til: 199=1 for alle lande, dvs. man kan kun sammenligne udviklingen og ikke det relative niveau. I forhold til denne indikator har Danmark, som det fremgår af figur 3.4 forbedret sin energieffektivitet markant indtil ca., hvor kurven flader ud og måske endda stiger lidt. Helt markant har Østrig forbedret sig 25% siden 199 og 1% siden. Sverige, Norge og Holland har forbedret sig mere end Danmark, hvis man ser på perioden siden. Evaluering af den samlede energispareindsats 15

16 Teknisk bilag Figur 3.4: Energieffektivitetsindeks (samlet for transport, husholdning og industri) For at komme tættere på, hvori disse forskelle består, ses der i det følgende nærmere på de enkelte sektorer; husholdninger, industri og servicesektoren og landbrug. 3.2 Husholdninger Figur 3.5: Effektivitetsindeks husholdninger (indeks 199=1) Når der ses specifikt på husholdninger (figur 3.5) har Danmark forbedret energieffektiviteten 15% siden 199 (dvs. 1,5% årligt i gennemsnit), men siden er det procentvise fald været noget mindre, kun ca. 3% siden (,6% årligt i gennemsnit). Holland skiller sig ud med markante forbedringer på ca. 25% siden 199 (1,6% årligt) og mere end 1% bare siden (1,7% årligt ), men En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

17 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret også Norge og Østrig har forbedret sig mere end Danmark. Østrig har dog især forbedret sig i starten af perioden. Figur 3.6: Husholdningernes energiforbrug per capita (GJ/capita) klimakorrigeret Ses der overordnet på energiforbruget i husholdningerne per capita (figur 3.6) ligger Danmark i den høje ende og har haft et nogenlunde konstant forbrug i perioden. Kun Holland og Sverige har haft et faldende energiforbrug per capita. Italien og Spanien har det laveste energiforbrug per capita, men stigende. At husholdningernes energiforbrug per capita er stigende i de fleste lande kan bl.a. skyldes, at vi i takt med øget velstand stiller større krav til plads og komfort, dvs. bor i større huse med flere bekvemmeligheder såsom airconditioning, spabade, flere elektroniske apparater mv. Dette gør det dog ikke mindre interessant at undersøge nærmere, hvad der ligger bag faldet i Sverige og Holland. I det følgende er kun kommenteret på Holland, Norge, Østrig og DK, som er de lande der har forbedret effektiviteten mest i forhold til energieffektivitetsindekset, for at få et indtryk af hvor de i særlig grad har forbedret deres energieffektivitet. Evaluering af den samlede energispareindsats 17

18 Teknisk bilag Figur 3.7: Samlet endeligt energiforbrug i husholdninger (MJ/m 2 ). Klima-justeret. (1 MJ = 278 kwh) Enhedsforbrug af energi per m 2 siger noget om, hvor meget energi vi samlet bruger i husholdningen i forhold til størrelsen af vores huse (figur 3.7). Dvs. den tager ikke højde for hvor mange vi bor i husene. En del af energiforbruget vil være tæt knyttet til størrelsen af huset, fx varmeforbruget (som er den største del), hvorimod en del af elforbruget, vil være knyttet til hvor mange vi bor i huset, fx elforbrug til vaskemaskiner, tørretumbler mv. Både Holland, Østrig og Norge viser en faldende tendens i modsætning til Danmark, hvor det ser ud til, at forbruget er stagneret, især Holland skiller sig ud med et stort fald gennem hele perioden. Danmark ligger på niveau med Norge i forhold til det endelige energiforbrug (dvs. både opvarmning og el) opgjort per m 2 bolig og ca. 3% højere niveaumæssigt end Holland, som altså har et væsentligt lavere energiforbrug per m 2 end Danmark. Østrig ligger dog til gengæld ca. 25% over Danmark og Norge. Disse niveauforskelle skal dog tages med et vist forbehold, da de er meget afhængige af, hvorledes klimakorrektionen er foretaget. Sammenlignes med energiforbruget per capita, sås det i figur 3.6, at den var voksende for og Italien men konstant per m 2, hvilket må betyde, at der er stigende boligareal per indbygger i disse lande. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

19 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret Figur 3.8: Enhedsforbrug per m 2 bolig, boligopvarmning (MJ/m 2 ). Skaleret til EU-klima, Varmeforbruget må som nævnt formodes at være tættere koblet til boligstørrelsen og derfor mere direkte sammenlignelig. Samtidig er tallene figur 3.8 skaleret til EU-klima for yderligere at øge sammenligneligheden. Det ses, at Danmark ligger niveuamæssigt højere end Holland og Norge, der klarer sig bedst (af de fire lande) og kun lidt lavere end Østrig. Niveuaet kan dog også skyldes sammensætningen af boligtyper i de enkelte lande. Hvis der fx er en større andel af lejligheder og rækkehuse, vil forbruget alt andet lige være lavere. Samtidig har forbruget været stagnerende i Danmark imodsætning til især Holland, hvor forbruget er faldet med 25% over de sidste 1 år. Det virker umiddelbart overraskende, at Danmark ligger så højt i lyset af de relativt strenge bygningsreglement, der findes i Danmark, ligesom vi har energimærkningsordningen. Mest interessant er dog at vi sammenlignet med de øvrige lande tilsyneladende ikke været særlig gode til at forbedre vores effektivitet indenfor opvarming. Det virker overraskende at ligger så lavt her i modsætning til den tidligere graf. De må således have et meget højt energiforbrug som ikke bruges til opvarmning. Evaluering af den samlede energispareindsats 19

20 Teknisk bilag Figur 3.9: Enhedsforbrug af lys og elektriske apparater per bolig (kwh/bolig) Det må formodes, at elforbruget er noget mindre tæt knyttet til boligstørrelsen end varmeforbruget og mere knyttet til boligenheden (fx én vaskemaskine, én opvaskemaskine mv. per bolig.) Derfor ses i figur 3.9 elforbrug per bolig i stedet for per m 2. Der lader til at være nogle dataproblemer for Østrig i starten af perioden. I forhold til elforbruget til lys og elektriske apparater har både Danmark, Holland og Østrig oplevet et stigende forbrug af el i boligen, men det virker som om elforbruget stiger lidt svagere i Danmark og Holland i forhold til Østrig, hvilket kan indikere at Danmark har haft større succes med at begrænse elforbruget sammnelignet med de øvrige lande. Danmark ligger niveaumæssigt mere end 15% over Holland og Østrig. Norge ligger på et væsentligt højere niveau end Danmark, Holland og Østrig, men har i modsætning til disse lande et faldende forbrug. Danrmark har gjort en stor indsats for at nedbringe elforbruget i husholdningerne, fx gennem Elsparefonden. Mærkning af hårde hvidevarer burde også have en effekt, men denne effekt er ikke isoleret til Danmark, men til stede i alle de udvalgte lande evt. med en forsinket effekt. Denne effekt ses tydeligt i figur 3.1, som viser det gennemsnitlige elforbrug per år for køleskabe. Det er faldende for de fleste lande (undtagen Holland og Italien). Grafen viser at køleskabe er blevet meget mere energieffektive, men også hvor hurtigt køleskabsbestanden er blevet udskiftet med nyere og mere energieffektive køleskabe. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

21 kwh/y v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret Figur 3.1: Gennemsnitligt enhedsforbrug for køleskabe (Kwh /år) Generelt kan det siges, at effekten af mere effektive apparater generelt bliver opvejet af et øget forbrug at elektriske appareter, idet elforbruget er stigende. For at se om elprisen kan have en indflydelse på niveauet af elforbruget i de enkelte lande vises i figur 3.11 de endelige elpriser i de fire lande, der har forbedret sig mest; Holland, Norge, Østrig og Danmark. Figur 3.11: Endelige elpriser (inkl. afgifter og moms) er i udvalgte lande. Kilde: /7/ Det ses i figur 3.12, at Danmark har de højeste endelige elpriser for husholdninger, dvs. prisen kan ikke umiddelbart forklare, at Holland og Østrig har et lavere forbrug af el i boligen. (springet i Norge i 23 kan ikke umiddelbart forklares, og kan måske skyldes en usikkerhed i data) Evaluering af den samlede energispareindsats 21

22 Teknisk bilag Figur 3.12: Elpriser inkl. afgifter og moms, købekraftsreguleret. Kilde: /7/ Sammenlignes i stedet købekraftsregulerede 1 priser (figur 3.12) bliver billedet dog et lidt andet. Så er elprisen relativt set højere i Holland end i Danmark og væsentlig lavere i Norge, hvilket understøtter forbrugsniveauerne. Østrig skiller sig dog ud med et lavt forbrug og lave priser. Forskellige afgiftstraditioner i de enkelte lande kan dog også have indflydelse. Opsummering husholdninger Generelt kan det konkluderes, at udviklingen i energiforbruget i danske husholdninger ikke i særlig grad har været gunstigt sammenlignet med øvrige lande. Danmark har generelt et højt energiforbrug per capita og forbruget ser, især indenfor de seneste 5 år, ud til at være stagnerende og ikke faldende. Særligt i forhold til opvarmning har Danmark ikke formået at forbedre energieffektiviteten i særlig høj grad sammenlignet med de øvrige lande, men har dog haft en lavere stigningstakt i elforbruget i forhold til de øvrige lande. Det ser ud til, at vi i særdeleshed kunne lære af Holland, som niveaumæssigt har lavere forbrugstal og også ser ud til at kunne fastholde en nedadgående tildens især i forhold til energiforbruget til opvarmning af boligen. 1 Købekraftsregulerede priser betyder at en given forbrugspakke koster det samme på tværs af lande og man derfor i højere grad kan sammenligne priser på tværs af lande. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

23 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret 3.3 Industri Figur 3.13: Energi effektivitetsindeks (=1), industri Ses der på effektivitetsindekset i industrien (figur 3.13) har Østrig har forbedret sig markant ca. 28% siden 199 (1,75% i gennemsnit per år), men også Holland og Sverige har forbedret sig mere end Danmark. Norge har især forbedret sig i slutningen af perioden. For Danmark ser det ud til at det er gået den forkerte vej siden. Figur 3.14: Energi intensiteten i industrien med EU27-struktur (MJ/euro, 25-priser) Købekraftreguleret Sammenlignes den samlede energiintensitet korrigeret for struktur og købeskraft i de udvalgte lande er Danmark det mest energiekstensive land, efterfulgt af Østrig og Italien. Østrig, Holland, Sverige og Norge har haft faldende intensiteter i modsætning til Danmark og Italien og hvor den har Evaluering af den samlede energispareindsats 23

24 Teknisk bilag været konstant og Spanien, hvor den er steget. I /2/ konkluderes det, at energiintensiteten i industrien generelt ser ud til at falde mere i højkonjukturperioder end i lavkonjukturperioder. En af grundene anføres at være at en relativ stor del af energiforbruget i industrien er uafhængig af produktionsniveauet, hvilket betyder at energiforbruget per produceret vare er faldende i højkonjukturperioder. Man kunneogså forestille sig at virksomhederne var mere tilbøjelige til at investere i langsigtede energieffektive løsninger i højkonjukturperioder end i lavkonjukturoperioder. Men denne effekt slår nok langsommere igennem. Det er dog svært at genfinde disse trends i figur Det vil kræve en mere detaljeret analyse. Figur 3.15: Energiintensitet ved produktion med EU 27 struktur. (MJ/euro, 25-priser). Købekraftjusteret I figur 3.15 ses der specifikt på produktionsdelen af industrien (som udgør langt den største del) og her er billedet omtrent det samme jævnt faldende energiintensiteter, især i de lande der niveaumæssigt ligger højt, dvs. spændet mellem landene snævres ind. For at komme mere i dybden med de forklarende parametre ses der nærmere på de mest energiforbrugende delområder indenfor produktionsindustri i Danmark, nemlig fødevareindustri, maskinproduktion og kemikalieindustri. Det er generelt sværere at forklare forskellene indenfor industri, da det er sværere at komme bag om tallene. Selv om man går ned på delområde-niveau, er der fx ikke garanti for at det giver mening at sammenligne intensiteter på tværs af landene. Fx kan kemikalieindustrien dække over mange typer virksomeheder og man kunne forestille sig, at der i Danmark er en mindre grad af produktion og mere udviklingsprægede opgaver, som alt andet lige vil give en lavere energiintensitet. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

25 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret Figur 3.16: Energiintensitet i food og fødevare- og tobaksindustrien (MJ/euro, -priser) skiller sig ud i forhold til at have reduceret deres energiintensitet i fødevare- og tobkasindustrien voldsomt siden 198 (figur 3.16). I Danmark har intensiteten været svagt faldende, men stigende hen mod slutningen af perioden. Generelt ligger Danmark niveaumæssigt højt i forhold til de andre lande, faktisk allerhøjest i slutningen af perioden. Det kan skyldes at der er sket en forskydning over mod højere produktion i mere intensive dele af sektoren. Figur 3.17 : Energiintensitet maskinproduktion (MJ/euro, -priser) Indenfor maskinproduktion (figur 3.17) har Sverige tilsyneladende opnået en voldsom reduktion i deres energiintensitet, så den er reduceret til ca. 1/6 indenfor de seneste ca. 15 år. Danmark ligger i den lavere ende rent niveaumæssigt og har kun oplevet et svag reduktion i perioden. Evaluering af den samlede energispareindsats 25

26 Teknisk bilag Figur 3.18 : Intensitet kemikalieindustrien (MJ/euro, -priser) Indenfor kemikalieindustrien har Danmark sammen med Sverige en meget lav energiintensitet sammenlignet med de øvrige lande og har også haft et pænt fald gennem perioden (figur 3.18). Også Holland har oplevet et fald gennem perioden, men har en energiintensitet i kemikaleindustrien der er ca. 8 gange højere end den danske. Opsummering industri Det er som nævnt tidligere vanskeligt at komme med håndfaste konklusioner indenfor industrien. Generelt ser Danmark ikke ud til at have haft en specielt gunstig udvikling i energiintensiteter sammenlignet med de øvrige lande. Det er dog samtidig også svært at genfinde Østrigs markante energieffektivisering i forbedringer i energiintensiter indenfor de beskrevne delområder. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

27 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret 3.4 Service Figur 3.19: Energiintensitet, servicesektoren (MJ/euro, -priser). Klimakorrigeret. 1,8 1,6 1,4 1,2 1,8,6,4,2 I servicesektoren, som ses i figur 3.19 skiller Danmark sig tydeligt ud med en meget kraftigt faldende energiintensitet gennem perioden, så Danmark har den laveste energiintensitet i. Norge, Sverige og Holland har dog også reduceret energiintensiteten især i slutningen af perioden. Bortset fra ser det ud til at energiintensiteten øges for de energiekstensive lande og mindskes for de energiintensive, så spændet mellem landene er meget begrænset i. Der er i det følgende valgt et par grafer ud fra underområder i servicesektoren, der viser nogle interessante trends. Generelt er datamaterialet for servicesektoren ikke så omfattende og for en del lande findes der kun data for en begrænset årrække. Ofte vil det også være vanskeligt at foretage en opdeling på delsektorer, hvilket betyder at de følgende grafer skal tages med et vist forbehold. Evaluering af den samlede energispareindsats 27

28 Teknisk bilag Figur 3.2: Energiforbrug per ansat i administration (GJ/ansat) Det ses i figur 3.2, at Danmark relativt set har et lavt energiforbrug, men dog konstant energiforbrug per ansat i administration (som er den mest energiforbrugende sektor indenfor service). Forskelle her kan dog også skyldes forskelle i antal ansatte per m 2. Sverige har mindsket deres energiforbrug per ansat meget kraftigt i modsætning til Norge hvor energiforbruget per ansat er steget. I Danmark betaler det offentlige høje afgifter (som må være en stor del af administration), hvilket kan være en del af forklaringen på at Danmark indenfor dette område er relativt energiekstensivt. Figur 3.21: Energiforbrug per ansat i handel (GJ/ansat) I modsætning hertil er energiintensiteten i handel (som er den næstmest energiforbrugende sektor) relativt højt i Danmark sammenlignet med de øvrige lande (figur 3.21). Til gengæld har den været En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

29 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret faldende i Danmark i modsætning til de fleste andre lande. I modsætning får handelssektoren refunderet en stor del af energiafgifterne, hvilket måske kan medvirke til at forklare den relativt høje intensitet her. Opsummering servicesektoren Samlet kan det konkluderes, at Danmark skiller sig helt tydeligt ud indenfor servicesektoren ved at have reduceret energiintensiteten fra det højeste niveau i 198 blandt de udvalgte lande til det laveste niveau i. Alle lande (undtagen ) ser ud til at konvergere mod samme energiintensitet. 3.5 Landbrug Figur 3.22: Energiintensitet, landbrug, (MJ/euro, -priser) I landbrugssektoren (figur 3.22) har Danmark ligeledes præsteret at reducere energiintensiteten meget kraftigt, men ligger dog stadig niveaumæssigt i den høje ende kun Holland har en højere energiintensitet. Her afspejles dog også den generelle intensitet i landbrugssektoren, hvor Holland har et meget intensivt landbrug i modsætning de sydeuropæiske lande, ligesom de har mage gartnerier. 4 Sammenhæng mellem energiforbrug og prisen på energi Almindeligvis vil efterspørgslen efter en vare falde, når prisen på varen stiger. Alle varer reagerer dog ikke ens på prisændringer. En stigning i prisen på varer med mange substitutter indebærer, at forbrugeren substituerer over mod andre varer. Efterspørgslen for varer med mange substitutter vil derfor være relativt prisfølsom i modsætning til varer med få substitutter. Energi er en vare med relativt få substitutter på det korte sigt. Husholdningerne skal opvarme deres huse, virksomhederne skal bruge el til computere og belysning osv. Substitution væk fra en dyr Evaluering af den samlede energispareindsats 29

30 Teknisk bilag energikilde kan ske ved at skifte til en billigere energiform. Huse der opvarmes af dyr el kan skifte til fx fjernvarme (efter en investering i et nyt varmesystem). Nogle huse har flere opvarmningssystemer og kan fx øge opvarmningen med billig brænde, hvis olieprisen stiger. På det længere sigt er der derimod flere substitutionsmuligheder. Husholdninger kan isolere huset bedre, virksomheder kan bruge mindre energiintensive produktionsformer osv. Substitution kan således ske ved skift af energikilde eller ved gennemførelse af energibesparelser. Det understøttes af, at lande med et relativt højt energiforbrug f.eks. Island og Norge typisk også har lave energipriser. Beregning af sammenhængen mellem energiprisen og energiforbruget er imidlertid forbundet med betydelige vanskeligheder. For eksempel kan det høje energiforbrug i Island og Norge også skyldes klimaet og en høj indkomst. Sammenhængen mellem energiprisen og energiforbruget udtrykkes ved elasticiteter og er analyseret i utallige undersøgelser. Der findes grundlæggende tre typer af elasticiteter. Egenpriselasticiteten viser den procentvise ændring i energiforbruget ved en ændring i prisen på den samme vare på 1 pct. og siger altså noget om, hvor følsomt forbruget af en energitype er overfor prisen. Krydspriselasticiteten viser den procentvise stigning i forbruget af fx en energitype ved en stigning på 1 pct. prisen på en anden vare. Krydspriselasticiteten for el med hensyn til brændsel viser således den procentvise stigning i forbruget af el ved en stigning i prisen på brændsel på 1 pct. Der er således uendelig mange krydspriselasticiteter (fx mellem prisen på el og alle andre varer). Indkomstelasticiteten viser den procentvise stigning i energiforbruget, når indkomsten øges med en procent. Energi er en nødvendighedsvare. En indkomststigning vil således kun i relativt begrænset grad blive brugt til et forøget energiforbrug. Indkomstelasticiteten for brændsler og el antages almindeligvis at være lav, jf. blandt andet Danmarks Statistiks ADAM model, men energiforbruget vil stadig alt andet lige vokse ved en stigning i indkomsten (flere apparater, større huse). I det følgende fokuseres på egenpriselasticiteten. Energispareindsatsen består af en kombination af økonomiske, normative og informative virkemidler. Elasticitetens størrelse har i teorien ikke betydning for hvorvidt afgifter, tilskudsordninger eller normer er det mest omkostningseffektive til at opnå den ønskede energibesparelse. I praksis kan resultatet dog være mere komplekst. Elasticiteten har stor indflydelse på hvor effektivt afgifter og tilskud mv. kan bruges til at opnå besparelser, da en lav elasticitet kun giver et relativt lille fald i energiforbruget, når prisen øges. En afgift øger prisen på energi og nedsætter dermed forbruget. Et tilskud til energibesparelser i en virksomhed øger virksomhedens omkostning ved energiforbrug på samme måde som en afgift. Det kan forstås sådan, at virksomheden mister tilskuddet, hvis virksomheden forbruger energi. Virksomheden vil reducere forbruget indtil omkostningen ved reduktionen er større end tilskuddets størrelse. En afgift på 1 kr. ved energiproduktion eller et tilskud på 1 kr. til energibesparelser giver derfor En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

31 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret teoretisk set den samme energibesparelse 2. Resultatet er dog mere komplekst, såfremt tilskudsordningen ikke er afhængig af virksomhedens energibesparelser, hvilket ofte vil være tilfældet indenfor energibesparelser. Samtidig afviger de to virkemidler også såfremt der kun gives tilskud til en delmængde af virksomheder. En generel afgift på alle virksomheder sikrer, at besparelserne foretages, hvor det er forbundet med de laveste omkostninger. Et tilskud til en specifik gruppe virksomheder (f.eks. energiintensive virksomheder) indebærer, at besparelsen foretages, hvor det måske ikke er billigst. Dertil kommer, at der gives tilskud til virksomheder, som måske alligevel ville foretage en energibesparelse. Et specifikt tilskud er derfor næsten altid dårligere end en generel afgift ud fra en betragtning omkring omkostningseffektivitet. I perioden 1993 til 21 blev der anvendt betydelige midler til støtte af energibesparelser i industrien. Ofte er der imidlertid andre grunde til at tilskud vælges frem for afgifter f.eks. konkurrenceforhold. Reguleringer ved hjælp af standarder eller normer kan teoretisk set fastsætte en optimal mængde, mens prisen er variabel og afhænger af udbuds- og efterspørgselsforhold. Såfremt afgiften er fastsat på et niveau, så man opnår den optimale mængde energireduktioner, vil de to virkemidler alt andet lige være symmetriske. Reguleringsordningen vil imidlertid være mindre omkostningseffektiv end en generel afgift i det tilfælde, hvor der stilles de samme krav til hver enkelt bygning, og omkostningerne ved at opnå reduktionen varierer fra bygning til bygning. Ofte vil normer (f.eks. krav og forbud) i energispareindsatsen dog stille krav til konkrete produkter (f.eks. standby forbrug) og ikke til det generelle energiforbrug, hvilket gør sammenligningen mellem afgifter og normer mere kompleks. Teoretisk set har elasticitetens størrelse således ikke betydning for, om regulering, afgifter eller tilskud er det mest omkostningseffektive virkemiddel, men sådan som disse virkemidler i praksis er indrettet er resultatet dog mere komplekst. Elasticiteten har dog stor betydning for, hvor meget regulering der er behov for, eller hvor stort et tilskud eller en afgift skal være for at opnå en given reduktionsmålsætning. Der fokuseres i det følgende på det lange sigt. Estimationer af egenpriselasticiteter er i sagens natur forbundet med betydelig usikkerhed, og der er betydelig usikkerhed om størrelsen af egenpriselasticiteten for energi. I /1/ gennemgås ca. 25 studier af egenpriselasticiteter for energi. Priselasticiter i tidsserieundersøgelser (16 studier) er gennemsnitligt set på -,44, mens medianen er -,38. I tværsnitsundersøgelser (9 studier) er priselasticiteten gennemsnitligt set -1,6, mens medianen er -,84. I de undersøgelser, som gennemgås i /1/, er egenpriselasticiteten i størrelsesordenen til -2. Tidsserieundersøgelser estimerer typisk elasticiteter på baggrund af et datamateriale over en længere periode. Tværsnitsundersøgelser estimerer typisk elasticiteter på baggrund af data fra et større antal lande. I Danmark bruges EMMA modellen /4/ blandt andet af Energistyrelsen, DØR og Økonomi- og Erhvervsministeriet til fremskrivninger af energiforbruget. EMMA modellen er et Energi- og Miljø modul til den makroøkonomiske model ADAM. EMMA modellen har egenpriselasticiteter for forskellige 2 Tilskuddet og afgiften afviger dog på en række punkter. For det første skal tilskuddet finansieres med forvridende skatter. For det andet kan tilskuddet have den utilsigtede effekt, at det tiltrækker flere virksomheder og dermed øger den samlede forurening. Evaluering af den samlede energispareindsats 31

32 Teknisk bilag erhverv samt husholdninger. EMMAs aggregerede egenpriselasticiteter fremgår af tabel 2.1 sammen med en række nyere danske undersøgelser. Elasticiteterne er i størrelsesordenen -,15 til -,36 og dermed lavere end elasticiteterne i /1/. Især Emmas egenpriselasticiteter for erhverv er lave, hvilket altså indebærer at erhvervenes energiforbrug er mindre følsomt overfor prisændringer. Elasticiteterne for el og brændsel er omtrent på samme niveau. Tabel 2.1 Egenpriselasticiteter opdelt på elektricitet og øvrige brændsler Elektricitet Øvrige brændsler Enevoldsen (25) -,36 Cooper (23) -,19 AKF () -,19 -,23 EMMA husholdninger -,31 -,36 EMMA erhverv -,15 -,15 Kilde: /12/ Det har stor betydning for regeringens målsætning om en reduktion i energiforbruget, hvor prisfølsomt energi er. Økonomi- og Erhvervsministeriet beregner med udgangspunkt i EMMA modellen, at afgifterne på el og brændsel har reduceret energiforbruget med 43 PJ. Bidraget til en reduktion i energiforbruget bliver som nævnt større ved højere elasticiteter og omvendt. Elasticiteternes betydning for virkningen af afgifter, som et energisparemiddel er vist i tabel 2. Tabel 2 viser hvilken effekt en stigning i alle energiafgifterne på 25 pct vil have på energiforbruget. Det tages i alle beregningerne udgangspunkt i de elasticiteter der er i EMMA for husholdningerne, mens elasticiteter for erhvervene varieres. Der er tale om simpel beregning, som ikke inddrager alle de effekter, som medtages i større energimodeller, herunder EMMA-modellen. Tabel 2.2 Effekt på energiforbrug af 25 pct. stigning i energiafgifter på det lange sigt Husholdning Elasticiteter Erhverv El Brændsler El Brændsler Reduktion i energiforbrug, EMMA -,31 -,36 -,15 -,15-6,8 PJ, ca. 1,5% Husholdning og erhverv identisk -,31 -,36 -,31 -,36-7,4 PJ, ca. 1,7% Erhverv,1 større -,31 -,36 -,41 -,46-7,7 PJ, ca. 1,7% Kilde: Egne beregninger PJ En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

33 v2_odyssee_analyse_dec8_opdateret Det fremgår af tabel 2, at såfremt elasticiteterne fra Emma modellen lægges til grund vil en 25 pct. stigning i energiafgifterne give anledning til en reduktion i energiforbruget på ca. 6,8 PJ. En stigning på 25 pct. i energiafgifterne påvirker energiprisen forskelligt afhængigt af afgiftens størrelse i udgangspunkt. For eksempel skønnes en stigning i elafgiften på 25 pct. for erhverv med let proces kun at øge elprisen med ca. 3 pct., mens en tilsvarende stigning for husholdningerne vil øge elprisen med ca. 14 pct. Hvis det antages, at elasticiteten for erhvervene er på niveau med elasticiteten for husholdninger reduceres energiforbruget med ca. 7,4 PJ. Energiforbruget reduceres med ca. 7,7 PJ, såfremt det antages, at elasticiteten for erhvervenes energiforbrug er,1 større end husholdningernes. Denne effekt vil dog også opnås, hvis energipriserne stiger af andre årsager end afgifter, f.eks. øgede oliepriser. De 6-8 PJ kan sammenholdes med den besparelsesmålsætning, der ligger frem til 213 på 7,5 PJ årligt. 5 Kilder /1/ Atkinson, J. and N. Manning (1995): A international survey of energy elasticities. In: T. Barker, Editor, Global warming and energy demand, Routledge, London (1995). /2/ Christoffersen, L. B., A. Larsen and M. Togeby (25): Empirical analysis of Energy Management in Danish Industry. The Journal of Cleaner Production. Volume 14, Issue 5,, Pages Elsevier Publications. 25 /3/ DØRS(28): Økonomi og miljø, 28. /4/ EMMA-modellen: /5/Energi og olieorganisationerne: /6/ Energistyrelsens energistatistik /7/ Eurostat: page?_pageid=19,37682,19_ &_dad=portal&_schema=portal /8/: IEAs hjemmeside: /9/ ODYSSEE(): Evaluation of Energy efficiency in the EU-15. Indicators and measures. /1/ ODYSSEE databasen: /11/ Statistikbanken, Danmarks Statistik. /12/Økonomi- og erhvervsministeriet (28): Vækst, klima og konkurrenceevne. Økonomisk tema nr. 7, august 28. Evaluering af den samlede energispareindsats 33

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

1 Energiintensitet i Danmark. Notat

1 Energiintensitet i Danmark. Notat Notat Kontor/afdeling Center for Klima- og Energiøkonomi Dato 14. december 2015 Ref: AEE Udvikling af energiintensitet i Danmark og sammenligning med andre EU-lande Over de sidste 20 år er industriens

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 24. august 2009 AEL Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 2009 Energibesparelser i dansk energi - og klimapolitik - præsentation af en samlet evaluering Forfattere Anders Larsen; Ea Energianalyse

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Analyse af den fremtidige udvikling i energiforbruget - målsætninger og fremskrivninger. Delrapport 6

Analyse af den fremtidige udvikling i energiforbruget - målsætninger og fremskrivninger. Delrapport 6 Analyse af den fremtidige udvikling i energiforbruget - målsætninger og fremskrivninger Delrapport 6 8. december 2008 Evaluering af den samlede energispareindsats Udarbejdet af konsortiet bestående af

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Baggrundsrapport A: Modelsetup

Baggrundsrapport A: Modelsetup Baggrundsrapport A: Modelsetup Fremskrivningen bygger på en række overordnede økonomiske forudsætninger vedrørende erhvervenes produktion, privatforbrug, brændselspriser m.m. og en række teknologispecifikke

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY Til Markedets aktører m.fl. Høring af Analyseforudsætninger 2016 8. april 2016 KNY/KNY 1. Indledning Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, det centrale sæt af antagelser

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere